Ekstra Bladets hvidbog

More documents

Recommendations

Info

EKSTRA BLADET . . . ... søndag 5. oktober 2003 25 Da Syrien den 8. november 2002 stemmer for Irak-resolution 1441 i FN’s sikkerhedsråd, sker det med en skriftlig amerikansk garanti i baghånden om, at resolutionen ikke kan bruges til at gå i krig mod Irak. Den garanti holder i fire måneder og 11 dage. Her rapporterer den danske ambassade i Damaskus, Syrien, hjem til Udenrigsministeriet om den amerikanske garanti. Krig uden mandat DER ER MANGE, der bliver overraskede, da Syrien 8. november 2002 stemmer for vedtagelse af resolution 1441. Overraskelsen over det syriske ja er forståelig. Af alle medlemslandene i FN’s Sikkerhedsråd på det tidspunkt er Syrien nok det land, der er fjernest fra USA og tættest på Irak. Den resolution, landet netop har stemt ja til, lægger fornyet pres på Irak og truer med ’alvorlige konsekvenser’, hvis Irak ikke overholder de nye krav. Indtil afstemningen har Syrien konsekvent afvist, at der var behov for en ny resolution. Svaret på, hvorfor Syrien går med til at presse Irak, kan findes i et brev, som USA’s udenrigsminister, Colin Powell, personligt sender til Syriens udenrigsminister i dagene inden afstemningen. Her giver Colin Powell sin og USA’s garanti for, at resolution 1441 ikke kan bruges til at angribe Irak: ’Der er intet i resolutionen, der tillader den at blive brugt som hjemmel til at starte en krig mod Irak. Hvis den amerikanske regering havde de fjerneste intentioner om at falde tilbage på militær handling, så ville det ikke have taget syv uger at forhandle denne resolution’, skriver Colin Powell til den syriske udenrigsminister Farouk Shara’a. PÅ AMBASSADEN I DAMASKUS skriver den danske udsending Danny Annan i dagene efter afstemningen en indberetning hjem til Udenrigsministeriet om den syriske deltagelse i afstemningen. Danny Annan skriver, at Syrien fra alle fem permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet – altså inklusive USA – og fra generalsekretær Kofi Annan ’havde fået garantier for, at resolutionen ikke indeholdt en ’hjemmel til at angribe Irak’. Der var intet, der kunne blive ’misforstået eller fejlfortolket som hjemmel til at angribe Irak’.’ Danny Annan kalder USA’s udenrigsminister, Colin Powells brev for ’den stærkeste garanti’. Jurist og folkeretsekspert Jens Elo Rytter fra Københavns Universitets Retsvidenskabelige Institut har set Danny Annans indberetning: – Det her understøtter den generelle forståelse og herskende folkeretlige opfattelse, at 1441 ikke kunne bruges i sig selv til at gå i krig. Resolution 1441 bliver vedtaget 8. november 2002. Den stærke garanti til Syrien holder i nøjagtig fire måneder og 11 dage. USA, Storbritannien og Danmark går i krig med Irak, uden at der er vedtaget den nye resolution, som er nødvendig for, at der foreligger et FN-mandat for krigen. Det står allerede tidligt i forløbet, i efteråret 2002, klart, at det er tvivlsomt, om FN vil sanktionere en angrebskrig mod Irak. MEN I STORBRITANNIEN finder en professor et smuthul ud af blindgyden ved at foretage en juridisk tolkning af et ’og’, der er placeret i en sætning i en 12 år gammel FN-resolution. Efter Iraks besættelse af Kuwait i 1990 vedtog FN resolution 678, der gav verdenssamfundet autorisation til med ’alle nødvendige midler’ at befri Kuwait ’og genoprette international fred og sikkerhed i området’ (Ekstra Bladets fremhævelse). Resolution 678 handler alene om at befri Kuwait. Men i Storbritannien skriver professor i international lovgivning Christopher Greenwood i efteråret 2002 en redegørelse til Tony Blairs regering. Det, professor Greenwood skriver, er, at det lille ’og’ i den 12 år gamle og for længst opfyldte resolution er et fuldgyldigt mandat til i 2003 at erklære Irak krig. Der står trods alt i resolutionen, at medlemslandene skal befri Kuwait ’og genoprette international fred og sikkerhed i området’. Men professor Greenwoods fortolkning er ikke brugbar: – Brugen af ordene ’fred og sikkerhed’ hører til FN’s faste udtryk. Den formulering henviser alene til, at FN’s medlemslande har autorisation til at genoprette freden og befri Kuwait. Kernen i resolution 678 er at genoprette Kuwaits uafhængighed, siger Tonny Brems Knudsen, der er lektor i statskundskab og forsker i FN på Århus Universitet. – Jeg mener ikke på nogen som helst måde, at man kan føre tilbage til den her resolution i dag. – Resolution 678 rummer ikke en blankocheck til at bruge magt i dag? – Nej nej. Den kan slet ikke berettige et angreb, der ikke handler om at befri Kuwait. Det er helt utænkeligt, at FN’s Sikkerhedsråd i 1990 på den måde skulle bemyndige en magtanvendelse, der på det tidspunkt lå 12-13 år ude i fremtiden, siger Tonny Brems Knudsen. DEN 5. MARTS FÅR den danske FN-repræsentation i New York en kopi af Greenwoods papir fra deres engelske kolleger. Samme dag mailer en medarbejder ved repræsentationen det britiske papir hjem til Udenrigsministeriet. 12 dage senere skriver Udenrigsministeriets folkeretskontor notatet ’Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak’. Notatet følger takterne i professor Greenwoods papir. Folkeretskontoret fastslår, at ’resolution 678 bemyndiger FN’s medlemslande til at gøre det fornødne med henblik på at genoprette international fred og sikkerhed i området’, altså en henvisning til samme sætning, som professor Greenwood beskriver. Folkeretskontoret fortsætter med at fastslå, at ’det er en fredsbetingelse og en betingelse for våbenhvilen, at Irak ikke udvikler eller opretholder en kapacitet vedr. masseødelæggelsesvåben, herunder navnlig med hensyn til kemiske og biologiske våben. På grund af Iraks væsentlige brud på sine forpligtelser er det nødvendigt at sikre – om fornødent ved anvendelse af militær magt – at landet bliver afvæbnet og således ikke længere udgør en trussel mod international fred og sikkerhed i regionen.’ Det er altså situationen den 17. marts, to dage før USA angriber Irak, og fire dage før Danmark går med: FN’s Sikkerhedsråd har ikke givet grønt lys til krigen. Den danske regering ved, at de permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet, herunder USA, har garanteret, at resolution 1441 ikke kan bruges til at starte en krig. I stedet for at se frem til en ny resolution vælger man at bruge en 12 år gammel resolution, der intet har med den aktuelle situation at gøre. Hele denne konstruktion hænges op på den trussel, som Iraks masseødelæggelsesvåben udgør. De våben, der altså ikke var der alligevel. Og som regeringen vidste ikke var der.
26 søndag 5. oktober 2003 ... EKSTRA BLADET INTERVIEW - Der står i Bibelen, at ’du skal kende sandheden, og sandheden skal sætte dig fri’, siger tidligere CIA-mand - Det er kun et spørgsmål om tid, før statsminister Rasmussen bliver tvunget til at gøre rent bord. Det nytter ikke at benægte fakta, siger den tidligere CIA-analytiker gennem 27 år, Ray McGovern. Her er han fotograferet ved et pressemøde om Irak-krigen i Washington. (Foto: AP/Akira Ono) - Fogh bør gøre rent bord – Som jeg ser det, er den danske regering i et alvorligt dilemma. Alle ved vist efterhånden, at de efterretninger, der blev benyttet af USA og Storbritannien, ikke var sande. De var løgne. Velovervejede løgne, vel at mærke, siger Ray McGovern. Han er tidligere CIA-mand og har 27 års erfaring som analytiker i den amerikanske efterretningstjeneste. Han er personlig ven med præsident George Bushs far, som han tjente under, da han var vicepræsident i 80’erne. Ekstra Bladet har interviewet ham pr. telefon til hans hjem i Arlington, Virginia. – Jeres regering har ét valg, nemlig at sige: ’Vi blev ført bag lyset. Storbritannien og USA løj for os. I må undskylde, at vi støttede krigen. Den blev udkæmpet under falske forudsætninger’. Det er den mulighed, jeres regering har, siger Ray McGovern. – På et eller andet tidspunkt vil jeres regering være nødt til at sige det. Jeg kan ikke dømme om, hvorvidt det er bedst at gøre det nu eller udskyde det, men sådan er fakta. Det nytter ikke at benægte dem. REN PAPEGØJESNAK – Efterhånden som situationen udvikler sig, og når det bliver endeligt rapporteret fra Irak, at der ikke var nogle masseødelæggelsesvåben, kun dokumenter – når alt det kommer ud, så er det min forventning, at premierminister Blairs popularitet vil gå yderligere i bund. Og på det tidspunkt vil der være pres på jeres regering for at sige, at den blev ført bag lyset. – Den danske statsminister har sagt, at han ved, at Irak har masseødelæggelsesvåben? – Ja. Det er rent papegøjesnak efter præsident George Bush, vicepræsident Dick Cheney, forsvarsminister Donald Rumsfeld og udenrigsminister Colin Powell. Donald Rumsfeld gik endda så vidt som til at sige, at han vidste, hvor våbnene var. – De forventede, at de ville få deres krig, at den ville være hurtig, at Iraks folk ville vinke dem velkommen, og at vi kunne rejse hjem igen i en fart. Det viser, hvor naivt de har handlet. Det viser deres mangel på realpolitik. Mangel på enhver erfaring af substans i Mellemøst-forhold og Mellemøst-historie. - JEG HAR DET TRIST – Jeg har det trist med det her. Jeg holder meget af Danmark og kender til det traditionelt tætte forhold mellem Danmark og USA. At se det blive ødelagt af det bedrageri, der er foregået, volder mig stor smerte. – Det volder mig også stor smerte at sige så slemme ting om min regering. Men jeg er overbevist om, at kun sandheden kan bedre situationen. Og sandheden vil komme frem. Der står i Bibelen, at ’du skal kende sandheden, og sandheden skal sætte dig fri’. Det tror jeg er sandt. – Det her er en forfatningsmæssig krise i USA. Aldrig nogensinde før i de 40 år, hvor jeg har fulgt tingene tæt, har en gren af regeringsapparatet bevidst ført en anden gren bag lyset med henblik på at få dem til at give deres forfatningsmæssige ret fra sig, i det her tilfælde den ret til at erklære krig, som kongressen har. Det her er et forfatningsmæssigt overgreb uden fortilfælde. – Det er et misbrug af vores forfatningsmæssige system, som ikke kan blive alvorligere, da det indeholder beslutningen om, hvorvidt vi skal føre krig mod et andet land. BESTUKKET AF USA? – Hvis det her er en forfatningsmæssig krise i USA, er det det så ikke også i Danmark? – Det er et spørgsmål om forsæt. Jeg håber ikke, at jeres ledere bevidst førte Folketinget bag lyset, så Danmark kunne deltage i krigen. – Hvis jeres statsminister og udenrigsminister er vant til at acceptere, hvad der kommer fra USA som sandt, og ikke har værktøjerne til at vurdere oplysningerne, så kan jeres ledere nøjes med at sige, at de blev ført bag lyset. Så længe de indrømmer det, så har jeres Folketing mulighed for at acceptere det og nøjes med at vedtage, at vi skal være mere forsigtige næste gang. – Blev jeres regering bestukket af USA? Modtog I forskellige tjenester fra USA, f.eks. handelsaftaler? Det ville kunne forklare, hvorfor jeres regering så blindt fulgte USA, selv om der var alternativer, mener den tidligere CIA-mand. – Jeres efterretningstjeneste har et tæt forhold til både de tyske og franske efterretningstjenester, der begge har haft mulighed for at lave egne vurderinger af Iraks masseødelæggelsesvåben. – Jeres regering kan ikke sige, at de er totalt uskyldige i det her, medmindre de vil hævde, at ’vi var totalt naive’, og at de troede på alt, hvad USA serverede, selv når Hans Blix og ElBaradei lagde beviser frem for det modsatte, siger den tidligere CIA-analytiker Ray McGovern.
Page 1 and 2: 3. SEKTION - 5. OKTOBER 2003 FOTO:
Page 3 and 4: EKSTRA BLADET ... søndag 5. oktobe
Page 9 and 10: EKSTRA BLADET . . . ... søndag 5.
Page 11 and 12: EKSTRA BLADET . . . ... søndag 5.
Page 15 and 16: 16 søndag 5. oktober 2003 ... EKST
Page 17 and 18: 18 søndag 5. oktober 2003 ... . .
Page 19 and 20: 20 søndag 5. oktober 2003 ... . .
Page 21 and 22: 22 søndag 5. oktober 2003 ... EKST
Page 23: 24 søndag 5. oktober 2003 ... EKST

Ekstra Bladets hvidbog

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?