Læs bogen her: Jæger – i krig med eliten

clausfrandsen.files.wordpress.com

Læs bogen her: Jæger – i krig med eliten

etegnes den uden sidestykke som den farligste vejstrækning på kloden. Intet

mindre. De få kilometer motorvej er militsernes og terrorgruppernes foretrukne

område for angreb med vejsidebomber, kørende selvmordsbombere og

baghold, som de sidste par år har krævet hundredvis af militære og civile ofre

og tusindvis af sårede. Irish er samtidig en lukrativ forretning. Det er ikke

usædvanligt at betale 20.000 dollars for at hyre et hold livvagter, som på en

halv snes minutter leverer deres VIP i enten Den Grønne Zone eller BIAP.

Der er ingen vej uden om Irish for de mange diplomater, embedsmænd,

journalister og andre personer med tilknytning til Den Grønne Zone, når de

skal fra og til BIAP. Amerikanske Black Hawk helikoptere flyver godt nok på

strækningen, men de er forbeholdt højtstående VIP's som amerikanske

generaler, politikere og topdiplomater. Og det lader alle os andre tilbage,

nødsaget til at køre strækningen i bil. Nogle af os mange gange om ugen og

ofte flere gange om dagen. Da jeg i går blev hentet i BIAP af det hold, jeg

skulle være med til at afløse, måtte vi vente tre timer. Amerikanerne havde

lukket Irish, da der inden for to timer var sprunget tre vejsidebomber og to

kørende selvmordsbombere ved amerikanske militærkolonner med adskillige

dræbte amerikanske soldater, entreprenører og civile irakere til følge.

Militserne og terrorgrupperne er begyndt at blive endnu mere skruppelløse,

når de udfører deres angreb. Efter at vejsidebomberne er detoneret, skal de

døde og sårede evakueres, og de amerikanske soldater tilkalder som altid en

medic-helikopter, der er tydeligt markeret med røde kors. Ifølge alle

anerkendte krigskonventioner må der aldrig åbnes ild mod fly eller køretøjer

med de røde kors. Men ingen konventioner gælder for oprørerne i denne krig .

Når medichelikopteren lander, ligger militserne ofte klar med maskingeværer

og raketstyr og laver bagholdsangreb mod soldater, som forsøger at evakuere

deres døde og sårede. Oprørerne slår også hunde og æsler ihjel for derefter

at sprætte dem op, fylde dem med improviserede sprængladninger, lægge

dem i vejkanten og sprænge dem i luften, når militær eller livvagter passerer

dem. Mange af vejsidebomberne detoneres ved hjælp af trådløse sendere

som for eksempel mobiltelefoner eller små radioer. Dem kan vi i en vis

udstrækning imødegå ved hjælp af Land Cruiser'nes jammere, som forstyrrer

disse signaler. Problemet er bare, at militserne hurtigt finder andre

frekvensområder, som vores jammere ikke er i stand til at fange. Og desværre

anvender militserne oftest bare vejsidebomber med ledninger, og så er alle

sofistikerede modforanstaltninger ligegyldige. Vores indikatorer på kørende

selvmordsbombere er heller ikke så sikre længere. Der er flere eksempler på,

at selvmordsbombere medbringer kvinder og børn, så de ikke vækker

mistanke, når de kører mod deres mål og sprænger sig selv og alle andre i

bilen i luften. Nu holder vi ved sidste checkpoint i Den Grønne Zone, før Irish,

klar til at køre til BIAP og hente Torben, som ankommer med et militærfly fra

Kuwait. Land Cruiser'ens jammere er tændt, radioerne er kontrolleret, og

begge biler er spækket med våben og ammunition. Jeg tager en tår vand og

en dyb indånding og gør mig mentalt klar til de intense minutters kørsel på

Irish. Det er som at spille russisk roulette, da vi begiver os ud på strækningen,

som lige er blevet genåbnet, efter at der igen i morges døde to amerikanske

soldater, da deres Humvee blev ramt af en vejsidebombe. Vi forlader

checkpointet, og jeg accelerer til 120 km i timen. Ikke for hurtigt, ikke for

langsomt. Michael, som sidder i passagersiden, og jeg selv skal have tid til at

observere. Men samtidig skal vi skyde en tilstrækkelig høj fart, så vi ikke er for

More magazines by this user
Similar magazines