Kompetencer skaber job - Region Nordjylland

rn.dk

Kompetencer skaber job - Region Nordjylland

Rapportnavn Regional Udvikling

4. Vision

Ligesom den samlede proces omkring gruppens arbejde har taget

udgangspunkt i ”tragt-modellen,” så er også arbejdet med formulering af

visionen i bogstaveligste forstand sket efter samme mønster. Med

SWOT-analysen som baggrund tegnede gruppen først et billede af

Nordjylland på beskæftigelsesområdet i 2017 - malet med en meget bred

pensel, hvorefter billedet stille og roligt blev konkretiseret. Beskæftigelse

er basis for sammenhængskraften i samfundet og samtidig en forudsætning

for det moderne velfærdssamfund. Beskæftigelse er en af de

mest afgørende faktorer, når der skal skabes økonomisk vækst og

udvikling.

Visionen for beskæftigelsen i Nordjylland er således:

Vi er i Nordjylland fælles om at tilvejebringe og udvikle de

menneskelige ressourcer, der efterspørges af såvel private som

offentlige virksomheder og samtidig udvikle en arbejdsstyrke, der

aktivt medvirker til vækst, jobskabelse og innovation i hele

regionen.

eller kort og godt:

Kompetencer skaber job

Alle gode kræfter i hele regionen skal samles om at fremskaffe og

forbedre de menneskelige råstoffer, der efterspørges i både den private

og i den offentlige sektor. Det er vigtigt, at hele regionen inddrages og

omfattes. Det betyder, at de erhvervs-, uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske

aktører indleder et forpligtigende samarbejde omkring

beskæftigelsesindsatsen. Indsatsen skal fokusere på at få aktiveret de

ressourcer og kompetencer, den enkelte måtte have. Forskellige

uddannelsestiltag skal udvikles, for uddannelse for den enkelte stopper

ikke ved indtrædelse på arbejdsmarkedet. I stedet skal man indstille sig

på, at uddannelse sker løbende gennem hele livet. Uddannelserne skal

dels være målrettet de erhverv, der udspringer af de styrker, som

regionen allerede har – dels med udgangspunkt i erhvervsklynger og –

struktur, og dels ved at ruste arbejdsstyrken til at kunne bidrage til at løse

de udfordringer, som fremtiden vil byde på ved etablering af nye

erhvervsklynger.

- 9 –

More magazines by this user
Similar magazines