årsrapport 2007 - Sund og Bælt

sundogbaelt.dk

årsrapport 2007 - Sund og Bælt

årsrapport 2007


InDHOlD

Forord ...................................................................................... 1

Året i hovedtræk ...................................................................... 2

Trafik ........................................................................................ 3

Økonomi .................................................................................. 4

Finans ...................................................................................... 6

Begivenheder efter statusdag .................................................. 8

Forventninger til 2008 .............................................................. 8

Vej .......................................................................................... 10

Jernbane ................................................................................ 12

Havne og færgeruter .............................................................. 13

Rådgivning via Partner ........................................................... 14

Femern Bælt ........................................................................... 14

Forretningsudvikling............................................................... 15

Øresundsbro Konsortiet.......................................................... 15

Miljø og sikkerhed .................................................................. 16

God selskabsledelse ................................................................ 17

Organisation og medarbejdere ............................................... 18

Hovedposter ........................................................................... 19

Hoved- og nøgletal ................................................................ 19

Regnskab ............................................................................... 20

ledelsespåtegning.................................................................. 60

De uafhængige revisorers påtegning ...................................... 61

Bestyrelse og direktion ........................................................... 63

Hoved- og nøgletal (datterselskaber) ..................................... 65

Finansiel ordbog ..................................................................... 67


Læren om

broernes værdi

sund & bælt koncernen fortsatte i 2007 den gode udvikling,

som selskabet har været inde i de seneste år.

både trafikalt, økonomisk og finansielt gav året et bedre

resultat end ventet, og det har medført større afdrag på låneporteføljen

end budgetteret.

Tilbagebetalingstiderne for sund & bælts trafikanlæg er

således yderligere reduceret i årets løb. vi regner nu med, at

storebæltsforbindelsen er betalt om 16 år, Øresundsbron om

23 år og Øresunds landanlæg om 32 år.

det er naturligvis glædeligt atter at kunne præsentere

fremgangsrige resultater for disse store trafikanlæg. ingen er i

dag i tvivl om, at de faste forbindelser er værdifulde samfundsinvesteringer,

der er til daglig glæde og gavn for brugerne, dvs.

bilisterne, togpassagererne og godstransportørerne.

sund & bælts organisations- og finansieringsform har været

medvirkende til at skabe succesen. som aktieselskab finansierer

vi vores anlæg med statsgaranterede lån på det private kapitalmarked

eller med statslige genudlån, mens vi sikrer tilbagebetaling

af lånene med indtægter fra de bilister og jernbaneselskaber,

der anvender trafikanlæggene.

i rapporten fra regeringens infrastrukturkommission hedder

det, at den statsgaranterede finansieringsform med efterfølgende

brugerbetaling fortsat bør overvejes anvendt, især i forbindelse

med de meget store trafikinvesteringer. denne opfattelse deler

vi.

infrastrukturkommissionen har klart påpeget, at sådanne

store investeringer vil blive nødvendige de kommende år som

følge af den tætte kobling mellem økonomisk vækst og trafikvækst.

de store broer må her siges at være gode eksempler, hvorfra

der kan hentes værdifuld erfaring til de kommende års store

investeringer i offentlige trafiksystemer.

LedeLsesberetning - årsrapport 2007

i sund & bælt deler vi infrastrukturkommissionens opfattelse af,

at indsatsen i de offentlige transportsystemer skal finde sted,

hvor det samfundsøkonomiske afkast er størst.

nøjagtig ligesom tilfældet har været med broerne over

storebælt og Øresund.

Leo Larsen

Administrerende direktør

sund & bælt Holding A/s

Sund & Bælt vil gøre det nemmere at være rejsende

1


2 årsrapport 2007 - LedeLsesberetning

ÅreT i HovedTræK

Trafik

biltrafikken på storebælt steg i 2007 med knap 7 pct. i forhold

til året før. væksten har været dobbelt så stor som den generelle

biltrafikvækst i danmark. i alt passerede 10,7 mio. biler broen,

mens ca. 8,1 mio. passagerer kørte med tog over storebælt.

På Øresundsbron kørte 6,7 mio. biler, svarende til en stigning

på 17 pct., mens ca. 9,7 mio. passagerer kørte med tog mellem

danmark og sverige. det er fortsat pendlertrafikken, der er

drivkraften i udviklingen på Øresundsbron.

Omsætningen fra vejforbindelsen over Storebælt

udgør 2.331 mio. kr.

Økonomi

resultatet før værdireguleringer og skat for sund & bælt koncernen

er 312 mio. kr. bedre end i 2006. resultatet er positivt

påvirket af en meromsætning på 6,7 pct. og lavere afskrivninger.

omkostningerne er i 2007 steget med 5,8 pct., ligesom det

stigende renteniveau også har påvirket resultatet negativt.

resultatet før finansielle værdireguleringer og skat inkl. andel

fra Øresundsbro Konsortiet udgør et overskud på 106 mio. kr.,

og resultatet efter skat udgør et overskud på 1.029 mio. kr.

resultatet efter skat er påvirket af indtægtsførte værdireguleringer

på 1.163 mio. kr. og en udgift vedrørende regulering af

udskudt skatteaktiv på 200 mio. kr. som følge af nedsættelsen

af skatteprocenten fra 28 til 25 pct.

Sund & Bælts resultat er 312 mio. kr. bedre end i 2006

I 2007 er der afdraget 1.058 mio. kr. på A/S Storebælts

gæld, der ved udgangen af 2007 udgør 31,5 mia. kr.

biltrafikken på storebælt steg i 2007 med knap 7 pct. i forhold til året før

Finans og rentabilitet

Årets økonomiske resultat betyder, at koncernen i 2007 har

afviklet mere gæld end ventet. Alene A/s storebælt har i årets

løb afdraget 1.058 mio. kr. den forbedrede indtjening som følge

af den høje trafikvækst har reduceret tilbagebetalingstiden

for A/s storebælt med 1 år til nu 26 år fra åbningstidspunktet.

Tilbagebetalingstiden for Øresundsbro Konsortiet og A/s

Øresund udgør hhv. 30 og 42 år og er reduceret med hhv. 3 og

7 år.

Tilbagebetalingstiden er yderligere reduceret og

udgør nu 26 år for A/S Storebælt, 30 år for Øresundsbro

Konsortiet og 42 år for A/S Øresund


TrAFiK

Trafikvæksten har også i 2007 ligget på et højt niveau. 10,7

mio. biler passerede storebælt svarende til en vækst på 6,6 pct.

i forhold til 2006. Fremgangen sættes i relief af den generelle

trafikvækst i danmark, der i 2007 var på 3,2 pct. (Kilde: vej-

direktoratet)

i 2007 gennemførtes hen over sommeren en målrettet brobizz-kampagne

rettet mod fritidskunder. målet med kampagnen

var dels at stimulere personbilmarkedet generelt, dels

igennem en større brobizz-bestand at medvirke til at øge betalingsanlæggets

kapacitet og dermed undgå ventetider, bl.a. i

forbindelse med sommerferiens travle perioder.

Kampagnen betød, at brobizz-bestanden øgedes med

60.000 brobizz’er. de nye brobizz’er tegnede sig samlet for

knap 340.000 passager alene fra marts til november 2007 og

indfriede dermed ønsket om en større brobizz-andel i sommertrafikken.

den samlede brobizz-bestand udgør ved årets udgang

294.000.

Personbiltrafikken steg i 2007 med 6,6 pct. i forhold til

2006, hvilket er 4,2 pct. point mere end forventet. medvirkende

til den pæne vækst er effekterne af den målrettede brobizzstrategi.

Antallet af lastbiler steg i 2007 med 6,9 pct., hvor især

første halvår bidrog til væksten. Forklaringen skal findes i den

generelle økonomiske udvikling i danmark og europa.

igen i 2007 er det værd at bemærke, at den pæne trafikmæssige

udvikling på storebælt er sket, uden at trafikken på

færgeruterne har oplevet en nedgang. således har både mols-

Linien og spodsbjerg-Tårs oplevet vækst i forhold til 2006.

omsætningen på storebælts vejforbindelse var i 2007

2.331 mio. kr., svarende til en fremgang på 9,0 pct. i forhold til

2006.

der forventes en lavere trafikvækst i 2008 som følge af

dels prisniveauet for brændstof dels forventningerne til den

økonomiske udvikling generelt. samlet forventes en stigning

i trafikken på ca. 4,5 pct.

Antallet af togpassagerer, der passerede storebælt, udgjorde

i 2007 ca. 8,1 mio. – en stigning på 1,6 pct.

Årlig trafikvækst i pct. på Storebælt

LedeLsesberetning - årsrapport 2007

2006-2007 2005-2006 2004-2005

Personbiler 6,6 8,6 7,6

Lastbiler 6,9 8,9 6,3

busser -6,3 3,8 0,0

I alt 6,6 8,6 7,4

Trafik pr. døgn på Storebælt

2007 2006 2005

Personbiler 25.817 24.226 22.318

Lastbiler 3.524 3.297 3.027

busser 88 94 90

I alt 29.429 27.617 25.434

Trafik – indtægtsfordeling på Storebælt


Trafikstigning i pct.



2007 2006 2005

storebælt 6,6 8,6 7,4

Øresundsbron 17,0 16,2 15,1

3


4 årsrapport 2007 - LedeLsesberetning

ØKonomi

resultatmæssigt har 2007 været meget positivt. resultatet før

finansielle værdireguleringer og skat inkl. andel fra Øresundsbro

Konsortiet udgør således et overskud på 106 mio. kr. mod et

underskud på 206 mio. kr. året før. Forbedringen af koncern-

resultatet hidrører fra A/s storebælt og Øresundsbro Konsortiet,

hvor forbedringen udgør hhv. 318 og 12 mio. kr.

omsætningen i koncernen er samlet øget med 6,7 pct.

omsætningen fra storebælts vejforbindelse er 2.331 mio. kr. og

er i forhold til 2006 steget med 9,0 pct. omsætningsstigningen

hidrører dels fra en trafikvækst på 6,6 pct., dels fra den generelle

prisregulering pr. 1. januar 2007.

omkostningsniveauet har fortsat været påvirket af aktiviteterne

vedrørende jernbane- og havnedrift samt forundersøgelserne

vedrørende Femern bælt, der dog har haft et noget mindre

omfang end forventet. omkostningerne udgør 410 mio. kr.

i 2007 mod 387 mio. kr. i 2006.

nettofinansieringsomkostningerne har i 2007 været påvirket

af et stigende renteniveau og udgør 1.785 mio. kr., hvilket

er 8,5 mio. kr. større end i 2006.

Finansielle værdireguleringer udgør i 2007 en indtægt på

1.247 mio. kr. værdireguleringen består dels af en indtægt

vedrørende dagsværdireguleringer af de finansielle aktiver og

passiver på i alt 1.252 mio. kr., dels af en udgift til valutakursreguleringer

på netto 5 mio. kr. dagsværdireguleringen er en

regnskabsteknisk post, der ikke påvirker tilbagebetalingstiden

for koncernens gæld.

resultatandelen for Øresundsbro Konsortiet udgør en indtægt

på 259 mio. kr., hvori er indeholdt dagsværdireguleringer

på i alt 304 mio. kr. resultatet før dagsværdireguleringer er

ca. 12 mio. kr. bedre end i 2006 og er påvirket af en stigning i

trafikindtægter på knap 10,1 pct. og en modsvarende knap så

stor stigning i renteudgifterne.

skat af årets resultat udgør en omkostning på 415 mio. kr.

Hertil kommer en udgift vedrørende regulering af udskudt

skatteaktiv på ca. 200 mio. kr. som følge af nedsættelsen af

skatteprocenten fra 28 til 25 pct.

Koncernens resultat efter skat udgør et overskud på 1.029

mio. kr.

resultatet før finansielle værdireguleringer og skat er ca. 40

mio. kr. bedre end det forventede resultat for året oplyst i regnskabsmeddelelsen

pr. 30. september 2007. Afvigelsen kan henføres

til driftsomkostninger og renteomkostninger.

egenkapitalen i koncernen er pr. 31. december 2007 negativ

med 3.052 mio. kr. Koncernen forventer en negativ egen-

kapital i en længere årrække.

På baggrund af de estimerede driftsresultater for datterselskaberne

forventes egenkapitalen i koncernen retableret

inden for en tidshorisont på 9 år, regnet fra ultimo 2007.

de fremtidige driftsresultater er estimeret på grundlag af

Transportministeriets fastlagte vederlag fra banedanmark for

anvendelsen af jernbaneforbindelserne samt på grundlag af

trafikprognoser for henholdsvis A/s storebælt og Øresundsbro

Konsortiet. sidstnævnte indregnes med 50 pct. svarende til

ejerandelen.

det skal bemærkes, at den danske stat i henhold til Lov om

sund & bælt Holding A/s for A/s storebælt og A/s Øresund –

mod en garantiprovision på 0,15 pct. – yder særskilt garanti for

renter og afdrag samt andre løbende forpligtelser i forbindelse

med selskabernes låneoptagelse. Herudover garanterer den

danske stat uden særlig tilkendegivelse i det enkelte tilfælde

for selskabernes øvrige økonomiske forpligtelser. Øresundsbro

Konsortiets gæld garanteres solidarisk af den danske og den

svenske stat.

Pengestrømme fra driften i koncernen udgør 2.578 mio. kr.,

hvilket er 12 mio. kr. mindre end i 2006. det er primært ændringer

i driftskapitalen, der har medført ændringen.

Pengestrømme til investering udgør 98 mio. kr., primært

som følge af køb af anlægsaktiver.

det frie cash flow fremkommer på basis af drift fratrukket

anlægsinvesteringer og udtrykker selskabets evne til at generere

likviditet til finansiering af rente og afdrag på selskabets gældsforpligtelser.

Under finansieringsaktiviteter indgår låneoptagelse, afdrag

og renteomkostninger, som netto udgør 5.613 mio. kr.

samlet er koncernens likvide beholdninger faldet med

3.132 mio. kr., således at de likvide beholdninger ultimo 2007

udgør 874 mio. kr.


esultatmæssigt har 2007 været meget positivt, og omsætningen i koncernen er samlet øget med 6,7 pct.

LedeLsesberetning - årsrapport 2007

5


6 årsrapport 2007 - LedeLsesberetning

FinAns

Gældsafviklingen i 2007 har været større end forventet. når der

ses bort fra dagsværdireguleringen, er nettogælden samlet set

faldet med ca. 827 mio. kr. i 2007, heraf er 1.058 mio. kr. afdraget

i A/s storebælt, mens gælden i A/s Øresund er øget

med 231 mio. kr.

2007 har som forventet været præget af stigende renter.

de korte renter er steget med knap 1 pct., mens de lange renter

er steget med knap 0,5 pct. specielt 2. halvår var præget af

megen uro på pengemarkederne som følge af tillidskrisen, der

opstod i kølvandet på problemerne i den amerikanske boligsektor

(den såkaldte ”subprime-krise”). For hele koncernen har

rentestigningen resulteret i realiserede renteomkostninger over

niveauet for 2006.

samtidig betyder de stigende renter, at dagsværdireguleringen

er positiv og dermed medvirker til at forbedre det finansielle

resultat. selvom dagsværdireguleringen er en regnskabsteknisk

post, betyder det positive resultat, at tidligere års skattemæssige

underskud kan udnyttes. som følge heraf er dagsværdi-

reguleringen med til at forbedre det skattemæssige resultat

for koncernen.

Ved udgangen af 2007 udgjorde nettogælden for

A/S Storebælt 31,5 mia. kr. For A/S Øresund udgjorde

nettogælden 9,4 mia. kr.

Finansstrategi

sund & bælts målsætning er at føre en aktiv og samlet finansforvaltning,

der minimerer de langsigtede finansomkostninger

under hensyn til finansielle risici. blandt andet minimeres de

finansielle risici ved kun at have eksponering i dKK og eUr,

mens optimering af låneporteføljen opnås ved brug af swaps

og øvrige afledte finansielle instrumenter.

A/s storebælt og A/s Øresund har i 2007 udelukkende

optaget lån gennem genudlån via nationalbanken, idet disse

lån har været de mest gunstige gennem hele året.

selskaberne har over de sidste par år dels øget den gennemsnitlige

løbetid (dvs. varighed) af porteføljen, dels opbygget

en realrenteeksponering af nettogælden for A/s storebælt

og A/s Øresund på henholdsvis 27 pct. og 29 pct. som følge

heraf er følsomheden over for fremtidige rentestigninger reduceret

væsentligt.

endvidere har selskaberne over de senere år afdækket en

del af den variabelt forrentede andel af gælden ved køb af caps,

hvor der lægges et loft over den rente, som selskabet kan komme

til at betale på den variabelt forrentede del af gælden.

A/S Storebælt - finansielle nøgletal 2007

Låntagning 2007 1.500

- heraf genudlån 1.500

samlet bruttogæld (dagsværdi) 31.982

nettogæld (dagsværdi) 31.526

DKK mio. Pct. p.a.

renteomkostninger -1.341 4,15

værdiregulering 893 2,76

samlet finansomkostning -448 1,39

A/S Øresund - finansielle nøgletal 2007

Låntagning 2007 2.100

- heraf genudlån 2.100

samlet bruttogæld (dagsværdi) 9.663

nettogæld (dagsværdi) 9.413

DKK mio. Pct. p.a.

renteomkostninger -383 4,15

værdiregulering 354 -3,83

samlet finansomkostning 29 0,32


Rentabilitet i A/S Storebælt

A/s storebælts gæld skal tilbagebetales ved hjælp af indtægterne

fra vej- og jernbanetrafikken.

den fortsatte vækst i selskabets økonomi betyder, at

selskabet samlet har været i stand til at forkorte tilbagebetalingstiden

i forhold til 2006 med ca. 1 år, således at selskabet

nu forventes at være gældfrit ca. 26 år efter åbningen, altså i

2024.

de væsentligste usikkerheder i beregningerne af rentabiliteten

vedrører den langsigtede trafikudvikling samt realrenten,

som er fastsat til 3,5 pct. endvidere er der fortsat en vis

usikkerhed knyttet til størrelse og tidsmæssig placering af

reinvesteringerne i jernbaneanlægget.

Rentabilitet i A/S Øresund

investeringen i Øresundsforbindelsens landanlæg tilbagebetales

dels ved en betaling fra banedanmark for råderetten over

Øresundsbanen, dels ved en udbyttebetaling fra Øresundsbro

Konsortiet, hvor A/s Øresund ejer 50 pct.

endvidere vil A/s Øresund som følge af sambeskatningen

med koncernens øvrige selskaber opnå en likviditetsfordel.

det forbedrede økonomiske resultat i Øresundsbro Konsortiet

betyder, at A/s Øresund forventes at kunne modtage udbytte 3

år tidligere end hidtil forventet, dvs. omkring 2014.

samlet set betyder de positive resultater i såvel A/s storebælt

som i Øresundsbro Konsortiet, at den forventede tilbagebetalingstid

for A/s Øresund nu kan beregnes til 42 år. selskabet

er dog forsat meget følsomt over for ændringer i økonomien

i de to ovennævnte selskaber.














LedeLsesberetning - årsrapport 2007




























7


8 årsrapport 2007 - LedeLsesberetning

eFTer sTATUsdAG ForvenTninGer TiL 2008

der er ikke efter statusdagen indtruffet hændelser af betydning

for årsrapporten for 2007.

i det kommende år forventes den økonomiske vækst at aftage,

dels som følge af udviklingen i international økonomi og de

finansielle markeder og dels som følge af kapacitetsproblemer

i dansk økonomi. en lavere vækst fører traditionelt til en vis

afdæmpning i trafikudviklingen, især for så vidt angår erhvervstrafikken,

hvilket også forventes at slå igennem på trafikken

over storebælt.

Usikkerheden på de finansielle markeder gør det meget

vanskeligt at vurdere renteudviklingen i det kommende år. der

forventes en vis normalisering af især de korte renter i forhold

til situationen ved årsskiftet.

For koncernen forventes resultatet før finansielle værdi-

reguleringer og skat at udgøre et overskud på 155 mio. kr., der

sammensættes af et overskud i A/s storebælt på ca. 630 mio.

kr. og underskud i A/s Øresund på ca. 470 mio. kr. Hertil

kommer andel af overskud på ca. 10 mio. kr. fra Øresundsbro

Konsortiet.

omsætningen i koncernen forventes øget fra 3,2 mia. kr.

til 3,3 mia. kr., hvoraf vejindtægten fra storebælt udgør 2,4

mia. kr. stigningen i vejindtægten forventes at udgøre 110 mio.

kr. med en bagvedliggende trafikvækst på 4,5 pct.

omkostningerne forventes øget med ca. 125 mio. kr. til i alt

535 mio. kr. stigningen kan henføres dels til øgede driftsomkostninger

i forbindelse med stigningen i trafik og kunder, dels

stigende omkostninger i forbindelse med vedligeholdelse af

banen på storebælt og dels til et forventet øget aktivitetsniveau

i forbindelse med gennemførelse af forundersøgelser vedrørende

Femern bælt.

Afskrivninger på storebælts jernbaneanlæg reduceres i

2008 med ca. 100 mio. kr. som følge af, at bestanddele med 10

års brugstid er færdigafskrevet i 2007.

netto renteomkostningerne forventes i 2008 at stige med

ca. 115 mio. kr. til i alt ca. 1.900 mio. kr. i budgettet er ikke

indeholdt finansielle værdireguleringer.

resultatet efter skat forventes at udgøre et overskud på

ca. 125 mio. kr.


LedeLsesberetning - årsrapport 2007

Trafikken på Øresundsmotorvejen er vokset langt mere end forventet på grund af trafikudviklingen på Øresundsbron og den kraftige aktivitet i Ørestaden

9


10 årsrapport 2007 - LedeLsesberetning

vej

Storebælt

Kunder

Knap 10,7 mio. biler passerede i 2007 den faste forbindelse

over storebælt, og antallet af rejsende samt mængden af gods

er stadigt stigende.

Forbindelsens store samfundsmæssige betydning stiller krav

om, at trafikanterne oplever hurtig, fleksibel og sikker transport

over broen.

det er et mål for selskabet, at kunderne ikke oplever ventetid

ved passage af betalingsanlægget, og derfor pågår der

løbende et arbejde med at tilpasse kapaciteten, så trafikken kan

afvikles uproblematisk også på de mest trafikerede tidspunkter.

selskabet har netop igangsat et strategiarbejde, der skal dække

den kommende 10-års periode.

i 2007 er der også sket forbedringer i betalingsanlægget.

dels er der gennemført funktionalitetsforbedringer af softwaren

i banerne, dels er der foretaget udbygning af brobizz-banerne,

således at der er 4 brobizz-baner i hver retning.

45.405 biler den 12. august 2007 er trafikrekord for et

enkelt døgn på Storebælt

en væsentlig faktor i indsatsen for at øge betalingsanlæggets

kapacitet er at øge andelen af kunder, der anvender brobizz.

som tidligere omtalt er bestanden af brobizz’er øget bl.a. ved

en kampagne, der gennemførtes op til sommeren. Ultimo 2007

udgør bestanden 294.000 – en forøgelse på 73.000.

effekten heraf har været en stigning fra 42 pct. til 47 pct.

i andelen af passager, hvor der anvendes en brobizz som

betalingsmiddel.

Vedligeholdelse

det er selskabets strategi at minimere de samlede langsigtede

udgifter til vedligehold og til reinvesteringer. det er endvidere

strategien at minimere risici baseret på forebyggende vedligeholdsindsats

og på brug af opdateret viden om anlæggenes

tilstand bl.a. opnået gennem inspektioner.

der er i årets løb gennemført generaleftersyn af Østbroens

pyloner under anvendelse af såkaldte alpinister. metoden har

vist sig særdeles velegnet og resultatet af inspektionen har vist

at konstruktionens tilstand er helt tilfredsstillende.

storebælts outsourcingstrategi bygger på, at opgaver uden for

selskabets kerneprocesser outsources ud fra vurdering af

kundehensyn, risici og økonomi samt for at opnå fleksibilitet og

adgang til specialistviden og særlig teknologi. som resultat

heraf er der i 2007 indgået nye husrådgiveraftaler inden for

fagområderne beton, stål, elinstallationer og overvågnings-

anlæg. endvidere er der indgået en fælles vedligeholdsentreprise

på de mekaniske og elektriske anlæg på vej- og jernbaneforbindelsen,

med varighed på op til 4 år.

Tilgangen af nye aktiviteter og stigende trafik samt ønsket

om effektivisering af driften gennem samling af ressourcerne på

færre adresser har medført behov for udvidelse af A/s storebælts

faciliteter i Halsskov. der er i 2007 indgået aftale om

udvidelse af administrationsbygningen i Halsskov med 1.750 m 2

kontor og mødelokaler. Udvidelsen vil stå færdig i foråret 2009.

der er endvidere indgået aftale om udvidelse af materielgården

i Halsskov med en bygning på 1.200 m 2 . Formålet har været at

samle værksteds- og lagerfaciliteter for vej- og jernbaneom-

rådet på en lokalitet med nem adgang til anlægget og med

møde- og velfærdsrum for selskabet drifts- og vedligeholds-

entreprenører. Udvidelsen af materielgården vil stå færdig i

efteråret 2008.

Vts

dækningsområdet for storebælts vTs-system er fra 1. oktober

udvidet mod nord, således at Hatter barn fremover er inkluderet

i skibstrafikovervågningen. Formålet har været at forebygge

grundstødninger og skibskollisioner i dette område gennem

sejladsvejledning. På baggrund heraf er der i 2007 indledt forhandlinger

med Forsvaret om fremtidigt ejerskab og forvaltning

af vTs-systemet, der nu har to formål. dels at forebygge påsejling

af den faste forbindelse og dels at servicere skibstrafikken

i storebælt og dermed bl.a. forebygge miljøkatastrofer fra

grundstødninger og skibskollisioner.

Øresundsmotorvejen

Trafikken på Øresundsmotorvejen er vokset langt mere end forventet

på grund af dels trafikudviklingen på Øresundsbron dels

den kraftige aktivitet i Ørestaden. dette betyder, at tidspunktet

for kritisk trængsel på denne motorvejsstrækning rykker nærmere.

det forventes, at strækningen vest for Tårnbytunnelen

først vil få behov for et 3. spor i begge retninger, og udvidelsen

påregnes gennemført i perioden 2010-12. motorvejstracéet er

arealmæssigt forberedt for udvidelse med et ekstra spor.


etalingsanlægget i Halsskov er udvidet til 4 brobizz-baner i hver retning

Hovedtal, t.kr.

Vej - Storebælt 2007 2006

driftsindtægter 2.332.528 2.140.505

driftsomkostninger -214.880 -200.358

Afskrivninger -272.395 -266.879

resultat af primær drift 1.845.253 1.673.268

Finansielle poster -547.116 -541.554

Resultat før finansielle værdireguleringer 1.298.137 1.131.714

Hovedtal, t.kr.

LedeLsesberetning - årsrapport 2007

Vej - Øresund 2007 2006

driftsindtægter 1.354 1.329

driftsomkostninger -26.416 -20.342

Afskrivninger -22.007 -18.519

resultat af primær drift -47.069 -37.532

Finansielle poster -126.693 -121.628

Resultat før finansielle værdireguleringer -173.762 -159.160

11


12 årsrapport 2007 - LedeLsesberetning

jernbAne

Storebælt

10 års-jubilæet for jernbanens indvielse blev fejret den 1. juni.

siden indvielsen har mere end 75 mio. passagerer rejst med tog

over storebælt. i de ti år togforbindelsen over storebælt har

eksisteret, har væksten i antallet af togpassagerer været konstant,

og er steget fra ca. 4,5 mio. passagerer i 1996 til ca. 8,1 mio.

passagerer i 2007.

storebælts jernbane omfatter en ca. 25 km dobbeltsporet

strækning inkl. stationerne i nyborg og Korsør.

A/s storebælts tekniske drift og vedligehold af jernbanestrækningen

medvirker til at sikre høj trafiksikkerhed samt

regularitet og fremkommelighed på den vigtigste fjernbanestrækning

i danmark mellem Århus og København. de tekniske

anlæg i tunnelen døgnovervåges fra en central overvågningscentral.

Høj regularitet og stor fremkommelighed er sammen med

høj jernbanesikkerhed centrale målsætninger for jernbaneaktiviteterne.

drift og vedligehold på storebælts jernbanestrækning

er i 2007 blevet optimeret og det har resulteret i et mere effektivt

vedligehold og mindre gener for togtrafikken.

der er i 2007 gennemført vask af tunnelens konstruktioner

og efterfølgende generaleftersyn af særligt udvalgte, kritiske

områder. Tilstanden af konstruktionerne var her som forventet

god.

storebælt har i 2007 gennemført en række reinvesteringer

på de jernbanetekniske anlæg for at sikre, at funktionalitet og

sikkerhed fortsat er helt i top.

Øresundsbanen

A/s Øresund modtager som ejer vederlag fra banedanmark for

brugen af jernbanen på Øresund landanlæg. A/s Øresund har

ingen forpligtelser hvad angår drift og vedligehold af denne

jernbanestrækning, der varetages af banedanmark.

jernbanetunnelens konstruktioner på storebælt er vasket og efterset i 2007

Hovedtal, t.kr.

Jernbane - Storebælt 2007 2006

driftsindtægter 696.577 695.918

driftsomkostninger -130.378 -126.276

Afskrivninger -453.582 -592.826

resultat af primær drift 112.617 -23.184

Finansielle poster -832.859 -823.618

Resultat før finansielle værdireguleringer -720.242 -846.802

Hovedtal, t.kr.

Jernbane - Øresund 2007 2006

driftsindtægter 93.000 91.400

driftsomkostninger -5.609 -4.358

Afskrivninger -52.645 -56.282

resultat af primær drift 34.746 30.760

Finansielle poster -270.837 -259.953

Resultat før finansielle værdireguleringer -236.091 -229.193


HAvne oG FærGerUTer

A/s storebælt ejer i dag fire færgehavne nord og syd for storebæltsforbindelsen.

det drejer sig om odden og ebeltoft samt

spodsbjerg og Taars.

Havnene drives på almindelige, forretningsmæssige vilkår,

hvor havneindtægterne fra brugerne finansierer investering,

drift og vedligehold. i dag er de to rederier mols-Linien A/s og

Langelandstrafikken A/s kunder hos A/s storebælt.

der er løbende drøftelser med andre interesserede brugere

af havnene. det sker for at maksimere samfundets nytte af havnene

til andre formål end færgefart. det kunne eksempelvis

dreje sig om ud- og indskibning af gods, som i dag må transporteres

over lange distancer på landevejene.

A/s storebælt er interesseret i havnene, fordi der i Lov om

færgefart ligger en forpligtelse for A/s storebælt til at sikre

besejlingen på de pågældende ruter, såfremt dette ikke kan ske

på almindelige forretningsmæssige vilkår. For ruten spodsbjerg-

Tårs har A/s storebælt således en aftale med Langelands-

trafikken A/s om underskudsdækning og drift for perioden

2006-2011.

Havnene er ligeledes strategisk vigtige for selskabet, fordi

de indgår i det beredskab, som er etableret for at sikre alternative

overfartsmuligheder for trafikanterne, hvis der opstår en

afbrydelse af den faste forbindelse over storebælt.

der er i årets løb sammen med færgerederierne og politiet

gennemført sårbarhedsvurderinger af havnene i odden, ebeltoft,

spodsbjerg og Tårs, som krævet i den nye bekendtgørelse

fra Kystdirektoratet. vurderingerne har dannet grundlag for udarbejdelse

af havnesikringsplaner.

For at tilgodese optimale forhold for kunderne har A/s

storebælt som havneejer sammen med mols-Linien A/s

gennemført fornyelse af billetteringsanlægget i odden Havn.

LedeLsesberetning - årsrapport 2007

sjællands odde er en af de fire færgehavne, der ejes af A/s storebælt

Hovedtal, t.kr.

Havne 2007 2006

driftsindtægter 19.015 17.219

driftsomkostninger -6.243 -7.225

Afskrivninger -8.727 -7.801

resultat af primær drift 4.045 2.193

Finansielle poster -9.719 -9.614

Resultat før finansielle værdireguleringer -5.674 -7.421

Hovedtal, t.kr.

Færger 2007 2006

driftsindtægter 0 0

driftsomkostninger -9.031 -15.045

Afskrivninger 0 0

resultat af primær drift -9.031 -15.045

Finansielle poster 0 0

Resultat før finansielle værdireguleringer -9.031 -15.045

13


14 årsrapport 2007 - LedeLsesberetning

rÅdGivninG viA PArTner Femern bæLT

sund & bælt Partner A/s yder bygherrerådgivning vedrørende

infrastrukturprojekter i ind- og udland.

blandt de opgaver, som Partner i 2007 har været involveret

i, kan nævnes Citytunnelen i malmø, finansierings- og

organisationsmodeller vedrørende et vejtunnelprojekt på

Færøerne og en ny, kombineret broforbindelse over donau

på grænsen mellem rumænien og bulgarien.

sund & bælt Partner A/s bistår Københavns Kommune

med bygherrerådgivning vedrørende nordhavnsvej mellem

Helsingørmotorvejen og nordhavnsområdet.

desuden varetager sund & bælt Partner A/s finansforvaltning

for Arealudviklingsselskabet i/s og metroselskabet i/s.

Hovedtal, t.kr.

Partner 2007 2006

driftsindtægter 6.514 4.424

driftsomkostninger -6.008 -4.176

resultat af primær drift 506 248

Finansielle poster 365 222

Resultat før finansielle værdireguleringer 871 470

Femern bælt A/s, der blev etableret i september 2005, bistår

det danske Transportministerium med at gennemføre de for-

undersøgelser, som Tyskland og danmark anser for nødvendige

i forbindelse med planerne om at etablere en fast forbindelse

over Femern bælt mellem rødby og Puttgarden.

i 2007 har forundersøgelserne omhandlet undersøgelser

vedrørende finansieringsmodeller, fortsættelse af undersøgelserne

vedrørende sejladsforholdene, indledende planlægning af

de geotekniske undersøgelser samt indledende planlægning af

de kommende miljøundersøgelser på grundlag af miljøkonsultationens

resultater.

den 29. juni 2007 indgik de to landes transportministerier

en aftale om etablering af den faste forbindelse. Aftalen indebærer,

at danmark alene skal finansiere den faste forbindelse

samt de danske landanlæg. Tyskland skal finansiere opgraderingen

af de tyske landanlæg.

desuden fremgår det af aftalen, at Tyskland og danmark

skal arbejde for, at en folkeretligt bindende traktat om den faste

forbindelses etablering kan indgås omkring årsskiftet

2007/2008.

På baggrund af den politiske aftale har Transportministeriet

i slutningen af 2007 indhentet Finansudvalgets accept af, at

sund & bælt Holding A/s i medfør af Lov om sund & bælt

Holding A/s kan finansiere Femern bælt A/s’ forundersøgelser

i perioden frem til en projekteringslovs vedtagelse. det for-

ventes, at en projekteringslov kan fremlægges i Folketinget i

efteråret 2008.

som et prioritetsprojekt inden for de transeuropæiske

transportnetværk, oppebærer projektet et eU-tilskud. eU-

kommissionen har indstillet, at der i perioden 2007-2013 gives

et tilskud til projektet på godt 2,5 mia. kr.

Hovedtal, t.kr.

Femern 2007 2006

driftsindtægter 4.485 5.525

driftsomkostninger -8.793 -9.625

Afskrivninger -144 -99

resultat af primær drift -4.452 -4.199

Finansielle poster 1.798 900

Resultat før finansielle værdireguleringer -2.654 -3.299


LedeLsesberetning - årsrapport 2007

ForreTninGsUdviKLinG ØresUndsbro KonsorTieT

sund & bælt Holding A/s har et ønske om at udvide anvendelsen

af brobizz som betalingsmiddel, således at servicen kommer

de danske bilister til gavn. Lov om sund & bælt Holding A/s fra

juni 2005 giver selskabet mulighed for at udbrede kendskabet

og gøre det nemmere at være bilist.

i 2007 er anvendelsen af brobizz som betalingsmiddel udvidet

til at omfatte brugerbetalt infrastruktur i norden; og

kaldet easyGo. det betyder, at man kan bruge sin brobizz til at

betale betalingsveje og færger i danmark, norge og sverige.

det drejer sig om i alt 35 anlæg i de nordiske lande. Anvendelsen

kan ske, uden at kunden skal etablere abonnementsaftale

med de andre infrastrukturselskaber. Forbruget betales via den

konto, man har med udstederen af brobizz’en.

efter de 10 måneders drift i 2007 af easyGo er ”brobizz’er”

fra andre udstedere benyttet 197.000 gange på storebælt.

storebælts brobizz’er er blevet benyttet 261.000 gange til

betaling i andre anlæg.

systemet er en forløber for en lignende service i alle eUlandene,

som forventes etableret i 2012.

Anvendelsen af brobizz’en til parkering og andre transportrelaterede

ydelser forventes i 2008 at blive placeret i et særligt

selskab kaldet brobizz A/s. derved sikres, at servicen kan drives

på forretningsmæssige vilkår uden at være dækket af stats-

garantien.

Hovedtal, t.kr.

Forretningsudvikling 2007 2006

driftsindtægter 2.153 143

driftsomkostninger -2.203 -52

Afskrivninger -5 -1

resultat af primær drift -55 90

Finansielle poster 1 0

Resultat før finansielle værdireguleringer -54 90

vejtrafikken på Øresundsbron voksede i 2007 med 17 pct. til

gennemsnitlig ca. 18.500 køretøjer i døgnet.

også jernbanetrafikken over Øresund steg kraftigt – i alt 25

pct. – og antallet af passagerer udgør nu 9,7 mio.

På baggrund af trafikudviklingen på Øresundsbron har Øresundsbro

Konsortiet revideret den trafikprognose, der ligger til

grund for virksomhedens langsigtede økonomiske beregninger.

den nye prognose betyder, at den forventede tilbagebe-

talingstid for Øresundsbro Konsortiets gæld reduceres fra 33 til

30 år, regnet fra broens indvielse i 2000.

resultat før dagsværdiregulering udviser et underskud på 89

mio. kr. i forhold til 2006 er resultatet forbedret med 23 mio. kr.

egenkapitalen er pr. 31. december 2007 negativ med 1.698

mio. kr.

Yderligere detaljer om Øresundsbron findes i

Øresundsbro Konsortiets årsrapport eller på

www.oeresundsbron.com

Sund & Bælt ejer gennem A/S Øresund 50 pct. af

Øresundsbro Konsortiet, der står for driften af

Øresundsbron

Hovedtal, t.kr.

Øresundsbro Konsortiet 2007 2006

driftsindtægter 1.378.700 1.251.284

driftsomkostninger -304.200 -280.871

Afskrivninger -336.600 -324.225

resultat af primær drift 737.900 646.188

Finansielle poster -827.100 -758.600

resultat før finansielle værdireguleringer -89.200 -112.412

Andel af finansielle værdireguleringer 607.472 681.712

Årets resultat 518.272 569.300

Koncernens resultatandel 259.136 284.650

15


16 årsrapport 2007 - LedeLsesberetning

miLjØ oG siKKerHed

sund & bælt ønsker at drive og vedligeholde vej- og jernbaneanlæggene

effektivt. endvidere er det en grundlæggende værdi

og holdning i sund & bælt at vise ansvar for de samfundsmæssige

og de miljø- og klimamæssige påvirkninger, som sund &

bælts aktiviteter giver anledning til.

også betydningen af klimaændringer indgik i vurderingerne,

da storebæltsforbindelsen blev projekteret i slutningen af

1980’erne. der blev således taget højde for, at vandstanden i

storebælt kunne stige med en halv meter inden for de kommende

hundrede år på grund af disse klimaændringer.

sund & bælt har siden 1999 rapporteret på de miljø- og

klimamæssige konsekvenser af sund & bælts egne aktiviteter

samt af brugernes aktiviteter (vej- og jernbanetransport) i form

af energiforbrug og emissioner til omgivelserne. selvom der er

sket en kraftig stigning i øst-vesttrafikken, så er der forsat en

stor besparelse i energiforbruget og emissioner til atmosfæren.

denne besparelse skyldes primært, at de kraftigt energiforbrugende

færger er nedlagt.

i 2007 har sund & bælt sonderet mulighederne for på kommerciel

basis at etablere et mindre antal vindmøller nord for

sprogø, som kan stå færdige ved udgangen af 2009. energien

fra møllerne skal mindst svare til det samlede energiforbrug til

drift og vedligehold af sund & bælts anlæg eller svarende til 12

mio. kWh i 2007. Anlæggelsen af disse møller er i tråd med regeringens

klimastrategi, hvor vedvarende energi skal forøges til

at udgøre mere end 30 pct. af danmarks energiforbrug i 2025,

og heraf skal vindenergien udgøre den væsentligste del.

i samarbejde med slagelse Kommune, Friluftsrådet og skov- og

naturstyrelsen planlægges etableret en naturrasteplads ved

Halsskov tæt ved betalingsanlægget. det samlede areal udgør 9

ha. det er hensigten at skabe en attraktion til glæde for de

lokale beboere, og for trafikanterne, som ved ophold på rastepladsen

kan få en behageligt afbrydelse af rejsen og en stimulering

til den videre færd, der kan medvirke til øget trafiksikkerhed.

Under byggeriet af storebæltsforbindelsen blev der afgravet

ca. 38 mio. tons havbundsmaterialer fra bunden af storebælt.

materialet blev bl.a. anvendt til at udvide sprogø ca. 1 km 2 på

revene omkring øen. Temaet i miljøredegørelsen for 2007 er det

mangfoldige liv under vandoverfladen på revene. der er i efteråret

2007 gennemført marinbiologiske undersøgelser i farvandet

omkring sprogø og Halsskov rev. resultaterne viser bl.a., at

der som følge af naturlige påvirkninger (bl.a. fra søstjerner) er

en stor variation over årene i bl.a. forekomsten af muslinger

omkring sprogø; men at der alligevel er en vis robusthed over

tid og sted. Undersøgelserne viser også, at der på vestbroens

piller er skabt et naturligt rev af blåmuslinger (20-30 tons på en

enkelt pille), som sender afkom ud i det kraftigt strømmende

vand, hvorved de spredes til større dele af storebælt.

Arbejdsmiljøet for ansatte og entreprenører beskæftiget på

anlæggene er til stadighed i fokus i sund & bælt. storebæltsforbindelsen

er en potentielt risikofyldt arbejdsplads. de ansatte

arbejder på alle tider af døgnet på vejen, på jernbanen og i betalingsanlægget.

der arbejdes i højden og under vandoverfladen.

sikkerhedskulturen er et centralt element i arbejdsmiljøindsatsen

og har vist, at det er muligt at bringe antallet af

arbejdsulykker ned.

i 2007 var der 3 trafikulykker med personskade på sund &

bælts motorveje over storebælt og på Amager, heraf 2 ulykker

på motorvejen over storebælt. dette er uændret i forhold til

2005 og 2006 og ca. en sjettedel af tilsvarende uheld på de

øvrige motorveje i danmark.

Sund & Bælts Miljøredegørelse 2007 giver detaljerede

informationer om miljøindsatsen i årets løb,

se www.sundogbaelt.dk


God seLsKAbsLedeLse

sund & bælt er et statsligt aktieselskab. Aktionæren – den

danske stat – har den endelige myndighed over selskabet inden

for de rammer, der er fastlagt i lovgivningen, og udøver sit ejerskab

i overensstemmelse med de retningslinier, der er givet i

publikationen ”staten som aktionær”.

Ledelsesstrukturen er todelt og består af bestyrelsen og

direktionen, som er uafhængige af hinanden, og ingen er

medlem af begge.

sund & bælt tilstræber, at selskabet ledes efter principper,

der til enhver tid lever op til god skik for selskabsledelse.

sund & bælt opfylder Fondsbørsens anbefalinger fra

oktober 2005 vedrørende corporate governance med følgende

undtagelser:

• i forbindelse med bestyrelsesmedlemmernes valg til bestyrelsen

foretager aktionæren en vurdering af de nødvendige

kompetencer, som bestyrelsen samlet set skal besidde.

• der er ikke opstillet formelle regler for alder og antallet af

bestyrelsesposter, et bestyrelsesmedlem må varetage. dette

indgår i aktionærens overvejelser i forbindelse med nyvalg.

• Aktionæren fastlægger bestyrelsens vederlag, mens det er

bestyrelsen, der varetager fastlæggelsen af direktionens

aflønning.

• der er ikke nedsat bestyrelsesudvalg.

LedeLsesberetning - årsrapport 2007

Arbejdsmiljøet for ansatte og entreprenører på anlæggene er til stadighed i fokus

17


18 årsrapport 2007 - LedeLsesberetning

orGAnisATion

sund & bælt beskæftiger 119 fastansatte medarbejdere, der

varetager opgaver i moderselskabet og i de 100 pct. ejede

datterselskaber. Hovedparten af de driftsmæssige opgaver er

outsourcet og udføres af ca. 120 medarbejdere fra private

servicevirksomheder og entreprenører.

Sund & Bælts opgaver er at:

• drive og vedligeholde vejforbindelsen på storebæltsbroen

• opkræve betaling fra bilister på storebæltsbroen

• overvåge og vedligeholde storebælts jernbanestrækning

• drive og vedligeholde havneanlæg i odden, ebeltoft,

spodsbjerg og Tårs

• drive og vedligeholde Øresundsmotorvejen

• opkræve betaling af banedanmark for råderetten over

Øresundsbanen på Amager samt for jernbaneanlægget

over storebælt

• varetage det delvise ejerskab af Øresundsbro Konsortiet

• Forvalte og sikre tilbagebetaling af A/s storebælts og

A/s Øresunds gældsportefølje

• Udføre bygherrerådgivning i relation til store og primært

internationale infrastrukturprojekter på forretningsmæssigt

grundlag

• bistå Transportministeriet i at forberede beslutnings-

grundlag for en fast forbindelse over Femern bælt

Medarbejdere

sund & bælt ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, der kan

tiltrække, udvikle og fastholde kompetente og motiverede medarbejdere

med de nødvendige kvalifikationer og kompetencer.













sund & bælt har som mål at være en attraktiv arbejdsplads med høj tilfredshed

via årlige medarbejderudviklingssamtaler fastlægges behovet

for medarbejderens kompetenceudvikling, og der lægges uddannelsesplaner

til støtte for denne udvikling. Hertil kommer en

udstrakt uddelegering af opgaver og ansvar til den enkelte

medarbejder. Fastholdelse af medarbejdere prioriteres højt, og

ved rekrutteringen af nye medarbejdere sikres et fortsat højt

kvalitetsniveau.

i 2007 er der gennemført et lederudviklingsprogram. målet

er løbende at styrke ledelseskraften i selskabet, ikke mindst for

at fastholde sund & bælt som en attraktiv arbejdsplads med høj

tilfredshed og god trivsel.

i 2008 vil der blive gennemført en undersøgelse af medarbejdertilfredsheden,

som det bliver gjort hvert andet år, og

løbende sker der en opfølgning på de udviklingsområder, som

den sidst gennemførte undersøgelse udpegede.

sund & bælt har et mål om at være en sund arbejdsplads.

derfor prioriteres individuel sundhedsrådgivning højt, og alle

medarbejdere får tilbudt en udvidet helbredsundersøgelse samt

opfølgende sundhedssamtaler.

det pressede arbejdsmarked har resulteret i en stigende

medarbejderomsætning. sund & bælt har sat sig som mål,

at medarbejderomsætningen ikke må overstige 10 pct. dette

vurderes at kunne sikre en god balance mellem fornyelse og

stabilitet. i den forbindelse er der igangsat et udviklingsarbejde,

der skal understøtte denne målsætning.

sygefraværet ligger på et lavt niveau sammenlignet med

gennemsnittet for offentlige og private virksomheder og udgør

uændret 2,1 pct.

Hovedtal

2007 2006

Antal ansatte* 119 92

Kønsfordeling

- Kvinder 42 pct. 46 pct.

- mænd 58 pct. 54 pct.

Uddannelsesbaggrund

- Højere 43 pct. 40 pct.

- mellemlange 37 pct. 36 pct.

- Korte 20 pct. 24 pct.

medarbejderomsætning 13,1 pct. 4,5 pct.

efteruddannelse pr. medarbejder 9.000 kr. 9.000 kr.

sygefravær (inkl. langtidssyge) 2,1 pct. 2,1 pct.

* stigningen fra 2006 til 2007 hidrører primært fra insourcing af driften af jernbanen på

storebælt herunder overvågningsopgaver.


HovedPosTer

LedeLsesberetning - årsrapport 2007

Hovedposter i koncernresultatet, fordelt på koncernens selskaber (DKK mio.)

Sund & Bælt A/S A/S Sund & Bælt Femern 2007 2006

Holding A/S Storebælt Øresund Partner A/S Bælt A/S I alt I alt

resultat af primær drift 14,7 1.936,4 -10,5 0,5 -4,5 1.936,6 1.626,7

Finansieringsomkostninger ekskl. værdiregulering 0,9 -1.390,5 -397,5 0,4 1,8 -1.784,9 -1.776,6

resultat før værdiregulering 15,6 545,9 -408,0 0,8 -2,7 151,6 -149,9

værdireguleringer netto 0,0 893,3 353,6 0,0 0,0 1.246,9 1.883,4

resultat før indregning af andel af fælles

ledet virksomhed og skat 15,6 1.439,2 -54,4 0,8 -2,7 1.398,4 1.733,5

resultat fra fælles ledet virksomhed 0,0 0,0 259,1 0,0 0,0 259,1 284,7

resultat før skat 15,6 1.439,2 204,7 0,8 -2,7 1.657,5 2.018,2

skat -4,2 -438,3 -186,8 -0,2 0,7 -628,9 -314,3

Årets resultat 11,2 1.000,9 17,9 0,7 -2,0 1.028,6 1.703,9

Hoved- oG nØGLeTAL

Hoved- og nøgletal for Sund & Bælt koncernen (DKK mio.)

2003 2004 2005 2006 2007

driftsindtægter, vej 2.061 2.197 2.132 2.138 2.331

driftsindtægter, bane 692 703 709 787 789

Andre indtægter inkl. havne 6 4 6 32 36

driftsomkostninger -265 -284 -284 -387 -410

Afskrivninger -529 -523 -917 -943 -809

resultat af primær drift 1.958 2.097 1.646 1.627 1.937

Finansielle poster før værdiregulering -1.756 -1.786 -1.691 -1.777 -1.785

resultat før værdiregulering 202 311 -45 -150 152

værdireguleringer netto 555 -1.039 -601 1.883 1.247

resultat før indregning af andel af fælles ledet virksomhed og skat 757 -728 -646 1.733 1.399

resultat fra fælles ledet virksomhed (Øresundsbro Konsortiet) 1 -314 -272 285 259*

resultat før skat 758 -1.042 -918 2.018 1.658

skat 216 -223 1.275 -314 -629

Årets resultat 974 -1.265 357 1.704 1.029

Anlægsinvestering 39.981 39.475 38.829 37.961 37.220

obligations- og banklån 43.602 50.315 48.483 45.531 40.127

nettogæld (dagsværdi) 45.334 45.634 45.759 42.959 40.939

egenkapital -4.070 -4.707 -5.785 -4.081 -3.052

Balancesum 50.110 54.742 50.762 46.971 42.569

Nøgletal, pct.:

overskudsgrad (primær drift) 71,1 72,2 57,8 55,0 61,2

Afkastningsgrad (primær drift) 3,9 3,8 3,2 3,5 4,5

Anlæggenes afkast (primær drift) 4,9 5,3 4,2 4,3 5,2

Anm.: Hoved- og nøgletal for 2003 er ikke tilpasset den i 2005 ændrede regnskabspraksis.

nøgletallene er beregnet efter den danske Finansanalytikerforenings

”Anbefalinger og nøgletal 2005”. der henvises til definitioner og begreber i note 1

Anvendt regnskabspraksis.

* i resultat fra Øresundsbro Konsortiet indgår i 2007 en indtægt på 304 mio. kr. vedr.

værdireguleringer. resultatet før værdireguleringer udgør et underskud på 45 mio. kr.

19


20 årsrapport 2007 - regnsKab

reGnsKAb

resultatopgørelse 21

balance 22

egenkapitalopgørelse 24

Pengestrømsopgørelse 25

noTer

note 1 Anvendt regnskabspraksis 26

note 2 væsentlige regnskabsmæssige estimater

og skøn 30

note 3 segmentoplysninger 30

note 4 driftsindtægter 31

note 5 Andre driftsomkostninger 32

note 6 Personaleomkostninger 32

note 7 skat 34

note 8 software 34

note 9 vej- og jernbaneanlæg 35

note 10 Havneanlæg 36

note 11 Øvrige materielle aktiver 36

note 12 Øvrige materielle aktiver 37

note 13 Udskudt skat 38

note 14 Kapitalandele i dattervirksomheder 39

note 15 Kapitalandel i fælles ledet virksomhed 40

note 16 Finansielle poster 41

note 17 Tilgodehavender 42

note 18 derivater 43

note 19 Periodeafgrænsningsposter 43

note 20 Likvide beholdninger 43

note 21 egenkapital 44

note 22 nettogæld 44

note 23 Finansiel risikostyring 46

note 24 rentabilitet 56

note 25 Leverandører og andre gældsforpligtelser 57

note 26 Periodeafgrænsningsposter 57

note 27 Kontraktlige forpligtelser, eventualforpligtelser

og sikkerhedsstillelser 57

note 28 nærtstående parter 58

note 29 begivenheder efter statusdag 59


esULTAToPGØreLse

regnsKab - årsrapport 2007

21

(DKK 1.000)

Sund & Bælt Holding A/S Sund & Bælt koncernen

2006 2007 Note Indtægter 2007 2006

Indtægter

103.079 112.252 4 driftsindtægter 3.151.254 2.952.264

0 0 4 Andre driftsindtægter 4.412 4.199

103.079 112.252 Indtægter i alt 3.155.666 2.956.463

Omkostninger

-39.060 -40.347 5 Andre driftsomkostninger -346.052 -332.430

-49.546 -56.647 6 Personaleomkostninger -63.570 -54.699

-672 -752 8-12 Afskrivninger af immaterielle og materielle aktiver -809.486 -942.738

-89.278 -97.746 Omkostninger i alt -1.219.108 -1.329.867

13.801 14.506 Resultat af primær drift 1.936.558 1.626.596

16 Finansielle poster

1.761 3.090 Finansielle indtægter 118.949 126.002

-1.594 -2.239 Finansielle omkostninger -1.904.009 -1.902.548

3 0 værdiregulering, netto 1.246.858 1.883.426

170 851 Finansielle poster i alt -538.202 106.880

13.971 15.357 Resultat før indregning af andel af resultat i fælles ledet virksomhed og skat 1.398.356 1.733.476

0 0 15 resultatandel i fælles ledet virksomhed 259.136 284.650

13.971 15.357 Resultat før skat 1.657.492 2.018.126

3.998 -4.176 7 skat -628.891 -314.218

9.973 11.181 Årets resultat 1.028.601 1.703.908

resultatdisponering: overskuddet på 11.181 t.kr. foreslås overført til næste år.


22 årsrapport 2007 - regnsKab

bALAnCe – AKTiver 31. deCember 2007

(DKK 1.000)

Sund & Bælt Holding A/S Sund & Bælt koncernen

2006 2007 Note Aktiver 2007 2006

Langfristede aktiver

Immaterielle aktiver

285 153 8 software 13.085 10.665

285 153 Immaterielle aktiver i alt 13.085 10.665

Materielle aktiver

0 0 9 vej- og jernbaneanlæg 36.968.121 37.702.609

0 0 10 Havneanlæg 252.102 258.046

0 0 11 Grunde og bygninger 46.668 39.303

1.410 2.016 11+12 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 58.820 40.427

1.410 2.016 Materielle aktiver i alt 37.325.711 38.040.385

Andre langfristede aktiver

2.904 2.798 13 Udskudt skat 1.235.420 1.864.312

415.000 415.000 14 Kapitalandele i dattervirksomheder 0 0

0 0 15 Kapitalandel i fælles ledet virksomhed 0 0

417.904 417.798 Andre langfristede aktiver i alt 1.235.420 1.864.312

419.599 419.967 Langfristede aktiver i alt 38.574.217 39.915.362

Kortfristede aktiver

Tilgodehavender

1.009 789 17 Tilgodehavender 1.124.369 993.460

0 0 18 derivater 1.979.975 2.041.185

13.626 15.038 19 Periodeafgrænsningsposter 16.498 14.788

14.635 15.827 Tilgodehavender i alt 3.120.842 3.049.433

12.673 24.605 20 Likvide beholdninger 873.734 4.005.709

27.308 40.432 Kortfristede aktiver i alt 3.994.575 7.055.142

446.907 460.399 Aktiver i alt 42.568.792 46.970.504


ALAnCe – PAssiver 31. deCember 2007

regnsKab - årsrapport 2007

23

(DKK 1.000)

Sund & Bælt Holding A/S Sund & Bælt koncernen

2006 2007 Note Passiver 2007 2006

355.000 355.000 21

Egenkapital

Aktiekapital 355.000 355.000

64.336 75.517 21 overført resultat -3.407.269 -4.435.870

419.336 430.517 Egenkapital i alt -3.052.269 -4.080.870

0 0 15 Hensatte forpligtelser 849.072 1.108.208

0 0 23

Gældsforpligtelser

Langfristede gældsforpligtelser

obligationslån og gæld til kreditinstitutter 37.898.777 37.610.034

0 0 Langfristede gældsforpligtelser i alt 37.898.777 37.610.034

Kortfristede gældsforpligtelser

0 0 23 Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser 2.228.460 7.920.849

0 0 Kreditinstitutter 0 0

27.571 29.882 25 Leverandører og andre gældsforpligtelser 1.698.774 1.706.049

0 0 18 derivater 2.917.636 2.678.170

0 0 26 Periodeafgrænsningsposter 28.341 28.065

27.571 29.882 Kortfristede gældsforpligtelser i alt 6.873.212 12.333.133

27.571 29.882 Gældsforpligtelser i alt 44.771.989 49.943.167

446.907 460.399 Egenkapital og gældsforpligtelser i alt 42.568.792 46.970.504


24 årsrapport 2007 - regnsKab

eGenKAPiTALoPGØreLse

(DKK 1.000)

Sund & Bælt Holding A/S Sund & Bælt koncernen

Overført Overført

Aktiekapital resultat I alt Aktiekapital resultat I alt

355.000 54.363 409.363 Saldo pr. 1. januar 2006 355.000 -6.139.778 -5.784.778

0 9.973 9.973 Årets resultat 0 1.703.908 1.703.908

355.000 64.336 419.336 Saldo pr. 31. december 2006 355.000 -4.435.870 -4.080.870

355.000 64.336 419.336 Saldo pr. 1. januar 2007 355.000 -4.435.870 -4.080.870

0 11.181 11.181 Årets resultat 0 1.028.601 1.028.601

355.000 75.517 430.517 Saldo pr. 31. december 2007 355.000 -3.407.269 -3.052.269


PenGesTrØmsoPGØreLse

regnsKab - årsrapport 2007

25

(DKK 1.000)

Sund & Bælt Holding A/S Sund & Bælt koncernen

2006 2007 Note 2007 2006

Pengestrømme fra driftsaktivitet

13.971 15.357 resultat før skat 1.657.492 2.018.126

Reguleringer

672 752 8-12 Af- og nedskrivninger 809.486 942.738

-4.110 -4.070 7 sambeskatningsbidrag 0 0

0 0 15 resultat fælles ledet virksomhed -259.136 -284.650

-167 -851 16 Finansieringsomkostninger, netto 1.785.060 1.776.546

-3 0 16 værdiregulering, netto -1.246.858 -1.883.426

95 336 regulering for øvrige ikke kontante poster 406 99

10.458 11.524 Pengestrømme fra primær drift før ændring i driftskapital 2.746.450 2.569.433

Ændring i driftskapital

1.930 -1.192 17+19 Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter -118.513 -14.873

-13.496 2.311 25+26 Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser -10.120 36.133

-1.108 12.643 Pengestrømme fra driftsaktivitet i alt 2.617.817 2.590.693

Pengestrømme fra investeringsaktivitet

0 0 10 Tilgang havne 0 -37.014

-200 -1.562 8-12 Køb af immaterielle og materielle aktiver -97.638 -37.316

0 0 14 Kapitalindskud i dattervirksomhed 0 0

-200 -1.562 Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt -97.638 -74.330

-1.308 11.081 Frit cash flow 2.520.179 2.516.363

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet

0 0 Låneoptagelse 3.600.000 8.519.000

-50.365 0 nedbringelse af gældsforpligtelser -7.621.704 -8.833.177

1.764 3.090 renteindtægter, modtaget 118.906 99.292

-1.594 -2.239 renteomkostninger, betalt -1.749.355 -1.707.131

-50.195 851 Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt -5.652.153 -1.922.016

-51.503 11.932 Periodens ændring i likvide beholdninger -3.131.975 594.347

64.176 12.673 Likvide beholdninger primo 4.005.709 3.411.362

12.673 24.605 Likvide beholdninger ultimo 873.734 4.005.709

Likvide beholdninger sammensættes således:

12.673 24.605 Likvide beholdninger 623.734 266.686

0 0 værdipapirer og aftalekonti 250.000 3.739.023

12.673 24.605 20 Likvide beholdninger i alt ultimo 873.734 4.005.709

Pengestrømsopgørelsen kan ikke alene udledes af regnskabet.


26

årsrapport 2007 - noter

note 1 Anvendt regnskabspraksis

Generelt

Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med international Financial reporting standards

som godkendt af eU og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede

selskaber. Yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter er fastlagt i iFrsbekendtgørelsen

udstedt i henhold til årsregnskabsloven samt af Københavns Fondsbørs.

den anvendte regnskabspraksis er i overensstemmelse med den, der er anvendt i

Årsrapport 2006.

Koncernårsrapporten er baseret på historiske anskaffelsesværdier, med undtagelse

af derivater og andre finansielle instrumenter, finansielle aktiver og gæld vurderet til

dagsværdi via resultatopgørelsen.

selskaberne har valgt at anvende den såkaldte Fair value option i iFrs-reglerne.

det betyder, at samtlige finansielle transaktioner – lån, placeringer og derivater – måles

til dagsværdi, og at ændringer i dagsværdien indgår i resultatopgørelsen.

baggrunden for at vælge Fair value option er, at selskaberne konsekvent anlægger

en porteføljebetragtning i forbindelse med finansforvaltningen. det betyder, at der ikke i

styringen af den finansielle markedsrisiko skelnes mellem for eksempel lån og derivater,

men alene fokuseres på den samlede eksponering.

Fair value optionen er efter selskabernes opfattelse det eneste af de under iFrs tilladte

principper, der reflekterer dette synspunkt, idet de øvrige principper alle medfører

uhensigtsmæssige asymmetrier mellem ellers identiske eksponeringer, afhængigt af om

eksponeringen er etableret i form af lån eller ved anvendelse af derivater.

Årsrapporten er aflagt i dKK. Alle beløb angives hvis intet andet er oplyst i tusinde

danske kr.

For at imødekomme regnskabslæseren er en del af de oplysninger, der kræves ifølge

iFrs, også indeholdt i ledelsesberetningen.

Ny regnskabsregulering

med virkning fra 1. januar 2007 har koncernen implementeret iFrs 7 Finansielle instrumenter:

oplysninger samt iAs 1 (ajourført 2005) Præsentation af årsregnskaber og iAs

32 (ajourført 2005) Finansielle instrumenter: Præsentation. endvidere har koncernen implementeret

iFriC 7-10.

Følgende ændringer til eksisterende og nye standarder samt fortolkningsbidrag er

endnu ikke trådt i kraft og er ikke gældende i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten

for 2007: iAs 1, 23 og 27, iFrs 2, 3 og 8 samt iFriC 11-14. Af disse er kun iFrs 8

og iFriC 11 godkendt af eU. de nye standarder og fortolkningsbidrag vil blive implementeret,

når de træder i kraft.

de pågældende standarder og fortolkningsbidrag forventes ikke at få beløbsmæssig

effekt på opgørelsen af sund & bælt-koncernens resultat, aktiver og forpligtelser samt

egenkapital i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2008, 2009 og 2010, hvor de

træder i kraft.

vigtigste regnskabspraksis

sund & bælt Holding A/s’ ledelse vurderer følgende anvendt regnskabspraksis som de

vigtigste for koncernen:

Generelt om indregning og måling

Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt at fremtidige økonomiske fordele vil

tilflyde koncernen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen,

når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå koncernen, og

forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. ved første indregning måles aktiver og forpligtelser

til kostpris. efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt

regnskabspost nedenfor.

ved indregning og måling tages hensyn til gevinster, tab og risici, der fremkommer, inden

årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.

indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med det er sandsynligt, at de tilfører

selskabet økonomiske fordele. omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening,

herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser, indregnes i resultatopgørelsen.

værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi, indregnes

i resultatopgørelsen.

Tilbageførsler af beløb, der sker som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn, og

som tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen, indregnes tillige i resultatopgørelsen.

Periodisering

der foretages periodisering af alle væsentlige indtægter og omkostninger.

Konsolidering

Koncernregnskabet omfatter moderselskabet sund & bælt Holding A/s og de 100 pct.

ejede dattervirksomheder A/s storebælt, A/s Øresund, sund & bælt Partner A/s og Femern

bælt A/s. i regnskabet indregnes Øresundsbro Konsortiet som et associeret selskab

i forhold til equity metoden med 50 pct., idet der er tale om en fælles ledet virksomhed.

Koncernregnskabet udarbejdes på grundlag af regnskaber for sund & bælt Holding

A/s og dattervirksomhederne ved sammenlægning af regnskabsposter af ensartet karakter.

de regnskaber, der anvendes til brug for konsolideringen, aflægges i overensstemmelse

med koncernens regnskabspraksis.

ved konsolideringen foretages eliminering af interne indtægter og omkostninger og

interne mellemværender.

moderselskabets kapitalandele i dattervirksomheder udlignes mod den hertil svarende

egenkapital.

nystiftede virksomheder indregnes i koncernregnskabet fra stiftelsestidspunktet.

Driftsindtægter

indtægter fra salg af tjenesteydelser indregnes i takt med at ydelserne leveres, og såfremt

indtægter kan opgøres pålideligt og forventes modtaget.

indtægter måles ekskl. moms, afgifter og rabatter i forbindelse med salget.

Andre indtægter indeholder regnskabsposter af sekundær karakter i forhold til virksomhedens

aktiviteter, herunder indtægter fra benyttelse af fiberoptik og telefonkabler.

Nedskrivning af aktiver

materielle, finansielle og immaterielle aktiver testes for tab ved værdiforringelse, når der

er indikation for at den regnskabsmæssige værdi muligvis ikke kan genindvindes. et tab

ved værdiforringelse indregnes med det beløb, hvormed aktivets regnskabsmæssige værdi

overstiger genindvindingsværdien, dvs. den højeste værdi af aktivets nettosalgspris eller

nytteværdi. nytteværdien opgøres til nutidsværdien af det forventede fremtidige cash

flow med anvendelse af en diskonteringsfaktor før skat som afspejler markedets aktuelle

afkastkrav. med henblik på vurdering af værdiforringelse grupperes aktiverne i den mindste

gruppe af aktiver, der frembringer selvstændige identificerbare pengestrømme (pengestrømsfrembringende

enheder).

Tab ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen.

Skat af årets resultat

selskabet er omfattet af de danske regler om tvungen sambeskatning af sund & bælt

koncernens selskaber. datterselskaber indgår i sambeskatningen fra det tidspunkt, hvor

de indgår i konsolideringen i koncernregnskabet, og frem til det tidspunkt, hvor de udgår

fra konsolideringen.


note 1 Anvendt regnskabspraksis (fortsat)

selskabet er administrationsselskab for sambeskatningen og afregner som følge heraf alle

betalinger af selskabsskat med skattemyndighederne.

den aktuelle danske selskabsskat fordeles ved afregning af sambeskatningsbidrag

mellem de sambeskattede selskaber i forhold til disses skattepligtige indkomster. i tilknytning

hertil modtager selskaber med skattemæssigt underskud sambeskatningsbidrag

fra selskaber, der har kunnet anvende dette underskud til nedsættelse af eget skattemæssigt

overskud.

Årets skat, der består af årets aktuelle selskabsskat, årets sambeskatningsbidrag og

ændring i udskudt skat - herunder som følge af ændring i skattesats - indregnes i resultatopgørelsen

med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte i egenkapitalen

med den del, der kan henføres til posteringer direkte i egenkapitalen.

Aktuel skat og udskudt skat

efter sambeskatningsreglerne overtager sund & bælt Holding A/s som administrationsselskab

hæftelsen for datterselskabernes selskabsskatter over for skattemyndighederne i

takt med datterselskabernes betaling af sambeskatningsbidrag.

Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som

beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret for skat af tidligere års skattepligtige

indkomster samt for betalte acontoskatter.

skyldige og tilgodehavende sambeskatningsbidrag indregnes i balancen under mellemværender

med tilknyttede virksomheder.

Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige

forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser. i de

tilfælde, hvor opgørelse af skatteværdien kan foretages efter forskellige beskatningsregler,

måles udskudt skat på grundlag af den af ledelsen planlagte anvendelse af aktivet

henholdsvis afvikling af forpligtelsen.

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige

underskud, indregnes under andre langfristede aktiver med den værdi, hvortil

de forventes at blive anvendt, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved

modregning i udskudte skatteforpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion.

der foretages regulering af udskudt skat vedrørende foretagne elimineringer af urealiserede

koncerninterne avancer og tab.

Finansielle indtægter og omkostninger

Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renter, kursgevinster og -tab vedrørende

værdipapirer, gæld og transaktioner i fremmed valuta. endvidere medtages realiserede

gevinster og tab vedrørende afledte finansielle instrumenter samt op- og nedskrivninger

af finansielle aktiver og passiver opgjort til dagsværdi.

Transaktioner med finansielle instrumenter bogføres på handelsdagen.

Finansielle omkostninger til finansiering af aktiver under opførelse indregnes i kostprisen

for aktiverne.

Finansielle aktiver og forpligtelser

Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil

tilgå selskabet, og aktivets værdi kan måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske

fordele vil fragå koncernen og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. ved første indregning

på handelsdagen måles finansielle aktiver og forpligtelser til kostpris (det modtagne

nettoprovenu) efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. Uanset omfanget

af rentesikring måles alle aktiver og forpligtelser til dagsværdi med løbende resultatføring

af de tilknyttede værdireguleringer. derivater indregnes og måles i balancen til

dagsværdi. Positive og negative dagsværdier indgår i hhv. finansielle aktiver og finansielle

passiver, og modregning (netting) af positive og negative værdier foretages alene, når

noter - årsrapport 2007

virksomheden har ret til og intention om at afregne flere finansielle instrumenter netto.

dagsværdier for derivater opgøres på grundlag af aktuelle markedsdata samt anerkendte

værdiansættelsesmetoder.

Finansielle aktiver og forpligtelser måles til dagsværdi, hvorved der sikres en symmetrisk

behandling af lån og afledte finansielle instrumenter.

Lån med forfald ud over 1 år indgår som langfristet gæld. derivater anvendes aktivt

til at styre den samlede gældsportefølje og regnskabsføres derfor i balancen under hhv.

kortfristede aktiver eller passiver.

Lån indregnes på optagelsestidspunktet til kostpris, der svarer til nutidsværdi af

modtagne nettoprovenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. Alle lån er

klassificeret som finansielle aktiver og passiver indregnet i resultatopgørelsen og måles

efterfølgende til dagsværdi. værdiregulering indregnes løbende i resultatopgørelsen.

dagsværdi for lån beregnes som nutidsværdi med den diskonteringsrente, der vurderes

værende tilgængelig på balancedagen for selskaberne som låntager.

Valutaomregning

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens

kurs. valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagen og betalingsdagen,

indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post.

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i udenlandsk valuta omregnes til

balancedagens kurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for

tilgodehavendets eller gældens opståen eller kursen på foregående balancedag regnskabsføres

i resultatopgørelsen under finansielle poster.

valutakursomregning af finansielle aktiver og passiver indregnet i værdiregulering

og valutakursomregning af debitorer, kreditorer med videre indgår i finansielle omkostninger.

Øvrig regnskabspraksis

Andre driftsindtægter

offentlige tilskud til delvis dækning af afholdte omkostninger indregnes i andre driftsindtægter

i takt med, at de tilskudsberettigede omkostninger afholdes. Herudover indgår

indtægter fra den tyske stat til dækning af undersøgelsesomkostninger.

Andre driftsomkostninger

i andre driftsomkostninger indgår omkostninger, der vedrører den tekniske, trafikale og

kommercielle drift af forbindelserne. det omfatter bl.a. omkostninger til drift og vedligeholdelse

af tekniske anlæg, markedsføring, forsikring, iT, ekstern bistand, kontor- og lokaleomkostninger.

Personaleomkostninger

i personaleomkostninger indgår de samlede omkostninger til medarbejdere, direktion og

bestyrelse. de samlede omkostninger omfatter direkte lønomkostninger, pensionsbetalinger,

kursusomkostninger og andre direkte personalerelaterede omkostninger.

Personaleomkostninger omkostningsføres i den periode som arbejdet er udført. det

samme gælder omkostninger til lønrelaterede skatter, optjent feriegodtgørelse og lignende

omkostninger.

Immaterielle aktiver

immaterielle aktiver indregnes i balancen som et aktiv, når det er sandsynligt at fremtidige

økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles pålideligt.

immaterielle aktiver er på tidspunktet for første indregning målt til kostpris. efterfølgende

måles aktiverne til kostpris med fradrag af foretagne af- og nedskrivninger.

27


28 årsrapport 2007 - noter

note 1 Anvendt regnskabspraksis (fortsat)

Materielle aktiver

materielle aktiver indregnes i balancen som et aktiv, når det er sandsynligt at fremtidige

økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles pålideligt.

materielle aktiver er på tidspunktet for første indregning målt til kostpris. Kostprisen

omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelse indtil

det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. efterfølgende måles aktiverne til kostpris med

fradrag af foretagne af- og nedskrivninger.

værdien af vej- og jernbaneforbindelserne er i anlægsperioden opgjort efter følgende

principper:

• omkostninger til anlæggene baseret på indgåede aftaler og kontrakter er aktiveret

direkte.

• Andre direkte eller indirekte omkostninger er aktiveret som værdi af eget arbejde.

• nettofinansieringsomkostningerne er aktiveret som byggerenter.

væsentlige fremtidige enkeltstående udskiftninger/vedligeholdelsesarbejder betragtes

som separate bestanddele og afskrives over den forventede brugstid. Løbende vedligeholdelsesarbejder

omkostningsføres i takt med omkostningernes afholdelse.

Afskrivninger

Afskrivninger på vej- og jernbaneanlæg er påbegyndt i takt med, at byggeriet er afsluttet

og anlæggene taget i brug. Anlæggene afskrives lineært over den forventede brugstid.

For vej- og jernbaneanlæg over storebælt og Øresunds vejanlæg er der foretaget en

opdeling af anlæggene i bestanddele med ensartede brugstider:

• den primære del af anlæggene omfatter konstruktionerne, som er designet efter en

minimumsbrugstid på 100 år. Afskrivningsperioden udgør for disse dele 100 år.

• mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over brugstider på

20-50 år.

• software og elektriske installationer afskrives over brugstider på 10-20 år.

• jernbaneanlæggenes tekniske installationer afskrives over 25 år.

jernbaneanlægget i A/s Øresund afskrives over en brugstid på 100 år. der er ikke foretaget

en differentiering af afskrivningsperioden, da banedanmark er økonomisk ansvarlig

for dette anlægs vedligehold og for normale reinvesteringer.

Øvrige aktiver optages til kostpris og afskrives som følger:

Administrative iT-systemer og programmer 0-5 år

indretning af lejede lokaler, lejemålenes løbetid, dog max. 5 år

driftsmidler og inventar 5 år

Havneanlæg og bygninger på havne 25 år

bygninger til brug for drift 25 år

Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen som en særskilt post.

Afskrivningsmetode og brugstid revurderes årligt og ændres, hvis der er sket en væsentlig

ændring i forhold eller forventninger. ved ændring i afskrivningsperioden indregnes

virkningen fremadrettet som en ændring i regnskabsmæssigt skøn.

scrapværdier er under hensyntagen til de forventede brugstider fastsat til 0 kr.

Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle aktiver opgøres som forskellen

mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi

på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under andre

driftsomkostninger.

Kapitalandele i dattervirksomheder

Kapitalandele i dattervirksomheder måles til kostpris eller lavere genindvindingsværdi.

Kapitalandel i fælles ledet virksomhed

Kapitalandel i fælles ledet virksomhed måles i balancen efter equity metoden.

Værdipapirer

børsnoterede værdipapirer, indregnes under omsætningsaktiver fra handelsdagen og måles

til dagsværdi på balancedagen. beholdninger af egne udstedte obligationer modregnes

i tilsvarende udstedte, egne obligationslån.

Tilgodehavender fra salg

Tilgodehavender fra salg måles til amortiseret kostpris. Tilgodehavender fra salg omfatter

kundetilgodehavender og mellemværender med betalingskortselskaber. der foretages

nedskrivning til imødegåelse af tab. Tilgodehavender omfatter også vedhængende renter

vedrørende aktiver og betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Øvrige tilgodehavender

Tilgodehavender måles til nutidsværdien af de beløb, der forventes modtaget.

Periodeafgrænsningsposter, aktiver

Periodeafgrænsningsposter, der indregnes under aktiver, omfatter betalte omkostninger

vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Likvide beholdninger

Likvide beholdninger omfatter kontante beholdninger og korte bankindeståender samt

værdipapirer med en restløbetid, på anskaffelsestidspunktet, under 3 måneder, og som

uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelige

risici for værdiændringer.

Pensionsforpligtelser

Koncernen har indgået pensionsaftaler og lignende aftaler med koncernens ansatte.

bidragsbaserede pensionsordninger indregnes i resultatopgørelsen i den periode, de

optjenes, og skyldige indbetalinger medtages i balancen under anden gæld.

Periodeafgrænsningsposter, forpligtelser

Periodeafgrænsningsposter, indregnet under forpligtelser, omfatter modtagne betalinger

vedrørende indtægter i de efterfølgende år.


note 1 Anvendt regnskabspraksis (fortsat)

Pengestrømsopgørelsen

Pengestrømsopgørelsen for koncernen er opstillet efter den indirekte metode med udgangspunkt

i posterne i årets resultatopgørelse. Koncernens pengestrømsopgørelse viser

pengestrømme for året, årets forskydning i likvide reserver samt koncernens likvide reserver

ved årets begyndelse og slutning.

Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat reguleret for ikke likvide

resultatposter, betalte finansielle poster, beregnede selskabsskatter samt ændring i

driftskapitalen. driftskapitalen omfatter de driftsrelaterede balanceposter under omsætningsaktiver

og kortfristet gæld.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter køb og salg af immaterielle, materielle

og finansielle aktiver.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter låntagning, afdrag på gæld samt

finansieringsposter, herunder ikke likvide reguleringer af selskabets finansielle aktiver og

passiver, der indgår som særskilt post i pengestrømsopgørelsen.

Uudnyttede kreditfaciliteter indgår ikke i pengestrømsopgørelsen.

Nøgletal

nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med den danske Finansanalytikerforenings

”Anbefalinger og nøgletal 2005”.

De i hoved- og nøgletalsoversigten anførte nøgletal er beregnet således:

Overskudsgrad: resultat af primær drift fratrukket andre indtægter

i procent af omsætningen.

Afkastningsgrad: resultat af primær drift fratrukket andre indtægter

i procent af de samlede aktiver.

Anlæggenes afkast: resultat af primær drift fratrukket andre indtægter

i procent af investeringen i vej- og jernbaneanlæg.

noter - årsrapport 2007

29


30 årsrapport 2007 - noter

note 2 væsentlige regnskabsmæssige estimater og skøn

ved opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræves

skøn over, hvorledes fremtidige begivenheder påvirker værdien af disse aktiver og for-

pligtelser på balancedagen. skøn, der er væsentlige for regnskabsaflæggelsen, foretages

blandt andet ved opgørelse af af- og nedskrivninger af vej- og jernbaneanlæg og beregning

af dagsværdi for visse finansielle aktiver og forpligtelser.

Afskrivning af vej- og jernbaneanlæg er baseret på en vurdering af anlæggene i hovedbestanddele

og deres brugstid. en forandring heri vil medføre en væsentlig påvirkning

af resultatet, men har ingen betydning for pengestrømme og tilbagebetalingstiden.

For visse finansielle aktiver og forpligtelser sker et skøn af forventet fremtidig inflation

ved beregning af dagsværdi. beregning af tilbagebetalingstid for gælden er et væsentligt

skøn, se note 24 rentabilitet.

ved beregning af relevante nøgletal og økonomiske forudsætninger har selskabet

estimeret følgende væsentlige parametre der indgår i beregningerne.

note 3 segmentoplysninger

ifølge iAs 14 (iFrs) skal der gives oplysninger om indtægter, omkostninger, aktiver og

passiver mm. pr. segment. en segmentopdeling af resultatopgørelse og balance foretages

med henblik på opdeling af indtjening, indtjeningsgrundlag og risici.

det er koncernens vurdering, at der ikke kan foretages en fuldstændig opdeling af

koncernens resultatopgørelse og balance, idet en betydelig andel af de nævnte poster

vedrører fællesaktiviteter, som ikke meningsfyldt kan fordeles på segmenter.

Ledelsen har i stedet vurderet, at en del af resultatopgørelsen kan opdeles i primære

aktiviteter. opdelingen er vist i ledelsesberetningen.

Tilbagebetalingstid:

• realrenteforudsætninger

• renteudvikling

• Trafikvækst

• inflation

• reinvesteringer

• driftsomkostninger

nedskrivningsbehov (impairmenttest):

• diskonteringsrente

• Trafikvækst

• inflation

• Kapitalafkastkrav

• Terminalværdi

• beta (aktivets risiko i forhold til generel markedsrisiko)

• Aktivitetsrisiko i forhold til generel markedsrisiko

• driftsomkostninger


note 4 driftsindtægter

driftsindtægter omfatter indtægter fra vej- og jernbaneanlæg og havneafgifter for brug

af havneanlæg. indtægterne måles ekskl. moms, afgifter og rabatter i forbindelse med

salget.

indtægter fra vejanlæg omfatter takster, der opkræves kontant ved passage af anlægget

eller efterfølgende fakturering, samt indtægter fra salg af forudbetalte ture. Forudbetalte

ture indtægtsføres i takt med at de forbruges.

Driftsindtægter specificeres således:

noter - årsrapport 2007

indtægter fra jernbaneanlæg omfatter vederlag fra banedanmark for benyttelse af jernbaneanlæggene.

Taksterne og jernbanevederlagenes størrelse er fastsat af Transportministeren.

Andre indtægter indeholder regnskabsposter af sekundær karakter i forhold til koncernens

aktiviteter, herunder indtægter fra benyttelse af fiberoptik og telefonkabler.

31

(DKK 1.000)

Specifikation af indtægter i 2007, Sund & Bælt koncernen (DKK 1.000)

A/S A/S Øvrige

Storebælt Øresund selskaber I alt

indtægter fra vejanlæg 2.331.012 0 0 2.331.012

indtægter fra jernbaneanlæg 695.600 93.000 0 788.600

indtægter fra havneanlæg 18.995 0 0 18.995

Andre indtægter 4.603 1.354 6.690 12.647

Indtægter i alt 3.050.210 94.354 6.690 3.151.254

Specifikation af indtægter i 2006, Sund & Bælt koncernen (DKK 1.000)

A/S A/S Øvrige

Storebælt Øresund selskaber I alt

indtægter fra vejanlæg 2.138.182 0 0 2.138.182

indtægter fra jernbaneanlæg 695.200 91.400 0 786.600

indtægter fra havneanlæg 17.200 0 0 17.200

Andre indtægter 3.056 1.329 5.897 10.282

Indtægter i alt 2.853.638 92.729 5.897 2.952.264

driftsindtægter i sund & bælt Holding A/s udgør modtagne vederlag fra

dattervirksomheder.

Andre driftsindtægter udgør 4.412 t.kr. (i 2006 4.199 t.kr.) og omfatter eU tilskud til

dækning af omkostninger i Femern bælt A/s.


32 årsrapport 2007 - noter

note 5 Andre driftsomkostninger

Under andre driftsomkostninger indgår omkostninger, som vedrører den tekniske,

trafikale og kommercielle drift af forbindelserne. dette omhandler eksempelvis drift og

vedligeholdelse af tekniske anlæg, markedsføringsomkostninger, forsikringer, ekstern

bistand, iT, lokaleomkostninger og kontorholdsomkostninger.

Revisionshonorarer specificeres således:

Revisionshonorar for 2007 (DKK 1.000)

Sund & Bælt Holding A/S Sund & Bælt koncernen

Revision Andet Revisionshonorar for 2007 specificeres således: Revision Andet

426 114 KPmG C.jespersen 1.549 394

40 0 Grant Thornton 223 34

466 114 Revionshonorarer i alt 1.772 428

Revisionshonorar for 2006 (DKK 1.000)

Sund & Bælt Holding A/S Sund & Bælt koncernen

Revision Andet Revisionshonorar for 2006 specificeres således: Revision Andet

376 309 KPmG C.jespersen 1.499 766

39 0 Grant Thornton 212 17

415 309 Revionshonorarer i alt 1.711 783

i resultatopgørelsen er indregnet forudbetalt lokaleleje, der anses for operationel leasing.

opsigeligheden for operationelle leasingydelser er som følger:

4.085 4.208 0-1 år 6.051 5.875

4.085 4.208 6.051 5.875

note 6 Personaleomkostninger

i personaleomkostninger indgår de samlede omkostninger til medarbejdere, ledelse

og bestyrelse. Personaleomkostninger omfatter direkte lønomkostninger, pensionsindbetalinger,

uddannelse og andre direkte personaleomkostninger.


note 6 Personaleomkostninger (fortsat)

noter - årsrapport 2007

Sund & Bælt Holding A/S Sund & Bælt koncernen

2007

2006 2007 2007 2006

42.602 48.606 Løn og vederlag 54.251 46.996

4.010 4.461 Pensionsbidrag 5.234 4.517

575 694 social sikring 727 597

2.359 2.886 Øvrige personaleomkostninger 3.358 2.589

49.546 56.647 Personaleomkostninger i alt 63.570 54.699

82 95 Gennemsnitlig antal ansatte 100 87

87 114 Antal ansatte ultimo 119 92

33

(DKK 1.000)

Vederlag til direktionen (DKK 1.000)

Ikke

monetære

Fast løn Pensioner ydelser I alt

Leo Larsen 1.897 316 3 2.216

Øvrige direktion (4 personer) 4.175 306 260 4.741

I alt 6.072 622 263 6.957

2006

Leo Larsen 1.770 304 3 2.077

Øvrige direktion (4 personer) 3.982 299 277 4.558

I alt 5.752 603 280 6.635

Vederlag til bestyrelsen (DKK 1.000)

2007 Vederlag 2006 Vederlag

jens Kampmann (formand) 250 jens Kampmann (formand) 218

Henning Kruse Petersen (næstformand) 188 Henning Kruse Petersen (næstformand) 164

Pernille sams 125 Pernille sams 109

Carsten Koch 125 Carsten Koch 109

Helle dragsbæk 125 jørn johansen 109

Leif bentzen 1/10-31/12 2007 31 Helle dragsbæk 109

jørn johansen 1/1-30/9 2007 94

I alt 938 I alt 818

For den administrerende direktør er der i tilfælde af opsigelse fra selskabets side indgået aftale om en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 12 måneders løn ekskl. pension.

der forefindes hverken incitamentsaflønning eller bonusordning for direktion og bestyrelse.

Key management personel, som omfatter bestyrelse og direktion, aflønnes som vist ovenfor.


34 årsrapport 2007 - noter

note 7 skat

(DKK 1.000)

Sund & Bælt Holding A/S Sund & Bælt koncernen

2006 2007 2007 2006

-4.110 -4.070 Aktuel skat 0 0

112 -106 Udskudt skat -628.891 -314.218

-3.998 -4.176 I alt -628.891 -314.218

Skat af årets resultat sammensættes således:

-3.912 -3.839 beregnet 25/28 pct. skat af årets resultat -414.372 -565.075

0 -311 ændret skatteprocent fra 28 pct. til 25 pct. -199.748 0

0 0 værdiregulering af udskudt skatteaktiv 0 250.880

0 -26 Andre reguleringer -14.771 -23

-3.998 -4.176 I alt -628.891 -314.218

27,2 pct. 27,2 pct. Effektiv skatteprocent 37,9 pct. 15,6 pct.

note 8 software

Administrative edb systemer og programmer afskrives lineært over den forventede brugstid, hvilket maksimalt er 5 år.

(DKK 1.000)

Sund & Bælt Holding A/S Sund & Bælt koncernen

2006 2007 2007 2006

4.198 4.198 Anskaffelsesværdi primo 17.825 11.102

0 0 Årets tilgang 7.177 6.921

0 -3.543 Året afgang -4.300 -198

4.198 655 Anskaffelsesværdi ultimo 20.702 17.825

3.782 3.913 Afskrivninger primo 7.160 5.418

131 132 Årets tilgang 4.757 1.940

0 -3.543 Året afgang -4.300 -198

3.913 502 Afskrivninger ultimo 7.617 7.160

Vederlag 285 til bestyrelsen 153 Saldo ultimo 13.085 (DKK 10.665

1.000)


note 9 vej- og jernbaneanlæg

Afskrivninger på vej- og jernbaneanlæg er påbegyndt i takt med, at byggeriet er afslut-

tet og anlæggene taget i brug. Anlæggene afskrives lineært over den forventede brugstid.

For vej- og jernbaneanlæg over storebælt og Øresunds vejanlæg er der foretaget en

opdeling af anlæggene i bestanddele med ensartede brugstider:

• den primære del af anlæggene omfatter konstruktionerne, som er designet efter en

minimumsbrugstid på 100 år. Afskrivningsperioden udgør for disse dele 100 år.

• mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over brugstider på

20-50 år.

• jernbaneanlæggenes tekniske installationer afskrives over 25 år.

• software og elektriske installationer afskrives over brugstider på 10-20 år.

noter - årsrapport 2007

jernbaneanlæg i A/s Øresund afskrives over en brugstid på 100 år. der er ikke foretaget

en differentiering af afskrivningsperioden, da banedanmark er økonomisk ansvarlig for

dette anlægs vedligehold og for normale reinvesteringer.

35

(DKK 1.000)

Direkte Finansie-

aktiverede Værdi af ringsom-

omkost- eget kostninger

Sund & Bælt koncernen ninger arbejde (netto) I alt 2007 I alt 2006

Anskaffelsesværdi primo 31.392.484 1.562.915 10.085.098 43.040.497 43.015.149

Årets tilgang 49.460 0 0 49.460 26.655

Året afgang 0 0 0 0 -1.307

Anskaffelsesværdi ultimo 31.441.944 1.562.915 10.085.098 43.089.957 43.040.497

Afskrivninger primo 4.016.791 168.630 1.152.467 5.337.888 4.415.008

Årets tilgang 528.376 24.489 177.083 783.948 922.880

Året afgang 0 0 0 0 0

Afskrivninger ultimo 4.599.167 193.119 1.329.550 6.121.836 5.337.888

Saldo ultimo 26.842.777 1.369.796 8.755.548 36.968.121 37.702.609


36 årsrapport 2007 - noter

note 10 Havneanlæg

Havneanlæg afskrives lineært over en forventet brugstid på 25 år.

(DKK 1.000)

Sund & Bælt koncernen 2007 2006

Anskaffelsesværdi primo 265.884 228.870

Årets tilgang 2.749 37.014

Året afgang 0 0

Anskaffelsesværdi ultimo 268.633 265.884

Afskrivninger primo 7.838 40

Årets tilgang 8.693 7.798

Året afgang 0 0

Afskrivninger ultimo 16.531 7.838

Saldo ultimo 252.102 258.046

note 11 Øvrige materielle aktiver

bygninger afskrives lineært over den forventede brugstid på 25 år.

driftsmidler og inventar afskrives linieært over den forventede brugstid på 5 år.

indretning af lejede lokaler afskrives over lejeaftalens løbetid, dog maks. 5 år.

(DKK 1.000)

Grunde og Drifts- Indretning Driftsmidler

bygninger midler af lejede og andre

Sund & Bælt koncernen 2007 og inventar lokaler anlæg 2007

Anskaffelsesværdi primo 58.504 84.744 1.926 86.670

Årets tilgang 10.014 28.238 0 28.238

Året afgang 0 -27.828 -199 -28.027

Anskaffelsesværdi ultimo 68.518 85.154 1.727 86.881

Afskrivninger primo 19.201 44.680 1.563 46.243

Årets tilgang 2.649 9.350 89 9.439

Året afgang 0 -27.422 -199 -27.621

Afskrivninger ultimo 21.850 26.608 1.453 28.061

Saldo ultimo 46.668 58.546 274 58.820

Kontant ejendomsværdi udgør pr. 1. januar 15.450

bogført værdi af vurderede ejendomme 12.161


note 11 Øvrige materielle aktiver (fortsat)

note 12 Øvrige materielle aktiver

noter - årsrapport 2007

37

(DKK 1.000)

Grunde og Drifts- Indretning Driftsmidler

bygninger midler af lejede og andre

Sund & Bælt koncernen 2006 og inventar lokaler anlæg 2006

Anskaffelsesværdi primo 58.504 85.365 1.632 86.997

Årets tilgang 0 4.876 294 5.170

Året afgang 0 -5.497 0 -5.497

Anskaffelsesværdi ultimo 58.504 84.744 1.926 86.670

Afskrivninger primo 16.861 42.247 1.492 43.739

Årets tilgang 2.340 7.709 71 7.780

Året afgang 0 -5.276 0 -5.276

Afskrivninger ultimo 19.201 44.680 1.563 46.243

Saldo ultimo 39.303 40.064 363 40.427

Kontant ejendomsværdi udgør pr. 1. januar 10.600

bogført værdi af vurderede ejendomme 6.193

(DKK 1.000)

driftsmidler og inventar afskrives linieært over den forventede brugstid på 5 år.

indretning af lejede lokaler afskrives over lejeaftalens løbetid, dog maks. 5 år.

Drifts- Indretning

midler af lejede

Sund & Bælt Holding A/S og inventar lokaler I alt 2007

Anskaffelsesværdi primo 3.421 1.288 4.709

Årets tilgang 1.562 0 1.562

Året afgang -1.629 0 -1.629

Anskaffelsesværdi ultimo 3.354 1.288 4.642

Afskrivninger primo 2.011 1.288 3.299

Årets tilgang 620 0 620

Året afgang -1.293 0 -1.293

Afskrivninger ultimo 1.338 1.288 2.626

Saldo ultimo 2.016 0 2.016


38 årsrapport 2007 - noter

note 12 Øvrige materielle aktiver (fortsat)

(DKK 1.000)

maskiner og inventar afskrives over 5 år.

indretning af lejede lokaler afskrives over lejeaftalens løbetid, dog maks. 5 år.

Drifts- Indretning

midler af lejede

Sund & Bælt Holding A/S og inventar lokaler I alt 2006

Anskaffelsesværdi primo 4.223 1.288 5.511

Årets tilgang 200 0 200

Året afgang -1.002 0 -1.002

Anskaffelsesværdi ultimo 3.421 1.288 4.709

Afskrivninger primo 2.378 1.288 3.666

Årets tilgang 541 0 541

Året afgang -908 0 -908

Afskrivninger ultimo 2.011 1.288 3.299

Saldo ultimo 1.410 0 1.410

note 13 Udskudt skat

i henhold til Lov om sund & bælt Holding gælder specielle underskudsfremførselsregler

for A/s storebælt og A/s Øresund forårsaget af de lange anlægsperioder. Fremførselsreglerne

medfører, at selskaberne ikke kommer til at svare skat i en årrække.

(DKK 1.000)

Sund & Bælt Holding A/S Sund & Bælt koncernen

2006 2007 2007 2006

2.793 2.904 saldo primo 1.864.312 2.178.530

111 205 Årets udskudte skat -429.143 -565.076

0 -311 ændret skatteprocent fra 28 pct. til 25 pct. -199.749 0

0 0 værdiregulering af udskudt skatteaktiv 0 250.880

0 0 Andre reguleringer 0 -22

2.904 2.798 Saldo ultimo 1.235.420 1.864.312

Udskudt skat vedrører:

2.904 2.798 immaterielle og materielle aktiver -1.133.869 -1.496.820

0 0 materielle aktiver i Øresundsbro Konsortiet -178.992 -231.580

0 0 skattemæssige underskud 2.548.281 3.592.712

2.904 2.798 I alt 1.235.420 1.864.312

0 0 værdiregulering af udskudt skatteaktiv 0 0

2.904 2.798 I alt 1.235.420 1.864.312

som følge af regnskabsmæssig aktivering af finansieringsomkostningerne i anlægsperioden

i A/s storebælt og A/s Øresund er den regnskabsmæssige værdi af anlæg højere end

den skattemæssige værdi.


note 13 Udskudt skat (fortsat)

noter - årsrapport 2007

Forskelle i årets løb (DKK 1.000)

Indregnet Indregnet

i årets i årets

Primo resultat Ultimo resultat Ultimo

Sund & Bælt koncernen 2006 2006 2006 2007 2007

immaterielle og materielle aktiver -1.761.427 264.613 -1.496.814 362.950 -1.133.864

materielle aktiver i Øresundsbro Konsortiet -277.413 45.833 -231.580 52.588 -178.992

skattemæssige underskud 4.468.250 -875.544 3.592.706 -1.044.430 2.548.276

I alt 2.429.410 -565.098 1.864.312 -628.892 1.235.420

værdiregulering af udskudt skatteaktiv -250.880 250.880 0 0 0

I alt -250.880 250.880 0 0 0

Udskudt skat i alt 2.178.530 -314.218 1.864.312 -628.892 1.235.420

Forskelle i årets løb (DKK 1.000)

Indregnet Indregnet

i årets i årets

Primo resultat Ultimo resultat Ultimo

Sund & Bælt Holding A/S 2006 2006 2006 2007 2007

immaterielle og materielle aktiver 2.793 111 2.904 -106 2.798

I alt 2.793 111 2.904 -106 2.798

note 14 Kapitalandele i dattervirksomheder

Kapitalandele i dattervirksomheder er værdiansat til kostpris.

39

(DKK 1.000)

2007 2006

Anskaffelsesværdi primo 415.000 415.000

Årets kapitalindskud 0 0

Anskaffelsesværdi ultimo 415.000 415.000

Bogført værdi ultimo 415.000 415.000


40 årsrapport 2007 - noter

note 14 Kapitalandele i dattervirksomheder (fortsat)

(DKK 1.000)

Selskabs- Egenkapital Egenkapital

Hjemsted Ejerandel kapital primo Resultat ultimo

A/s storebælt København 100 pct. 355.000 -1.081.496 1.000.927 -80.569

A/s Øresund København 100 pct. 5.000 -3.058.594 17.855 -3.040.739

Femern bælt A/s København 100 pct. 10.000 46.897 -2.015 44.882

sund & bælt Partner A/s København 100 pct. 5.000 7.987 653 8.640

I alt 375.000 -4.085.206 1.017.420 -3.067.786

note 15 Kapitalandel i fælles ledet virksomhed

(DKK 1.000)

Sund & Bælt koncernen

2007 2006

værdi af kapitalandel primo -1.108.208 -1.392.858

Andel af årets resultat 259.136 284.650

Kapitalandel ultimo -849.072 -1.108.208

overført til hensættelser primo 1.108.208 1.392.858

Årets overførsel -259.136 -284.650

Overført til hensættelser ultimo 849.072 1.108.208

Værdi af kapitalandel ultimo 0 0

Årets resultat i Øresundsbro Konsortiet udgør et overskud på 518 mio. kr.

Hovedtal fra fælles ledet virksomhed (DKK mio.)

2007 2006

Kortfristede aktiver 1.915 2.909

Langfristede aktiver 17.511 17.787

egenkapital -1.698 -2.216

Kortfristede forpligtelser 3.031 2.904

Langfristede forpligtelser 18.094 20.008

driftsindtægter 1.379 1.251

driftsomkostninger og afskrivninger -641 -605

Finansielle poster -827 -759

værdiregulering 608 682

Resultat 518 569


note 16 Finansielle poster

Finansielle indtægter og finansielle omkostninger omfatter udelukkende den nominelle

rente, hvorimod overkurser og underkurser indgår i værdireguleringen. værdireguleringer

indeholder realiserede og urealiserede gevinster og tab ved dagsværdiregulering for poster

der vurderes til dagsværdi over resultatopgørelsen inklusive realiserede og urealise-

noter - årsrapport 2007

41

(DKK 1.000)

Sund & Bælt Holding A/S Sund & Bælt koncernen

2006 2007 2007 2006

Finansielle indtægter

1.761 3.090 renteindtægter, værdipapirer, banker m.v. 118.949 126.002

1.761 3.090 Finansielle indtægter i alt 118.949 126.002

Finansielle omkostninger

-1.594 -2.239 renteomkostninger, lån -2.115.598 -2.080.233

0 0 renteindtægter, finansielle instrumenter 210.090 176.120

0 0 Øvrige finansielle poster, netto 1.499 1.565

-1.594 -2.239 Finansielle omkostninger i alt -1.904.009 -1.902.548

167 851 Nettofinansieringsomkostninger -1.785.060 -1.776.546

Værdireguleringer, netto

rede valutakursgevinster og tab vedrørende værdipapirer, gæld og derivater. beregning

af dagsværdi sker ved tilbagediskontering af fremtidige cashflow for samtlige finansielle

aktiver og passiver.

0 0 - værdipapirer -207 2.603

0 0 - Lån 1.463.773 3.096.589

0 0 - valuta- og renteswaps -107.759 -1.240.365

0 0 - renteoptioner -112.703 20.560

0 0 - valutaoptioner 3.754 4.036

3 0 - Andre værdireguleringer 0 3

3 0 Værdireguleringer netto 1.246.858 1.883.426

170 851 Finansielle poster i alt -538.202 106.880

i renteomkostninger indgår provision til den danske stat på 63,3 mio. kr. (i 2006 udgjorde

provisionen 67,7 mio. kr.).

Koncernen indregner finansielle aktiver og forpligtigelser til dagsværdi over resultatopgørelsen,

og det indebærer, at nettofinansieringsomkostningerne opgøres på baggrund

af de periodiserende kuponrenter samt kendte inflationsopskrivninger, mens

amortisering af over-/underkurser og præmier samt fremtidige inflationsopskrivninger

implicit indgår i opgørelsen af værdireguleringer.

i opgørelsen af de løbende nettorenteomkostninger forbundet med finansiering af

anlæggene er det hensigtsmæssigt at skelne mellem omkostninger, der har en likviditetsmæssig

påvirkning af resultatet samt finansielle omkostninger, der indregnes som værdireguleringer

afledt af udviklingen i de generelle markedsrenter.

i noten reformuleres de finansielle poster i resultatopgørelsen, og over-/underkurser

samt præmier indregnes her på baggrund af amortiseret kost princippet. Amortiseringen

bliver henregnet til periodens nettofinansieringsomkostninger, og periodens værdireguleringer

opdeles i realiserede og urealiserede værdireguleringer. de samlede finansielle

poster er uforandret sammenholdt med resultatopgørelsen, men fordelingen mellem de

anførte resultatposter er ændret.


42 årsrapport 2007 - noter

note 16 Finansielle poster (fortsat)

Reformulering af de finansielle poster (DKK mio.)

Sund & Bælt koncernen Sund & Bælt koncernen

2007 2006

nettofinansieringsomkostninger jf. resultatopgørelse -1.785,1 -1.776,5

Amortisering af over-/underkurser mv. -32,8 34,5

Justeret nettofinansieringsomkostning -32,8 -1.817,9 34,5 -1.742,0

Terminstillæg 0,5 -2,2

værdireguleringer valuta -9,2 23,3

Amortisering af valutaoptionspræmier 3,3 4,3

Justeret nettofinansieringsomkostning inkl. valuta -5,4 -1.823,3 25,4 -1.716,6

værdireguleringer realiseret -10,9 -14,2

Total justeret nettofinansieringsomkostning -10,9 -1.834,2 -14,2 -1.730,8

værdireguleringer jf. resultatopgørelse 1.246,9 1.883,4

justeringer 49,1 -45,7

Justeret værdiregulering netto 49,1 1.296,0 -45,7 1.837,7

Finansielle poster i alt -538,2 106,9

note 17 Tilgodehavender

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser indeholder tilgodehavender fra kunder og

mellemværende med betalingskortselskaber. betalingskortselskaberne repræsenterer ca.

18 pct. af totale tilgodehavender fra salg pr. den 31. december 2007. Pr. den 31. december

2007 indgik der i de samlede kundetilgodehavender på 305 mio. kr. reservation for

usikre tilgodehavender med 3,5 mio. kr., hvilket dermed udgør den beregnede risiko for

kundetab. den bogførte værdi af tilgodehavender repræsenterer dermed den forventede

realiserbare værdi.

Tilgodehavender omfatter også vedhængende renter vedrørende aktiver, tilgodehavender

hos tilknyttede virksomheder og andre tilgodehavender.

(DKK 1.000)

Sund & Bælt Holding A/S Sund & Bælt koncernen

2006 2007 2007 2006

582 753 Fra salg og tjenesteydelser 304.881 200.441

0 0 vedhængende renter finansielle instrumenter (se note 23) 805.027 773.631

427 36 Andre tilgodehavender 14.461 19.388

1.009 789 1.124.369 993.460

Vedhængende renter

0 0 renteswaps 302.464 250.208

0 0 valutaswaps 489.155 499.291

0 0 strukturede swaps 11.080 0

0 0 deposits og værdipapirer 2.328 24.132

0 0 Vedhængende renter i alt 805.027 773.631


note 18 derivater

noter - årsrapport 2007

43

(DKK 1.000)

Finansielle aktiver og passiver til dagsværdi er indregnet i resultatopgørelsen Sund & Bælt koncernen Sund & Bælt koncernen

2007 2007 2006 2006

Aktiver Passiver Aktiver Passiver

renteswaps 821.192 -1.023.024 688.884 -746.192

valutaswaps 1.086.451 -1.854.429 1.275.878 -1.788.847

valutaterminer 1.298 -11.203 2.692 -13.696

renteoptioner 71.034 -28.690 73.731 -128.742

valutaoptioner 0 -290 0 -693

Derivater i alt 1.979.975 -2.917.636 2.041.185 -2.678.170

note 19 Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

(DKK 1.000)

Sund & Bælt Holding A/S Sund & Bælt koncernen

2006 2007 2007 2006

1.548 743 Forudbetalt lokaleleje 1.133 2.356

12.065 14.295 Forudbetalte forsikringspræmier 14.295 12.065

13 0 Forudbetalte omkostninger 1.070 367

13.626 15.038 Periodeafgrænsningsposter i alt 16.498 14.788

note 20 Likvide beholdninger

(DKK 1.000)

Sund & Bælt Holding A/S Sund & Bælt koncernen

2006 2007 2007 2006

12.673 24.605 Likvide beholdninger 623.734 266.686

0 0 Aftalekonti 250.000 3.739.023

12.673 24.605 Likvide beholdninger i alt 873.734 4.005.709

3,48 4,30 Effektiv rente, pct. (årsgennemsnit) 4,30 3,48


44 årsrapport 2007 - noter

note 21 egenkapital

Aktiekapitalen i sund & bælt Holding A/s omfatter 3.550.000 stk. á nominelt 100 kr.

Hele aktiekapitalen ejes af den danske stat. Aktiekapitalen er uændret siden 1992.

(DKK 1.000)

Sund & Bælt Holding A/S Sund & Bælt koncernen

2006 2007 2007 2006

355.000 355.000 Aktiekapital 355.000 355.000

54.363 64.336 overført resultat primo -4.435.870 -6.139.778

9.973 11.181 Årets resultat 1.028.601 1.703.908

64.336 75.517 Overført resultat ultimo -3.407.269 -4.435.870

419.336 430.517 Egenkapital ultimo -3.052.269 -4.080.870

Kapitalstyring

bestyrelsen vurderer regelmæssigt behovet for tilpasning af kapitalstrukturen, herunder behovet for likvide beholdninger, kreditfaciliteter og egenkapital.

note 22 nettogæld

Nettogæld fordelt på valuta (DKK 1.000)

Øvrige

EUR DKK valutaer Nettogæld

Likvide beholdninger 0 873.733 0 873.733

obligationslån og gæld til kreditinstitutter -7.630.918 -16.739.300 -15.757.020 -40.127.238

valuta- og renteswaps -10.580.521 -5.957.089 15.567.800 -969.810

valutaterminer -1.217.313 1.008.811 198.596 -9.906

renteoptioner 38.682 3.662 0 42.344

valutaoptioner -232 -58 0 -290

Periodiserede renter -466.370 -198.368 -14.793 -679.531

I alt (note 17, 18, 20, 22, 25) -19.856.672 -21.008.609 -5.417 -40.870.697

Øvrige valutaer (DKK 1.000)

SGD USD JPY NOK GBP AUD SEK CAD CHF I alt

obligationslån og

gæld til kreditinstitutter -25 -1.873.587 -2.231.424 -9.617.351 -977.660 49.033 -577.519 -528.761 273 -15.757.020

valuta- og renteswaps 0 1.725.248 2.189.808 9.617.335 984.018 -48.997 577.837 528.760 -6.208 15.567.800

valutaterminer 0 153.748 44.848 0 0 0 0 0 0 198.596

Periodiserede renter 0 -13.387 -309 0 0 0 0 0 -1.097 -14.793

I alt -25 -7.978 2.923 -16 6.358 36 317 0 -7.032 -5.417


note 22 nettogæld (fortsat)

noter - årsrapport 2007

Nettogæld fordelt på valuta (DKK 1.000)

nedentående poster indgår i forrige tabel, nettogæld fordelt på valuta: Derivater, Derivater, Derivater,

aktiver passiver i alt

valuta- og renteswaps 1.907.643 -2.877.453 -969.810

valutaterminer 1.298 -11.203 -9.906

renteoptioner 71.034 -28.690 42.344

valutaoptioner 0 -290 -290

I alt (note 18) 1.979.975 -2.917.636 -937.661

Periodiserede renter (DKK 1.000)

45

Tilgode-

havender Anden gæld I alt

Lån 0 -653.433 -653.433

valuta- og renteswaps 791.620 -831.126 -39.506

strukturede swaps 11.080 0 11.080

deposits og værdipapirer 2.328 0 2.328

I alt (note 17, 25) 805.027 -1.484.558 -679.531


46 årsrapport 2007 - noter

note 23 Finansiel risikostyring

Finansiering

Finansforvaltningen i selskaberne sker inden for rammer, fastsat af selskabernes bestyrelse

samt retningslinier fra Finansministeriet. bestyrelsen fastlægger dels en overordnet

finanspolicy og dels en årlig finansstrategi, der bl.a. regulerer det enkelte års låneoptagelse

og sætter rammer for selskabernes valuta- og renteeksponering.

den overordnede målsætning for finansforvaltningen er at opnå de lavest mulige

finansomkostninger for projekterne over hele deres brugstid under hensynstagen til et

acceptabelt og af bestyrelsen anerkendt risikoniveau. selskaberne er underlagt de samme

typer af finansielle risici som andre virksomheder, men har som følge af projekternes

karakter en meget lang tidshorisont. det betyder, at finansomkostninger og finansielle

risici vurderes i et langsigtet perspektiv, hvorimod kortsigtede resultatudsving tillægges

mindre betydning.

i det følgende beskrives selskabernes låntagning i 2007 samt de væsentligste finansielle

risici.

Låntagning

Alle lån og øvrige finansielle instrumenter, der anvendes af selskaberne, er garanteret af

den danske stat. det betyder, at selskaberne generelt kan opnå vilkår i kapitalmarkedet,

der er sammenlignelige med statens vilkår, også selvom selskaberne ikke har en selvstændig

kreditvurdering fra de internationale kreditvurderingsbureauer. Herudover har

selskaberne siden 2002 haft mulighed for at optage genudlån i nationalbanken. Herved

forstås et direkte lån fra nationalbanken på vegne af staten til selskaberne, baseret på en

konkret statsobligation og med samme vilkår som obligationen sælges til i markedet.

den relative fordelagtighed af genudlån i forhold til A/s storebælt og A/s Øresunds

øvrige lånemuligheder på de internationale kapitalmarkeder hænger tæt sammen

med det såkaldte swapspænd, der udtrykker forskellen mellem renten på statsobligationer

og renten i swapmarkedet med samme restløbetid. igennem hele 2007 har swapspændet

medført, at det har været særdeles attraktivt at optage genudlån i nationalbanken,

og hele det relativt beskedne lånebehov i 2007 på hhv. 1,5 (6,8 mia. i 2006)

og 2,1 mia. kr. (1,8 mia. i 2006) er dækket via denne finansieringskilde (ligesom det var

tilfældet i 2006).

det er en væsentlig del af selskabernes finansielle strategi at være så fleksibel som

mulig for at kunne udnytte udviklingen på kapitalmarkederne. For alle lånetyper gælder

imidlertid, at de skal opfylde en række betingelser for at kunne blive accepteret. disse

betingelser er dels et resultat af krav fra garanten, dels et resultat af interne krav.

de anvendte lånetyper kan have et struktureret indhold, heriblandt indgår bl.a.

lånetyper med mulighed for førtidig indfrielse, dual currency lån og constant maturity lån

mv., men i henhold til retningslinierne fra garanten samt finanspolitikken, så afdækkes

sådanne lånetyper i sammenhæng med transaktionens indgåelse, således at sluteksponeringen

altid er gængse og accepterede lånetyper.

A/s storebælt har etableret et standardiseret mTn (medium Term note) låneprogram

på det europæiske lånemarked med en samlet låneramme på 5 mia. Usd (5 mia.

i 2006), hvoraf 3 mia. Usd (3,3 mia. i 2006) er udnyttet, og der er således en ledig låneramme

på 2 mia. Usd (1,7 mia. i 2006).

A/s Øresund har også etableret et standardiseret mTn (medium Term note) låneprogram

på det europæiske lånemarked med en samlet låneramme på 1 mia. Usd (500 mio.

i 2006), hvoraf knap 400 mio. Usd (450 mio. i 2006) er udnyttet, og der er således en

ledig låneramme på 600 mio. Usd (50 mio. i 2006).

selve låntagningen kan i visse tilfælde med fordel gennemføres i valutaer, hvor selskaberne

ikke kan have valutarisici, jf. nedenfor. i sådanne tilfælde omlægges lånene ved

hjælp af swaps til de acceptable valutaer. der er således ingen direkte sammenhæng

mellem de oprindelige lånevalutaer og selskabernes valutarisiko.

et væsentligt element i den finansielle styring er, at selskaberne har en målsætning

om at holde en likviditetsreserve på minimum 6 måneders likviditetsforbrug. Herved

reduceres risikoen for at skulle optage lån på tidspunkter, hvor de generelle lånevilkår i

kapitalmarkedet midlertidigt er ufavorable. ved udgangen af 2007 var målsætningen

mht. likviditetsreserven opfyldt for selskaberne.

omfanget af A/s storebælts låntagning i det enkelte år bestemmes i høj grad af,

hvor store afdrag der forfalder på tidligere optagne lån (refinansiering) samt driftspåvirkningen.

i 2008 udgør refinansieringen omkring 1,8 mia. kr. brutto (6,0 mia. i 2006), og

det forventede nettolånebehov forventes at udgøre omkring 2,3 mia. kr. (2,0 mia. i

2006) foruden eventuelle ekstraordinære tilbagekøb af eksisterende lån.

omfanget af A/s Øresunds låntagning i det enkelte år bestemmes i høj grad af,

hvor store afdrag der forfalder på tidligere optagne lån (refinansiering) samt driftspåvirkningen.

i 2008 udgør refinansieringen omkring 500 mio. kr. brutto (1,8 mia. i 2006), og

det forventede nettolånebehov forventes at udgøre omkring 700 mio. kr. (2,1 mia. i

2006) foruden eventuelle ekstraordinære tilbagekøb af eksisterende lån.

Finansielle risikoeksponeringer

selskaberne er udsat for finansielle risikoeksponeringer, der relaterer sig til den løbende

finansiering af broanlægget, herunder udstedelse af obligationsgæld og lån til kreditinstitutter,

anvendelse af finansielle instrumenter, heriblandt derivatinstrumenter,

placering af likvide midler til opbygning af likviditetsreserven, kundetilgodehavender

og leverandørgæld. risici relateret til disse finansielle risikoeksponeringer er primært:

• valutarisici

• renterisici

• Kreditrisici

• Likviditetsrisici

Finansielle risici overvåges og kontrolleres inden for de af bestyrelsen fastsatte rammer

og efter retningslinier fra Finansministeriet/danmarks nationalbank.

Valutarisici

selskabernes valutarisici relaterer sig til, at en del af låneporteføljen er denomineret i andre

valutaer end basisvalutaen. i opgørelsen af valutarisikoen tages der højde for finansielle

instrumenter, der anvendes i den finansielle styring af nettogælden.


note 23 Finansiel risikostyring (fortsat)

A/S Storebælts valutaeksponering opgjort til dagsværdi i mio. kr. 2007 og 2006

A/S Storebælts valutaeksponering opgjort til dagsværdi 2007 og 2006

Valutaeksponering A/S Storebælt 2007 (DKK mio.)

Valuta Dagsværdi

dKK -15.301

eUr -16.217

Øvrige -8

I alt 2007 -31.526

Valutaeksponering A/S Storebælt 2007


A/S Øresunds valutaeksponering opgjort til dagsværdi 2007 og 2006

Valutaeksponering A/S Øresund 2007 (DKK mio.)

Valuta Dagsværdi

dKK -5.266

eUr -4.149

Øvrige 2

I alt 2007 -9.413

Valutaeksponering A/S Øresund 2007


noter - årsrapport 2007

Valutaeksponering A/S Storebælt 2006 (DKK mio.)

Valuta Dagsværdi

dKK -16.093

eUr -17.387

Øvrige -4

I alt 2006 -33.484

Valutaeksponering A/S Storebælt 2006


Valutaeksponering A/S Øresund 2006 (DKK mio.)

Valuta Dagsværdi

dKK - 5.256

eUr - 4.180

Øvrige 2

I alt 2006 -9.434

Valutaeksponering A/S Øresund 2006


47


48 årsrapport 2007 - noter

note 23 Finansiel risikostyring (fortsat)

Finansministeriet har fastlagt, at selskaberne kan have valutaeksponering i dKK og eUr.

eksponeringen i eUr vurderes ikke, set i lyset af den stabile danske fastkurspolitik,

at repræsentere nogen større risiko. Andelen af eUr i låneporteføljen vil i de kommende

år afhænge af kurs- og renterelationerne mellem de to valutaer. selskabernes låneportefølje

er ved årets udgang nogenlunde ligeligt fordelt mellem eUr og dKK, og valutakursrisikoen

vurderes generelt at være meget begrænset.

valutakursfølsomheden for A/s storebælt udgør 811 mio. kr. i 2007 (870 mio. kr. i

2006) ved en kursændring på +/- 5,0 pct. i valutaer forskellige fra basisvalutaen. Kursændringen

er alene et mål for følsomheden og udtrykker ikke den forventede volatilitet i

de valutaer, hvori selskabet har eksponeringer.

valutakursfølsomheden for A/s Øresund udgør 207 mio. kr. i 2007 (209 mio. kr. i

2006) ved en kursændring på +/- 5,0 pct. i valutaer forskellige fra basisvalutaen. Kursændringen

er alene et mål for følsomheden og udtrykker ikke den forventede volatilitet i

de valutaer, hvori selskabet har eksponeringer.

Renterisici

selskabernes finansieringsomkostninger indebærer eksponering over for renterisici, idet

den løbende låntagning til refinansiering af gældsfordringer, der har udløb, likviditet fra

drift og investeringer samt fastsættelse af renten på variabelt forrentet gæld foretages til

markedsrenter, der ikke er kendt på forhånd. Foruden den generelle usikkerhed knyttet

til renteudviklingen er finansieringsomkostningerne påvirket af, hvordan gældsfordelingen

er sammensat mellem fast og variabelt forrentet nominel gæld og realrentegæld.

desuden fastlægger gældsfordelingen løbetiden og valutafordelingen på gælden.

selskabernes renterisici styres aktivt ved brug af swaps og øvrige finansielle instrumenter.

variabelt forrentet gæld eller gæld med kort løbetid medfører, at gælden inden for

en kortere tidshorisont skal have genforhandlet markedsrenten, hvilket typisk vurderes at

indebære højere risici end fastforrentet gæld med lang løbetid, når variabiliteten i de løbende

renteomkostninger anvendes som risikomål. omvendt vil renteomkostningerne

ofte øges i takt med en længere løbetid på nettogælden, da rentekurven normalt indebærer

stigende markedsrenter for længere løbetid, og valget af gældsfordeling er derfor

en afvejning af renteomkostninger og risikoprofil.

selskabernes risikoprofil er foruden en isoleret afvejning af finansieringsomkostninger

og renteusikkerhed på gælden også påvirket af sammenhængene mellem indtægter

og finansieringsomkostninger. det indebærer, at en gældsfordeling med en positiv samvariation

mellem indtægter og finansieringsomkostninger kan have en lavere risikoprofil,

når indtægter og finansieringsomkostninger vurderes i sammenhæng.

variabelt forrentet gæld og realrentegæld har typisk en positiv samvariation med

den generelle økonomiske vækst, når denne er drevet af efterspørgsel, idet pengepolitikken

ofte vil reagere med rentestigninger for at balancere konjunkturcyklen, når den økonomiske

vækst er høj, og omvendt.

Ud fra en strategisk overvejelse ønskes derfor at have en forholdsvis stor andel af nettogælden

som variabelt forrentet gæld. Årsagen hertil er, at udviklingen i den primære

indtægtskilde (vejtrafikken) er meget konjunkturafhængig, således at en lav økonomisk

vækst typisk betyder en lav trafikvækst og dermed en ugunstig udvikling i indtægterne.

denne projektrisiko kan i et vist omfang imødegås ved at have en høj andel af variabelt

forrentet gæld, idet en lavkonjunktur normalt fører til lavere renter, navnlig i den korte

ende af løbetidsspektret.

selskaberne har endvidere en strategisk interesse i realrentegæld, hvor renteomkostningen

består af en fast realrente plus et tillæg, der afhænger af den generelle inflation.

Årsagen hertil er, at indtægterne i det store og hele kan forventes at følge inflationsudviklingen,

da både takster og jernbaneindtægter normalt indekseres. indekslån repræsenterer

derfor en meget lav risiko for den langsigtede projektrisiko i selskabet.

med baggrund i den overordnede målsætning for finansforvaltningen, der fastlægger

at sikre lavest mulige finansieringsomkostninger inden for et af bestyrelsen accepteret

risikoniveau, har selskaberne etableret et benchmark for gældsporteføljens rentefordeling

og varigheden på den nominelle gæld.

dette benchmark fungerer som et overordnet pejlemærke og finansiel ramme i

gældsstyringen og indebærer, at selskaberne sigter mod at have en realrente gældsandel

på 25 pct. og en varighed på den nominelle gæld på 3,2 år. i sammenhæng med etablereringen

af benchmark er der fastlagt maksimale udsvingsbånd på rentefordelingen og

varigheden.

Økonomiske modelberegninger, der estimerer udfaldsrummet og den forventede resultatudvikling

af selskabernes aktiver og passiver opgjort i pengestømme fra driftsindtægter

og renteudgifter, indgår i grundlaget for fastlæggelsen af benchmark og afvejningen

af forventet renteudgift og risiko.

selskaberne har ikke aktivt ændret på andelen af realrentegæld de seneste to år.

Ud over ovennævnte strategiske elementer styres renterisikoen naturligvis også af

de konkrete forventninger til den mere kortsigtede renteudvikling. i 2007 har selskaberne

i mindre grad forlænget varigheden af den nominelle andel af gælden, primært ved

omlægning fra variabel til fastforrentet gæld, samt ved salg af såkaldte receiver swaptioner,

hvor selskaberne har solgt retten til på et fremtidigt tidspunkt at indgå en swap,

hvorunder der betales fast rente og modtages variabel rente.

endvidere har selskaberne over de senere år afdækket en del af den variabelt forrentede

andel af gælden ved køb af caps (hvor der lægges et loft over den rente, som

selskaberne kan komme til at betale på den variabelt forrentede del af gælden). stort set

alle disse caps er blevet effektive i 2007 i forbindelse med den europæiske centralbanks

forhøjelse af styrerenterne og likviditetskrisen på pengemarkedet i 2. halvår.

som et resultat af de regnskabsprincipper, der har været gældende siden 2002, vil

selskabernes årsresultat være stærkt påvirket af udsving i den såkaldte dagsværdiregulering,

som overvejende bestemmes af udviklingen i det generelle renteniveau. som beskrevet

andetsteds, kan der i 2007 konstateres en betydelig gevinst på dagsværdireguleringen,

i lighed med det foregående år. dagsværdireguleringen har imidlertid ingen betydning

for selskabets økonomi, herunder tilbagebetalingstiderne. styringen af rentericisi

har som formål at opnå de lavest mulige renteomkostninger på længere sigt.

det er selskabets forventning, at pengemarkedsrenterne i europa vil falde i 2008,

fra det meget høje niveau i 4. kvartal 2007 – der var påvirket af likviditetskrisen på pengemarkedet,

som følge af krisen på det amerikanske boligmarked. de lange renter forventes

at forblive omkring det nuværende niveau.


note 23 Finansiel risikostyring (fortsat)

noter - årsrapport 2007

Rentebindingstid opgjort i nominelle hovedstole, A/S Storebælt (DKK mio.)

Nominel Dags-

Rentebindingstid 0-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år > 5 år værdi værdi

Likvide beholdninger 450 0 0 0 0 0 450 452

obligationsgæld og lån -1.996 -2.283 -2.248 -1.261 -669 -22.493 -30.950 -31.015

renteswaps 6.662 -275 -1.580 700 -783 -4.749 -25 -156

valutaswaps -12.061 2.264 87 561 669 7.300 -1.180 -917

Øvrige derivater -4.421 0 0 0 2.948 1.463 -10 53

Kreditinstitutter 53 0 0 0 0 0 53 53

Nettogæld -11.313 -294 -3.741 0 2.165 -18.479 -31.662 -31.530

Heraf realrenteinstrumenter:

realrentegæld 0 0 -1.566 0 0 -5.878 -7.444 -7.934

realrenteswaps 0 0 -5 0 -37 -1.196 -1.238 -1.335

Realrenteinstrumenter i alt 0 0 -1.571 0 -37 -7.074 -8.682 -9.269

Rentebindingstid > 5 år er fordelt jf. nedenstående (DKK mio.)

Rentebindingstid 5-10 år 10-15 år 10-20 år > 20 år

nettogæld -12.597 -5.811 -71 0

heraf realrenteinstrumenter -1.263 -5.811 0 0

Rentebindingstid opgjort i nominelle hovedstole, A/S Øresund (DKK mio.)

Nominel Dags-

Rentebindingstid 0-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år > 5 år værdi værdi

Likvide beholdninger 250 0 0 0 0 0 250 251

obligationsgæld og lån -1.068 0 -141 -600 -324 -7.397 -9.530 -9.771

renteswaps 1.985 -256 -298 600 0 -2.096 -65 -110

valutaswaps -3.687 0 141 0 324 3.127 -96 173

Øvrige derivater -1.286 0 0 0 540 745 0 -8

Kreditinstitutter 52 0 0 0 0 0 52 52

Nettogæld -3.754 -256 -298 0 540 -5.621 -9.389 -9.413

Heraf realrenteinstrumenter:

realrenteswaps 0 0 0 0 0 -2.745 -2.745 -1.829

Realrenteinstrumenter i alt 0 0 0 0 0 -2.745 -2.745 -1.829

49


50 årsrapport 2007 - noter

note 23 Finansiel risikostyring (fortsat)

Rentebindingstid > 5 år er fordelt jf. nedenstående (A/S Øresund) (DKK mio.)

Rentebindingstid 5-10 år 10-15 år 10-20 år > 20 år

nettogæld -2.755 0 -2.067 -799

heraf realrenteinstrumenter -529 0 -1.417 -799

i opgørelsen af rentebindingen på nettogælden indgår den nominelle værdi (hovedstolen)

fordelt på udløbstidspunkt eller tidspunkt for næste rentetilpasning, når denne indtræder

forud herfor.

selskaberne anvender finansielle instrumenter med henblik på at tilpasse fordelingen

mellem variabelt og fast forrentet nominel gæld og realrentegæld, herunder primært renteog

valutaswaps samt rentegarantier.

i rentebindingen henregnes eksponering inden for det kommende år som variabel

forrentet gæld, idet renten skal tilpasses i den kommende periode. rentebindingen

anvendes som et udtryk for risikoen på pengestrømmene. Pengestrømmene i den kommende

periode er dermed eksponeret over for renteændringer på nettogælden, der enten

har udløbstidspunkt eller rentetilpasning i den kommende regnskabsperiode, og hertil

skal så indregnes den effektive afdækning med rentegarantier.

den fastforrentede rentebinding er primært fordelt på løbetider ud over 5 år med

overvægt i det 5-10 årige interval, mens realrentegælden overvejende har løbetider ud

over 10 år.

Rentegarantier, A/S Storebælt (DKK mio.)

Løbetid 0-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år > 5 år I alt

strike 4.0 pct. 3 mdr. Cibor 0 0 0 0 0 0 0

strike 4.0 pct. 3 mdr. eUribor -2.983 0 0 0 0 0 -2.983

strike 3.25 pct. 3 mdr. eUribor 0 0 -1.864 0 0 0 -1.864

Rentegarantier i alt -2.983 0 -1.864 0 0 0 -4.847

Afdækningen af den variabelt forrentede gæld med rentegarantier udgjorde 43 pct. i

2007 (49 pct. i 2006) af den variable gældsfordeling. en del af denne afdækning vil

bortfalde i løbet af 2008, men selskaberne har besluttet ikke at erstatte disse rentegarantier

p.t., idet niveauet ikke findes attraktivt set i forhold til selskabernes overordnede

renteforventninger for 2008 (jf. ovenfor).

Rentefordeling, A/S Storebælt (DKK mio.)

2007 Rentefordeling i pct. 2006

35,7 variabel rente 39,9

36,9 Fast rente 33,7

27,4 real rente 26,4

100,0 I alt 100,0


note 23 Finansiel risikostyring (fortsat)

Rentefordeling, A/S Storebælt







rentebindingen er fordelt med en eksponering på 76,6 pct. over for renter i dKK og 23,4

pct. i eUr. For så vidt angår realrentegælden er denne eksponeret over for det danske

forbrugerprisindeks (CPi).

På baggrund af den viste rentebinding på nettogælden inklusiv effekten af den effektive

afdækning med rentegarantier vil en rentestigning på 1,0 pct. point medføre øge-

noter - årsrapport 2007

Varighed, A/S Storebælt (DKK mio.)

2007 2006

Varighed (år) BPV Dagsværdi Varighed (år) BPV Dagsværdi

3,2 7,2 -22.257 nominel gæld 3,1 -7,4 -23.806

9,5 8,5 -9.269 realrente gæld 10,2 -9,7 -9.678

5,1 15,7 -31.526 Nettogæld 5,1 -17,1 -33.484

basis point value (bPv) er kursfølsomhed, når rentekurve parallelforskydes med 1bp.






de finansieringsomkostninger på 42,7 mio. kr., når denne har haft gennemslag på nettogælden.

omvendt vil et tilsvarende rentefald indebære 47,4 mio. kr. lavere finansieringsomkostninger,

og forskellen henføres til afdækning med rentegarantier.

51


52 årsrapport 2007 - noter

note 23 Finansiel risikostyring (fortsat)

når markedsrenterne ændres, påvirker det markedsværdien (dagsværdien) af nettogælden,

og her er gennemslag og risiko størst på den fastforrentede gæld med lang løbetid.

det skyldes diskonteringseffekten, og modsvarer den alternativomkostning eller gevinst

der er forbundet med fastforrentede gældsfordringer sammenholdt med finansiering til

de aktuelle markedsrenter.

varigheden angiver den gennemsnitlige rentebindingstid på nettogælden. en høj

varighed indebærer en lav risiko med hensyn til refinansieringsrisikoen, da en relativt lavere

andel af nettogælden skal have tilpasset renten. varigheden udtrykker også kursfølsomheden

på nettogælden opgjort til markedsværdi (inklusiv vedhængende rente).

selskabets varighed udgjorde 5,0 år ultimo 2007, heraf 3,2 år på den nominelle gæld og

9,5 år på realrentegælden. Kursfølsomheden kan opgøres til 15,7 mio. kr. på den totale

nettogæld, når rentekurven parallelforskydes med 1bp, og det vil medføre en positiv

dagsværdiregulering i resultat og balance, når renten stiger med 1bp, og omvendt.

Følsomhedsberegningerne på pengestrømmene og dagsværdien er foretaget på

baggrund af balancedagens nettogæld.

Rentegarantier, A/S Øresund (DKK mio.)

Løbetid 0-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år > 5 år I alt

strike 4.0 pct. 3 mdr. Cibor -500 0 0 0 0 0 -500

strike 4.0 pct. 3 mdr. eUribor -745 0 0 0 0 0 -745

strike 3.25 pct. 3 mdr. eUribor 0 0 -485 0 0 0 -485

Rentegarantier i alt -1.245 0 -485 0 0 0 -1.730

Afdækningen af den variabelt forrentede gæld med rentegarantier udgjorde 46 pct. i

2007 (52 pct. i 2006) af den variable gældsfordeling. en del af denne afdækning vil

bortfalde i løbet af 2008, men selskaberne har besluttet ikke at erstatte disse

rentegarantier pt., idet niveauet ikke findes attraktivt set i forhold til selskabernes overordnede

renteforventninger for 2008 (jf. ovenfor).

Rentefordeling, A/S Øresund (DKK mio.)

2007 Rentefordeling i pct. 2006

40,0 variabel rente 41,4

30,8 Fast rente 28,2

29,2 real rente 30,4

100,0 I alt 100,0


note 23 Finansiel risikostyring (fortsat)

Rentefordeling, A/S Øresund (fortsat)







rentebindingen er fordelt med en eksponering på 83,4 pct. over for renter i dKK og 16,6

pct. i eUr. For så vidt angår realrentegælden er denne eksponeret over for det danske

forbrugerprisindeks (CPi).

På baggrund af den viste rentebinding på nettogælden inklusiv effekten af den

effektive afdækning med rentegarantier vil en rentestigning på 1,0 pct. point medføre

øgede finansieringsomkostninger på 21,3 mio. kr., når denne har haft gennemslag på

nettogælden. omvendt vil et tilsvarende rentefald indebære 22,9 mio. kr. lavere finansieringsomkostninger,

og forskellen henføres til afdækning med rentegarantier.



noter - årsrapport 2007




53


Varighed, A/S Øresund (DKK mio.)

2007 2006

Varighed (år) BPV Dagsværdi Varighed (år) BPV Dagsværdi

3,3 2,2 -7.584 nominel gæld 3,2 2,1 -7.435

10.8 2,9 -1.829 realrente gæld 11,5 3,4 -1.994

5,4 5,1 -9.413 Nettogæld 5,8 5,5 -9.430

basis point value (bPv) er kursfølsomhed, når rentekurve parallelforskydes med 1bp.


54 årsrapport 2007 - noter

note 23 Finansiel risikostyring (fortsat)

når markedsrenterne ændres, påvirker det markedsværdien (dagsværdien) af nettogælden,

og her er gennemslag og risiko størst på den fastforrentede gæld med lang løbetid.

det skyldes diskonteringseffekten og modsvarer den alternativomkostning eller -gevinst,

der er forbundet med fastforrentede gældsfordringer sammenholdt med finansiering til

de aktuelle markedsrenter.

varigheden angiver den gennemsnitlige rentebindingstid på nettogælden. en høj

varighed indebærer en lav risiko med hensyn til refinansieringsrisikoen, da en relativt lavere

andel af nettogælden skal have tilpasset renten. varigheden udtrykker også kursfølsomheden

på nettogælden opgjort til markedsværdi (inklusiv vedhængende rente).

A/s Øresunds varighed udgjorde 5,4 år ultimo 2007, heraf 3,3 år på den nominelle

gæld og 10,8 år på realrentegælden. Kursfølsomheden kan opgøres til 5,1 mio. kr. på den

totale nettogæld, når rentekurven parallelforskydes med 1bp, og det vil medføre en positiv

dagsværdiregulering i resultat og balance, når renten stiger med 1bp, og omvendt.

Følsomhedsberegningerne på pengestrømmene og dagsværdien er foretaget på

baggrund af balancedagens nettogæld.

Kreditrisici

Kreditrisici er defineret som risikoen for at der opstår tab som følge af, at en modpart ikke

opfylder sine betalingsforpligtigelser. eksponering over for kreditrisici opstår i forbindelse

med placering af overskudslikviditet og indgåelse af finansielle instrumenter, der

har en positiv markedsværdi, samt tilgodehavender på kunder mv. Kreditrisikoen på finansielle

modparter styres og overvåges løbende i et særligt line- og limitsystem, der

fastlægger principperne for opgørelse af disse risici samt et maksimum for, hvor store risici

der accepteres på en enkelt modpart. sidstnævnte udmåles i forhold til modpartens

rating hos de internationale ratingbureauer (moody’s, standard & Poor’s og Fitch/ibCA).

Anvendelse af en hensigtsmæssig aftaledokumentation medvirker endvidere til at

reducere selskabets kreditrisici. der er i den forbindelse indgået særlige aftaler om sikkerhedsstillelse

(såkaldte CsA-aftaler) med et antal modparter. Fra og med 1. januar

2005 kan selskabet kun indgå swaps og lignende finansielle transaktioner med modparter,

hvor der foreligger en sådan CsA-aftale. Herved nedbringes krediteksponeringen ved

swaps mv. til et absolut minimum.

selskabernes kreditrisici er koncentreret til modparter med AAA- eller AA-rating.

det er selskabets vurdering, at risikoen for egentlige kredittab på finansielle modparter

fortsat er meget beskeden.

Kreditrisici på finansielle aktiver indregnet til dagsværdi opdelt på kreditkvalitet, A/S Storebælt (DKK mio.)

Total modpartseksponering (markedsværdi)

Derivater Derivater Antal

Rating Placeringer uden netting med netting Sikkerhed modparter

AAA 0 24 0 0 2

AA 151 1.205 804 435 11

A 301 164 164 0 1

I alt 452 1.393 968 435 14

ifølge iFrs skal kreditrisikoen opgøres uden hensyntagen til de etablerede netting

aftaler med modparterne, og således opgøres kreditrisikoen som bruttoeksponeringen.

Til sammenligning er anført nettoeksponering inklusiv netting af positive og negative

markedsværdier for modparter, hvor der henstår et tilgodehavende, samt eventuel modtaget

sikkerhedsstillelse.

der er indgået sikkerhedsstillelsesaftaler med 14 ud af 25 modparter, og heraf udgør

eksponering på modparter uden sikkerhedsstillelsesaftaler 414 mio. kr. opgjort brutto

(276 mio. kr. netto). modpartseksponering på modparter med sikkerhedsstillelsesaftaler

udgør 979 mio. kr. opgjort brutto (692 mio. kr. netto), og der er modtaget 435 mio. kr.

i sikkerhedsstillelse. den største eksponering på en enkelt modpart udgør 472 mio. kr.

opgjort brutto (392 mio. kr. netto), og denne eksponering er afdækket med aftale om

sikkerhedsstillelse.


note 23 Finansiel risikostyring (fortsat)

noter - årsrapport 2007

Kreditrisici på finansielle aktiver indregnet til dagsværdi opdelt på kreditkvalitet, A/S Øresund (DKK mio.)

Total modpartseksponering (markedsværdi)

Derivater Derivater Antal

Rating Placeringer uden netting med netting Sikkerhed modparter

AAA 0 91 40 0 3

AA 251 475 326 332 9

A 0 0 0 0 0

I alt 251 566 366 332 12

ifølge iFrs skal kreditrisikoen opgøres uden hensyntagen til de etablerede netting aftaler

med modparterne, og således opgøres kreditrisikoen som bruttoeksponeringen. Til

sammenligning er anført nettoeksponering inklusiv netting af positive og negative markedsværdier

for modparter, hvor der henstår et tilgodehavende, samt eventuel modtaget

sikkerhedsstillelse.

A/s Øresund har indgået sikkerhedsstillelsesaftaler med 12 ud af 17 modparter, og

heraf udgør eksponering på modparter uden sikkerhedsstillelsesaftaler 21 mio. kr. opgjort

brutto (21 mio. kr. netto). modpartseksponering på modparter med sikkerhedsstillelsesaftaler

udgør 545 mio. kr. opgjort brutto (345 mio. kr. netto), og der er modtaget

332 mio. kr. i sikkerhedsstillelse. den største eksponering på en enkelt modpart udgør

370 mio. kr. opgjort brutto (301 mio. kr. netto), og denne eksponering er afdækket med

aftale om sikkerhedsstillelse.

Likviditetsrisiko

selskaberne har en meget begrænset likviditetsrisiko, qua garantien fra den danske stat,

og herudover har selskaberne en politik om at opretholde en likviditetsreserve, svarende

til minimum 6 måneders likviditetsforbrug, hvilket medvirker til at reducere risikoen for,

at skulle optage lån på ufavorable vilkår, grundet midlertidige omstændigheder.

Forfaldstidspunkt på gæld samt forpligtigelser og tilgodehavende på finansielle derivater, A/S Storebælt (DKK mio.)

Forfaldstidspunkt 0-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år > 5 år I alt

Hovedstole

Gæld -1.750 -2.283 -2.092 -1.261 -669 -22.450 -30.505

derivat forpligtigelser -6.071 -5.151 -1.009 -664 -862 -8.144 -21.901

derivat tilgodehavende 5.950 5.053 751 561 714 7.732 20.761

Aktiver 450 0 0 0 0 0 450

Hovedstole i alt -1.421 -2.381 -2.350 -1.364 -817 -22.862 -31.195

Rentebetalinger

Gæld -1.288 -1.150 -1.310 -965 -907 -6.401 -12.021

derivat forpligtigelser -1.001 -843 -668 -616 -588 -3.265 -6.981

derivat tilgodehavende 1.188 984 847 684 640 2.393 6.736

Aktiver 2 0 0 0 0 0 2

Rentebetalinger i alt -1.099 -1.009 -1.131 -897 -855 -7.273 -12.264

55


56 årsrapport 2007 - noter

note 23 Finansiel risikostyring (fortsat)

Forfaldstidspunkt på gæld samt forpligtigelser og tilgodehavende på finansielle derivater, A/S Øresund (DKK mio.)

Forfaldstidspunkt 0-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år > 5 år I alt

Hovedstole

Gæld -516 -16 -156 -616 -339 -7.824 -9.467

derivat forpligtigelser -1.583 1 -596 3 -313 -3.869 -6.357

derivat tilgodehavende 1.551 0 526 0 324 3.879 6.280

Aktiver 250 0 0 0 0 0 250

Hovedstole i alt -298 -15 -226 -613 -328 -7.814 -9.294

Rentebetalinger

Gæld -462 -437 -437 -430 -394 -2.660 -4.820

derivat forpligtigelser -251 -235 -223 -221 -231 -1.477 -2.638

derivat tilgodehavende 302 276 253 248 245 1.512 2.836

Aktiver 1 0 0 0 0 0 1

Rentebetalinger i alt -410 -396 -407 -403 -380 -2.625 -4.621

i opgørelsen af likviditetsudviklingen indgår gæld og aktiver samt forpligtigelser og tilgodehavender

på finansielle derivater med afdrag og hovedstole på forfaldstidspunktet.

rentebetalinger indgår på de aftalte vilkår for fast forrentede fordringer og med implicitte

forwardrenter på variabelt forrentede fordringer. rentebetalingerne opgøres på den

note 24 rentabilitet

A/S Storebælt

A/s storebælts gæld skal tilbagebetales ved hjælp af indtægterne fra vej- og jernbanetrafikken.

den fortsatte vækst i selskabets økonomi betyder, at selskabet samlet har været i

stand til at forkorte tilbagebetalingstiden i forhold til 2006 med ca. 1 år, således at selskabet

nu forventes at være gældfrit ca. 26 år efter åbningen, altså i 2024.

de væsentligste usikkerheder i beregningerne af rentabiliteten vedrører den langsigtede

trafikudvikling samt realrenten, som er fastsat til 3,5 pct. endvidere er der fortsat

en vis usikkerhed knyttet til størrelse og tidsmæssig placering af reinvesteringerne i jernbaneanlægget.

aktuelle nettogæld, og der indgår hvenken refinansiering af nettogælden eller påvirkning

fra driftslikviditeten jf. iFrs 7.

Forfaldstidspunkterne på nettogælden er relativt jævnt fordelt over løbetiden, så

likviditetsrisikoen er derfor begrænset.

A/S Øresund

investeringen i Øresundsforbindelsens landanlæg tilbagebetales dels ved en betaling fra

banedanmark for råderetten over Øresundsbanen, dels ved en udbyttebetaling fra Øresundsbro

Konsortiet, hvor A/s Øresund ejer 50 pct.

endvidere vil A/s Øresund som følge af sambeskatningen med koncernens øvrige

selskaber opnå en likviditetsfordel.

det forbedrede økonomiske resultat i Øresundsbro Konsortiet betyder, at A/s Øresund

forventes at kunne modtage udbytte 3 år tidligere end hidtil forventet, dvs. omkring

2014.

samlet set betyder de positive resultater i såvel A/s storebælt som i Øresundsbro

Konsortiet, at den forventede tilbagebetalingstid for A/s Øresund nu kan beregnes til

42 år. selskabet er dog forsat meget følsomt over for ændringer i økonomien i de to

ovennævnte selskaber.


note 25 Leverandører og andre gældsforpligtelser

note 26 Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter, indregnet under forpligtelser, omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år.

Koncernens kontraktuelle forpligtelser består af indgåede anlægs-, drifts- og vedligeholdelseskontrakter

med udløb frem til 2012, til et samlet restbeløb af 292 mio. kr.

(139 mio. i 2006). Under kontrakterne er der ved årets afslutning udført arbejde for

79,5 mio. kr. (130 mio. i 2006).

i henhold til Lov om færgefart er A/s storebælt pålagt i et nærmere fastsat omfang

at opretholde en bilfærgeforbindelse mellem sjælland og jylland over Kattegat og

mellem spodsbjerg og Tårs. For ruten mellem spodsbjerg og Tårs indebærer dette, at

A/s storebælt har påtaget sig en forpligtelse frem til 2011, der i 2008 forventes at

udgøre en omkostning på 9 mio. kr.

noter - årsrapport 2007

som følge af sambeskatningen hæfter koncernens selskaber solidarisk for skat af sambeskatningsindkomsten

for 2004 og tidligere.

Koncernens selskaber har ikke afgivet sikkerhedsstillelser.

57

(DKK 1.000)

Sund & Bælt Holding A/S Sund & Bælt koncernen

2006 2007 2007 2006

0 0 Forudbetalte indtægter 28.341 28.065

0 0 Periodeafgrænsningsposter i alt 28.341 28.065

note 27 Kontraktuelle forpligtelser, eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser

(DKK 1.000)

Sund & Bælt Holding A/S Sund & Bælt koncernen

2006 2007 2007 2006

2.892 1.354 Leverandører 75.984 88.869

4.755 20.811 Tilknyttede virksomheder 832 1.277

0 0 skyldig garantiprovision 62.770 46.906

0 0 Periodiserede renter finansielle instrumenter (se note 23) 1.484.558 1.464.143

19.924 7.716 Anden gæld 74.630 104.854

27.571 29.882 I alt 1.698.774 1.706.049

Periodiserede renter

0 0 Lån 653.433 659.721

0 0 renteswaps 532.651 514.227

0 0 valutaswaps 298.474 290.195

0 0 Periodiserede renter i alt 1.484.558 1.464.143


58 årsrapport 2007 - noter

note 28 nærtstående parter

Nærtstående part Hjemsted Tilknytning Transaktioner Prisfastsættelse

Den danske stat København 100% ejerskab af sund & bælt Garanti for selskabets gæld. Fastlagt ved lov. Udgør 0,15 pct.

Holding A/s Garantiprovision. af nominelle gæld

Transportministeriet København 100% ejerskab af sund & bælt Køb af rådgivning markedspris

Holding A/s

A/S Storebælt København 100 pct. ejet datterselskab. varetagelse af datterselskabets Kostpris med tillæg for administration

delvis fælles driftsopgaver

bestyrelsesmedlemmer.

Fælles direktion.

sambeskatningsbidrag Kostpris

A/S Øresund København 100 pct. ejet datterselskab. varetagelse af datterselskabets Kostpris med tillæg for administration

delvis fælles driftsopgaver

bestyrelsesmedlemmer.

Fælles direktion.

Femern Bælt A/S København 100 pct. ejet datterselskab. Køb af rådgivning Kostpris

sambeskatningsbidrag Kostpris

Sund & Bælt Partner A/S København 100 pct. ejet datterselskab varetagelse af fællesfunktioner Kostpris med tillæg for administration

Øresundsbro Konsortiet København malmø 50 pct. ejerskab via A/s Øresund. Køb af finansforvaltning Kostpris

delvis fælles bestyrelsesmedlemmer.

Fælles underdirektør for finans.

Banedanmark København ejet af den danske stat betalinger for benyttelse af Fastsættes af Transportministeren

jernbaneforbindelserne i

datterselskaberne


note 28 nærtstående parter (fortsat)

note 29 begivenheder efter statusdag

der er ikke efter statusdagen indtruffet hændelser af betydning for årsrapporten for 2007.

noter - årsrapport 2007

59

(DKK mio.)

Balance pr. Balance pr.

Nærtstående part Beskrivelse Beløb 2007 Beløb 2006 31. december 2007 31. december 2006

Den danske stat Garantiprovision -63.343 -67.700 -62.770 -46.906

Transportministeriet rådgivning 0 1.326 0 1.548

A/S Storebælt varetagelse af datterselskabets driftsopgaver 106.580 97.443 -20.117 -3.285

sambeskatningsbidrag -3.440 -3.192 0 3

A/S Øresund varetagelse af datterselskabets driftsopgaver 5.432 5.129 -1.069 0

Femern Bælt A/S varetagelse af driftsopgaver 360 360 -402 0

sambeskatningsbidrag -630 -925 0 -895

Sund & Bælt Partner A/S varetagelse af fællesfunktioner 2.407 300 1.199 303

Øresundsbro Konsortiet Køb af finansforvaltning -10.370 -9.208 -832 -879

Banedanmark betalinger for benyttelse af jernbaneforbindelserne i datterselskaberne 788.600 786.600 58.080 38.407


60 årsrapport 2007 - LedeLsesberetning

LedeLsesPÅTeGninG

bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt

årsrapporten for 2007 for sund & bælt Holding A/s.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med international

Financial reporting standards som godkendt af eU og yderligere

danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede

selskaber.

København, den 31. marts 2008

Direktion

Leo Larsen

Administrerende direktør

Bestyrelse

vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således

at årsrapporten giver et retvisende billede af koncernens og

selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december

2007 samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter

og pengestrømme for regnskabsåret 2007.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

Jens Kampmann Henning Kruse Petersen

Formand næstformand

Carsten Koch Pernille Sams

Helle Dragsbæk Leif Bentzen


de UAFHænGiGe revisorers PÅTeGninG

Til aktionæren i Sund & Bælt Holding A/S

vi har revideret årsrapporten for selskabet og koncernen for

regnskabsåret 1. januar - 31. december 2007 omfattende

ledelsespåtegning, ledelsesberetning, resultatopgørelse,

balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter.

Årsrapporten aflægges efter international Financial reporting

standards som godkendt af eU og yderligere danske oplysningskrav

til årsrapporter for børsnoterede selskaber.

Ledelsens ansvar for årsrapporten

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport,

der giver et retvisende billede i overensstemmelse med

international Financial reporting standards som godkendt af

eU og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for

børsnoterede selskaber. dette ansvar omfatter udformning,

implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er

relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver

et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om

fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og

anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse

af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne.

Revisors ansvar og den udførte revision

vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på

grundlag af vores revision. vi har udført vores revision i overensstemmelse

med danske og internationale revisionsstandarder.

disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt

planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj

grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig

fejlinformation.

en revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis

for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. de

valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen

af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten,

LedeLsesberetning - årsrapport 2007

uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. ved

risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er

relevante for koncernens udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport,

der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme

revisionshandliger, der er passende efter omstændig-

hederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion

om effektiviteten af koncernens interne kontrol. en revision

omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte

regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede

regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den

samlede præsentation af årsrapporten.

det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er

tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede

af selskabets og koncernens aktiver, passiver og finansielle

stilling pr. 31. december 2007 samt af resultatet af selskabets

og koncernens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret

1. januar - 31. december 2007 i overensstemmelse med international

Financial reporting standards som godkendt af eU og

yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede

selskaber.

Supplerende oplysninger

som anført i ledelsens beretning i afsnittet ”Økonomi” er

koncernens egenkapital negativ men forventes retableret inden

for 9 år.

A/s Øresunds og A/s storebælts fortsatte drift garanteres

ved den danske stats garanti for de tilknyttede virksomheders

forpligtelser og for Øresundsbro Konsortiets vedkommende

tillige den svenske stats garanti, jf. ledelsesberetningen i afsnittet

”Økonomi”.

61


62 årsrapport 2007 - LedeLsesberetning

de UAFHænGiGe revisorers PÅTeGninG

København, den 31. marts 2008

KPMG C.Jespersen

statsautoriseret revisionsinteressentskab

borups Allé 177

2000 Frederiksberg

Flemming Brokhattingen Danny Kring Krabbe

statsautoriseret revisor statsautoriseret revisor

Grant Thornton

statsautoriseret revisionsaktieselskab

stockholmsgade 45

2100 København Ø

Christian F. Jakobsen Henrik Aslund Pedersen

statsautoriseret revisor statsautoriseret revisor


esTYreLse

bestyrelse

Jens Kampmann (formand)

direktør

bestyrelsesmedlem i

• de smithske A/s (formand)

• special Waste systems A/s (formand)

• Ai-Gruppen A/s (formand)

• dalum Holding A/s (formand)

• Øresundsbro Konsortiet (formand)

• Frydenholm Holding A/s (formand)

• A/s storebælt (formand)

• A/s Øresund (formand)

• donG energy A/s

• Århus Universitet

Henning Kruse Petersen (næstformand)

bestyrelsesmedlem i

• den danske Forskningsfond (formand)

• Advizer A/s (formand)

• scandinavian Private equity Partners A/s (formand)

• socié du monde Aps (formand)

• erhvervsinvest management A/s (formand)

• east Asiatic Company A/s (formand)

• bPT Asset management A/s (formand)

• boxer A/s (formand)

• Asgard Ltd. (næstformand)

• A/s storebælt (næstformand)

• A/s Øresund (næstformand)

• William H. michaelsens Legat

• scandinavian Private equity A/s

• Øresundsbro Konsortiet

• jnsFA Holding

• C.W. obel A/s

LedeLsesberetning - årsrapport 2007

Carsten Koch

Administrerende direktør i danske invest Administration A/s

bestyrelsesmedlem i

• investeringsForeningsrådet (formand)

• Arealudviklingsselskabet i/s (formand)

• Øresundsbro Konsortiet

• A/s storebælt

• A/s Øresund

Formand for skattekommissionen

Pernille Sams

direktør, statsaut. ejendomsmægler, Cand. jur.

bestyrelsesmedlem i

• Pernille sams ejendomsmæglerfirma Aps

• Øresundsbro Konsortiet

• A/s storebælt

• A/s Øresund

Helle Dragsbæk

regnskabsassistent (medarbejdervalgt)

Leif Bentzen

regnskabschef (medarbejdervalgt)

63


64 årsrapport 2007 - LedeLsesberetning

direKTion oG Ledende medArbejdere

direktion

Leo Larsen

Administrerende direktør

bestyrelsesmedlem i

• sund & bælt Partner A/s (formand)

• Femern bælt A/s (formand)

• renHold A/s (næstformand)

• renoflex A/s

Formand for det rådgivende Udvalg for Fødevareforskning

under Fødevareministeriet

Formand for det nationale Fødevareforum under videnskabsministeriet

Ledende medarbejdere

Teknisk afdeling

Teknisk direktør Leif j. vincentsen

bestyrelsesmedlem i

• Femern bælt A/s

• dansk vej- og bromuseum

Økonomiafdeling

Økonomidirektør mogens Hansen

bestyrelsesmedlem i

• sund & bælt Partner A/s

• Femern bælt A/s

Markedsafdeling

markedsdirektør søren vikkelsø

bestyrelsesmedlem i

• sund & bælt Partner A/s

Finansafdeling

Finansdirektør Kaj v. Holm

Finansdirektør i Øresundsbro Konsortiet

bestyrelsesmedlem i

• Finansbanken A/s (næstformand)

Halsskov

Afdelingschef john jensen

Femern Bælt A/S og Sund & Bælt Partner A/S

Administrerende direktør Peter Lundhus

bestyrelsesmedlem i

• Gimsing og madsen (formand)

• e. Pihl & søn A/s

• bYG-dTU’s Advisory board (til 30/6 2007)


Hoved- oG nØGLeTAL

Anm.: nøgletallene er beregnet efter den danske Finansanalytikerforenings

”Anbefalinger og nøgletal 2005”. der henvises

til definitioner og begreber i note 1, Anvendt regnskabspraksis.

Sund & Bælt Holding A/S (DKK mio.)

Hovedtal 2006 2007

driftsindtægter 103 112

driftsomkostninger -89 -97

Afskrivninger -1 -1

resultat af primær drift 14 15

Finansielle poster 0 1

resultat før skat 14 15

skat -4 -4

Årets resultat 10 11

Anlægsinvestering 420 420

egenkapital 419 431

balancesum 447 460

A/S Storebælt (DKK mio.)

Hovedtal 2006 2007

driftsindtægter 2.854 3.050

driftsomkostninger -365 -380

Afskrivninger -867 -734

resultat af primær drift 1.622 1.936

Finansielle poster før værdiregulering -1.394 -1.391

resultat før værdiregulering 228 546

værdireguleringer netto 1.448 893

resultat før skat 1.676 1.439

skat -469 -438

Årets resultat 1.207 1.001

Anlægsinvestering 31.594 30.922

obligations- og banklån 35.994 30.470

nettogæld (dagsværdi) 33.484 31.575

egenkapital -1.081 -81

balancesum 38.553 34.243

Nøgletal, pct.:

overskudsgrad (primær drift) 56,8 63,4

Afkastningsgrad (primær drift) 4,2 5,6

Anlæggenes afkast (primær drift) 5,1 6,2

LedeLsesberetning - årsrapport 2007

A/S Øresund (DKK mio.)

Hovedtal 2006 2007

driftsindtægter 93 94

driftsomkostninger -23 -30

Afskrivninger -74 -74

resultat af primær drift -4 -10

Finansielle poster før værdiregulering -385 -398

resultat før værdiregulering -388 -408

værdireguleringer netto 435 354

resultat fra fælles ledet virksomhed 285 259

resultat før skat 330 205

skat 158 -187

Årets resultat 489 18

Anlægsinvestering 6.367 6.298

obligations- og banklån 9.537 9.657

nettogæld (dagsværdi) 9.434 9.427

egenkapital -3.059 -3.041

balancesum 8.332 8.245

Nøgletal, pct.:

overskudsgrad (primær drift) -5,4 -12,7

Afkastningsgrad (primær drift) 0,0 -0,1

Anlæggenes afkast (primær drift) -0,1 -0,2

65


66 årsrapport 2007 - LedeLsesberetning

Hoved- oG nØGLeTAL

Sund & Bælt Partner A/S (DKK 1.000)

Hovedtal 2006 2007

driftsindtægter 4.424 6.514

driftsomkostninger -4.176 -6.008

resultat af primær drift 248 506

Finansielle poster 222 365

skat -134 -218

Årets resultat 336 653

Anlægsinvestering 0 0

egenkapital 7.987 8.640

balancesum 9.204 10.637

Nøgletal, pct.:

overskudsgrad (primær drift) 5,6 7,8

Afkastningsgrad (primær drift) 2,7 4,8

Femern Bælt A/S (DKK 1.000)

Hovedtal 2006 2007

indtægter 5.525 4.526

driftsomkostninger -9.724 -8.977

resultat af primær drift -4.199 -4.451

Finansielle poster 900 1.798

skat 918 650

Årets resultat -2.381 -2.003

Anlægsinvestering 0 0

egenkapital 46.897 44.882

balancesum 48.235 46.519

Nøgletal, pct.:

overskudsgrad (primær drift) -76,0 -98,4

Afkastningsgrad (primær drift) -8,7 -9,6


FinAnsieL ordboG

swaps

bytte af betalingsrækker mellem to modparter - typisk en virksomhed

og en bank. eksempelvis kan virksomheden optage et

lån med fast rente og herefter indgå en swap med banken,

hvorunder virksomheden modtager en tilsvarende fast rente og

betaler en variabel rente +/- et tillæg. netto vil virksomheden

således have en forpligtelse til at betale den variable rente +/-

tillægget. dette kaldes en renteswap. i en valutaswap byttes

betalinger i to forskellige valutaer. man kan også kombinere en

renteswap og en valutaswap.

denomineret

... udstedt i ... en obligation kan være udstedt (denomineret) i

eUr, men have en rente, der er relateret til et beløb i kr.

cap/floor struktur

et cap er et loft over den rente, man skal betale (som det fx er

tilfældet på de nye lån med maksimum rente til boligejere).

Tilsvarende er et floor en bund under den rente, man skal

betale. Har man indgået en cap/floor struktur, har man altså

lagt loft over og en bund under renten, der skal betales (renten

kan kun svinge inden for et interval).

collar struktur

et andet ord for en cap/floor struktur. en zero-cost collar er fx

køb af et cap finansieret ved salg af et floor. Hvis markedsrenten

stiger, er der således en grænse for, hvor meget man kan komme

til at betale. Til gengæld får man ikke glæde af et eventuelt

rentefald under floor-niveauet.

LedeLsesberetning - årsrapport 2007

cap-afdækninger

Køb af en forsikring mod kraftige rentestigninger på den variabelt

forrentede gæld, mod betaling af en præmie. Kan ses som

alternativ til at låse renten fast for hele perioden. På boligmarkedet

svarer det til de nye garantilån, som alternativ til

variabelt forrentede lån og fastforrentede lån.

dagsværdiregulering

et regnskabsprincip hvorefter man ved regnskabsaflæggelsen

fastsætter værdien af aktiver/passiver til deres markedsværdi

(dagsværdi) - altså den værdi, de på det givne tidspunkt har i

markedet, hvis de skulle købes/sælges. i perioden mellem

optagelse og indfrielse af aktivet/passivet vil denne dagsværdi

svinge med renteniveauet.

AAA- eller AA-rating

internationale kreditvurderingsbureauer giver virksomheder en

såkaldt rating, der udtrykker deres kreditværdighed. Typisk kan

man få en kort og en lang rating, der udtrykker virksomhedens

evne til at betale sine forpligtelser på kort hhv. lang sigt.

ratingen - eller karakteren – er inddelt i en skala, hvor AAA er

det bedste, AA det næstbedste og så videre. den danske stat,

der garanterer for storebælts- og Øresundsforbindelsens

forpligtelser, har den bedste kreditværdighed AAA. de største

kreditvurderingsbureauer er moody’s og standard & Poor’s.

realrente

den nominelle rente minus inflationen.

67


68 årsrapport 2007 - LedeLsesberetning

Årsrapporten er trykt på ColorCopy, miljø-

mærkning nordisk svane nr. 244 031, iso 14001


Design: Bysted A/S

Tryk: Prinfo Holbæk

ISSn 1604-3200


Sund & Bælt Holding A/S

Vester Søgade 10

DK-1601 København V

Tlf. +45 33 93 52 00

Fax +45 33 93 10 25

www.sundogbaelt.dk

CVR-nr. 15694688

More magazines by this user
Similar magazines