ÅRSBERETNING 2010 - Naturhistorisk Museum

naturhistoriskmuseum.dk

ÅRSBERETNING 2010 - Naturhistorisk Museum

NATURHISTORISK MUSEUM ∙ AARHUS

ÅRSBERETNING 2010


2

Indhold

Forord ........................................................................................................................3

Naturhistorisk Museum ...................................................................4

Molslaboratoriet......................................................................................................4

Nøgletal .....................................................................................................................4

Besøgstal .................................................................................................................5

Udstillinger .....................................................................................6

Arrangementer ...............................................................................8

Museets udgivelser ....................................................................... 12

Natur og Museum 49. årg. ................................................................................12

Solstråler over Århus ................................................................... 14

BioX – museets skoletjeneste ....................................................... 16

Undervisning .........................................................................................................17

Tre formidlingsindsatser .....................................................................................18

Andre aktiviteter ..................................................................................................18

NaturXpeditioner .................................................................................................19

Naturvejlederkonference 2010 ........................................................................19

Solstråler over Århus 2010...............................................................................20

Falkeøje ....................................................................................... 22

Naturture .................................................................................... 24

Molslaboratoriet .......................................................................... 26

Anden formidling ......................................................................... 28

Forskningsprojekter ..................................................................... 30

Kulturlandskabet ..................................................................................................30

Ferskvand ...............................................................................................................31

Faunistik .................................................................................................................31

Bioakustik ...............................................................................................................32

Marinbiologiske aktiviteter ................................................................................32

Videnskabshistorie ...............................................................................................32

Eksterne projekter................................................................................................33

Schjøtz-Christensens Mindefond .....................................................................34

Konservering og samlinger ........................................................... 35

Publikationer ............................................................................... 36

Ledelse og medarbejdere ............................................................. 38

Mødeaktivitet og netværk ............................................................ 40


Naturhistorisk Museums bestyrelse

har i december 2010 truffet en

skelsættende beslutning, nemlig

at museet fusionerer med Aarhus

Universitets Steno Museet, som

ud over museet omfatter Væksthusene

i Botanisk Have samt Ole

Rømer Observatoriet i Højbjerg.

Fusionen medfører også, at universitetets

plantesamling, Herbarium

Jutlandicum, fremover skal være en

del af den nye institution. Aarhus

Universitets bestyrelse har ligeledes

vedtaget sammenslutningen.

Den kommende institution skal

stadig være selvejende og får en

ny bestyrelse. Museet og universitetet

har tilskrevet Kulturministeriet

og Videnskabsministeriet og

forelagt institutionernes hensigtserklæring

om fusionen samt et udkast

til vedtægter.

Med disse beslutninger har museet

og universitetet taget et vigtigt

skridt frem mod skabelse af en

stærk naturvidenskabelig institution,

der især på det formidlingsmæssige

og undervisningsmæssige

område vil blive meget betydningsfuld

i landet, og som på sigt

kan føre til opførelse af nye udstillingsbygninger

i Aarhus midtby.

På det forskningsmæssige område

er det hensigten at oprette et videncenter,

der skal have speciel

fokus på forskning inden for dansk

natur. Ovennævnte fusion føjer sig

dermed til rækken af fusioner, som

i disse år finder sted inden for museumsverdenen.

De fleste udspringer

af kommunalreformen, da der

i de nye storkommuner ofte har

været adskillige museer af samme

kategori, især kulturhistoriske museer.

Der er dog også foretaget

fusioner på tværs af museumskategorier,

således at naturhistoriske

museer, kulturhistoriske museer og

kunstmuseer er fusioneret. I forlængelse

af fusionsbølgen har Kulturarvsstyrelsen

foranlediget udarbejdelse

af en museumsudredning,

hvor der er formuleret en strategi

for fremtidens museumslandskab.

Den vil i 2011 blive behandlet politisk

med henblik på en eventuel

revision af museumsloven.

Naturhistorisk Museum har

siden midten af 2009 været hjemsted

for Center for Museumsundervisning,

finansieret af Kulturarvsstyrelsen

som et samarbejde

mellem museer under Midtjyske

Museers Udviklingsråd og Nordjyske

Museers Udviklingsråd. Centret

skal arbejde for at udvikle og

kvalificere undervisningstilbuddene

på museerne, og det kan allerede

nu konstateres, at centret har haft

betydelig indflydelse på antallet

af undervisningsoplæg på en lang

række museer og har medvirket

til videndeling museerne imellem.

Centret har foreløbig en treårig

tidshorisont, men der arbejdes på

at gøre centret permanent.

I et samarbejde med Aarhus

Kommune, Natur og Miljø, og

støttet af Friluftsrådet har museet

gennem de seneste tre år gennemført

et projekt under titlen Solstråler

over Århus, hvor koblingen

af natur, bevægelse og sundhed

har været central. Projektet er

mundet ud i etablering af syv permanente

ruter af meget forskellig

længde, topografi og naturindhold,

men med udgangspunkt i Aarhus

by. Under ledelse af museets og

kommunens naturvejledere er

der afholdt et større antal cykel-,

gang- og løbeture, også med deltagelse

af politikere.

Renoveringen af museets 2. sal

har i 2010 givet plads til et par

særudstillinger, dels Koralhavet,

som åbnede i 2009, dels Dybere

end Lyset, som var en international

vandreudstilling produceret

af Bergen Museum og var baseret

på indsamlinger fra en række ekspeditioner

til den midtatlantiske

dybhavsryg.

På Molslaboratoriet har museet

taget fat på længe ønskede renoveringer.

En del af bygningerne har

fået nyt stråtag, og i løbet af den

kommende tid vil spisestuen blive

lagt sammen med en række tilstødende,

små værelser, så den fremover

vil kunne rumme flere gæster.

Som kompensation vil der blive

indrettet værelser i den hidtidige

forskergang, og værelserne i det

gamle studenterhus vil blive moderniseret.

Desuden vil der blive

foretaget energibesparende foranstaltninger.

Sammenlagt forventer

vi at kunne give vore gæster et

endnu bedre udgangspunkt for at

nyde deres ophold i Mols Bjerges

smukke natur.

I 2009 indviedes som omtalt i

Årsberetning 2009 Nationalpark

Mols Bjerge. Nationalparken er nu

også organisatorisk på plads med

etablering af et sekretariat, en bestyrelse

og et råd, hvor museet er

repræsenteret i sidstnævnte. Nationalparkbestyrelsens

første vigtige

opgave er at få fremstillet en

nationalparkplan, hvilket desværre

endnu ikke er sket. Naturhistorisk

Museum har af Friluftsrådet fået

bevilget en naturvejlederstilling,

som skal anvendes til at etablere

en skoletjeneste i nationalparken.

Naturhistorisk Museum takker

Kulturministeriet, herunder Kulturarvsstyrelsen,

Aarhus Kommunes

Kulturforvaltning , Børn og Unge

samt Aarhus Universitet for tilskud

til museets drift og for godt samarbejde

i 2010.

Endvidere takkes følgende institutioner

m.v., som vi har modtaget

midler fra eller har haft samarbejde

med: Syddjurs Kommune,

Aarhus Kommune, Natur og Miljø,

Naturstyrelsen Kronjylland, Danmarks

Miljøundersøgelser og Danmarks

Jordbrugsforskning Aarhus

Universitet, Forskningscenter

Risø, Friluftsrådet, Bikubenfonden,

15. Juni Fonden, Toyota Fonden,

Augustinus Fonden, Bergen Museum,

Moesgård Museum, ARoS,

Østjyllands Radio, DR1, Børnekulturhuset,

Statsbiblioteket, Nationalmuseet,Schjøtz-Christensens

Mindefond, Kulturministeriets

Forskningsfond, Kulturnet Danmark,

Region Midt, Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

samt Undervisningsministeriet.

Vi takker de mange kolleger på

disse og andre institutioner både i

ind- og udland for godt samarbejde,

og vi takker de mange private

naturinteresserede, som igen i år i

stort antal har henvendt sig til museet,

også via museet hjemmeside.

Aarhus, 26. juni 2011

Thomas Secher Jensen

museumsdirektør

Jens Bjerregaard Christensen

bestyrelsesformand

3


4

Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum, Aarhus,

er en selvejende institution

(se bestyrelse side 38)

og et statsstøttet museum under

Kulturministeriet i henhold

til museumslovens §16 og som

sektorforskningsinstitution i henhold

til lovgivningen for arkiver,

biblioteker og museer.

Museet har et udstillingsareal

på 2.500 m 2 og er med tegnestue,

værksteder, kontorer, undervisningslokaler

samt forsknings- og

undervisningslaboratorier beliggende

i Universitetsparken i

Aarhus i en af C. F. Møllers karakteristiske

gule murstensbygninger.

I Trige nord for Aarhus ejer museet

et fjernlager, som anvendes til opmagasinering

og til opbevarelse af

brændbare prøver, herunder museets

spritsamling.

Molslaboratoriet

I Nationalpark Mols Bjerge nær

Femmøller ligger Molslaboratoriet,

der består af den firlængede

gård Nedre Strandkær og det tilhørende

husmandssted med moderne

forsknings- og kursusfaciliteter

samt 160 ha hede, overdrev

og skov. I årenes løb er der udført

mange forskningsprojekter på arealerne

af såvel museets medarbejdere

som af gæsteforskere fra ind-

og udland.

I forbindelse med indvielsen af

Naturhistorisk Museum i Universitetsparken

i 1941 fik museet

overdraget retten til naturvidenskabelig

forskning på området.

Senere blev hele området med

bygninger doneret til museet af

ejeren Ellen Dahl, som var søster

til Karen Blixen.

Nøgletal

Naturhistorisk Museums regnskab

for 2010 viser en totalindtægt på

18,7 mio. kr., heraf udgjorde de

offentlige, ordinære tilskud i alt

11,0 mio. kr.


Besøgstal

2005 2006 2007 2008 2009 2010

Enkeltbesøgende 25.545 27.709 25.502 28.705 28.359 26.005

Besøgende i grupper 25.914 21.386 22.850 21.101 21.638 25.215

Besøgende i alt 51.459 49.095 48.052 49.806 49.997 51.220

Besøgende i grupper fordeler sig således:

2005 2006 2007 2008 2009 2010

Skoler 11.606 7.342 8.354 8.447 9.216 8.928

Naturklub m.v. *4.422 *5.756 *4.430 *5.157 *6.239 *8.791

Børnehaver, dagplejer 8.260 6.829 6.693 6.304 5.496 6.015

Fritidshjem 1.540 1.351 1.329 1.093 687 1.481

Andre grupper 86 108 1.928 100 0 0

* Herunder offentlige arrangementer. Desuden besøgte mange universitetsstuderende m.fl. udstillingerne i forbindelse

med brug af museets auditorium.

I 2010 var museet åbent alle dage undtagen 1. januar samt 24., 25. og 31. december.

Den daglige åbningstid var kl. 10-16, fredage dog kun til kl. 14 undtagen i uge 7 og uge 42.

5


6

Udstillinger

Koralhavet

Til 31. august

En betagende installation af billede

og lyd fra de tropiske koralrev i

samspil med museets bedste stykker

fra samlingen af konkylier og koraller.

Udstillingen viste billeder af

den danske undervandsfotograf Erik

Rasmussen i en fotodokumentarisk

collage af flere tusinde billeder.

Inden midten af dette århundrede

vil det være umuligt at lave en

tilsvarende billedserie. Udstillingen

Koralhavet blev således også en

kommentar til tidens mest aktuelle

emne – klimaforandringerne. Udstillingen

var støttet af Augustinus

Fonden og Toyota∙Fonden.

Dybere end lyset

Fra 7. oktober

International vandreudstilling om

en ekspedition til det store, ukendte,

mørke dyb – dybere end ly-

set. I udstillingen mødes videnskab,

kunst og teknologi og formidler de

indtryk, ekspeditionen fik af det

forunderlige liv i dybhavet langs

den nordatlantiske ryg. Udstillingen

er produceret af Bergen Museum,

Norge, og tekstet på norsk og

engelsk. Der blev udgivet et hæfte

med dansk tekst om udstillingens

faglige indhold – især til inspiration

for skoleklasser – samt en brochure

om baggrunden for udstillingen.

Udstilling i Sletterhage Fyr

I samarbejde med foreningen Sletterhage

Fyrs Venner og Syddjurs

Kommune producerede Naturhistorisk

Museum en udstilling til fyret.

Udstillingen rummer helheden

af land og hav, naturhistorie

og stedets ganske særlige kulturhistorie.

Første del åbnede 22. maj,

og anden del står færdig i foråret

2011.


Øvrige aktiviteter

Jan Gruwier Larsen

Rundvisninger for voksengrupper

og skoleelever i udstillingen AnimaliA.

Foredrag om liv med og uden vand

for gymnasielærere.

Foredrag om biodiversitet for skolelærere.

Grethe Leth-Espensen

Rundvisninger i atelieret af børnehaver,

SFO’er og skolepraktikanter.

7


8

Arrangementer

Vinterferien

Sanser, signaler og sjove dyr

Lørdag den 13. til søndag den 21. februar, hver

dag kl. 10-16

Børn og forældre slog sig løs blandt

dyr med store ører, tykke næb og

fantastiske fjer! De modigste besøgende

fik skærpet sanserne i museets

zoologiske have blandt levende

slanger, behårede fugleedderkopper

og andre sindsoprivende væsner fra

nær og fjern.

Børnene kunne lave deres eget

spor i gips med vaskeægte poter

og fuglefødder eller gå på jagt efter

blækspruttens ”blækhus” i laboratoriets

fysiologiske værksted.

Auditoriet var scenen for feriens

absolutte topscorer. Flere hundrede

børn og voksne fulgte museets

biologer, når de med kniv, saks og

blodige hænder inddrog publikum i

dyrets indre verden – fra tandsæt

til ”pølsefabrik”. Begejstringen var

især stor under rævedissektionen,

da en fasanfod blev fisket ud af rævens

mavesæk.

På museet blev der udleveret

opgavesæt, som udfordrede sanser

og viden om dagligdags fænomener,

og publikum kunne deltage

i gættekonkurrencer. Hele herligheden

blev bundet sammen af personalet

fra museets BioX-afdeling.

Efterårsferien

Tapiren ved næsen

Lørdag den 16. til søndag den 24. oktober,

hver dag kl. 10-16

Efterårsferiens store nyskabelse var

konservatorernes værksted. Her

kunne publikum følge konservatorernes

arbejdsprocesser, da de udstoppede

et af klodens mest mærkværdige

dyr – en tapir. Publikum

fulgte arbejdet fra den indledende

opmåling over skindlægning til skelettering.

I ugens løb blev der også

arbejdet med en ulv.

Man kunne selv forsøge sig som

konservator ved at rense og opsætte

en andevinge og samtidig

blive klogere på vingens funktion og

flyvningens kunst.

I museets auditorium gik biologer

fra BioX hver dag på opdagelse

med skarpe knive og spidse sakse i

dagens døde dyr. Et talstærkt publikum

kom helt tæt på og blev udfordret

på alle sanser. Næseklemmer

og lugtesalt blev der dog ikke brug

for – ikke engang, da publikum fik

lov til at puste dyrenes lunger op! I

ugens dissektionsemner indgik både

odder og sangsvane.

I den levende zoo kunne man

møde nogle af museets farlige eller

sjove dyr, fx kvælerslanger, skorpioner

og fugleedderkopper, og rundt

på museet blev man mødt af formid-

lere med gode historier om spændende

dyr fra de store magasiner.

Krabber, der kriblede og nappede,

var hentet ind i et rørebassin

i museumshaven. Det tiltrak børn i

alle aldre, så de trodsede det kølige

efterårsvejr. Fantasien blev sluppet

løs blandt skaller og sten, som blev

til små kunstværker eller en personlig

strandsamling i en æske.

Overlevelse om vinteren

Tirsdag den 9. februar kl. 19-20.30

Naturfotografen og skribenten

Morten Hilmer fortalte om at fotografere

natur og viste nogle af sine

fremragende billeder. Arr.: Jydsk

Forening for Naturvidenskab.


Den danske Naturkanon

Torsdage den 18. februar – 25. marts kl. 21-

20.45

Under Folkeuniversitetet i Aarhus

blev der på museet holdt seks

foredrag med flg. titler:

Hvad er meningen med kanoner? –

ved Thomas Secher Jensen.

Gå i fisk med Frank. Om fisk og

svampe – ved Frank Jensen.

Længe før nogen havde tænkt på

dinosaurer. Om fortidens danske

natur, sten og fossiler – ved Jan

Gruwier Larsen.

Dansk natur på vingerne – ved

Morten D. D. Hansen.

De små, smattede, hoppende og

kravlende – ved Lars Bøgh.

Alt som gror i vand, på jord ...

blomster, alger, mosser og laver –

ved Jan Gruwier Larsen.

Fuglene i Nationalpark Mols

Bjerge

Onsdag den 24. marts kl. 19-22 på Molslaboratoriet

Nationalparken handler om natur,

pirol, vendehals, sværme af

hvepsevåger, natravn, hedelærke

og mange, mange flere – et sandt

fuglemekka. Fugleentusiasterne

Morten D. D. Hansen og Kent

Olsen berettede om fuglelivet i

nationalparken og illustrerede

med et væld af fine fotos. Der var

tips og tricks til fuglekiggere og

stemnings beretninger fra de rigtigt

store dage, hvor alt gik op i en højere

enhed.

En guldgrube?

Torsdag den 25 marts kl. 19.30

Morten D. D. Hansen fortalte om

kalkgravenes særlige plante- og

dyreliv og om deres betydning

for den biologiske mangfoldighed.

Arr.: Aarhus Entomologklub.

Påskeæg

Lørdag den 27. marts - mandag den 5. april

En lille udstilling om æg fra naturens

og kulturens verden, hvor der

bl.a. var æggeleg for børnene.

Æg fra natur og kultur

27. marts - 6. april

I årets lille påskeudstilling fik æg

af bl.a. gøg, slørugle, stær og

hættemåge modspil af fine

sølvsmedearbejder fra 1700- og

1800-tallet – de såkaldte hovedvandsæg.

Børnene gik på æggejagt for

at finde de gemte æg, før de blev

taget af den maskerede ægrøver.

Dansk Ilder-Træf 2010

Lørdag den 24. april kl. 11-16

Der var levende ildere i alle afskygninger,

da medlemmer af Dansk Ilder-Forbund

viste deres kæledyr

frem på det årlige træf.

International nationalpark-dag

Mandag den 24. maj kl. 11-15

Nationalpark Mols Bjerge handler

om natur, og intet sted i parken

er der en større mangfoldighed

af arter end på arealerne omkring

Molslaboratoriet. Vi slog dørene

op og inviterede gæsterne ud på

tur i felten for at kigge på bl.a.

hvepsevåger, smalbladet timian og

humlerovbille. I laboratoriet kunne

man se en miniudstilling af områdets

karakteristiske og sjældne

arter, og der blev kigget nærmere

på dyr og planter under lup.

9


10

Sommerferien

Historier fra de varme lande

Mandag-fredag, 28. juni - 13. august, kl. 11-

15, fredag til kl. 14

I sommerferien kunne man møde

biologer i udstillingen og få en

snak eller en god historie om dødt

eller levende, stort eller småt eller

om spændende sager, som var

fundet frem fra museets gemmer.

Publikum havde mulighed for at

tage egne naturfund med for at få

en naturlig forklaring på dem.

Rundvisninger bag kulisserne

Mandag - torsdag kl. 14

Museets biologer inviterede publikum

med på en tur i magasinet,

hvor fugle, pattedyr, snegle og

muslinger opbevares.

Liv i museumshaven

Her er dammen i øjenhøjde – så

med ketsjer og lup kunne man

komme tæt på nogle af de

mærkelige, små vanddyr, der var

klækket her eller måske først lige

var landet på vandoverfladen.

Biologistuderende Lilli Gruwier

Larsen og Katrine Turner var værter

ved arrangementet.

Svampe in natura

Søndag den 3. oktober kl. 13-16

En udstilling på Molslaboratoriet

af de mest almindelige spisesvam-

pe og giftsvampe i Mols Bjerge.

Frank Jensen var guide på dagens

svampetur, og efterfølgende blev

der kigget nærmere på dagens

høst i laboratoriet.

Svampe, skimmel, mug og mad

Søndag den 10. oktober kl. 12.30-15.30

Gode spisesvampe, fremmelige

skimmeloste, vildgæret øl, gammel

surdej m.m. – gastronomisk

set findes der mange spisesvampe.

Jan Gruwier Larsen og Frank Jensen

delte ud af deres viden og bød på

interessante smagsprøver.

KulturNat Aarhus 2010: Natteliv

Fredag den 15. oktober kl. 20-24

Denne gang rykkede museet ud af

huset og ned i byrummet. Fire af

museets biologer havde ved mørkets

frembrud taget opstilling i

Mølleparkens friserede natur. Her

var budskabet, at der skulle fokuseres

på byens mangfoldige dyreliv,

især det, som udspiller sig om

natten med detektorer, lys, sukker

og andre lokkemidler. Ca. 100

personer mødte op denne blæsende

og regnfulde aften, hvor der

virkelig blev brug for de medbragte

udstoppede dyr.

På sporet af pattedyr

Mandag den 25. oktober kl. 19-21.30

Danmarks mest kompetente sporeksperter,

Birger Jensen og Ver-

ner Frandsen, fortalte og viste eksempler

fra museets store samling.

Arr.: Jydsk Forening for Naturvidenskab.

I hælene på Darwin – fra

Galapagos til Mendoza

Torsdag den 11. november kl. 19.30-21.30

Thomas Secher Jensen fortalte om

sine oplevelser på Galapagos og

om rejsen ned gennem Sydamerika

til Argentina, hvor Darwin fandt

nogle yderst interessante fossiler

i fire kilometers højde. Arr.: Jydsk

Forening for Naturvidenskab.

Nissejagt på Naturhistorisk

Museum

Hver dag i december

Der var ægte naturhistorisk julestemning

på museet i december

med daglig åbning af den store julekalender

kl. 10 i forhallen. Institutioner

og SFO’er var inviteret til

at deltage og lægge øre til dagens

nissenaturhistorie. De børn, der

mødte op, tog rigtig godt imod historier

og de genstande, der blev

vist frem. Den store hornugle, som

jo er nissers værste fjende, tronede

på toppen af kalenderen og

skabte stor ærefrygt blandt det

unge publikum.


Fyraftensforedrag

Naturhistorisk Museum åbnede

i 2010 dørene for en række

spændende fyraftensforedrag med

flg. overskrifter:

Naturen i Mols Bjerge

Torsdag den 4. februar kl. 16.30

Danmarks nye nationalpark er

et overflødighedshorn af

forskellige naturtyper med en

mangfoldighed af arter. Morten

D. D. Hansen fortalte med et

væld af billeder om parkens

sjældne fugle, pattedyr, planter

og smådyr.

Danske pattedyr – flere eller

færre?

Torsdag den 4. marts kl. 16.30

Thomas Secher Jensen lagde op

til at skrive de danske pattedyr

i mandtal og gjorde status over

frem- og tilbagegange.

Livet i den ”ubeskyttede”

natur

Torsdag den 8. april kl. 16.30

Naturtyper som vejskråninger,

byggepladser, grusgrave o.l.

er refugier for biologisk

mangfoldighed. Kent Olsen

fortalte om det store potentiale,

der er ved at tænke de

landskabsmæssige enheder ind i

den danske naturforvaltning.

Fugle er vilde med villahaver

Torsdag den 6. maj kl. 16.30

Henrik Sell fortalte om den biologiske

mangfoldighed af fugle i

forskellige landskabstyper – og i

Danmark historisk set.

10 millioner fugle gør klar til afgang

Torsdag den 2. september kl. 16.30

Henrik Sell fortalte om mekanismerne

bag fuglenes træk og præ-

senterede de nyeste forskningsresultater

på området.

Svampenes mangfoldighed

Torsdag den 7. oktober kl. 16.30

Svampeeksperten Jens H. Petersen,

Aarhus Universitet, fortalte

om mangfoldigheden af svampe i

Danmark, bl.a. om arter i fremgang

og om dem, som ikke længere trives

her i landet.

Livet i dybhavets undergrund

Torsdag den 4. november kl. 16.30

Professor Bo Barker Jørgensen,

Aarhus Universitet, fortalte om

processerne i havbunden, om varme

kilder og mikrobiel aktivitet,

som bl.a. kan have betydning for

fremtidens klima.

Natteliv

Torsdag den 2. december kl. 16.30

Morten D. D. Hansen fortalte om

livet i nattemørket og de særlige

tilpasninger, det kræver af padder

og pattedyr, insekter, snegle,

regnorme, fugle m.fl.

11


12

Museets udgivelser

Natur og Museum 49. årg.

Yoko Luise Dupont & Henning

Bang Madsen: Humlebier

Sussie Pagh & Frank Jensen:

Dræbersneglen og andre større

havesnegle

Jørgen E. Olesen:

Klima og landbrug

Morten D. D. Hansen:

Natteliv

Hæfterne udkom i hhv. marts, juni,

september og december. Årgangen

kostede 198 kr. i abonnement

og 60 kr. pr. hæfte i løssalg.

Redaktion

Theis Andersen, udstillingsdesigner

Charlotte Clausen, grafisk designer

Poul Hansen (ansvh.),

seniorforsker, lic. scient.

Inge-Marie Høi, redaktionssekretær

Nyt fra Naturhistorisk Museum

Bladet med nyt om udstillinger, arrangementer,

undervisningstilbud

m.v. udkom med tre numre i hhv. februar,

juni og oktober i 2010

sidstnævnte med titlen Det sker på

Naturhistorisk Museum. Juni-udgaven

havde også tekst på engelsk og tysk.

Redaktion

Theis Andersen

Charlotte Clausen

Inge-Marie Høi

Jan Gruwier Larsen (ansvh.)

Henrik Sell

Årsberetning 2009

Redigeret af Inge-Marie Høi og

Thomas Secher Jensen ( ansvh.).

Layout: Charlotte Clausen.

Årsberetningen kan downloades

fra museets hjemmeside.


Danske Strandsten

Plakat, som viser et udvalg af de

sten, man kan finde under en tur på

stranden. Stenene er navngivet på

dansk, engelsk og tysk.

Udarbejdet af Torben Gang Rasmussen

og Theis Andersen.

13


14

Natur, bevægelse og sundhed

Naturen er lige om hjørnet! Det

ved vi alle, men for mange danskere

er naturen efterhånden noget,

man besøger, tager på udflugt

til eller hører om i medierne, når

bølgerne går højt om klimaændringer,

trusler mod den danske fauna

eller hærgende mårhunde. Vi er

kommet langt væk fra naturen som

en betydningsfuld og integreret

del af hverdagen. Dermed er det,

der før var en naturlig erfaringsmæssig

tillæring i opvæksten blevet

”glemt”, og det skal læres igen i

voksenlivet.

Flere undersøgelser viser, at

naturen i særdeleshed er en vigtig

faktor i arbejdet med at forbedre

befolkningens sundhedstilstand i

en tid, hvor op mod halvdelen af

befolkningen er overvægtige. Selv

på det psykologiske område har

naturen vist sig at have en positiv

effekt, ligesom den fysiske motion

i sig selv er lindrende, når sindet

slår knuder. Så koblingen af: Natur,

bevægelse og sundhed er i den

grad aktuelt.

Projekt Solstråler over Århus

Naturhistorisk Museum og

Aarhus Kommune, Natur og Miljø,

har med økonomisk støtte fra

Friluftsrådet gennem de seneste

tre år gennemført et projekt,

der i bedste lokalpatriotiske stil

er døbt ”Solstråler over Århus”.

Projektets fokus har netop været

koblingen af natur, bevægelse og

sundhed.

Et centralt element i projektet

er et antal ruteforløb fra byen og

ud i den grønne natur – geografisk

fordelt rundt om Aarhus. Ruterne

er hver især er en ”solstråle”, som

tilsammen danner en skinnende

sol.

Af Lars Bøgh

Formålet med Solstråler over

Århus er:

• at motivere befolkningen til at

bevæge sig fra byens asfaltjungle

ud i naturen – på cykel, i løb

eller på gåben

• at øge befolkningens interesse,

kendskab og engagement i relation

til den bynære natur

• at øge befolkningens interesse

for forvaltningen af den bynære

natur

• at motivere til fysisk aktivitet

gennem naturoplevelser og dermed

forbedre borgernes almene

sundhedstilstand.

Ruter, foldere, ture og miniudstillinger

Projektets grundpille har været

etableringen af syv ruter af forskellig

længde. Vi har bevidst benyttet

eksisterende stiforbindelser,

da der allerede er rigeligt med

stier. Det er kendskabet til mulighederne,

det kniber med. Det har

heller ikke været kommunens ønske

at udvide den samlede vedligeholdelsesudgift

på området.

Hver solstrålerute er ved starten

markeret med en informationstavle.

Der er hverken pæle eller

pile undervejs på ruten. Til hver

rute er der lavet en rutebeskrivelse

om spændende kultur- og naturoplevelser

på turen, og den kan

downloades på hjemmesiden: www.

solstråler.dk.

Begrænset rutemarkering og

udelukkende elektronisk rutebeskrivelse

har imødekommet ønsket

om at skabe et så fleksibelt og

omkostningsfrit tilbud som muligt.

Det vil styrke projektets overlevelse

fremover i driftsfasen.

Der har i projektperioden været

afholdt offentlige ture på ruterne

varierende mellem traditionelle


vandreture og cykel- og løbeture.

Alle ture blev ledet af naturvejlederne

fra Naturhistorisk Museum

og Aarhus Kommune.

Initiativet med to naturvejledere

i løbesko ”i front” har været spændende

og nyskabende. Det blev til

fire løbeture med i alt over 100

deltagere. På turene har vi set helt

nye brugergrupper, som har fået

krydret dagens løbetur med naturformidling

på nye og ukendte løberuter.

Der har været udtalt tilfredshed

med de løbende naturvejledere

og et stort ønske om, at tilbuddet

må forsætte. Spørgsmålet er, om

der er flere ressourcer til mere målrettet

markedsføring.

I forbindelse med åbningen af

hver rute har Naturhistorisk Museum

vist en miniudstilling med

dyr, som man kan være heldig at

se på den konkrete rute. Brugerne

er desuden blevet opfordret til at

benytte hjemmesiden www.fugleognatur.dk

som forum for deling af

observationer, svar på spørgsmål

osv.

Medieinteresse

Projektet har været omtalt i flere

trykte medier. Alle ture har været

offentliggjort i dagspressen og

på TV2. Specielt blev der produceret

et indslag i TV2 Øst jylland som

optakt til indvielsen af Pulsruten.

Solide trækplastre som verdens

hurtigste naturvejleder og byens

grønne rådmand, Laura Hay, trak

deltagere til arrangementet.

Interessen fra det politiske Aarhus

ved åbningen af to af de syv

ruter har været flot, og det har bestemt

styrket mediernes interesse.

Solstrålerne lever videre

Projektet er ved vejs ende, og vi

kan se tilbage på et godt samarbejde

mellem Naturhistorisk Museum

og Aarhus Kommunes afdeling

for Natur og Miljø ved naturvejleder

Bjarne Golles. Vi har afprøvet

nye metoder for naturvejledning,

fået kontakt til nye brugersegmenter

og skabt et afsæt for et videre

samarbejde.

Vi vil fortsat udbyde en række

offentlige ture på solstråleruterne

og videreudvikle snitfladen mellem

de forskellige bevægelsesformer:

gang, løb, cykling og naturvejledning.

Specielt vil vi fortsat forsøge

at kvalificere den løbende naturvejledning

ved en mere målrettet

markedsføring mod udvalgte målgrupper.

15


16

BioX – museets skoletjeneste

Skoletjenestens primære opgave

er at formidle viden om natur, processer

i naturen og den naturvidenskabelige

tankegang til skoleklasser

og lærere i Aarhus og omegn. Dette

foregår i tæt samarbejde med i

Børn og Unge i Aarhus Kommune

og med tætte samarbejdsrelationer

til Aarhus Universitet og VIA University

College, Aarhus, samt andre

uddannelsesinstitutioner.

Formidlingen foregår overvejende

i BioX-lokalerne, der

er indrettet til henholdsvis laboratorierelateret

undervisning

(BioX-lab) og til naturhistorisk

præget formidling (BioX-natur).

I alle tilfælde tager formidlingen

udgangspunkt i museets samlinger

og udstillinger, men den inddrager

også den levende natur. Digitale

medier og teknologiske værktøjer,

fx smartbords, digitale kameraer,

dataloggere, GPS og mikroskoper,

benyttes, hvor de understøtter og

styrker formidlingen, men det er

altid naturhistorien, der er i fokus.

I formidlingen lægges der vægt

på, at den gode oplevelse går

hånd i hånd med høj faglighed. Det

er hands-on-brains-on. Formidlingen

i det uformelle læringsrum

er ikke blot et ”tivoli-besøg”. Eleverne

involveres og får et fagligt

såvel som et oplevelsesmæssigt

udbytte. De lærere, der benytter

undervisningstilbuddene i BioX til

deres klasser, har i høj grad også

det faglige mål, som det udtrykkes

i skolerne, for øje.

Den genstandsbaserede undervisning

har bl.a. styrke i sin autenticitet.

Det er noget særligt at stå

med en kindtand fra en mammut,

mærke på en barde fra en grønlandshval

eller at forholde sig til,

hvor et næbdyr med pels, næb og

svømmefødder hører til systema-

tisk. Som supplement til de museale

genstande inddrages levende dyr

som slanger, pilegiftfrøer, agatudser,

skægagamer og skorpioner i

undervisningen. De anvendes, hvor

de kan bidrage med en anden vinkel

på undervisningen, og de er et

stærkt læringsredskab og en øjenåbner

for mange. Agatudsen er med

sine næsten to kilo verdens største

tudse og ret imponerende. Det kan

man let forholde sig til, når man løfter

den, eller ser den tæt på – eller

på behørig afstand. Biologisk mangfoldighed,

evolution (herunder

systematik) og meget andet kan

krydres med denne gigant.

I alle tilfælde tilpasses undervisningen

klassens niveau. Oplæggene

engagerer alle aldersgrupper

og styrker og understøtter arbejdet

hjemme på skolen. Populære

oplæg som evolution, klima og

genetik passer godt til de ældste

klassers læseplaner og egner sig

til tværfagligt arbejde. Eleverne

præsenteres for dilemmaer og

deltager i etiske diskussioner, der

er relateret til emnet. Det styrker

forståelsen af, at naturvidenskab

og naturvidenskabelige metoder

har betydning i deres dagligdag

samtidig med, at de er særdeles

samfundsrelevante.

Elever fra grundskolens ældste

klasser trækker ofte på medarbejdere

i BioX som faglige sparringspartnere

i forbindelse med

projektforløb. Ud over vejledning

og kvalificeret hjælp kan eleverne

desuden benytte BioX-lokalerne

i forbindelse med projektarbejde.

Tilbuddet om at gøre brug af faciliteterne

i BioX gælder ligeledes

lærere, grønne foreninger og biologistuderende

ved Aarhus Universitet.


Undervisning

Det har været et fint år i BioX med

mange oplæg og samarbejdsflader

til både grund- og gymnasieskolen.

I alt er der afholdt 166 undervisningsoplæg

for ca. 4.400 personer.

Langt de fleste skoleklasser var

fra Aarhus Kommune og modtog

gratis undervisning. Det store rykind

af især grundskolens ældste

klasser og gymnasieklasser til oplæg

bevirker, at de arbejdsmæssige

ressourcer må fordeles anderledes,

idet oplæggene er mere tidskrævende.

Emner og muligheder i BioX

Udbuddet af undervisningsoplæg i

BioX kan tilpasses de enkelte klassers/gruppers

niveau og fokus.

Oplæggene kan ved enkle didaktiske

greb og faglige input varieres,

1000

800

600

400

200

0

Børnehave

Antal elever

Børnehaveklasse

1. klasse

2. klasse

3. klasse

4. klasse

5. klasse

6. klasse

og de kan derved anvendes bredt

i grundskolen. Tydeligvis appellerer

nogle oplæg mere til bestemte

klassetrin end andre. For indskolingen

er oplæggene ”Skovens dyr”

og ”Fugle” de mest populære, og

de erstattes med fx ”Fugle og flyvning”,

”Grønlands dyr” og ”Savannens

dyr” på mellemtrinnet. Dette

er i god overensstemmelse med

progressionen i fagene, i abstraktionsniveauet

hos eleverne og dermed

emnerne i natur- og teknikundervisningen.

Ud over oplægget

”Evolution”, der udgør ca. 25% af

alle oplæg afholdt i 2010, er dissektioner

et hyppigt benyttet tilbud

for 7.-9. klasse såvel som i

ungdomsuddannelserne.

”Fiskedissektion” og ”Dissektion

af svinehjerte og lunger” er

ligeledes populære og nok et tegn

7. klasse

8. klasse

9. klasse

10. klasse

Gymnasie/ungdomsuddannelse

Lærersemnarier

Voksne, andre uddannelser

Specialklasse

Lærere

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

Antal oplæg

Fordeling af undervisning på klassetrin. Fordelingen af afholdte oplæg i 2010 efter emne.

på, at lærerne dels har svært ved

at afsætte ressourcer til sådanne

aktiviteter i den almindelige undervisning,

dels at lærerne i nogen

grad ikke føler sig klædt på til at

stå for dissektionerne selv. Disse

populære udskolingsoplæg er tidskrævende,

da de varer op til dobbelt

så lang tid som andre oplæg.

Desuden er de forberedelsestunge.

Dette har haft betydning for antallet

af afviklede oplæg.

Forskellige korte og længerevarende

uddannelser har desuden

set potentialet i at anvende Naturhistorisk

Museum og BioX som

formidlingsrum.

Andet, fx biodiversiet og økologi

Danske dyr

Dissektion af fisk

Dissektion af svine- hjerte/lunger

Evolution

Fugleoplæg

Grønlands dyr

Genetik

Hvaloplæg

Klima

Livet i søen

Regnskovens dyr

Savannens dyr

Skovens dyr

17


18

Tre formidlingsindsatser

De seneste år har der været lagt

kræfter i at gøre oplægget ”Evolution”

til ”almen dannelse” for grund-

og gymnasieskolens elever. Her bliver

der arbejdet med de fundamentale

begreber inden for evolution, og eleverne

får selv fingrene i stoffet, når

de bl.a. fordeler skind, kranier, dyr i

sprit og udstoppede dyr i forhold til

deres systematiske placering i de fem

vertebratklasser.

Oplægget giver eleverne mulighed

for fordybelse og for gennem

undersøgelser og indbyrdes diskussioner

at udvikle deres naturvidenskabelige

kompetencer. Udstillingen

”AnimaliA – Overlevelsens ABC”

benyttes ofte som et supplerende

formidlingsrum i den forbindelse.

Oplægget ”Klima” (se hosstående)

er også en mærkesag for museet

og BioX. Igen kan udstillinger

og undervisning supplere hinanden

og styrke museumsbesøget. Emnet

”Klima” er aktuelt og udmærker sig

ved at være særdeles egnet til tværfagligt

arbejde. Evolution og klima

hænger stærkt sammen med endnu

et indsatområde – nemlig biologisk

mangfoldighed. Det er emner, der

overvejende rammer i grundskolens

ældste klasser og ungdomsuddannelserne,

men de kan fx også formidles

via regnskovens, savannens og Grønlands

dyreverden til yngre elever.

Klima

Klima er et aktuelt og populært

emne i folkeskolen. Det skaber en

naturlig bro mellem viden og kompetencer

hentet fra de fleste af elevernes

fag i udskolingen. Klima er et

reelt tværfagligt emne, hvor fagene

bidrager til helheden. I 2010 blev

undervisningstilbuddet ”Når klimaet

styrer” udviklet til grundskolens

ældste klassetrin i samarbejde

med bl.a. formidlingsafdelingen på

Moesgård Museum. Eleverne arbejder

med fx tilpasninger og klimaændringer

gennem tid, de ser en rigtig

iskerne hentet fra Grønlands indlandsis,

de bestemmer pollenprøver,

og de sorterer planter og dyr

efter klimatiske tilpasninger. Endvidere

kan der arbejdes med data

fra elektronisk vejrmåler eller fugletræksdata

og vejrdata.

I oplæggene og inspirationsmaterialet

inddrages forskellige

klimatiske events i fortid og nutid

– begivenheder, der har påvirket

menneskelig aktivitet. Projektet var

delvist finansieret af midler fra Kulturarvsstyrelsens

formidlingspulje.

Andre aktiviteter

Intrface

I 2010 indgik BioX i projekt Intrface,

som er et samarbejde mellem

de gymnasiale uddannelser og

museerne i Region Midt. Hensigten

med Intrface er at få de unge

ind på museerne og samtidig åbne

deres øjne for, hvad museer er, og

hvad de kan tilbyde. Museerne bliver

samtidig inspireret til at formidle

for denne publikumsgruppe

og præsentere deres viden og

genstande, så den bliver tilgængelig

og inspirerende for denne målgruppe.

I samarbejdet bliver der

udviklet forløb og tiltag, der bringer

museerne og gymnasierne, lærere

såvel som elever, tættere

sammen. BioX samarbejder med

lærere og klasser fra Teknisk Gymnasium

Christiansbjerg.

Folkeskolelærerdag

87 lærere deltog i oktober i årets

folkeskolelærerdag, der var arrangeret

af Aarhus Universitet

i samarbejde med BioX. Mange

naturfagslærere ser folkeskolelærerdagen

som en årlig begivenhed,

hvor det er muligt at blive faglig

opdateret, inspireret, møde kollegaer

og danne netværk. Det alsidige

program dækkede i 2010 alt

fra Mars til, hvordan man lokaliserer

vand. Museet var repræsenteret

med foredraget ”Liv med og

uden vand” ved Jan Gruwier Larsen

og en workshop i BioX, hvor

mikrolivet i vand blev nærstuderet

under vejledning af museets

biologer.


Lærerkursus: Biodiversitet – en

mangfoldig verden

Ca. 40 lærere og lærerstuderende

brugte en dag på museet sidst

i november, hvor lærerkurset bød

på en vifte af faglige oplæg om

biodiversitet og siden workshops.

En god håndfuld af museets formidlere

gav den på alle mangfoldighedstangenterne.

Morten D. D.

Hansen, Kent Olsen og Jan Gruwier

Larsen bistod med deres store,

faglige viden om emnet sammen

med de faste formidlere i BioX,

Lars Bøgh og Pernille Mølgaard

Andersen. Oplæggene havde bl.a.

overskrifter som ”Biologisk mangfoldighed

tur retur”, ”Grimme ar i

landskabet – et refugium for dyr

og planter” og ”Variation, selektion

og kontinentaldrift”.

Børnedage i Musikhuset

Aarhus: Kryb og gys med

Naturhistorisk Museum

Tirsdag den 9. november til torsdag den 11.

november kl. 12-15

BioX var repræsenteret med en

meget populær workshop i forbindelse

med børnedagene, der var

arrangeret af Børnekulissen. De

besøgende børn kunne se og røre

skind, kranier og ikke mindst levende

dyr. Mange kom forbi og kiggede

edderkoppen i øjnene.

NaturXpeditioner

Sommerferietilbud til skolebørn

i Aarhus

Uge 26 og 27, mandag - fredag kl. 10-15

I to uger var 25 børn dagligt på

ekspedition i forskellige hjørner af

naturens verden. De gik på opdagelse

i og uden på fisk, var på vandhulssafari

og strandtur med fokus

på dyrelivet blandt tang, krabber

og rejer. Derudover var der

en afstikker til Jordens klimabælter

i Væksthusene i Botanisk Have.

Hjemme på museet blev det til en

eksklusiv tur i museets gamle magasiner

blandt døde fugle og pattedyr

fra nær og fjern. Endelig kunne børnene

lære at rense et par fuglevinger

for muskler og sener – ganske

som en konservator ville gøre det.

NaturXpeditionerne er en del

af kommunens aktivitetskatalog og

arrangeres af Naturhistorisk Mu-

seum med økonomisk støtte fra

Aarhus Kommune, Sport & Fritid.

Målgruppen er skolebørn i Aarhus

Kommune i alderen 9-14 år, og arrangementet

blev afviklet af to-tre

af museets erfarne studentermedhjælpere.

Naturvejlederkonference

2010

BioX stod i spidsen for at arrangere

den årlige nationale konference for

naturvejledere den 21.-23. april.

For første gang havde den svenske

naturskoleforening henlagt sit tilsvarende

årsmøde til det de danske

rammer. Naturvejleder Lars Bøgh

var formand for arrangørgruppen,

der bestod af håndplukkede kollegaer

fra det østjyske.

Under dække af årets tema ”Udveksling

giver udvikling” bød programmet

på et rigt udbud af traditi-

onelle og ikke mindst utraditionelle

tilgange til naturvejlederrollen – fra

naturen som wellness-rum over

crossfit og indiansk trommedans til

hot tubs.

Konferencens centrale omdrejningspunkt

var torsdagens

udvekslingsmesse, hvor de skandinaviske

naturvejledere fremviste

og fortalte om udvalgte aktiviteter,

formidlingsmetoder og erfaringer

fra deres egen praksis. Udvekslingsmessen

var dermed et slående

eksempel på, hvor stor en mangfoldighed

der gemmer sig bag naturvejledernes

”blå ugle”.

Konferencens hovedtaler, Uffe Elbæk,

tidligere rektor for Kaospiloterne,

øste af sine erfaringer med en kreativ

tilgang til nytænkning og personlig

udvikling, ”mentale byggeklodser” –

erfaringer de fleste konferencedeltagere

kunne have stor nytte af i

deres daglige virke.

Som en del af konferencen afholdt

både den danske og svenske forening

generalforsamling i løbet af

dagene.

Pressens bevågenhed bestod af

bl.a. indslag i Østjyllands Radio og

en reportage fra Udvekslingsmessen

i nyhederne på TV2 Østjylland.

Konferencen blev afviklet i optimale

faciliteter på Sletten i Ry, og

den endte på trods af askeskyer

og flyaflysninger med deltagelse af

220 naturvejledere fra Danmark,

Norge, Sverige, Finland, Tyskland

og Island. Dermed blev konferencen

verdens hidtil største konference

for naturvejledere, og den fik et

større internationalt islæt end nogensinde

før.

19


20

Solstråler over Århus

2010

Natur, bevægelse og sundhed

Projekt Solstråler over Århus gik i

2010 ind i sit afsluttende år med

fuld damp på udstillinger, nye

ruter og offentlige ture. Se også

artikel side 14.

Der er i årets løb udarbejdet

seks nye rutetavler (to ruter med

to startsteder) til de fire nye ruter

og fire nye turbeskrivelser. Natur

og Miljø, Aarhus Kommune, har

leveret kortborde med stander og

det store grafiske arbejde i forbindelse

med udarbejdelse af kort,

opsætning og illustrationer. Naturhistorisk

Museum har leveret teksterne.

Alle turbeskrivelser, udstillinger

og offentlige ture er løbende

blevet lagt på www. solstråler.dk.

Desuden er der som en afsluttende

krølle på projektet produceret

en introduktionsfolder til solstråleruterne

på dansk og engelsk.

Begge foldere kan hentes på hjemmesiden

samt i fornødent omfang

hos Visit Aarhus.

Ture i 2010 Børn Voksne I alt Turtype

Parkruten, 31. januar 0 20 20 gåtur

Kystruten, 24. marts 2 10 12 cykeltur

Pulsruten, 18. april 10 60 70 løbetur

Den blå Rute, 19. maj 0 45 45 cykeltur

Bjergruten, 26. maj 0 36 36 gåtur

Kystruten, Store Cykeldag, 13. juni 0 5 5 cykeltur

Skovruten, 27. juni 0 70 70 gåtur

Bjergruten, 11. august 0 7 7 løbetur

Skovruten, 8. september 0 17 17 løbetur

Landruten, 10. oktober 0 20 20 cykeltur

I alt

Antal deltagere på de enkelte offentlige ture.

12 290 302


Solstråleturene i 2010

Parkruten åbner

Søndag den 31. januar kl. 10-12

Parkruten blev den fjerde solstrålerute

i Aarhus. Turen gik til fods

gennem tre af byens centrale parker

på stier, der var præget af vinterens

iskappe. Undervejs så vi på

livet blandt planter, fugle og andre

dyr. Turens absolutte højdepunkt

var en flot fiskende isfugl i bækken

i Botanisk Have.

På cykel ad solstrålen langs

kysten

Onsdag den 24. marts kl. 16-19

Vi pumpede cyklerne og tog den

17 km lange kystrute. Forårets

første trækfugle var knapt ankommet,

og anemonerne var gemt under

løvtæppet. Fra skovens træer

lød spættens banken og spætmejsernes

melodiske fløjten. Undervejs

blev der fortalt om, hvorfor

skoven ser ud, som den gør, og om

kommunens tiltag til ændringer i

forvaltningen.

Solstråler og løbeben

Søndag den 18. april kl. 13

Pulsen steg, da vi i løbesko indviede

den femte solstrålerute med en joggetur

på Pulsruten. Forinden blev

det nyetablerede udendørs styrketræningsområde,

Fitnesspladsen,

indviet af rådmand Laura Hay.

På turen fortalte naturvejlederne

om de mange spændende naturelementer

og om Riis Skovs kulturhistorie.

Cykelmyg og nattergale

Onsdag den 19. maj kl. 19-22

Vi gentog succesen fra sidste år

med en aftentur på cykel ad solstrålernes

Blå rute, der er 25 km lang.

Undervejs blev vi akkompagneret

af melodiske strofer fra rørskovens

sangfugle og pilekrattets nattergale.

På vandet padlede andefugle, lappedykkere

og blishøns, og i luften

kunne man se de lokale fiskehejrer

flyve til træernes kroner for natten.

Bjergruten

– byens højeste solstråletur

Onsdag den 26. maj kl. 21-23

Skjoldhøjkilen byder på et varieret

landskab. Fra 100 m høje ”bjerge”

til små lavlandsvandhuller og

fra åbne arealer til tæt sumpskov.

Skumringens fugle satte i gang

med deres aftenssang. Som mørket

skred frem, blev luften fyldt af den

karakteristiske kvækken fra små løvfrøer,

der er indvandret til flere af

områdets vandhuller. I luften så vi

enkelte flagermus jage myg.

Store Cykeldag på Kystruten

Søndag den 13. juni kl. 16-19

Der blev trampet godt i pedalerne

på den 17 km lange solstrål-

rute. Undervejs så vi et skovbillede

under forandring og kulturspor fra

svundne tider. Derudover hørte vi

om kommunens idéer med naturforvaltningen

i skoven. Cykelturen

var arrangeret i samarbejde med

Dansk Cyklist Forbund.

Skovruten indvies

Søndag den 27. juni kl. 10-13

Skovruten blev indviet, og vi tog

turen til fods. Undervejs så vi på

det overdådige fugleliv ved Egå

Engsø, og de græssende kreaturer

ved landsbyen Terp. I rutens fjerne

ende løber ruten gennem Lisbjerg

Skov, som med sin naturskovagtige

underskov og fugtige lavninger bød

på både svampe og fugle. Herefter

gik turen i rask trav retur ad den

gamle kirkesti til udgangspunktet.

Bjergløb på Bjergruten

Onsdag den 11. august kl. 17-19

I Skjoldhøjkilens kuperede terræn

indbød vi til en eksklusiv løbetur på

knap 8 km. Den blev anført af byens

to eneste løbende naturvejledere

og krydret med en række naturoplevelser

med spændende fugle, insekter

og planter. Af specielle oplevelser

var larven af dueurtsværmeren,

som virkelig var talrig i 2010.

På skovtur – i løbesko

Onsdag den 8. september kl. 17-19.30

Skovruten i varierende terræn indbyder

til løbeture. Med start i

Mollerup Skov løb vi ad Kirkestien

til Lisbjerg Skov og retur. Løbeturen

med små stop undervejs ved

interessante natur- og kulturspor

lokkede mange aarhusianere ud af

busken. Vi så bl.a. på kvadratedderkoppernes

sexliv, fænomenet

”flyvende sommer”, tårnfalke, rådyr,

musvitter og skovtræer.

Solstråler ud på landet

Søndag den 10. oktober kl. 10-13

Den syvende og sidste solstrålerute

er en rigtig landrute på ca. 27

km. Vi tog den på cykel i tæt og

klam tåge. Deltagerne fik oplevet

naturen på landet, duften af modent

korn i næsen, sveden på panden

og fugle og andre dyr langs

læhegn og i skove.

Bjergruten

21


22

falkeøje

Falkeøje er Naturhistorisk Museums

naturklub. Naturklubbens tilbud

henvender sig til børnefamilier med

interesse for natur og naturaktiviteter.

Formålet med falkeøje er at tilbyde

en række arrangementer, der

kan styrke den generelle naturinteresse,

og at skabe kvalificerede tilbud,

hvor travle familier på tværs af

alder kan være sammen om en fælles

interesse.

Et årsmedlemskab af falkeøje

kostede i 2010 uændret 300 kr.

Medlemskabet inkluderer gratis

adgang til museet hele året og et

gratis abonnement på museets

populærvidenskabelige tidsskrift,

Natur og Museum. Hver familie

får ved indmeldelsen en velkomstpakke

bestående af en rygsæk

med Naturhistorisk Museums logo,

et medlemskort, der giver gratis

adgang for hele familien til alle

museets arrangementer, og et naturhæfte.

Alle medlemmer får et

særligt nyhedsbrev på mail op til

hvert arrangement.

Falkeøjes arrangementer fordeles

så vidt muligt på en søndag

hver måned med en rimelig vekslen

mellem ulige og lige uger af hensyn

til skilsmissefamilier. Arrangementerne

tilrettelægges til aldersgruppen

6-14 år, men både yngre og

ældre søskende deltager naturligvis

også ofte i arrangementerne.

Arrangementerne er åbne for offentligheden,

dog vil der altid være

mindst et arrangement, som kun er

for medlemmerne. Desuden bliver

der reserveret specielle tidsrum

for klubmedlemmer til de arrangementer,

der traditionelt er publikumsmagneter.

I 2010 bød den

lukkede klubtur på en helt speciel

oplevelse sammen med danske og

amerikanske indianere på prærien

ved Naturcenter Sølyst.

Alle arrangementer bliver planlagt,

koordineret og afviklet fra

museets BioX-enhed – evt. med

praktisk assistance fra andre af

museets medarbejdere. I 2010

har naturvejleder Lars Bøgh været

ansvarlig guide på de fleste arrangementer

med hjælp fra studentermedhjælpere

fra BioX-teamet af

biologistuderende.

Ved udgangen af 2010 var i alt

421 personer fordelt på 108 familier

medlemmer af falkeøje. Det er en

tilbagegang på 35 familier. Der blev

udsendt 11 elektroniske nyhedsbreve

til medlemmerne med information

om kommende arrangementer, naturhistorier,

nyheder på museet og

naturkampagner, lokalt såvel som

nationalt. Årets 11 arrangementer

havde i alt 1.101 besøgende.

Arrangementerne

Vingede væsner

Søndag den 17. januar kl. 10.30-12, 12.30-14

og 14.30-16

En dag med fokus på fuglenes vinger.

Vinger er lette, stærke og perfekt

designet til fuglenes flyvende

liv. Her tog børn og deres forældre

udfordringen op og præparerede

en vinge på bedste konservatorvis.

Vingerne blev befriet for muskler

og blev vasket, renset og tørret.

Alle fik naturligvis vingen med hjem

efter endt arbejde.

Overlevelse om vinteren

Søndag den 7. februar kl. 11-15

Dyrene har det hårdt om vinteren.

Det er koldt, og det meste

af føden forsvinder. Denne dag

gav vi dem en hjælpende hånd

med hjemmerullede foderkugler


af fedt og frø samt fuglekasser

til havens fugle. Børn og voksne

svingede hammer og sav, og museet

stod klar med gode råd og

vejledning.

Slangeskind og gåsehud

Søndag den. 7. marts kl. 10-11 (kun falkeøjer),

kl. 11-15 (alle)

Uden tvivl årets gyseligste dag!

Lokalerne var fyldt med masser

af den slags levende dyr, som får

det til at løbe koldt ned ad ryggen!

Et sandt overflødighedshorn

af kræ, bl.a. verdens giftigste

pilegiftfrø, klamme kvælerslanger,

behårede fugleedderkopper,

rødkloede kæmpeskorpioner

og vandrende pinde. Her blev der

virkelig flyttet grænser og udfordret

fobier.

Flagermus i Daugbjerg Kalkgruber

Søndag den 11. april kl. 9-15.15

Vi gentog succesen fra efteråret

med en bustur til flagermusenes

rige. På dette tidspunkt var

Jyllands flagermus ved at stå op

efter en lang vinter i kalkgrubernes

stabile klima. Vi fik virkelig

smæk for skillingen med i hundredvis

af vandflagermus og damflagermus.

Desuden hørte vi den

spændende beretning om Jens

Langkniv – Danmarks svar på

Robin Hood.

Fugleliv ved Egå Engsø

Søndag den 2. maj kl. 11-14

Den nyeste engsø ved Aarhus byder

på en mangfoldighed af liv.

Ikke mindst fuglene har indtaget

dette nye vådområde – et naturens

åndehul. Shelterpladsen ved

engsøen var base for forskellige

aktiviteter. Børnene gik på jagt efter

igler, vandkalve og dafnier. I

krattet kunne man ketsje blandt

myriader af edderkopper, bladlus,

biller og andet kryb. Fra fugletårnet

spottede vi engsøens righoldige

udvalg af fugle. Vi så bl.a. en

flok klyder, som yngler her.

Livet blandet moler og pæle

Søndag den 20. juni kl. 14-17

Mange glade børnefamilier greb

chancen og så, hvad der lever af

dyr og planter i vandet ved Marselisborg

Havn. Tre timer med net,

klemmer og akvarier bød på et flot

udvalg af småfisk, muslinger, søstjerner,

blæretang, ålekvabber,

krabber og pungrejer. Liv var der

masser af! Børnene blev også klogere

på naturens små undere som

søstjerner, der gendanner deres

arme, og krabber, der kravler ud af

deres gode ”skind”.

Falkeøje og indianerne

Lørdag den 14. august kl. 9-13

Årets lukkede klubtur gik til et eksklusivt

arrangement hos de loka-

le indianeres årlige sommer-powwow

på ”prærien” ved Naturcenter

Sølyst. Med stor entusiasme kastede

vi os ud i forskellige indianske

lege, krigsmaling, kanoture og

bueskydning. Vi hørte om indianernes

liv og natursyn, og vi lavede

vores egen indianske prydfjer.

Arrangementet blev afsluttet med

den offentlige pow-wow, som er en

indiansk dansefest.

Mus i Riis Skov

Søndag den 12. september kl. 11-14

Arrangement var en del af den

landsdækkende Naturens Dag.

Masser af småbørnsfamilier var

mødt op til musejagt i Riis Skov.

Musefælderne var sat ud dagen i

forvejen, og der var gevinst i over

halvdelen af dem – dog kun rødmus

over hele linjen! Vi så efter

musespor i skovbunden, trampestier

og gnavespor m.m. Undervejs

blev vi ”angrebet” af en stor, grøn

ligustersværmerlarve, der var på

vej til forpupning i skovbunden.

Svampenes verden

Søndag den 3. oktober kl. 12-15

Oktober er svampetid, og området

ved Ørnereden er det helt rigtige

sted at gå på svampejagt. Marselisborg

Skov byder på varierede

jordbundsforhold, der fremmer et

righoldigt udvalg af svampe. Svampeturen

var på begynderniveau

Arrangementer 2010 Børn Voksne I alt

Vingede væsener 39 32 71

Overlevelse om vinteren 50 35 85

Slangeskind og gåsehud 215 198 413

Flagermus i Daugbjerg Kalkgruber 14 17 31

Fugleliv ved Egå Engsø 31 53 84

Livet blandt moler og pæle 40 25 65

Falkeøje og indianerne* *16 *10 *26

Mus i Riis Skov 88 82 170

Svampenes verden 17 43 60

Kraniekogning og hjernevask 22 17 39

Julemandens naturværksted 22 35 57

I alt 554 547 1101

*Kun for medlemmer af falkeøje.

med fokus på spisesvampe og giftsvampe,

men vi så på alt, hvad naturen

bød på, bl.a. små, klatrende

løvfrøer. Turen sluttede med

smørstegte smagsprøver i Ørneredens

lune skolestue.

Kraniekogning og hjernevask

Søndag den 7. november kl. 12-15.30 (kl. 10-

11.30 kun for falkeøjer)

Årets store kogedag er en tradition,

hvor grænserne brydes,

og nye verdener åbnes. Gæsterne

skulle pille et forkogt minkkranium.

Undervejs blev der fokuseret

på, hvorfor kraniet ser ud, som

det gør, og dermed på kraniets til-

pasninger og funktioner. Der blev

sammenlignet med andre dyr, bl.a.

rådyr og harer. Deltagerne fik deres

eget mesterværk – afbleget og

desinficeret – med hjem.

Julemandens naturværksted

Søndag den 28. november kl. 11-15

Kreativiteten blomstrede, og gæsterne

kom i helt naturlig julestemning!

Med mos, gran, frø, kogler og

andre spændende ting fra naturen

blev der lavet flotte juledekorationer.

Lyset rullede man selv af voks.

Der blev også snakket om de mange

forskellige frø og koglers opbygning

og funktion.

23


24

Naturture

Ligesom i tidligere år blev der i

2010 afholdt en række gratis,

offentlige ture med Morten

D. D. Hansen som naturvejleder.

Rovfugletræk ved Dragsmur

Søndag den 18. april kl. 10-13

Årets første træktur til Dragsmur

var velbesøgt, men til gengæld

var der ingen fugle. 40 deltagere

frøs bitterligt, og en enkelt

rørhøg samt de første svaler var

ikke nok til at varme deltagerne

op, så turen blev væsentligt afkortet.

Kratlusk på Øer

Lørdag den 1. maj kl. 10-13

En hurtig lusketur ved Øer var en

kølig fornøjelse, idet foråret virkelig

lod vente længe på sig. Det

blev dog til arter som rørhøg, rødstjert

og fjordterne. Der var 30

deltagere.

Vilde blomsters dag på

Molslaboratoriet

Søndag den 20. juni kl. 10-13

Vejret var udmærket, og blomsterne

opførte sig eksemplarisk, da vi

vandrede rundt på Molslaboratoriets

arealer i jagten på spændende

arter. Det blev bl.a. til kantet

kohvede og loppestar. Der var 12

deltagere.

Kratlusk og trækfugle ved Kalø

Lørdag den 2. oktober kl. 11-14

Der blæste en kraftig vind fra sydøst,

så det var barske forhold for de

13 deltagere på årets første Kaløtur.

Dog blev der set masser af alke,

ligesom en flot almindelig kjove kom

trækkende lige neden for klinten.

Fotolusk på Lushage

Lørdag den 30. oktober kl. 11-14

Et mageløst smukt efterårsvejr var

rammen for dagens tur ved Lushage,

som dog kun havde tiltrukket

fem deltagere. Til gengæld bød

dagen på et særdeles spændende

fund, nemlig den yderst sjældne art,

plettet vægmejer, som står på kanten

til at uddø i Danmark.

Ture arrangeretaf

Jydsk Forening

for Naturvidenskab

Svampetur på Vestre Kirkegård

Lørdag den 2. oktober kl. 13

Frank Jensen viste rundt og fortalte

om den interessante svampeflora på

Vestre Kirkegård.


Havørredleg i Giber Å

Søndag den 7. november kl. 7.30

I november trækker en stor bestand

af havørred op i Giber Å for at gyde,

og det giver voldsom aktivitet, når

hunnerne graver dybe gruber i bunden

af vandløbet til deres æg. Vi var

tidligt på færde i morgenlysets svage

skær for at se fiskene svømme

forsigtigt frem til gydepladserne og

gå i gang med udgravningen.

25


26

Molslaboratoriet

Pleje af området

Der blev slået gyvel og slåen på

EU-Life-projektets område, på

Den Italienske Sti, Søesigvang,

Sandskægsbakken og Ravnhøj.

Ved hjælp af frivillig arbejdskraft

blev der desuden lavet en rydning

af opvækst omkring Saligsig.

På Littorinaskrænten, som plejes

ved græsning af camerounefår,

blev det yderste hjørne mod

Strandkærvej ligeledes med frivillig

arbejdskraft ryddet for slåen

og egeopvækst.

Med hjælp fra Syddjurs Kommune

blev der afhøstet et areal af

engen, hvor 40-50 tons materiale

blev fjernet. Desuden blev en meget

stor del af hegnene skiftet ud

med egestolper, og næsten alle led

blev skiftet ud med nye.

Ved udgangen af 2010 var besætningen

af galloway-kvæg på 23

dyr. En ældre ko og fire tyre blev

slagtet. En ko og en kviekalv blev

solgt til avl.

Naturvejledningen ved

Molslaboratoriet

I 2010 har naturvejledningen på

Molslaboratoriet fokuseret på

bestilte arrangementer, hvorimod

mængden af offentlige arrangementer

har været reduceret.

Bemærkes skal en yderst

velbesøgt nationalparkdag, ligesom

sommerens aktiviteter på

Øvre Strandkær var særdeles populære.

Naturvejledningen har været

forestået af Morten D. D. Hansen

og Pernille Mølgaard Andersen.

Sommeraktiviteterne blev forestået

af Kevin Clausen og Sari

Ipsen. Desuden har Morten D. D.

Hansen haft fem offentlige ture i

Ikast-Brande Kommune med 120

deltagere.


Arrangementer på Molslaboratoriet

2010 Antal arrangementer Antal deltagere

Offentlige ture 8 185

Nationalparkdag 1 400

Åbent Hus på Øvre Strandkær 1 4.955

Arrangementer, voksne 42 1.060

Arrangementer, folkeskolen 4 260

Arrangementer, gymnasier 6 170

Lærerkurser 9 145

I alt 71 7.175

Kursuscenter Nedre Strandkær

I 2010 havde Kursuscenter Nedre

Strandkær godt 1900 kursister. Af

dem valgte 1.222 selv at sørge for

deres forplejning, 18 var på dagskursus,

og 686 valgte ophold med

fuld forplejning.

Sidst på året blev det besluttet at

sætte en renoveringsplan i værk

for Molslaboratoriets bygninger –

en plan som også omfatter energiforbedrende

foranstaltninger og

ny varmeforsyning.

27


28

Anden formidling

Markedsføring

I samarbejdet med Visit Aarhus bidrager

museet til den samlede

markedsføring af Aarhus.

Museet annoncerede i 2010

i lokale dagblade og ugeaviser i

forbindelse med alle feriearrangementer

samt i udgivelsen Kort

over Århus og den månedlige liste

Kulturguiden Århus. Desuden blev

der i 2010 udsendt ca. 150 pressemeddelelser

med fotos til uge-

og dagspresse, radio- og TV-stationer,

ligesom alle arrangementer

siden efteråret også er at finde på

Kultunaut.dk. Nyhedsbrevet fik nyt

design og bliver udsendt cirka en

gang om måneden.

Nyt fra Naturhistorisk Museum

blev udsendt i to udgaver, i hhv.

februar og maj, heraf en tresproget.

Derudover blev en kalender

med titlen Det sker på Naturhistorisk

Museum, dækkende arrange-

menter og publikationer frem til

januar, udsendt i oktober.

I forbindelse med den norske

udstilling Dybere end Lyset blev

der produceret en folder med en

introduktion på dansk til publikum

samt et lille hæfte med dansk tekst

om udstillingens faglige indhold.

Årets fire numre af museets

tidsskrift, Natur og Museum, blev

sendt til en lang række potentielle

anmeldere på fagblade og i dagspressen.

www.nathist.dk

Museets hjemmeside opdateres

næsten dagligt med omtale af arrangementer

m.v., og hver uge

med en ny udgave af Ugens naturhistorie.

Naturhistorien om et årstidsaktuelt

emne skrives på skift af

museets biologer. I forhallen bliver

infoskærmen opdateret jævnligt

med fotos og kort tekst om udstil-

linger og kommende arrangementer,

ligesom der hver måned bliver

lavet en flyer til publikum med plan

over museet og de aktuelle udstillinger

og arrangementer.

I 2010 havde museets hjemmeside

184.307 unikke besøg.

Gennemsnitligt 504 besøgende

pr. dag. De mange besøgende så

i alt 598.808 sider på hjemmesiden,

i gennemsnit 3,7 sider pr.

besøg. Hvert besøg varede i gennemsnit

tre minutter og 50 sekunder,

hvilket indikerer, at mange af

siderne rent faktisk er blevet læst.

På hjemmesiden er museets

udgivelser præsenteret, og de kan

bestilles via E-butikken.

www.molslab.dk

Molslaboratoriets hjemmeside,

som også præsenterer mulighederne

på kursuscentret, har haft

7.301 besøgende i 2010.

Henvendelser og interviews

o.l.

Pernille Mølgaard Andersen

54 henvendelser fra publikum,

presse og offentligheden i øvrigt.

Henvendelser fra undervisningsverden

er ikke medregnet.

Indslaget ”Ulven kommer” på

TV2 Østjylland 20. oktober.

Lars Bøgh

78 henvendelser fra publikum

med et bredt udbud af naturspørgsmål,

15 henvendelser fra

pressen, 13 indslag på P1 om fasaner

i haven, svaner på sne, amoriner

i haven, fejlfarvet musvit,

rødhalsen, sangdroslen, humler,

duereder og tårnfalke, kloge fugle,

tallerkentudser, ulvefis, kampen

om maden samt tøndersvamp.

Indslag på P4 Østjylland om solsortens

imitationer og på P3-Kø-


ter, om fugle og ris. Desuden en

række interviews til aviser, radio

og TV i forbindelse med museets

aktiviteter.

Morten D. D. Hansen

To gange på TV2 Østjylland, 15

gange på P1, 20 gange på P3, 12

gange på P4. Desuden 44 avisartikler

i Ebeltoft Folketidende, 50

i Vejle Amts Folkeblad, fem kronikker

i JP Århus, to landsdækkende

pressemeddelelser, omtalt i alt

212 gange i Infomedia.

Poul Hansen

Ca. 50 forespørgsler – mest om

fugle.

Bjørn Jakobsen og Grethe Leth-

Espensen

I alt 250 henvendelser vedr.

knoglebestemmelse og konservering.

Frank Jensen

Ca. 650 henvendelser fra publikum

og forskellige myndigheder

i både ind- og udland. De fleste

henvendelser om dræbersnegle,

vandløb, fisk, insekter, men også

mange om svampe. Talrige interviews

til forskellige TV-stationer,

aviser og radio om naturhistorier.

Thomas Secher Jensen

Ca. 60 telefoniske henvendelser

fra offentligheden, primært angående

pattedyr, fugle og insekter.

Desuden indslag i Østjyllands Radio,

TV2 Østjylland samt dagspressen.

Jan Gruwier Larsen

Adskillige radioudsendelser på P4

om formiddagen, 3 indslag på P1

omhandlende videnskabshistorie.

Deltagelse på DR1 i udsendelse

angående de danske kyster, fjern-

synsforedrag angående dybhavet,

Aarhus rundt samt indslag på

TV2 Østjylland angående hovedvandsæg.

Kent Olsen

30 henvendelser fra publikum,

presse og offentligheden i øvrigt

med spørgsmål om den danske

flora og fauna – især om insekter,

fugle og pattedyr. Deltog i

interview til dagspresse om biodiversitet.

Philippe Provençal

Bidrog med 1199 observationer

til Dansk Ornitologisk Forenings

database i 2010. Tog desuden

mange fotos af fugle og insekter,

hvoraf en del blev lagt på Fugle og

naturs hjemmeside.

Henrik Sell

Ca. 350 henvendelser – mest om

fugle. Deltog i interviews i radio og

TV, bl.a. om vinterfodring af fugle

og om fuglesang.

29


30

Forskningsprojekter

Kulturlandskabet

Økologisk jordbrug som

refugium for biodiversitet

Thomas Secher Jensen og Kent Olsen.

Undersøgelsen skal forsøge at give

svar på, hvor stor betydning økologisk

jordbrug har for den biologiske

mangfoldighed i landbrugslandskabet.

Forskergruppen vil tage en

række nyudviklede analysemetoder

i brug for at undersøge det økologiske

jordbrugs struktur, diversitet og

intensitet. Naturhistorisk Museums

bidrag vil være analyser af artsdiversitet

og struktur hos mindre pattedyrarter.

Samarbejdspartnere: Aarhus

Universitet ved Danmarks Jordbrugsforskning,

Foulum, og Danmarks

Miljøundersøgelser, Kalø

og Silkeborg. Projektet afsluttes

2011.

Overvintring af vandflagermus

Thomas Secher Jensen og Birger Jensen.

Antallet af overvintrende

vandflagermus er optalt i et midtjysk

underjordisk anlæg siden

1984. De stabile overvintringsforhold

og let tilgængelighed gør

stedet velegnet til monitering af

arten.

Undersøgelsernes resultater

er publiceret i 2008, og

moniteringen fortsættes.

Langtidsmonitering af ynglefuglebestanden

i nåletræsplantage

under omlægning til løvskov

Thomas Secher Jensen.

Ynglefuglebestanden i Søvind

Skov er blevet bestemt ved hjælp

af kortlægningsmetoden i 1967,

1973 og 1996-2010. Skoven

er etableret som plantage af Hedeselskabet

i 1881, og den er

nu under omlægning til løvskov.

Metoden indebærer registrering

af syngende hanner, observerede

fugle og ynglepar i redekasser.

Fortsættes i 2011.

Husdyrgræsningens langtidseffekt

på småpattedyrfaunaen i

hede-, overdrevs- og skovøkosystemer

Thomas Secher Jensen, Kent Olsen og Christina

Vedel-Smith.

Artssammensætningen af småpattedyr

og deres indbyrdes antal i

forskellige habitater i Mols Bjerge

undersøges ved to årlige standardiserede

transekt fangster siden

1996. Projektet fortsætter i

2011.

Fødeindhold i gylp fra hvid stork

Ciconia ciconia i Danmark

Peter Gjelstrup, Frank Jensen, Thomas Secher

Jensen, Jørgen Terp Laursen, Hans Skov og Søren

Tolsgaard.

Projektets resultater er sammenfattet

i en foreløbig rapport. En

trykt udgave er under udarbejdelse

og publiceres i 2011.

Optimal natur i Nationalpark

Mols Bjerges kulturlandskab –

rødrygget tornskade Lanius collurio

som kræsen modelorganisme

mht. naturkvalitet, fødegrundlag

og menneskelige forstyrrelser

Henrik Sell, Kent Olsen og Knud Olav Andersen.

Efter etableringen af Nationalpark

Mols Bjerge er antallet af besøgende

at steget. Selvom de fleste

dyr og planter i området ikke ta-


ger direkte skade af færdsel, kan

forøget færdsel have en væsentlig

negativ effekt for visse fuglearter.

Det gælder fx rødrygget tornskade,

som yngler ganske talrigt her

i det naturskønne kulturlandskab,

som publikum også gerne bevæger

sig rundt i. Projektet afsluttes

2011. Støttet af Kulturarvsstyrelsen.

Ferskvand

Biodiversiteten af faunaen

i mindre søer i

danske nationalparker

Frank Jensen.

Projektet er støttet af Kulturarvsstyrelsen

og går ud på at opstille

en typologi for vandhuller. Der

er indsamlet data om vandkemien,

smådyrsfaunaen og terrænnet ved

vandhullerne med henblik på at

påvise, om der er en typisk fauna i

fx udtørrende skovdamme. Publiceres

i 2011.

Flodfauna i Gudenåen

Frank Jensen og Christina Vedel-Smith.

Det undersøges, om der er rester tilbage

af den flodfauna, som er kendt

fra undersøgelser før 1940. Fund af

større bestande af arter, som er typiske

for flodfaunaen, tyder på, at det

er tilfældet. Undersøgelserne blev

påbegyndt i 1987 og fortsætter.

Faunistik

Klimabetingede ændringer i

funktionen af hedeøkosystemer:

Undersøgelser af leddyrfaunaen

Peter Gjelstrup og Henning Petersen.

VULCAN-projektet (2001-

2004) er beskrevet i tidligere

årsberetninger. Henning Petersen

har fortsat bearbejdningen

af det store materiale af leddyr

indsamlet i 2003 fra forsøgsområder

i seks europæiske

lande. Resultater for collemboler

(springhaler) blev præsenteret

som foredrag ved 8th International

Seminar on Apterygota,

Certosa di Pontignano, Siena,

Italien, den 12.-16. september

2010 og beskrevet i manuskript

til publikation i det

internationale videnskabelige

tidsskrift ”Soil Organisms”.

Kvægmyg i Grønland

Frank Jensen.

Et stort grønlandsk materiale fra

egne og andre museers samlinger

samt fra Danmarks Miljøundersøgelser

er blevet gennemgået. Arterne

blev fotograferet og tegnet

digitalt til en serie nøgler, som sammen

med et manuskript vil indgå i

Jens Böcher (red.): “Arachnids and

Insects of Greenland”.

Birkemus Julie Dahl Møller, Thomas Secher

Jensen og Hans J. Baagøe.

Udbredelsen af birkemus i Danmark

er kortlagt, og artens krav til levested

er beskrevet. Desuden er aktivitetsområder

for birkemus i den sydlige

del af udbredelsesområdet mellem

Kolding-Vejle og Esbjerg analyseret.

Samarbejdspartnere: Skov- og

Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening,

Statens Naturhistoriske

Museum. Rapport udgivet

i 2010.

31


32

Bioakustik

Gulvspurvens sangdialekter og

bogfinkens regnkaldsdialekter –

en opdatering

Poul Hansen.

Gennem en pressemeddelelse blev

Danmarks befolkning opfordret til

at optage gulspurvesang og bogfinkeregnkald.

Formålet var at undersøge,

om der er sket ændringer

siden den sidste gulspurvedialektundersøgelse,

der blev afsluttet i

midten af 1980’erne – og den seneste

dialektundersøgelse over

bogfinkens regnkald, foretaget af

Poul Hald-Mortensen i slutningen

af 1960’erne.

Pressemeddelelsen resulterede

i massiv dækning i medierne, såvel

aviser som radio og fjernsyn, men

publikums indsats svarede desværre

ikke til pressedækningen. Vi

prøver igen i 2011.

Gulspurvens sangdialekter på Ærø

Poul Hansen.

I løbet af sommeren blev der optaget

sang fra 45 gulspurvehanner

fordelt over hele øen. Disse bliver

sammenlignet med optagelser

fra 1978-2008. En dialektform,

som kun fandtes hos en enkelt han

på den vestlige del af øen i 1978,

har siden bredt sig til store dele af

øen. Denne spredning skal analyseres

nærmere.

Gulvspurvens sangtyper på

Molslaboratoriet

Poul Hansen.

Igen i 2010 blev alle gulspurvehanner

på Molslaboratoriets arealer

optaget. I alt blev 42 hanner

optaget. Kun én ud af tre hanner

med en enkelt sangtype overlevede

fra 2009 til 2010, mens

seks ud af 16 hanner med to

sangtyper fra 2009 blev genfundet,

og hele otte ud af 10 hanner

med tre sangtyper overlevede

fra 2009. Nok engang har det

vist sig, at de hanner, som synger

mest varieret, er bedst til at klare

sig.

Marinbiologiske aktiviteter

Rødehavet

Philippe Provençal.

Den 17.- 24. maj blev der dykket i

Rødehavet, hvor der blev gjort observationer

og taget fotos, bl.a.

af nogle lidt sjældnere arter. Desuden

blev der taget billeder af den

endemiske rødehavsmåge Larus

leucophtalmus. En intern rapport er

under udarbejdelse.

Videnskabshistorie

Delprojekt: Behandling af filologiske

noter fra den arabiske rejse

(1761-1767). Forsskåls egne

noter og Von Havens sproglige

noter Philippe Provençal.

Der søges fondsmidler til at starte

et delprojekt under projektet: De

arabiske noter fra den arabiske rejse

1761-1767. Der er opnået et

rejselegat fra det Danske Institut i

Damaskus i 2010, som bør anvendes

i 2011.

Marine biological report in the

Nuhbat ad-Dahr fı Ajã ib al-Barr

wa-l-Bahr in the light of the

reports from the Arabian Travel

1761 Philippe Provençal.

En geografisk, arabisk tekst skrevet

af al-Dimashqî i 1300-tallet, som

indeholder marinbiologiske observationer,

er blevet oversat og analyseret.

Denne tekst indeholder

sandsynligvis den første beskrivelse

på arabisk af savrokke, pilrokke,

kuglefisk, pindsvinefisk og hvalhaj.

Publiceres i 2011.

Regarding the identity of certain

zoological species in classical

Arabic texts

Philippe Provençal.

I forbindelse med hjælp til ph.d.studerende

Meyssa ben Saad, Université

de Paris, vedrørende den


zoologiske identifikation af dyr,

som omtales og beskrives i værket

Kitâb al-Hayawân (= Bogen om

Dyrene) skrevet af al-Djâhiz ( 9.

årh.) er disse identifikationer ved

at blive samlet og vil blive udgivet.

Eksterne projekter

Langtidseffekter af husdyrgræsning

m.v.

Rita Merete Buttenschøn, Skov & Landskab,

Københavns Universitet, og Jon Buttenschøn,

Fødevarestyrelsen.

I 2010 blev der foretaget undersøgelser

af vegetation og jordbund

på Buelund og Engen som led

i en undersøgelse af langtidseffekten

af græsning på næringsstofniveau.

I tilknytning til undersøgelsen

på Buelund gennemføres et specialeprojekt,

”Grazing effects on vegetation

composition, topsoil and

nitrogen dynamics in an acid grassland”

ved Julia Mueller, Potsdam

Universität. I forbindelse med projektet

har der været besøg af deltagere

på ph.d.-kursus: Management

of vulnerable ecosystems in a

changing climate, 14.-15. juli.

En undersøgelse af om tilstandsvurderingen

(efter miljømålsloven)

langs en tilgroningsgradient

af overdrevstyperne 6230 og

6210 er repræsentativ for diversiteten

af invertebratfaunaen

Rikke Hansen, stud. scient., Københavns Universitet.

Ud fra hypotesen, tilstandsvurderingen

baseret på botanisk biodiversitet

er ikke repræsentativ for

diversiteten af invertebratfaunaen,

har Rikke Hansen i flere omgange i

2010 udført feltstudier på Molslaboratoriets

arealer.

INCREASE – et internationalt

forskningsnetværk om klimaforandringer

Inger Kappel Schmidt, Skov & Landskab, Københavns

Universitet, i samarbejde med RISØ,

DTU og en række europæiske partnere med

støtte fra EU.

I 2009 startede det 4-årige EUprojekt

INCREASE, som bygger videre

på VULCAN-projektet og

det klimaforsøg, der blev startet i

1998. INCREASE er et infrastruktur-projekt,

og en del af forskningen

handler om at optimere

metoder til undersøgelse af klima-

effekter på økosystemet samt netværksaktiviteter.

Således var der i

2010 besøg af forskergrupper fra

Estland og Italien. Vi har i 2010

undersøgt økosystemets kulstofbalance

og effekten af lyngbladbillens

angreb i henholdsvis 1999-

2000 og 2009-2010 og lyngens

regeneration ved højere temperatur

og forlænget tørke. I 2010 afholdt

vi en ph.d.-sommerskole med

feltdage på Molslaboratoriets arealer

med gæsteforelæsninger af

Sally Power, UK, Werner Härdtle,

Tyskland, Leonor Calvo og Ele-

na Marcos, Spanien, samt Henning

Petersen, Rita og Jon Buttenschøn

og Inger Kappel Schmidt.

Resultaterne fra INCREASE

bruges til at vurdere, hvad der vil

ske med naturlige økosystemer,

hvis Jordens klima ændrer sig. Resultaterne

indgår sammen med anden

klimaforskning i FN’s klimarapporter.

Molslaboratoriet er direkte

involveret i den logistiske del af

projektet.

33


34

Øvrige aktiviteter

Poul Hansen

Censor på skriftlig vertebratzoologi-eksamen

(syv studerende), og

en i specialeeksamen, Aarhus Universitet,

28. september.

Frank Jensen

Foredrag:

Svend Saabye og hans insektstudier,

Odder Museum, 8. november.

De groote Mandrank, Naturhistorisk

Museum, 20. marts.

Haverne i Aabyhøj, Åby Bibliotek,

5. marts.

Svampeture:

Moesgårdskoven for Rotary

Aarhus, 23. august.

Løvenholmskovene for

Syddjurs Kommunes miljøafdeling,

15. september.

Moesgårdskoven for Danmarks

Naturfredningsforening,

19. september.

Moesgårdskoven for Dansk

Botanisk Forening, 9. oktober.

Thomas Secher Jensen

Indlæg ved dansk-tysk seminar om

birkemus-forvaltning, Kiel, 22. januar.

Foredrag for Aalborg Folkeuniversitet

vedr. den danske naturkanon,

Aalborg, 10. februar.

Fyraftensforedrag, Naturhistorisk

Museum, 4. marts.

Foredrag ved Dansk Pattedyrforenings

årsmøde, Aarhus,

12.-13. marts.

Forelæsning på Aalborg

Universitet, 22. april.

Præsentation af poster ved

American Society for Mammalogy’s

kongres, Laramie, Wisconsin,

USA, 11.-15. juni.

Ekskursion i Mols Bjerge for deltagere

ved IUSSI-kongres, 15.

august.

Censor ved kandidateksamen i

biologi, Københavns Universitet,

24. september.

Indlæg ved Center for Økologis

seminar ang. økologisk jordbrugsforskning,

Horsens, 4. oktober.

Kent Olsen

Foredrag om fuglene i

Nationalpark Mols Bjerge,

Molslaboratoriet, 24. marts.

Foredrag om livet i den

”ubeskyttede” natur,

Naturhistorisk Museum, 8. april.

Indlæg om naturinteresser i

råstofgrave ved ERFA-møde i

Råstofnetværk, Mors, 15. april.

Ekskursioner til Vadehavet

for Østjysk Biologisk Forening,

9. maj.

Poster om råstofgravenes

naturværdier ved årsmøde for

råstofmedarbejdere i stat,

region og kommuner, Gjern,

18.-19. maj.

Indlæg om råstofgravenes

naturværdier ved informations-

og ERFA-møde om arbejdet

inden for råstofområdet i Region

Midtjylland, Viborg, 10. november.

Indlæg om råstofgrave som

refugier for dyr og planter ved

lærerkursus om biodiversitet på

Naturhistorisk Museum,

23. november.

Philippe Provençal

Foredrag:

Dansk Undervandsnatur, Østjysk

Biologisk Forening, 8. april.

Rødehavet, Østjysk Biologisk

Forening, 22. april.

Den arabiske verdens møde med

moderniteten, FOF Randers,

Sommerhøjskolen.

Søren Tolsgaard

Foredrag om kryb og kravl,

Ungdommens Naturvidenskabelige

Forening, 6. oktober.

Henrik Sell

Censor ved specialeeksamener,

bacheloreksamener og

projektopgaver på Aarhus Universitet

og Syddansk Universitet. I

alt 10 mundtlige og 25 skriftlige

eksamener.

Foredrag om trækfugle,

Naturhistorisk Museum,

2. september.

Schjøtz-Christensens

Mindefond

“Afdelingsleder, dr. phil. Børge

Schjøtz-Christensens og fru Kit

Schjøtz-Christensens Mindefond”

har til formål at støtte entomologiske

indsamlinger i det palæarktiske

område til fordel for Naturhistorisk

Museums samlinger.

Fondens bestyrelse består af

lektor Palle Jørum, lektor Arne

Lindebo Hansen og Thomas

Secher Jensen (formand).

Museets entomologer deltager i

bestyrelsesmøderne.

I 2010 bevilgede fonden støtte til

flg. projekter:

Indsamlinger af vandtæger på Fanø

ved Jakob Damgaard.

Indsamlinger i vandløb i Sverige

ved Frank Jensen.

Indsamlinger i mindre søer i

nationalparker i Danmark

ved Naturhistorisk Museum.


Konservering og samlinger

Vertebratsamlingen

Tilgang i 2010

55 fugle, bl.a. tre slørugler, en rørdrum,

en dværgfalk og en sort

glente.

15 pattedyr, bl.a. en skovmår, en

tapir, to løver, en girafunge og en

voksen giraf.

Museet modtog desuden et ribben

fra en hval, der var fundet på den

grønlandske vestkyst.

Udlån af præparater

32 udlån, fortrinsvis af vertebrater.

De fleste udlån går til institutioner,

museer, teaterforestillinger

og fotografer. Zentropa har bl.a.

lånt en del dyr til at skabe en mystisk

stemning i en hytte i den nye

Klovn-film.

Spritsamlinger

Til Zackenberg-samlingen indkom

ca. 600 prøver, i alt ca. 60.000 individer,

fra forskellige fælder til samlingen,

som ved udgangen af 2010

omfattede ca. 860.000 dyr i sprit.

Tilgang af ferskvandsprøver og

dyr i øvrigt i 2010

23 faunaprøver fra Danmark, mest

fra grusgrave.

52 faunaprøver fra Sverige, Norge

og Polen.

Fra projekter støttet af Schjøtz-

Christensens Mindefond indgik fire

prøver fra Sverige.

Udlån

Isogenus til Peter Zwick, Flusstation

Fulda under Max Planck.

Vårluer af slægten Limnephilus til

Eigil Holm.

Humlebier til A. N. Jensen, Aarhus

Universitet.

Tørsamlingen

Tilgang i 2010

Der er indsamlet og præpareret

ca. 2.500 insekter, især af Søren

Tolsgaard, Werner Meng, Ole Fogh

Nielsen og Morten D. D. Hansen.

Udlån fra tørsamlingen

Museets samling af danske bier

er udlånt til bestemmelse af Henning

Bang Madsen på Zoologisk

Museum i København. Samlingen

af danske gravehvepse er udlånt

til bestemmelse af Hans Thomsen

Schmidt, Holstebro.

Andre aktiviteter

Werner Meng har bestemt samlingen

af danske frøtæger. Samlingerne

af danske vejhvepse og

solitære gedehamse bestemt af Johan

Abenius samt danske båndfluer

bestemt af Otto Buhl er sat

i unitbokse af Søren Tolsgaard.

Samlingen af danske guldsmede

er gennemgået af Erik Dylmer og

Nicholas Bell med henblik på et

europæisk atlasprojekt. Danske løbebiller

af slægterne Cicindela, Carabus

og Cychrus er gennemgået af

Søren Faurby med henblik på måling

af størrelsesvariationer.

Museets bibliotek

Tilgang i 2010: 25 bøger. Biblioteket

havde 75 eksterne udlån.

35


Publikationer

Videnskabelige afhandlinger

og rapporter

Balsby, T. J. S. & P. Hansen: Element

repertoire: change

and development with age in

Whitethroat Sylvia communis

song. – Journal of Ornithology,

150, 469-476.

Beier, C., B. A. Emmett, A. Tietema,

I. K. Schmidt, J. Peñuelas, E.

K. Lang, P. Duce, P. De Angelis,

A. Gorissen, M. Estiarte, G. D.

de Dato, A. Sowerby, G. Kroel-

Dulay, E. Lellei-Kovacs, O Kull,

P. Mand, H. Petersen, P. Gjelstrup,

D. Spano, 2009: Carbon

and nitrogen balances for

6 shrublands across Europe. –

Global Biogeochemical Cycles

23, GB4008.

Beier, C., B. A. Emmett, A. Tietema,

I. K. Schmidt, J. Peñuelas, E.

K. Láng, P. Duce, P. de Angelis,

A. Gorissen, M. Estiarte, G. D.

36

de Dato, A. Sowerby, G. Kröel-

Dulay, E. Lellei-Kovács, O. Kull,

P. Mand, H. Petersen, P. Gjelstrup,

& D. Spano, 2009: Carbon

and nitrogen balances for

six shrublands across Europe.

– Global Biochemical Cycles

23, 1-13.

Boertmann, D., K. Olsen & O. Gilg,

2010: Ivory gulls breeding on

ice. – Polar Record 46 (1),

86-88.

Callesen, I., H. Vejre, L. Dalsgaard,

H. Petersen & P. F. Møller,

2010: Skovenes naturgivne

rammer. Kapitel 2 i: P. F. Møller

(red.): Naturen i Danmark. –

Gyldendal, København, 29-53.

Clausen, P., K. Olsen, R. D. Nielsen

& J. P. Hounisen, 2010: Vibes

bestandsforhold. J: Clausen, P.

& J. Kahlert (red.): Ynglefugle i

Tøndermarsken og Margrethe

Kog 1975-2009. En ana-

lyse af udviklingen i fuglenes

antal og fordeling med anbefalinger

til forvaltningstiltag. –

Danmarks Miljøundersøgelser,

Aarhus Universitet. 206 s. Faglig

rapport fra DMU nr. 778.

Hansen, M. D. D., K. Olsen, P.

Gjelstrup, H. Sell & F. Jensen,

2010: Gravhøjes og råstofgraves

betydning for bevarelse

af den biologiske mangfoldighed

i Nationalpark Mols

Bjerge. – Rapport til Kulturarvsstyrelsen.

Naturhistorisk

Museum. 20 s.

Hansen, P.: Recent bioacoustic

publications (2008 and earlier).

Part 3: Mammals – General.

– Bioacoustics 19 (3),

225-264.

Heilmann-Clausen, J., B. O. Nielsen,

H. Petersen & O. Mather-

Christensen, 2010: Nedbrydning.

Kapitel 10 i: P. F. Møller

(red.): Naturen i Danmark. –

Gyldendal, København, 247-

269.

Jensen, T. S. & K. Olsen, 2010:

Vole spatial distribution and

dispersal in European organic

and conventional farming systems.

Posterpræsentation ved

The 90th Annual Meeting of

the American Society of Mammalogists,

Laramie, Wyoming,

USA, 11.-15. juni 2010.

Marchi, C., L. W. Andersen, C. F.

Damgaard, K. Olsen, T. S. Jensen

& V. Loeschcke, 2010:

Wildlife friendly agriculture:

which factors do really matter?

A genetic study on the field

vole (Microtus agrestis). Posterpræsentation

ved The 90th

Annual Meeting of the American

Society of Mammalogists,

Laramie, Wyoming, USA, 11.-

15. juni 2010.

Provençal, P., 2010: The Arabic

Plant names of Peter Forsskål’s

Flora Aegyptiaco-Arabica. –

Det Kongelige Danske Videnskabernes

Selskab. – Biologiske

Skrifter 57, 155 s.

Provençal, P., 2010: Dykker-

og fotorejse. Rødehavet maj

2010. – Rapport. Naturhistorisk

Museum. 40 s.

Schlanbusch, P., C. Pertoldi, T.

S. Jensen, D. Demontis & V.

Loeschcke, 2010: A craniometric

investigation of the field

vole Microtus agrestis in Denmark

– population substructure?

– Hystrix. The Italian

Journal of Mammalogy.

Tolsgaard, S. & J.-K. Jensen, 2010:

Nye fund af tæger (Heteroptera)

på Færøerne. – Entomologiske

Meddelelser. 78 (1), 21-28.


Populærvidenskabelige artikler

Andersen, P. M., 2010: Oplev livets

mylder. – Kaskelot 181, 36-37.

Andersen, P. M., 2010: Svampe,

en mangfoldig gruppe. –

Kaskelot 181, 38-39.

Bøgh. L., 2010: Solstrålehistorier.

– MiD magasin 23, 33-34.

Damm, T. & F. Jensen, 2010:

Norsfluen. – Fluefiskeren, nr.

2, 6-10.

Hansen, M. D. D., 2010: Natteliv.

– Natur og Museum 49

(3). Naturhistorisk Museum,

Aarhus. 36 s.

Hansen, M. D. D., S. Ø. Madsen,

D. E. Møller & M. Reng, 2010:

Midt i historierne – natur, kultur

og kunst i Region Midtjylland.

– Midtjyske Museers Udviklingsråd.

255 s.

Hansen, M. D. D. & O. Jørgensen,

2010: Insekter i Danmark. –

Gyldendal, København. 359 s.

Jensen, F., 2010: Dagsländar,

Bäcksländor, Knott och

Sävsländor. I: S. Sangild: Våra

Insekter. – Prisma Förlag, 16-

27, 122, 131. Pagh, S. & F.

Jensen, 2010: Dræbersneglen. –

Natur og Museum 49 (2), Naturhistorisk

Museum, Aarhus.

36 s.

Nielsen, B. O., H. Petersen, P. Gjelstrup,

O. Mather-Christensen,

S. Sangild, J. Heilmann-Clausen

& K. Fog, 2010: Skovenes

småorganismer og deres samspil.

Kapitel 7 i: P. F. Møller

(red.): Naturen i Danmark. –

Gyldendal, København, 163-

193.

Provençal, P., 2010: Duplik: Vedrørende

anmeldelse af Arabisk

Medicin af Irmeli Perho. – Tidskrift

for Islamforskning, nr. 1,

82-87.

Provençal, P., 2010: Rødehavet –

livet over og under overfladen.

– Gejrfuglen, 46 (1), 25-32.

Provençal, P., 2010: Peter Forsskål

og hans betydning for biologien.

– Gejrfuglen, 46 (1),

37-40.

Tolsgaard, S. & L. Skipper, 2010:

Operation nødstedte småkravl.

– Gejrfuglen 46 (2), 29-30.

Tolsgaard, S., 2010: Bølmesbakke

– et velbevaret østjysk hedekrat.

– Gejrfuglen 46 (1),

33-36.

Tolsgaard, S., 2010: Tæger. I:

Gro-Nielsen, L. (red.): Naturen

på Skagens Odde. En artikelsamling

om den enestående

natur i området udarbejdet

i forbindelse med undersøgelsesprojektetNationalpark

Skagens Odde. – Hjørring

Kommune og Frederikshavn

Kommune. 45 -47.

Publikationer af eksterne

forskere

Beier, C., B. A. Emmett, J. Peñuelas,

I. K. Schmidt, A. Tietema, M.

Estiarte, P. Gundersen, L. Llorens,

T. Riis-Nielsen, A. Sowerby,

A. Gorissen, P. Bruno,

2008: European shrublands

are sensitive to moderate temperature

increase. – Science

of the Total Environment 407

(1), 692-697.

Buttenschøn, R. M., 2010: Fokus

på pleje af de følsomme naturtyper.

– Plantekongres 2010

– produktion, miljø og natur,

300-301.

Damgaard, C., T. Riis-Nielsen, I.

K. Schmidt, 2009: Estimating

plant competition coefficients

and predicting community dynamics

from non-destructive

pin-point data: a case study

with Calluna vulgaris and Deschampsia

flexuosa. – Plant Ecology

201, 687-697.

Estiarte, M., J. Peñuelas, J. Sardans,

B. A. Emmett, A. Sowerby, C.

Beier, I. K. Schmidt, A. Tietema,

M. J. M. Van Meeteren, E. K.

Láng, P. Mathe, P. De Angelis,

G. De Dato, 2008: Root-surface

phosphotase activities in

shrublands across an European

gradient: effects of warming. –

Journal of Environmental Biology

29 (1), 25-29.

Maraldo, K., I. K. Schmidt, C. Beier,

M. Holmstrup, 2008: Can

field populations of the enchytraeid,

Cognettia sphagnetorum,

adapt to increased

drought stress? – Soil Biol Biochem

40(7), 1765-1771.

Mänd, P., O. Kull, J. Peñuelas, L.

Hallik, T. Nilson, P. Duce, B. A.

Emmett, C. Beier, M. Estiarte,

J. Garadnai, T. Kalapos, I. K.

Schmidt, E. Láng, P. Prieto, G.

Scarascia-Mugnozza, A. Tietema,

J. W. Westerveld, 2010:

Responses of optical reflectance

indices to experimental

warming and drought in

European shrublands along a

North-South climatic gradient.

– Remote Sensing of the Environment

114, 626-636.

Peñuelas, J., P. Prieto, C. Beier, C.

Cesaraccio, P. De Angelis, G.

de Dato, B. A. Emmett, M. Estiarte,

T. Gorissen, J. Garadnai,

E. K. Láng, G. Kröel-Dulay,

L. Llorens, P. Pellizzaro, T. Riis-Nielsen,

I. K. Schmidt, C. Sirca,

A. Sowerby, D. Spano, A.

Tietema, 2007: Response of

plant species richness and primary

productivity in shrublands

along a north-south gradient

in Europe to seven years

of experimental warming and

drought: reductions in primary

productivity in the heat and

drought year of 2003. – Global

Change Biology 13 (12),

2563-2581.

Prieto, P., J. Peñuelas, Ü. Niinemets,

R. Ogaya, I. K.

Schmidt, C. Beier, A. Tietema,

A. Sowerby, B. A. Emmett, E. K.

Láng, G. Kröel-Dulay, B. Lhotsky,

C. Cesaraccio, G. Pellizzaro,

G. de Dato, C. Sirca, M.

Estiarte, 2009: Changes in

the onset of spring growth in

shrubland species in response

to experimental warming along

a north–south gradient in

Europe. – Global Ecology and

Biogeography 18, 473–484.

Schmidt, I. K., C. Beier, J. Kongstad,

L. Andresen, A. Michelsen,

K. Albert, P. Ambus , M.

Selsted, K. Maraldo, M. Holmstrup,

M. Arndal, T. N. Mikkelsen,

H. Ro-Poulsen, S. Jonasson,

R. J. Karsten, 2007:

Klimaændringer, processer og

funktion i terrestriske økosystemer.

– Flora og Fauna 113

(4), 121-132.

37


38

Ledelse og medarbejdere

Museets bestyrelse 2010

Valgt af Aarhus Byråd

Hans Schiøtt, næstformand, Ophelia

Acton og Niels Brammer til 30.

november, Ole Bøgh Vinther fra 1.

december.

Valgt af konsistorium

ved Aarhus Universitet

Dekan for det Sundhedsvidenskabelige

Fakultet Søren Mogensen.

Valgt af den biologiske faggruppe

ved Aarhus Universitet

Professor Henrik Balslev, professor

Volker Loeschcke.

Valgt af Naturhistorisk Forening

for Jylland

Cand. mag. Eigil Holm, cand.

scient. Jens Reddersen.

Valgt af Jydsk Forening

for Naturvidenskab

Skovrider Jens Bjerregaard Christensen

(formand), lektor emeritus

Arn O. Gyldenholm.

Medarbejderrepræsentant

Designer Theis Andersen.

Forretningsudvalg

Formand, næstformand og professor

Henrik Balslev.

Medarbejdere

Direktion

Thomas Secher Jensen, museumsdirektør,

lic. scient.

Henrik Sell, vicedirektør, ph.d.

Anni Kjeldsen, leder af Molslaboratoriet.

Administration

Inge-Marie Høi, redaktionssekretær

Karin Larsen, HD, regnskabschef

Tove Larsen, assistent, deltid,

bogholderiet

Lene Petersen, assistent, deltid,

omstillingen.

Billetsalg og butik

Erling Dochweiler, leder

Susanne Bøgeskov, medhjælper,

fleksjob

Arne Skyt Eriksen, weekendafløser

Udstillinger og anden formidling

Theis Andersen, udstillingsdesigner

Charlotte Clausen, grafisk designer

Preben Heesche, servicemedarbejder,

fleksjob

Kim Hjortshøj, snedker

Inge-Marie Høi, redaktionssekretær

Bjørn Jakobsen, til 31. august

Alex Jensen, tekniker

Rasmus Brønd Jensen, grafikerelev

Stine Louise Kristiansen, kommunikationsmedarbejder,

løntilskud fra

1. august

Jan Gruwier Larsen, museumsinspektør,

cand. scient.

Bjørn Jacobsen, konservator til 31.

august.

Grethe Leth-Espensen,

konservator.

Molslaboratoriet

Grethe Hansen, servicemedarbejder,

deltid

Birgit Kjeldgaard, servicemedarbejder,

deltid

Kirsten Meltofte Eriksen, servicemedarbejder,

fleksjob

Morten D. D. Hansen, museumsinspektør,

naturvejleder, cand. scient.

Anni Kjeldsen, leder af Molslaboratoriet,

kursusadministrator, laborant


Jan Mouritzen, naturforvalter

Allan Holm Pedersen, teknisk assistent,

fleksjob

Henning Petersen, seniorforsker,

cand. mag., emeritus.

BioX og falkeøje

Pernille Mølgaard Andersen, leder

af skoletjenesten, cand. scient.

Lars Bøgh, projektleder, leder

af falkeøje, naturvejleder, cand.

scient.

Dorte Almskou Jensen, assistent i

skoletjenesten, løntilskud, 1. juni -

30. november.

Studentermedhjælpere

Lars Brøndum, stud. scient.

Anders Findsen, stud. scient.

Rasmus Juel Rasmussen, stud.

scient.

Nina Kolt Rasmussen, stud. scient.

Tine Østergaard Larsen, stud.

scient.

Kasper Kindberg Larsen, stud.

scient.

Karin Brydsø, stud. scient.

Jannick Smedegaard Jespersen,

stud. scient.

Malene Grell Ulrik, stud. scient.

Grete Fogtmann Jensen, stud.

scient.

Kristine Engemann Jensen, stud.

scient.

Lilli Gruwier Larsen, stud. scient.

Katrine Turner, stud. scient.

Kim Sørensen, stud. scient.

Maja Sell, lærerstuderende

Kevin Clausen, cand. scient, Molslaboratoriet

Casper Fælled, stud. scient. Molslaboratoriet.

Museets hjemmesider

Theis Andersen, designer

Inge-Marie Høi, redaktør

Anni Kjeldsen, IT-ansvarlig

Erik Thomas Lund, volontør

Henrik Sell, vicedirektør, ph.d.,

IT-supporter

Jens Lindeberg Madsen, IT-supporter,

løntilskud til 12. november

Jeppe Blaabjerg Jansson, IT-supporter,

løntilskud fra 22. november.

Forskning

Jane Andersson, laborant, volontør

Peter Gjelstrup, seniorrådgiver,

cand. scient. til 31. maj

Poul Hansen, seniorforsker, lic.

scient.

Gry Hyldkrog, laborant, fleksjob

Birthe Jacobsen, laborant til 31.

maj

Frank Jensen, museumsinspektør,

cand. scient.

Thomas Secher Jensen, museumsdirektør,

lic. scient.

Svend Kaaber, dr. odont., volontør

Henning Petersen, seniorforsker,

cand. mag., emeritus

Philippe Provençal, ph.d., volontør

Henrik Sell, vicedirektør, ph.d.

Søren Tolsgaard, entomolog, aktivering

18. januar - 11. juli

Kent Olsen, forskningsassistent til

27. august, ph.d.-studerende fra 1.

november

Christina Vedel-Smith, forskningsassistent,

cand. scient., løntilskud

Lone Melchior Hvidegaard, arkivar,

cand. mag., volontør til 30. juni,

skånejob fra 1. juli.

Samlinger

Arseniksamlingen ved museumsinspektør

Frank Jensen.

Biblioteket ved museumsdirektør

Thomas Secher Jensen, museumsinspektør,

Frank Jensen og Philippe

Provençal, ph.d., deltid.

Diversitetssamlingen ved museumsinspektør

Jan Gruwier Larsen, konservatorerne

Bjørn Jakobsen til 31.

august og Grethe Leth-Espensen.

Ferskvandssamlingen ved museumsinspektør

Frank Jensen og laborant

Birthe Jacobsen til 31. maj.

Geologisk samling ved museumsinspektør

Jan Gruwier Larsen.

Kvartærzoologisk samling ved museumsinspektør

Frank Jensen og

konservator Bjørn Jakobsen til 31.

august.

Lydsamlingen ved seniorforsker

Poul Hansen.

Mollusksamlinger ved seniorrådgiver

Peter Gjelstrup til 31. maj, museumsinspektør

Frank Jensen fra

1. juni.

Plantesamlingen ved museumsinspektør

Jan Gruwier Larsen.

Ravsamlingen ved seniorrådgiver

Peter Gjelstrup til 31. maj, museumsinspektør

Frank Jensen fra 1.

juni.

Samlinger på Molslaboratoriet ved

seniorforsker Henning Petersen,

emeritus.

Spritsamlinger ved seniorrådgiver

Peter Gjelstrup til 31. maj og museumsinspektør

Frank Jensen.

Svampesamlingen ved museumsinspektør

Frank Jensen.

Tørsamlinger ved seniorrådgiver

Peter Gjelstrup til 31. maj, museumsinspektør

Frank Jensen fra 1.

juni.

Vertebratsamlingen ved seniorforsker

Poul Hansen, konservatorerne

Bjørn Jakobsen til 31. august

og Grethe Leth-Espensen, Henning

Gjermandsen, museumsassistent,

løntilskud fra 23. august, Søren

Jensen, museumsassistent, løntilskud

fra 25. oktober, Susan Overballe

Møller, museumsassistent,

løntilskud fra 1. december og Ruben

Kyed, museumsassistent, løntilskud

fra 6. december.

39


40

Mødeaktivitet og netværk

Pernille Mølgaard Andersen

Deltog i:

ODM-møde, København, 26.-27.

januar.

Museumsundervisning, MidtNord,

Kunsten, Aalborg 7. april, Silkeborg

Museum, 7. september.

Bæverovervågning på Klosterheden,

DMU, 15.-16. april.

Dommer ved First Lego League,

Aarhus Kommune, 13. november.

Naturvejlederkonference, Naturvejlederforeningen

i Danmark, Ry,

21.-23. april.

ECSITE-konference 2010, Dortmund,

Tyskland, 3.-5. juni.

Pattedyrårsmøde, Naturhistorisk

Museum, 12.-13. marts.

Intrface-stormøde, Hjerl Hede,

15. april.

Formidling i Nationalpark Mols

Bjerge, Kalø, 11. august.

Formidlingsmøde ang. formidling til

unge, Skanderborg Kulturhus,

24. september.

Animated Science Seminar,

Naturvidenskabernes Hus,

27. september.

Formidlingsmøde ang. samarbejde

mellem gymnasieskolen og museer,

Vesthimmerlands Museum, 28.

september.

Digital Natives, Aarhus Kunstbygning,

7. december.

Medlem af:

Formidlingspartnerskabet Mols

Bjerges arbejdgruppe.

Formidlingsnetværk Aarhus.

Naturvejledernetværk Østjylland.

Lars Bøgh

Deltog i:

Workshop/møde om ”kultur og bevægelsesruter”

i Aarhus Kommune,

Kulturby 2017, Aarhus, 8. marts.

Naturvejlederkonference, Naturvejlederforeningen

i Danmark, Ry,

21.-23. april.

Pattedyrmøde og 7. Havpattedyrsymposium,

Dansk Pattedyrforening

og Dansk Havpattedyrforening,

Naturhistorisk Museum,

12.-13. marts.

ECSITE-konference 2010, Dortmund,

Tyskland, 3.-5. juni.

Grundkursus 1, offentlig: ”Forhandling,

løn, lov og politik”, Dansk

Magisterforening, Middelfart, 31.

august til 2. september.

Temadag: ”Skolernes møde med

museet”, CMU MidtNord, Silkeborg,

7. september.

Temadag: ”Læringsmiljøer i museer

og kulturinstitutioner”, CMU Midt-

Nord, Aarhus, 8. november.

Digital Natives, Aarhus Kunstbygning,

Aarhus, 7. december.

Medlem af:

Naturvejlederforeningen i

Danmark.

Naturvejledernetværk Østjylland.


Tillidsrepræsentant (suppleant),

AC’erne Naturhistorisk Museum.

Revisor, Naturhistorisk forening for

Jylland.

UHAformand, Naturhistorisk Museums

personaleklub.

Poul Hansen

Medlem af redaktionskomiteen

for det internationale tidsskrift

Bioacoustics.

Kasserer i Jydsk Forening for

Naturvidenskab.

Inge-Marie Høi

Medlem af bestyrelsen for Foreningen

af Danske Kulturtidsskrifter.

Frank Jensen

Medlem af:

Bestyrelsen for “Peder Smertefris

Fond til bevarelse af laksen i Gudenåen

og Randers Fjord”.

Fagligt Udvalg for Danmarks

Sportsfiskerforbund.

Skov- og Naturstyrelsens rødlisteudvalg.

Tillidsrepræsentant for de ansatte

magistre.

Repræsentant for de naturvidenskabelige

museer i MusNet.

Repræsentant for museet i Aarhus

Universitets Netgruppe.

Medlem af arbejdsgruppe under

Freshwater Biological Association,

der arbejder på den digitale European

Ephemeroptera Key.

Thomas Secher Jensen

Deltog i:

Naturhistoriske museers årsmøde,

København, 26.-27. januar.

Jydsk Forening for Naturvidenskabs

temamøde, 20. marts.

Midtjyske Museers Udviklingsråds

årsmøde, Viborg, 16. april.

Naturhistorisk Forening for Jyllands

konference ang. bynatur, 17. april.

Kulturarvsstyrelsens årsmøde, Nyborg

10.-11. maj.

Nationalparkkonference, Fuglsøcentret,

Mols, 23. august.

Kulturarvsstyrelsens temamøde

vedr. ny museumsudredning, Vejle,

15. oktober.

Naturhistorisk årsmøde, Svendborg,

22. november.

Medlem af:

Nationalparkrådet, Mols Bjerge

Nationalpark, formand.

Det Naturhistoriske Råd, Kulturarvsstyrelsen,

næstformand.

Midtjyske Museers Udviklingsråd.

Global Biodiversity Information

Facilities danske knudepunkt,

DANBIF.

Bikubenfondens Museumsjury.

Den centrale følgegruppe for

Dansk Ornitologisk Forenings naturovervågningsprojekter.

Det Grønne Kontaktudvalg.

Lille Vildmose Centret, bestyrelsesmedlem.

Styregruppen for Kloakrotteprojektet,

Miljøstyrelsen.

Den nordiske komite af UNESCO

World Heritage Committee, suppleant

til bestyrelsen.

Styregruppen for Formidlingspartnerskabet,

Nationalpark Mols

Bjerge.

Redaktionskomiteen for Flora og

Fauna.

Afdelingsleder, dr. phil. Børge

Schjøtz-Christensens og fru Kit

Christensens Mindefond, formand.

Det rådgivende forskningsudvalg

for Naturhistorisk Museum og

Statsbiblioteket i Aarhus, tilforordnet

ledelsesrepræsentant.

Styregruppe for Arbejdsmarkedets

Feriefonds formidlingsprojekt i Nationalpark

Mols Bjerge.

Center for Museumsundervisning,

bestyrelsesmedlem.

Redaktionsgruppe for Region

Midts bogprojekt ”Midt i historien”.

Folkeuniversitetets programudvalg.

Grethe Leth-Espensen

Deltog i:

Skadefri skadedyrsbekæmpelse –

et symposium, Svendborg, 23.-

24. marts.

Dansk Zoologisk Konservatorforenings

generalforsamling, København,

13. marts.

Medlem af:

Konserveringsudvalget Østjylland.

Suppleant til bestyrelsen i

Dansk Zoologisk Konservatorforening.

Jan Gruwier Larsen

Deltog i Nodem-konferencen

”From place to presence” angående

digital kulturformidling, IT-Universitetet,

København, 24.-26.

november.

Lone Melchior Hvidegaard

Medlem af bestyrelsen og kasserer

i Østjysk Biologisk Forening.

Kent Olsen

Deltog i:

Temaaften: Fuglene i Nationalpark

Mols Bjerge, 24. marts.

Workshop om monitering af biodiversitet

på arealer under Aage V.

Jensens Fonde, med særligt fokus

på Lille Vildmose, 21. juni.

Åbent hus på Molslaboratoriet:

En dag i nationalparken blandt et

mylder af arter, 24. maj.

1st European Congress on Odonatology,

Vila do Conde, Portugal,

2.-5. juli.

Medlem af:

MapInfo-netværket under Cowi.

Netværket Historisk-Kartografisk

InformationsSystem.

Nationalparkrådet for Nationalpark

Mols Bjerge.

Philippe Provençal

Medlem af bestyrelsen, næstformand

og sekretær for Østjysk Biologisk

Forening.

Ekstern lektor ved Institut for Fi-

losofi, Pædagogik og Religionsstudier

på Syddansk Universitet.

Henrik Sell

Deltog i:

Årsmøde i Naturhistorisk Netværk

ODM, Statens Naturhistoriske Museum,

København, 26.-27. januar.

Generalforsamling i Foreningen

af Museumsformidlere i Danmark,

Brandts Klædefabrik, Odense, 8.

februar.

Møde i Formidlings netværk for

børnekultur i Aarhus, 3. marts.

Natur-Teknik og Sundhedscentres

årsmøde, Sønderborg, 11.-12.

marts.

Organisationens af Danske Museers

Formidlermøde på Nyborg

Strand 15.-17. marts.

Årsmøde i Midtjyske Museers Udviklingsråd,

Horsens, 16. april.

Naturvejlederforeningens årsmøde,

Ry, 21.-23. april.

Netværksmøde i Aarhus Kommunes

Børnekulturnetværk, 21. april.

Woorkshop om den nationale museumsbrugerundersøgelse,Randers,

22. april, arrangeret af Kulturarvsstyrelsen.

Temamøde om fremtidens museumslandskab,

Kulturarvsstyrelsen,

København, 4. maj.

Kulturarvsstyrelsens møde om

fremtidens museumslandskab, København,

10. maj.

41


42

ECSITE-årskonference, Dortmund,

Tyskland, 1.-6. juni.

“Rethink the Future”, Aarhus som

Europæisk Kulturby 2017, 23.

august.

International conference of the EU

Grundtvig Project MumAE “Museums

meet Adult Educators”, København,

23.-24. september.

Nordiske Stafetter 2011-2015,

Kulturnetværk i Region Midtjylland,

Aarhus, 30. september - 1.

oktober.

Temamøde om fremtidens museumslandskab,

Kulturarvsstyrelsen,

Vejle, 15. oktober.

Studietur til Barcelona arrangeret

af Museumsformidlere i Danmark,

27.-29. oktober.

Temamøde om Århundredets

Festival, 8. november, Aarhus.

Temamøde om fremtidens museumslandskab

for naturhistoriske

museer, Kulturarvsstyrelsen, København,

10. oktober.

Positive visioner for biodiversitet,

Bruxelles, Belgien, 15.-18. november.

Årsmøde for kulturhistorikere

ODM, Fuglsø, 18. november.

Årsmøde i Naturhistorisk Netværk

ODM, Naturama, Svendborg,

22.-23. november.

Medlem af:

Bestyrelsen for Organisationen af

Danske Museer, næstformand.

Bestyrelsen for Naturhistorisk Forening

for Jylland.

Sparringsgruppen vedr. Børnekultur

i Aarhus Kommune.

Operatørgruppen for Center for

Museumsundervisning Midt Nord.

Bestyrelsen for Foreningen af Museumsformidlere

i Danmark.

Søren Tolsgaard

Medlem af:

Entomologisk Fagudvalg.

Skov- og Naturstyrelsens Rødlisteudvalg.

Bestyrelsen for Østjysk Biologisk

Forening, redaktør (ansvh.) for

Gejrfuglen.

9 medarbejdere deltog i

repetitionskursus i førstehjælp

2. december.


Redaktion: Inge-Marie Høi, Joan

Brasholt Larsen og Thomas Secher

Jensen (ansvh.)

Layout: Rasmus Brønd Jensen

Fotos: Naturhistorisk Museums

medarbejdere

Tryk: Scanprint, Viby J.

© Naturhistorisk Museum, 2011

Wilhelm Meyers Allé 210

Universitetsparken

8000 Aarhus C

Tlf.: 86 12 97 77

Fax: 86 13 08 82

E-mail: nm@nathist.dk

Hjemmeside: www.nathist.dk

43

More magazines by this user
Similar magazines