nustrupuf.dk I

nustrupuf.dk

nustrupuf.dk I

Den »spøjse« overskrift til historien om

murer Johannes Findahl skyldes ham selv.

For 11 år siden interviewede jeg Findahl,

og da jeg sluttede af, spurgte jeg om han

havde en speciel overskrift til artiklen. Jo,

han havde altid ønsket sig denne titel når

han blev pensioneret.

Johannes Findahl blev født i 1914, samme

år som 1. Verdenskrig startede. Noget af

det første han kunne huske var afstemningsdagen

den 10. februar 1920. Dagen

var en stor festdag, hvor bortrejste sønderjyder

kom tilbage, for at stemme landsdelen

hjem igen, efter 56 svære år. Desværre var

dagen også en rigtig uvejrsdag, hvor mange

fik deres helt nye Dannebrogs flag ødelagt.

Jeg husker også 1923, hvor vi cyklede fra

Ålkjær til Gabøl, for at overvære indvielsen

af genforeningsstenen. Johannes boede alene

med sin mor i Ålkjær og senere i Brøndlund,

indtil han var 10 år gammel. Hans

»rigtige« far var faldet i krigens første år.

I 1924 blev hans mor Line gift med vognmand

Ernst Horn, og vi flyttede til Gabøl

og blev en »rigtig« familie, fortæller han.

De havde lært hinanden at kende, da fars

lastbil også blev brugt til at køre til fester.

Dengang var der jo ingen rutebiler. Jeg har

aldrig mærket, at det var min stedfar. Jeg

kaldte ham far fra første dag, og det var det

bedste der var hændt i mit liv. Far kørte

fast varetur for Brugsen, og når jeg havde

mulighed for det, var jeg med. Jeg fik også

tidligt lært at køre bilen.

Jeg var dengang den eneste dreng i Gabøl.

De nærmeste kammerater var Julius Fogh

og hans bror samt Svend ude fra Haugård.

Efter konfirmationen var jeg en sommer ved

landbruget, og en vinter på Bramming Efterskole.

I 1929 kom jeg i murerlære i Arnum.

Min rigtige far var jo håndværker, og det lå

ligesom i luften, at jeg også skulle være det,

hvad jeg heller aldrig har fortrudt.

Murer Emeritus

Johannes Findahl blev i 1941 gift med Johanne.

Her ses parret ved deres guldbryllup i 1991.

Efter mit bryllup med Johanne i 1941, flyttede

vi ovenpå hos mine forældre. I 1945

købte vi huset og byttede lejlighed.

I årene 1951­53 byggede jeg i kompagniskab

med min fætter Nustrup Fællesskole. Det

var det største arbejde jeg har været med til.

Vi byggede selv nyt hus i 1954, men måtte

sælge det igen i 1958 på grund af en kort

krise i byggeriet. Jeg har haft mange dygtige

me darbejdere. Et makkerpar som Frederik

Tiedemann og Tage Skøtt, var nogle solide

folk som mine kunder ofte spurgte efter.

Murer Peter Hansen arbejdede hos mig fra

1946. Peter måtte stoppe på grund af dårligt

helbred efter 27 år. Murer Hans Weiss var

ansat i mere end 20 år og fortsatte hos min

efterfølger Jens Post. Jens var min lærling

fra 1968 og overtog firm aet d. 1. april ‘80.

Johannes Findahl har med sin gerning sat

præg på Nustrup sogn. Mange af husene i

både Gabøl og Nustrup er bygget af ham og

hans meget betroede medarbejdere.

Da Johannes Findahl, i 1980, gik på pension,

fik han den ide, at han ville prøve at kortlægge,

hvem der havde boet i de forskellige huse og

gårde i hele Gabøl. Johannes brugte megen tid

på kirkegården i Nustrup, hvor han med sin lille

notesblok, noterede de forskellige årstal ned. På

de efterfølgende sider kan man se en oversigt

over det kæmpe detektiv arbejde han lagde for

dagen. Johannes døde den 03.09.2006.

More magazines by this user
Similar magazines