Vi vil Mo også gerne have oplevelser ² en optimering af ...

Produktspeciale i Oplevelsesøkonomi, E’11/F’12
Lone Daubjerg (20062512) & Nana Nielsen (20062071)
Sanserne har altså en helt essentiel betydning for individet generelt set, men må siges at have en
endnu mere betydningsfuld funktion for vores målgruppe. Deres verden og livsførelse er skabt
gennem manglen på en enkelt sans, og deres resterende sansers udvikling bliver derfor betinget af
den anderledes verden, de, for os seende, færdes i. Som oplevelsesøkonomer, der netop arbejder
med blinde og svagtseende, er det relationen mellem sanser og oplevelser, der er interessant at
undersøge. Det er altså sansernes oplevelsesfunktion frem for overlevelsesfunktion, der er det
centrale. Sansningen vil derfor i det følgende blive sat i relation til det at opleve for at vi, via vores
oplevelsesøkonomiske intervention, kan guide kulturinstitutioner i at skabe engagerende og
mindeværdige sensoriske oplevelser.
Vores krop reagerer gennem perception på omgivelserne, og netop fordi, vi mennesker er
refleksive og kognitive væsener, bliver omgivelsernes natur omsat til oplevelser i os. Man kan,
ifølge Jantzen og Vetner, placere oplevelsen som et resultat af samspillet mellem følgende tre
faktorer:
1. Det neurofysiologiske niveau (Når vi fx smager noget for første gang. Sansningen er
bundet til organismens kropslighed)
2. Det evaluerende niveau (Når vi efterfølgende vurderer smagen som positiv/negativ.
Den kropslige sansning omsættes til emotionelle vurderinger)
3. Det vanebaserede niveau (Vi tilegner os måske nye madvaner baseret på evalueringen.
Vi vurderer ud fra emotionelle, kognitive processer og sociale praksisser) (Jantzen &
Vetner, 2007:32).
Vores primære, umiddelbare erfaringer sker gennem de oplevelser, kroppen gør sig rent
fysiologisk og emotionelt. Emotionel intensitet er øjeblikssitueret, og emotionerne lagres
umiddelbart i organismen, men evnen til som menneske at reflektere over sanseindtryk og
emotioner forstærker denne lagringsproces. Dette danner vores implicitte erindring, der ligger til
grund for umiddelbare beslutninger og præferencer og dermed også vores forbrugsvaner.
Ovenstående har særlig relevans for specialets problemstilling, da vi gennem en neurofysiologisk
påvirkning af målgruppen ønsker at transcendere deres nutidige forbrugsvaner indenfor den
kulturelle arena.
Når vi med vores speciale søger at øge tilgængeligheden til kulturarrangementer og dermed også
forbrugsoplevelsen for vores målgruppe, gør vi det ved at tænke produktet ind i en mere holistisk
ramme, hvilket ifølge professor i international markedsføring Bernd Schmitt (1999) er alfa og
omega, når det handler om produkt- og oplevelsesdesign. Med fokus på forbrugerne som
Side 42 af 104