Læs bogen her: Jæger – i krig med eliten

clausfrandsen.files.wordpress.com

Læs bogen her: Jæger – i krig med eliten

indsættelse som USA's præsident i januar 2009 proklamerer, at de

amerikanske styrker begynder tilbagetrækning fra Irak den 31. august 2010

og vil være helt ude i år 2011, ser det ud til, at endnu et blodigt kapitel i Iraks

historie bliver skrevet færdigt.

14 - Under cover

Jeg ligner ikke en afghaner og kommer aldrig til det. Min kraftige bygning, mit

brede kæbeparti og skandinaviske ansigtstræk synes langt fra det typiske

smalle afghanske ansigt med den lange buede næse. Men mit nu kraftige

fuldskæg og mine øjenbryn er farvet næsten sorte, og mit ansigt og mine

hænder er smurt ind i brun hudcreme. På hovedet bærer jeg den traditionelle

afghanske turban, en lungee, og på kroppen et sæt af det lige så traditionelle

salwar kameez bestående af en kakifarvet, løsthængende kjortel med

tilhørende posede bukser. Under kjortelen bærer jeg en skudsikker vest, et

bælte med en 9 mm USP pistol, to ekstra magasiner, en Gerber stikkniv, en

radio, der er forbundet til min diskrete, hudfarvede og formstøbte øresnegl.

Det eneste umiddelbart synlige, der afslører at jeg er soldat, er mine Lowa

ørkenstøvler. Men går noget galt, skal jeg kunne stå fast. Efter nogle år væk

er jeg tilbage i Afghanistan, som ikke vil slippe taget i mig. Jeg be-finder mig

sammen med fem andre jægersoldater fra min patrulje i en af de større byer i

den centrale del af landet i en mere anonym og ydmyg rolle end nogensinde.

Vores operation er tophemmelig. Vi skal operere under cover blandt

lokalbefolkningen. Ingen uniform. Ingen synlige våben. Ingen militærkøretøjer.

Med i bilen på denne tur er min gamle jægermakker fra de afghanske bjerge,

Mikkel, der naturligvis er forklædt ligesom jeg. Trods vores forklædning vil vi i

dagslys straks blive afsløret. Men vi arbejder kun om natten, når byen sover.

Allieret med den svage gadebelysning og snavsede bilruder satser vi på at

forblive uopdagede i den gamle, udslidte Toyota. Rundt om i bilens kabine har

vi hængt farverige lokale gadgets, og flere måneders mangel på vask får den

til at falde perfekt ind i gadebilledet. Bilens faldefærdige ydre dækker dog over

en mekanisk tiptop stand. Motor, gearkasse, støddæmpere, bremser og dæk

er mere eller mindre nyt, og vi har pumpet væske i dækkene, så bilen kan

fortsætte i op til 20 kilometer, hvis vi kører over glas, partisansøm eller bare

punkterer ved et uheld. Vores under cover-status gør, at vi kun i ekstremt

pressede situationer vil anvende våben og kæmpe. Men skulle det værst

tænkelige ske, kan vi på trods af vores spinkle setup godt slå fra os. Vores C8

karabiner - i CQB-versioner (Close Quarter Battle) med kort pibe - ligger klar

mellem forsæderne skjult af et mørkt tørklæde. Mellem sæderne har jeg en

ekstra pistol, en såkaldt third gun, klar i et hylster. I siden af døren, diskret bag

et stofklæde, sidder seks magasiner klar med hver 28 patroner. Og under

sædet ligger et antal håndgranater og røggranater. Desuden har Mikkel og jeg

hver sin snatchpack under sædet, hvori vi har ekstra ammunition, natbriller,

en satellittelefon, batterier, 500 dollars, vand og en nødration. Skulle vi være

nødsaget til at forlade bilen i al hast, er det livsvigtigt, at vi får den med . Vi

udfører vores operation med en informationsindhenter fra vores

samarbejdspartner. En hemmelig agent, der i dette tilfælde er en fyr i midten

af trediverne, med dæknavnet Eric. Det er hans opgave at indhente

informationer, som beslutningstagere på regeringsniveau i den vestlige

militærkoalition skal bruge. Informationer af denne karakter er yderst

More magazines by this user
Similar magazines