Udstillingerne på det nye statens Naturhistoriske Museum

Udstillingerne på det nye 

statens Naturhistoriske Museum

3D-grafik: Harrit & Sørensen 

Til evolutionsudstillingen (2009) udviklede museet en helt ny tredimensionel 

fremstilling af livets træ. På den kugleformede figur ses livets oprindelse 

som en lille punkt i centrum, herfra udvikler livets forskellige former sig i alle 

retninger. Vejen fra centrum til overfladen af sfæren er en tidsakse, hvor nogle 

organismer uddør på vejen, mens andre kommer hele vejen ud til overfladen, der 

repræsenterer alle nulevende organismer. 

Indledning 3 

En fælles oplevelse for børn og voksne 4 

Botanisk Have – en oase i København 6 

Verdensrummet – på rejse til Jordens naboer 8 

Wunderkammer – dronten 12 

Size Matters – om kæmper og kolosser 14 

Size Matters – den mikroskopiske verden 18 

Hvalsalen 22 

Særudstillinger 26 

Wunderkammer – træet fra Påskeøen 28 

Videnscenter – en ny facilitet for hele befolkningen 30 

Biodiversitet – livets mangfoldighed 32 

Evolution 36 

Wunderkammer – Kap York-meteoritterne 40 

Grønlandssalen 42 

Kunstkammeret – skattene fra museets historie 46 

Andre udstillinger og faciliteter 50

René Riis 

Et kig ind i et af museets magasiner. Besøgende i 

magasinerne nævner ofte den overvældende mængde 

af genstande, nærheden til dem, deres autenticitet og 

muligheden for selv at gå på opdagelse som vigtige 

bestanddele i deres tiltrækningskraft.

Indledning 

But I remember standing under the Tyrannosaurus – and a 

man sneezed, and I thought the Tyrannosaurus had come to 

life and was about to devour me. But at that moment, the 

fear – I just let fascination creep in. 

Få ting er så fascinerende som at få lov til at gå på opdagelse 

i magasinerne på Statens Naturhistoriske Museum. 

Den overvældende mængde af dyr i spritglas, gulnede 

kranier og store gevirer, tusindvis af planter omhyggeligt 

pressede på herbarieark, borekerner, ædelstene og enestående 

forsteninger er svære at løsrive sig fra. De fascinerer 

ved deres mængde, deres skønhed, deres forskelligartethed 

og deres autenticitet. Hvor er de indsamlet? Hvorfor ligger 

de her? Og hvilke historier gemmer de på? 

Det er denne fascination og forundring, der er ledetråden i 

udstillingerne på det nye naturhistoriske museum. Stephen 

Jay Goulds oplevelse på American Museum of Natural Hi- 

Stephen Jay Gould, evolutionsbiolog 

story er ikke usædvanlig. For mange lægger de oplevelser, 

man kan få på et museum, kimen til en livslang passion. 

At skabe et helt nyt museum i hjertet af København er en 

enestående mulighed. I det nye museum bliver rigdommene 

i magasinerne hjørnestenen i udstillingerne. De 

besøgende bliver opdagelsesrejsende i naturens verden; vi 

vil trække samlingerne ud i udstillingerne og bygge udstillinger 

ind i magasinerne. I en tid med fantastiske naturprogrammer 

på tv og ubegrænset adgang til information kan 

museet tilbyde noget, som er helt unikt: mødet med de 

ægte genstande, den levende forskning og den nyeste viden 

i rammer, der lægger op til interaktivitet og fordybelse. 

På det nye museum kan man flere steder kigge ind i 

de videnskabelige samlinger, som normalt er lukket 

land for den besøgende. 

UDStIllINGERNE På DEt NyE StAtENS NAtURHIStORISKE MUSEUM 3

Far og søn i fælles fascination. 

Fra udstilling om vanskabninger og uhyrer. 

Mikkel Høegh Post

En fælles oplevelse 

for børn og voksne 

Naturhistoriske museer har en næsten magnetisk tiltrækningskraft 

på børn og står højt på børnefamiliers besøgsliste. 

Et af de vigtigste formål i udviklingen af det nye museum er 

at skabe udstillinger, som ikke alene er spændende for børn, 

men også for voksne, og som netop derfor er velegnede 

til fælles oplevelser for voksne og børn. For et barn er den 

bedste indgang til museets verden ikke lange tekster eller 

en stemme i et par høretelefoner, men en engageret voksen, 

der selv er begejstret for de historier, museet rummer. Derfor 

bliver udstillingerne designet, så de både rammer de videbegærlige 

børn og deres forældre. 

De nye udstillinger kommer til at befinde sig både i nybyggede 

rum og i de eksisterende bygninger i Botanisk Have. Fleksibilitet 

og variation er nøgleord. Her skal være store, højloftede 

rum, små skatkamre med museets klenodier, historiske 

genstande og gamle bygninger side om side med den nyeste 

teknik og special effects. Fleksibilitet og variation afspejler sig 

også i de grundlæggende principper, som ligger bag udstillingernes 

indhold og form. Udstillingerne skal rumme: 

R Det enkle og det overvældende 

R Det kæmpestore og det lillebitte 

R Det skønne og det grimme 

R Det let tilgængelige og det krævende 

Museets rolle som uformelt læringsrum er allerede stor. Med 

de nye udstillinger og bedre skoletjenestefaciliteter bliver 

denne rolle endnu mere betydningsfuld. De store tværfaglige 

udstillinger skaber en helt anderledes indgang til naturvidenskaben 

og naturhistorien end bøger og traditionel 

klasseundervisning. 

Det nye museum er ikke kun et nyt udstillingsrum. Det er 

også et levende og kraftfuldt center for forskellige aktiviteter 

og events, der knytter sig til museets forskning og udstillinger. 

Botanisk Have, de nye udstillingssale, auditorierne 

og de stemningsfulde sale i de eksisterende bygninger er 

den perfekte ramme om foredrag, seminarer, rundvisninger 

og receptioner, der medvirker til at gøre museet levende 

også om aftenen og i weekenderne. 

Far og søn i fælles fascination. 

Fra udstilling om vanskabninger og uhyrer. 

Museet handler ikke kun om, hvad vi ved. Det handler i endnu højere grad om, 

hvordan vi ved det, og nogle gange endda om det, vi ikke ved. 

Rammerne på det nye museum skaber en oplagt mulighed for at bidrage til at levendegøre 

undervisningen i folkeskolen og i gymnasiet. Ingen andre steder har elever, studerende og lærere 

samme chance for at studere dyr, kranier, skeletter, sten, fossiler og planter. Gennem elevernes 

egne undersøgelser af museets genstande og materialer og gennem dialog med museets 

personale tilføres den teoretiske skoleundervising et spændende og håndgribeligt element. 

UDStIllINGERNE På DEt NyE StAtENS NAtURHIStORISKE MUSEUM 5 

Mikkel Høegh Post

Botanisk Have 

En oase i København 

Det nye museums største udstilling findes allerede, nemlig 

Botanisk Have i København. Haven er en af Europas smukkeste 

og ældste botaniske haver, og den vil danne den 

bedst tænkelige ramme for de nye bygninger og udstillinger. 

Botanisk Have er en oase og et fristed for byens borgere og 

turister. En gåtur på stierne gennem haven er en rejse til fjerne 

egne af kloden, fra Alpernes nøjsomme flora til tropernes 

overflod. I haven overlever flere plantearter, som er udryddet 

i naturen, og i forbindelse med en renovering i 2010 vil der 

også blive etableret et område med lægeplanter. 

Det nye museum vil ikke bare være placeret i Botanisk Have 

– haven vokser ind i museet, og museet rækker ud i haven. 

levende planter vil være en naturlig del af udstillingerne om 

Grønland og biodiversitet, og i et helt nyt drivhus kan man 

vandre gennem planternes evolutionshistorie. 

6 Udstillingerne på det nye statens natUrhistoriske MUseUM 

Botanisk Have har kun gennemgået få ændringer, siden den blev anlagt i 1870’erne af H.A. Flindt. 

landscape Visions

Som en del af renoveringen i 2010 vil området omkring observatoriet blive integreret som en del af 

Botanisk Have. Her vil børnehaver og skoleklasser kunne slå sig ned i græsset for at spise frokost. 

Fotos: Birgitte Rubæk og Hanne Strager 


Verdensrummet 

På rejse til Jordens naboer 

HIgHlIgHts 

R Meteoritter fra hele verden 

R Månesten 

R Et stykke af Mars 

R En stor, glødende sol 

Hvem har ikke stået en stjerneklar nat og drømt om at rejse 

ud til de fjerneste planeter? I museets udstilling om solsystemet 

og planeterne er denne rejse mulig. Udstillingen er bygget 

op som en vandring fra det inderste i vores solssystem til 

den yderste kant på den anden side af Neptun. I det første 

kuppelformede rum møder publikum det blændende lys 

og den overvældende varme fra en glødende sol. Fra Solen 

bevæger man sig videre ud i himmelrummet forbi planeterne 

i vores eget solsystem. Det blændende lys bliver svagere, 

og det bliver langsomt koldere. Publikum går ad en næsten 

usynlig glasbro omgivet af stjernehimlen til alle sider. 

Jernplaneten Merkur dukker op. Her står Solen op flere 

gange om dagen samme sted på horisonten. Mødet med 


den levende vandplanet Jorden er som at komme hjem, og 

set fra rummet forstår man, hvor anderledes Jorden er. Forbi 

Mars skal man løbe spidsrod igennem asteroidebæltet, hvor 

kæmpestore klippestykker kommer susende igennem rummet. 

længere ude støder man på de gigantiske gasplaneter 

Saturn og Jupiter. På Solsystemets yderste rand møder man 

den iskolde dværgplanet Pluto, og Solen er nu blot en stjerne 

blandt mange andre. 

I det sidste rum går turen til fjerne galakser. Fra en platform 

i midten af et mørkt, kugleformet rum er man omgivet af 

stjernetåger og kolliderende galakser, røde dværge og sorte 

huller. Rejsen ender tilbage ved de sidste spor af Big Bang – 

universets og altings oprindelse. 

10 m 6 m 

Solen Solsystemet 

Snit 

Universet 

Transparent gangbro 

60 m 

Længdesnit 

Plan

Solrummet er ikke alene en intens oplevelse. 

Det er også en udstilling med den nyeste viden 

om denne spændende stjerne. Her kan man 

blive klogere på Solens dannelse og fænomener 

som solstorme og solpletter. 

Fotomontage: Birgitte Rubæk/Foto: NASA

lars Holm 


De seneste special effects og computeranimationer 

gør rejseoplevelsen troværdig. 

Old Woman – jernmeteorit 

Carbo – jernmeteorit

Stannern – stenmeteorit tazewell – jernmeteorit 

Gibeon – jernmeteorit tombigbee River – jernmeteorit toluca – jernmeteorit Meteoritfotos: Ole Bang Berthelsen. Undt. nederst t.v.: Ole Johnsen

Wunderkammer 

Dronten 

Rundt omkring i museet er mindre rum viet til enestående fund som det sjældne 

drontekranium, Agpalilik-meteoritten og toromiro-træet. I kontrast til de øvrige 

udstillinger rummer et wunderkammer oftest kun en enkelt genstand. Her kan 

man lade blikket hvile og fordybe sig i de forbløffende og dramatiske historier. I 

nogle af rummene kan kunstnere inviteres til at iscenesætte genstande og deres 

historie og således gå i dialog med museet og publikum på en ny måde. 

Et af museets største skatte er et stort og tungt fuglekranium. 

Det er en af de allersidste rester af den uddøde 

fugleart dronten. Da den sidste dronte forsvandt fra 

Mauritius – det eneste sted arten nogensinde har levet – 

forsvandt også vores sidste chance for at lære om denne 

mærkelige fugls levevis. Der eksisterer ikke noget udstoppet 

eksemplar, og ud over drontekraniet i København 

findes kun et enkelt andet komplet kranium i verden. 

Kraniet har været i museets eje, siden kunstkammeret på 

Gottorp Slot i Slesvig i 1750 blev lagt sammen med Det 

Kongelige Kunstkammer i København, men det er kommet 

til Danmark mindst 100 år tidligere. Sandsynligvis er 

det bragt til Europa af en sømand, der har været på Mauritius 

i Det Indiske Ocean. Allerede på dette tidspunkt har 

man vidst, at det var noget særligt. 


Dronten blev første gang beskrevet i 1601, kort efter 

at portugisiske søfarende kom til Mauritius. De beskrev 

fuglen som stor og kluntet og ikke særligt velsmagende. 

Men uanset om den smagte godt eller ej, så forsvandt 

dronterne en for en fra Mauritius – for at ende som 

skibsproviant – og allerede omkring 1690 regnedes den 

for uddød. 

I København kom kraniet til at ligge ubemærket hen, 

indtil den daværende professor i zoologi, John 

Theodore Reinhardt, opdagede det i gemmerne og undersøgte 

det nærmere. I en artikel fra 1841 erklærede 

han, at den store, tunge fugl, der ikke kunne flyve, havde 

været en slags due. Denne påstand blev mødt med 

undren og skepsis, men sammenligninger af dna viser, 

at han havde ret. 

Fotomontage: Birgitte Rubæk

Spritmagasinet er en af museets mest 

fascinerende samlinger. Et wunderkammer 

vil blive indrettet med de mest betagende, 

bizarre og gådefulde præparater. 

Mikkel Høegh Post 

Geert Brovad 

I et wunderkammer ses æg i alle 

størrelser, farver og faconer. Selvom de 

fleste wunderkamre er helliget en enkelt 

genstand kan de også bruges til små 

installationer med et enkelt tema. 


size Matters 

Om kæmper og kolosser 

… For eksempel var jeg i london i vinterferien med min mor. Vi var på Natural 

History Museum. Jeg havde ikke regnet det for særlig meget til at starte med, 

men da vi trådte ind ad hoveddøren, stod der et kæmpestort skelet af en 

dinosaur. Allerede der var jeg jo helt fanget. 

Store dyr fascinerer. Et naturhistorisk museum uden dinosaurer 

er nærmest utænkeligt, og i udstillingen Size Matters 

møder publikum nogle af de største og uhyggeligste 

dinosaurer. Men udstillingen stopper ikke ved dinosaurerne. 

Den handler om alle de dyr og planter, der gør indtryk 

på os, fordi de er kæmpestore. Gennem hele livets historie 

har der eksisteret giganter; dyr og planter, der er så store, 

at det er svært at fatte. Udstillingen kommer de børn og 

barnlige sjæle i møde, der føler sig tiltrukket af det utrolige 

og det uhyggelige. 


Jacob langebæk Gaarmann – 8. klasse, trørødskolen 

Kæmpefyrretræ 

Montre 

Plan 

15 m 

30 m 

Glastrækrone 

Kæmpe-fyrretræ 

Montre 

Snit 


Dinosauren over alle dinosaurer, en Tyrannosaurus 

rex, læner sig ind over en gruppe børn, der gyser 

af fryd. Mødet med de forhistoriske uhyrer vækker 

hos mange begejstring og en interesse for naturens 

verden, som varer resten af livet.

Der findes stadig kæmper. Selv om vandmænd og 

brandmænd ved de danske kyster sjældent bliver 

større end en middagstallerken, kan man længere ude 

i oceanerne støde på gopler, der er mere end to meter i 

diameter og har tentakler, der er længere end en bus. 

HIgHlIgHts 

R Et Tyrannosaurus-skelet 

R Rekonstruktioner af gigantiske forhistoriske insekter 

R Foden af et californisk kæmpefyrretræ 

R En kæmpegople i sprit 


Geert Brovad 

Fotomontage: Birgitte Rubæk 

Museet råder over en stab af 

udstillingsmedarbejdere, der har 

specialiseret sig i rekonstruktioner 

af uddøde dyrearter. Ud fra 

videnskabelig research puster de 

med kunstnerisk intuition liv i de 

forstenede knogler, så publikum 

kan stå ansigt til ansigt med en 

fjern fortidsverden.

Centralt i rummet står foden af et otte meter tykt californisk kæmpefyrretræ 

med en trækrone af glas. Fra træets indre kan publikum 

vandre op på træets årringe, hvor man bogstaveligt talt går på en 

tusindårig tidsrejse og ser ud over fortidens og nutidens kæmper. 

De fleste er glade for at vide, at de største nulevende insekter ”kun” kan vokse til størrelsen 

af en knyttet hånd, men sådan har det ikke altid været. Kultidens skorpioner var store som 

violinkasser, guldsmedene havde vingefang som kragefugle, og to meter lange tusindben har 

efterladt sig forstenede spor, der mest af alt ligner dem, man kan se efter traktordæk. 

lars Holm 

Både kæmper og dværge er stillet over for store anatomiske og fysiologiske udfordringer. 

De har udviklet en række meget forskellige løsninger, der skubber til de grænser, 

de fysiske og kemiske love sætter, og dette er en rød tråd gennem udstillingen. 

En ingeniør med speciale i brobygning vil nikke genkendende til mange af de anatomiske 

detaljer, der gjorde det muligt at opbygge 40 tons tunge og 50 meter lange 

dinosaurkroppe på trods af tyngdekraften. Hule knogler sparede så meget på vægten, 

at kæmpemæssige flyveøgler med 12 meter i vingefang kunne lette fra jorden. 

I kultiden hjalp miljøet til: For 300 millioner år siden var iltindholdet i atmosfæren 

meget større end i dag, og dyr som kæmpeguldsmede, der hverken havde lunger eller 

særligt iltbindende blod, kunne vokse sig langt større end nutidens arter. 

De allermindste har også deres at slås med. For de helt små organismer, som for 

eksempel bakterier, er vand en sej masse, og de må møjsommeligt svømme omkring 

efter føde. For et menneske ville det svare til at skulle svømme i tyk sirup. Til gengæld 

kan selv en lille bunke sand udgøre et helt økosystem for mikroorganismer, og 

både antallet og mangfoldigheden af arter er overvældende. 


size Matters 

Den mikroskopiske verden 

Det, som vi ikke selv kan se, nå eller føle, drager os og pirrer 

vores fantasi mere end noget andet: fortidige dyreverdener, 

dybhavets evige mørke og universets uendelige tomhed. 

I samme kategori finder vi også den mikroskopiske verden af 

liv. Vi kan ikke se det med det blotte øje… men det er der. 

lige fra bakterier til tøffeldyr, mudderdrager og bjørnedyr. I 

et enkelt gram jord kan der være 1.000.000.000 bakterier. Vi 

finder dem overalt, lige fra dybhavets svovlholdige kilder til 

overfladen af vores hud. På punktummet efter denne sætning 

kan der ligge 200 bakterier på tværs. 

I det nye museum bringer vi forskningen helt tæt på publikum. 

Udstillingen er bygget op omkring en af de opfindelser, 

der har gjort det muligt at rejse ind i den usynlige verden, 

et scanning-elektronmikroskop. Museets mest avancerede 

mikroskop står ikke i laboratoriet, men i udstillingen. Her vil 

museets forskere have deres arbejdsplads, og publikum kan 

således følge med fra første parket, når de gør deres nye 

opdagelser. 

For at vise det, vi ikke kan se, vil vi gå utraditionelle veje. 

Kunstneriske og eksperimenterende fremstillinger af mikroorganismerne 

vil sætte præg på rummet. 


HIgHlIgHts 

R Scanning-elektronmikroskop med interaktive skærme 

R Glasskulpturer af bakterier og virus 

R Modeller og 3D-laserfigurer af mikroskopisk liv 

lysende søjler af glas står spredt i rummet med 

laserbrændte 3D-gengivelser af dyr fra den 

mikroskopiske verden. Her kan man blandt andet 

møde det besynderlige korsetdyr, en helt ny dyrerække 

fundet af forskere på Statens Naturhistoriske Museum. 

På væggen kan man følge kampe på liv og død 

mellem hjuldyr og tøffeldyr i en vanddråbe. 


10 m 

Laboratorium 

Scanning-elektronmikroskop 

10 m 

Plan 


4 m 

Tværsnit 

Længdesnit 

Når scanning-elektronmikroskopet er i brug, kan 

publikum følge undersøgelserne og se de betagende 

billeder på en storskærm, og museets forskere kan 

løbende fortælle om deres observationer. 

Martin V. Sørensen 

luke Jerram 

Hjuldyr (Microcodides chlaena)

Kæbedyret med det videnskabelige navn Limnognathia maerski blev 

opdaget i 1994 i kilden Isunngua på den grønlandske ø Disko. De voksne 

dyr, der kun er lidt over 0,1 mm lange, kan ikke overleve vinterkulden, 

men lægger tykskallede vinteræg (øverst). Opdagelsen af kæbedyret 

blev gjort af forskere ved Statens Naturhistoriske Museum og førte til 

oprettelsen af en helt ny dyregruppe, Micrognathozoa. Det er ikke kun 

biologer, der interesserer sig for småting. Nederst ses den mikroskopiske 

struktur af en kondrit, en stump af en primitiv asteroide fra det tidlige 

Solsystem fra tiden inden planeternes dannelse. 

Virus og bakterier forbinder vi sjældent med noget smukt og forunderligt, 

men udstillingens figurer udført af glaspustere viser deres særegne 

æstetik. De mærkelige former ligner noget fra en anden verden, men er 

overalt omkring os – og i os. Den engelske kunstner luke Jerram arbejder 

tæt sammen med forskere, og hans skulpturer har vundet en række priser, 

blandt andet Institute for Medical Imaging-prisen. 

Reinhardt Møbjerg Kristensen 

Henning Haack 

teknikken med at indbrænde med laser i glas kendes normalt fra 

souvenirs. På Statens Naturhistoriske Museum har den vist sig at fungere 

som en smuk måde at visualisere dyr, der ikke kan ses med det blotte øje. 

Ovenfor ses en laserbrænding af en australsk tvehaleorm, Diurodrilus. 


Jens Astrup

Hvalsalen 

Den 11. december 1931 strandede en blåhval i årøsund sydøst 

for Haderslev Fjord. Et par driftige forretningsfolk greb 

chancen for at få reklame og købte hvalen ubeset for 8.000 

kroner. Det enorme dyr blev i løbet af et par dage bugseret 

til Københavns Nordhavn. 

Hvalens ejere – buntmagerne Schou og Hein – lavede en 

aftale om at donere skelettet til Zoologisk Museum, mod at 

museets folk skulle stå for at fjerne de uoverskuelige mængder 

af spæk, kød og indvolde. 

Hvalen blev herefter stillet til skue i havnen, hvor det kostede 

en krone at få lov at se den – dog halv pris for børn 

og soldater. Efterfølgende blev hvalens skelet renset helt for 

fedt og kød, og det blev udstillet i Københavns zoologiske 

have i nogle år, inden det endelig kom til museet. Her har 

hvalen ligget i museets magasiner lige siden. 


HIgHlIgHts 

R Det længste hvalskelet i noget museum 

R Skelet af narhval med to stødtænder 

R En flok kaskelotter 

R Et hvalhjerte i sprit 

R Næsten komplet samling af alle verdens store hvalarter 

Dette klenodie bliver centrum i museets store hvalsal, hvor 

publikum også kan møde de andre kæmper fra museets omfattende 

samling, der rummer næsten alle arter af de store hvaler. 

Man føler sig meget lille, når man står blandt de store skeletter 

– den 24 m lange blåhval fra årøsund er det længste 

på noget museum i verden. Alt ved disse kæmper er af så 

voldsomme dimensioner, at det kan være svært at fatte. I en 

montre på otte kubikmeter ligger hjertet fra en hval – det 

vejer et ton og er på størrelse med en lille personbil. 

Med mellemrum dæmpes lyset i Hvalsalen, og en pukkelhval 

i fuld størrelse svømmer forbi på væggen, mens publikum 

hører dens smukke, melodiske sang. Hvaler synger, knurrer, 

pifter og fløjter. Vi ved, at det indgår i jagt og kurmageri, 

men hvalers brug af lyd er også et område, som stadig rummer 

store gåder til fremtidens forskere. 

3D-grafik: Søren Buus 

Den store hvalsal er ikke alene en udstilling, det 

er også en videnskabelig samling, og forskere vil 

komme rejsende langvejs fra for at opmåle og tage 

prøver af skeletterne. Arbejdet vil foregå midt 

blandt publikum, som kan følge eksperternes studier 

på nært hold.

Hjertet er et mesterværk opbygget af muskelvæv og 

nerver, der tilsammen kontrollerer pulsen. Hvalernes 

hjerter er så store, at det er et mysterium, hvordan de 

millioner af muskelcellers sammentrækning kan koordineres 

uden at føre til hjerteflimmer og kramper. 



Nedsænket i gulvet i Hvalsalen ses en mørk verden 

med en scene fra dybhavet. Her ligger resterne af 

en stor hval, der giver liv til slimål, fisk, krebsdyr og 

mikroorganismer. De store hvaler har praktisk talt 

ingen naturlige fjender og dør ofte af alderdom. De 

massive, døde kroppe synker til bunds i oceanernes 

dyb og bliver straks til et festmåltid for andre 

organismer. 

Museets samlinger omfatter hundredvis af skeletter 

af tandhvaler, fra kaskelotter, de største rovdyr på 

kloden, til hvaler på knap en meter. En stor del af 

skeletterne er allerede samlet og står klar til brug på 

museets hylder. 

3D-grafik: Søren Buus

Birgitte Rubæk 

50 m 

30 m 

Gangbro 

Trappe/tilhørerpladser 

Vindue fra Botanisk Have 

Gulvdiorama 

Tværsnit 

Plan Længdesnit 

18 m

særudstillinger 

Særudstillinger gør et museum levende, aktuelt og debatterende 

og er den motor, der konstant fornyer museets 

ansigt udadtil. De kan tiltrække nyt publikum, også målgrupper 

som traditionelt ikke søger mod naturhistoriske 

museer. Det er derfor afgørende, at museet har rum, der er 

dedikeret alene til særudstillinger. I det nye museum prioriteres 

denne aktivitet højt. 

Særudstillingerne kan rumme alt fra store temaudstillinger, 

kunstinstallationer og præsentation af aktuelle fund 

til debatskabende udstillinger om kontroversielle emner 

og formidling af aktuelle forskningsprojekter. Det vil også 

være muligt at stille særudstillingsfaciliteterne til rådighed 

for enkeltpersoner eller organisationer, der ønsker at skabe 

dialog om relevante emner gennem udstillingsmediet. 

Rejseudstillinger og internationalt museumsarbejde giver et 

dansk publikum chancen for at opleve forunderlige skatte 

fra andre steder i verden. Det kan være mammutter fra 

Sibiriens permafrost, Mongoliets dinosaurfossiler eller klenodierne 

fra Scott og Amundsens polarfærd. 

International udveksling af særudstillinger lader også museets 

egne udstillinger nå et publikum uden for Danmark, 

som en forpost for dansk forskning og naturhistorisk formidling. 


Hans Neleman/Corbis 

the Genographic Project blev søsat i april 2005. Man kan købe et kit til indsamling af dnaprøver, 

som man tager i mundhulen med en vatpind, eller man kan deltage som besøgende på 

museet. Mere end 300.000 har foreløbig deltaget i projektet, der skal kortlægge menneskets 

vandringsmønstre i fortiden. Det er et nonprofit-foretagende, og en del af indtægterne går til 

en fond, der skal sikre oprindelige folkeslags kulturarv.

Undertiden kan særudstillinger medvirke til eller 

igangsætte debat om kontroversielle emner. Da 

Oslos naturhistoriske museum i 2006 åbnede udstillingen 

Mot naturens orden? om homoseksualitet 

hos dyr, skabte det furore og diskussion langt ud 

over Norges grænser. 

Francis latreille 

Frank Hurley 

Fotos og genstande fra Shackletons, Scotts, 

Amundsens og Knud Rasmussens legendariske 

opdagelsesrejser til Sydpolen og Arktis kan vises i 

de nye særudstillingslokaler. 

I 2007 dukkede det hidtil mest velbevarede fund af en 

mammut frem af den sibiriske permafrost. Fundet var en 

næsten intakt lille mammut-unge. Med avancerede udstillingsfaciliteter 

er det muligt at vise denne og andre 

af skattene fra Ruslands forhistoriske dyreverden. 



Wunderkammer 

træet fra Påskeøen 

Botanisk Have er en levende samling, der omfatter en lang 

række arter, der i dag er sjældne og truede. En enkelt er 

endda helt uddød i naturen. 

toromiro-træet, en bælgplante med det videnskabelige navn 

Sophora toromiro, kendes kun fra Påskeøen, der ligger isoleret 

i Stillehavet, 3.500 km vest for Chile. Påskeøen, der især 

er kendt for sine kæmpemæssige stenstatuer, var oprindelig 

dækket af skov, men af en eller anden grund blev der drevet 

rovdrift på træerne, og de sidste rester sammenhængende 

skov og krat forsvandt i begyndelsen af 1600-tallet. 

Nogle få træer og buske overlevede i kløfter, på stejle 

klippesider og andre utilgængelige steder. Det sidste vilde 

toromiro-træ klyngede sig til indersiden af vulkankrateret 

Rano Kau, hvor det blev opdaget i 1917. Her groede det 

indtil 1962, men inden det døde, havde den norske eventyrer 

thor Heyerdahl indsamlet frø fra træet. Disse blev 

grundstammen i det bevaringsarbejde, som blandt andet 

blev påbegyndt i Botanisk Have, der i dag har et eksemplar 

af træet i samlingerne. 

Reinhardt Møbjerg Kristensen 

Jimmy Olsen

Videnscenter 

En ny facilitet for hele befolkningen 

Et nyt videnscenter vil styrke båndene mellem befolkningen 

og Statens Naturhistoriske Museum. De enorme 

samlinger og mange eksperter, forskere og formidlere gør 

museet til det naturlige sted at henvende sig for at få svar 

på spørgsmål om naturen. Har man fundet et sært kræ 

eller en mærkelig sten, vil fagfolk på videnscenteret kunne 

sætte navn på og vise eksemplarer frem fra samlingerne. 

Museet vil også selv drage nytte af al den nye viden, man 

kan få om landets natur gennem befolkningens fund og 

observationer, for eksempel af de hundredvis af nye arter, 

der vil indvandre sydfra de næste årtier. Videnscenteret skal 

være en indgang til viden om naturen, som hele Danmark 

kender og bruger. 

Vidende og erfarne personer vil tage imod i centeret og 

besvare spørgsmål, hjælpe med yderligere informationer 

eller finde frem til eksperter, der kan besvare særligt svære 

spørgsmål. Centeret har en omfattende studiesamling, 

hvor man kan studere alle kendte danske arter. Man vil 

kunne låne et laboratorium, hvor man kan dissekere sine 

fund eller rengøre fossiler og slibe sten og mineraler. Her 

kan man også låne mikroskoper og få hjælp til at fotografere 

sine fund. 


I perioder vil der også sidde folk, der leder projekter, som er 

afhængige af hjælp fra offentligheden. Det kan være atlasprojekter, 

hvor man vil kortlægge udbredelsen af bestemte 

dyre- og plantegrupper, samt vinterfugletællinger, fænologiundersøgelser 

og målrettede eftersøgninger af sjældne 

arter, som for eksempel eghjorten eller orkideer, som man 

håber at kunne genfinde i den danske natur. 

Videnscenteret har et bibliotek, der ikke alene har den relevante 

videnskabelige litteratur, men også opslagsværker, 

nøgler, tidsskrifter og alle relevante databaser. Her kan man 

også gå ind i lydlaboratoriet, hvor man kan høre ytringer 

fra alverdens dyr og sammenligne med dem, man selv har 

optaget med sit digitalkamera eller mobiltelefon. 

Videnscenteret vil opbygge et arkiv med foto- og videooptagelser 

fra den danske natur og fra de ekspeditioner, som 

museets forskere deltager i. Her kan medierne hente filmklip, 

de ellers kun kan skaffe fra internationale medier som 

BBC og National Geographic. Med tiden vil centeret blive 

stedet, hvor journalister fra både elektroniske og trykte 

medier henvender sig, når de har behov for kommentarer 

og svar på spørgsmål fra eksperter. 

Mikkel Høegh Post 

En forstærket anvendelse af it-teknologier i Videnscenteret og i museets udstillinger tilfører museumsbesøget 

og -oplevelsen nye lag. Statens Naturhistoriske Museum vil i samarbejde med for eksempel 

It-Universitetet udvikle nye interaktive kontaktflader. Gennem telefoner kan publikum for eksempel 

modtage personlige guidede ture og direkte transmissioner, downloade adgange til mere information og 

videreformidle egne oplevelser og indtryk til andre. Allerede nu kan vi forudse, at teknologien vil gøre 

det muligt i stadig større grad at målrette og raffinere udbuddet af information i udstillingerne. I det hele 

taget vil den digitale, interaktive forbindelse mellem museet og befolkningen blive udbygget, og det vil 

blive muligt for eksempel at følge videnskabelige udgravninger eller indsamlinger, konservering i museets 

magasiner, blomstrende orkideer i Botanisk Haves væksthuse og andre begivenheder på museet.

Havskildpadden luffe er et fund i verdensklasse. I over 

54 millioner år har den lille skildpadde ligget indkapslet 

i en sten på Mors. Fossilet fra det jyske moler er 

usædvanligt velbevaret og er et af Danmarks nye danekræ. 

Det er Statens Naturhistoriske Museum, der forvalter 

danekræloven, som skal sikre bevarelsen af vigtige fund som 

for eksempel mammutstødtænder, fossiler og meteoritter. 

Bent lindow 

Den 17. januar 2009 så mange mennesker en kraftig ildkugle over 

det sydlige Danmark. to måneder senere dukkede en professionel 

tysk meteoritjæger op på Statens Naturhistoriske Museum med 

årsagen – en meteorit af en meget sjælden type. Det var en såkaldt 

kulkondrit, der indeholder de ældste dele af vores solsystem, 30 

millioner år ældre end Jorden. Alle meteoritter er danekræ, og derfor 

fik meteoritjægeren en klækkelig dusør. 

Lars Holm 

Geologisk Museum 

Man har ringmærket fugle i Danmark siden 1889. En del 

af ringene findes og sendes retur eller aflæses af andre 

ringmærkere rundt om i verden. Brugen af ringe er en dansk 

opfindelse og koordineres i dag fra Statens Naturhistoriske 

Museum. I 2006 udgav museet Dansk Trækfugleatlas, et 

kæmpemæssigt arbejde der byggede på mere end fire 

millioner ringmærkninger. 

Centeret rummer flere mindre mødelokaler og auditorier, 

hvor interesserede foreninger kan holde møder og afholde 

klubaftener og foredrag. Her vil museets egne ansatte 

forskere og formidlere også holde foredrag henvendt til 

offentligheden. 

12 m 

5 m 

Udlån 

Laboratorium 

Lydstudie 

Plan 

6 m 6 m 

24 m 

6 m 6 m 

Tværsnit 

Videnscenter 

Mødelokale 

Auditorium 

Længdesnit 

Joakim Engel

Biodiversitet 

livets mangfoldighed 

Hvis man går ud i regnskoven, ryster et træ og omhyggeligt 

løfter barken af og kigger i alle hulrum, er det ikke usandsynligt, 

at man vil finde mere end 500 forskellige arter. På 

ekspeditioner verden over indsamles der til stadighed dyr og 

planter, som er nye for videnskaben. I dag kender vi langt 

over en million arter – og der er mindst lige så mange, vi 

endnu ikke kender. 

Udstillingen om biodiversitet viser alverdens arter og er en 

hyldest til mangfoldigheden i verden. Små væksthuse med 

levende planter blander sig med montrer fulde af farvestrå- 


lende sommerfugle, metalskinnende grønne biller, underlige 

svampe og pingviner med gule fjertoppe. 

Pungulv, gejrfugl, moa – hver dag forsvinder en art fra 

Jorden, og mange når vi aldrig at få kendskab til. Gennem 

livets historie har uddøen været en naturlig og uadskillelig 

del af evolutionen, men menneskets aktiviteter medfører, 

at Jordens biodiversitet svinder alarmerende hurtigt. 

Biodiversitets udstillingen afspejler det arbejde med at kortlægge 

og beskrive livet på Jorden, som udføres af forskere i 

hele verden.

Plantevæg 

Gangbro 

Tværsnit 

Elevator 

15 m 

20 m 

20 m 

Længdesnit 

Plan 


Biodiversitetsudstillingen er et væld af svævende 

glasmontrer, der fremhæver dyrenes form, farver 

og forskellighed og skaber gennemsigtighed på 

tværs af udstillingen. Mange vil uden tvivl have 

biodiversitetsudstillingen som deres favoritrum. 


lars Holm

Fotokollager: Geert Brovad, Joakim Engel, 

Nikolas Ioannou, Martin Macnaughton, 

thomas Pape, Mikkel Høegh Post, 

Birgitte Rubæk, Alexey Solodovnikov. 

I to etager kan publikum bevæge sig rundt, omgivet 

af konkylier, insekter på nåle, fugle og minivæksthuse 

med levende orkideer. 


Evolution 

HIgHlIgHts 

R livets træ i ny interaktiv udgave 

R Verdens mest komplette fossiler af de firbenede fisk Acanthostega og Ichthyostega 

R Førsteudgave af Arternes oprindelse 

R Galapagos-diorama 

R Skelet af kæmpedovendyr og skjolddyr 

R De første tegn af liv på Jorden, stykker af sedimenter fra Isua på Grønland 

R Fossilerne fra Siriuspasset 

R Den blå fisk, Latimeria 

Intet naturhistorisk museum er komplet uden en udstilling, 

der er viet til en af historiens bedste ideer, evolutionsteorien. 

Charles Darwins arbejde med Arternes oprindelse var 

en kamp for at se en sammenhæng i et virvar af detaljer. 

Udstillingen viser, hvordan det lykkedes at skabe en syntese 

af observationer fra hele naturhistorien, fra geologi til arvelighedslære, 

og der vises en række eksempler på evolutionens 

mesterværker. 

I februar 2009 åbnede den permanente udstilling Evolution 

på Zoologisk Museum. Udstillingen, som er blevet særdeles 

positivt modtaget af både anmeldere og publikum, vil blive 

flyttet over i det nye museum, hvor den vil udgøre rygraden 

i det nye museums evolutionsudstilling. Nogle emner vil 

blive udbygget i særskilte rum. 


Spørgsmålet om livets oprindelse vil for eksempel blive behandlet 

i en nyudviklet del af udstillingen. De allerældste 

spor af liv er fundet på Grønland af forskere fra Statens 

Naturhistoriske Museum. Klipperne ved Isua nær Nuuk, 

Grønland, indeholder de kemiske rester af organismer, der 

levede for 3,8 milliarder år siden. 

Vi præsenterer de hypoteser, man har haft om livets oprindelse 

på Jorden, for eksempel de forskellige former for 

ursupper, hvoraf et udvalg bobler lystigt i det ene hjørne. 

Nogle forskere mener, at mikroorganismer er kommet til 

Jorden ridende på ryggen af kometer, andre at livet begyndte 

med en verden befolket af utallige små strenge af 

det uhyre alsidige molekyle rna. Rna kan på samme tid opføre 

sig som et enzym og gemme på koden til sin egen dannelse 

uden at bruge hverken proteiner eller dna. 

Joakim Engel 

Fra den nuværende udstilling på Zoologisk Museum. 

Museets placering i Botanisk Have giver en unik mulighed for at vise planternes 

evolutionshistorie i et nyt væksthus, hvor publikum kan gå på vandring mellem fossiler 

og levende planter. Her finder man mærkværdige stromatolitter fra livets oldtid side 

om side med fossile stammer fra kultidens kæmpemæssige bregner og padderokker. 

Nutidens koglepalmer ligner til forveksling dem, som dinosaurerne åd, og en fossil banan 

fundet i brunkulslejerne nær Herning er heller ikke meget anderledes end dem, vi køber i 

butikkerne. De smukke blomsterplanter, som er særligt artsrige i nutiden, har mindst 140 

millioner gamle rødder og har udviklet sig i samspil med bestøvende insekter.

Stamtræet for alle levende og uddøde organismer ligner faktisk ikke et rigtigt træ, selv om 

det i sin mest populære form, tegnet af den tyske biolog Ernst Haeckel i 1860’erne, mest 

af alt ligner et egetræ. træet er i virkeligheden en busk med ældgamle forgreninger helt 

nede fra jorden. Man kan allerbedst vise, hvordan alt levende er forbundet, hvis man breder 

grenene ud i alle retninger, så de danner en sfære med livets oprindelse i centrum. Sådan 

ser livets træ ud i den nuværende evolutionsudstilling på Zoologisk Museum, og formen 

indbyder publikum til at udforske udviklingslinjerne tilbage i tiden. I det nye museum vil 

livets træ blive videreudviklet og forfinet i en interaktiv udgave, hvor man kan kalde udvalgte 

evolutionshistorier frem eller lede efter sine yndlingsdyrs forfædre. 

René Riis

Jørn Madsen

For omkring 530 millioner år siden udvikledes på kort tid en række forskellige 

dyreformer. I de ældre geologiske lag er dyrefossiler meget sjældne, mens de i lag 

fra den geologiske periode Kambrium pludselig er meget almindelige. Nogle af de 

nye dyregrupper findes endnu, andre er uddøde. Blandt de uddøde arter findes former, 

der er så afvigende, at deres sande placering i livets træ endnu er til debat. Det gælder 

for eksempel denne otte centimeter lange ormelignende, men skalklædte Halkeria fra 

Siriuspasset i Nordgrønland, som muligvis er en slags bløddyr. 

På Grønland har man siden 1930’erne fundet fossiler af nogle af de tidligste 

firbenede hvirveldyr, de såkaldte firbenede fisk eller urpadder. For omkring 360 

millioner år siden tog arter som Ichthyostega og Acanthostega (billedet) de første 

skridt på land og gav ophav til alle de landlevende hvirveldyr. 

Jacob Vinther 

Minik Rosing er professor ved Statens Naturhistoriske Museum og har i flere år studeret 

klipperne ved Isua nær Nuuk, som indeholder de ældste spor af liv på Jorden. De 

kemiske spor fortæller om organismernes stofskifte, men med klippestykker, som er boret 

ud dybt nede i klippen, håber man at komme tættere på at beskrive organismerne. 


Mette Mailand

Wunderkammer 

Kap York-meteoritterne 

Længe inden mennesket kom til landet, faldt der jern 

ned fra himlen i Nordvestgrønland. Efter en rumrejse, der 

havde varet næsten 100 millioner år, drønede en meteor 

ind i Jordens atmosfære, hvor den blev flået i stykker og 

regnede ned over Kap York-området nær Thule. 

Da de første mennesker indvandrede nogle tusind år senere, 

fandt de mængder af små jernklumper, som de brugte 

til harpunspidser og knive. De blev hamret skarpe på nogle 

af de større meteoritstykker, der blev brugt som ambolte. 

Rygterne om de mystiske jernsten nåede de første vestlige 

opdagelsesrejsende i begyndelsen af 1800-tallet, og det 

blev indledningen til en veritabel jagt på meteoritter. 

Robert Peary, den første mand på Nordpolen, finansierede 

blandt andet sine ekspeditioner med salget af det største 

stykke, Ahnighito, som han fik forevist af de lokale fangere 

i 1894. Det tog tre år at få den sendt til New York, og 

det krævede blandt andet konstruktionen af Grønlands 

hidtil eneste jernbanespor. 

Knud Rasmussen lagde i 1913 beslag på meteoritten Savik, 

der skulle være en gave til Universitetets Mineralogiske 

Museum, med transporten betalt via finansloven. Peter 

Freuchens kamp med Savik-stykket, der vejer næsten 3,5 

tons, er legendarisk. Fangeren Avantanguak døde af strabadserne, 

en anden kom til skade og måtte lade en finger 

amputere, og Freuchen selv fik skadet det ene øje. 48 hunde 

trak meteoritten de første 5 meter, så sank den i sneen. 


Midt om vinteren, i februar 1923, lykkedes det at få den 

ned til kysten, og herfra blev den trukket over på Bushnan 

Ø af 175 hunde, klar til at blive afhentet med skib. Først i 

oktober 1925 nåede den frem til København. 

I sommeren 1963 gik Vagn Buchwald, i dag professor emeritus 

ved Statens Naturhistoriske Museum, i land på en 

halvø nær Thule, et sted som slet ikke optrådte på kortet 

over området. Buchwald var taget til Nordvestgrønland for 

at finde flere af Kap York-meteoritterne, og den 31. juli 

opdagede han – godt gemt mellem klippeblokke – en 20 

tons tung meteorit, som han kaldte Agpalilik. Efter nogle 

forsøg, der blev forpurret af is og vejrlig, lykkedes det 

endelig i 1967 at transportere meteoritten til København, 

hvor den i dag står i Geologisk Museums gård sammen 

med Savik. 

Agpalilik er 4,5 milliarder år gammel, næsten lige så gammel 

som vores solsystem, og består fortrinsvis af jern og 

lidt nikkel. Den er det største enkeltkrystal af metal, man 

kender til, og dens enestående struktur er dannet ved, at 

den smeltede jernmasse blev afkølet med bare en grad per 

10.000 år – en proces, der slet ikke lader sig eftergøre her 

på Jorden. 

Peter Freuchen (tv.) og Knud Rasmussen 

i fuld feltmundering. Fotografi fra 1913, 

året hvor Knud Rasmussen gjorde krav på 

Savik-meteoritten. 

Alfred leopold


Agpalilik-meteoritten

grønlandssalen 

HIgHlIgHts 

R Alle de store grønlandske pattedyr: isbjørn, moskusokse, ren, hvalros, polarræv og snehare 

R En guldgrotte med guld fra den grønlandske undergrund 

R Fossil af verdens største musling 

R Fuglefjeld 

R Et stort væksthus med arktiske planter 

R 100.000 år gammel iskerne 

R Et islaboratorium, hvor publikum kan skabe iskrystaller og følge deres vækst 

Mange museumsbesøgende har prøvet at stå foran et diorama 

og drømt sig ind i landskabet bag ved glasruden. I 

Grønlandssalen er glasruden fjernet. Det grønlandske landskab 

ligger åbent og inviterer på tur i fjeldet. 

Ægte klipper, levende planter og imponerende dyr suger 

den besøgende ind i den arktiske natur. lyde og temperatur 

spiller med i en totaloplevelse, som det klassiske diorama 

aldrig før har budt på. Sprækker i gletsjere og fuglefjeld 

fører videre til små rum – skatkamre – fyldt med fantastiske 

genstande fra den grønlandske natur. 

Grønlandssalen bliver det største diorama på noget 

museum – og sandsynligvis det første walk-in-diorama 

nogensinde. 


Gammel boplads 

Narhvaler 

Iskrystalrummet 

Gletsjer 

Rener 

Moskusokser 

Isbjørn Polarulve 

Grønlandssæler 

Hvalrosser 

Undergrundens skatkammer 

Fjeldræve 

Fuglefjeld 


5 m 

30 m 

Plan Længdesnit 

45 m 

10 m 

Tværsnit

På en slynget sti – en rensdyrveksel – kan man gå 

rundt inde i landskabet. Det frie udsyn brydes af 

klipper, bakker og is, og man møder overraskelser 

rundt om det næste hjørne. lyset veksler mellem 

solrig sommer og arktisk tusmørkenat, og indimellem 

bryder nordlyset ud på himlen. Kælvende gletsjere 

projiceres op på isvæggen og giver en idé om de 

voldsomme naturfænomener, man støder på i det 

arktiske landskab. 

Stien, der fører gennem det grønlandske landskab, 

kommer også hen til iskanten. Her kan publikum 

se en flok hvalrosser, der ligger og hviler sig på en 

isflage, mens isbjørnen er lidt mere nærgående. I det 

åbne vand mellem isskosserne er et par narhvaler 

oppe at toppes. 

En sky af søkonger flyver til og fra klippen, hvorfra 

lydene bruser ud i rummet. På de smalle hylder 

står lomvier med deres sært kegleformede æg. lidt 

længere nede holder bramgæs øje med polarrævene, 

og på klipperne – der er hentet i Grønland – vokser 

levende, farvestrålende laver. 


3D-grafik: Søren Buus

Også i gletsjeren finder man sprækker, der fører til nye oplevelser. I 

Iskrystalrummet får det skiftende lys krystallerne til at glimte som ædelstene. 

Centralt i rummet står en 100.000 år gammel iskerne, som er boret ud dybt 

nede i Indlandsisen. Isen er et klimaarkiv, der viser, hvordan kloden har 

gennemlevet varme- og kuldeperioder. Et andet sted i rummet kan man, ved 

hjælp af særligt nedkølede mikroskoper, se snekrystaller vokse sig store. 


Mange af de arktiske planter er ganske små. 

Purpurstenbræk danner tætte puder, hvor de små 

blade er godt beskyttet mod kulden. Den er almindelig 

over hele Grønland, mod syd især i højfjeldet. 

Blomsterne producerer så meget nektar, at man nogle 

steder indsamler dem for deres sukkers skyld. 


Foto: Kenneth Libbrecht og Electron and Confocal Microscopy Laboratory, Agricultural Research Service, U. S. Department of Agriculture 

Andrew Johnson, Creative Commons license

Museets samling af isbjørneskeletter og især kranier er 

meget omfattende og rækker langt tilbage i tiden. De 

mange kranier har blandt andet været brugt til studier 

af miljøfremmende stoffers effekt på dyrenes vækst, 

hvor man har opmålt og sammenlignet gamle og nye 

kranier fra samlingerne. 


En klippespalte fører ind i fuglefjeldet. Her åbner en række rum sig med skatte fra Grønlands 

undergrund og forhistorie. I det første rum ses den meterlange fossile Inoceramus, som er verdens 

største musling. Det næste er dækket med bladguld og kvarts; her fortælles historien om jagten 

på guld og diamanter i de grønlandske miner. Her finder man også verdens største krystal af 

kryolit (billedet), et råstof der benyttedes ved fremstilling af aluminium, og som blev brudt nær 

Ivittuut i perioden 1854-1987. 


Ole Johnsen

Kunstkammeret 

skattene fra museets historie 

13m 

Sikret glasboks 

22m 

Plan 

Statens Naturhistoriske Museum er et af verdens ældste 

eksisterende museer, med rødder tilbage til Ole Worms naturaliekabinet, 

der blev grundlagt i begyndelsen af 1600-tallet. 

I 1654 blev det købt af Frederik III og indlemmet i Det 

Kongelige Kunstkammer. I udstillingen Kunstkammeret viser 

vi de historiske og kuriøse genstande, der gennem tiden er 

blevet en del af museets samlinger. 

Indsamlinger fra ekspeditionen til Det lykkelige Arabien 

1761-1766, originale herbarieark til en stor del af Flora 

Danica-tegningerne og P.W. lunds banebrydende fund i 

Sydamerika – museet rummer mange genstande, som er 

bredt kendt også uden for den naturvidenskabelige verden. 

Og som bedre end ord bevidner den store samhørighed mellem 

naturhistorien og kulturhistorien. 

Udstillingen tilrettelægges i de smukke, højloftede sale på 

Geologisk Museum. 


5 m 

Sikret glasboks 

Tværsnit 

Længdesnit 

HIgHlIgHts 

R Hestekæben, verdens ældst registrerede naturhistoriske museumsgenstand 

R Herbarieark som har ligget til grund for Flora Danica-stellet 

R Frederik VII’s konkyliesamling 

R Fiskeherbariet fra ekspeditionen til Det lykkelige Arabien 

R Sølvstuf fra minen i Kongsberg 

R Elefantfoster i sprit 

R lårben af indisk elefant registreret som Skinneben af Kiempe

René Riis 

René Riis 

Geert Brovad 

Den Arabiske Rejse til yemen, i datiden kendt 

som Arabia Felix, var en af verdens første 

marinbiologiske ekspeditioner. Naturhistorikeren 

Peter Forsskål havde blandt andet fået omhyggelige 

instrukser om at indsamle havets pelagiske dyr, 

hvilket han gjorde med et net, hængende ud af en 

kanonport på krigsskibet Grønland, og han skulle 

også lede efter purpursnegle og andre skaldyr som 

disse muslinger fra yemen. 

Under inventarnummer R 51377 finder man teksten 

”tvende Chamelæonter”. I dag er der kun et enkelt, 

temmelig medtaget eksemplar tilbage, som kendes 

fra en afbildning fra 1696 i Museum Regium. 

Under rejsen til Det lykkelige Arabien 

konserverede naturhistorikeren Peter Forsskål 

de indsamlede fisk på næsten samme måde som 

planterne. Han flækkede dem på langs og pressede 

dem flade og tørre på papirark. 

Christian lange 

Museet ejer en stor del af de originale herbarieark, 

der lå til grund for værket Flora Danica, en samling på 

mere end 3.000 kobberstik af den danske flora, som 

blev udarbejdet over en periode på mere end 100 år, 

fra 1761 til 1883. Værket danner udgangspunktet for 

det berømte Flora Danica-service, hvor planterne blev 

gengivet i naturlig størrelse. 


Lars Holm

Geert Brovad 


Elefantfosteret i sprit stammer fra Det Kongelige 

Kunstkammer. Det vides ikke, hvordan det er kommet til 

kunstkammeret, men der er interessant nok tale om en 

afrikansk elefant. En art, man var langt mindre bekendt 

med i datidens Europa end den indiske elefant. 

Frederik VII var meget naturhistorisk interesseret og 

grundlagde sin egen konkyliesamling, der siden hen 

blev en del af museets samlinger. 

Fund af knogler, især lår- og overarmsknogler, fra mammutter fra sidste 

istid gav anledning til mange historier om fortidige kæmpemennesker. 

Denne knogle stod opført i inventariet som et skinneben, der mentes 

at stamme fra en kæmpe. Senere blev dog tilføjet en inskription på 

knoglen, hvor der står, at der er tale om lårbenet fra en indisk elefant. 

Geert Brovad 

René Riis

Geert Brovad 

Den kuriøse hestekæbe, der er blevet omvokset 

af en egerod, er verdens ældst registrerede 

museumsgenstand. Den kendes helt tilbage fra Museum 

Wormianum, som oldtidsforskeren Ole Worm opbyggede 

i første halvdel af 1600-tallet. 

Kongsbergsølv er rent, svunget sølv, der blev udvundet 

ved Kongsberg Sølvværk sydvest for Oslo. Sølvværket 

blev grundlagt i 1623 og lukkede i 1957, og minedriften 

foregik altså både under danske og norske konger. Dette 

stykke er cirka 25 cm langt og er udstillet på Statens 

Naturhistoriske Museum. 


Ole Johnsen

Andre udstillinger 

og faciliteter 

Arbejdet med at udtænke udstillingerne til det nye naturhistoriske 

museum slutter ikke her. Det er en omfattende proces, 

der vil fortsætte, og nye ideer står i kø for at blive udfoldet. 

Nogle af dem præsenteres her i en række kortfattede skitser 

af de øvrige udstillinger. 

Mineralsalen 

På Geologisk Museum findes en stor mineralsamling, der indeholder 

både kostbare og sjældne mineraler og ædelstene, 

men også ganske almindelige mineraler, som tilfældigvis er 

ufatteligt smukke. Udstillingen har ikke skiftet udseende i 

100 år, men det ville være en skam at nedlægge salene med 

de flotte, gamle montrer, der oser af historie. Ny lyssætning 

vil fremhæve mineraler og smykkesten, og i et særligt mørklagt 

rum med ultraviolet lys udstilles samlingen af fluorescerende 

mineraler. Her findes sten, der bare er grå og triste i 

dagslys, men som lyser op i alle mulige farver i UV-lys. 

geologi – den foranderlige klode 

Vi lader Jorden selv fortælle. Store klippeskiver står som en 

samling meterhøje monolitter og vidner om de kolossale kræfter, 

der har formet Jorden. Foldninger, vulkanske gange, frostsprængninger 

og fint lagdelte klipper fra havets bund viser, at 


kloden kan forandre sig næsten umærkeligt over millioner 

af år, men også med stor hast og med katastrofale følger for 

livet. Den del af kloden, vi kender bedst, er i virkeligheden 

bare en tynd skal af klipper, der flyder omkring på et sejt 

hav af glohed, blød stenmasse. I udstillingen kan man opleve, 

hvad der sker, når kontinenterne kolliderer, og når den 

smeltede masse bryder igennem skallen som vulkanudbrud. 

En tidstunnel leder de besøgende ud på en tidsrejse gennem 

klodens historie, der foreløbig har varet 4,5 milliarder 

år, og man kan se, hvordan kontinenterne og livsformerne 

har forandret sig og været med til at skabe den klode og den 

atmosfære, vi lever med i dag. 

Istid 

Statens Naturhistoriske Museum vil som det første museum 

i Norden have en hel udstilling om de mange istider, der har 

præget kloden gennem de seneste 2,5 millioner år. Udstillingen 

begynder 600 millioner år før nu, da Jorden var bundfrossen 

som en gigantisk snebold. Det danske landskab vidner 

med sine moræner, ledeblokke, dødishuller og skurestriberne 

på de bornholmske klipper om isens vældige kræfter 

og gletsjernes fremstød fra nord. Blandt genstandene er de 

første spor efter mennesker i Danmark, nogle cirka 125.000 

Ole Johnsen 

Midt i al den videnskabelige systematik, der gør Mineralsalen 

til en guldgrube for både sten- og smykkesamlere, kan de 

enkelte mineraler stadig tage pusten fra de fleste. 

år gamle, marvspaltede dådyrknogler fra Hollerup, som må 

være resterne af en gruppe neandertaleres måltid, samt de 

mange fund af uldhårede næsehorn og mammutter. til sidst 

følger vi i hælene på de dyr og planter, der indvandrede til 

Danmark, da isen trak sig tilbage efter sidste istid. 

Mennesket som art 

Siden chimpansens og menneskets udviklingslinjer skiltes for 

cirka 5 millioner år siden, har der levet mindst 22 forskellige 

arter af forhistoriske mennesker. I udstillingen viser vi både 

skeletter og rekonstruktioner af en række af disse arter. Nutidsmennesket 

kan på den ene side synes svagt og uden chancer i 

den vilde natur, men på den anden side har mennesket udviklet 

så effektive anatomiske tilpasninger, at vores egen art måske er 

den bedste langdistanceløber blandt pattedyrene. Udstillingen 

viser de ting, vi har lært om os selv ved hjælp af de nyeste videnskabelige 

metoder. Genetikere ved Statens Naturhistoriske 

Museum er for eksempel med til at kortlægge menneskets 

indvandring til Amerika, og vi udstiller nogle af de ældste amerikanske 

skeletfund, gjort af P.W. lund i brasilianske huler. Vi 

fortæller om den ældst kendte grønlænder, sådan som vi kender 

ham ud fra undersøgelser af dna fra en 4.000 år gammel hårtot: 

en skaldet mand med brune øjne og med anlæg for sukkersyge.

lucy er det berømte skelet af en 3,2 millioner år 

gammel Australopithecus afarensis, en tidlig art på 

menneskets udviklingslinje. 


Dansk naturvidenskabs historie 

Dansk naturvidenskab var international fra begyndelsen, 

hvor naturforskere som tycho Brahe, Caspar Bartholin den 

Ældre og den moderne geologis grundlægger, Niels Stensen 

(Steno), søgte udenlands for at arbejde med de dygtigste 

forskere. Med udstillingen om de vigtigste personer og deres 

opdagelser ridser vi den danske videnskabshistorie op 

og sætter den i et større perspektiv end blot det nationale. 

Centrale skikkelser på den danske naturvidenskabelige scene 

var blandt andre Ole Rømer, der opdagede lysets tøven, og 

elektromagnetismens opdager, H.C. Ørsted, som gjorde sig 

naturromantiske tanker, der både på godt og ondt påvirkede 

naturvidenskabens udvikling i 1800-tallet. Men også Niels 

Bohr var med til at sætte Danmark på verdenskortet, da han i 

1900-tallet rev tæppet væk under fysikken, der nu er blandt 

de danske paradediscipliner inden for naturvidenskaben. 

Magasinet 

Man må gerne røre de udstillede genstande i Magasinet. 

Her kan publikum se kranier efter i sømmene, sammenligne 

skind og fjer og lægge insekter under mikroskopet. Man 

kan også sætte sig ned i ro og mag og male og tegne sine 

yndlingsgenstande. I skabene finder man alverdens arter, og 

Magasinet er et tilløbsstykke for børn, men undertiden kan de næsten ikke 

komme til for voksne, der lige skal røre en isbjørn eller se nærmere på en 

skorpion. 

man kan få timer til at gå med bare at kigge i skufferne med 

sommerfugle. Museets formidlere står klar til råd og dåd og 

kan svare på alle mulige spørgsmål. De guider også rundt 

i udstillingen og er førere på ekspeditioner, hvor børn kan 

prøve lykken med at udgrave fossiler. Magasinet er en helt 

ny form for museumsfacilitet, som første gang så dagens lys 

på Zoologisk Museum i december 2008, og som har vist sig 

at være uhyre populær blandt publikum. 

Danmarks natur 

I udstillingen om Danmarks natur præsenteres de danske naturtyper 

og alle de arter, vi har fundet i Danmark fra bunden 

af Skagerrak til toppen af Himmelbjerget. Udstillingen bliver 

hele tiden opdateret med de nyeste fund, mens andre arter 

får plads i det røde kabinet sammen med truede eller måske 

helt uddøde former. Danmark er overraskende rigt på naturressourcer, 

og landets besynderlige dannelseshistorie – bygget 

på ryggen af kolossale salthorste og fossilerne af utallige 

mikroorganismer – får en vigtig plads i udstillingen. Nogle af 

dioramaerne på det nuværende Zoologisk Museum er ganske 

unikke, og de vil blive flyttet over i den nye Danmarksudstilling, 

hvor de både vil give et kig ind i den danske natur og 

tilbage på museets historie. 

Jens Astrup 

Udstillingen på Zoologisk Museum om dyrenes indvandring til Danmark 

efter sidste istid omfatter blandt andet en rekonstruktion af en uldhåret 

mammut, som vil blive en naturlig del af den nye istidsudstilling. 


Geert Brovad

Nedenstående oversigt viser en fuldt udfoldet udstillingsplan. Da de enkelte udstillinger er opbygget enkeltvis, er det muligt at foretage en prioritering af udstillingerne. 

Rum Funktion Personale (1) Bemærkninger Krav til specifi k 

genstandssikring 

Hvalsalen Udstilling 

Koncert, teater 

Møde 

Arrangementer 

Udlejning 

Rundvisning 

Undervisning 

grønlandssalen Udstilling 

Rundvisning 

Undervisning 

Biodiversitet Udstilling 

Rundvisning 

Undervisning 

Mennesket som art Udstilling 

Rundvisning 

Undervisning 

Istid Udstilling 

Rundvisning 

Undervisning 

Verdensrummet Udstilling 

Rundvisning 

Undervisning 

geologi – den foranderlige klode Udstilling 

Rundvisning 

Undervisning 

Evolution Foredrag 

Udstilling 

Rundvisning 

Undervisning 

Evolutionsdrivhus Udstilling 

Rundvisning 

Undervisning 


Cateringpersonale 

Vagtpersonale 

Arrangører 

De akustiske forhold skal leve op til gældende 

krav for rum, hvor der afholdes koncerter og 

foredrag. Klimastyring skal leve op til gældende 

krav for udstilling af knogler. 

Gartnere temperatur og luftfugtighed skal 

kunne styres, så lokalet i afgrænsede 

områder kan fungere som væksthus. 

loftet skal være hvælvet (se krav til loftshøjde). 

Gartnere temperatur og luftfugtighed skal kunne styres, 

så lokalet i afgrænsede områder kan fungere som 

væksthus. 

Ingen krav De akustiske forhold skal leve op til gældende 

krav for rum, hvor der afholdes foredrag etc. 

Klimastyring skal leve op til gældende krav for 

udstilling af knogler. 

Ingen krav temperatur og luftfugtighed skal kunne styres, 

så lokalet i afgrænsede områder kan køles 

betydeligt. 

Placering Krav til udstyr 

Ingen ekstra krav Ingen krav lokalet skal udstyres, så der kan vises projektioner 

på alle vægge. Der skal være mulighed for 

tilslutning af udstyr til at afholde koncerter og 

foredrag. 

Ingen ekstra krav Ingen krav lokalet skal udstyres, så der kan vises projektioner 

på alle vægge og loft. Der skal være mulighed 

for opsætning af vindmaskiner og kølemaskiner. 

Mulighed for vanding af planter. 

Ekstra krav til 






Ingen krav Ingen krav Ekstra krav til 


I tilknytning til 

udstillingerne 


og Evolution 


udstillingerne 

Istid og Evolution 


udstillingen 


lokalet skal udstyres, så der kan vises projektioner 

på enkelte vægge. Mulighed for vanding af 

planter. 


på enkelte vægge. 


på enkelte vægge. Der skal være mulighed for 

opsætning af vindmaskiner og kølemaskiner. 

Ingen krav lokalet skal udstyres, så der kan vises projektioner 

på alle vægge og loft. 

Ingen krav Ingen krav Ingen ekstra krav Ingen krav lokalet skal udstyres, så der kan vises projektioner 



krav for rum, hvor der afholdes foredrag. 


udstilling af knogler. 

Gartnere Klimastyring skal leve op til gældende krav for 

udstilling af levende planter, modeller og fossiler. 






udstillingen 

Biodiversitet 

I tilknytning til Botanisk 

Have og udstillingen 

Evolution 

lokalet skal udstyres med undervisningsudstyr 

svarende til undervisningslokale. 

Ingen krav

lysforhold Birum lofthøjde last og bæreevne (2) tekniske krav 

(el, svagstrøm, lys, overfl ader etc.) 

Eventuelt dagslysindfald 

skal kunne blændes af og 

styres. 

Dagslysindfald 

nødvendigt. Skal kunne 

blændes af og styres. 

Dagslysindfald 

nødvendigt. Skal kunne 

blændes af og styres. 



styres. 

Ingen vinduer/dagslys teknikrum 

Kølerum 

teknikrum 

Anretterrum til catering 

lager til AV-udstyr 

og møbler 

lager til lift 

toiletter 

Garderobe 

teknikrum 

lager til gartnerudstyr, 

herunder adgang til vand 

teknikrum 

lager til gartnerudstyr, 

herunder adgang til vand 

teknikrum 

lager til 

undervisningsudstyr og 

møbler 

18 m loft, gulv og vægge skal 

dimensioneres, så de kan bære 

vægten af i alt 50 tons hvaler. 

Glas over gulvmontren skal 

kunne bære publikum. 

Fra 5 til 10 m loft, gulv og vægge skal 

dimensioneres til almindelig 

udstillingsbrug. 

15 m loft, gulv og vægge skal 



Min. 4 m loft, gulv og vægge skal 






Ingen vinduer/dagslys teknikrum Min. 6 m loft, gulv og vægge skal 





styres. 



styres. 

Dagslys i henhold til 

gældende krav til tropisktempereret 

væksthus. 

teknikrum Min. 4 m loft, gulv og vægge skal 

dimensioneres så de kan bære 

vægten af sten på i alt ca. 50 

tons. 

teknikrum 

lager til 

undervisningsudstyr og 

møbler 




Alle installationer og ventilation 

skal være skjult. Alle overfl ader skal 

være robuste og rengøringsvenlige. 

Udstillingen er AV-krævende svarende til 

udstilling/biograf/kongressal. 










almindelig udstilling. 





undervisning. 




















undervisning. 

teknikrum Min. 4 m Ingen krav Alle installationer og ventilation skal være 

skjult. Alle overfl ader skal være robuste og 

rengøringsvenlige. 

Adgangsforhold Antal 

rum 

Salen (inkl. birum) skal 

særskilt kunne afl ukkes 

fra resten af museet 

ved afholdelse af 

arrangementer eller lign. 

Dør/port skal dimensioneres 

til minimum lift/container. 

Salen skal have separate 

adgangsforhold. 

















1. Ud over almindeligt opsyns-, rundvisnings- og skoletjenestepersonale. 

2. Udstillingsrum dimensioneres i henhold til Eurocodes krav til bærende konstruktioner for udstillinger. Alle rum bør dog dimensioneres og udstyres, så de kan rumme og bære evt. mere krævende fremtidige udstillinger. 

m 2 i alt 

netto 

1 1.500 

1 1.200 

1 400 

1 400 

1 400 

1 600 

1 500 

1 400 

1 200 

Eksist. 

bygning 

Ny bygning 


Rum Funktion Personale (1) Bemærkninger Krav til specifi k 


Dansk naturvidenskabs historie Udstilling 

Rundvisning 

Undervisning 

Danmarks natur Udstilling 

Rundvisning 

Undervisning 

Kunstkammeret Udstilling 

Rundvisning 

Undervisning 

size Matters – om kæmper og kolosser Udstilling 

Rundvisning 

Undervisning 

size Matters – den mikroskopiske verden Udstilling 

Rundvisning 

Undervisning 

Magasinet Udstilling 

Rundvisning 

Undervisning 

Wunderkammer Udstilling 

Rundvisning 

Undervisning 

Videnscenter Bibliotek 

Foredrag 

laboratorium 

lydlaboratorium 

Arkiv 

særudstillinger Udstilling 

Koncert, teater 

Møde 

Arrangementer 

Udlejning 

Rundvisning 

Undervisning 

Mineralsalen Udstilling 

Rundvisning 

Undervisning 






temperatur og luftfugtighed skal leve op til 

gældende krav for udstilling af levende planter, 

fossiler og modeller. 

Ingen krav Glasboks skal sikres. Ekstra krav til 





udstilling af levende planter, fossiler og modeller. 

laboratoriepersonale 

Der skal etableres et laboratorium til scanningelektronmikroskop. 

Gældende krav til indretning 

af laboratorier og laboratoriearbejdspladser skal 

overholdes. 

Placering Krav til udstyr 

Kan med fordel placeres 

i eksisterende lokaler i 

observatoriet. 

Ingen ekstra krav Direkte forbindelse 

med den danske del af 

Botanisk Have 









udstillingen Size Matters 

– den mikroskopiske 

verden 


udstillingen Size Matters 

– om kæmper og kolosser 

Ingen krav Ingen krav Ingen ekstra krav Kan med fordel placeres 





Kontorpersonale 

laboratoriepersonale 

Forskere 

Cateringpersonale 

Vagtpersonale 

Arrangører 


krav for biblioteker, laboratorier, foredragssale, 

kontorarbejdspladser etc. 


krav for rum, hvor der afholdes koncerter, 

foredrag etc. Klimastyring skal leve op til 

gældende krav for udstilling af knogler etc. 







Placeres som nicher i 

gangarealer og/eller som 

små selvstændige rum. 



Sølvtorvskomplekset. 

Ingen krav 



Ingen krav 





Ingen krav 



lokalet skal udstyres med undervisningsudstyr 

svarende til almindelig undervisnings- og 

foredragsbrug. 

Ingen krav lokalet skal udstyres, så der kan vises projektioner 





Ingen krav

lysforhold Birum lofthøjde last og bæreevne (2) tekniske krav 

(el, svagstrøm, lys, overfl ader etc.) 

Ingen krav teknikrum Min. 4 m loft, gulv og vægge skal 





styres. 



styres. 



styres. 



styres. 



styres. 



styres. 



styres. 



styres. 



styres. 








dimensioneres, så de kan 

bære vægten af i alt 50 tons 

dinosaurer etc. 






udstillingsbrug og arkiv. 



udstillingsbrug. Et af rummene 

skal dimensioneres til at bære 

20 tons meteorit. 

teknikrum Ingen krav loft, gulv og vægge skal 


udstillingsbrug, bibliotek og 

arkiv. 

teknikrum 

Anretterrum til catering 

lager til AV-udstyr og 

møbler 

lager til lift 

toiletter 

Garderobe 

Fra 4 til 8 m loft, gulv og vægge skal 






Alle installationer og ventilation skal være 





















undervisning. 










undervisning. 





udstilling/biograf/ kongressal. 




Adgangsforhold Antal rum m 2 i alt 

netto 











lokalet skal have minimum 2 

adgangsveje 





lokalet (inkl. birum) skal 

kunne afl ukkes fra resten 

af museet ved afholdelse af 

arrangementer eller lign. 

Salen (inkl. birum) skal særskilt 

kunne afl ukkes fra resten 

af museet ved afholdelse 

af arrangementer eller lign. 



Salen skal have separate 

adgangsforhold. 



1. Ud over almindeligt opsyns-, rundvisnings- og skoletjenestepersonale. 

2. Udstillingsrum dimensioneres i henhold til Eurocodes krav til bærende konstruktioner for udstillinger. Alle rum bør dog dimensioneres og udstyres, så de kan rumme og bære evt. mere krævende fremtidige udstillinger. 

Eksist. 

bygning 

Mindst 1 rum 400 400 

Fleksibel 

inddeling til 

mindst 3 rum 

1 500 

1 300 300 

1 1.000 

1 100 

3 500 500 

5-6 200 

5-6 500 500 

1.500 

1 300 300 

Ny bygning 


Udstillingerne på det nye Statens Naturhistoriske Museum 

Statens Naturhistoriske Museum 

Det Naturvidenskabelige Fakultet 

Københavns Universitet 

Januar 2010 

Projektgruppe: 

Jens Astrup 

Ida Bennicke 

Joakim Engel 

Lars Holm 

Anders Drud Jordan 

Jørn Madsen 


Hanne Strager 

Plantegninger og håndskitser: Lars Holm 

Omslagsfoto: René Riis 

Layout: Eckardt ApS 

Tryk: Sangill Grafisk 

René Riis

Evolutionsudstillingen der åbnede i 2009 på Zoologisk Museum vil blive 

flyttet til det nye museum. Udstillingen har forøget museets besøgstal med 

50 % og har betydet et gennembrud i kontakten til gymnasieskolen. 

Foto: Joakim Engel

Udstillingerne på det nye statens Naturhistoriske Museum

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?