Århus CO2-neutral i 2030 (pdf 3 MB) - CO2030.dk

Århus CO2 neutral i 2030
Klimaindsats i Energiby Århus
ÅRHUS CO2 NEUTRAL I 2030

Indhold
1. Energiby Århus tager førertrøjen på i klimaindsatsen 3
2. Klimavision for Århus 5
3. Århus Kommune har planer for klimaet 6
4. CO2 udslippet kortlægges hvert år 7
5. Kollektive løsninger 9
En forsyning for fremtiden 9
Letbanen er snart på skinner 10
Cyklisternes by 11
Miljørigtige køretøjer på vejene 11
Århus bliver endnu grønnere 13
6. Borgerinvolvering 14
Borgere og medarbejdere skal være med 14
Energieffektive boliger er godt for klimaet – og varmeregningen 15
Klimaambassadører er frontløbere 16
7. Samarbejde med erhverv og uddannelse 17
Et klimalaboratorium med innovative muligheder 17
Klimapartnerskaber sætter turbo på samarbejdet 18
Et innovationscenter for energi og energiteknologi 19
En klimapakke til inspiration 20
Klimastafet med gode ideer 20
8. Klimatilpasning 21
Byen skal sikres mod oversvømmelser 21
9. Hvad skal der ske i fremtiden? 23
Redaktion og layout: Klimasekretariatet, Århus Kommune, Valdemarsgade 18, 8000 Århus C. E-mail: co2030@aarhus.dk
Foto: Simon Jeppesen, Morten Jac, Colourbox, Finn Byrum.
2

1. Energiby Århus tager fører-
trøjen på i klimaindsatsen
Århus skal være CO2 neutral i år 2030. Det er målet for Århus, der er udnævnt
til en af Danmarks seks officielle Energibyer.
I 2007 satte Århus Byråd sig et ambitiøst mål: Århus CO2 neutral i 2030. Det understreger,
at Århus vil være en af Danmarks førende klimabyer. Ambitiøse klimaplaner har
nu betydet, at der for alvor er kommet retning på klimaarbejdet i Århus Kommune.
Men kommunen har i mange år gjort en indsats for miljø og klima.
Miljøhandlingsplaner, energiledelse, spildevandsplaner, grønne regnskaber og miljøvurdering
af anlægsprojekter har i flere år været en realitet i Århus og er eksempler på,
at indsatsen har været i gang længe. Dertil kommer, at Århus i forvejen er en af landets
førende kommuner på fjernvarmeforsyning, hvilket bl.a. skyldes et effektivt system for affaldsforbrænding.
Gode muligheder for at tage bus, tog eller snuppe cyklen har desuden
betydet, at århusianerne i mange år har haft reelle alternativer til bilen.
Århus Kommune har forpligtet sig til CO2 reduktion gennem
flere nationale og internationale aftaler:
•I januar 2009 underskrev Århus Kommune borgmesteraftalen,
Covenant of Mayors, som den første by i Danmark.
Det betyder bl.a., at Århus vil reducere energiforbruget
med over 20 % inden 2020
•I marts 2009 har Århus Kommune indgået en kurveknækkeraftale
med Elsparefonden for en 4-årig periode
(2009-2012). Det betyder bl.a., at Århus vil reducere
det samlede årlige elforbrug i kommunale bygninger
med min. 2 % om året
•I marts 2009 underskrev Århus Kommune en aftale
med Danmarks Naturfredningsforening om at blive
klimakommune. Det betyder, at Århus har forpligtet sig
til en årlig CO2 reduktion hvert år på min. 2 % frem mod
2030
3

2. Klimavision for Århus
Klimavisionen for Århus Kommune er formuleret med afsæt i det politiske
mål om CO2 neutralitet i 2030 og lyder:
“Århus går forrest i klimaindsatsen for at udvikle en bæredygtig kommune
med initiativer, som påvirker bygninger og fysiske strukturer samt borgernes
adfærd. Århus Kommune vil feje for egen dør, gennemføre demonstrationsprojekter
og påvirke den nationale lovgivning”.
Visionen udmøntes ved en konkret klimaindsats, som bygger på tre principper:
• Helhedstænkning
• Synergi mellem forskellige aktører
• Langsigtet tidsperspektiv
5

3. Århus Kommune har planer
for klimaet
Århus Kommunes klimaplan består af flere generationer af klimaplaner
frem til 2030. Planerne har to års sigte for at sikre fremdrift, justering og
evaluering.
Klimaplanerne favner, prioriterer og koordinerer på tværs af kommune, erhvervsliv og
uddannelsesinstitutioner.
”Klimaforandringerne er et faktum – globalt som lokalt – uansat hvor meget vi trækker i
nødbremsen”, siger forvaltningschef Claus Nickelsen, som er leder af Århus Kommunes
Klimasekretariat, - ”Men vi kan arbejde målrettet for, at konsekvenserne af klimaforandringerne
ikke bliver værre. Innovation, nye samarbejder, ny teknologi, fælles løsninger
og klimavenlige vaner er alt sammen nøgleord for at nå målet om CO2 neutralitet i
Århus. Til det er vores klimaplaner et helt centralt redskab.”
Læs mere om Århus Kommunes klimaplaner på www.CO2030.dk
6

4. CO2 udslippet kortlægges
hvert år
Århus var den første kommune i Danmark, der kortlagde sin samlede
CO2 udledning. Kommunen har desuden været med til at udvikle det redskab
- CO2 beregneren - som andre kommuner nu bruger til at kortlægge
deres CO2 udslip.
Fundamentet for klimaplanarbejdet er en årlig CO2 kortlægning, hvor Århus Kommune
opgør sit udslip som geografisk område og som virksomhed. På den måde får kommunen
et billede af, hvor det er vigtigst at sætte ind og mulighed for at vurdere effekten
af sin indsats.
Den seneste kortlægning viser en CO2 udledning på 2.210.000 tons svarende til 7,5 tons
pr. indbygger. 94 % af CO2 udledningen stammer fra varme, el og transport, noget vi
alle er forbrugere af. En effektiv klimaindsats kræver derfor fælles involvering og fælles
handling fra borger såvel som erhvervsliv.
Århus Kommune sætter klimaaftryk på arbejdspladsen
CO2 udledningen fra Århus Kommune som virksomhed
var i 2007 ca. 110.000 tons. Det svarer omtrent til 5 % af
den samlede udledning og 4,7 ton CO2 i gennemsnit pr.
fuldtidsmedarbejder. Århus Kommune har derfor også
fokus på at nedbringe CO2 udledningen fra Århus Kommune
som virksomhed. Fx:
• Energiledelse i Magistratsafdelingen for Teknik og
Miljø: Indførelse af certificeret energiledelse og erfaringsudveksling
med øvrige magistratsafdelinger. Fokus er,
hvordan kommunen som virksomhed reducerer sit energiforbrug
og sin miljøpåvirkning
• Kommunale bygninger og anlæg: En af de største investeringer
i Klimaplan 2010-2011 er knyttet til de kommunale
ejendomme. De skal energieffektiviseres, både mht.
renovering og nybyggeri, efter lavenergiklasse 1. Arbejdet
vil udfoldes i form af demonstrationsprojekter
Læs mere i folderen ”Ledelse for bedre miljø og mere ar-
bejdsglæde”. Find den på www.CO2030.dk
7

På sigt er det intentionen at varmeforsyningen i Århus skal være CO2 neutral
8

5. Kollektive løsninger Fire hjørnesten i klimaplanarbejdet
En forsyning for fremtiden
Århus Kommune har et unikt varmeforsyningssystem. 95 % af alle husstande
er koblet på systemet. Målet er en CO2 neutral varmeforsyning.
En nytænkende klimavarmeplan og en række projekter skal på sigt gøre varmeforsyning-
en i Århus CO2 neutral. Blandt andet skal varmen fra det kommunale forbrændingsanlæg
i Lisbjerg udnyttes endnu bedre.
Klimavarmeplanen har i øjeblikket form af et ambitiøst debatoplæg til beslutnings-
tagerne. Det viser tre scenarier, der hver især kan føre til en næsten CO2 neutral varmeforsyning.
Selvom klimavarmeplanen endnu ikke er vedtaget, har Århus Kommune alle-
rede iværksat flere initiativer, der skal gøre varmeforsyningen mere klima- og energivenlig.
Fx har man ombygget forbrændingsanlægget i Lisbjerg, så man nu kan udnytte en del af
varmen i røggassen, som ellers bare ville forsvinde ud af skorstenen. Og renoveringen af
to gamle fyrrum har øget energiproduktionen. Da energi fra affaldsforbrænding i Lisbjerg
er næsten CO2 neutral er det alt sammen væsentlige skridt på vejen mod et CO2 neutralt
Århus. Alt i alt betyder det en årlig reduktion på 60.000 ton CO2. Og så er borgerne
i Århus gode til genbrug. Hvert år modtager de seks genbrugsstationer i Århus tilsammen
1,2 millioner besøgende. Ca. 67 % af alt affald bliver genanvendt, og 31 % bliver
brugt til varmeforsyning.
Læs mere om visionerne for Århus Kommunes varmeforsyning på www.CO2030.dk,
www.affaldvarme.dk, www.energibyer.dk
Århus Kommunes klimaarbejde sker inden for følgende fire
hjørnesten. Det skal sikre en helhedsorienteret og langsigtet
klimaindsats:
• Kollektive løsninger: En miljøoptimeret varmeforsyning,
gode trafikløsninger som fx letbane og forbedrede forhold
for cyklister
• Borgerinvolvering: Boligejeren, lejeren, bilejeren, forbrugeren,
medarbejderen og borgeren medvirker til at
reducere CO2 udledningen
• Samarbejde med erhvervsliv, rådgivere, virksomheder og
uddannelsesinstitutioner: Erhvervsliv, forskellige typer af
virksomheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner
er vigtige medspillere
• Klimatilpasning: Sikring mod oversvømmelser og andre
konsekvenser af et klima under forandring
De fire hjørnesten illustrerer det grundlæggende fundament
i Århus Kommunes klimaarbejde. Det er med
udgangspunkt i de fire hjørnesten, at konkrete projekter
udmøntes
9

Letbanen er snart på skinner
Århus Kommune vil fremme bæredygtige transportformer. Folketinget vedtog
i januar 2009 et trafikforlig, som øremærker 1/2 mia. kr. til første etape
af en letbane i Århus.
Allerede i 2000 besluttede Århus Byråd, at prioritering af busser og skinnebåren kollektiv
trafik skulle være en del af løsningen på de trafikale problemer. Siden er der skabt et sam-
arbejde mellem de østjyske kommuner om realisering af en ”Letbanevision”. Letbanen
skal give pendlerne et meget hurtigt, bæredygtigt og komfortabelt alternativ til bilen. Når
letbanen kører sin første tur i 2015, vil der være nye tog og samdrift mellem Odderbanen
og Grenåbanen. De to baner suppleres desuden af ca. 12 km nye spor fra Århus Midtby
via Skejby og Lisbjerg til Lystrup i Århus Nord.
Med et forventet ”park and ride” anlæg i tilknytning til letbanen ved Djurslandmotorvej-
en i Lisbjerg, vil pendlere kunne benytte hurtig og præcis kollektiv transport og samtidig
slippe for parkeringsproblemer.
Elektriske letbaner i Århus’ byområde vil også give mulighed for byrumsfornyelser med
øget livskvalitet og mindre støj- og luftforurening i gaderne.
Dermed er Århus godt i gang med at sikre et velfungerende og effektivt transportsystem
til betjening af byen og oplandet.
Læs mere: Følg udviklingen på www.midttrafik.dk/letbane, www.letbaner.dk
10

Cyklisternes by
Århus er Cykelby, og cyklisterne er en velkendt del af gadebilledet i Århus
Byens 250 km cykelsti er med til at gøre det attraktivt at færdes på to hjul. En cykelhandlingsplan
til 65 millioner, der skal gøre forholdene for de århusianske cyklister endnu
bedre, er blevet vedtaget. Og flere og bedre cykelstier, cykelbarometre og -parkeringsanlæg
er på vej. Desuden har kommunen udviklet standere, som i de mest udsatte kryds
skal advare cyklister, når der er risiko for højresvingsulykker.
Læs mere om cyklisme i Århus på www.aarhuscykelby.dk
Miljørigtige køretøjer på vejene
Satsningen på miljørigtige køretøjer er en realitet
Biltrafikken er måske det tungeste område at påvirke i klimaindsatsen. Især elbiler tegner
til at blive den mest CO2 venlige transport teknologi som alternativ til benzin- og dieseldrift.
Århus Kommune vil derfor arbejde for miljørigtige køretøjer på vejene i samarbejde
med andre virksomheder.
Målet er at introducere elbiler og elcykler og andre miljørigtige køretøjer i Århus Kommune
som virksomhed og udvikle principper for og pilotudgaver af ladestandere til
elbiler i Århus by.
11

Århus bliver endnu grønnere
Århus Kommune har ambitiøse planer for skovene og vil forøge bindingen
af CO2 i naturområder. Frem mod 2030 skal skovarealet i kommunen
fordobles.
Attraktive skove er ét af Århus’ kendetegn. Det understreges af, at Århus Skovene
skønnes at have over 3 millioner besøgende årligt.
Skove er til gavn for byen, borgerne og klimaet. Og både nye og eksisterende skove
spiller en central rolle i forhold til klimaindsats og miljøbeskyttelse. Hver hektar ny skov
binder årligt ca. 14 tons CO2. Endvidere yder skovene maksimal beskyttelse af vores
drikkevand. I fremtiden vil der også komme flere vådområder i de eksisterende skove,
hvilket betyder en øget oplagring af CO2 og bufferzoner for øgede vandmængder. Endelig
vil de nye skove forbedre naturindholdet i det åbne land.
Kommuneplan 2009 for Århus Kommune indeholder en plan om fordobling af det
nuværende skovareal, svarende til 3200 hektar ny skov frem til 2030. Der er allerede
taget hul på realisering af planen, idet der er afsat 38 mio. kr. over de kommende 3 år
til at plante 320 hektar ny skov. Det er et areal, der ca. svarer til Riis Skov gange fire. De
nye skove vil bestå af såvel offentlige skove som private skove, idet planen blandt andet
indeholder attraktive tilskudsmuligheder til rejsning af privat skov.
Indholdet af CO2 i atmosfæren kan reduceres på to måder: Ved at
udlede mindre CO2 og ved at optage CO2 fra atmosfæren. Ved hjælp
af fotosyntesen fjerner træerne CO2 fra atmosfæren og lagrer kulstoffet
i skovens biomasse. CO2 bindingen fortsætter i træets vækstperiode,
som er op til 90 år.
.
13

6. Borgerinvolvering
Borgere og medarbejdere skal være med
Århusianerne skal involveres i klimaindsatsen. Fokus er bl.a. at inspirere
til nye klimavaner i almindelighed og mere energieffektive boliger i særdeleshed.
Århusianerne står for en stor del af CO2 udledningen i Århus. Derfor skal borgerne
tilbydes løsninger, som gør det nemmere at leve klimavenligt. Fx er der et stort potentiale
i nye tekniske løsninger, som gør det nemmere at holde øje med ens eget energiforbrug.
Der er også besparelser at hente ved at købe energirigtigt ind, fx klimavenlige el-artikler
til hjemmet, og ved at energirenovere boligen. Kampagner og sociale medier skal være
med til at øge borgernes fokus på klima. Og ved at styrke klimabevidstheden hos de
lokale skoleelever sikres det, at fremtidens voksne er rustet til at føre klimaarbejdet
videre.
Det er altsammen temaer, der er fokus på i Århus Kommune. Kommunens klimahjemmeside,
www.CO2030.dk, bliver løbende udviklet for at kunne tilbyde borgerne
den viden og de værktøjer, det kræver at være klimavenlig husejer, forbruger, barn og
voksen i Århus.
14

Energieffektive boliger er godt for klimaet
– og varmeregningen
Både klimaet og varmeregningen nyder godt af en energieffektiv bolig.
Århus Kommune hjælper processen i gang hos århusianerne med måling
af varmetab fra boligen, tilskudsmuligheder og klimapartnerskaber.
I foråret 2009 gennemførtes den første termografiske overflyvning af Århus for at måle
varmetabet fra boliger og bygninger. Den gav et klart billede af, at der er meget at hente i
energireduktion fra byens bygninger og boliger. I vinteren 2010-2011 lancerer Århus Kommune
derfor en service, hvor borgere og virksomheder får mulighed for at se, hvor meget
overskudsvarme deres bolig udleder - på basis af termografiske overflyvninger.
Sammen med bl.a. en klimapartnerskabsaftale med Klima- og Energiministeriet om
www.energisparebolig.dk får århusianerne hjælp til, hvor de skal sætte ind, og hvordan
de kommer i gang med energirenovering af deres bolig.
Dertil kommer, at AffaldVarme Århus tilbyder borgerne mulighed for at få tilskud til
energiforbedring af boligen. En populær energitilskudspulje skal give en saltvandsindsprøjtning
til mere energieffektive boliger og gøre det nemmere at være energibevidst
boligejer.
Læs mere på www.CO2030.dk, www.affaldvarme.dk, www.energibyer.dk
15

Jim, klimaambassadør
Klimaambassadører er frontløbere
Århus Kommune har 30.000 medarbejdere. Målet er at gøre klima til en
mærkesag, så alle ansatte får nye klimavaner og samtidig motiverer andre
For at intensivere indsatsen i forhold til Århus Kommunes egne medarbejdere er der
udnævnt et korps af kommunale klimaambassadører. Klimaambassadørerne er hver
især aktive for at engagere kollegaer og arbejdspladsen i klimainitiativer – fra at indføre
elspareskinner på arbejdspladsen til at gøre opmærksom på, at Århus skal være CO2
neutral i 2030.
En af klimaambassadørerne er Jim på 40 år, it-konsulent i Borgmesterens Afdeling.
Han siger om klimaindsatsen:
”Klimaet skal være helt fremme i medierne, og så skal vi hver især vise vejen.
Hvis vi skal nå at gøre noget ved de udfordringer vi står overfor er man nødt til at tage de
upopulære beslutninger centralt. Der skal bruges pisk i stedet for gulerod!”
16

7. Samarbejde med erhverv
og uddannelse
Et klimalaboratorium med innovative muligheder
Århus Kommune vil understøtte erhvervsudviklingen i forhold til klima.
Mulighederne for at skabe nye løsninger og teknologier til gavn for både borgerne i
Århus og erhvervsudvikling understreges af, at Århus Kommune vil indgå i klimapartnerskabsaftaler
med relevante parter, være med til at etablere et innovationscenter for energi
og hjælpe virksomheder til energireduktion.
Århus Kommunes målsætning om at være CO2 neutral i 2030 giver Århus gode muligheder
for at blive en spændende demonstrationsby, hvor virksomheder kan afprøve
og opleve nye energi- og klimaløsninger. I det hele taget er dialogen med erhvervsliv,
forsknings- og uddannelsesinstitutioner central for at nå målet om CO2 neutralitet i
2030. Både for at reducere CO2 udslippet, men også for at styrke erhvervsudviklingen og
forskningsinitiativer samt igangsætte klimainnovative projekter. Derfor skal samarbejdet
mellem bl.a. Region Midtjylland, områdets vidensinstitutioner, virksomheder, rådgivere
og Århus Kommune intensiveres.
Læs mere i erhvervsplan for Århus ”Viden til vækst”: www.businessaarhus.dk
17

Klimapartnerskaber sætter turbo på samarbejdet
I november 2009 indgik Århus Kommune en klimapartnerskabsaftale med
DONG Energy, og en aftale med NRGi er på trapperne. Flere klimapartnerskaber
er på vej.
Klimapartnerskabet med NRGi forventes at udmønte sig i en række konkrete initiativer:
Fx samarbejde om kommunikation og involvering af århusianerne, ladestandere til
hybridbiler herunder elbiler, energimålere til kommunale ejendomme samt videndeling
på en række områder. Og aftalen med DONG har stor betydning for en CO2 neutral
varmeforsyning. Her er målet bl.a., at det ene af anlæggene på Studstrupværket ombygges
til ren biomassefyring, hvilket betyder, at en væsentlig del af fjernvarmeproduktionen
i Århus Kommune fremover vil kunne baseres på CO2 neutrale brændsler.
Anders Eldrup, koncerndirektør i DONG Energy, siger:
”Det er et positivt og stærkt signal, at landets næststørste kommune vil konkretisere sin ambitiøse
klimastrategi i samarbejde med DONG Energy. Århus Kommune har sat overliggeren
højt, og vi ser frem til et udbytterigt samspil”.
Adm. dir. Søren Sørensen, NRGi, udtaler om klimapartnerskabet:
”Aftalen kan (…) bidrage til væsentlige CO2 reduktioner for både Århus by og klimaet som
helhed.”
18

Et innovationscenter for energi og energiteknologi
En bred kreds af aktører på tværs af industri, uddannelse, forskning og udvikling samt
offentlige myndigheder, herunder også Århus Kommune, vil etablere et nyt innovationscenter
på Århus Havn - et internationalt fyrtårn for teknologi: Navitas Park.
Navitas Park har to energimæssige målsætninger:
• At bygningen opnår klassifikation som energiklasse 1-byggeri, hvilket
indebærer, at driftsenergiforbruget skal være på 50 % af bygningsregle-
mentet
• At studerende, undervisere, forskere og iværksættere aktivt involveres
for at reducere det adfærdsbetingede energiforbrug
Der lægges op til, at bygningen i sig selv får karakter af et energilaboratorium, hvor bygningsdele
og installationer kan anvendes direkte i den daglige undervisning, udvikling og
forskning.
Læs mere på www.navitas-park.dk
Klimasekretariatet ved Aarhus Universitet
Søren Sørensen, Adm. direktør i NRGi
Keld Laursen,
Prorektor for Ingeniørhøjskolen i Århus
19

En klimapakke til inspiration
Der er et stort potentiale for energibesparelser hos produktions- og erhvervsvirksomheder.
En barriere for energireduktion er ofte manglende overblik over forskellige energitiltag
og mangel på en dybdegående kortlægning af virksomhedens energiforbrug.
Derfor lancerer Århus Kommune en klimapakke, som skal inspirere virksomhederne til at
reducere deres energiforbrug.
Klimapakken skal indeholde forskellige hjælpeværktøjer og mulighed for bistand i processen
med identifikation og gennemførsel af energitiltag.
Klimastafet med gode ideer
Virksomheders vigtigste ressource er deres medarbejdere. Lanceringen af en klimastafet
skal sætte spot på energivaner og medarbejdernes gode klimaideer og danne afsæt for
videndeling. KLIMASTAFETTTEN startede på DR Århus i oktober 2009 og gennem et år
skal den besøge 12 private og offentlige virksomheder. Århus Kommune formidler desuden
erfaringer og know-how i forhold til energibesparelser fra den enkelte virksomhed til
inspiration for andre på klimahjemmesiden www.CO2030.dk.
20

8. Klimatilpasning
Byen skal sikres mod oversvømmelser
Klimaforandringerne betyder bl.a. mere voldsomme regnskyl og højere
vandstand i Århus Bugt. Det er medvirkende til, at kloakledninger og renseanlæg
ikke har kapacitet nok til at klare de store vandmængder med
risiko for både oversvømmelser og forurenet vand. Derfor sættes der ind
på flere fronter.
Klimaændringerne betyder også perioder med større vandføring i vandløbene, mere vand
i søerne og perioder med næsten udtørrede vandløb. En højere vandstand i Århus Bugt
kan resultere i oversvømmelser af Århus Midtby og langs Århus Å gennem byen.
Og Århus ligger tæt på vandet! Fra nord til syd som et bånd langs bugten og fra øst til
vest som bånd i ådalene langs Århus Å og Egåen. Med udsigt til kraftigere regn og højere
vandstand i vandløb, søer og bugten er det ikke uden problemer.
Det er derfor udtryk for rettidig omhu at planlægge i forhold til fremtidige højere vandstande
samt kraftigere og hyppigere regnskyl. Det kan bl.a. gøres ved at tilpasse eksisterende
og kommende byområder, veje og andre tekniske anlæg til det ændrede klima og
ved at betragte natur og landskab som vigtige elementer i denne tilpasning.
Læs mere på www.CO2030.dk, www.aarhuskommune.dk
Sådan tilpasses Århus til klimaændringerne
• Plads til kontrolleret oversvømmelse, fx ved etablering af
vådområder i ådalene
• Højvandsluser i åmundingerne ved Århus Å og Egåen
• Mindre vedligeholdelse af vandløbene. Det medfører, at der
tilbageholdes mere vand i vandløb og på de vandløbsnære
arealer
• Kortlægning af oversvømmelsestruede arealer
• Opbygning af varslingssystemer, der i god tid kan advare
mod oversvømmelser
• Byens vand som en integreret del af byens vækst
• Planlægning af nye byområder, hvor vand fremover ikke er
et problem, men er til gavn for både mennesker, miljø og
natur
• Omlægning af kloaksystemerne så regn og spildevand
afledes hver for sig. Fx kloakseparering i Ormslev, Kvottrup
og Kasted og snart Risskov
• Lokal håndtering af regnvand
21

9. Hvad skal der ske i fremtiden?
Reduktion af CO2 udslippet er den ene af de to overordnede udfordringer,
der er knyttet til klima. Tilpasning af samfundet til et ændret klima er den
anden.
I årene frem skal klima tænkes ind i mange forskellige sammenhænge, fx medarbej-
derkulturen i Århus Kommune, innovation og udvikling, erhvervsfremme, skoleundervisning
og uddannelsesinstitutioner, indkøb og drift, planer, forsyningsvirksomheder og
store initiativer som Kulturby 2017.
Klimaplanerne skal bruges til:
• at skabe overblik samt koordinere og prioritere de mange forskellige initiativer og
projekter
• at sætte vedvarende fokus på problemstillingen og involvere borgere og erhvervsliv
• løbende at vurdere, om den samlede indsats er tilstrækkelig til, at målet om
CO2 neutralitet nås i 2030
På den måde vil klimaplanerne få stor indvirkning på flere af de valg, som Århus Kommune
samt byens virksomheder og borgere træffer de kommende år.
Læs mere
På Århus Kommunes klimahjemmeside: www.CO2030.dk kan du læse om Århus Kommunes
planer for klimaet, holde dig opdateret, tilmelde dig nyhedsbrevet, læse om
Århus Kommunes klimaambassadører, få inspiration til klimavenlige vaner, følge med i
kommunes klimakampagner og meget andet. Du kan også aktivt deltage i klimadebatten
og blive fan af CO2030 på facebook: www.facebook.com/co2030
23

ÅRHUS CO2 NEUTRAL I 2030