Læs bogen her: Jæger – i krig med eliten

clausfrandsen.files.wordpress.com

Læs bogen her: Jæger – i krig med eliten

for det næste halve minuts tid skal jeg trække min skærm og bliver nødt til at

ændre stilling. Jeg beslutter mig derfor for at foretage et »dummy-træk«, et

øvetræk, så jeg kan teste, hvor svært det er. Min højre arm har knap ændret

position for at række ud efter udløserhåndtaget, før jeg fuldstændig mister

kontrollen over faldet. Jeg accelererer så kraftigt, at videofotografen slet ikke

kan følge mig. Jeg tumler rundt, og himlen og jorden snurrer omkring mig,

mens jeg krampagtigt forsøger at rette faldet op med arme og ben. Forgæves.

Centrifugalkraften sætter nu ind for alvor og presser blodet op i mit hoved, der

føles, som om det skal eksplodere. Jeg har ingen anelse om, hvilken højde

jeg befinder mig i . Alt forekommer uklart, og jeg kæmper med ikke at miste

bevidstheden. Min hjerne ræsonnerer dog så meget, at jeg når at tænke, at

den automatiske sikkerhedsudløser trækker reserveskærmen meget snart,

med den fart jeg falder. Og det må ikke ske. Da det er en reserveskærm,

udløses den ekstra hurtigt, og jeg vil sandsynligvis blive viklet ind i linerne. Og

så er det game over. Liggende på ryggen i luften lykkes det mig med al kraft

at få begge hænder placeret på udløseren og trække af fuld kraft. Jeg beder

til, at den lille pilotskærm, som trækker resten af skærmen ud, ikke vikler sig

omkring mig. Og ved et svineheld glider den ind under mig og trækker mig om

på siden, samtidig med at faldskærmens celler fyldes med luft og folder sig

fint ud over mit omtumlede hoved. Jeg kommer til hægterne og bander mig

selv langt væk. Det spring kunne have haft den højeste pris. Det er fjerde

gang, jeg oplever et spring, som meget vel kunne have kostet mig livet. Til

helvede med min tåbelige nysgerrighed. På den hjemlige front er

Jægerkorpset en del af det nationale terrorberedskab. Vi samarbejder derfor

med politiets eliteenhed, AKS, Politiets Aktionsstyrke. Mindst én gang om året

deltager en jægerpatrulje i deres øvelser, som ofte byder på masser af

ressourcer og realistiske scenarier. Ét er, at en Stena Line passagerfærge på

vej fra Frederikshavn til Göteborg bliver kapret af et stort antal terrorister, som

vil have en række krav opfyldt, eller de vil påbegynde en systematisk

henrettelse af de mange hundrede gidsler om bord. Antiterrorenheder fra

blandt andet Sverige, Norge, Tyskland, Holland og Belgien deltager i øvelsen,

som kulminerer i et storstilet angreb på passagerfærgen en tidlig morgen.

Angrebet inkluderer tyske og danske helikoptere, samt et stort antal

hurtigtgående RIBgummibåde, der har motorer med 600-900 hestekræfter.

Forud for angrebet har frømænd sneget sig om bord og har sendt værdifuld

information om terroristerne til de ventende enheder på land. Med

morgensolen i ryggen flyver alle helikoptere low level over havoverfladen fyldt

med tungt bevæbnede eliteenheder mod skibet. RIB-bådene sejler samtidig

op på siden af det store skib, og soldater og politifolk kravler op ad små

metalstiger, som de med kroge sætter fast på rælingen, mens min patrulje og

jeg fastroper os ned på det øverste dæk. Vi har ansvaret for at eliminere

terroristerne på et af de mange skibsdæk og kæmper os derfra gennem

restauranter, cafeer, fællesarealer og fra kahyt til kahyt frem mod fjenden,

som trods væbnet modstand sluttelig må kapitulere for den nådesløse og

overvældende overmagt. De mange øvelser har sat deres fysiske spor på min

krop. Jeg har brækket min næse, en arm, fingre, håndled og ribben, og jeg

har knækket tænder, flækket øjenbryn og har kroniske skader på knæ, ryg og

nakke. I sommeren 2007 går det også galt. På vores Supacat specialkøretøjer

har vi monteret KTM crossmotorcykler, som vi alle skal uddannes på. Jeg har

fornøjelsen af at få enelektioner på dette monster af en motorcykel af

More magazines by this user
Similar magazines