Eksisterende lovgivning omkring klimatilpasning - Vand i Byer

vandibyer.dk

Eksisterende lovgivning omkring klimatilpasning - Vand i Byer

Klimatilpasning. Hvornår er lovgivningen

en barriere, og hvornår er den en driver?

v/Søren Stenderup Jensen, advokat (H), Ph.d. og

partner i advokatfirmaet Plesner

Vand i urbane områder – Partnerskab for klimatilpasning

og innovation 2010 – 2014. Stormøde den

29. februar 2012


2

Disposition

• Personlig baggrund

• Klimaændringer generelt – hvor galt kan det gå

• De forskellige aktører: Kommune, spildevandsforsyningsselskab

og grundejer

• Planlægningsmæssige værktøjer

• Tilslutningsret og – pligt

• Udtræden af spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg

• Lokal Afledning af Regnvand

• Ansvar for undladelse af iværksættelse af de fornødne

foranstaltninger mod ekstremregn

29. februar 2012

Teknologisk Institut


3

Personlig baggrund - fagligt

• Leder af Plesners afdeling for

offentlig ret, herunder miljøret og

kommunal forsyningsret

• Rådgiver for IDAs

Spildevandskomité i forbindelse

med udarbejdelsen af Skrift 27

• Rådgiver for en lang række

kommunale spildevandsforsyningsselskaber

om

spildevandsforhold

• Ført en del retssager om

erstatning for oversvømmelser

• Medforfatter til bøgerne

”Kommunale Forsyningsselskaber”

(2010) og ”Klimaændringer i

juridisk perspektiv” (2011)

29. februar 2012

Teknologisk Institut


4

Personlig baggrund

– som oversvømmelsesramt

Søndag den 15. august 2010,

kl. 03.30 efter 117 mm regn på

ca. 5 timer

29. februar 2012

Teknologisk Institut

Søndag den 15. august 2010,

kl. 11.30 – de udvendige skader

besigtiges


5

Firmabaggrund

- som oversvømmelsesramt

• http://www.youtube.com/watch?v=hz1pyPusaEM

• http://www.youtube.com/watch?v=bVNMuFTfpUE&feature=relate

d

29. februar 2012

Teknologisk Institut


6

Så galt kan det gå………

29. februar 2012

Teknologisk Institut


7

Så galt kan det gå........

• Som det fremgår af foregående slide, kan den udsatte

ejendom blive udsat for oversvømmelser fra:

• Overfladevand i haven forårsaget af massivt regnvejr

• Opstigende vand fra kloakkerne i huset forårsaget af indtrængen

af regnvand fra kloakkerne

• Overfladevand fra naboens ejendom

• Fra det nærliggende vandløb

• Fra havet

• Der er risiko for, at ejendommen kan udsættes for bygningsskader

som følge af det kraftige regnvejr

29. februar 2012

Teknologisk Institut


8

De forskellige aktører: Kommune,

spildevandsforsyningsselskab og grundejer

• Kommunen skal:

• Udarbejde en spildevandsplan

• Fastsætte serviceniveau udtrykt ved minimumsfunktionskrav eller

skærpet funktionskrav

• Sikre overensstemmelse mellem kommunale planer og angive i

spildevandsplanen, hvilke krav borgeren har over for kommunen

• Håndhæve lokalplanbestemmelser af betydning for afledningen af

navnlig tag- og overfladevand

• Har en grundejer modtaget en spildevandstilladelse eller en

tilladelse til at aflede spildevand og/eller regn- og overfladevand

til det offentlige spildevandsanlæg på vilkår, skal kommunen

håndhæve de pågældende vilkår

29. februar 2012

Teknologisk Institut


9

De forskellige aktører: Kommune,

spildevandsforsyningsselskab og grundejer

• Spildevandsforsyningsselskabet skal:

• Sikre at grundejer kan aflede spildevand fra stueplan ved

gravitation eller bekoste nødvendige foranstaltninger, så

spildevand kan afledes ved tryksætning eller lignende

• Overholde serviceniveauet fastsat i spildevandsplanen

• Sikre oplysning til grundejerne via brochurer el. lignende om

gældende funktionskrav

• Fremtidssikre sit spildevandsanlæg. Dette indebærer, at der skal

tages hensyn til parametre som fortætning, klimaændringer mv.

29. februar 2012

Teknologisk Institut


10

De forskellige aktører: Kommune,

spildevandsforsyningsselskab og grundejer

• Spildevandsforsyningsselskabet bør:

• Vurdere omfang af eventeulle skader ved overskridelse af de

opsatte funktionskrav

• Ved enhver dimensionering er kloakforsyningen nødt til at

forholde sig til konsekvensen af en overskridelse af kriterierne:

29. februar 2012

- Hvor skabes der oversvømmelse?

- Hvor stort er omfanget?

- Hvordan kommer vandet videre?

- Kan der være alternativer?

- Kan skadernes omfang begrænses eller kontrolleres?

Teknologisk Institut


11

De forskellige aktører: Kommune,

spildevandsforsyningsselskab og grundejer

• Grundejeren skal:

• Holde sig orienteret om det gældende serviceniveau i kommunen

• Efterleve sine ejerforpligtelser, herunder

29. februar 2012

- Rette sig efter gældende lokalplaner i relation til den fremtidige

anvendelse af ejendommen; den hidtidige lovlige anvendelse af en

ejendom kan dog fortsætte som hidtil

- Overholde eventuelle vilkår i spildevandstilladelser. Sådanne vilkår

kan f.eks. fastsatte en begrænsning for den maksimale mængde af

regn- og overfladevand, der må afledes til det offentlige

spildevandsanlæg, til 1 l/sek./ha svarende til en naturlig afstrømning

- Der har ikke hidtil været tradition for, at kommunerne for

parcelhusejendomme udsteder tilslutningstilladelser for spilde-, regnog

overfladevand til offentlige spildevandsanlæg med individuelle

vilkår. Men der er i miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen

intet til hinder for, at kommunerne også for

parcelhusejendomme vælger at udstede tilslutningstilladelser med

individuelle vilkår

Teknologisk Institut


12

De forskellige aktører: Kommune,

spildevandsforsyningsselskab og grundejer

• Grundejeren bør:

• Det følger af administrativ praksis, at spildevandsforsyningsselskabet

alene er forpligtet til at modtage grundejernes

spildevand afledt fra stueplan ved gravitation, dvs. naturligt fald.

Det betyder, at grundejerne i nyopførte boligområder ikke har

noget retskrav på at kunne aflede spildevand fra deres kældre ved

gravitation

• For egen regning sikre foranstaltninger mod opstuvning i kælder,

såfremt der ønskes sikkerhed udover det af kommunen fastsatte

niveau

• Derudover kan grundejerne med fordel selv foretage en række

foranstaltninger, som de ikke er forpligtede til at foretage efter

lovgivningen eller i øvrigt, men som dog i væsentlig grad vil

medvirke til at afbøde de mulige skader som følge af øgede

nedbørsmængder, grundvandsstigninger og havvandsstigninger

29. februar 2012

Teknologisk Institut


13

Planlægningsmæssige værktøjer

• Efter planlovens system er

lokalplaner de eneste planer, som

direkte binder borgerne, og som

borgerne kan støtte ret på.

• Således vil en borger, som ønsker

at gennemføre et byggeprojekt,

der er i overensstemmelse med

den for området gældende

lokalplan, have et retskrav på at

få en byggetilladelse til det

byggeriet, såfremt dette ikke

kræver dispensation fra

byggeloven

• Kontrollen med overholdelsen af

bestemmelser i lokalplaner påses

af kommunerne i forbindelse med

deres byggesagsbehandling mv.

29. februar 2012

Teknologisk Institut

Det er et almindeligt

planretligt princip, at en

eksisterende lovlig

anvendelse af en ejendom

ikke kan forhindres af en ny

lokalplan. Det er alene den

fremtidige ændring af

ejendommens brug, der

reguleres i lokalplanen


14

Planlægningsmæssige værktøjer

Hvilke klimamæssige tiltag kan reguleres i en lokalplan?

• Af betydning for klimatilpasninger er det navnlig bestemmelserne i

planlovens § 15, stk. 2, nr. 6-7, 9, 15 og nr. 25:

29. februar 2012

- 6) Bebyggelsers beliggenhed på grundene, herunder om den

terrænhøjde, hvori en bebyggelse skal opføres

- 7) Bebyggelsers omfang og udformning, herunder til regulering af

boligtætheden

- 9) Udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer,

herunder om terrænregulering

- 15) Friholdelse af et område for ny bebyggelse, når en bebyggelse

kan blive udsat for sammenstyrtning, oversvømmelse eller anden

skade, der kan medføre fare for brugerens liv, helbred eller ejendom

- 25) Installation af anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for

WC-skyl og tøjvask i maskine som betingelse for ibrugtagning af ny

bebyggelse

Teknologisk Institut


15

Planlægningsmæssige værktøjer

Særligt om befæstelsesgrad og

etablering af forsinkelsesbassiner

• Lokalplaner giver mulighed for at

fastsætte bindende bestemmelser om

krav om forsinkelse af

regnvand/overfladevand fra

ejendomme ved afledning til offentlig

kloak og vandløb.

• Der kan fastsættes bestemmelser om

befæstelsesgrader på de af lokalplanen

omfattede ejendomme.

• Der vil formentlig også kunne

fastsættes bestemmelser om pligt til

etablering af forsinkelsesbassiner og

andre foranstaltninger, som har

betydning for afledningen af regn- og

overfladevand

• Bestemmelser om regulering af

befæstelsesgrad har stor betydning,

idet en forøget befæstelsesgrad er

stærkt medvirkende til at forøge

behovet for afledning af regn- og

overfladevand

29. februar 2012

Teknologisk Institut

Omvendt lider bestemmelser om

regulering af befæstelsesgrad af den

svaghed, at de er vanskelig at håndhæve.

Da etablering af befæstede haveanlæg

som indkørsler, terrasser, havegange mv.

ikke kræver byggetilladelse, sker der ikke

nogen kontrol af, om bestemmelserne i

lokalplaner om befæstelsesgrader mv.

bliver overholdt


16

Tilslutningsret og - pligt

• Efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4, har den enkelte grundejer pligt

til at tilslutte sig et spildevandsanlæg, når stikledningen til

spildevandsanlægget er ført frem til grundgrænsen.

• At der gælder en sådan tilslutningspligt, er en naturlig følge af de hensyn,

som miljøbeskyttelsesloven skal forfølge

• Kommunerne beslutter i forbindelse med udarbejdelsen/ajourføringen af

kommunens spildevandsplan, hvilke ejendomme der skal gribes af

tilslutningspligten

• Den nærmere regulering af tilslutningspligten er udmøntet i

spildevandsbekendtgørelsens kapitel 5.

• I forlængelse af den tilslutningspligt, der følger af miljøbeskyttelseslovens

§ 28, stk. 4, og af spildevandsbekendtgørelsens kapitel 5, gælder der også

en tilslutningsret, således at den enkelte grundejer har ret til at tilslutte

sig kloaksystemet, hvis stikledningen til kloaksystemet er ført frem til

grundgrænsen. Tilslutningsretten er ikke lovfæstet, men er udviklet i

praksis.

29. februar 2012

Teknologisk Institut


17

Udtræden af spildevandsforsyningsselskabets

spildevandsanlæg

• Under visse betingelser har en grundejer også mulighed for helt eller

delvist at udtræde af det offentlige kloakfællesskab. Det kræver dog en

tilladelse fra kommunalbestyrelsen, som kun kan meddeles, hvis følgende

forudsætninger er opfyldt, jf. spildevandsbekendtgørelsens § 11:

29. februar 2012

- Udtræden er i overensstemmelse med spildevandsplanen, jf.

miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1, nr. 2

- Der er enighed herom mellem grundejeren og kommunalbestyrelsen

- Der ikke sker en væsentlig forringelse af kloakforsyningens samlede økonomi

- Kloakforsyningen fortsat kan fungere teknisk forsvarligt

• Disse betingelser skal sikre, dels at kloakforsyningen fortsat kan fungere

forsvarligt, dels at en grundejer ikke bliver tvunget til selv at skulle

håndtere sit regn- og overfladevand. Mange spildevandsforsyningsselskaber

oplever i disse år med øgede nedbørsmængder, at en del

grundejere med fordel kan udtræde delvist af forsyningen, således at de

alene er tilsluttet for husspildevand, men ikke også for tag- og

overfladevand

Teknologisk Institut


18

Udtræden af spildevandsforsyningsselskabets

spildevandsanlæg

• Det er imidlertid ikke alle grundejere, som selv ønsker at håndtere deres

eget tag- og overfladevand, f.eks. ved at få opført og herefter drive en

faskine

• Således ses i disse år bestræbelser på at påvirke grundejere til selv at

håndtere regn- og overfladevandet ved, at spildevandsforsyningsselskabet

tilbyder grundejere at kunne få tilbagebetalt 40 pct. af det oprindeligt

betalte tilslutningsbidrag

• Hel eller delvis udtræden af det offentlige kloakfællesskab forudsætter, at

der er meddelt tilladelse til alternativ bortskaffelse eller afledning.

Tilladelse til alternativ bortskaffelse kan kun meddeles, hvis følgende

forudsætninger er opfyldt, jf. spildevandsbekendtgørelsens § 11, stk. 2:

29. februar 2012

- Vandplanens mål for kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande

samt mål for anvendelsen og beskyttelsen af grundvandet må ikke tilsidesættes

- Kravene i spildevandsbekendtgørelsens kapitel 8 om udledning fra offentlige

renseanlæg kan overholdes for så vidt angår organisk stof, fosfor og kvælstof

- Den samlede spildevandsmængde må ikke renses dårligere end hidtil

• Der skal således foretages en samlet vurdering i forbindelse med

meddelelse af en tilladelse til hel eller delvis udtræden af det offentlige

kloakfællesskab

Teknologisk Institut


19

Udtræden af spildevandsforsyningsselskabets

spildevandsanlæg

• I forbindelse med vurderingen af, om grundejerne rent faktisk selv kan

bortskaffe deres regn- og overfladevand på egen grund, er det af

afgørende betydning, at såvel grundejer som spildevandsforsyningsselskab

på betryggende måde sikrer sig, at dette er muligt

• Her er det vigtigt at vurdere, om muligheden for lokal afledning af

regnvand (LAR) på ejendommen kan ske under såvel normale forhold som

under meget kraftig regn. Det bør ikke være sådan, at grundejerens pligt

til at aflede sit eget regn- og overfladevand får den utilsigtede konsekvens,

at der opstår en forøget risiko for, at han får oversvømmet sit hus eller

oversvømmer nabohusene

• Man kan forestille sig, at der kan opstå en række tvister mellem

grundejere og spildevandsforsyningsselskaber, hvis grundejere udtræder

af det offentlige kloakfællesskab, uden at grundejer og

spildevandsforsyningsselskab har sikret sig, at der er mulighed for lokal

afledning af regn- og overfladevand

• Efter en hel eller delvis udtræden af det offentlige kloakfællesskab, skal

kommunalbestyrelsen registrere dette i spildevandsplanen, jf.

spildevandsbekendtgørelsens § 11, stk. 3

29. februar 2012

Teknologisk Institut


20

Lokal Afledning af Regnvand

• Så mange regnvandstønder skal der til for at give samme service

som kloaksystemet ved at tilbageholde vand fra tag, indkørsel og

carport…..

29. februar 2012

Teknologisk Institut


21

Ansvar for undladelse af iværksættelse af de

fornødne foranstaltninger mod ekstremregn

• Klimaændringer i form af ekstremregn i

fremtiden vil utvivlsomt få væsentlig

betydning for funktionspraksis af nye

og eksisterende afløbssystemer

• Spørgsmålet er derfor, om en hyppig

forekomst af ekstremregn stiller

særlige krav til kommunerne og/eller

spildevandsforsyningsselskaberne

• Sådan ekstremregn stiller meget store

krav til kloaksystemerne, fordi de skal

kunne håndtere meget store

regnmængder på meget kort tid

• Det er en uoverkommelig opgave for

samfundet at udvide spildevandssystemet,

således at det får kapacitet

til at håndtere de forventede fremtidige

ekstreme nedbørsforhold i enhver

situation

29. februar 2012

Teknologisk Institut


22

Ansvar for undladelse af iværksættelse af de

fornødne foranstaltninger mod ekstremregn

• Ekstremregn stiller betydelige krav til driften af et

spildevandsanlæg

• Behovet for at sikre en ordentlig vedligeholdelse af de

eksisterende spildevandsanlæg er af væsentlig betydning for at

sikre, at systemerne kan håndtere store regnmængder.

Regelmæssig vedligeholdelse og kontrol af spildevandsledninger

med passende dokumentation herfor er vigtig

• Kommuner og/eller spildevandsforsyningsselskaberne er

formentlig også forpligtede til at søge at etablere løsninger,

således at man ved ekstremregn kan lede det regnvand, som

kloakkerne ikke kan håndtere, til steder, hvor der ikke sker så

store skader som i f.eks. beboelseskvarterer

29. februar 2012

Teknologisk Institut


23

Ansvar for undladelse af iværksættelse af de

fornødne foranstaltninger mod ekstremregn

• Sådanne løsninger kan kræve, at kommunerne og/eller

spildevandsforsyningsselskaberne - før forventede ekstreme

regnhændelser - skal foretage aktive handlinger

• Det kan ikke kræves, at spildevandssystemet i enhver situation

skal være indrettet således, at der aldrig sker oversvømmelser i

bebyggelse, men det kan kræves, at selskabet har gjort sig

passende overvejelser om mulighederne for at sikre sig bedst

muligt mod skader fra ekstremregn inden for de givne økonomiske

rammer

• Endvidere har kommunerne og/eller spildevandsforsyningsselskaberne

utvivlsomt en pligt til at have passende

beredskabsplaner klar til at kunne håndtere ekstremregn

29. februar 2012

Teknologisk Institut


24

Få nærmere information ved at kontakte

29. februar 2012

Søren Stenderup Jensen advokat (H), Ph.d. og

partner i advokatfirmaet Plesner

Søren Stenderup Jensen arbejder

med alle former for offentlig ret,

herunder miljø- og planret, kemiske

stoffer, kommunalret og

ekspropriation. Han rådgiver

offentlige myndigheder såvel som

private virksomheder

Søren Stenderup Jensen har

omfattende undervisningserfaring og

underviser løbende på kurser inde

for sine specialer

Kontakt

Email ssj@plesner.com Tlf 36 94 13 60 Mobil 29 99 30 30

Teknologisk Institut

Forretningsområder

• Miljøret og offentlig ret

• Stats- og forvaltningsret

• Energiret

• Climate Change

• Retssager og voldgift

• Kommunalret

More magazines by this user
Similar magazines