Ægte ildsjæl Unge arbejdsløse tabes på gulvet Ny ... - Fleksicurity

fleksicurity.dk

Ægte ildsjæl Unge arbejdsløse tabes på gulvet Ny ... - Fleksicurity

n Ægte ildsjæl

n Unge arbejdsløse tabes gulvet

n Ny uddannelse til pædagogisk kok

n Foreningen Ligeværd

Nr. 10 December 2009 3. årgang


Indhold

n Leder side 3

n Succes med job til førtidspensionister side 4

n Center for Livsnavigation fik millionbevilling side 5

n Vind i skægget og ild i hjertet side 6

n Pejling 2010 side 9

n Muligheder for unge og voksne ordblinde side 10

n Skolesammenslutningen Ligeværd bobler af energi side 12

n Pædagogiske kokke skal opkvalificere... side 14

n Borgmesteren kom forbi... side 16

n Satspuljeforliget sikrer Fleksicurity fire år mere side 17

n Udsatte unge får en hjælpende hånd i ryggen side 18

n CABI og Fleksicurity i samarbejde side 20

n Alle har ressourcer og udviklingsmuligheder side 21

n HANDIVID modtager årets Klods Hans-pris side 22

n Vi skal alle ku´ være her side 23

Claus Ormslev Anne-Dorte Boa Kock

Kjeld Søndergaard Eva Marie Sloth

Mikael Hasle

Eva Krukow

Fleksicurity nr.10 December 2009

– magasin om det rummelige

arbejdsmarked.

Uafhængigt af myndigheder, interesseorganisationer

og politiske holdninger vil

magasinet medvirke til at være debat­ og

jobskabende inden for rammerne af det

rummelige arbejdsmarked.

Fleksicurity udkommer fire gange om året.

Ansv. i forhold til presselovgivningen:

Kjeld Søndergaard

Redaktør: Claus Ormslev

I redaktionen:

Mikael Hasle, Lars Holstein,

Kjeld Søndergaard,

Anne­Dorte Boa Kock

Sekretariat:

Eva Sloth

Grafisk produktion:

hv­Grafisk

Huset Venture

Tlf. 86 28 35 55

Oplag: 7000

Kontakt:

Fleksicurity

Huset Venture

Stavtrupvej 34, 8260 Viby J

Telefon: redaktion 87 38 20 74

e­mail: redaktion@fleksicurity.dk

Web: www.fleksicurity.dk

Dobbelt ramt

n Vi har set det før. Fra 1979 og fem-seks

år frem voksede ungdomsarbejdsløsheden

hvert eneste år med knap 9.000 personer

pr. år. Omtrent 50.000 unge arbejdsløse

blev det til i de år. Og gruppen var nem at

identificere. Det var stort set den gruppe af

unge, som af forskellige årsager ikke så sig

i stand til at begynde, endsige fuldføre,

en ungdomsuddannelse. Ved 18-års fødselsdagen

blev de for dyre rent lønmæssigt

og fyresedlen blev udstedt.

Desværre er sporene endnu ikke slettet. I

dag er de samme mennesker midt i fyrrerne

og mange af dem har aldrig rigtig fået fat i

tilværelsen. De har altid manglet overskud,

er blevet tilsidesat, har i heldigste fald

vandret fra job til job og altid stået først

i køen ved nedskæringer. Dårlige sociale

vilkår, generel mistrøstighed, nogle gange

ledsaget af misbrug, præger. Ud over de

rent menneskelige omkostninger koster

det i sundhedssektoren og i udgifterne til

førtidspensioner. Og der er stadig 20 års

vandring frem mod folkepensionen.

På ét eneste punkt har denne gruppe været

begunstiget – deres arbejdslivs år er

faldet i en periode relativt uden mangel

arbejdskraft, og dermed har der været

en nogenlunde accept af lediggang offentlig

forsørgelse.

Men altså: Nu gør vi det igen. Allerede

her mod slutningen af 2009 og allerede

efter ca. 1½ år med finans- og økonomisk

krise er der 11.000 unge arbejdsløse. Unge

mennesker som hverken har arbejde eller

er i gang med en uddannelse. Unge som

ikke kan få arbejde, fordi de er for uerfarne

og som hverken har det mentale eller det

sociale overskud til at gå i gang med en

ungdomsuddannelse.

Og hvad med de mennesker, som er dobbelt

ramt? De unge, som har et handicap

nudansk kaldet en arbejdsmæssig

funktionsbegrænsning.

Situationen forværres af de kommende

årtiers mangel arbejdskraft. Får disse

mennesker ikke en chance arbejdsmarkedet,

vil der opstå voldsomme spændinger

mellem den gruppe danskere der yder og

dem der ikke yder.

I de kommende måneder arbejder vi med en

ide om at mikse nogle af de socialt dårligt

stillede med unge mentalt veludrustede

men fysisk handicappede i et kombineret

arbejds- og uddannelsesforløb, hvor

hver enkelt deltager bidrager med egne

ressourcer. Altså yder og derved opnår

den anerkendelse, som betinger et liv med

selvrespekt.

Billedligt talt sætter vi den blinde til at

skubbe kørestolen. Den blindes fysiske

kræfter skubber stolen fremad og den seende

kørestolsbruger viser vej og siger stop, når

dét er nødvendigt.

Men det er langt fra tilstrækkeligt. Alle

gode kræfter bør samles om dette ungdomsproblem,

som vil vokse til et samfundsproblem.

Vi har set det før.

Kjeld Søndergaard

Ny mand ved roret Fleksicurity

57-årige Kjeld Søndergaard er ny ansvarshavende Fleksicurity

• 1952: Født og opvokset i Øster Hurup

• 1970: Student. Læser medicin og arbejder aktivt med ungdomspolitik

• 1978: Uddannet socialrådgiver og ansat som sagsbehandler i Holstebro Kommune

• 1981: Projektleder, Holstebro Aktivitetscenter

• 1989: Højskoleforstander Den Jyske Pensionisthøjskole (Seniorhøjskolen) i Nørre Nissum

• 2002: Ansat som projekt­ og afdelingsleder i Huset Venture i Stavtrup.


Århus:

Succes med job til

førtidspensionister

Laura Hay (V), beskæftigelsesrådmand

Tekst: Claus Ormslev

n Gennem længere tid har Beskæftigelsesministeriet

efterlyst “det grå guld”

arbejdsmarkedet. Men det har været svært at

lokke førtidspensionister og andre, der falder

ind under begrebet tilbage til et job.

Men nu har et forsøgsprojekt i Århus Kommune

båret frugt. Projektet “Førtidspensionister;

job” har fået 102 førtidspensionister

i job. I kommunen er der omkring 11.700

førtidspensionister. Nu skal erfaringerne

fra forsøgsprojektet bredes ud.

Beskæftigelsesrådmand Laura Hay (V) ser

et reelt beskæftigelsespotentiale i gruppen

af førtidspensionister:

– Men mange virksomheder tænker måske

ikke førtidspensionister som en arbejdskraft,

før de bliver opsøgt af en af vores

jobkonsulenter.

Styr økonomien

– Det er vores erfaring, at der er et reelt

beskæftigelsespotentiale blandt førtidspensionister.

De fleste førtidspensionister

har brug for at få afklaret de økonomiske

konsekvenser ved at have lønindtægt ved

siden af pensionen.

– Derfor har vi også gjort meget ud af det opsøgende,

afklarende og oplysende arbejde,”

siger rådmanden i en pressemeddelelse.

Århus Kommune håber, at andre kommuner

kan bruge erfaringerne til også

landsbasis at få flere førtidspensionister ud

arbejdsmarkedet.

Vil inspirere andre

– Vi har i Århus Kommune i flere år haft

gode resultater med at etablere skånejob til

førtidspensionister, forklarer Laura Hay.

– Og nu har vi også opnået gode resultater

det ordinære arbejdsmarked. En helt

klar forudsætning for vores succes er stort

ledelsesmæssigt og politisk fokus området

samt jobkonsulenternes brændende

engagement.

– Det kan andre kommuner lade sig inspirere

af. I Århus vil vi fortsat have fokus

området og vores målrettede indsats,”

slutter rådmanden.

Center for Livsnavigation

får millionbevilling

Lars Holstein, afdelingsleder

Tekst: Mikael Hasle

Foto: Krister Katva

Nyt projekt trækker erfaringerne fra to

tidligere projekter med læse­/stavesvage som

målgruppe.

n Danmark og verden omkring os har udviklet

sig til samfund, hvor andres forventninger

er blevet en forudsætning for den

enkelte. En kendsgerning og en verden ikke

alle er lige godt rustet til at leve i og leve

op til. Et nyt “Center for Livsnavigation”

skal nu med en millionbevilling i ryggen

hjælpe mennesker med at navigere i deres

eget liv.

Fra industri til innovation

Det danske håndværks-, service- og industrisamfund

ændrer sig i disse år til et

videns-, service- og innovationssamfund.

Denne udvikling giver undervisningssektoren

problemer med at løse uddannelsesopgaverne

i overgangen til det nye

samfund, og virksomheder, fagforeninger og

uddannelsesinstitutioner har store opgaver

og forpligtelser at tage vare .

En af de problemstillinger det haster med

at løse, er det store antal mennesker der

har problemer med at læse, skrive, regne

og tale engelsk – og ikke mindst den kendsgerning

at op mod 40 procent af den danske

befolkning mangler grundlæggende

it-kompetencer.

Det er menneskelige ressourcer et samfund

som det danske skal leve af i fremtiden. Der

er behov for talentudvikling – ikke for nogle

få, men for mange eller alle. Det er en sikker

investering at forbedre tilgængeligheden til

de skrevne medier for personer med læsevanskeligheder

– både for samfundet, for

virksomhederne og for den enkelte.

To pilotprojekter

Det er to tidligere projekter – ’Fra A til Å

– 28 skal der stå’ og ’ATUA – Adgang til

Uddannelse og Arbejde’ – der danner baggrunden

for, at Huset Venture har søgt – og

fået – en bevilling fra satspuljemidlerne til

at drive Center for Livsnavigation frem til

udgangen af 2013. Centeret bliver fysisk

placeret i Huset Ventures afdeling i Tim

ved Ringkøbing, det vil koncentrere indsatsen

i det vestjyske områder og det skal

beskæftige sig med:

• Rekruttering og uddannelse

af sprogmentorer

• It-undervisning af deltagere

fra målgruppen

• IKV – Individuel Kompetence-

Vurdering

Som nævnt er Huset Venture primus motor

i projektet – men Center for Livsnavigation

omfatter også en række lokale partnere:

• VIA University College, FLEXICA

– center for fleksibel læring

• Holstebro Tekniske Skole

• Uddannelsescenter Ringkøbing/Skjern

• LO Ringkøbing Fjord

• JobInVest A/S, Esbjerg

• Erhverscenteret Ringkøbing Fjordsamarbejdet

• Ringkøbing-Skjern Kommune

Desuden står Beskæftigelsesregion Midtjylland

som anbefaler af projektet – blandt

andet baggrund af dets fokus kortuddannede/ufaglærte

og læse-/stavesvage.

Sprogmentorer

Et af de tiltag, som der er gjort gode erfaringer

med i især projektet ’A til Å’ er

uddannelsen af sprogmentorer, som er

den ene af Center for Livsnavigations to

målgrupper. Sprogmentorer er for eksempel

tillidsvalgte i både private og offentlige

virksomheder, og de skal blandt andet

arbejde for at motivere deres kolleger til

Individuel KompetenceVurdering (IKV) og

fortsat uddannelse og til at spotte kolleger

med læse-/stavevanskeligheder.

Den anden målgruppe er netop de læse-/

stavebesværede, som skal undervises i at

anvende kompenserende it, for den måde

at blive bedre i stand til at følge med i for

eksempel arbejdspladsens skriftlige kommunikation,

og undervisningen vil i høj grad

blive tilrettelagt efter både virksomheders

og ansattes behov. I alt regner Center for

Livsnavigation med at få et deltagerantal

omkring 200 om året.

Dokumentation og formidling

Et væsentligt element i Center for Livsnavigation

bliver dokumentation af effekten.

Afdelingsleder Lars Holstein fra Huset Venture

i Århus, som er ansvarlig for projektet,

fortæller til Fleksicurity: ”Vi lægger stor

vægt at indsamle, håndtere og analysere

erfaringerne fra Center for Livsnavigation

– og det betyder blandt andet, at dokumentationen

skal være i overensstemmelse

med gældende standarder inden for læseforskning.”

Men også resultatformidlingen

er væsentlig, fortæller Lars Holstein: ”Vi

oplever til daglig en generel mangel

viden om de læse-/stavekompenserende

teknologier. Derfor vil vi formidle vores

viden om den verden, som åbner sig, når

man anvender denne teknologi – både til

virksomheder, uddannelsesinstitutioner og

personer fra målgruppen. Vi vil simpelthen

gerne blive modelskabende for indsatsen i

resten af landet.”

Store ambitioner

Det er Center for Livsnavigation at få virksomhederne

til at tage et større medansvar

for deres medarbejderes læring – og målsætningen

er, at undervisningen i centeret

skal ske i arbejdstiden. ”Vi har set, at en

stor virksomhed som Vestas gik aktivt ind

i dette arbejde – og vi så, at resultatet var

bedre medarbejdere med et højere selvværd,”

fortæller Lars Holstein, ”og det må være i

alle virksomheders intersse.”


Ringkøbing

Vind i skægget og

ild i hjertet

Tekst og foto: Anne-Dorte Boa Kock

Når de første kursister begynder deres

uddannelse i Center for Livsnavigation, bliver

de mødt af en ægte, vestjysk ildsjæl ­ nemlig

Skipper Hagde, hvis hjerte banker for de lidt

‘skæve’ eksistenser.

n Er det ikke ham kunstneren med kæmpeskægget

og det monstrøse kuppelformede

kunstværk i Herning ? Hvad er det nu han

hedder… Cronhammar?

Nej. Det er det ikke. Men det kunne det godt

have været. Manden her hedder Niels Erik

“Skipper” Hagde, og han kender Ingvar

Cronhammar særdeles godt. Så godt at han

var millimeter fra at være den, der skulle

udføre svejsearbejdet det meget omtalte

kunstværk Elia:

”Jeg bliver ofte stoppet gaden og forvekslet

med Ingvar. Det gør mig ikke spor,

for han er en fin fyr”, siger Skipper Hagde

– der er lidt af en kunstner sit eget felt.

Projektmager af guds nåde

Skipper Hagde er kendt for sin evne til at

tænke kreativt, når det handler om at give

mennesker troen sig selv og lysten til

at være en del af arbejdsmarkedet. Han er

kendt for sit kolossale ”drive”, sine succesfulde

integrationsprojekter, og så er han

kendt for sin varme og omsorg for andre

mennesker.

”Jeg er så privilegeret at være vokset op i

en meget kærlig familie med mor, far og tre

søstre. Det giver en grundlæggende ballast

i livet at vide, at du er elsket og respekteret

som den du er. Jeg tror at det er grunden

til at jeg i dag kan være noget for andre og

har et vist overskud”.

En platform til livet

Skipper Hagde er født og opvokset i Ringkøbing

– og drømte om at blive skolelærer.

I stedet blev han smed.

”Dengang lyttede vi til de voksne. De havde

livserfaring og syntes at det var synd, hvis

jeg ikke udnyttede mine kræfter og fysik.

Og så blev det sådan. Jeg fik jeg en læreplads

i en smedeforretning i Hvide Sande,

og det fortryder jeg ikke. Jeg lærte noget

fuldstændig fundamentalt i de fire et halvt

Ildsjælen fra Vestjylland

år. Vi havde fiskerne som kunder og det

kunne få fatale følger, ude havet, hvis

jeg lavede en fejl. Jeg lærte vigtigheden i at

være et menneske man kan stole . Lærte

at gøre mig umage og levere et ordentligt

stykke arbejde. Og oplevelsen af at blive

lukket ind i varmen i et miljø, der egentlig

var mig fremmed, har betydet meget for

mig. Jeg har fået venskaber for livet med

fiskerne jeg mødte i Hvide Sande”.

Frivillighed og sammenhold

Som færdiguddannet smed bliver Skipper

Hagde ansat Nordsøværftet i Ringkøbing.

”Det var igen en øjenåbner for mig at blive

en del af et sjak. At opleve sammenholdet

og venskaber af den kaliber blandt

værftsarbejderne. Alt kan lade sig gøre

fordi sammenholdet og hjælpsomheden er

enorm. Vi ville gerne have en Idrætsklub

og så byggede vi ROFI-hallen i vores fritid.

En hal der i dag er vokset til et stort center

med vandrehjem”.

Den gode leder

”Vores chef, Jacobsen, var en usædvanlig

person. Et usædvanligt hjerteligt menneske.

Den gode leder i en virksomhed er jo ham

der viser vejen – hans ånd og visioner skal

gerne præge arbejdspladsen. Og sådan var

det Nordsøværftet. Jacobsen var fortaler

for solidaritet og sammenhold og så gik han

ind for overskudsdeling. Når det gik godt

– så skulle vi mærke det. Sådan en mand,

med hjertet rette sted og omtanke for

sine medmennesker – ham vil man jo gøre

alt for. Han bliver et forbillede og det har

altså en eller anden form for afsmitning at

omgås sådan et menneske”.

Karriere som fodboldtræner

Skipper Hagdes interesse for sport begyndte

i barndommen, og han har gennem sin ungdom

været udøvende fodbold-, håndbold-,

og ishockeyspiller. Som 25-årig sætter en

meniskenskade pludselig en brat stopper

for hans fysiske udfoldelser. I stedet kommer

han kurser i Dansk Boldspilunion

og bliver ansat som fodboldtræner i en

lokal idrætsklub.

”Det var nok her jeg for alvor fandt ud af,

at jeg kan noget med mennesker. Jeg har

evnen til at få mennesker til at stole

sig selv og til at arbejde sammen. En evne

jeg uden tvivl har fået, fordi jeg har mødt

så mange bemærkelsesværdige ledere i

mit arbejdsliv. Ledere der har fået mig til

at stole mig selv og har kunnet se mit

potentiale”.

Projekter med rodløse unge

Skipper Hagdes har gennem årene skabt

et stort netværk. En af hans venner er den

avantgardistiske billedkunstner og digter

Henrik Have, som underviste Fjordvang

Efterskole.

”Det kan være svært at leve af at være

kunstner fuld tid i Danmark, så Henrik

Have supplerede sin indtægt ved at undervise.

Han spurgte mig om vi skulle arbejde

sammen og så byggede vi et værksted

Fjordvang og lavede vilde projekter

med eleverne. Der var nogle drenge fra

København, som var røget lidt uklar med

skolesystemet og manglede struktur i deres

liv. De gad ikke rigtigt noget – men det

fysiske arbejde med at smede, bygge og

svejse fængede dem. Og som undervisere

var vores indstillingen, at alt kan lade sig

gøre. Sig højt hvad du kunne tænke dig og

så kigger vi det”.

Du kan hvad du vil

– og mere end du tror

”Vi byggede en 4 meter bred, 8 meter høj

og 20 meter lang skaterrampe helt i stil

med dem du ser i Hollywood. Der skulle

tusindvis af valsede rør og svejsninger til

– og så stod den ellers der ved Ringkøbing

Fjord og trak prominente folk og professionelle

skatere til – helt fra København”, siger

Skipper Hagde og griner lidt ved tanken om

den store opstandelse i den lille by.

Headhunted af kommunen

I slutningen af 80érne begyndte krisen

at kradse landets høj- og efterskoler.

Ringkøbing Kommune havde for længst

spottet den karismatiske mand med det store

skæg og de magiske evner, når det gjaldt

om at motivere unge til at finde glæden

ved at arbejde.

Skipper Hagde bliver ansat til at lede et

håndværksprojekt i kommunalt regi, med

18 unge arbejdsløse, som var havnet lidt

et sidespor. ”Værkstedsgården” hed

projektet og det blev senere til Ringkøbing

Produktionsskole.

Kun fantasien sætter grænser

Det var især erhvervslivet vi arbejde for,

og en overgang havde vi en hel bilfabrik

stablet benene. Der blev produceret

500 sæbekassebiler formet som en gammel

Bugatti-model, og vi tog patent

en bassinvasker til rensningsanlæg. Og så

lavede vi også 500 dropstativer i jern til

Tuborgs pr-afdeling – i forbindelse med

lanceringen af deres nye squash-sodavand.

Så kunne den nydes intravenøst”, smiler

Skipper Hagde.

”Det var i hvert fald med til at motivere

drengene til at give sig i kast med håndværksfagene.

Og det varmer, 15 år efter

projektet at møde en ung gut der efterhånden

er blevet til en voksen mand. Er blevet

gift, har fået børn og i øvrigt arbejder for

entreprenørvirksomheden NCC, og har

arbejdsplads i hele Danmark.

Succesfuld integration

I 2004 flyttede 400 bosniske flygtninge til

Ringkøbing. Skipper Hagde kontaktede

Dansk Røde Kors og foreslog dem, at der

blev oprettet en linje for håndværksinteresserede

flygtninge Ringkøbing Produktionsskole.

”Der gik lidt tid før bosnierne dukkede op

to og to. Men så kom der for alvor gang i

projektet og de kunne jo en hel masse. De

første opgaver var majstænger til indvielsen

af den nye gågade. Dem vidste de lige

hvordan de skulle lave. Vi sørgede for god

pressedækning og så begyndte erhvervslivet

ellers at byde ind og ville ansætte vores

flygtninge”.

Ministerbesøg i utide

”Jeg måtte hurtigt køre dem ned til Told &

Skat, så de kunne få et fiktivt personnummer

og videre til Landbrugsbanken for at

få en konto. Og til sidst en tur til Dansk

Metal. Det gav en masse ballade med den

daværende arbejdsminister. Han kom, som

skudt ud af en raket, til Ringkøbing med


Fakta:

­ Skipper Hagde er født i 1952 i Ringkøbing og døbt Niels Erik Hagde

­ Smed – 1968­1984.

­ Fjordvang Ungdomsskole 1984 – 1990

­ Projektleder Ringkøbing Kommune 1990­1992

­ Ringkøbing Produktionsskole 1992 ­ 1998

­ Projektleder Skjern Tekniske Skole 1998­1999

­ Projektleder Ringkøbing Amt Erhvervsudviklingsråd 1999­2002

­ Projektleder ­ Uddannelseskonsulent i SiD 2002­2006

­ Projektleder Huset Venture – Center for Livsnavigation 2006 ­

Center for Livsnavigation” har modtaget 10,1 millioner i satspuljemidler. Projektet skal

forøge og styrke arbejdsstyrken gennem uddannelse…uddannelse….uddannelse

løftet pegefinger. Der var jo tale om statsløse,

som pludselig havde fået arbejde. Det

lugtede lidt af anarki og selvtægt, syntes

han. I stedet burde han have klappet i sine

små hænder!”. Skipper Hagde griner og

kradser sig i skægget.

I dag er bosnierne i Ringkøbing fuldstændig

integrerede. Har arbejde, parcelhus, bil og

lever præcis samme måde som andre

vestjyder.

Huset Venture i Tim

Skipper Hagdes integrationssucces gav ham

blod tanden. Han begynder at søge penge

til nye projekter og får dem. Sammen med

vennen Henrik Have modtager han EU´s

prestigefyldte pris: Best Practice Project for

integrationsprojektet ’Integration til arbejdsmarkedet

gennem kunst og kultur’. Og så

ruller bolden. Skipper Hagde bliver primus

motor en række store projekter og får

integreret og uddannet mange indvandrere

i det vestjyske - for derefter at sende dem

direkte i arbejde uden tilskud.

”En dag hører jeg tilfældigt om Huset Venture

i Østjylland. Den socialøkonomiske

tanke tiltaler mig”, fortæller Skipper Hagde

og inden længe er han ansat til at lede

en afdeling af Huset Venture i Tim ved

Ringkøbing.

I vindmøllevirksomheden Vestas gennemfører

Skipper Hagde for Huset Venture,

et omfattende uddannelsesprojekt ”Fra

A-Å” for ansatte med læse-/stavevanskeligheder.

Center for Livsnavigation

Steen Hildebrandt, filosof og professor Handelshøjskolen

i Århus, har de seneste år holdt

foredrag om begrebet Livsnavigation.

”Vi mødtes en workshop i Korsør hvor

både Steen og jeg holdt oplæg. Vi havde

børn i samme skole i Ringkøbing, så vi

kendte lidt til hinanden i forvejen”.

I frokostpausen bliver de enige om, at de

supplerer hinanden godt og har det samme

visioner når det gælder arbejdsmarkedet.

”Det er vigtigt, at vi bliver ved med at uddanne

os, ellers bliver sejlet agterud rent

globalt”, siger Skipper Hagde.

Det danske håndværks-, service-, og industrisamfund

over de seneste tyve år har

ændret sig til et videns- og innovationssamfund.

Det formelle uddannelsessystem

har svært ved at følge med i udviklingen

og det mest graverende problem, der skal

løses her og nu, er den store gruppe mennesker,

der har læse-/staveproblemer. 40

procent af den danske befolkning mangler

grundlæggende it-kompetencer og mange

taler ikke engelsk.

Virksomhedsledere har

et ansvar

”Vi skal have mere læring ind i virksomhederne.

Lederne ved alt for lidt om hvad der

rører sig hos den enkelte medarbejder. Og ved

i virkeligheden ikke hvor megen hjælp der

rent faktisk findes markedet til at afhjælpe

læse-/stavevanskeligheder. Det er flovt at

være ordblind. Den ordblinde laver en masse

fiksfakserier for at undgå at blive afsløret. Og

det har virksomhedslederne en forpligtelse

til at komme i forkøbet og afhjælpe”.

Der er ingen tvivl om at Center for Livsnavigation

kommer til at stå sin prøve. Ledigheden

stiger, mange folk kommer let ud af

kurs, mister fodfæstet når de bliver fyret,

og det er her Centeret skal bevise sit værd,

lære mennesker at stå fast, holde begge

ben dørken, selvom skibet gynger og

er ude af kurs.

”Vi vil ud til virksomhedslederne og oplyse

dem om projektet. Fortælle dem om

nødvendigheden af at bringe skolen tilbage

til virksomheden. Østeuropæerne uddanner

sig med raketfart, og vi skal med

vognen nu!”

Bring fantasien med arbejde

Det er få mennesker, der som Skipper Hagde,

har kunnet leve af sin idérigdom gennem et

helt liv. Selvom smedefaget aldrig var det

der stod øverst ønskelisten – så har faget

alligevel givet ham en afsæt til en verden

fyldt med kreativitet og muligheder.

”Min kone og jeg samlede i efteråret ind

for Røde Kors. Der slog det os, sikken en

fantasi, der udspiller sig rundt omkring i

de danske hjem. Havekunst i alle afskygninger

og indretning af boligen, hvor man

tænker – hold da op hvor er det kreativt!

Tænk hvis den kreativitet blev brugt

arbejdspladsen?! Vi glemmer den simpelthen

fordi vi skal være så effektive. En

japaner må gerne sidde med hånden under

hovedet og tænke. Sker det samme en

dansk arbejdsplads, så får man høvl over

ikke at passe sit arbejde. Det kan vi godt

lige tænke lidt over”.

Pejling 2010

Nyt initiativ udspringer af Fleksicurity­projektet

Tekst: Mikael Hasle

n Huset Venture og Fleksicurity indleder

en ny tradition, når de den 6.-8. januar

2010 slår dørene op til den første årlige

pejlingskonference Egmont-højskolen i

Hou . Meningen med pejlingskonferencen

er at samle 30 håndplukkede eksperter og

ildsjæle, som virkelig ved noget om de tre

emner vi sætter under luppen – og emnerne

for den første konference er:

• Social innovation

• Socialøkonomisk virksomhed

• Modmagt

Målet med konferencen er at tage temperaturen

emnerne og at være med

til at præge og kvalificere diskursen det

kommende år.

Workshop-arbejde

Konferencen indledes af tidligere socialminister

og formand for Det Centrale Handicapråd,

Palle Simonsen, som netop har

udgivet bogen ’Gemt – eller glemt’, med

undertitlen ’Alle har ret til at være med’

- og efter en debat og erfaringsudveksling

går konferencen over til workshop-arbejde

om de tre ovennævnte emner.

Facilitatorer

En facilitator er en person, som har til

opgave at gøre en proces lettere - og til

den opgave har arrangørerne allieret sig

med tre mænd, som alle har stor erfaring

inden for netop det emne, de hver især

skal facilitere debatten om:

Lars Hulgaard, professor ved Center for

Socialt Entreprenørskab, Roskilde Universitet,

som leder workshoppen om ‘Social

innovation’,

Lars René Petersen, direktør for Center for

Socialøkonomi, som leder workshoppen

om ‘Socialøkonomisk virksomhed’, og

Steen Bengtsson, seniorforsker ved SFI - Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd,

som tager sig af ‘Modmagt’-workshoppen.

Vi vil være med til at

præge diskursen

Hele konferencen bindes sammen

af afdelingsleder Kjeld

Søndergaard, Huset Venture,

som har store forventninger

til arrangementet: “Det er en

ny måde at arbejde ,” siger

han til Fleksicurity, “og

meningen er ganske enkelt,

at vi vil præge og kvalificere

diskursen i 2010 - og så mødes

vi igen i 2011.”

PALLE SIMONSEN

Tidligere social- og fi nansminister

og formand for Det Centrale Handicapråd.

Har netop udgivet bogen ’Gemt – eller glemt’,

som har undertitlen ’Alle har ret til at være med’.

LARS HULGAARD

Professor ved Center for Socialt Entreprenørskab,

Roskilde Universitetscenter.

LARS RENÉ PETERSEN

Direktør for Center for Socialøkonomi.

STEEN BENGTSSON

Seniorforsker ved SFI

– Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

KJELD SØNDERGAARD

Afdelingsleder, Huset Venture Midtjylland.

I N V I T A T I O N

P E J L I N G 2 0 1 0

P E J L I N G – b e s t e m m e r e t n i n g e n e l l e r p o s i t i o n e n a f n o g e t v e d h j æ l p

I samarbejde med Egmonthøjskolen indleder Workshopper:

Huset Venture en ny tradition, når vi den Social innovation

6.-8. januar 2010 slår dørene op til den første

årlige pejlingskonference.

Stikord: Mens vi ved meget om den private

Meningen med pejlingskonferencen er at sektors entreprenører, er der først for

samle 30 eksperter og ildsjæle, som virkelig nylig kommet fokus velfærdens og

ved noget om de tre emner vi sætter under den tredje sektors sociale entreprenø-

luppen – og emnerne for den første konrer og fornyere.

ference er:

• Social innovation

Socialøkonomisk virksomhed

• Socialøkonomisk virksomhed

• Modmagt

Stikord: Det historiske udgangspunkt for den

Målet med konferencen er at tage temperatu- socialøkonomiske virksomhed.

ren emnerne og at være med til at præge

og kvalifi cere diskursen det kommende år.

virksomhed anno 2010 ud? – en

identifi kation baggrund af undersøgelser

udarbejdet for Center for

Social økonomi.

Socialøkonomiske virksomheder som

en af velfærdssamfundets udviklingsmuligheder.

Program for konferencen:

Onsdag 6. januar-torsdag 7. januar Modmagt

12.00-12.30 Ankomst og indkvartering

12.30-13.30 Frokost

Stikord: Sociale instinkter er sammensat af

13.30-15.00 ’Som jeg ser det’

lige dele solidaritet og konkurrence.

– oplæg og erfarings-

Et af de mulige resultater af denne

udveksling ved

modsætning er klientgørelse.

Palle Simonsen

I det sociale system er klientgørelse

15.00- Indtil middagen

et meget nærliggende problem – og

torsdag aften den 7. januar

som det fungerer nu, er det i høj grad

klientens eget problem.

om de tre emner.

Men kan man i systemet indbygge en

højere grad af ligeværdighed mellem

Fredag den 8. januar

system og klient?

Formiddagen bruges at hver enkelt grup- Og er den kommende fi nansieringspe

fortæller om debatten og giver en briefi ng krise, hvor man vil blive nødt til at

til de øvrige deltagere – en form for sdom, gå over til ’godt nok’-pricipper i den

som hver enkelt så kan tage med sig hjem og sociale indsats, en chance til det?

lade arbejde videre i det kommende år.

Vi slutter af med en god frokost.

Vi har inviteret dig og 49 andre – men der er

kun plads til 30 deltagere konferencen, så

skynd dig at melde dig til. Det kan du gøre ved

at sende en mail til kjelds@husetventure.dk.

står den workshop

a f e t k ompa s el ler l ig nen de

Facilitator: Lars Hulgaard

Facilitator: Lars René Petersen

Hvordan ser den socialøkonomiske

Facilitator: Steen Bengtsson

Konferenceleder: Kjeld Søndergaard


10

Muligheder for unge

og voksne ordblinde

Tekst: Leif Petersen, teknologikonsulent ved

Hovedstadens Ordblindeskole og

Julie Kock Clausen, konsulent ved

Dansk Videnscenter for Ordblindhed

n En voksen ordblind betegnede engang

sig selv som en sniger: ”Som 34-årig fik jeg

for første gang muligheden for at kunne

skrive, det har jeg ikke haft før. Min hjerne

kan ikke lære at stave, det vil bare ikke blive

hængende. Jeg har hidtil levet som ”sniger”.

Vi er mange, og vi ligner alle andre, men de

fleste ved ikke, at vi eksisterer. Hvis man

passer , kan man leve rimelig normalt

uden at blive afsløret som sniger. Der er

dog ting, du skal sørge for. Det vigtigste

er at finde en livsledsager, der er bogligt

begavet, så vedkommende kan ordne alt

fra kommunen, fagforeningen, børnehaven,

som kan følge med paskontoret, i

banken, skattekontoret. Derudover skal

du sørge for ikke at blande dig, ikke stikke

snuden frem, ikke komme i en situation,

hvor du pludselig er alene, og der ingen vej

er udenom. Det kan dog ikke helt undgås.

Er der et sygt barn, som pludselig skal til

lægen, så må du krybe til korset, men med

mange års træning og en god del frækhed

kommer man langt”, siger Hans Kloster,

som er ordblind.

Myter om ordblinde

Vi ved, at 2-5 % af den danske befolkning

er ordblinde. Og mange voksne ordblinde

lever som snigere. En hovedårsag er, at der

stadig findes mange myter om ordblinde.

Det til trods for, at der har været forsket i

ordblindhed i godt 100 år, og vi ved ganske

meget om, hvad ordblindhed er. En af de

mest sejlivede opfattelser er, at mennesker

med ordblindhed nok er lidt dumme og

dovne. At leve som sniger har betydelige

konsekvenser – både menneskeligt og samfundsmæssigt.

Menneskeligt er det meget krævende at

skulle skjule sine vanskeligheder med det

skrevne sprog; den ordblinde sniger skal hele

tiden sno sig for ikke at blive opdaget. For

mange voksne ordblinde var skolegangen

præget af nederlag og følelsen af ikke at slå

til. De er blevet stemplet som dumme og

dovne og måske spurgt, om de mon ikke

skulle have skolepengene igen?

Samfundsmæssigt er der tale om et enormt

spild af ressourcer, når så mange voksne

ordblinde får indskrænket deres udfoldelsesmuligheder

grund af de manglende

færdigheder med skriftsproget. For disse

færdigheder er i dag sat under pres. Al uddannelse

og arbejde kræver i stigende grad

avancerede skriftsproglige færdigheder.

Dermed bliver det mere og mere handicappende

at have læsevanskeligheder, og

det betyder, at mange voksne ordblinde

ikke får en uddannelse eller et arbejde,

der modsvarer deres øvrige evner.

Teknologi skaber muligheder

Den teknologiske udvikling har skabt

muligheder for ordblinde. Al tekst en

computerskærm kan let læses op. Tekster

i papirformat kan skannes ind og læses

op via computeren. Computeren kan give

kvalificeret hjælp til skrivning i form af

forslag til de ord, der skal skrives, og

der findes sågar et program, man kan

tale til og få til at skrive det, man siger.

Teknologien gør det nu muligt for den

enkelte ordblinde at skrive det, han gerne

vil udtrykke. Han behøver ikke længere

nøjes med at skrive det, han kan stave til.

De teknologiske muligheder åbner døren

for ordblindes deltagelse i samfundet

lige fod med alle andre.

”Mit lille mirakel skete, da jeg fik computer.

Efter ti minutter fandt jeg ud af, at jeg

godt kan skrive, jeg kan bare ikke stave.

Det vidste jeg ikke før. I skolen blev der

sagt ”bare skriv”, men det var jo det, jeg

ikke kunne. Det, jeg fik skrevet, var ikke

det, jeg gerne ville sige. Mit liv er godt,

men siden jeg fandt ud af, at jeg kan skrive,

har jeg tænkt meget , hvordan det var

blevet, hvis jeg havde vidst det, da jeg gik

i skole. Havde jeg så været håndværker

i dag?”, siger Hans Kloster.

På det personlige plan afholder læse-

og skrivevanskeligheder mange unge

og voksne fra at søge den uddannelse

eller det job, som de ellers har evner til.

Helt unødvendigt, fordi mulighederne

er der.

Svært at finde vej gennem

systemet

En væsentlig del af forklaringen manglende

viden om mulighederne er, at vejen

gennem ”systemet” kan være kringlet

og besværlig. Det er forvirrende, at der

er forskellige lovgivninger vedrørende

bevilling af hjælpemidler i relation til

beskæftigelse, uddannelse, samfunds-

og privatliv. Snigeren er jo lige ordblind,

hvor end han befinder sig. Ligeledes er

der nogle punkter et manglende samspil

mellem lovgivningerne eller direkte

lovgivningsmæssige ”huller”, som betyder

at ordblinde ikke kan få en hensigtsmæssig

støtte. Det sidste er især tilfældet

visse uddannelsesområder, jf. rapporten

Voksen-, efter- og videreuddannelse - også

for mennesker med funktionsnedsættelse?

(Center for Ligebehandling af Handicappede,

2009).

Dette bureaukrati er et væsentligt problem

både for den fagperson, der skal vejlede,

men i særdeleshed også for den voksne

ordblinde selv. I værste fald skal han finde

ind gennem tre-fire forskellige døre for at få

henholdsvis rådgivning og vejledning om

hjælpemidler og støttemuligheder, viden

om bevilling og anskaffelse af hjælpemidler

og instruktion og undervisning i brugen af

hjælpemidlerne.

Der er altså forskel om hjælpemidlerne

skal anvendes til uddannelse, job eller i

privat- og fritidslivet. For den ordblinde vil

behovene ofte være overlappende, men

grund af princippet om sektoransvar er det

bevillingsmæssigt bestemt ikke ligegyldigt.

Sektoransvaret betyder, at den myndighed,

organisation eller virksomhed, som har

ansvaret for at levere ydelser, tjenester

eller service til borgerne i almindelighed,

har en tilsvarende forpligtelse til at sikre

og finansiere, at disse er tilgængelige for

mennesker med en funktionsnedsættelse.

Derfor vurderes det i hver enkelt ansøgningssag

meget nøje, om den ansøgte støtte ikke

alene er tilstrækkeligt handicapmæssigt

begrundet, men også om den er relevant

for den gældende sektor. Det sidste er

stærkt medvirkende til, at det kan være

svært at finde den rigtige dør.

Reglerne og lovgivningen er der – ordblinde

og fagpersoner skal ”bare” lære dem at kende

og lære at banke de rigtige døre.

Muligheder for voksne ordblinde

“Muligheder for unge og voksne ordblinde

med ordblindhed eller læse- og skrivevanskeligheder”

er netop et initiativ, der

adresserer problematikken. Trygfonden

har bevilget knap 1 mio. kroner til gennemførelse

af projektet, og bag projektet

står Dansk Videnscenter for Ordblindhed,

Ordblindeforeningen, Hovedstadens Ordblindeskole,

Handicapenheden i Jobcenter

København og Sensus.

Projektet har til formål at udbrede viden

om de muligheder, der eksisterer i lovgiv-

ningen for støtte i form af kompenserende

ordninger og hjælpemidler til voksne med

ordblindhed. Projektet er et bidrag til at

højne og kvalificere vidensniveauet hos to

forskellige målgrupper. Projektets primære

målgruppe er de mennesker med ordblindhed

eller læse- og skrivevanskeligheder,

som vil have gavn af it-hjælpemidler. Der

er tale om en bred gruppe af mennesker,

som netop grund af de skriftsproglige

vanskeligheder er svær at nå gennem sædvanlig

skriftlig kommunikation. Ligeledes

kan det være svært at nå denne gruppe,

fordi de slet ikke er opmærksomme

at søge information om hjælpemidler

– simpelthen fordi de ikke er bekendt

med, at det kan være en stor hjælp. Derfor

inddrager dette projekt også en sekundær

målgruppe, nemlig de fagpersoner, der

skal rådgive den primære målgruppe.

Projektet er således helhedsorienteret i sit

tilsnit, idet det søger at højne og kvalificere

vidensniveauet to niveauer.

Projektets vigtigste produkt bliver en

hjemmeside, hvis formål er at formidle

viden om og overblik over muligheder

for bevilling af hjælpemidler til unge og

voksne mennesker med ordblindhed eller

andre læse- og skrivevanskeligheder.

Kort sagt skal ”vejen gennem systemet”

formidles, så de relevante døre findes og

anvendes af alle. Hjemmesiden forventes

offentliggjort 1. oktober 2010.

Læs mere om

it til ordblinde:

www.ordblindeskolen.dk

Læs mere

om projekt

Muligheder for

voksne ordblinde:

www.dvo.dk

Velkommen i klubben

Netop fordi ordblindhed er omgærdet med

misforståelser og fejltolkninger om en ringe

begavelse, skal der for den ordblinde ofte

rigtig meget til, før han er parat til at ”afsløre”

sine læseproblemer og opsøger den

rette hjælp. Kort sagt ophører med at være

sniger. Et problem ved at opsøge hjælpen for

ordblinde i erhverv er, at arbejdsgiveren skal

skrive under det skema, man anvender til

at søge om hjælpemidler i jobcenteret. Det er

naturligvis et problem, men lykkeligvis overvinder

mange ordblinde det og får en positiv

reaktion initiativet. Ofte har omgivelserne

jo godt haft det fornemmelsen, at et eller

andet ikke helt var, som det skulle være. Så

det kan være en stor lettelse for alle parter,

at der bliver sat ord problemet.

En ordblind ansat i en it-udviklingsafdeling

havde længe klaret sig med, at kun en kollega

kendte til hans skrivevanskeligheder. Kollegaen

havde altid været den, der havde hjulpet,

men efterhånden var de skriftsproglige krav

forøget, og situationen var presset. Gennem

ordblindeundervisning fik den ansatte mod

at være åben om sin ordblindhed, så han

besluttede sig for at søge om hjælpemidler.

Han tog det udfyldte ansøgningsskema med

til en samtale med sin leder og forklarede,

hvad det handlede om. Lederen tog ansøgningsskemaet,

underskrev det, skød det

tilbage over bordet og sagde ”Velkommen

i klubben”.

11


1

Skolesammenslutningen

Ligeværd bobler af energi

Skolerne har mange arbejdsopgaver at tage fat i de kommende 10 år

– og ligeværdighed skal dagsordenen

Tekst: Mikael Hasle

n Som en organisation af højskoler, efterskoler,

husholdnings- og håndarbejdsskoler,

produktionsskoler og specialskoler repræsenterer

Skolesammenslutningen Ligeværd

de fagfolk, som har med børn og unge med

særlige behov at gøre i de år, hvor de ser

fremad mod et selvstændigt voksenliv med

arbejde og eget hjem. Det stiller store krav til

skolernes metoder – og det giver samtidig

en masse faglige og menneskelige erfaringer,

som Skolesammenslutningen gerne deler med

andre, primært til gavn for eleverne.

Skolesammenslutningen er medlem af

Foreningsfællesskabet Ligeværd, som arbejder

for at skabe ligeværdighed for borgere med

særlige behov. Ligeværds ældste medlemsorganisation

– Landsforeningen Ligeværd

– fylder 40 år i år, og i den anledning er de

seks medlemsorganisationer blevet bedt om

at se fremtiden og har fået spørgsmålet

’Hvor er I om 10 år?’

Derfor har Fleksicurity sat Skolesammenslutningen

Ligeværds to repræsentanter i

Foreningsfællesskabet Ligeværd – Else Marie

Markvorsen, forstander Struerskolen,

og Jens Kjær, forstander Tolne Efterskole

– stævne for at høre, hvilke ideer der

lige nu arbejdes med, og hvilke ønsker og

visioner de har for de næste 10 år – ønsker

og visioner som i høj grad handler om en

videreførelse af det aktuelle arbejde.

AFSL-projektet

Skolesammenslutningen er i øjeblikket i

fuld gang med AFSL-projektet (beskrevet i

Fleksicurity nr. 9), som har til formål ’kritisk

og konstruktivt at bidrage til den fortsatte

udvikling og beskrivelse af undervisning og

samvær de frie kostskoler for unge med

særlige behov,’ og at ’de frie kostskoler for

unge med særlige behov generelt forstår og

begrunder sig selv som skoler, der gennem

undervisning og samvær bidrager til elevernes

alsidige og almene dannelse.’

Ifølge Else Marie Markvorsen ligger der i

denne målsætning både en definition af, hvad

det er, Skolesammenslutningens medlems-

skoler arbejder med, og en opfordring til

at blive endnu bedre til det: ’I dette projekt

arbejder vi meget med erfaringsudveksling,

fælles selvkritik og fælles nytænkning,’ siger

hun, ’Vi ved, at vi er gode – og vi vil gerne

blive endnu bedre, så andre også kan drage

nytte af vores erfaringer og kompetencer; vi

tænker fremad. Samtidig viser AFSL-projektet

også, at vi i høj grad har meget, vi kan og

skal samles om.’

Jens Kjær supplerer: ’Det er jo godt nok, at

der findes skoler som vores - men vi skal ikke

være det eneste tilbud til eleverne med særlige

behov. Derfor vil vi hellere end gerne i dialog

med andre og dele ud af det vi kan.’

Styrket dialog

Og hvem er det så, Skolesammenslutningen

gerne vil i dialog med? Ifølge Jens Kjær er

det blandt andet folkeskolen: ’Folkeskolen

er meget presset, både økonomien og

de menneskelige ressourcer, og derfor

tror vi, at det offentlige skolesystem kunne

have gavn af en styrket dialog med os - vi

har masser af erfaring at give videre og de

kan helt sikkert lære os noget!’

’Det bedste ville jo være,’ bryder Else Marie

Markvorsen ind, ’at folkeskolen blev så god,

at vores skoler blev overflødige – men som

tingene ser ud nu, er det en utopi, og vi må

ses som et væsentligt supplement til det offentlige

skolesystem. Derfor vil vi hellere end

gerne bidrage til kvalitetsudviklingen i hele

skolesystemet, for vi har så meget at byde ind

med!’ Og Jens Kjær supplerer: ’På længere sigt

kunne man måske forestille sig folkeskoler

som medlemmer af Skolesammenslutningen?’

De ville være velkomne, tilføjer han, for et

samarbejde mellem de to skolesystemer kan

kun være til fordel for unge med særlige

behov - og det er deres ligeværdighed, det

først og fremmest drejer sig om.

Ligeværdighed

For Skolesammenslutningen Ligeværd

er det nemlig ordet ’ligeværd’, der er det

væsentlige i navnet. ’Det er af stor betydning

for os, at ligeværdighed bliver en vigtigere

parameter i uddannelsessystemet og samfun-

det, end det er tilfældet nu,’ siger Jens Kjær,

’for under alle systemerne finder vi en stor

gruppe børn og unge, som også har et rimeligt

krav om at blive betragtet som ligeværdige

samfundsborgere. De har i det hele taget et

behov for at blive set som de mennesker de

er, og ikke som en marginalgruppe.’

Else Marie Markvorsen supplerer: ’Hvis vi

skal opnå vores mål om ligeværdighed, skal

vi blive dygtigere, meget dygtigere. Og vi

skal indse, at der er en arbejdsdeling mellem

os som skoler og vores respektive interesseorganisationer,

og at vi skal bruge den

arbejdsdeling dynamisk og fremadrettet.’

Arbejdsdeling

Som de to repræsentanter ser det, skal deres

respektive interesseorganisationer, Efterskoleforeningen,

Foreningen af Husholdnings- og

Håndarbejdsskoler, Folkehøjskolerners Forening

i Danmark, Produktionsskoleforeningen

mv. fortsætte deres politiske arbejde for at

skabe de optimale rammer for undervisningen,

og samtidig skal Skolesammenslutningen

Ligeværd sætte fokus vilkårene for børn

og unge med særlige behov.

’Vi skal blive ved med at informere bredt

om børnenes og de unges livsvilkår,’ siger

Jens Kjær, ’og vi skal klæde vores interesseorganisationer

, så også politikerne får

en forståelse for, at det arbejde vi gør, kræver

mange ressourcer.’

Visionerne

Men hvad med visionerne for de kommende

ti år? Jens Kjær byder først ind: ’Lige nu ligger

der et politisk dogme om, at 95% af en ungdomsårgang

skal have en uddannelse – men

for vores målgruppe kan sådan et mål lige så

godt blive en hæmsko, for de vil have meget

svært ved at tage en ordinær uddannelse.’

Han ser hellere, at uddannelsessystemet for

børn og unge med særlige behov bliver lige

så entydigt lineært som det ordinære, og at

også denne gruppe bliver behandlet ligeværdigt

og kan fortsætte med at dygtiggøre

sig efter at Skolesammenslutningens skoler

siger farvel til dem: ’I stedet for at sige, at

95% skal have en uddannelse, skulle man

hellere sige, at 100% af en ungdomsårgang

skal betragtes som ligeværdige samfundsborgere,

medborgere – at alle er lige meget

værd og har lige ret til anerkendelse. Tænk,

hvis idrætsforeninger, spejderorganisationer,

erhvervsliv og alle de andre fik mulighed for

at få stillet nogle af vores elevers ressourcer

til rådighed for ingen – eller næsten ingen

– penge. De kan så meget, og der er ikke

noget, de hellere vil, end at blive brugt, at

udfylde en rolle. Dét giver dem værdighed,

dét er ligeværd.’

Alle kan noget

Else Marie Markvorsen kobler sig Jens

Kjærs ide om en lige linje i uddannelsessystemet:

’Alle kan noget. De kan ikke lige

meget, men de som kan lidt skal også have en

funktion og en plads i samfundet – det skal vi

arbejde . Vi vil hellere end gerne være med

til at udbrede ideen om de muligheder, der

ligger i et lineært skolesystem, og vi vil meget

gerne være med til at styrke fokus den

enkelte elevs ressourcer, så undervisning og

uddannelse peger frem mod en meningsfuld

voksentilværelse.’ Det betyder – ifølge de to

repræsentanter – at der skal åbnes øjne

alle niveauer i samfundet, at alle skal kunne

se værdien i det enkelte menneske. ’Dér skal

vi være gode til at fortælle den gode historie,

så for eksempel erhvervslivet kan se, at der

er muligheder i alle mennesker og ikke kun

begrænsninger,’ siger Else Marie.

Fremtiden

De to repræsentanter for Skolesammenslutningen

Ligeværd får lov til at drømme

lidt og prøve at se hvordan Danmark ser

ud om ti år, hvis alle deres visioner bliver

til virkelighed.

Else Marie Markvorsen: ’Jeg forestiller mig, at

erhvervslivet og de folkelige interesseorganisationer

har fået øjnene op for de muligheder,

der er i vores børn og unge – og jeg forestiller

mig, at politikerne har indset, at lovgivningen

skal indrettes, så denne gruppe kan skaffe

sig et mere eller mindre offentligt funderet

forsørgelsesgrundlag,’ siger hun.

Jens Kjær slutter samtalen: ’Om ti år har vi

fået politikerne med, og de

har åbnet dørene og pengekassen

for vores elever,

når de skal videre i livet

– og samfundet har åbnet

armene.

Kunne vi nå dertil, er vores

vision blevet til virkelighed!’

Jens Kjær, forstander

Tolne Efterskole

Else Marie Markvorsen,

forstander Struerskolen

1


1

Pædagogiske kokke skal opkvalificere

daginstitutionernes madordninger

Ny uddannelse til fleks­ og skånejobbere slår to fluer med et smæk

Tekst og foto: Anne-Dorte Boa Kock

n Flade, foliepakkede madpakker? Frosne

færdigretter?

Frustrationerne trives i de danske daginstitutioner

– og regeringens madordning får

dumpekarakter af alle involverede.

Fra 1. juni 2010 skal alle småbørn sikres et

måltid mad i daginstitutionen. Det kræver at

vuggestuer og børnehaver har et produktionskøkken,

der lever op til en række lovpligtige

krav. Hvis ikke, kan forældre betale 500

kroner om måneden for en madpakke, som

er produceret af et eksternt cateringfirma. En

ordning der er både dyr og utilfredsstilende,

mener mange forældre.

Plejehjemsmad til småbørn

Medierne har de seneste måneder vist grelle

eksempler farveløse flade madpakker og

sågar plejehjemsmad med tyk, opbagt sovs,

som frokosttilbud til børn mellem nul og

seks år. Forældrene er frustrerede.

”Forældre vil gerne have indflydelse hvad

deres børn får i madpakken. De kender deres

barns madpræferencer – og ved ret præcist

hvad det kan lide og ikke lide” fortæller

institutionsleder Susanne Bay fra Ikast.

Ny funktionsuddannelse

Som institutionsleder i Ikast-Brande Kommune

er Susanne Bay inviteret med i en arbejds-

gruppe, som skal udvikle og sammensætte

en ny funktionsuddannelse med arbejdstitlen

’Pædagogisk kok’. Ideen er født i projektafdelingen

i Huset Venture i Stavtrup.

Målrettet ansatte med

særlige behov

”Vi ved at der mangler job, og særligt i

industriområdet Ikast-Brande. Her ser vi

en stor koncentration af kvinder, som er

nedslidte efter mange års arbejde i pleje-

og konfektionssektoren. De er visiteret til

et fleks- eller skånejob, og vil dybest set

gerne kunne bibeholde en tilknytning til

arbejdsmarkedet. Men i en jobfunktion

langt væk fra akkordarbejde en trikotagefabrik

eller et plejehjem,” fortæller

Kjeld Søndergaard, som er ophavsmand og

tovholder uddannelsesprojektet.

Win/win-løsning

”Vi ser en oplagt mulighed i at tilbyde denne

gruppe kvinder - og også gerne mænd - den

nye uddannelse til pædagogisk kok. Forældrene

og pædagogernes frustration over den

obligatoriske madordning bliver jo løst ved

at ansætte en pædagogisk kok, der varetager

madlavningen sammen med en gruppe børn.

Det vil sige, at pædagogerne kan koncentrere

sig 100 procent om børnene stuerne og

det pædagogiske arbejde. Og fleks- eller

skånejobberen, får med den nye uddannelse i

ernæring, hygiejne og teamwork, tilknytning

til arbejdsmarkedet en ny, meningsfyldt

måde”, siger Kjeld Søndergaard.

Pædagogiske kokke i fremtidens

børnehaver

I november 2009 mødtes en arbejdsgruppe

første gang for at drøfte og udvikle det nye

uddannelsesprojekt, pædagogisk kok. I

gruppen sidder Bjarne Nørgaard Jensen,

afdelingsleder i Jobcenter Ikast-Brande; Helle

Gregersen og Susanne Bay, institutionsledere

i Ikast-Brande Kommune; Hanne Lundberg

Toft, projektkonsulent hos VIA University

College, arbejder blandt andet med projektet:

”Måltidets pædagogiske arbejde” i Viborg;

Charlotte Kastrup, uddannelseskonsulent

ved Holstebro Tekniske Skole og Kjeld

Søndergaard, som er projektansvarlig i

Huset Venture:

”Jeg er rigtig godt tilfreds med det arbejde

vi har sat i værk. Gruppen er bredt repræsenteret

og der er gode diskussioner

og megen gejst omkring projektet. Jeg ser

frem til at mødes i begyndelsen af det nye

år, hvor vi skal færdiggøre den endelige

uddannelsesplan”

1


1

Borgmesteren kom forbi

og gik hjem med god idé

Nicolaj Wammen, borgmester i Århus

Tekst af: Claus Ormslev

n Lad pædagogerne gøre dét, de er gode

til – nemlig at passe børn. Og lad så en

fleksjobber med en regnskabsuddannelse stå

for det administrative og regnskabsmæssige

for en eller flere daginstitutioner.

– Det lyder som en rigtig god idé. Den

vil jeg tage med mig hjem og give videre

til forvaltningen. Sådan lød borgmester

Nicolai Wammens umiddelbare reaktion

et forslag, han blev præsenteret for under

et uformelt besøg i Huset Venture Midtjylland

i efteråret.

Borgmesteren har i de seneste tre år uddelt

Huset Ventures Klods Hans-pris i forbindelse

med det årlige flisebal rådhustrapperne.

En tradition som blev indstiftet i Thorkild

Simonsens tid som borgmester og som siden

er blevet videreført.

Nicolai Wammen fik ved byrådsvalget i

november et af de største personlige stemmetal

set landsbasis. Men trods af

hans engagerede taler ved festuge-arrangementet,

havde han ikke tidligere besøgt

virksomheden i Stavtrup.

Han havde forhånd lagt vægt , at der

skulle være tale om et uformelt møde, hvor

ledelsen kunne fortælle om den socialøkono-

I kursuslokalet med ledige fleksjobbere John Frederiksen, kursusleder

miske virksomhed, dens måde at arbejde

med handicappede som hovedarbejdskraft,

fremtidsplaner og muligheder.

Nicolai Wammen fik naturligvis en rundvisning

i virksomheden. Det var under denne

rundvisning, at han blev præsenteret for

et igangværende kursusforløb for ledige

fleksjobbere. Kurset kvalificerer fleksjobberne

til at kunne arbejde med bogføring og

regnskaber – og mange tidligere deltagere

har fået job ad den vej.

Kursusleder John Frederiksen var hurtig

i replikken, da borgmesteren kom ind i

kursuslokalet, hvor deltagerne fulgte undervisningen

overheads:

- Børnehaver og andre daginstitutioner

får mere og mere administrativt arbejde

at gøre. Det tærer pædagogernes tid

til børnene. Det kunne være en rigtig god

ide, hvis nogle institutioner gik sammen og

ansatte en regnskabsuddannet fleksjobber

til den administrative del af arbejde. Så

kunne pædagogerne koncentrere sig om

børnene.

Borgmesteren kunne sagtens se ideen. Han

var i det hele taget glad for mødet med

virksomheden og har endda siden sagt

skriftligt tak.

Satspuljeforliget sikrer

fire år mere

Tekst: Mikael Hasle

Partierne bag satspuljen valgte at fortsætte

den økonomiske støtte til oplysning om rummelighed

arbejdsmarkedet.

n På en ellers ganske almindelig fredag

sidst i oktober udsendte Beskæftigelsesministeriet

ved middagstid en pressemeddelelse

om resultatet af forhandlingerne om

satspuljen for de næste fire år. Heri hed det

blandt andet:

”Et andet projekt skal blandt andet sætte

fokus de gode ideer og initiativer, der

skaber beskæftigelse til fleks- og skånejobbere,

og udvide forståelsen af begrebet det

rummelige arbejdsmarked.”

Bag denne, lidt anonyme, formulering

gemmer sig en glædelig nyhed for Fleksicuritys

læsere og redaktion – nemlig at

bladets eksistens som et gratis tilbud er

sikret til i hvert fald udgangen af 2013.

Der var en... der var to...




Nr. 2 Juni 2007 1. årgang





De tørre tal fra Beskæftigelsesministeriets

formidle job til de ledige, der venter et

fleksjob.

nu er plads.

ledighedsydelse.

med en eller anden funktionsnedsættelse, organisationer har været gennem ved års-

der berettiger dem til et fleksjob.

skiftet.

ikke har nogen uddannelse.

Selv om tallet er faldende handler det om

ventende i fleksjob-køen

svært ved at komme til.

arbejde sammen.

ord: en langsommere sagsbehandling.

af sygdom, ulykke eller nedslidning.

ning i Region Midtjylland, Vibeke Jensen,

”Konjunktur og Arbejdsmarked” fortæller

at der i december 2006 var næsten 12.300

Med andre ord: Omkring 12.300 mennesker

12.300 mennesker, der gerne vil være en

del af arbejdsmarkedet – men har meget

Mange har stået endog meget længe i køen

efter et job. For det kræver en ekstra indsats

at finde et job, når man er blevet marginali-

seret i forhold til arbejdsmarkedet grund

Selv om arbejdsmarkedet i øjeblikket skri-

Nr. 1 Maj 2007 1. årgang

ger arbejdskraft, går det trægt med at

Situationen er ikke blevet bedre af den

strukturreform, kommuner og statslige

Der er skabt nye jobcentre, hvor personale

fra de kommunale beskæftigelsesafdelinger

og den statslige Arbejdsformidling nu skal

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederik-

sen har erkendt, at sammenlægningen ”har

givet et vist produktionstab.” Med andre

Chefen for den største beskæftigelsesforvalt-

Århus Kommune mener, at sammenlægnin-

gen har været godt planlagt og at personalet

Samtidig kunne Dagbladet Information for

nylig bringe en undersøgelse, der viser at 20

procent af jobkonsulenterne i jobcentrene

12.300 venter fleksjob

Sammenholdt viser tal, undersøgelser og

udtalelser, at der fortsat er lang vej for den

På samme tid kan Huset Venture i Stavtrup

ved Århus dokumentere, at det kan lade sig

gøre at få 75 procent af deltagerne i projekt

Skab Dig Selv i job, uddannelse eller anden

løsning trods af at otte ud af ti af de henviste

til kurset ikke er arbejdsmarkedsparate.

Formidling og

meningsudveksling

Den nye ansvarshavende redaktør af Fleksicurity

– Kjeld Søndergaard, afdelings- og

projektleder i Huset Venture Midtjylland

– fortæller, at den fireårige projektperiode

skal indeholde flere aktiviteter:

”Vi skal selvfølgelig fortsætte udgivelsen

af vores magasin, som er det eneste eksisterende

af sin art,” siger han, ”Vi er de

eneste der skriftligt formidler viden om og

holdninger til det rummelige arbejdsmarked,

og det føler vi os meget forpligtede af.”

Men Fleksicurity skal ikke kun fortsætte

som et trykt magasin – nettet skal inddrages

mere i formidlingen, siger Kjeld

Søndergaard:

”Vi vil styrke muligheden for dialog og

hurtig erfaringsudveksling,” fortæller han

og fortsætter, ”Derfor vil vi styrke internetdelen

som et supplement til magasinet, og

vi arbejder i øjeblikket med tanken om en

weblog eller et lignende forum til diskussion

af begrebet rummelighed.”

Nr. 3 November 2007 1. årgang

Fra skånejob til direktør

På besøg i Tønder

Nyt ordblindeprojekt

Bogholderi og regnskab

Styrket ledelse i Huset Venture

Flexicurity er også et valg

Valg er mere end bare et kryds

en stemmeseddel. Meget tyder

at det danske erhvervsliv har

valgt fleksjobberne fra. I hvert

fald skriger virksomhederne

stadig arbejdskraft – og

samtidig står mellem 10 og

12.000 fleksjobbere uden ar-

bejde.

n Strissere får stress

Fleksicurity kommer denne

gang både omkring et projekt i

Ringkøbing, aktiviteter i Ålborg

og Hovedstadsregionen, temadag

om det rummelige arbejdsmar-

ked, en blind sælger hos Arla,

Jobmesse i Århus osv.

Chefen sidder i kørestol

Huset Venture Danmark

Konference i Århus Festuge

Tommy kæmpede sig tilbage

Vagabond særlige vilkår

n Igen flere fleksjobbere uden job

n Fra “tossefabrik” til skoven

Nr. 4 Marts 2008 2. årgang

n Rummelighed bør begynde i skolen

n Nu kan Ordbanken oversætte

Nr. 9 August 2009 3. årgang

Nr. 5 Juni 2008 2. årgang

Pejling

Som noget nyt skal Fleksicurity være med

til at arrangere en årlig såkaldt ’pejlingskonference’,

som skal være med til at præge

debatten omkring ’(…) jobmuligheder for

mennesker med arbejdsmæssige funktionsbegrænsninger’,

som det hedder i

satspulje-ansøgningen. Kjeld Søndergaard

forklarer: ”Vi – Huset Venture Midtjylland

og Fleksicurity - vil en gang om året samle

cirka 30 fagpersoner med stor faglig viden

og indsigt området. Disse mennesker,

som skal være de fremmeste ildsjæle hvad

angår rummelighed, mødes pejlingskonferencen

for at udveksle erfaringer, og

de skal være med til at præge debatten og

ideudviklingen – tværs af geografi og

faggrænser.”

Som læser af Fleksicurity kan du altså glæde

dig til både yderligere fire års gratis abonnement

og flere nye tiltag – alt sammen med det

ene formål at udbrede kendskabet og lysten

til rummelighed arbejdsmarkedet.

INDSIGT

Nr. 6 Oktober 2008 2. årgang

Drop martyrrollen

5000 nye fleksjob et år

Bekæmp egoismen

Mads Skjern og Kaj Holger

RUMMELIGHED

LIVSKVALITET

Nr. 7 Januar 2009 3. årgang

STOLTHED

Virksomhedslederen: vis social ansvarlighed eller drej nøglen om

Eksperten: stop klynkeriet og kridt skoene

Pensionisten: jeg har aldrig været bedre end nu – brug mig dog!

Nr. 8 Januar 2009 3. årgang

1


1

Udsatte unge får en

hjælpende hånd i ryggen

Af: Jakob Rom Johansen, CABI,

kommunikationsmedarbejder

n Nogle unge har brug for at få et ekstra

skub i den rigtige retning for at komme i

gang med uddannelse eller job. Et nyt projekt

ledet af CABI gennemføres nu i fire kommuner,

hvor offentlige og private aktører

samarbejder om at løfte opgaven.

De er unge, har måske en afbrudt ungdomsuddannelse

bag sig, og har en ringe tro

egne evner. De har måske andre problemer

udover, at de ikke er i gang med uddannelse

eller arbejde, og ofte drejer det sig om psykiske

vanskeligheder, kriminalitet eller en svær

opvækst. Og nogle har måske bare brug for

en støttende hånd og lidt ekstra tid, så de kan

blive klar til at tage en uddannelse.

Sådan ser virkeligheden ud for nogle unge,

som har opgivet håbet om at få en uddannelse,

og gruppen vokser i disse år. Det er

nødvendigt, at de får en hjælpende hånd i

ryggen i form af en særligt koordineret og

sammenhængende indsats, hvis de skal i

gang med job eller uddannelse.

Forløb med sammenhæng

Derfor er man nu i Randers, Guldborgsund,

Lolland og Roskilde kommuner med støtte

fra CABI – Center for Aktiv Beskæftigelses-

Indsats - gået i gang med projektet Lokale

Ungepartnerskaber, hvor lokale produktionsskoler

og kommunerne er gået sammen

om at skabe sammenhængende forløb, som

giver den enkelte unge flere muligheder for

at gå i gang med en uddannelse. Foruden

kommunerne skal jobcentrene og Ungdommens

Uddannelsesvejledning også kobles

projektet.

Projektet kører over en treårig periode,

målgruppen er unge mellem 15 og 25 år,

og der kan optages nye unge, efterhånden

som deltagerne går i gang med uddannelse

eller job. Det er meningen, at kommunernes

arbejdsmarkeds- og socialafdelinger, produktionsskoler,

relevante sociale institutioner

og lokale virksomheder samarbejder om

en sammenhængende indsats.

”Der er nogle unge, som har brug for en

person, som vil følge dem hele vejen. Derfor

vil vi i projektet komme med bud , hvordan

de mange involverede parter kan gå

sammen i lokale partnerskaber og sikre en

sammenhængende og vedholdende kontakt

til den enkelte unge – hele vejen til job eller

uddannelse,” siger Marianne Saxtoft, konsulent

hos CABI og projektleder for Lokale

Ungepartnerskaber.

Samarbejde er afgørende

Et forløb for en ung kan fx være et produktionsskoleforløb,

aktivering, virksomhedspraktik,

socialpsykologiske tilbud eller andet,

som klæder den unge til at kunne gennemføre

en egentlig ungdomsuddannelse eller

anden kompetencegivende uddannelse.

Pædagogisk udviklingschef Randers

Produktionshøjskole, Hans Rønnau, er

koordinator for partnerskabet i Randers.

”Allerede i dag er der et rigtig godt samarbejde

blandt alle de instanser, som har

kontakt med de unge. Men vi har brug for at

lave en indsats, hvor vi udnytter hinandens

potentiale bedst muligt og følger den enkelte

tæt hele vejen igennem projektforløbet, og

indtil de kan gå i gang med uddannelse eller

job,” siger Hans Rønnau.

Ifølge Hans Rønnau er der ofte brug for,

at de unge kan bruge hele viften af tilbud,

så de kan blive klar til at gennemføre en

ungdomsuddannelse eller anden kompetencegivende

opkvalificering.

Derfor er der i alle projekterne afsat midler

til at frikøbe tovholdere, som kan følge den

unge hele vejen gennem forløbet, for at

sikre, at der er stabilitet og en hjælpende

hånd i ryggen.

Tæt kontakt til de unge

På Lolland og i Guldborgsund Kommune

er Lolland Produktionsskole og MultiCenter

Syd med i projektet, og forstander for Lolland

Produktionsskole, Kristian Hjorth er enig i,

at kontakten til de unge er afgørende for, om

projektet bliver en succes.

”Den enkelte unge bliver tilknyttet en tovholder,

så de kun behøver at gå til én person,

hvis de har brug for hjælp til noget. Det kan

være alt fra skolegang til kontakt med myndighederne

og meget andet. Derfor er den

personlige kontakt utroligt vigtig i et projekt

som dette,” siger Kristian Hjorth.

”Vi er alle interesserede i, at flest mulige

unge kommer i gang med et aktivt liv

højt niveau som muligt. Og her er der altså

nogle unge, hvor det er nødvendigt med

en bred vifte af tilbud, før de kan komme

i gang,” siger Leif Jeppesen, leder af Multi-

Center Syd.

I Roskilde får Ungdommens Uddannelsesvejledning

en central rolle med Peter Fløe

som koordinator.

De fire partnerskaber, som nu er i gang, er

pilotprojekter, og fra marts 2011 går projektet

ind i en ny fase. Her bliver erfaringerne fra

de første partnerskaber bredt ud til yderligere

ni kommuner, som bliver tilknyttet

projektet.

”Vi håber , at vi med projektet her kan

udvikle nogle metoder til, hvordan man kan

få mange forskellige og private instanser til

at spille sammen i et godt samarbejde. Og

det kan andre kommuner forhåbentlig få

glæde af,” siger Marianne Saxtoft.

Fakta om lokale ungepartnerskaber

• Projektet retter sig mod unge mellem 15 og 25 år

• De unge har ofte andre problemer end ledighed, og har brug for en hånd i ryggen

for at komme i gang med uddannelse eller job

• Projektet er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen

• I første omgang er fire kommuner deltagere i projektet

• I 2011 bredes erfaringerne fra de tre første ud til yderligere ni kommuner

• Produktionsskoleforeningen bidrager med konsulentbistand

• CABI er overordnet projektleder

• Der er plads til op til 120 unge i projektet om året: 40 i Randers,

40 i Lolland/Guldborgsund og 40 i Roskilde

• Baseenhederne i projektet er Randers Produktionshøjskole, Lolland Produktionsskole,

MultiCenter Syd, Roskilde Produktionsskole og ungetilbuddet Daruplund i Roskilde.

Læs mere om Lokale Ungepartnerskaber www.cabiweb.dk/ungepartnerskaber

1


0

CABI og Fleksicurity

i samarbejde

Af: Jakob Rom Johansen, CABI,

kommunikationsmedarbejder

n Fælles interesse i at fremme det rummelige

arbejdsmarked. Det er grunden til at CABI

og Fleksicurity nu samarbejder.

I dette nummer af Fleksicurity kan du blandt

andet læse om jobcentrenes udfordringer

og projektet Lokale Ungepartnerskaber,

hvor unge, som har brug for en hjælpende

hånd, får en ekstra chance. Fælles for de

to historier er, at vi hos CABI – Center for

Aktiv BeskæftigelsIndsats den ene eller

den anden måde er involveret.

Disse to historier er med i magasinet, fordi

CABI og Fleksicurity har indgået et samarbejde

til fælles fordel. Vi arbejder nemlig

begge for at øge rummeligheden arbejdsmarkedet

ved at sætte spot udfordringer,

der skal tackles, og løsninger, der har

vist sig at virke.

Kort sagt har vi en fælles en interesse i at

fortælle de gode og vigtige historier om det

rummelige arbejdsmarked.

Derfor vil CABI fremover være til stede

i Fleksicuritys spalter med vores bud ,

hvordan man udvikler det rummelige arbejdsmarked,

så flest mulige får en chance

arbejdsmarkedet.

Om CABI

CABI er et uafhængigt videns- og formidlingscenter

under Beskæftigelsesministeriet.

Vi er sat i verden for at bidrage til et

rummeligt arbejdsmarked til alles bedste.

Enhver, som arbejder med den aktuelle

beskæftigelsesindsats, den sociale ansvarlighed

og det rummelige arbejdsmarked,

kan trække CABI’s produkter.

Vi skaber rummelighed og socialt engagement

ved at indsamle, analysere og formidle

viden, metoder og erfaringer bredt, og det

skal kunne anvendes i praksis af fx ledere,

jobkonsulenter og tillidsrepræsentanter

arbejdspladser med konkrete udfordringer.

Vi skaber viden om grupper, som har det

svært arbejdsmarkedet, og sætter fokus

psykisk og fysisk betinget sygefravær,

sprog- og kulturbarrierer, handicap, fleks- og

skånejobbere, langtidsledighed, manglende

kompetencer, misbrug og meget mere.

Hvis du vil vide mere om CABI, så

klik ind www.cabiweb.dk

Alle har ressourcer og

udviklingsmuligheder

Nyt syprojekt for udviklingshæmmede

Susanne Hansen, projektleder i

Huset Venture Sjælland

Tekst og foto: Anne-Dorte Boa Kock

n Sy- og designvirksomhed i Huset Venture

Sjælland, vil bringe udviklingshæmmede

unge ud af de beskyttede værksteder og ind

arbejdsmarkedet. Tilbuddet giver, efter

servicelovens paragraf 103, udviklingshæmmede,

sent udviklede og hjerneskadede

mennesker mulighed for at lære at sy og

lære sociale kompetencer under trygge

professionelle rammer.

Job til udviklingshæmmede

”Det er ikke nødvendigt at kunne sy

maskine eller klippe efter mønster. Det kan

alle lære. Det eneste krav er en oprigtig interesse

i at skabe smukke brugsting og i at

lære hvordan man begår sig i et jobmæssigt

fællesskab”. Sådan lyder ordene fra Susanne

Hansen, som er uddannet socialrådgiver og

arbejder som projektleder i Huset Venture

Sjælland i Ballerup.

Sammen med kollegaen Marianne Steiness,

har hun skabt et syværksted i HV Sjælland,

som gennem det seneste år har designet

hjælpemidler til handicappede.

Handicapvenligt design

”Marianne har 20 års erfaring i at drive

syværksted for udviklingshæmmede,

og jeg har altid syet hobbyplan. Vi

satte os ned med vores kolleger og

brugere af huset og spurgte: hvad

kunne hjælpe jer i hverdagen? På den

måde fik vi udviklet nogle tasker

til kørestolsbrugere, som er mere

handy end dem man kan købe

andre steder. Vi har også lavet en

diskret lille taske til at opbevare

katetre, og den er designet med

velcro, så den kan sidde oppe

under sædet kørestolen. Vi udvikler hele

tiden nye produkter, som bliver afprøvet

før de bliver udbudt til salg. Nogle ideer

bliver kasseret, andre videreudvikler vi

. I øjeblikket syr vi computerpuder for

en designer uden for huset, og sådan får

vi løbende opgaver”, fortæller Susanne

Hansen.

Jobbet giver status

Jobtilbuddet i Sy & Design er tilegnet den

bedst fungerende gruppe af udviklingshæmmede,

som dybest set er fejlplacerede et

beskyttet værksted.

”Jobbet vil give vores målgruppe en mulighed

for at udvikle kompetencer og sociale

færdigheder, som let bliver understimuleret

et beskyttet værksted. Vores erfaring er,

Fakta:

at det giver en kolossal styrke, status og

stolthed, at kunne fungere en arbejdsplads

lige vilkår med andre mennesker.

Derfor er det vigtigt, at få så mange som

muligt ud arbejdsmarkedet.

Plads til succesoplevelser

”Huset Venture Sjælland er en rummelig

arbejdsplads og vores faglige baggrund

giver os mulighed for at ansætte mennesker

med forskellige problemstillinger. Vi tager

udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og

tilrettelægger arbejdsopgaverne, så alle får

en succesoplevelse og følelsen af at være en

del af et fællesskab”, slutter Susanne Hansen

– som ser frem til at byde nye medarbejdere

velkommen i februar 2010.

• Sy & Designvirksomheden tilbyder arbejdsprøvning og

praktik under STU­uddannelsen.

• Alle får udbetalt løn, dog ikke praktikanter.

• Der oprettes i alt fire pladser til udviklingshæmmede

– med mulighed for yderligere fire pladser.

1


Handivid modtager årets

Klods Hans-pris

Tekst: Kjeld Søndergaard

Foto: Krister Katva

n HANDIVID står for Handicapidrættens

Videncenter i Roskilde – årets modtager af

Klods Hans-prisen.

Umiddelbart før fliseballet åbnede under

årets festuge stod centerleder Kristian Jensen

og konsulent Inge Sørensen foran scenen,

hvor de – fuldt fortjent – fik overrakt diplom,

pins med Klods Hans til alle Handivids

medarbejdere og de obligatoriske to flasker

vin.

Treleddet formål

HANDIVIDs formål er at medvirke til en

kvalitetsforbedring af arbejdet med handicappede

blandt professionelle. Formålet

er treleddet:

• Indsamle, bearbejde og formidle viden

om handicapidræt og job særlige

vilkår.

• Forsøge at overføre handicapidrættens

metode og menneskesyn til andre sektorer

i samfundet. Det gælder fx undervisning,

forebyggelse, genoptræning og formidling

af job særlige vilkår.

• Udvikle ny viden og nye metoder i arbejdet

med mennesker med handicap.

Passion og professionalisme

Klods Hans-prisens omdrejningspunkt er

job-aspektet, men når HANDIVID får prisen,

er det grund af centrets særlige afsæt i

idrætsaktiviteter. Det ”menneskesyn”som

præger handicapidrætten er med både

passion og professionalisme overført til

jobskabelsen. Resultatet har været en lang

perlerække af succeser både for det enkelte

menneske, som har fået job gennem HAN-

DIVIds indsats, men også metodemæssigt

har HANDIVID inspireret fagfæller overalt

i Danmark.

Tillykke til Kristian, Inge og alle I andre i

Roskilde. I har fortjent prisen.

Vi skal alle ku’ være her!

Tekst: Kristian Jensen, centerleder,

Handicapidrættens Videnscenter

Foto: Krister Katva

n Handicapidrættens Videnscenter arbejder

15. år for, at alle mennesker – uanset

handicap – kan leve et tilfredsstillende liv

med idræt og job, hvis de ønsker det. Senest

har Videnscenteret lanceret en hjemmeside,

der skal guide arkitekter og bygherrer til

at sikre tilgængeligheden for både idrætsudøvere,

ansatte og tilskuere i de danske

idrætsanlæg.

Idræt er en menneskeret

Alle mennesker har ret til at kunne bruge

det lokale idrætsanlæg – hvad enten det

er som idrætsudøver, som frivillig i en

idrætsforening, som dommer, som publikum

eller som medarbejder i hal, café

eller rengøring. Det er den grundlæggende

tanke bag hjemmesiden ‘idrætsrumforalle.

dk’ - en inspirationsguide til tilgængelig

idrætsarkitektur skabt af Handicapidrættens

Videnscenter i samarbejde med Lokale-

og Anlægsfonden og Center for Idræt og

Arkitektur. Idrætsrum for alle indeholder

guidelines, værktøjer og inspirationskilder

til at bygge mere tilgængeligt ud fra brugerens

synsvinkel, og målgruppen er i første

omgang arkitekter og bygherrer. Men alle,

der har en interesse i handicapidræt, det

rummelige arbejdsmarked og idrætsanlæg,

kan have glæde af at bruge siden.

Indsamle og formidle viden

Idrætsrum for alle – med undertitlen ‘Vi

skal alle ku´være her’ – er et projekt, der

mange måder er sigende for Handicapidrættens

Videnscenters arbejde med

at indsamle, bearbejde og formidle viden

om tilpasset idræt og job særlige vilkår.

I videnscentrets efterhånden 15-årige

levetid har sammenhængen mellem idræt

og arbejde altid været tæt. Videnscentrets

to jobkonsulenter begyndte deres arbejde

med at få mennesker med handicap i job

ude i handicapidrætsklubberne, for hvis

folk havde lyst og mulighed for at dyrke

idræt, kunne de vel også være interesserede

i at få et arbejde?

Et liv med sport fører til job

Erfaringen viser, at de succesoplevelser,

vi får gennem idrætten, kan bruges til at

gøre mennesker klar til at komme ud

arbejdsmarkedet, selvom de er blevet skadet

eller har været overførselsindkomster det

meste af deres liv. Ligeledes er det Handicapidrættens

Videnscenters erfaring, at jo

flere dele af et menneskes berøringsflader,

der fungerer, jo større er chancen for, at

denne person trives: Har man et velfungerende

idrætsliv, er der større chance for, at

ens arbejdsliv også er velfungerende. Det

samme gør sig gældende med socialt liv,

boligforhold, fritidsaktiviteter mm.

Ny uddannelse

– Tilpasset Idræt og Bevægelse

Handicapidrættens Videnscenter vil i det

kommende stykke tid fokusere uddannelse

og forskning inden for områderne

tilpasset idræt og bevægelse, det rummelige

arbejdsmarked og folke- og ungdomsskoler.

Videnscentret fungerer som tæt

sparringspartner for Syddansk Universitet,

som arbejder at tilbyde en uddannelse

i TIB – Tilpasset Idræt og Bevægelse. Og

sammen med Roskilde Universitet og CVU

Sjælland er Videnscenteret ved at lægge

sidste hånd et efteruddannelsesmodul

for jobkonsulenter. Desuden er en af

videnscentrets idrætskonsulenter ved at

færdiggøre 3. del af en rapport-serie om

idrætsundervisning i folkeskolen for elever

med nedsat funktion.

Et meningsfyldt liv

med idræt og job

Ud over dette indsatsområde arbejder Handicapidrættens

Videnscenter som altid med

en bred vifte af projekter og arbejdsopgaver,

der handler om at indsamle og udbrede viden

om, hvordan man kan hjælpe mennesker,

der har brug for det, til et mere meningsfyldt

liv med idræt og job. Det sker gennem

samarbejde med organisationer, foreninger,

virksomheder, privatpersoner og offentlige

myndigheder landet rundt. Seneste altså

med hjemmesiden Idrætsrumforalle.dk. Vi

skal jo alle ku’ være her!

Kristian Jensen og Inge Sørensen, Handicapidrættens Videnscenter modtager Klods Hans-prisen 2009


GRATIS ABONNEMENT

Det er gratis at abonnere Fleksicurity

– magasinet om det rummelige arbejdsmarked.

Du kan bestille et gratis abonnement www.fleksicurity.dk

Her kan du også læse tidligere udgaver online.

Har du ikke adgang til internet,

kan du bestille et abonnement tlf. 8738 2074.




– det professionelle hold din banehalvdel

www.team-hv.dk

Stavtrupvej 32-34 8260 Viby J Tlf. 8628 3555 www.husetventure.dk

Udgiveradresseret

maskinel magasinpost

id­nr. 42600

More magazines by this user
Similar magazines