Slam - en trossag! - KTC

ktc.dk

Slam - en trossag! - KTC

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE MARTS 2008 • NR.3

TEKNIK & MILJØ

STADS OG HAVNEINGENIØREN

Slam - en trossag!

Skal slam på landbrugsjord?

Vand i byen!

Bag Lollands diger

KTC-studietur

til Schweiz og

Sydtyskland

Offentligt privat

partnerskab -

erfaringer

Kloakrenovering

og juridisk ansvar

Systemisk ledelse

– erfaringer

fra Allerød


Dit vand – dit valg!

Grontmij | Carl Bro var en af initiativtagerne til Vand Camp 07,

hvor Vandets Grundlov blev til. Vi ser vand som et fælles ansvar –

en værdi, der både skal bruges og beskyttes.

Læs mere på www.vandcamp.dk og www.grontmij-carlbro.dk

Vandets Grundlov, §2:

’Alle har ret til nære rekreative

vand- og natur områder.’


Overblikket...

Slam - en trossag!

Slam på landbrugsjord – med medicinrester og kemikalier – det er simpelthen for

ulækkert! Sådan reagere de fleste vist – og sådan var reaktionen også, da DRs søndagsmagasin

satte slam på dagsordnen i slutningen af januar. Men hvad er god

genanvendelsesfilosofi og hvad er miljøsvineri. Spørgsmålet skiller for alvor vandene

mellem politikere og eksperter. Vi tager pulsen på de forskellige synspunkter på

temaet – med afsæt i DAKOFAs slamkonference og en række indlæg fra aktørerne

på slamområdet.

Læs fra side 16

Grundvandstigninger og kloakrenovering

Gamle kloakledninger har ofte pga. utætheder en utilsigtet drænende effekt, som

indebærer, at kloakrenoveringer medfører stigninger i grundvandsstanden. Læs om

hvorvidt kommunen kan ifalde ansvar for skader, der opstår pga. grundvandsstigninger

i forbindelse med kloakrenoveringer.

Grundvandsstigninger kan medføre skader på haver og kældre, og hvis stigningen

opstår efter kommunens renovering af kloakledninger, vil den skadelidte ofte bebrejde

kommunen.

Læs side 52

Albertslund-strategien - en tværfaglig kommuneplan

Rammerne er vide, når kommunen skal i gang med strategiarbejdet. Det viser mangfoldigheden

i de strategier, der kommer i denne periode. Kommuneplanstrategien kan holde

sig bredt eller snævert til den fysiske planlægning – og agendastrategien kan være indarbejdet

på den ene eller den anden måde.

I Albertslund var spørgsmålet om man skulle udarbejde en eller to lovpligtige strategier.

For en kommune som Albertslund, hvor det miljømæssige er så højt prioriteret har det

været oplagt med en samlet strategi. Læs fra side 56

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Vand i byen – sover vi i timen?

Danmark har som et af verdens rigeste og mest miljøsikre samfund gode

muligheder for at udvikle og demonstrere metoder til bæredygtig håndtering

af ferskvandsressourcen. Spørgsmålet er imidlertid om vi sover i

timen ved ikke at stille tilstrækkeligt skrappe krav til egne løsninger, og

dermed overhales indenom på det globale marked. Vand i byen handler

om forsyning, afdræning og fornøjelse .

Læs fra side 34

KTC – Studietur – Sydtyskland og Schweiz –

efteråret 2008

Danmark er ved at få fart i bestræbelserne på at bygge byer og bygninger på et bæredygtigt

grundlag. Sådan har det været i årtier i vore sydlige nabolande. I Tyskland, Østrig og

Schweiz er der siden begyndelsen af 1990’erne blevet arbejdet innovativt og fremtidsrettet

med energi- og ressourcebesparende byggeri og planlægning. Årets KTC-studietur går

derfor til Sydtyskland og Schweiz, hvor vi skal se inspirerende eksempler på dette byggeri.

Se program på side 50 – 51…og sæt kryds i kalenderen


4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE MARTS 2008 • NR.3

TEKNIK & MILJØ

STADS OG HAVNEINGENIØREN

Slam - en trossag!

Skal slam på landbrugsjord?

Vand i byen!

Bag Lollands diger

KTC-studietur

til Schweiz og

Tyskland

Offentligt privat

partnerskab -

erfaringer

Forsidefoto: Colourbox.

Kloakrenovering Systemisk ledelse

og juridisk ansvar

– erfaringer

fra Allerød

UDGIVER:

KOMUNALTEKNISK CHEFFORENING

Vejlsøvej 51,

8600 Silkeborg

Tlf. 89 21 21 13

Også medlemsblad for Kommunale

park- og naturforvaltere samt

Kommunal Vejteknisk Forening

Redaktion:

Cand. techn. soc.

Michael Nørgaard Andersen (ansv.)

Boserupvej 121, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 36 76 73

Telefax 46 36 76 07

E-mail: redaktion@teknikogmiljo.dk

Annoncer:

Henning Nørsgaard

Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.

Tlf. 54 95 08 22

Telefax 54 95 08 21

E-mail: hn@teknikogmiljo.dk

Abonnement:

Kommunalteknisk Chefforening

Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg

Tlf. 89 21 21 13.

Telefax 89 21 21 14.

E-mail: ktc@ktc.dk

Hjemmeside:

http://www.teknikogmiljo.dk

Sats:

Grafikom A/S

C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo

Tlf. 54 76 00 41.

Telefax 54 76 00 55.

E-mail: info@grafikom.dk

Tryk:

KLS Grafisk Hus A/S

Abonnementspris:

Kr. 590,00 + moms om året

for 11 numre

Løssalg:

Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse

Oplag:

Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.135 ekspl.

I perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2007

Synspunkter, der fremføres i bladet,

kan ikke generelt tages som udtryk

for foreningens stilling

ISSN 1902-2654

Leder

Fra sammenlægning til

udvikling!

/ Af direktør Kjeld Bussborg Johansen, Svendborg Kommune

Medlem af KTCs bestyrelse

Forestil jer, at I står og skuer ud over et storslåede

landskab, tilsyneladende er der ikke så mange detaljer

at få øje på, men I ved, de er der. Det er kun et

spørgsmål om vedholdende iagttagelse.

Ligheden i forhold til de udfordringer vi står over for at

skulle løse i de kommende år er påfaldende.

Vi har igennem de sidste par år alle arbejdet meget

intenst med at fusionere organisationer inden for den

kommunale sektor. Vi har som ønsket taget de hensyn,

der skulle tages, og vore organisationer, afspejler

på mange måder de mange hensyn, der er taget i

denne proces.

Vi har i forbindelse med fusionsprocessen skullet sammenføre

medarbejdere fra vidt forskellige kulturer.

Dette, sammenholdt med en meget høj fokus på den

sikre drift, har betinget vores dagsorden.

Bevidst om, at sammenlægningsprocessen langt fra

alle steder er tilendebragt, er der dog allerede nu

behov for, at vi i tide får taget udfordringen op og får

lagt grunden til det næste skridt i den strukturelle

udvikling - at vi bevæger os fra sammenlægnings- til

udviklingsfasen.

Der er behov for overvejelser om, hvordan vi kan sikre

de kommunale kunder ydelser af høj kvalitet med

mindst mulig ressourceforbrug, således at vi kan være

med til at skabe et råderum til den politiske prioritering.

Skal vi kunne levere denne vare, vil der i de kommende

år ligge en meget stor opgave i at få skabt ”Den

attraktive arbejdsplads”. Blot det at få de nye generationer

til at tiltrækkes af at arbejde inden for den offentlige

sektor vil i sig selv være en meget stor udfordring.

Herudover må vi også erkende, at det at få skabt interesse

for den tekniske sektor er en yderligere udfordring

- men opgaven er ikke uløselig. Skal vi være

klædt på til at kunne håndtere denne meget store

udfordring, kræver det handling allerede nu, idet vi

inden for de kommende år står over for et større

generationsskifte på vore arbejdspladser.

Foran ligger overvejelser om nye samarbejdsformer

såvel med interne som eksterne samarbejdsparter. Vi

må overveje om de organisationsformer, vi har etableret

er de rigtige. Vi skal dels skabe den effektive og

kunderettede betjening, dels skabe en spændende

arbejdsplads, således at de kommende generationer

på arbejdsmarkedet vil vælge vore arbejdspladser i

konkurrence med de mange andre spændende tilbud,

der er på markedet.

Der vil være behov for, at udfordringen tages op allerede

nu!


Vi er en lille del af et stort team, som hver dag forsøger at få

skabt noget kvalitetsbyggeri. Vi har omtanke for hinanden

her på byggepladsen og stoler på, at alle gør deres bedste hver

gang - det giver et godt arbejdsmiljø og det bedste resultat.

Kan du gætte hvem vi er?

WWW.NCC.DK

VI STOLER PÅ

HINANDEN


6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Indhold

Slam

16 I Slamen trossag!

Slam på landbrugsjord? Spørgsmålet deler politikere,

interessenter og eksperter.

20 I Slam – mange interesser på spil!

Forbrænding, udspredning på landbrugsjord – mellem sikring

af grundvand og genanvendelse.

22 I Intet nyt fra slamfronten

BGORJs formand skriver om hvorfor slam ifølge foreningen

skal på landbrugsjord.

24 I Spildevandsslam – skal vi bare brænde

det?

Spildevandsslam bliver fremstillet som et alvorligt problem

– men det er der ikke fundet videnskabeligt belæg for.

26 I Arsen i okkerslam – nogle steder et

alvorligt problem

Grundvandets naturlige indhold af arsen kan udgøre en risiko

for både vandmiljø og arbejdsmiljø.

Vandmiljø

24

30 I God økologisk tilstand – bag Lollands

diger

Lolland Kommune tænker kreativt for at få et bedre vandmiljø

samtidigt med sikring mod oversvømmelser.

34 I Vand i byen – Danmark som showcase

Byer, der i dag efterspørger rent drikkevand og sanitet, vil i

morgen efterspørge grønne områder med badesøer.

38 I Spildevandsteknik med plads til både

storke og klimaforandringer

I Albertslund Kommune ledes regnvandet ud i et nyt

vådområde - det giver nye oplevelser til byens borgere.

40 I 1.000 års regn bortskyllede banedæmning

ved Gråsten

Banedanmark har oplevet flere skader på banedæmninger

som følge af ekstrem regn - på trods af at dimensioneringskriterierne

har været overholdt.

44 I Ekstreme regnhændelser

Klimaforandringer og ekstreme regnhændelser får også

betydning for recipienterne,

46 I Forskning viser vejen for fremtidens

spildevandssystem

Et nyt forskningsprojekt vil de næste fem år udforske og

udvikle mulighederne for optimering af afløbs- og spildevandssystemet

50 I Bærerdygtig byudvikling i Sydtyskland

og Schweiz

KTCs studietur går til Sydtyskland og Schweiz i efteråret

2008. Temaet er bærerdygtig byudvikling.

52 I Ansvar for grundvandsstigninger ved

kloakrenovering

Kloakrenoveringer kan medføre stigninger i grundvandsstanden

– hvordan er ansvarsforholdene hvis der opstår

skader.

54 I Erfaringer fra et offentlig-privat

driftspartnerskab

OPS - 2 år er gået, siden Allerød Kommune og Veolia Vand

indgik et nytænkende driftspartnerskab om kommunens

renseanlæg, pumpestationer m.m.

Diverse

56 I Albertslund-strategien - tværfaglig

kommuneplan- og agenda-strategi

Albertslund har valgt at udarbejde en samlet strategi for

kommunens udvikling, som rummer målsætninger for alle

forvaltningsområder.

60 I Systemisk ledelse – fremtidens

ledelsesværktøj

Systemisk ledelse er forbundet med topledelse, men har

berettigelse i hele organisationen – erfaringer fra Park og

Vej i Allerød kommune.

62 I Differentieret virksomhedsbidrag i

Svendborg Kommune

Svendborg Kommune opkræver et virksomhedsbidrag til

finansiering af affaldsopgaverne.

64 I Festival sætter fokus på klimaet

Frem mod klimatopmødet i København 2009 sætter Roskilde

Festival fokus på klimaet.

66 I Danmark skal tilbage i førertrøjen

Foreningen Dansk Miljøteknologi skruer op for ambitionerne

og målet er bl.a. at synliggøre markedspotentialer og

udviklingsmuligheder for…..dansk miljøteknologi.

Nyt

66 I Erhvervsnyt

70 I KTC Nyt


TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 7


8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Bydesign mod klimaforandringer

Flere træer i byerne er den nemme vej til at løse klimaforandringer.

Et netop afsluttet forskningsprojekt viser, at flere grønne områder i

byerne kan mindske temperaturstigningerne i overraskende grad.

- Vores beregninger viser, at man ved at øge andelen af grønt i

boligområderne kan være med til at forhindre, at byen opvarmes,

fordi grønne områder og især træer har en imponerende evne til at

sænke temperaturen. 10 procent mere grønt kan sænke temperaturen

med 1,2 grader i parcelhuskvarterer og 3,7 grader i byens centrum.

Det svarer nogenlunde til den temperaturstigning, man forventer

frem til år 2080, siger Stephan Pauleit, professor i landskabsplanlægning

ved Københavns Universitet og tilknyttet forskningsprojektet

i Manchester, England.

Kilde: Københavns Universitet

I dette nummer kan du finde annoncer

fra følgende firmaer:

Firma side

GrontmijICarl Bro A/S 2

NCC Contruction Danmark 5

COWI A/S 7

Orbicon A/S 9

RGS 90 A/S 11

KWH Pipe A/S 12

Max Sibbern A/S 13

EnviDan A/S 18

Alectia A/S 19

HedeDanmark A/S 21

Tankegang A/S 23

Krüger A/S 29

Rambøll A/S 33

Dakofa 36

Kemira A/S 37

Per Aarsleff A/S 43

Uponor A/S 45

KL 49

Byggecentrum 51

Cobalch 53

Niras A/S 59

Munck Forsyningsledninger 61

Dansk Byggeri 62

Odense Vandselskab 63

Dansk Autoværn A/S 67

COK 70

Ferskvandscentret 70

DTU - Institut for ledelse 76

Albertslund først som miljøcertificeret

Som den første kommune i landet er Albertslund blevet 100 procent

miljøcertificeret, efter den har opnået Miljøstyrelsens EMAS-certifikat.

Dermed fortsætter Albertslund kursen som den førende kommune på

miljøområdet, da den københavnske forstadskommune sidste år løb

med Nordisk Råds Natur- og Miljøpris.

Borgmester Finn Aaberg (S), der officielt modtog certificeringen 21.

februar, er stolt over Albertslunds markante miljøprofil.

- Miljø er dybt forankret hos både borgere og medarbejdere. Miljøcertificeringen

er et godt billede på, at det er muligt at gøre en miljøindsats

lokalt, der rækker globalt. Udfordringen de kommende år bliver

at fastholde motivationen, siger han.

Miljøstyrelsen har godkendt Albertslund efter EU’s ordning for officielt

anerkendt miljøledelse, EMAS. Det betyder, at alle afdelinger i kommunen

har mål og handlingsplaner på miljøområdet, som de skal leve op til.

EMAS var oprindeligt ment som en ordning for virksomheder, men i

2001 blev den åben for alle. Det har dog ikke været helt nemt at få

EMAS-systemet til at passe ind i en humanistisk virkelighed som en

kommune.

- Udfordringen for os har været at oversætte et teknisk rationelt koncept

til eksempelvis en pædagogisk virksomhed, der har fokus på børns

læring, socialisering og dannelse. Med andre ord handler det om mennesker

og ikke en produktionsvirksomheds produkt som eksempelvis

fremstillingen af dåsetomater, siger Anita Monnerup Pedersen, der er

pædagogisk konsulent i Albertslund Kommune.

Kilde: Albertslund Kommune

Startkapital til nationalparker

De fire nye danske nationalpark-projekter, Mols Bjerge, Skjern Å, Vadehavet

og Kongernes Nordsjælland, er sikret en startkapital på 14 millioner

kroner, skriver Landbrugsavisen. Det er resultatet af en politisk aftale

mellem Regeringen, Dansk Folkeparti, Ny Alliance og De Radikale.

Aftalen udmønter i alt 40 millioner kroner til at forbedre natur og friluftsliv.

Ud over pengene til nationalparkerne er yderligere 14 millioner

kroner afsat til at etablere flere gang- og cykelstier, hundeskove og andet,

der kan forbedre friluftslivet. Fem millioner skal gå til en forbedret indsats

for vand og natur, mens to millioner skal bruges til en indsats mod invasive

arter, såsom dræbersnegle, bjørneklo og amerikansk mink.

- Med finansloven får danskerne mere og bedre natur og ikke mindst

flere muligheder for at benytte den. Når vi fremmer friluftslivet med

f.eks. flere gang- og cykelstier, gavner det både miljøbevidstheden og

sundheden, siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V) om aftalen.

I aftalen er der også afsat en reserve på fem millioner kroner til eventuel

oprettelse af en ny jordfordelingsfond. Den skal sikre, at landmænd,

der må afstå jord til større vand- og naturprojekter, kan blive tilbudt

anden jord til erstatning.


Gentofte og Gladsaxe først med fælles vandselskab

Gentofte og Gladsaxe kommuner går som de

første sammen om et fælles kommunalt ejet

aktieselskab for vand og spildevand. Det nye

selskab skal fra 1. januar 2009 sikre i alt

200.000 borgere rent drikkevand, samtidig

med at kommunerne opnår stordriftsfordele.

Vandselskabet placeres i Gentofte Kommune,

og skal huse 100 ansatte fra de to kommuner.

På den måde samles den faglige viden og

erfaring på et sted, og behovet for at købe konsulentbistand

udefra bliver langt mindre.

- Det her er en helt unik mulighed for at

samle de faglige kompetencer på vand- og spildevandsområdet,

som hver kommune råder

over. Sammen kommer vi til at stå meget stærkere

og kan i langt højere grad imødekomme

de krav til eksempelvis klimatilpasning, som vil

komme i fremtiden, siger borgmester i Gentofte

Kommune Hans Toft (K).

”Der bliver

gratis is til alle !”

Den form for klimatilpasningsstrategi

hopper borgerne nok ikke på

Som det er i dag, køber Gladsaxe cirka to

tredjedele af det samlede vandforbrug af

Københavns Energi og en tredjedel producerer

kommunen selv. I det fælles vandselskab køber

Gladsaxe vandet billigere af Gentofte Kommune,

som er selvforsynende.

Til gengæld får Gentofte en større indtægt

ved det ekstra salg af vand. Selskabet er konstrueret,

så andre kommuner også har mulighed

for at blive en del af selskabet og dermed

De fleste kommuner er

i gang med at tilpasse sig det nye klima.

Tal med en samarbejdspartner der ser sammenhængen

mellem forsyning, natur, vandressourcer og fysisk planlægning.

Derved kan I opnå:

• Færre gener ved oversvømmelser

• Bedre vandmiljø

• Brug af regnvand som element i byen

• Det bedste udbytte af investeringer

www.orbicon.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9

opnå samme gunstige fordele som Gentofte

og Gladsaxe. Og selvom selskabet er fælles,

kan den enkelte kommune fortsat bestemme

over takster, tempo for renovering af ledninger

og hvilket serviceniveau, kommunens borgere

skal have.

Baggrunden for etableringen af selskabet er

en ny vandsektorlov, som kræver at vand- og

spildevandsforsyningen varetages af selskaber,

som er adskilt fra kommunerne.


10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Grøn lunge og kæmpe bymur delte Tværsektorielt samarbejde

pris

efterlyses

Skal vi have bæredygtige byområder, skal der tages fat ved roden:

To forslag måtte dele førstepladsen og præmien på 550.000 kroner, Kommunerne skal tænke tværsektorielt og lave integreret planlæg-

da Herning Kommune afgjorde deres store arkitektkonkurrence om at ning. Sådan lyder budskabet fra Det Økologiske Råd, der mener, at

gøre Herning Bymidte flot og levende med en stærk identitet.

der bliver gjort for lidt for at skabe bæredygtige byer og reducere kli-

Det ene vinderprojekt vil forvandle Hernings bymidte til ”Hedens maforandringerne, selvom vi kender både problemerne og løsninger-

Grønne Lunge”. Projektet fra Metopos aps går ud på at skabe en forne.tættet bymidte, hvor træer, græs og et væld af planter overalt skal

- Kommunerne skal i langt højere grad til at tænke og arbejde på

være med til at forbedre klimaet, rense luften og skabe trivsel og

tværs af sektorer. Byplanafdelingen og forvaltningerne for anlæg og

oplevelsesmuligheder for mennesker. Hensigten er at skabe en grøn drift skal samarbejde. Med helhedsorienteret planlægning, integreret

by, der samtidig kan være et internationalt pejlemærke for, hvordan design og totaløkonomi som udgangspunkt skabes klima- og mil-

man kan byomdanne tæt, levende og miljørigtigt.

jøoptimerede byer og bygninger. Der skal bruges lidt flere penge i

Det andet vinderprojekt fra Schønherr Landskab KS foreslår, at

anlægsfasen, men til gengæld sparer man på driftsudgifterne og CO2-

hele bykernen omkranses af en svævende, beboelig bymur på søjler. udledningen, forklarer Rie Øhlenschlæger, der er arkitekt og medlem

Projektet kaldes ”Medinaen” efter det traditionelle mellemøstlige handelscentrum

og vil stå som en gigantisk markering af Hernings centrum,

som vil kunne ses fra rummet. Den gennemgribende fornyelse

af Herning Bymidte ventes realiseret med en tidshorisont på 10-12

af Det Økologiske Råds bestyrelse.

år. Herning Byråd har allerede disponeret en pulje til de første projekter,

som ventes igangsat allerede i løbet af 2008. Små fejl fører til trafikulykker

Hensynsløse fartdjævle og spritbilister er ikke alene om at skabe

ulykker i trafikken. Det kan også være ”helt almindelige trafikanter”

i alle aldre, der laver banale fejl. Sådan lyder konklusionen

i Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers (HVU) femte

temarapport: Krydsulykker mellem cykler og biler.

V&S Prisdata 2008

Vi sætter pris på byggeprojekter

V&S Prisdata er et uundværligt værktøj til kalkulation,

hvad enten det drejer sig om overslagsberegning,

tilbudsgivning eller budgetlægning. I V&S Prisdata har

du alle relevante priser samlet ét sted, og der er priser

på både anlæg, nybyggeri, renovering og drift.

V&S Prisdata fås i digital version og i bogform. Læs

mere og bestil på vs.byggecentrum.dk. Du kan også

kontakte os på 70 12 06 00.


BYGGECENTRUM DS8005

Et gennemgående træk ved ulykkerne er, at de ofte er et resultat

af uheldige trafikvaner, som i situationen næppe har kunnet

opfattes som risikabel eller hensynsløs adfærd. I en typisk ulykke

har den ene trafikant sjusket med orienteringen i en situation

med vigepligt, mens den anden trafikant for sent har opdaget,

at modparten ikke ville holde tilbage.

- Med den nye HVU-rapport kan vi se, at det ikke altid er naboens

fartgale søn eller spritbilisten, der er skyld i ulykkerne. Det

er i høj grad også ”helt almindelige trafikanter” som du og jeg.

Selv små uopmærksomheder fra både bilister og cyklister kan

have fatale følger. Derfor er vi nødt til at kigge på os selv og blive

bedre til de helt grundlæggende færdselsregler om at orientere

sig korrekt og være tydelige omkring vores hensigter, når vi

færdes i trafikken, siger transportminister Carina Christensen

(K) om rapporten.

Også vejmyndighederne (Vejdirektoratet og kommunerne) vil

ifølge HVU kunne bidrage til at forbedre cyklisternes sikkerhed i

kryds. Det kan ske ved at sikre, at krydsudformningen altid er

mindst muligt kompliceret, så trafikanterne ikke kommer i tvivl

om, i hvilken retning man skal orientere sig.


Grønt fyrtårn for København

Bygningers drift står for 40 procent af energiforbruget i Europa, så

energiforbrugt i vores bygninger skal ned, hvis vi skal løse klimaudfordringen.

Det er også det signal, Regeringen har givet med den

nye energiaftale, der strammer kravene til energiforbrug i nybyggeri

med mindst 75 procent frem mod 2020.

Derfor vil Københavns Universitet vise vejen frem og bygge et nyt

vartegn for bæredygtigt byggeri København. Byggeriet skal vise, at

det er muligt at balancere behovet for energieffektivt byggeri med

arkitektonisk kvalitet, et sundt indeklima og et godt dagslys.

’Green Light House’ kaldes byggeriet, der skal indeholde faciliteter

for dekan, professorer og studerende på universitetets naturvidenskabelige

uddannelser. Det ventes at stå klar i 2009 og er også

tænkt som udstillingsvindue ved klimatopmødet i København

2009.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11

Klimakonferencens logo er fundet

FN’s store klimakonference i København 2009 har fundet sit ansigt

over for omverdenen, efter Udenrigsministeriet og Dansk Design

Centers konkurrence om klimatopmødets visuelle identitet er blevet

afgjort. Det vindende logo kommer fra tegnestuen NR 2154, der

oven i æren har vundet en præmie på 100.000 kroner

- Det vindende forslag er markant og på én gang et både enkelt

og komplekst symbol. Enkelt fordi symbolet er en stiliseret klode.

Komplekst fordi der i det visuelle udtryk kan findes mange tolkningslag,

lyder vurderingen fra den enige jury med Udenrigsminister Per

Stig Møller i spidsen.

Vinderlogoet vil nu blive bearbejdet, så det kan bruges i alle tænkelige

sammenhænge før, under og efter klimakonferencen.


12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Blandet modtagelse af energiaftalen

Den brede energiaftale, som Regeringen indgik 21. februar, får en overvejende

positiv modtagelse, men der er også kritik af flere dele af aftalen.

Aftalen indebærer flere energibesparelser og mere vedvarende energi i

form af blandt andet to nye havvindmølleparker, der skal forsyne

400.000 husstande med strøm. Det er tiltag, som man hilser velkommen

i Kommuners Landsforening, men formanden for Teknik- og Miljøudvalget,

Bjørn Dahl, savner dog en diskussion af, hvordan energiforsyningen

i Danmark skal udvikle sig. Han er bekymret for, om kommunerne

– der har et ansvar som varmeplanlægger - har tilstrækkelige redskaber

til at understøtte brugen af mere vedvarende energi.

- Hvordan skal samspillet mellem affald og de fossile brændsler i vores

energiforsyning være, og hvordan sikrer vi, at en bred vifte af vedvarende

energikilder anvendes? Det er et spørgsmål om klimaet, men det er

også et spørgsmål om den danske forsyningssikkerhed, siger Bjørn Dahl

til KL’s hjemmeside.



Landbrugsraadet er meget positiv over for aftalen og især, at aftalen

lægger vægt på bioenergi, men det trækker ned, at konkurrenceevnen

bliver svækket af CO2-afgifterne.

- Landbrugsraadet opfordrer til, at regeringen får rettet op på de betydelige

konkurrenceforringelser, som CO2-afgifterne påfører erhvervslivet,

siger Jens Astrup Madsen, energichef i Landbrugsraadet i en pressemeddelelse.

Mere kritisk er Det Økologiske Råd, der dog er positiv over for de hævede

afregningspriser for vindkraft og biogas samt de nye havvindmølleparker.

Men Det Økologiske Råd kritiserer aftalen for ikke at være ambitiøs

nok til at sikre den nødvendige udbygning med vindenergi og en tilstrækkelig

indsats for energibesparelser. Rådet kritiserer også, at aftalen

ikke for alvor tager hul på, hvordan trafikkens CO2-udledning kan begrænses.


De mange oversvømmede veje og kældre

m.v. i forbindelse med de kraftige regnskyl

har med al tydelighed vist, at kloak- og afløbssystemerne

flere steder ikke er dimensioneret

til de nærmest tropiske regnskyl, som alle spår

vi får flere af.

Vi kan ikke stoppe regnen, men vi kan sikre,

at vandet ledes hurtigt væk. Som de eneste i

landet kan KWH Pipe levere afløbsrør, brønde

og tanke i op til ø3500 mm.


Salg, service og administration

Nordgårde 1

DK-4520 Svinninge

Tlf.: (+45) 46 40 53 11

Fax: (+45) 46 40 53 51


Klima Camp DK 08

Forberedelserne til forårets Klima Camp DK 08 er i fuld gang

og i disse dage dumper invitationerne til campen ind af brevsprækken

hos 70 udvalgte personer. Klima Camp

DK 08 afholdes i dagene 29. og 30. maj 2008

på Sørup Herregård ved Ringsted.

Styregruppen bag Klima Camp DK 08

har forsøgt at samle de rigtige eksperter

og beslutningstagere med den rette

blanding af kompetencer. Arbejdet på

campen organiseres i en række teams

og her fokusere man på, at sætte de

helt rigtige hold, der kan udfordre og

inspirere hinanden maksimalt. Man

blander ekspertviden, beslutningskompetence,

livserfaringer og nysgerrighed

til den rigtige cocktail. Foruden politikere,

embedsfolk, forskere og rådgivere

bliver hver gruppe beriget med en

person, der ikke umiddelbart har

nogen tilknytning til den kommunale

verden eller klima-emnet og dermed

ikke er ”bundet” af vanetænkning.

Ifö EcoTrap er et kvalitets produkt leveret af Ifö.

Skabt med forankring i et solidt kendskab til

kloakeringshåndværk. Kombineret med de sidste

nye krav til miljø og teknik.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 13

Bag Klima Camp DK 08 står KTC (Kommunalteknisk Chefforening), Foreningen

af Rådgivende Ingeniører (FRI) og Dansk Miljøteknologi. Foreningernes

mål er gennem en fælles indsats at samle viden og kræfter

i det offentlige og private og skabe konkret handling i kommunerne,

der trækker i den rigtige retning i klimaarbejdet.

”Vi er i styregruppen meget bevidste om, at der er rigtigt mange

klimaarrangementer i

kalenderen i 2008, men vi

mener, at Klima Camp komplementerer

udbuddet og

med det meget handlingsorienterede

fokus faktisk

kan gøre en forskel,” siger

teknisk direktør og KTC-formand

Mikael Jentsch fra

styregruppen for Klima

Camp. ”Og så ser vi frem til

efterfølgende at bringe

resultater og handlingsanvisninger

ud til en bred kreds

af aktører på teknik- og mil

jøområdet.”

Effektive økologiske afl øbssystemer

Ifö EcoTrap er komplette afl øbssystemer til ejendomme

uden kommunalt afl øb. Super stærke og helt tætte

tanke, som vejer et minimum.

Fremstillet med vægt på sikkerhed og kvalitet.

Alle Ifö EcoTrap systemer lever op til de

skrappe, danske myndighedskrav.

Mest solgte

Ifö EcoTrap tank

Ifö EcoTrap 2300P

bundfældningstank

Leveres komplet med

integreret pumpebrønd og

Grundfos pumpe AP 12.40.06.

Ifö EcoTrap bundfældningstank 2000 ltr.

Tanken leveres med integreret tømningsrør.

Det har en fordel, at der er 100%

tæthed op til dækslet, samt at du ved

bestilling som regel undgår at købe et løst

tømningsrør, da man ofte kan klare sig

med en højde på 475 mm.

GAP med glat inderside

Glasfi berarmeret polyester (GAP)

giver høj slagstyrke og lav vægt.

Glatte indersider betyder nemmere

og billigere tømning.

Nemme at installere

Tankenes design med konisk form

kræver ingen forankring. Det giver

lavere omkostninger og hurtigere

installation.

Lav lægningsdybde

Kompakt form muliggør installation

i snævre områder. Kan også tåle

nedgravning i større lægningsdybder.

- Gennemtænkte tanker om tanke

Generalagent:

Max Sibbern A/S

Marielundvej 18, 2730 Herlev.

Tlf. 44 50 04 04. Fax 44 50 04 05.

E-mail post@maxsibbern.dk

Homepage www.maxsibbern.dk


AFFALD - miljøproblem eller ressource

Konference og årsmøde 2008

RenoSam holder årsmøde 21., 22. og 23. maj 2008, hvor de mange udfordringer vil blive endevendt

i en konstruktiv og fremadrettet debat mellem politikere, forskere, teknikere og branchefolk.

RenoSams årsmøde 2008

Affaldsselskaberne og kommunerne er ved at have fundet sine fødder

efter, at den første røg fra kommunalreformen har lagt sig. Men der er

flere udfordringer i vente.

I juni 2007 blev der indgået en politisk aftale om organisering af

affaldssektoren. Forliget skal i foråret 2008 omsættes til lovgivning,

som kommuner og affaldsselskaber skal have på plads i 2009.

Affaldsrammedirektivet er ved at blive revideret. En konsekvens

kan meget vel blive, at visse typer forbrændingsegnet affald ”frit”

kan flyde over landegrænserne.

Hermed kan der atter tages fat på debatten om, hvorvidt og hvornår

affald er et miljøproblem, og hvornår det er en ressource/vare?

Affaldsselskaberne og kommuner står således overfor en række

forandringer de kommende år.

3 spændende dage med bl.a. foredrag,

politisk paneldebat, udbytterige ture...


Gorilla eller hyæne ved Bent Jørgensen

Ledet bli’r der! – om ledelsesformer hos dyr.

Hos affaldsselskaber og kommuner er der også brug for ledelse.

Få inspiration til den daglige ledelse fra dyrenes verdens og træk

på smilebåndet.

Bent Jørgensen er cand.mag. i zoologi, botanik, geografi

og geologi. Han har desuden udgivet en lang række bøger

om dyr og fik debut som forfatter allerede i 1966.

Bent Jørgensen er mest kendt fra Københavns Zoo, hvor han var direktør

fra 1979-94. Før dette var han udstillingschef ved Zoologisk Museum

i København fra 1965-79. Han er senest kendt som vært for TV2s

”Med næb og kløer”.


Velkommen til Norddjurs

Borgmester Torben Jensen, Borgerlisten

Introduktion til RenoSams konference og årsmøde 2008

Formand for RenoSam, Vagn Larsen

Fremtidssamfund

Det kræver langsigtet planlægning at etablere nye behandlingsanlæg.

Der er derfor behov for at se langt ud i fremtiden, inden der tages stilling

til, hvilke nye behandlingsanlæg der skal investeres i.

Miljø-sociolog og seniorforsker Lars Kjerulf Petersen og forskningsprofessor

Mikael Skou Andersen, begge fra Danmarks Miljøundersøgelser

Ordstyrer Mogens Rubinstein


Workshop 1

- Affaldsselskabernes fremtidige

fælles opgaver

Kommunerne er efter kommunesammenlægningen

blevet større, og nogle kommuner

har derfor trukket affaldsopgaver hjem fra de

kommunale affaldsselskaber.

Nogle kommuner/affaldsselskaber overvejer

deres fremtidige organisering.

Der bliver stillet skarpt på, hvilke konsekvenser

nye organisationsformer kan få

for kommunernes og affaldsselskabernes

opgaveløsning.

Et af spørgsmålene er, hvilke opgaver

kommunerne, i henhold til styrelsesloven,

kan overdrage til kommunale fællesskaber

og et andet er, hvilke opgaver kommunen

selv ønsker at overdrage til kommunale

fællesselskaber.


...og workshops:

Affaldspolitik og energipolitik i EU

På lang sigt ligger fremtidsforskernes gæt, på kort sigt har vi regeringens

aftale om den fremtidige organisering af affaldssektoren, og på

mellemlang sigt har vi EU’s miljøpolitik.

Miljøpolitikken i EU med fokus på affald og energipolitik

Britta Thomsen, MEP

Hvilke konsekvenser har klima- og energipolitikken

i EU for den danske affaldssektor

Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s

Ordstyrer Mogens Rubinstein

Workshops

Afholdelse af tre parallelle workshops

Forsyningssikkerhed og organisering

Det offentlige har traditionelt været tildelt opgaven om at etablere og levere

offentlige forsyningsydelser til borgerne. Borgerne skulle have lige adgang til

disse ydelser, og de skulle betale det samme. Nogle forsyningsområder er

blevet liberaliseret, og der er en løbende diskussion, om de øvrige naturlige

monopoler skal markedsgøres. Hvad skal kommunernes rolle være i fremtiden?

Politisk debat med repræsentanter fra organisationerne.

Repræsentantskabsmøde og udstilling

Workshop 2

– Økonomiske styringselementer

Forsyningssektorerne (affald, vand, spildevand,

el og fjernvarme) oplever alle i disse år

et fokusskift i forhold til den måde, sektorerne

hidtil har været reguleret på. I EU debatteres

begrebet markedsbaserede instrumenter,

som fokuserer på omkostningseffektivitet,

fleksibilitet og dynamiske effekter.

I Danmark opleves der en klar bevægelse

væk fra hvile-i-sig-selv princippet og en øget

fokus på økonomiske styringsinstrumenter så

som benchmarking, prislofter og indtægtsrammeregulering.

Men hvad er de faktiske

erfaringer med indførelsen af økonomiske

styringsinstrumenter? Virker det? Hvilke

fordele og ulemper kan man forvente og vil

indførelsen af økonomiske styringsinstrumenter

rent faktisk medføre dynamik og øget

effektivisering i affaldssektoren?


Bestil program for 2008

på e-mail: renosam@renosam.dk eller ring på 46 75 66 61

Workshop 3

- Den sammenhængende affalds-

og energipolitik

Er forbrænding af affald nyttiggørelse

eller bortskaffelse?

Hvordan integreres affaldsforbrænding

i den samlede energipolitik?

Er der klima-, miljømæssige og

samfundsøkonomiske fordele i at

medforbrænde affald i kulfyrede kraftværker?

Hvordan indgår affaldsforbrænding i CO2?

Ture - mødested Helnan Marina Hotel, Kystvej 32, 8500 Grenå

Tur 1 Rundtur på Uniscrap, Grenå Havn

samt forbrændingsanlægget i Grenå

Tur 2 Besøg hos Reno Djurs I/S

Tur 3 Kattegatcentret – bag om facaden

Tur 4 Grenås historie samt besøg på Kolindsund

Tur 5 RenoSam golfen

Tur 6 Skandinavisk Dyrepark - bag om facaden

Tur 7 Besøg på Glasmuseet Ebeltoft/Fregatten Jylland

God

fornøjelse...

Vesterbrogade 24, 2. tv., 1620 København V Tlf. 46 75 66 61 Fax. 46 75 64 82 E-mail: renosam@renosam.dk


16 TEKNIK & MILJØ I SLAM

Slam - en trossag!

Vandene skiller for alvor

mellem politikere og eksperter,

når spørgsmålet om

udbringning af slam på

landbrugsjord kommer på

dagsordnen. Eksperterne

mener det er forsvarligt og

udtryk for en god genanvendelsesfilosofi

– politikerne

ønsker udbringningen

af slam stoppet.

/ Af redaktør Michael Nørgaard

DRs søndagsmagasin havde i slutningen

af januar sat slam på dagsordnen.

Og molbohistorierne om

store mængder slam, der fragtes

fra danske renseanlæg til forbrænding

i Tyskland og slam med medicinrester

og kemiske forbindelser,

der spredes på landbrugsjord kan

ikke undgå at gøre indtryk. Billedet

af en slamhåndtering, der er tåbelig

og decideret ulækker, stod klart i

bevidstheden hos de fleste, der

havde set DR-udsendelsen. Men

der er jo lidt flere nuancer på sagen

– det vurderede i hvert fald DAKO-

FA, der i hast havde arrangeret kon-

ferencenSlam på landbrugsjord –

hvad ved vi?”, der blev afholdt d.

25. februar. Konferencen havde

samlet en lang række eksperter,

politikere og interessenter i spillet

om slammet.

Genanvendelsestanken er

god!

Politikerne er i princippet enige i

målsætningen – slam skal genanvendes

og bringes på landbrugsjord.

Men budskabet er også klart

– der må ikke være tvivl om kvaliteten

og miljøkonsekvenserne – forsigtighedsprincippet

skal anvendes.

Det var i hvert fald budskabet fra

politikerne, der deltog i DAKOFAs

slamkonference.

”Om det er sagligt begrundet

eller ej at have tvivl om miljørigtigheden

af at udbringe slam på landbrugsjord

er delvis underordnet.

Spørgsmålet fylder på dagsordnen

fordi det påvirker danskernes hverdag

og derfor må vi forholde os til

det,” sagde socialdemokraternes

miljøordfører Torben Hansen. ”Men

vores holdning er klar – affaldshierarkiet

skal bevares, hvis det giver

mening. Vi siger nej til ”slamturisme”

– transporterne af slam til

Tyskland skal vi have sat en stoppe

Skal slam på landbrugsjord - politikerne siger nej.

for uanset om det er fornuftigt at

brænde det af… transporterne er

gak i låget, ” sagde Torben Hansen.

”Men samlet set har vi som politikere

behov for at blive klogere på

slamspørgsmålet.”

Også Enhedslisten Per Clausen

var enig i genanvendelsestanken:

”Det er sund fornuft, at organisk

affald skal tilbage til jorden – vi har

brug for næringsstofferne i jorden.

Men det kompliceres af, at det er

forurenet – særligt de hormonforstyrrende

stoffer er problematiske,”

sagde Per Clausen og slog fast,

Enhedslisten ønsker at fastholde

afgiften på spildevandsslam, der

føres til forbrænding.

Teknologiudvikling

SFs Ida Auken sagde, at Danmark

har brug for et paradigmeskift på

slamområdet: ”Vi skal lukke for

udbringning af slam på landbrugsjord

i løbet af 8-10 år og så samtidigt

sætte en teknologudvikling i

gang. Vi har brug for fosfor-indholdet

i slammet. Eventuelt kan vi i en


Tørret slam - ser tilforladeligt ud, men deler vandene!

overgangsfase reducere slamafgiften

for at hjælpe nye løsninger frem.”

Regeringspartierne glimrede ved

deres fravær – de havde ikke taget

imod tilbuddet om af komme med

indlæg på den i øvrigt velbesøgte

konference.

Frederikshavn – fast

overbevisning

”Danmark spiller hasard med miljøet

ved at tillade spredning af spildevandsslam

på markerne. Der er

for lidt viden om de mange kemiske

stoffers samlede effekt, og tidligere

uheld bør føre til afbrænding

af slam” skrev udvalgsformand Jens

Hedegaard Kristensen, Frederikshavn,

i efteråret i et debatindlæg.

Og Jens Hedegaard var blandt deltagerne

i DAKOFA-konferencen, der

blev præsenteret for en lang række

ekspertindlæg, der samlet set konkluderede,

at anvendelsen af slam

på landbrugsjord ikke giver anledning

til betænkeligheder. Men de

mange indlæg gjorde ikke indtryk

på Jens Hedegaard:

Slam-konferencen har på ingen

måde fået mig til at ændre holdning

til anvendelse af slam på landbrugsjord.

Men bortset fra det, var slam-

konferencen en ganske god seance.

Der var dog ikke mange overraskelser

for forskerne gentog de ting

vi har hørt mange gange før. Og

den politiske realitet, som vi også

hørte ved eftermiddagens indlæg,

er dog, at vi kan forske herfra og til

Haparanda om gødningsværdien i

slam. Fødevareindustrien ønsker

ikke slam-produktet anvendt i fødekæden,

fordi forbrugerne ikke er

trygge ved anvendelsen. Og det er

den politiske realitet vi også må

tage afsæt i både kommunalt og

landspolitisk,” siger Jens Hedegaard.

Nuancerne i slamdebatten

Det har ikke været muligt at finde

politikere som synes det er verdens

bedste ide at udbringe slam på

landbrugsjord…eller kører det til

Tyskland til forbrænding. Transporterne

sydpå er attraktive fordi, der

ikke er nogen afgift på forbrænding

og dermed peger pilen på et opgør

om den danske afgift på slam der

føres til forbrænding. Herom siger

Henrik Wejdling fra DAKOFA.

”Selvfølgelig trænger affaldsafgiften

til et serviceeftersyn. Det kan

alle vist være enige om. Men hvis

beslutningen om at ophæve afgif-

ten på slamforbrænding træffes på

grundlag af en formodning om, at

slammet nu er giftigt, så virker det

måske knap så gennemskueligt, og

i hvert fald lidt svært at genkende i

forhold til den videnskabelige

debat. Og selvfølgelig er der væsentlige

dele af slammængderne i

Danmark, som bestemt ikke egner

sig til jordbrugsmæssig genanvendelse

og hvor forbrænding er et

yderst relevant og miljømæssigt

attraktivt alternativ, som bør fremmes

på alle tænkelige måder, men

beslutning om, hvorvidt slammet

skal den ene eller den anden vej

bør funderes på et solidt, fagligt og

velunderbygget grundlag” siger

Henrik Wejdling.

Regeringens affaldsstrategi

Inge Werther fra Miljøstyrelsen slog

fast, at udbringning af slam på

landbrugsjord stadig er en del af

den statslige affaldsstrategi – i planperioden

2005 til 2008 er målsætningen,

at 50 % af slammet bringes

på landbrugsjord. I 2002 var

tallet for genanvendelse 59 % -

men opgørelsen er altså 6 år gammel.

”Argumenterne for genanvendelsen

af slam er, at den grund-

TEKNIK & MILJØ I SLAM 17

læggende genanvendelse af

næringsstoffer og organisk materiale

er en sund tanke – det er en

ressource vi har med at gøre. Og så

er mængden af fosfor i verden

begrænset, hvilket understreger

behovet for genanvendelse af

slammet,” fortalte Inge Werther. ”Vi

ser ikke nogen ny viden, der

bekymrer og vi ser ingen problemer

med at anvende slam på landbrugsjord,

når slammet overholder

grænseværdierne”.

Læs flere artikler om slam-problematikken

på de efterfølgende sider.

Affaldsafgiften

Slam der føres til forbrænding i

Danmark pålægges som andet

affald, der ikke genanvendes,

en affaldsafgift på 330 kr. pr.

ton – beregnet efter vægten

inden slammet tørres.

For de kommuner, hvor slammet

ikke overholder grænseværdierne,

så kan affaldsafgiften

være incitament til at køre

slammet til forbrænding i Tyskland,

hvorved den danske

afgift spares.


18 TEKNIK & MILJØ I SLAM

DANVA:

Forbud mod spildevandsslam

på landbrugsjord

DANVA har skærpet holdningen

til udbringning af

slam på landbrugsjord –

det kom frem på DAKOFAs

konference om slam.

/ Af redaktør Michael Nørgaard

DANVA har i en periode haft en

politik om, at spildevandsslam ikke

bør udbringes på landbrugsjord i

Områder med Særlige Drikkevandsinteresser,

de såkaldte OSDområder.

Men den politik er nu

skærpet betydeligt, idet foreningen

ifølge foreningens næstformand

www.kompagniet.com

borgmester Uffe Thorndal, Hørsholm,

nu ønsker et totalt forbud

mod udbringning af slam på landbrugsjord.

”DANVAS bestyrelse har nu en

fuldstændig afklaret holdning til

slamproblematikken og det gav vi

meget klart udtryk for på det møde

vi havde med miljøministeren d.

31.januar – vi ønsker simpelthen et

forbud mod udbringning afslam på

landbrugsjord,” sagde Uffe Thorndal

på DAKOFAs konference om slam.

Uffe Thorndal lagde vægt på den

store mængde kemikalier og medicin

som lukkes ud med spildevandet

og ender i slammet og ukendskabet

Ultralydsbehandling

af slam sikrer store

besparelser!

Ved at behandle slammet med ultralyd gøres

cellematerialet i det biologiske slam nemmere

nedbrydeligt.

Større gasproduktion - 10-20%

Reduktion af skumdannelse

Færre patogener

Forbedret reduktion af tørstof - 8-12%

Bedre slamafvanding – ca. 2% højere tørstof

Vi vil meget gerne fortælle dig om vores erfaringer

med ultralydsbehandling - bl.a. fra Helsingør Renseanlæg.

til hvordan disse stoffer virker på lang

sigt på den menneskelige organisme

og arveanlæggene.

Fra toilet til bord!

Thorndal satte vel ord på den

opfattelse som mange mennesker

har, når man præsenteres for

udbringning af slam på landbrugsjord:

”Jeg vil tro, at det er de

færreste forbrugere, der synes det

er lækkert, at der gennem udbringningen

af spildevandsslammet er

direkte forbindelse mellem toilettet

og middagsbordet – og det er vel

også derfor, at nogen af de store

fødevarerproducenter udelukker

Vejlsøvej 23

8600 Silkeborg

Tel. 86 80 63 44

denne kortslutning for deres produkters

vedkommende,” sagde

Thorndal.

Miljøansvar

Thorndal hilste et nyt lovforslag om

miljøansvar - det bygger på et EUdirektiv.

Konsekvensen af de foreslåede

regler vil ifølge Thorndal

være, at hvis det f.eks. om 10 år

vurderes, at udbringningen af spildevandsslam

kan betyde, at der er

fare for menneskers sundhed, så

påhviler konsekvenserne heraf det

pågældende landbrug, der har

modtaget slammet. En regel som

Thorndal hilste velkommen.

Få beregnet besparelsen på dit

renseanlæg

Ud fra en gennemgang af det konkrete

anlæg, kan vi give et rimeligt præcist overslag

over besparelsespotentialet på anlægget

ved implementering af ultralyd.

Kontakt:

Jan K. Pedersen

Mob. 40 31 69 88 · jkp@envidan.dk

J.F. Kennedy Plads 1K

9000 Aalborg

Tel. 98 11 63 44

www.envidanservice.dk

Fuglebækvej 1B

2770 Kastrup

Tel. 32 50 79 44


Vokseværk

Birch & Krogboe er vokset ud af sit navn.

Vores vækst har givet os mange nye kompetencer, og i

dag er vi derfor meget mere end rådgivende ingeniører.

Fra den 15. januar 2008 samler vi vores kompetencer

under vores nye navn: ALECTIA. Navneskiftet gælder

også Danbrew, Dansk Arbejdsmiljø, Watertech,

JobLiv Danmark og MA Project, der i dag er en del af

Birch & Krogboe.

ALECTIA er den nye fællesnævner for alle vores medarbejdere

og alt det, vi står for i dag.

En del af Birch & Krogboe

Læs mere på www.alectia.com


20 TEKNIK & MILJØ I SLAM

Slam – mange

interesser på spil!

Forbrænding eller udspredning

på landbrugsjord –for

eller imod affaldsafgiften

på slam der udbringes på

landbrugsjord.

/ Af redaktør Michael Nørgaard

Interessenterne på slamområdet

trækker i hver sin retning med

gode argumenter om miljø, økonomi

og teknologiudvikling. Set med

kommunale briller, så ligger der er

en stor opgave som skal løses og

realiteten er, at det ikke er enteneller,

da slam-kvalitet og kapacitet

spiller en afgørende rolle.

Afgiften fremmer

teknologiudvikling

De miljømæssige konsekvenser

ved at bringe slam på landbrugsjord

som vurderet af såvel politikere

som eksperter trækker i hver sin

retning og de forskellige holdninger

præger også holdningen til affaldsafgiften.

Og fjernes afgiften så frygter

en række aktører og eksperter,

at man fjerner incitamentet til at

videreudvikle teknologi og kompe-

Rådnetank til udrådning af slam, Helsignør.

tencer omkring rensning og genanvendelse

af organisk affald og at

man ensidigt vil satse på forbrænding.

”Føres større mængder slam til

forbrænding, så vil det betyde et

større energiforbrug og give et

større udslip af CO2 til atmosfæren

sagde professor Lars Stoumann

Jensen, KU, ved DAKOFAs konference.

Herudover frygter professoren,

at det incitament til teknologiudvikling

som afgiften giver vil forsvinde

og det trækker i den forkerte

retning i klimaindsatsen. Det

handler om virksomheder, der renser

og genanvender organisk affald.

Affaldsafgiften har også en bredere

betydning og fjernes den isoleret

set på slam, så vil andre affalds-

fraktioner også komme under pres,

på bekostning af genanvendelsen

og principperne i affaldshierarkiet,

vurderer flere eksperter.

Nuanceret afgift efterlyses

Mange danske kommuner har et

reelt problem med at afsætte slammet

til landbrugsjord, fx fordi det

ikke overholder grænseværdierne

eller der ikke kan findes aftagere.

Symptomet er bl.a. de udskældte

transporter af spildevandsslam til

Tyskland, hvor slammet forbrændes

eller spredes på landbrugsjord.

Og her virker affaldsafgiften begrænsende

for den mest optimale

håndtering af slammet ifølge

Krüger A/S: ”Vi kan se, at affaldsafgiften

begrænser valgfriheden for

de samarbejdspartnere vi har,”

siger direktør i Krüger, Leif Bentsen.

”Udnyttes slammet til biogasproduktion

og tørres kan der produceres

el og varme og det energiregnestykke

er positiv og sparer os

også for CO2-udledning.”

Leif Bentsen, der også er næstformand

i brancheforeningen

Dansk Miljøteknologi, ser også et

problem i forhold til teknologiudvikling:”

Vi mener, at forbrændingsafgiften

– som den er skruet sammen

i dag -forhindrer udvikling af

teknolog til miljøområdet og det er

jo ærgerligt, når behovet for disse

løsninger findes i Danmark og samtidigt

kunne give os et afsæt for at

få et teknologiforspring og nogle

eksportmuligheder. En afgift kunne

skrues sammen, så der tages højde

for energiudnyttelsen i slammet”

Behov for sikker drift

I den kommunale verden handler

det om, at der er behov for en sikker

drift. ”Vi har et stort og løbende

behov for udtag af overskudsslam

fra vores renseanlæg,” fortalte

driftsleder Martin Thau fra Randers

Kommune på DAKOFA konferencen.

”Gennem tiden har vi set

mange eksempler på, at afsæt-


ningsmuligheder pludselig er faldet

bort med meget kort varsel. Vi

arbejder derfor med en 2-strenget

strategi som bygger på forbrænding

i Tyskland og kompostering. Det

vurderer vi giver os den rigtige

kombination af driftssikkerhed og

økonomi.”

Mejeriforeningen siger nej

tak!

Når slam bringes på landbrugsjord,

så er målsætningen genanvendelse

og udnyttelse af den gødningsværdi

som er i slammet. Landbruget er

også delt i spørgsmålet, men de

landbrug, der modtager slam får en

samlet indtægt på i størrelsesordnen

af 150 mill. kr. for at modtage

det organiske materiale og få tilført

gødningsværdien. Som alternativ til

at skulle betale for kunstgødning.

Men prisen kan blive høj på

længere sigt for landmændene,

hvis der viser sig at være miljømæssige

konsekvenser og allerede

nu giver det begrænsninger, når

man som landmand modtager

slam. På afsætningssiden er landmændene

allerede nu under pres.

På DAKOFAs konference deltog

Dansk Mejeriforening ved konsulent

Sølholt Hansen og Mejeriforeningen

har en helt klar holdning til

spørgsmålet. ”Vi acceptere de

videnskabelige undersøgelser af

konsekvenserne af at bringe slam

på landbrugsjord – det er sandsynligvis

uproblematisk,” sagde Sølholt

Hansen. ”Men sund fornuft holder

ikke i den offentlige debat og derfor

har Mejeriforeningen en politik,

der indebærer et nej til slam på

landbrugsjord – det handler om

vores image.”

TEKNIK & MILJØ I SLAM 21

Mejerierne har en branchepolitik

som stiller tre krav til producenterne


1. Mælkeproducenter spreder ikke

spildevandsslam på markerne

2. Mælkeproducenter spreder ikke

afgasset gylle på markerne fra

biogasanlæg, der modtager spildevandsslam

3. Mælkeproducenter bruger ikke

indkøbt grovfoder, der er dyrket

på marker, hvor der inden for

de seneste tre år er spredt spildevandsslam.

Har din kommune brug

for en sikker håndtering,

afsætning og nyttiggørelse

af spildevandsslam?

Kontakt HedeDanmark a/s

Sune Aagot

T: 46 30 01 80

M: 23 72 12 66

www.spildevandsslam.dk

www.hededanmark.dk


22 TEKNIK & MILJØ I SLAM

Intet nyt fra slamfronten

Fremme af genbrug af

organiske restprodukter til

jordbrugsformål, bl.a.

udbringning af slam på

landbrugsjord, er foreningen

BGORJs formål. I dette

indlæg uddyber foreningens

formand hvorfor slam

ifølge foreningen skal på

landbrugsjord.

/ Af Jens Schrøder, formand for Brancheforeningen

for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til

Jordbrugsformål (BGORJ) og divisionsdirektør i

HedeDanmark A/S

Helt overordnet set kan de fleste blive

enige om, at der er fornuft i genanvendelses-

eller recirkulationstanken.

Det samme gælder naturligvis

den forudsætning, at dette ikke må

ske på bekostning af kontaminering

af vores miljø, natur eller klima.

Det er derfor vigtigt, at vi på en

bæredygtig måde håndterer og

udnytter vores ressourcer. Herunder

at vi recirkulerer vores organiske

restprodukter, så vi både reducerer

miljøpåvirkningerne, inklusiv

Jens Schrøder, formand for Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske

Restprodukte

klimaændringer, og samtidig opretholder

jordens frugtbarhed.

Når emnet falder på spildevandsslam,

skal det indledningsvist nævnes

at der findes forskellige behandlingsstrategier

– bioafgasning, kompostering,

tryksterilisering, kalkbehandling

m.v. – alle med det formål

at forbedre slamkvaliteten. Der har i

debatten hidtil ikke været sondret

imellem disse strategier, hvor genanvendelse

er stillet op overfor nyttiggørelse

ved forbrænding.

Genanvendelse af ressourcer

På verdensplan skønnes den tilbageværende

mængde af det til

fødevareproduktion uundværlige

plantenæringsstof, fosfor, opbrugt

inden for de næste ca. 100 år ved

det nuværende forbrug. Det samlede

forbrug er naturligvis afhængigt

af befolkningsstørrelsen og velstand,

altså den globale efterspørgsel

på fødevare. Der findes intet

alternativ til fosfor. Samtidig bliver

den fosfor, som udvindes til brug i

kunstgødning, af stadig dårligere

kvalitet, mere energikrævende og

med et stadigt voksende indhold af

forurenende tungmetaller.

Effekten af denne knaphed er

allerede ved at vise sig. I Landbrugsavisen

11. januar 2008 udtaler

direktør Lars Johansen, DLG, at

prisen på fosfor er fordoblet det

forgangne år. Dette gælder også

prisen på kalium, hvorimod prisen

på kvælstof er steget med 60 %.

Lars Johansen forudser at priserne

vil fortsætte deres himmelflugt. Et

livscyklusstudie fra DTU fra 2005,

viser at genanvendelse af spildevandsslam

kan fortrænge op imod

54 kg NPK-gødning pr. tons slam

regnet på tørstofbasis.

Udover at tilbageføre næringsstoffer,

er det mindst ligeså vigtig at

tilbageføre organisk materiale til jorden.

Tilførslen af organisk materiale

gennem recirkulering har stor

betydning for jordens dyrkningsevne

– altså humuslagets evne til at

optage og afgive næringsstoffer og

vand samt struktur. Allerede nu ser

vi eksempler på ørkendannelse flere

steder i det sydlige Europa, og

EU har råbt vagt i gevær. Nu er der

næppe tvivl om at dette scenario

ikke er umiddelbart forestående på


vores breddegrader, men effekten

af vores dyrkning af jorden uden tilbageførsel

af organisk materiale

kan allerede spores.

Med hensyn til klimaet, oplagres

der kulstof i jorden i en periode efter

udbringning af slam på landbrugsjord.

Det antages, at der efter 100 år

er ca. 14 til 17 % af det udbragte

kulstof tilbage i jorden. CO2 emissionen

ved udbringning bliver således

betydelig mindre end ved forbrænding

en forbrænding som i øvrigt

efter de kendte energiberegninger,

har et negativt netto energioverskud.

Spejlet

Men genanvendelse af spildevandsslam

har også en anden

effekt. Igennem vores menneskelige

aktivitet omgiver, anvender og

indtager vi forskellige miljøfremmede

stoffer, tungmetaller og medicin.

Vi hverken skal eller kan se bort fra

dette. Men vores spildevand og

spildevandsslam fungerer som et

spejl på dette forbrug.

Ved genanvendelse skabes et

incitament til overvågning af slamkvalitet.

Denne overvågning sker

nationalt hvor Miljøstyrelsen løbende

– f.eks. gennem seneste meget

omtalte rapport fra DMU – overvåger

og vurderer de stoffer vi

omgiver os med i vores dagligdag.

Lokalt er slamkvalitet en miljøindikator

som motiverer til kildesporing

for at forbedre slamkvalitet.

I begge tilfælde fremmer genanvendelse

indførelsen af renere teknologi

i samfundet samt udfasning

af miljøfremmede stoffer. Således

bruges slamkvaliteten til at arbejde

for en renere teknologi, herunder

udfasning af miljøfremmede stoffer

og tungmetaller, fra virksomhederne.

Med baggrund i slamkvaliteten

lægges pres på virksomhederne for

at ændre arbejdsgange, kemikalieforbrug

m.v.

Dermed bliver tilløbet af spildevand

til renseanlæggene alt andet

lige renere, hvorfor vi får et stadigt

mindre indhold af tungmetaller og

miljøfremmede stoffer i slammet –

og ikke mindst i det rensede spildevand.

Netop vandfraktionen udgør

langt størstedelen af det samlede

restprodukt og ledes tilbage i et

langt mere følsomt miljø end jorden,

som fungerer som et ”biologisk

behandlingsanlæg”. Det

bemærkes i øvrigt, at denne udledning

til recipienten sker uanset om

slammet genanvendes ved

udbringning til landbrugsjord eller

nyttiggøres ved forbrænding, hvor

der ikke er krav om overvågning af

slammet. Der er dermed tale om

en miljømæssig helhedstankegang.

Skepsis

Som nævnt indledningsvist må

genanvendelsen naturligvis ikke

kompromittere vores natur, miljø

eller klima. Dette er da også

udgangspunktet for den gældende

regulering af området. I overensstemmelse

med formålet i Miljøbeskyttelsesloven,

bestemmer Slambekendtgørelsen,

at udbringning af

organiske restprodukter ved den tilladte

dossering, ikke må forurene

jord, grund- eller overfladevand.

Igennem den seneste tid er der

imidlertid blevet stille spørgsmålstegn

ved denne regulering – om

det nu også er miljø- og sundhedsmæssigt

forsvarligt at genanvende

slam på landbrugsjord. Overordnet

set er en kritisk indstilling til regler

m.v. godt, men den kritiske holdning

må være baseret på saglighed

og faglighed, og ikke uretmæssig

mistænkeliggørelse.

Sagt på den anden måde, må

spørgsmålstegn ved hele miljølovgivningen

og dens øvrige grænseværdier

eller kvalitetskrav, som

minimum kræve en begrundet

mistanke, om en effekt eller skade

som kan henføres til en bestemt

handlemåde – her genanvendelsen

af spildevandsslam.

Der har været forsket på området

siden 1970’erne, hvor Danmark

som et fremadsynet foregangsland

introducerede en prioritering af

genanvendelse af organiske restprodukter

til jordbrugsformål. Samme

prioritering genfindes nu i

samtlige 27 EU medlemslande –

altså med undtagelse af de i disse

kredse efterhånden så berømte 2

tyske delstater.

Forskningen og overvågningen

har forsat op igennem årene. Et

stort anlagt 5-årigt miljøforskningsprojekt

– ”Bæredygtig arealanvendelse”

– mellem 12 danske forskningsinstitutioner

konkluderede i

2002, at genanvendelse af slam på

landbrugsjord efter de nugældende

regler ikke har giftvirkning på nyttedyr

og planter, ikke fører til akkumulering

af miljøskadelige stoffer i

jord eller fødekæder og ikke forurener

grund- eller overfladevand.

Denne konklusion blev understøttet

senest, på DAKOFA konferencen

Slam på landbrugsjord –

hvad ved vi” den 25. februar 2008.

Konferencens faglige indlæg konkluderede

samstemmende, at

udbringning af slam på landbrugsjord

som overholder Slambekendtgørelsens

grænseværdier og dosseringskrav

er uproblematisk for jord,

grund- og overfladevand. Bare et

indlæg fandt udbringning problematisk,

og dette indlæg var, efter

eget udsagn politisk, og ikke fagligt,

funderet.

Dermed ikke sagt, at det må blive

en sovepude for os. Det er vigtigt,

at forskningen og overvågningen

fortsætter kontinuerligt – så vi

kan imødekomme de bekymringer

der rejses i samfundsdebatten. Og

at vi som samfund kan fortsætter

arbejdet hen imod anvendelse af

stadig renere teknologi samt udfasning

af miljøfremmede stoffer.

Baggrunden for denne ekstra

indsats, er naturligvis det helt

essentielle, at vi anvender de ressourcer

og den jord vi har på en

optimal og ansvarlig måde, så der

også kan dyrkes fødevarer om 50

eller 100 år til jordens stadigt voksende

befolkning.

For mere information se

www.genanvendbiomasse.dk

BGORJ repræsenterer en

række offentlige og private

aktører med interesse i genanvendelse

af biomasse.

NATUR OG MILJØ


30 MINUTTER

OM DAGEN

Hundeluftning

TURgaranti

Syv små ture. Syv små kort. Syv

muligheder for, at borgerne i

Ballerup kan få lidt frisk luft og

motion. Der er ingen undskyldning

længere. Det er på med jakke, hue

og støvler for alle i Ballerup.

Frederikshavn

København

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

[ by møder land ]

[ kunstturen ]

[ fugleturen ]

[ hundeturen ]

[ den kulturhistoriske tur ]

[ dyreturen ]

[ over broen ]

Højagerskolen

Vanebrydende visuel kommunikation

Skovvej


24 TEKNIK & MILJØ I SLAM

Spildevandsslam – skal

vi bare brænde det?

Spildevandsslam bliver

fremstillet som et alvorligt

problem – men der er ikke

fundet videnskabeligt

belæg for det i de mange

undersøgelser der er foretaget

og fortsat pågår.

/ Af Jakob Magid og Lars Stoumann Jensen, Inst. for

Jordbrugsvidenskab, det Biovidenskablige Fakultet,

Københavns Universitet.

Fra husholdningerne bortledes urin,

fæces sammen med vand fra bad,

vask og køkken. Gennem spildevandsbehandlingen

nedbrydes let

omsættelige organiske stoffer, så

spildevandsslam indeholder vand,

sand og organisk stof, overvejende i

form af mikroorganismer. Slammet

indeholder næringsstoffer, som kan

udnyttes i jordbruget, potentielt

svarende til 5-10% af landbrugets

samlede behov for næringsstofferne

kvælstof og fosfor. I de senere

år har genanvendelse af slam til

jordbrugsformål ligget omkring

60%. Der er i de fleste tilfælde tilstrækkeligt

med planteavlsbrug i

nærheden af de bynære områder

til at afsætte egnet slam, også selvom

.

Spildevandsslam er ikke en

generel trussel mod miljø og

sundhed

Som det fremgik af den nyligt

afholdte ”Slam på landbrugsjord –

hvad ved vi” (DAKOFA, 2008), så

har slammets indehold af uønskede

stoffer ført til løbende opstramninger

og kontrol, og målt i forhold

til disse er slammets kvalitet øget

stærkt i det post-industrielle samfund.

Tilbage i 2001 viste miljøstyrelsens

slamstatistik, at al analyseret

slam overholdt fosfor-relaterede

tungmetalkrav – også de to mest

kritiske, nemlig cadmium og kviksølv,

og at de vægtede gennemsnit

for miljøfremmede, organiske forbindelser

ligger under grænseværdierne

– også hvad angår de mest

kritiske (LAS og NPE). Der kan til

stadighed rejses spørgsmål om

andre organiske stoffer i slammet.

Imidlertid er der intet i de mange

undersøgelser, der er foretaget og

fortsat pågår, som peger på reelle

problemer, såfremt slammet benyttes

efter forskrifterne.

Alligevel er der i det seneste års

tid rejst en sand mediestorm hvor

det postuleres at slammet er et

stort miljøproblem, senest i forbindelse

med DMU’s påvisning af triclosan

i spildevandstilløb og slam

fra renseanlæg (Mogensen mfl.,

2008). Triclosan anvendes bl.a. i

tandpasta, som vi indtager dagligt.

Ikke desto mindre bliver det i pressen

udråbt til et miljøproblem, at

der udbringes slam indeholdende

triclosan til jord. Dokumentationen

for dette eksisterer ikke, blot

anføres det i DMU’s rapport, at det

skønnes at de koncentrationer der

kan findes i slam ligger over det

niveau, hvor der ingen effekt er på

visse følsomme jordboende mikrodyr.

DMU har ved en række tidligere

undersøgelser dokumenteret at

evt. negative virkninger på mikrodyr

langt opvejes ved tilførslen af det

organiske stof, og at der faktisk er

mere liv, biologisk aktivitet og der-


med kapacitet for nedbydning af

miljøfremmede stoffer i jord som

tilføres slam. Litteratur gennemgang

har vist at laboratorie økotox studier

af miljøfremmede stoffer viser

betydelig spredning i observerede

effekt koncentrationer (Gillet er al.

1998). Det er derfor vanskeligt at

fastsætte grænseværdier for uønskede

stoffer med mindre der er

belæg for fastsættelsen i langtidsforsøg

med slam på mark niveau,

frem for tilsætning af enkelt stoffer i

korttids laboratorie studier. Generelt

er de danske grænseværdier for

såvel tungmetallerne som de organiske

forbindelser dog sat meget

lavt, også i forhold til de øvrige EU

landes afskæringsværdier (DAKO-

FA, 2008).

Er der noget vi overser?

I de seneste mange år har debatten

og forskningen fokuseret ensidigt

på spildevandsslammet som

miljøproblem. Flere forskere både

hjemme og internationalt har imidlertid

ytret sig om at mængden af

multiresistente organismer og

østrogener i miljøet er i stigning, og

koblet det til udledningen af det

rensede spildevand til det akvatiske

miljø (f.eks. Søren J. Sørensen,

Mikrobiologi, KU, personlig kommunikation).

Dette område er

meget underbelyst. Vi formoder

denne type problemer kunne løses

såfremt affaldshåndteringen indebar

separat håndtering og behandling

af toilet affald med efterfølgende

recirkulering til landbrugssystemer,

netop pga. jordsystemernes

iboende robusthed og store evne

til biologisk nedbrydning. I øjeblikket

foregår der en del forskning i

jordomsætning af gener og organiske

fremmedstoffer, som forventes

at kunne belyse dette.

Energi og CO2 balancen er

ringere ved afbrænding frem

for jordbrugsanvendelse

I debatten har det gentagne gange

været fremført at slam skal betragtes

som et biobrændsel og at man

bør fjerne de afgifter der modvirker

afbrænding af spildevandsslam.

Figur 1. Samlet drivhusgasemission (i CO2 ækvivalenter per tons slam tørstof)

fra henholdsvis forbrænding og direkte jordbrugsanvendelse af spildevandsslam.

Beregningerne inkluderer emissioner fra transport, tørring, forbrænding,

substitution af fossile brændsler/handelsgødning, lagring af kulstof i jord, lattergas

og methan emission (ved jordbrugsanvendelse).

Afbrænding af slam og andre genanvendelige

organiske ressourcer

som biobrændsel kan virke som et

meget nærliggende alternativ i

dagens Danmark, hvor der er

meget fokus på CO2 emission og

klimaforandringer, samt store udfordringer

med håndtering af affald.

Når energi og CO2 regnskaberne

skal gøres op for afbrænding versus

jordbrugsanvendelse, bør det imidlertid

baseres på en livscyklus

betragtning, hvor alle direkte eller

indirekte processer medregnes,

dvs. både transport, tørring, forbrænding,

substitution af fossile

brændsler, substitution af handelsgødning,

lagring af kulstof i jord etc.

Energiregnskaber fra forskellige

slamforbrændingsanlæg (Kirkeby

og Gabriel, 2005) viser at der ikke

er et energi overskud, hvis tørringen

af spildevandsslam, som har et

relativt højt vandindhold, medregnes,

tværtimod ligger nettoenergiforbruget

mellem 1.9 og 5.6

GJ/ton slamtørstof. Slamforbrænding

kan kun give CO2 neutral energi

hvis der er et nettoenergioverskud,

og det er endnu ikke dokumenteret

med eksisterende teknologier, men

vil muligvis kunne opnås med ny

teknologi. Sammenligner man CO2

emissioner for hele kæden til disponering

af spildevandsslam ved

enten forbrænding (med kendt tek-

nologi) eller jordbrugsanvendelse,

skal emissioner af andre drivhusgasser

(lattergas og methan ved

jordbrugsanvendelse) og

energi/CO2 fra handelsgødning

(der skal tilføres hvis slammet

afbrændes) fra den samlede kæde

også indregnes (udtrykt i CO2 ækvivalenter),

se figuren.

I figuren er det endvidere indregnet,

at der ved udbringning af

slam på landbrugsjord lagres en del

af slammets kulstof i jorden.

Modelsimuleringer viser at på

meget langt sigt (efter 100 år) er

der ca. 14 % af det tilførte kulstof

stadig tilbage i jorden. Dette svarer

alene til en undgået CO2 emission

på ca. 180 kg CO2/ton TS slam

udbragt på jord, og denne bidrager

altså væsentligt til at gøre jordbrugsanvendelsen

mere CO2 neutral

end forbrænding. Denne kulstoflagring

bidrager endvidere til at

øge jordens frugtbarhed og dyrkningsegenskaber,

hvilket har en

betydelig dyrkningsmæssig og dermed

økonomisk værdi, som det

dog er svært at værdisætte præcist.

Recirkulering af uerstattelige

næringsstoffer er vigtig

Spildevandsslam indeholder betydelige

mængder næringsstoffer,

især fosfor der er en begrænset

naturressource. Verdens fosfor-

TEKNIK & MILJØ I SLAM 25

reserver skønnes kun at holde i ca.

100 år med det nuværende forbrug,

og i modsætning til f.eks. fossile

brændstoffer kan fosfor ikke

erstattes af noget andet. I en globaliseret

verden med hastig urbanisering

og befolkningstilvækst, er en

intelligent recirkulering stærkt

påkrævet. Selvom fosfor er i overskud

i dele af Danmark, pga. den

store husdyrproduktion, er det derfor

vigtigt at fokusere på recirkulering

og genanvendelse, som f.eks.

ved jordbrugsanvendelse eller genvinding

fra asken efter forbrænding.

Verdensmarkedsprisen på fosfor er

steget voldsom de sidste år, og forventes

at stige yderligere, hvilket vil

stimulere teknologi- udvikling for

recirkulering, også i forbindelse

med forbrænding. Spørgsmålet er

imidlertid, om forbrænding af spildevandsslam

er fornuftigt – måske

var det bedre at brænde fosforrigt

tørstof fra husdyrgødning, og efterfølgende

bruge bio-asken som gødningsmiddel

direkte eller efter genvinding

af fosforen. Ud fra en samfunds-

og miljømæssig betragtning

var det nok en bedre løsning –

men det er ikke sikkert den er ligeså

salgbar i den politiske og mediemæssige

retorik!

RESUME

Det er paradoksalt at spildevandsslam

gang på gang i

medierne bliver fremstillet

som et alvorligt problem, når

der ikke er fundet videnskabeligt

belæg for det i de mange

undersøgelser der er foretaget

og fortsat pågår. I debatten er

det ofte fremført at slam skal

betragtes som et biobrændsel,

og understreget med argumentet

om hvor farligt det er

at anvende til jordbrug. Energi

og CO2 balancen er imidlertid

ringere ved afbrænding frem

for jordbrugsanvendelse.


26 TEKNIK & MILJØ I SLAM

Arsen i okkerslam –

nogle steder et alvorligt

problem

Produktion af rent vand på

danske vandværker er normalt

ikke forbundet med

håndtering af farlige stoffer.

Grundvandets naturlige

indhold af arsen, der ved

almindelig vandbehandling

akkumuleres i okkerslam,

kan imidlertid udgøre en

risiko for både vandmiljø

og arbejdsmiljø.

/ Af Lone Mossin og Bo Utoft, Natur og Miljø,

Pia Jacobsen, Vand og Spildevand, og

Henning Ettrup, AffaldVarme, Århus,

alle Århus Kommune

Arsen findes naturligt i vores grundvand,

men det er uønsket i drikkevand.

Det truer helbredet ved både

indtagelse og indånding. Ud fra en

vurdering af giftigheden blev

grænseværdien for drikkevand i

2003 sænket fra 50 ug/l til 5 ug/l.

Grundvandet i Århus Kommune

indeholder naturligt arsen i varierende

koncentrationer (


Sedimentationsbassin ved Åboværket, Århus Kommune.

Arsenfjernelse på

vandværkerne

Arsenfjernelse udnytter grundvandets

indhold af opløst jern. Jernet

iltes på vandværkerne, hvorved det

udfælder til fast fase (okker). Disse

friske jernudfældninger har en stor

reaktiv overflade, hvorpå bl.a. arsen

kan bindes. Se boks 3. Disse

udfældninger afsættes i vandværkernes

filtre, og filtrene ”klogger”

efterhånden til. Det er derfor nødvendigt,

at de returskylles (renses).

Dette skyllevand, som indeholder

frigivet okker, ledes enten direkte til

kloak, dræn og branddam eller til

sedimentationsbassiner. I disse fjernes

det opslæmmede materiale,

og det klarede skyllevand ledes

derefter til recipient eller kloak.

Håndtering af okkerslam -

praksis i dag

Da okkerslam er et biprodukt ved

fremstillingen af rent drikkevand fra

rent grundvand, er håndteringen

ikke tilpasset den potentielle giftighed

af okkerslam. Okkerslam håndteres

i dag efter meget forskellige

principper. Bortskaffelse af okkerslam

er ikke omfattet af en tilladelse

til affaldsbortskaffelse fra kommunen,

hvorfor det især hos de

mindre vandværker typisk er tradition

og tilfældigheder, der afgør, hvor

okkerslammet ender.

Okkerslam kan eksempelvis

afhentes af en slamsuger, hvorefter

det køres til biogasanlæg og anvendes

som lugthæmmer. Biogasanlæg

stiller ofte krav om, at okkerslammet

skal opfylde samme

betingelser, som de produkter de

håndterer efter Slambekendtgørelsen.

Dvs. at der stilles krav til indholdet

af tungmetaller men ikke

arsen. En mulig problematisk effekt

ved anvendelse af okkerslam i biogasanlæg

er, at det kan give anledning

til en uønsket reduktion og

ukontrolleret frigivelse af arsen. Se

boks 3.

Okkerslam, der tørres på vandværksgrunden,

opkoncentrerer

arsen, når vandet fjernes. Derved

opnås en mindre mængde affald

men med højere koncentration af

arsen og dermed øget giftighed.

Det bør i denne sammenhæng vurderes,

hvorvidt det er hensigtsmæssigt

med oplag af giftigt affald

på et sted, hvor der dagligt færdes

mennesker.

Derudover bør det vurderes,

hvorvidt det er mest hensigtsmæssigt

at transportere slammet som

slam eller i tørret opkoncentreret

form.

Konsekvenserne af disse forskellige

oplagsmuligheder og transportmuligheder

samt truslen mod

arbejdsmiljøet bør vurderes.

Udbringning på marker ved lokale

landmænd må forventes at skabe

humankontakt, og derudover vil

arsen koncentrationen i slammet i

mange tilfælde overstige kvalitetskravet

på jord på 20 mg/ kg TS. Se

boks 3.

TEKNIK & MILJØ I SLAM 27

Deponering på godkendte lossepladser

giver umiddelbart god

mening, men der stilles sjældent

krav om arsenanalyser på slammet,

fordi okkerslam ikke forbindes med

farlige stoffer, og fordi okkerslam

ikke umiddelbart er omfattet af

Slambekendtgørelsen. I dag er det

et typisk krav, at slammet skal være

skovlbart. Dette skaber humankontakt

med slammet for personale,

der ikke er bekendt med den

potentielle giftighed. Derudover vil

Boks 3: Okkerslam

Frisk okkerslam består overvejende af ferrihydrit (Fe2O3*2H2O). Ferrihydrit

er et mineral, der ikke har fundet en endelig krystalstruktur (amorft), og

som derfor ikke er helt stabilt. Ferrihydrit har en stor aktiv overflade, som

bl.a. kan binde fosfat, arsen og tungmetaller.

Ferrihydrit vil i løbet af få år omkrystallisere og danne en mere stabil krystalstruktur

f.eks. goethit med en mindre aktiv overflade. Dermed vil okkerslammets

evne til at fastholde de stoffer f.eks. arsen, der tidligere blev

bundet på dets overflade, svækkes.

Strukturen af okkerslammet vil ligeledes ændres, såfremt okkerslam ender

i et reducerende miljø. Det sker f.eks. i et biogasanlæg, hvor de store

mængder organisk materiale betyder, at jernet reduceres, og ferrihydritten

omdannes. I dette tilfælde vil arsen igen frigives til vandfasen. Derudover

er der i det meget reducerede miljø, som gyllen skaber, mulig risiko for, at

arsen reduceres yderligere, hvorved der dannes den meget giftige gasart,

arsin (AsH3). Det samme kan gøre sig gældende ved deponi på lossepladser,

hvis slammet sammenblandes med organisk affald.


28 TEKNIK & MILJØ I SLAM

et analysekrav på slammet i flere

tilfælde vise, at arsenindholdet

overstiger 100 mg/ TS, hvorfor det

ikke vil kunne modtages.

Åboværket – et eksempel på

højt arsenindhold

På flere af den kommunale vandforsynings

kildepladser og på enkelte

af de private vandværker i Århus

Kommune indvindes der vand med

relativt højt arsenindhold. Et af de

mest belastede værker, Åboværket,

har i halvdelen af indvindingsboringerne

et arsenindhold på mellem

30-40 µg/l, mens der i den anden

halvdel er mellem 8-10 µg/l. Ved

brug af almindelig vandbehandling

og en fast styring af oppumpningen,

overholder drikkevandet

grænseværdien. Der udpumpes i

dag 1,4 mill. m3 /år fra værket.

Den succesfulde fjernelse af

arsen betyder, at større mængder

arsen akkumuleres i okkerslammet.

Hvorvidt det har betydning for bortskaffelse

af okkerslam er ikke afklaret.

Der er ikke p.t. krav om arsenanalyser

på okkerslam.

I tabel 1 er vist analyseresultater

på okkerslam fra Åboværket og et

andet kommunalt vandværk, hvor

råvandets indhold af arsen er mindre

end drikkevandskriteriet på 5

µg/l. På begge værker er arsenindholdet

i okkerslam en faktor 10

til 100 højere end de kvalitetskrite-

rier, der anvendes ved klassifikation

af jord. Se boks 4.

Skyllevandsslammet suges af

slamsuger 2-3 gange årligt og afleveres

hos forskellige biogasanlæg.

Slambekendtgørelsen, der definerer

modtagerkrav hos biogasanlæggene,

definerer ikke krav til arsenindhold,

så hvorvidt de målte koncentrationer

udgør et problem for

modtagelse på biogasanlæg vides

ikke.

Der er ikke af Arbejdstilsynet

udstukket retningsliner for håndteringen

af okkerslam. Århus Vand og

Spildevand har bedt Arbejdstilsynet

kommentere konkrete tiltag fra

oktober 2007 ved Åboværket, hvor

mandskabet nu anvender værnemidler

under spuling af slambassinet.

Beskyttelsen består af vandtætte

overtræksdragter, støvler og

handsker samt åndedrætsværn

med P3-filter, som tilbageholder

partikler og vandtåge.

Behov for oplysning og

regulering

Farligheden af arsen er kendt, men

ikke i sammenhæng med produktionen

af rent drikkevand. Masse-

Figur fra Grundvand 2004. Status og udvikling 1989 – 2004. GEUS 2005

Skyllevandsslam fra Åboværket Skyllevandsslam fra standardværk

(30-40 µg arsen/l i grundvandet ) (2,5-5 µg arsen/l i grundvandet)

Arsen mg/kgTS Tørstof % Arsen mg/kgTS Tørstof %

1900-3400 5,5-6,2 250-420 0,6-8,0

Tabel 1: Arsenindhold i okkerslam fra 2 vandværker i Århus Kommune.

strømmen er ukendt, og okkerslam

er ustabilt. Det bør derfor overvejes,

om okkerslam er egnet til langtidsopbevaring

af arsen. Der bør

foretages en vurdering af risikoen

ved frigivelse af arsen fra oplag

med okkerslam.

I vurderingen er det væsentligt

at tage højde for den decentrale

struktur i den danske vandforsyningssektor

med mange små, private

vandværker. Disse drives ofte

med ulønnet arbejdskraft og med

en bestyrelse bestående af frivillige.

Såfremt det viser sig, at okkerslam

vurderes som farligt affald, skal

størrelsen af den økonomiske byrde

for vandværkerne vurderes.

Såfremt relevant lovgivning eksisterer,

bør arsen og okkerslam

fremhæves i disse. Det vil være en

hjælp for vandforsyningerne, hvis

myndigheder kan vejlede og anvise,

hvornår arsen udgør et problem

for normal praksis for håndtering og

bortskaffelse af okkerslam.

Hvorvidt løsningen er en kontrolleret

håndtering af definerede

farlige produkter, eller man skal

løse problemet ved at undgå

opkoncentrering og føre arsen tilbage

til naturen, hvor det alligevel

optræder i mindre koncentrationer,

bør afklares. Den løsning, der må

komme på problemet, bør bygge

på velovervejet konsekvensvurdering

for både arbejds- og vandmiljø.

Resume:

Grundvandets naturlige indhold af

arsen fjernes ved almindelig vandbehandling

på danske vandværker.

Grundstoffet arsen er giftigt ved

både indånding og indtagelse. Det

fjernede arsen akkumuleres i bl.a.

okkerslam, som normalt ikke forbindes

med giftige stoffer. Håndteringen

af dette okkerslam udgør i

dag et potentielt problem for både

arbejdsmiljø og vandmiljø. Det bør

derfor overvejes, hvorvidt der er

brug for supplerende lovgivning og

retningslinier for håndtering, opbevaring

og bortskaffelse af okkerslam

i fremtiden.

Boks 4: Arsenkriterier

Baggrundsværdien for arsen i

danske jorde er 2-6 mg/kg jord

TS.

Ud fra en vurdering af den akutte

skadelige effekt af arsen på mennesker

er kvalitetskriteriet for

arsen i jord fastsat til 20 mg/kg

jord TS. Dvs. at hvis arsenindholdet

i jord overskrider 20 mg/kg

jord TS, betragtes jorden som forurenet.

Jord med arsenindhold

mellem 20 og 100 mg/kg jord

TS kan kun bortskaffes til jordrens,

losseplads eller anden godkendt

modtager efter anmeldelse

til kommunen.

På baggrund af de kroniske skadesvirkninger

af arsen er

afskæringskriteriet i jord ligeledes

fastsat til 20 mg arsen/kg jord TS.

Ønskes arsen-forurenet jord genanvendt

kræves tilladelse efter §

19 i Lov om Miljøbeskytttelse.

Slambekendtgørelsen (Nr. 1650

af 13/12-2006) omfatter ikke

okkerslam fra vandværker, ligesom

der ikke heri er fastlagt krav

til indholdet af arsen i slam generelt.

Ønskes okkerslam anvendt til

jordbrugsformål kræves således

tilladelse efter § 19 i Lov om Miljøbeskyttelse

(jf. Slambekendtgørelsens

§ 29, der også åbner

mulighed for at stille skærpede

krav til anvendelsen). En forudsætning

for sådanne skærpede

krav er kendskab til, at okkerslammet

kan indeholde store mængder

arsen.


Slam

en naturlig ressource

Få oversigt over mulighederne for slamdisponering

med en uddybende, helhedsorienteret

rapport fra Krüger. Vi analyserer

mulighederne for et eller alle renseanlæg i

forsyningsområdet og du får et samlet

overblik over:




De tekniske muligheder

De finansielle muligheder

De lovgivningsmæssige forhold

Få del i vores viden og

erfaring fra bl.a.

Slamforbrændingsanlæg

på St. Petersborg Nord i Rusland

► Design og konstruktion af slamforbrændingsanlæg

med Pyrofluid ovne.

► Renseanlæggets kapacitet: 4.5 mio. PE

Renovering af rådnetanke i Odense

Projektering af ombygningen af 4 rådnetanke

på Ejby Mølle Renseanlæg

Rådnetankene har et samlet volumen

på 11.200 m3 ►


og resultatet er bl.a.

forbedret drift og lang levetid

BioCon slamtørringsanlæg på

Draguignan Renseanlæg i Frankrig

► Design og konstruktion af et BioCon

slamtørringsanlæg

Termofil udrådning i Helsingør

► Termofil udrådning af slam på Nordkysten

Renseanlæg ved hjælp af Mini BioTherm

► Reducerer slammængden

med 40%

St. Petersborg Nord, Rusland

Ejby Mølle renseanlæg, Odense ”Ring til os på

Draguignan renseanlæg, Frankrig

Nordkysten renseanlæg, Helsingør

Krüger-navnet står i dag for innovative

løsninger og teknologier til vand- og

spildevandssektoren. Vores styrke er en

omfattende ekspertise og erfaring

kombineret med lokal tilstedeværelse

og et effektivt globalt netværk.

Vi er en aktiv del af Veolia familien,

verdens førende selskab inden for

vand- og spildevandsbehandling. Med

den unikke kombination af dansk

erfaring og internationalt

samarbejde sikrer vi vores kunder

de bedst tænkelige løsninger.

tlf. 3969 0222 eller

besøg vores website

www.kruger.dk, hvis

du har spørgsmål eller

gerne vil vide mere

om vores løsninger og

teknologier.”

Jacob Bruus, chef

for Krügers slamløsninger

& teknologier


30 TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ

God økologisk tilstand –

en særlig udfordring

bag Lollands diger

Lolland Kommune tænker kreativt i bestræbelserne på at

få indsatsen for et bedre vandmiljø til at gå hånd i hånd

med sikring mod oversvømmelser, fremtidige udviklingsplaner

og behovet for vand.

/ Af Dan Raahauge og Claus Krabbesmark, Lolland

Kommune, samt Bente Villumsen og

Henrik Lynghus, COWI A/S

God økologisk tilstand i alle vandområder

er et mål, når vandrammedirektivet

skal gennemføres. Et middel

til at nå dette mål, kan være en

genopretning af en naturlig – oprindelig

– tilstand. Men det vil være en

urealistisk forudsætning for Lolland

Kommune.

Lolland er en flad og lavtliggende

ø, hvor hele den sydlige del af kommunen

er beskyttet mod oversvømmelse

af diget langs Sydlollands

kyst. Bag dette dige ligger store,

tørlagte arealer under havets overflade.

I størstedelen af kommunen er

vandløbene stærkt regulerede ved

uddybning og udretning, og i de

lavest liggende områder er vandløbene

kunstige.

En tilbagevenden til den oprindelige

tilstand ville sætte store arealer og

ejendomsværdier under vand. Hvis

diget fjernes, udsætter det en tredjedel

af kommunen for over-svømmelse

ved en stormflod. Lolland Kom-

Figur 1. Oversvømmelserne på Lolland i 1872.

mune forventer, at statens vandplaner

vil tage hensyn til disse specielle

forhold, og kommunen peger på den

mulighed, at forene indsatsen for et

bedre vandmiljø med kommunens

udviklingsplaner, klimatilpasning og

behovet for vand. Som led i dette

arbejde har COWI i efteråret 2007

gennemført en analyse af barrierer og

muligheder for vand- og naturplaner i

Lolland Kommune.

En ø med diger og pumper

Lolland er en flad, lavtliggende ø

opbygget med tykke, overfladenære

lerlag. Grundvandstilskuddet til vandløbene

er således begrænset, og

det medfører langsomt flydende

vandløb med meget ringe eller slet

ingen sommervandføring.

I 1872 blev øen ramt af den

største stormflodskatastrofe i nyere

tid med vandstande omkring 3

meter over dagligt vande. Oversvømmelsernes

omfang ses i figur

1. Mange liv og store værdier gik

tabt. Med Lov om Digearbejder på

Lolland og Falster bemyndigede

Rigsdagen i 1873 Regeringen til at

påbyde opførelsen af det 63 km

lange dige langs Sydlollands kyst fra

Nakskov til Keldskov, som stod færdigt

i 1878. Diget indelukkede hele

Rødby Fjord og store områder af

den sydlige del af Nakskov Fjord fra

havet, og gav dermed mulighed for

at indvinde disse områder til ny

landbrugsjord. Den oprindelige kystlinie

fremgår af figur 2. Tørlægningen

blev dog først rigtigt gennemført

fra 1930 frem til 1960'erne.

Tørlægningen er sket med

højvandssluser og pumpestationer,

hvorfra overfladevandet fra Sydlolland

pumpes ud i havet. Afvandingsanlæggene

tørlægger ikke kun landbrugsjord

og landejendomme, men

også sommerhusområder, feriecentret

Lalandia og andre anlæg langs

sydkysten. En fortsat udbygning

med nye sommerhusområder, tek-


niske anlæg og nye virksomheder,

der vil være afhængige af at den

fortsatte funktion af diger og pumper,

indgår i den kommunale planlægning.

Diget beskytter også

Rødbyhavn, hvor brohovedet for

den kommende faste forbindelse

over Femern Bælt er placeret.

En genoprettelse af den oprindelige

natur- og landskabstilstand på

Sydlolland vil derfor ikke kunne gennemføres

uden overordentligt store

omkostninger og værditab.

Barrierer for god tilstand

I forhold til vandrammedirektivet er

der store barrierer for opfyldelse af

det generelle krav om god tilstand.

For at identificere barrierer og muligheder

er kommunen på basis af en

digital højdemodel opdelt efter følgende

kriterier:

• Kategori 1: Arealer med terræn

lavere end kote 0, som afvandes

ved pumpning

• Kategori 2: Oplande, der afvander

til arealer i kategori 1

• Kategori 3: Oplande, der afvander

naturligt til havet.

Opdelingen er vist på figur 3.

De lollandske vandløb har fra naturens

hånd begrænset fald og flyder

derfor langsomt. For at sikre afvandingen

og dermed dyrkningssikkerheden

af de fede jorder er landbrugslandet

drænet og grøftet, og næsten ingen

vandløb har deres oprindelige skikkelse.

De øvrige er i vid udstrækning

uddybede og udrettede. Mange

mindre vandløb er rørlagt, og det kan

være vanskeligt at skelne naturlige

vandløb fra menneskeskabte grøfter.

Allerede af den grund er god økologisk

tilstand og den dertil hørende

faunaklasse 4-5 uden for rækkevidde

for de fleste vandløb.

Som det fremgår af figuren,

afvander størstedelen af vandløbene

i Lolland Kommune til nedpumpede

arealer. Pumpestationerne forhindrer,

at der kan vandre fisk fra kystvandet

ind i disse vandløb.

Også tilstanden i grundvandet er

under pres. De fede dæklag kombineret

med den lollandske topografi

giver en meget begrænset grundvandsdannelse.

Muligheden for indvinding

af grundvand forringes yderligere

af, at der på den sydlige del af

øen stort set ikke kan indvindes

grundvand. Ved for stor oppumpning

af grundvand er der risiko for at trække

saltvand op fra dybereliggende lag

og ind fra kysten. Et område nord for

Nakskov er allerede påvirket af tidligere

tiders overindvinding, og gendan-

TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ 31

"Det sydlollandske dige ved Ydø, set fra vest mod øst ud mod Femern Bælt. Over hele strækningen er der cykelsti på digekronen. I baggrunden sommerhusområdet

Vesternæs og vindmøllerne i Kappel vindmøllepark skimtes svagt i horisonten."

Foto Klaus Bek Nielsen

Figur 2. Sydvestlollands oprindelige kyst med Nakskov Fjord og Rødby Fjord,

før diget og tørlægningen. Udsnit af videnskabernes selskabs kort, 1776.

nelsen af ferskvandsressourcen sker

overordentlig langsomt på grund af

øens særlige hydrologi. Modellering

(DHI, 2004) antyder, at selv den

nuværende vandindvinding er på kanten

af det bæredygtige, og yderligere

vandbehov fra sommerhusområder,

industri og nye boligområder kan

være vanskelige at imødekomme.

Særlige potentialer på Lolland

Afvandingssystemet med kanaler,

pumper og sluser styrer hele udledningen

af overfladevand gennem

det sydlollandske dige til Femern

Bælt og Nakskov fjord. Hvert år

udpumpes over 100 mio. m3 ferskvand.

Denne store ferskvandsressource,

som ganske vist er langt fra

drikkevandskvalitet, rummer et betydeligt

potentiale for anvendelse til

formål, hvor drikkevandskvalitet ikke

er nødvendig.

Afstrømningen af overfladevand

er størst om vinteren, men hvis overfladevandet

skal anvendes som en

vandforsyning, skal den fungere hele

året og måske mest om sommeren.

Vi må derfor forudsætte, at der skal

være plads til magasinering af overfladevandet

foran pumpestationerne.

De tørlagte tidligere fjorde er lavbundsområder,

som er mulige


32 TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ

"Typisk sydlollandsk vandløb, af de større, i Bogø Inddæmning ved Nakskov Fjord. Der bliver ikke pumpet, så vandet står stille."

Foto Klaus Bek Nielsen

naturgenopretningsområder, og der

ses en mulighed for, at sætte dele af

disse områder under vand og gennem

en kontrolleret vandstandshævning

at tilbageholde overfladevandet

og reducere indholdet af

næringsstofferne, inden det pumpes

ud i kystvandene.

Desuden er der en mulighed for,

at de oversvømmede områder kan

tjene som reservoirer for det overfladevand,

der kan indvindes til

dækning af behovet for f.eks.

markvanding, procesvand i industrianlæg

eller til byggeriet af den faste

forbindelse ved Rødbyhavn.

Den natur, der opstår i de udyrkede

og oversvømmede arealer, vil

være præget af den store næringsstofmængde,

der tilføres; men den

vil under alle omstændigheder være

en tiltrængt forbedring af naturindhold

og biodiversitet i det sydlollandske

landskab til gavn for turisme og

fritidsliv. Ved at acceptere en dynamisk

natur i disse områder bliver

landskabet også bedre rustet i klimatilpasningen.

Den videre planlægning

Lolland Kommune ønsker, at

erhvervsaktivitet og bosætning kan

udvikle sig i takt med de mulighe-

der, der skabes af den kommende

forbindelse over Femern Bælt samtidigt

med, at der skabes mere natur

og bedre vandmiljø. Den gennemførte

analyse har identificeret 35

lavtliggende områder i kommunen,

som kan indgå i en nærmere vurdering

af potentialet for naturgenopretning.

Enkelte steder kan mindre

pumpelag sløjfes uden store

omkostninger, andre steder er der

mulighed for reservoirområder, våde

enge, vandløbs- og sørestaureringer.

Etablering af større dyrkningsfri

bræmmer langs vandløb og grøfter

samt ekstensivering af landbrugsdriften

kan bidrage til reduceret forurening

og bedre vandkvalitet, men

vandløbenes fald og manglende

grundvandstilskud er naturbetinget

og kan næppe forbedres.

Uanset hvilken indsats, der iværksættes,

bliver der behov for at lempe

de generelle målsætninger gennem

udpegning af kunstige og

stærkt modificerede vandområder

på Lolland. Det har Lolland Kommune

gjort gældende i sine

Figur.3 Inddeling af Lolland Kommune i tre kategorier af oplande.

bemærkninger til Miljømålslovens

idefase i 2007, og vi ser nu frem til,

at Staten i sit arbejde med vand- og

naturplanerne lægger dette til grund

for planernes indhold og giver

mulighed for, at oversvømmelsesområderne

kan etableres som en

del af vandplanen.

Sammenfatning

Ved opretholdelsen af de nuværende

afvandingsforhold og forhøjelsen

af diget sikres Lolland mod oversvømmelse

på grund af klimaændringen.

Det må så accepteres, at

dette vandopland bliver et undtagelsesområde,

stærkt modificeret eller

kunstigt, hvor vandrammedirektivets

målsætninger for god økologisk tilstand

i vandløbene ikke opnås.

Men etablering af oversvømmelsesområderne

vil:

• bidrage til at forbedre vandmiljøet

i kystvandene

• skabe mulighed for indvinding af

vand til støtte for en erhvervsudvikling,

som ellers kunne være

begrænset af en knap grundvandsressource

• øge naturindholdet til gavn for

turisme og fritidsliv og muligheden

for en dynamisk naturudvikling

som et led i klimatilpasningen.


TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ 33

Viden der bringer mennesker videre

Færre oversvømmelser

og bedre bymiljø---

Klimaforandringer og store regnmængder kræver alternative måder

at håndtere og rense regnvandet på. Det gælder også i Ørestad,

hvor et nyudviklet anlæg renser vand fra vejbanerne uden brug af

kemikalier. Vandet ledes herefter ud i Ørestads kanaler. Rambøll er

rådgiver på projektet, der åbner helt nye muligheder for at bruge

vand som et attraktivt og miljøvenligt element i byen.

www.ramboll.dk


34 TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ

Vand i byen – Danmark

som showcase

Byer, der i dag efterspørger

rent drikkevand og sanitet,

vil i morgen efterspørge

grønne områder med badesøer.

Matcher danske kompetencer

den internationale

agenda? Hvilke virkemidler

kan sikre os fortsat udvikling

og branding?

Af Marina Bergen Jensen, Ellen Højgaard Jensen,

Kristian Friis, Miriam Feilberg, Susanne Balslev

Nielsen, Ole Mark, Sonia Sørensen og

Henrik Werchmeister

Danmark har som et af verdens

rigeste og mest miljøsikre samfund

gode muligheder for at udvikle og

demonstrere metoder til bæredyg-

tig håndtering af ferskvandsressourcen.

Spørgsmålet er imidlertid om

vi sover i timen ved ikke at stille tilstrækkeligt

skrappe krav til egne

løsninger, og dermed overhales

indenom på det globale marked.

Vand i byen rummer tre centrale

aspekter:

• Forsyning – med rent og rigeligt

vand

• Afdræning af regn, bortledning

af spildevand

• Fornøjelse – vand som social,

kulturel og naturmæssig værdiskaber

Bag hvert aspekt gemmer sig betydelige

økonomier, specialiserede

aktører og vidt forskellige problemstillinger.

I Danmark er forsyningssikkerheden

stor takket være lan-

dets rigelige forsyning med godt

grundvand; afdræningen af byerne

og håndtering af spildevandet fungerer

langt hen ad vejen også fint,

men kommer dog i stigende grad

til kort i forbindelse med kraftige

nedbørshændelser og skærpede

krav til vandets kvalitet; fornøjelse

og brug af vand som socio-kulturel

parameter i bybilledet ses i disse år

folde sig ud med havnebade,

genåbning af åer og etablering af

søer og kanaler. Andre steder i verden

kan det se helt anderledes ud,

og for eksempel primært handle

om at skaffe rent drikkevand eller

sikre ordentlige sanitære forhold.

Men som forsøgt illustreret i Figur 1

på side 36 er der en sammenhæng

mellem samfundets økonomiske

ressourcer og de krav og

ønsker befolkningen har til byens

vand. Bæredygtige løsninger må

kunne jonglere med alle tre aspekter

og være forberedt på at forventninger

og krav skærpes i takt med

byernes økonomiske udvikling.

Fælles forståelse

At emnet er relevant blev bekræftet

på et seminar i november 2007.

Seminaret var arrangeret af Skov &

Landskab i samarbejde med

Danish Water Forum, Dansk

Byplanlaboratorium, DANVA og

Københavns Energi, der lagde lokaler

til. Under overskriften ”Vand i

byen – Danmark som showcase”

samledes omkring 60 fagfolk,

repræsenterende såvel ingeniører

som arkitekter og byplanlæggere.

I grupper sammensat på tværs

af professioner beskrev deltagerne

Danmarks styrker og svagheder på


Figur 2: Langagergaard, Greves nye bydel, er smukkest under ekstrem regn. Illustration: ©SLA. På modsatte side ses bydelen uden vand.

vandområdet, og identificerede

behov og muligheder i forhold til

fortsat udvikling og branding.

Repræsentanter for de forskellige

faggrupper supplerede med faglige

indlæg. Blandt andet illustrerede

landskabsarkitekt Stig L. Anderson,

SLA, hvordan ekstrem regn

kan bruges som dynamisk arkitektonisk

medspiller (Figur 2), mens

Sinus Lynge fra tegnestuen Effekt

med et eksempel fra Kina demonstrerede

holistisk byplanlægning,

med vand og energi som omdrejningspunkter

på lige fod med sociale

og økonomiske faktorer. Sonia

Sørensen fra Københavns Energi

gennemgik hvordan spildevandsplanen

historisk set har været med

til at formulere og forankre byens

visioner, og nævnte Ørestad, Carlsberg

og Havneområderne som

aktuelle eksempler på projekter,

der kan give inspiration til nytænkning

omkring ”byens vand”. Skalaudfordringen

mellem danske og

internationale problemstillinger blev

illustreret af Ole Mark fra DHI-group

i forhold til regn- og spildevandshåndtering,

mens Jens Baadsgaard

Pedersen, Danwater, med fokus på

drikkevandsforsyning bl.a. viste

hvordan god dansk forvaltnings-

praksis omkring data-registrering

kan overføres til udbedring af ledningsnettet

i hastigt voksende storbyer.

Som eksempel på en national

showcase besigtigedes Ørestad på

en mini-ekskursion, guidet af Kirsten

Ledgaard, Arealudviklingsselskabet,

og Frank Hallig, Rambøll.

Input til det videre arbejde blev

givet af Peter Norn fra Dansk Arkitektur

Center (DAC) og Kim Fischer

fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.

DK’s kompetencer

Hvad er det så vi er gode til? Ifølge

seminarets deltagere er Danmark

kendetegnet ved at have

• visionære arkitekter og innovative

teknikere

en stærk forvaltningspraksis og

planlægningskultur

en god tradition for borgerinddragelse.

Hvad kan vi blive bedre til? Ifølge

seminarets deltagere kan vi blive

bedre til

• at være først med de skrappe

krav fremtiden alligevel bringer

– det fremmer innovative

løsninger og giver forspring

• at opbygge effektive rammer for

samarbejde, læring og videndeling

på tværs af professioner, så

special-viden kan integreres i

helhedssyn og holistiske løsninger

opnås

• at få byplanlæggere, arkitekter,

ingeniører, vandeksperter og

designere til samarbejde om

udvikling af bæredygtige løsninger

allerede i planlægningsfasen

• at bryde planlægningshierarkiet,

sprænge fastlåste tankegange

og turde afprøve nye løsninger

– for hvis vi vil noget i udlandet

skal vi kunne demonstrere det

hjemme.

Man skal se det før man tror

det

Seeing is believing. Hvis Danmark

skal være foregangsland på vandområdet

i forhold til udlandet skal

vi kunne fremvise attraktive løsninger,

såkaldte fyrtårnsprojekter,

hjemme. Det kræver ifølge Peter

Norn, DAC, tre ting:

1) ”Vand i byen” skal på beslutningstagernes

dagsorden, så de

mest perspektivrige løsninger

efterspørges og afprøves

2) De løsninger, der anbefales

beslutningstagerne, skal være

TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ 35

ordentligt dokumenteret, så tilliden

bevares

3) Resultaterne skal synliggøres,

formidles og være ’fælles eje’,

så Danmark bliver et stærkt

brand.

Det sidste vil DAC gerne være

behjælpelig med, mens dokumentationsopgaven

primært påhviler

fageksperter. Udfordringen om at få

emnet ”Vand i Byen” højt placeret

på politikernes og andre beslutningstageres

agenda hjælpes i disse

år på vej af de ekstreme nedbørshændelser,

men er i øvrigt et

fælles ansvar, ikke mindst i forhold

til at gøre opmærksom på de knapt

så iøjnefaldende potentialer emnet

også rummer. Det gælder f.eks. i

forhold til det internationale marked,

hvor behovet for drikkevand,

sanitet og oversvømmelsesstrategier

er så mange gange større end

herhjemme, samt de tilsyneladende

uudnyttede muligheder knyttet

til Danmarks stærke planlægningsog

forvaltningskultur.

Kan man forestille sig at forskellige

relevante professioner går sammen

om at forstå behov og muligheder

på det internationale marked?

For eksempel i form af tvær


36 TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ

professionelle, offentlige og private

fact-finding missioner til potentielle

udenlandske kunder, med efterfølgende

videndeling om problemstillinger

og skitsering af løsningsmuligheder.

Her fortalte Kim Fischer

om hvilke muligheder Erhvervs- og

Byggestyrelsen har for at fremme

den slags initiativer. Som ramme

om sådanne fælles fact-finding

missioner med tilhørende videndeling

kan man tænke sig forskellige

organisationer, f.eks. DANVA og

konference

Deltagerpriser (excl. moms):

DAKOFA-medlemmer 2.350,-

Ikke-medlemmer 3.850,-

Til/frameldingsfrist

1. april 2008

Dansk Byplanlaboratorium, samt

diverse netværk, f.eks. Forskningsplatformen

– Vand og Danish

Water Forum. I forlængelse heraf

argumenterede Miriam Feilberg på

vegne af Forskningsplatformen

Vand for at der er behov for et miljøteknologisk

udviklings- og

demonstrationsprogram svarende

til det nye program for energiteknologi

EUDP.

Med den slags initiativer vil det

interne samarbejde fremmes, lan-

dets kompetencer og brand styrkes,

og chancerne for fortsat at gøre sig

på det internationale marked øges.

Forskning- og udvikling, videndeling

på tværs af professioner, samt danske

fyrtårnsprojekter, der kan ses

på lang afstand, er stikordene.

Drift og finansiering af genbrugspladser

– miljø, arbejdsmiljø, økonomi

Tirsdag den 8. april 2008 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset,

Kalvebod Brygge 31, København

Figur 1: I udgangspunktet efterspørges

basal vandforsyning og sanitet. I takt

med at samfundet bliver rigere kræver

befolkningen sikring af det naturgrundlag

civilisationen hviler på. Når

det er på plads stiger kravene fortsat,

men er nu i stigende grad drevet af

relative behov knyttet til identitet og

livsstil, snarere end absolutte behov

knyttet til overlevelse og sygdom. På

et tidspunkt kan man forestille sig at

krav formuleret af rige samfund til

”livsstils-vand” matcher krav til drikkevandskvalitet

i fattige samfund.

Forfatteroplysninger:

Marina Bergen Jensen,

Skov & Landskab, KU

Ellen Højgaard Jensen,

Dansk Byplanlaboratorium

Kristian Friis, DANVA

Miriam Feilberg, Danish Water Forum

Susanne Balslev Nielsen, BYG, DTU

Ole Mark, DHI-group

Sonia Sørensen, Københavns Energi

Henrik Werchmeister,

Odense Vandselskab

Genbrugspladserne møder for tiden krav til arbejdsmiljø, ikke mindst asbesthåndtering, og de

skal belave sig på kommende udvidelser i takt med åbningen for erhverv. Konferencen fokuserer

på arbejdsmiljøet, miljøet og ikke mindst finansieringen i takt med åbning for erhverv.

Sidstnævnte er angiveligt én af de sidste store knaster forud for fremsættelse af regeringens

lovforslag til efteråret vedr. fremtidens affaldssektor, og finansieringen er netop nu under

diskussion på regeringsniveau. Fem modeller for finansiering og syv problemkomplekser for

driften fremlægges og diskuteres.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22

– eller på www.dakofa.dk


TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ 37


38 TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ

Våde enge ved Egelundparken i Albertslund.

Spildevandsteknik med

plads til både storke

og klimaforandringer

Separatkloakeret regnvand er andet og mere end utilsigtede

oversvømmelser og forurening af vandløbene.

I Albertslund Kommune ledes regnvandet ud i et nyt

vådområde, som forbedrer miljøet, giver nye oplevelser

til byens borgere og allerede har tiltrukket flere fuglearter,

herunder storken.

Af Hans-Henrik Høg, Albertslund Kommune og

Søren Gabriel, Orbicon

Et nyt vådområde i Albertslund er

et eksempel på, hvordan vi ved at

tænke i helheder kan løse flere miljøproblemer

ad gangen. Den form

for løsninger er både klimatilpasning,

en indsats for et bedre vandmiljø,

mere grundvandsdannelse,

større biodiversitet og rekreative

muligheder. Og princippet er simpelt:

hold regnvandet på overfladen.

For meget regnvand i åen

St. Vejle Å, der løber gennem Egelundparken

i Albertslund, er påvirket

af vandindvinding og udledning

af separatkloakeret regnvand. I tørre

perioder løber der næsten intet

vand i åen, men når det regner

tilføres store mængder vand fra

separatkloakerede oplande i Høje

Taastrup og Albertslund Kommuner.

De store mængder af lettere

forurenet vand forringer vandkvaliteten

og de biologiske forhold i

åen.

For at forbedre forholdene i St.

Vejle Å har Albertslund Kommune i

efteråret 2006 ændret afløbet af

det separatkloakerede regnvand fra

et 140 ha stort parcelhusområde.

Vandet løber gennem to moderne

lamelolieudskillere og ud i et 8 ha

stort vådområde, der er etableret

langs med St. Vejle Å i Egelundparken,

nord for Roskildevej. Regnvandet

løber ind i tre mindre søer og

herfra videre ud, hvor det over-

Ved at etablere naturområder,

der holder regnvandet på overfladen

kan man opnå at:

• Bevare og forbedre vandresurserne

• Forbedre sundhed, trivsel via

de rekreative udfoldelsesmuligheder

• Udvikle og forbedre de

naturhistoriske, kulturelle og

rekreative værdier.

• Forvaltningen af natur- og

vandmiljø bliver mere helhedsorienteret

• Få en del markedsføringsværdi

til kommunen


Vand skaber gode rammer for rekreative oplevelser.

svømmer de omkringliggende

enge, når det regner meget. De

våde enge giver en natur der tiltrækker

mange fugle og padder.

Naturlig rensning

En jorddæmning forhindrer, at vandet

løber direkte fra engområdet

ud i åen. Vandet må først sive gennem

de øverste jordlag og bliver på

den måde renset, før det når åen.

Rensningen af vandet er også

forbedret væsentligt med de moderne

olieudskillere og ikke mindst ved

den lange opholdstid i søer og engområdet.

Her renses vandet ved

sedimentation og filtrering gennem

de øvre jordlag og ved at f.eks. olieforbindelser

nedbrydes i den biologisk

aktive zone i de øvre jordlag.

Der går køer på engområdet, som

plejer det ved at græsse. En miljøvurdering

har godtgjort, at der ikke

er nogen risiko forbundet med det.

Både fordi området er så stort og

fordi regnvandet allerede bliver renset

i olieudskillere og søer.

Jævn vandføring

Opbygningen af systemet har givet

en væsentlig udjævning af afstrømningen

til åen. Åen bliver ikke længere

belastet med så store mæng-

der vand, når det regner meget.

Samtidig afleder vådområdet vand

til åen i tørre perioder og kan forsyne

åen med vand i en lang periode

efter, regnen er ophørt.

Naturoplevelser til borgerne

Alle disse processer er usynlige for

den almindelige bruger af området,

der bare oplever, at parken er blevet

beriget med tre nye søer og et

engområde, som afhængig af vejret

optræder mere eller mindre vådt.

Allerede i sommers fik Albertslund

Paddejagt i Vestskoven i Albertslund.

Kommune flere positive tilkendegivelser

fra lokale borgere, der oplever

projektet som en væsentlig forbedring

af den tidligere park.

En væsentlig drivkraft i projektet

har været at skabe større variation i

naturen i Egelundparken. Det er

lykkedes til fulde med det nye

vådområde, der ikke alene skaber

levesteder for frøer og padder og

nye plantearter, men også tiltrækker

nye fuglearter. Således fik

området besøg af storken nogle

dage i det tidlige forår i 2007, og

TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ 39

det er håbet, at området på længere

sigt kommer til at huse fugle

som grønbenet rørhøne, vibe,

rødben, engpiber, kærsanger og

almindelig ryle. For at dokumentere

effekten af området følger Albertslund

Kommune sammen med

Danmarks Naturfredning og kommunens

Naturgruppe udviklingen i

områdets dyre og planteliv.

Samarbejde på tværs

Albertslund Kommune håber at

bruge erfaringerne fra Egelundparken

i tilsvarende projekter andre

steder i kommunen og på at denne

helhedsorienterede tilgang til håndtering

af separatkloakeret regnvand

kan brede sig til de nabokommuner,

der også afleder til St. Vejle Å.

Faktisk igangsatte de fire

oplandskommuner til Store Vejleå

allerede i januar 2007 et samarbejde

i forbindelse med miljøcentrets

idéfase til vandplanlægningen for

området. Ideen er at skabe en

langt større sammenhæng i kommunernes

håndtering af vandkredsløbet

og natur og rekreative værdier,

hvor indpasning af tilsvarende

vådområder ved de større regnvandstilløb

er et gennemgående

element.


40 TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ

1.000 års regn

bortskyllede banedæmning

ved Gråsten

Banedanmark har oplevet

flere skader på banedæmninger

som følge af ekstrem

regn på trods af at

dimensioneringskriterierne

har været overholdt. Ved

sporombygninger tænkes

der nu i klimaændringer og

opstilling af acceptkriterier

for hændelser, der overstiger

de almindelige dimensioneringskriterier.

/ Af Christian Nyerup Nielsen, projektchef, Rambøll

og Ole H Christensen, Rambøll

Banedanmark oplevede i 2007 flere

skader på dæmninger grundet

ekstreme regnhændelser - enkelte

steder med togaflysninger til følge.

Den alvorligste skade opstod på

strækningen mellem Gråsten og

Sønderborg, hvor dæmningsopbygningen

en 20 meter lang

strækning blev skyllet væk omkring

gennemløbet for Adsbøl Bæk.

Dæmningsskredet opstod som

følge af en ekstremt kraftig regnhændelse,

der startede om aftenen

den 20. august. I løbet af hændelsen

faldt lokalt ca. 150 millimeter

regn på halvanden time.

Skaden betød, at togdriften blev

suspenderet og erstattet af busdrift

mens Banedanmark, Rambøll og

vandløbsmyndigheden i tæt samarbejde

udarbejdede projektet for det

nye gennemløb.

Kalibrering af radarmålinger [DMI].

Bestemmelse af vandføringen

De store skader og den deraf følgende

bevågenhed øgede kravet

om hurtig og præcis dokumentation

af funktionen af det tidligere

gennemløb. Man ønskede derfor

en karakteristik af den oplevede

hændelse.

Det hydrologiske opland til Adsbøl

Bæk, nord for Gråsten, er ved

banedæmningen bestemt til ca. 11

km2 . Vandløbet er ca. 5,5 km langt

og forløber fra Lindebjerg til

udløbet i Nybøl Nor.

Vandføringen og vandspejlsniveau

i Adsbøl Bæk registreredes af

en måler men denne blev skyllet

væk under hændelsen og kunne

således ikke bruges som dokumentation.

Vandføringen i gennemløbet

ved hændelsen blev derfor beregnet

ud fra de observerede stuvningskoter

og kalibreret på baggrund

af tidligere regnhændelser

og registreringer af vandføringen.

Tryktabet over dæmningen kort

før kollapset blev bestemt ved

nivellement til 4,9 m og vandføringen

blev ud fra gennemløbets aktuelle

tilstand beregnet til 20 - 25

m3 /s.

Dette er mere end 5 gange

større end de vandføringer, der var

blevet registreret på måleren i

vandløbet i den forudgående 17årige

måleperiode. Én gang tidligere,

i 1931, har der dog ved samme

gennemløb været et dæmningsskred,

hvor den opstrøms del af

gennemløbet blev skyllet væk.

Regnhændelsen

Ifølge DMI viste 3 uofficielle målere

i området, at der lokalt faldt hen-


Dæmningsskred ved Adsbøl Bæk.

Uvejret indtraf i lummervarmt

vejr med svag til jævn vind fra

øst-sydøst. Helt specielle forhold

gjorde, at varm og fugtig

luft højere oppe i atmosfæren

af sig selv begyndte en kraftig

opstigning, hvilket er en af flere

afgørende forudsætninger

for dannelse af byger og regn.

Desuden skete der tilstrømning

af varm og fugtig luft fra

Østersøen, hvilket var med til

at holde liv i bygeudviklingen.

De specielle atmosfæriske forhold

betød usædvanlig intensiv

og vedvarende kraftig regn.

holdsvis 118 - 142 mm i løbet af

ca. 11 /2 time. De officielle DMImålere

i området registrerede dog

kun omkring 50 mm i samme tidsrum

grundet store lokale variationer.

For at karakterisere regnhændelsen

præcist over oplandet for

Adsbøl Bæk, er variationen undersøgt

ved DMI-radaranalyse baseret

på vejr-radaren på Rømø. Radar-

målingerne er kalibreret på baggrund

af ordinære nedbørmålinger

i området.

På baggrund af radaranalysen

kunne det fastslås, at den samlede

nedbørmængde i hændelsen

udgjorde ca. 150 mm.

Analysen fastslår desuden, at

hændelsen omkring Adsbøl Bæk

starter omkring kl. 22:00 og den

kraftige regn varer til omkring kl.

00:00. Herefter er der er en pause

på ca. 30 minutter, hvorefter der

igen falder nedbør i ca. 20 minutter

[Flemming Vejen, DMI]. Intensiteten

for hovedhændelsen henover

140 minutter var på bemærkelsesværdige

182 l/s·ha ved vandløbet,

mens den maksimale intensitet i

området midlet over 30 minutter

var ca. 538 l/s·ha.

Da radarmålinger foretages hvert

10. minut, er der en vis usikkerhed

på målingerne, idet der kan have

forekommet både højere og lavere

værdier imellem målingerne. Den

maksimale 10-minutters intensitet i

området er flere steder over 700

l/s·ha og et par steder mellem 800

og 900 l/s·ha, hvilket svarer til helt

uhørt høje gentagelsesperioder.

På baggrund af regnstatistikkerne

fra spildevandskomitéens regn-

målersystem er gentagelsesperioderne

for regnen forsigtigt skønnet

til væsentligt mere end 1.000 år -

både for gennemsnitlige intensiteter

over 10, 30 og 170 minutter.

Design- og acceptkriterier

I banenormerne er angivet hydrauliske

designkriterier for gennemløb

under banestrækninger. Udover

disse kriterier ønskede Banedanmark

og Rambøll ved dimensioneringen

af gennemløbet at sikre

dæmningen ved at tage højde for

udviklingen i ekstremregn og fortætning

af oplandet i dæmningens

levetid.

Regndybder, radaranalyse.

TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ 41

På denne baggrund blev

dimensioneringskriterierne skærpet,

samtidig med hensyntagen til, at

vandløbets skikkelse ikke må lide

skade grundet øget transport af

sediment eller skader ved nedstrøms

gennemløb.

Som supplement til de hydrauliske

dimensioneringskriterier startede

man under projekteringen arbejdet

med at opstille acceptkriterier

for hændelser, der er kraftigere end

dimensioneringskriterierne eller

som ikke er beskrevet i banenormerne.

Acceptkriterierne er en

opstilling af gentagelsesperioder for

veldefinerede hændelser, eksem


42 TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ

Vandløb med gennemløb.

Radaranalyse, hændelsens regndybde [DMI].

pelvis forskellige opstuvningsniveauer

på opstrøms side af dæmningen

(1-5 m) eller bortskylning af

gydegrus og udlagte stensætninger.

Anlæg

Efter en indledende oprydning ved

dæmningen viste det sig, at kun

den nedstrøms beliggende halvdel

af gennemføringen var skyllet bort -

den oprindelige murede del fra

1890’erne - mens den opstrøms

del, som blev etableret i beton

efter dæmningsbruddet i 1931,

stadig var intakt.

Ved at forlænge den intakte del

af gennemføringen med et ø1400

mm rør opnåedes kontrol med

vandløbet. Det var herefter muligt

at arbejde videre med en ny gennemføring

i en tør byggegrube i

passende afstand fra den gamle og

efterfølgende omlægge vandløbet.

Fastlæggelsen af profil for det

nye gennemløb skulle tilgodese

den stramme tidsplan samt kravet

fra Banedanmark til øget vandføringskapacitet

med samtidig

respekt for vandløbets værdier. Valget

faldt på betonelementer, 3 x 5

m, der dog skulle suppleres med

en skillevæg midt i profilet dels af

hensyn til bæreevnen dels for at

skabe en tør faunapassage. Bund-

koten for faunapassagen er fastlagt

under hensyn til opstuvningshyppighed

og hydraulisk kapacitet.

Der blev etableret ca. 150 m nyt

slynget vandløb, svarende til den

længde, som blev nedlagt. I vandløbet

er udlagt sten til brinkforstærkning,

gydegrus og skjulesten.

Langs begge sider af det nye vandløb

er der udplantet rød-el.

Myndighedsbehandling og

tidsplan

Tidsplanen levnede ikke mulighed

for den sædvanlige sagsgang i forbindelse

med myndighedsbehandling

og revision af vandløbsregulativ.

Da der var overblik over skaden

på dæmningen, blev miljø- og

vandløbsmyndighederne fra Sønderborg

Kommune indbudt til

møde på åstedet for at afstemme

krav, forventninger og intentioner til

den fremtidige løsning. Sønderborg

Kommune udviste stor samarbejdsvilje

og fleksibilitet. Allerede dagen

efter mødet havde kommunen

baggrund af Banedanmarks og

Rambølls indledende skitser afklaret

dels i egen organisation dels

hos berørte interesseorganisationer,

at vandløbsforlægningen kunne

igangsættes. Samarbejdet mellem

bygherre, myndighed, entreprenør

og rådgiver fortsatte gennem hele

anlægsperioden således, at man i

en løbende dialog i tide kunne

foretage projektjusteringer. Dette

var væsentligste årsag til, at togdriften

blev normaliseret før det

udmeldte tidspunkt.

Bygherre:

Banedanmark Anlæg & Fornyelse,

Projektleder Tom S. Andersen

Rådgiver:

Rambøll,

Projektleder Ole Olsen

Entreprenør:

Skanska

M.J. Eriksson

Banedanmark Entreprise

Myndighed

Sønderborg Kommune


Vi er med hele vejen

Fornyelse handler også om lange, tætte og

holdbare samarbejdsrelationer i fremtiden.

Opgravningsfri fornyelse af afl øbssystemer kræver eksperter

med den nødvendige faglighed og erfaring. Hos Aarsleff

Rørteknik er rutinerede fagfolk nærværende i processen

fra start til slut.

Det sikrer fl eksibilitet, effektivitet, og kunden får den løsning,

der er behov for. Information og direkte besked til

den enkelte borger er en naturlig del af Aarsleffs

arbejdsform. Det sikrer kvaliteten i alle led af en

opgravningsfri fornyelse af afl øbssystemer.

For Aarsleff Rørteknik er nærhed og engagement forudsætninger

for vel gennemført arbejde.

…samarbejde der holder

www.aarsleff.com


44 TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ

Ekstreme regnhændelser

- også en udfordring for recipienterne

/ Af Henrik Søgård Olsen,

Afdelingsleder for Spildevand, Rambøll og

Helle Vang Andersen,

Afdelingsleder for Miljø og Plan, Rambøll

Mange er enige om, at vi de seneste

år er begyndt at se konsekvenserne

af klimaforandringer. Vi har

efterhånden set mange ekstreme

hændelser, der medførte oversvømmelser,

som vi normalt kun

ser i andre dele af verden. Som følge

af dette er der fra borgere, politikere

og presse sat fokus på, at

oversvømmelserne skal forhindres

eller risikoen i hvert fald reduceres

markant. Det er de fleste også enige

i, da det ikke er acceptabelt, at

der skal stå regnvand og/eller

opblandet regn- og spildevand i

bymidter og villakvarterer.

Hvilke løsninger kan kommunalbestyrelsen

vælge? Større kloakker

hjælper ikke, når de rigtigt store

hændelser kommer. Hvor skal det

overskydende vand så sendes hen -

hvor gør det ”mindst skade”? Er det i

byområderne, de grønne områder

eller er det i vandområderne (søer,

vandløb og kystvande)?

Der er typisk tre løsningsmuligheder,

og disse berører både lodsejere

og forskellige afdelinger inden

for den samme kommunale myndighed:

• Gør vi ikke noget, vil vandet stuve

op på terræn i bymæssig

bebyggelse

– vil borgerne og grundejerne

acceptere det?

• Ledes vandet hen i en park eller

et andet grønt område, kan det

resultere i forurening af disse

– vil miljø- og parkmyndighederne

acceptere det?

• Ledes vandet direkte til vandområderne,

vil de lide overlast

– vil miljømyndighederne

acceptere det?

Regler for hvor ofte bymæssig

bebyggelse og vandområder må

påvirkes af generne ved kraftige

regnhændelser kan findes i henholdsvis

”god praksis for dimensionering

af afløbssystemer” og Miljømålsloven.

I praksis giver disse to

regelsæt omtrent samme niveau

for beskyttelse mod ekstreme regnhændelser.

Der er ikke tilsvarende

retningslinier for fastsættelse af

acceptable oversvømmelser i parkområder.

Og der er ikke sat – og

kan heller ikke ud fra en alene teknisk

faglig baggrund – sættes regler

op for, hvordan der skal prioriteres

mellem de forskellige områder.

På den baggrund vil problemstillingerne

i forbindelse med håndtering

af de kraftige regnhændelser

uden tvivl stille mange krav til de

implicerede parter fremover: Forsyningerne

skal til stadighed forsøge

at finde alternative måder at håndtere

regnmængderne på. Myndighederne

kan blive nødt til at acceptere

en – i perioder – kraftigere

belastning af vandområder, grønne

områder mv. Endelig vil det for

politikerne blive nødvendigt at melde

klart ud, om det er infrastrukturen

eller vandområderne, der skal

prioriteres højest, når de kraftige

regnhændelser rammer os.

Det er problemstillinger, som allerede

nu bør sættes på dagsordenen.


TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ 45

Med Uponor får du viden og indsigt

til at vælge rigtigt

Hvordan skal vi fx forholde os til globale klimaforandringer og de med følgende

regnmængder? Hvordan skal vi gribe nutiden an for at sikre fremtiden?

Uponor Academy er et nyt uddannelsescenter, der giver dig svarene på de

mange spørgsmål. Kurserne henvender sig til alle i VA-branchen, der oplever et

øget behov for indsigt og teknisk viden om forsyning af vand og afl edning af

spildevand. Med Uponor Academy samt Uponor teknisk håndbog ønsker vi at skabe

et professionelt og fremtidsorienteret forum, hvor målrettet teori kombineres med

praktiske workshops. Tilmeld dig på www.uponor.dk.


46 TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ

Forskning viser vejen

for fremtidens

spildevandssystem

Et nyt forskningsprojekt ”Storm- and Wastewater Informatics”

vil de næste fem år udforske og udvikle mulighederne

for optimering af afløbs- og spildevandssystemet

som helhed. Resultaterne vil være tilgængelige for alle

kommuner og forsyninger.

/ Af Ole Fritz Adeler, Krüger A/S, Ole Mark, DHI

Vand Miljø Sundhed, Morten Grum, PH-Consult,

Bo Neergaard Jacobsen, Avedøre Spildevandscenter,

Niels Bent Johansen, Københavns Energi,

Michael Rasmussen, AAU samt Peter Steen Mikkelsen

og Mogens Henze, DTU Miljø

Det nye forskningsprojekt ”Stormand

Wastewater Informatics” har

opstillet en vision for, hvordan et

fremtidssikret spildevandssystem

skal se ud - med optimal udnyttelse

af veldisponerede forsinkelsesbassiner,

ledningskapaciteter, pumpestationer

og renseanlæg.

Fremtidens

spildevandssystem styrer

udenom klimaændringerne

Visionen for fremtidens spildevandssystem

er en intelligent styrestrategi,

der sikrer en optimal fyldning

og tømning af opmagasine-

ringsvoluminer, minimering af risiko

for opstuvning og minimal belastning

af recipienterne. Styringsstrategien

er baseret på regnprognoser

inklusiv lokale og landsdækkende

radarer og de nyeste metoder for

fremskrivning af nedbør. Tordenbyger

forudsiges ved hjælp af regionale

vejrmodeller, der benytter

satellitdata for temperaturændringer

i atmosfæren.

I fremtidens spildevandssystem

indgår også integrerede modeller

for afløbssystemet, renseanlægget

og recipienterne, der benyttes til

løbende at beregne nye spjæld- og

pumpeindstillinger, til aktivering af

overløbsrenseanlæg, der sikrer miljø-

og hygiejnemæssig forsvarlig

aflastning fra eksisterende fællessystemer

og til styring af processerne

i renseanlæg. Den intelligente styrestrategi

sørger for, at afstrømningen

under ekstreme regnhændelser

bliver dirigeret hen til over-

svømmelsesfordybninger i terrænet,

hvor det forvolder mindst

skade. Regnvandet herfra kan derefter

bruges som en rekreativ, positiv

ressource.

Projektet supplerer andre tiltag

indenfor spildevandsområdet

blandt andet lokal håndtering af

regnvand, og gør det muligt at

udnytte eksisterende spildevandsanlæg

130% samt varsle borgere

ved ekstreme regntilfælde.

Fremtidens

spildevandssystem optimerer

også rensning og

energiforbrug

Den intelligente styrestrategi sørger

også for - ved hjælp af sensorer,

der måler stofkoncentrationen i

spildevandet - at aflaste det mindst

forurenede vand.

Og på den måde kan man rense

det mest forurenede vand via

lokale renseforanstaltninger eller

lede det til renseanlæg.

I styrestrategiens kerne finder vi

en multi-kriteriefunktion, der blandt

andet også omfatter en energioptimering

af det samlede system. Et

prognosebaseret varslingssystem

igangsætter en beredskabsplan for

ekstrem nedbør. Beredskabsplanen

Projektets deltagere og

kontaktpersoner

Universiteter:

• Danmarks Tekniske Universi

tet

o DTU Miljø (Peter Steen

Mikkelsen og Mogens

Henze)

o DTU Kemiteknik (Sten

Bay Jørgensen)

o DTU Informatik (Henrik

Madsen)

• Aalborg Universitet

o Institut for Byggeri og

Anlæg, Sektionen for

Vand og Jord (Michael R.

Rasmussen)

Forsyninger/Kommune:

• Århus Kommune

(Anne Laustsen)

• Avedøre Spildevandscenter

(Bo Neergaard Jacobsen)

• Lynettefællesskabet

(Kim Rindel)

• Københavns Energi

(Niels Bent Johansen)

Virksomheder:

• DHI Vand Miljø Sundhed

(Ole Mark)

• Danmarks Meteorologiske

Institut (Rasphal S. Gill)

• PH-Consult (Morten Grum)

• Krüger (Ole Fritz Adeler)


Konsekvenserne af ekstrem regn er voldsomme? Nyt forskningsprojekt skal bidrage til at optimre regne- og spildevandssystemerne.

er udarbejdet på grundlag af hydrologiske

og hydrauliske beregninger

for ledningsnet, recipienter og vandets

strømning på terræn.

Modelgrundlaget for planlægning

er opbygget i og vedligeholdes

med værktøjer, der automatisk

dokumenterer og sikrer, at modelopbygningsprocessen

kan reproduceres

for såvel detail- som styringsmodeller.

En del videnshuller skal

lukkes, før vi har det

optimale spildevandssystem

I dag fokuserer spildevandsbranchen

på at optimere samspillet

mellem afløbssystem og renseanlæg,

så det er muligt at styre uønskede

konsekvenser (fx aflastninger

og oversvømmelser) og dermed

være i stand til at kontrollere skadeeffekten

af disse hændelser. Det er

ikke muligt at undgå de uønskede

konsekvenser helt, da der altid kan

falde en regn, der er lidt kraftigere

end den hidtil oplevede – den ekstreme

nedbør i 2007 var et synligt

bevis på det.

Vi ser helst, at når der sker en

oversvømmelse, så foregår det på

en lokalitet, hvor skaderne er minimale

– parkeringsplads eller en

cykelsti i stedet for et alderdomshjem

eller et boligområde. Og kan

vi kombinere evnen til at styre de

uønskede konsekvenser med det

rigtige beredskab og intelligent

byplanlægning, så er vi nået meget

langt. Men her i 2008 mangler vi

dog stadig et stykke vej!

På renseanlægssiden er optimering

af realtid en del af hverdagen

og har været det i lang tid. Avancerede

styringssystemer optimerer

processerne i realtid ud fra den

aktuelle belastning. En del steder er

det muligt for renseanlæg at

omstille sig til regndrift ud fra en

varsling fra enten en regnmåler,

flowmåler, vejr2 data eller lignende.

Der er tale om en prognose af forventet

indløb på renseanlægget,

der bevirker, at renseprocesserne

kan indstille sig i god tid og dermed

kan håndtere mere vand i en afgrænset

periode.

Selvom vi er langt på renseanlægssiden,

er der stadig en del

videnshuller, der skal lukkes, inden

det komplette styringssystem for

spildevandssystemet som helhed

kan opbygges.

TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ 47

Vi mangler f.eks. mere viden om

• Hvad er betydningen af miljøfremmede

stoffer og patogene

mikroorganismer?

• Hvordan kan vi udnytte information,

regnens arealmæssige

udbredelse fra radar og vejrmodeller

til at forbedre styringen?

• Hvordan kan der tages højde

for usikkerhed i data og modelberegninger?

• Hvordan skal vi prioritere aflastninger

i forhold til oversvømmelser?

Ph.D projekter Postdoc projekter

Integration of X- and C-band radar data for urbanscale

application (AAU)

Advanced methods for data integration (AAU)

Improving weather radar accuracy with ground and

in-sewer measurements (AAU)

Spatial analysis of rainfall radar data (DMI)

Uncertainty propagation in adaptive estimation and Model based prediction in integrated systems

forecasting of sewer-WWTP system states (DTU Miljø) (DTU Miljø)

Modelling water quality in sewer-WWTP systems Control engineering and decision support

during normal and extreme conditions (DTU Miljø) (DTU Miljø)

Quantitative health risk assessment for public Performance requirements for control

warning (DTU Miljø) (DTU Kemiteknik)

Scenario modelling for optimised integrated real-time

control of sewer-WWTP systems (DTU Informatik

Tabel 1: ”Storm- and Wastewater Informatics” består af 6 Ph.D projekter og 5 postdoc projekter.


48 TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ

Konsekvenserne af ekstrem regnskyl i sommeren 2007.

”Storm- and Wastewater

Informatics” forvandler

visionen til realiteter

Forskningsprojektet ”Storm- and

Wastewater Informatics” vil i løbet

af de næste 5 år arbejdet på at finde

løsningerne til de mange udestående

problemstillinger. Forskningsprojektets

formål er at koble

resultaterne sammen til en intelligent

styringsstrategi i realtid, der er

baseret på en modelprediktiv styring,

hvor modelberegninger i real

tid benyttes til at udvælge den

mest optimale handling. Det er den

holistiske tilgangsvinkel, der er i

fokus – det er styring af afløbssystem

OG renseanlæg I SAMSPIL

med hinanden og omgivelserne

(miljø og sundhed).

Baggrunden for igangsætning af

projektet har bl.a. været:

• Det nye EU oversvømmelsesdirektiv

• Vandrammedirektiv

• Badevandsdirektiv

• Serviceeftersynet (benchmarking)

• Klimaændringer

• Udlederkrav

Alle er kendte ord fra vores hverdag

i spildevandsbranchen og nu skal

de håndteres på den samlet set

mest økonomisk optimale måde.

Forskningsprojektet i praksis

”Storm- and Wastewater Informatics”

er støttet af den Innovations

Accelererende Forskningsplatform

(IAFP) og består i praksis af 6 Ph.D

projekter og 5 postdoc projekter, se

tabel 1.

Projektets organisation har en

styregruppe, hvor alle parter deltager.

Projektets løbende styring varetages

af en ledelsesgruppe, der er

sammensat af dels workpackage

ledere og dels slutbrugere. Den

daglige ledelse varetages af DTU

Miljø.

Resultaterne af

forskningsprojektet

Hovedresultaterne vil blive nået

gennem specifik forskning, hvor

Ph.D’erne skal bidrage med væsentlig

ny teoretisk viden omkring

følgende:

• Integration af avancerede

numeriske vejrmodeller med

vejrradar med henblik på beregninger

og fremtidige forudsigelser

om regnvejr, oversvømmelse

og flow til renseanlæg

• Forbedre nowcasting principperne

til at forudsige vandkvaliteten

og sedimentdannelsen i

afløbssystemet.

• Sundhedsvurdering af driften af

det integrerede system.

• Risikobaseret multikriterie optimering.

• Integration af modellering, optimering

og styringssystem i real

tid kombineret med den opbyggede

multikriteriefunktion.

Kommunerne/forsyningerne vil i

fællesskab med teknologi-virksomhederne

i forskningsprojektet

udnytte den nye viden til at skabe

teknologiske værktøjer til optimering

af spildevandssystemet som

helhed - herunder samspillet mellem

afløbssystem og renseanlæg.

De nye værktøjer bliver derefter

testet og evalueret via demonstrationsprojekter,

og alle vil have mulighed

for at udvælge netop de delresultater

og teknologidele, som netop

modsvarer de konkrete behov.

Besøg projektets hjemmeside

på swi.env.dtu.dk.


KL KONFERENCE

TEKNIKOGMILJØ

P O L I T I S K F O R U M 2 0 0 8

Tilmeldingen til KL’s årlige konference på teknik og miljøområdet er i fuld gang, og interessen er stor. Konferencen

lægger som de forrige år op til politisk og faglig debat om de aktuelle kommunale udfordringer på

teknik- og miljøområdet kombineret med mere uformelt samvær og god underholdning. Politisk Forum 2008

sætter særligt fokus på den fysiske planlægning, infrastrukturen, klimaproblematikken og linjerne for den

overordnede udvikling af landet som helhed.

Program tirsdag den 29. april 2008

08:30 - 09:45 Kaffe, te, frugt, isvand og brød i udstillingsområdet i Bella Center

09:45 - 10:10 Velkommen til Politisk Forum 2008 v/ Bjørn Dahl, formand for KL’s Teknik og Miljøudvalg

BELLA CENTER, KØBENHAVN

DEN 29.-30. APRIL 2008

Velkommen til Cykelbyen København v/ Klaus Bondam, Teknik og Miljøborgmester i Københavns Kommune

10:20 - 10:50 Fremtidens infrastruktur – fra ord til handling v/ Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen

10:50 - 11:20 Pause Kaffe, te, frugt og isvand i udstillingsområdet

11:20 - 12:00 Herning og Danmarkskortet v/ Jan Møller Iversen, Direktør for By, Erhverv og Kultur i Herning Kommune

12:00 - 12:40 Kommunalpolitik med regionalt udsyn v/ Jens Stenbæk, Formand for KKR Sjælland og Viceborgmester i Holbæk Kommune

12:40 - 13:50 Frokostbuffet og besøg i udstillingsområdet

13:50 - 14:30 Kommunerne og klimaet v/ NN

14:45 - 16:00 Temamøder

16:00 - 16:30 Pause Kaffe, te, frugt og isvand i udstillingsområdet

16:30 - 17:45 Temamøder

17:45 - 18:15 Besøg i udstillingsområdet i Bella Center

18:45 - 19:00 Velkomstdrink på Hotel Scandic

19:00 - 21:15 Festmiddag – 3 retters menu med vin og kaffe

21:15 - 22:15 ATS Live Underholdning v/ Gorm Vølver og Ole Rasmussen: mændene bag At Tænke Sig på Politikens bagside

22:15 - 01:00 Festen fortsætter med jazzkvartetten Road Song

Program onsdag den 30. april 2008

08:45 - 09:00 Godmorgen og præsentation af udflugter v/ Hjalte Aaberg, Administrerende Direktør i Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune

09:00 - 09:45 Den usynlige verden – hvorfor man ikke bør overse oversete steder v/ Sociolog Henrik Dahl

09:45 - 10:05 Sådan ligger landet - Landsplanredegørelsen 2008 og de aktuelle udfordringer på miljøområdet v/ Miljøminister Troels Lund Poulsen

10:15 - 13:00 Udflugter i København

13:00 - 14:00 Frokostbuffet i Bella Center og farvel

DET ER MULIGT AT TILMELDE SIG KONFERENCEN PÅ:

WWW.KL.DK/POLITISKFORUM


KTCs studietur går til Sydtyskland og Schweiz i efteråret 2008. Tem

Bæredygtig byudvikling i Sydtyskl

I de sidste par år er der i Danmark

atter kommet gang i bestræbelserne

på at bygge byer og bygninger

på et bæredygtigt grundlag. Skærpede

energikrav og krav til en fornuftig

omgang med klodens knappe

ressourcer vil tvinge os alle – og

specielt i forhold til byplanlægning,

byomdannelse og nybyggeri – til at

forholde os bevidst til byggeri og

planlægning.

Sådan har det været i årtier i

vore sydlige nabolande. I Tyskland,

Østrig og Schweiz er der siden

begyndelsen af 1990’erne blevet

arbejdet innovativt og fremtidsrettet

med energi- og ressourcebesparende

byggeri og planlægning.

Årets studietur i KTC går derfor til

Sydtyskland og Schweiz, hvor vi

skal se talrige eksempler på dette

byggeri. Vi ser såvel bæredygtigt

nybyggeri, som renovering og

omdannelse i den eksisterende

bygningsmasse, med vægt på et

fornuftigt forhold til ressourcebesparelserne.

I Zürich skal vi høre om kommunens

bestræbelser, der er udmøntet

i den gældende planstrategi,

hvor bæredygtigheden er et af fem

temaer for de næste fire års fokus.

Vi får oplæg og rundvisning ved

fagfolk fra kommunen.

I Basel, som bliver vor base på

turen, skal vi se på såvel byfornyelse

som nybyggeri, og også her vil vi

blive taget ved hånden af lokale

specialister fra såvel kommune

som universitet og private organisationer.

Endelig skal vi en tur til Freiburg i

Tyskland. Her er indenfor de seneste

ti år skudt en ny bæredygtig

bydel op. En bydel, der rummer

5.000 boliger og arbejdspladser for

600 personer, og som på mange

måder danner skole for tilsvarende

projekter i resten af Europa.

Undervejs på turen stopper vi

bussen og ser på enkelt- og enestående

eksempler på de såkaldte

passiv-huse.

Freiburg

I 1993 påbegyndte de kommunale

myndigheder planlægningen for

anlægget af en helt ny bydel i den

sydtyske by Freiburg. På et areal

der dækker 38 Hektar i den sydlige

del af byen havde militæret forlad

et øvelses- og kaserneområde, og

ambitionen var at anlægge en

bæredygtig og energioptimeret

bydel for omkring 5.000 beboere

og med arbejdspladser for 600.

I tæt samarbejde med de kommende

(og med tiden bosatte

beboere) er bydelen udviklet med

det formål at skabe en social, økologisk,

økonomisk og kulturel bæredygtig

bydel. Beboerne dannede

en gruppe der i 1995 fik status

som NGO og som var drivende i

arbejdet, sammen med de kommunale

forvaltninger.

I bydelen, som hedder Vauban

(efter militærterrænet som var

grundlagt af franske styrker i en

periode hvor byen var fransk) er

samtlige huse bygget efter seneste

energibesparende standarder, med

fælles fjernvarmeforsyning, solcelleog

solfangeranlæg, god offentlig

transport, delbilsordninger (kun ca.

60% af husstandene har egen bil),

godt med offentlige byrum og

mødesteder og ikke mindst en

udstrakt grad af samarbejde mellem

beboere og myndigheder.

Freiburg ligger på kanten til

Schwarzwald, og har ca. 214.000

indbyggere. Byen er bl.a. kendt for

at være den eneste større tyske by

med en borgmester fra ”De Grønne”.

Basel

Byen er den tredjestørste by i

Schweiz. Den ligger ved Rhinen og

har 188.000 indbyggere - 690.000

når forstæderne regnes med.

2000-Watt-Gesellschaft

Under denne overskrift har de nationale

myndigheder i Schweiz lan-

ceret en storstilet vision med det

formål at få nedbragt hver schweizers

energiforbrug fra de nuværende

ca. 6000 Watt til 2000 Watt.

Basel er udpeget som pilotregion,

og såvel by som kanton (region)

har siden 2001 iværksat en

stribe projekter og programmer til

fremme af visionen.

Det drejer sig om både støtte til

konkrete forsøgsprojekter, til oplysning

og til forskning.

Emnerne i programmer og projekter

strækker sig fra forskning i

nye drivmidler til biler, alternative

metoder til nedbringelse af energiog

ressourceforbrug, bl. i byggeriet

og nye samværsformer i det offentlige

rum.

Alt arbejdet udføres i et samarbejde

mellem kanton, kommune,

universiteter og private.


maet er bæredygtig byudvikling

land og Schweiz

Kvarterløft og byomdannelse

I en meget stor del af Basel, bl.a.

Basel Nord er der i flere år gennemført

omfattende kvarterløfts- og

omdannelsesprojekter. Projekterne

omfatter stort set alt urbant fra

infrastruktur; nye sporvognslinier og

omlægning af motorveje, over

byrumsprojekter; ny flodpromenade

og nye byrum, til boligfornyelse

og forbedringer af indkøbsstrøg o.l.

En stor del af projekterne sigter

frem imod en internationale byggeudstilling,

der skal afvikles i 2020,

og mange af projekterne er bæredygtige

og bærer præg af gennemtænkte

byøkologiske løsninger.

Zürich

Byrådet besluttede i sit strategioplæg

i 2007, at blandt de fem

hovedpunkter, der skulle arbejdes

med i den kommende fire-års periode

er ”den bæredygtige by”. Det

handler fra kommunalpolitikernes

side om at sættes fokus på projekter,

planlægning og handlemåder,

der aktivt medvirker til at mindske

de uholdbare følger af klimaforandringerne.

I bund og grund handler det om

at agere fornuftigt; anvende nyeste

tekniker til minimering af energi- og

ressourceforbruget, således at også

kommende generationer kan opretholde

en høj levestandard, uden

det går ud over miljøet.

Målet nås bl.a. ved opstilling af

en energibesparelsesstrategi for

hele kommunen, beskytte de naturlige

ressourcer, tænke bæredygtigt i

såvel nybyggeri som den eksisterende

bygningsmasse, samt frfemme af

kollektiv trafik og de bløde trafikarter.

Zürich er den største by i Schweiz.

Her bor 377.000 indbyggere og i

kantonen, som byen er hovedstad

for, er der 1,2 mio. indbyggere.

Passivhuse

Specielt i Tyskland, Østrig og Schweiz

er der igennem det seneste årti

arbejdet ambitiøst med at fremme

lavenergibyggeri. Der er forskellige

energimærkninger, og det bedste

koncept; ”Passiv Haus” kendes

efterhånden også i Danmark.

I omegnen af Basel og Zürich i

Schweiz er opført stribevis af

nybyggeri i denne kategori. Det er

bygninger, såvel til boliger som

erhverv, der opføres uden deciderede

varmeanlæg og med et energiforbrug

der er ca. 80 % mindre

end hvad vi i Danmark er vant til.

FORELØBIGT PROGRAM

Turen omfatter fly tur/retur Kastrup – Zürich, enkeltværelse på hotel i

centrum af Basel, transport alle dage i luksus-turistbus, samt fælles frokoster

og middage hver dag.

Vi flyver fra Kastrup torsdag den 30. oktober kl. 8.15 og ankommer i

Zürich kl. 10.00.

Vi bliver hentet i lufthavnen af lokal turistbus, der bringer os rundt i

Zürich, med oplæg og rundvisninger af kommunale medarbejdere.

Om eftermiddagen kører vi til Basel, hvor vi tjekker ind på et godt

hotel i centrum. Herfra går vi til fælles middag i centrum og efter denne

tager vi en stille spadseretur i den aftensmukke by, hvor vi ser på

forskellige belysningsprojekter.

Fredag den 31. oktober tager vi på projektbesøg i og omkring Basel.

Vi skal bl.a. høre om arbejdet med 2000-Watt-Gesellschaft.

Vi besøger også bydelen Basel Nord, der spiller en fremtrædende

rolle i arbejdet med at fremme 2000-Watt-Gesellschaft. Her orienteres

vi bl.a. om arbejdet med at bygge nybyggeri med strenge energi-standarder,

fremme af den kollektive trafik og gode byrum, samt naturgenopretningsarbejde

ved floden Weise, der er en af de vigtigste bifloder til

Rhinen.

Rundvisning, guidning og oplæg ved lokale specialister og ildsjæle.

Frokosten indtager vi undervejs.

Herudover skal vi bl.a. se gode eksempler på Passiv-Huse spredt i

byen.

Middag i centrum.

Lørdag den 1. november frem til og med frokost fortsætter projektbesøgene

i Basel.

Efter frokost er der mulighed at se nærmere på lige netop de projekter

eller temaer, vi tidligere har fået præsenteret, og som har din

interesse.

Fælles middag i centrum af Basel.

Søndag den 2. november pakker vi bussen og kører til Freiburg (ca. 1

times kørsel). Her skal vi se på den nyanlagte bydel Vauban, som er

opført efter alle kendte bæredygtige principper, såvel økologisk, økonomisk

som socialt, og ikke mindst med en stor grad af borgerinddragelse.

Vi bliver introduceret til projektet ved lokale projektledere og beboerrepræsentanter.

Vi spiser frokost i bydelen, før vi kører retur til lufthavnen

i Zürich. Undervejs ser vi et par fremragende eksempler på Passivhuse.

Retur i Kastrup kl. 18.55.

Prisen for turen er ca. 8.250,- kr. pr. person.

Ændringer i programmet kan forekomme da der ikke er indgået endelige

aftaler endnu!


52 TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ

Ansvar for

grundvandsstigninger

ved kloakrenovering

Gamle kloakledninger har

ofte pga. utætheder en utilsigtet

drænende effekt,

som indebærer, at kloakrenoveringer

medfører stigninger

i grundvandsstanden.

Artiklen behandler

spørgsmålet om, hvorvidt

kommunen kan ifalde

ansvar for skader, der opstår

pga. grundvandsstigninger

i forbindelse med

kloakrenoveringer.

/ Af advokat Jens Andersen-Møller og advokatfuldmægtig

Jacob Brandt, Bech-Bruun Advokatfirma

Kloakrenoveringer kan betyde nedsat

kapacitet i kloaksystemer pga.

utæthedernes drænende effekt.

Dette kan – i visse tilfælde i kombination

med ekstreme regnskyl –

medføre grundvandsstigninger.

Grundvandsstigninger kan medføre

skader på haver og kældre, og hvis

stigningen opstår efter kommunens

renovering af kloakledninger, vil

den skadelidte ofte bebrejde kommunen.

Renoveringsarbejdet

De utætte kloakledningers drænende

effekt er utilsigtet. Ved kloakledningernes

etablering er det tilstræbt,

at de skulle være helt tætte,

selv om der muligt i tidligere tiders

nedlæggelsespraksis har været en

erkendelse af, at forede muffesamlinger

næppe på længere sigt kunne

holde ledningssystemet tæt.

Et bærende hensyn ved renoveringen

af kloakledningerne er det

miljømæssige hensyn, idet udledning

af spildevand gennem utætte

ledningssystemer søges undgået.

Formålet med renoveringen er derfor

som udgangspunkt at lovliggøre

en ulovlig tilstand, hvilket som

udgangspunkt ikke vil være

ansvarspådragende. Det er almindeligt

antaget i dansk ret, at naboog

erstatningsretlige regler indebærer,

at der skal tages hensyn til

naboens forhold, når der træffes

foranstaltninger, der kan medføre

skader herpå. I relation til kloakledninger

er der oftest tale om, at

grundejerne må leve med, at led-

ningerne krydser deres ejendom,

og dette ”tvungne naboskab”

kræver en særlig beskyttelse i forhold

til grundejerens udnyttelse af

sin ejendom.

I byggelovens § 12, stk. 1, er

dette princip kommet til udtryk ved

følgende formulering:

”Ved fundering, udgravning,

ændring af terrænhøjde eller

anden terrænændring på en grund

skal, uanset om arbejdet i øvrigt er

omfattet af loven, træffes enhver

foranstaltning, der er nødvendig

for at sikre omliggende grunde,

bygninger og ledningsanlæg af

enhver art.”

Der har i nogen udstrækning været

en udvikling i retning af, at en bygherre

kunne ifalde ansvar, selvom

denne ikke havde udvist fejl eller

forsømmelser, hvis bygherren teknisk

set havde haft mulighed for at

tage naboskader i betragtning ved

projekteringen. Selvom domstolene

i relation til ledningsbrud som følge

af materialesvigt har fastslået et

ulovbestemt objektivt ansvar, har

senere retspraksis konsekvent afvist

at udstrække dette udover det

nævnte snævre anvendelsesområde.

I relation til renovering af kloakledninger

vil det derfor som

udgangspunkt være dansk rets

almindelige regler om erstatning,

som er gældende.

Påvirkning af

grundvandsstanden

Det kan overvejes, om der er knyttet

et skærpet ansvar til påvirkning

af grundvandsstanden.

Efter vandforsyningslovens § 23

er ejeren af et vandindvindingsanlæg

erstatningspligtig for skade,

som forvoldes i bestående forhold

ved forandring af grundvandsstanden

i forbindelse med bl.a. vandindvindingsanlæggets

drift. Det er i

retspraksis afvist, at bestemmelsen

kan finde analog anvendelse ved

aktiviteter, der medfører en grundvandsstigning,

jf. U.1999.526Ø.

Domstolene har desuden fastslået,

at det kræver helt særlige

omstændigheder, hvis der skal statueres

et objektivt ansvar på et

ulovbestemt grundlag, jf. eksempelvis

U.1987.258H.

Underretningspligt for

kommunen?

I ovennævnte sag for Østre Landsret

blev kommunen ganske vist fri-


fundet i relation til vandforsyningsloven,

men kommunen blev alligevel

fundet erstatningspligtig. Det

forhold, at vandindvindingen blev

indstillet og medførte en stigning i

grundvandsstanden, kunne ikke i

sig selv begrunde et erstatningsansvar.

Kommunen blev imidlertid

fundet erstatningsansvarlig, fordi

det efter rettens opfattelse var

åbenbart, at afbrydningen af vandindvindingen

kunne medføre en

stigning i grundvandsstanden, og

kommunen kunne og burde derfor

have underrettet de berørte grundejere

i rimelig tid, så de kunne træffe

de fornødne forholdsregler.

I lyset af resultatet i

U.1999.526Ø kan det overvejes,

om der gælder en mere generel

forpligtelse for kommunen til at

informere borgerne om forhold,

der indebærer en risiko for oversvømmelsesskader.

Kommunen

blev i den nævnte sag fundet

erstatningsansvarlig ved ikke i rimelig

tid at have sørget for at gøre

ejendommens ejer bekendt med,

at vandindvindingen blev indstillet,

fordi en nærliggende konsekvens

var oversvømmelse i kældrene i

nærheden af vandindvindingen.

Efter forvaltningslovens § 7 skal

en forvaltningsmyndighed i fornødent

omfang yde vejledning og

bistand til personer, der retter henvendelse

om spørgsmål inden for

myndighedens sagsområde. Det

antages i almindelighed, at bestemmelsen

ikke vedrører faktisk forvaltningsvirksomhed,

men at det kan

være i strid med god forvaltningsskik

ikke i parallelle situationer ved

udøvelse af faktisk forvaltningsvirksomhed

at give en vis information

og vejledning.

Flere steder i særlovgivningen

findes bestemmelser, der underbygger

en informationsforpligtelse

inden for det naboretlige felt. Efter

vandløbslovens § 3, stk. 2, skal

den, der for så vidt angår vandløbet

foretager foranstaltninger, der kan

være til ulempe for et dambrug

beliggende nedstrøms, give underretning

om, hvornår arbejdet påbegyndes.

Byggeloven § 12, stk. 4

fastslår, at den, der agter at foretage

et arbejde med fundering,

udgravning, ændring af terrænhøjde

eller anden terrænregulering på

en grund, med mindst 14 dages

varsel skal give naboen en skriftlig

meddelelse om arbejdets art og

omfang samt tidspunktet for dets

udførelse.

Reglerne må i et vist omfang

tages som udtryk for en almindelig

underretningspligt, således at man

sikrer sig, at naboer får mulighed

for at træffe fornødne modforholdsregler

i forbindelse med

offentlige arbejder.

Der gælder dog næppe en

generel underretningsforpligtelse

om, hvad det kan forventes, at en

kommunes kloaksystem kan klare.

Dette udgangspunkt må dog muligvis

modificeres, hvor kommunen

har positiv viden om, at kloaksystemet

i området midlertidigt har ned-

sat kapacitet, pga. renoveringsarbejder,

tilstoppelse eller lignende. Dette

er særlig relevant i lyset af tendensen

til flere ekstreme regnskyl. I

det omfang en underretningspligt

består, vil manglende underretning

selvsagt kunne være ansvarspådragende.

Supplerende foranstaltninger

til grundvandssænkning

Det kan overvejes, om der ved

udskiftningen af utætte kloakledninger

bør tages højde for, at dette

medfører nedsat afledningskapacitet,

evt. ved etablering af andre

eller supplerende drænende foranstaltninger.

Det vil imidlertid være vanskeligt

at fastslå, hvor stor kapacitet der bør

genetableres, eftersom den ”udvidede”

kapacitet ikke er tilsigtet.

Derudover vil et dræningsprojekt

med henblik på at sænke grund-

TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ 53

vandsstanden sandsynligvis være

omfattet af vandforsyningslovens §

28. Efter bestemmelsen gælder, at

den, for hvis regning eller i hvis

interesse bortledning mv. foretages,

er erstatningspligtig for skade, som

voldes i bestående forhold ved forandring

af grundvandsstanden, mv.

Kommunen vil således risikere

at ifalde et erstatningsansvar for et

sådant projekt, hvis der i den

anledning forvoldes en skade –

uagtet om kommunen har udvist

forsømmelse, at arbejdet ikke er

pligtigt, og at arbejderne udføres af

hensyn til borgerne.

Den nye singel gas detektor fra GMI

Green for go

- Indbygget hørlig, synlig og vibrations alarm

- 3 års drift garanti, uden kalibrering

- Findes i O2, H2S, CO, SO2 & CL2

Hejreskovvej 24B

3490 Kvistgård

Mail: cobalch@cobalch.com

Homepage: www.cobalch.com


54 TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ

Erfaringer fra et offentligprivat

driftspartnerskab

2 år er gået, siden Allerød

Kommune og Veolia Vand

indgik et nytænkende

Driftspartnerskab om kommunens

renseanlæg, pumpestationer

m.m., kombineret

med Partnering

omkring anlægsfornyelser.

Her fortælles om de høstede

OPS erfaringer.

/ Af Charlotte Frandsen, driftsingeniør på spildevandsområdet,

Allerød Kommune, og

Tom Laurits Jørgensen, driftschef under partnerskabskontrakten,

Veolia Vand A/S.

Baggrund for partnerskabet

Flere steder i Danmark er spildevandsanlæggene

nedslidte og en

renovering er nødvendig. Det var

også tilfældet i Allerød Kommune,

hvor vedligeholdet foregik mere og

mere ”ad hoc” i takt med, at de

gode medarbejdere måtte løbe

stærkere for at holde anlæggene

kørende. Samtidig ønskede kommunen

strategisk at sikre området

bedst muligt, herunder også viden

og medarbejderne. Resultatet blev,

at kommunen ultimo 2005 udbød

den samlede drift af de 3 renseanlæg,

150 pumpestationer og diverse

bygværker i et 8-årigt driftspartnerskab.

Udbudet omfattede en fastpriskontrakt

i form af en funktionsaftale

for den samlede daglige drift og

vedligehold, herunder bl.a. overdragelse

af de tilknyttede medarbejdere

på anlæggene til den private

partner, administration, forbrugsstoffer,

energiforbrug, afgifter og

rapportering. Kontrakten sætter en

række krav, fx vedr. udledningstilladelser,

driftsikkerhed og varetagelse

af personalet og arbejdsmiljø.

Driftspartneren hæfter bl.a. for

maskinnedbrud og forurening af

recipienterne i forbindelse med

udledning af urenset spildevand.

Kommunen ønskede en høj drifts-

kvalitet og derved også en reduktion

af kommunens risici.

SRO og slamafvandingsprojekter

blev medtaget i udbudet, men

også et løbende partnering-samarbejde

om kommende større

anlægsfornyelser.

Ved kontraktstart den 1. marts

2006 overtog Veolia Vand A/S -

som kontrakterholder og leder af

Veolia Vand-Krüger konsortiet - driften

af anlæggene og ledelsen af de

overdragede medarbejdere.

Partnerskabsdialogen

Dialogen mellem Allerød Kommune

og Veolia Vand har fra kontraktens

begyndelse være ligefrem,

men samtidig lagt i faste rammer,

så begge parter bruger tiden rationelt.

Præsentation, drøftelse og indstilling

til godkendelse af forslag og

projekter sker på faste mdl. drifts-

møder, kvartals-projektmøder og

–styregruppemøder. Endelig godkendelse

af projekter o.lign. sker så

gennem kommunens miljø- og

økonomiudvalg og byråd. Veolia

Vand gennemfører derefter godkendte

tiltag.

Ifølge partnerskabskontrakten

skal Veolia Vand hele tiden føde

forslag ind i samarbejdet. Emnerne

bliver nøje udvalgt, beskrevet og

prioriteret. Målet er de rigtige projekter

på det rigtige tidspunkt, og

mest projekter for pengene. Dét

gør det meget lettere for Veolia

Vand at være med til at sørge for i

en partnerskabsmodel, fordi der

både kan trækkes på konsortiets og

driftens erfaringer, og samtidig kan

budskaberne målrettes bedre, fordi

kommunens ønsker kendes fra

nært hold, og det gør en stor forskel.

På samme måde er en række

andre forhold lagt i faste rammer, fx

vedr. eskalation ved eventuelle

konflikter og rapportering til kommune

og tilsynsmyndigheder. Det

gør bl.a., at der hurtigt kan gribes

ind ved afvigelser.

Ligeværdighed,

spændingsfelt, synergi

Der er i det hele en stor åbenhed


mellem parterne, der jo har fælles

mål. Arbejdsstedet ligger også fortsat

i kommunen på anlæggene og

medarbejderne er kommunens tidligere

medarbejdere. Alle disse ting

giver ro og synlighed i tingene.

Men kommunen er stadig Kunden

og Veolia Leverandøren, selvom

der er partnerskab. Der ligger jo

et aftalegrundlag og en aftaleøkonomi

til grund med rammer for

ansvar, roller, kvalitet og mål, og forhold

som incitamenter og bod.

”Spændingsfeltet” mellem åbenhed,

gennemsigtighed og tæt dialog

på den ene side, og på den

anden side de rent formelle rammer,

befordrer stillingtagen og

handling. Begge parter spiller viden

og ideer ind, og det giver fremdrift.

Hvis driften af renseanlæg bliver

udført at den samme organisation

år ud og år ind, er det jo heller ikke

sikkert, at man altid lige får fanget

og gjort noget ved gode ideer. Her

fungerer partnerskabsmodellen

altså også som en slags værn mod

vanetænkning.

Det giver med andre ord en

effekt for begge parter at have en

ekstern samtalepart ”på den anden

side af bordet” i hverdagen for den

fælles målopfyldelse og opnåelse

af så god kvalitet for pengene som

muligt for driften og arbejdsmiljøet.

Måden Veolia Vand kører driften

på, er Veolia´s egen beslutning, forudsat

at målene og de formelle

krav overholdes, og resultater og

afvigelser kommunikeres. For partnering-projekterne

er kommunen

beslutteren, mens Veolia´s opgave

er at forberede og tilvejebringe

beslutningsgrundlaget. Det giver et

godt overblik, også i den politiske

beslutningsproces.

Medarbejderne og

kontraktens mål

Medarbejderne i driften er overført

til Veolia Vand. Og tilfredsheden er

der stadig, begge veje.

Veolia Vand´s mål er på samme

tid at have kontraktens og firmaets

mål for øje i alt, hvad der foretages.

Det gælder ikke mindst for medarbejderne,

der jo er selve kernen i

virksomheden. Medarbejderne får

derfor helt naturligt ”tovholder”ansvar,

køber fx selv stumper ind

og tager tilbud hjem på visse opgaver,

skal aktivt dele deres viden i

teamet, bidrager med forslag til

problemløsning og uddannelse, og

har da også mulighed for at opnå

en ekstra belønning, når konkrete

mål nås. Incitamentsordningens

formål fra Veolia Vand´s side er, at

den kan være med til at holde

kommunens og Veolia Vand´s røde

tråd for øje hver dag, dvs. kontraktens

målopfyldelse. Og helst også

skabe en ekstra dimension i arbejdet

for den enkelte medarbejder i

et spændende, men krævende

arbejde på renseanlæggene.

Resultater

2006 var opstartsåret for kontrakten,

og alt det basale blev gennemgået

og rammerne fastlagt internt i

driften og over for kommunen.

Herudover blev SRO og slamafvandingsprojekterne

startet op.

I 2007 startede konkrete optimeringstiltag

med god miljøeffekt,

bl.a. flowproportional kemikaliestyring,

on-line belufterstyring på et

renseanlæg, udskiftning af beluftere

på alle tre renseanlæg, oprensning

af procestanke, pumpeudskiftninger

og støjdæmpning af belufterrør.

Effekten er god af projekterne, fx

ses allerede nu en reduktion i elforbruget

på et renseanlæg på op

mod 20 %.

Anlæggene har – som alle

andre anlæg i Danmark – været

hårdt belastet af kraftig regn. Der

TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ 55

Allerød Kommune udbød ultimo 2005 den samlede drift af de 3 renseanlæg, 150 pumpestationer og diverse bygværker i et 8-årigt driftspartnerskab. Nu ligger de

første erfaringer på bordet.

blev tilledt hele 30 % mere spildevand

i 2007 end i 2006, hvilket har

betydet flere oversvømmelser samt

kloakdæksler, der er blevet ”skudt

op” grundet vandtrykket. Det har

givet mange udrykninger.

2007 var desuden præget af

udarbejdelse af en ny spildevandsplan

i Allerød Kommune. Her er

der også tænkt på klimaforandringerne.

Kommende tiltag

2008 vil også blive et handlingens

år med en snart vedtaget spildevandsplan

og forbedringstiltag deri.

Hovedprojekterne i 2008 vil i øvrigt

være renovering af indløbene på

alle tre renseanlæg samt totalrenovering

af en større pumpestation.

Disse tiltag vil gøre driften mere sikker

og stabil arbejdsmiljømæssigt

og procesmæssigt. Slamhåndtering

nu og fremover er ved at blive

undersøgt, og energioptimering og

derved CO2-reduktion er der fortsat

fokus på, og ligeså med vedligeholdsplanen

og kvalitetsstyring.

Også i de kommende år vil der

blive udarbejdet årsrapport for at

synliggøre status og fremdrift af

drift, projekter og partnerskabssamarbejdet.


56 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Albertslund-strategien

- et eksempel på en tværfaglig kommuneplan-

og agenda-strategi

Hvert fjerde år skal

Albertslund, ligesom alle

andre kommuner, lave en

Kommuneplanstrategi og

en Agenda 21 strategi.

Hvordan sikrer vi medejerskabet

og engagementet til

en strategi –og hvordan

sikrer vi vejen fra strategi

til handling. I Albertslund

har vi valgt at udarbejde en

samlet strategi for kommunens

udvikling, som rummer

målsætninger for alle

forvaltningsområder.

/ Af Mette Horsgaard, projektleder,

Sif Enevold, kommuneplanlægger,

Henriette Lentz, miljøplanlægger

En samlet strategi – fordele

og ulemper

Rammerne er vide, når kommunen

skal i gang med strategiarbejdet.

Det viser mangfoldigheden i de

strategier, der kommer i denne

periode. Kommuneplanstrategien

kan holde sig bredt eller snævert til

den fysiske planlægning – og agendastrategien

kan være indarbejdet

på den ene eller den anden måde.

Første spørgsmål i Albertslund

var, om vi skulle udarbejde en eller

to lovpligtige strategier. Vi har i

mange år sat miljøet højt på dagsordenen.

Ville miljøaspektet forsvinde

i en samlet strategi – eller ville

det netop blive integreret i alle

kommunens mål?

For en kommune som Albertslund,

hvor det miljømæssige er så

indgroet i alle medarbejdere er det

oplagt, at agendaaspektet netop

bliver styrket, når det integreres, og

de administrative fordele ved en

samlet strategi er åbenlyse.

Udfordringen ”at spille med

fem bolde”

Udfordringen stod klart - at udarbejde

en helhedsorienteret strategi for

kommunens udvikling og indarbejde

nedenstående fem elementer:

• Kommunens vision

• Lovpligtig kommuneplanstrategi

• Lovpligtig agendastrategi

• Fælles udviklingsperspektiv for

Vestegnen

• Politiske centrale styringsdokumenter

Albertslunds kommunalbestyrelse

vedtog i 2003 en vision for Albertslund.

En samlet strategi for kommunens

udvikling må i sagens

natur bygge på kommunens vision.

Det visionære er i strategien gjort

mere konkret, og alle mål i strategien

hviler på visionen.

De lovpligtige elementer for en

kommuneplanstrategi, er i Alberts-

lundstrategien tænkt ind i en integreret

sammenhæng med de øvrige

bolde. Albertslundstrategien

som kommuneplanstrategi er dermed

et meget bredt strategisk

udgangspunkt for den kommende

fulde kommuneplanrevision, som i

højere grad bliver den fysiske plan

for kommunens udvikling.

Det tværfaglige

Albertslundstrategien er et eksempel på den brede tværfaglige stra-

tegi. Hvor 10 strategiemner sætter dagsordenen for kommunens

udvikling.

De 10 emner er:

1. Børneliv i bevægelse

2. Kultur kraft og kreativitet

3. Miljø med medansvar

4. Natur i nærheden

5. Sundhed og samarbejde

6. Idræt og ildsjæle

7. Vækst, virkelyst og viden

8. Boliger og byrum

9. Klar klimaindsats

10. Sammenhæng og service

Strategien er bygget op, så der indenfor hvert strategiemne er en

beskrivelse af de områder med tilhørende målsætninger vi har

særligt fokus på de næste fire år.


Agendastrategiens lovpligtige

elementer er også fuldt integreret i

Albertslundstrategien, og danner

udgangspunkt for fortsat at udarbejde

årlige agendaplaner, som

Albertslund har gjort siden 1995.

Agendaplanerne har både karakter

af beretning om aktiviteterne i det

år der er gået og udstikker de konkrete

handlinger, der satses på i det

kommende år.

Vestegnssamarbejdet er et samarbejde

vi i Albertslund er glade for,

og gerne vil intensivere. Vestegnssamarbejdet

har i fællesskab sideløbende

med udarbejdelsen af

Albertslundstrategien udarbejdet et

fælles strategisk udviklingsperspektiv:

Vestegnen i udvikling – byer i

bevægelse. Den fælles vestegnsstrategi

må naturligt også være en

del af den samlede strategi for

Albertslund Kommunes udvikling.

I Albertslund har vi tradition for

at have mange politikker og centrale

styringsdokumenter. De centrale

tværgående politikker og planer er

nu medtaget i Albertslundstrategien

som udgør det overordnede styringsdokument.

Samtidig er både

de centrale styringsdokumenter der

indgår i strategien og øvrige politiske

styringsdokumenter præsente-

ret samlet på kommunens hjemmeside.

Proces og resultat

Vi opfatter processen som mindst

lige så vigtig som produktet for at

løse den udfordring vi var stillet overfor.

Udarbejdelsen af Albertslundstrategien

blev projektorganiseret med

kommunaldirektøren som projektejer.

Projektgruppen blev bemandet

med en projektleder fra den

tværgående forvaltning og to projektdeltagere

fra det tekniske område

med henholdsvis kompetencer

indenfor agendaarbejde og kommuneplanarbejde.

Herudover blev alle

forvaltningsområder involveret i projektet

via ressourcepersoner.

Alle deltagere i projektet var

meget ivrige efter at deltage i processen,

især da bredden af strategien

for alvor gik op for dem. Når det

ikke kun er en fysisk strategi – men

en strategi for kommunens udvikling

med en helhedsorienteret tilgang,

sætter det rigtig mange kræfter

i gang.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 57

De fem bolde kom op i luften

og med hjælp fra en dygtig grafiker

fremstår Albertslundstrategien uden

at en eneste af de fem bolde er blevet

tabt. Under hvert strategiemne

er det illustreret hvilke dele af visionen

strategiemnet understøtter. Målsætningerne

som både er overordnede

og handlingsorienterede udgør

hovedindholdet til kommuneplanog

agenda-strategien. Vestegnssamarbejdets

udviklingsperspektiv er

opdelt så det matcher de enkelte

strategiemner, og de politiske sty-

Vision for Albertslund er kommunens granit. Visionen har tre grundsætninger om det kommunen tror på, tre mærkesager,

hvor kommunen ønsker at være i front, og et fundament, som byen bygges på.


58 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

ringsdokumenter er systematiseret,

og fremstår nu klart hvor de hører til,

under hvert enkelt strategiemne.

Kommunens

styringsdokument

I Albertslund Kommunes ledelsesog

styringsstrategi er forpligtende

dialogstyring midlet til at skabe sammenhæng

mellem visioner, mål og

konkrete handlinger. Den forpligtende

dialog har et strategisk niveau og

et operationelt niveau. Albertslundstrategien

er hatten for det strategiske

niveau, og dermed er strategien

den overordnede politiske ramme i

ledelses- og styringsstrategien.

Albertslundstrategiens målsætninger

sætter dagsordenen for kommunens

samlede udvikling - den er

hvad vi arbejder efter, og den sætter

dagsordenen for, hvad vi gør.

De mere konkrete handlingsplaner

for de enkelte målsætninger vil

blive beskrevet i forvaltningernes

virksomhedsplaner. Virksomhedsplanerne

er således redskabet i

bevægelsen hvor strategi omsættes

til konkrete handlinger.

Eksempler på tværfaglighed

Et godt eksempel på tværfagligheden

i Albertslundstrategien er stra-

tegiemnet ”Sundhed og samarbejde”.

Efter kommunalreformen spiller

kommunerne en stor rolle i det

samlede sundhedsvæsen, og derfor

var det vigtigt for Albertslund

Kommune at sætte fokus på dette

område i Albertslundstrategien.

Strategiemnet tager sit udgangspunkt

i Social- og Sundhedsforvaltningen,

der varetager mange opgaver

eksempelvis inden for genoptræning

og sundhedsfremme, og

de finansierer en del af sundhedsudgifterne.

I Albertslundstrategien

sætter dette strategiemne også

fokus på overvægt hos børn, på

motion, på udeliv i skoler og daginstitutioner

og på vægtning af økologisk

kost. Problemstillingerne inden

for det traditionelt tekniske område

er i fokus eksempelvis ved trafikdifferentiering,

løbende udbygning af

stinettet samt trafiksikkerhed.

Et andet eksempel på tværfagligheden

får man når man gennemlæser

dokumentet med forskellige

”briller”. Eksempelvis har

Børne- og Undervisningsforvaltningen

læst dokumentet igennem

med ”børnebriller”, Miljø- og teknikforvaltningen

læste dokumentet

igennem med den fysiske planlægning

som udgangspunkt og Kultur-

forvaltningen læste det igennem

med sine kulturelle briller. Alle forvaltninger

har fundet mange relevante

målsætninger indenfor alle

strategiemner. Herudover har hvert

eneste strategiemne mindst en

agendamålsætning.

Udfordringen ved en tværgående

strategi er, at alle skal læse hele

strategien igennem for at finde de

relevante målsætninger for ens

arbejdsfelt. Som en ny chef sagde,

da han fik strategien i hånden og

hurtigt slog op på de sider hvor

overskriften var umiddelbart fagrelevant:

”Nå, her er de målsætninger,

vi skal leve op til”. Men svaret

var: ”Nej, det er kun en del af målsætningerne.

Der er målsætninger

for ”dit fagområde” i hele dokumentet”.

Debatperiode

Debatperioden sluttede 5. marts og

vi ser frem til at kaste os over de

mange reaktioner, der er tikket ind i

mailboksen. Kommunalbestyrelsen

forventes at vedtage den endelige

strategi i juni. Du kan læse strategien

på www.albertslund.dk.

Hvad er en strategi?

Ved udarbejdelsen af en samlet

strategi for kommunens udvikling

er det vigtig at få begreberne

på plads.

I Albertslund er vi blevet inspireret

af landsplanafdelingens vejledning

om strategi og kommeplanlægning,

og definerer derfor

strategi på følgende måde:

Strategi indebærer at organisationen

afklarer sin position i

omgivelserne, danner helhedsbilleder

af fremtidige muligheder

og udfordringer og udformer

handlinger i forhold hertil.

Strategi adskiller sig fra ’visioner’

og ’overordnede mål’ ved at der

først bliver tale om strategi når

der er beskrivelser af hvordan

målene kan realiseres. Strategi

er på én gang både overordnet

og langsigtet og konkret og

handlingsorienteret.

I Albertslund betyder det, at vi i

praksis skelner mellem Vision,

Mål, Overordnet aktivitet - og så

de konkrete aktiviteter, som

beskrives i forvaltningernes virksomhedsplaner.


En ny generation tager over

Fra den 1. april kan du købe DAS 7, der er næste generation af vores velkendte

afløbsprogram DAS 2005

DAS 7 benyttes, som sin forgænger, til registrering af

afløbssystemer, til analyser og til tematiseringer af afløbsdata.

Og så giver DAS 7 brugerne en lang række nye

og efterspurgte funktioner, f.eks. projektering af simple

kloakanlæg, udtegning af længdeprofiler, nye analyserapporter

og Web Map Services. Naturligvis er DAS 7 opdateret

til den gældende version af DAN-DAS.

DAS 7 er med andre ord ikke blot en opgradering af en

eksisterende programversion. Det er en betydelig videre-

www.dasfamily.dk

Modtag nyhedsbrevet

Tilmeld dig DAS family nyhedsbrev på das@niras.dk

og modtag det enten digitalt eller trykt

udvikling af et avanceret program, som NIRAS har udviklet

i tæt samarbejde med kommunale brugere.

DAS 7, der holder styr på alle kloakdata, er et rigtigt

digitalt afløbskontor. Det letter og effektiviserer kloakforsyningernes

daglige arbejde, ligesom kvaliteten af data,

arbejdsindsatsen og borgerservicen højnes.

DAS 7 indgår i programserien DAS family ® , der rummer

nye tilkøbsprogrammer til drift og vedligehold, håndtering

af brønddata, kvalitetssikring af TV-inspektioner mm.

extern.dk


60 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Systemisk ledelse

– fremtidens ledelses værktøj

Systemisk ledelse er forbundet

med topledelse,

men har egentlig berettigelse

i hele organisationen.

Park og Vej, Allerød kommune,

har indført systemisk

ledelse fra chefniveau

til holdlederniveau og skaber

på denne måde en

”bottom up” proces med

ejerskab hos medarbejderne.

/ Af Søren Ravn-Nielsen virksomhedsleder i Park og

Vej og bestyrelsesmedlem i KEF

Det har været kendt længe at god

ledelse handler om medarbejderinddragelse

og om at få skabt en

bottom up proces, hvor det er

medarbejderne, der kommer med

ideerne og dermed skaber innovationen.

Medarbejderinddragelse kobles

derfor ofte op på spørgsmålet:

”Hvad synes du/I? Det er selvfølgelig

også et relevant spørgsmål, men

det er ikke der, udviklingen rykker.

God ledelse handler om at få

det optimale ud af hver enkelt

medarbejder, og her er spørgsmå-

let ikke godt nok. Park og Vej har

derfor angrebet medarbejderinddragelse

via den systemiske ledelse.

Systemisk ledelse handler om

at forstyrre den enkelte medarbejders

tanker så meget at denne

kommer til at reflektere over dennes

situation og arbejdsopgaver.

Ved at lave den rigtige opfølgning

får man forankret forandringen og

presset den igennem, der hvor det

virkelig rykker.

Park og Vej

Park og Vej startede i september

2007 med at uddanne holdledere

og driftsledere i systemisk ledelse.

Siden da er teorien blevet implementeret

i det daglige arbejde, hvilket

har skabt mere produktivitet og

konstant udvikling.

Medarbejderne kan nu mærke

deres indflydelse og ejerskabsfølelsen

er skabt automatisk. En sidegevinst

ved brugen af systemisk ledel-

se har været at sygefraværet er faldet

med 2,44%.

Hvad er systemisk ledelse?

Systemisk ledelse handler om at

kunne befinde sig i det reflekterende

rum, og reflektere over egne

arbejdsopgaver. En øvelse der normalvis

kræver en del selvindsigt.

Refleksion forklares lettest vha. de

tre systemiske domæner, som

indeholder det personlig-, det

Systemisk ledelse handler ikke kun om topledelse, men har også sin berettigelse i hele organisationen.


efleksive- og produktionsdomæne.

En person vil altid

bevæge sig inden for disse tre

domæner. Grænserne mellem de

tre domæner vil nogle gange flyde

sammen, mens personen andre

gange klart vil befinde sig i et

bestemt domæne.

Det personlige domæne er værdiernes

domæne, hvor vores holdninger

kommer til udtryk. Hvad er

rigtigt/forkert? Hvad er smukt/

grimt? Produktionens domæne er

det handlingsorienterede domæne,

hvor man fokusere på regler, love,

hierarki, ansvar og kompetencer. I

dette domæne bliver man meget

handlingsorienteret og får derfor

brug for nogle meget konkrete

rammer som: budgetter, mål,

arbejdsgange og kvalitetsnormer.

Det er oftest disse to domæner,

som en leder bevæger sig i, og bliver

uddannet i.

Det refleksive domæne er det

lærende domæne, hvor man forholder

sig observerende i forhold til

sig selv og andre. På denne måde

bliver alle synspunkter ligeværdige,

TARCO

og der bliver mulighed for at høre

mange ideer og sandheder. Personer

i dette domæne vil være nysgerrige

og have forståelse overfor

den forskellighed processen måtte

bringe. Det er dette domæne, der

er så vigtigt at bevæge sig i, fordi

det er her verden forandres gennem

tænkning. Når det refleksive

domæne er på banen, udvikler personer

sig og dermed også organisationen.

Det er især nye medarbejdere,

der naturligt er gode til at

undre sig og give feedback.

Det har været kutyme at lederen

har bevæget sig i det personlige

domæne og produktionsdomænet,

fordi det har været disse kompetencer,

der har været efterspurgt i

offentlige organisationer. Nu efterspørges

forandringer, hvilket øger

vigtigheden af at have evnen/værktøjet

til at skabe refleksion. Som

Harvard professor Chris Argyris har

udtalt: ”Selv intelligente mennesker

kan være ineffektive i organisationer.

Simpelthen fordi de er så fokuserede

på at arbejde, at de ikke

reflekterer og lærer”. Ved at kunne

SKANSKA

forstå og læse hvilke domæner

personer befinder sig i, giver det nu

lederen en øget mulighed for at

iscenesætte det refleksive

domæne. På denne måde kan

lederen træne og skabe refleksion,

hvilket selvfølgelig kræver, at lederen

selv formår at bevæge sig mellem

de forskellige domæner.

Hvordan skabes refleksionen

i praksis?

For at en leder kan skabe refleksion

hos det enkelte individ, den enkelte

gruppe og organisation kræves

der mere end blot evnen til at

reflektere. For at iscenesætte refleksionen

og skabe et resultat ud fra

denne, er Park og Vej inspireret af

Maturanas teori om hvad der skal

til for at lære. Som det fremgår af

figur 2 er anerkendelse det første

lederen skal fokusere på i processen

for at skabe refleksion og resultater.

Uden anerkendelse er det

slet ikke muligt at skabe plads til

refleksion. Herefter er det vigtigt at

gå ind og rokke ved personernes

grundantagelse. Dvs. de antagelser,

Sivmosevænget 4 . DK-5260 Odense S . Tlf. 70 13 20 20 . Fax 63 12 87 35 . www.munck-forsyning.dk.

Munck Forsyningsledninger a/s har 700 ansatte, med hovedkontor i Odense og i alt 11 afdelinger fordelt over hele landet.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 61

der hersker i organisationen. Det

kunne f.eks. være begrebet: ”det

plejer vi at gøre”. Hvis man spørger

ind til denne antagelse, vil lederen

skabe en forstyrrelse, der skaber

refleksion. Det er vigtigt at forstyrrelserne

kommer i passende

størrelse, da for store forstyrrelser

vil ødelægge processen. Forstyrrelsen

skal altså tilpasses den enkelte

og være valide overfor den enkelte.

Ved herefter at vise tillid til resultatet

af medarbejderens refleksion og

give medarbejderen mulighed for

at øve og evaluere på resultatet af

refleksionen skabes innovationen

med et allerede tilhørende ejerskab.

Systemisk ledelse har virket på

direktørniveauet i mange år, og på

den baggrund skabt store resultater.

Ved at perspektivere dette

ledelsesværktøj ned i organisationen,

har Park og Vej nu oplevet, at

det har en lige så stor effekt på

resten af niveauerne i organisationen.

Systemisk ledelse er fremtiden.

Erfaring der ’tæller’

Skanska Forsyningsledninger og

Tarco Entreprise a/s er blevet et

stærkt makkerpar.

Mandskab og årelang know-how

er forenet i Munck Forsyningsledninger

a/s.

Men fokus er ikke fl yttet, det

handler stadig om: Anlæg af

forsyningsledninger - vand, afl øb,

fjernvarme, kabler og fi bernet.

NO-DIG - rørsprængning og

bursting uden jordfortrængning.

Styret boring og tryksat

kloakering af det åbne land med

LPS systemet.

Kontakt os og hør mere...


62 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Differentieret virksomhedsbidrag

Svendborg Kommune

opkræver et virksomhedsbidrag

til finansiering af

affaldsopgaverne.

/ Af Hanne Klit, Svendborg Affald

Svendborg Kommune opkræver et

differentieret virksomhedsbidrag til

dækning af kommunens omkostninger

i forbindelse med de opgaver,

der er på affaldsområdet. Virksomhedsbidraget

dækker omkostninger

til en affaldskonsulentordning

med vejledning og information

til virksomhederne, anvisning af

affald, udarbejdelse af affaldsplan

og af affaldsregulativer, indberetning

til Miljøstyrelsen, registrering af

transportører og modtageanlæg,

udarbejdelse af statistikker for

INFORMERER

affald samt en affaldsordning på

genbrugsstationerne, hvor erhverv

kan aflevere begrænsede mængder

affald.

Kun enkelte fritagelser

Virksomhedsbidraget opkræves hos

alle aktive virksomheder, der har et

CVR nummer og som er registreret

på www.cvr.dk . Det gælder både

private og offentlige virksomheder

f.eks. børnehaver, kommunale forvaltninger,

landbrug, produktionsvirksomheder,

detailhandel m.v.

Kun enkelte brancher er fritaget

for virksomhedsbidrag. Det er f.eks.

godgørende foreninger, idrætsklubber,

holdingselskaber, bofællesskaber

o.l. som i sig selv ikke har en

omsætning eller belaster den kommunale

ordning.

Det differentierede virksomhedsbidrag

består af et grundbidrag

og et variabelt bidrag. Grundbidraget

betaler alle virksomheder, mens

det variable bidrag er beregnet i

forhold til virksomhedens branche

og antallet af ansatte, fordi de forskellige

virksomhedstyper belaster

administrationen i forskelligt

omfang.

Det er virksomhedernes egne

data i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

CVR-database, der ligger til

grund for opkrævningen og der

hentes nye udtræk hvert år, så det

er vigtigt, at disse data er korrekte

og opdaterede.

FAS-opkrævning

Opkrævningen foregår gennem FAS

(ForbrugsAgiftsSystemet) direkte

ved den enkelte virksomhed. Udtrækkene

fra CVR-databasen konverteres

i et konverteringsprogram

udarbejdet i samarbejde med

KMD, inden de lægges ind i FAS.

Opkrævningsprincipperne med

et differentieret virksomhedsbidrag

som beskrevet, er godkendt i Statsforvaltningen

og opkrævningsformen

gennem FAS er godkendt af

Miljøstyrelsen i forhold til §48,

stk.5.

For at se Svendborg Kommunes

model til beregning af virksomhedsbidrag

for 2007 og eksempler

på virksomhedsbidragenes størrelse,

så klik ind på www.svendborgaffald.dk

under erhvervsaffald og

informationsmateriale og læs folderen

Virksomhedsbidrag 2007.

For yderligere oplysninger om

det differentierede virksomhedsbidrag

i Svendborg Kommune kontakt:

Hanne Klit, Svendborg Kommune,

Miljø og Teknik, Svendborg

Affald, tlf. 6223 3536 eller

h.klit@svendborg.dk

Danske TV-inspektionsfimaers Kontrolordning

Orientering om

kontrolordningen:

Kontrolordningen er en frivillig

ordning oprettet i 1986. Dens formål

er at sikre, at de tilsluttede

virksomheder udfører

TV-inspektionsarbejder af høj kvalitet,

og at virksomhederne udnytter

den teknologiske udvikling.

Kontrolordningen skal sikre, at de

tilsluttede virksomheders organisation,

personel, uddannelse, udstyr

og egenkontrol til stadighed er i

orden. Dette sker ved bl.a. kontrolbesøg

på virksomhederne og ved

løbende stikprøvekontrol

af udførte

TV-inspektionsarbejder.

Kontrollen udføres af uvildige tekniske

konsulenter med reference til

et Kontroludvalg på 8 personer

med repræsentanter for Kommunalteknisk

Chefforening, DANVA,

Teknologisk Institut, Forsikring og

Pension, Foreningen af rådgivende

ingeniører og Dansk Byggeri.

De tilsluttede virksomheder er nu

opdelt i 2 grupper:

• Trin 1, der inspicerer ledninger

op til og med Ø 160 mm

• Trin 2, der inspicerer ledninger

i alle dimensioner

Trin 1 gruppen, der består af autoriserede

kloakmestervirksomheder,

der udfører TV-inspektion, er ny og

blev oprettet den 1. januar 2005.

Gruppen udvides løbende med nye

Marts 2008

Virksomheder der er godkendt og optaget i Danske

TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning under Trin 1 og Trin 2

vil kunne ses på DTVK’s hjemmeside www.DTVK.dk

virksomheder, og en ajourført fortegnelse

vil kunne ses på

www.DTVK.dk

Trin 2 gruppen består hovedsageligt

af TV-inspektionsfirmaer, der

var medlem af den oprindelige

DTVK-ordning uden trinopdeling.

Information:

Kan ske ved henvendelse til sekretariatet

DTVK@DTVK.dk eller på

DTVK’s hjemmeside www.DTVK.dk

Kontrolmærket

er registreret, og må kun anvendes

af tilsluttede virksomheder, hvis

rapporter m.v. i øvrigt altid skal

være forsynet med kontrolmærket.

Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning

Sekretariat: Nørre Voldgade 106 • Postboks 2125 • 1015 København K • Tlf. 72 16 00 00


Prisen

Odense Vandselskab ønsker med G.O. Andrups

Grundvandspris at sætte fokus på grundvand og drikkevandskvalitet

og ikke mindst den indsats, der gøres i

relation til at beskytte grundvandet til ære for fremtidens

generationer.

Den 1. november 2007 blev prisen for første gang nogensinde

overrakt til statsgeolog Richard Thomsen fra

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark

og Grønland (GEUS). Richard Thomsen modtog prisen

for gennem et livslangt virke at have arbejdet på at sikre

grundvandet og medvirke til udvikling af nye metoder

inden for grundvandsbeskyttelse.

G.O. Andrups Grundvandspris uddeles én gang årligt

omkring den 1. november.

Hvem kan indstilles til prisen?

Alle, der gennem konkrete praktiske tiltag, forskning

eller virke, har bidraget med en ekstraordinær væsentlig,

nytænkende eller årelang/livslang indsats i relation til

grundvandsbeskyttelse, kan komme i betragtning til prisen.

Kandidater til prisen kan således være en eller flere

personer, en institution, virksomhed, offentlig embede

eller organisation.

Frist for indlevering af forslag

Forslag til nomineringer skal begrundes skriftligt

(højst en A4-side) og være Odense Vandselskab i hænde

senest den 1. september 2008.

ATEKNIK & MILJØ I DIVERSE 63

Prisoverrækkelse

Pris og diplom uddeles ved en ceremoni i Odense

fredag den 31. oktober 2008.

G.O. Andrups

GRUNDVANDSPRIS 2008

I sit virke som direktør for Odense Vandforsyning fik

G.O. Andrup sat fokus på drikkevand, drikkevandskvalitet

og vigtigheden af at beskytte grundvandet. Andrups pionerånd

hviler stadig over Odense Vandselskab.

Prismodtageren samt de øvrige nominerede vil blive

offentliggjort på Odense Vandselskabs hjemmeside

www.ov.dk samt i decembernummeret af DANVA’s

tidsskrift DanskVAND.

Priskomite

Prismodtageren udvælges blandt de indstillede af en

priskomité. Komiteen, der skal bedømme de nominerede,

er sammensat af personer med stor indsigt i grundvandsbeskyttelse

under ledelse af Odense Vandselskabs

bestyrelsesformand:

Per Lydiksen Laursen,

bestyrelsesformand for Odense Vandselskab as

Johnny Fredericia, direktør for De Nationale Geologiske

Undersøgelser for Danmark og Grønland

Poul L. Bjerg,

professor ved Institut for Miljø & Ressourcer, DTU

Jens Andersen,

chefkonsulent ved Københavns Energi

Christian Ammitsøe,

civilingeniør ved By- og Landskabsstyrelsen

Anders Bækgaard,

direktør ved Odense Vandselskab as

Vandværksvej 7 · 5000 Odense C

Tlf. 63 13 23 33 · Fax: 63 13 23 34

E-mail: ov@ov.dk · www.ov.dk


64 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Festival sætter fokus på

klimaet

Frem mod klimatopmødet i København 2009 sætter Roskilde Festival fokus på klimaet. Målet er bl.a. at gøre de

100.000 festivalgæster bevidste om deres energiforbrug.

/ Af Kristian Jørgensen

fotos: Michael Nørgaard

Når Roskilde Festival løber af stablen

i 2009, vil koncerterne muligvis

blive afholdt med energibesparende

scenebelysning, mens festivalgæsterne

måske vil blive fragtet til

Dyrskuepladsen med miljøvenlig

transport.

Det er i hvert fald nogle af de ideer,

der er i spil, når festivalen har klimaet

som humanitært fokusområde

i 2009. Her vil der være fokus på,

hvordan man finder miljøvenlige

alternativer, når det kommer til transport,

elforbrug, opvarmning, madlavning

og affald. Festivalens klimafokus

er ifølge Søren Mariegaard fra festivalledelsen

en opbakning til, at

København skal holde det store kli-

matopmøde i 2009, hvor Roskilde

Festival også håber at kunne deltage

med nogle events, der sætter fokus

på mulighederne for at begrænse

energiforbruget og hjælpe klimaet.

”Det er noget, vi føler, vi har et

ansvar for. Vi føler, vi har en mulighed

for at holdningspræge en masse

unge mennesker, og det vil vi

gerne gøre med miljø og klima,”

siger Søren Mariegaard og tilføjer:

”Vi prøver at fange folk i det, de

laver i det daglige. Det er os selv,

der er en del af det.”

Publikum skal være med

Der er endnu ingen konkrete tiltag

på banen, men Roskilde Festival er

i øjeblikket ved at stable et netværk

af samarbejdspartnere på benene,

der kan lave energibesparende projekter

og involvere publikum.


Stemningsbilleder fra Roskilde Festival 2007, der druknede i regn og mudder. Det giver store udgifter til flis og oprydning.

”Det vigtige er at nå ud til publikum

med oplevelser og aktiviteter,

der kan motivere dem til at rykke på

klimaproblemet. Festivalens udledning

i de to uger, det står på, nytter

selvfølgelig ikke så meget, men hvis

vi kan få 100.000 unge til at tage stilling,

er vi kommet meget længere,”

siger Thomas Niebuhr, der er projektleder

for festivalens klimaaktiviteter.

Derfor vil festivalen både samarbejde

med virksomheder og andre

med en teknisk kunnen på klimaområdet

samt kunstnere, der kan

være med til at formidle de nye

muligheder over for publikum, så

de får øjnene op for mulighederne

for selv at gøre en indsats.

”Det handler både om det tekniske

og det at lave formidling til

publikum, så de kan se den nye

teknik og prøve det på en sjov

måde. Noget anderledes og engagerende,

så det er mere ’hands

on’,” siger Thomas Niebuhr.

Starter allerede i år

Klimaaktiviteterne bliver dog allerede

en del af festivalen i år. Miljøtiltag

i form af affaldssortering og

Roskilde Kommune er også involveret i Roskilde Festivals klimafokus.

Kommunen bidrager med en medarbejder i det sekretariat, der er

nedsat til at arbejde med festivalens klimafokus, hvor blandt andre

DMU, RUC og Risø også deltager. Roskilde Kommune bidrager derudover

også med den såkaldte Musicon-grund, der er en nedlagt betonvarefabrik

nær Dyrskuepladsen, hvor der skal foregå en række klimaaktiviteter

frem til festivalen i 2009.

Endnu er der ikke noget konkret på tegnebrættet, men tanken er,

at der skal være aktiviteter, konferencer og kulturelle aktiviteter om klimaproblematikken

på Musicon-grunden, der er på størrelse med Carlsberg-grunden

i København.

pantordninger er en fast del af festivalen,

men klimaet kommer yderligere

i fokus i år.

2008 bliver en test af, hvor stor

en del af Roskilde Festival, man kan

få til at køre på vedvarende energi.

Eksempelvis ved at sørge for solopvarmet

vand, som man kan vaske

hænder i, så den vedvarende energi

kan være med til at give lidt mere

luksus for festivalgæsterne. ”Vi skal

se, om det er en vej, vi kan gå, eller

om det kræver for store investeringer,”

siger Thomas Niebuhr. Et af

festivalens campingområder vil i år

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 65

være centrum for en række publikumsinvolverende

aktiviteter, hvor

festivalgæsterne kan blive informeret

om, hvad de selv kan gøre for at

hjælpe klimaet, ligesom de kan opleve

den nyeste teknologi. Forskningscenter

Risø vil eksempelvis uddele

solhatte med deres nyudviklede

plast-solcelller på toppen og en indbygget

radio, der er drevet af solcellerne.

På den måde får festivalgæsterne

den nyeste teknologi på

hovedet, samtidig med at de kan

afskærme sig for solen (hvis den er

der) og høre festivalmusik.

Klimafokus rykker ind på betonfabrik

”Oprindeligt talte vi om at lave et demonstratorium. Idéen var, at vi

kunne vise nogle ting – ny teknologi eller noget - og så kunne vi trække

det over på festivalen, når den starter,” siger Trine Keinicke Sørensen,

miljøvejleder i Roskilde Kommune og kommunens deltager i

Roskilde Festivals klimakampagne.

Festivalens klimaaktiviteter på Musicon-grunden er også en del af

Roskilde Kommunes generelle udvikling af grunden som en kreativ

bydel. Roskilde Kommune vil skabe et område med fokus på musik

og kultur på Musicon-grunden, og aktiviteterne i forbindelse med festivalen

kan være med til at tiltrække mennesker og skabe liv i området.


66 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Danmark skal tilbage

i førertrøjen

Foreningen Dansk Miljøteknologi

skruer op for ambitionerne

og målet er bl.a. at

synliggøre markedspotentialer

og udviklingsmuligheder

for…..dansk miljøteknologi.

/ Af redaktør Michael Nørgaard

Ambitionerne er høje i brancheforeningen

Dansk Miljøteknologi: ”Vi

ønsker at gå fra at være en god kaffeklub

til at være med til at sætte

dagsordnen i miljødebatten,” fortæller

Dansk Miljøteknologis formand,

direktør Jesper Nybo Andersen,

Orbicon. ”Tidligere henvendte

foreningen sig nok primært til totalentreprenører,

men en del af vores

nye målsætning er at samle både

store og små virksomheder – leverandører,

rådgivere og entreprenører

- der agerer på området og

skabe fælles fokus i branchen. Det

tror vi kan kan skabe synergi og

udvikling.”

Navnet Dansk Miljøteknologi er

nyt, men bag navnet gemmer sig

Formand for Dansk Miljøteknologi, Orbicon-direktør Jesper Nybo Andersen.

den tidligere Miljøteknisk Brancheforening,

der blev skabt så langt tilbage

som i 1974. Beslutningen om

at udskifte både navn og formål

med foreningen, blev truffet på et

bestyrelsesmøde i januar 2008.

Ansættelsen af tidl. MF Jørn Jespersen

som sekretariatschef og politisk

rådgiver er en del af den nye satsning.

Unikke kompetancer

Dansk Miljøteknologis medlemsvirksomheder

arbejder med vandmiljø,

vandforsyning og spildevand.

”Vores medlemmer kan være


med til, at vi overkommer nogle af

de største miljøudfordringer vi har

herhjemme. Det drejer sig om

hvordan vi håndterer og undgår

oversvømmelser, hvordan vi sikrer

rent grundvand, hvordan vi nedbringer

forureningen af vores vandløb,

søer og kyster. Og vi er dygtige

i Danmark, men der skal handles

hurtigt, hvis vi vil forebygge kommende

oversvømmelser og have

nok rent grundvand til de fremtidige

generationer. Derudover kræver

EU’s vandrammedirektiv, at vi også

sørger for et godt vandmiljø”, fortæller

formand Jesper Nybo Andersen.

”Jeg synes, at der er en tendens

til, at når man taler om industri og

klima, så fokuseres der på energi.

Men vandsektoren har altså kæmpebetydning

i det spil også og

vores mål er at synliggøre vandsektoren

og sikre, at de unikke kompetencer

som Danmark har vedligeholdes,

videreudvikles og udnyttes i

exportsammenhæng. Vi sælger

allerede en hel del miljøteknologisk

knowhow til udlandet. Men potentialet

for eksport af dansk miljøteknologi

til blandt andet lande i Østeuropa

og Asien er enormt. Hvis vi

satser nu, vil det i højere grad blive

vores teknologi, der bliver efterspurgt”,

siger Nybo Andersen.

”Siden 2001 har vi oplevet et

faldende nationalt fokus på miljøområdet,

mindre fokus på teknologiudvikling

og støtte til udviklingsprojekter

inden for miljøområdet.

Det betyder, bl.a. at vi mangler

demonstrationsprojekter og taber

fordele på eksportmarkederne.”

Med i Klima Camp DK 08

”Oversvømmelserne i sommeren

2007 kan meget vel være en forsmag

på fremtidens vejr. Mange

steder har afløbssystemet ikke kunne

følge med de store mængder

nedbør. Desuden er investeringerne

i kloaknettet forsømt gennem

de sidste mange år, og vi står med

et kæmpe efterslæb. Hvis vi også

Mere end autoværn

skal gøre afløbssystemet klar til

fremtidens nedbør, kræver det

massive investeringer i kommunerne.

Men kreative og intelligente

løsninger kan gøre det billigere og

samtidig give en bedre natur – det

har vi allerede mange gode bud

på,” fortæller Jesper Nybo Andersen.

Dette er noget af baggrunden

for, at Dansk Miljøteknologi deltager

i projektet KlimaCamp DK 08 i et

samarbejde med KTC og FRI. ”Vi

tror på, at et fordomsfrit samarbejde

mellem offentlige og private

aktører er en forudsætning for at

komme videre med indsatsen og

sikre at der handles. Vi forventer at

Dansk Miljøteknologis medlemsvirksomheder

kan bidrage meget

aktivt til at vise produkter og løsninger,

der på et helt anvendelsesorienteret

plan kan betyde store forskelle

i f.eks. den kommunale drift

og forsyning. Hvis vi kan nå frem til

gavnlige måder at organisere opgaven

og ansvaret i mellem os, kan vi

Milewide Bongard

Støjskærme

Lemming LH-1

Bestil et konsulentbesøg

Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg

Tlf. 86 82 29 00 · fax 86 82 29 50

E-mail: info@dansk-auto-vaern.dk

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sjælland

Tlf. 48 17 31 42 · fax 48 14 04 42

E-mail: viby@dansk-auto-vaern.dk


www.dansk-auto-vaern.dk

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 67

rent faktisk komme til at gøre en

forskel allerede her og nu,” siger

formand for Dansk Miljøteknologi

og medlem af styregruppen I KLI-

MA CAMP DK – 08, direktør Jesper

Nybo Andersen.

Hos Dansk Auto-Værn har vi

forhandling af et bredt udvalg

af støjskærme til forskellige

miljøer.

Vi forhandler bl.a. skærme fra

Milewide, som har vundet fl ere

design priser, Lemming Hegn

(LH-1) og højabsorberende

støjskærme i aluminium fra

Bongard.

Mere om Dansk Miljøteknologi,

tidligere Miljøteknisk Brancheforening,

kan læses på

hjemmesiden www.mtbf.dk

Orbicon-direktør Jesper Nybo

Andersen er formand for foreningen.

Næstformand er direktør

Leif Bentsen, Krüger.


68 TEKNIK & MILJØ I NYT

Leverandør Erhvervsnyt til teknisk forvaltning

Stor polsk kontrakt til

Krüger

En kontrakt på omkring 500 millioner euro, eller godt 3,7 milliarder

kroner, for udvidelse og opgradering af Czajka renseanlæg i den

polske hovedstad Warszawa. Det er, hvad Krüger A/S sammen

med moderselskabet Veolia har opnået som del af et konsortium

med det polske byggefirma Warbud og det tyske vandfirma WTE.

Det er en ordentlig mundfuld, Krüger skal i gang med, for det polske

renseanlæg bliver dobbelt så stort som Danmarks to største

renseanlæg tilsammen. Lynetten og Damhusåen behandler tilsammen

240.000 m3 spildevand dagligt, mens det nye anlæg vil kunne

rense 435.000 m3 om dagen og 515.000 m3 under spidsbelastning.

Den enorme kapacitet skyldes, at Warszawa med et indbyggertal

på to millioner står over for en voksende spildevandsmængde,

der er 200.000 m3 over det nuværende Czajka-anlægs

kapacitet.

Kilde: Krüger A/S

Dansk energi-initiativ rydder

forsiden i USA

Presset fra den stigende pris på fossilt brændstof har for alvor fået

amerikanerne til at åbne øjnene for vedvarende energikilder baseret

på vind, vand og sol. Amerikanerne har derfor rettet blikket mod den

viden og erfaring på energiområdet, Danmark har samlet gennem de

sidste 25 år, og som de i USA betragter som unik.

Det har givet succes for et nyt dansk projekt, der arrangerer

studieture til Danmark for amerikanere med henblik på at skabe

tværatlantiske netværk omkring vedvarende energi. Projektet fangede

interessen hos et af USA’s førende magasiner om energi, Energi-

Biz, der ryddede forsiden for at berette om en håndfuld amerikanere

på besøg i Danmark, inviteret af New Energy Denmark.

Besøget tjente som et pilotprojekt for undersøgelse af amerikanernes

interesse for at se på de danske energierfaringer, og det viste

sig at være en succes, som 20.000 centrale nøglepersoner i den

amerikanske energisektor nu er bekendte med via EnergyBiz.

Med baggrund i utallige positive tilbagemeldinger fra USA arrangerer

New Energy Denmark derfor endnu en studietur til Danmark til

juni. Den første tur inkluderede besøg og foredrag på blandt andet

Vestas, LM Glasfiber, DONG Energy, Energistyrelsen, og vindmølleparken

Middelgrunden. I programmet for det næste besøg fra USA

deltager blandt andre MDB Offshore, Rambøll, EA Energianalyse,

NIRAS, Grontmij-Carl Bro og Orbicon.

EnergiBiz´ temanummer om ”The Denmark Challenge” kan ses

på www.energybizmag.com.

Danmarksrekord i

tæthed

Danmarks tætteste hus. Det kan familien Krogh Regel kalde deres

nye hjem i Sønderjylland, et 240 kvadratmeter stort lavenergihus

med et meget lavt energiforbrug og ekstraordinært godt indeklima.

Vurderingen af huset som Danmarks tætteste kommer fra firmaet

Isolink, der arbejder med tæthedsmålinger og har foretaget målingen

i familiens Krogh Regels hus. Luftskiftet via utætheder i bygningen

er målt til blot 0,15 liter pr. sekund pr. m2 , hvilket er 10 gange

bedre end kravet i bygningsreglementet på 1,5 liter pr. sekund pr.

m2 . Det betyder et 33 procent lavere energiforbrug, end hvis huset

blot levede op til kravene.

Tætheden er opnået ved at være særligt opmærksom på at tætne

mellem bygningsdele samt ved rør og installationer.

- Tidligere har man troet, at huset skulle ånde gennem utætheder,

men det er en myte. I stedet får vi i vores hus et væsentligt

lavere energiforbrug og et langt bedre indeklima ved at gøre huset

tæt og så supplere med et effektivt ventilationsanlæg. Herved får vi

helt styr på både indeklima og energiforbrug, siger husejer Steen

Krogh Regel, der til daglig arbejder i Rockwool.

Varmeforbruget inklusiv varmt vand forventes at blive mellem

3.000 og 5.000 kroner i det 240 kvadratmeter store hus.

Kilde: Rockwool

Videnskabsministeriet støtter

innovation i hele Danmark

Områderne uden for de store universitetsbyer får også gavn af Videnskabsministeriets

støtte til innovation i dansk erhvervsliv. Det viser et nyt

”innovationskort” over ministeriets støtte til innovation.

Det nye ”innovationskort” skal skabe gennemsigtighed og bedre overblik

over, hvad de midler, som staten uddeler til innovation, bruges til. Innovationskortet

præsenterer ministeriets forskellige projekter som punkter på

danmarkskortet. Med et enkelt klik giver kortet oplysninger om deltagere,

statslig støtte, privat medfinansiering og andre oplysninger for hvert projekt..


Dansk Erhverv: Gode transporttakter

i finansloven

”Der er i finansloven givet i alt 145 mio. kr. til modulvogntogsforsøget.

Det er 60 mio. kr. mere end i det oprindelige forslag, og dermed

har vi fået præcis det resultat, som Dansk Erhverv længe har

efterspurgt. Det er et meget glædeligt for transporterhvervet og for

dansk erhvervsliv,” skriver danske Erhverv i en Pressemeddelse. Et

samlet erhvervsliv har længe været enig om behovet for modulvognstog

forsøget, men hvorfor er det nu en fordel med disse store

lastbiler?

”To modulvogntog svarer til tre almindelige lastbiler. Miljøgevinsten

er derfor til at få øje på, idet modulvogntogene giver en besparelse

på mellem 15 til 30 procent CO2. Samtidig giver det færre lastbiler

på vejene og dermed mere plads til resten af trafikken,” forklarer

chefkonsulent i Dansk Erhverv Jesper Stenbæk Højte.

Rambøll får nyt domicil

i Ørestad

Lørdag 8. marts tog teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam første

spadestik til et milliardbyggeri, som i 2010 bliver arbejdsplads for

1300 ingeniører og andre ansatte i Rambøll. Projektet på 40.000 m2

er blandt de største danske domicilbyggerier de kommende år. Dissing+Weitling

er arkitekter, og byggeriet bliver domineret af en stor,

indre ’gågade’ – med inspiration fra den berømte Rambla i Barcelona.

Kraftig international vækst og hård kamp om de bedste medarbejdere

har fået Rambøll – Nordeuropas største rådgivervirksomhed – til at

forlade den nuværende hjemmebane nord for København og slå sig

ned i nye og åbne lokaler på Hannemanns Allé over for Ferrings

karakteristiske sorte højhus i den sydlige del af Ørestad. Visionen for

byggeriet er, at det nye domicil skal være et helhedsorienteret og

bæredygtigt forbillede – med åbenhed, videndeling og samarbejde

som omdrejningspunkter.

TEKNIK & MILJØ I NYT 69

Leverandør til teknisk forvaltning

Erhvervsnyt

COWI –

flere medarbejdere og

rekordresultat i 2007

COWI har gang i væksten på mange fronter. I 2007 voksede koncernen

med 517 medarbejdere, således at medarbejdertallet ved

udgangen af 2007 var på 4.078. Også omsætning og indtjening

viser fremgang over hele linjen:

Udover den organiske vækst er COWI vokset gennem et betydeligt

antal opkøb. COWI købte i 2007 selskaber i en række lande,

erhvervede de resterende aktier i delejede selskaber og solgte et

delejet selskab.

COWI forventer fortsat stigende omsætning i 2008, siger koncernchef

og CEO Klaus H. Ostenfeld:

"Vi forventer en fortsat organisk vækst kombineret med opkøb af

virksomheder og aktiviteter i overensstemmelse med målsætningerne

i vores strategi. Investeringerne i at videreføre strategien vil

påvirke omsætning, indtjening, lønsomhed og cash flow i 2008."

Klaus H. Ostenfeld tilføjer, at COWI vil fortsætte med at gennemføre

sin regionaliseringsstrategi og investere betydeligt i opbygning

af virksomhedens nye regioner, i ledelsesudvikling, i udvikling af

forretningssystemer herunder it samt i en forstærket indsats inden

for rådgivning i klima og sundhed.

Kommunalt Entreprenørforums

forårsseminar 2008

Nye tider - nye måder

- om selskabsdannelse, partnering og ny organisering

Kom og vær med i et fagligt inspirerende fællesskab

Seminaret er for entreprenørchefer, driftsledere og formænd for

entreprenørafdelinger med ansvar for udførersiden samt chefer,

afdelingsledere og medarbejdere med ansvar for bestillerfunktionen.

Seminaret er blevet til i samarbejde mellem Kommunalt Entreprenørforum

og COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling.

Forårsseminaret sætter denne gang fokus på organisation og opgaveløsning

i entreprenørvirksomheden i fremtiden. Hvad er mulighederne

i selskabsdannelse og partnering, og hvordan organiserer vi os

bedst til at møde fremtidens opgaver og udfordringer?

Kom og lad dig inspirere og mød kollegerne

Tirsdag den 22.04.2008 kl. 9.00 - 16.00

Odense Kommunes Uddannelsescenter

Schacksgade 39

5000 Odense C


70 TEKNIK & MILJØ I NYT

KTC-nyt

Medlemstatus i KTC

92 kommuner er i dag repræsenteret i KTC med i alt 155 personer.

Derudover er 24 fælleskommunale enheder og tilsvarende

repræsenteret i KTC.

Omkring 1/4 af kommunerne har fortsat mulighed for at få ét

eller flere medlemmer af KTC.

Med udgangspunkt i KTCs vedtægters bestemmelse om

hvem, der kan være medlem, så kan kommunerne have i alt

186 medlemmer. Dette betyder at der p.t. er en medlemsprocent

på godt 83.

Følgende kommuner er p.t. ikke repræsenteret med medlemmer

i KTC:

Dragør, Glostrup, Slagelse, Fanø, Varde og Samsø.

Er du interesseret i medlemskab og opfylder du vedtægternes

bestemmelser herfor, så meld dig ind snarest.

Vedtægter og indmeldelsesskema findes på www.ktc.dk

Oplysninger om medlemskab fås hos

sekretariatschef Hans Ejner Krag-Petersen

Direkte telefon: 89212115 og mail: hekp@ktc.dk

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser

Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere

om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus

Jordforurening fra villaolietanke.............................................................................2. apr.

Landbrugstilsyn og -administration..................................................................7.-8. apr.

Miljøansvarsloven i sagsbehandlingen...................................................................8. apr.

Træf for naturplejere.................................................................................................10. apr.

Betalingsregler/vedtægter for spildevand..................................................14.-15. apr.

Administration af naturbeskyttelseslovens §3..........................................15.-16. apr.

Besigtigelse af naturarealer ............................................................................21.-22. apr.

Beredskab og indsats ved akutte forureninger.........................................21.-22. apr.

Planlægning af kloakfornyelse ......................................................................24.-25. apr.

Kommunale råstofopgaver..............................................................................24.-25. apr.

Planloven i praksis..............................................................................................24.-25. apr.

Procesteknik 2 .....................................................................................................28.-30. apr.

Vandløbsøkologi og -lovgivning i praksis.......................................................5.-6. maj.

Tilsyn og håndhævelse på miljøområdet..............................................................7. maj.

Grundkursus i afløbssystemer .......................................................................13.-14. maj.

Restaurering af mindre vandløb...................................................................14.-15. maj.

Sikkerhed og sundhed på genbrugsstationer...........................................15.-16. maj.

Tilsyn med anlægsarbejder.............................................................................19.-20. maj.

Grundkursus for naturplejere........................................................................19.-20. maj.

On line-styring på renseanlæg og i ledningsnet.....................................22.-23. maj.

Naturpleje for adminstrative.........................................................................22.-23. maj.

Restaurering af større vandløb og ådale ...................................................26.-27. maj.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

Nye medlemmer i perioden

6. februar - 29. februar 2008

Forsyningsdirektør Mette Obel Jepsen Lolland Forsyning

Byg- og planchef Pernille Møller Nielsen Guldborgsund

Kommune

Nyt fra COK

Grundvand – indsatsplanlægning i praksis

Målgruppen er kommunale sagsbehandlere med grundvand

og indsatsplanlægning som primære forvaltningsopgaver

Kursusperiode: 16.-17.04.2008

Det ”eksemplariske lederskab”

Målgruppen er afdelingsledere, mellemledere og decentrale

ledere

Kursusperiode: 14.04. – 16.04.2008

Auditoruddannelsen

Målgruppen er Kommunale sagsbehandlere på natur-,

plan- og miljøområdet

Modul 1: 07.05. – 09.05.2008

Modul 2: 18.06. – 20.06.2008

Konstruktiv konfliktløsning

Målgruppen er ledere og medarbejdere i kommuner og

regioner

Kursusperiode: 05.-07.05.2008

Program og tilmelding – www.cok.dk

Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling,

Kystvej, 8500 Grenaa

T: 8959 5959


ADMINISTRATIV

DATABEHANDLING

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S,

Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N.

Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87

E-mail: www.elbek-vejup.dk

Hos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspecifikke

it-forretningsløsninger baseret på

Microsoft Dynamics NAV og Microsoft.NET.

Vores løsninger er målrettet især ressource-,

sags-, kontrakt- og økonomistyring samt

ledelsesinformation til et bredt udvalg af

brancher og offentlige forvaltninger med

særligt fokus på tekniske forvaltninger samt

entreprenørog

forsyningsvirksomhed.

Geokon A/S,

Rødovrevej 11, 2610 Rødovre.

Tlf. 36 72 30 11. E-mail: info@geokon.dk

IT-løsninger til miljø, vand, affald, natur, byggesager,

administration og kvalitetsstyring.

Find oplysninger om hele programmet på

www.geokon.dk

Orbicon A/S

Find os under »Grafisk databehandling – IT-

GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokataktieselskabet Horten,

Ved Stranden18,

Postbox 2034, 1012 København K.

Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77.

E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk

Vi har i de senere år bistået mere end 70

kommuner.

Advokatfirmaet Bech-Bruun

Tlf.: 72 27 00 00

www.bechbruun.com

Vores mange specialister har stor erfaring

og kompetence inden for alle områder, der

vedrører kommuner og deres virksomheder.

Vores spidskompetencer omfatter bl.a.

teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling

og ekspropriation, udbud samt

offentlig-private samarbejder og partnerskaber.

Vi samarbejder med mange kommuner

og offentlige virksomheder. Vi har kontorer

i København og Århus.

AFFALDSBEHANDLING

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

AFFALDSINDSAMLING

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Special Affald A/S,

Kløvermarksvej 70, 2300

København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96

69 09.

Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.

E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk

Specialister i håndtering af miljøfarligt affald

samt landsdækkende indsamlingsordning.

H.E.W A/S,

Sunekær 6, 5471 Søndersø.

Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.

E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk

Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere,

glas/papir-containere, affaldshuse,

miljøprodukter,kompostbeholdere, indsamlingskasser.

joca a/s,

Industrivej 6, 7830 Vinderup.

Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.

E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk

Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere,

glasfibercontainere, iglo til

glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere.

Stena Miljø A/S,

Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg.

Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.

E-mail: stena@stenamiljo.dk

www.stenamiljo.dk

Vi håndterer miljøfarligt affald miljørigtigt.

Norba A/S,

Silovej 40, 2690 Karlslunde.

Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63

www.geesinknorbagroup.com

e-mail: allan.sylvest@norba.com

Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer.

Sulo minicontainere og underground

systemer.

ARBEJDSMILJØ

Orbicon Arbejdsmiljø Vest

Leverandør af rådgivning inden for såvel det

fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning

tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø Øst

Leverandør af rådgivning inden for såvel det

fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde

tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

BADEBROER

OG BADEANLÆG

NBC Marine

ApS, Hejreskovvej 10E, 3490 Kvistgaard.

Tlf. +45 49 17 00 72

Fax. +45 49 17 52 72

E-mail: info@nbcmarine.dk

www.nbcmarine.dk

BETON OG STENVARER

Andresen & Co. Natursten A/S,

Hallandsvej 7,6230 Rødekro.

Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as

Byggebjerg Beton A/S,

Byggebjerg 10, 6534 Agerskov.

Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93.

www.byggebjerg.dk

Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam,

affald samt til indretning af gren-, container- og

materiale pladser. Vægge og sandwichfacader.

BROER OG TUNNELLER

Broconsult

www.broconsult.dk

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S

Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12

Thulebakken 34, 9000 Aalborg

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01

Havneparken 1, 7100 Vejle

Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01

E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 71

Leverandør til teknisk forvaltning

GG Construction ApS,

Sofiendalsvej 92,

9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00.

Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk

www.ggconstruction.dk

Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn

Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

BYGNINGS-

VEDLIGEHOLDELSE

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

BYPLANLÆGNING

OG FORNYELSE

AGRAF byplanlæggere.

Tlf. 86 93 25 93.

E-mail: agraf@agraf-byplan.dk

www.agraf-byplan.dk

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller

www.orbicon.dk

DIGITALE ARKIVER

JO Informatik ApS

Tlf. 49 20 20 67.

FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.

FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.

Læs mere: www.jo-informatik.dk

EJENDOMSMÆGLERE

KE Ejendomssalg,

Web: www.ke-ejendom.dk

Tlf. 45 82 04 46

E-mail: lpb@ke-ejendom.dk

ENERGIBESPARELSER

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

Keepfocus A/S,

Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg.

Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.

E-mail: ch@keepfocus.dk •

www.keepfocus.dk

Leverandør af systemer til fjernovervågning

af el, vand og varme. Energibesparende og

adfærdsregulerende patenterede løsninger.

Erfaring med opsamling af data til »Grønne

regnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIK

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller

www.orbicon.dk

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

FORURENET JORD

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller

www.orbicon.dk

FORURENINGS-

UNDERSØGELSER

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S

Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12

Odensevej 95, 5260 Odense

Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49

Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.

Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60

Havneparken 1, 7100 Vejle

Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01

Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S

Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og

www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DGE - Dansk Geo-servEx a/s

Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270

Højbjerg

Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinger

Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk

GEO

Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40

Besøg os på www.geo.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller

www.orbicon.dk

NIRAS

Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S

Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk

Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk

Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk

Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR

Inventarrum A/S),

Håndværkervej 14, 7000 Fredericia

Tlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31.

Mail: info@inventarrum.dk

Web: www.inventarrum.dk

Inventar til det offentlige rum udendørs og

indendørs.


72 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning

Technical Traffic Solution (TTS),

Havnegade 23, 5000 Odense C.

Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.

E-mail: ol@tts.dk • www.tts.dk

Kontaktperson: Salgschef Ole Lund.

Veksø A/S,

Nordensvej 2, 7000 Fredericia,

Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 01

info@veksoe.com • www.veksoe.com


Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer,

pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere,

træhulsriste, overdækninger, rygeoverdækninger,

busstop, miljøstationer, saltskærme, postkasser,

belysning.

Westline,

Smedesvinget 15, 6880 Tarm.

Tlf. 97 37 30 33

E-mail: nn@westline.dk • www.westline dk

Udvikler, designer og producerer kvalitetsmøbler

og inventar til gader, parker, grønne

områder og golfbaner mv.

GENBRUG

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKE

UNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/S,

Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø.

Tlf. 98 14 32 00.

Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

COWI AS

Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.

Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.

Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik

(Dansk Miljørådgivning A/S).

Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og

www.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.

Franck Geoteknik A/S,

Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.

www.geoteknik.dk

Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner

herunder havnebyggeri, udførelse af alle

geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,

udførelse af alle typer borearbejder, flåde af

borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO

Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40

Besøg os på www.geo.dk

GEODAN A/S

Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.

Novem Park 51, 7500 Holstebro.

Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.

Odensevej 95, 5260 Odense S.

Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GLASFIBERPRODUKTER

Fiberline Composites A/S,

Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart.

Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.

E-mail: fiberline@fiberline.com

www.fiberline.com

Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer,

gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret

plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS,

Nordgårde 1, 4520 Svinnige.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

GRAFISK DATABEHAND-

LING - IT-GIS

BlomInfo A/S,

Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk

www.blominfo.dk

True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04

26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk

GIS på intranet og Internet. Fremstilling af

digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk

databehandling, rådgivning og konsulentbistand

inden for GIS.

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S

Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01

Nygade 25, 8600 Silkeborg

Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01

Odensevej 95, 5260 Odense S.

Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49

Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12

Homepages: www. cowi.dk

Rådgivning, løsninger og support inden for

GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold,

håndtering af kort og geografiske

data samt integration mellem forskellige

registre og systemer.

MapInfo distributør og Bentley forhandler.

GEOGRAF A/S,

Hejrevang 8, 3450 Allerød.

Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.

E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk

GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede

systemer til digital kort- og ledningsregistrering.

Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af

data, digitalisering og kurser.

Orbicon A/S,

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS

og Web-løsninger.

Århus tlf. 87 38 61 66.

Roskilde tlf. 46 30 03 10.

Informi GIS AS,

Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund.

Tlf. 39 96 59 00.

www.informi.dk • informi@informi.dk

Informi GIS er officiel distributør for ESRI.

Rådgivning, systemintegration og konsulentydelser

drift og vedligehold. GIS-løsninger til

Digital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistrering

telekommunikation og fiber.

LandCAD® til Windows.

Dansk Geografisk Informationssystem til

landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering

og professionelle oversættelser

imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation,

DanDAS, Dan-VAND og ESRI.

E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk

Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej

29, 9400 Nr. Sundby.

Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S,

Landinspektører, Østergade 61,

5000 Odense.

Tlf. 6313 68 00. Fax 6313 68 01.

E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk

LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk

anvendelse, herunder udarbejdelse af

ejendomsrelaterede temakort på baggrund af

registerinformationer og analyseresultater. LIFA

løsninger er baseret på de på markedet mest

udbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS Informatik

Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.

Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg

Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.

E-mail: gis@niras.dk

Hjemmeside: www.niras.dk

NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger,

konsulentbistand og rådgivning omkring

GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi

til forsynings- og afløbsområderne samt til

digital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNING

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk..

GEO

Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40.

Besøg os på www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER,

-VEDLIGEHOLDELSER

C-muld/Lynge Naturgødning ApS,

Slangerupvej 16,

3540 Lynge.

Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.

www.lyngenaturgoedning.dk

Naturgødningskompost til jordforbedring -

Barkflis - Rhododendronspagnum -

Spagnum - Specialblandinger efter ønske -

Jord til ethvert formål.

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

Tage Kansager, Landskabsarkitektur

& Driftsplanlægning,

Kildebakken 20, 4100 Ringsted.

Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.

E-mail: tage@kansager.dk •

www.kansager.dk

Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser,

Arbejdspladsvurdering, Sikkerhedsinspk. af

legepladser.

Dækbark fra Kold,

Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.

E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk

Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand

Kold I/S.

Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller

www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG

- VEDLIGEHOLDELSE

BAC Corrosion Control A/S,

Færøvej 7-9, 4681 Herfølge.

Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.

E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk

Katodisk beskyttelse.

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S

Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12

Thulebakken 34, 9000 Aalborg

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01

Havneparken 1, 7100 Vejle

Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01

E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk

Havnecon Consulting ApS,

Vestergade 153 , 7620 Lemvig.

Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.

E-mail: hc@havnecon.dk

Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og

havnekonstruktioner, kystplanlægning og

kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S,

Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand.

Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.

E-mail: nord@hoffmann.dk

www.hoffmann.dk

Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse

af alle former for havne- og vandbygningsarbejder.

Nyanlæg såvel som renovering

og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær,

Strandvejen 18, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.

E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk

Opmåling og kortlægning af havnebassiner,

sejlløb og klappladser. Volumenberegninger

m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og

planlæggere A/S,

Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00.

Åboulevarden 80, 8100 Århus C.

Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk

RAMBØLL,

Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.

Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.

E-mail: ports@ramboll.dk Web:

http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/

Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende

alle aspekter af havneplanlægning,

marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser,

VVM redegørelser, matematisk

modellering, projektering, udbud, projektstyring

og tilsyn. Salg af Internetbaseret

IT-system til havnevedligehold.


Rohde Nielsen A/S,

Nyhavn 20, 1051 København K.

Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.

E-mail: mail@rohde-nielsen.dk

www.rohde-nielsen.dk

Uddybning og oprensning. Miljøvenlige

løsninger med minimum sedimentspredning

til omgivelserne.

C. G. Jensen A/S,

Baltorpvej 158, 2750 Ballerup.

Tlf. 44 77 99 99 og

Rokvej 8, 8520 Lystrup.

Tlf. 87 43 17 08.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder.

Havneanlæg, stenarbejder

til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder

og kystsikring samt alle andre former

for anlægsarbejder.

Besøg os på www.cgjensen.dk

IDRÆTSANLÆG

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl.

kunstgræs.

Find os under "Rådgivning" eller

www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4, 5260 Odense S.

Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk.

www.munck-forsyning.dk

Totalentreprise og pumpeleverance med

LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG

DESIGN

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

SHCOK - Sylvester Hvid & Co.

Offentlig kommunikation

Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk •

www.shc.dk

Samarbejdspartner med det offentlige

Danmark siden 1899.

Tankegang a/s

Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.

E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk

Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

KORTFREMSTILLING

BlomInfo A/S,

Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk

www.blominfo.dk

True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk

Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering,

ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S

Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Homepages:www.cowi.dk

COWI producerer datasamlinger, som ortofotos,

højdemodeller, 3D bymodeller og

skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen,

Rentemestervej 8, 2400 København NV.

Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.

Officielle e-postkasse: kms@kms.dk

Homepage adresse: http://www.kms.dk

LEDNINGSRENOVERING

NCC Construction A/S,

Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. E-mail: MIT@NCC.dk

Renovering af vand ved bursting og kloakledninger

ved strømpeforing, rørsprængning.

Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUFTFOTO

JW LUFTFOTO,

5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk

Skråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/S

Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Odensevej 95, 5260 Odense S.

Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49

Nygade 25, 8600 Silkeborg.

Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01

Thulebakken 34, 9000 Aalborg

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01

Homepages: www.cowi.dk

LUGTMÅLINGER

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology,

Park Allé 345, 2605 Brøndby

Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk

Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning

om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.

Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,

renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark,

Englandsgade 25, 5100 Odense C

Tlf. 65 42 59 69.

Lugtmålinger, spredningsberegning, online

visning af lugtspredning og rådgivning om

reduktion af lugtgener.

www.ramboll.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 73

Leverandør til teknisk forvaltning

MILJØMÅLING

UDFØRELSE AF

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology,

Park Allé 345, 2605 Brøndby

Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk

Målinger og beregninger udføres indenfor

emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QALrådgivning

Akkrediteret af DANAK

Projektering og design af reduktionsanlæg

Ingemansson Technology, Rathsacksvej 1,

1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 17.

danmark@ingemansson.com

www.ingemansson.com

Akkrediteret rådgivning om akustik støj og

vibrationer.

Brug hovedet - før du bruger penge.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller

www.orbicon.dk

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S,

Titangade 15, 2200 København N.

Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.

e-mail: ods@lr-ods.com

Web adr.: www.lr-ods.com

Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG MILJØ

Kim Neider Skov- og vandløbsservice

Tlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79

Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

NATUR- OG VANDMILJØ

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller

www.orbicon.dk

NEDSIVNING

Ifö EcoTrap

v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18,

2730 Herlev.

Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05.

post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk

Uponor A/S,

Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com

www.uponor.dk

Wavin

Wavinvej 1, 8450 Hammel

Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61

www.wavin.dk

Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

PAVILLONER OG

MANDSKABSFACILITETER

Scandi Byg as,

Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670

Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.

E-mail: info@scandibyg.dk

www.scandibyg.dk

Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Pumper

Grundfos DK A/S

Telefon 87 50 50 50

www.grundfos.dk

E-mail: info_gdk@grundfos.com

HIDROSTAL Pumper Skandinavien,

Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg.

Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.

E-mail: pumper@hidrostal.dk

www.hidrostal.dk

LYKKEGAARD A/S.

Tlf. 65 98 13 16.

E-mail: lm@lykkegaard-as.dk

www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4, 5260 Odense S.

Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk.

www.munck-forsyning.dk

LPS-systemet for tryksat kloakering.

RØR OG LEDNINGER,

KONTROL

OG RENSNING AF

Albertslund TV Inspektion ApS,

Rydagervej 27, 2620

Albertslund. Tlf. 43 64 69 39.

Fax 43 62 08 07.

Leif M. Jensen A/S,

Sydvestvej 70, 2600 Glostup.

Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66.

e-mail: post@aj-lmj.dk

TV-inspektion, højtryks- og industrispuling,

tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S,

Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk

www.vandmand.dk


74 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning

RØR- OG

BRØNDRENOVERING

Uponor A/S,

Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com

www.uponor.dk

Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren

og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik

Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre.

Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4, 5260 Odense S.

Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk.

www.munck-forsyning.dk

Rørsprængning, bursting med MaxiPipe,

brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet

”Kontrolordning for ledningsrenovering”.

RÅDGIVNING

Bascon

Åboulevarden 21, Postboks 510,

8100 Århus C.

Tlf. 87 31 44 00.

Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.

Tlf. 39 75 70 00.

Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling,

udbudsrådgivning.

www.bascon.dk

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S,

Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMR

Geoteknik

Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og

www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DISUD - Vand og Miljø

v/ Karsten Krogh Andersen

Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk

www.disud.dk

Dynatest Denmark A/S,

Naverland 32, 2600 Glostrup.

Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.

E-mail: Denmark@dynatest.dk

www.dynatest.dk

Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring,

lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning

om vejvedligehold samt implementering

af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S,

Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.

www.geoteknik.dk

Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner

herunder havnebyggeri, udførelse af alle

geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,

udførelse af alle typer borearbejder, flåde af

borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO

Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40.

Besøg os på www.geo.dk

Orbicon A/S

Miljørådgivning og planlægning.

Aalborg tlf. 99 30 12 00

Viborg tlf. 87 28 11 00

Århus tlf. 87 38 61 66

Esbjerg tlf. 36 97 36 36

Odense tlf. 66 15 46 40

Roskilde tlf. 46 30 03 10

www.orbicon.dk

NmN Ledelsesrådgivning,

Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.

Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20

Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse;

www.nmn.dk

NIRAS

Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S

Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk

Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk

Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk

Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Rambøll Danmark A/S

Viden der bringer mennesker videre.

Se www.ramboll.dk

sbs rådgivning København,

Ny Kongensgade 15, 1472 København K.

Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501

E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk

sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36,

8000 Århus C.

Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651

E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk

Omdannelse af erhvervs-og havneområder,

lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner,

konceptudvikling, udviklingsscenarier.

Bygherrerådgivning til private og offentlige

bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger

og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring,

tagboliger, køb og salg af ejendomme.

Vejteknisk Institut,

Guldalderen 12, 2640 Hedehusene.

Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11,

8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00.

E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk

Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg.

Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling

af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur,geometri

samt videooptagelser.

VEJMAN/VEJOPS.

Vianova System Denmark AS,

Dusager 10 1. sal, 8200 Århus N.

Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.

E-mail: taj@vianova.dk • www.vianova.dk

Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,

vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation,

installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer,

visualisering og kurser.

SCANNING

Dansk Scanning A/S

Scanning af byggesagsarkiver.

www.IT-knowhow.com

Mikro-Tegn A/S,

Industriparken 4, 2750 Ballerup.

Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk

Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes

også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.

Få tilbud.

Vesterkopi as

Web: www.vesterkopi.dk

Telefon: 44 53 58 33

Scanning og digitalisering af alle typer arkiver

i høj kvalitet. Etablering af fremtidssikret

digitalt arkiv.

SLAMBEHANDLING

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller

www.orbicon.dk

HedeDanmark A/S,

Ringstedvej 20,

4000 Roskilde.

Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90

e-mail: saa@hededanmark.dk

Web: www.hededanmark.dk

Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam

i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg.

Miljøservice A/S,

Ådalen 13A, 6600 Vejen.

Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.

E-mail: mail@miljoeservice.dk

www.miljoeservice.dk

Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNING

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

KWH PIPE (DANMARK) AS,

Nordgårde 1, 4520 Svinninge.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Mosbæk A/S,

Værkstedsvej 20, 4600 Køge.

Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80.

E-mail: office@mosbaek.dk

www.mosbaek.dk

Vandbremser, afløbsregulatorer.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller

www.orbicon.dk

PER AARSLEFF A/S Rørteknik

Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/S,

Aggershusvej 7, 5450 Otterup.

Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.

E-mail: proagria@proagria.dk

www.proagria.dk

Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -

overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S,

Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com

www.uponor.dk

Wavin

Wavinvej 1, 8450 Hammel

Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61

www.wavin.dk

Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

Watertech a/s,

Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver.

Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SPILDEVANDSRENSNING

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S,

Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk

Levering af SRO-anlæg til kommunale

renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer,

levering af radioanlæg samt totale

projekter.

Dankalk,

Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.

Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16.

www.dankalk.dk

Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og

doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering

og røgrensning. Kridt til røgrensning.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller

www.orbicon.dk

Inja Miljøteknik,

Assensvej 226, 5642 Millinge.

Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.

E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk

Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg

for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede

regnvandsbassi-ner. R

E

Kemira Miljø A/S,

Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.

E-mail: km@kemira-miljoe.dk

www.kemira-miljoe.dk

Fældningsmidler.

KWH PIPE (DANMARK) AS,

Nordgårde 1, 4520 Svinninge.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

New Line Miljøteknik,

Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.

Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.

E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk

Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i

alle renseklasser Biologiske renseanlæg op

til 2000PE..

PURUS as,

Rørgangen 10, 2690 Karlslunde.

Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.

E-mail: info@purus.dk · www.purus.dk

NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.


PURAC/NCC,

Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.

E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk

Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S,

Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com •

www.uponor.dk

Benzin-, olie- og fedtudskillere

Wavin

Wavinvej 1, 8450 Hammel

Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61

www.wavin.dk

Bredt sortiment af benzin-, olie- og fedtudskillere.

Watertech a/s,

Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver.

Århus og Roskilde. www.

SPRINGVAND OG

BASSINER

AQUA NAUTICA,

Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19.

www.aquadk.com

Mobil/fax 40 56 99 09/29.

E-mail: nf@aquadk.com

Know How, Foliemembraner (ISO14001),

Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling

og Vandplanter.

Fokdal Springvand A/S,

Tlf. 59 44 05 65

Østerled 28, 4300 Holbæk.

www. fokdalspringvand.dk

Design, bygning af, renovering af springvand

til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser,

pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S,

Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.

Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk

www.dansk-auto-vaern.dk

Støjskærme.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller

www.orbicon.dk

PileByg ApS,

Villerupvej 78, 9000 Hjørring.

Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73.

www.pilebyg.dk

Støjdæmpning og hegn i levende og flettede

pilehegn.

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S,

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på

www.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OG

ANALYSER

Efterbehandling i Mastrasystemet.

Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.

Kundekonsulent Niels Moltved.

Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.dk

TOILETBYGNINGER

DANFO DANMARK A/S

Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37.

www.danfo.dk

Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

TÆTHEDSPRØVNING

AF TANKE

TANK•TEST A/S,

Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77.

www.tanktest.dk

Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere

og tilsluttede rørforbindelser.

Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.

DS 455.

UDSTYR TIL HAVE/PARK

OG VEJANLÆG

Præstbro Maskiner A/S,

Tlf. 98 86 72 88 • www.prastbro.dk

Traktorer, vogne, rotorklipper, slagleklipper,

græsplæneudstyr, salt og sneudstyr.

VANDFORSYNING

DGE - Dansk Geo-servEx a/s

Hovedkontor: Jelshøjvænget 11,

8270 Højbjerg.

Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afd.

Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S,

Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk

Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger

for vandforsyninger.

GEO

Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40

Besøg os på www.geo.dk

Hasbo A/S,

Holmetoften 5, 2970 Hørsholm

Tlf. 45 76 33 88, Fax.46760073

E-mail: hasbo@hasbo.dk – www.hasbo.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller

www.orbicon.dk

KWH PIPE (DANMARK) AS,

Nordgårde 1,4520 Svinninge.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S,

Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com

www.uponor.dk

Vandmand A/S,

Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk

www.vandmand.dk

Wavin

Wavinvej 1, 8450 Hammel

Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61

www.wavin.dk

Sikre rørsystemer til transport af drikkevand.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 75

Leverandør til teknisk forvaltning

Watertech a/s,

Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver.

Århus og Roskilde. www.watertech.dk

VANDLØBS-

VEDLIGEHOLDELSE

HedeDanmark A/S

Ringstedvej 20, 4000 Roskilde,

Tlf. 46 30 03 71.

email: fs@hedeselskabet.dk

Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J.,

Tlf. 87 38 61 97

email: riz@hedeselskabet.dk

Læs mere på www.hededanmark.dk

VARMEBEHANDLET TRÆ &

BESKYTTELSE

Fromsseier Plantage A/S,

Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33

30 64. Fax 75 33 36 64.

www.celloc.dk

Celloc-varmebehandlet træ.

VARMEFORSYNING

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGI

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE,

MATERIALER FOR

Byggros A/S,

Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.

Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 05.

info@byggros.com • www.byggros.com

TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

GG Construction ApS,

Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98

18 95 00. Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk

www.ggconstruction.dk

Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn

Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VEJARBEJDE,

UDFØRELSE AF

COLAS DANMARK A/S,

Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.

E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk

Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Munck Asfalt a/s

Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg

Tlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 36

mail@munck-asfalt.dk

www.munck-asfalt.dk

Alle former for asfaltarbejde, fræsning og

overfladebehandling.

Pankas A/S,

Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.

Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.

E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk

Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og

modificerede bindemidler.

VEJE- OG MÅLEUDSTYR

Danvægt A/S,

Fanøvej 3, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37.

E-mail: danvaegt@danvaegt.dk

www.danvaegt.dk

Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Scanvægt Nordic A/S,

Johann Gutenbergs Vej 5-8, 8200 Århus N.

Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10.

info@scanvaegt.dk • www.scanvaegt.dk

Totalleverandør af brovægtssystemer og

andet vejeudstyr.

VEJUDSTYR

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S,

Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.

Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk

www.dansk-auto-vaern.dk

Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S,

Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..

Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.

E-mail: ViaTec@mail.dk

Autoværn, rækværker, skilteportaler.

VEJSALT

Akzo Nobel Salt A/S,

Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.

E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk

www.akzonobelsalt.com

Vejsalt.

Brøste A/S,

Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.

E-mail: salt@broste.com • www.broste.com

Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia.

Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.

Vejsalt.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE

VEJE

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på

www.grontmij-carlbro.dk.

Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50,

Askov, 6600 Vejen.

Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.

E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk

Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove,

fejemaskiner og professionelle græsklippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro.

Tlf. 96 13 30 00.

kyndestoft@vip.cybercity.dk

www.kyndestoft.dk

Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.


Adresseændring og lignende tlf. 8921 2113

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg · Tlf. 89 21 21 13 · Telefax 89 21 21 14 · E-mail: ktc@ktc.dk


På DTU’s masteruddannelse i Teknisk miljøledelse

sætter vi fokus på, hvordan man skaber fremdrift

i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet. Du opnår

kompetence til at lede, koordinere og rådgive om

miljø- og arbejdsmiljøarbejde i private og offentlige

virksomheder.

Du lærer:









UMM

ld-nr.: 42393

Masteruddannelsen for dig der

arbejder med miljø og arbejdsmiljø

Velkommen til informationsmøde

Adgangskrav:




Varighed:




Pris:

Ansøgningsfrist:

Studiestart:

www.tml.dtu.dk

Teknisk Miljøledelse



København:


NoBells.dk

More magazines by this user
Similar magazines