Grønt Regnskab 2005 - DONG Energy
Grønt Regnskab 2005 - DONG Energy
Grønt Regnskab 2005 - DONG Energy
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Grønt</strong> <strong>Regnskab</strong> <strong>2005</strong><br />
Elsam Kraft A/S Glatved Depot
2 <strong>Grønt</strong> regnskab <strong>2005</strong><br />
Basisoplysninger<br />
Elsam Kraft A/S Glatved Depot<br />
Navn, beliggenhed og ejerforhold<br />
Glatved depot er beliggende på adressen: Glatved Strand,<br />
8444 Balle. Matrikel nr.: Del af 2b Glatved by, Glatved.<br />
Området, hvor depotet er etableret, ejes af Nymølle Stenindustri<br />
A/S Hovedgaden 539, 2640 Hedehusene.<br />
Elsam Kraft A/S ejer de deponerede produkter.<br />
Elsam Kraft A/S er et datterselskab, ejet af holdingselskabet<br />
Elsam A/S. Begge selskaber har hovedkontor på adressen<br />
Overgade 45, 7000 Fredericia.<br />
Virksomhedsregistrering, ansvar og miljøtilsynsmyndighed<br />
· Elsam A/S er registreret under CVR-nr. 25-46-07-15.<br />
· Elsam Kraft A/S er registreret under CVR-nr. 10-15-31-58.<br />
· Glatved Depot er registreret som P-enhed nummer<br />
1.009.410.968.<br />
· Studstrupværket er en enhed under Elsam Kraft A/S, registreret<br />
under samme CVR-nr.<br />
· Nymølle Stenindustrier A/S er registreret under CVR-nr.:<br />
48-88-54-11.<br />
· Nymølle Stenindustrier A/S driver depotet for Elsam<br />
Kraft A/S Studstrupværket.<br />
· Elsam Kraft A/S Studstrupværket er ansvarlig for den<br />
daglige drift af Glatved depot.<br />
· Det juridiske ansvar for Glatved depot ligger hos Elsam<br />
Kraft A/S.<br />
· Miljøtilsynsmyndigheden er Århus Amt.<br />
Branche og listepunkt<br />
Glatved depot er kategoriseret som et anlæg til deponering<br />
af affald. Den samlede kapacitet er på mere end 25.000<br />
tons. Det betyder, at virksomheden:<br />
· Skal udarbejde miljøregnskab i henhold til bekendtgørelse<br />
nr. 594 af 5. juli 2002 om visse listevirksomheders pligt<br />
til at udarbejde grønt regnskab.<br />
· Er underlagt godkendelsespligt i henhold til bekendtgørelse<br />
nr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af<br />
listevirksomhed.<br />
· Skal drives i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse<br />
nr. 650 af 29. juni 2001 om deponeringsanlæg.<br />
· Skal registreres under listepunkt K 105.<br />
Hoved- og biaktivitet<br />
Hovedaktiviteten er at deponere mineralprodukter, der har<br />
en sådan kvalitet, at de ikke kan anvendes industrielt, eller<br />
som ikke kan afsættes, fordi efterspørgsel på produktet er<br />
mindre end produktionen.<br />
*) TASP er Tørt Afsvovlingsprodukt. Hovedbestanddelen er kalciumsulfit (CaSO3).<br />
Depotet er indrettet og godkendt til bl.a. at kunne modtage<br />
følgende mineralprodukter:<br />
· Kulflyveaske.<br />
· Kulbundaske (slagge).<br />
· Biomasseflyveaske (bioflyveaske).<br />
· Biomassebundaske (bioslagge).<br />
· Stabilisat (TASP* ) , flyveaske og vand).<br />
· Mineralprodukt fra Grenaa Kraftvarmeværk.<br />
· Damolin TASP.<br />
Der har ikke været biaktiviteter i <strong>2005</strong>.<br />
Væsentlige miljøgodkendelser<br />
Følgende godkendelser gælder helt eller delvist for depotet:<br />
· Et-årig vilkårsændring vedr. udkørsel fra Glatved depot<br />
gøres permanent. Godkendelse af 23. maj <strong>2005</strong>.<br />
· Et-årig vilkårsændring vedr. udkørsel fra Glatved depot,<br />
af 12. september 2003.<br />
· Vilkårsændring vedr. depot for flyveaske af 20. august<br />
2003.<br />
· Specialdepot til aske fra forsøg med indfyring af kød-og<br />
benmel på Grenaa Kraftvarmeværk af 20. juni 2002.<br />
· Revision af kontrolprogram af 22. marts 2000.<br />
· Udvidelse af Etape 1 + permanent deponering under<br />
grundvand af 9. december 1997.<br />
· Etape II (deletape 1.2) af 29. juni 1994.<br />
· Ændret produktsammensætning (vand fra Egå-renseanlæg<br />
i stabilisat) af 26. marts 1993.<br />
· Forsøgsdepot under grundvand af 30. juni 1992.<br />
· Forsøgsdepot under grundvand af 17. oktober 1991.<br />
· TASP–depot af 21. august 1989.<br />
· Buffertragt og åbne miler af 26.februar 1989.<br />
· TASP-depot (Del-etape 1) af 27. juni 1988.<br />
Den gældende lokalplan for området er ”GRENAA KOM-<br />
MUNE LOKALPLAN NR. 116 MED KOMMUNEPLANTIL-<br />
LÆG NR: 1”.<br />
Udledningstilladelser og recipient<br />
Der udledes ikke spildevand til offentligt spildevandsanlæg<br />
fra depotet.<br />
Depotet er placeret på en position, hvor grundvandets<br />
strømningsretning er mod Kattegat. En eventuel forureningsbelastning<br />
af vandmiljøet vil derfor udelukkende ske<br />
som en udvaskning af stoffer, der i opløst form transporteres<br />
til Kattegat, hvor de blandes med havvandet.
Revision af gældende miljøgodkendelse<br />
I henhold til bekendtgørelse nr. 943 af 16. september<br />
2004 om godkendelse af listevirksomhed skal miljøgodkendelserne<br />
for Glatved depot tages op til revurdering otte<br />
år efter, at virksomheden er godkendt første gang.<br />
Århus Amt har med brev af 5. december 2002 meddelt, at<br />
revurderingen ønskes gennemført samtidig med behandling<br />
af ”Overgangsplan for Elsams depot, GLATVED” af juli<br />
2002. Dette arbejde er i gang.<br />
Væsentlige ressource- og miljømæssige forhold<br />
Aktiviteterne på Glatved depot er at håndtere mineralprodukter,<br />
der skal deponeres, samt opgrave deponeret flyveaske<br />
til genanvendelse.<br />
Der foregår således ingen produktion eller forædling af<br />
produkterne i depotet. Paragraf 7, stk 1 a til d i Bek. nr 594<br />
er derfor kun relevant, hvad angår forbrug af brændstof til<br />
dozere og vand til støvbekæmpelse. Disse forbrug er oplyst<br />
i skemaet med miljødata på side 8 og 9.<br />
Basisoplysninger<br />
<strong>Grønt</strong> regnskab <strong>2005</strong><br />
Stk. 2 i paragraf 7, der omtaler røggasser og udledning af<br />
spildevand, er ikke relevant i dette regnskab. Røggas forekommer<br />
ikke, og der afledes ikke spildevand.<br />
Der er ingen affaldsproduktion på depotet, hvorfor stk. 3 i<br />
paragraf 7 ikke er relevant i dette regnskab.<br />
Stk. 4, der omhandler støj-, støv- og lugtforhold, er omtalt<br />
under afsnittet ”Klager og henvendelser”.<br />
De væsentligste massestrømme på anlægget består af<br />
transport i forbindelse med tilførsel af mineralprodukter til<br />
deponering og fraførsel af mineralprodukter til nyttiggørelse.<br />
Hertil kommer selve håndteringen af produkterne på<br />
depotet.<br />
Håndtering af produkter i depotområdet sker med dozere.<br />
Transport til og fra depotet sker med lastbil. Skibstransport<br />
kan dog forekomme.<br />
Som det fremgår af skemaet med miljødata på side 8 og<br />
9 har der ikke været skibstransporter til eller fra depotet<br />
i <strong>2005</strong>.<br />
Væsentligste massestrømme forbundet med driften af Glatved depot<br />
Mineralprodukter til<br />
deponering<br />
Brændstofforbrug<br />
Vandforbrug til<br />
støvbinding<br />
Vandforbrug til<br />
vask af biler<br />
Støv og støj<br />
Nedsivning og udløb til Kattegat af vand med indhold af tungmetaller og salte (perkolat)<br />
Mineralprodukter<br />
til nyttiggørelse<br />
3
4 <strong>Grønt</strong> regnskab <strong>2005</strong><br />
Elsam Kraft A/S Glatved Depot<br />
Ledelsens redegørelse<br />
Væsentlige faktorer bag regnskabets tal<br />
Elsam Kraft A/S driver fem anlæg for deponering/opfyldning<br />
af mineralprodukter fra afsvovlingsanlæg og afbrænding<br />
af brændsler. Heraf er de fire anlæg miljøregnskabspligtige,<br />
og der udgives særskilte regnskaber for de enkelte<br />
anlæg. Det giver et konkret billede af det enkelte anlægs<br />
lokale miljømæssige aktiviteter og -påvirkninger.<br />
Vil man have et bredere billede af Elsams samlede miljøpåvirkninger<br />
og -indsats, anbefales det at læse og vurdere<br />
regnskabet for Glatved Depot ud fra nedenstående afsnit<br />
om årets vind- og vandkraftsituation, miljøaktiviteter og<br />
aktuelle samdriftsforhold.<br />
Fælles miljøaktiviteter<br />
I slutningen af 2004 blev standarden for styring af det eksterne<br />
miljø, ISO 14001, ændret til ISO 14001:2004. Det<br />
betød, at der på en række områder blev stillet nye krav til<br />
Elsams miljøstyring. Samtidig blev den internationale standard,<br />
OHSAS 18001, for styring af arbejdsmiljøet godkendt<br />
som dansk standard og suppleret med Arbejdstilsynets nye<br />
bekendtgørelse nr. 87 , der anerkendte arbejdsmiljøstyring<br />
certificeret efter den nye DS/OHSAS18001 standard som<br />
dokumentation for et godt arbejdsmiljø.<br />
For at sikre, at miljøstyringssystemerne i Elsams hovedkontor<br />
og på Elsams produktionsanlæg og depoter kunne<br />
certificeres efter de nye udgaver af standarderne, blev der<br />
i <strong>2005</strong> arbejdet intenst med en opdatering. Certificeringerne<br />
blev gennemført og afsluttet med udstedelse af nye<br />
certifikater i løbet første halvdel af året. Certificeringen i<br />
henhold til den nye DS/OHSAS 18001/BEK87 betød også,<br />
at Elsams anlæg nu figurerer på arbejdstilsynets hjemmeside<br />
i oversigten over virksomheder, der har fået tildelt en<br />
“grøn smiley” som bevis på, at de har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.<br />
Markedsudviklingen<br />
Vandstanden i de norske og svenske vandmagasiner har<br />
generelt holdt sig på det høje niveau, der blev nået ved udgangen<br />
af 2004. Den vandkraftbaserede el-produktion i<br />
Norden har derfor kunnet dække en endnu større del af det<br />
nordiske el-forbrug end i 2004. En nettoeksport til Norge<br />
på 2.300 GWh fra det vestdanske område i 2004 blev således<br />
vendt til en nettoimport på 4.242 GWh i <strong>2005</strong>. Samtidig<br />
blev den vestdanske vindkraftproduktion ca. 3 procent<br />
større i <strong>2005</strong> end i 2004. Produktionen på Elsams<br />
centrale kraftværker blev derfor næsten 20 procent mindre<br />
i <strong>2005</strong> end i 2004. De seneste to år er produktionen<br />
på Elsams centrale kraftværker således faldet med over 30<br />
procent i forhold til produktionen i 2003.<br />
Den faldende produktion har sammen med fremgang i afsætningen/anvendelsen<br />
betydet, at det har været muligt<br />
at afsætte næsten hele produktionen af de fleste mineralprodukter.<br />
Især den industrielle genanvendelse er blevet<br />
styrket i kraft af certificering af flyveaske fra samfyring<br />
med kul og halm fra Studstrupværket til anvendelse i beton<br />
- og i kraft af idriftsættelsen af det ombyggede anlæg på<br />
Nordjyllandsværket til afsvovling ved hjælp af TASP (Tørt<br />
AfSvovlingsProdukt).<br />
Det har betydet, at man i <strong>2005</strong> har kunnet tilpasse produktionen<br />
mellem Elsams centrale værker, så den mængde<br />
TASP, der er produceret i Fynsværkets og Studstrupværkets<br />
afsvovlingsanlæg, stort set har kunnet anvendes som<br />
erstatning for kalk i Esbjergværkets og Nordjyllandsværkets<br />
gipsproducerende afsvovlingsanlæg.<br />
Det er således lykkedes at opnå fuld genanvendelse af kulflyveaske,<br />
kulbundaske og gips fra Elsams centrale anlæg, mens<br />
deponeringen af TASP fra Studstrupværket og Fynsværket<br />
blev reduceret til kun ca. 3% af de producerede mængder.<br />
Samlet genanvendelse af mineralprodukter fra de centrale Elsam-kraftværker<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
En genanvendelsesprocent på over 100 er udtryk<br />
for, at det har været muligt at anvende en større<br />
mængde end der er produceret. Ved udgangen<br />
af <strong>2005</strong> er Elsams samlede opbevarede mængder<br />
af kulflyveaske og kulbundaske derfor mindre end<br />
ved årets start.<br />
TASP er en forkortelse for Tørt AfSvovlingsProdukt.<br />
TASP produceres i forbindelse med afsvovling af<br />
røggassen på Fynsværket og Studstrupværket.<br />
Hovedbestanddelen er kalciumsulfit (CaSO3).
Omfanget af genanvendelse af produkter fra deponier til<br />
produktion af tør flyveaske ved genindfyring eller til motorvejsbyggeri<br />
varierer fra år til år. Afsætningen følger ikke<br />
nødvendigvis produktion af el og varme, men afhænger<br />
primært af mulighederne for genanvendelse. I <strong>2005</strong> er der<br />
leveret flyveaske til bygning af volde omkring vandbassiner<br />
ved Nordjyllandsværket, til etablering af motorvejsramper<br />
ved Herning og til produktion af cementstabiliseret grus.<br />
For at imødekomme efterspørgslen på tør flyveaske til beton<br />
og cement i <strong>2005</strong> er askeproduktionen øget ved at udgrave<br />
ca. 55.000 ton våd flyveaske fra lagre ved kraftværkerne<br />
og på Elsams deponier - og efterfølgende genindfyre<br />
asken sammen med kul. Hermed har Elsam været i stand til<br />
at tilfredsstille industrikundernes konstante efterspørgsel<br />
efter flyveaske - og dermed sikre et stabilt marked og en<br />
høj genanvendelse af flyveaske i de kommende år.<br />
Samdrift af produktionsanlæg<br />
Samdriften betyder, at den geografiske placering af et opfyldningsprojekt<br />
eller andre forhold kan medføre, at en méroplagring<br />
i et depot samlet set opvejes af en langt større<br />
nyttiggørelse af mineralprodukterne fra et andet depot. De<br />
mængder, der fremgår af regnskabet på de følgende sider,<br />
skal derfor vurderes i sammenhæng med teksten ovenfor<br />
- og den grafiske oversigt over genanvendelsesprocenterne<br />
nederst side 4.<br />
Miljøåret i Glatved depot i hovedtræk<br />
<strong>2005</strong> var et godt år for Glatved depot. Tilførslen til depotet<br />
var kun en tredjedel af den mængde, der blev tilført i 2004.<br />
Selvom der kun er fraført en beskeden mængde, er årets<br />
nettoresultat, at der blev deponeret mindre i <strong>2005</strong> end i<br />
2004. De aktuelle til- og fraførsler i <strong>2005</strong> og de foregående<br />
to år fremgår af skemaet ”Data om miljøforhold” på<br />
side 8 og 9.<br />
Miljøpolitik<br />
I forlængelse af vores forretningsgrundlag og værdier vil vi:<br />
• Arbejde forebyggende og målrettet på at reducere de<br />
påvirkninger, som vores produktion har på miljøet, medarbejderne<br />
og det omgivende samfund.<br />
• Inddrage, motivere og uddanne medarbejderne i det<br />
daglige miljø- og arbejdsmiljøarbejde.<br />
• Inddrage bæredygtighed i forskning, udvikling, planlægning<br />
og investering i nye aktiviteter.<br />
Ledelsens redegørelse<br />
<strong>Grønt</strong> regnskab <strong>2005</strong><br />
Prioritering af væsentlige miljømæssige forhold<br />
<strong>Grønt</strong> regnskab <strong>2005</strong> for Glatved depot omhandler generelt<br />
de miljøpåvirkninger, der er forbundet med at deponere<br />
restprodukter fra forbrænding af kul- og biomasse på<br />
kraftvarmeanlæg med tilhørende røggasrensningsanlæg i<br />
et fritliggende depot.<br />
Tekst og data er udvalgt, så regnskabet afspejler depotets<br />
miljøgodkendelse og de karakteristiske miljøparametre for<br />
anlægget, jævnfør beskrivelsen af de væsentlige miljø- og<br />
ressourceparametre ovenfor. Derudover bringes data og<br />
tekst, der er udvalgt af hensyn til:<br />
· Elsam Krafts miljøpolitik, der gælder for alle anlæg, der<br />
ejes og drives af Elsam Kraft A/S.<br />
· Generelle lovgivningsmæssige krav af betydning for anlæggets<br />
miljøpåvirkninger.<br />
· Synliggørelse af udledninger af forurenende stoffer til<br />
vand, jord og luft, der er reguleret med grænseværdier,<br />
vilkår eller eventuelle påbud.<br />
· Myndighedernes mulighed for at indmelde de udledte,<br />
relevante mængder til det fælleseuropæiske register<br />
over forurenende udledninger (EPER).<br />
Miljøpolitik<br />
Hensynet til det omgivende miljø og arbejdsmiljøet på Elsam-ejede<br />
anlæg varetages både på koncernniveau og på<br />
de enkelte produktionssteder. Miljøpolitikken fastlægges<br />
på koncernniveau. Den er udarbejdet med udgangspunkt i<br />
vores forretningsgrundlag og værdier og er formuleret som<br />
en samlet politik for arbejdsmiljø og eksternt miljø. Politikken<br />
gælder for alle produktionsanlæg, der ejes og drives af<br />
Elsam A/S. Den gældende miljøpolitik for Elsam og dermed<br />
også for Glatved depot fremgår af faktaboksen nedenfor.<br />
• Overholde og være på forkant med miljø-, arbejdsmiljølovgivning<br />
og lokale miljøregler.<br />
• Tilskynde og opmuntre leverandører til at inddrage miljø-<br />
og arbejdsmiljøforhold i produktion og produkt.<br />
• Kommunikere åbent med kunder, myndigheder og offentlighed<br />
om vores arbejde med bæredygtighed, herunder<br />
miljø- og arbejdsmiljøforhold.<br />
5
6 <strong>Grønt</strong> regnskab <strong>2005</strong><br />
Ledelsens redegørelse<br />
Miljøkrav til leverandører<br />
Elsams miljøpolitik og ISO14001-certifikatet indeholder<br />
retningslinier for miljøvurdering af leverandører og produkter<br />
ved indgåelse af samhandelsaftaler på koncernniveau.<br />
Ved bestilling af varer og tjenesteydelser benytter Studstrupværket<br />
så vidt muligt leverandører, der er miljøgodkendt<br />
som Elsams samhandelspartnere. Lokale og specielle<br />
forhold kan gøre det nødvendigt at indgå separate leverandøraftaler.<br />
Miljøvurdering af disse leverandører er beskrevet<br />
i Studstrupværkets miljøstyringssystem.<br />
Miljøvurderingen af et firma indgår på lige fod med pris og<br />
kvalitet, når en lokal aftale indgås.<br />
Firmaet Nymølle Stenindustri, som driver Glatved depot, er<br />
ikke miljøcertificeret. Firmaet er vurderet af Studstrupværket.<br />
Ud fra en samlet bedømmelse af firmaet og de hidtidige<br />
erfaringer er vurderingen, at Nymølle Stenindustri er i<br />
stand til at udføre opgaverne på Glatved depot miljømæssigt<br />
forsvarligt.<br />
Miljøstyringsarbejdet på Glatved depot<br />
Glatved-depotets tilførsel og fraførsel af mineralprodukter<br />
planlægges centralt fra afdelingen for salg af mineralprodukter<br />
i Elsam Krafts hovedkontor, og er således omfattet<br />
af Elsams målsætning for genanvendelse af mineralprodukter.<br />
Ifølge denne målsætning vil Elsam disponere mineralprodukterne<br />
på en sådan måde, at der sigtes mod 100 procent<br />
anvendelse af flyveaske, bundaske, gips, TASP og svovlsyre.<br />
Miljøstyringen på Glatved depot er samtidig omfattet af<br />
Studstrupværkets ISO 14001:2004-certifikat. Det betyder<br />
bl.a., at Studstrupværket er forpligtet til løbende at<br />
foretage forbedringer af miljøet i depotet.<br />
Mål for miljøforbedringer, der vedrører anvendelse af mineralprodukter,<br />
er styret fra Elsam Krafts hovedkontor,<br />
mens eventuelle mål, der omfatter produktion og håndtering<br />
af mineralprodukter, er medtaget under Studstrupværkets<br />
mål. Der har dog ikke været opstillet konkrete miljømål<br />
specielt for Glatved depot i <strong>2005</strong>.<br />
For Glatved depot arbejdes der imidlertid løbende på generelt<br />
at<br />
· Reducere mængden af deponeret produkt ved løbende<br />
at<br />
- undersøge og udnytte mulighederne for ny anvendelse<br />
af produkterne<br />
- genanvende allerede deponeret flyveaske.<br />
· Reetablere områder, hvor deponering er afsluttet.<br />
· Forhindre støvflugt ved at sprinkle åbne overflader.<br />
· Være i dialog med Århus Amt og Reno Djurs I/S om kommende<br />
aktiviteter i området.<br />
År Tilført stabilisat Tilført flyveaske mv. Fraført flyveaske mv. Deponeret pr. år<br />
2001 5.388 15.972 1.013 20.347<br />
2002 19.185 76.924 5.932 90.177<br />
2003 74.990 65.461 6.497 133.954<br />
2004 30.770 16.544 31.467 15.847<br />
<strong>2005</strong> 3.932 13.886 1.730 16.088<br />
Til- og fraførte mængder er opgjort som vådt indvejet produkt. Ved sammenligning af mængderne i de tilsvarende oversigtstabeller i tidligere års regnskaber vil<br />
tallene afvige, fordi stabilisat tidligere var opgjort inklusive vand, mens øvrige mængder var opgjort som tørt produkt.
I <strong>2005</strong> er det som i 2004 lykkedes at genanvende en stor<br />
del af den producerede TASP, dels som afsvovlingsmiddel<br />
i Esbjergværkets og Nordjyllandsværkets afsvovlingsanlæg,<br />
dels til industriel fremstilling af gødning.<br />
Det har kun været nødvendigt at deponere cirka seks procent<br />
af produktionen mod 29 procent i 2004.<br />
I oversigten nederst side 6 over de til- og fraførte mængder<br />
for depotet siden 2001 ses, at der er deponeret markant<br />
mindre stabilisat end i 2004. Den tilførte mængde<br />
aske m.m. er stort set som i 2004, og det ses, at den fraførte<br />
mængde aske mv. er markant lavere i <strong>2005</strong> end i<br />
2004. Nettoresultatet for <strong>2005</strong> er, at der er deponeret<br />
stort set samme mængde som i 2004.<br />
Medarbejderinddragelse<br />
Depotet drives af firmaet Nymølle Stenindustrier A/S.<br />
Studstrupværkets medarbejdere er derfor ikke inddraget i<br />
den daglige drift af depotet.<br />
I henhold til bekendtgørelse nr. 612 af 22. juni 2004 om<br />
uddannelse af driftsledere og personale, beskæftiget på<br />
deponeringsanlæg, kan oplyses, at Studstrupværkets<br />
brændselsleder i 2004 har erhvervet A-bevis som driftsleder.<br />
Ligeledes har de medarbejdere fra Nymølle Stenindustrier<br />
A/S, der er beskæftigede i depotet, erhvervet A- og B-<br />
beviser i henhold til bekendtgørelsen.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<strong>Grønt</strong> regnskab <strong>2005</strong><br />
Lovkrav og miljøvilkår<br />
Århus Amt har i <strong>2005</strong> tilstillet Studstrupværket to indskærpelser,<br />
der begge er taget til efterretning:<br />
· Den ene vedrører beregningsforudsætningerne for ind-<br />
og udvejede produkter i depotet, med særlig opmæksomhed<br />
på bestemmelse af vandindhold i de ind-og udvejede<br />
produkter.<br />
· Den anden indskærpelse vedrører manglende oplysninger<br />
i ”Statusrapport for 2004” for Glatved depot.<br />
Som det fremgår af afsnittet ”Klager, henvendelser og<br />
hændelser”, kan Studstrupværkets aktiviteter i Glatved<br />
Depot have forårsaget støvgener for depotets naboer.<br />
Øvrige miljøvilkår har været overholdt gennem året.<br />
Klager, henvendelser og hændelser<br />
En nabo har i brev af 28. juni til Århus Amt klaget over<br />
støvgener fra depotet. Studstrupværket har med brev af<br />
19. august erkendt, at støvgenerne kan være forvoldt af<br />
aktiviteterne i området. Konsekvensen af hændelsen blev,<br />
at Studstrupværket overfor for sin entreprenør på stedet<br />
indskærper de regler, der gælder for støvbinding af udlagte<br />
produkter.<br />
Den 4. september skete en voldsom eksplosion i det skur,<br />
som rummer den elektriske styring til depotets pier-anlæg.<br />
Årsagen til eksplosionen er ukendt. Sagen, der blev overdraget<br />
til Grenaa Politi, er stadig uopklaret. Århus Amt og<br />
Grenaa Kommune har givet tilladelse til opførelse af et nyt<br />
skur.<br />
Afvigelser i forhold til seneste grønne regnskab<br />
Dette års regnskab følger i sin opbygning sidste års grønne<br />
regnskab. Der er derfor ingen afvigelser.<br />
<br />
Ledelsens redegørelse<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Til- og fraførte mængder er opgjort som vådt indvejet produkt. Graferne kan derfor ikke sammenlignes med de tilsvarende grafer i tidligere års regnskaber, hvor<br />
stabilisat var opgjort inklusive vand, mens øvrige mængder var opgjort som tørt produkt. Af samme grund kan tallene bag grafen for deponering af flyveaske<br />
mv. ikke genfindes direkte på side 8<br />
7
8 <strong>Grønt</strong> regnskab <strong>2005</strong><br />
Elsam Kraft A/S Glatved Depot<br />
Oplysninger om miljøforhold<br />
Miljødata<br />
Tilført 1) Enhed <strong>2005</strong> 2004 2003<br />
Kulflyveaske (flyveaske fra kulstøvfyret kedel) ton 0 0 0<br />
Kulhalmflyveaske (flyveaske fra samfyring med halm i kulstøvfyret kedel) ton 0 1.440 38.580<br />
Grenaa-aske (kulhalmflyveaske fra Grenaa Kraftvarmeværk) ton 10.774 11.972 12.934<br />
Kulhalmbundaske (bundaske fra halmtilsatsfyring i kulstøvfyret kedel, tidligere “slagge”) ton 0 0 1.458<br />
Stabilisat (Flyveaske+TASP+vand) ton 3.932 30.770 74.990<br />
Lastbiltransporter til depotet antal 756 2.059 4.200<br />
Skibstransporter til depotet antal 0 0 0<br />
Fraført 1) Enhed <strong>2005</strong> 2004 2003<br />
Kulflyveaske (flyveaske fra kulstøvfyret kedel) ton 0 0 4.479<br />
Kulhalmflyveaske (flyveaske fra samfyring med halm i kulstøvfyret kedel) ton 1.466 25.738 29<br />
Randers-aske (kulflyveaske fra Randersværket) ton 0 929 997<br />
Lastbiltransporter fra depotet antal 51 99 220<br />
Skibstransporter fra depotet antal 0 12 0<br />
Energiforbrug Enhed <strong>2005</strong> 2004 2003<br />
El- og varmeforbrug kWh 0 0 0<br />
Produktforbrug Enhed <strong>2005</strong> 2004 2003<br />
Dieselolie dozere liter 28.750 29.393 34.238<br />
Uønskede stoffer i anvendte produkter<br />
Der er ikke anvendt uønskede stoffer<br />
Vandforbrug Enhed <strong>2005</strong> 2004 2003<br />
Råvand af drikkevandskvalitet til bilvask m 3 100 120 150<br />
Råvand ej drikkevand m 3 0 0 0<br />
Overfladevand til støvbinding m 3 200 150 200
Miljø- og arbejdsmiljødata<br />
Oplysninger om miljøforhold<br />
<strong>Grønt</strong> regnskab <strong>2005</strong><br />
Udledning af vand til kommunal rensning Enhed <strong>2005</strong> 2004 2003<br />
Udledning af vand til recipient<br />
Udledninger til luft og luftbårne påvirkninger<br />
Affald<br />
m 3 0 0 0<br />
Der henvises til afsnit om egenkontrol<br />
på side 10.<br />
Der er ikke krav om og heller ikke konstateret<br />
behov for målinger af emissioner<br />
til luft eller luftbårne påvirkninger<br />
i form af støv, støj og lugt.<br />
Der er derfor ingen data.<br />
Der produceres ikke affald i depotet<br />
Arbejdsmiljø 2) Enhed <strong>2005</strong> 2004 2003<br />
Antal uheld med 0 dages fravær Antal 0 0 0<br />
Antal uheld med 1-3 dages fravær Antal 0 0 0<br />
Antal uheld med 4-14 dages fravær Antal 0 0 0<br />
Antal uheld med 2-5 ugers fravær Antal 0 0 0<br />
Antal uheld med mere end 5 ugers fravær Antal 0 0 0<br />
Arbejdsulykker i alt Antal 0 0 0<br />
Ulykkesfrekvens (Arbejdsulykker pr. 1 mio. arbejdstimer) 0 0 0<br />
Anlæggets nominering i alt (personer) Antal 1 1 1<br />
Anlæggets arbejdstimer i alt Timer 1.146 1.296 1.593<br />
Antal sygedage Dage 0 0 0<br />
Sygedage pr. 1.000 timer Dage 0 0 0<br />
1) Til- og fraførte mængder er opgjort som tørt produkt. Dog er stabilisat opgjort inklusive vand, idet vand er en væsentlig komponent i produktet.<br />
Opgørelsen som tørt produkt er valgt, fordi det giver det mest retvisende billede af de faktisk deponerede mængder flyveaske, bundaske mv<br />
- uden påvirkning fra udsving i tilsatte vandmængder til støvbinding i forbindelse med transporten.<br />
2) Ulykkes- og sygefraværsstatistik dækker personalet fra Nymølle Stenindustrier A/S.<br />
9
10 <strong>Grønt</strong> regnskab <strong>2005</strong><br />
Elsam Kraft A/S Glatved Depot<br />
Resumé af resultaterne af egenkontrollen<br />
Egenkontrol af perkolat, der dannes ved at nedsivende<br />
regnvand udvasker stoffer fra det deponerede produkt,<br />
foregår ved, at stoffernes koncentration måles i en række<br />
boringer. Samtidig pejles vandstanden i boringerne for at<br />
konstatere, om strømning mod Kattegat fortsat sker.<br />
Efter revisionen af kontrolprogrammet af 22. marts 2000<br />
består dette af:<br />
· Pejling af boringer fire gange om året.<br />
· Kontinuerlig logning af grundvandspejl og ledningsevne i<br />
tre boringer.<br />
· En årlig prøveudtagning fra 13 boringer. I ni af boringerne<br />
prøvetages der i flere filtersætninger. Der udtages i alt<br />
29 prøver. Prøverne analyseres efterfølgende med hensyn<br />
til surhedsgrad (pH) og ledningsevne samt indhold af<br />
klorid, sulfat, krom, arsen og molybdæn.<br />
· Marinbiologisk undersøgelse i Kattegat. Undersøgelsen,<br />
der gennemføres hvert femte år, blev udført i <strong>2005</strong>.<br />
Pejlinger af boringerne i <strong>2005</strong> viser, at strømningen fra depotet<br />
sker ud mod Kattegat. Dette betyder, at perkolatet<br />
fra depotet ikke påvirker områder med drikkevandsboringer.<br />
Analyser af boringerne, der ligger i områder med drikkevandsindvinding,<br />
viser intet tegn på perkolatpåvirkning.<br />
Analyserne viser, at der er svag perkolatpåvirkning i nogle<br />
boringer nedstrøms for depotet samt i en enkelt af boringerne,<br />
der ligger opstrøms for deponeringsområdet (Boring<br />
14). Perkolatpåvirkningen i sidstnævnte boring kan<br />
muligvis stamme fra forsøgsdeponeringen af flyveaske under<br />
grundvandsspejlet.<br />
Prøvernes indhold af de miljøskadelige stoffer, krom, arsen<br />
og molybdæn, ligger lavt, og efter initialfortyndingen i recipienten<br />
vil værdierne for disse stoffer ligge under kvalitetskravet<br />
for havvand.<br />
Der er i <strong>2005</strong> foretaget marinbiologiske undersøgelse i<br />
Kattegat-området omkring Glatved depot. Ved undersøgelsen<br />
udtages prøver af savtang og muslinger. Prøverne<br />
analyseres for arsen, kadmium, krom, kobber, kviksølv, bly,<br />
zink, selen, molybdæn og vanadium.<br />
Hovedkonklusionen af undersøgelsen er, at der ikke sker en<br />
øget eksponering af muslinger og savtang som følge af de<br />
deponerede mineralprodukter i depotet – samt at blåmuslinger<br />
udsættes for en generel øget eksponering af sporelementerne<br />
i området, sammenlignet med indsamlingslokaliteten<br />
(kølevandsindløbskanalen ved Studstrupværket).<br />
I <strong>2005</strong> er egenkontrollen for kød- og benmelsdepotet<br />
fortsat. Der er udtaget en prøve en gang pr. måned, bortset<br />
fra en periode med meget lavt vand-flow fra depotet.<br />
Prøverne er analyseret for fosfor, bly og kobber.<br />
Analyserne viser, at udvaskning af de målte stoffer er lille.<br />
Det er ikke muligt at give en eksakt redegørelse for udvaskningstendensen<br />
til Kattegat. Et estimat på tendensen kan<br />
være følgende: Analyser fra boringerne, der er beliggende<br />
nedenstrøms for depotet (mellem depotet og Kattegat),<br />
viser, at der specielt for klorid og natrium er en stigende<br />
udvaskning fra deponeret stabilisat. Også sulfat viser stigende<br />
udvaskning, om end i mindre grad. Til gengæld forventes<br />
udvaskningen at forløbe over en længere periode i<br />
modsætning til klorid og sulfat, som udvaskes ”hurtigt”.<br />
Indtil nu ses kun i mindre grad udvaskning af krom, molybdæn<br />
og arsen. For disse stoffer må man også forvente, at<br />
udvaskningen sker over en længere årrække.<br />
Studstrupværket rapporterer hver måned til Århus Amt om<br />
til- og fraførte mængder. En gang årligt sendes en årsrapport,<br />
der redegør for resultaterne af egenkontrollen. Ovennævnte<br />
årsrapport indeholder en fuldstændig redegørelse<br />
for resultaterne af årets kontrolmålinger.<br />
På nær de afvigelser, der er omtalt i afsnittet ”Overholdelse<br />
af miljøvilkår”, indeholder det grønne regnskab derfor ikke<br />
en yderligere gennemgang af miljøgodkendelsernes vilkår<br />
med tilhørende oversigt over resultaterne af årets kontrolmålinger.<br />
Vurderingen er, at hovedparten af det grønne<br />
regnskabs læsere vil føle sig velinformeret med de oplysninger,<br />
der fremgår af dette regnskab.<br />
Rapporterne og miljøgodkendelserne er offentligt tilgængelige<br />
papirer, som interesserede kan få aktindsigt i ved<br />
henvendelse til Århus Amt eller ved henvendelse til den<br />
miljøansvarlige på Studstrupværket.<br />
Studstrupværkes adresse m.m. findes på bagsiden.<br />
Elsamkraft A/S Studstrupværket<br />
Lars Kronholm Christensen<br />
Produktionschef
Tilsynsmyndighedens udtalelse<br />
Udtalelse til <strong>Grønt</strong> regnskab<br />
Århus Amt har modtaget grønt regnskab fra Elsam Kraft A/S.<br />
<strong>Regnskab</strong>et dækker Glatved depot for perioden <strong>2005</strong>.<br />
Ved behandlingen af det grønne regnskab er følgende oplysninger<br />
i regnskabet vurderet:<br />
Basisoplysninger<br />
• Det eller de listepunkter virksomheden er miljøgodkendt<br />
under<br />
• Oplysning om de væsentligste af virksomhedens miljøgodkendelser,<br />
herunder oplysning om recipient for direkte<br />
udledning af spildevand<br />
• Dato for seneste revision af virksomhedens miljøgodkendelse(r)<br />
• Den korte kvalitative beskrivelse af de væsentligste ressource-<br />
og miljømæssige forhold, der kendetegner virksomhedens<br />
hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter.<br />
Ledelsens redegørelse<br />
• Oplysning om eventuelle vilkårsovertrædelser i regnskabsåret<br />
samt hvad virksomheden i givet fald har gjort<br />
for at afhjælpe overtrædelserne og forebygge gentagelser<br />
Oplysninger om miljøforhold<br />
• Virksomhedens væsentlige forbrug af energi, vand og<br />
råvarer<br />
Århus Amts udtalelse til regnskabet<br />
<strong>Grønt</strong> regnskab <strong>2005</strong><br />
• Væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer,<br />
som<br />
- indgår i driften<br />
- udledes til luft, vand og jord<br />
- indgår i virksomhedens produkter<br />
- indgår i virksomhedens affald<br />
• Oplysninger om det totale volumen af røggasser og spildevand,<br />
som udledes<br />
• Affaldsproduktion og affaldshåndtering, herunder oplysning<br />
om<br />
- den samlede affaldsmængde<br />
- mængden der går til genanvendelse, forbrænding eller<br />
deponering<br />
- opdeling af affaldsmængden på væsentlige affaldsfraktioner<br />
- virksomhedens indsats til sortering af affaldet<br />
• Virksomhedens støj-, støv- og lugtforhold<br />
Det fremgår af regnskabet, i overensstemmelse med. § 7,<br />
stk. 2, i hvilket omfang ovennævnte miljøoplysninger ikke<br />
er relevante.<br />
Resumé at egenkontrol<br />
Resumé af resultaterne af virksomhedens egenkontrol, der<br />
viser, hvordan måleresultaterne forholder sig til godkendelsens<br />
krav.<br />
Det er Århus Amts vurdering, at regnskabet omfatter virksomhedens væsentligste miljø- og ressourcemæssige forhold, som<br />
de er rapporteret iht. gældende miljøgodkendelse, er i overensstemmelse med kravene i Miljøministeriets bekendtgørelse om<br />
grønne regnskaber af 5. juli 2002.<br />
På baggrund af det kendskab, som er tilvejebragt gennem Århus Amts tilsynsarbejde på virksomheden, vurderes det, at de tekniske<br />
oplysninger, der indgår i det grønne regnskab, stemmer overens med de oplysninger, amtet har om virksomhedens miljøforhold.<br />
Det ville dog være ønskeligt med en kvantificering af den mængde miljøfremmede stoffer, der deponeres og udvaskes.<br />
Det bemærkes, at konklusioner på recipientundersøgelse og årsrapport <strong>2005</strong> er Elsams konklusioner, som ikke på nuværende<br />
tidspunkt er færdigvurderet af Århus Amt.<br />
Karen Tamstorf<br />
Civilingeniør<br />
ÅRHUS AMT<br />
NATUR & MILJØ<br />
Elsam Kraft A/S Glatved Depot<br />
11
Elsam Kraft A/S<br />
Glatved Depot<br />
Glatved Strand<br />
8444 Balle<br />
www.elsamkraft.dk<br />
CVR-nr. 10-15-31-58<br />
P-enhed: 1.009.410.968<br />
Tlf. 87 49 17 00<br />
Fax 76 22 19 69<br />
Kontaktperson<br />
Miljøkoordinator<br />
Erling Høxbro<br />
eho@elsam.com<br />
Tlf. 87 49 16 58