Grønt Regnskab 2005 - DONG Energy

Grønt Regnskab 2005
Elsam Kraft A/S Glatved Depot

2 Grønt regnskab 2005
Basisoplysninger
Elsam Kraft A/S Glatved Depot
Navn, beliggenhed og ejerforhold
Glatved depot er beliggende på adressen: Glatved Strand,
8444 Balle. Matrikel nr.: Del af 2b Glatved by, Glatved.
Området, hvor depotet er etableret, ejes af Nymølle Stenindustri
A/S Hovedgaden 539, 2640 Hedehusene.
Elsam Kraft A/S ejer de deponerede produkter.
Elsam Kraft A/S er et datterselskab, ejet af holdingselskabet
Elsam A/S. Begge selskaber har hovedkontor på adressen
Overgade 45, 7000 Fredericia.
Virksomhedsregistrering, ansvar og miljøtilsynsmyndighed
· Elsam A/S er registreret under CVR-nr. 25-46-07-15.
· Elsam Kraft A/S er registreret under CVR-nr. 10-15-31-58.
· Glatved Depot er registreret som P-enhed nummer
1.009.410.968.
· Studstrupværket er en enhed under Elsam Kraft A/S, registreret
under samme CVR-nr.
· Nymølle Stenindustrier A/S er registreret under CVR-nr.:
48-88-54-11.
· Nymølle Stenindustrier A/S driver depotet for Elsam
Kraft A/S Studstrupværket.
· Elsam Kraft A/S Studstrupværket er ansvarlig for den
daglige drift af Glatved depot.
· Det juridiske ansvar for Glatved depot ligger hos Elsam
Kraft A/S.
· Miljøtilsynsmyndigheden er Århus Amt.
Branche og listepunkt
Glatved depot er kategoriseret som et anlæg til deponering
af affald. Den samlede kapacitet er på mere end 25.000
tons. Det betyder, at virksomheden:
· Skal udarbejde miljøregnskab i henhold til bekendtgørelse
nr. 594 af 5. juli 2002 om visse listevirksomheders pligt
til at udarbejde grønt regnskab.
· Er underlagt godkendelsespligt i henhold til bekendtgørelse
nr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af
listevirksomhed.
· Skal drives i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse
nr. 650 af 29. juni 2001 om deponeringsanlæg.
· Skal registreres under listepunkt K 105.
Hoved- og biaktivitet
Hovedaktiviteten er at deponere mineralprodukter, der har
en sådan kvalitet, at de ikke kan anvendes industrielt, eller
som ikke kan afsættes, fordi efterspørgsel på produktet er
mindre end produktionen.
*) TASP er Tørt Afsvovlingsprodukt. Hovedbestanddelen er kalciumsulfit (CaSO3).
Depotet er indrettet og godkendt til bl.a. at kunne modtage
følgende mineralprodukter:
· Kulflyveaske.
· Kulbundaske (slagge).
· Biomasseflyveaske (bioflyveaske).
· Biomassebundaske (bioslagge).
· Stabilisat (TASP* ) , flyveaske og vand).
· Mineralprodukt fra Grenaa Kraftvarmeværk.
· Damolin TASP.
Der har ikke været biaktiviteter i 2005.
Væsentlige miljøgodkendelser
Følgende godkendelser gælder helt eller delvist for depotet:
· Et-årig vilkårsændring vedr. udkørsel fra Glatved depot
gøres permanent. Godkendelse af 23. maj 2005.
· Et-årig vilkårsændring vedr. udkørsel fra Glatved depot,
af 12. september 2003.
· Vilkårsændring vedr. depot for flyveaske af 20. august
2003.
· Specialdepot til aske fra forsøg med indfyring af kød-og
benmel på Grenaa Kraftvarmeværk af 20. juni 2002.
· Revision af kontrolprogram af 22. marts 2000.
· Udvidelse af Etape 1 + permanent deponering under
grundvand af 9. december 1997.
· Etape II (deletape 1.2) af 29. juni 1994.
· Ændret produktsammensætning (vand fra Egå-renseanlæg
i stabilisat) af 26. marts 1993.
· Forsøgsdepot under grundvand af 30. juni 1992.
· Forsøgsdepot under grundvand af 17. oktober 1991.
· TASP–depot af 21. august 1989.
· Buffertragt og åbne miler af 26.februar 1989.
· TASP-depot (Del-etape 1) af 27. juni 1988.
Den gældende lokalplan for området er ”GRENAA KOM-
MUNE LOKALPLAN NR. 116 MED KOMMUNEPLANTIL-
LÆG NR: 1”.
Udledningstilladelser og recipient
Der udledes ikke spildevand til offentligt spildevandsanlæg
fra depotet.
Depotet er placeret på en position, hvor grundvandets
strømningsretning er mod Kattegat. En eventuel forureningsbelastning
af vandmiljøet vil derfor udelukkende ske
som en udvaskning af stoffer, der i opløst form transporteres
til Kattegat, hvor de blandes med havvandet.

Revision af gældende miljøgodkendelse
I henhold til bekendtgørelse nr. 943 af 16. september
2004 om godkendelse af listevirksomhed skal miljøgodkendelserne
for Glatved depot tages op til revurdering otte
år efter, at virksomheden er godkendt første gang.
Århus Amt har med brev af 5. december 2002 meddelt, at
revurderingen ønskes gennemført samtidig med behandling
af ”Overgangsplan for Elsams depot, GLATVED” af juli
2002. Dette arbejde er i gang.
Væsentlige ressource- og miljømæssige forhold
Aktiviteterne på Glatved depot er at håndtere mineralprodukter,
der skal deponeres, samt opgrave deponeret flyveaske
til genanvendelse.
Der foregår således ingen produktion eller forædling af
produkterne i depotet. Paragraf 7, stk 1 a til d i Bek. nr 594
er derfor kun relevant, hvad angår forbrug af brændstof til
dozere og vand til støvbekæmpelse. Disse forbrug er oplyst
i skemaet med miljødata på side 8 og 9.
Basisoplysninger
Grønt regnskab 2005
Stk. 2 i paragraf 7, der omtaler røggasser og udledning af
spildevand, er ikke relevant i dette regnskab. Røggas forekommer
ikke, og der afledes ikke spildevand.
Der er ingen affaldsproduktion på depotet, hvorfor stk. 3 i
paragraf 7 ikke er relevant i dette regnskab.
Stk. 4, der omhandler støj-, støv- og lugtforhold, er omtalt
under afsnittet ”Klager og henvendelser”.
De væsentligste massestrømme på anlægget består af
transport i forbindelse med tilførsel af mineralprodukter til
deponering og fraførsel af mineralprodukter til nyttiggørelse.
Hertil kommer selve håndteringen af produkterne på
depotet.
Håndtering af produkter i depotområdet sker med dozere.
Transport til og fra depotet sker med lastbil. Skibstransport
kan dog forekomme.
Som det fremgår af skemaet med miljødata på side 8 og
9 har der ikke været skibstransporter til eller fra depotet
i 2005.
Væsentligste massestrømme forbundet med driften af Glatved depot
Mineralprodukter til
deponering
Brændstofforbrug
Vandforbrug til
støvbinding
Vandforbrug til
vask af biler
Støv og støj
Nedsivning og udløb til Kattegat af vand med indhold af tungmetaller og salte (perkolat)
Mineralprodukter
til nyttiggørelse
3

4 Grønt regnskab 2005
Elsam Kraft A/S Glatved Depot
Ledelsens redegørelse
Væsentlige faktorer bag regnskabets tal
Elsam Kraft A/S driver fem anlæg for deponering/opfyldning
af mineralprodukter fra afsvovlingsanlæg og afbrænding
af brændsler. Heraf er de fire anlæg miljøregnskabspligtige,
og der udgives særskilte regnskaber for de enkelte
anlæg. Det giver et konkret billede af det enkelte anlægs
lokale miljømæssige aktiviteter og -påvirkninger.
Vil man have et bredere billede af Elsams samlede miljøpåvirkninger
og -indsats, anbefales det at læse og vurdere
regnskabet for Glatved Depot ud fra nedenstående afsnit
om årets vind- og vandkraftsituation, miljøaktiviteter og
aktuelle samdriftsforhold.
Fælles miljøaktiviteter
I slutningen af 2004 blev standarden for styring af det eksterne
miljø, ISO 14001, ændret til ISO 14001:2004. Det
betød, at der på en række områder blev stillet nye krav til
Elsams miljøstyring. Samtidig blev den internationale standard,
OHSAS 18001, for styring af arbejdsmiljøet godkendt
som dansk standard og suppleret med Arbejdstilsynets nye
bekendtgørelse nr. 87 , der anerkendte arbejdsmiljøstyring
certificeret efter den nye DS/OHSAS18001 standard som
dokumentation for et godt arbejdsmiljø.
For at sikre, at miljøstyringssystemerne i Elsams hovedkontor
og på Elsams produktionsanlæg og depoter kunne
certificeres efter de nye udgaver af standarderne, blev der
i 2005 arbejdet intenst med en opdatering. Certificeringerne
blev gennemført og afsluttet med udstedelse af nye
certifikater i løbet første halvdel af året. Certificeringen i
henhold til den nye DS/OHSAS 18001/BEK87 betød også,
at Elsams anlæg nu figurerer på arbejdstilsynets hjemmeside
i oversigten over virksomheder, der har fået tildelt en
“grøn smiley” som bevis på, at de har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.
Markedsudviklingen
Vandstanden i de norske og svenske vandmagasiner har
generelt holdt sig på det høje niveau, der blev nået ved udgangen
af 2004. Den vandkraftbaserede el-produktion i
Norden har derfor kunnet dække en endnu større del af det
nordiske el-forbrug end i 2004. En nettoeksport til Norge
på 2.300 GWh fra det vestdanske område i 2004 blev således
vendt til en nettoimport på 4.242 GWh i 2005. Samtidig
blev den vestdanske vindkraftproduktion ca. 3 procent
større i 2005 end i 2004. Produktionen på Elsams
centrale kraftværker blev derfor næsten 20 procent mindre
i 2005 end i 2004. De seneste to år er produktionen
på Elsams centrale kraftværker således faldet med over 30
procent i forhold til produktionen i 2003.
Den faldende produktion har sammen med fremgang i afsætningen/anvendelsen
betydet, at det har været muligt
at afsætte næsten hele produktionen af de fleste mineralprodukter.
Især den industrielle genanvendelse er blevet
styrket i kraft af certificering af flyveaske fra samfyring
med kul og halm fra Studstrupværket til anvendelse i beton
- og i kraft af idriftsættelsen af det ombyggede anlæg på
Nordjyllandsværket til afsvovling ved hjælp af TASP (Tørt
AfSvovlingsProdukt).
Det har betydet, at man i 2005 har kunnet tilpasse produktionen
mellem Elsams centrale værker, så den mængde
TASP, der er produceret i Fynsværkets og Studstrupværkets
afsvovlingsanlæg, stort set har kunnet anvendes som
erstatning for kalk i Esbjergværkets og Nordjyllandsværkets
gipsproducerende afsvovlingsanlæg.
Det er således lykkedes at opnå fuld genanvendelse af kulflyveaske,
kulbundaske og gips fra Elsams centrale anlæg, mens
deponeringen af TASP fra Studstrupværket og Fynsværket
blev reduceret til kun ca. 3% af de producerede mængder.
Samlet genanvendelse af mineralprodukter fra de centrale Elsam-kraftværker
En genanvendelsesprocent på over 100 er udtryk
for, at det har været muligt at anvende en større
mængde end der er produceret. Ved udgangen
af 2005 er Elsams samlede opbevarede mængder
af kulflyveaske og kulbundaske derfor mindre end
ved årets start.
TASP er en forkortelse for Tørt AfSvovlingsProdukt.
TASP produceres i forbindelse med afsvovling af
røggassen på Fynsværket og Studstrupværket.
Hovedbestanddelen er kalciumsulfit (CaSO3).

Omfanget af genanvendelse af produkter fra deponier til
produktion af tør flyveaske ved genindfyring eller til motorvejsbyggeri
varierer fra år til år. Afsætningen følger ikke
nødvendigvis produktion af el og varme, men afhænger
primært af mulighederne for genanvendelse. I 2005 er der
leveret flyveaske til bygning af volde omkring vandbassiner
ved Nordjyllandsværket, til etablering af motorvejsramper
ved Herning og til produktion af cementstabiliseret grus.
For at imødekomme efterspørgslen på tør flyveaske til beton
og cement i 2005 er askeproduktionen øget ved at udgrave
ca. 55.000 ton våd flyveaske fra lagre ved kraftværkerne
og på Elsams deponier - og efterfølgende genindfyre
asken sammen med kul. Hermed har Elsam været i stand til
at tilfredsstille industrikundernes konstante efterspørgsel
efter flyveaske - og dermed sikre et stabilt marked og en
høj genanvendelse af flyveaske i de kommende år.
Samdrift af produktionsanlæg
Samdriften betyder, at den geografiske placering af et opfyldningsprojekt
eller andre forhold kan medføre, at en méroplagring
i et depot samlet set opvejes af en langt større
nyttiggørelse af mineralprodukterne fra et andet depot. De
mængder, der fremgår af regnskabet på de følgende sider,
skal derfor vurderes i sammenhæng med teksten ovenfor
- og den grafiske oversigt over genanvendelsesprocenterne
nederst side 4.
Miljøåret i Glatved depot i hovedtræk
2005 var et godt år for Glatved depot. Tilførslen til depotet
var kun en tredjedel af den mængde, der blev tilført i 2004.
Selvom der kun er fraført en beskeden mængde, er årets
nettoresultat, at der blev deponeret mindre i 2005 end i
2004. De aktuelle til- og fraførsler i 2005 og de foregående
to år fremgår af skemaet ”Data om miljøforhold” på
side 8 og 9.
Miljøpolitik
I forlængelse af vores forretningsgrundlag og værdier vil vi:
• Arbejde forebyggende og målrettet på at reducere de
påvirkninger, som vores produktion har på miljøet, medarbejderne
og det omgivende samfund.
• Inddrage, motivere og uddanne medarbejderne i det
daglige miljø- og arbejdsmiljøarbejde.
• Inddrage bæredygtighed i forskning, udvikling, planlægning
og investering i nye aktiviteter.
Ledelsens redegørelse
Grønt regnskab 2005
Prioritering af væsentlige miljømæssige forhold
Grønt regnskab 2005 for Glatved depot omhandler generelt
de miljøpåvirkninger, der er forbundet med at deponere
restprodukter fra forbrænding af kul- og biomasse på
kraftvarmeanlæg med tilhørende røggasrensningsanlæg i
et fritliggende depot.
Tekst og data er udvalgt, så regnskabet afspejler depotets
miljøgodkendelse og de karakteristiske miljøparametre for
anlægget, jævnfør beskrivelsen af de væsentlige miljø- og
ressourceparametre ovenfor. Derudover bringes data og
tekst, der er udvalgt af hensyn til:
· Elsam Krafts miljøpolitik, der gælder for alle anlæg, der
ejes og drives af Elsam Kraft A/S.
· Generelle lovgivningsmæssige krav af betydning for anlæggets
miljøpåvirkninger.
· Synliggørelse af udledninger af forurenende stoffer til
vand, jord og luft, der er reguleret med grænseværdier,
vilkår eller eventuelle påbud.
· Myndighedernes mulighed for at indmelde de udledte,
relevante mængder til det fælleseuropæiske register
over forurenende udledninger (EPER).
Miljøpolitik
Hensynet til det omgivende miljø og arbejdsmiljøet på Elsam-ejede
anlæg varetages både på koncernniveau og på
de enkelte produktionssteder. Miljøpolitikken fastlægges
på koncernniveau. Den er udarbejdet med udgangspunkt i
vores forretningsgrundlag og værdier og er formuleret som
en samlet politik for arbejdsmiljø og eksternt miljø. Politikken
gælder for alle produktionsanlæg, der ejes og drives af
Elsam A/S. Den gældende miljøpolitik for Elsam og dermed
også for Glatved depot fremgår af faktaboksen nedenfor.
• Overholde og være på forkant med miljø-, arbejdsmiljølovgivning
og lokale miljøregler.
• Tilskynde og opmuntre leverandører til at inddrage miljø-
og arbejdsmiljøforhold i produktion og produkt.
• Kommunikere åbent med kunder, myndigheder og offentlighed
om vores arbejde med bæredygtighed, herunder
miljø- og arbejdsmiljøforhold.
5

6 Grønt regnskab 2005
Ledelsens redegørelse
Miljøkrav til leverandører
Elsams miljøpolitik og ISO14001-certifikatet indeholder
retningslinier for miljøvurdering af leverandører og produkter
ved indgåelse af samhandelsaftaler på koncernniveau.
Ved bestilling af varer og tjenesteydelser benytter Studstrupværket
så vidt muligt leverandører, der er miljøgodkendt
som Elsams samhandelspartnere. Lokale og specielle
forhold kan gøre det nødvendigt at indgå separate leverandøraftaler.
Miljøvurdering af disse leverandører er beskrevet
i Studstrupværkets miljøstyringssystem.
Miljøvurderingen af et firma indgår på lige fod med pris og
kvalitet, når en lokal aftale indgås.
Firmaet Nymølle Stenindustri, som driver Glatved depot, er
ikke miljøcertificeret. Firmaet er vurderet af Studstrupværket.
Ud fra en samlet bedømmelse af firmaet og de hidtidige
erfaringer er vurderingen, at Nymølle Stenindustri er i
stand til at udføre opgaverne på Glatved depot miljømæssigt
forsvarligt.
Miljøstyringsarbejdet på Glatved depot
Glatved-depotets tilførsel og fraførsel af mineralprodukter
planlægges centralt fra afdelingen for salg af mineralprodukter
i Elsam Krafts hovedkontor, og er således omfattet
af Elsams målsætning for genanvendelse af mineralprodukter.
Ifølge denne målsætning vil Elsam disponere mineralprodukterne
på en sådan måde, at der sigtes mod 100 procent
anvendelse af flyveaske, bundaske, gips, TASP og svovlsyre.
Miljøstyringen på Glatved depot er samtidig omfattet af
Studstrupværkets ISO 14001:2004-certifikat. Det betyder
bl.a., at Studstrupværket er forpligtet til løbende at
foretage forbedringer af miljøet i depotet.
Mål for miljøforbedringer, der vedrører anvendelse af mineralprodukter,
er styret fra Elsam Krafts hovedkontor,
mens eventuelle mål, der omfatter produktion og håndtering
af mineralprodukter, er medtaget under Studstrupværkets
mål. Der har dog ikke været opstillet konkrete miljømål
specielt for Glatved depot i 2005.
For Glatved depot arbejdes der imidlertid løbende på generelt
at
· Reducere mængden af deponeret produkt ved løbende
at
- undersøge og udnytte mulighederne for ny anvendelse
af produkterne
- genanvende allerede deponeret flyveaske.
· Reetablere områder, hvor deponering er afsluttet.
· Forhindre støvflugt ved at sprinkle åbne overflader.
· Være i dialog med Århus Amt og Reno Djurs I/S om kommende
aktiviteter i området.
År Tilført stabilisat Tilført flyveaske mv. Fraført flyveaske mv. Deponeret pr. år
2001 5.388 15.972 1.013 20.347
2002 19.185 76.924 5.932 90.177
2003 74.990 65.461 6.497 133.954
2004 30.770 16.544 31.467 15.847
2005 3.932 13.886 1.730 16.088
Til- og fraførte mængder er opgjort som vådt indvejet produkt. Ved sammenligning af mængderne i de tilsvarende oversigtstabeller i tidligere års regnskaber vil
tallene afvige, fordi stabilisat tidligere var opgjort inklusive vand, mens øvrige mængder var opgjort som tørt produkt.

I 2005 er det som i 2004 lykkedes at genanvende en stor
del af den producerede TASP, dels som afsvovlingsmiddel
i Esbjergværkets og Nordjyllandsværkets afsvovlingsanlæg,
dels til industriel fremstilling af gødning.
Det har kun været nødvendigt at deponere cirka seks procent
af produktionen mod 29 procent i 2004.
I oversigten nederst side 6 over de til- og fraførte mængder
for depotet siden 2001 ses, at der er deponeret markant
mindre stabilisat end i 2004. Den tilførte mængde
aske m.m. er stort set som i 2004, og det ses, at den fraførte
mængde aske mv. er markant lavere i 2005 end i
2004. Nettoresultatet for 2005 er, at der er deponeret
stort set samme mængde som i 2004.
Medarbejderinddragelse
Depotet drives af firmaet Nymølle Stenindustrier A/S.
Studstrupværkets medarbejdere er derfor ikke inddraget i
den daglige drift af depotet.
I henhold til bekendtgørelse nr. 612 af 22. juni 2004 om
uddannelse af driftsledere og personale, beskæftiget på
deponeringsanlæg, kan oplyses, at Studstrupværkets
brændselsleder i 2004 har erhvervet A-bevis som driftsleder.
Ligeledes har de medarbejdere fra Nymølle Stenindustrier
A/S, der er beskæftigede i depotet, erhvervet A- og B-
beviser i henhold til bekendtgørelsen.
Grønt regnskab 2005
Lovkrav og miljøvilkår
Århus Amt har i 2005 tilstillet Studstrupværket to indskærpelser,
der begge er taget til efterretning:
· Den ene vedrører beregningsforudsætningerne for ind-
og udvejede produkter i depotet, med særlig opmæksomhed
på bestemmelse af vandindhold i de ind-og udvejede
produkter.
· Den anden indskærpelse vedrører manglende oplysninger
i ”Statusrapport for 2004” for Glatved depot.
Som det fremgår af afsnittet ”Klager, henvendelser og
hændelser”, kan Studstrupværkets aktiviteter i Glatved
Depot have forårsaget støvgener for depotets naboer.
Øvrige miljøvilkår har været overholdt gennem året.
Klager, henvendelser og hændelser
En nabo har i brev af 28. juni til Århus Amt klaget over
støvgener fra depotet. Studstrupværket har med brev af
19. august erkendt, at støvgenerne kan være forvoldt af
aktiviteterne i området. Konsekvensen af hændelsen blev,
at Studstrupværket overfor for sin entreprenør på stedet
indskærper de regler, der gælder for støvbinding af udlagte
produkter.
Den 4. september skete en voldsom eksplosion i det skur,
som rummer den elektriske styring til depotets pier-anlæg.
Årsagen til eksplosionen er ukendt. Sagen, der blev overdraget
til Grenaa Politi, er stadig uopklaret. Århus Amt og
Grenaa Kommune har givet tilladelse til opførelse af et nyt
skur.
Afvigelser i forhold til seneste grønne regnskab
Dette års regnskab følger i sin opbygning sidste års grønne
regnskab. Der er derfor ingen afvigelser.
Ledelsens redegørelse
Til- og fraførte mængder er opgjort som vådt indvejet produkt. Graferne kan derfor ikke sammenlignes med de tilsvarende grafer i tidligere års regnskaber, hvor
stabilisat var opgjort inklusive vand, mens øvrige mængder var opgjort som tørt produkt. Af samme grund kan tallene bag grafen for deponering af flyveaske
mv. ikke genfindes direkte på side 8
7

8 Grønt regnskab 2005
Elsam Kraft A/S Glatved Depot
Oplysninger om miljøforhold
Miljødata
Tilført 1) Enhed 2005 2004 2003
Kulflyveaske (flyveaske fra kulstøvfyret kedel) ton 0 0 0
Kulhalmflyveaske (flyveaske fra samfyring med halm i kulstøvfyret kedel) ton 0 1.440 38.580
Grenaa-aske (kulhalmflyveaske fra Grenaa Kraftvarmeværk) ton 10.774 11.972 12.934
Kulhalmbundaske (bundaske fra halmtilsatsfyring i kulstøvfyret kedel, tidligere “slagge”) ton 0 0 1.458
Stabilisat (Flyveaske+TASP+vand) ton 3.932 30.770 74.990
Lastbiltransporter til depotet antal 756 2.059 4.200
Skibstransporter til depotet antal 0 0 0
Fraført 1) Enhed 2005 2004 2003
Kulflyveaske (flyveaske fra kulstøvfyret kedel) ton 0 0 4.479
Kulhalmflyveaske (flyveaske fra samfyring med halm i kulstøvfyret kedel) ton 1.466 25.738 29
Randers-aske (kulflyveaske fra Randersværket) ton 0 929 997
Lastbiltransporter fra depotet antal 51 99 220
Skibstransporter fra depotet antal 0 12 0
Energiforbrug Enhed 2005 2004 2003
El- og varmeforbrug kWh 0 0 0
Produktforbrug Enhed 2005 2004 2003
Dieselolie dozere liter 28.750 29.393 34.238
Uønskede stoffer i anvendte produkter
Der er ikke anvendt uønskede stoffer
Vandforbrug Enhed 2005 2004 2003
Råvand af drikkevandskvalitet til bilvask m 3 100 120 150
Råvand ej drikkevand m 3 0 0 0
Overfladevand til støvbinding m 3 200 150 200

Miljø- og arbejdsmiljødata
Oplysninger om miljøforhold
Grønt regnskab 2005
Udledning af vand til kommunal rensning Enhed 2005 2004 2003
Udledning af vand til recipient
Udledninger til luft og luftbårne påvirkninger
Affald
m 3 0 0 0
Der henvises til afsnit om egenkontrol
på side 10.
Der er ikke krav om og heller ikke konstateret
behov for målinger af emissioner
til luft eller luftbårne påvirkninger
i form af støv, støj og lugt.
Der er derfor ingen data.
Der produceres ikke affald i depotet
Arbejdsmiljø 2) Enhed 2005 2004 2003
Antal uheld med 0 dages fravær Antal 0 0 0
Antal uheld med 1-3 dages fravær Antal 0 0 0
Antal uheld med 4-14 dages fravær Antal 0 0 0
Antal uheld med 2-5 ugers fravær Antal 0 0 0
Antal uheld med mere end 5 ugers fravær Antal 0 0 0
Arbejdsulykker i alt Antal 0 0 0
Ulykkesfrekvens (Arbejdsulykker pr. 1 mio. arbejdstimer) 0 0 0
Anlæggets nominering i alt (personer) Antal 1 1 1
Anlæggets arbejdstimer i alt Timer 1.146 1.296 1.593
Antal sygedage Dage 0 0 0
Sygedage pr. 1.000 timer Dage 0 0 0
1) Til- og fraførte mængder er opgjort som tørt produkt. Dog er stabilisat opgjort inklusive vand, idet vand er en væsentlig komponent i produktet.
Opgørelsen som tørt produkt er valgt, fordi det giver det mest retvisende billede af de faktisk deponerede mængder flyveaske, bundaske mv
- uden påvirkning fra udsving i tilsatte vandmængder til støvbinding i forbindelse med transporten.
2) Ulykkes- og sygefraværsstatistik dækker personalet fra Nymølle Stenindustrier A/S.
9

10 Grønt regnskab 2005
Elsam Kraft A/S Glatved Depot
Resumé af resultaterne af egenkontrollen
Egenkontrol af perkolat, der dannes ved at nedsivende
regnvand udvasker stoffer fra det deponerede produkt,
foregår ved, at stoffernes koncentration måles i en række
boringer. Samtidig pejles vandstanden i boringerne for at
konstatere, om strømning mod Kattegat fortsat sker.
Efter revisionen af kontrolprogrammet af 22. marts 2000
består dette af:
· Pejling af boringer fire gange om året.
· Kontinuerlig logning af grundvandspejl og ledningsevne i
tre boringer.
· En årlig prøveudtagning fra 13 boringer. I ni af boringerne
prøvetages der i flere filtersætninger. Der udtages i alt
29 prøver. Prøverne analyseres efterfølgende med hensyn
til surhedsgrad (pH) og ledningsevne samt indhold af
klorid, sulfat, krom, arsen og molybdæn.
· Marinbiologisk undersøgelse i Kattegat. Undersøgelsen,
der gennemføres hvert femte år, blev udført i 2005.
Pejlinger af boringerne i 2005 viser, at strømningen fra depotet
sker ud mod Kattegat. Dette betyder, at perkolatet
fra depotet ikke påvirker områder med drikkevandsboringer.
Analyser af boringerne, der ligger i områder med drikkevandsindvinding,
viser intet tegn på perkolatpåvirkning.
Analyserne viser, at der er svag perkolatpåvirkning i nogle
boringer nedstrøms for depotet samt i en enkelt af boringerne,
der ligger opstrøms for deponeringsområdet (Boring
14). Perkolatpåvirkningen i sidstnævnte boring kan
muligvis stamme fra forsøgsdeponeringen af flyveaske under
grundvandsspejlet.
Prøvernes indhold af de miljøskadelige stoffer, krom, arsen
og molybdæn, ligger lavt, og efter initialfortyndingen i recipienten
vil værdierne for disse stoffer ligge under kvalitetskravet
for havvand.
Der er i 2005 foretaget marinbiologiske undersøgelse i
Kattegat-området omkring Glatved depot. Ved undersøgelsen
udtages prøver af savtang og muslinger. Prøverne
analyseres for arsen, kadmium, krom, kobber, kviksølv, bly,
zink, selen, molybdæn og vanadium.
Hovedkonklusionen af undersøgelsen er, at der ikke sker en
øget eksponering af muslinger og savtang som følge af de
deponerede mineralprodukter i depotet – samt at blåmuslinger
udsættes for en generel øget eksponering af sporelementerne
i området, sammenlignet med indsamlingslokaliteten
(kølevandsindløbskanalen ved Studstrupværket).
I 2005 er egenkontrollen for kød- og benmelsdepotet
fortsat. Der er udtaget en prøve en gang pr. måned, bortset
fra en periode med meget lavt vand-flow fra depotet.
Prøverne er analyseret for fosfor, bly og kobber.
Analyserne viser, at udvaskning af de målte stoffer er lille.
Det er ikke muligt at give en eksakt redegørelse for udvaskningstendensen
til Kattegat. Et estimat på tendensen kan
være følgende: Analyser fra boringerne, der er beliggende
nedenstrøms for depotet (mellem depotet og Kattegat),
viser, at der specielt for klorid og natrium er en stigende
udvaskning fra deponeret stabilisat. Også sulfat viser stigende
udvaskning, om end i mindre grad. Til gengæld forventes
udvaskningen at forløbe over en længere periode i
modsætning til klorid og sulfat, som udvaskes ”hurtigt”.
Indtil nu ses kun i mindre grad udvaskning af krom, molybdæn
og arsen. For disse stoffer må man også forvente, at
udvaskningen sker over en længere årrække.
Studstrupværket rapporterer hver måned til Århus Amt om
til- og fraførte mængder. En gang årligt sendes en årsrapport,
der redegør for resultaterne af egenkontrollen. Ovennævnte
årsrapport indeholder en fuldstændig redegørelse
for resultaterne af årets kontrolmålinger.
På nær de afvigelser, der er omtalt i afsnittet ”Overholdelse
af miljøvilkår”, indeholder det grønne regnskab derfor ikke
en yderligere gennemgang af miljøgodkendelsernes vilkår
med tilhørende oversigt over resultaterne af årets kontrolmålinger.
Vurderingen er, at hovedparten af det grønne
regnskabs læsere vil føle sig velinformeret med de oplysninger,
der fremgår af dette regnskab.
Rapporterne og miljøgodkendelserne er offentligt tilgængelige
papirer, som interesserede kan få aktindsigt i ved
henvendelse til Århus Amt eller ved henvendelse til den
miljøansvarlige på Studstrupværket.
Studstrupværkes adresse m.m. findes på bagsiden.
Elsamkraft A/S Studstrupværket
Lars Kronholm Christensen
Produktionschef

Tilsynsmyndighedens udtalelse
Udtalelse til Grønt regnskab
Århus Amt har modtaget grønt regnskab fra Elsam Kraft A/S.
Regnskabet dækker Glatved depot for perioden 2005.
Ved behandlingen af det grønne regnskab er følgende oplysninger
i regnskabet vurderet:
Basisoplysninger
• Det eller de listepunkter virksomheden er miljøgodkendt
under
• Oplysning om de væsentligste af virksomhedens miljøgodkendelser,
herunder oplysning om recipient for direkte
udledning af spildevand
• Dato for seneste revision af virksomhedens miljøgodkendelse(r)
• Den korte kvalitative beskrivelse af de væsentligste ressource-
og miljømæssige forhold, der kendetegner virksomhedens
hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter.
Ledelsens redegørelse
• Oplysning om eventuelle vilkårsovertrædelser i regnskabsåret
samt hvad virksomheden i givet fald har gjort
for at afhjælpe overtrædelserne og forebygge gentagelser
Oplysninger om miljøforhold
• Virksomhedens væsentlige forbrug af energi, vand og
råvarer
Århus Amts udtalelse til regnskabet
Grønt regnskab 2005
• Væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer,
som
- indgår i driften
- udledes til luft, vand og jord
- indgår i virksomhedens produkter
- indgår i virksomhedens affald
• Oplysninger om det totale volumen af røggasser og spildevand,
som udledes
• Affaldsproduktion og affaldshåndtering, herunder oplysning
om
- den samlede affaldsmængde
- mængden der går til genanvendelse, forbrænding eller
deponering
- opdeling af affaldsmængden på væsentlige affaldsfraktioner
- virksomhedens indsats til sortering af affaldet
• Virksomhedens støj-, støv- og lugtforhold
Det fremgår af regnskabet, i overensstemmelse med. § 7,
stk. 2, i hvilket omfang ovennævnte miljøoplysninger ikke
er relevante.
Resumé at egenkontrol
Resumé af resultaterne af virksomhedens egenkontrol, der
viser, hvordan måleresultaterne forholder sig til godkendelsens
krav.
Det er Århus Amts vurdering, at regnskabet omfatter virksomhedens væsentligste miljø- og ressourcemæssige forhold, som
de er rapporteret iht. gældende miljøgodkendelse, er i overensstemmelse med kravene i Miljøministeriets bekendtgørelse om
grønne regnskaber af 5. juli 2002.
På baggrund af det kendskab, som er tilvejebragt gennem Århus Amts tilsynsarbejde på virksomheden, vurderes det, at de tekniske
oplysninger, der indgår i det grønne regnskab, stemmer overens med de oplysninger, amtet har om virksomhedens miljøforhold.
Det ville dog være ønskeligt med en kvantificering af den mængde miljøfremmede stoffer, der deponeres og udvaskes.
Det bemærkes, at konklusioner på recipientundersøgelse og årsrapport 2005 er Elsams konklusioner, som ikke på nuværende
tidspunkt er færdigvurderet af Århus Amt.
Karen Tamstorf
Civilingeniør
ÅRHUS AMT
NATUR & MILJØ
Elsam Kraft A/S Glatved Depot
11

Elsam Kraft A/S
Glatved Depot
Glatved Strand
8444 Balle
www.elsamkraft.dk
CVR-nr. 10-15-31-58
P-enhed: 1.009.410.968
Tlf. 87 49 17 00
Fax 76 22 19 69
Kontaktperson
Miljøkoordinator
Erling Høxbro
eho@elsam.com
Tlf. 87 49 16 58