Politirapport - Folketinget

ft.dk

Politirapport - Folketinget

96

KAPITEL 2. JARGONEN OG HUMOREN I POLITIET

IP/EM: Vi skal fikse det selv. Om man så sidder med den mest [politisk

yderligtgående] kollega, så skal han regne med mig, og jeg skal regne

med ham, når vi står derude. (…) Vi skal have respekt for hinanden, om

ikke andet for uniformen.

Desuden påpeger interviewpersonen, at selve dét at italesætte problemstillingen

vedrørende tiltale- og omgangsform betyder, at tingene

problematiseres, hvilket ikke er gavnligt. Det bryder med forestillingen

om politiet som en enhed. Derfor skal man selv klare skærene med sine

kollegaer. Og derfor skal der ikke være et særligt fokus på problemstillingen,

fx i form af en særlig person i tillidsværket:


IP/EM: Lige så snart man begynder at italesætte noget med anden

etnisk baggrund, har man jo også problematiseret det. Hvorfor er det

lige, vi skal tage hensyn til det her? Meningen er, at vi skal være ens.

(…) Det kolliderer. (…) Hele systemet og tanken og filosofien er, at vi

er en enhed. Når vi tager uniformen på, er vi ens og lige meget værd.

Og dér kolliderer den. Hvis man begynder at sige, at man vil have en

talsmand i tillidsværket, det er et skridt i den forkerte retning. Det

er det. I Danmark … jeg ved godt, at man gør det i alle mulige andre

lande … jeg tror, at det ville være forkert. Det ville ikke passe her at

begynde på sådan nogle ting.

Den anden giver udtryk for, at man faktisk skal gå til ledelsen og har erfaring

med, at det fungerer godt. Hvis begge interviewpersoners oplevelser tages

for pålydende, viser det, at der – måske ikke så overraskende – er en vis

bredde i forhold til, hvordan man håndterer problemer forskellige steder i

politiet.

More magazines by this user
Similar magazines