Læs bogen her: Jæger – i krig med eliten

clausfrandsen.files.wordpress.com

Læs bogen her: Jæger – i krig med eliten

De er kun få meter fra bygningerne, da de pludselig hører skridt bag sig og

hurtigt søger skjul i en lille klat bevoksning i kanten af stien, og dér, i en

afstand på tre meter, passerer bevæbnede mænd fra al-Qaida forbi og

fortsætter ind i et af husene. En aften kommer vores danske task force helt

uventet på hastemission midt under aftensmaden. Operatørerne af det

ubemandede, amerikanske spionfly Predator har sendt en hastebesked til

hovedkvarteret på KAF: »The mullah has left the building. He is on the

move.« Spionflyet har observeret, at en eftersøgt, højtstående, islamisk lærd

Taleban-mullah har forladt sit safe house i en af de sydøstlige provinser i

Afghanistan. Mullahen er en tidligere guvernør og minister under

Talebanregeringen, som har været på flugt siden november 2001. Det er

første gang, han er blevet observeret efter Talebans fald. Straks indkalder

vores øverstkommanderende for eliteenhederne på KAF, U. S. Navy SEALkaptajn

Robert Harward, nøglepersonerne i sin stab. I løbet af en halv time

planlægger de en operation for tilfangetagelse af mullahen og skal bruge fire

danske jægerpatruljer. Desværre involverer det ikke min patrulje, men inden

for en halv time skal 20 af mine nærmeste kolleger klare opgaven. Inden for

en halv time skal de stille på helikopterpladsen, så der bliver hektisk aktivitet i

teltene. Skudsikre veste skal klargøres. Ammunition, lysgranater, røggranater

og sprængladninger skal pakkes. Radioer skal kodes, og data indtastes på de

håndholdte GPS'er. Planen er, at spionflyet følger mullahens bil fra luften og

over radio dirigerer vej for operationens to MH-53M Pave Low

transporthelikoptere og den ene AH-64A Apache kamphelikopter, som med

sin maskinkanon og sine raketter er en betryggende og værdifuld støtte.

Allerede efter 25 minutter står de fire patruljer klar ved de opstartede,

mørklagte helikoptere, og kun 20 minutter efter lander de på den ydmyge

grusvej, hvor Predator har udpeget mullahens lastbil. Apache-helikopteren har

med sin kraftige projektør bragt lastbilen til standsning og hænger truende

umiddelbart foran den skrækslagne mullah og de tre andre afghanere i

lastbilens førerhus. 20 jægere vælter ud, omringer dem, pågriber dem og

afsøger deres lastbil for vitale genstande. De fire afghanere er heldigvis alene

og gør ingen modstand, så to minutter efter at mine kolleger er landet, letter

de igen med mullahen og hans følge i bunden af den ene MH-53' er.

Desværre viser det sig, at manden ikke er den mullah, man antog. Predator

blev under skygningen af hans lastbil kortvarigt omdirigeret til en anden

opgave, som åbenbart var vigtigere, og da det genoptog forfølgelsen, var det

af en forkert lastbil. De fire tilbageholdte forsynes med vand og madrationer

og flyves retur til deres lastbil. Det er selvfølgelig forbandet med sådan en fejl,

men det er, hvad der sker i en overophedet krigszone, og nogle uger efter

bliver den rigtige mullah taget til fange af amerikanerne under heftig ildkamp.

Predators forveksling rokker heller ikke ved det gode arbejde, jægerne udførte

med at få den forkerte mullah hjem til KAF. Fra de fik ordren, til de var tilbage

med ham, gik der mindre end halvanden time. Det kan de være stolte af. Jeg

er da heller ikke bange for at sige, at vi danske elitesoldater er nogle af

verdens bedste. I internationale elitesoldat-konkurrencer og -øvelser klarer vi

os altid fremragende og nyder stor anseelse i Special Forces-verdenen. Vi

bruger også en del af tiden på KAF på at stimulere vores konkurrencegen.

Mange jægere og frømænd er konkurrencemennesker, så vi udfordrer

konstant de andre eliteenheder. Blandt andet i løb, hvor danske jægere eller

frøer ofte distancerer de andre nationer og besætter både 1.-, 2.-og 3.-

More magazines by this user
Similar magazines