Tema: Skjulte konsekvenser - Servicestyrelsen
Tema: Skjulte konsekvenser - Servicestyrelsen
Tema: Skjulte konsekvenser - Servicestyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Det sekundære<br />
En omfattende interviewundersøgelse fra Viborg Amt<br />
afspejler 30 senhjerneskadedes oplevelse af, hvad der<br />
sker i samspillet med familie, venner og det omgivende<br />
samfund, når man rammes af en hjerneskade. Mange<br />
beretter om følelser af afmagt og utilstrækkelighed i<br />
forholdet til andre, og ofte ledsages hverdagslivet efter<br />
endt behandling og genoptræning af social isolation<br />
og passivitet. Artiklen sætter fokus på de forhold, som<br />
ifølge hjerneskadede selv påvirker de mellemmenneskelige<br />
relationer. Det er på den ene side vanskeligheder<br />
med at fungere socialt efter hjerneskaden, på<br />
den anden side om mødet med fordomme. Hjerneskaden<br />
medfører et sekundært handicap, som får den<br />
ramte til at føle sig socialt devalueret og stemplet.<br />
AF FORSKNINGSASSISTENT CAND. MAG.<br />
DORTHE KILDEDAL NIELSEN,<br />
INSTITUT FOR ORGANISATION<br />
OG SOCIALE FORHOLD<br />
AALBORG UNIVERSITET.<br />
4<br />
SKJULTE KONSEKVENSER<br />
Mødet mellem mennesker sker som et samspil, der<br />
forudsætter eller frembringer spilleregler for den<br />
mellemmenneskelige interaktion. Der frembringes<br />
med andre ord normer og regler for adfærd i de relationer,<br />
vi indgår i med andre.<br />
Mennesker med sent erhvervet hjerneskade har<br />
imidlertid ikke længere de samme sociale kompetencer<br />
til at indgå i sociale relationer, som andre<br />
mennesker. Det betyder, at der kan opstå et misforhold<br />
mellem de betingelser, som forudsættes af<br />
’den anden’, og den skadedes mulighed for at honorere<br />
disse.<br />
At se en film i biografen, at deltage i en diskussion,<br />
at spille kort eller blot det at være sammen<br />
med mange mennesker på én gang er alle si-<br />
tuationer, som fordrer bestemte kognitive kompetencer.<br />
Tabet af disse bevirker imidlertid, at den<br />
skadede oplever sig selv som utilstrækkelig, trækker<br />
sig væk og kommer til at sidde uden for den<br />
sociale arena. Forudsætningerne for de gamle rollemønstre<br />
går tabt, og konsekvensen kan være, at<br />
ægteskab, familieliv og venskabsrelationer svækkes.<br />
En todelt tilværelse<br />
Mange skadede oplever, at kravene til at indgå i<br />
’normale’ sociale sammenhænge er for høje. Derfor<br />
er det naturligt at forestille sig, at de har et ønske<br />
om at møde andre hjerneskadede. Men her afspejler<br />
undersøgelsen imidlertid ambivalens. På den<br />
ene side kan det være en positiv oplevelse og forbundet<br />
med ubetinget forståelse. På den anden<br />
side kan samvær med ligestillede opleves som en<br />
negativ genspejling i en handicapverden.<br />
Mange afviser at deltage i handicapsamfundet,<br />
fordi de føler sig stigmatiseret ved at udmelde et<br />
tilhørsforhold til en marginalgruppe i samfundet. “I<br />
skal se mig, og ikke en sygdom” pointerer en yngre<br />
hjerneskadet mand som begrundelse for, at han<br />
ikke ønskede at melde sig ind i en hjerneskadeforening.<br />
I handicaplitteraturen beskrives denne ambivalens<br />
som et dilemma, hvor tilværelsen kan forekomme<br />
todelt – som en handicapverden og en<br />
normalverden. Men en pointe er, at handicappede<br />
kan vælge at håndtere denne todelte tilværelse ved<br />
enten at identificere sig med den ene eller den anden<br />
verden.<br />
Stemplingsprocesser<br />
Interviewundersøgelsen afspejler de hjerneskadedes<br />
oplevelser af, at deres identitet centreres omkring<br />
handicappet. Pludselig tilskrives de en hjerneskadeidentitet.<br />
“De senhjerneskadede” omtales<br />
ofte som en bestemt gruppe mennesker i samfun-