Politirapport - Folketinget

ft.dk

Politirapport - Folketinget

90

KAPITEL 2. JARGONEN OG HUMOREN I POLITIET

Flere stedet i interviewmaterialet fremgår det, at betegnelsen ’perker’ af

(nogle af) de etniske minoritetsbetjente opfattes som noget særligt negativt,

fordi det er et slangudtryk for kriminelle indvandrere. Hvor udbredt denne

lidt snævrere opfattelse af begrebets betydning er i politiet, kan der ikke

siges noget om på baggrund af de indsamlede data. Imidlertid synes det at

give mening, hvis netop minoritetsbetjente, der definerer begrebet på denne

måde, føler sig særlig stødt over at blive tiltalt ’perker’ af kollegaerne, da de

dermed sættes i bås med kriminelle, dvs. netop den gruppe, politiet har til

opgave at håndtere.

Endelig er det værd at bide mærke i, at der for (nogle) personer med etnisk

minoritetsbaggrund kan være stor forskel på at betegne sig selv som ’perker’

og at blive tiltalt ’perker’:

”Visse grupper af unge med anden etnisk baggrund end dansk har i dag

taget ordet til sig og betegner sig selv som perkere. Her har ordet en

mere neutral betydning. Også disse unge vil dog muligvis opfatte ordet

som nedsættende, hvis en uden forstående bruger det.”

(http://da.wikipidia.org/wiki/Perker, 28.02.2012).

EKSEMPLER PÅ GOD PRAKSIS

I dette afsnit gengiver vi tre meget forskellige oplevelser. De to stammer

fra det interviewmateriale, der er tilvejebragt som led i undersøgelsen,

den tredje blev refereret i anden sammenhæng under en samtale med en

tidligere ansat i politiet. Fælles for de tre oplevelser er, at interviewpersonen

på den ene eller anden vis bliver forulempet/krænket. 27 Fælles for

oplevelserne er samtidig, at en kollega, en underviser eller ledelsen handler

på en sådan måde i situationen, at den krænkede part kommer derfra med

oplevelsen af, at der blev taget hånd om situationen.

More magazines by this user
Similar magazines