Acrobat-fil - Kofoeds Skole

kofoedsskole.dk

Acrobat-fil - Kofoeds Skole

Årsskrift 2007


Kofoeds Skoles Årsskrift 2007

Ansvarshavende: Chefkonsulent Ole Meldgaard

Redaktion: Kommunikationskonsulent: Helle Jørler

Forside: Maler-elev Lise Poulsen, har lavet collagen

”Nordisk Tango”, da holdet arbejdede med temaet ”Æbler.”

Hun danser selv argentinsk tango.

Grafisk tilrettelægning dtp, omslag og illustrationer: Shila Heiberg

Tryk: Kofoeds Skoles Forlag, København

ISSN 0900 - 4203

De enkelte afdelinger og sektioner under Kofoeds Skole har bidraget med afsnit til årsskrift 2007.

Forskel i længde og udtryksform er ikke udtryk for forskel i betydning – men derimod for mangfoldighedernes

hus.

Tak til Kofoeds Skoles maler-elever, som venligt har stillet deres billeder til rådighed for offentliggørelse

i årsskriftet 2007. Malerierne er skabt over temaet ”Forår, mønster natur” og blev udstillet

i Kvarterhuset i Jemtelandsgade på Amager.

Kofoeds Skole

Nyrnberggade

2300 København S

Tlf: 32 68 02 00

Fax: 32 95 62 7

www.kofoedsskole.dk


2

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Indhold ................................................................. 2

Forstanderens beretning ................................ 3-8

Kofoeds Skoles udenlandske aktiviteter .. 9- 0

Kofoeds Skole - Århus ................................ - 6

Helhed på trods af spredt placering ........ 7-20

Året på Haugegaard ................................... 2 -24

Undervisningsafdelingen...........................25-26

Kofoeds Skoles Oplysningsforbund ........ 27-30

Vejlednings - og informations sektionen 3 -36

Biblioteket .....................................................37-38

Projekt UNO ................................................39-42

Procesfaglig enhed ......................................43-44

Projekt Jobgaranti .......................................45-46

Psykologisk konsulentordning ..................47-52

Forældrerådgivningen ...............................53-54

Advokatvagten .............................................55-56

Praktisk Teknisk Forvaltning ................... 57-58

Auto og transport .........................................59-60

Café Himmelblå .......................................... 6 -62

Grafisk Workshop ........................................63-66

Serviceafdelingen ........................................67-68

Kofoeds Kælder ...........................................69-70

Tøjdepotet ..................................................... 7 -74

Produktionsværkstedet ..............................75-76

Grønlænderhuset ”Qassi” ..........................77-78

Grønlændere i psykoterapi i Sorø ...........79-80

Naapiffik ....................................................... 8 -82

En særlig misbrugsindsats for

udsatte grønlændere ...................................83-84

Nyankomne unge grønlændere ...............85-88

Gode historier om grønlændr....................89-90

Forward ........................................................ 9 -94

Repræsentantskabsmedlemmer .............. 95-96

Bilag ........................................................... 00- 05


Forstanderens beretning

Forstanderens beretning

Af Jens Aage Bjørkøe, forstander

KVANTITET OG KVALITET

Skolen er i en vanskelig

økonomisk situation for tiden.

2007 sluttede med et føleligt

underskud, som vi skal hente

hjem i løbet af 2008. Dertil

kommer betragtelige nedskæringer

i tilskuddet fra staten.

Vi strammede tøjlerne ved

at holde stærkt igen med

udgifter. Sidst på året blev der

indført ansættelsesstop for den

del af skolen, der er finansieret

via finansloven.

Ansættelsesstop er meget

effektivt til at spare penge,

men rammer de enkelte

afdelinger hårdt og tilfældigt.

Det er derfor en vigtig ledelsesmæssig

opgave at fordele

ressourcerne ”retfærdigt” og

sagligt ud fra et helhedssyn;

f.eks. svarende til dér, hvor der

er størst behov. Omplaceringsmuligheder

kan især komme

på tale i de fagområder, hvor

flere i én gruppe besidder

samme fagkompetence. Det

er anderledes sårbart, når det

drejer sig om en specialkompetence

knyttet til én enkelt

person. Omplacering må

selvfølgelig også overvejes

dér, hvor f.eks. elevtallet p.t. er

lavest.

På indtægtssiden har

især enkeltkøbsaftalen med

Københavns Kommune angående

aktivering været ganske

svingende og uforudsigelig.

Også indtægterne på Kofoeds

Skoles Ungdomsboliger har

været skuffende i 2007. På den

ene side er disse to markedsbaserede

indtægtsområder

delvist nye, vanskelige og en

udfordring at håndtere. På den

anden side repræsenterer de

to elementer en årlig merindtægt

på over 0 mio. kr. trods

alle de undertiden ganske

urimelige kvaler, de giver os.

Skolens samlede årsbudget

er omkring 80 mill. kr.

og ca. halvdelen kommer fra

den faste finanslovsbevilling.

Resten er knyttet til midlertidige

bevillinger, projektfinansiering,

salg af elevpladser,

produktionsindtægter og

indsamlede midler, arv, gaver

m.v., der udgør omkring

0%. Den samlede medarbejderskare

er på knap 80,

hvoraf mange er deltisansatte.

Omregnet svarer det til ca. 45

fuldtidsstillinger.

Det EU-finansierede Jobprojektet

UNO’s fremtid har

været en særlig udfordring.

Bevillingen udløb med udgangen

af 2007. Trods yderst

ihærdige anstrengelser har

det ikke været muligt at finde

midler til fortsættelsen. Det er

særlig ærgerligt, fordi UNO

og de mange øvrige især EUfinansierede

projekter, som vi

har haft i mere end 0 år, har

vist nye veje og fremragende

resultater. Lige nu er der to

områder, som er helt eller delvist

finansierede ved satspuljemidler:

Grønlænderarbejdet

og Projekt Forward for misbrugere,

mens Projekt Jobgaranti

udelukkende modtager midler

fra EU.

Egentlige nedskæringsrunder

kan ikke udelukkes, når

alle elementer i situationen

ligger klar i løbet af 2008.

PrAKTIsKE rAmmEr

Den store udflytning af Ungdomsboligerne

vil blive afsluttet

midt i 2008. Købet af den

tredje og sidste villa på Peder

Lykkesvej 33 på Amager til

bofællesskaberne er på plads,

og ejendommen vil blive renoveret

i første halvdel af 2008.

I 2007 tog vi villaen på Thingvalla

Allé i brug - og ejendommen

i Badensgade har været

i drift siden 2005. Dermed er

vi igennem en meget stor og

vigtig udviklings - og moderniseringsplan

for skolens døgnarbejde.

PErsONALE

I 2007 er gennemført en

interessentundersøgelse om

skolens centraladministration.

Store dele af anbefalingerne er

gennemført, og vi vil arbejde

videre med især de langsigtede

perspektiver i 2008.

Et kursusforløb om ”anerkendende

ledelse” er gennemført

for en bred ledelsesgruppe på

en række internatkurser i 2007

i Sorø.

Generelt er der en forskydning

i gang i personalegruppen

i retning af flere

ansættelser med ) vejledningskompetencer

og 2) længerevarende

uddannelser.

PædAGOGIK

I 2005 formulerede vi den

langsigtede strategi for udviklingen

af skolens arbejde i et

3


4

Forstanderens beretning

notat: ”Mangfoldighedernes

Hus.” Et hovedelement er

påpegningen af nødvendigheden

af en flerstrenget strategi

i skolens arbejde. I snæver

forstand kan man pege på de

to ”søjler”

) Den ambitiøse arbejdsmarkedsrettede

del især for de

stærkere elever

2) Indsatser og aktiviteter for

de svagere elever, hvor metoder

og mål især er fokuseret

på forbedret livskvalitet og

empowerment.

I forbindelse hermed har

vi igangsat en udvikling af

skolens metoder, herunder

dokumentation, analyse og

evaluering, vf. læringscirklen i

Den Lærende Organisation og

andre organisationsteorier. Vi

vil gerne indføre elementer af

”laboratoriemetoden” i vores

arbejde, så vi kan udvikle

kvaliteten og matche omverdenens

krav til dokumentation

og evaluering. Vi har følt

behovet for udviklingen af

metoder, aktiviteter og ikke

mindst måle-, og dokumentationsmetoder

mest påtrængende

på området ”differentierede

målsætninger.” Dette har især

relation til den svageste elevgruppe.

OrGANIsATOrIsK LærING

Vi har i 2007 iværksat et stort

struktur- og metodeudviklingsprojekt

m.h.t. de arbejdsmarkedsrettede

tilbud. Det er en

vidtgående reform, der sigter

på en modernisering af værksteds-

og rådgivningsarbejdet

for at drage nytte af de vigtigste

inspirationskilder fra vores

jobprojekter (EU-projekterne

og UNO). Vi har døbt det ”Dobbeltfusionsmodellen.”

I denne

sammenhæng har vi indført

Jobgaranti på Kofoeds Skole

for ”de elever, som kan og vil.”

Den pragmatiske baggrund

er, at EU’s Socialfond, der i en

årrække har støttet skolens jobprojekter,

løb ud ved udgangen

af 2006. Intet nyt EU-program

var sat i værk. De seneste to

EU-finansierede projekter på

skolen, ”Tempo” og ”I Gang

Igen 2”, sluttede derfor på

dette tidspunkt en kende brat.

Det satte til gengæld skub i

vores længe drøftede reform-og

læringsplaner.

PrOcEsKONsuLENTEr På

VærKsTEdErNE

Omkring 700 elever har siden

99 deltaget i et målrettet

jobprojekt, og cirka 500 af dem

er kommet i arbejde. Det er et

resultat, vi kan være stolte af.

Men vi har ikke været gode

nok til at lære af erfaringerne

fra jobprojekterne. De gode

erfaringer er ikke i tilstrækkelig

grad blevet forankret på

resten af skolen.

Det forsøger vi at råde bod

på. Nogle af projektmedarbejderne

fra de tidligere jobprojekter

er flyttet til skolens

værksteder og er ansat som

proceskonsulenter. I små grupper

arbejder de sammen med

de faglige værkstedsmedarbejdere

om at prøve nogle af metoderne

fra EU-projekterne af.

Det handler blandt andet om

at følge eleverne tæt og have

en løbende dialog om elevens

mål – og de hurdler, der måtte

være undervejs. Omstruktureringen

betyder, at alle funktioner

lægges ud i værkstederne.

Værkstederne skal selv rekruttere

elever, have kontakten til

elevernes sagsbehandlere og

stå for rådgivning og vejledning

af eleverne. Samtidig skal

eleverne mere i praktik uden

for huset. En metode, som

jobprojekterne især har gode

erfaringer med.

Det er ikke planen helt at

afskaffe værkstedsformen,

men at føje et nyt element til

metoden. Det er et forsøg på at

forene det bedste af to verdener.

Det har i 2007 medført

nogle fødselsvanskeligheder

at forene de to typer af medarbejderkulturer.

80 år – 80 sKOLEr I 8

LANdE

Vi kan glæde os over, at

Kofoeds Skoles idé i disse år

spreder sig med lynets hast.

”80 år – 80 skoler i 8 lande,”

plejer vi med stolthed at

sige: 80 ”knopskydninger” af

vores skole rundt omkring i

verden. Det betyder, at der er

oprettet Kofoeds Skoler eller

Kofoeds Skole-inspirerede

projekter i syv lande ud over

Danmark: Polen, Tjekkiet,

Estland, Litauen, Rumænien,

Ukraine og Armenien. Det er

de færreste, om nogen, der

fungerer præcist som skolen

her i København, men ligegyl-


Forstanderens beretning

digt hvilken variant landene

har valgt, er grundlaget for

dem alle de kofoedske tanker.

Deciderede døtreskoler er der

p.t. ca. 7- 8 af i udlandet. Jeg

siger ca., fordi der hele tiden

åbnes nye, og andre er under

forberedelse. Dertil kommer

de såkaldte anden generationsskoler.

Det er projekter

og institutioner, som oprettes

uden vores direkte medvirken,

men med udtrykkelig inspiration

fra vores ideer. I Polen er

der f.eks. gennemført en særlig

lovgivning til formålet og

oprettet omkring 60 af slagsen

under betegnelsen: ”Centre for

Social Integration.”

mArKEdsførING OG NEw

PubLIc mANAGEmENT

Vi har erkendt et klart behov

for at kunne agere i en tiltagende

system-og markedsorienteret

sammenhæng.

Dette medfører behov for en

øget indsats inden for mere

professionelt orienterede og

formelt organiserede arbejdsformer

i relation til de offentlige

myndigheders systemer,

f.eks. i relation til visitationer,

handleplaner, progressionsrapporter,

tilbudsportaler og

meget andet godt. Senest skal

vi kunne håndtere ”Forandringsteorien”,

som kommer

fra Velfærdsministeriet. Og i

en helt anden boldgade skal

vi kunne håndtere markedsføring,

kommunikation og

”salgsarbejde.” Det har derfor

været yderst velkomment, at

skolen har modtaget en bevil-

ling fra EU’s-Socialfond på 2,6

mio. kr. til kampagneprojektet:

Kofoeds Skole – et sted med

jobgaranti’.”

Samtidig har vi gennemført

en kraftig og flersidig styrkelse

af indsatsen for de svagere

elevgrupper: Opsøgende

arbejde fra Kofoeds Kælder,

etableringen af flere åbne

værksteder på hovedskolen og

fornyet misbrugsindsats, f.eks.

er Grønlænderafdelingens nye

arbejdsformer, især Døgnværestedet

på Vesterbro, også af

denne art.

Rådgivnings- og Vejledningsindsatsen

er samtidig

styrket markant i alle led af

skolens arbejde. Dette understøtter

den mere ”systemorienterede”

og arbejdsmarkedsrettede

indsats, herunder den

stigende andel af visiterede

elever. Men også for elevgruppen

med komplekse problemstillinger

er øgningen af disse

ressourcer værdifuld. For

eksempel er der de senere år

oprettet en familierådgivning.

KONKurrENcE OG

LEVErANdørrOLLEN

Markedsmekanismerne indtog

i det offentlige er en ny udvikling,

som vi ikke kan undgå at

forholde os til. De offentlige

myndigheder tvinges i stigende

grad til at sætte dele af

deres virksomhed i udbud til

andre leverandører: Frivillige

organisationer eller firmaer.

Konkurrencesituationen foregår

principielt på markedsvilkår,

hvor elementer som pris

og kvalitet er afgørende. Dette

åbner mange nye muligheder

for de frivillige organisationer.

Men der er ingen tvivl om,

at der også er et stort behov

for at være på vagt. Kritikerne

hæfter sig ved faren for, at

markedskræfterne undergraver

identiteten og værdierne

hos de frivillige organisationer.

Der kan også ske en

instrumentalisering, som går

ud over de særlige værdier og

metoder, vi mener at repræsentere

som f.eks. det helhedsorienterede

og humanistiske

element i indsatsen. Der er

således mange udfordringer

og farer samtidig med en

åbning, som gør det muligt at

vise og dokumentere værdien

af vort arbejde i det offentlige

rum.

At dét vi siger, vi gør så

godt, rent faktisk også holder i

en verden, hvor tingene til en

vis grad kan afprøves empirisk,

både hvad angår pris og

kvalitet. At vi også har et element

i arbejdet, der med rette

kaldes ”added values,” er uden

tvivl en kvalitet som både det

offentlige og klienterne sætter

pris på.

Efter nu i en kortere årrække

at have arbejdet med dette,

er det vores erfaring, at problemet

først og fremmest og

meget føleligt er koncentreret

om den helt uacceptabelt ustabile

og svingende økonomi i

ordningen. Det temmelig velvoksne

bureaukrati omkring

aftalen kan også være en

udfordring. Men ordningen

5


6

Forstanderens beretning

har ikke haft negative virkninger

for vores identitet og

arbejdet med eleverne.

frA bAGsmæK TIL fOrTrOP

Det var en del af 60’er-og

70’erånden at mene, at det

offentlige, og egentlig kun det,

skulle tage sig af mennesker i

sociale vanskeligheder. Den

privat organiserede hjælp blev

opfattet som en rest fra fortiden.

Også Kofoeds Skole kunne

mærke denne udvikling. I

976 kom skolen på Finansloven,

og i 984 indgik vi

driftsoverenskomst med

Socialministeriet. Det medførte

klare signaler fra staten

om, at nu var vi stort set at

betragte som en statsinstitution.

Vores selvejende status

blev nærmest betragtet som

en overgangsform. Når vi

pegede på, at vi var en privat

institution, der nok havde

indgået en omfattende samarbejdsaftale

med staten, men

ikke var ophørt med at have

vores egen identitet, ja, så blev

det ikke taget rigtigt alvorligt

i ministeriet. Vi var lidt irriterende

at høre på, men OK, det

gik vel an, hvis ellers vi fulgte

de statslige standarder, og

der ikke var uro og for meget

vrøvl.

At det ville ende med en

fuldstændig - ikke bare integration,

men assimilation - i

det nye enstrengede offentlige

system lå ligesom i luften.

Men i løbet af 80’erne svingede

pendulet. Det blev klart

for planlæggerne, at det nok

ikke var femårsplaner, som

skabte den bedste dynamik

og udvikling i samfundet. At

centrale monopoler nok kunne

sikre ensartethed, men næppe

kreativitet, kvalitet og valgfrihed.

Det frivillige sociale arbejde

kom kort sagt ind i varmen

igen. Ikke blot som tålte partnere,

arvet fra fortiden, men

nu opfattet som den nødvendige

fornyelses fortrop. Vi sad

nu ikke mere på udviklingens

bagsmæk.

TrE fAsEr I syNsVINKLEN

På dET frIVILLIGE

I Kofoeds Skoles tilfælde kan

man i nyere tid få øje på tre

etaper i, hvordan de offentlige

partnere ser vores og andre

aktørers rolle:

1) 1960 - En del af systemet:

Fuld assimilation. Nærmest en

offentlig institution. Det frivillige

element er et fortidslevn,

som snart vil forsvinde. Man

tages med ind i systemet og

”opsluges.”

2) 1980 - Et nødvendigt alternativ:

Udfordrere. Selvstændige

aktører på mikro- og græsrodsniveau.

Generator for fornyelse

og forsøg. Forandringsagenter.

Man accepteres som

det nødvendige civilsamfundselement,

der skal understøttes

og fremmes.

3) 2000 - Et supplement:

Medspillere. Serviceleverandører,

der på markedsvilkår

udfordrer de store offentlige

systemer. Professionel kon-

kurrence på pris og kvalitet.

Man drages ind i systemet,

som nødvendig valgmulighed,

integreret men ikke assimileret.

Denne udviklingstendens

er for ny til, at der er dannet

egentlige, sikre erfaringer vedrørende

virkningerne heraf.

Målgruppen for Kofoeds

Skoles arbejde er mennesker i

sociale vanskeligheder. Med

et mere moderne udtryk kan

man sige, at den centrale

målgruppe er de ”socialt ekskluderede”.

En del elever har

mange forskellige ting at slås

med på én gang.

dE ”rIGTIGE” måLGruPPEr

Alt andet lige anses ”svage

elever” som mere rigtige for

Kofoeds Skole end ”stærke.”

Dette er ikke begrundet i

hverken skolens filosofi eller

kordegn Kofoeds beskrivelser

af skolens arbejde. Imidlertid

er det uden tvivl en udbredt

forståelse af skolens mission i

offentligheden. Det opsøgende

arbejde f.eks. fra Kofoeds Kælder

og i grønlænderarbejdet

udfylder i udpræget grad dette

kriterium og påkalder sig stor

bevågenhed f.eks. hos pressen

og nu og da i politiske sammenhænge.

rEsuLTATEr

Et eksempel på resultatdimensionens

betydning er f.eks.

meget flotte og iøjnefaldende

”hårde facts” m.h.t at opnå job

og uddannelse. EU-projekterne

og UNO er her klart inde i

billedet. Men ofte er resultat-


Forstanderens beretning

dimensionen dog reelt uigennemskuelig

og hårdt anfægtet

- ikke mindst pga. af baggrundsvariablerne”mangfoldighed

i socialt arbejde.”

PArAdIGmEsKIfT

Elevgruppen ændrer sig

dramatisk p.t. i og med

arbejdsmarkedets ændring,

og dermed må vores opfattelse

af arbejdets indhold og mål

også gøres bredere og mere

varieret. Denne udvikling har

været på vej i nogle år, men

de aktuelle udfordringer gør

det måske naturligt at ændre

på balancerne m.h.t. succeskriterierne

i vores forståelse af

skolemodellen.

I de senere år kan man sige,

at modellen vel har været 70%

arbejdsmarkedsfokusering og

30% livskvalitet og empowerment.

Noget tyder på, at disse

tal skal vendes om i den kommende

tid. Det vil aldrig være

et enten-eller i vores arbejde,

men langsomme balanceforskydninger.

bELIGGENhEd OG sTørrELsE

Afstand er en vigtig faktor, når

de svage grupper skal modtage

et hjælpetilbud. Skolen

ligger lidt ude på Amager, i

Holmbladsgadekvarteret, og

selv om de offentlig forbindelse

nu er prima, kan det opleves

langt at tage hertil, hvis

man ikke lige bor i nærheden.

Et element er også lokalområdets

karakter. En pæn del af

vore elever kommer fra det ret

nære nabolag. Holmbladsgade

var for få år siden et af de

allermest belastede kvarterer

i Købehavn. Dette kvarter er

under hastig forandring, som

resten af Amager, der er ved

at blive ”hot” og meget mindre

”not.” Det svækker vores

lokale ”kundegrundlag.”

Da Kofoeds Skole flyttede til

Nyrnberggade i 975 var det

allerede en vedtaget sandhed,

at ”small is beautiful,” og

afinstitutionaliseringen fra de

store totalinstitutioner var ved

at skulle gennemføres.

Beliggenhed og størrelse

af skolen var derfor et diskussionsemne

internt på skolen

i forbindelse med beslutningen

om udflytningen. En del

var af den opfattelse, at man

burde dele skolen op i fire-fem

bydelsskoler i stedet for én

stor centralinstitution. Man

valgte som bekendt at holde

skolen samlet.

I de seneste år har vi faktisk

oprettet en hel del aktiviteter,

små enheder, rundt omkring i

Københavnsområdet. De har

primært været rettet mod de

svageste grupper. Så tanken er

os ikke helt fjern.

Hvad angår udvidelse af

aktiviteterne er det gået særdeles

vel i den forstand, at vi

nu arbejder i flere byer uden

for København og i en række

decentrale enheder i Københavnsområdet,

som i alt p.t.

har 4- 5 adresser.

rObådsfLOTILLE ELLEr

hANGArsKIb

En rigtig kampstyrke har som

regel en sammensat flåde af

forskellige slags skibe. De forskellige

enheder har forskellige

styrker og svagheder og

virker bedst, når de supplerer

hinanden.

Imidlertid kan det meget vel

være, at tiden og dens krav

lægger op til en udvikling i

skolens profil, hvor tendensen

mod decentralisering og oprettelse

af små enheder ude i

byen får langt større vægt end

før.

Om dét kan ske ved udvidelse

og nye bevillinger og

kontrakter, eller om vi må

igennem en egentlig omprioritering

og slankning af Hovedskolen

står p.t. åbent.

7


Forstanderens beretning

dimensionen dog reelt uigennemskuelig

og hårdt anfægtet

- ikke mindst pga. af baggrundsvariablerne”mangfoldighed

i socialt arbejde.”

PArAdIGmEsKIfT

Elevgruppen ændrer sig

dramatisk p.t. i og med

arbejdsmarkedets ændring,

og dermed må vores opfattelse

af arbejdets indhold og mål

også gøres bredere og mere

varieret. Denne udvikling har

været på vej i nogle år, men

de aktuelle udfordringer gør

det måske naturligt at ændre

på balancerne m.h.t. succeskriterierne

i vores forståelse af

skolemodellen.

I de senere år kan man sige,

at modellen vel har været 70%

arbejdsmarkedsfokusering og

30% livskvalitet og empowerment.

Noget tyder på, at disse

tal skal vendes om i den kommende

tid. Det vil aldrig være

et enten-eller i vores arbejde,

men langsomme balanceforskydninger.

bELIGGENhEd OG sTørrELsE

Afstand er en vigtig faktor, når

de svage grupper skal modtage

et hjælpetilbud. Skolen

ligger lidt ude på Amager, i

Holmbladsgadekvarteret, og

selv om de offentlig forbindelse

nu er prima, kan det opleves

langt at tage hertil, hvis

man ikke lige bor i nærheden.

Et element er også lokalområdets

karakter. En pæn del af

vore elever kommer fra det ret

nære nabolag. Holmbladsgade

var for få år siden et af de

allermest belastede kvarterer

i Købehavn. Dette kvarter er

under hastig forandring, som

resten af Amager, der er ved

at blive ”hot” og meget mindre

”not.” Det svækker vores

lokale ”kundegrundlag.”

Da Kofoeds Skole flyttede til

Nyrnberggade i 975 var det

allerede en vedtaget sandhed,

at ”small is beautiful,” og

afinstitutionaliseringen fra de

store totalinstitutioner var ved

at skulle gennemføres.

Beliggenhed og størrelse

af skolen var derfor et diskussionsemne

internt på skolen

i forbindelse med beslutningen

om udflytningen. En del

var af den opfattelse, at man

burde dele skolen op i fire-fem

bydelsskoler i stedet for én

stor centralinstitution. Man

valgte som bekendt at holde

skolen samlet.

I de seneste år har vi faktisk

oprettet en hel del aktiviteter,

små enheder, rundt omkring i

Københavnsområdet. De har

primært været rettet mod de

svageste grupper. Så tanken er

os ikke helt fjern.

Hvad angår udvidelse af

aktiviteterne er det gået særdeles

vel i den forstand, at vi

nu arbejder i flere byer uden

for København og i en række

decentrale enheder i Københavnsområdet,

som i alt p.t.

har 4- 5 adresser.

rObådsfLOTILLE ELLEr

hANGArsKIb

En rigtig kampstyrke har som

regel en sammensat flåde af

forskellige slags skibe. De forskellige

enheder har forskellige

styrker og svagheder og

virker bedst, når de supplerer

hinanden.

Imidlertid kan det meget vel

være, at tiden og dens krav

lægger op til en udvikling i

skolens profil, hvor tendensen

mod decentralisering og oprettelse

af små enheder ude i

byen får langt større vægt end

før.

Om dét kan ske ved udvidelse

og nye bevillinger og

kontrakter, eller om vi må

igennem en egentlig omprioritering

og slankning af Hovedskolen

står p.t. åbent.

7


Kofoeds Skoles udenlandske aktiviteter

Kofoeds Skoles udenlandske

aktiviteter

Af Ole Meldgaard, chefkonsulent

Antallet af Kofoeds Skoler og

samarbejdsprojekter i udlandet

vokser konstant. Der er

nu 8 skoler, i Polen, Tjekkiet,

Estland, Litauen, Ukraine,

Armenien og Rumænien.

Dertil kommer et stort antal

variationer over Kofoeds Skole

i Polen i form af aktiveringscentre,

som tilbyder undervisning

til hjemløse og socialt

udstødte. Alle udenlandske

skoler er organiseret som

selvejende institutioner med

egne vedtægter, bestyrelser og

økonomi.

Skolen i København har

ikke noget ønske om at lede

de udenlandske skoler. Det er

for det første umuligt på grund

af den geografiske afstand. For

det andet er formålet at gøre

skolerne i stand til at stå på

egne ben og selv udvikle den

sociale indsats, der er behov

for i de pågældende lande.

For det tredje er skolerne

tænkt som lokale civilsamfundsaktører.

Vores indsats

består i at assistere med at

oprette skolerne på baggrund

af et lokalt ønske om en aktiv

socialpolitisk indsats, at overføre

vores erfaringer og metoder,

at hjælpe til med organiseringen

og derefter at vejlede

skolerne.

Vores strategi bygger på, at

der lokalt skal være kræfter

og kompetencer til at opbygge,

opretholde og udvikle

skolerne.

Strategien betyder bl.a., at

skolerne kan udvikle sig forskelligt

alt efter lokale behov,

men altid efter princippet om

hjælp til selvhjælp.

rumæNIEN, uKrAINE

& EsTLANd

Der er i årets løb taget to nye

initiativer i henholdsvis Bukarest

i Rumænien og i Lviv i

Ukraine. Skolen i Bukarest

er oprettet i et samarbejde

mellem Kofoeds Skole og en

rumænsk organisation for

uddannelse. Målgruppen

bliver primært misbrugere.

Organisationen samarbejder

med den rumænske stat.

Skolen i Lviv er et åbent

center for hjemløse. I sammenhæng

med tilbud om grundlæggende

social service, f.eks.

et bad, rent tøj og et måltid

mad, vil de hjemløse få tilbudt

undervisning og anden hjælp

til at komme videre. Det er dén

model, som Kofoed anvendte

i 928, da han åbnede skolen

i København. Centret bliver

til i samarbejde med en lokal

organisation, som i fem år har

arbejdet med hjemløse.

Vi har besøgt Narva i det

nordlige Estland. Der har

været et møde med byens

socialforvaltning, hvor vi diskuterede,

om Kofoeds Skoles

model kunne anvendes på et

hjemløseherberg. Herberget

tilbyder kun overnatning. Om

morgenen må de hjemløse

forlade stedet, og de kan først

komme tilbage hen under

aften. I dagtimerne vandrer

de rundt i byen. Det overvejes,

om der til herberget kan knyttes

aktiviteter.

dyNAmIK

De allerede etablerede skoler

udvikler sig tilfredsstillende;

nogle med stor dynamik og

lyst til at tage nye opgaver på

sig. I Tjekkiet er der oprettet

seks skoler, og en syvende er

på vej. Skolerne har meget

fine resultater med at få

eleverne i arbejde. I Poznan i

Polen er skolen bl.a. optaget af

polakker, som søger lykken i

store byer i udlandet, men som

ender med at blive arbejdsløse

og hjemløse. Bl.a. er der

mange strandede polakker i

London og i Dublin, og også

en del i København.

En delegation fra Poznan

besøgte skolen i København i

november for at danne sig et

overblik over mulighederne

for at gøre en indsat her for at

hjælpe de strandede polakker

tilbage til Polen.

Skolen i Siedlce gør fortsat

en stor indsats for rehabilitering

af tidligere fængselsindsatte,

og de Kofoedske principper

anvendes ud over landet.

I Warszawa hjælper skolen

mange yngre mennesker, som

kommer ind til hovedstaden i

forsøget på at finde arbejde,

men forgæves, og som derfor

ofte bliver hjemløse.

I Litauen er skolen i Vilnius

blevet suppleret med et

herberg, og dermed er der

oprettet en hel ny institutionsmodel,

som kombinerer

overnatning med undervisning

og social hjælp. Herberget

er blevet opført med bistand

fra den danske fond Fonden

9


0

Kofoeds Skoles udenlandske aktiviteter

af 7. 2. 98 .En ny skole er

oprettet i nærheden af et stort

fængselskompleks i Litauen

for at rehabilitere fanger, og

det forventes, at skolen i 2008

formelt registreres som en

selvejende institution, så der

bliver to Kofoeds Skoler i landet.

Skolen i Tartu i Estland bruger

de kofoedske principper i

arbejdet med unge i en kombination

af undervisning og

socialpædagogisk påvirkning

under hjemlige forhold.

I Chernihiv i Ukraine arbejder

skolen med ledige unge,

som gerne vil integreres på

arbejdsmarkedet. Skolen

har et godt samarbejde med

erhvervslivet.

I Armenien har skolen fået

penge fra Fonden af 7. 2. 98

til installering af et varmeanlæg,

så skolen også kan holde

åben om vinteren. Skolen har

gjort et stort arbejde for at

hjælpe hjemløse.

Eu-NETVærK

Vi har også været involveret i

socialt arbejde på EU-niveau.

Skolen er medlem af forskellige

sociale netværk og repræsenteret

i de styrende organer.

En medarbejder har talt ved

to konferencer arrangeret af

EU-kommissionen og deltaget

i workshops. Der er bidraget

med rapporter om Kofoeds

Skole til internationale publikationer

i Spanien og England.

Skolen deltager også i et

nordisk projekt om undevisning

af tidligere indsatte,

senest med inddragelse af

skolen i Vilnius.

Vi har haft en række studiebesøg,

bl.a. fra socialforvaltningen

i Skt. Petersborg,

og vi har aftalt, at skolen skal

medvirke ved udvikling af en

hjemløseinstitution i England.

Der har således i 2007 været

et samarbejdsprojekt med

universitetet i Opole i Polen

om studenterpraktik, og et

EU-finansieret projekt har

gjort det muligt for 42 polske

socialarbejdere at komme på

en uges studiebesøg på skolen

i København.


Kofoeds Skole Århus

Kofoeds Skole Århus

Af Michael Alber, forstander

2007 har været et godt og

udviklende år for Kofoeds

Skole Århus. Samarbejdet

med Århus kommune har

fungeret rigtigt godt i 2007. Vi

har løbende haft ca. 200 elever

indskrevet på skolen, og samarbejdet

med de forskellige

aktører udvikler sig og bliver

bedre og bedre.

Sammenkøringsprocessen

efter den kommunale strukturreformen

har været og er i

fuld gang, og intentionerne er

mange. Socialafdelingen har

en fornem intention om ”en

grøn bølge,” hvilket betyder, vi

skal understøtte, at de forskellige

aktører også varetager

deres egne opgaver og ikke

bare sender borgeren videre.

En opgave, som vi bruger

nogen tid på, men det er en,

vi gerne påtager os, da vores

elever ikke magter den alene.

Støtten og opbakningen

fra skolens ambassadører,

som er udvalgte mennesker

i Århusområdet, har også

i 2007 været tydelig. Vi er

meget stolte og glade for den

opbakning, som vi oplever fra

ambassadørkredsen. Det er

utrolig vigtigt for skolen, at vi

har et netværk af stærke personligheder.

Vi har arbejdet særdeles

aktivt, men med et særligt

fokus på fire sammenhængende

områder;

. Personaleudvikling

2. Intern kontaktpersonsguide

3. Elevernes udvikling

4. Særligt fokus på udviklingen

hos eleverne med anden

etnisk baggrund

PErsONALEudVIKLING

Vi har arbejdet med personaleudvikling

byggende på en

anerkendende tilgang med

tre hovedelementer: Fællesskab,

ejerskab og gensidig

kendskab. Dette med udgangspunkt

i at hvis vi tager udvikling

og indforståethed for

givet, så kommer vi unægteligt

videre, men sikkert i hver

vores retning.

I Århus arbejder vi derfor

aktivt med synlighed, erfaringsopsamling

og praksisrefleksion.

Vi er meget bevidste

om vigtigheden af hele tiden

at være på forkant med elevernes,

vores egen og skolens

udvikling. Derfor er vi aktive

med vidensdeling og fællesrefleksion,

hvilket i forvejen er

en naturlig del af det pædagogiske

arbejde omkring eleverne

og på vores møder. Vi tror

på, at vi på den måde holder

os ajour og på forkant med

udviklingen i huset, så vi kun

behøver mindre justeringer

for at holde mål og metode. Vi

tror på, at vi ved at forholde os

aktivt til udvikling gør det lettere

at komme tilbage til vores

fælles forståelse og metode.

INTErN KONTAKT-

PErsONGuIdE

Gennem foråret 2007 har

tværfaglige grupper fra undervisningen,

rådgivningen og

værkstederne arbejdet med

udviklingen af skolens nye

interne kontaktpersonsguide.

En guide der understøtter og

styrker den enkelte elevs tid

på skolen gennem vores fælles

metodiske møde- og arbejdsform.

Guiden har også den

sidevirkning, at skolens medarbejdere

får et tættere kendskab

til og en større fælles

forståelse for dét, som foregår

på de andre hold/værksteder.

Medarbejdergruppen fik

udarbejdet et fælles fagligt

projekt: En guide som i dag

danner rammen om den

enkelte elevs færden og forløb.

Fælles forståelsesformer og et

fælles gennemarbejdet sprog

har gjort, at iagttagelserne har

fået et fælles sprog. Iagttagelsernes

vej fra værksteds- og

undervisningssituationer til

rådgivningen er blevet klarere

og tydeligere, både for skolen,

men bestemt også for elevens

møder med rådgivningen og

vejledningen. Rådgivningen

og vejledningen har på den

måde tillige fået et socialfagligt

redskab til den videre formidling

ud til sagsbehandlere

og andre samarbejdspartnere.

ELEVErNEs udVIKLING

Vi har arbejdet på at støtte

elevernes ophold på skolen.

Eleven skal opleve en klar

sammenhæng mellem eget formål

og den indsats der ydes,

både personligt og fra skolens

side. Vi arbejder med rådgivning,

der hele tiden sikrer (- og

justeres sammen med eleven),

at formålet med opholdet på


2

Kofoeds Skole Århus

skolen matcher tilbuddet.

Rådgivningen og vejledningen

hjælper eleven med at

navigere i de omkringliggende

systemer i forhold til konkrete

individuelle behov.

ANdEN ETNIsK bAGGruNd

Et fokusområde som vi er

særligt opmærksomme på,

er elever med anden etnisk

baggrund. Vi videreudvikler

en metode, der via øget

kendskab til skolens mange

forskellige tilbud, gerne skulle

få eleverne til at bevæge sig

fra en passiv, resigneret rolle

til en tilstand, hvor lyst og

mod på egen udvikling bliver

fremtrædende. Ud over, at de

får en større forståelse for de

enkelte tilbud, er det ligeså

vigtigt med en forståelse af

sammenhænge og fordele ved

at kombinere tilbuddene.

Resultatet bør være øget

selvværd og mod og dermed

at turde gå mere aktivt i gang

med egen udvikling. Selvhjælpen

træder frem.

Disse elever skulle gerne

siden hen blive nye ambassadører

for både de nye og de

gamle tilbud. Enkelte elever

og hele hold har fået prøvetimer

på andre hold. For eksempel

har ”syning og praktisk

dansk” haft prøvetimer på

”gymnastik kun for kvinder,”

hvilket straks udløste en hel

del tilmeldinger til gymnastikholdet.

Skolen har præsteret resultatmål

og procesmål som ligger

over succeskriteriet.

rEsuLTATmåLENE

Skolen har et resultatmål for

henviste personer fra Århus

Beskæftigelsesforvaltning.

Mindst 30% af eleverne, som

har været tilknyttet skolen i

mindst tre måneder, forlader

Kofoeds Skole for at fortsætte

med ordinær erhvervsrettet

aktivering. I 2007 fortsatte

34,4% i ordinær erhvervsrettet

aktivering.

Skolens udslusningsresultater

er et værdifuldt parameter

på hvordan vores elever

har det. I 2007 viste det i

særlig grad, (hvad vi havde

på fornemmelsen), nemlig at

tilstanden hos elevgruppen

generelt er blevet dårligere.

Som eksempel kan nævnes, at

vi i 2007 udskrev 45 af vores

elever på førtidspension til

psykisk-, fysisk- og alkoholbehandling.

I 2006 udskrev vi

”kun” 2 til samme behandlingsformer.

PrOcEsmåL

Skolen arbejder med to forskellige

procesmål.

A) Tager udgangspunkt i en

tilfredshedsundersøgelse

blandt eleverne. I denne

undersøgelse er indsat de

sidste års tilbagemeldinger fra

eleverne som sammenligning.

B) Efter tilfredshedsundersøgelsen

følger en beskrivelse af procesmålet

som følger elevernes

fremmødeprocent.

Alle tilstedeværende elever

deltog i spørgeskemaundersøgelsen:

• 4 elever med bevilling (kontanthjælpsmodtagere).

• 29 ”frivillige” elever (førtidspensionister).


2

Kofoeds Skole Århus

skolen matcher tilbuddet.

Rådgivningen og vejledningen

hjælper eleven med at

navigere i de omkringliggende

systemer i forhold til konkrete

individuelle behov.

ANdEN ETNIsK bAGGruNd

Et fokusområde som vi er

særligt opmærksomme på,

er elever med anden etnisk

baggrund. Vi videreudvikler

en metode, der via øget

kendskab til skolens mange

forskellige tilbud, gerne skulle

få eleverne til at bevæge sig

fra en passiv, resigneret rolle

til en tilstand, hvor lyst og

mod på egen udvikling bliver

fremtrædende. Ud over, at de

får en større forståelse for de

enkelte tilbud, er det ligeså

vigtigt med en forståelse af

sammenhænge og fordele ved

at kombinere tilbuddene.

Resultatet bør være øget

selvværd og mod og dermed

at turde gå mere aktivt i gang

med egen udvikling. Selvhjælpen

træder frem.

Disse elever skulle gerne

siden hen blive nye ambassadører

for både de nye og de

gamle tilbud. Enkelte elever

og hele hold har fået prøvetimer

på andre hold. For eksempel

har ”syning og praktisk

dansk” haft prøvetimer på

”gymnastik kun for kvinder,”

hvilket straks udløste en hel

del tilmeldinger til gymnastikholdet.

Skolen har præsteret resultatmål

og procesmål som ligger

over succeskriteriet.

rEsuLTATmåLENE

Skolen har et resultatmål for

henviste personer fra Århus

Beskæftigelsesforvaltning.

Mindst 30% af eleverne, som

har været tilknyttet skolen i

mindst tre måneder, forlader

Kofoeds Skole for at fortsætte

med ordinær erhvervsrettet

aktivering. I 2007 fortsatte

34,4% i ordinær erhvervsrettet

aktivering.

Skolens udslusningsresultater

er et værdifuldt parameter

på hvordan vores elever

har det. I 2007 viste det i

særlig grad, (hvad vi havde

på fornemmelsen), nemlig at

tilstanden hos elevgruppen

generelt er blevet dårligere.

Som eksempel kan nævnes, at

vi i 2007 udskrev 45 af vores

elever på førtidspension til

psykisk-, fysisk- og alkoholbehandling.

I 2006 udskrev vi

”kun” 2 til samme behandlingsformer.

PrOcEsmåL

Skolen arbejder med to forskellige

procesmål.

A) Tager udgangspunkt i en

tilfredshedsundersøgelse

blandt eleverne. I denne

undersøgelse er indsat de

sidste års tilbagemeldinger fra

eleverne som sammenligning.

B) Efter tilfredshedsundersøgelsen

følger en beskrivelse af procesmålet

som følger elevernes

fremmødeprocent.

Alle tilstedeværende elever

deltog i spørgeskemaundersøgelsen:

• 4 elever med bevilling (kontanthjælpsmodtagere).

• 29 ”frivillige” elever (førtidspensionister).


2

Kofoeds Skole Århus

skolen matcher tilbuddet.

Rådgivningen og vejledningen

hjælper eleven med at

navigere i de omkringliggende

systemer i forhold til konkrete

individuelle behov.

ANdEN ETNIsK bAGGruNd

Et fokusområde som vi er

særligt opmærksomme på,

er elever med anden etnisk

baggrund. Vi videreudvikler

en metode, der via øget

kendskab til skolens mange

forskellige tilbud, gerne skulle

få eleverne til at bevæge sig

fra en passiv, resigneret rolle

til en tilstand, hvor lyst og

mod på egen udvikling bliver

fremtrædende. Ud over, at de

får en større forståelse for de

enkelte tilbud, er det ligeså

vigtigt med en forståelse af

sammenhænge og fordele ved

at kombinere tilbuddene.

Resultatet bør være øget

selvværd og mod og dermed

at turde gå mere aktivt i gang

med egen udvikling. Selvhjælpen

træder frem.

Disse elever skulle gerne

siden hen blive nye ambassadører

for både de nye og de

gamle tilbud. Enkelte elever

og hele hold har fået prøvetimer

på andre hold. For eksempel

har ”syning og praktisk

dansk” haft prøvetimer på

”gymnastik kun for kvinder,”

hvilket straks udløste en hel

del tilmeldinger til gymnastikholdet.

Skolen har præsteret resultatmål

og procesmål som ligger

over succeskriteriet.

rEsuLTATmåLENE

Skolen har et resultatmål for

henviste personer fra Århus

Beskæftigelsesforvaltning.

Mindst 30% af eleverne, som

har været tilknyttet skolen i

mindst tre måneder, forlader

Kofoeds Skole for at fortsætte

med ordinær erhvervsrettet

aktivering. I 2007 fortsatte

34,4% i ordinær erhvervsrettet

aktivering.

Skolens udslusningsresultater

er et værdifuldt parameter

på hvordan vores elever

har det. I 2007 viste det i

særlig grad, (hvad vi havde

på fornemmelsen), nemlig at

tilstanden hos elevgruppen

generelt er blevet dårligere.

Som eksempel kan nævnes, at

vi i 2007 udskrev 45 af vores

elever på førtidspension til

psykisk-, fysisk- og alkoholbehandling.

I 2006 udskrev vi

”kun” 2 til samme behandlingsformer.

PrOcEsmåL

Skolen arbejder med to forskellige

procesmål.

A) Tager udgangspunkt i en

tilfredshedsundersøgelse

blandt eleverne. I denne

undersøgelse er indsat de

sidste års tilbagemeldinger fra

eleverne som sammenligning.

B) Efter tilfredshedsundersøgelsen

følger en beskrivelse af procesmålet

som følger elevernes

fremmødeprocent.

Alle tilstedeværende elever

deltog i spørgeskemaundersøgelsen:

• 4 elever med bevilling (kontanthjælpsmodtagere).

• 29 ”frivillige” elever (førtidspensionister).


KONKLUSION


KONKLUSION


Helhed på trods af spredt placering

Helhed på trods af spredt placering

Af Urban Olsen, teamleder og Signe Steensbæk Nielsen, konstitueret afdelingsleder

Kofoeds Skoles Ungdomsboliger

(KSU) har siden 2004

været i gang med en udflytning

af det store boafsnit på

skolen, i alt 25 pladser, til tre

mindre eksterne enheder. Formålet

med denne udflytning er

først og fremmest, at vi ønsker

at opbygge mere ”nære” og

personlige institutioner uden

traditionel døgnbemanding. I

stedet bor der en teamleder i

hver bolig. En proces, der med

andre ord kan beskrives som

en af-institutionalisering af

Ungdomsboligerne.

Status er, at huset i Badensgade,

med plads til 0 unge,

åbnede i 2005, og boligen

Thingvalla, med plads til syv

unge, åbnede i 2007. Den sidste

af de nye eksterne enheder:

boligen på Peder Lykkes

Allé, med plads til otte unge,

forventer vi åbner i slutningen

af 2008.

Alle boligerne er indrettet

i charmerende villaer rundt

omkring på Amager. Udover

de tre ”nye” eksterne enheder

består Ungdomsboligerne af

Holger Nielsens Ungdomsboliger,

der har plads til unge,

samt Haugegård i Nordsjælland,

der har plads til syv unge

med lettere hjerneskader o.l.

og psyko-sociale problemer.

Den overordnede administration

af KSU finder fortsat

sted fra hovedskolen i Nyrnberggade,

hvor afdelingslederen

plus en socialrådgiver og

en sekretær har fast base.

OrGANIsATOrIsKE

udfOrdrINGEr

Den måde, man vælger at

organisere sig på, har altid

både fordele og ulemper.

Udfordringen bliver da at

håndtere de ulemper, som

organiseringen medfører, på

en fornuftig måde.

At dele KSU op i mindre

enheder har allerede medført

en klar forbedring af vores

indsats overfor målgruppen,

hvilket helt tydeligt afspejles

i vores resultater for 2006 og

2007. Men opdelingen i flere

enheder har naturligvis også

medført organisatoriske udfordringer.

Vi vil tilstræbe at skabe

gode forudsætninger for, at

medarbejderne, på trods af

afdelingens geografiske spredning,

fortsat oplever at være

en del af helheden (KSU og

Kofoeds Skole).

TVærsmødEr

På den ene side anerkender

vi, at de enkelte boliger ikke

skal være tro kopier af hinanden,

idet vi ønsker at kunne

differentiere indsatsen med

udgangspunkt i målgruppens

behov. På den anden side

ønsker vi at skabe en fælles

kultur og struktur, der kan

understøtte, at vi alle er en del

af den samme arbejdsplads.

På struktursiden har vi derfor

f.eks. oprettet personalemøder

på tværs af boligerne hver 4.

dag, faste ugentlige teamledermøder

med deltagelse af

afdelingsleder og fast måned-

lig gruppesupervision i grupper

dannet på tværs af husene.

Disse ”tværsmøder” afholdes

i et fælles personalerum

på hovedskolen, så afdelingens

tilknytning til hovedskolen

understøttes i kraft af de

fysiske rammer. Desuden nedsætter

vi løbende ad hoc grupper

på tværs af boligerne, hvis

nogle medarbejdere ønsker at

gå sammen om at fordybe sig

i temaer som f.eks. botræning,

misbrug m.v. Den daglige drift

af de enkelte boliger planlægges

på temamøder, som bliver

holdt ude i de enkelte huse.

Vi har også arbejdet indgående

med at kortlægge alle

administrative arbejdsgange

og udarbejde nye funktionsbeskrivelser,

så de nu er tilpasset

vores nye virkelighed.

På kultursiden er målet, at

afdelingens værdi- og metodegrundlag

i højere grad skal

tilpasses vores nye virkelighed:

Hvordan kan vi indenfor

KSU opnå enighed om ”de

store linier” i arbejdet, og

samtidig bevare og anerkende

hinandens forskelligheder?

Vi vil i løbet 2008 fordybe os

meget mere i dette spørgsmål

og særdeles konkret drøfte

temaerne på vores faste møder

og løbende supplere med kompetenceudvikling

og personaletræning.

bruGErGruPPEN I uNGdOmsbOLIGErNE

Af Lone Jensen og Dorte Bundgaard

Poulsen, pædagogiske

medarbejdere på KSU

7


8

Helhed på trods af spredt placering

Året 2007 bragte, som alle

foregående år, sine særlige

udfordringer til Kofoeds Skoles

Ungdomsboliger (KSU);

Bl.a. satte brugergruppen

dagsordnen for fokuseringen

af det pædagogiske arbejde.

Igen i år har vi haft en kompleks

elevgruppe af unge

mennesker med meget forskellige

problemstillinger affødt

af vidt forskellige livshistorier.

I 2007 har tendensen dog

været, at de unge var længere

fra arbejdsmarkedet og har

flere specificerede diagnoser

end tidligere. Det stiller den

udfordring til det pædagogiske

arbejde, at man må

besidde en vis rummelighed

og omstillingsparathed for at

kunne udføre ”dagens dont”

med udgangspunkt i den

enkelte elevs forudsætninger

og behov. Dette er som sådan

ikke noget nyt.

I 2007 har der dog været en

mærkbar forskel i kravet om

forståelsen for ”den enkeltes

forudsætninger og behov” er

kommet til udtryk.

æNdrEdE VILKår fOr Ksu

2007 satte streg under det faktum,

at KSU ikke er en hermetisk

lukket enhed med absolut

mulighed for selv at definere

egne interne arbejdsvilkår.

Tvært om har vi i dette år tydeligere

end nogensinde mærket,

at vores betydning altid

defineres af vekselvirkningen

mellem vores værdier og

visioner, og det behov, vi forventes

at udfylde i forhold til

samfundet som helhed. Dette

beskrives bedst af to faktorer:

Forandringer på arbejdsmarkedet

og en stigende tendens

til specificeret kategorisering

og diagnostisering.

fOrANdrINGEr På

ArbEjdsmArKEdET

Den første faktor forholder sig

til en forandring på arbejdsmarkedet,

og omhandler

manglen på - eller et forøget

behov for - arbejdskraft. I 2007

blev bøtten for alvor vendt, og

vigtigheden af at få alle, også

de knapt så ressourcestærke, i

arbejde blev presserende.

Da KSU’s rolle i forhold til

arbejdsmarkedet kan siges at

være: ”at gribe de unge, der

falder igennem nettet”, har det

- at manglen på arbejdskraft

har gjort arbejdsmarkedets

net mere fintmasket - haft stor

indflydelse på KSU.

Vores ”råmateriale” udgøres

i høj grad af de yngre borgere,

som af den ene eller anden

grund ikke er trivselsdygtige

under arbejdsmarkedets vilkår.

Og i forhold til en årrække,

hvor en overflod af arbejdstagere

tillod arbejdsgivere at

sætte kravene højt, er det nu

kun de allermest udfordrede,

der glider igennem maskerne.

Altså er vores brugergruppe

også mere udsat end tidligere.

mErE sPEcIfIKT

Den anden faktor relaterer sig

til en stadig stigende tendens

til kategorisering eller diagnosticering

baseret på forøget

specialiseret viden. Denne

tendens rummer i sig selv ikke

noget epokegørende nyt og

har efterhånden en del år på

bagen. Men der har i de forgangne

årtier primært været

forsket på børneområdet, hvorfor

KSU, som udelukkende

indskriver myndige unge, først

nu tydeligt mærker resultaterne

af tidligere års forskning.

Det ses oftere og oftere hos os,

at nye beboere allerede ved

den første visitationssamtale

præsenteres som havende

en diagnose. Desuden bliver

kategoriseringer inden for de

enkelte diagnosticeringer stadigt

mere specifikke. Således

rummer KSUs målgruppe;

”unge med psykosociale problemstillinger”,

ikke længere

blot en udefineret masse af

unge.

Tendensen går i retning af,

at beskrivelsen - eller kategorien

af unge med psykosociale

problemstillinger - nu inddeles

i underkategorier, som forholder

sig til den enkelte unges

specifikke problemstilling. Det

være sig unge med ADHD,

spiseforstyrrelser, cuttere, Borderlinere,

Tourette Syndrom,

Asberger Syndrom, krigstraumatiserede,

voldsramte osv.

Mangfoldigheden af diagnoser

har, om noget, synliggjort

den komplekse virkelighed på

KSU.

Specificeringen er naturligvis

en stor hjælp til vores arbejde

på afdelingen. Kendskab

til en diagnose giver større

forståelse for den enkelte


Helhed på trods af spredt placering

unges udviklingsproces, hvilket

muliggør en højere grad af

målretning i arbejdet med den

unge.

Samtidig stiller den forøgede

grad af diagnosticeringer

krav om, at vi som personale

kontinuerligt og til stadighed

indhenter information og

udbygger vores viden. Forståelse

for den specifikke diagnose

og de særlige vanskeligheder,

den giver den unge,

fordrer daglig læring.

Hertil kommer endnu en

udfordring, som måske kan

siges at være den allervigtigste

i vores daglige omgang

med unge på KSU, nemlig dén

at finde mennesket i - og bag

om - diagnosen, for at hjælpe

individet, personen, på vej til

at leve med sine udfordringer

uden at blive identificeret gennem

sin diagnose /misbrug

el.l.

dEN NyE uNGdOmsbOLIG,

ThINGVALLA

Sammendrag af artiklen ” To

lys på et bord er vigtigt” af

Kommunikationskonsulent,

Helle Jørler.

Hele artiklen kan læses i Kofoeds

Avis nr.4, december 2007.

LEdEr mEd bOPæLsPLIGT

I efteråret 2007 åbnede ungdomsboligen

Tingvalla i en

istandsat villa på Tingvalla

Allé på Amager. Villaen danner

ramme om syv ungdomsboliger.

Lederne, som er

knyttet til ungdomsboligerne,

har bopælspligt på stedet, så

Lotte Keng, socialpædagog

og leder, bor i midten af huset,

hvor der også er kontor. Det

har mange fordele for de

unge, bl.a. at de har en fast

kontaktperson og ikke skal

forholde sig til et helt hold af

skiftende professionelle døgnet

rundt. De får en fornemmelse

af noget, der ligner et

rigtigt hjem, og erfaringen er,

at de unge passer bedre på de

boliger, der fremstår mindst

muligt som en institution.

Lotte Keng fremhæver, at

det også har fordele for lederen:

Jo bedre hun kender de

unge, jo bedre og mere præcist

kan hun rådgive. Det er

desuden et meget selvstændigt

job, hvor hun kan tilrettelægge

sin arbejds-/fritid, som

hun vil.

Ulempen ved at bo på sin

arbejdsplads er naturligvis,

at man altid er ”på”, eller er i

psykisk beredskab til at kunne

komme det hvert øjeblik, døgnet

rundt. Dog deler lederen

sit ansvar med to kolleger, så

hun lejlighedsvist kan være

borte.

bEdrE ENd sIT ryGTE

Ina på 8 er meget glad for at

bo på Tingvalla, selv om hun

og hendes forældre først - ligesom

mange andre - havde et

billede af Kofoeds Skole som

fristed for ’sutter og bumser.’

Men hun blev glædeligt overrasket.

Hun boede på et skolehjem

med risiko for at blive

sat på gaden, fordi hun ikke

passede sin skole. Heldigvis

henvendte hun sig til sin kommune

i tide, og blev henvist

til Kofoeds Skole. ”Nu har jeg

fået lidt ro, så jeg begynder at

kunne koncentrere mig om,

hvordan jeg måske kan nå mit

mål: At blive lærer,” fortæller

hun.

æsTETIKKEN Er VIGTIG

Der er lagt stor vægt på indretning

og hygge i villaen. Ifølge

Lotte Keng betyder æstetikken

rigtig meget. Mange af

de unge er opvokset i hjem,

hvor der ikke har været nogen

forbilleder med hensyn til

at skabe hyggelige rammer.

Eller hvor der har været så

megen uro og misstemning,

at det ikke har kunnet tages

ind. Håbet er, at de unge kan

hente inspiration og støtte fra

Tingvalla, når de engang skal

ud og skabe et hjem og en

tilværelse for sig selv.

9


Helhed på trods af spredt placering

unges udviklingsproces, hvilket

muliggør en højere grad af

målretning i arbejdet med den

unge.

Samtidig stiller den forøgede

grad af diagnosticeringer

krav om, at vi som personale

kontinuerligt og til stadighed

indhenter information og

udbygger vores viden. Forståelse

for den specifikke diagnose

og de særlige vanskeligheder,

den giver den unge,

fordrer daglig læring.

Hertil kommer endnu en

udfordring, som måske kan

siges at være den allervigtigste

i vores daglige omgang

med unge på KSU, nemlig dén

at finde mennesket i - og bag

om - diagnosen, for at hjælpe

individet, personen, på vej til

at leve med sine udfordringer

uden at blive identificeret gennem

sin diagnose /misbrug

el.l.

dEN NyE uNGdOmsbOLIG,

ThINGVALLA

Sammendrag af artiklen ” To

lys på et bord er vigtigt” af

Kommunikationskonsulent,

Helle Jørler.

Hele artiklen kan læses i Kofoeds

Avis nr.4, december 2007.

LEdEr mEd bOPæLsPLIGT

I efteråret 2007 åbnede ungdomsboligen

Tingvalla i en

istandsat villa på Tingvalla

Allé på Amager. Villaen danner

ramme om syv ungdomsboliger.

Lederne, som er

knyttet til ungdomsboligerne,

har bopælspligt på stedet, så

Lotte Keng, socialpædagog

og leder, bor i midten af huset,

hvor der også er kontor. Det

har mange fordele for de

unge, bl.a. at de har en fast

kontaktperson og ikke skal

forholde sig til et helt hold af

skiftende professionelle døgnet

rundt. De får en fornemmelse

af noget, der ligner et

rigtigt hjem, og erfaringen er,

at de unge passer bedre på de

boliger, der fremstår mindst

muligt som en institution.

Lotte Keng fremhæver, at

det også har fordele for lederen:

Jo bedre hun kender de

unge, jo bedre og mere præcist

kan hun rådgive. Det er

desuden et meget selvstændigt

job, hvor hun kan tilrettelægge

sin arbejds-/fritid, som

hun vil.

Ulempen ved at bo på sin

arbejdsplads er naturligvis,

at man altid er ”på”, eller er i

psykisk beredskab til at kunne

komme det hvert øjeblik, døgnet

rundt. Dog deler lederen

sit ansvar med to kolleger, så

hun lejlighedsvist kan være

borte.

bEdrE ENd sIT ryGTE

Ina på 8 er meget glad for at

bo på Tingvalla, selv om hun

og hendes forældre først - ligesom

mange andre - havde et

billede af Kofoeds Skole som

fristed for ’sutter og bumser.’

Men hun blev glædeligt overrasket.

Hun boede på et skolehjem

med risiko for at blive

sat på gaden, fordi hun ikke

passede sin skole. Heldigvis

henvendte hun sig til sin kommune

i tide, og blev henvist

til Kofoeds Skole. ”Nu har jeg

fået lidt ro, så jeg begynder at

kunne koncentrere mig om,

hvordan jeg måske kan nå mit

mål: At blive lærer,” fortæller

hun.

æsTETIKKEN Er VIGTIG

Der er lagt stor vægt på indretning

og hygge i villaen. Ifølge

Lotte Keng betyder æstetikken

rigtig meget. Mange af

de unge er opvokset i hjem,

hvor der ikke har været nogen

forbilleder med hensyn til

at skabe hyggelige rammer.

Eller hvor der har været så

megen uro og misstemning,

at det ikke har kunnet tages

ind. Håbet er, at de unge kan

hente inspiration og støtte fra

Tingvalla, når de engang skal

ud og skabe et hjem og en

tilværelse for sig selv.

9


Året på Haugegaard

Året på Haugegaard

Af Lederteamet på Haugegaard, Steen Andersen og Àsgeir Gudmundsson

Haugegaard er et botilbud for

unge mellem 8-35 år, der har

lettere hjerneskader, dysfunktioner,

ADHD problematik

og psykosociale problemer.

Vi er en del af Kofoeds Skole

i København, men bor på et

dejligt landsted i nærheden af

Hørsholm. Haugegaard fungerer

som en døgninstitution, og

har plads til seks beboere.

2007 har været et særdeles

stabilt år for Haugegaard. Vi

lukker året med en belægning

på 6%, og har i over halvdelen

af 2007 kørt med en belægning

på 33%. Vi forventer at

starte det nye år med 00%.

Gennem året har der været

et stabilt antal henvendelser.

Henvendelserne er primært

via kommunerne, men der har

også været tale om pårørende

og enkelte potentielle elever.

Det gennemgående træk har

også her været at henvendelserne

har baggrund i akutte

situationer, idet der ikke har

været relevante tilbud i de

enkelte kommuner.

ELEVErNE

Den aktuelle elevgruppe svarer

ganske godt til vores målgruppebeskrivelse.

Vi har nu

arbejdet med denne gruppe i

ca. et år. To af eleverne har nu

været her over to år, og skal så

småt i gang med at finde ud

af, hvor de skal bo og under

hvilken form.

Samtlige elever har i forløbet

været i kontakt med

psykiatrien, enten i form af

indlæggelser, kontakt med

distriktspsykiatrien – og

fem elever er pt. i medicinsk

behandling.

Alle elever har i større eller

mindre grad været tilknyttet

skolen i Nyrnberggade. Vi har

således været repræsenteret

i: Cafe Himmelblå, Håndværkerhuset

Woody, Miljø og

ejendomsservice, Autoværkstedet,

Miljøpladsen, De åbne

værksteder og Undervisningsafdelingen.

sAmArbEjdE mEd

VærKsTEdErNE På

KOfOEds sKOLE

I 2007 har vi foretaget et

konsekvent valg i forhold til

aktivitets- og beskæftigelsestilbud

til vores elever, og samarbejdet

i lagt højere grad med

skolens værksteder. Dels var

det tvunget af nødvendighed,

idet vi oplevede, at de enkelte

elever var svære at fastholde

på de praktikpladser, vi på

daværende tidspunkt benyttede

os af. Dels oplevede vi,

at de kommunale jobcentre

var fokuserede på kvantitet,

og at der – på trods af at der

lovgivningsmæssigt skulle

afsættes ressourcer til de svageste

grupper - reelt ikke var

ressourcer til at opbygge det

særlige hensynstagende miljø,

som vores elever fordrer.

Haugegaards elever er

særligt sårbare overfor det

sociale miljø omkring dem, og

en succes bygger i høj grad

på de personlige relationer til

aktørerne på arbejdspladsen.

Vores strategi var derfor, at

lade de gode relationer fra

ungdomsboligen følge eleven

ind på skolens værksteder. Vi

har i 2007 løbende forsynet de

enkelt værksteder med personale

fra Haugegaard, og i det

store hele har der været god

plads til vores elever.

Vores tilstedeværelse i

værkstederne har bragt

mulighed for en pædagogisk

og faglig sparring mellem os

og medarbejderne i Nyrnberggade

– ikke kun i forhold til

vores egne elever, men også

eleverne i Nyrnberggade. Vi

har indgået i arbejdet med

eleverne som gruppe, og

har arbejdet med de sociale

forhold eleverne indbyrdes,

og således har vi medvirket

til løsning af større og mindre

tvister eleverne imellem.

Vi kan konstatere, at dette

projekt på nuværende tidspunkt

er en entydig succes.

Vores elever har, sammen

med os, præsteret at fastholde

sig selv i et forløb, som indtil

videre har været det mest stabile

i deres karriere.

Vores kolleger på Kofoeds

Skole har deltaget i arbejdet

med vores elever med entusiasme

og nysgerrighed, og

har formået at skabe gode og

tillidsfulde relationer til dem.

Vi har samtidigt sat pædagogik

på dagsordenen, en pædagogik

som sagtens kan implementeres

Kofoeds Skole i

praksis, og via dette har vi fået

kendskab til de øvrige elever

i værkstederne. Herigennem

har vi også opdaget, at en stor

2


22

Året på Haugegaard

del af elevgruppen rummer

samme sammensatte problematikker,

som vi kender fra

Haugegaard.

Projektet og sammenhængen

med Kofoeds Skole er kun

i sin vorden, og der er stadig

områder som skal tilpasses.

Men resultatet indtil videre

viser os, at mangfoldighedernes

hus godt kan praktiseres,

men også at der er brug for

flere hænder til at sikre kvaliteten

i arbejdet.

sAmArbEjdE mEd

KOmmuNEr OG PsyKIATrI

Vi modtager elever fra hele

Nordsjælland. Pga. kommunesammenlægninger

og

omstrukturering af arbejdsgange,

har der været markante

uregelmæssigheder

i forhold til alle aspekter i

sagsbehandlingen. Det har for

vores vedkommende betydet

en ekstra arbejdsbyrde i at

genetablere kontakten til den

enkelte elevs sagsbehandler.

Her mod slutningen af året

er der dog små tegn på, at de

enkelte centre er nået så langt

ned i bunkerne, at vi også har

fået et nummer i køen.

Vi har gennem hele året

også haft et tæt samarbejde

med Hospitalspsykiatrien i

Hillerød, Helsingør og nu

også i Gentofte. Samtidigt har

vi stiftet bekendtskab med

distriktspsykiatrien – og har

haft mulighed for at udvikle

nye samarbejdsformer med

de afsnit, som har udegående

medarbejdere.

Det er dog slående, at der er

store forskelle på ressourcerne

i de enkelte distrikter, og vi

har også mærket, at antallet

af sengepladser er reduceret.

Vi har mødt nye kriterier for,

hvornår en indlæggelse er

berettiget – vi har set nye formuleringer

såsom; ”Er blevet

udskrevet i samme tilstand

som ved indlæggelsen”, og vi

har derfor, som noget nyt, skullet

arbejde med enkelte elever,

som har været psykotiske.

Det har vist sig, at vores

kognitive og pædagogiske

tilgang til arbejdet med denne

type problematikker har været

særdeles virkningsfuld, og

at opgaver, som umiddelbart

syntes håbløse, har kunnet

løses ganske forsvarligt. Dette

har bl.a. været mulig, fordi

vi har haft et tæt samarbejde

med forældrene, det øvrige

netværk og en kommune, som

har været særdeles effektiv

ved at tilføre Haugegaard

ekstra ressourcer i form af en

nattevagt i en periode på ca. 3

måneder.

sAmArbEjdE mEd

fOræLdrENE

Forældregruppen har haft en

afgørende betydning for vores

hverdag. I 2007 har vi i langt

højere grad haft mulighed for

at involvere de pårørende,

både i vores dagligdag, men

også i forbindelse med de

mere overordnede handlingsstrategier,

og særlige behandlingstilbud

i psykiatrien.

Forældregruppen deltager

også i daglige praktiske gøremål

som besøg hos tandlæge,

praktiserende læge mv. – og

er på den måde en særdeles

effektiv ressource, som til tider

er med til at binde en ellers

heftig arbejdsdag sammen.

I den kommende tid vil vi

forsøge at styrke forældresamarbejdet

- netop fordi det er

medvirkende til at styrke og

udvikle et mere forstående

netværk omkring den enkelte

elev. Meget af det primære

konfliktmateriale ligger i de

familiære forhold, der som

oftest i begyndelsen af et

ophold på Haugegaard virker

uopretteligt. Der er ingen tvivl

om, at udvikling i retning af at

få taget fat på kerneopgaverne

hænger nøje sammen med,

om der er overensstemmelse

mellem familien, eleven og

personalet og videre med den

øvrige del af systemet. Vi kan

se her mod slutningen af året,

at der hvor der aktuelt er skabt

sammenhæng mellem disse

aspekter, er også der hvor der

er størst optimisme og virkelyst.

Vores informationsstrategi i

forhold til netværket har samtidigt

bevirket, at mere ressourcestærke

familier er kommet

i kontakt med os, ved at de

selv har fundet frem til vores

tilbud, primært via Internettet.

Det har været med til at styrke

samarbejdet, at vi ikke udelukkende

har udgangspunkt i

”proletariatets børn”; i forældregruppen

har vi aktuelt en


Året på Haugegaard

Overlæge (professor), Rektor,

Direktør for jobcenter, Leder

af PPR. Rengøringsassistent,

Dagplejemor, Skovarbejder,

Socialpædagog, Socialpædagogisk

leder, Apoteksassistent,

Hovmester, Buschauffør

– alt i alt en god blanding, og

en gruppe som både tør og

vil udveksle erfaringer med

hinanden. Det er samtidigt

en gruppe, som er med til at

udvikle kvalitetsstandarder

for arbejdet på Haugegaard.

Og i sidste ende skaber det en

vældig god dynamik og liv på

gården, at de er så markante i

deres tilstedeværelse.

øKONOmI

Økonomien har det godt i år,

og der kom et godt overskud

pga., at der var fuldt hus og

eksterne elever. Udgifter

vedrørende ejendommen har

været holdt nede på minimum,

og vi ser frem til en fest i 2008

hvad istandsættelse angår.

Haugegaard trænger til istandsættelse

af køkken, bade- og

vaskefaciliteter, og stedet

mangler i det hele taget

at være ”op to date” på værelserne

med Internet forbindelser

o. lign.

Vi kunne tænke os, at Haugegaard

kommer på højde med

Ungdomsboligerne Badensgade

og Tingvalla Allè og fortsat

bliver et smukt sted i smukke

omgivelser.

dEN GOdE KVALITET

fOrTsæTTEr

Tempoet har været højt,

resultaterne gode – men vi har

desværre haft et underskud af

personale sidst på året, som

betyder, at vi har mangler på

kvaliteten i forhold til første

del af året.

I slutning af 2007 og i

overgange til det nye år er der

arbejdet hårdt på at få stillinger

besatte, og vi ser frem til

at kunne forhøje kvaliteten og

standarden af Haugegaard, og

af vores arbejde på at få nye

elever til stedet. Personalet

har været åbent og fleksibelt

i sit arbejde, arbejdsopgaver

og med tilrettelæggelse af

arbejdstimerne. På den måde

har vi holdt og kan køre videre

i det nye år med løftet pande.

23


Året på Haugegaard

Overlæge (professor), Rektor,

Direktør for jobcenter, Leder

af PPR. Rengøringsassistent,

Dagplejemor, Skovarbejder,

Socialpædagog, Socialpædagogisk

leder, Apoteksassistent,

Hovmester, Buschauffør

– alt i alt en god blanding, og

en gruppe som både tør og

vil udveksle erfaringer med

hinanden. Det er samtidigt

en gruppe, som er med til at

udvikle kvalitetsstandarder

for arbejdet på Haugegaard.

Og i sidste ende skaber det en

vældig god dynamik og liv på

gården, at de er så markante i

deres tilstedeværelse.

øKONOmI

Økonomien har det godt i år,

og der kom et godt overskud

pga., at der var fuldt hus og

eksterne elever. Udgifter

vedrørende ejendommen har

været holdt nede på minimum,

og vi ser frem til en fest i 2008

hvad istandsættelse angår.

Haugegaard trænger til istandsættelse

af køkken, bade- og

vaskefaciliteter, og stedet

mangler i det hele taget

at være ”op to date” på værelserne

med Internet forbindelser

o. lign.

Vi kunne tænke os, at Haugegaard

kommer på højde med

Ungdomsboligerne Badensgade

og Tingvalla Allè og fortsat

bliver et smukt sted i smukke

omgivelser.

dEN GOdE KVALITET

fOrTsæTTEr

Tempoet har været højt,

resultaterne gode – men vi har

desværre haft et underskud af

personale sidst på året, som

betyder, at vi har mangler på

kvaliteten i forhold til første

del af året.

I slutning af 2007 og i

overgange til det nye år er der

arbejdet hårdt på at få stillinger

besatte, og vi ser frem til

at kunne forhøje kvaliteten og

standarden af Haugegaard, og

af vores arbejde på at få nye

elever til stedet. Personalet

har været åbent og fleksibelt

i sit arbejde, arbejdsopgaver

og med tilrettelæggelse af

arbejdstimerne. På den måde

har vi holdt og kan køre videre

i det nye år med løftet pande.

23


Undervisningsafdelingen

Undervisningsafdelingen

Af Carsten Jensen, afdelingsleder

Ved udgangen af beretningsåret

bestod Undervisningsafdelingen

af følgende:







Kofoeds Skoles Oplysningsforbund

med ca. 700 elever

og 50 undervisningshold.

30 lærere

2 sektionsledere

sekretariatsleder

sekretær

stedfortræder

skoleleder

Forberedende Voksen

Undervisning - FVU

6 elever på 3 undervis

ningshold

lærer

Vejledningssektion og bibliotek

2 jobkonsulenter

4 vejledere

bibliotekar

Projekt UNO, Satspuljeprojekt.

30 elever

3 projektmedarbejdere

projektleder

Projekt Jobgaranti/Kampagneteamet

4 projektmedarbejdere

projektleder

Indtil først på året 2007

også:

Samarbejde med Køben-

havns Sprogcenter

Ca. 50 elever

5 lærere

sektionsleder



Projekt TEMPO, EU’s

Socialfond.

Ca. 30 elever

3 projektmedarbejdere

projektleder

Projekt I gang igen EU’s

Socialfond

Ca. 24 elever

2 projektmedarbejdere

projektleder

Samarbejdsprojektet med

Københavns Sprogcenter

ophørte på grund af dårlige

økonomiske vilkår. Sprog-

eleverne skulle indenfor en

stram tidshorisont gennemføre

forskellige tests. I kraft af at

eleverne – som resten af skolens

elever – blev svagere og

svagere mistede flere og flere

taksametertilskuddet.

økonomien hang ikke sammen.

Vi stoppede derfor det

mangeårige samarbejde med

Københavns Sprogcenter.

Projekt TEMPO og Projekt

I gang igen lukkede desværre

også i foråret 2007 på grund

af manglende bevillinger. Alt

i alt mistede skolen ved disse

lukninger mellem 00 og 200

elevpladser om året.

fLErE udfOrdrINGEr I

uNdErVIsNINGs-

AfdELINGEN

Vi havde problemer med et

vigende elevtal generelt samt

fornyelse og kvalitetsforbedringer

i forhold til elevarbejdet.

Hvad gjorde vi? Vi lavede

nye ansøgninger om viderefør-

sel af projekt UNO. Vi søgte

Integrationsministeriet om

midler til et sprogskoleprojekt

tilpasset skolens målgruppe.

Vi fik afslag, men søgte andre

kilder om støtte:

Vi satsede på FVU som

en aktivitet, der kan og skal

markedsføres. Det betød en

fordobling af elevtimetallet

og dermed også en forbedret

økonomi.

Vi fik en særlig bevilling til

et projekt Jobgaranti/Kampagneteam

fra EU’s Socialfond.

Projektet løb fra maj måned

2007 til april 2008. Målet er at

00 flere elever kommer gennem

et forløb, hvor jobgaranti

venter til slut.

Vi intensiverede lokal markedsføring

i form af foredrag

med faglige indhold. Atelieret

udstillede i byen. Musikhold

spillede i fængsler o.s.v.

Vi afholdt kvindefester en

gang om måneden med stor

succes. Både hvad angår antal

deltagere – over 00 hver gang

– og indhold.

Vi fik trykt ca. 0.000

undervisningskataloger to

gange i 2007. Vi forsøgte at

gøre den interne udgivelse

af katalogerne til en begivenhed

med musik og forskellige

events. Studievejledningen

sendte kataloger ud til alle

elever med gyldigt elevkort.

Efterfølgende tilkendegav 55

procent, at de valgte en aktivitet

Kofoeds Skole p.g.a de

udsendte kataloger. Ligeledes

blev kataloger, sammen med

andet informationsmateriale

25


PENGE TIL

KVALITETSARBEJDE/FOR-

BEDRINGER































MØDEAKTIVITETER


Kofoeds Skoles Oplysningsforbund

Kofoeds Skoles Oplysningsforbund

Af Ellen Thrane, vikarierende sekretariatsleder

Kofoeds Skoles Oplysningsforbund

(KSO) tilbyder årligt en

bred vifte af arrangementer og

kurser inden for alle aspekter

af alment dannende emner.

KSO spænder lige fra grundlæggende

kurser i edb og tysk

over syning af børnetøj og

cykeltræning til orkestersamspil

og abstrakt maleri. Desuden

gennemfører Kofoeds

Skole Forberedende Voksen

Uddannelse (FVU) for dem,

der ikke lige blev verdensmestre

i dansk og matematik i

folkeskolen.

KVINdEfEsTErNE På

KOfOEds sKOLE

Kvindefesterne på Kofoeds

Skole blev oprindeligt etableret

som en del af Projekt

LIV. Dette projekt havde

som overordnet mål at få

kontakt til såkaldte ”selvforsørgedeflygtninge/indvandrerkvinder,”

dvs. kvinder

som bliver forsørget af deres

mænd og derfor ikke er i

kontakt med det offentlige

Danmark; altså vejlednings-,

aktiverings- og bistandssystemet.

Disse kvinder lever ofte

et isoleret liv, som regel i deres

hjem; til nød i et etnisk parallel-samfund.

Hovedmålet for

Projekt LIV var overhovedet at

få kontakt og få dem af isolationen

og blive en del af det

danske samfund.

Vi ønsker at medvirke til

at danne netværk for disse

kvinder fra mange forskellige

kulturer, så de i fremtiden kan

hjælpe og støtte hinanden (og

deres børn) på deres vej mod

en (højere grad af) integration

i det danske samfund. Hjælp

til selvhjælp, også for denne

gruppe kvinder. Kvindefesterne

er efterhånden blevet

kendt i mange kredse, og

flere andre projekter sender

hold, klasser eller grupper til

festerne med en tovholder, der

samler informationer sammen

og tager med hjem.

KVINdEfEsTErNE

fOrTsæTTEr

Selv om bevillingen til Projekt

LIV er udløbet sommeren

2007, fortsætter kvindefesterne

ca. en gang hver måned. Vi

har kontakt til et netværk af

flygtninge/indvandrerkvinder,

som det ellers kan være meget

vanskeligt at få forbindelse til.

Mange venskaber er blevet

knyttet via festerne, også på

tværs af de forskellige kulturer,

og flere kvinder har fået

afgørende hjælp til at bryde

deres isolation. Hver fest har

resulteret i efterfølgende indmeldelser

til Kofoeds Skoles

Oplysningsforbunds mange

forskellige tilbud. Der har deltaget

ca. 00 kvinder og nogle

få børn hver gang – antallet

har som regel ligget på 00 –

20 med en enkelt atypisk fest

på ca. 65, festen var uheldigvis

blevet lagt i Ramadanen, hvor

mange faster.

KuLTur OG VIdEO

I første halvår 2007 blev der

fokuseret på at få indrettet et

filmstudie og videoværksted

samt at få optaget, redigeret

og udgivet en DVD, der

dokumenterer Kofoeds Skoles

virksomhed bredt. Der

blev indrettet et egentligt

studie, hvor man kan optage

sekvenser. Vi hængte diverse

afskærmninger op, som i et

vist omfang kan arrangeres

efter behov. Der blev anskaffet

udstyr, dels til selve filmoptagelserne,

dels til den

efterfølgende redigering og

udgivelse af produktionerne.

Dvs. ud over selve videokameraerne

blev der anskaffet

computere og programmel til

redigering, design af omslag

osv. og udstyr til brænding

af DVD’er. Alt udstyret kom i

brug til en første produktion:

en DVD, der fortæller om den

mange facetterede virksomhed,

som Kofoeds Skole kan

siges at være. På denne måde

blev udstyret dels prøvet af;

dels blev lærerne fortrolige

med det og - vigtigst af alt - fik

eleverne gjort sig nogle erfaringer

med det. Denne første

produktion blev i øvrigt også

vist i lokal- tv.

I andet halvår 2007 gik

arbejdet videre, nu med større

fokus på elevernes direkte

involvering og engagement i

hele video-optagelses processen

frem for på frembringelsen

af en flot produktion. Ideen

har været, og er, at vi ved

at begynde med optagelser

forskellige steder på skolen

i første omgang kan træne

forskellige sociale kompetencer

i vante omgivelser. Det kan

27


28

Kofoeds Skoles Oplysningsforbund

f.eks. dreje sig om at kontakte

andre på en måde, så man

kan få deres accept af at filme

dem, eller måske få dem til

at medvirke i en mere aktiv

rolle. Igen en dokumentation

af alle de aktiviteter, der er

Kofoeds Skole; men denne

gang ud fra en mere iscenesat

vinkel. Sigtet har også været

at få flere grupper på Kofoeds

Skole til at medvirke og

arbejde tættere sammen på

tværs af afdelingerne. Og derved

måske inspirere eleverne

til at udnytte flere af skolens

tilbud, end de gør i forvejen.

For eksempel medvirker

musikerne til dramagruppens

forestillinger. Sådanne mere

iscenesatte aktiviteter udløser

også et behov for at lave en

simpel form for drejebog. Og

træne at følge drejebogen og

diskutere den vinkel, man vil

lægge på det, man optager,

hvilket også omfatter opmærksomhed

på virkemidler og valg

af sådanne til egne optagelser.

bG fONdEN

Der er med bevillingen fra

BG fonden skabt et solidt

grundlag for at arbejde med

video på mange niveauer mht.

sværhedsgrad, professionalisme,

muligheder osv., og det

giver adskillige muligheder

for at anvende video til mange

formål. Lige fra udadvendte

præsentationer af Kofoeds

Skole til skabelse af præsentationsmateriale

for de enkelte

elever, som de kan tage med

sig som dokumentation af de

forskelligartede kompetencer,

de opnår gennem deres tid på

Kofoeds Skole.

LærErNE bEhøVEr TId

For at ruste lærerne så godt

som muligt til at gennemføre

alle disse kurser, har KSO

taget en ny aktivitet op i 2007:

Pædagogiske eftermiddage.

Selv om lærernes faglige kunnen

er meget vigtig – det er

dén, der er grundlaget for at

arbejde med eleverne om ”det

fælles tredje” – så er det ikke

den, der først og fremmest er

udgangspunkt for kommentarer

og ønsker. Det er derimod

lærernes sociale engagement.

Selv om man kan blive meget

inspireret og engageret i at

prøve noget nyt, er der stadig

et spring herfra og til anvendelsen

i hverdagen.

Det kræver tid at få konkretiseret,

hvordan nye metoder

kan anvendes og hvilke

konsekvenser, det får for den

planlagte undervisning. Det

fordrer tid til sparring med og

inspiration fra kolleger.

Hvis man ikke får implementeret

de nye ideer og

metoder kan man dermed

siges at have spildt både tid

og penge på noget, der ikke

fører nogen vegn. Men der er

også en mere alvorlig ulempe.

Jo flere gode ideer, man bliver

præsenteret for, som ikke fører

til noget, jo mindre entusiasme

møder man nye ideer med i

fremtiden. Holdningen bliver

billedlig talt mere tilbagelænet

og afventende. Frustrationer-

ne vokser så over hverdagens

store og små problemer, som

ikke bliver løst på trods af de

gode intentioner om at finde

inspiration til at gøre ting

anderledes. Kravene til den

enkelte lærer føles meget store

som følge af den elevgruppe,

vi har. Som lærer føler man sig

af og til for let påklædt til at

tackle de konkrete problemer,

man oplever i sin undervisning.

Et er at have et engagement

politisk, socialt, menneskeligt

osv.; noget andet er at

kunne håndtere diverse problematiske

situationer tilfredsstillende

og samtidig tage vare

på sig selv. Ingen har gavn af,

at man bliver personligt kørt

ned af problemene.

ENsOm rOLLE

Den traditionelle lærerrolle,

den privatpraktiserende lærer,

er grundlæggende ensom.

Her adskiller arbejdet i Oplysningsforbundet

sig ikke fra

lærerjob andre steder i samfundet.

Behovet for at kunne

støtte sig til kolleger, kunne

hente inspiration og konkret

hjælp en gang imellem er ikke

mindre her, tværtimod. Vores

specielle elevgruppe forstærker

kravene til og presset på

den enkelte lærer og understreger

behovet for muligheder

for løbende erfaringsudveksling.

Det giver ønsker om

vedligeholdelse og udvikling

af lærernes faglige kompetencer,

da de er grundlaget for at

kunne arbejde ud fra princippet

om det fælles tredje; dette


28

Kofoeds Skoles Oplysningsforbund

f.eks. dreje sig om at kontakte

andre på en måde, så man

kan få deres accept af at filme

dem, eller måske få dem til

at medvirke i en mere aktiv

rolle. Igen en dokumentation

af alle de aktiviteter, der er

Kofoeds Skole; men denne

gang ud fra en mere iscenesat

vinkel. Sigtet har også været

at få flere grupper på Kofoeds

Skole til at medvirke og

arbejde tættere sammen på

tværs af afdelingerne. Og derved

måske inspirere eleverne

til at udnytte flere af skolens

tilbud, end de gør i forvejen.

For eksempel medvirker

musikerne til dramagruppens

forestillinger. Sådanne mere

iscenesatte aktiviteter udløser

også et behov for at lave en

simpel form for drejebog. Og

træne at følge drejebogen og

diskutere den vinkel, man vil

lægge på det, man optager,

hvilket også omfatter opmærksomhed

på virkemidler og valg

af sådanne til egne optagelser.

bG fONdEN

Der er med bevillingen fra

BG fonden skabt et solidt

grundlag for at arbejde med

video på mange niveauer mht.

sværhedsgrad, professionalisme,

muligheder osv., og det

giver adskillige muligheder

for at anvende video til mange

formål. Lige fra udadvendte

præsentationer af Kofoeds

Skole til skabelse af præsentationsmateriale

for de enkelte

elever, som de kan tage med

sig som dokumentation af de

forskelligartede kompetencer,

de opnår gennem deres tid på

Kofoeds Skole.

LærErNE bEhøVEr TId

For at ruste lærerne så godt

som muligt til at gennemføre

alle disse kurser, har KSO

taget en ny aktivitet op i 2007:

Pædagogiske eftermiddage.

Selv om lærernes faglige kunnen

er meget vigtig – det er

dén, der er grundlaget for at

arbejde med eleverne om ”det

fælles tredje” – så er det ikke

den, der først og fremmest er

udgangspunkt for kommentarer

og ønsker. Det er derimod

lærernes sociale engagement.

Selv om man kan blive meget

inspireret og engageret i at

prøve noget nyt, er der stadig

et spring herfra og til anvendelsen

i hverdagen.

Det kræver tid at få konkretiseret,

hvordan nye metoder

kan anvendes og hvilke

konsekvenser, det får for den

planlagte undervisning. Det

fordrer tid til sparring med og

inspiration fra kolleger.

Hvis man ikke får implementeret

de nye ideer og

metoder kan man dermed

siges at have spildt både tid

og penge på noget, der ikke

fører nogen vegn. Men der er

også en mere alvorlig ulempe.

Jo flere gode ideer, man bliver

præsenteret for, som ikke fører

til noget, jo mindre entusiasme

møder man nye ideer med i

fremtiden. Holdningen bliver

billedlig talt mere tilbagelænet

og afventende. Frustrationer-

ne vokser så over hverdagens

store og små problemer, som

ikke bliver løst på trods af de

gode intentioner om at finde

inspiration til at gøre ting

anderledes. Kravene til den

enkelte lærer føles meget store

som følge af den elevgruppe,

vi har. Som lærer føler man sig

af og til for let påklædt til at

tackle de konkrete problemer,

man oplever i sin undervisning.

Et er at have et engagement

politisk, socialt, menneskeligt

osv.; noget andet er at

kunne håndtere diverse problematiske

situationer tilfredsstillende

og samtidig tage vare

på sig selv. Ingen har gavn af,

at man bliver personligt kørt

ned af problemene.

ENsOm rOLLE

Den traditionelle lærerrolle,

den privatpraktiserende lærer,

er grundlæggende ensom.

Her adskiller arbejdet i Oplysningsforbundet

sig ikke fra

lærerjob andre steder i samfundet.

Behovet for at kunne

støtte sig til kolleger, kunne

hente inspiration og konkret

hjælp en gang imellem er ikke

mindre her, tværtimod. Vores

specielle elevgruppe forstærker

kravene til og presset på

den enkelte lærer og understreger

behovet for muligheder

for løbende erfaringsudveksling.

Det giver ønsker om

vedligeholdelse og udvikling

af lærernes faglige kompetencer,

da de er grundlaget for at

kunne arbejde ud fra princippet

om det fælles tredje; dette


28

Kofoeds Skoles Oplysningsforbund

f.eks. dreje sig om at kontakte

andre på en måde, så man

kan få deres accept af at filme

dem, eller måske få dem til

at medvirke i en mere aktiv

rolle. Igen en dokumentation

af alle de aktiviteter, der er

Kofoeds Skole; men denne

gang ud fra en mere iscenesat

vinkel. Sigtet har også været

at få flere grupper på Kofoeds

Skole til at medvirke og

arbejde tættere sammen på

tværs af afdelingerne. Og derved

måske inspirere eleverne

til at udnytte flere af skolens

tilbud, end de gør i forvejen.

For eksempel medvirker

musikerne til dramagruppens

forestillinger. Sådanne mere

iscenesatte aktiviteter udløser

også et behov for at lave en

simpel form for drejebog. Og

træne at følge drejebogen og

diskutere den vinkel, man vil

lægge på det, man optager,

hvilket også omfatter opmærksomhed

på virkemidler og valg

af sådanne til egne optagelser.

bG fONdEN

Der er med bevillingen fra

BG fonden skabt et solidt

grundlag for at arbejde med

video på mange niveauer mht.

sværhedsgrad, professionalisme,

muligheder osv., og det

giver adskillige muligheder

for at anvende video til mange

formål. Lige fra udadvendte

præsentationer af Kofoeds

Skole til skabelse af præsentationsmateriale

for de enkelte

elever, som de kan tage med

sig som dokumentation af de

forskelligartede kompetencer,

de opnår gennem deres tid på

Kofoeds Skole.

LærErNE bEhøVEr TId

For at ruste lærerne så godt

som muligt til at gennemføre

alle disse kurser, har KSO

taget en ny aktivitet op i 2007:

Pædagogiske eftermiddage.

Selv om lærernes faglige kunnen

er meget vigtig – det er

dén, der er grundlaget for at

arbejde med eleverne om ”det

fælles tredje” – så er det ikke

den, der først og fremmest er

udgangspunkt for kommentarer

og ønsker. Det er derimod

lærernes sociale engagement.

Selv om man kan blive meget

inspireret og engageret i at

prøve noget nyt, er der stadig

et spring herfra og til anvendelsen

i hverdagen.

Det kræver tid at få konkretiseret,

hvordan nye metoder

kan anvendes og hvilke

konsekvenser, det får for den

planlagte undervisning. Det

fordrer tid til sparring med og

inspiration fra kolleger.

Hvis man ikke får implementeret

de nye ideer og

metoder kan man dermed

siges at have spildt både tid

og penge på noget, der ikke

fører nogen vegn. Men der er

også en mere alvorlig ulempe.

Jo flere gode ideer, man bliver

præsenteret for, som ikke fører

til noget, jo mindre entusiasme

møder man nye ideer med i

fremtiden. Holdningen bliver

billedlig talt mere tilbagelænet

og afventende. Frustrationer-

ne vokser så over hverdagens

store og små problemer, som

ikke bliver løst på trods af de

gode intentioner om at finde

inspiration til at gøre ting

anderledes. Kravene til den

enkelte lærer føles meget store

som følge af den elevgruppe,

vi har. Som lærer føler man sig

af og til for let påklædt til at

tackle de konkrete problemer,

man oplever i sin undervisning.

Et er at have et engagement

politisk, socialt, menneskeligt

osv.; noget andet er at

kunne håndtere diverse problematiske

situationer tilfredsstillende

og samtidig tage vare

på sig selv. Ingen har gavn af,

at man bliver personligt kørt

ned af problemene.

ENsOm rOLLE

Den traditionelle lærerrolle,

den privatpraktiserende lærer,

er grundlæggende ensom.

Her adskiller arbejdet i Oplysningsforbundet

sig ikke fra

lærerjob andre steder i samfundet.

Behovet for at kunne

støtte sig til kolleger, kunne

hente inspiration og konkret

hjælp en gang imellem er ikke

mindre her, tværtimod. Vores

specielle elevgruppe forstærker

kravene til og presset på

den enkelte lærer og understreger

behovet for muligheder

for løbende erfaringsudveksling.

Det giver ønsker om

vedligeholdelse og udvikling

af lærernes faglige kompetencer,

da de er grundlaget for at

kunne arbejde ud fra princippet

om det fælles tredje; dette


Informations - og vejledningssektionen

Informations-og

vejledningssektionen

Af Marianne Bjørkøe, sektionsleder i Studievejledningen

Informations- og vejledningssektionen

består af sektionsleder,

studievejledere, bibliotekar,

jobkonsulent og sekretær,

hvoraf nogle arbejder i kombinationsstillinger.

I alt er vi

syv personer i sektionen. Vi

arbejder på samme etage og

ser meget til hinanden i hverdagen.

Vores arbejde er mangesidigt

og består dels i at tage

imod de nye elever, dels i at

planlægge og revidere forløb

sammen med de elever, der

allerede er her. Desuden i at

være med til at udsluse eleverne

på en god og meningsfuld

måde, f.eks. ved at hjælpe dem

til at få et arbejde og/eller til

at starte på et eksternt uddannelses-

eller kursusforløb.

Kort sagt står vi for indslusnings-,

gennemførsels- og

udslusningsvejledning for

elever i hele undervisningsafdelingen.

Vi har forskellig anciennitet.

Jeg har arbejdet på Kofoeds

Skole i mere end 25 år. Den

”yngste” i gruppen har været

her i godt et år. Hos os er det

både en kompetence at være

”gammel i gårde” og at være

nyansat og i stand til at kunne

se på arbejdet med nye og

friske øjne.

EmPOwErmENT OG hjæLP

TIL sELVhjæLP

Den altdominerende metode

i vores sektion er empowerment.

Som princip er det ikke

noget nyt på Kofoeds Skole. I

snart 80 år har vi praktiseret

hjælp til selvhjælp. At hjælpe

med til at tilføre eleven styrke

og ressourcer (empower), så

hun/ han selv bliver ved med

at være ”herre i eget hus”

og eksperten i sit eget liv, er

kernen i vores arbejde. Det

er både vores mål og vores

metode.

Alligevel er der for hvert

år små nuancer, der gør at

arbejdet opleves en anelse

anderledes. Måske bliver

vi som vejledere bedre til

at stille meningsfulde og

effektive spørgsmål. Måske

er det eleverne, der gradvist

ændres – eller måske er det

det omkringliggende samfund.

I hvert fald oplever vi

det, som om det bliver mere

og mere væsentligt at benytte

empowerment i vejledning.

Jo større krav der er til eleven

fra det omkringliggende

samfund, jo vigtigere er det

at hjælpe eleven med at finde

ud af, hvad hun/han selv kan

stå inde for og føler sig i stand

til at gennemføre – at følge

eleven et stykke af vejen, til

hun/han selv tager over.

KrEATIVITETEN åbNEr

Det er vigtigt at være åben for,

at den ”korteste vej til arbejde”

– i hvert fald til et arbejde, der

kan holde i længden – ofte går

over et kreativt undervisningshold.

For mange elever er det

netop disse fag, der kan åbne

op for alle de skjulte ressourcer

og livsenergier. Det er vi

blevet mere og mere klar over

med årene. Flere af lærerne

arbejder nu med portefoliometoden,

hvor eleverne gennem

undervisningen får hjælp til at

fremstille et eget produkt, som

kan vises frem ”ude i verden.”

Det kan f.eks. være en musikcd,

en video film eller en

samling tegninger/malerier,

der kan bruges ved en udstilling.

Eleverne bliver meget

mere velformulerede, end hvis

de ”kun” skal fortælle med ord

uden disse konkrete produkter

og erfaringer.

En elev, der var sygemeldt

og gået ned med stress og

havde mange psykiske problemer

siger:”Det er et fantastisk

sted. Som et mikadospil,

hvor pindene stikker ud i alle

retninger. Men alle har vi ret

til at være her. Der er så meget

stress og pres overalt i samfundet.

Så man bliver syg af

det. Men her kan man få lov

til at være – til bare at være

og vokse. Det må være nogle

rigtig dygtige pædagoger, der

har udtænkt dét her.”

ANErKENdENdE mETOdE

Tæt op ad empowerment

ligger den anerkendende

metode. For eksempel har

hele ledergruppen været på

flere seminarer i Sorø, og hele

Undervisningsafdelingen har

haft to pædagogiske dage,

hvor anerkendende metode

var på programmet.

I vejledergruppen har vi

taget det anerkendende til os,

både i forhold til hinanden og

i forhold til eleverne. Vi har

sat os for – både mundtligt

3


32

Informations - og vejledningssektionen

og skriftligt – at vi vil huske

at være anerkendende, og

ikke bare tage noget veludført

arbejde som en selvfølge.

Det smitter af, så man også

bedre selv husker at bruge

den anerkende metode. Den

gamle lære om ”bare” at være

over for kollegerne, som man

er over for eleverne, gælder

også her. Og den kommer

tilbage med dobbelt styrke,

for når man selv erfarer det,

husker man det endnu bedre

i elevarbejdet. Det drejer sig

ikke om i misforstået ”godhed”

at rose i tide og utide, men om

at kunne rumme hinanden på

godt og ondt.

TEAmbuILdING OG juNG-

IANsK TyPE INdIKATOr

Vejledergruppen tager hvert

år på seminar i Sorø for at

blive bedre vejledere og kolleger.

I september havde vi

teambuilding på programmet.

Forud for seminaret havde jeg

typebestemt mine kolleger

vha. Jungiansk Type Indikator.

Testen giver fingerpeg om, på

hvilken måde vores grundtemperament

er skruet sammen:

Vi er alle forskellige, nogle er

f.eks. indadvendte, andre er

udadvendte. Nogle er her og

nu orienterede, mens andre

er opfindsomme og iderige og

fokuserer på muligheder og

på fremtiden. Nogle baserer

deres valg og handlinger på

logik og fornuft, hvorimod

andre oftest handler ud fra

grundlæggende værdier og

etik. Endelig er nogle sponta-

ne i deres livsførsel, hvorimod

andre er mere planlæggende

og strategiske. Sammensatte

personligheder med hver

vores særkende er vi, men

det er vigtigt at være bevidst

om hinandens ”særheder” for

at kunne rumme hinanden

med det formål at kunne være

værdsættende og anerkendende.

Vi havde en ekstern konsulent

med den ene dag på seminaret,

så vi kunne blive guidet

igennem processen på bedst

mulig måde. Hun fortalte os

efterfølgende, at vi som gruppe

var usædvanligt empatiske

og indfølende. Vi benytter os

hovedsagelig af vores værdisæt

og af vores etik, når vi

skal træffe afgørelser, konstaterede

hun. Vi var forskellige

på mange andre punkter – og

kunne også netop trække på

hinandens forskelligheder,

men vi var faktisk alle meget

fokuserede på vores etik i

arbejdet.

Jungiansk Type Indikator

bruges også i elevarbejdet.

Men det er ikke så velegnet

i arbejdet med vore mange

udenlandske elever, medmindre

de har et rimeligt danskniveau.

Også de midlertidigt

ansatte i jobtræning har fået

tilbudt en JTI. Den er ydermere

et godt redskab til en

samtale om personlig udvikling

og fremtidige planer.

mETOdEOVErførsEL

I løbet af 2007 har vi medvirket

til metodeoverførsel,

idet Kofoeds Skole f.eks. har

medvirket i et Nordplus Voksen

Program. Det drejer sig

om, hvordan marginalgrupper,

som f.eks. kriminelle kan integreres

tilbage til samfundet.

Nordplus er et nordisk samarbejde,

så vi arbejdede sammen

med Finland, Sverige, Norge

og Island.

Danmark var vært ved ét

af de arbejdsseminarer, vi

holdt, så vi havde to intense

dage her. Jeg holdt oplæg om

empowerment i vejledning

og undervisning, og souschef

i Serviceafdelingen, Karin

Larsen, fortalte om perspektivet

set fra værkstederne på

Kofoeds Skole.

Jeg har også medvirket

ved i alt 5 ugekurser for vores

polske kolleger på Kofoeds

Skole-inspirerede institutioner

i f.eks. Poznan. Det er altid dejligt

at fortælle om empowerment

og vejledning for lydhøre

udenlandske kolleger.

Også kommunale sagsbehandlere

fra Lolland har i to

omgange været på ugekurser

på skolen og er blevet undervist

i f.eks. empowerment. Det

er som regel meget givende

at være underviser på disse

kurser.

Heldigvis går det også tit

den anden vej, som da en af de

lollandske deltagere med overbevisning

i stemmen sagde:

”Det er som om jeg har siddet

oven på kilden og har følt den

risle op mellem tæerne på mig

– så nu er hele mit verdensbillede

ændret for altid.”


Informations - og vejledningssektionen

I oktober deltog jeg bl.a. i en

hjemløsefestival i det sydlige

Polen. Temaet var kreative

fags betydning i arbejdet.

dEN LærENdE

OrGANIsATION

Selvom det efterhånden er

mange år siden, vi var på

de første kurser i DLO, Den

Lærende Organisation, forsøger

vi i vejledningssektionen

at blive ved med at holde

liv i tanken. Vi benytter os

af læringscirklen og holder

f.eks. evalueringer, når vi har

udgivet et nyt undervisningskatalog.

Vi diskuterer, laver

små ændringer og skriver ned,

hvad vi skal huske til næste

gang.

Vi holdt f.eks. et evalueringsmøde

efter vores teambuildingsseminar:

Hvad var

det egentlig, vi havde lært? Vi

diskuterede, aftalte og skrev

ned og tror selv, at vi blev

bedre.

VIdENdELING

I 2007 har studievejlederne

også holdt møde med f.eks.

vores dansklærere. Formålet

er at evaluere vores arbejdsgange,

men også at se fremad

og derved gøre vores arbejde

endnu bedre.

Andre ting, der ligger i

forlængelse af DLO er, at vi,

hvis vi har været på kurser

hver især er forpligtede til at

referere for de andre i sektionen.

På den måde fungerer

vi ofte som hinandens lærere.

Det kan dreje sig om f.eks.

CV-skrivning og gruppedynamisk

læring. Men det kan

også dreje sig om referater fra

konferencer eller fra bøger

eller artikler, man har læst.

En gang ugentlig har vi

”sidemandslæring” ved vores

superbruger i EDB, som så

ihærdigt forsøger at dygtiggøre

os andre inden for Navisions

hemmeligheder o.l.

En gang om året afholdes

MUSK-samtaler, som er Medarbejder

Udviklings Samtaler,

Kofoeds Skole, med halvanden

time på tomandshånd

med medarbejderene. Det er

et privilegium og ikke noget,

der ellers er tid til i hverdagen.

fOrbErEdENdE VOKsENuddANNELsE,

fVu

Vi har i studievejledningen

i alt visiteret 40 nye elever i

2007. Vi har igen tilbudt vores

elever at tage den Forberedende

Voksenuddannelse, FVU, i

læsning og matematik. 62 elever

deltaget i undervisningen.

Specielt FVU i læsning og

skrivning har været søgt. Ved

hjælp af en interviewguide og

to-tre læsetest holdplacerer

vi eleven. Vi udbyder alle fire

trin inden for FVU-læsning.

Rigtig mange elever med

anden etnisk oprindelse har

søgt ind. Det er relevant, hvis

de er færdige med at gå på

sprogskole. Mange af vores

udenlandske elever har et

stort behov for at forbedre

deres skriftlige dansk, og her

er FVU ofte det helt rigtige

tilbud.

Når eleven er klar er det

også muligt at gå op til en trinprøve.

Vi har holdt trinprøver

fire gange i 2007. Hver gang

er ca. 5 elever tilmeldt. Det er

dog siden sommeren 2007 blevet

langt sværere at bestå, idet

forberedelsestiden er forkortet

mærkbart. Det er ikke mere

muligt at få ekstra tid, hvis

man har anden etnisk oprindelse.

Første gang vi afholdt

trinprøve var der f.eks. 3 elever,

der bestod, hvorimod der

i december kun var fire elever,

der bestod. Heldigvis kan de

gå op flere gange.

En særlig gulerod for de

udenlandske elever - hvis de

består trinprøve 3 - er, at de så

er berettigede til at søge om

dansk statsborgerskab m.h.t.

dansksproglige færdigheder.

Dog skal de også bestå integrationsministerietsindfødsretsprøve

for at få et dansk

statsborgerskab.

Vi har oprettet en forberedelsesklasse,

hvor man øver

sig og samtidig får indblik i

dansk samtidsorientering og

historie. Det er en aktivitet, vi

vil fortsætte med til næste år.

I marts 2007 ophørte vores

fine samarbejde med Københavns

Sprogcenter, idet deres

lille afdeling her på skolen

lukkede af økonomiske årsager.

Heldigvis har vi stadig

mulighed for at tilbyde vores

indvandrer-elever kulturel og

sproglig orientering. Der bruges

både tekster fra tidsskrifter,

offentlige breve, noveller

33


34

Informations - og vejledningssektionen

og lærebøger og vi ser tv-programmer.

Vi har rigtig mange gode

tilbud til vores udenlandske

elever. Ofte er det allerbedste

tilbud dog, at langt de fleste

undervisningshold og værksteder

Kofoeds Skole består af

danske og udenlandske elever,

som altså er nødt til at tale

dansk sammen.

LIcITATIONsELEVEr

I 2007 har vi haft et samarbejde

med Københavns

Kommune, idet vi har været

leverandør af tilbud i kommunensbeskæftigelsesfremmende

indsats. Vi har haft

enkeltkøbskontrakter, i daglig

tale kaldet ”licitationselever,”

som er blevet ”sendt” hertil af

kommunen, og som vi altså får

betaling for fra kommunen.

I alt har vi i vejledningssektionen

haft ansvar for at følge

op på 34 licitationselever.

Nogle elever har gået her i

korte vejledningsforløb, men

langt de fleste har haft kombinerede

forløb, hvor de også

har arbejdet i sammensatte

værksteds- og undervisningsforløb.

De elever, der kommer

i disse forløb er af kommunen

matchet til matchgruppe 4 og

5, dvs. at de er temmelig langt

fra arbejdsmarkedet. Alligevel

er målet for rigtig mange fra

kommunens side at afklare og

forberede til arbejdsmarkedet.

Det er ikke altid lige let.

Mange har fysiske og psykiske

skavanker, der gør det uoverskueligt

for dem at skulle

passe et fuldtidsarbejde på

ordinære vilkår.

TO sOLsTråLEr

Men ind imellem lykkes det

alligevel, som for den afrikansk

fødte, enlige mor med

fire børn. Hun havde aldrig

haft arbejde før, men fandt et

rengøringsjob - og fastholdt

det oven i købet. Også for en

anden elev lykkedes det at

få noget godt ud af forløbet

Kofoeds Skole. Der var

tale om en dansk kvinde, der

havde været uden arbejde i

rigtig mange år. Hun havde

stor glæde af alle de kreative

fag i sit ni måneders forløb.

Det var i rigtig lang tid svært

for hende at formulere, hvad

det var, det hele skulle ende

med, men efter at have fuldført

undervisningen samt været

i praktik, lykkedes det for

hende at blive optaget på et

tre-årigt uddannelsesforløb på

et håndarbejdsseminarium og

at få bevilget en revalidering

af sin sagsbehandler. Hun

kommer ind imellem på besøg

hos os, og glade er vi alle.

PrOGrEssIONsrAPPOrTEr

Hver tredje måned skal vi

som leverandører udfærdige

progressionsrapporter til sagsbehandlerne

i kommunen.

Progressionsrapporterne skal

omhandle de 5 opmærksomhedspunkter,

som elevens eget

arbejdsmarkedsperspektiv,

elevens faglige kvalifikationer,

elevens personlige kompetencer,

elevens økonomi og

netværk samt elevens helbred.

Dertil kommer, at der i progressionsrapporten

f.eks. skal

gøres rede for leverandørens

bemærkninger i forhold til det

samlede beskæftigelsespotentiale

samt videre forløb. Som

oftest udfærdiger jeg progressionsrapporten

sammen med

eleven. Det er en god proces

og et godt udgangspunkt for

fortsat udvikling at skulle

besvare alle disse spørgsmål

sammen.

Også lærerne bidrager som

kontaktpersoner for eleven til

den færdige progressionsrapport.

Allerbedst fungerer det,

hvis vi har afholdt en trekantsamtale

mellem elev, lærer og

vejleder. En trekantsamtale

kan også komme på tale, hvis

vi kan få sagsbehandleren

på besøg. Det er så oftest en

samtale mellem elev, sagsbehandler

og vejleder. De sagsbehandlere,

der har været på

besøg på skolen, får man som

regel efterfølgende et rigtigt

godt samarbejde med.

wOrKING cuLTurEs

Working Cultures var det

danske projekt i et Equal

program, som var finansieret

af Den Europæiske Socialfond

og skulle afprøve og fremme

nye veje i arbejdet med at

mindske diskriminationen på

arbejdsmarkedet. I det danske

projekt deltog ud over Kofoeds

Skole bl.a. også EUC Sjælland,

Odsherred Formidlingshus og

Køge Kommune og Handelsskole

(projektansvarlig).


Informations - og vejledningssektionen

Det danske projekt arbejdede

desuden sammen med et hollandsk

projekt og et engelsk.

Navnet på det samlede projekt

var WELCOME.

Working Cultures, der startede

i marts 2005 afsluttedes

to år senere, altså i marts 2007

med en konference i London,

hvor det samlede arbejde bl.a.

i form af værktøjskasser på

de tre sprog blev præsenteret.

Fra Kofoeds Skole deltog

afdelingsleder Carsten Jensen

i projektets styregruppe. Jeg

deltog i arbejdet i den danske

udviklingsgruppe samt i den

transnationale udviklingsgruppe.

Det var spændende

at være med til, ikke mindst

arbejdet i den transnationale

gruppe, hvor deltagerne havde

meget forskellige nationale og

etniske oprindelser. Både de

engelske og de hollandske deltagere

repræsenterede oversøiske

lande og nationaliteter.

Vi fik fra dansk side fremstillet

et kulturmatchnings-værktøj,

der kan være med til at

matche dén kultur en arbejdssøgende

indvandrer har med

dén kultur en arbejdsgiver og

arbejdsplads har. Formålet var

naturligvis ikke blot at skaffe

et arbejde, men at det bliver et

vedvarende arbejde til flygtninge

og indvandrere. Vores

jobkonsulent deltager i dette

arbejde.

sOmmErLEjrE I sOrø fOr

fOræLdrE OG børN

Studievejledningen har igen

i 2007 været med til at arran-

gere sommerlejre i Sorø for

enlige forældre og deres børn.

Sommerlejrene blev afholdt

i juli måned og var igen i år

finansierede af Arbejdsmarkedets

Feriefond. Det er fjerde

år. Denne gang var vi så heldige,

at vi fik bevilget penge

til to sommerlejre af en uges

varighed hver.

Studievejlederne er dem,

der visiterer til sommerlejrene.

Deltagerne er de af vores

elever, der har børn. Primært

er der tale om enlige forældre,

flest enlige mødre med børn.

I alt deltog 55 personer samt

3 medarbejdere i de to sommerlejre,

eller i alt 9 elever

og deres mange børn - samt et

par bedsteforældre. Eleverne

laver selv mad på skift og

deltager alle i rengøringen af

stedet. Alle har glæde af det

dejlige sted med egne værelser,

frisk luft og mulighed for

lange vandre- og cykelture.

Desværre var vejret ikke det

allerbedste, så det blev ikke til

nogen strandtur i år. Derimod

var der ture til f.eks. Bonbonland

og til Sommerland Sjælland.

Cykelture i omegnen var

også et hit, ligesom boldspil og

leg på den store græsplæne

ved Louisestiftelsen var i høj

kurs.

Men medarbejderne

synes, de har nok at se til,

så i 2007 havde feriefonden

bevilget penge, så der kunne

komme tre medarbejdere af

sted i hver uge.

35


Informations - og vejledningssektionen

Det danske projekt arbejdede

desuden sammen med et hollandsk

projekt og et engelsk.

Navnet på det samlede projekt

var WELCOME.

Working Cultures, der startede

i marts 2005 afsluttedes

to år senere, altså i marts 2007

med en konference i London,

hvor det samlede arbejde bl.a.

i form af værktøjskasser på

de tre sprog blev præsenteret.

Fra Kofoeds Skole deltog

afdelingsleder Carsten Jensen

i projektets styregruppe. Jeg

deltog i arbejdet i den danske

udviklingsgruppe samt i den

transnationale udviklingsgruppe.

Det var spændende

at være med til, ikke mindst

arbejdet i den transnationale

gruppe, hvor deltagerne havde

meget forskellige nationale og

etniske oprindelser. Både de

engelske og de hollandske deltagere

repræsenterede oversøiske

lande og nationaliteter.

Vi fik fra dansk side fremstillet

et kulturmatchnings-værktøj,

der kan være med til at

matche dén kultur en arbejdssøgende

indvandrer har med

dén kultur en arbejdsgiver og

arbejdsplads har. Formålet var

naturligvis ikke blot at skaffe

et arbejde, men at det bliver et

vedvarende arbejde til flygtninge

og indvandrere. Vores

jobkonsulent deltager i dette

arbejde.

sOmmErLEjrE I sOrø fOr

fOræLdrE OG børN

Studievejledningen har igen

i 2007 været med til at arran-

gere sommerlejre i Sorø for

enlige forældre og deres børn.

Sommerlejrene blev afholdt

i juli måned og var igen i år

finansierede af Arbejdsmarkedets

Feriefond. Det er fjerde

år. Denne gang var vi så heldige,

at vi fik bevilget penge

til to sommerlejre af en uges

varighed hver.

Studievejlederne er dem,

der visiterer til sommerlejrene.

Deltagerne er de af vores

elever, der har børn. Primært

er der tale om enlige forældre,

flest enlige mødre med børn.

I alt deltog 55 personer samt

3 medarbejdere i de to sommerlejre,

eller i alt 9 elever

og deres mange børn - samt et

par bedsteforældre. Eleverne

laver selv mad på skift og

deltager alle i rengøringen af

stedet. Alle har glæde af det

dejlige sted med egne værelser,

frisk luft og mulighed for

lange vandre- og cykelture.

Desværre var vejret ikke det

allerbedste, så det blev ikke til

nogen strandtur i år. Derimod

var der ture til f.eks. Bonbonland

og til Sommerland Sjælland.

Cykelture i omegnen var

også et hit, ligesom boldspil og

leg på den store græsplæne

ved Louisestiftelsen var i høj

kurs.

Men medarbejderne

synes, de har nok at se til,

så i 2007 havde feriefonden

bevilget penge, så der kunne

komme tre medarbejdere af

sted i hver uge.

35


Biblioteket

Biblioteket

Af Tina Jensen, bibliotekar

2007 har været et godt og

dynamisk år for Kofoeds

Skoles bibliotek. Vi har fortsat

”trimningen” af bogsamlingen,

fået flyttet og udbygget medarbejderbiblioteket

og fået flere

forskellige slags materialer på

biblioteket. Det har bl.a. medført

en stigning i udlånet.

Bibliotekets fem computere bliver

stadig flittigt benyttet; flere

elever får e-mailadresser, og

mange tjekker dagligt deres

post. Der er også stadig rift om

de daglige aviser, som nu kan

nydes sammen med en kop

kaffe eller te. Vi har nemlig

fået lavet en lille ”kaffebar”,

hvor eleverne kan købe kaffe

(2 kr.) og te ( kr.). Ikke den

store pengemaskine – ikke

alle er lige gode til at huske

at betale – men det bidrager

til hyggen på biblioteket. Og

dét er vigtigt, for der er fortsat

elever, for hvem biblioteket er

et åndehul, et fristed.

For at blive bedre til at betjene

skolens elever, har vi været

på to studiebesøg. Vi har dels

besøgt det lokale folkebibliotek

på Amager, Kvarterhuset,

hvor de har mange lånere med

anden etnisk oprindelse. Dels

har vi besøgt patientbiblioteket

på psykiatrisk afdeling,

Amager Hospital.

KVINdENETVærK

Begge besøg har været meget

oplysende og givende. I Kvarterhuset

blev vi opfordret til

at deltage i et netværk, hvor

forskellige organisationer

arbejder for en bedre integra-

tion af piger og kvinder med

anden etnisk baggrund. Det

er et meget bredt netværk,

som dækker hele Danmark,

dog primært Storkøbenhavn.

I juni måned var vi værter for

netværket ved et heldagsarrangement,

som tillige gav os

mulighed for at præsentere

skolen for deltagerne. Besøget

var en stor succes, og vi har

fået mange gode og nyttige

kontakter der, bl.a. forsyner

os med udenlandske bøger,

tidsskrifter og lydkassetter.

Alt sammen materialer, som

er kasseret af de deltagende

biblioteker, men som giver os

mulighed for at præsentere en

bredere vifte af tilbud for vores

elever.

Det er dog fortsat gennem

donationer, at biblioteket modtager

flest bøger. I år har vi

f.eks. modtager mange bøger

fra Bjørn Wiinblads bibliotek.

Til at hjælpe os i det daglige

har vi i år haft tre personer i

jobtræning. Jobtrænerne har

bl.a. sørget for løbende at lave

udstillinger i biblioteket.

Biblioteket har holdt to

kulturelle arrangementer i

løbet af året. I foråret fortalte

to kvinder om deres rundrejse

blandt Mexicos indianere; og

i efteråret fortalte en elev om

sin pilgrimsfærd mod Santiago

de Compostela.

fLOT GAVE

I 2007 havde vi yderligere den

store glæde at modtage 50.000

kr. fra Frederik og Emma

Kraghs Mindelegat. Pengene

var øremærket til lydbøger,

og via en favorabel pris påbegyndte

vi en rigtig god, om

end lille, samling lydbøger.

Dem får vi mange forespørgsler

på, så det er en fornøjelse

nu at kunne efterkomme nogle

af ønskerne. I december 2006

skrev vi til forskellige forlag

og bad om donationer af

nye bøger. Vi har fået en fin

respons i løbet af 2007, bl.a.

giver forlaget Frydenlund os

nu gratis eksemplarer af deres

udgivelser.

Vanen tro har vi haft en

bogbod både på skolens

Kulturdag i juni måned og på

Julemarkedet. På Kulturdagen

solgte vi bøger i ”lykkeposer,”

mens køberne selv kunne

vælge deres bøger på Julemarkedet.

37


Biblioteket

Biblioteket

Af Tina Jensen, bibliotekar

2007 har været et godt og

dynamisk år for Kofoeds

Skoles bibliotek. Vi har fortsat

”trimningen” af bogsamlingen,

fået flyttet og udbygget medarbejderbiblioteket

og fået flere

forskellige slags materialer på

biblioteket. Det har bl.a. medført

en stigning i udlånet.

Bibliotekets fem computere bliver

stadig flittigt benyttet; flere

elever får e-mailadresser, og

mange tjekker dagligt deres

post. Der er også stadig rift om

de daglige aviser, som nu kan

nydes sammen med en kop

kaffe eller te. Vi har nemlig

fået lavet en lille ”kaffebar”,

hvor eleverne kan købe kaffe

(2 kr.) og te ( kr.). Ikke den

store pengemaskine – ikke

alle er lige gode til at huske

at betale – men det bidrager

til hyggen på biblioteket. Og

dét er vigtigt, for der er fortsat

elever, for hvem biblioteket er

et åndehul, et fristed.

For at blive bedre til at betjene

skolens elever, har vi været

på to studiebesøg. Vi har dels

besøgt det lokale folkebibliotek

på Amager, Kvarterhuset,

hvor de har mange lånere med

anden etnisk oprindelse. Dels

har vi besøgt patientbiblioteket

på psykiatrisk afdeling,

Amager Hospital.

KVINdENETVærK

Begge besøg har været meget

oplysende og givende. I Kvarterhuset

blev vi opfordret til

at deltage i et netværk, hvor

forskellige organisationer

arbejder for en bedre integra-

tion af piger og kvinder med

anden etnisk baggrund. Det

er et meget bredt netværk,

som dækker hele Danmark,

dog primært Storkøbenhavn.

I juni måned var vi værter for

netværket ved et heldagsarrangement,

som tillige gav os

mulighed for at præsentere

skolen for deltagerne. Besøget

var en stor succes, og vi har

fået mange gode og nyttige

kontakter der, bl.a. forsyner

os med udenlandske bøger,

tidsskrifter og lydkassetter.

Alt sammen materialer, som

er kasseret af de deltagende

biblioteker, men som giver os

mulighed for at præsentere en

bredere vifte af tilbud for vores

elever.

Det er dog fortsat gennem

donationer, at biblioteket modtager

flest bøger. I år har vi

f.eks. modtager mange bøger

fra Bjørn Wiinblads bibliotek.

Til at hjælpe os i det daglige

har vi i år haft tre personer i

jobtræning. Jobtrænerne har

bl.a. sørget for løbende at lave

udstillinger i biblioteket.

Biblioteket har holdt to

kulturelle arrangementer i

løbet af året. I foråret fortalte

to kvinder om deres rundrejse

blandt Mexicos indianere; og

i efteråret fortalte en elev om

sin pilgrimsfærd mod Santiago

de Compostela.

fLOT GAVE

I 2007 havde vi yderligere den

store glæde at modtage 50.000

kr. fra Frederik og Emma

Kraghs Mindelegat. Pengene

var øremærket til lydbøger,

og via en favorabel pris påbegyndte

vi en rigtig god, om

end lille, samling lydbøger.

Dem får vi mange forespørgsler

på, så det er en fornøjelse

nu at kunne efterkomme nogle

af ønskerne. I december 2006

skrev vi til forskellige forlag

og bad om donationer af

nye bøger. Vi har fået en fin

respons i løbet af 2007, bl.a.

giver forlaget Frydenlund os

nu gratis eksemplarer af deres

udgivelser.

Vanen tro har vi haft en

bogbod både på skolens

Kulturdag i juni måned og på

Julemarkedet. På Kulturdagen

solgte vi bøger i ”lykkeposer,”

mens køberne selv kunne

vælge deres bøger på Julemarkedet.

37


Projekt UNO

Projekt UNO

Af Helle Mors, projektleder

UNO betyder én, men i Projekt

UNO er der aldrig kun én

måde at gøre tingene på, og

der er aldrig to elever, der er

ens. For at behandle alle lige,

skal de behandles forskelligt.

Rammerne og værdigrundlaget

er de samme, uanset hvem

eleven er, og uanset hvem vejlederen

er. Det sker ved hjælp

af de metoder, som Projekt

UNO har anvendt og udviklet

siden starten i 2005.

Teamet arbejder ud fra

et fundament af metodiske

elementer, hvor hvert enkelt

element tilrettes den enkelte

elev og ’farves’ af den enkelte

projektmedarbejders faglighed,

erfaring, personlighed og

intuition. Elementerne udgør

et hele, som teammedarbejderne

bruger til at konstruere en

relevant ’virkelighed’ om den

enkelte elev. Helhedsorienteringen

er forudsætningen for,

at der kan skabes så megen

motivation, at eleverne kommer

i job eller i uddannelse

- vel at mærke i det tempo og

med præcis den støtte, der

passer den enkelte elev. Erfaringen

er, at dét giver langtidsholdbare

løsninger. Det handler

om at give eleven ejerskab

til egen jobfremtid.

dET dAGLIGE ArbEjdE

Som medarbejder i Projekt

UNO skal man helst være

en innovativ, blækspruttelignende

teamplayer. Der skal

undervises og vejledes, udvikles

og planlægges samtidig

med, at en sagsbehandler eller

arbejdsgiver ringer. Der skal

kontaktes firmaer om praktik

eller løntilskud samtidig

med, at der lige skal holdes

et møde, og at der skal skrives

logbog, progressionsrapport

eller ressourceprofil. Og

meget, meget mere. Det er

udfordrende, spændende og

givende at arbejde i Projekt

UNO.

TId, rummELIGhEd OG

LIGEVærdIGhEd

Projektmedarbejderne bruger

et minimum af tid på administration.

Tiden bruges primært

på og sammen med eleverne

– i en blanding af undervisning,

gruppevejledning og

individuel vejledning.

Tidsforbruget er variabelt;

projektet er normeret til 32

uger – men varigheden kan

svinge mellem seks uger og

op til 25 måneder. Eleverne i

UNO er vidt forskellige. Højt

uddannede, uden uddannelse,

dansk oprindelse, udenlandsk

oprindelse, mænd og kvinder

i alderen 25-62 år. Fælles for

dem er, at de har mange andre

problemer end ledighed, og

at de har ledighed på mellem

ét og 8 år. De har alle et

ønske om at komme tilbage på

arbejdsmarkedet.

Mødet med eleverne sker

i øjenhøjde; opgaven er fælles

- men ansvaret er elevens.

Teammedarbejderne har ikke

udøvende myndighedsopgaver.

Dette har en afgørende

betydning for at relationen

- trods de indlysende forskelle

i livssituation - opleves som

ligeværdigt – og det resulterer

i en åbenhed, der kvalificerer

afklaringsprocessen i bred

forstand.

VIrKsOmhEdsbEsøG,

NETVærK OG INTuITION

Lang ledighed kan slide på

netværket, så derfor ”låner”

eleverne vores, både det

virksomhedsnetværk, der er

etableret i projektets levetid

men også det netværk, der

dukker op i vejlederens tanker

under samtalen eller ved teamets

ugentlige teammøder, hvor

elevernes planer diskuteres.

UNO tager en eller flere

gange om ugen på besøg hos

virksomheder; formålet er at

høre om jobmuligheder og

få en oplevelse af, hvordan

tilgangen til et job på netop

denne virksomhed kan se ud.

Mange fordomme omkring

forventninger og krav til nyansatte

manes i jorden i forbindelse

med disse besøg. UNO

har ikke på forhånd indgået et

fast samarbejde med bestemte

virksomheder, men finder den

’rigtige’ virksomhed ud fra elevernes

ønskes og vejlederens

intuition.

PLAN A, b OG c

I opgangstider som nu er det

lettere at finde sit drømmejob.

Men at undersøge jobdrømmen

har også i tider, hvor

efterspørgslen efter arbejdskraft

ikke er så stor som nu,

resulteret i at søgningen

bringer eleverne i job. Job der

39


40

Projekt UNO

enten er drømmen eller ligger

tæt på drømmen.

Der arbejdes også med

en plan B og nogen gange

en plan C. Det handler nemlig

ikke kun om at drømme.

Drømmen skal kunne realiseres.

Det handler om at komme

i et job, som eleven trives i og

bliver i, så tilværelsen forandres

og eleven får den succes,

han/hun gerne vil have. Varigheden

af drømmen eller jobbet

sikres bl.a. ved, at der tilbydes

opfølgning i den første praktik-

eller ansættelsesperiode og af

et smidigt samarbejde med de

kommunale jobkonsulenter og

sagsbehandlere.

TEAmOrGANIsErING

Vejlederen indgår i et team

på fire, og eleven indgår i et

team/et undervisningshold på

6-20 personer. Denne teamorganisering

har vist sig at have

indlysende fordele: medarbejderne

deler al viden om

eleverne og kan derfor sparre

med hinanden, så de forslag

og idéer, eleverne præsenteres

for, er udviklet af flere end én

vejleder. Det giver en bredde

og nuancering i de planer, der

udvikles for og sammen med

den enkelte elev. Eleverne

giver ligeledes hinanden

sparring på jobsøgningen; det

er ofte lettere at se kvalifikationer

hos og jobåbninger for

andre end sig selv!

Elevforslag til både undervisning

og virksomhedsbesøg

er en vigtig ting. Det er vigtigt

at eleverne oplever, at de kan

gøre deres indflydelse gældende,

og at projektmedarbejderne

lytter og så vidt det er

muligt følger forslagene.

EN ELEVhIsTOrIE

Ole er 52 år. Uddannet Multimediedesigner

hos Space

Invaders i 2000. Har arbejdet

som lydtekniker i 20 år

i den danske teaterverden,

men måtte forlade branchen

pga. dårlig ryg. Har desuden

undervist bl.a. på Det Rytmiske

Konservatorium. Lidt af en

web-nørd og meget vidende

om alt mellem himmel og jord

– også udenfor it-verdenen.

Meget humoristisk og en absolut

gevinst for såvel projektets

øvrige kursister som medarbejdere

på projektet og på Kofoeds

Skole. Meget motiveret for

at komme på arbejdsmarkedet,

men noget ’slidt’ af en del

modvind på det private plan.

Plan A: programmør. Tid i

Projekt UNO: 6 måneder.

Fraveg efter nogen tid og en

del skuffelser i forhold til troen

på en fremtid på arbejdsmarkedet

drømmen om at arbejde

som programmør. Er nu ansat

på Københavns Tekniske

Skole som underviser i webdesign

og fører – med styrket

selvværd – elever til afgangseksamen

med topkarakterer.

Drømmen om at arbejde som

programmør er pt. lagt på hylden,

men vil blive genoptaget

evt. parallelt med undervisningsjob

og egen forfattervirksomhed.

Om LIGEVærd sOm mETOdE

”I systemet bliver man til tider

talt ned til, og man bliver ofte

nedgraderet til den genstand,

hvorved systemets folk tjener

deres penge. Den tankegang

har jeg aldrig oplevet på UNO.

Du er aldrig klient, du bliver

taget seriøst og indbudt til at

indgå i et samarbejde i øjenhøjde,

fortæller Ole. ”

”Elever og vejledere er i en

gensidig proces. For I kan jo

også lære af os og det viser I.

Vi er sammen i en professionel

situation, men I giver samtidig

mulighed for at opleve, at man

har en personlig relation, et

personligt kendskab til hver

enkelt af jer.”

Om TId

Det er meget forskelligt, hvor

folk er, når de begynder i

projekter, og de kommer af

mange forskellige årsager og

med forskellig bagage. Derfor

er det vigtigt, at der er tid til,

at man kan lande, kan få vendt

tingene – og hvis det er det,

der er behov for, kan blive pakket

lidt ind i vat.

”Jeg burde sagtens selv ku’

ha’ rykket, men jeg var bare

ikke i stand til det. Efter nogen

tid fandt jeg dog selv jobbet.

Jeg blev gjort klar til jobbet,

klar til selv at gribe ud efter

det. Motivationen fik tid til at

indfinde sig, og for mit vedkommende

skulle en depression

desuden ud af mit system – og

det tog sin tid. Jeg har oplevet,

at der er en stor forskel på at

ku’ sige: ”Min depression har


Projekt UNO

forladt mig– og at sige: Jeg har

forladt min depression. Det er

vigtigt, at fokus ikke kun har

været på at finde et job; et rent,

konstant fokus på ét punkt gør

at man overser meget og ikke

oplever alt det andet, der er i

spil i processen.

Jeg har ikke været her for

længe, men behageligt længe

– og så længe som det var

nødvendigt. Jeg har fået lige

den tid, der sku’ til for at få en

robust start på en ansættelse.”

Om PLAN A-c

”Jeg havde selektiv hørelse i

starten. Jeg havde en plan A,

en plan A og en plan A. Jeg

ville være programmør/webdesigner

– og intet andet. Godt, at

jeg ikke kom ud i sådan et job

efter en måned. Jeg sku’ igennem

et par op- og nedture først

– og så var der jo alle de praktiske

problemer – økonomi,

bolig, osv. Jeg sku’ ha styr på

mit indre pindsvin, og det har

jeg fået. Jeg er pænere indeni

nu, piggene har lagt sig!

Om TEAmOrGANIsErING

”Jeg ved jo ikke, hvordan I

har organiseret jer, men det,

at man har én kontaktperson

i starten giver ro og tryghed.

At I så alle virker engagerede

og interesserede i den enkeltes

forhold giver en meget

ressourcestærk vejledning.

Det virker, som om I vælger

at bruge en bred vifte af jeres

ressourcer i projektet, og det

giver en mulighed for at give

folk det, de beder om.

Det er stærkt, at man, hvis ens

kontaktperson ikke lige er til

stede, kan få assistance af en

af de andre – her og nu. Det er

vigtigt, at man i starten har en

vejleder, der er ens egen, men

når man så har været her ”nogle

år”, ja så har man hånds- og

halsret over hele teamet – hæ!”

OPføLGNING OG

sAmArbEjdE mEd sysTEmET

”At tage et vikariat viste sig

at være et sandt mareridt af

papirarbejde, ventetid og økonomiske

bekymringer. Kontanthjælpen

bliver tilbageholdt

i det øjeblik, man starter i et

job – og frigives først, når der

foreligger lønsedler. Jeg ventede

12 dage på at ku’ betale

husleje og andre faste udgifter

– og det stressede mig og fik

mig næsten ned med flaget.

At det ikke gik værre end som

så skyldes, at jeg er så heldig

at have en meget kompetent

jobkonsulent, der samarbejder

med UNO om at få hele processen

til at glide hensigtsmæssigt.

Systemet lægger mange sten

på vejen retur til arbejdsmarkedet:

Opfølgningsbreve,

lønsedler, tilbageholdelse

af kontanthjælp. Læg dertil

kommunikationskulturen i

systemet, som er formynderisk,

nedladende, mistænksom …

Der kan ske ubodelig skade

på motivationen. Der er jo som

regel andre grunde end ledighed

til, at man er uden arbejde,

og selv kort ledighed slider på

økonomien, selvværdet, netværket

og garderoben.”

Om Nu - OG frEmTIdEN

”Jeg drømmer om at ku’ genoptage

min oprindelige plan A

evt. alternerende med underviserjobbet.

Jeg har gang i

mange ting: skriver for PROSA,

er ved at skrive en bog om

programmeringsteknikken

AJAX. Jeg drømmer da også

om at vende tilbage til programmeringen,

men først skal

jeg have varigheden helt ind

under huden og lande rigtigt i

arbejdslivet.

Tænk at kunne give gaver

igen, tænk at have tøj at vælge

mellem, når man kigger ind i

garderobeskabet – før var der

måske to par bukser, og valget

stod mellem dirty og dirty but

wearable!”

4


Projekt UNO

forladt mig– og at sige: Jeg har

forladt min depression. Det er

vigtigt, at fokus ikke kun har

været på at finde et job; et rent,

konstant fokus på ét punkt gør

at man overser meget og ikke

oplever alt det andet, der er i

spil i processen.

Jeg har ikke været her for

længe, men behageligt længe

– og så længe som det var

nødvendigt. Jeg har fået lige

den tid, der sku’ til for at få en

robust start på en ansættelse.”

Om PLAN A-c

”Jeg havde selektiv hørelse i

starten. Jeg havde en plan A,

en plan A og en plan A. Jeg

ville være programmør/webdesigner

– og intet andet. Godt, at

jeg ikke kom ud i sådan et job

efter en måned. Jeg sku’ igennem

et par op- og nedture først

– og så var der jo alle de praktiske

problemer – økonomi,

bolig, osv. Jeg sku’ ha styr på

mit indre pindsvin, og det har

jeg fået. Jeg er pænere indeni

nu, piggene har lagt sig!

Om TEAmOrGANIsErING

”Jeg ved jo ikke, hvordan I

har organiseret jer, men det,

at man har én kontaktperson

i starten giver ro og tryghed.

At I så alle virker engagerede

og interesserede i den enkeltes

forhold giver en meget

ressourcestærk vejledning.

Det virker, som om I vælger

at bruge en bred vifte af jeres

ressourcer i projektet, og det

giver en mulighed for at give

folk det, de beder om.

Det er stærkt, at man, hvis ens

kontaktperson ikke lige er til

stede, kan få assistance af en

af de andre – her og nu. Det er

vigtigt, at man i starten har en

vejleder, der er ens egen, men

når man så har været her ”nogle

år”, ja så har man hånds- og

halsret over hele teamet – hæ!”

OPføLGNING OG

sAmArbEjdE mEd sysTEmET

”At tage et vikariat viste sig

at være et sandt mareridt af

papirarbejde, ventetid og økonomiske

bekymringer. Kontanthjælpen

bliver tilbageholdt

i det øjeblik, man starter i et

job – og frigives først, når der

foreligger lønsedler. Jeg ventede

12 dage på at ku’ betale

husleje og andre faste udgifter

– og det stressede mig og fik

mig næsten ned med flaget.

At det ikke gik værre end som

så skyldes, at jeg er så heldig

at have en meget kompetent

jobkonsulent, der samarbejder

med UNO om at få hele processen

til at glide hensigtsmæssigt.

Systemet lægger mange sten

på vejen retur til arbejdsmarkedet:

Opfølgningsbreve,

lønsedler, tilbageholdelse

af kontanthjælp. Læg dertil

kommunikationskulturen i

systemet, som er formynderisk,

nedladende, mistænksom …

Der kan ske ubodelig skade

på motivationen. Der er jo som

regel andre grunde end ledighed

til, at man er uden arbejde,

og selv kort ledighed slider på

økonomien, selvværdet, netværket

og garderoben.”

Om Nu - OG frEmTIdEN

”Jeg drømmer om at ku’ genoptage

min oprindelige plan A

evt. alternerende med underviserjobbet.

Jeg har gang i

mange ting: skriver for PROSA,

er ved at skrive en bog om

programmeringsteknikken

AJAX. Jeg drømmer da også

om at vende tilbage til programmeringen,

men først skal

jeg have varigheden helt ind

under huden og lande rigtigt i

arbejdslivet.

Tænk at kunne give gaver

igen, tænk at have tøj at vælge

mellem, når man kigger ind i

garderobeskabet – før var der

måske to par bukser, og valget

stod mellem dirty og dirty but

wearable!”

4


Procesfaglig Enhed

Procesfaglig Enhed

Af Ellen Christensen, afdelingsleder

Kofoeds Skoles Rådgivningsafdeling

har i 2007 skiftet navn

til Procesfaglig Enhed. Samtidig

har vi fået nye medarbejdere

med andre kompetencer,

og vi har ændret opgavefordelingen

mellem værksteder og

socialrådgivere.

PrOcEsKONsuLENTEr

Målet for værkstedsreformen

er at lære af skolens vellykkede

EU projekter. Og erfaringer

med udslusningsresultater

og rekruttering af elever. Det

drejer sig dels om en anden

struktur, dels om nogle andre

metoder. Alle funktioner i forhold

til den enkelte elev skulle

nu samles i det enkelte værksted.

De funktioner, der tidligere

blev varetaget af socialrådgivere

og jobkonsulenter,

(rekruttering og indslusning af

elever, opfølgning på elevens

plan, samtaler, vurderinger og

rapporteringer til kommunale

sagsbehandlere, samt udslusning

til praktik, job, behandling

eller anden aktivering)

skal nu varetages af medarbejdere

i det enkelte værksted. To

tidligere EU projektmedarbejdere

blev flyttet til henholdsvis

Auto og transport og Miljø- og

Ejendom og som proceskonsulenter.

Desuden blev en

socialrådgiver overflyttet til

Håndværkerhuset Woody, og

fra UNO flyttes en proceskonsulent

til Grafisk Workshop.

Strukturen kræver yderligere,

at medarbejderne

fungerer som et tværfagligt

team, hvor den pædagogiske

kompetence er til stede hos

alle medarbejdere. Samtidig

kan håndværksmæssige og

procesfaglige kompetencer

være spidskompetencer hos

den enkelte. Der blev derfor

fra begyndelsen af februar

iværksat et teambuildingsforløb

for medarbejderne i de fire

nævnte værksteder.

NyE PædAGOGIsKE

mETOdEr

En anden vigtig del af værkstedsreformen

er at udvikle

værkstedernes pædagogiske

metoder. Atter var målet

at lære af EU projekternes

erfaring med fokus på udvikling

af elevernes personlige

og sociale kompetencer. ”Det

fælles tredje” vil stadig bestå

som bagvedliggende læringsfilosofi,

men målet er at tilføre

et nyt element i form af holdbaserede

pædagogiske udviklingsmetoder.

Til dette er der

blevet indrettet nogle såkaldte

multirum i de enkelte værksteder

med pc’ere.

IKKE bArE LIGE…

Værkstedsreformen er stadig i

opbyggelsesfasen. Den nødvendige

kompetenceudvikling

af medarbejderne har taget

og tager stadig tid. Proceskonsulenterne

har fra EU projekterne

været vant til mere

afgrænsede og mere arbejdsparate

målgrupper og har

derfor skullet tilegne sig stor

viden omkring socialfaglige

metoder. For eksempel arbejdet

med den Rammeaftale om

”aktivering af ikke arbejdsmarkedsparatekontanthjælpsmodtagere,”

som skolen har

indgået med Københavns kommune.

De har skullet oplæres

i afrapportering til kommunen

og i at foretage socialfaglige

vurderinger af eleverne. Skolens

socialrådgivere har stået

for oplæringen. Desuden har

proceskonsulenterne skullet

tilegne sig en basisviden om

det håndværksmæssige i det

pågældende værksted. De

varetager den daglige drift

som sektionsledere i to af

værkstederne. Der har været

nogen udskiftning blandt

værkstedsassistenterne, for de

har også skullet vænne sig til

en ny måde at arbejde på. Og

nogle er mere enige i reformen

og parate til omstillingen

end andre.

Ledelsesmæssigt er proceskonsulenterne

underlagt

en dobbelt struktur. På det

driftsmæssige og pædagogiske

optræningsarbejde er de

tilknyttet afdelingslederen for

PTF, og for det socialfaglige

arbejdsområde er de tilknyttet

Procesfaglig Enhed.

TrE sOcIALrådGIVErE

I Procesfaglig Enhed er der nu

tre socialrådgivere. De varetager

opgaver som værkstedssocialrådgivere

for de åbne

værksteder og for de optræningsværksteder,

der (endnu)

ikke har en proceskonsulent i

værkstedet. Socialrådgiverne

er skolens eksperter på social

lovgivning og aktiv beskæfti-

43


44

Procesfaglig Enhed

gelsespolitik og har en vigtig

funktion som sparringspartnere

for skolens øvrige medarbejdere.

Desuden yder de

faglig bistand til alle skolens

elever og sørger for indskrivning

og udskrivning af elever.

De støtter og bistår eleverne i

spørgsmål af bredere karakter,

hjælper med ansøgninger om

ydelser, informerer om rettigheder

og pligter.

Skolens psykologiske

konsulent, familierådgiver og

Retshjælp er også tilknyttet

Procesfaglig Enhed.

rEKruTTErING Af ELEVEr

Kofoeds Skole oplever i disse

år, at stadig større grupper

af kontanthjælpsmodtagere

bliver underlagt den statslige

beskæftigelsespolitik. Den

ledige kan ikke i så høj grad

som tidligere selv indskrive sig

som elev på skolen, derimod

kræver det ofte en aftale med

et Jobcenter. Skolen er især

på de deciderede arbejdsmarkedsrettede

forløb afhængige

af Jobcentrets kapacitet til

at henvise elever til os. Samt

naturligvis af Jobcentermedarbejdernes

kendskab til skolens

tilbud.

Kofoeds Skole har hos

Jobcentrene status som

”anden aktør” og leverer ydelser

til ikke-arbejdsmarkedsparatekontanthjælpsmodtagere

(matchgruppe 4 og 5) fra

Københavns kommune under

Rammeaftalen. Vi er p.t. i

konkurrence med andre aktører,

som alle tilbyder samme

type ydelser. Men Kofoeds

Skole har et godt aktiv i og

med vores værkstedsforløb

og vores muligheder for at

kombinere optræning her med

kurser i Undervisningsafdelingen.

OPTræNING

Mange ledige er ikke parate

til med det samme at komme

i virksomhedspraktik. Virksomhederne

er ikke gearet

til at tage sig af dem, og en

mentorordning er ikke nok.

Arbejdspladserne forventer, at

vi kan tilføre eleven sociale og

personlige kompetencer, f.eks.

mødestabilitet, samarbejdsevne

og personlig fremtræden.

Opgaven med at optræne

faglige kompetencer vil virksomhederne

derimod gerne

varetage helt eller delvist selv.

årETs GANG

Indslusning af nye elever har

gennem 2007 været præget

af, at de nye Jobcentre, der

sammenlægger den statslige

(tidl. Arbejdsformidlingen)

og den kommunale beskæftigelsesindsats

i et énstrenget

system, blev etableret fra .

januar 2007, og har haft visse

”fødselsveer.”

I maj fik vi henvist en gruppe

ledige til arbejdsprøvningsforløb.

Det var ledige, som

tidligere var blevet godkendt

til fleksjob, men det var ikke

lykkedes kommunen at anvise

dem et sådant. Nu skulle deres

sag vurderes igen, og vores

opgave blev at vurdere og rap-

portere om deres arbejdsevne,

så kommunen kunne afgøre

om fleksjob stadig var den

rigtige løsning.

I juni deltog rådgiverne i

henvisning af ledige til Kofoeds

Skole i forbindelse med

den kommunale indsats ”Ny

Chance,” rettet mod langvarigt

ledige kontanthjælpsmodtagere,

der ikke havde modtaget

noget aktiveringstilbud inden

for det sidste år. Henvisningerne

foregik i en samarbejde

med Københavns Jobcenter

Skelbækgade og fandt sted

i Jobcentret. Efterfølgende

gjorde vi en stor indsats for at

sikre, at de ledige begyndte i

forløb hos os.

Samlet set har der hele året

været ledig kapacitet i værkstederne,

og først ved 2007’s

slutning er belægningen ved

at være på niveau med tidligere

års. Manglen på elever har

heller ikke gjort indføringen

af nye metoder nemmere. Det

kan være svært at påbegynde

forløb med meget små hold.

Det er også en udfordring for

værkstedsreformen, at mange

elever er meget langt væk fra

arbejdsmarkedet. Mange har

brug for – i hvert fald i begyndelsen

–en mere individuelt

tilrettelagt indsats, hvor dét at

skulle være sammen med og

fungere sammen med andre i

et arbejds- og indlæringsfællesskab

kan være første skridt

på en til tider lang vej mod

afklaring af muligheder på

arbejdsmarkedet.


Projekt Jobgaranti

Projekt Jobgaranti

Af Trine Tange, Nanna Mølbak Hansen og Malene Aexandersson, projektmedarbejdere

Maj 2007 gik startskuddet for

Projekt Jobgaranti på Kofoeds

Skole. Projektet løber frem til

udgangen af april i 2008.

fOrmåL

Som følge af udviklingen

inden for det socialpolitiske

område gennem de seneste år

oplever Kofoeds Skole i dag en

hårdere kamp om ”kunderne”.

Elevtallet har været faldende

over en årrække. Skolen står

derfor over for et stigende krav

om at markedsføre sig selv

og dokumentere resultater i

forhold til elevernes arbejdsmarkedstilknytning.Problemstillingen

er, at Kofoeds Skole

forud for Projekt Jobgarantis

start ikke var tilstrækkeligt

rustet til disse ændrede forhold,

og det udmønter sig i et

konkret behov for optimering

af Kofoeds Skoles markedsføring

og jobgarantiordning.

Projekt Jobgarantis overordnede

formål er derfor gennem

markedsføring at synliggøre

Kofoeds Skole som et sted, der

gør en forskel for den enkelte

elev, og som fører eleverne

tilbage til arbejdsmarkedet

gennem en jobgarantiordning,

hvor dette overhovedet er

muligt.

Det overordnede formål

indeholder derfor to særskilte

fokusområder:

A. Markedsføring

B. Jobgarantiordning

INdsATs OG mETOdEr VEdr.

mArKEdsførING

I projektets opstart blev

erfaringerne fra analyser om

markedsføringsbehov opsamlet

gennem rapporter og

kontakt med skolens medarbejdere.

På den baggrund blev

en markedsføringskampagne

udviklet. Den løber over hele

projektperioden. Denne kampagne

er inddelt i fire hovedområder:Informationsmateriale

pressekontakt, annoncering

og arrangementer. De skal alle

bidrage til at tiltrække flere

elever til Kofoeds Skole, og at

udbrede kendskabet til Kofoeds

Skole. Inden for alle områderne

er der i 2007 iværksat

en række aktiviteter, som er

beskrevet i det følgende.

INfOrmATIONsmATErIALE

Sagsbehandlerne på job- og

socialcentre i København og

omegn er en vigtig kilde til

nye elever på Kofoeds Skole.

Ligeledes er tidligere indskrevne

elever også potentielle

elever. Vi har derfor udviklet

informationsmateriale, som

retter sig til begge målgrupper.

Vi har bl.a. udarbejdet

infoark om skolens værksteder,

projekter og undervisning

samt lavet en flyer om jobgarantiordningen.

Derudover har

vi ført direct marketing i form

af nyhedsmails og telefonopkald

til sagsbehandlerne. I

informationsmaterialet har vi

indarbejdet en ny designlinie,

som går igen i alle vores trykte

og digitale materialer.

PrEssEKONTAKT

Kontakt til pressen er dels vigtig

mhp. skolens image og dels

en måde at skabe opmærksomhed

på over for potentielle

elever. Derfor har vi løbende

skrevet pressemeddelelser

i forbindelse med events,

nyheder og succeshistorier på

Kofoeds Skole. Vi har primært

satset på lokalaviser, da en

stor gruppe (potentielle) elever

kommer fra lokalområdet.

Endvidere har nogle af skolens

medarbejdere modtaget pressetræning

med det specifikke

formål at sælge skolens jobgarantiordning

over for pressen.

Heri ligger der et stort potentiale

mhp. aktiv og løbende

kontakt til pressen.

ArrANGEmENTEr

Inden for events har vi både

været involveret i arrangementer

Kofoeds Skole og

i opsøgende markedsføring.

Vi har f.eks. deltaget med en

stand på en jobmesse for unge

mennesker på Amager, hvor

der var 900 besøgende. Ydermere

har vi koordineret en

socialfaglig konference med

temaet ”Fra misbruger til medarbejder”

for godt 200 samarbejdspartnere

og medarbejdere.

Derudover har vi afholdt

fire kvindefester på skolen for

godt 00 kvinder pr. gang. Vi

har også besøgt 7 jobcentre

i København og omegn for at

promovere skolen og vores

nye informationsmateriale,

ligesom vi har etableret og

koordineret et socialfagligt

45


46

Projekt Jobgaranti

korps blandt skolens medarbejdere,

som har specialiseret

sig i at sælge skolens tilbud til

samarbejdspartnere. Alle disse

events er blevet vurderet som

meget værdifulde for skolen

og en fortsættelse af lignende

arrangementer anbefales.

OGså På bussErNE

Annoncering er det sidste indsatsområde.

Vi har bl.a. haft

annoncer i fagblade i forbindelse

med skolens konference,

og vi har annonceret skolens

årlige julemarked i lokalaviserne

og på en plakat. I skrivende

stund er en større annoncekampagne

i det offentlige

rum planlagt, og de sidste

hænder er ved at blive lagt på

udformningen. Det omfatter

bl.a. streamers og skilte til 54

busser i Københavnsområdet,

annoncering i trafikaviser og

på jobsider på Internettet samt

banner på skolens facade.

Annonceringen henvender sig

dermed både lokalt og nationalt.

INdsATs OG mETOdEr I

jObGArANTIOrdNINGEN

I forbindelse med projektet

er jobgaranti lanceret som et

nyt redskab i Kofoeds Skoles

arbejde med eleverne. I praksis

fungerer jobgarantiordningen

som en del af Kofoeds

Skoles tilbud, primært i optræningsværkstederne

og projekterne,

men også i de åbne

værksteder og Undervisningsafdelingen.

Tilbuddet er en del af skolens

arbejdsmarkedsrettede forløb,

og hensigten er at synliggøre

målet med forløbet for eleven.

Desuden indebærer jobgarantien

en forpligtigelse for såvel

elev som medarbejder.

Jobgaranti er muligt pga.

den særdeles gode beskæftigelsessituation.

Det betyder,

at det er muligt for skolen at

hjælpe eleverne i job, når de

er parate til det. Vores indsats

sammen med eleverne

vil ofte fokusere på afklaring

af arbejdsevne, vejledning i

forhold til arbejdsmarkedets

krav og forventninger samt

træning af personlige, sociale

og faglige kompetencer.

Det centrale arbejdsredskab

for samarbejdet mellem

elev og medarbejder er

elevens handleplan. Når en

elev begynder på skolen, får

han/hun lagt en plan, der

beskriver formål og mål med

forløbet på skolen. Det handler

ikke altid om job. Ofte er målet

med planen at afklare elevens

kompetencer og erhvervsevne.

Mange har været uden

for arbejdsmarkedet i en lang

årrække eller har aldrig været

i arbejde. Det vil fremgå af

handleplanen, om eleven er

omfattet af jobgarantiordningen.

mødEsTAbILITET

En personlig kompetence som

mødestabilitet er afgørende

for arbejdsgiverne, ligesom en

acceptabel personlig fremtræden

og en hensigtsmæssig livsstil

også er det. Hertil kommer

samarbejdsevne og konflikthåndtering.

Disse kompetencer

har altid været centrale

i Kofoeds Skoles arbejde, og

jobgarantiordningen er derfor

en videreførelse af skolens

arbejde. Det nye er, at vi har

forpligtet os til at støtte eleven

i et forløb mod et meget konkret

mål, nemlig job.

hOLdbArE LøsNINGEr

Mange arbejder sammen

om jobgarantiordningen:

værkstedsmedarbejdere,

proceskonsulenter, socialrådgivere,

studievejledere, jobkonsulenter

og elever.

Arbejdet med et koncept

som jobgaranti kræver en vis

efteruddannelse af medarbejderne

med henblik på at styrke

vurderingen af, hvad der i

den enkelte elevs tilfælde vil

være en hensigtsmæssig plan.

I 2007 er denne proces igangsat.

Derudover har vi opbygget

et dokumentationssystem

for jobgarantiordningen. Det

er hensigten, at vi inden for

projektperioden opbygger

erfaringer for, hvilken effekt

en aftale om jobgaranti har for

den enkelte elevs motivation.

Kofoeds Skole sigter i dette

arbejde mod langtidsholdbare

løsninger, dvs. at eleverne er

i stand til at få fodfæste på

arbejdsmarkedet og fastholde

hel eller delvis selvforsørgelse.


Psykologisk konsulent

Psykologisk konsulent

Af Benedicte Schilling, psykologisk konsulent

Siden 997 har Kofoeds Skole

haft en psykolog ansat. Jeg

har konsultation på skolen 6

timer månedlig med åbningstid

hovedsagligt hver tirsdag.

Psykologen deler kontor

med advokaten og familierådgiveren.

Vi kan tilbyde

stabile og hyggelige rammer

for eleverne, når de møder til

samtalerne. Udgangspunktet

er, at Kofoeds Skole ikke

kunne eller skulle tilbyde

decideret psykologbehandling

til skolens elever. Dette ville

ikke passe i skolens øvrige

profil. Tilbuddet peger mod at

yde elever og ansatte rådgivning

og støtte til afklaring,

og at være behjælpelig med

videre henvisning til relevante

behandlingsmuligheder i det

etablerede behandlingssystem.

I det følgende beskrives den

måde, hvorpå ordningen gennem

2007 er blevet anvendt,

hvordan den har hjulpet og

hvilke problemstillinger, der

kendetegner elevgruppen,

som har benyttet den.

rådGIVNINGsTILbud

Ordningen med psykolog på

Kofoeds Skole har ved udgangen

af 2007 eksisteret i år.

Den er synlig og kendt af hele

skolen som et tilbud. Det har

stor betydning for eleverne,

at psykologen har fuld tavshedspligt

og har en lidt perifer

tilknytning i hverdagen.

Ordningen fungerer som et

rådgivningstilbud med hensyn

til at få hjælp til at komme

videre i behandlingssystemet

og ikke som egentligt psykologisk

behandlingstilbud. En

mindre del af de elever, der

bruger ordningen lever af

førtidspension. De kan ikke få

noget behandlingstilbud i det

etablerede system f.eks. via

deres Socialcentre. Endelig

er mange elever i kortere tid

på skolen, hvilket indebærer

behov for hurtigere afklaring

og plan for løsning af psykiske

vanskeligheder, som indebærer

oplevelsen af nedsat

erhvervskompetence.

Tid er blevet en vigtig faktor

gennem dette år: Der skal nås

meget på mindre tid og eleverne

mærker dette pres på

dem alle vegne fra. For nogle

forsøger jeg ekstern henvisning,

og jeg møder en positiv

tendens til, at eleverne får

alternative behandlingstilbud

især fra arbejdsmarkeds-afsnit

og Jobcentre som led i en plan

om hurtigt at komme i selvforsørgelse.

Kofoeds skoles

psykologordning er for mange

elever dog stadig den eneste

mulighed for at få psykologisk

kvalificeret hjælp til at komme

videre i deres liv.

sTATIsTIK mEd

KOmmENTArEr

I 2007 har der været 44 konsultationer

fordelt på 30 elever

og 7 ansatte. Desuden har

psykologen siden 999 opretholdt

traditionen med møder

med socialrådgiverne og holdt

supervisioner med teams.

Det har været utrolig givende

for os alle. De elever, jeg har

betjent, repræsenterer følgende

afdelinger på skolen:

4 elever (46%) fra Undervisningsafdelingen.

6 elever

(53%) fra værkstederne/aktivering.

elev (3%) fra skolens projekter.

Skolens Boafdelinger henviser

kun sporadisk elever til

psykologisk konsulent, og projekterne

har heller ikke sendt

elever i 2007. Det er tydeligt,

at graden af kendskab til psykologordningen

medfører øget

henvisning af elever.

I 2007 har tendensen været

et langsommere flow af elever.

30 elever har således anvendt

ordningen gennemsnitligt 3,4

gange. Dette dækker over, at

en gruppe på 9 elever i konsultationen

(omkring 30%) har

været yderst vanskelige at få

videre i systemet uden for skolen

til relevante behandlingsmuligheder

eller anden form

for afklaring via Jobcentre,

socialcentrene m.v.

Min fornemmelse fra de

seneste år er stadig, at det på

trods af et meget tæt, effektivt

og struktureret samarbejde

er blevet vanskeligere at få eleverne

videre til andet relevant

hjælpetilbud via deres kommune.

Den tendens fortsætter og

synes lettere forværret i 2007.

Det betyder, at elever med

meget alvorlige problemstillinger

”hænger fast i venteposition.”

Det er desværre endnu

ikke blevet nemmere med den

47


48

Psykologisk konsulent

nye Jobcenterstruktur, der

trådte i kraft i sommeren 2006.

VENTETId

Særligt synligt er det blevet

ved, at ventetiden for psykologisk

konsulent i år eksploderede,

således at der reelt

måtte lukkes for tilgang af

nye elever i et par måneder i

foråret og igen et par måneder

i efteråret. Ventetiden var

på dette tidspunkt oppe over

tre måneder. Min kollega,

familiepsykologen Charlotte

Clemmensen, har i årets løb

taget imod mange nye henvendelser

og således været en

uvurderlig støtte, så eleverne

har kunnet komme til samtale

der i stedet for hos mig. En del

første-gangs elever bestilte før

dette tid til samtale, men p.g.a.

ventetiden endte de med at

finde andre muligheder eller

glemte deres tid – det kan

være meget svært når man

skal huske en tid to-tre måneder

frem i tiden. I år bestilte

3 elever således tid uden at

de siden hen dukkede op hos

psykologisk konsulent.

fOrEbyGGELsE

Der har i 2007 også været

behov for 7 konsultationer

med skolens lærere/socialrådgivere

for supervision i konkrete

elevproblematikker eller for

en mere personlig-professionel

samtale om generel metode,

almene problemstillinger som

presser sig på i hverdagen ude

i huset samt anden ”forebyggende”

og ”kvalificerende”

anvendelse af psykologens

tilgang og tilstedeværelse.

I årets løb har jeg anvendt

mere tid end før på at coache

samlede teams bl.a. fra Team

Rent & Pænt m.h.p. elevsituation

og teamorganisation.

Dette for at samle ressourcerne

og arbejde mere gruppeorienteret,

hvilket var et mål,

jeg satte mig for 2007. Der har

været 9 af den slags møder.

Skolens psykologordning

er blevet kendt og populær,

men vi har næsten undgået at

modtage henvisninger udefra,

hvor eleven ikke er indskrevet

som elev på skolen. Informationsvirksomheden

ud af huset

til samarbejdspartnere m.v.

har vist sig at have den effekt,

som vi håbede.

PrObLEmsTILLINGEr

Overordnet tegner billedet sig

af en gruppe elever, som er

middelsvært belastet, gennemsnitligt

med 6, psyko-sociale

vanskeligheder. Der er tale om

en lille stigning i problemfelter.

Problemerne kan ses som

psyko-sociale symptomer på

en belastet livssituation, der

for manges vedkommende er

begyndt allerede i deres barneår.

3 ud af 30 elever (43%)

har været udsat for en eller

flere former for omsorgssvigt,

herunder 3 elever ( 0%), der

har overlevet en barndom præget

af forældrenes “tørre tæsk”

som primært opdragelsesmiddel,

mens 4 elever ( 3%) har

berettet om seksuelle overgreb

i eller udenfor familien, hvilket

svarer til, hvad vi har set de

øvrige år. Opvæksten har for

alle disse elever medført, at

de i dag kæmper med mange

psykiske, følelsesmæssige og

identitetsmæssige problemer:

Lav selvværdsfølelse, manglende

selvtillid og selvrespekt,

identitetsproblemer, kriser i

forbindelse med udvikling og

forandring hos sig selv eller i

omgivelserne, følelsesmæssige

og kontaktmæssige problemer,

svært ved at forholde sig som

aktør til sin egen livssituation,

herunder svært ved at fastholde

positive udviklingsplaner

for sig selv, koncentrations- og

indlæringsproblemer.

Mere end halvdelen af alle

elever, nemlig 6 ud af 30

(53%), bakser med alvorlige

familieproblemer og knas

i de nære, følelsesmæssigt

betydningsfulde forhold. For

3 elever (43%) indebærer

forholdene store problemer i

forholdet til egne (mindreårige

eller nu voksne) børn. Ligesom

tendensen har været de seneste

fire år, har der gennem år

2007 været et markant antal

henvendelser fra elever med

egentlige psykiatriske problemstillinger,

der plager dem

og forstyrrer deres koncentration

og overskud til undervisningen

på skolen, nemlig hele

7 ud af 30 elever svarende til

56%.

Der har i år været en lille

stigning i antal elever, der

har henvendt sig med selvmordstanker

nemlig to elever

(svarende til 6%). Dette tal er


Psykologisk konsulent

faldet fra de senere år og kan

tyde på, at flere elever er i

medicinsk behandling og har

fået tilbudt hjælp i det psykiatriske

system, som de ikke har

fået tidligere. Især gruppen

af elever med almene udviklingsforstyrrelser

og generelle

indlæringsvanskeligheder

(sen udvikling) fylder i hverdagen.

Kofoeds Skole har dermed

bevist, at man også i visse

tilfælde kan tage udfordringen

op og tilbyde en hverdag med

aktivitet, menneskelig omsorg

og samvær samt arbejdstræning

til mennesker, som der

ikke er plads til at hjælpe

de fleste andre steder. Stor

respekt for alle, som har medvirket

hertil – herunder elever,

som hver på deres måde har

skabt hygge, omsorg og givet

plads til de andre elever, som

havde endnu mere behov

for tålmodighed og lærernes

opmærksomhed end de selv.

Et dejligt eksempel på, hvordan

vi ved fælles indsats kan

opnå vigtige menneskelige og

kompetencestyrkende resultater.

symPTOmEr

Problemerne gør det vanskeligt

for langt størstedelen af

eleverne at finde ud af almindelige,

sociale samspilsformer.

Samlet må jeg også i år fremhæve,

at eleverne har præsenteret

problemstillinger, der har

en klar livskvalitetsforringende

konsekvens. I 2007 har 5

ud af 30 elever (50%) opsøgt

psykologen p.g.a. massiv

følelse af ensomhed og social

isolation i hverdagen. Ensomhed

og isolation er noget

mange flere elever kender

til som livsødelæggere, men

eleverne bruger Kofoeds Skole

som et aktivt sted at bekæmpe

en ellers truende ensomhed

på. De oplever, at ensomheden

forsvinder her.

Det er måske ikke så overraskende,

når man sammenstiller

tallene med, hvordan

56% af eleverne i år har præsenteret

egentlige psykiatriske

problemstillinger, hvor en stor

del modtager pension/venter

på afklaring m.h.p. at opnå

førtidspension, men også, at

en stor del af eleverne er ”dobbelt-udstødt”

fra samfundet:

Foruden den udstødningsmekanisme,

der ofte træder

i kraft, når mennesker rammes

af psykiske sygdomme,

så har en stigende gruppe af

eleverne samtidig en fysisk/

somatisk nedslidning/lidelse,

nemlig otte elever svarende til

26%

0 elever (33%) befinder sig

primært i en marginaliseret

position fra arbejdsmarkedet

på grund af somatisk/organiske

lidelser kombineret med

psyko-sociale problemstillinger.

Dette indebærer for de

fleste en begrænsning ikke

alene i erhvervsevnen, men

også i overskuddet til at opretholde

eller skabe et socialt

liv uden for egen bolig. Den

samfundsmæssige tendens,

hvor mennesker med kombi-

nerede somatiske og psykiskpsykiatriskeproblemstillinger

sendes i aktivering eller

arbejdsprøvningsforløb m.v.

Kofoeds Skole, synes at slå

stabilt igennem de seneste år

i henvendelserne til skolens

psykolog, hvor eleverne typisk

beskriver de vanskeligheder,

som det indebærer for dem at

skulle passe en hverdag med

faste mødetider, forholden

sig til sociale sammenhænge

(andre elever/lærere), skulle

leve op til krav fra andre m.v.

og som typisk indebærer nye

kriser, stresssymptomer og

oftest også vanskeligheder i

elevens private familieliv/parforhold

m.v.

Eleverne har efter mange år

på passiv forsørgelse naturligt

ikke udviklet en identitet som

”aktive på arbejdsmarkedet”

i hverdagen, men har oftest i

op til 5-20 år ”fået lov at passe

sig selv,” inden de (typisk i

45-55 års alderen) oplever, at

deres sag ”pludseligt” er hevet

frem fra en skuffe i socialforvaltningen

– og så skal de bare

”i gang med noget.” Eleverne

tror grundlæggende ikke på,

at nogen ”kan bruge” dem på

arbejdsmarkedet og forstår

dermed ikke, hvad al den

aktivitet pludseligt ”skal til

for.” Mange ønsker grundlæggende

bare at få lov til at være

i fred.

TENdENsEr

Ser jeg nærmere på tallene og

de historier, som eleverne har

fortalt mig i 2007, viser det sig

49


50

Psykologisk konsulent

også, at eleverne igen i år har

valgt det perspektiv, at de selv

vurderer deres opvækstvilkår

som lidt mindre belastede og

mindre som kilden til problemerne

end tidligere. Ja, ofte

fremstår ”den trygge familie,”

som den kerne de trods alt

har, og som er ”uforanderlig”

i en verden af omstillingskrav

og forventninger, som de ikke

af vane kan honorere. Den

enkelte påtager sig selv alene

ansvaret for deres livssituation.

Dette er en tendens, vi har

set generelt siden årtusindskiftet,

hvor det er blevet

”moderne” at mene, at enhver

er sin egen lykkes (eller ulykkes)

smed. Man er sig selv

nok, og ser sig ikke som del

af et liv eller livsforløb skabt i

fællesskab med andre mennesker.

Det er blevet moderne at

”optræde lykkelig og positiv”

og er blevet sværere at udtrykke,

vinde gehør eller blive

bemærket for sin ensomhed,

angst, afmagt og sorg.

Årets fokusfelter har atter

været præget af, at vi lever

i en tid, hvor mobile sociale

kompetencer og evnen til at

kunne omstille sig og kunne

zappe sig navigerende frem

i en bevægelig verden er i

fokus. Vi skal kunne mestre,

at mening med livet, sociale

relationer, med beslutninger,

med planer o.s.v. kommer og

går, og at der ingen større,

længevarende mening eller

kontinuitet er med noget. En

realitet, hvor vi ikke kan holde

os til noget, blive trygge og

bekendte med noget, blive

vante med noget, fordi alt hele

tiden forandres.

Mange elever (og i øvrigt

ansatte på skolen) oplever

netop dette som et stort pres

i dagligdagen. De har brug

for gentagelsen, rutinen, det

faste tilhørsforhold i tilværelsen.

Det får de på skolen i

hverdagen. Eleverne har det

meget svært med tidens ydre

og flertydige forventninger

fra ”det store system,” d.v.s.

samfundet. De synes, at det

er blevet vanskeligere at opnå

og vedligeholde en kontakt

med andre mennesker (”dem”

i systemet), som de er afhængige

af og som kender og forstår

dem for at kunne række dem

en hjælpende hånd.

Eleverne har i år også udvist

meget stor tålmodighed.

Ventetid er blevet en tilstand,

en kompetence, et forhold,

som skal mestres, som de nu

reflekterer over: Ventetiden

og mig. Hvordan udholder jeg

ventetid på afklaring af min

sag? Hvilke kompetencer kan

jeg benytte mig af, så jeg ikke

bliver mere deprimeret og

giver op i ventetiden, som ikke

synes at have nogen ende?,

spørger de. Nogle elever har

ventet på afklaring af deres

sager i måneder og for en stor

dels vedkommende i flere år:

Selvstændig forsørgelse og

fast arbejde eller førtidspension?

Aktivering? Skånejob?

Hvad med enkeltydelser som

f.eks. psykologbehandling?

Tandlægehjælp? Hjælp til mit

barn?

Vi mennesker er dygtige til

at tilpasse os og forandre os

med vores livsvilkår; meget

dygtige faktisk. Vi kan udfolde

stor evne til tålmodighed, når

det virkelig gælder, og kan

udfolde fine og helt ukendte

ressourcer, som vi ikke vidste,

at vi havde, til at klare ventetiden.

Eleverne har i årets løb

lært sig at positionere sig til

ventetid.

OVErGANGE

Året har budt på udfordringer

for eleverne, hvor den nye

Jobcenter-struktur for alvor

har vist sig ved andre indsatser

over for eleverne. Eleverne

har lært, hvor de hører til, og

er bevidste om, at der bliver

stillet krav til dem på en ny

måde end tidligere. Nogle elever

føler, at tiden pludselig er

blevet knap, at alting pludselig

skal gå meget hurtigt, mens

andre har oplevet, at tiden er

gået helt i stå. Den er blevet

en del af hverdagens virkelighed,

som eleverne mentalt,

følelsesmæssigt og alment

psykologisk skal udfolde sig i

samspil med.

Der er ingen tvivl om, at den

liberale tendens i det politiske

liv har og får afgørende sociale

konsekvenser for eleverne,

som ikke synes, at de bliver

”mødt” m.h.t. deres særlige

problemer og livsvilkår eller

taget alvorlig af de politiske

beslutningstagere. De oplever,

at de må klare sig selv på bed


Psykologisk konsulent

ste vis. Året har været kendetegnet

ved, at eleverne gør en

ihærdig indsats for at tænke

over og finde frem til, hvilke

ressourcer de har, som gør, at

de kan fungere på arbejdsmarkedet.

Ellers venter en meget

skidt fremtid, som for nogle

elever betyder egentlig økonomisk

fattigdom. Derfor gør

de alt for at prøve at tilpasse

sig krav og forventninger i

den arbejdsmarkeds-politiske

virkelighed, men det slider på

det almene overskud både psykisk

og fysisk. Mange elever

har også i år haft svært ved at

se en vej frem for deres fortsatte

liv. De tør ikke tænke på

fremtiden, tør ikke have håb

for sig selv og deres nærmeste.

Det er overgangen – fra det

kendte til det ukendte – der

klart er den vanskeligste fase.

førTIdsPENsIONIsTEr

En del elever lever af førtidspension

og er udstødte på alle

niveauer fra samfundet. Ingen

regner med dem, ingen forventer

noget af dem (med følgende

eskalerende dårligt selvværd,

selvtillid, selvrespekt og

depressioner) og ingen ønsker

at investere energi og kræfter

i dem. Disse elever er dobbelt

ramt, fordi de fundamentalt

har størst behov for intensiv

behandling, for en dels vedkommende

bl.a. langvarig

psyko-social støtte, men i og

med deres status som pensionister,

afvises de ikke alene i

Socialcentrene, men også hyp-

pigt i Distriktspsykiatrien og i

andre behandlingsregi.

LIVsPrObLEmEr

Eleverne håndterer den store

belastningsgrad overvejende

uden at forfalde til misbrug

af alkohol eller stoffer. Dog

har 5 af eleverne ( 6%) været

præget af alkoholmisbrug,

mens 6 elever (20%) har haft

problemer med et dagligt

hashforbrug. Der er tale om en

tendens gennem de seneste

par år til stigning i elever med

et vedvarende hashmisbrug,

hvilket er værd at bemærke.

Andre selvdestruktive reaktionsformer

findes også, hvor

2 elever (6%) har forsøgt eller

alvorligt påtænker at begå

selvmord. Omkring 26 lider

af vedvarende opgivenhed/

depressioner, mens kun 3%

har alvorlige spiseproblemer.

Der er tale om et vedvarende

fald fra niveauet fra tidligere

år. 3 elever (43%) kæmper

med omfattende koncentrations-

og indlæringsproblemer,

hvilket er et lille fald fra de

seneste år. Dette er et vigtigt

tal, idet disse symptomer har

betydning for deres evne til

at gennemføre de daglige

(indlærings- undervisnings- og

arbejds)krav på skolen, fordi

tankerne (for 56% af eleverne)

er mere optaget af livsproblemer

end af dét, de skal

forandre i eget liv. Der er her

tale om en bemærkelsesværdig

stor gruppe for femte år i

træk, som til dels kan forklare,

hvorfor lærerne i år har søgt

megen hjælp hos psykologen.

hVILKEN hjæLP Er GIVET?

Det er min opfattelse, at eleverne

også i 2007 har anvendt

ordningen for at få aflastning,

inspiration og værktøjer i en

situation, hvor de personlige

og sociale problemer er blevet

for forstyrrende for det daglige

liv, herunder, i et stigende

antal tilfælde, forstyrrende for

deres aktiviteter ved skolen.

En stadigt mindre del af eleverne

har ikke søgt hjælp og

er ej heller i behandling andre

steder for deres symptomer,

når de kommer hos mig. Mange

er nu i kontakt andre steder

i systemet på en eller anden

måde, hvilket er positivt. Den

gruppe elever, som ikke får

hjælp andre steder udtrykker,

at det er muligheden for at

kunne få hjælp på den skole,

hvor de føler sig godt tilpas,

respektfuldt behandlet og forstået

i hverdagen, der betyder,

at de tør tage imod den. Og at

jeg har tavshedspligt og ikke

er en del af “lærergruppen”.

Mange elever er henvist fra

den socialrådgiver, som de er

tilknyttet som elever, men en

stigende gruppe angiver også,

at det var deres lærer eller

andre elever, som anbefalede

dem at tage kontakt. Det er en

fin udvikling, fordi det fortæller

historien om, at eleverne

har tillid til og god kontakt til

de lærere, som de har i hverdagen.

5


52

Psykologisk konsulent

Der gøres et kæmpestort

stykke dagligt arbejde fra

lærernes side for at støtte op

om elevernes ”psykiske liv.”

Uden den daglige ekstraindsats

ville elevernes situation

formentlig blive endnu mere

anspændt, end den fremstår

nu. Det har især været svært

at få elever videre til psykiatrisk

behandling og afklaret

i forhold til arbejdsmarkedet

(nogle elever har nu ventet på

afgørelse i førtidspensioner i

både 2 og 3 år). Og det er belastende

at gå og vente i uvished

måned efter måned. Mange

elever som er forsøgt sendt i

psykiatrisk behandling i årets

løb er blevet afvist herfra.

Samme tendens gælder, når

eleverne har søgt psykologbevilling

i Socialcentrene, hvor

langt de fleste bliver afvist.

Psykiatri og socialvæsen har

tendens til at ”returnere”

elever frem og tilbage mellem

sig i et langvarigt pendulmønster

(”det er ikke vores opgave

– det er de andre, der skal tage

sig af dig” - begrundelser) som

indebærer, at eleverne aldrig

inviteres indenfor til behandling

nogle steder. Eleverne

betaler en høj pris for denne

system-situation, som de ingen

indflydelse har på.

Også i 2007 har praktiserende

læger ydet en særlig

stor indsats for at forsøge at

afklare og hjælpe elevernes

videre i arbejds- og behandlingssystemet.

Givet elevernes

problemstillinger har fokus for

den psykologiske konsulent

i 2007 ikke alene været en

socialpsykologisk indfaldsvinkel,

men også en klinisk

psykologisk. Fokus har været

at give eleverne værktøjer

til at håndtere forstyrrende

tanker og følelser mens de

venter eller som forberedelse

til, at de er på vej tilbage til

arbejdsmarkedet. Desuden har

fokus været at tage fat om og

opmuntre elevernes evne og

tillid til at magte at begå sig

i sociale samspil og sammenhænge,

herunder at kunne

fungere hensigtsmæssigt i en

social gruppe som f.eks. på et

undervisningshold eller i en

arbejdssituation.

Metoden er typisk meget

konkret, praktisk og handleorienteret,

skabt i samspil med

den enkelte elev.

Den primære årsag til, at

lærere og socialrådgivere har

henvist elever til psykolog er

en bekymring og omsorg for

elevens problemer med at

begå sig i de sociale sammenhænge

og sociale krav-situationer,

som findes i hverdagens

rutine på skolen, og som bliver

et problem for elevens tilbagevenden

til arbejdsmarkedet.

Endelig er der vanskeligheder

med indlæring og generelt

manglende fremskridt i forhold

til handleplaner, som

medfører henvisning til psykologisk

konsulent. Desuden

er den anden hovedårsag,

at de er så tyngede af psykiske/psykiatriske

problemer

og symptomer, at der måtte

suppleres med et psykologisk

perspektiv/indfaldsvinkel for

at komme videre med igangværende

forløb på skolen og

videre erhvervsplacering. Ofte

har socialrådgiverne sammen

med eleven først forsøgt at

løse problemerne selv og har

efterfølgende anvendt megen

tid på at motivere eleven til

ttage imod tilbud om samtale

hos psykologisk konsulent.

dE ANsATTEs bruG Af

PsyKOLOGEN

De ansatte ved skolen har i

dette år anvendt ordningen

intensivt. Psykologen har i år

deltaget i fire arrangementer

af forskellig kollegial/tværfaglig

art. Undervisning eller

metodeudvikling har oftest

været i fokus. Desuden er

gennemført 27 sessioner med

supervision af en eller flere

medarbejdere.


Forældrerådgivningen

Forældrerådgivningen

Af Charlotte Clemmensen, konsulent cand.pæd.psyk., socialpædagog

Siden 2005 har Kofoed Skoles

psykologiske rådgivning også

omfattet en særlig familierådgivning,

som jeg forestår.

Vi to psykologer har til huse

i samme lokale som advokatkonsulenten.

Familierådgivningen har

åbent onsdage 9- 2. Eleverne

bestiller tid i skolens reception

eller ved personlig kontakt.

Der har i nødsfald i enkelte

tilfælde været rådgivning ud

over åbningstid.

måLGruPPE

Målgruppen er de af skolens

elever, der har børn, som de

oplever problemer med, eller

hvis de har et uafklaret, uforløst

forhold omkring omsorgssvigt,

skyldsfølelser og manglende

evner og formåen til

at påtage sig forældrerollen.

For elevforældre med anden

etnisk baggrund kan kulturforskelle

give anledning til familieproblemer.

I målgruppen

kan ligeledes være elever, der

bor i parforhold uden børn,

som gerne vil drøfte deres

samlivsproblemer med familierådgiveren.

OPGAVErNE

Familierådgiverens opgave er

at kortlægge og problemformulere

på en sådan måde at

elevforældrene opnår større

klarhed over, hvordan de bedst

hjælper sig selv og deres børn

i en positiv udvikling som

familie.

Ved svære og komplekse

problemstillinger, hvor et

længerevarende terapeutisk

forløb skønnes nødvendigt,

er I min opgave at henvise til

relevante behandlingsmuligheder

i det etablerede system

uden for skolen.

sVær OPVæKsT

Overordnet tegner der sig

et billede af de, som søger

familierådgivningen, som en

gruppe, der er belastet på

flere områder, og som selv har

haft en svær opvækst.

I 2007 har der været flere

elever med psykiatriske diagnoser,

og elever hvis partner

har en psykiatrisk diagnose,

hvilket giver vanskeligheder

og store belastninger for deres

børn. Mange elever står meget

alene i dagligdagen, og er

alene om at klare de opdragelses-

og omsorgsmæssige

opgaver.

Mange har desuden ingen

kontakt, eller et belastet

forhold, til deres øvrige familie.

Forholdet er ofte præget

af alvorlige problemer, som

medvirker til at skabe problemer

i forholdet til deres egne

børn. Nogle elever beskriver

oplevelser fra egen barndom,

indeholdende seksuelle

overgreb, vold i familien og

omsorgssvigt på anden vis.

Der er også forældre, hvis

børn er anbragt uden for

hjemmet. De søger hjælp til at

forholde sig til denne situation.

Ud over at kæmpe med

forældrerollen, kæmper de

også selv med psykologiske,

følelsesmæssige og identitets-

mæssige problemer i deres liv

og hverdag.

sAmArbEjdE

Jeg har ydet jeg-støttende samtaler

til forældre, overvåget

samvær med anbragte børn og

i forbindelse med samarbejde

med daginstitution, skole,

socialpædagogiske behandlingssteder

og børnepsykiatrien.

Elev forældrene nærer et

stort ønske om, at samarbejdet

omkring deres barn skal være

godt.

De ønsker råd om, hvordan

de kan få sagt eller spurgt

til de ting, de er optaget af i

forhold til barnets hverdag i

institutionerne. Rådgivningen

har vist sig at have positiv

indflydelse på, hvordan eleven

har kunnet kommunikere med

daginstitutioner, skole, fritidshjem

og plejeforældre om

deres barn. Mange fortæller,

hvordan det efter vores samtaler

er lykkedes at få en god

snak med enten lærere eller

pædagoger.

øNsKE Om fOrANdrINGEr

Der er fokus på, hvordan

eleverne føler og klarer forældreskabet,

hvordan de forholder

sig til deres børn, hvordan

deres tilstand og handlemåder

påvirker forholdet til børnene,

partneren og den nærmeste

familie og andre forhold, der

har betydning for eleverne.

Disse elevforældre har et

ønske om at skabe forandring

i deres situation, men de føler

53


54

Forældrerådgivningen

sig ofte magtesløse over for,

hvordan det er muligt for dem.

mErE OPmærKsOmmE På

rEssOurcEr

I rådgivningen har jeg haft

mulighed for at tage større

børn med til samtalerne, hvis

eleven har skønnet, at dette

kunne være en hjælp. I de

allerfleste tilfælde har eleverne

dog valgt at komme

uden børn i rådgivningen, og

er gået herfra med ”redskaber,”

som de har kunnet bruge

efterfølgende.

Det står helt klart, at hvis

man griber positivt ind på ét

niveau påvirker det de andre

niveauer for eleven. Både i

forældre-barn forholdet og

forholdet til familien i øvrigt.

Indsatsen på dette område

forplanter sig videre i elevens

øvrige sfærer. Det er mit klare

indtryk, at forældrene har

gavn af rådgivningen, og at de

som forældre er blevet mere

opmærksomme på egne ressourcer

og kompetencer.

rEsuLTATEr

Der har været ydet rådgivning

til samtlige grupper inden for

målgruppen. Elevernes børn

har været fra fem år til voksne

børn med egne børn.

Derudover har jeg haft børnesamtaler

med enkelte børn,

og enkelte parsamtaler med

forældre.

Jeg har desuden superviseret

enkelte af skolens øvrige

personale.

Der har været åbent for rådgivning

46 gange i 2007.

Der har været bestilt ca. 30

samtaler i rådgivningen fordelt

over ca. 70 elever. Samtaleforløbene

fordeler sig fra en til et

forløb på op til seks samtaler.

Jeg har informeret værksteder

og projekter om familierådgivningen.

Min opfattelse er, at mange

elever har svært ved at turde

henvende sig i familierådgivningen

p.g.a. dårlige

erfaringer med ”systemet.”

Forældrene har en bekymring

for, hvilke konsekvenser det

kan have at fortælle om sine

vanskeligheder med børn;

altså angst for at de skal blive

fjernet.

Elevforældrene er lettede

over at erfare, at de ikke skal

omkring sagsbehandler i

kommunen for at benytte sig

af tilbuddet, ligesom det har

betydning for dem, at psykologen

har tavshedspligt, med

mindre der aftales andet.


Advokatvagten

Advokatvagten

Af Susanne Borch, advokat

I 2007 har Advokatvagten haft

åbent 45 gange om torsdagen

fra kl. 9- . Som en forsøgsordning

har vi åbnet tidligere på

dagen end før, og det har vist

sig at være meget populært.

Samtidig har vi besluttet,

at hastesager kan ekspederes

indimellem de tidsbestillinger,

der er, og også denne ordning

har medvirket til et stadigt

stigende antal rådssøgende.

Advokatvagten var lukket

fire gange i juli, på helligdage

og skolens øvrige lukkedage.

De gange der i øvrigt har

været lukket en torsdag, har

der i ugerne omkring været

udvidet åbningstid, så der

ikke opstår problemer for de

enkelte, som har behov for

råd.

Der har været mellem 2

og 6 konsultationer pr. gang.

Heraf har ca. halvdelen været

elever på skolen eller tilknyttet

skolen på anden vis. De rådssøgende

kommer ofte igen én

eller flere gange både i samme

sag og i nye sager, der opstår. I

gennemsnit er der pr. gang entre

”gengangere” i sager, der

behandles gennem et forløb.

55


Advokatvagten

Advokatvagten

Af Susanne Borch, advokat

I 2007 har Advokatvagten haft

åbent 45 gange om torsdagen

fra kl. 9- . Som en forsøgsordning

har vi åbnet tidligere på

dagen end før, og det har vist

sig at være meget populært.

Samtidig har vi besluttet,

at hastesager kan ekspederes

indimellem de tidsbestillinger,

der er, og også denne ordning

har medvirket til et stadigt

stigende antal rådssøgende.

Advokatvagten var lukket

fire gange i juli, på helligdage

og skolens øvrige lukkedage.

De gange der i øvrigt har

været lukket en torsdag, har

der i ugerne omkring været

udvidet åbningstid, så der

ikke opstår problemer for de

enkelte, som har behov for

råd.

Der har været mellem 2

og 6 konsultationer pr. gang.

Heraf har ca. halvdelen været

elever på skolen eller tilknyttet

skolen på anden vis. De rådssøgende

kommer ofte igen én

eller flere gange både i samme

sag og i nye sager, der opstår. I

gennemsnit er der pr. gang entre

”gengangere” i sager, der

behandles gennem et forløb.

55


Praktisk Teknisk Forvaltning

Værstedsfornyelse i

Praktisk Teknisk Forvaltning

Af Hans V. Jensen, afdelingsleder

2007 har stået i fornyelsens

tegn for optræningsværkstederne

under Praktisk Teknisk

Forvaltning (PTF) og værkstederne

Café Himmelblå, Miljø

og Ejendom, Håndværkerhuset

Woody, Auto-Transport og

Grafisk Workshop.

Den gode beskæftigelsessituation

på det danske

arbejdsmarked har givet nye

udfordringer til skolens optræningsværksteder.

Det blev i

slutningen af 2006 besluttet, at

en del af skolens optræningsværksteder,

Grafisk Workshop,

Auto-Transport, Miljø og

Ejendom og Håndværkerhuset

Woody, skulle undergå en

større strukturel og metodemæssig

tilpasning til de behov,

vi ser hos den nuværende

målgruppe.

Værkstederne har tidligere

været meget fokuserede

på især faglige opgaver og

arbejdspladstræning, men den

gode beskæftigelsessituation

har givet arbejde til de elever,

hvor sociale kompetencer

/adfærd kan rummes inden

for en normal standardarbejdsplads.

Værkstederne har derfor

måttet omstille sig til en langt

bredere og dårligere fungerende

målgruppe, hvor systematisk

afklaring af arbejdsevne

og arbejdsparathed er nødvendig,

og hvor realistiske handleplaner

må udarbejdes.

Til at styrke disse områder

og imødekomme efterspørgslen,

som passer ind på

arbejdsmarkedet i dag, har

værkstederne fået nye medarbejdere,

som kan indgå i

mere tværfaglige hold. Nogle

af disse var tidligere ansat i

EU-støttede projekter på skolen.

De har stor erfaring med

processtøtte til elever i den

mere personlige afklaring og

udvikling af kompetencer.

Værksteds-medarbejderne

i PTF har i kraft af deres store

håndsværksfaglige viden og

værkstedernes funktion som

rigtige arbejdspladser, varetaget

store driftsopgaver på

skolens mange ejendomme.

De opgaver er meget velegnede

til at skabe en meningsfuld

arbejdsdag for eleverne, der i

samarbejde med værkstedsassistenterne

inviteres med på

opgaver, hvor vi kan sikre, at

eleverne altid får en succesoplevelse.

Også kaldet ”det

fælles tredje.” I en arbejdssituation

kan eleverne bedre løsne

op for de vanskeligheder, de

har for at kunne opfylde deres

drømme om et liv, som de selv

er herrer over.

KArrIErE hjørNET

Derfor har vi i PTF diskuteret,

om vi skal skære ned på de

driftmæssige opgaver og inddrage

eksterne håndsværksfirmaer

til opgaver, hvor vi ikke

kan inddrage elever.

Samtidig opprioriteres

afklarings- og vejledningsdelen

i værkstedmiljøerne

med udgangspunkt i håndens

arbejde. For at sikre kvaliteten

i denne ændring er undervisning

i mere bløde og sociale

kompetencer blevet indført. I

Grafisk Workshop har der i de

senere år været en fast praksis

med korte to timers undervisningsforløb

i dette et par

gange om ugen som tilbud for

værkstedernes elever. Stedet

kaldes Karriere hjørnet. Det er

tanken at alle værksteder skal

tilbyde sådanne forløb i de

nyindrettede multirum på de

enkelte værksteder.

For at sikre sammenhængen

i projektværkstederne er alle

disse værksteder blevet samlet

i Praktisk Teknisk Forvaltning.

Auto-Transport er flyttet fra

Serviceafdelingen til PTF, og

Produktionsværkstedet (montage

- og pedelarbejde), som er

et åbent elevtilbud, er flyttet til

Serviceafdelingen.

EN sVær fødsEL

Dannelsen af tværfaglige

værksteds-teams i projektværkstederne

har haft en svær

fødsel. Ikke alle medarbejdere

har ønsket denne udvikling,

og fire er enten blevet overflyttet

til andet arbejde eller har

forladt skolen.

Samarbejdet mellem PTF og

Procesfaglig Enhed er blevet

udvidet kraftigt med definering

af ansvarsfordeling, fælles

prioriteringer, planlægning

og afholdelse af møder. Det

har styrket den socialfaglige

kvalitet i og med sektionslederne

(også kaldet proceskonsulenter)

i langt højere grad

end tidligere går i dybden med

bl.a metode-problematikker.

To værksteder, der ikke oprin-

57


58

Praktisk Teknisk Forvaltning

deligt var med i værkstedsreformen,

har valgt at lade sig

inspirere af visse elementer til

deres værksteder: Café Himmelblå’s

leder og sektionslederen

fra Team Rent og Pænt

indgår i de fælles drøftelser og

erfaringsudvekslinger.

ærGErLIGT

Grundet en vis træghed i

Københavns Kommune og

Jobcentrenes formidling af

elever til skolen har enkelte

værksteder ikke haft den

belægning, som der er kapacitet

til. En af konsekvenserne

er, at ledige stillinger ikke er

blevet genbesat.

I slutningen af 2007 har

skolen desværre pga. et generelt

ansættelses-stop ikke haft

mulighed for at genbesætte

ledige stillinger på værksteder,

der ellers er normeret

til to medarbejdere, god

belægning af elever og god

progression i metodeudviklingen.

Situationen er blevet løst

ved en meget stor indsats af

medarbejderne, hvor megen

ansvarlighed, opfindsomhed

og kreativitet er blevet lagt

for dagen. Eleverne kommer

derfor heldigvis ikke til at lide

under den lidt svære overgang.

sTOr byGGEsAG

Især en stor byggesag i

2007 har taget megen tid

og opmærksomhed fra PTF

kontorets side. Jeg tænker

på købet af ejendommen på

Thingvalla Allé 2 med det

formål at blive til bofællesskab

for skolens ungdomsafdeling

(KSU). Ejendommen er på tre

etager med tre lejligheder. For

at gøre denne ejendom anvendelig

til bolig med otte værelser

og en tjenestebolig, var

en meget stor og krævende

ombygning nødvendig. Entreprenørfirmaet

Fejersen A/S

forestod dette.

I efteråret 2007 kunne KSU

så flytte ind i en gennem

istandsat ejendom, hvor hele

kælderen er ombygget og

indrettet til fællesarealer med

køkken-, spise-, vaske- og fjernsynsrum.

Skolen optræningsværksteder

deltog dog i enkelte af

opgaverne, bl.a. klargøringen

af etagen under taget og hele

det udvendige anlægsarbejde,

med beplantning, fliser og

cykelskur mv.

udsTyr TIL sKOLEN

I ArmENIEN

PTF har forestået en indsamling

af mange gode og brugbare

ting, som den armenske

Kofoeds Skole havde behov

for. Tingene har vi fået af

givere udefra Kofoeds Skole

Århus, og vi har samlet ind på

skolen i København. Alt fra

undervisningsmøbler til motionsudstyr,

tøj, hårde hvidevarer,

cykler, værkstedsmaskiner

og meget mere.

En bevilling fra Udenrigsministeriets

/Danidas transportstøtteordning

har finansieret

indkøb af en 20” container og

transportudgifterne fra Køben-

havn til Yeravan i Armenien.

Da jeg besøgte Armenien i

april 2007 kunne jeg se, at

tingene var vel modtaget og

taget godt i brug.

ryGEPOLITIK

Ny lovgivning fra 5. august

2007 om skærpede krav til

rygepolitik i det offentlige rum

bevirkede, at sikkerhedsorganisationen

har gennemgået

skolen og fået opbakning til

ændringer af reglerne. Der er

indrettet to ekstra rygerum, så

der er fire i alt. Således er alle

andre områder i dag røgfrie.

Det er glædeligt, at skolens

medarbejdere positivt medvirker

til, at vi kan leve op til

lovgivningen. Det er noget af

en udfordring, da vi jo ved,

at i institutioner og miljøer

for socialt udsatte er en langt

højere procentdel rygere end i

samfundet generelt, og det er

ikke altid er rygning, der står

øverst på listen af problemer.

PTF kontoret har efter halvandet

år uden sekretær fået en

fast afdelingssekretær og har

siden juli måned igen kunnet

levere hurtig og god service til

huset.


Auto-Transport

Nye udfordringer i Auto-Transport

Af Claus Clausen, sektionsleder og proceskonsulent

Fra februar 2007 skulle Dobbelt

Fusions Modellen se ordliste

indføres i Auto-Transport.

Første skridt var at placere en

tidligere projektmedarbejder

som erstatning for en manglende

mekaniker på autoværkstedet.

Ideen var at tilføre hele

sektionen nye kompetencer,

specielt via de erfaringer

vi har fået gennem skolens

afsluttede EU-projekter.

Først fra august 2007 var

det i dag muligt at begynde at

ændre i de tidligere arbejdsgange

i forhold til det metodiske

arbejde med eleverne.

I løbet af august og september

indførte vi så et ugeskema

(med generelle oplysninger).

Alle elever får en plan A og

B. Fra september indføres en

ugentlig undervisningsdag for

eleverne. Der opstår imidlertid

forskellige problemer, som

betyder, at der skal tænkes

anderledes; Lokalerne er ikke

velegnede. IT-udstyret er ikke

velegnet til den type undervisning,

vi vil lave o.s.v.

Vi aftaler med de andre projekter

i DFM (Woody, Miljøpladsen

og Grafisk Workshop)

at gennemføre fælles undervisning

i andre lokaler med

mere velegnede faciliteter.

Denne model er undervejs. En

del af undervisningsplanerne

vil også indeholde tilbud om

virksomhedsbesøg og besøg

med kulturelt indhold. Det er

vigtigt, at der kommer en bred

vifte af tilbud, som kan øge

elevernes almenviden.

NyE ELEVTyPEr

Elevgruppen er også anderledes

end elevgruppen i de

tidligere EU-projekter. De kom

fra matchgrupperne 2–3

(i få tilfælde matchgruppe 4).

Alle var over 25 år, og flere

havde en uddannelse bag sig.

Omkring halvdelen havde

været væk fra arbejdsmarkedet

i mere end fem år, og

nogle få havde aldrig været

tilknyttet arbejdsmarkedet.

Elevgruppen i de nye projekter

tilhører for de flestes

vedkommende matchgrupperne

4–5. De fleste har aldrig

haft tilknytning til arbejdsmarkedet,

flere er under 25 år, og

nogle har psykiatriske diagnoser.

Det medfører, at en del af

arbejdsformen, som fandtes i

de tidligere EU-projekter, ikke

direkte kan overføres hertil.

Bl.a er traditionel ”klasseundervisning”

næppe mulig.

sTOrTEAm

At elevgruppen adskiller sig

fra de tidligere EU-projekter

betyder også, at det er blevet

nødvendigt at se på medarbejdernes

kompetencer. Når

medarbejderkompetencerne i

de nye projekter er kortlagt og

forstået, vil det blive muligt at

se, hvorledes de bedst finder

anvendelse i forhold til elevernes

behov. Det kan betyde, at

der i løbet af 2008 kan blive

et betydeligt samarbejde på

tværs af de forskellige projekter.

En mulighed kunne være,

at elever - i forhold til bestemte

behov og de enkelte medarbejderes

kompetencer - i en

periode kunne flyttes fra et

projekt til et andet. En udfordring

bliver altså at ”matche”

medarbejderkompetencer og

elevernes behov. Dette kunne

meget vel tænkes virkeliggjort

gennem et ”storteam.”

mENTOr

2008 bliver således et år med

mange udfordringer både

i forhold til at gennemføre

ideerne i DMF og i forhold til

vore samarbejdspartnere. Vi

skal forholde os til nye tilbud

i de kommuner, vi arbejder

med. Bl.a. afklaringsforløb af

fire ugers varighed.

I Auto-Transport vil vi prøve

med en anderledes struktur i

forhold til den måde, eleverne

arbejder på. Eksempelvis

kunne man tænke sig, at en

ældre og mere rutineret elev

får et ”føl,” som i en periode er

dennes ”ansvar.”

Udfordringen bliver naturligvis

at få ”parret” elevgruppen

i Auto-Transport med

den rette balance i forhold til

driftsdelen, så denne sektion

fungerer som en lille og driftig

virksomhed.

59


Auto-Transport

Nye udfordringer i Auto-Transport

Af Claus Clausen, sektionsleder og proceskonsulent

Fra februar 2007 skulle Dobbelt

Fusions Modellen se ordliste

indføres i Auto-Transport.

Første skridt var at placere en

tidligere projektmedarbejder

som erstatning for en manglende

mekaniker på autoværkstedet.

Ideen var at tilføre hele

sektionen nye kompetencer,

specielt via de erfaringer

vi har fået gennem skolens

afsluttede EU-projekter.

Først fra august 2007 var

det i dag muligt at begynde at

ændre i de tidligere arbejdsgange

i forhold til det metodiske

arbejde med eleverne.

I løbet af august og september

indførte vi så et ugeskema

(med generelle oplysninger).

Alle elever får en plan A og

B. Fra september indføres en

ugentlig undervisningsdag for

eleverne. Der opstår imidlertid

forskellige problemer, som

betyder, at der skal tænkes

anderledes; Lokalerne er ikke

velegnede. IT-udstyret er ikke

velegnet til den type undervisning,

vi vil lave o.s.v.

Vi aftaler med de andre projekter

i DFM (Woody, Miljøpladsen

og Grafisk Workshop)

at gennemføre fælles undervisning

i andre lokaler med

mere velegnede faciliteter.

Denne model er undervejs. En

del af undervisningsplanerne

vil også indeholde tilbud om

virksomhedsbesøg og besøg

med kulturelt indhold. Det er

vigtigt, at der kommer en bred

vifte af tilbud, som kan øge

elevernes almenviden.

NyE ELEVTyPEr

Elevgruppen er også anderledes

end elevgruppen i de

tidligere EU-projekter. De kom

fra matchgrupperne 2–3

(i få tilfælde matchgruppe 4).

Alle var over 25 år, og flere

havde en uddannelse bag sig.

Omkring halvdelen havde

været væk fra arbejdsmarkedet

i mere end fem år, og

nogle få havde aldrig været

tilknyttet arbejdsmarkedet.

Elevgruppen i de nye projekter

tilhører for de flestes

vedkommende matchgrupperne

4–5. De fleste har aldrig

haft tilknytning til arbejdsmarkedet,

flere er under 25 år, og

nogle har psykiatriske diagnoser.

Det medfører, at en del af

arbejdsformen, som fandtes i

de tidligere EU-projekter, ikke

direkte kan overføres hertil.

Bl.a er traditionel ”klasseundervisning”

næppe mulig.

sTOrTEAm

At elevgruppen adskiller sig

fra de tidligere EU-projekter

betyder også, at det er blevet

nødvendigt at se på medarbejdernes

kompetencer. Når

medarbejderkompetencerne i

de nye projekter er kortlagt og

forstået, vil det blive muligt at

se, hvorledes de bedst finder

anvendelse i forhold til elevernes

behov. Det kan betyde, at

der i løbet af 2008 kan blive

et betydeligt samarbejde på

tværs af de forskellige projekter.

En mulighed kunne være,

at elever - i forhold til bestemte

behov og de enkelte medarbejderes

kompetencer - i en

periode kunne flyttes fra et

projekt til et andet. En udfordring

bliver altså at ”matche”

medarbejderkompetencer og

elevernes behov. Dette kunne

meget vel tænkes virkeliggjort

gennem et ”storteam.”

mENTOr

2008 bliver således et år med

mange udfordringer både

i forhold til at gennemføre

ideerne i DMF og i forhold til

vore samarbejdspartnere. Vi

skal forholde os til nye tilbud

i de kommuner, vi arbejder

med. Bl.a. afklaringsforløb af

fire ugers varighed.

I Auto-Transport vil vi prøve

med en anderledes struktur i

forhold til den måde, eleverne

arbejder på. Eksempelvis

kunne man tænke sig, at en

ældre og mere rutineret elev

får et ”føl,” som i en periode er

dennes ”ansvar.”

Udfordringen bliver naturligvis

at få ”parret” elevgruppen

i Auto-Transport med

den rette balance i forhold til

driftsdelen, så denne sektion

fungerer som en lille og driftig

virksomhed.

59


Køkken

Café Himmelblå

Af Morten H. Christensen, køkkenchef

2007 blev igen præget af

travlhed. Det skyldes kombinationen

af færre elever og flere

langtidssyge i afdelingen. Få

elever giver mere arbejdspres i

køkkenet. Mens mange elever

til gengæld giver mere pres på

”kontoret”, da der hele tiden er

stor opfølgning på eleverne.

I februar var vi på en tur

til, Bella Center, hvor der var

fødevaremesse. Hver andet

år slår B.C. dørene op for en

kæmpe messe med alt, hvad

der rører sig i både gryder og

på pander. Det er et godt sted

at få sat ansigter på leverandører,

få set alle de nye produkter

og taget for sig af de

mange smagsprøver. Helt mæt

kan man dog ikke blive kun

af smagsprøver, så heldigvis

kunne vi sætte os til bords og

nyde restaurantens frokost

lækkerier. Skønt at vi bare

kunne sidde og nyde det og

tilmed ikke skulle tænke på

opvasken.

hårdT rAmT

Der har været meget fokus på

den daglige drift. Det vil sige,

at meget af tiden er blevet

brugt på servicering af skolens

elever og personale. Vi

må erkende, at vi ikke i alle

situationer har haft ressourcer,

til altid at være til stede hos

eleverne, når det behøvedes.

Især har eleverne i flere perioder

måttet klare bl.a smørrebrød

alene. Nogle gange har

de også måttet introducere

nye elever i arbejdet, og i det

hele taget klare lidt for mange

opgaver alene. Det bliver

forhåbentlig bedre, når alle

medarbejdere er tilbage på

arbejdet og vi igen får fuld

normering. Men trods alt har

cafeen fået den tredje ”smiley”

i træk af Sundhedsstyrelsen.

Sommermarkedet gik fint.

Dejligt at være udendørs.

Godt med noget forandring.

Grillen var tændt, og på grund

af den stærke blæst bølgede

røgen ned gennem kvarteret.

Da 2007 gik på hæld, så det

ud som om bunken af uafsluttede

sager var på retur. Vi er

igen kommet i gang med vurderingsnøglen,

og logbogen

er blevet genåbnet. Da vi har

mange elever for øjeblikket er

det vigtigt, at vi fuldstændigt

har styr på disse to vigtige redskaber.

Det har høj prioritet

for os.

En medarbejder har i øvrigt

været på voksenvejlederkursus.

Kurset bestod af fem

perioder à to dage, og har

givet kollegaen nye indfaldsvinkler

til elevarbejdet.

EN dEjLIG udGANG På årET

Caféen var ikke med på selve

julemarkedet i år. Vi plejer

ellers at deltage med hjemmelavede

lækkerier, men sådan

skulle det ikke være i år. Café

Himmelblå bød så til gengæld

på traditionsrige juleretter

samme dag. Vi havde en utrolig

velbesøgt dag her i vores

smukt pyntede sal. Der var

ingen problemer for udefra

kommende gæster med at

inde herop, efter at de havde

besøgt markedet i Multihallen.

Årets store finale, juleaften,

gik som smurt. Vi havde

hjælp udefra af en kok, da

vi ikke selv kunne stille med

det nødvendige personale.

Selv kaffebakkerne så ud til

at være lavet rigtigt. Det gik

ud over stepperne med fyldte

fade med andesteg, varm sovs

og tilbehør. En aften, hvor alle

var tilfredse med veludført

arbejde, og så ved ti-tiden

kunne alle gå hjem og sige tak

for året, der gik.

6


Køkken

Café Himmelblå

Af Morten H. Christensen, køkkenchef

2007 blev igen præget af

travlhed. Det skyldes kombinationen

af færre elever og flere

langtidssyge i afdelingen. Få

elever giver mere arbejdspres i

køkkenet. Mens mange elever

til gengæld giver mere pres på

”kontoret”, da der hele tiden er

stor opfølgning på eleverne.

I februar var vi på en tur

til, Bella Center, hvor der var

fødevaremesse. Hver andet

år slår B.C. dørene op for en

kæmpe messe med alt, hvad

der rører sig i både gryder og

på pander. Det er et godt sted

at få sat ansigter på leverandører,

få set alle de nye produkter

og taget for sig af de

mange smagsprøver. Helt mæt

kan man dog ikke blive kun

af smagsprøver, så heldigvis

kunne vi sætte os til bords og

nyde restaurantens frokost

lækkerier. Skønt at vi bare

kunne sidde og nyde det og

tilmed ikke skulle tænke på

opvasken.

hårdT rAmT

Der har været meget fokus på

den daglige drift. Det vil sige,

at meget af tiden er blevet

brugt på servicering af skolens

elever og personale. Vi

må erkende, at vi ikke i alle

situationer har haft ressourcer,

til altid at være til stede hos

eleverne, når det behøvedes.

Især har eleverne i flere perioder

måttet klare bl.a smørrebrød

alene. Nogle gange har

de også måttet introducere

nye elever i arbejdet, og i det

hele taget klare lidt for mange

opgaver alene. Det bliver

forhåbentlig bedre, når alle

medarbejdere er tilbage på

arbejdet og vi igen får fuld

normering. Men trods alt har

cafeen fået den tredje ”smiley”

i træk af Sundhedsstyrelsen.

Sommermarkedet gik fint.

Dejligt at være udendørs.

Godt med noget forandring.

Grillen var tændt, og på grund

af den stærke blæst bølgede

røgen ned gennem kvarteret.

Da 2007 gik på hæld, så det

ud som om bunken af uafsluttede

sager var på retur. Vi er

igen kommet i gang med vurderingsnøglen,

og logbogen

er blevet genåbnet. Da vi har

mange elever for øjeblikket er

det vigtigt, at vi fuldstændigt

har styr på disse to vigtige redskaber.

Det har høj prioritet

for os.

En medarbejder har i øvrigt

været på voksenvejlederkursus.

Kurset bestod af fem

perioder à to dage, og har

givet kollegaen nye indfaldsvinkler

til elevarbejdet.

EN dEjLIG udGANG På årET

Caféen var ikke med på selve

julemarkedet i år. Vi plejer

ellers at deltage med hjemmelavede

lækkerier, men sådan

skulle det ikke være i år. Café

Himmelblå bød så til gengæld

på traditionsrige juleretter

samme dag. Vi havde en utrolig

velbesøgt dag her i vores

smukt pyntede sal. Der var

ingen problemer for udefra

kommende gæster med at

inde herop, efter at de havde

besøgt markedet i Multihallen.

Årets store finale, juleaften,

gik som smurt. Vi havde

hjælp udefra af en kok, da

vi ikke selv kunne stille med

det nødvendige personale.

Selv kaffebakkerne så ud til

at være lavet rigtigt. Det gik

ud over stepperne med fyldte

fade med andesteg, varm sovs

og tilbehør. En aften, hvor alle

var tilfredse med veludført

arbejde, og så ved ti-tiden

kunne alle gå hjem og sige tak

for året, der gik.

6


Køkken

Café Himmelblå

Af Morten H. Christensen, køkkenchef

2007 blev igen præget af

travlhed. Det skyldes kombinationen

af færre elever og flere

langtidssyge i afdelingen. Få

elever giver mere arbejdspres i

køkkenet. Mens mange elever

til gengæld giver mere pres på

”kontoret”, da der hele tiden er

stor opfølgning på eleverne.

I februar var vi på en tur

til, Bella Center, hvor der var

fødevaremesse. Hver andet

år slår B.C. dørene op for en

kæmpe messe med alt, hvad

der rører sig i både gryder og

på pander. Det er et godt sted

at få sat ansigter på leverandører,

få set alle de nye produkter

og taget for sig af de

mange smagsprøver. Helt mæt

kan man dog ikke blive kun

af smagsprøver, så heldigvis

kunne vi sætte os til bords og

nyde restaurantens frokost

lækkerier. Skønt at vi bare

kunne sidde og nyde det og

tilmed ikke skulle tænke på

opvasken.

hårdT rAmT

Der har været meget fokus på

den daglige drift. Det vil sige,

at meget af tiden er blevet

brugt på servicering af skolens

elever og personale. Vi

må erkende, at vi ikke i alle

situationer har haft ressourcer,

til altid at være til stede hos

eleverne, når det behøvedes.

Især har eleverne i flere perioder

måttet klare bl.a smørrebrød

alene. Nogle gange har

de også måttet introducere

nye elever i arbejdet, og i det

hele taget klare lidt for mange

opgaver alene. Det bliver

forhåbentlig bedre, når alle

medarbejdere er tilbage på

arbejdet og vi igen får fuld

normering. Men trods alt har

cafeen fået den tredje ”smiley”

i træk af Sundhedsstyrelsen.

Sommermarkedet gik fint.

Dejligt at være udendørs.

Godt med noget forandring.

Grillen var tændt, og på grund

af den stærke blæst bølgede

røgen ned gennem kvarteret.

Da 2007 gik på hæld, så det

ud som om bunken af uafsluttede

sager var på retur. Vi er

igen kommet i gang med vurderingsnøglen,

og logbogen

er blevet genåbnet. Da vi har

mange elever for øjeblikket er

det vigtigt, at vi fuldstændigt

har styr på disse to vigtige redskaber.

Det har høj prioritet

for os.

En medarbejder har i øvrigt

været på voksenvejlederkursus.

Kurset bestod af fem

perioder à to dage, og har

givet kollegaen nye indfaldsvinkler

til elevarbejdet.

EN dEjLIG udGANG På årET

Caféen var ikke med på selve

julemarkedet i år. Vi plejer

ellers at deltage med hjemmelavede

lækkerier, men sådan

skulle det ikke være i år. Café

Himmelblå bød så til gengæld

på traditionsrige juleretter

samme dag. Vi havde en utrolig

velbesøgt dag her i vores

smukt pyntede sal. Der var

ingen problemer for udefra

kommende gæster med at

inde herop, efter at de havde

besøgt markedet i Multihallen.

Årets store finale, juleaften,

gik som smurt. Vi havde

hjælp udefra af en kok, da

vi ikke selv kunne stille med

det nødvendige personale.

Selv kaffebakkerne så ud til

at være lavet rigtigt. Det gik

ud over stepperne med fyldte

fade med andesteg, varm sovs

og tilbehør. En aften, hvor alle

var tilfredse med veludført

arbejde, og så ved ti-tiden

kunne alle gå hjem og sige tak

for året, der gik.

6


64

Grafisk Workshop

Eleverne som har deltaget på

”Introduktion til PC” i 2007

er ikke registreret i forhold

til arbejde/uddannelse eller

andet.

Søgningen til Trykkeriet har

i 2007 været yderst tilfredsstillende

til DTP-afdelingen samt

lager/kontor; og på baggrund

af manglende elevtilgang til

trykteknisk afdeling frasolgte

vi trykmaskinerne og dertil

hørende udstyr i januar 2007

– samtidig skiftede værkstedet

navn til Grafisk Workshop.

Vore lokaler blev renoveret

således at vi kunne fokusere

på den personlige vejledning,

den faglige optræning ved

arbejdet på computer – både

grafisk og administrativt samt

aktiv jobsøgning. Herudover

forberedte vi overgangen

fra offsettryk til printbaseret

mangfoldiggørelse samt

indgåelse af trykaftaler med

eksterne trykkerier. I renoveringsperioden

arbejdede

vi i lokaler på 3 etager for at

kunne indfri vores pladsbehov

samt adgang til elektronisk

udstyr. Renoveringen stod på i

cirka 8 måneder.

Fællestræk ved visitationen af

nye elever:

Langvarig ledighed

Erhvervserfaring af ældre dato

Deltagere uden faglig uddannelse

– 59%

En del som aldrig har haft

arbejde – 4 %

Lav reel motivation, handlekraft

og selvværd til at søge

praktikplads eller arbejde

Stor skuffelse over ”systemets”

manglende indsats

Har tidligere har haft længerevarende

arbejdsforhold – 59%

Eleverne arbejder med

deres fremtidshåb i et vakuum

mellem motivation/selvværd

for reelt at ændre deres tilværelse

og et arbejdsmarked med

helt konkrete krav til kommende

medarbejderes faglige

og især sociale kvalifikationer.

I Grafisk Workshop arbejder

langt de fleste elever ihærdigt

med faglig opkvalificering;

men det er en voldsom opgave

for en del af eleverne, at se

meningen med at udvikle

den del af de sociale kvalifikationer,

der handler om at

acceptere de krav der stilles til

at indgå i et dynamisk arbejdsmarked,

hvor beslutningerne

træffes hurtigt, hvor den enkelte

medarbejders mening skal

formuleres hurtigt, præcist,

forståeligt og hvor den enkelte

medarbejder selv skal tage

initiativ og ansvar.

Især i starten af et samarbejde

observeres dette tydeligst

ved en tilbageholdenhed i den

aktive praktikplads- og jobsøgning.

I bund og grund handler

det om tidligere skuffelser,

frygt, lav selvtillid samt for

enkelte et for højt ambitionsniveau.

Også på denne baggrund er

det afgørende at vi i Grafisk

Workshop fokuserer på udvikling

af de personlige færdigheder.

I Grafisk Workshop har vi

siden august 2005 arbejdet

med personlig udvikling i

KARRIEREHJØRNET med

fokus koncentreret på elevernes

visitering, afklaring af

personlige, sociale og faglige

færdigheder, fremmøde (med

fokus på den reelle tilstedeværelse

og aktivitet), kvalificering,

udslusning og evaluering

af forløbet (som en genvej

tilbage til arbejdsmarkedet/

uddannelse). Ambitionen er at

være et erhvervsoptræningsværksted,

som tilbyder målrettet

optræning og afklaring

til mennesker, som har været

væk fra arbejdsmarkedet i

lang tid – med opmærksomhed

på både de sociale og

faglige færdigheder – som

vejen tilbage til arbejdsmarkedet

(eller til uddannelse) enten

ordinært eller i fleks-/skånejob.

For nogle elever vil indsatsen

efter den erhvervsfaglige

afklaring være koncentreret

om at forbedre livssituationen.

EVNEN TIL AT ErfArE

I Grafisk Workshop er det

vigtigste arbejde sammen med

eleverne at udvikle de personlige

og faglige færdigheder,

således at eleverne bliver selvstændige,

handlende mennesker

samt at de udvikler evnen

til at erfare, hvad de kan,

og til hvordan de kan bruge

denne viden (både socialt og

erhvervsmæssigt).


Grafisk Workshop

Visitationen, afklaringen,

udviklingen, rutine, kompetenceudviklingen

samt udslusningen

tager via statussamtalerne

udgangspunkt i fire hovedområder:

De faglige kompetencer:

Fokus er på elevens fortælling

hvad hun/han kan og vil,

og hvilke faglige motiver og

ønsker der ligger til grund for

hende/ham.

De sociale/personlige kompetencer:

Der fokuseres på, hvordan eleven

oplever sine sociale/personlige

kompetencer tidligere,

nu og fremover.

Stabilitet:

Der er opmærksomhed på et

eventuelt sygdomsbillede og

fravær samt elevens holdning

til dette. Fokus er på at sammenligne

med det acceptabele

fravær på en ordinær arbejdsplads.

Fremtid:

Eleven formulerer sine bevæggrunde

for at deltage i et

samarbejde i Grafisk Workshop

– sat i forhold til fremtidsønsker

samt personlige bud

på, hvad hun/han beskæftiger

sig med et års tid frem i tiden

(End in View).

PErsONALErEssOurcEr

OG OrGANIsErING På

KOfOEds sKOLE

Siden marts 2007 trådte en

ny organisering i kraft kaldet

Dobbelfusionsmodellen – forkorte

DFM.

4 Værksteder herunder Grafisk

Workshop etableredes

med 2 opgaver: Udvikling og

modernisering af den kendte

værkstedsmodel og læring

fra de mangeårige gennemførte

EU-projekter på Kofoeds

Skole.

Spændende, afgørende vigtigt

og svært. På Grafisk Workshop

betød det tilførsel af

medarbejderressource som

proceskonsulent. Den . april

startede den nye medarbejder

med stor viden og energi,

hvilket var afgørende for at

Grafisk Workshop placerede

sig med god kvalitet i ”skolebilledet”.

Desværre måtte

vi allerede . september sige

farvel til kollegaen, og der

var medarbejder til at varetage

produktion, pædagogisk

arbejde og vejledning samt

rådgivning med til tider 25 elever.

Dette betød en nødvendig

prioritering af arbejdsopgaverne

med fokus på elevernes

individuelle aftaler.

65


Grafisk Workshop

Visitationen, afklaringen,

udviklingen, rutine, kompetenceudviklingen

samt udslusningen

tager via statussamtalerne

udgangspunkt i fire hovedområder:

De faglige kompetencer:

Fokus er på elevens fortælling

hvad hun/han kan og vil,

og hvilke faglige motiver og

ønsker der ligger til grund for

hende/ham.

De sociale/personlige kompetencer:

Der fokuseres på, hvordan eleven

oplever sine sociale/personlige

kompetencer tidligere,

nu og fremover.

Stabilitet:

Der er opmærksomhed på et

eventuelt sygdomsbillede og

fravær samt elevens holdning

til dette. Fokus er på at sammenligne

med det acceptabele

fravær på en ordinær arbejdsplads.

Fremtid:

Eleven formulerer sine bevæggrunde

for at deltage i et

samarbejde i Grafisk Workshop

– sat i forhold til fremtidsønsker

samt personlige bud

på, hvad hun/han beskæftiger

sig med et års tid frem i tiden

(End in View).

PErsONALErEssOurcEr

OG OrGANIsErING På

KOfOEds sKOLE

Siden marts 2007 trådte en

ny organisering i kraft kaldet

Dobbelfusionsmodellen – forkorte

DFM.

4 Værksteder herunder Grafisk

Workshop etableredes

med 2 opgaver: Udvikling og

modernisering af den kendte

værkstedsmodel og læring

fra de mangeårige gennemførte

EU-projekter på Kofoeds

Skole.

Spændende, afgørende vigtigt

og svært. På Grafisk Workshop

betød det tilførsel af

medarbejderressource som

proceskonsulent. Den . april

startede den nye medarbejder

med stor viden og energi,

hvilket var afgørende for at

Grafisk Workshop placerede

sig med god kvalitet i ”skolebilledet”.

Desværre måtte

vi allerede . september sige

farvel til kollegaen, og der

var medarbejder til at varetage

produktion, pædagogisk

arbejde og vejledning samt

rådgivning med til tider 25 elever.

Dette betød en nødvendig

prioritering af arbejdsopgaverne

med fokus på elevernes

individuelle aftaler.

65


Serviceafdelingen

Serviceafdelingen

Af Henrik Juhl, afdelingsleder og Karin Larsen, souschef

I de 2 år, Serviceafdelingen

har eksisteret, har vi praktiseret

teamledelse som den eneste

afdeling på Kofoeds Skole.

Modellen opstod spontant,

men har vist sig at have store

fordele. Vi, afdelingsleder

Henrik Juhl og stedfortræder

Karin Larsen, kører afdelingen

”på tandem.”

Modellen forudsætter tillid,

gensidig respekt, og et højt

kommunikationsniveau. Da vi

er to mennesker med vidt forskellige

gemytter og lederstil,

får vi forærende et bredere

grundlag at træffe beslutningerne

på.

Visionen er at give plads

til de samme forskelligheder

i sektionerne, og inspirere til

frihed under ansvar. Dynamiske

medarbejdere får rum til at

afprøve nye ideer og tiltag.

Den flade ledelsesstruktur

fører til samarbejde mellem

sektionerne. F. eks. står afdelingslederen

ofte i Receptionen,

medarbejderen fra Tøjdepotet

underviser i Team Rent

& Pænt, og de tre kreative

værksteder arbejder tæt sammen.

Der praktiseres fælles

metoder omkring eleverne,

som føler sig som en del af

helheden og ikke kun knyttet

til ét værksted. Resultatet er

en afdeling i konstant udvikling

til glæde for alle på hele

skolen.

Serviceafdelingen består af:

• Produktionsværkstedet, som

i 2007 blev overført til os.

(Omvendt blev Transportaf-


delingen overført fra os til

PTF.)

Tøjdepotet

De tre kreative værksteder:

• Det åbne Værksted

• Gør-det selv–værkstedet

• Natur og Miljø



Kofoeds Kælder (gadear

bejdet i Københavns indre

by)

Nødherberg i Sofiegade på

Christianshavn.

Eleverne kan bruge disse

værksteder efter behov; det

vil sige, at det ikke er målrettet

optræning eller undervisning.

Til at begynde med kommer

mange for at (turde) møde

andre mennesker, og bliver

måske inspirerede af aktiviteterne

til at komme videre med

deres liv.

På Det åbne Værksted

er der symaskiner, computere

og værktøj. Der bliver syet en

del patchwork, og eleverne

kan tage deres gamle, nedslidte

møbler med hjemmefra

og få hjælp og vejledning til

at få sat dem i stand. Indimellem

bliver der lavet trælegetøj,

lysestager og syet toilettasker

af gamle cykelslanger o.l.

På Gør-det-selv-værkstedet

har man specialiseret sig i

glas. Eleverne begynder med

at lave halssmykker og kan så

gå videre med fyrfadslysestager

eller frugtfade. Der kan

også laves metalarbejde, og

eleverne kan reparere deres

cykler. En specialitet er indianske

drømmefangere.

I Natur & Miljø Værkstedet

er der mulighed for at deltage

i udflugter, lære at filte og

flette kurve, og om sommeren

dyrker elevene blomster og

grøntsager i eget drivhus.

Team Rent & Pænt

består af Bad, Vaskeri, Rengøring

og Reception. Vaskeriet er

et topmoderne industrivaskeri,

som betjener alle vores værksteder,

eleverne og eksterne

kunder. Hvis man arbejder en

ekstra time på Produktionsværkstedet,

kan man enten få

vasket 0 stk tøj, eller købe et

badekort med 9 x brusebad.

I forbindelse med Rengøringen

har vi i 2007 indledt

et samarbejde med et stort rengøringsfirma,

Elite Miljø, hvor

Team Rent & Pænt oplærer

eleverne i professionel rengøring,

og træner mødestabilitet,

tempo og sociale færdigheder.

Til gengæld garanterer firmaet

arbejde til de elever, som

har gennemført forløbet.

LOuIsEsTIfTELsEN

Sidste brik i Serviceafdelingen

er Louisestiftelsen i Sorø.

Huset bliver brugt af hele

skolen som sommerlejr for

værkstederne, workshops for

Undervisningsafdelingen, terapiforløb

for Grønlændersektionen

og kompetenceudvikling

og seminarer for medarbejdere

og ledere.

67


Serviceafdelingen

Serviceafdelingen

Af Henrik Juhl, afdelingsleder og Karin Larsen, souschef

I de 2 år, Serviceafdelingen

har eksisteret, har vi praktiseret

teamledelse som den eneste

afdeling på Kofoeds Skole.

Modellen opstod spontant,

men har vist sig at have store

fordele. Vi, afdelingsleder

Henrik Juhl og stedfortræder

Karin Larsen, kører afdelingen

”på tandem.”

Modellen forudsætter tillid,

gensidig respekt, og et højt

kommunikationsniveau. Da vi

er to mennesker med vidt forskellige

gemytter og lederstil,

får vi forærende et bredere

grundlag at træffe beslutningerne

på.

Visionen er at give plads

til de samme forskelligheder

i sektionerne, og inspirere til

frihed under ansvar. Dynamiske

medarbejdere får rum til at

afprøve nye ideer og tiltag.

Den flade ledelsesstruktur

fører til samarbejde mellem

sektionerne. F. eks. står afdelingslederen

ofte i Receptionen,

medarbejderen fra Tøjdepotet

underviser i Team Rent

& Pænt, og de tre kreative

værksteder arbejder tæt sammen.

Der praktiseres fælles

metoder omkring eleverne,

som føler sig som en del af

helheden og ikke kun knyttet

til ét værksted. Resultatet er

en afdeling i konstant udvikling

til glæde for alle på hele

skolen.

Serviceafdelingen består af:

• Produktionsværkstedet, som

i 2007 blev overført til os.

(Omvendt blev Transportaf-


delingen overført fra os til

PTF.)

Tøjdepotet

De tre kreative værksteder:

• Det åbne Værksted

• Gør-det selv–værkstedet

• Natur og Miljø



Kofoeds Kælder (gadear

bejdet i Københavns indre

by)

Nødherberg i Sofiegade på

Christianshavn.

Eleverne kan bruge disse

værksteder efter behov; det

vil sige, at det ikke er målrettet

optræning eller undervisning.

Til at begynde med kommer

mange for at (turde) møde

andre mennesker, og bliver

måske inspirerede af aktiviteterne

til at komme videre med

deres liv.

På Det åbne Værksted

er der symaskiner, computere

og værktøj. Der bliver syet en

del patchwork, og eleverne

kan tage deres gamle, nedslidte

møbler med hjemmefra

og få hjælp og vejledning til

at få sat dem i stand. Indimellem

bliver der lavet trælegetøj,

lysestager og syet toilettasker

af gamle cykelslanger o.l.

På Gør-det-selv-værkstedet

har man specialiseret sig i

glas. Eleverne begynder med

at lave halssmykker og kan så

gå videre med fyrfadslysestager

eller frugtfade. Der kan

også laves metalarbejde, og

eleverne kan reparere deres

cykler. En specialitet er indianske

drømmefangere.

I Natur & Miljø Værkstedet

er der mulighed for at deltage

i udflugter, lære at filte og

flette kurve, og om sommeren

dyrker elevene blomster og

grøntsager i eget drivhus.

Team Rent & Pænt

består af Bad, Vaskeri, Rengøring

og Reception. Vaskeriet er

et topmoderne industrivaskeri,

som betjener alle vores værksteder,

eleverne og eksterne

kunder. Hvis man arbejder en

ekstra time på Produktionsværkstedet,

kan man enten få

vasket 0 stk tøj, eller købe et

badekort med 9 x brusebad.

I forbindelse med Rengøringen

har vi i 2007 indledt

et samarbejde med et stort rengøringsfirma,

Elite Miljø, hvor

Team Rent & Pænt oplærer

eleverne i professionel rengøring,

og træner mødestabilitet,

tempo og sociale færdigheder.

Til gengæld garanterer firmaet

arbejde til de elever, som

har gennemført forløbet.

LOuIsEsTIfTELsEN

Sidste brik i Serviceafdelingen

er Louisestiftelsen i Sorø.

Huset bliver brugt af hele

skolen som sommerlejr for

værkstederne, workshops for

Undervisningsafdelingen, terapiforløb

for Grønlændersektionen

og kompetenceudvikling

og seminarer for medarbejdere

og ledere.

67


Kofoeds Kælder

Kofoeds Kælder

Af Kim Clemen, leder og Ingelise Bang, medarbejder

Kofoeds Kælder er placeret i

en baggård i Frederiksborggade,

lige ved Kultorvet i

Københavns centrum. Kofoeds

Kælder har i 2007 fortsat som

kontaktsted for hjemløse og

socialt udsatte. Kælderen har

åbent dagligt kl. 8-9, hvor der

er mulighed for at få en kop

kaffe og læse avisen. Bare lidt

fred og ro om det runde bord

før dagens stress. Desuden er

der mulighed for at få et bad

og noget rent tøj. Man kan

låne telefonen, og der er personale,

som kan hjælpe med at

få kontakt til sociale myndigheder,

banker, tandlæger m.fl.

NyTårsKur

I januar måned holdt vi nytårskur

for anden gang. Efter

spisning fik alle de fremmødte

gaver bestående af et sæt

vandrertøj og et par støvler.

Medlem af Kofoed Skoles

bestyrelse og formand for

repræsentantskabet, Palle

Simonsen, og kontorchef i

Socialministeriet, Peter Juul,

holdt taler.

KæLdErEN sOm PrAKTIKsTEd

Kælderen har været praktik-

sted for pædagogstuderende

fra flere seminarier. I forbindelse

med besøg fra Kofoeds

Skole i Polen har kælderen

været praktiksted for flere

hold studerende. Vi har desuden

ofte besøg af skoleelever

og andre, som skal skaffe sig

viden om hjemløse i forbindelse

med opgaveskrivning.

Vi er naturligvis opmærksomme

på, at brugerne ikke bliver

”udstillet”, men at de bidrager

med tilstedeværelse og deres

historier på en værdig måde,

så besøget bliver en god oplevelse

for begge parter. De studerende

er gode til at sende et

eksemplar af deres opgaver,

og vi kan tit hente inspiration

derfra.

cyKLErNE

Kælderen har to ladcykler

som bliver flittigt brugt til

gadearbejdet. Cyklerne er

en god måde at få kontakt til

”nye” hjemløse på, da de er

letgenkendelige. Gamle kendinge

kommer også tit forbi

vognen til en snak om løst og

fast, og får ofte også hjælp til

mere alvorlige sager. Der kan

f.eks. laves aftaler med sundhedsteamet

eller andre samarbejdspartnere.

Cyklerne er

også med til at gøre Kofoeds

Kælder kendt blandt ”almindelige”

mennesker.

KONTAKTEN TIL dE

hjEmLøsE

Cyklerne er et pædagogisk

redskab, hvorfra vi f.eks. kan

tilbyde en kop kaffe eller

suppe og af og til tøj og fodtøj.

Her kan snakken begynde.

Først er det om vind og vejr,

men med tiden - gennem

tålmodighed - og frem for alt

respekten for, at man træder

ind i ”de hjemløses dagligstue,”

kan samtalen få et andet

fokus. Når vi møder et nyt

menneske på gaden er der

forskellige måder at gå frem

på. Nogle viser tydeligt, at de

kan klare den umiddelbare

kontakt, mens andre gennem

lang tid bare skal have et blik

eller nik, der tilkendegiver, at

man har set ham/hende. Det

er vigtigt, at vi bevarer folks

værdighed og respektfuldt

overholder deres grænser.

dEN dAGLIGE ruTE

Vi bevæger os dagligt i en fast

rute fra Kultorvet, ad Købmagergade,

ned ad hele Strøget

med sidegader og ud til

Vesterbro. Andre gange er det

Østerbro og området omkring

Nørreport Station.

NyE INITIATIVEr

Efter at der har været en del

problemer med ophold og støj,

samt sovende gæster i vores

baggård, er der blevet udarbejdet

en bruger-kontrakt, hvor

brugerne skriver under på, at

de vil behandle kælderen og

området godt; f.eks. ikke råbe,

svine til og drikke i området.

Det har da også haft en virkning.

Samtidig har ejendommen

investeret i en aflåst

gitterport med porttelefon.

En ugentlig filmdag er det

også blevet til i 2007. Der er

blevet vist danske film med

en tår kaffe til. Formålet med

denne aktivitet er at bruge et

par timer væk fra gader og

stræder, og sammen få nogle

gode oplevelser, der ikke har

fokus på gadelivet. Filmene

kan måske også få gamle,

gode minder frem. Efter filmen

69


STATISTIK








HERFRA OG VIDERE


VÆRDIER OG ORD





































MOTIVATION
















































OFTE KOMBI


VÆRDIER OG ORD





































MOTIVATION
















































OFTE KOMBI


VÆRDIER OG ORD





































MOTIVATION
















































OFTE KOMBI


VÆRDIER OG ORD





































MOTIVATION
















































OFTE KOMBI


Produktionsværkstedet

Produktionsvœrkstedet

Af Ib Jensen, konstitueret sektionsleder

Produktionsværkstedet er et

åbent værksted, hvor vi laver

lettere montagearbejde for

virksomheder i Danmark og

pedelarbejde for Kofoeds Skole.

Åbent betyder at eleverne

kan komme-og-gå-frit. Der er

plads til 25 personer på hvert

af de tre værksteder, som

Produktionsværkstedet består

af. Arbejdet er, som på resten

af skolen, bygget op omkring

Kofoeds pædagogiske grundtanke:

Hjælp til selvhjælp.

Gennem det praktiske

arbejde og sociale fællesskab,

oplever eleverne en umiddelbar

fysisk og psykisk forbedring

af deres levevilkår.

Der kommer flere kategorier

elever her:

. Akut-elever, som har behov

for hjælp her og nu

2. Jobtrænere

3. Aktiverede elever på kontanthjælp

via Jobcentrene

4. Licitations-elever via

Jobcentrene

Den største gruppe er akut-elever.

Nogle gange kommer de

direkte fra gaden. Akut-elever

har ofte fysiske-, psykiske- eller

misbrugsproblemer. Og ofte

en kombination af disse. Her

er formålet at vise eleverne en

anden verden uden misbrug.

De kan her få et fast holdepunkt

i tilværelsen og dermed

et øget selvværd. Et af incitamenterne

er også, at man

kan arbejde op til tre timer

dagligt. Den første time er til

et måltid mad (en spisebillet),

de efterfølgende to timer får

man 9 Kofoed-dollar pr. time

(eller som en af vore fremmedsprogede

elever siger ”kokodollars”).

Ovennævnte dollars

kan bruges ved yderligere køb

i cafeteriet, kiosken og receptionen.

Eller de kan spares op

på en konto til senere brug i

form af varige forbrugsgoder

”ude i verden.”

Jobtrænere, aktiverede og

licitations-elever: Hovemålet

for jobtrænere er, at opkvalificeres

til arbejdsmarkedet. De

betragtes som vores medarbejdere

på Produktionsværkstedet,

da de, i det omfang de

formår det, viser akuteleverne

til rette og hjælper de faste

medarbejdere i den daglige tilrettelæggelse

og planlægning

af arbejdet på værkstederne.

VurdErINGsNøGLE

Vi anvender bl.a en vurderingsnøgle,

som er et redskab,

hvor vi fokuserer på den

enkelte elevs svage og stærke

sider. Den bruges til at konkretisere

og identificere de fokuspunkter,

hvor vi skal sætte ind

i samarbejde med eleven, så

vi kan styrke vedkommende

i det videre forløb frem mod

arbejdsmarked og/eller en

bedre livskvalitet.

Vi har også rigtigt gode

erfaringer med samtaler. Ikke

kun de planlagte; faktisk især

de spontane, hvor vi ofte opnår

en fortrolighed, som vi normalt

ikke opnår via de planlagte

samtaler. Det er særligt vores

akut-elever, som er glade for

de spontane samtaler. På den

måde forsøger vi at gøre elevens

gode perioder så lange

som muligt, og de dårlige så

korte som muligt.

ELEVbIsTANd

En kvinde i 50-års alderen

begyndte på Produktionsværkstedet

som licitations-elev.

Hun var meget genert og tilbagetrukket

og havde i begyndelsen

en del sygefravær

Det kom da frem under vores

samtaler, især de spontane, at

hun var flov over sit udseende,

fordi hun trængte, men ikke

havde råd, til at gå til tandlæge

eller til at købe nye briller

Vi sendte hende til skolens

socialrådgiver, for hvem det

lykkedes at skaffe både tandlægebesøg

og nye briller uden

omkostninger for eleven. Dette

medførte, at hun lige pludselig

blev en mere udadvendt og

meget glad kvinde, som kunne

være med til at lede og tilrettelægge

det daglige arbejde

for de andre elever. Senere

viste det sig, at hun ville falde

for 300 timers reglen, når hun

skulle holde op her på skolen.

Men med en stor indsats fra

vores socialrådgiver, lykkedes

det at skaffe kvinden et midlertidigt

job, så hun ikke mister

sin kontanthjælp.

75


76

Produktionsværkstedet

NyT INITIATIV

Som noget nyt er Produktionsværkstedet

begyndt at bruge

Karrierehjørnet i Grafisk

Workshop meget. Især de elever,

der kommer via Jobcentrene,

har meget stor glæde af

det, fordi de er blevet pålagt

at søge op til fire stillinger om

ugen. Karrierehjørnet er en

meget stor hjælp, da mange af

vores elever ikke er fortrolige

med en computer og ikke har

en til rådighed hjemme. Ikke

mindst vores fremmedsprogede

elever, som ikke kan så

meget dansk, har glæde af

Karrierehjørnet.


Grønlændere

København: Grønlænderhuset ”Qassi”

Af Karo Olsen-Jensen, daglig leder af Qassi

2007 har været begivenhedsrigt

på mange måder. Efter

lang tid uden sektionsleder

blev undertegnede, tidligere

projektkoordinator, i februar

udnævnt til daglig leder og

efter lidt tilvænningstid synes

vi selv, det går rigtig godt.

Elevtallet har været noget

svingende. Især kunne det

mærkes, at Københavns Kommune

i september lukkede for

kassen.

I foråret fik vi med lodder og

trisser tilladelse fra kommunen

til at sende tre mandlige

elever på Landtransportskolen

i ”Grundlæggende lagerarbejde

m. truckcertifikat”. Forsøget

faldt desværre på gulvet.

Eleverne var slet ikke mentalt

gearet til at deltage. Det fik os

til at erindre, at arbejdet med

misbrugere ikke bare tager tre

måneder.

Vi har i adskillige år drømt

om at få et tættere samarbejde

med de andre afdelinger her

på selve skolen, f.eks. misbrugsprojektet

Forward. Det

er lykkedes, og samarbejdet

vokser nu støt og roligt. Vi har

bl.a. afholdt et fællesseminar.

I store træk handler det om,

at vores afdeling kan indkaldes

til møder med de enkelte

elever ved behov, f.eks. ved

sproglige problemer, og at

anbefale, at de deltager i vore

ture til Sorø og andre tilbud

som psykoterapi via kvindehjemmet

”Miteq,” kontakt til

”Frederiksbergcentret,” deltagelse

i vore mandagsmøder

og torsdagsklub, opsøgende

arbejde ved længere tids

fravær osv.. Det vil sige, at vi

er en form for støtte-kontaktpersoner

omkring sprog- og

kulturbarrierer udover, at vi

udgør den sociale kontakt.

Vi har selvfølgelig også et

samarbejde med de andre

afdelinger under Grønlænderafdelingen

som Døgnværestedet

”Naapiffik” på

Vesterbro og kvindehjemmet

”Miteq” i Valby, udover ”Neriusaaq”,

afdelingen i Ålborg og

”Oqqumut” i Esbjerg.

Yderligere har vi et landsdækkende

samarbejde med

andre samarbejdspartnere

omkring socialt udsatte grønlændere

via SUS (Socialt

Udviklingscenter) og mødes

to gange årligt i Middelfart.

Derudover har vi et regionalt

netværk, hvor vi mødes ca. en

gang i kvartalet; ofte i Kofoeds

Kælder. Andre samarbejdspartnere

er især Københavns

Kommune og Grønlændernes

Hus i Løvstræde.

KuLTurdAG

I forbindelsen med Kulturdagen/Sommermarkedet

d. 2 /6

i Nyrnberggade, fejrede vi den

grønlandske nationaldag, hvor

julemanden himself kom forbi.

En elev lavede trommedans,

en anden optrådte med maskedans.

Vi fik grillet moskus- og

rensdyrkød og hyggede os

sammen med alle, som kiggede

forbi. Kendetegnende for

disse arrangementer hos os er,

at aktørerne stiller deres kunnen

til rådighed gratis.

Ved KNI-butikkens åbning af

nye lokaler på Nordatlantisk

Brygge i København i juni,

lavede vi opvisning i kajak-og

konebåd. KNI-butikken har

endvider haft en af vore elever

i praktik. Vi har haft stor

glæde af dette samarbejde.

Butikken leverede grønlandsk

proviant til vores fællesspisninger

i torsdagsklubben. Grønlands

Hjemmestyre har nu lukket

butikken til stor ængstelse

for alle os, der gerne vil have

lov til at smage på og bevare

kendskabet til vort fædrelands

specialiteter. Nu har en privat

butikskæde overtaget, og vi

håber at få et samarbejde op at

stå igen.

Også ”Qassi” har stor glæde

af skolens refugium, Louisestiftelsen

i Sorø. I august

troede vi, vi havde en aftale

om et femdøgns ophold. Vi

ville bruge anledningen til at

introducere vores allerførste

praktikant fra Socialpædagogseminariet

i Ilulissat/Grønland

til arbejdet. Hun var hos os i

et halvt år. Gode råd var dyre,

da vi fandt ud af, at bookingen

ikke var i orden. Resolut fandt

vores afdelingsleder Kurt

Olsen i stedet Skælskør Vandrehjem,

hvor vi tilbragte fem

regnfulde, men dejlige dage.

Vi fik bl.a. besøg af to grønlandske

alkologer fra Frederiksbergcentret.

Sorø bruger

vi også til at forberede de to

årlige Kofoeds Skole markeder

sommer og vinter på

arbejdende værksteder, hvor

kvinderne fra skindsystuen syr

77


BESØG I ÅLBORG


Grønlændere

Grønlændere i psykoterapi i Sorø

Af Lisbeth Nuka Pedersen og Peter Smidt, medarbejdere

Elever fra Qassi, grønlænderhuset

i Nyrnberggade, og vi

tager ca. en gang om måneden

til Louisestiftelsen, skolens

refugium i Sorø. Her laver vi

psykoterapi for udsatte grønlændere,

fra torsdag til søndag.

I 2007 var vi af sted otte

gange med i gennemsnit fem

personer.

Onsdagen før samles vi med

gruppen og har en samtale

med de grønlændere, vi ikke

kender i forvejen, for at se om

de passer til den eksisterende

gruppe, og om opholdet er

noget for dem. De skal være

ædru og ikke påvirkede af

hash eller andre stoffer. Det

kan være meget svært i sig

selv - da det ellers er umuligt

at lave terapi.

Efter ankomsten arbejder vi

psykoterapeutisk med deres

problemer i det tempo og på

den måde, de er parate til. Det

er vigtigt at give plads og tid.

Nogle har prøvet det før og er

vældig parate. Men for andre

er det første gang, og de er

måske lidt generte, bange og

usikre på, hvad der skal ske.

Vi forsøger at skabe så tryg en

atmosfære som muligt. Man

lærer bedst, når angst-niveauet

er så lille som muligt.

Nogle af de primære problemstillinger

for disse mennesker

er:




Misbrug (hash, alkohol, piller

og hårdere stoffer)

Overgreb (vold, fysisk og

psykisk, seksuelt misbrug)

Meget vanskelige familieforhold

og dødsfald (blandt

venner og bekendte)

Vi arbejder med kropsbevidsthed,

kropsterapi, samtale,

snak om misbrug og konsekvenser,

chok- og traumeterapi

og gestaltterapi. Vi er

også meget lydhøre overfor

elevernes ønsker om motion

eller f.eks. trommedans eller

brug af naturen på forskellig

vis. Ind imellem, når de trænger

til en pause, går vi f.eks.

tur omkring søen i Sorø; det

giver lidt luft og plads til noget

andet inde i hovederne.

Mange af vores brugere kommer

flere gange og bliver

derved bedre og bedre rustet

til livet i hverdagen. Nogle

få får arbejde, nogle kommer

tættere på at komme i misbrugsbehandling,

andre igen

har glæde af at komme flere

gange, selvom de går ud og

drikker efterfølgende.

Inden vi tager af sted fra

Sorø søndag formiddag, laver

vi en plan for hver enkelt, som

typisk rækker 4 dage - til en

måned frem.

79


Grønlændere

Grønlændere i psykoterapi i Sorø

Af Lisbeth Nuka Pedersen og Peter Smidt, medarbejdere

Elever fra Qassi, grønlænderhuset

i Nyrnberggade, og vi

tager ca. en gang om måneden

til Louisestiftelsen, skolens

refugium i Sorø. Her laver vi

psykoterapi for udsatte grønlændere,

fra torsdag til søndag.

I 2007 var vi af sted otte

gange med i gennemsnit fem

personer.

Onsdagen før samles vi med

gruppen og har en samtale

med de grønlændere, vi ikke

kender i forvejen, for at se om

de passer til den eksisterende

gruppe, og om opholdet er

noget for dem. De skal være

ædru og ikke påvirkede af

hash eller andre stoffer. Det

kan være meget svært i sig

selv - da det ellers er umuligt

at lave terapi.

Efter ankomsten arbejder vi

psykoterapeutisk med deres

problemer i det tempo og på

den måde, de er parate til. Det

er vigtigt at give plads og tid.

Nogle har prøvet det før og er

vældig parate. Men for andre

er det første gang, og de er

måske lidt generte, bange og

usikre på, hvad der skal ske.

Vi forsøger at skabe så tryg en

atmosfære som muligt. Man

lærer bedst, når angst-niveauet

er så lille som muligt.

Nogle af de primære problemstillinger

for disse mennesker

er:




Misbrug (hash, alkohol, piller

og hårdere stoffer)

Overgreb (vold, fysisk og

psykisk, seksuelt misbrug)

Meget vanskelige familieforhold

og dødsfald (blandt

venner og bekendte)

Vi arbejder med kropsbevidsthed,

kropsterapi, samtale,

snak om misbrug og konsekvenser,

chok- og traumeterapi

og gestaltterapi. Vi er

også meget lydhøre overfor

elevernes ønsker om motion

eller f.eks. trommedans eller

brug af naturen på forskellig

vis. Ind imellem, når de trænger

til en pause, går vi f.eks.

tur omkring søen i Sorø; det

giver lidt luft og plads til noget

andet inde i hovederne.

Mange af vores brugere kommer

flere gange og bliver

derved bedre og bedre rustet

til livet i hverdagen. Nogle

få får arbejde, nogle kommer

tættere på at komme i misbrugsbehandling,

andre igen

har glæde af at komme flere

gange, selvom de går ud og

drikker efterfølgende.

Inden vi tager af sted fra

Sorø søndag formiddag, laver

vi en plan for hver enkelt, som

typisk rækker 4 dage - til en

måned frem.

79


Grønlændere

Naapiffik

Af Karen Møller Hegelund, socialrådgiver

Overordnet har 2007 været et

turbulent år i Naapiffik, som er

et værested for grønlændere

på Vesterbro i København. Der

har været mange ansættelser.

Vi er flyttet til andre lokaler,

men det holdt ikke i det lange

løb. Det var derfor en fornøjelse

at flytte ”hjem” igen. Vi

kunne igen sætte gang i vores

aktiviteter samtidig med, at vi

levede op til begrebet værested.

Det er ikke alle brugere,

som har lyst til absolut at

skulle lave en masse aktiviteter;

i hvert fald ikke hele tiden.

dAGLIGdAGEN

I det daglige arbejde er det

vigtigt med tillidsopbygning.

En af måderne er at bruge

ansvarliggørelse. For eksempel,

at det er i orden med brød

og pålæg, men det kræver, at

en af brugerne køber ind, eller

hvis der skal laves mad, så skal

der være nogen til indkøb,

nogen til at lave mad, nogen til

at vaske op bagefter.

INddrAGELsE

Hele processen med at bygge

det nye Naapiffik op har taget

udgangspunkt i inddragelse

af brugerne, så det forbliver

deres værested. De har været

inddraget i opbygning af køkkenet

med stor hjælp fra Qassi

i Nyrnberggade. Opsætning

af gulv, maling o.s.v. har været

med brugerinddragelse i

større eller mindre grad.

Aktiviteterne tager tit

udgangspunkt i vores vitale

mandagsmøde, hvor alle

brugere, personale og andre

aktører har mulighed for at

sætte deres præg på dagligdagen.

Det er her, at aktiviteter

kan tages op og føres ud i livet

senere. Ikke kun aktiviteter

som svømning, trommedans,

personlig udvikling, museumsture,

tegne- og malekurser,

for at nævne nogle få af de

aktiviteter, vi har haft i 2007,

men også fælles rengøring og

diskussioner om, hvordan vi

gerne vil have det i Naapiffik.

hANdLEPLANEr

Vi er blevet gode til at lave

aftaler med brugere om små,

korte handleplaner på dags/

ugebasis. Vi har inviteret forskellige

samarbejdspartnere

til at holde oplæg: Hvidovre

Hospitals turberkulose-afdeling

fortalte om vigtigheden af

hygiejne, når så mange mennesker

er samlet et sted.

Vi har haft forskellige

åbningstider i 2007. Det har

været vigtigt for os, at der var

åbent alle dage, selv i weekenderne,

da det netop er dér

behovet for et misbrugsfrit

sted er størst. I december har

vi sørget for at skabe rammer

for at tage brodden af julemåneden,

som for mange af vores

brugere er den værste periode

overhovedet, og som følelsesmæssigt

tærer på kræfterne.

Vi har haft åbent alle juledage,

alle dage mellem jul og nytår,

nytårsaften og nytårsdag, hvor

der nogle af dagene blev lavet

julemad og hygget, til stor

glæde for vores målgruppe.

INTErNATTurE

Sorø-turene er et kapitel for

sig. Vi har i 2007 haft fem

Sorø-ture, hvor de tre første

var de sædvanlige afrusnings-/

forholden sig til misbrugsture.

Vi havde gæster f.eks. fra Frederiksbergcenteret.

Der har

været en stor respekt for de

regler, som vi har, når vi tager

på ture, nemlig at man hverken

ryger hash eller drikker

alkohol, og at man for egen

regning bliver sendt hjem, hvis

man bliver truffet i påvirket

tilstand. Men det er vigtigt, at

man er åben omkring abstinenser,

både før og efter turen.

På turene var der kurser i

personlig udvikling, foredrag

og masser af fælles aktiviteter

udenfor, når vejret var til det.

De to andre ture var lidt anderledes,

vi havde således givet

vores samarbejdspartnere

mulighed for at bruge ugen til

vores fælles brugere og nogle

brugere, som ville kunne have

glæde af at lære os at kende.

Det lykkedes dog ikke, hvorfor

en ansat i Naapiffik tog

afsted med seks mænd fra

Kollegiet for hjemløse på Gl.

Køge Landevej. Der blev lavet

sociale handleplaner, som for

nogles vedkommende har ført

til øget livskvalitet. Vi er dog

underlagt behandlingstider og

økonomi i de offentlige systemer,

så det er ikke alt, som er

blevet realiseret. Dog er det

lykkedes at få de respektive

instanser til at tage stilling til

de enkeltes behov og ønsker.

Den sidste Sorø-tur valgte

8


82

Grønlændere

vi at bruge på at få en bedre

kontakt til vores brugere: Ikke

så mange kurser og foredrag,

men til gengæld fik vi en

dirigent ud, som ledte os igennem

en dag fyldt med musik.

Det er mundet ud i en fornem

CD, som alle deltagere får en

kopi af. Det er virkelig noget,

som har rykket positivt ved

forholdet mellem brugerne og

personalet.

På alle Sorø-ture har der

været mulighed for at tage

til fælles bowling, hvilket har

givet både brugere og personale

nogle fælles oplevelser

og skabt rum for ”et fælles

tredje,” som kan bruges, når vi

kommer hjem igen.

TurE ud Af husET

I 2007 har vi været på mange

andre ture ud af huset. For

eksempel det årlige ”Brugernes

Bazar” i Odense, strandture,

Fakse Klint, DSB-døgnet,

hvor vi rejste i det meste af

Skåne og Kullen, Tivoli, Bakken,

Dyrehaven, Lejre forsøgsstation,

Roskilde, fisketure,

udstillinger i Avedøre bibliotek,

kulturstuer, Avedøre

kirke. Desuden svømmehal,

gymnastiksal og så har vi

været nogle gange på den

grønlandske kirkegård.

PErsONALET

Vi har det første år brugt

tid på at finde den enkeltes

kompetencer og få disse i

spil i forhold til brugerne. Vi

tager som bisiddere, f.eks. hos

kommunen, med brugere, som

ønsker det. Vi har på forhånd

gjort klart, hvad vi forventer,

og hvad de kan forvente af os.

Vi laver ofte en social handleplan

i en sådan situation.

Vi har fordelt nogle af

opgaverne blandt personalet,

så der er nogen, som tager sig

af køkkenet. Én tager sig af

musik og sport. Én har speciel

viden om muligheder for

behandling, én underviser

i personlig udvikling. Én er

god til den direkte kontakt til

brugeren og har kontakten til

Kollegiet på Gl. Køge Landevej.

Nært tilknyttet har vi den

opsøgende medarbejder. En

af os har fået mulighed for at

bruge Kofoeds Skoles både, så

der er mulighed for at tage på

fisketure o.s.v.

sAmArbEjdsPArTNErE

Det er dejligt, at vi i løbet af

2007 har fået udbygget kredsen

af samarbejdspartnere

og har fået samarbejdet lagt i

mere faste rammer, således at

Frederiksbergcenteret er blevet

en mere eller mindre integreret

del af vore Sorø-ture.

Lokalcentret i Matthæusgade

har vi et rigtigt godt

samarbejde med; især den

medarbejder som koordinerer

grønlænderarbejdet, har sin

faste gang i Naapiffik. Især i

sommerperioden har vi haft

et meget tæt samarbejde med

Grønlændernes Hus i Løvstræde.

I Naapiffik vil vi gerne fremhæve

det nære og tætte samarbejde

med Gentofte Sygehus

turberkulose-afdeling, hvor

vi kører ud med brugere og

personale for at teste for tuberkulose,

hvis der er en risiko for

smitte.

Gadeplan-sygeplejerskerne

og sygeplejersker og læger på

Mændenes Hjem i Istedgade

er også en del af vores vigtige

netværk.


Ålborg: En særlig misbrugsindsats for udsatte grønlændere

Ålborg: En særlig misbrugsindsats for

udsatte grønlændere

Af Helle Rønn, socialrådgiver

I 2006 indledte Kofoeds Skole i

Ålborg et samarbejde med det

daværende Foldbjergcenter,

som tilbød ambulant

misbrugsbehandling til

alkoholikere i Ålborg Kommune.

Vi begyndte sammen

på at udvikle et særligt tilbud

om misbrugsbehandling til

grønlændere i Ålborg.

Baggrunden var bl.a., at

alle vores elever på Kofoeds

Skole - nogle i perioder andre

konstant - havde et misbrug af

alkohol og hash. De fleste har

på et tidspunkt ytret ønske om

at ændre på dette misbrug.

Nogle få af eleverne har

forsøgt at få hjælp fra det etablerede

behandlingssystem,

Bixen fra Ålborg Kommune og

Foldbjergcentret fra Nordjyllands

Amt. Ingen af de elever

har gennemført et forløb, men

holdt op meget hurtigt. Andre

har i perioder selv forsøgt at

stoppe, nedbringe eller kontrollere

misbruget. Af mange

forskellige grunde er målet

ikke nået.

Følgende problematikker er

et udsnit af dem, som gør det

vanskeligt/umuligt at holde

op med misbruget:

• Netværket er først og fremmest

centreret i et fællesskab

omkring misbruget.

Derfor bliver ensomhed og

udstødelse konsekvensen

for den enkelte, som vælger

at holde op.

• De fleste kommer fra familier,

hvor størsteparten

drikker. Det er vanskeligt at

finde rollemodeller for et liv,

uden alkohol. Kan det overhovedet

lade sig gøre at leve

et liv med kontrol af alkohol

og hvordan?

• Misbruget virker ofte som

”en selvmedicinering” på

traumer og mange dårlige

erfaringer, som i længden

gør for ondt at leve med i

ædru og ikke-bearbejdet

tilstand.

• I behandlingen har eleven

ikke følt sig rigtig forstået

og oplevet systemets metoder

som underlige og som

noget, der skulle ske for

behandlerens skyld.

• Motivationen for at få kontrol

over misbruget indeholder

følgende emner:

• At have flere penge til rådighed

til andet end ”misbrug.”

• Få det bedre med sig selv

fysisk og psykisk.

• Undgå konflikter med venner

og familie, som netop

sker i påvirket tilstand.

• Generelt at opnå de ting,

som man gerne vil have i sit

liv.

Vi i personalet havde overvejelser

om muligheden for at

få tilknyttet psykologbistand,

som vi vurderede som særdeles

væsentligt.

mIsbruGsKONsuLENT

EN GANG Om uGEN

Fra d. . november 2007 har en

misbrugskonsulent fra Ålborg

Kommune besøgt skolen hver

torsdag fra kl. 9.00- 2.00.

Det oplevedes som meget

nemt at etablere kontakten til

den enkelte på de forskellige

værksteder. Snakken henover

aktiviteten ”det fælles tredje”

bliver tryg, ligeværdig og tillidsopbyggende.

Indholdet i samtalerne på

værkstederne begrænser sig

dog til at være generelle og

”ufarlige” emner. Derfor udviklede

der sig hurtigt et behov

for ligeledes at kunne trække

sig ind på et kontor, hvor den

individuelle, personlige samtale

om misbrug kunne finde

sted. Vi er i øjeblikket i gang

med at indrette et kontor bl.a.

til dette brug. Vi har ligeledes

erfaret værdien i samarbejdet

imellem misbrugskonsulenten

og vores medarbejdere. I

løbet af ugen vil vi på Kofoeds

Skole kunne gøre nogle elever

klar til en samtale med konsulenten

og derefter levere

den opbyggede tillid og viden

videre til en konstruktiv samtale.

Det giver god gavn og

mening at have et misbrugstilbud

så tæt på i hverdagen

for denne gruppe af socialt

udsatte. Tilbudet bliver mere

tilgængeligt, når man i forvejen

kender misbrugskonsulenten,

og man ikke først skal ind

af en fremmed dør igennem

flere samtaler med visitation

og udredning, før hjælpen sætter

ind.

TILsKyNdELsE TIL AT PrøVE

I 2007 har to misbrugskonsulenter

udenfor Kofoeds Skole

bl.a. givet information om,

hvad alkohol er, og hvad det

gør ved kroppen. Der blev

83


84

Ålborg: En særlig misbrugsindsats for udsatte grønlændere

diskuteret følgevirkninger/

konsekvenser ved at have et

misbrug fysisk, psykisk og

socialt. Der blev diskuteret og

præsenteret forskellige hjælpemuligheder.

Formålet var :

* at få gruppen til at forholde

sig til deres eget indtag af

rusmidler

• at sætte en proces i gang for

den enkelte i gruppen

• og i første omgang at arbejde

ud fra ideen om at nedbringe

skaderne og, evt. for

nogle, en egentlig misbrugsbehandling

på længere sigt.

• Eleverne udtrykte stor interesse

og fik en del ny viden.

Flere elever begyndte igen

selv at forsøge at stoppe

eller holde pauser, hvilket

igen medførte flere individuelle

behov for svar og støtte

til at holde fast i ønsket.

Udbyttet var derudover, at

flere generelt begyndte at

forholde sig til deres liv med

misbrug, at tage ansvar for

egen sundhedstilstand og

trivsel. Tidligere var det

blot en selvfølge, at man var

”med i festen” og misbruget,

fordi man aldrig havde lært

at gøre andet, når smerterne

eller ensomheden blev for

stor.

På nuværende tidspunkt

indeholder opgaven følgende

delelementer:

• Oplysning og motivation via

generel information til den

samlede gruppe. Dette kan

ske udenfor huset i ca. to

gange 40 minutter og/eller

indledningsvist på Kofoeds

Skole i ca. 20 min. før aktiviteterne

sættes i gang og de

individuelle samtaler påbegyndes.

• Kontaktetablering og tillidsopbygning

hen over

aktiviteterne, som foregår

på værkstederne i Kofoeds

Skole. Individuelle samtaler

om misbrug i et samtalerum.

• Indimellem kan der opstå

homogene grupper, som vil

kunne profitere af et gruppetilbud

med samtale om

misbrug.

• Tæt samarbejde imellem

misbrugskonsulenten og

Kofoeds Skoles daglige medarbejdere.

• Generelt har tilbuddet

forbedret kvaliteten i den

samlede indsats, som vi

tilbyder. Ved at yde en

sådan helhedsindsats kan vi

se, at målgruppens samlede

livssituation forbedrer sig

væsentligt.

Sundhedstilstanden er bedret

i en grad, der gør, at knapt så

mange dør i en ung alder.

Fra at leve ud fra ren ”overlevelsestrategi”

fra dag til dag

har de fleste elever nu længerevarende

forløb, hvor der

sættes mål og tages ansvar for

eget liv og indhold, og hvor

misbruget altid er en afgørende

faktor.


Grønlændere

Ålborg: Nyankomne unge grønlændere

Af Helle Rønn, socialrådgiver

Kofoeds Skole i Ålborg har

ydet støtte til socialt belastede

grønlændere siden 2000.

Efterhånden er skolen blevet

velkendt i det grønlandske netværk.

Vores centrale beliggenhed

i Ålborg midtby gør det

nemt at kontakte målgruppen.

Når vi har etableret kontakt

afklarer vi af den enkeltes

sociale situation, vejledning

og udarbejdning af handleplaner

og aktiviteter på skolens

værksteder.

Kofoeds Skole i Ålborg

har i 2007 haft kontakt til 75

grønlændere, som er hjemløse,

socialt belastede eller socialt

truede. Af dem var de 35 nye

tilflyttere fra Grønland. 9 af

dem er unge under 25 år. De

er kommet direkte fra Grønland

til Ålborg og omegn.

mANGE GruNdE

De kommer til Danmark af vidt

forskellige grunde. Nogle er

bare blevet ”hængende” efter

den sidste familiefest eller den

sidste orlov fra ansættelsen på

en fiskekutter. Andre, især de

unge, har typisk en ambition

om at få en uddannelse eller et

arbejde. Alle bærer adskillige

traumatiske oplevelser med

sig.

Især den store unge gruppe

giver god grund til bekymring.

I 2006 havde vi kontakt til 2

unge mellem 8-25 år. I 2007

er det 30. De fleste unge fra

Grønland har 9- 0 års skolegang;

nogle uden afgangseksamen.

Mange af dem er

begyndt på en videregående

uddannelse i deres egen eller

i den nærmeste bygd, men er

holdt op før tid. Deres samlede

skolegang i Grønland har

oftest været præget af en del

fravær, manglende koncentration

og dermed manglende

udbytte af den faglige undervisning.

I de små bygde samfund,

hvor de og deres familie kommer

fra, har de alle haft nemt

ved at få forskellige jobs: rengøring,

fabriksarbejde, flytninger,

gå-til-hånde-opgaver m.v.

Deres oplevelse er derfor, at

de nemt vil kunne gøre det

samme i Danmark. Dét, de

ikke forstår, er, at normerne

på det danske arbejdsmarked

er meget anderledes. De

mangler ”Det arbejdende familienetværk,”

som kan skaffe

og støtte dem i jobs. De ved

ikke, at man eksempelvis ikke

bare bliver væk uden at give

besked en dag, hvor familien

er på besøg og, at man derefter

kan regne med, at jobbet

fortsat er der.

ALLErEdE AfhæNGIGE

De kommer fra familier, hvor

skilsmisse og misbrug af hash

og alkohol har ført mange

traumatiske oplevelser, overgreb

og svigt med sig. Fra

Grønland har de også selv

gjort deres erfaringer med

misbrug af hash og alkohol og

dertil hørende kriminalitet.

De har allerede skabt sig en

afhængighed, som de tager

med sig til Danmark. De fleste

har et ønske om her at kunne

begynde på et nyt liv gerne

med uddannelse eller job.

Andre flytter hertil bare for at

komme væk fra ”et dårligt liv”

på Grønland.

De flytter først ind hos et

andet grønlandsk familiemedlem,

f.eks. mor, far, farmor,

onkel eller hos grønlandske

venner/bekendte. I alle tilfælde

har det inden for ca. en

måned udviklet sig problemfyldt.

Den unge/nytilflyttede

er blevet smidt ud til overlevelse

på byens varmestuer, på

gaden, hos kammerater o.a.

uden bolig, penge, mad, tøj og

andre basale ting.

Oftest har der også i de

nytilflyttede grønlandske familier

været et misbrug og en

dertil hørende turbulent tilværelse.

I denne sammenhæng

har det ikke været muligt at

etablere en kontakt til uddannelse

eller jobmuligheder.

fEjLbEdømmEs

I de grønlandske familier er

man vant til at klare sig selv

og hjælpe hinanden. Man går

helst ikke til offentlige instanser.

Derfor går der nemt lang

tid, og konsekvenserne bliver

alt for store, før denne gruppe

dukker op i kommunens etablerede

hjælpesystemer.

Ved det første møde i kontanthjælpssystemet

er deres

problematiske baggrund og

manglende erfaringer med det

danske system ikke umiddelbart

synlige. De virker velfungerende,

taler nogenlunde

dansk og har haft arbejde i

85


86

Grønlændere

Grønland. Derfor vurderes

de ofte til ikke at have andre

problemer udover ledighed,

og bliver derfor henvist til en

erhvervsrettet aktivering.

bALANcEGANG

Men der er god grund til at

træde varsomt, når Jobcentrene

matcher grønlandske

kontanthjælpsmodtagere: At

matche for højt giver bagslag

og har en masse omkostninger

– menneskeligt såvel som

økonomisk. Misforståelser og

fejlvisitering til et ordinært

arbejde eller aktiveringstilbud

kan få lange eller vedvarende

følger. Det kan nemlig betyde,

at grønlænderen udebliver,

måske fordi han/hun ikke kunne

finde vej til arbejdspladsen,

eller fordi han/hun er usikker

på, hvad jobbet indebærer,

eller måske af en helt anden

grund, som ingen udenforstående

rigtigt kan finde ud af.

For nogles vedkommende

tager det to-tre måneder, før

den sociale nedtur er åbenlys.

Kontanthjælpen bliver mindre

pga. ulovligt fravær og holder

til sidst endeligt op. Brevene

fra socialforvaltningen bliver

ikke åbnet eller når aldrig

frem, hvis der da findes en

adresse. Livet for den unge

udvikler sig til at blive mere

og mere kaotisk og misbrugspræget.

bør IKKE Gå LIGEsådAN

En anden problematik har

de, som er etableret på eget

værelse og er begyndt på en

videregående uddannelse i

Danmark, men er holdt op

eller har været fraværende i

længere tid. De har brug for

støtte til at komme i gang igen,

så vi forhindrer en ond cirkel,

hvor misbrug og hjemløshed

får overtaget.

På lidt forskellige tidspunkter

i ovennævnte forløb hører

den nytilflyttede/unge grønlænder

om Kofoeds Skole.

Efter at være blevet smidt på

gaden i Danmark, er der en

“læretid”, hvor de er blevet

bekendt med de ældre grønlændere,

som igennem flere

år har overlevet i Danmark i

grupper, hvor de ofte bor hos

hinanden eller på varmestuerne

i et liv med hash og alkohol.

De ældre kom til Danmark på

samme måde, men de fik ikke

nogle realistiske tilbud om

integration og aktivering, som

kunne bringe dem til selvforsørgelse.

Vi er derfor meget optaget af

nu at gøre en indsats for at

stoppe den negative udvikling,

så de unge i dag ikke ender på

samme måde.

mAssIV sTøTTE NødVENdIG

Seks af de unge, som kom til

Danmark i maj-oktober 2006,

blev frem til begyndelsen af

2007 aktiveret i én klasse på

”Afdelingen for unge tosprogede”

i Ålborg i et undervisnings-

og integrationsforløb.

Sammen med andre nationaliteter

modtog de her undervisning

i dansk, samfundsfag

og andre skolefag, som fagligt

ville kunne forberede dem til

at kunne klare sig i de danske

uddannelsesinstitutioner. Når

de er klar til at komme i praktik,

kan de også komme videre

ud på det danske arbejdsmarked.

Det var ”learning by

doing,” idet behovet for hjælp

til mange praktiske dagligdags

opgaver er stort. For eksempel:

hvordan fungerer kommunen,

tandlægen, banken m.v.

Afdelingen for unge tosprogede

dækkede nogle af de unges

behov, men langt fra dem alle.

Uden for skolen har de unge

et liv med mange opgaver,

som de ikke selv magter, idet

de aldrig har lært det, så som:

bo på eget værelse, klare egen

økonomi, få et godt netværk

med bl.a. fritidsinteresser og

ikke mindst at kunne administrere

et forbrug af hash og

alkohol.

Da de seks unge kom til

Danmark blev de enkeltvis, fra

det daværende AF (Arbejdsformidlingen),

visiteret til

forskellige aktiveringsprojekter

for arbejdsmarkedsparate,

som de udeblev fra. Da denne

ungegruppe blev samlet i et

realistisk aktiverings /undervisningsforløb,

støttede de

hinanden og kunne bedre

fastholde et stabilt fremmøde.

Via enkeltbevillinger fra

Ålborg Kommune til tre af

eleverne blev der iværksat en

ekstra indsats. Den ekstra indsats

kunne Ålborg Kommune

kun bevilge pr. person og med

tre måneders interval, hvilket

var for skrøbeligt til at fasthol


Grønlændere

de én person til den samlede

indsats til gruppen.

Efterhånden som den støttende

indsats forsvandt med

det svingende timeantal, forsvandt

elevgruppen ligeledes

fra Afdelingen for unge tosprogede.

De kunne ikke længere

fastholdes i aktiveringen, men

kom i stedet efter behov på

Kofoeds Skole, som er en frivillig

social aktivering. Dvs. ca.

35 forskellige unge har vi på

Kofoeds Skole kontakt til.

Igennem hele 2007 har de

unge forsøgt sig med uddannelsesstart

på Handelsskolen,

VUC og Teknisk Skole. Vi har

forsøgt at drage nytte af støtte,

studievejledning, mentorordning

m.v. i det etablerede

uddannelsessystem, men

stadig med det samme resultat:

Ingen af vores ”svage”

grønlandske studerende har

kunnet fastholdes i en uddannelse.

Under et samarbejdsmøde

med kommunen i Det grønlandske

hus i Ålborg blev

det konstateret, at antallet af

grønlandske studerende, som

huset har kontakt til, (typisk

bedre fungerende universitetsstuderende)

er det samme, (35)

som vores antal af dårligt fungerende,

som generelt søger

mellemuddannelserne.

I slutningen af 2007 aftalte

vi med Det grønlandske hus

at indkalde til et samarbejdsmøde

med de ansvarlige på

unge-området for uddannelse

og sociale indsatser i Ålborg

Kommune i håb om at kunne

skabe nye tilbud og arbejdsgange.

Mødet er sat til marts

2008.

Vi vil tilstræbe at få tag i

målgruppen, før de kommer

”i lære” hos de ældre udsatte

grønlændere. For at dét skal

lykkes, vil der være en opgave

i at etablere en tillidsskabende

kontakt, som skal ligge til

grund for det individuelle

og, udviklingsarbejde. Det

vil kunne opbygges ved at

arbejde ud fra Kofoeds Skole,

dens praksis og medarbejdere,

som allerede er ”godkendt” i

netværket af de udsatte grønlændere.

Først derefter kan indsatsen

sættes i gang med bl.a. ansøgning

om kontanthjælp, installering

på eget værelse for

første gang i deres liv, botræning

og undervejs løbende

råd og vejledning omkring

forståelsen af og kravene fra

det danske system, som de har

svært ved at følge. Indsatsen

skal ske i et samarbejde med

de andre muligheder, der i

forvejen er på området: aktivering/job/uddannelse,fritidstilbud,sundhedsvæsen/behandlingstilbud,

varmestuerne m.v.

Indsatsen skal hjælpe de unge

til at sætte ord på en handleplan.

Den skal opøve den

enkeltes vilje til selv at tage

ansvar for deres liv, dvs. sætte

sig mål, tilrettelægge forløb og

virkeliggøre beslutninger.

87


Grønlændere

de én person til den samlede

indsats til gruppen.

Efterhånden som den støttende

indsats forsvandt med

det svingende timeantal, forsvandt

elevgruppen ligeledes

fra Afdelingen for unge tosprogede.

De kunne ikke længere

fastholdes i aktiveringen, men

kom i stedet efter behov på

Kofoeds Skole, som er en frivillig

social aktivering. Dvs. ca.

35 forskellige unge har vi på

Kofoeds Skole kontakt til.

Igennem hele 2007 har de

unge forsøgt sig med uddannelsesstart

på Handelsskolen,

VUC og Teknisk Skole. Vi har

forsøgt at drage nytte af støtte,

studievejledning, mentorordning

m.v. i det etablerede

uddannelsessystem, men

stadig med det samme resultat:

Ingen af vores ”svage”

grønlandske studerende har

kunnet fastholdes i en uddannelse.

Under et samarbejdsmøde

med kommunen i Det grønlandske

hus i Ålborg blev

det konstateret, at antallet af

grønlandske studerende, som

huset har kontakt til, (typisk

bedre fungerende universitetsstuderende)

er det samme, (35)

som vores antal af dårligt fungerende,

som generelt søger

mellemuddannelserne.

I slutningen af 2007 aftalte

vi med Det grønlandske hus

at indkalde til et samarbejdsmøde

med de ansvarlige på

unge-området for uddannelse

og sociale indsatser i Ålborg

Kommune i håb om at kunne

skabe nye tilbud og arbejdsgange.

Mødet er sat til marts

2008.

Vi vil tilstræbe at få tag i

målgruppen, før de kommer

”i lære” hos de ældre udsatte

grønlændere. For at dét skal

lykkes, vil der være en opgave

i at etablere en tillidsskabende

kontakt, som skal ligge til

grund for det individuelle

og, udviklingsarbejde. Det

vil kunne opbygges ved at

arbejde ud fra Kofoeds Skole,

dens praksis og medarbejdere,

som allerede er ”godkendt” i

netværket af de udsatte grønlændere.

Først derefter kan indsatsen

sættes i gang med bl.a. ansøgning

om kontanthjælp, installering

på eget værelse for

første gang i deres liv, botræning

og undervejs løbende

råd og vejledning omkring

forståelsen af og kravene fra

det danske system, som de har

svært ved at følge. Indsatsen

skal ske i et samarbejde med

de andre muligheder, der i

forvejen er på området: aktivering/job/uddannelse,fritidstilbud,sundhedsvæsen/behandlingstilbud,

varmestuerne m.v.

Indsatsen skal hjælpe de unge

til at sætte ord på en handleplan.

Den skal opøve den

enkeltes vilje til selv at tage

ansvar for deres liv, dvs. sætte

sig mål, tilrettelægge forløb og

virkeliggøre beslutninger.

87


Esbjerg: Gode historier om grønlændere

Esbjerg: Gode historier om grønlændre

Af Britta Gjelstrup, projektleder Oqqumut, Esbjerg

Det begyndte med et opfølgningsmøde

i Oqqumut i 2007

for tre af vore grønlandske

mænd. En rådgiver fortalte om

et informationsmøde på slagteriet

i Brørup i et samarbejde

med AOF, Esbjerg. Mødet

skulle afholdes næste dag.

Derpå fyldte en medarbejder

vores bus med seks

mænd. Fem blev antaget til

kurset under AOF. Den sjette

person kunne ikke nok dansk.

To personer gennemførte og

blev fastansat på slagteriet.

Den ene er nu flyttet til Brørup

i egen lejlighed. En anden

person fik hyre på en trawler

for tredje gang. Altså almindeligt

arbejde. En person fik en

arbejdsskade på kurset, som

betød, at han sluttede. Den

femte magtede ikke at følge

det p.g.a. massive misbrug og

psykiske problemer.

VæKKE-OG KAffEsErVIcE

For at dette lille projekt skulle

lykkes, var vi klar over, at der

skulle megen støtte til. Under

hele forløbet ringede vi og

vækkede eleverne om morgenen.

Da slagterne skal møde

kl. 6.30 i Brørup, lavede vi en

runde blandt personalet. Vi

stod op kl. 4. 5 for at vække

den første kl. 4.20, så de kunne

nå toget til Brørup. Dette

gjorde vi i fire uger.

Vi besluttede, at de mødtes

her i huset om morgenen

inden afgang. Igen fyldte vi

vores bus og kørte dem til

Brørup og hentede dem igen

om eftermiddagen. Ugen efter

havde de fået månedskort til

DSB. Da blev de modtaget af

medarbejder på Banegården

om morgenen med to kander

kaffe. Om eftermiddagen stod

samme medarbejder atter klar

med kaffen, og man fik lige

talt dagen igennem. Efter en

uge på denne måde skulle de

selv tage af sted om morgenen,

og vi tog ikke imod om

eftermiddagen. Men vi gav

kaffe og lagkage hver torsdag

i Oqqumut, når de kom fra

arbejde kl. 6. Her fik vi så

samtidig ordnet de breve, som

de ikke forstod. Vi var på Rådhuset

og fik lavet skattekort,

og mange andre problemer

blev talt igennem.

hVOrdAN Er dET EGENTLIG?

Samtidig gav det anledning til

en masse snak blandt brugerne

i Oqqumut, om dét at

komme i arbejde. Det var en

fornøjelse at se slagterne, når

de kom i huset. Ryggen var

rank, og de var meget glade;

stoltheden lyste ud af dem.

Og da så slagteriet i selve

Esbjerg søgte folk, henvendte

nogle få fra huset sig selv for

at søge arbejde. Forløbet fra

Brørup spredte ringe i vandet

på den gode måde. Det kunne

faktisk lykkes for nogle.

Vi har et eksempel på en

elev, som er kommet i gang

også med støtte fra de to i Brørup.

Vedkommende er tilflyttet

fra en anden kommune i 2007.

Der har været mange problemer

i den tidligere kommune.

Men denne gang går det. Der

er store roser til ham fra AOF

og slagteriet. Han begynder i

almindeligt arbejde på slagteriet

på aftenholdet.

Desuden har jeg kendskab til

personer, som er begyndt

på slagteriet i Esbjerg. De fem

bliver nu fastansat. Andre seks

har desværre været syge, er

mødt i meget beskidt tøj, har

ikke fået ringet afbud o.l.

Ud af de i alt 6 grønlændere,

som kom i kontakt med

Brørup og Esbjerg slagterier,

er syv nu i gang med arbejdet.

Så sig ikke, at det ikke kan lykkes,

selv om der er mange og

store problemer, ikke mindst

misbrug.

89


Esbjerg: Gode historier om grønlændere

Esbjerg: Gode historier om grønlændre

Af Britta Gjelstrup, projektleder Oqqumut, Esbjerg

Det begyndte med et opfølgningsmøde

i Oqqumut i 2007

for tre af vore grønlandske

mænd. En rådgiver fortalte om

et informationsmøde på slagteriet

i Brørup i et samarbejde

med AOF, Esbjerg. Mødet

skulle afholdes næste dag.

Derpå fyldte en medarbejder

vores bus med seks

mænd. Fem blev antaget til

kurset under AOF. Den sjette

person kunne ikke nok dansk.

To personer gennemførte og

blev fastansat på slagteriet.

Den ene er nu flyttet til Brørup

i egen lejlighed. En anden

person fik hyre på en trawler

for tredje gang. Altså almindeligt

arbejde. En person fik en

arbejdsskade på kurset, som

betød, at han sluttede. Den

femte magtede ikke at følge

det p.g.a. massive misbrug og

psykiske problemer.

VæKKE-OG KAffEsErVIcE

For at dette lille projekt skulle

lykkes, var vi klar over, at der

skulle megen støtte til. Under

hele forløbet ringede vi og

vækkede eleverne om morgenen.

Da slagterne skal møde

kl. 6.30 i Brørup, lavede vi en

runde blandt personalet. Vi

stod op kl. 4. 5 for at vække

den første kl. 4.20, så de kunne

nå toget til Brørup. Dette

gjorde vi i fire uger.

Vi besluttede, at de mødtes

her i huset om morgenen

inden afgang. Igen fyldte vi

vores bus og kørte dem til

Brørup og hentede dem igen

om eftermiddagen. Ugen efter

havde de fået månedskort til

DSB. Da blev de modtaget af

medarbejder på Banegården

om morgenen med to kander

kaffe. Om eftermiddagen stod

samme medarbejder atter klar

med kaffen, og man fik lige

talt dagen igennem. Efter en

uge på denne måde skulle de

selv tage af sted om morgenen,

og vi tog ikke imod om

eftermiddagen. Men vi gav

kaffe og lagkage hver torsdag

i Oqqumut, når de kom fra

arbejde kl. 6. Her fik vi så

samtidig ordnet de breve, som

de ikke forstod. Vi var på Rådhuset

og fik lavet skattekort,

og mange andre problemer

blev talt igennem.

hVOrdAN Er dET EGENTLIG?

Samtidig gav det anledning til

en masse snak blandt brugerne

i Oqqumut, om dét at

komme i arbejde. Det var en

fornøjelse at se slagterne, når

de kom i huset. Ryggen var

rank, og de var meget glade;

stoltheden lyste ud af dem.

Og da så slagteriet i selve

Esbjerg søgte folk, henvendte

nogle få fra huset sig selv for

at søge arbejde. Forløbet fra

Brørup spredte ringe i vandet

på den gode måde. Det kunne

faktisk lykkes for nogle.

Vi har et eksempel på en

elev, som er kommet i gang

også med støtte fra de to i Brørup.

Vedkommende er tilflyttet

fra en anden kommune i 2007.

Der har været mange problemer

i den tidligere kommune.

Men denne gang går det. Der

er store roser til ham fra AOF

og slagteriet. Han begynder i

almindeligt arbejde på slagteriet

på aftenholdet.

Desuden har jeg kendskab til

personer, som er begyndt

på slagteriet i Esbjerg. De fem

bliver nu fastansat. Andre seks

har desværre været syge, er

mødt i meget beskidt tøj, har

ikke fået ringet afbud o.l.

Ud af de i alt 6 grønlændere,

som kom i kontakt med

Brørup og Esbjerg slagterier,

er syv nu i gang med arbejdet.

Så sig ikke, at det ikke kan lykkes,

selv om der er mange og

store problemer, ikke mindst

misbrug.

89


Forward

Forward

Af Steffen Ipland, projektleder

Projekt Forward på Kofoeds

Skole er et tilbud til stoffri

misbrugere og ædru alkoholikere,

som har brug for at finde

mening med og muligheder i

deres liv. Projektet blev igangsat

i 2004 ud fra målsætningen

om at følge op på mennesker,

der har været igennem en

misbrugsbehandling. Mennesker

som har et ønske om at

komme i beskæftigelse, men

som mangler erhvervsmæssig

afklaring eller ikke har

fået uddannelse. Intentionen

er at bakke op om de eksisterende

behandlingsindsatser

(dag/døgnbehandling), så der

skabes en sammenhængende

indsats for det enkelte individ,

og samtidig bidrages til

skabelsen af en helhed i den

generelle behandling af målgruppen.

Erfaring fra de første

tre år har vist, at der er et stort

behov for et erhvervsrettet

afklaringsforløb til mennesker

med problemer, der er relateret

til misbrug.

Forward er et dagtilbud,

hvor der tilbydes daglig

undervisning, oplæg til refleksion

og fortløbende, personlig

vejledning med mulighed for

akutsamtaler i selve projektet.

Derudover tilbydes værkstedsaktiviteter

og faglig- og kreativ

undervisning på skolen.

Forwards forståelse af

”hjælp til selvhjælpsmetoden”

er, at hvis man er interesseret

i det, vi har at tilbyde og er

villig til at gøre en indsats for

at få det, er man godt på vej og

meget velkommen.

Målsætningen er at holde deltagerne

stoffri/ædru og give

dem en indholdsrig tilværelse

at stå op til - og på længere

sigt få dem i gang med praktik/arbejde

eller i uddannelse.

Projektet skal dertil skabe en

forbindelse mellem den enkelte

bruger og de forskellige

andre indsatser, der er i kommunen

og supplere andre dele

af systemet med en forståelse

for den enkelte deltagers flow

gennem de forskellige faser

efter et behandlingsforløb.

Projektets forandringsteorier:

Alt for mange misbrugere

falder tilbage i misbrug

efter behandling. Derfor er

der behov for at følge op på

behandlingen med programmer

for udvikling af sociale

kompetencer og livsstilsforbedringer.

Der skal skabes et

sammenhængende, flerstrenget

aktiverings- og uddannelsestilbud,

som forbinder

behandling og udslusning til

arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet,

for at flere

misbrugere kan komme videre

i livet. Flere misbrugere vil

ved aktivering og uddannelse

få øget deres personlige, sociale

og faglige kompetencer. Flere

misbrugere vil få øget deres

erhvervs- og indlæringsevne.

Flere misbrugere vil kunne

integreres på arbejdsmarkedet

og i uddannelsessystemet eller

i andre samfundsrelaterede

aktiviteter.

Forwards metode og projektets

metodeelementer er

udviklet over en treårig peri-

ode, hvor der løbende er gjort

praktiske erfaringer og foretaget

korrektioner.

Der har til dato ( 6. .2007)

været 79 elever tilknyttet Forward.

Heraf er elever stadig

indskrevet.

Af de udskrevne elever er

45 kommet videre til enten

arbejde eller uddannelse

(66,2 %). 3 er kommet i et

længerevarende behandlingsforløb,

som en vej videre mod

arbejdsmarkedet ( 9, %).

Det vil sige, at 85,3% er

kommet i gang med arbejde,

uddannelse eller behandling.

0 elever har vi mistet kontakten

til.

Ny bEVILLING

I sommeren 2007 fik vi bevilget

8.3 mill. kr. over fire år til

fortsættelse af det allerede

eksisterende arbejde, til en

udvidelse af projekt Forward

og til ansættelse af to nye medarbejdere.

Projektets resultatmål

i bevillingsperioden er:

• 75 personer gennemfører

i projektperioden forløbet

helt eller delvist

• Gennemsnitligt 30 deltagere

er til stadighed optaget i

projektet

• 85% af deltagerne i motivationsgruppen

får lagt en

handlingsplan inden tre

måneder efter optagelse

• Gennemsnitlig opholdstid i

cleangruppen otte- ti måneder

9


92

Forward





2/3 af deltagerne udskrives

efter behandling og ophold

i cleangruppen til beskæftigelse,

uddannelse, erhvervsrettet

aktivering eller frivilligt

arbejde

Kvalitetsindikatorer:

Der måles på deltagernes

generelle tilfredshed med

projektet, oplevelsen af livskvalitetsforbedring

og oplevelse

af forbedringer af kompetencer.

Der måles på en

femtrins skala med følgende

succeskriterier: tilfredshed

(mindst 80% voterer i de to

højeste kategorier), livskvalitetsforbedring

(mindst

75% voterer i de to højeste

kategorier), kompetenceudvikling

(mindst 70% voterer i

de to højeste kategorier)

Projektet samler op måned

for måned ) antal deltagere,

2) fremmøde, 3) antal

udskrivninger og resultater,

4) antal indskrivninger

Strategiske foci for projektet

Der er fokus på misbrugerens

plan for personlig og faglig

udvikling. Der er fokus på

deltagerens ejerskab til sin

plan og personlige involvering

i forløbet. Der er fokus på projektets

samarbejde med andre

institutioner og arbejdsmarkedet.

Der er fokus på metodekvalitet

NyT TILbud

Med en fire-årig bevilling

fra Socialministeriets Fælles

Ansvar II pulje, som er regeringens

nye handlingsprogram

for de svageste grupper i

samfundet (match 4 og 5), har

vi som noget nyt etableret et

hold som vi kalder ”Workshoppen.”

Tilbudet henvender sig

til aktive misbrugere, som kan

komme fra kommunens job/

socialcenter, fra Kofoeds Skole

eller fra gaden. Der undervises

bl.a. i misbrugets afhængighed,

mønstre, forsvarsmekanismer

osv. som er en del af

misbrugsproblematikken. Når

og hvis eleverne fra workshoppen

ytrer ønsker om behandling,

bliver de indskrevet i

motivationsgruppen.

mOTIVATIONsGruPPEN

Denne gruppe består af elever,

som har et ønske om hjælp,

men som endnu ikke føler sig

motiverede til at gøre noget

ved misbruget. Når eleven

indskrives tages kontakt til

den respektive visitationsmyndighed.

Projektets medarbejdere

mødes med eleverne til fælles

undervisning mindst en

gang om ugen. Derudover har

medarbejderne en-tre individuelle

samtaler pr. uge med

eleverne efter behov. I fokus

for arbejdet er spørgsmål om

afhængighed, benægtelse og

ansvaret for eget liv.

Kontakten med denne

elevgruppe medfører et tæt

samarbejde med kommune,

misbrugscenter og sagsbehandlere,

når der skal presses

på for at få en behandling

igangsat. I nogle situationer

går det hurtigt, andre gange

mere langsomt, f.eks. når der

skal igangsættes en længerevarende

stoffri døgnbehandling.

Udfordringen er

imidlertid at sætte den rigtige

behandling ind og at gøre det

hurtigt, når den enkelte er

motiveret og parat.

I 2007 kunne seks af vore

elever fra motivationsgruppen

helt ekstraordinært komme i

døgnbehandling idet Indenrigs-

og Sundhedsministeriet

dækkede udgiften til såkaldte

fripladsordninger. Det var via

satspuljemidler, som i 2006 og

2007 blev fordelt til en række

private behandlingsinstitutioner.

Denne ordning håber vi

naturligvis gennemføres igen i

år.

cLEANGruPPEN

I denne gruppe arbejdes fortsat

med metoder og udvikling.

Der arbejdes på såvel de ydre

som de indre linjer i den takt

eleven magter det:

• Eleven afklarer sig i forhold

til sine ønsker og muligheder

vedrørende arbejde

og/eller uddannelse

• Eleven skærper sin realitetssans

• Eleven lærer at hægte

struktur på det, han/hun er i

gang med

• Eleven lærer at være ærlig

om sig selv, overfor sig selv

og andre

• Eleven lærer tålmodighed

• Eleven lærer at opfatte

situationer og fænomener

mere nuanceret


Forward

• Eleven lærer at samarbejde

– også med myndighedspersoner

• Eleven tilegner sig en mere

positiv selvopfattelse.

• Eleven øger sit selvværd,

skaber netværk og forbedrer

sociale kontakter.

Selvforsørgelse og fortsat stoffrihed

er målet, og det tager

tid.

NA KONVENT bOrNhOLm I

AuGusT

Projekt Forwards cleangruppe

var igen i 2007 deltagere

ved NA Konvent Bornholm i

august. elever og to medarbejdere

drog afsted til Bornholm,

og flere elever har efterfølgende

sagt ”at det var den

bedste sommerferie, de nogensinde

havde haft.” I fem dage

var vi tæt sammen, og ikke en

eneste gang opstod der uoverensstemmelser.

Det er stort,

når man sammenholder dette

med, at enkelte af vores elever

lider af sociale fobier, og at vi i

tre ud af fem dage tilbragte en

stor del af tiden med ca. 400

mennesker fra dette skæbnefællesskab.

mIsbruGsKONfErENcEN

Årets sidste store begivenhed

var konferencen ”Fra misbruger

til medarbejder.” Der var

2 2 gæster til konferencen,

82 udefra og 30 medarbejdere

fra Kofoeds Skole. Den

meget positive respons, vi

efterfølgende har modtaget,

deler vi med de ca. 60 hårdt

arbejdende medarbejdere og

elever, der stod for opgaverne

op til og under afviklingen af

konferencen. På alle områder

var det en stor succes.

Der var rigtig mange gode

oplæg. To af disse oplæg skal

fremhæves. Det ene er Anne

Grethe Nyeng fra kursus

og behandlingsinstitution

Cenaps, som ridsede de stressfaktorer

op, som er kendetegnende

for misbrugere i fasen

efter behandlingsforløbet.

Stressfaktorer som betyder, at

det er vigtigt ikke at forhaste

sig, når man har med misbrugere

at gøre, det er vigtigt, at

misbrugeren kommer igennem

de personlige udviklingsfaser,

som den enkelte har

behov for, inden han/hun er

klar til arbejdsmarkedet, hvis

misbrugeren ikke skal tage

tilbagefald.

Det andet eksempel kom

fra idræts- og kulturdirektør

i DGI-byen, Poul Henning

Jørgensen. Idræts-med-megetmere

stedet ved Københavns

Hovedbanengård, der tager

misbrugere og andre udsatte i

forskellige former for jobs/jobtræning:

”Det er vores måde

at erkende, at vi befinder os

på Vesterbro i København – og

gøre en indsats for lokalområdet,”

sagde han.

Ordene tid og tålmodighed

løb som en af de tykkeste,

røde tråde gennem oplægsholdernes

erfaringer med misbrugeres

vej tilbage til arbejdsmarkedet.

Andre røde tråde

gennem konferencen var:

1. At det er vigtigt med én kontaktperson

til en misbruger i

behandling. Kontaktpersonen

må varetage den langsommelige

og svært gennemskuelige

sagsgang med mange involverede

forvaltninger

2. At de involverede forvaltninger

bør arbejde sammen i helhedsorienterede

grupper om

den enkelte klient, så sagsgangen

ikke forhales eller vanskeliggøres

unødigt – med eventuelt

tilbagefald som risiko, hvis

borgeren bliver sendt rundt i

forvaltnings-manegen

3. At det er vigtigt at være

opmærksom på, at misbrugere

er lige så forskellige som

andre, og at der er nødt til at

være både ”runde og trekantede”

huller i de ”kasser,” samfundet

gerne vil placere folk i

4. At det er nødvendigt at

slippe berøringsangsten for at

kræve:

a. Indhold i og kvalitetskontrol

med behandlingsgarantien for

misbrugere

b. Uddannelse til terapeuterne:

Vi bør indse, at det ikke

er en kvalifikation i sig selv for

en behandler, udelukkende at

være ex-misbruger

c.Et alternativt arbejdsmarked

for dem, som vi må se i øjnene

ikke kan klare ordinært arbejde.

”Kontantjobs” benævnte

Mette Frederiksen (S) det.

De kunne være kendetegnet

ved, at det ville være i orden

at tjene lidt, f.eks. i lokalområdet,

uden at den udsatte bliver

trukket i ydelser og beskattet.

93


94

Forward

Et mantra fra dagen er også

efterværn, så risikoen for tilbagefald

til stofmisbrug minimeres.

Og naturligvis forebyggelse

for at undgå misbrugets

smertelige oplevelser, personligt

såvel som samfundsmæssigt.

øVrIGE bEmærKELsEsVærdIGE

TING frA årET

I begyndelsen af året blev

medarbejderne i Forward

udsat for et dybdegående

interview af en medarbejder

fra Strategisk Netværk - resultatet

på 0 tæt beskrevne A4

sider uddeler vi til alle, som

ønsker at vide mere om projektet.

Vi har haft mange nysgerrige

besøgende, skoleklasser

og unge socialpædagogstuderende.

Vi har haft faggrupper

fra forskellige kommuner på

læringsbesøg, og især har

vi med glæde haft besøg af

medarbejdere fra udenlandske

Kofoeds Skoler.

I løbet af året har vi haft

flere møder med en af hjemløsetandplejens

stiftere omkring

vores ønsker om at få etableret

en tandklinik her på skolen.

Belært af erfaring havde

vi i år kun én praktikant fra

DAC/behandleruddannelsen

til forskel fra året før, hvor

vi havde to praktikanter fra

Frederiksbergscenteret og

to belgiske praktikanter på

samme tid, hvilket vi iøvrigt

fik fire tilfredse praktikanter

ud af.


Repræsentantskabsmedlemmer

Repræsentantskabsmedlemmer

Maj 2008, Bestyrelsen

rEPræsENTANTsKAbsmEdLEmmEr

Fhv. minister Yvonne Herløv

Andersen

Socialrådgiver Gunvor Auken

Erhvervsvejleder Lars Thorkild

Bjørn

Sociolog, lic.soc.

Merete Watt Boolsen

Vicedirektør Inger Marie

Bruun-Vierø

Landsdommer Hans H. Brydensholt

Værkstedsleder Falk Bærentzen,

(medab.valgt medlem)

Fhv. Generalsekretær

Arne Piel Christensen

Programleder Else Christensen

Afdelingsleder Jørgen Christensen

Konsulent Kirsten Dahl-Sørensen

Fhv. rektor Walter Dalland

Skoleleder Hüseyin Duygu

Direktør Uffe Elbæk

2. viceborgmester Willy R.

Eliasen

Fhv. socialudvalgsformand

Kirsten Feld

Adm. direktør Jesper Fisker

Direktør, cand. polit.,

Christian Frigast

Forstander Bent Friis-Jeppesen

Fhv. direktør Kaj Ginge-Nielsen

Seniorforsker Ulla Habermann

Lektor, cand. mag. Birgitte

Hamborg

Advokat, cand. jur. Jørgen

Hertling

Handelsoverlærer Anders

Hjorth

Direktør Per Holm

Fhv. lærer Karen Brøns Horsten

Sognepræst Kim Jacobsen

Inspektør Fin Ortved Jørgensen

Fhv. Chefredaktør Bent A.

Koch

Fhv. minister, Flemming

Kofod-Svendsen

Adm. direktør Ole Krog

Formand for Dansk Musiker

Forbund Anders Laursen

Lektor, cand. psyk. Susanne

Lunn

Speciallæge Inge Lynge

Overlæge

Jørgen Due Madsen

Professor, dr. med. Mogens

Mellergaard

Direktør Inge Mærkedahl

Fhv. minister Aase Olesen

Sognepræst Flemming Pless

Fhv. minister Torben

Rechendorff

Direktør William Rentzmann

Advokat Lennart Ricard

Fondsråd Ragnhild Riis

Fhv. minister Palle Simonsen

Fhv. minister Jann Sjursen

Biskop Erik Norman Svendsen

Socialrådgiver Kirsten Thyregod

Amtssocialdirektør Jette Pio

Trampe

Direktør Vibe Klarup Voetmann

Æresmedlem cand.jur. Henning

Palludan

bEsTyrELsEN

Socialrådgiver Gunvor Auken

Værkstedsleder Falk Bærentzen,

(medab.valgt medlem)

Adm. direktør Jesper Fisker

Lektor, cand. mag. Birgitte

Hamborg

Direktør Per Holm

Fhv. minister Aase Olesen

(Formand for bestyrelsen)

Advokat Lennart Ricard

Fhv. minister Palle Simonsen

(Formand for repræsentantskabet)

Fhv. minister Jann Sjursen

95


Repræsentantskabsmedlemmer

Repræsentantskabsmedlemmer

Maj 2008, Bestyrelsen

rEPræsENTANTsKAbsmEdLEmmEr

Fhv. minister Yvonne Herløv

Andersen

Socialrådgiver Gunvor Auken

Erhvervsvejleder Lars Thorkild

Bjørn

Sociolog, lic.soc.

Merete Watt Boolsen

Vicedirektør Inger Marie

Bruun-Vierø

Landsdommer Hans H. Brydensholt

Værkstedsleder Falk Bærentzen,

(medab.valgt medlem)

Fhv. Generalsekretær

Arne Piel Christensen

Programleder Else Christensen

Afdelingsleder Jørgen Christensen

Konsulent Kirsten Dahl-Sørensen

Fhv. rektor Walter Dalland

Skoleleder Hüseyin Duygu

Direktør Uffe Elbæk

2. viceborgmester Willy R.

Eliasen

Fhv. socialudvalgsformand

Kirsten Feld

Adm. direktør Jesper Fisker

Direktør, cand. polit.,

Christian Frigast

Forstander Bent Friis-Jeppesen

Fhv. direktør Kaj Ginge-Nielsen

Seniorforsker Ulla Habermann

Lektor, cand. mag. Birgitte

Hamborg

Advokat, cand. jur. Jørgen

Hertling

Handelsoverlærer Anders

Hjorth

Direktør Per Holm

Fhv. lærer Karen Brøns Horsten

Sognepræst Kim Jacobsen

Inspektør Fin Ortved Jørgensen

Fhv. Chefredaktør Bent A.

Koch

Fhv. minister, Flemming

Kofod-Svendsen

Adm. direktør Ole Krog

Formand for Dansk Musiker

Forbund Anders Laursen

Lektor, cand. psyk. Susanne

Lunn

Speciallæge Inge Lynge

Overlæge

Jørgen Due Madsen

Professor, dr. med. Mogens

Mellergaard

Direktør Inge Mærkedahl

Fhv. minister Aase Olesen

Sognepræst Flemming Pless

Fhv. minister Torben

Rechendorff

Direktør William Rentzmann

Advokat Lennart Ricard

Fondsråd Ragnhild Riis

Fhv. minister Palle Simonsen

Fhv. minister Jann Sjursen

Biskop Erik Norman Svendsen

Socialrådgiver Kirsten Thyregod

Amtssocialdirektør Jette Pio

Trampe

Direktør Vibe Klarup Voetmann

Æresmedlem cand.jur. Henning

Palludan

bEsTyrELsEN

Socialrådgiver Gunvor Auken

Værkstedsleder Falk Bærentzen,

(medab.valgt medlem)

Adm. direktør Jesper Fisker

Lektor, cand. mag. Birgitte

Hamborg

Direktør Per Holm

Fhv. minister Aase Olesen

(Formand for bestyrelsen)

Advokat Lennart Ricard

Fhv. minister Palle Simonsen

(Formand for repræsentantskabet)

Fhv. minister Jann Sjursen

95


Statestik 2007 af Ole Meldgaard, Chefkonsulent

Statestik 2007 af Ole Meldgaard, Chefkonsulent

Skolen har i 2007 haft 3.840

elever indskrevet mod 3.9 2

i 2006. Det er en tilbagegang

på ,8%. 777 elever er indskrevet

på skolen for første gang i

2007, svarende til 20,2%.

44,5%. af eleverne er mænd,

55,5%. er kvinder. 72, %. lever

alene.

46, %. er på kontanthjælp,

32,4%. er på førtidspension og

,7%. er på dagpenge. Resten

er på efterløn, folkepension

eller andet. 0,7%. opgiver at

være uden forsørgelse.

66,2%. har været ledige i

syv år eller mere eller slet ikke

været på arbejdsmarkedet

mod 6 ,9%. i 2006.

5 ,6%. er fra Danmark.

7, % er fra Mellemøsten og

Nordafrika. 8,0% er grønlændere.

58,7% er mellem 8 og

49 år. 27,0% er i 50erne.

83,2%. bor i lejlighed, 7,0%.

bor på værelse mens resten

– 9,8%. - bor på forsorgshjem,

herberg, Kofoeds Skole, Christiania

eller er uden fast bolig

(2,8%). 46,0%. har kun folkeskolens

afgangsprøve eller

mindre end ni års skolegang.

Ved udgangen af året var

der .994 indskrevne elever på

skolen. Heraf er 27,0%. indskrevet

første gang i 2007 og

29,0% indskrevet første gang

mellem 2004 og 2006. 3,7%.

er indskrevet første gang for

mere end ti år siden.

Det gennemsnitlige daglige

elevtal for alle skolens afdelinger

i Danmark var 582 mod

677 i 2006. Det er et fald på

4%. På hovedskolen var elev-

tallet i gennemsnit 399 pr. dag

mod 0 i 2006 Det er et fald på

20%.

.846 elever er udskrevet i

2007. Heraf er 2,2%. udskrevet

til arbejde og uddannelse,

29,0% er udskrevet til aktivitet

med handleplan. 5.0% er

udskrevet uden fortsat handleplan.

53,8%. er udskrevet

uden at det har været mulig

at indhente oplysninger om,

hvad de er udskrevet til. Fra

optræningsværkstederne er

54 elever udskrevet, heraf 40

elever udskrevet til arbejde

eller uddannelse (26%). 42,2%.

er udskrevet til behandling,

pensionsansøgning eller

andre aktiviteter med handleplan.

32%. er udskrevet til fortsat

ledighed uden handleplan

Skolens boafdelinger har

haft i alt 55 elever boende.

Heraf er 29 udskrevet. 20

er udskrevet til egen bolig

(69%), 2 er udskrevet til andet

botilbud (7 procent). Øvrige

er udskrevet til behandling,

familie eller er uoplyst. 62%.

er udskrevet til arbejde,

uddannelse eller praktik.

0%. er udskrevet til behandling.

Øvrige er udskrevet til

behandling eller uoplyst.

Gennemsnitligt 756 elever

har deltaget i skolens undervisning

pr. måned, i alt .525

for året. 553 elever er udskrevet

fra undervisning under

folkeoplysningsloven, heraf

2,7%. til arbejde eller uddannelse.

Et særligt tilrettelagt

arbejdsmarkedsrettet projekt

i undervisningsafdelingen

har udskrivning til arbejde og

uddannelse på 86%.

Skolens oplysningsforbund

har i 2006 indgået driftsoverenskomst

med Københavns

Kommune om Forberedende

Voksenundervisning i dansk

og matematik. I 2007 har

gennemsnitlig godt 50 elever

deltaget i undervisningen.

Kofoeds Skole i Århus har

haft 3 3 elever mod 267 elever

i 2006 og et dagligt fremmøde

af 50-60 elever. 48 er

udskrevet. 3,5%. er udskrevet

til arbejde, uddannelse eller

erhvervsrettet aktivering. 5 %

er udskrevet til behandling for

misbrug eller fysiske og psykiske

lidelser.

Der er produceret 623.664

elevtimer i de pædagogiske

og elevrettede afdelinger mod

648.487 elevtimer i 2006. Elevtimerne

er produceret på 424

aktiviteter mod 4 6 aktiviteter

i 2006. Aktiviteterne er skolens

samlede udbud til eleverne af

undervisning, værkstedsforløb,

vejledning, botræning og

opsøgende virksomhed.

Skolens psykologiske rådgivning

har gennemført 44

konsultationer fordelt på 47

personer. Advokatvagten har

haft åben 45 gange med mellem

2 og 6 henvendelser pr.

åbningsdag. Familierådgiveren

har haft 30 konsultationer

fordelt på 70 elever.

Skolens opsøgende gademedarbejdere

i det indre af

København har daglig kontakt

med 25-30 hjemløse. Størstede-

97


98

Bilag

len er mænd i alderen 35-55 år.

De opsøgende gademedarbejdere

har formidlet lejligheder

til seks hjemløse og plejehjemspladser

til to hjemløse.

Gennemsnitlig 43 elever

benytter dagligt skolens

interne møntsystem, på årsbasis

264 elever. Gennem en

arbejdsindsats optjener de

”Kofoed-dollars” til køb af bl.a.

mad. I alt er der gennemført

63.677 elevtimer med dollarindtjening.

Skolens grønlænderafdeling

har i 2007 haft 300 registrerede

grønlændere. Derudover

har der været kontakter til et

stort antal ikke-registrerede

grønlændere på gadeplan og i

væresteder.

972 elever har fået udleveret

tøj på skolen. 349 elever

har fået udleveret møbler. 57

procent af eleverne i skolens

depoter har en udenlandsk

baggrund. Der har været elever

fra 67 forskellige nationer.

Skolen har i 2007 indgået

375 kontrakter med Københavns

Kommune efter lov om

aktiv beskæftigelsesindsats

fordelt på 53 elever. 78 kontrakter

er gennemførte, 6 er

afsluttede før tiden og 8 er

aktive ved årets udgang.

Der er gennemført 65 rundvisninger

på skolen for 844

deltagere fra pædagogiske og

sociale institutioner og andre

interesserede i skolens arbejde.

Dertil kommer en række

foredrag uden for skolen om

sociale spørgsmål. Skolen har

superviseret 8 Kofoeds Skoler

i udlandet samt en række projekter.

Vi har desuden deltaget

i en række internationale

netværk om sociale spørgsmål.


økonomi

Sociologiske data for elever på Kofoeds Skole 1999 - 2007

Civilstand (%)

999

2000

200

Gift 30, 3 , 3 ,5 3 ,4 28,9 26,5 26,5 25,9 25,3

Samboende 4,3 3,8 4, 3,8 3,7 4,8 4,7 4,4 3,9

Ugift 38,7 38, 36 37 40,4 43, 43,0 43,0 44,5

Enke - kvinde/mand ,6 2 2,3 2,5 ,8 2,0 2,3 2,3

Separeret ,7 ,9 ,7 2,2 2,2 2, 2,7 3,

Fraskilt 26,9 23,7 24,5 23,8 22,3 2 ,6 2 ,7 2 ,6 20,8

Afgået ved døden 0,3

Boligforhold (%)

999

2000

200

Lejlighed incl. andels 77,3 77,3 79,9 78,0 76,6 76,8 78,7 78,9 77,7

Ejerbolig 6, 6,3 6, 5,4 6,4 5,6 4,3 4 5,5

Værelse 0,4 9,5 9,8 8,9 8,6 8,3 7,6 7,3 7

Christiania ,0 0,9 0,7 0,7 0,9 0,6 0,5 0,7

Kofoed Skole 0,8 0,7 0,4 0,4 0,8 ,6

Andet 3, 2,4 0,3 2,3 2,2 2,7 3,2 3 2,4

Uden fast bopæl 0,8 ,4 ,8 3,2 3,5 3, 3,3 2,8

Herberg og forsorghjem 2,3

Herberg 2, 2,8 2,4 ,9 ,5 ,5 ,5 ,5

Forsorgshjem 0, 0,2 0, 0,2 0,6 0,7

2002

2002

2003

2003

Boligforhold på Kofoeds Skole 1999 - 2007

Fødested

Fødested (%)

999

2000

200

Danmark og Færøerne 6 ,0 57,2 56, 55, 57,5 54,6 53,7 5 ,3 5 ,6

Grønland 3,0 3,8 3,7 3,7 4,8 8,4 8,2 8,7 8,0

Øvrige Norden 2, ,7 ,8 ,5 ,5 ,5 ,2 ,5 ,5

EU 2, 2,0 ,9 ,8 2,0 ,8 2,2 2,4 2,6

Øvrige Europa 5,2 5,5 5,4 4,5 3, 2,8 3,2 3,0 2,5

Tyrkiet 2, 2,3 2,3 2,8 2,2 2,9 3,2 3, 3,

Mellemøsten og Nordafrika 9,4 0,7 2,4 4, 3,7 3,7 4, 6,2 7,

Afrika 8,6 9, 8,3 7,8 6,8 5,9 6,8 6,6 6,3

Asien og Australien 4, 5,3 6, 6,4 6,5 6,6 5,7 5,4 5,3

Nord- og Mellemamerika 0,2 0,6 0,6 0,7 0,5 0,5 0,6 0,7 0,7

Sydamerika , , , ,2 , , 0,9 ,0 ,0

Andet , 0,7 0,3 0,4 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2

2002

2003

2004

2004

2004

2005

2005

2005

2006

2006

2006

2007

2007

2007

99


00

økonomi

Uddannelse

Uddannelse (%)

2000

Folkeskolens afgangsprøve 25,5 25,2 25,4

Mindre end 9 års skolegang 24,5 24,0 23,5

Gymnasium 0,4 0,0 0,6

Uddannelse af 0-2 års varighed 7,9 7,8 7,2

Praktisk uddannelse af 0-2 års varighed 6,2 6,8 7,2 8,4 7,7 6,2 6,3 6,0

Teoretisk uddannelse af 2-4 års varighed 0,4 ,7 ,6 2,5 ,6 9,9 0,2 0,6

Uddannelse af mindst 4 års varighed 3,8 3,6 3,7 3,8 3,4 3,5 3,6 3,4

Ingen uddannelse ,6 2,6 2, 2,7

Erhvervsuddannelse 0,8

Faglig uddannelse ,0

Specialarbejder 0,2

Mellemlang eller videregående uddannelse 0,8

Andet 2,7

,3 0,9 0,8 ,0 3,4 4,5 4,6

Ledighedslængde

Ledighedslængde (%)

2000

200

2002

< 3 måneder 0,8 0, 0, 0, 0,4 0,3 0,4 0,4

3 - 6 måneder ,0 0,8 0,4 0,8 0,5 0,5 0,5 0,8

6 - 9 måneder ,2 ,3 0,9 ,0 0,7 0,8 0,9 0,7

9 - 2 måneder ,9 ,5 ,0 ,3 ,6 0,9 , 0,7

2 - 5 måneder 2,3 2,4 ,5 2,5 2,0 ,5 ,3 ,5

5 - 8 måneder ,9 2,4 2,2 2,4 ,8 ,4 ,2 ,3

8 - 2 måneder 2,8 2, 2,0 ,9 2,2 ,4 ,3 ,2

2 - 24 måneder 2,4 2,5 ,8 2, 2,6 2,4 ,2 0,5

2 - 3 år 23,5 7,8 8, 7,0 8,9 7,3 6,9 5,0

3 - 4 år 3,3 6,0 6,0 7,2 6,0 7,5 6,2 5,5

4 - 5 år ,2 2,0 4,0 5,0 6,3 5,4 6,2 5,8

5 - 6 år 9,3 0,5 0,7 2,3 5,5 6,4 5,5 5,

6 - 7 år 7,7 9,7 0,6 0,0 0, 5,4 5,5 5,4

7 - 0 år 2,8 7, 23, 23,3 23,8 2,8 20,9 8,

> 0 år 7,9 3,8 7,6 23, 27,5 46,0 40,9 48,

2003

200

2004

2002

2005

2003

2006

2004

2007

2005

2006

2007


økonomi

Forsørgelse

Forsørgelse (%)

999

2000

200

Arbejdsløshedsdagpenge 6,7 4,2 2,2 ,7 3,4 3,2 ,7 9,8 9,

Kontanthjælp 45,8 46,9 45,8 47,3 46,8 49, 49, 47,6 46,

Førtidspension 22,9 23,0 24,3 24,7 27,8 29,4 29,4 3 ,2 32,4

Efterløn 5,2 6,7 7,2 6,2 3,9 ,0 ,6 ,3 ,7

Folkepension 2, 2,0 3,4 3,4 ,9 0,6 2,5 2,8 2,9

Sygedagpenge 3, 2,2 2,3 ,9 2,5 2,5 2,2 2,7 3,3

Andet 4,2 4, 4,4 4,5 3,3 3,6 3,2 4,2 0,2

Forsørges af samlever 3,7

Uden forsørgelse 0,9 0,4 0,3 0,4 0,5 0,4 0,4 0,7

2002

økonomi - Her kommer pengene fra




2003

2004

2005

2006

2007

0


02

Bilag

Hvor tilfreds er du med det du er igang med på skolen?

70

60

50

40

30

20

10

0

70

60

50

40

30

20

10

Jun-02

0

70

60

50

40

30

20

10

0

Jun-02

Jun-02

Sep-02

Sep-02

Sep-02

Dec-02

Dec-02

Dec-02

Mar-03

Mar-03

Mar-03

Jun-03

Jun-03

Jun-03

Sep-03

Sep-03

Sep-03

Dec-03

Dec-03

Dec-03

Mar-04

Mar-04

Mar-04

Jun-04

Jun-04

Jun-04

Sep-04

Sep-04

Sep-04

Dec-04

Dec-04

Dec-04

Mar-05

Mar-05

Mar-05

Jun-05

Jun-05

Jun-05

Sep-05

Sep-05

Sep-05

Dec-05

Dec-05

Dec-05

Mar-06

Mar-06

Mar-06

Jun-06

Jun-06

Jun-06

Sep-06

Sep-06

Sep-06

Dec-06

Dec-06

Dec-06

Mar-07

Mar-07

Mar-07

Jun-07

Jun-07

Jun-07

Sep-07

Sep-07

Sep-07

Meget tilfreds

Overvejende tilfreds

Rimelig tilfreds

Overvejen utilfreds

Meget utilfreds

Ubesvaret/ugyldig

Klart forbedret

Noget forbedret

Ikke forandret

Noget forringet

Klart forringe

Ubesvaret/ugyldigt

Klart forbedret

Noget forbedret

Ikke forandret

Noget forringet

Klart forringet

Ubesvaret/ugyldig


02

Bilag

Hvor tilfreds er du med det du er igang med på skolen?

70

60

50

40

30

20

10

0

70

60

50

40

30

20

10

Jun-02

0

70

60

50

40

30

20

10

0

Jun-02

Jun-02

Sep-02

Sep-02

Sep-02

Dec-02

Dec-02

Dec-02

Mar-03

Mar-03

Mar-03

Jun-03

Jun-03

Jun-03

Sep-03

Sep-03

Sep-03

Dec-03

Dec-03

Dec-03

Mar-04

Mar-04

Mar-04

Jun-04

Jun-04

Jun-04

Sep-04

Sep-04

Sep-04

Dec-04

Dec-04

Dec-04

Mar-05

Mar-05

Mar-05

Jun-05

Jun-05

Jun-05

Sep-05

Sep-05

Sep-05

Dec-05

Dec-05

Dec-05

Mar-06

Mar-06

Mar-06

Jun-06

Jun-06

Jun-06

Sep-06

Sep-06

Sep-06

Dec-06

Dec-06

Dec-06

Mar-07

Mar-07

Mar-07

Jun-07

Jun-07

Jun-07

Sep-07

Sep-07

Sep-07

Meget tilfreds

Overvejende tilfreds

Rimelig tilfreds

Overvejen utilfreds

Meget utilfreds

Ubesvaret/ugyldig

Klart forbedret

Noget forbedret

Ikke forandret

Noget forringet

Klart forringe

Ubesvaret/ugyldigt

Klart forbedret

Noget forbedret

Ikke forandret

Noget forringet

Klart forringet

Ubesvaret/ugyldig


04

Bilag

Hoveddørstælling 1987 - 2007 = gennemsnitligt dagligt elevtal















Elevers Flow














2006 2007

Ind og udskrivning af elever 2.296 2.092

Indskrevne i årets løb .663 .574

Heraf indskrevne første gang 832 777

I alt elever i årets løb 3.9 2 3.840

Udskrevne elever i årets løb .82 .846

Aktuelle elever ved årsslut 2.092 .994

Dagligt elevtal 677 582

= gennemsnitligt dagligt elevtal


Bilag

KSU - antal indskrevne og udskrevne elever, 2007

H.N.‘s ungdomsboliger Nürnberggade Badensgade Sofiegade Møntmestergade I alt

Indskrevne 5 23 3 3 55

Indskrevne 9 8 8 0 26

Antal døgn 9 9 0 30

Udskrevne 6 5 5 3 0 29

H.N.‘s ungdomsboliger Nürnberggade Badensgade Sofiegade Møntmestergade I alt

Egen bolig 4 2 3 20

Andet botilbud 2

Behandling 2

Uoplyst: 0 3

Familie: 2 2

Ialt 29

Ordinær beskæftgelse 2 4 2 8

Uddannelse 2 4 7

Aktivering 2 2

Praktik

Behandling 3

Ingen beskæftigelse 4 6

Andet

Uoplyst

I alt 29

05


Kofoeds Skole | Nyrnberggade 1 | 2300 København S | 32680200 | www.kofoedsskole.dk

More magazines by this user
Similar magazines