Genopfrisk din viden om kort på side 8

gst.dk

Genopfrisk din viden om kort på side 8

y Miljø y Danmark y 03.10

M AG A SIN O M N AT U R O G M I L J Ø

Il Biondo

– cyklens danske

første elsker

Læs side 20

4: Marsvin og

sæler strander

som aldrig før

14: turen til skoven

går via nettet

30: Indsats mod skibsulykker

i Vadehavet


f O T O: M I K K E L Ø S T E R G A A R D

2

y Miljø y Danmark y

MiljøDanmark

Nummer 3 · Juni 2010

Udgiver:

Miljøministeriet

Højbro Plads 4

1200 København K

mim@mim.dk

Tlf. 33 92 76 00

Udkommer med 6 ordinære

numre om året

Abonnement 68 kr. om året

Oplag: 14.500

Hjemmeside: www.mim.dk/

udgivelser/miljødanmark

Redaktion:

miljoedanmark@mim.dk

forsidefoto: Mikkel

Østergaard

ISSN 0903 5907

Yderligere oplysninger om

MiljøDanmark side 43.

y SPAREPÆRER y Af ULf JOEL JENSEN y

M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0

Abonnementsændringer

Hvis du flytter eller ønsker

at ændre dit abonnement,

så er det Rosendahls-Schultz

Grafisk Distribution, der skal

have besked.

Send et flyttekort til:

Rosendahls-Schultz Grafisk

Distribution

Herstedvang 10-12

2620 Albertslund

Eller ring 43 63 23 00,

fax 43 63 19 69 eller

send en e-mail til

distribution@rosendahlsschultzgrafisk.dk

Ved adresseændring er det

vigtigt at oplyse både den

nye og den gamle adresse.

4:

Marsvin og sæler strander

som aldrig før

I 2008 strandede 556 havpattedyr

de danske kyster mod

276 havpattedyr om året i perioden

2003-2006. fordoblingen

i 2008 skyldtes primært en

stigning, i strandinger blandt

marsvin og spættede sæler. En

stigning, som eksperterne ikke

er helt sikre , hvad skyldes.

12:

Ulovlig bundmaling

forsvinder

Miljøstyrelsens Kemikalieekspedition

tog forårsrundtur i

lystbådehavnene jagt efter

ulovlige bundmalinger. MiljøDanmark

tog med en opløftende

tur: Den farlige TBT-holdige maling

er tilsyneladende vej ud

af de danske havne.


14:

Turen til skoven går via

nettet

Skov- og Naturstyrelsen har

med materiale fra Kort & Matrikelstyrelsen

netop søsat den

omfattende hjemmeside udinaturen.dk,

der gør det nemmere

at være naturbruger i Danmark.

Og den kommer belejligt: Mange

af os vil gerne have informationer

med, når vi tager i skoven.

Hvad gør du, når sparepæren efter mange

lysende timer brænder ud? Eller hvis uheldet

er ude, og du taber den gulvet eller

noget tredje?

Hvis du gør, som danskerne gør flest, så

gør du noget forkert. for langt de fleste

danskere er ikke klar over, hvordan de skal

rydde op efter knuste sparepærer – eller

håndtere de udbrændte pærer.

Fire gode råd

– Der frigives små mængder kviksølvdampe,

når en sparepære knuses – og derfor skal

man ikke håndtere den som en knust glødepære,

siger Dorte Bjerregaard Lerche fra

Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen har netop lanceret en kampagne,

der sætter fokus den såkaldt pæredygtige

adfærd. På kampagnens hjemmeside

listes der fire lette og meget konkrete

råd op – i fald uheldet er ude, og pæren

ryger gulvet:

20:

Il Biondo – cyklens danske

førsteelsker

Det er snart ti år siden, han

indstillede karrieren. Men passionen

varer ved. Rolf Sørensen

er aktuel med en uforbeholden

kærlighedserklæring til cyklen –

og med en hyldest til de store

naturoplevelser, der stadig lokker

ham i sadlen dag efter dag.

Pæredygtig adfærd

30:

Indsats mod skibsulykker

i Vadehavet

flere havvindmøller og øget

skibstrafik i Vadehavet øger risikoen

for kollisioner og udslip

af olie og kemikalier. Det kan

være fatalt for vadehavskysten,

som er et af verdens vigtigste

fugleområder. Nu gøres der en

ekstra indsats for at øge sikkerheden.

Indhold y

34:

Skærpede miljøzoner

i byerne

for at forbedre luften i de

større byer herhjemme får kommuner,

der allerede har indført

miljøzoner, inden længe mulighed

for at stramme grebet.

fremover kan der også stilles

krav om, at varebiler lever op til

en række miljømæssige målsætninger.

En ny kampagne fra Miljøstyrelsen sætter fokus håndtering af ituslåede sparepærer i de private hjem.

Mange af os er nemlig ikke klar over, at sparepærerne indeholder små mængder af kviksølv.

1 – Åbn vinduet. En knust pære frigiver

små mængder kviksølvdampe – åbn vinduet,

inden du rydder op.

2 – Skrab op og tør efter. Alle rester skal

væk, men brug et stykke karton til at

skrabe med frem for kost eller støvsuger.

De spreder nemlig kviksølvet i rummet.

Tør efter med våd køkkenrulle for

at få det sidste med.

3 – Læg resterne i en tæt beholder – og

aflever genbrugsstationen.

4 – Luft ekstra ud. Sørg for gennemtræk

i et kvarter efter oprydning. Og luft

eventuelt ekstra ud dagligt i de næste

to uger.

Ikke sundhedsskadeligt

Selvom sparepærer i modsætning til glødepærer

indeholder kviksølv, så belaster de

samlet set miljøet med mindre kviksølv,

fordi der også frigives kviksølv fra de kul,

der bruges til at producere elektricitet.

Eftersom sparepærerne forbruger op til 75

procent mindre energi end glødepærer, er

de med til at spare kullene – og dermed

også udledningen af kviksølv.

– Kviksølvdampene fra sparepærerne udgør

ikke nogen risiko for vores sundhed, så

længe man bare sørger for at lufte ordentligt

ud og samler alle stumperne sammen,

understreger Dorte Bjerregaard Lerche.

Gravide og små børn bør være særligt opmærksomme.

De er nemlig ekstra følsomme

for kviksølv – og derfor bør gravide så vidt

muligt ikke deltage i oprydning efter knuste

pærer.

Læs mere om pæredygtig adfærd og spare-

pærer generelt www.paeredygtig.dk

M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0 3


MARSvin og SÆlER

StRAnDER SoM AlDRig føR

I 2008 strandede 556 havpattedyr de danske kyster mod

276 havpattedyr om året i perioden 2003-2006. fordoblingen

i 2008 skyldtes primært en stigning i strandinger blandt

marsvin og spættede sæler. En stigning som eksperterne

ikke er helt sikre , hvad skyldes.

f O T O: S C A N P I X

4

y StRAnDEDE HAvPAttEDYR y Af SAJEEV SHANKAR y

M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0


f O T O: S C A N P I X

StRAnDEt SÆl

– HvAD gøR jEg?

Som almindelig strandgæst kan man stå i den

situation, at man er den første til at se et strandet

dyr.

– Hvis man opdager døde eller nødlidende hav-

pattedyr de danske strande, skal man kon-

takte den lokale enhed under Skov- og Natur-

styrelsen, fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg

eller Zoologisk Museum i København, fortæller

Henrik Lykke Sørensen, der er skovfoged i Skovog

Natur styrelsen i Blåvandshug. Herefter vil

eksper ter fra beredskabet tage stilling til, hvad

der skal ske med det strandede dyr.

Det er styrelsen, der består af i alt 19 lokale en-

heder fordelt landet over, og de to museer, som

tilsammen driver Beredskabet for Havpattedyr.

M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0

5


6

y StRAnDEDE HAvPAttEDYR y Af SAJEEV SHANKAR y

Ud af 224 strandede marsvin i 2008

overlevede kun et enkelt. En stor del af

marsvinene drukner formentlig efter at

være fanget i fiskernes garn.

Vinden blæser kraftigt og holder vandet

i konstant bevægelse. Fra en af bølgerne

kommer en sæl til syne. Langsomt, men

sikkert nærmer den sig kysten, indtil

den til sidst skyller op strandbredden.

Den er ikke død, men det er tæt

. Sælen har selv valgt at kravle op

land. Hvis den var blevet i vandet, ville

den snart være så svag, at den ikke ville

kunne undgå at drukne. Nu har den

reddet sig et par dage mere.

– Sidste år blev der registreret 309

spættede sæler de danske kyster. 160

var døde. Ud af de 149, der blev fundet i

live, blev alle nær 26 aflivet grund

af deres ringe tilstand, siger Henrik

Lykke Sørensen, som er skovfoged i

Skov- og Naturstyrelsen.

Sygdom Anholt

I de danske farvande svømmer der flere

spættede sæler rundt, end der har gjort

de sidste mange årtier. I alt vurderes

der at være ca. 13.300 spættede sæler i

Danmark.

– Hidtil er bestanden vokset tæt

det maksimalt mulige, men de sidste

par år har stigningen flere steder ikke

været lige så stor. Alligevel er der i både

2007 og 2008 blevet registreret usædvanligt

mange strandinger af spættede

sæler, siger Henrik Lykke Sørensen.

M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0

f O T O: S C A N P I X

Det er en udvikling, som biologerne

kun kan forklare delvist.

– Stigningen i antallet af døde og syge

spættede sæler i 2007, skyldtes et voldsomt

sygdomsudbrud Anholt, siger

Lasse Fast Jensen, biolog ved Fiskeri- og

Søfartsmuseet i Esbjerg.

– Men vi har svært ved at sige, hvad

det store antal strandede sæler i 2008

skyldtes. Der var der nemlig tilsyneladende

ikke større lokale sygdomsudbrud

blandt de spættede sæler, siger

han. Antallet af spættede sæler, der

blev registreret, lå det samme niveau

i 2007 og 2008.

Hvis en bestand når sin bærekapacitet,

vil naturen selv begynde at regulere

bestanden, men hvorvidt dette er tilfældet

for bestanden af spættede sæler i

Danmark, er vanskeligt at sige.

– Problemet er, at vi ikke ved, hvad

bærekapaciteten er. Man har tidligere

lavet et estimat, der sagde, at der i år

1900 var omkring 38.000 sæler i hele

Vadehavet, og nu er der omkring 32.000.

Forudsætningerne for sælbestanden har

formodentligt ændret sig siden da, og

hvorvidt sælbestanden i år 1900 havde

nået sin bærekapacitet er uvist, men noget

kunne altså tyde , at vi nærmer os

bærekapaciteten. Det underbygges også

Indimellem – men ikke ofte – ser man

også store hvaler de danske strande.

I både ’96 og ’97 strandede store flokke

af kaskelothvaler Rømø.

af de aftagende vækstrater for bestanden

de senere år, forklarer han.

Marsvin havner i fiskenet

Næst efter de spættede sæler er det den

lille hval marsvinet, som oftest strander

de danske kyster. I 2008 led 224 marsvin

denne skæbne. Det er en kraftig

stigning i forhold til tidligere, hvilket

man frygter kan skyldes bifangst. Ud af

de 224 blev alle nær fire fundet døde,

og af disse fire var et enkelt marsvin i

så god en tilstand, at det kunne slippes

fri igen. Resten blev aflivet.

Det kan være meget svært at vise,

hvorvidt et marsvins død skyldes bifangst.

Det er kun i enkelte tilfælde,

hvor man kan se tydelige ar efter fiskegarn

hvalen. Når marsvin dør som

en konsekvens af bifangst, er der tale

om druknedøden, som er meget vanskelig

at dokumentere hos marsvinene.

– I Tyskland har de lavet nogle meget

grundige undersøgelser, der viser,

at flere og flere marsvin strander, fordi

de har været udsat for bifangst. Der er

ingen grund til at antage, at billedet

skulle være anderledes i Danmark, siger

Lasse Fast Jensen.

Selvom marsvinet er den klart hyppigst

forekommende hval i Danmark, er

der i 2008 indberettet seks hvidnæser,

f O T O: P O L f O T O


to hvidskævinger, to vågehvaler og en

stribet delfin.

Men der er stadig tale om et så lille

antal, at man ikke kan sige, om det er en

ny tendens.

Et godt netværk af observatører

En af grundene til, at der i dag er flere

observationer af hvalerne, er, at en større

del af dem bliver oplyst til de relevante

myndigheder, hvilket vil sige den lokale

enhed under Skov- og Naturstyrelsen,

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg

eller Zoologisk Museum i København,

der i fællesskab driver Beredskabet for

Havpattedyr.

– Det er meget nemmere at dokumentere

hvalerne nu end tidligere. De fleste

mennesker har jo mobiltelefoner eller

digitalkameraer sig i dag og kan derfor

hurtigt tage et billede af et strandet

dyr. Vi har efterhånden fået skabt

et godt netværk af observatører, der nu

indberetter deres havpattedyrobservationer

til vores hjemmeside, hvor de måske

tidligere kun fortalte om observationen

til deres bekendte, siger hvalekspert

Carl Christian Kinze.

Han har et indgående kendskab til

danske hvalstrandinger gennem tiderne

og har skrevet om hvaler i mange år.

Desuden er han medbestyrer hjem-

mesiden hvaler.dk, som løbende opdateres

med henvendelser fra borgere, der

har observeret eller fundet et havpattedyr.

Selvom det altså stadig oftest er mindre

hvaler, der strander i Danmark, er

nogle af de gigantiske arter også stødt

grunden herhjemme. Tilbage i 1996

og 1997 strandede to store flokke med

de enorme kaskelothvaler henholdvis

16 og 13 dyr Rømø. Lignende

strandinger af kaskelothvaler kan man

ikke udelukke vil ske igen.

– Kaskelotterne holder til i det åbne

hav, og kommer de den forkerte side

af Skotland ind i Nordsøen, kan de

sandsynligvis ikke orientere sig særlig

godt. Og i Vadehavet er det bare endnu

værre, fortæller Carl Christian Kinze.

Hvorfor strander sæler

overhovedet?

Der er altså flere forklaringer , hvorfor

hvaler strander, men hvad med sælerne?

I Danmark bliver der normalt indberettet

flest strandinger af spættede sæler

i juni og september måned. Sælerne får

deres unger i juni og juli måned. Derfor

har en del af de indberettede sæler

i disse måneder formentlig været de

såkaldte hylere – nyfødte eller få dage

Op mod en tredjedel af alle sæler dør i løbet af deres første

leveår – det giver masser af føde til strandens øvrige dyr, men

er et trist syn for strandgæsten. Billedet her er fra Anholt, som

blev ramt af et voldsomt udbrud af sælpest i 2007.

gamle sælunger, der uheldigvis er kommet

bort fra moderen. De har reelt ingen

mulighed for at overleve egen hånd.

Årsagen til de mange indberetninger i

september måned kan være, at sommerens

unger i denne periode ikke længere

dier. Nu skal de klare sig selv, og her

vil det være de stærkeste, der overlever.

Op mod en tredjedel af alle sælunger

dør inden de fylder et år.

Masser af føde til mågerne

Tilbage stranden er sælen nu død.

Der er gået et par dage, siden den gik

land, og denne gang var der ikke nogen

borgere, der fik øje sælen og kontaktede

Skov- og Naturstyrelsen, mens

den var i live. Og selvom det var blevet

gjort, stod sælens liv sandsynligvis ikke

til at redde.

Nu begynder mågerne at strømme til

for at æde af sælen som en slags kystens

gribbe. Denne gang ventede de til, at

sælen faktisk var død – andre gange går

de i gang med at hakke i øjnene dyret,

mens det stadig er i live.

Hvis tendensen med strandinger fortsætter,

vil der også være masser af føde

til mågerne de kommende år.

M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0 7

f O T O: S C A N P I X


I L L U S T R AT I O N: KO R T & M AT R I K E L S T Y R E L S E N

8

y KoRt y Af ULf JOEL JENSEN y

Langt mere end kort

M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0


GPS-teknologien har i dag næsten udfaset brugen af papirkort i det

daglige – men kortets historie er en dramatisk rejse i magtens midte:

fra søslag og kaperfrygt over hærenes fremmarch landjorden til

vore dages miljøarbejde. følg med en kortlægning af kortet.

M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0

9


10

y KoRt y Af ULf JOEL JENSEN y

… Drej til venstre om 200 meter …

Fortsæt lige ud mod destination

højre hånd … Du er ankommet til dit

mål …

Den let metalliske kvindestemme er

velkendt af langt de fleste bilister. Den –

og ikke mindst den GPS-enhed, den repræsenterer

– har i mange sammenhænge

fuldkommen overtaget det gammeldags

papirkorts funktion i hverdagen.

Men hvor papirkortet i dag er en noget

truet størrelse, så det anderledes ud for

få hundrede år siden: Da blev de bevogtet

med livet selv som nationens største

hemmeligheder.

Det farlige kort

– Den første type kort, man har brugt,

var søkortet. Og de var ikke helt, som

vi kender søkort i dag: Det handlede

mest om at fragte folk fra A til B, og

man kunne bedst bruge dem til at få en

fornemmelse af den retning, man skulle

sejle i – og hvordan man fik pejling

af land, når man kom frem. Alligevel

var de meget værdifulde, og mere eller

mindre nøjagtige kort over fjorde

og kyststrækninger var indtil midten

af 1700-tallet at betragte som militære

hemmeligheder, fortæller kontorchef

Stampe Villadsen fra Kort- og Matrikelstyrelsen,

mens hans kollega Anders

Færch-Jensen ruller et nydeligt om end

bedaget kort over Danmark ud bordet.

Det er en kopi af et – i kartografkredse

– legendarisk dokument. Det er

Jens Sørensens kort over Danmark og

de omkringliggende kyster fra omkring

1700. Det viser et meget genkendeligt

danmarksbillede, hvor fjorde og kyster

er temmelig nøjagtigt gengivet.

M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0

Kort gennem tiderne. Til højre ses tre

udsnit af tre kort over samme område

ved/i Silkeborg. På kortet fra 1876 ser

vi de første glimt af en funktionsduelig

by med både jernbane, erhvervsliv og

boliger. På kortet fra 1931 ses den lidt

større provinsby med omkring 12.000

indbyggere, to jernbanestrækninger og

industriområde. På det sidste kort ser vi

det moderne Silkeborg - en by med over

50.000 indbyggere.

1876

Men selvom kortet er langt bedre end

andre samtidige kort over landet, og

selvom det er udtryk for et gigantisk

livsprojekt for én mand (Jens Sørensen

vandrede blandt andet hele landet

rundt med en såkaldt milevogn for at

lave nøjagtige opmålinger af afstandene),

så endte det alligevel med at samle

støv i et arkiv hos kongen.

Det blev så vidt vides aldrig taget i

brug. Og måske var det netop grund

af nøjagtigheden: Tænk hvis det faldt i

fjendens hænder! Det ville svare til at

åbne rigets døre vid gab for svensken,

englænderen, preusserne – eller hvem

vi nu ellers lagde os ud med i samtiden.

Dette kort var den rene dynamit.

Kortlagt til mindste detalje

– Landkortet, eller det topografiske

kort, hvor man også beskriver landskabets

højder, er den næste korttype, der

dukker op. Det startede i 1759, hvor

man tegnede området nord for København

op – og det blev startskuddet til

den første fuldstændige opmåling og

kortlægning af Danmark, fortæller

Stampe Villadsen.

Det var Videnskabens Selskab – en

sammenslutning af rigets klogeste

mænd, der rådgav kongen og således

sad helt tæt magtapparatet – som

stod bag denne opmåling. Baggrunden

for den nye interesse for kurver og højder

i landskabet skal formentlig findes

i militæret: Både artilleri og infanteri

havde brug for bedre kort over landskabet

til at beregne ballistiske kurver og

fornuftige marchruter.

Denne første komplette opmåling

af landet var færdig i begyndelsen af

1800-tallet. Siden har man lavet fire

mere eller mindre komplette nymålinger

af landet. Den første fra 1843 til

1887, den anden fra 1920 til 1940, den

tredje i 60’erne og den seneste i 90’erne.

– Hver gang har arbejdet taget så lang

tid, at man mere eller mindre er blevet

indhentet af teknologien. Derfor eksisterer

der faktisk ikke en komplet opmåling

af landet, hvor man hele vejen

igennem har benyttet sig af den samme

teknologi, forklarer Stampe Villadsen.

I dag benytter man luftfotos til revideringer

af danmarkskortet – og denne

seneste nymåling af landet er en fortløbende

proces, der sandsynligvis

aldrig får en ende. For der sker hele

tiden ændringer i landskabet, som skal

registreres. I dag eksisterer der kortlægningsfotos

af Danmark med en nøjagtighed

10 centimeter i de fleste byer og

20 centimeter landet.

Kort over den gode jord

– Den sidste type kort, som så dagens

lys, var det, man kunne kalde et økonomisk

kort. Det handlede om at klarlægge,

hvem der skulle betale hvor meget

i skat til kongen. Det er det kort, vi

den dag i dag kender som matrikelkortet,

fortsætter Anders Færch-Jensen.

Den første danske matrikel stammer

fra 1662 og var en optegnelse i bogform

over fæstebøndernes ydelser. Den blev

i første halvdel af 1800-tallet afløst af

et egentligt matrikelregister med tilhørende

matrikelkort – og de kort, der

bruges den dag i dag bygger faktisk

en stadig ajourføring af dette historiske

kort.

– Helt op i vores tid kan man se rester

af de historiske matrikelkort. For

eksempel forsvandt boniteten først fra


1931 1991

matrikelkortet omkring 1960. Det var et

levn fra meget gamle dage, hvor netop

boniteten – eller jordens kvalitet – var

afgørende for kongens skatteinddragelse

hos den enkelte bonde, fortæller

Anders Færch-Jensen.

Naturen kender ingen grænser

Det overordnede ansvar for kortlægningen

af vores land har flyttet sig gennem

historien. Fra at være en ad hoc-opgave,

som alle søens folk udførte, til at være

en betroet opgave iværksat af kongens

nærmeste, blev det senere i historien

en opgave, militæret varetog. Siden

kom Geodætisk Institut, Søkortarkivet

og Matrikeldirektoratet til – og i dag

koordineres opgaven af Kort & Matrikelstyrelsen,

der er placeret i Miljøministeriet.

– Den udvikling afspejler ret præcist,

hvem der har haft et behov for lidelige

kort – og hvad de skulle bruges til.

I dag anvender samfundet i vid udstrækning

sit kortmateriale til miljøarbejde,

siger Stampe Villadsen.

Det kan også ses internationalt,

hvor det europæiske kortsamarbejde

INSPIRE netop blev født ud af en større

naturkatastrofe i Mellemeuropa:

– Hverken naturen eller klimaet

kender til vores landegrænser. Tidligere

var det vigtigt at samarbejde

over landegrænser for simpelthen at

kortmaterialet til at gå op, så vejen

fra Danmark i sidste ende ikke ramte

ved siden af sin forlængelse i Tyskland

deres kort. I dag samarbejder vi

tværs for at kunne bruge geografiske og

infrastrukturelle data i kampen mod

eksempelvis klimaforandringer, slutter

Anders Færch-Jensen.

De farlige kort

At nøjagtige kort tidligere var et spørgsmål om intet mindre end na-

tional sikkerhed, kan man blandt andet se ud af de tidligste søkorts

udformning: De blev samlet i en tyk bog, som opbevaredes i kaptajnens

kahyt. Ryggen i kortbogen bestod af en tung blykerne – og hvis

skibet var ved at falde i fjendens eller kapernes hænder, var det kaptajnens

vigtigste opgave at få smidt kortbogen over bord, så den sank

til bunds – og dermed ikke faldt i de forkerte hænder.

De dynamiske kort

Vi ved alle sammen, at jorden hele tiden forandrer sig. Vulkansk aktivitet

kan pludseligt ændre landskabet, og de pladetektoniske bevægelser

gør det samme – bare meget langsomt.

Og så er der kartograferne… I 1978 var Anders færch-Jensen med til

at flytte Nordgrønland mere end 20 km længere væk, da han sammen

med en række kolleger lavede en præcis opmåling af det nordøstlige

Grønland: De hidtidige kort viste sig simpelthen at være unøjagtige.

Kortlægningsspor i landskabet

Kortet er en gengivelse af landskabet – men indimellem sætter kortlægningen

også sine egne spor i det fysiske landskab: Den opmærksomme

rejsende over Storebælt vil måske have bemærket et højt og

smalt bygningsværk, som mest af alt minder om en røgeriskorsten,

Sprogø. Denne ”skorsten” angiver det præcise punkt for Storebælts

midte og blev rejst i bestræbelserne at fastlægge ét fælles nulpunkt

for højdeangivelse for hele riget i 1895.

Og der eksisterer også en mængde mere skjulte spor: Begravet i

jorden langs de store veje findes der den dag i dag i omegnen af 1.500

nedgravede niveleringsfikspunkter. Det er store granitsten, der ligger

støbt ned med ca. to kilometers mellemrum omkring halvanden til to

meter under jordoverfladen. Også de blev brugt til højdemåling af landet

i slutningen af 1800-tallet.

M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0 11


12

y KEMiKAliEinSPEKtion y Af SAJEEV SHANKAR y

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion tog forårsrundtur i lystbådehavnene

jagt efter ulovlige bundmalinger. MiljøDanmark tog med.

Ulovlig

bUnDMAling

foRSvinDER

Sidste forår blev kampagnen Regning

til dig lanceret af Miljøstyrelsen, Dansk

Sejlunion og Foreningen af Lystbådehavne

i Danmark. Kampagnen gik til

kamp mod den ulovlige og miljøskadelige

bundmaling, som man vidste stadig

blev brugt af nogle bådejere.

Kampagnen har tilsyneladende haft

den rette effekt: Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion

observerede i hvert fald

ingen brug af forbudte typer maling,

da de i foråret gennemførte en tilsynskampagne

i lystbådehavnene.

Den forbudte maling

Solen skinner fra en næsten fuldstændig

klar himmel. Det er en af de første

rigtige forårsdage i 2010. Flere har valgt

at tilbringe dagen ved havnene omkring

København. Blandt andet ved Svanemøllen,

hvor enkelte er godt i gang

med vedligeholdelse af deres både: Der

bliver slebet og pudset grundigt de

store fartøjer – her og der er man også

i gang med at føre bundmaling

bådene.

Leif Lykke Nielsen er Miljøstyrelsens

M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0

Kemikalieinspektions udsendte, og han

starter med at introducere sig for en af

de malende bådejere. Derefter tager Leif

et grundigt kig den maling, der bliver

brugt, ligesom emballagens oplysninger

om indholdsstoffer bliver gransket

nærmere.

Malerspanden afslører, at malingen er

miljørigtig og ikke indeholder forbudte

stoffer, herunder specielt stoffet Tributyltin

(TBT). TBT har været ulovligt at

anvende lystbåde siden 1991 og

erhvervsfartøjer siden 2003 grund af

stoffets giftighed og evne til at ophobes

i fødekæder.

– Grunden til, at TBT-holdig maling

kan være attraktiv at bruge for nogle, er,

at den er meget effektiv. Flere undersøgelser

har imidlertid vist, at de tilladte

malingstyper, der er i handelen i dag, er

tilstrækkeligt effektive til at holde bunden

ren gennem hele sæsonen, forklarer

Leif Lykke Nielsen.

Forkert maling kan koste millioner

Leif spørger bådejeren, om han kender

til kampagnen Regning til dig, som

Miljøstyrelsen, Dansk Sejlunion og Foreningen

af Lystbådehavne i Danmark

stod bag sidste forår. Da han ryster

hovedet, forklarer Leif, hvad kampagnen

gik ud , og hvorfor maling med

TBT ikke må anvendes.

– Den store indsats mod den ulovlige

maling skyldes primært hensynet til

miljøet, men også at brug af TBT-holdig

bundmaling kan ende med at blive en

dyr affære. Ikke bare for den gældende

bådejer, men for hele havnen, forklarer

Leif Lykke Nielsen.

Tidligere erfaringer har nemlig vist,

at omkostningerne kan løbe op i

mange millioner kroner. Blot et par enkelte

lystbåde, malet med ulovlig TBTholdig

bundmaling, kan være nok til, at

bundmaterialet ved oprensning i havnen

ikke kan bortskaffes ved såkaldt

klapning i havet de godkendte klappladser,

men må deponeres land.

Og dét er dyrt: Prisen landdeponering

kan nemt løbe op i 10-15 millioner

kroner, hvorimod bortskaffelse til havs

normalt kan klares for mellem 300.000

kroner og en halv million.


Ingen ulovlig maling

Selvom ikke alle bådejere husker Miljøstyrelsens

kampagne, har den tilsyneladende

virket efter hensigten. Ingen af

bådene i de i alt 15 kontrollerede havne

blev således fundet malet med en ulovlig

type maling.

Heller ingen af bådejerne var blevet

tilbudt at købe ulovlig maling inden for

det seneste år. En række danske lystbådehavne

har desuden fulgt kampagnens

anbefaling om at indføre en regel, der

giver dem mulighed for at ekskludere

bådejere, der bruger ulovlig bundmaling.

Dermed ser det ud til, at problemet

med TBT-holdig maling er ved at forsvinde

fra de danske lystbådehavne, og

risikoen for at havnene modtager tocifrede

millionregninger i fremtiden er

mindsket.

Da Kemikalieekspeditionen tog jagt

efter ulovlige bundmalinger i blandt

andet Svanemøllen ved København,

fandt man ingen spor af de farlige og

ulovlige TBT-malinger.

M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0 13

f O T O S: S A J E E V S H A N K A R

f O T O: M I K K E L Ø S T E R G A A R D


14

y UDinAtUREn.DK y Af JESPER H I M M ELSTRUP y

turen til skoven

går via nettet

Skov- og Naturstyrelsen har med materiale fra

Kort & Matrikelstyrelsen netop søsat den om-

fattende hjemmeside udinaturen.dk, der gør det

nemmere at være naturbruger i Danmark. Og den

kommer belejligt, for rigtig mange af os vil gerne

have brugbare informationer med, når vi bevæger

os ud i skoven.

Hvor fi ndes den bedste bålplads i Hareskoven?

Hvor er det godt at snorkle i

Østjylland? Eller hvor fi ndes den mest

kuperede mountainbike-rute i Nordjylland?

Det er spørgsmål som disse og

mange andre, du som bruger af Danmarks

skove og natur nu kan få svar

med Skov- og Naturstyrelsens lancering

af hjemmesiden udinaturen.dk.

– Vi vil gerne samle alle tilbud om

naturoplevelser i Danmark ét sted, fordi

vi både samler faciliteter som for eksempel

fugletårne og snorkelsteder – og

arrangementer i naturen som for eksempel

naturvejledernes ture. Typisk går

folk gerne efter begge ting, når de planlægger

deres tur i skoven, fortæller projektleder

og skov- og landskabs ingeniør

i Skov- og Naturstyrelsen, Kristian

Kvist.

Og hjemmesiden henvender sig både

til den specialiserede naturbruger – for

eksempel en mountainbikerytter, der

skal en tur til Mors og køre cykel,

den nysgerrige bruger, der måske ikke

er så vant til at bruge naturen – eller

foreningen, der gerne vil have nogle nye

oplevelser.

– De fl este vil jo gerne ud til noget,

så man ligesom får et mål med rejsen.

M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0

Og det gør det meget nemmere, for nu

kan man sige: Vi vil gerne ud til dén

bålplads og drikke vores kaffe eller ud

til dét fugletårn og kigge. Nu får alle

en masse mål stillet til rådighed, siger

Kristian Kvist.

Din egen vandretursfolder

Udinaturen.dk er en særdeles omfattende

hjemmeside, der giver rigtig mange

muligheder for at sammensætte dine

helt egen drømmeture.

– Det er kortbaseret, og det betyder,

at alle kan sammensætte deres egen

vandretursfolder. Man har altså de kort,

hvor man kan lægge de ting , man

gerne vil se. Man kan for eksempel lave

en guidet tur, se et udsigtspunkt eller

fugletårn og derefter fi nde en parkeringsplads

med toilet.

Når kortet så er tegnet færdigt, kan du

enten vælge at printe det eller downloade

det til din GPS.

– Og hvis man så falder over en naturperle

eller et lille smørhul, som man

mener, andre skal have glæde af, så kan

man som bruger registrere det hjemmesiden.

Så der er virkelig mange muligheder,

siger Kristian Kvist.

Samtidig kan man lave sit eget lille

bibliotek over favoritture og -faciliteter,

og man kan give de forskellige ture

karakterer eller komme med kommentarer

– akkurat som man ser det med

restauranter eller kogebogsopskrifter

nettet.

– De Gule Sider over naturoplevelser

kan du kalde den. Og når du så har

fundet din drømmetur, så kan du også

linke den til rejseplanen.dk og dermed

fi nde ud af, hvordan du kommer dertil

med offentlig transport, tilføjer han.

Og netop det at have brugeren i centrum

har været det altoverskyggende

formål med den nye hjemmeside.

– At lave kort nettet er jo ikke noget

nyt. Men udfordringen er at gøre det

sådan, at de bliver målrettet borgerne,

understreger Kristian Kvist.

Et rigtig godt produkt

For Skov- og Naturstyrelsen har det været

uvurderligt at bruge de detaljerede

kort fra Kort & Matrikelstyrelsen. For

hvor eksempelvis Googles kort er gode

inde i byerne, hvor man kan køre rundt

vejene – er de knap så gode uden for

vejene.

– Det var vigtigt for os ikke at bruge

en masse tid at opfi nde den dybe tal-


lerken igen. Derfor har vi koncentreret

os om at bruge de midler, der allerede

er i ministeriet, for at fi nde en god løsning.

Der har vi med Kort & Matrikelstyrelsens

baggrundskort et rigtig godt

produkt, når vi skal ud i naturen, siger

Kristian Kvist.

Samtidig har det været et ønske at

formidle både den statslige og den kommunale

natur samlet, da sondringen

ikke er interessant for den almindelige

skovtursgænger, understreger han.

– Hvis jeg nu vil besøge Grib Skov,

der går tværs af to kommuner, så er

jeg ligeglad med, hvor mange kommuner

og lokalenheder, det drejer sig om,

og der går vores løsning tværs af de

grænser, understreger han.

Til gengæld kan kommunerne få

en lokal udgave af hjemmesiden med

kortudsnit af kommunen deres egne

hjemmesider, hvor de kan formidle den

lokale natur. Og når kommunerne så

lægger deres ting ind, bliver det samtidig

vist den landsdækkende portal.

Flere nettet

Samtidig er det Skov- og Naturstyrelsens

oplevelse, at rigtig mange søger

information om givne naturområder,

udinaturen.dk

Udarbejdet som svar den stigende efterspørgsel efter den

netbaserede naturformidling. Arbejdsmarkedets feriefond har

støttet arbejdet med en stor del af fi nansieringen.

Læs mere www.udinaturen.dk

inden de bevæger sig ud i skoven. En

undersøgelse fra Institut for Konjuktur-

Analyse i 2008 viser, at seks ud af ti

naturgæster søger informationer internettet

– et tal, der formodentlig i dag

er højere.

– Vi ved, at fl ere søger oplysninger

nettet – også fordi computeren er blevet

en integreret del af husholdningen i

dag. Vores egen hjemmeside har år for

år et stigende antal brugere. Så derfor

synes vi, det er vigtigt at vise, hvor

mange muligheder, der i virkeligheden

er, siger Kristian Kvist.

Sidste år var skovognatur.dk oppe

700.000 unikke besøgende, og i år forventer

styrelsen at runde en million.

Varierede hverdagsture

Men hvorfor overhovedet bruge tid at

nettet, når nu man skal i skoven,

vil nogen sikkert tænke?

– Det kan tit være svært at fi nde ud af,

f O T O: S C A N P I X

hvad der fi ndes af forskellige faciliteter

og aktiviteter i det område, du færdes

i. Det kan også være for folk, der bor

landet, som har en oplevelse af, at de

bor i et lille hus som en ø – og faktisk

ikke kender særlig meget til nærområdet.

Der kan hjemmesiden være et godt

hjælpeværktøj, så folk får en bedre mulighed

for at få nogle varierede hverdagsture,

understreger Kristian Kvist.

Han forventer, at rigtig mange fremover

vil klikke sig en tur forbi hjemmesiden,

inden de begiver sig ud i naturen.

– Det er tanken, at det er til alle os

almindelige mennesker, der bare er nysgerrige

– eller gerne vil prøve noget nyt

en søndag. Og for eksempel naturvejledere

kan også gå ind og lægge deres ture

ind. Det, tror jeg, bliver rigtig meget besøgt,

siger Kristian Kvist.

M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0 15


f O T O S: S C A N P I X

16

y bioDivERSitEt y Af ULf JOEL JENSEN y

M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0


Sandstrandens

miljø er truet

Danmark er vidt berømt for vores smukke og hvide

sandstrande. Og kigger strandgæsten nøje efter, vil han

opdage, at sandstranden også rummer et helt unikt

miljø med sære dyr og højt specialiserede planter.

Men stranden er under pres – fra forurening,

invasive arter og menneskets hang

til sol og vand.

M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0

17


18

f O T O S: S C A N P I X

y bioDivERSitEt y Af ULf JOEL JENSEN y

Sommertid er for mange danskere lig

med badetid. Lange, solrige dage brugt

til afslapning stranden. Men ud over

at danne underlag for sydende solbadere

og afsæt for kølende duk i havet, så

gemmer Danmarks mange sandstrande

også en helt unik natur.

For lige så indbydende det varme

sand tæt ved det kølende hav er for os

mennesker – lige så barsk et miljø er det

for dyr og planter. Derfor er arterne, der

lever stranden, ofte højt specialiserede

med helt unikke egenskaber: Her

er både vind og bølger, et skiftevis vådt,

tørt og hele tiden meget salt miljø – og

endelig er der varmen, der om sommeren

bliver næsten kogende helt nede ved

sandoverfladen.

Myreløver og planter med kirtler

– Noget af det, der kendetegner kystnaturen,

er netop evnen til at kunne

tåle den vældige dynamik, der hersker

langs kysterne. Og selvom vilkårene er

vanskelige, så vrimler det med liv

strandene, forklarer biolog Sten Asbirk

fra By- og Landskabsstyrelsen.

Når man først får øjnene op for det,

er strandmiljøet overordentligt rigt

drama og overraskelser. For eksempel

gemmer klitterne den såkaldte myreløve,

der graver fælder for sine byttedyr

i sandet. Når et bytte er gået i fælden,

kaster myreløven sand det, så det

M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0

f O T O: M I K K E L Ø S T E R G A A R D

ikke kan kravle op igen – inden den

lammer byttet med sin gift og fortærer

det.

– På den måde har både dyr og planter

måttet udvikle de mest utrolige

egenskaber for at klare sig i det ekstreme

miljø – og bliver man én gang opmærksom

det, så bliver strandturen

virkelig interessant, siger Sten Asbirk.

Blandt de højt specialiserede planter

finder man for eksempel engelskgræs,

hindebæger og sandkryb, der alle har

udviklet særlige kirtler, der kan udskille

salten fra planten.

Mange trusler mod stranden

Men der er også slanger i dette kystparadis.

For det helt særlige liv sandstrandene

er nemlig truet: Den øgede

skibsfart medfører en tilsvarende øget

risiko for olieudslip og forurening fra

havet.

Fra land trues sandstrandenes miljø

af stigende mængder næringsstoffer fra

både landbruget og byspildevandet. Det

øger væksten af rørskove, som især breder

sig over strandområderne i Østersøområdet.

Den voksende udledning af

næringsstoffer er formentlig også en af

grundene til, at der bliver flere og flere

trådalger i vandet. Når algerne skylles

i land, skaber de gode vækstbetingelser

for arter, der trives i et næringsrigt miljø.

Det giver en øget tilgroning af stran-

dene – og truer dermed de oprindelige

arter, der hører til i det næringsfattige

strandmiljø.

Og som om den truende forurening

ikke er trussel nok mod strandmiljøet,

så presser vi mennesker også stranden

fra andre sider: Sommerhuse og andet

byggeri langs strandene ændrer stranden

og giver øget trafik og slitage

stranden.

Endelig truer også forskellige invasive

og succesfulde arter strandmiljøet:

Hybenrosen presser i særlig grad mange

af de oprindelige planter i klitter og

stranden. Rosen er oprindeligt indført

fra Asien som en prydplante, men har

spredt sig til naturen og har vist sig meget

vanskelig at bekæmpe.

Hårdhændet beskyttelse

Strandens miljø er altså den ene side

højt specialiseret, sejt og modstandsdygtigt

over for naturens luner – og

den anden side sart og skrøbeligt, når

mennesker, forurening og invasive arter

presser . Derfor skal strandene beskyttes

– og bliver det da også.

I Danmark er der udlagt en beskyttet

zone 300 meter fra vandkanten

langs alle kyster. Her hersker et totalt

byggeforbud – med undtagelse af sommerhusområderne,

hvor byggeforbuddet

kun gælder de første 100 meter fra

vandkanten.


Desuden arbejdes der at finde

forskellige metoder til at bekæmpe hybenrosen.

I Tisvildeleje Sjællands

nordkyst fjernede man med store bulldozere

i foråret 2007 al vegetation i et

halvandet kilometer bredt bælte i klitterne

for at bekæmpe rosen, der havde

spredt sig kraftigt i klitterne, og fremme

den oprindelige vegetation. Den noget

voldsomme metode viste sig effektiv –

og i 2009 voksede der så få roser frem i

området, at de kunne fjernes manuelt.

Der gennemføres i øjeblikket forsøg

med flere forskellige bekæmpelsesmetoder

rettet mod hybenrosen – herunder

også at anvende ukrudtsmidler.

En fælles nordisk udfordring

Også i resten af de nordiske lande er

sandstranden under pres. I det sydlige

Norge er den uberørte sandstrand nærmest

udryddet, fordi de ligger – eller

har ligget – i de klimamæssigt bedste

områder af landet. Flodmundingerne er

blandt de mest frugtbare områder, og de

er derfor blevet udnyttet af mennesker –

til skade for blandt andet fuglelivet.

Både Norge og Sverige har byggeforbudszoner

langs kysterne som i Danmark;

i begge lande gælder den 100 meter

fra vandkanten, men i Sverige kan

den dog udvides til at gælde 300 meter

ind i landet. Finland har ikke noget alment

gældende byggeforbud.

Danmark –

en supermagt målt i klitter

Danmark er en af Europas største klitnationer med de vældige

klitområder langs Jyllands vestkyst. faktisk er frankrig det eneste

europæiske land, der har flere kilometer klitstrækninger end Danmark.

Samtidig er Råbjerg Mile den største vandrende klit i Europa.

Men akkurat som de flade strande er også klitterne truede. Den

største trussel er spredningen af hybenrosen, som er vanskelig at

bekæmpe effektiv, fordi den spredes med fuglenes afføring og via

rodskydning. Blot en enkelt meget lille stump af en rod er nok til, at

planten kommer med friske skud.

Desuden udgør sommerhusbyggeri en trussel mod klitternes

naturlige udvikling. Klitterne er ikke nogen stationær størrelse:

Vinden flytter rundt sandet, indtil det møder naturlig modstand

og samles – altså vokser og bevæger klitterne sig konstant.

Sommerhusejerne forsøger derfor at stoppe sandet med tilplantning

af eksempelvis græs og nåletræer – og det kan være medvirkende

til, at klitområderne langsomt udvikler sig til skovområder.

By- og Landskabsstyrelsen har udgivet et faktaark i serien Nordens

Natur, der udelukkende handler om sandstranden og klitterne.

Læs meget mere www.blst.dk – se under biodiversitet.

I klitterne lever mange forskellige højt specialiserede arter.

For eksempel myreløven (øverste til venstre), der bygger fælder

og blinder sine bytte dyr med sand, inden den dræber og fortærer

dem. Men blandt andet invasive arter som hybenrosen

(nederst til højre) presser det unikke miljø i sandet.

f O T O: M I K K E L Ø S T E R G A A R D

M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0 19


20

y PoRtRÆt y Af ULf JOEL JENSEN · fOTO M I KKEL ØSTERGAARD y

M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0


Cyklens danske førsteelsker

Det er efterhånden snart ti år siden, at han indstillede karrieren.

Men passionen varer ved. Rolf Sørensen, den danske italiener med

kælenavnet Il Biondo – den blonde – er aktuel med en uforbeholden

kærlighedserklæring til det redskab, han beherskede som få: Cyklen.

Samtidig er det også en hyldest til den natur, der stadig får ham

i sadlen til daglige motionsture.

M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0

21


22

y PoRtRÆt y Af ULf JOEL JENSEN · fOTO M I KKEL ØSTERGAARD y

M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0

Ærligt talt ser han ud til at kede sig en smule,

Rolf Sørensen. Vi har talt længe nu – om meriterende

sejre i nogle af verdens hårdeste og mest

prestigefyldte cykelløb. Om stjernens fødsel i det

stenhårde cykelhierarki landevejen. Om fem

timers isnende kolde træningspas sludfyldte

og vintermørke veje. Sågar dopingspøgelset har vi

strejfet ad et par omgange. Men det er med et lidt

fraværende blik, et par halvskjulte gab og afbrudt

af telefonen og hustruen Susanne, som skal videre

med den mindste i barnevognen.

Bevares – han er høfl ig; taler med, smiler venligt

og svarer både beredvilligt og uddybende

spørgsmålene. Men det som om, autopiloten i

hvert fald delvist er slået til. Altså lige indtil vi

drejer samtalen ind først hans aktuelle bog,

Cykling con amore, og siden hans egen rolle som

formidler af cykelsporten. Så lyser øjnene op. Så

kommer gløden tilbage i stemmen, og den italienske

gestik overtager pludselig hænderne. Manden

forvandles fuldstændig; vi har fundet hans brændpunkt.

Det handler ikke om fortidens sejre. Det

handler om cykling.

Slet og ret.

Positiv pace

Rolf Sørensens vej mod cykelstjernerne er ikke helt

så snorlige, som man umiddelbart kunne forestille

sig. Som søn af en tidligere banerytter startede han

ganske vist allerede som niårig i Hillerød Cykle

Klub – men det var så som så med succesen i de tidligste

barneår: Med Rolf Sørensens egne ord vandt

han stort set ingenting i de første fi re – fem år.

De kom så senere, sejrene, i en sådan grad, at

han i dag kan kalde sig Danmarks mest vindende

cykelrytter gennem tiderne. Og i en sådan grad,

at han i fl ere omgange var snublende nær ved at

vinde world cup’en som tegn at have været verdens

bedst kørende rytter hen over året de gældende

år.

Men i de første år var der ingen, der så noget

talent i den klejne lyshårede dreng fra Nordsjælland.

Eller jo – en person gjorde: Rolfs far, der hele

tiden – år efter år gennem drenge-, ungdoms- og

juniorrækkerne – gentog mantraet ”jeg ved, du

bliver til noget en dag.” Jens Sørensen, der gennem

hele Rolfs aktive karriere fulgte sønnen til løb –

først i hele landet siden i hele verden. Den far, der

skubbede , bakkede op, troede ham og frem

for alt var der. Hele tiden, hele vejen og hundrede

procent.

I nogle kredse ville man kalde den slags forældreopbakning

for upassende ambitioner afkommets

vegne. Simpelthen pace af et barn – og

fi nde det usmageligt. Men Rolf Sørensen vrænger

hånligt, når talen falder det. Som han siger: I

cykelsporten er pace entydigt positivt. Det er en

hjælp, man får fra andre i modvind, eller når man

momentvis er sat af feltet.

Dedikeret til øjeblikket

Og det var vel også den opbakning, han fi k i hjemmet,

der gjorde det muligt at tage springet nogle

år senere. At fl ytte til Toscana i Italien som bare

17-årig. At droppe ud af gymnasiet for at forfølge

en tilsyneladende vanvittig cykeldrøm – uden

egentlig at have resultaterne at bygge drømmen op

omkring. Endnu.


Helvedet i nord (øverst tv): forårsklassikeren Paris-Roubaix kaldes både Klassikernes Dronning og Helvedet i nord – ifølge Rolf Sørensen

”et fantastisk cykelløb, som du kommer til at holde af!” Her er han fotograferet i 2001, hvor han endte som nr. 10.

Den ultimative nedtur (øverst th): Rolf Sørensen sammen med løbslæge dr. Porte fra Tour de france 1991. Danskeren måtte udgå iført løbets

gule førertrøje med et brækket kraveben som følge af et voldsomt styrt i målområdet.

Men det er noget helt andet, der har holdt ham i

sadlen i træningspas efter træningspas lige siden:

– Der er slet ingen tvivl om, at det er naturoplevelserne,

der har været med til at bære mig gennem

et benhårdt professionelt liv igennem så mange

år. Mine største oplevelser i cykelsadlen har i

virkeligheden ikke været …

Her tøver Rolf Sørensen, vender blikket indad og

griner lidt, inden han retter sig selv:

– De største oplevelser har ikke kun været mine

sejre i de store cykelløb. Det har også – og i lige så

høj grad – været naturoplevelserne mine fuldstændigt

fantastiske træningsruter. Særligt i Italien,

selvfølgelig – men sandelig også i Danmark.

Når alting – det fysiske, det mentale og rummet

omkring dig – går op i en højere enhed, og der

ikke eksisterer andet i dit liv end den totale tilstedeværelse

lige nu. Dedikationen til dette ene øjeblik…

Igen forsvinder blikket, og Rolf Sørensen ligesom

dykker ned i sig selv, inden han med lavere

stemme tilføjer:

– Det savner jeg sgu.

En fribillet til naturen

Rolf Sørensen kalder selv sit liv i cykelsadlen for

en fribillet til naturen. Og i modsætning til mange

af sine kolleger i det professionelle cykelcirkus

fandt han nydelse i at afsøge nye veje, finde små

perler i naturen, som han ikke kendte, de timelange

daglige ture i sadlen.

– Når jeg trænede, så var det motiverende i sig

selv at køre ad nye veje. Se, hvad der gemte sig

rundt om næste sving eller bag ved skoven. Selvfølgelig

indtager den toscanske natur en særlig

plads i mit hjerte; jeg kørte vejene, bjergene og dalene

tynde der i hele min professionelle karriere.

Men i dag nyder jeg at motionere i den nordsjæl-

landske natur – det var også her, jeg trådte mine

første cykeltråd som barn. Klimaet og landskabet

er fuldstændig anderledes – men helt grundlæggende

er det i virkeligheden den samme følelse af

bare at være ude og aktiv i naturen, forklarer Rolf

Sørensen.

Dagen før dette interview lød den daglige motion

10 kilometers løb og hele fire kilometers

svømning. Så det bliver da til noget, som han selv

konstaterer med et skævt smil. Målet er at gennemføre

en såkaldt ironman distance (3,8 kilometer

svømning, 180 kilometer cykling og et afsluttende

maratonløb) ved et triatlonstævne i København

til august. De ekstreme fysiske udfoldelser er

med andre ord ikke helt lagt hylden.

– Som aktiv kunne jeg godt lide de hårde løb og

de lange distancer. Jeg kunne måske ikke sidde

med de allerbedste over de højeste bjerge, men

de meget lange løb med kortere, hårde stigninger,

ekstremt vejr – de lå godt til mig, fortæller Rolf Sørensen.

Den italienske dansker

At han kørte godt i de hårde og lange løb vidner

Rolf Sørensens CV da også om. Foruden etapesejre

i bl.a. Tour de France og flere dage i samme løbs

gule førertrøje er højdepunkterne i karrieren sejrene

i cykelsportens ultimative endagesløb som

eksempelvis Liege-Bastogne-Liege (1993) og Flandern

Rundt (1997).

I alt blev det til omkring 60 betydende sejre i 17

professionelle sæsoner – og et imponerende hav af

sekundære placeringer. Men trods et CV, der glimter

mere gyldent end nogen anden dansk cykelatlet

nogensinde, så er Rolf Sørensen karrieren igennem

blevet mødt med skepsis. Enhver, der fulgte blot

overfladisk med i cykelsporten i 90’erne, vil kunne

genkalde sig den delvist medieskabte rivalisering >

f O T O S: R O B E R T O B E T T I N I

M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0 23


24

y PoRtRÆt y Af ULf JOEL JENSEN · fOTO M I KKEL ØSTERGAARD y

M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0

mellem Riis og Rolf. Mellem jyden og sjællænderen.

Mellem hjælperytteren, der først sent trådte

ud af skyggen og etablerede sig som stjerne, og den

selvsikre sejrherre, der allerede i sin allerførste

sæson som professionel kørte som kaptajn. Ganske

vist for et lille italiensk hold – men alligevel.

Medierne og store dele af befolkningen tog Bjarne

Riis’ parti. Og sågar ind i cykelsportens egne

rækker følte Rolf Sørensen – hvis ikke ligefrem

modstand og modvilje så i hvert fald skepsis.

– Jeg tror, det var, fordi jeg altid gik mine egne

veje. Og fordi min far var så engageret i min karriere

og villig til at hjælpe mig så meget så tidligt.

Det spillede sikkert også ind, at jeg kørte i Italien –

og mange uden for cykelsporten havde ikke rigtigt

hørt om mig og mine resultater, før de pludselig så

mig citeret for, at jeg ville vinde et af de helt store

cykelløb. Jeg vidste jo fra træningspassene og fra

mine andre sejre, at jeg sagtens kunne sidde med,

når det gjaldt. Men i Danmark var man ikke så

vant til, at man sådan gik ud og proklamerede sine

sejre. På dét punkt er jeg nok mere italiener end

dansker, funderer Sørensen, der da også først for

fem hurtige til Rolf Sørensen

Hvad er din karrieres største sejr?

– Det er svært at pille en enkelt ud, men at jeg som andetårs professionel

vandt Tirreno-Adriatico i 1987 var kæmpestort. Jeg

vandt løbet at slå legenden francesco Moser i enkeltstarten –

efter jeg selv var styrtet etapen!

…Og det største nederlag?

– Det mest bitre var nok, da jeg i 1991 måtte udgå af Tour de

france med et brækket kraveben efter et styrt i opløbet. Jeg havde

den gule førertrøje – og havde udsigt til at beholde den i hvert

fald i en uge mere.

få år siden er fl yttet tilbage til sin barndoms Nordsjælland

igen.

Kærlighed til den tohjulede

Det er herfra, Rolf Sørensen begynder at tale sig

varm. For nu nærmer vi os hans bogprojekt og dermed

kernen i hele hans passion. Bogens titel siger

det hele: Det er Cykling con amore – kærlighed til

den tohjulede.

– Da jeg fl yttede til Danmark igen, blev jeg sgu

glad over at se så mange, der stadigvæk bruger

cyklen. Både til daglig transport, til ferier og til

motion. Vi er en cykelnation – og det kan vi godt

være stolte af. Når man taler cykling og cykelsport,

så kan man ikke undgå at tale doping. Men jeg vil

gerne understrege, at dopingproblematikken bare

er en lillebitte del af billedet. Helt overordnet er

det en fantastisk fornuftig og vidunderlig ting at

cykle. Jeg har nævnt naturoplevelserne og hertil

kommer, at det er godt for dit helbred og endda

også for miljøet, hvis du tager cyklen arbejdet i

stedet for bilen.

– Cykling giver simpelthen så meget godt til livet

Hvad er så din største oplevelse som cykelrytter?

– Mange ville nok sige sejrene – men for mig er det ikke kun dem,

der tæller. for mig er det største, når jeg ser tilbage, naturoplevelserne.

Du oplever naturen helt specielt, når du er cykel,

fordi du er ude i den – og du kommer langt omkring.

…Og din værste oplevelse?

– [lang pause] Jeg ved det ikke. Der har selvfølgelig været forfærdelige

træningspas i sne og frost, hvor jeg efter fem timer i sadlen

skulle have hjælp til at komme af tøjet og blive lagt ned i et varmt

badekar, men det er ikke det værste. [ny pause] Det er nok ligesom

med smerten: De virkeligt slemme oplevelser gemmer man

ikke – det er noget, man glemmer for at komme videre.

Men kan du så nævne mærkelige oplevelser?

– Jah. Jeg vandt engang en ko. Det var efter sejren etapen til Superbesse

i Tour de france. I første omgang fi k vi den transporteret

til en farm, Bernard Hinault havde i nærheden. Til sidst endte

den i Danmark hos en kvægavler, der lovede ikke at slagte den.

Det var en af de mærkeligere løbspræmier.


i det hele taget. Når du cykler bliver du klædt helt

af – uanset det niveau, du cykler . På motionsturene

kører direktøren sammen med gadefejeren

og statsministeren. Og det betyder ikke en pind,

hvem de er, når de ikke sidder cyklen. Så længe

de er i sadlen, er det hele skåret ned til fysikken:

Hvem er hurtigst? Hvem har magten asfalten?

Han læner sig ind over bordet nu. Slår ud med

de åbne håndfl ader, idet han fortæller, at bogen

kommer direkte fra hjertet. At den er en ægte

ment hyldest til cyklingen – og til Danmark som

et unikt cykelland. Og man tror ham: Det er ret

tydeligt, at det her – det mener han.

– Jeg vil rigtigt gerne være med til at formidle

cykelsporten alle planer til alle danskere. Da

jeg var aktiv og kørte i Italien, så kunne jeg ikke

uden videre gå ind en café og bestille en fed

kage eller en restaurant og bestille spaghetti

med fl ødesovs: Jeg oplevede fl ere gange, at kokken

stak hovedet ud i restauranten og spurgte, om det

ikke var mig, der skulle køre cykelløb i weekend’en?

For så kunne jeg ikke få den slags mad. I

stedet ville han hellere end gerne give mig en gang

salat. Uden olie, selvfølgelig, griner Rolf Sørensen

– og fortsætter:

– Den forståelse af cykelløb, det engagement og

den iver vil jeg gerne være med til at bære videre

til danskerne. Vi har nogle af de bedste forhold

for cyklister i hele verden. Indimellem har vi også

nogle af verdens bedste cyklister – det skal vi alle

sammen huske at værdsætte.

Rolf Sørensens blå bog

født i 1965.

Juniorverdensmester i 70 km holdløb i 1983.

Professionel i 1986.

Vinder af Tirreno-Adriatico 1987 og 1992.

Vinder af Paris-Tours 1990.

Vinder af Paris-Bruxelles 1992 og 1994.

Vinder af Liege-Bastogne-Liege 1993.

OL-sølv i 1996.

Vinder af flandern Rundt 1997.

Indstillede sin professionelle karriere i 2002.

Er i dag blandt meget andet cykelkommentator TV2.

Gift med Susanne og far til tre børn.

Husk nu hjelmen! Rolf Sørensen understreger, at han i dag altid

– altså hver eneste lille cykeltur – kører med cykelhjelm. - Alt

andet er decideret uforsvarligt – og i øvrigt er den moderne cykelhjelm

både bekvem og ikke for varm at køre med, siger han. Når

han ikke havde den til fotooptagelserne, hænger det sammen

med, at han havde spændt den et af sine børn samme morgen

før skole.

M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0

25


26

K o r t n y t

d e t k a n du l av e i nat u r e n

M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0

y Af SAJEEV SHANKAR

Skov– og Naturstyrelsen står bag en ny pjece, der skal få flere til at

bruge naturen i det daglige. I den nye pjece er der ti gode idéer til,

hvad man kan lave i naturen. Hvis du mangler en grund til at tage ud i

skoven, er det bare med at få læst pjecen. Her kan du blive klogere

alt fra børnefødselsdage i det blå til mad over bål.

Find pjecen sns.dk

n e d l ag t jernbane På sy d f y n

b l i v e r til nat u r s t i

I slutningen af 2008 nedlagde BaneDanmark jernbanestrækningen

Ringe-Korinth. faaborg-Midtfyn Kommune har i 2009 besluttet, at

denne strækning nu skal anvendes som en natursti. Transportministeriet

overdrager nu den nedlagte jernbanestrækning til Miljøministeriet,

som sammen med faaborg-Midtfyn Kommune vil omdanne de 16 kilometer

skinner til en attraktiv sti gennem landskabet.

– forhåbentlig bliver stien en pulsåre for naturoplevelser og motion,

hvad enten man vælger at cykle eller gå. Regeringen vil fremme

tilgængeligheden til den danske natur og styrke motions- og sundhedstilbuddene

ude i det åbne land. Den nye natursti Sydfyn er et

eksempel begge dele, siger miljøminister Karen Ellemann (V).

Projektets samlede budget er 15,9 millioner kroner, hvortil Arbejdsmarkedets

feriefond har bevilget 11,2 millioner kroner.

Der er nedsat en følgegruppe med ca. 20 deltagere, repræsenterende

turist-, natur- og friluftsorganisationer, lokalråd osv. Når overdragelsen

af jernbanen er endelig gennemført, igangsættes en borgerinddragelsesproces.

Læs mere sns.dk

I L L U S T R AT I O N: T O M M Y K I N N E R U P

Pressemeddelelser

fra miljøministeriet

• Nyt ambitiøst mål for biodiversitet. 15. marts 2010

• Miljøminister til konference om Vadehavet.

16. marts 2010

• Miljøminister vil kontrollere mere kemi. 17. marts 2010

• Bedre planlægning kan spare 46.000 tons CO2.

23. marts 2010

• 42 millioner til truet natur. 28. marts 2010

• Ingen alternativer til Østerild. 8. april 2010

• Miljøzonerne i byerne virker. 14. april 2010

• Håndsrækning til den truede hare. 15. april 2010

• Bedre miljøzoner vej. 16. april 2010

• 8 millioner til luft- og affaldsteknologi. 19. april 2010

• DR2 misforstår indstilling. 20. april 2010

• Nedlagt jernbane bliver til natursti. 21. april 2010

• Virksomheder undgår papirbøvl. 27. april 2010

• Miljøindsats for Nordsøen rette vej. 29. april 2010

• 10 millioner til vandteknologi i Danmark, Kina og

Indien. 5. maj 2010

• forslag til Nationalpark Vadehavet er nu klar.

5. maj 2010

• Nye rapporter om det nationale testcenter.

10. maj 2010

• Gå nettet – og så i skoven. 11. maj 2010

• Bevar fatningen når sparepæren går itu. 18. maj 2010

• Miljøminister: Stil krav om lovligt og bæredygtigt træ.

19. maj 2010

• Godt nyt for Tøndermarskens fugle. 21. maj 2010

• Center for Hormonforstyrrende Stoffer fortsætter.

25. maj 2010

Pressemeddelelserne kan læses i fuld tekst

www.mim.dk under nyheder


da n m a r k s f ø r s t e offentlig t

t i l g æ n g e l i g e f o t o s k j u l

Som et af de første steder i Danmark har Skov- og Naturstyrelsen, Vestsjælland

opført et fotoskjul, som er åbent for alle året rundt. Skjulet er etableret i

fuglereservatet Hov Vig ved Nykøbing Sjælland og opført i samarbejde med en

af de meget dygtige fotografer fra foreningen Naturfotografer i Danmark.

– Vi har de sidste par år oplevet en stigning i antallet af fotografer, der kommer

til Hov Vig for at fotografere nogle af de mange spændende fugle, der er i

reservatet. Blandt andet er vores store skarvkoloni meget besøgt, da man her

kan komme ganske tæt fuglene uden at forstyrre. Jeg har i min daglige kontakt

med mange af disse fotografer ofte fået spørgsmålet om, hvor man kan

komme tættest nogle af de andre fugle, der findes i området. for at imødekomme

disse mange ønsker har vi derfor opført fotoskjulet, fortæller skovløber

Palle Graubæk, Skov- og Naturstyrelsen, Vestsjælland.

Skjulet er opført tæt vejen, som går gennem reservatet, og det er placeret

helt ud til en bred kanal og til rørskoven, så man får mulighed for at komme

tæt flere af de lidt mere sky fuglearter, som lever i rørskoven.

o t t e kilo snobrø d

På sko v e n s d ag

Omkring et par hundrede mennesker besøgte

Skov- og Naturstyrelsens Skovens Dag-arrangement

ved Christianshøj i Almindingen Bornholm

den 9. maj. Rigtig mange familier var mødt

op, og skovgæsterne fik blandt andet bagt snobrød

af otte kilo dej – og en stor del benyttede

sig desuden af muligheden for at få en hestevognstur

i den lysegrønne skov.

Skovens dag blev i år holdt under temaet Skoven

– den rene vare, og det var 16. gang, begivenheden

fandt sted.

f O T O: P O U L R A S M U S S E N

m i l j ø P ro j e k t nominere t til fn-P r i s

By- og Landskabsstyrelsen står bag et projekt med titlen Balance, der har mu-

lighed for at vinde, når fN uddeler deres ”Energy Globe Award” den 5. juni. Pro-

jektet er et havprojekt, der handler om bæredygtig udnyttelse af Østersøen.

Balanceprojektet var det første i Europa til at kortlægge store undersøiske

landskaber for hele Østersøen. Samtidig udviklede man såkaldte blå korridorer

– en metode til at beskrive, hvordan havets organismer spredes fra et område

til et andet og til at identificere et sammenhængende netværk af værdifuld natur

i hele Østersøen.

Erfaringerne fra balanceprojektet er bl.a. blevet brugt til at udpege beskyttede

områder i Østersøen og Kattegat. Verdensnaturfonden (WWf) udnævnte

i 2008 kortlægningen af de marine landskaber blandt de vigtigste havvindinger

for naturen i Østersøen.

Læs mere om havprojektet blst.dk

fr i e d ata i sPil

Geografiske informationer og tjenester fra Kort & Matrikelstyrelsen er tidligere

blevet gjort tilgængelig for statens institutioner og landets kommuner, så de

kan flyde frit og være til større nytte. Nu har de frie data også ført til en ny

borgertjeneste.

Det nyeste eksempel er en løsning fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, hvor

det ved hjælp af kort er muligt at se salgspriser for den enkelte ejendom inden

for valgfrie områder som kommuner og postnummer. Løsningen er en del af

www.boligejer.dk, hvor du også kan finde ejendomsdata, rådgivning mv.

– Vi har med fri adgang til vores geografiske informationer og tjenester inden

for den offentlige sektor ønsket at fremme udviklingen af digital forvaltning. I

den offentlige sektor er der i utallige sammenhænge brug for at vise data og

informationer et kortgrundlag dels i forvaltningen og dels i betjeningen af

borgere og virksomheder. Det giver en mere effektiv offentlig sektor, hvor vi

får højere kvalitet for færre penge, udtaler vicedirektør hos Kort & Matrikelstyrelsen,

Søren Reeberg Nielsen.

Læs mere kms.dk

f O T O: S C A N P I X

M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0

27


28

y gRønnE inDKøb y Af JESPER ANDERSEN y

SPÆnD DEn

gRønnE inDKøbSMUSKEl

Ved udgangen af 2010 skal halv-

delen af EU-landenes offentlige

indkøb være bæredygtige, og

Danmark er tæt målet. Sidste

opgørelse viser, at 46 procent af

vores offentlige indkøb er grønne,

og Miljøstyrelsen optimerer løbende

sin indsats området.

Hvert år bruger EU-landene cirka 16

procent af deres samlede bruttonationalprodukt

offentlige indkøb. Alene

i Danmark køber den offentlige sektor

ind for mere end 160 milliarder kroner

om året. Denne vældige indkøbsmuskel

kan bruges til at styrke markedet for

grønne produkter og sænke den offentlige

sektors miljøbelastning.

– Offentlige indkøb udgør en af de

største pengestrømme i både Danmark

og EU, og vi har en forpligtelse til at

bruge pengene så effektivt som muligt.

Ikke kun rent økonomisk, men

også miljømæssigt. Det behøver ikke at

være dyrere at købe grønne produkter,

og derfor er det oplagt at bruge offentlige

indkøb til at drive udviklingen i en

mere bæredygtig retning. Det er også en

chance for det offentlige til at gå foran

og til at vise et godt eksempel over for

borgerne og det private erhvervsliv,

siger Line Bech, fuldmægtig i Miljøstyrelsen.

Vejledninger viser vejen

I Danmark har offentlige grønne indkøb

været et særligt indsatsområde i over 15

år. Ifølge den sidste EU-analyse klarer

vi os særlig godt områder som rengøring,

it, møbler og tekstiler. Det skyldes

blandt andet, at der inden for disse produktkategorier

findes mange miljømær-

M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0

f O T O: S C A N P I X

kede produkter, og det gør det grønne

valg lettere.

Siden sidst i 90’erne har Miljøstyrelsen

arbejdet med miljøvejledninger for

professionelle indkøbere. Her formidles

konkret viden om, hvilke krav man kan

stille ved et grønt indkøb – set i forhold

til hele produktets livscyklus. Vejledningerne

er i dag blevet et vigtigt værktøj

i omstillingen til mere bæredygtige

indkøb. En undersøgelse fra 2009 viste,

at 69 procent af alle offentlige indkøbere

bruger eller har brugt dem. En anden

undersøgelse viser dog, at vejledningerne

kun bruges af 19 procent af indkøberne

i private virksomheder.

– Vores miljøvejledninger er lige så

brugbare for private indkøbere som for

offentlige, og derfor promoverer vi dem

i stigende grad over for erhvervslivet.

Vi har samtidig gjort dem lettere at gå

i gang med. De kan spare en masse tid

for virksomheder, der ønsker at styrke

deres grønne indkøb, siger Line Bech.

Hvor er der plads til forbedringer?

Miljømærkning og veldefinerede indkøbskriterier

gør det betydeligt lettere

at øge andelen af grønne indkøb. Men

dem mangler vi især inden for byggeri

og transport. Sammen med fødevareproduktion

tegner disse forbrugsområder

sig for over to tredjedele af den

globale miljøvirkning. Derfor er der

store gevinster forbundet med at gøre

dem mere bæredygtige.

– Fødevarer, transportmidler og byggerier

– eller populært sagt bøf, bil og

bolig – er komplekse indkøb, og derfor

er det sværere at vurdere og dokumentere

deres bæredygtighed. Men der bliver

arbejdet ihærdigt sagen fra mange

sider. For eksempel hos Færdselsstyrelsens

Center for grøn transport og i vores

eget Partnerskab for offentlige grønne

indkøb, hvor vi samarbejder med en

række kommuner om fælles indkøbsmål

– også inden for byggeri og transport.

Partnerskabet er også et forum for erfaringsudveksling,

så kommunerne ikke

behøver at opfinde den dybe tallerken

hver gang, de vil føje nye miljøkrav til

deres indkøbskriterier, siger Line Bech.

Grønne indkøb er ikke dyrere

Hvis man griber tingene rigtigt an, behøver

de grønne indkøb ikke koste ekstra.

De kan tværtimod vise sig at være

billigere. Men den konklusion forudsætter,

at man tager omkostningerne i

hele produktets livscyklus i betragtning

– i stedet for blot at fokusere anskaffelsesprisen.

Som eksempler nævner

Line Bech brændstoføkonomiske biler

og lavenergihuse, der har markant lavere

driftsomkostninger, og som derfor er


Inspiration til flere

grønne indkøb

På hjemmesiden www.miljoevejledninger.dk

har Miljøstyrelsen samlet store

mængder af viden og information om

professionelt indkøb af grønne produkter.

Vejledninger er inddelt i 46 forskellige

produktkategorier og kan frit downloades

af alle interesserede.

Green Seven

giver gode råd

Sammen med de seks andre EU-lande

med flest grønne indkøb, indgår Danmark

i rådgivningsgruppen Green Seven,

der fungerer som sparringspartner for

EU-Kommissionen. Miljøstyrelsen har

derfor lige gennemført en høring om

EU’s grønne indkøbskriterier hos en række

danske interessenter. Det skal give

Kommissionen input til kommende revisioner

og til samarbejdet med de andre

Green Seven-lande.

De syv lande i Green Seven er:

1. Østrig

2. Sverige

3. England

4. Danmark

5. Holland

6. finland

7. Tyskland

Partnerskabet for

offentlige grønne indkøb

Miljøstyrelsens partnerskab for offentlige

grønne indkøb er et samarbejde for

kommuner, der ønsker at gøre en ekstra

indsats for miljøet via deres indkøb. Det

er samtidig et vigtigt forum for deling

af viden og værktøjer indkøbsområdet.

Læs mere www.mst.dk – søg

grønne indkøb.

f O T O S: M I K K E L Ø S T E R G A A R D

billigere i det lange løb. Hun vurderer

derfor, at totalomkostningsanalyser vil

blive en endnu vigtigere indkøbsdisciplin

i de kommende år.

På fødevareområdet er det også nødvendigt

at se tingene i et nyt perspektiv.

Det oplagte valg er at skifte til økologisk

mad. Men når man køber økologisk

frugt og grønt, der er transporteret

tusindvis af kilometer, er de så grønne

indkøb? Desuden er der stadig så store

prisforskelle almindelig og økologisk

mad, at man ofte er nødt til at optimere

sit forbrugsmønster.

– Hvis man skifter fuldstændigt til

økologiske fødevarer, og kører videre

som man plejer, vil man helt sikkert opleve

en mærkbar stigning i udgifterne.

Derfor handler indkøb af bæredygtige

fødevarer om mere end blot at vælge

økologi. Det kan for eksempel også være

nødvendigt at skære ned kødet eller

at vælge årstidernes lokale grønsager,

når de er billigst. Det har også den store

fordel, at de ikke skal transporteres fra

den anden side af jorden. Så der skal

vaneændringer til, hvis indkøbet af bæredygtige

fødevarer skal øges, siger Line

Bech.

EU går efter de samme miljøkrav

I løbet af 2010 vil EU-Kommissionen

lave en undersøgelse af, hvordan ti

udvalgte medlemslande – herunder

Danmark – har valgt at organisere deres

grønne indkøb. Formålet er at skabe et

bedre grundlag for en fælles EU-metode

til udvikling af de produktkriterier, der

skal til for at ensarte markedet.

– Det er en rigtig god idé at satse

fælles EU-kriterier for offentlige grønne

indkøb. På den måde undgår vi, at landene

bruger en masse ressourcer at

udvikle dem hver for sig. Fælleskriterier

for grønne indkøb vil også gøre det

langt nemmere for leverandørerne at

skrue deres produktion og markedsføring

af grønne produkter i vejret. Derfor

vil en ensretning af indkøbernes miljøkrav

længere sigt komme erhvervslivet

til gode – og så er det jo et virkelig

praktisk værktøj for de indkøbsansvarlige.

Så vi er meget glade for Kommissionens

nye initiativ og ser frem til en

løbende dialog om, hvordan offentlige

grønne indkøb kan fremmes i hele EU,

siger Line Bech.

Den næste EU-måling af niveauet for

offentlige grønne indkøb bliver gennemført

i 2011 – denne gang i alle 27

medlemslande.

M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0 29


30

y vADEHAvSSA MARbE jDEt y Af HENRI K OLSEN y

f O T O: P O L f O T O

Indsats mod skibsulykker i

Vadehavet

M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0


flere havvindmøller og øget skibstrafik i Vadehavet øger risikoen for kollisioner

og udslip af olie og kemikalier. Det kan være fatalt for vadehavskysten,

som er et af verdens vigtigste fugleområder. Nu har Danmark, Tyskland og

Nederlandene vedtaget at gøre en ekstra indsats for at øge sikkerheden.

M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0

31


32

y vADEHAvSSA MARbE jDEt y Af HENRI K OLSEN y

Indsats mod

skibsulykker

i Vadehavet

– Alene i den tyske del af Nordsøen er

der givet tilladelse til opførelse af ca.

1.500 vindmøller, og mange, mange

flere ligger tegnebrættet. Så vi tæller

i tusinder af nye havvindmøller, som

måske er vej, fortæller chefkonsulent

John Frederiksen fra Skov- og Naturstyrelsen.

Og vindmøllerne skal konkurrere om

pladsen med en stigende skibstrafik i

området. Det øger risikoen for skibsforlis

og forurening med olie og kemikalier

langs den sårbare vadehavskyst.

Derfor har Det Trilaterale Vadehavssamarbejde

mellem Danmark, Tyskland

og Nederlandene afholdt en regeringskonference

i marts i år, hvor fokus

blandt andet var en forbedring af sejladssikkerheden.

Det Trilaterale Vadehavssamarbejde

er et regeringssamarbejde

mellem de tre lande om beskyttelse

af vadehavsområdet.

Sporene skræmmer

I 1999 forliste det maltesiske olietankskib

Erika 70 sømil fra den franske

vestkyst. Alle 26 besætningsmedlemmer

blev reddet, men store dele af Bretagnes

kyststrækninger blev forurenet

med 30.000 ton olie, da skibet brækkede

midt over og lod den tyktflydende last

brede sig i havmiljøet.

Hvis Erika-ulykken var sket i Vadehavet,

ville den økologiske katastrofe have

haft et endnu større omfang. Vadehavets

kystområder er mere følsomt over

for forurening end andre kystområder,

fordi tidevandet hver dag trækker sig

tilbage og blotlægger den nøgne sand-

M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0

og mudderbund over kolossale arealer.

Og når vandet trækker sig tilbage, bliver

olien liggende. Det betyder, at olieforurening

vil komme i direkte kontakt

med muslinger, sandorme og krebsdyr

havbunden. Og det rige fugleliv, som

er direkte afhængigt af det store spisekammer,

vil blive alvorligt ramt.

Men det er ikke bare olietankere,

der bekymrer John Frederiksen. Den 3.

april i år kom det kinesiske fragtskib

Shen Neng 24 kilometer ud af kurs og

grundstødte det australske Great

Barrier Reef – et af verdens mest følsomme

havområde med helt unikke naturkvaliteter.

Og en miljøkatastrofe var

vej, da skibets brændstoftanke gik

læk, og olien begyndte at sive ud i havmiljøet.

Et af verdens vigtigste natur-

områder

– I virkeligheden er vi efterhånden i

en situation, hvor selv de store containerskibe

kan udgøre en risiko. Hvis de

bare lækker noget af deres driftsolie

ved et forlis, så er det mængder, der er

tilstrækkelige til at ødelægge en hel

kyststrækning som vores, og det vil

være katastrofalt for fuglelivet, hvis det

sker under forårs- eller efterårstrækket,

forklarer han.

Vadehavet er et af de vigtigste naturområder

i verden. Det strækker sig over

500 kilometer fra Blåvands Huk i Danmark

til Den Helder i Nederlandene.

Det er verdens største sammenhængende

tidevandsområde med sand- og mudderflader.

– Værdien af Vadehavet er helt uvurderlig

stor for den fuglebestand, der

bruger området. Vi snakker om et gennemtræk

af 10-12 millioner fugle to gange

om året, fortæller John Frederiksen.

Vadehavsområdet er nemlig en af

de vigtigste tankstationer fuglenes

trækrute mellem vinter- og sommerbolig.

For når tidevandet to gange dagligt

trækker sig tilbage, bliver der åbnet for

et spisekammer, som ikke fås bedre noget

sted den nordlige halvkugle.

Øget opmærksomhed risiko-

analyse

Selv uden havvindmøller har udviklingen

i skibstrafik medført en betydelig

ekstra risiko for skibsforlis. Alene Hamborg

modtager årligt 12.000 container-

og tankskibe. Og deres vej mod den

tyske storhavn passerer de lige gennem

Vadehavet og den sårbare natur.

Hvor stor en risiko, den øgede skibstrafik

reelt udgør, er dog uklart. Derfor

var et af de vigtigste resultater af regeringskonferencen,

at der skal udarbejdes

en risikovurdering. Og her vil

vadehavssamarbejdet trække erfaringerne

fra Østersøen. Derfor deltog

orlovskaptajn Peter Poulsen fra Søværnets

Operative Kommando også i konferencen.

Peter Poulsen er koordinator for

det såkaldte BRISK-projekt, som er et

samarbejde mellem østersølandene om

risikoen for oliespild og kemikalieforurening.

– Den risikoanalyse, vi laver for hele

østersøområdet, er baseret én model.

Det vil sige, at det bliver meget mere

f O T O: P O L f O T O


præcist, frem for at man laver en risikoanalyse

for hvert land og med hvert enkelt

lands model, forklarer Peter Poulsen.

Han pointerer, at det dermed bliver

muligt at vurdere risikoen hvor som

helst i Østersøen uden hensyntagen til

landegrænserne.

Et vigtigt element i risikoanalysen er

en kortlægning af sårbarheden over for

forurening i hele Østersøen. Når det er

sket, vil der blive foretaget en kapacitetsundersøgelse,

hvor hvert enkelt

lands eller regions miljøskibe, flydespærringer,

olieopsamlere og andet materiel

optælles.

– På basis af en sammenligning af kapaciteten

og den risiko, der måtte være

inden for de forskellige områder, laver

vi en investeringsplan for det materiel,

som vi mener er optimalt at indkøbe for

at minimere risikoen, fortæller Peter

Poulsen.

Det er erfaringer fra dette tværnationale

samarbejde, vadehavssamarbejdet

ønsker at trække i de kommende år.

Sigtet er, at risikoen for skibsforlis kan

blive bedre belyst – både med hensyn

til faremomenter og med hensyn til sårbarheden

i forskellige dele af Vadehavet.

Redningssamarbejde

Et andet udbytte af regeringskonferencen

var en aftale om en tættere koordinering

mellem vadehavssamarbejdet og

DENGERNETH, der er et redningssamarbejde

mellem Danmark, Tyskland og

Nederlandene. Dette redningssamar-

bejde indeholder en aftale om at bistå

hinanden i tilfælde af olieforurening

i Nordsøen og et samarbejde omkring

miljø-flyovervågning af havområdet.

John Frederiksen peger også et

tredje element, som regeringskonferencen

fokuserede . Den internationale

søfartsorganisation, IMO, har udpeget

vadehavsområdet som et såkaldt PSSA

område (Particular Sensitive Sea Area),

altså et havområde med specielt store

naturkvaliteter, der er særligt sårbart

over for forurening.

Det betyder, at området skal indtegnes

kort for at gøre skibstrafikken

opmærksom , at her er der nogle naturværdier,

som kræver særlig beskyttelse

– og dermed særlig agtgivenhed

fra skibsfartens side. Men ikke alle søfartsnationer

lever op til denne forpligtelse.

Derfor vil der i vadehavssamarbejdet

blive gjort en ekstra indsats for

at gøre opmærksom Vadehavets helt

særlige status.

På trods af dette fokus forureningsrisiko

i vadehavsområdet, peger

John Frederiksen, at risikoen for det

danske område er begrænset – sammenlignet

med de tyske og nederlandske

områder.

– Det skyldes to forhold. Dels har vi

kun få anløbshavne i det danske vadehavsområde.

Dels ligger den langsgående

skibstrafik i Nordsøen langt fra

kysten, slutter han.

Der kan blive lidt trangt i

Vadehavet, når tusindvis af

nye havvindmøller skal slås

om pladsen med en stigende

skibstrafik. I sidste ende kan

taberen blive det helt unikke

miljø i verdens største,

sammenhængende tidevandsområde.

f O T O: S C A N P I X

M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0 33


34

y M iljøZonEn y Af JESPER H I M M ELSTRUP y

Skærpet

håndhævelse

af miljøzonerne

D

R A A G R E T S Ø L E K K

for at udnytte potentialet fuldt ud i miljøzonerne i de større byer,

I M O: T O

skærpes håndhævelsesreglerne. Målet er renere luft i byerne. f

København, Frederiksberg og Aalborg

har allerede indført miljøzoner. Senere

året træder de også i kraft i Odense

og Århus. Og med et nyt lovforslag er

der lagt op til, at håndhævelsen af reglerne

skærpes.

– Politiet har efterspurgt skærpede

håndhævelsesregler, hvis de ser et ekstraordinært

osende køretøj, så det kan

lægges et ekstra syn. Det har også

tidligere været svært at indkræve bøder,

så det nye lovforslag gør det desuden

muligt at tilbageholde køretøjer, indtil

der er stillet sikkerhed for, at en eventuel

bøde kan betales, siger fuldmægtig

i Miljøstyrelsen Katja Asmussen.

Herudover indeholder lovforslaget

regler om at udenlandske køretøjer skal

have miljøzonemærker i forruden ligesom

de danske vognmænd skal i dag.

Udenlandske vognmænd får hermed

de samme konkurrencevilkår som de

danske i forhold til kravet om miljø-

zonemærker. Den skærpede håndhævelse

betyder samtidig, at potentialet i de

eksisterende miljøzoner udnyttes fuldt

ud til gavn for miljøet.

Sådan lyder et af hovedelementerne

i lovforslag L210 med det mundrette

navn: Forslag til lov om ændring af lov

om miljøbeskyttelse – udvidelse af miljøzoneordningen,

krav om miljøzonemærker

for udenlandske køretøjer, mu-

M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0

lighed for tilbageholdelse af transportmidler

m.v., som i midten af april blev

fremsat i Folketinget.

– Lovforslaget er også en udvidet ordning

til de regler, der allerede nu gælder

for lastbiler og busser. Det betyder, at

de kommuner, som allerede har indført

eller vedtaget miljøzoner, får mulighed

for at skærpe reglerne, så de ikke bare

gælder for lastbiler og busser – men

også for varebiler under 3½ ton gule

eller gul-hvide plader. Derudover indeholder

forslaget mulighed for, at flere

byer kan indføre miljøzoner. Begge muligheder

kan iværksættes, såfremt der

kan dokumenteres problemer med at

overholde grænseværdierne for partikler,

forklarer fuldmægtig i Miljøstyrelsen,

Katja Asmussen.

I forvejen er Danmark faktisk et af få

lande i EU, som overholder EU’s grænseværdier

for partikelforurening i storbyerne.

Man har længe vidst, at partikelforureningen

har en negativ indvirkning

miljø og sundhed, og at partikelkoncentrationen

visse strækninger i de

større danske byer er høj. På den baggrund

er det glædeligt, at en rapport fra

Danmarks Miljøundersøgelser har vist,

at miljøzonerne forbedrer luftkvaliteten

betragteligt – idet miljøzonerne alene

i København og Frederiksberg, der har

fungeret siden efteråret 2008, har betydet

et fald i den skadelige partikelforurening

fra trafikken 26 procent.

I dag er der opstillet målestationer

for partikelforurening i Ålborg, Århus,

Odense og København. Og selvom det

er Miljøstyrelsens vurdering, at grænseværdierne

for partikler i dag er overholdt

i hele landet, så giver det nye lovforslag

mulighed for hurtigt at kunne

gribe ind, hvis partikelforureningen i

de forskellige byer skulle kravle op over

de tilladte grænseværdier.

– Vi tager altså udgangspunkt i, at vi

overholder grænseværdierne for partikler.

Men hvis luftkvaliteten ser ud

til at blive forværret, så har vi værktøjerne,

fordi vi får etableret nogle regler,

så man forholdsvist hurtigt kan lave

en konkret indsats over for partikelforureningen.

Ikke kun over for de tunge

køretøjer, men også varebilerne, siger

Katja Asmussen.

Hun tilføjer, at lovforslaget skal ses

som en mulighed for kommunerne, hvis

de kan dokumentere, at grænseværdierne

overskrides. Derefter skal den

en kelte kommune så beslutte, om den

overhovedet vil have miljøzoner – og

endelig skal den foretage de målinger,

der kan dokumentere, at grænseværdierne

er ved at være overskredet.

Miljøministeriet foretager en samlet af


vejning af samfundsmæssige og miljømæssige

forhold og er den, der giver

tilladelse til, at kommunen kan etablere

miljøzonen.

– Og så er det vigtigt at sige, at de

miljø zoner, der allerede er besluttet,

kun er for lastbiler og busser. Det nye

forslag gør det muligt at medtage varebiler,

men lovforslaget er altså endnu

ikke færdigbehandlet, understreger

Katja Asmussen.

Og det er ikke bare lige sådan at

indføre en miljøzone med krav til de

danske og udenlandske køretøjer, fordi

den samtidig kan være et indgreb i den

fri bevægelighed i EU. Miljøzoner kan

indføres i de byområder, hvor der er

målt partikelforurening, der ligger over

grænseværdierne. Og Miljøstyrelsen

forventer, at miljøzonerne i de fem største

bykommuner vil kunne give helt op

til 15-20 færre for tidlige dødsfald om

året. Hertil kommer sparede sygedage,

færre hospitalsindlæggelser og færre

astmaanfald.

Under NO2-grænsen senest i 2015

Partikelforurening er altså sundhedsskadeligt,

men da kvælstofdioxid (NO2),

som også fi ndes i luften, ofte optræder

sammen med partikelforureningen,

er de sundhedsmæssige effekter af de

forskellige stoffer svær at adskille. Men

både partikler og NO2 er omfattet af

luftkvalitetsdirektivet i EU, som sætter

nogle grænseværdier for, hvor meget

luften må indeholde af en hel række af

forskellige stoffer. Som situationen er

nu, har Danmark kun udfordringer med

at overholde grænseværdien for NO2

linje med hovedparten af EU’s medlemsstater.

Rapporten fra Danmarks Miljøundersøgelser

viser, at miljøzonerne kan

betyde, at forureningen fra NO2 samlet

forventes at falde med cirka ni procent.

Men det er ikke stort nok til, at Danmark

kan overholde EU’s grænseværdi.

Derfor er der nu nedsat en arbejdsgruppe,

der skal komme med forslag til

et sæt initiativer til, hvordan vi kommer

under grænseværdien senest i 2015.

Resultatet vil blive offentliggjort i en

luftkvalitetsplan for NO2, der forventes

at komme gaden i slutningen af 2010.

– Luftkvalitetsplanen skal indeholde

de tiltag, der kan sandsynliggøre, at

Danmark overholder grænseværdien i

2015, siger Katja Asmussen.

Indtil da kan både aalborgenserne,

odenseanerne, århusianerne og københavnerne

glæde sig over, at den luft, de

går rundt og indånder, ser ud til at blive

både renere og mindre fyldt af partikler

og NO2 de kommende år.

Miljøzoner

Miljøzonerne trådte i kraft 1. september

2008 i København og frederiksberg

og 1. februar 2009 i Aalborg.

Odense og Århus har vedtaget miljøzoner,

der træder i kraft henholdsvis

1. juli og 1. september 2010. Inden for

en miljøzone skal dieseldrevne lastbiler

og busser over 3,5 ton overholde

særligt skrappe krav til udslip af partikler

fra motoren. Når køretøjet lever

op til kravene om lavt partikeludslip,

kan det få et miljøzonemærke, som

skal være synligt under turen i miljøzonen.

Du kan de enkelte kommuners

hjemmesider se, hvor de respektive

miljøzoner er indført.

Markante tiltag

til begrænsning af

partikelforurening

– Der er givet 54 millioner kroner i

tilskud til partikelfi ltre til lastbiler

og busser.

– fra 2005 er der indført benzin og

diesel uden svovl.

– Bilafgifterne blev omlagt i 2007, så

nye biler med partikelfi ltre fi k nedslag

i registreringsafgiften.

– Der er givet 22 millioner kroner til

skrotning af gamle brændekedler.

– Der er indført krav om grønnere

taxier.

f O T O: P O L f O T O

M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0 35


36

y nAtURKAnon y Af JESPER H I M M ELSTRUP y

En go’ sommerdag i naturen

27. juni 2010 inviterer Skov- og Naturstyrelsen hele familien Danmark i skoven for

at markere Danmarks naturkanon med 24 arrangementer over hele landet.

Vadehavet, Det Sydfynske Øhav, Anholt

eller Sejerøbugten er bare nogle af de 24

steder, som 27. juni lukker op for godteposen

i form af storslået natur fra det

danske kongerige. For den dag inviterer

Skov- og Naturstyrelsen nemlig til en

landsdækkende fejring af naturkanonen,

hvor alle har mulighed for at stifte

nærmere bekendtskab med den natur,

som har fundet vej gennem nåleøjet til

at blive kanoniseret.

– Naturkanonen er jo tænkt folkeligt.

Den er tænkt som noget, der giver

almin delige mennesker fokus naturen

– og hvorfor vi skal passe den.

Det prøver vi så at henlede opmærksomheden

den dag, forklarer skovrider

Jens Peter Simonsen fra Skov- og

Naturstyrelsen Vestsjælland, der samtidig

er projektleder for den landsdækkende

event.

Og der bliver masser af muligheder

for at tage hele familien med, for 27.

juni er den første søndag i skolebørnenes

sommerferie. Og de 24 naturkanonsteder

vil hver især tage udgangspunkt i

den lokale, særegne natur, der skal danne

rammerne for alt fra drageflyvning,

lystfiskeri, kriblekrabledyrs-fangst,

bivuak-byggeri eller forskellige guidede

ture.

– Omdrejningspunktet er naturligvis

kanonen, men derudover er det meget

op til enhederne selv. Så der bliver

selvfølgelig mulighed for at samle sten,

finde blomster eller andre ting, der har

M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0

med kanonen at gøre. Og så har vi lagt

op til, at der skal være aktiviteter ved

vand. I bund og grund handler det jo

om, at alle skal have en god oplevelse –

simpelthen en go’ sommerdag i skoven,

siger Jens Peter Simonsen.

En tur i Bjergene

De forskellige arrangementer bliver

annonceret hjemmesider og i den lokale

presse. Selv skal skovrideren være

vært for et dagsarrangement i Bjergene

ved Sejerøbugten, hvor deltagerne kommer

højt op og får en panoramaudsigt

over Sejerøbugten og de geologiske formationer.

Og da området samtidig er fredet, og

kommunen derfor er plejemyndighed

for de privatejede arealer, vil kommunen

gerne medvirke i arrangementet.

Det sker blandt andet ved, at der skal

indvies en ny sti, som kommunen har

etableret fra parkeringspladsen op til

toppen af den nærliggende Vejrhøj.

– Det kommer til at foregå sammen

med blandt andre miljøministeren og

den lokale borgmester i byen. Så vi

klipper snoren over og går en tur op til

Vejrhøj, fortæller Jens Peter Simonsen.

Hans forventning er, at mindst 300

mennesker vil begive sig mod Sejerøbugten

den 27. juni – og at den landsdækkende

event forhåbentlig kan lokke

en masse naturinteresserede danskere

ud for at kigge naturkanonen efter i

sømmene.

– Ja, vi håber da, at der kommer rigtig

mange mennesker ud og nyder naturen

den dag, så det også længere sigt kan

give inspiration til aktiviteter og opdagelser

i naturen, siger Jens Peter Simonsen.

Danmarks Naturkanon

I oktober 2009 fik Danmark sin naturkanon

med 216 eksempler dansk

natur opdelt i 17 kategorier med fra alt

fra sten, fisk, træer og buske til vejrog

himmelfænomener, landskabsformer

og naturområder. Hver kategori

er repræ senteret med 12 eksempler

– med undtagelse af kategorien Natur-

områder, der har det dobbelte antal,

og som du altså kan opleve under den

landsdækkende naturkanonevent.

Naturkanonen er et formidlingsprojekt

som blandt andet skal ”udbrede

kendskabet til den danske natur, inspirere

og motivere danskerne til at opleve

og passe naturen. Samtidig skal

den understøtte en folkelig debat om

naturen og kunne bruges i undervisningen,

bl.a. i folkeskolen og til generel

formidling af naturfaglige emner.”

Du kan læse mere om Danmarks

Naturkanon www.naturkanon.dk

f O T O: S C A N P I X


y Udgivelser y fra Miljøministeriet y

Miljøministeriet

www.mim.dk

Kemikaliehandlingsplan

2010

– 2013. Sikkerhed

i Danmark – samarbejdeinternationalt*

I regeringens nye kemikaliehandlingsplan

øges tilsynsområdet

med 50 procent. Det

betyder, at kemikalieinspektionen

fremover kan rykke hurtigere og

oftere ud uanmeldte kontrolbesøg, når den

modtager tip om, at et produkt ikke overholder

kemikalielovgivningen og kan være sundheds- eller

miljøskadeligt. Kemikaliehandlingsplanen løber

over de næste fi re år og samlet set tilføres området

173 millioner kroner. Midlerne går til kontrol

af produkter og øget oplysning til forbrugerne om

hvordan man bedst navigerer i hverdagen. Midlerne

kommer også til at gå til videnindsamling,

videndeling og til forskning i cocktaileffekter ved

hormonforstyrrende stoffer.

Regeringen 2010 - 36 s gratis

kemikaliehandlingsplan

2010 - 2013

Sikkerhed i Danmark

– samarbejde internationalt

RegeRingen Marts 2010

By- og Landskabsstyrelsen

www.blst.dk

Det nationale testcenter for vindmøller

Miljøminister Karen Ellemann har fremsat lovforslag

om etablering af et nationalt testcenter

i Østerild Klitplantage. Ministeren har også bedt

om bedre information om centret ministeriets

hjemmeside. Derfor er By- og Landskabsstyrelsens

hjemmeside om testcentret udkommet i en

ny struktur med fl ere animationer, der skal belyse

konsekvenserne af centret.

www.blst.dk/testcenter

BLST, 2010

Trækfugle

Særlig kendt er rovfugletrækket over Skagen hvert forår.

Fra Afrika og hele det sydlige Europa kommer rovfuglene

til ynglelokaliteterne i Nordskandinavien. De trækker helst

over land, følger kystlinjerne, og ender i Skagen, hvor

Skagen Odde virker som en flaskehals. Her venter de

opdrift og den rigtige vind til turen over havet. Flere hundrede

rovfugle kan samle sig i store ”skruer”, mens de

langsomt arbejder sig højere og højere op. Mange rovfugle

kan opleves ved Skagen, som regnes for Nord -

europas bedste lokalitet for rovfugletræk om foråret.

Der er mange andre arter af landfugle, der også trækker

over Skagen i betydeligt antal, f.eks. kragefugle, duer,

drosler og finker, men også mange havfugle.

Igen om efteråret er der stor aktivitet omkring Skagen -

nu skal fuglene syd . Fra august kan man specielt opleve

de mange havfugle. Det er muligt at se fuglene tæt

ved land, når kraftig vind presser dem ind i Kattegat, og

når de igen flyver tilbage til spisepladserne i Nordsøen.

Du kan være heldig at se rider, kjover, terner, suler,

malle mukker og alkefugle.

Ynglefugle

Over 100 forskellige fuglearter yngler omkring Skagen.

Den særprægede natur med hede, klitlandskab, moser

og Skagen Klitplantage gør, at der udover en række

almindelige danske fugle også yngler sjældne arter som

f.eks. Trane, Rørdrum, Rødrygget Tornskade, Hedelærke,

Karmindompap og Natravn.

Observationspunkter

Der er mange gode steder at opleve fugle ved Skagen.

Her er præsenteret 5 lokaliteter, hvor der alt efter årstid

og vejrforhold vil være gode muligheder for spændende

observationer.

Grenen

Fra toppen af de yderste klitter kan du hele året observere

fugle. Måger og vadefugle ses ofte rastende

stranden. Suler styrtdykker efter fisk tæt kysten store

dele af året. I krattene raster mange småfugle. Særlig

kendt er Ellekrattet, Danmarks nordligste løvskov. Her

kan man opleve mange forskellige almindelige småfugle,

men også sjældne fugle ses ofte, f.eks. Pirol, Lille Flagspætte

og Lille Fluesnapper. I rørskoven vest for Ellekrattet

kan du finde vand- og sumpfugle, bl.a. Skægmejse.

Flest fugle oplever man i de tidlige morgentimer. Gå

stierne og vis hensyn til net opsat i forbindelse med ringmærkning.

Nordstrand

Danmarks nordligste punkt. Her er gode iagttagelsesmuligheder

hele året, men Nordstrand er særlig velegnet om

foråret, en dag med østlig vind. Her kan iagttages både

lommer og mange andre havfugle samt rovfugle og småfugle.

Det er specielt i de tidlige morgentimer, at aktiviteten

er størst.

Store Klit

Er dage med sydøstlige vinde velegnet til observationer

af rovfugle. Dage med lunt vejr er bedst. Hedelærke høres

ofte synge i området.

Flagbakken

Det højeste sted i Skagen. Her kan du se rovfugle dage

med nordenvind eller svag vind fra andre retninger.

Fin lokalitet til at vurdere hvor fuglene trækker og at se

ynglefugle fra Skagen Klitplantage og Hulsig Hede bl.a.

Ravn og Trane. På Flagbakken finder du et informationsskilt

om fugle.

Damsted Klit

Når vinden er i vest eller nord, trækker mange rovfugle over

Damsted Klit.

Mere om fugle

Vil du vide mere om fugle og natur i Skagen se:

www.skovognatur.dk/lokalt/vendsyssel

www.birdsontop.dk

Information

Hunde skal være i snor.

Pas godt klitterne – de er fredet. Du må ikke køre,

ride, cykle, grave, tænde bål eller campere i klitterne.

Tag venligst dit affald med dig.

Ud i Naturen. Oplysninger om ophold og aktiviteter i

naturen kan ses www.skovognatur.dk.

Yderligere oplysninger: Skov- og Naturstyrelsen,

Vendsyssel, tlf. 98 44 19 11, e-mail: vendsyssel@sns.dk

www.skovognatur.dk/lokalt/vendsyssel.

Se også: Vandretursfolderen Skagen Klitplantage,

Byfogedskoven og Spirbakke Mile.

Alle lokalplaner internettet

Der er nu nem adgang til alle landets 30.000

gældende lokalplaner, efter at landets kommuner

har samlet planerne ét sted: hjemmesiden www.

plansystem.dk, som By- og Landskabsstyrelsen

har ansvaret for. Et par klik med musen er alt, der

skal til for at få et hurtigt overblik over de planer,

der gælder for et hvilket som helst område i

landet. Planerne søges frem ved at indtaste enten

adresse, matrikelnummer eller ved blot at zoome

ind et kort.

www.blst.dk/Nyheder/alle_lokalplaner_plansystem.htm

BLST, 2010

Skov- og Naturstyrelsen

www.skovognatur.dk

Skovens skrald

og affald*

Årets undervisningshæfte

udgivet

i forbindelse med

Skovens Dag 2010.

Årets tema er Skoven

og skraldet.

SNS 2010

Skovens_Skrald_og_Affald#5.indd 1

15-04-2010, 16:50

Dansk Skovforening

Fugle over Skagen*

Skagen er Nordeuropas bedste sted at opleve

fugletræk! Hver årstid sine fugle. Om foråret

trækker de store rovfugle

fra vinterlokaliteterne i

Afrika og Sydeuropa mod

ynglepladserne mod nord.

Rovfugletrækket om foråret

er enestående for Skagen,

men også mange andre

fuglearter lægger vejen forbi,

nogle kommer for at yngle om

sommeren, og om efteråret efteråret

Tegninger: Forside: Rød Glente, Jens Overgaard Christensen. Kort: Poul Andersen Tryk: Skagen Bogtrykkeri as Oplag: 10.000 Udgivet: 2010

Fugle over Skagen

Skov- og Naturstyrelsen

VENDSYSSEL

Røsnæs

Røsnæs har en enestående natur, voldsom og stedse i bevægelse. Her er

udsyn, lys, luft, skov og hav, storslåede overdrev og en stilhed der gør, at

man pludselig bliver opmærksom insekternes svirren i luften.

Klima. Klimaet hører til det tørreste og mest solrige i Danmark. I gennemsnit

falder kun 523 mm nedbør pr. år mod landsgennemsnittet 664 mm/

år og normalt ligger Røsnæs ca. 100 solskinstimer over landsgennemsnittet

1730 solskinstimer/år.

Danmarks Meteologiske Instituts (DMI) målestation ved Røsnæs Fyr har

leveret disse data over lokalklimaet. Målestationen er en af i alt 60, der dækker

hele Danmark. Hvert 10. minut døgnet rundt rapporterer målestationen

det lokale vejr til DMI. Sammen med målinger og fotografier fra en række

vejrsatellitter giver det et præcist billede af vejret. Målesystemet er verdensdækkende,

så de daglige vejrudsigter i medierne er efterhånden meget

præcise.

Istiden. Røsnæshalvøen er en vold af ler, sand, grus

og sten, som blev skubbet op under istiden for 15-

20.000 år siden. Dengang skød en gletcher fra Østersøen

op gennem Storebælt og skubbede store flager

af frossen jord foran sig. Da isen senere smeltede

bort, efterlod den en serie af bueformede randmoræner

tværs over Storebælt fra Sjælland til Fyn.

Røsnæs er den østlige del af en sådan randmoræne,

der fortsætter undersøisk til nordspidsen af Fyn. At

Røsnæs er blevet skubbet ses af de skråtstillede lag i

skrænterne, især nordsiden.

Leret. Mest iøjnefaldende i kystklinterne er det røde og grønne plastiske ler

fra Tertiærtiden for 50 millioner år siden. Det er en meget ren og fed lerart.

Den er stenhård som tør, men bliver plastisk og udflydende i fugtig tilstand.

Størstedelen af lagene består dog af stenholdigt moræneler og smeltevandsgrus

fra istiderne. Mange steder langs kysterne dannes skred, fordi det

fugtige, plastiske ler presses ud under vægten af de overliggende lag.

Ledeblokke. De stenede strande, især langs nordkysten hvor bølgerne

polerer stenene glatte, inviterer til geologiske studier. En del af stenene er

ledeblokke. De fleste ledeblokke Røsnæs stammer fra Dalerne i Sverige

og Østersø-området, hvilket underbygger teorien om at isen hovedsagelig

kom derfra. Kun få ledeblokke er fra Osloområdet. Se udstilling i Hestestalden.

Sjælland

Fyn

Kystsikring. Naturens kræfter får i stor udstrækning lov til at råde. Kystskrænterne

sikres derfor ikke, da strandene så vil forsvinde og de geologisk

interessante skræntprofiler vil gro til. En undtagelse er dog gjort ved fyret

nordsiden.

Fuglelivet. En del trækfugle passerer forår og efterår. Kredsende musvåger

ses ofte solrige efterårsdage, og især om vinteren ses mange edderfugle

revet.

Rødrygget tornskade og gråstrubet lappedykker yngler i området. Tornsanger

er karakterfugl i det åbne land og karmindompap ses ofte.

1

er det muligt at observere havfuglene, der trækker

syd . folderen er tiltænkt dem, der gerne

vil vide noget om hvor, hvordan og hvornår man

bedst observerer fuglene, men som udgangspunkt

ikke ved ret meget om fugle. Også ornitologer kan

få glæde af folderen, da kortet i folderen viser de

bedste observationssteder. folderen er blevet til

i samarbejde mellem lokale medlemmer af Dansk

Ornitologisk forening og Skov- og Naturstyrelsen

Vendsyssel.

SNS 2010

Store afl æsninger – En guide til

skovejere

Organisationen Hold

Danmark Rent udgiver

i dag en guide til skovejere

om, hvordan

de kan håndtere store

mængder efterladt

affald i skoven.

Guiden er blevet til i

et samarbejde med

Skov- og Naturstyrelsen

og Dansk

Skovforening.

SNS 2010

Røsnæs og fyret*

Røsnæs har en enestående

natur. Voldsom og stedse i

bevægelse. Her er udsyn, lys,

luft, skov og hav, storslåede

overdrev og en stilhed der

gør at man pludselig bliver

opmærksom insekternes

svirren i luften. Sjællands

vestligste punkt fortæller

en enestående historie om

natur, geologi, søfart, krig

og kultur

SNS 2010

Røsnæs

Velkommen til Røsnæs





Spidsen af Røsnæs, også kaldet Refsnæs, ejes af staten. I 1964 købte

staten Røsnæsgården for at gøre området mere tilgængeligt for publikum.

I 2008 har Skov- og Naturstyrelsen overtaget Røsnæs Fyr fra Farvandsvæsenet,

og publikum har nu også adgang til dette område. Det samlede

areal er 200 ha.

Fiskeri. Langs kysten er gode muligheder for lystfiskeri efter bl.a. havørred

og hornfisk. Husk fisketegn. En gl. beskrivelse siger, at ”Bønderne Røsnæs

ikke skulle fortvivle over deres karrige jord, thi stranden løber omkring

Klokkefrøer. Indtil 1950 var der en naturlig bestand af klokkefrøer Røs-

markerne, hvor bonden kan fiske sild, flynder og hornfisk, når Dennem lyster. næs. I år 2000 blev klokkefrøer fra Nekselø udsat Røsnæs. Det skete for at

Og ved Mikkelsdag falder her et skønt ålefiskeri”. Et synligt bevis for den

etablere en reservebestand for klokkefrøerne Nekselø, hvis levested er helt

overflod fiskeriet gav, kan stadig ses i marknavnet ”Fiskemarken” nord for

isoleret, og faren for at de kan uddø er defor stor.

Fiskerhuset. Her blev læggekartoflerne gødet med sild under lægningen.

For at give frøerne gode levevilkår Røsnæs, blev der gravet et antal

lavvandede vandhuller. Udsætningen er lykkedes over al forventning, og

bestanden er nu i så kraftig vækst, at klokkefrøerne breder sig til andre

vandhuller Røsnæshalvøen. Klokkefrøerne trives godt med afgræsningen

Motortrafik: Respekter fartbegrænsningen 30 km/t vejen gennem

og forbuddet mod at gødske og sprøjte.

området. Større hastighed er farlig for de gående og støvgenerne bliver

Også projektet med klokkefrøer er delvist finansieret af EU’s Lifepulje.

ubehagelige.

Kratskovene. De selvsåede kratskove overdrevet er et eksempel en

Parkering er kun tilladt de markerede P-pladser.

type skov, der udvikler sig under intensiv græsning, hvor kun de mest stikkende

eller bitre vækster klarer sig mod nedbidning. Slåenbuske og hunde-

Handicapforhold: Den gule rute er ikke handicapegnet, dog er dele af

rose er pionerer for hvidtjørnen, der siden overgroes af vedben. Spredt står

ruten mellem fyret og P-pladsen handicapegnet.

benved, vildæble, kirsebær og hyld. De røde frugtstande af den giftige dansk

ingefær lyser op i skovbunden om efteråret. Krattene er spændende, men

Hunde: Hunde skal holdes i snor i området, men må gå løs stranden

også en trussel mod de værdifulde overdrev. Derfor ryddes kratbevoksninger

mellem 1. oktober og 31. marts.

jævnligt, når de har bredt sig for meget. Men naturligvis bevarer vi dele af

Græsning og landbrug. Røsnæsgården har måske helt tilbage i 1300-tallet

denne særegne skov.

Primitiv overnatning: Den primitive overnatningsplads øst for Røs-

været græsningsområde for Kalundborg Slots Ladegård og Kaalund Kloster.

næsgården må benyttes uden særlig tilladelse. Den er dog ikke til store

I 1866 blev gården købt af slesvig-holsteneren Otto Lawaetz. Han kom til et

Skovene og Valdemar Sejr. Ifølge sagnet holdt Valdemar Sejr i 1231 en lys-

grupper.

overdrev, hvor halvdelen af det han først troede var får viste sig at være store tig jagt i den daværende skov Røsnæs. Jagten fik en brat afslutning, da

sten. Under det nationale motto ”Hvad udad tabes skal indad vindes” gjorde kongens søn Valdemar den Unge blev truffet af en vildfaren pil, som gik

Naturskolen, lejrskolen og lejrpladsen ved Skanseskov kan lejes/reser-

han en stor indsats for at dyrke jorden efter moderne principper. Der blev

gennem hans hjerte. ”Kongen befalede i sin sorg, at intet træ skulle kaste sin

veres ved henvendelse til Naturskolen, tlf. 59 50 97 76. Bedst hverdage

ryddet sten, merglet og drænet. På skrænterne ses store bunker af marksten, skygge den forbandede jord, hvor Danmarks håb blev dræbt. Den knitren-

kl. 9-16.

hvoraf mange bærer spor af sprænghuller.

de ild gik snart over Røsnæs og lagde skovene øde. Her skulle i al fremtid

alene naturelementerne rase og stormen herske. Røsnæs lå øde i sekler af år,

Yderligere oplysninger: Røsnæs administreres af Skov- og Natur-

Overdrev. Røsnæs rummer nogle meget værdifulde overdrev med specielt

pisket af storme vinter og vår”. Den almindelige hensynsløse hugst, kreaturstyrelsen,

Vestsjælland, tlf. 59 32 80 16, e-mail: vestsjaelland@sns.dk,

mange varmekrævende arter. Med målrettet naturpleje søges vilkårene for

græsning i skovene og inddragelse af skov til landbrugsarealer, der prægede

www.skovognatur.dk/vestsjaelland

både flora og fauna bevaret bedst muligt. Plejen består først og fremmest

Danmark indtil skovloven i 1805, har sikkert også gjort sit til at holde Røs-

i kontinuerlig afgræsning. Herudover ryddes der jævnligt krat for at undgå

næs skovfattig. De mange små skove er alle anlagt inden for de sidste 100 år.

tilgroning, som er en trussel mod overdrevene.

Det er målet at genskabe flere værdifulde overdrev statens arealer.

Baunebjerg Skov er forstligt set den smukkeste af Røsnæs-spidsens skove.

De landbrugsarealer, der indtil begyndelsen af 1980erne blev drevet i kornavl, På trods af skovens ringe størrelse og de barske vækstvilkår gror træerne

er derfor - af flere omgange - nu alle udlagt i græs, og der må hverken

godt og har pæne, rette stammer. Skoven blev sået sammen med rug i 1932

gødskes eller sprøjtes. Der er lavet rydninger af tilgroede områder. Nye og

og er således første generation skov.

gamle græsarealer er indhegnet, således at de kan afgræsses af kreaturer.

Græsarealerne vil med tiden udvikle sig til overdrev. Det kan dog tage mange Skanseskoven er anlagt omkring 1910. Granerne i kanten er døende. De er-

år. Det er håbet, at den særegne overdrevsflora og -fauna efterhånden vil

stattes af naturlig opvækst. Inde i skoven findes ask og birk, der giver lys til

brede sig de kommende overdrev.

mange buske i skovbunden. Her er slåen, mirabel, røn, brombær og kapri-

Naturgenopretning af overdrevene er i perioden 2004-2008 blevet støttet folium. Det giver gode vilkår for fuglelivet.

økonomisk af EU´s Lifepulje, som bl.a. har til formål at bevare og sikre naturen

for eftertiden.

Praktiske oplysninger

Serien »Vandreture« er foldere over udvalgte naturområder.

De kan fås biblioteker og tu rist bureauer,

samt ved indgangene til mange af om råderne.

Se også www.skovognatur.dk

Miljøministeriet

Skov- og Naturstyrelsen

– forvalter statsejede skove og andre naturområder i hele landet

– tager ved driften hensyn til befolkningens friluftsliv, produktion af

træ og beskyttelse af natur- og kulturværdier.

Skov- og Naturstyrelsen

skaber natur og oplevelser

083-1002 (Revideret 2010) Grafisk tilrettelægning og kort: Parabole. Illustartioner: Poul Andersen. Tryk: Scanprint A/S. Denne tryksag bærer det nordiske miljømærke Svanen. Licensnr. 541 006







Røsnæs

og fyret

Miljøministeriet

Skov- og Naturstyrelsen

Vandreture nr. 83

M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0

37


y UDG IVELSER

Skarrehage Vildtreservat*

Et 238 ha stort

reservat med en

mangfoldig natur og

gode muligheder for

at opleve både natur

og kultur. Reservatet

omfatter både søer,

strandeng, skov

og landbrugsjord.

Det fl ade område

nedenfor den stejle

kystskrænt er gammel havbund. Områdets mange

forskellige naturtyper giver grundlag for et rigt

og varieret plante- og fugleliv. Især i træktiden,

forår og efterår, gæstes vildtreservatet af et stort

antal vadefugle og ænder. Men også rovfugle og

standvildt trives i området. Mellem Skarregård og

Molermuseet fi ndes der en fi n natursti med meget

gode udsigtsmuligheder over reservatet. flere

steder langs stierne og gården er der historier

om de stenalderjægere og bønder, som har præget

landskabet ved Skarrehage.

SNS 2010

Det danske netværk af reservater

Danmark er et vigtigt knudepunkt Reservaterne spænder fra store interna-

trækvejene for millioner af svaner, gæs, tionalt vigtige vådområder som for eksem-

ænder og vadefugle.

pel Vadehavet, Ringkøbing Fjord og Det

For at yde vandfuglene beskyttelse imod sydfynske Øhav til små reservater med

jagt og anden forstyrrelse under deres lokal betydning.

ophold i Danmark er der etableret et net- Reservaterne giver mulighed for at flere

værk af natur- og vildtreservater. Reserva- fugle opholder sig i danske kystnære områterne

er fristeder, hvor fuglene har fred til at der og i længere tid. Samtidig kan alle

raste og søge føde. En række reservater naturinteresserede glæde sig over mulighe-

sikrer herudover fugle og sæler fred i yngderne for gode oplevelser i den danske

letiden.

natur.

Denne folder er udgivet af Skov- og Naturstyrelsen 2010

Produktion: PE offset A/S - Varde

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Skov- og Naturstyrelsen, Thy

Tlf. 97 97 70 88 • thy@sns.dk. • www.skovognatur.dk/thy

Akvareller: Jens Overgaard Christensen ( forside: krikænder hunner, bagside: krikand han)

Naturen toppen*

Naturen Toppen” dækker Vendsyssel og den

nordlige del af Hanherred. Området byder

nogle af Danmarks

mest spændende

landskaber og

havområder. De

vidtstrakte klitheder

og plantager i vest,

Skagens Odde med

bl.a. Råbjerg Mile

og Grenen i nord

og de store moser,

strandenge og fuglereservater

i øst. Hæftet samler udbuddet af ture

i området. Der er et rigt udvalg af arrangementer

at vælge mellem, lige fra ture ud i Råbjerg Miles

sand, ture ind i skovene, op og ned af kystskræn-

Naturoplevelser i Vendsyssel

– for hele familien...

38 M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0

Skarrehage Vildtreservat

Naturen Naturen Naturen Naturen toppen toppen toppen toppen 2010 2010

Skov- og Naturstyrelsen

Vendsyssel

Miljøministeriet

Skov- og Naturstyrelsen

terne i Hanherred, eller helt ud at sejle det nye

„Blue Reef” ved Læsø Trindel midt i Kattegat.

SNS, Vendsyssel, 2010

Ud i naturen

Udinaturen.dk er et interaktivt kort, som samler

naturtilbud i hele Danmark.

Du gå opdagelse i kortet og fi nde nærmeste

bålplads, snorkelsted, mountainbikerute eller

sytten andre ting. Du kan også få et overblik over

arrangerede ture, opdage helt nye steder, eller

du kan indtaste din egen rute, tilføje billeder og

beskrive din bedste naturoplevelse.

Alt kan naturligvis rates, kommenteres og anbefales

til venner og familie.

Udinaturen.dk

SNS 2010

Miljøstyrelsen

www.mst.dk

Evaluering af vejstøjstrategien,

hovedrapport

Rapporten evaluerer den løbende indsats for støjbekæmpelse

siden

2003. Regeringen

offentliggjorde en

vejstøjstrategi i

2003. Det er del af

strategiens 10 centrale

initiativer, at

der skal gøres status

for støjbekæmpelsen

i Danmark

hvert femte år.

Som en del af evalueringen er også gennemført en

ny vurdering af sammenhængen mellem vejstøj og

sundhedskonsekvenser.

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 1, 2010

Evaluering af vejstøjstrategien,

hovedrapport

Allan Jensen

Rambøll

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2010

Ny national kortlægning af vejstøj

Rapporten giver et

nyt opdateret skøn

over antallet af

boliger i Danmark,

der er belastet med

vejstøj. Arbejdet

er udført parallelt

med evalueringen

af vejstøjstrategien

og indgår i dette

arbejde.

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 2, 2010

Ny national kortlægning af vejstøj

Jacob Høj

Tetraplan A/S

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 2 2010

Årsrapport for regnskabsåret 2009

Årsrapporten giver en vurdering af Miljøstyrelsens

faglige resultater i 2009, hvor den samlede målopfyldelse

har været tilfredsstillende.

Også det økonomiske område er Miljøstyrelsen

kommet ud med et tilfredsstillende resultat med

et overskud 13,1 mio. kr. fordelt med 10,2 mio.

kr. i løn og resten i drift

MST, 2010

Impact assessment of introduction of

a general scope of the RoHS Directive –

selected aspects

In the proposal for the recast of the current RoHS

Directive the European Commission has introduced

two new annexes describing the scope of the

Directive. The fi rst annex describes broad product

categories and the second provides binding product

lists within each product category.

An alternative defi nition of scope could be a

general scope based on a defi nition of electric and

electronic equipment (EEE).

By introducing a general scope a number of

product groups would change status from being

outside the scope to being inside. Compared to

the binding list of the Commission’s proposal, 77

product groups have been identifi ed that might

change status. The products are mainly large

and small household appliances, electrical and


electronic tools and toys and leisure and

sports equipment. for most of the products

the market volumes are signifi cant, however

the total turnover of the equipment in is only

in the range of a few percent of the total

turnover of EEE.

Areas not addressed in this study are 1)

equipment for the protection of the essential

interests of the security of Member States;

2) large-scale stationary industrial tools; 3)

transport equipment, 4) aerospace applications;

5) equipment designed for “fi xed

installations”; and 6) equipment which is not

intended to be placed on the market as a

single functional or commercial unit.

Environmental Project 1316, 2010

Inclusion of HBCDD, DEHP, BBP, DBP and

additive use of TBBPA in annex IV of the

Commission’s recast proposal of the

RoHS Directive

In relation to the European Commission’s

proposal for a recast of the RoHS Directive

on restrictions of certain hazardous chemical

in electrical and electronic equipment (EEE),

Denmark fi nds it relevant to consider the

proposal of the inclusion of the following fi ve

substances under the proposed Directive’s

Annex IV, rendering their respective use in EEE

restricted in the European Union:

Hexabromocyclododecane (HBCDD)

Bis (2-ethylhexyl) phthalate (DEHP)

Butyl benzyl phthalate (BBP)

Dibutyl phthalate (DBP)

Additive use of tetrabromo bisphenol A

(TBBPA)

This study supplements the existing assessments

with an assessment of socioeconomic

impacts of the inclusion of these substances.

The assessment compares:

The net costs to the society – expressed in

terms of increased raw material cost, R&D

and investment in new tools and techniques

and increased costs of RoHS compliance with:

The benefi ts to human health and the environment

of substitution – expressed in terms of

differences in key environmental and health

effects of the alternatives compared to the fi ve

substances.

Environmental Project 1317, 2010

Emissioner fra træfyrede brændeovne

og – kedler

formålet med projektet er at tilvejebringe en

opdateret opgørelse af brændeforbruget fordelt

den nuværende bestand af brændeovne og

-kedler samt undersøge og foreslå en eventuel

revision af de respektive emissionsfaktorer for

partikler, dioxin, PAH og NMVOC.

Udskiftningen af brændeovne anslås baggrund

af en undersøgelse til at have været af størrelsesorden

5-8 % pr. år i perioden 2005-2008. Udskiftningen

af brændekedler viser et niveau 4-5 %

pr. år. forbruget af brænde er steget med 39 % i

samme periode. Der er lavet forslag til opdatering

af emissionsfaktorer for de undersøgte stoffer.

Miljøprojekt 1324, 2010

Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening

2010

I Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening

2010 gives en oversigt over de projekter, der

er igangsat under ordningen i 2009 og projektforslag

for 2010 beskrives. Bevillingen for 2010 er 5,6

mio. kr. Der planlægges 3-5 feltprojekter samt et

antal udredningsprojekter.

Orientering fra Miljøstyrelsen 1, 2010

Sortering af affaldstræ fra byggeri og

nedrivning

Rapporten belyser mulighederne for at sortere

nedrivningstræ i henhold til dets indhold af miljøfremmede

stoffer, der kan give miljøbelastning

ved afbrænding.

Miljøprojekt 1320, 2010

Deponeringskapacitet i Danmark

formålet med undersøgelsen er at kortlægge den

fremtidige deponeringskapacitet og de forventede

affaldsmængder til deponering regionsniveau.

Undersøgelsen bygger indsamling af oplysninger

om eksisterende og planlagt deponeringskapacitet

landets deponeringsanlæg og en

fremskrivning af kommunefordelte affaldsdata fra

ISAG 2007 ved hjælp af fRIDA-modellen.

Samlet set er der tilstrækkelig kapacitet til de

forventede affaldsmængder til deponering i Danmark.

Men det dækker over regionale forskelle og

forskelle i kapacitet for de 4 affaldsklasser - inert,

mineralsk, blandet og farligt affald - til deponering

gennem de to undersøgte tidsperioder, 2009-2012

og 2013-2020.

Miljøprojekt 1318, 2010

The Greenhouse gases: HFCs, PFCs and

SF6 Danish consumption and emissions,

2008

The consumption of the industrial fl uorinated

greenhouse gases is stable at a total of app. 406

tonnes in 2008 compared to 2007. The GWPweighted

actual emission was 896.000 tonnes, in

2008. This is a small increase compared to 2007.

The increase can be explained by more complete

data.

Environmental Project 1323, 2010

Det handler om vores drikkevand –

hvad gør du i grunden?*

Haven er i høj kurs

hos danskerne, når

det handler om at

koble af fra en travl

hverdag. Uanset om

det er ved at luge

jordbærbedet, med

madlavning under

åben himmel eller

i selskab med en

god bog i hænge-

gruNdlæg frEmtidEN

Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande

er dansk drikkevand baseret grundvand, der kun kræver en let

rensning. Vi bor oven vores drikkevand. Det kan derfor have en

betydning, om vi bruger sprøjtemidler i haven.

Vi har i denne folder samlet en række råd om, hvordan du får styr

både ukrudt og skadedyr uden at bruge sprøjtemidler.

læs mErE

vaNdigruNdEN.dk

Test

dig

selv!

FN har udpeget den 22. marts

til Vandets Dag. Kommunerne i

Vestegnens Vandsamarbejde I/S og

Københavns Energi A/S har lavet

fælles markeringer af Vandets

Dag siden 2005. I 2010 sætter vi,

sammen med Miljøstyrelsen fokus

sprøjtemidler, der måske udgør

en risiko for det rene drikkevand, vi

henter op fra vores undergrund.

Se

filmen

Tips

& tricks

Vestegnens Vandsamarbejde

Albertslund / Brøndby / Glostrup / Hvidovre

København / Rødovre / Vallensbæk

Design og tilrettelæggelse: Sylvester Hvid & Co A/S. 62.000 eksemplarer. 1. oplag 2010

det handler om

Hvad Hvad gør gør du du i i gruNdEN?

gruNdEN?

Tænk hvis

der ikke var

rent vand i

hanen

Vestegnens Vandsamarbejde

Albertslund / Brøndby / Glostrup / Hvidovre

København / Rødovre / Vallensbæk

M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0

39


40

y UDG IVELSER

køjen. I haven er vi tættere naturen, og her er

mange muligheder for at tage miljøvenlige valg.

Sprøjtemidler er den lette og hurtige vej til en pæn

have, men de kan også udgøre en potentiel risiko

for miljøet, fordi sprøjterester kan sive ned og

forurene grundvandet. Miljøstyrelsen opfordrer

derfor i en ny kampagne haveejere til at tænke sig

om en ekstra gang, inden sprøjtemidlerne lægges

i indkøbskurven eller hentes frem fra haveskuret.

Der fi ndes andre metoder, der fi nt kan bruges i

stedet for sprøjtemidler.

MST, 2010

Miljønyt.dk

I Miljøstyrelsens elektroniske nyhedsbrev kan man

denne gang få gode råd om, hvordan man holder

myrere væk fra sit hjem, man kan læse om at

der er stort potentiale i at fi nde alternativer til

problematiske kemikalier og om at forurening og

kemikalier optager danskerne.

Læs mere www.miljoenyt.dk

MST 2010 nr. 55

Kort & Matrikelstyrelsen

www.kms.dk

Metode til at følge vandstandsstigningstakten

i de danske farvande

Klimaændringer har

skabt et behov i samsamfundet for at kunne

følge udviklingen i

vandstandsstigningen

meget nøje.

Mange af landets

kommuner arbejder

med deres egne

lokale klimatilpasnings

strategier. Det

kan for fastlandskommunerne dreje sig om varsling

og sikring mod oversvømmelse fra vandløb

og søer. Kystkommunerne er desuden nødsaget

M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0

Metode til at følge vandstandsstigningstakten

i de danske farvande

Per Knudsen, Karsten Vognsen

TECHNICAL REPORT NO. 08

til at forholde sig til kombinationen af højere

vandstande samtidig med store koncentrerede

nedbørsmængder samt hvilken betydning disse

forhold vil få for lavtliggende og kystnære områder.

Med baggrund i de mange vidt forskellige bud

de kommende års vandstandsstigning er der et

stort behov for noget mere konkret – noget der

kan dokumenteres i tal og målbare størrelser. På

samme måde er der stor efterspørgsel disse

oplysninger statsligt og regionalt niveau fra

både Stormrådet, DMI, farvandsvæsenet, Kystdirektoratet

og Miljøministeriet.

Technical report 8

KMS, 2010

Veje til en hydrologiegnet højdemodel

Danmarks Højdemodel

(DHM) er en

landsdækkende digital

højdemodel baseret

laserscanning fra

fl y. Kort & Matrikelstyrelsen

(KMS) har

indkøbt DHM med

brugsret til hele

staten gennem et

udbud, hvor kontrakten

giver kommunerne mulighed for at købe DHM

direkte hos leverandøren. KMS har gennemført en

meget omfattende leverance- og kvalitetskontrol,

og DHM er fra december 2009 tilgængelig i en

kvalitetsgodkendt version. Højdemodellen kan

benyttes til mange formål i både stat og kommuner,

og fælles for de fl este anvendelser er, at DHM

vil indgå i opgaveløsningen sammen med andre

datasæt. Vandområdet er ingen undtagelse. Når

det skal vurderes, hvor der er risiko for oversvømmelse,

er det naturlige første valg at benytte en

højdemodel og farve modellen blå op til en given

kote – det der er blåt oversvømmes. Metoden er

enkel men desværre oftest meget misvisende,

da der hverken tages højde for mulige til- og

Veje til en hydrologiegnet højdemodel

Nynne Sole Dalå og Thomas Knudsen

TECHNICAL REPORT NO. 07

afl øb, overfl adens beskaffenhed, varigheden af

vandvirkningen eller eksisterende barrierer som

fx diger. Skal der laves troværdige vurderinger skal

der indgå mange typer af data, realistisk modellering

af vandets bevægelser i landskabet, og i

nogle tilfælde kan det kræve tilpasninger af den

eksisterende højdemodel. Denne rapport samler

resultaterne af en undersøgelse af behov for og

krav til en Danmarks Højdemodel, der er tilpasset

hydrologiske anvendelser – en DHyM.

Technical report 7

KMS, 2010

Indledende gennemgang af KMS’

transformationsbibliotek.

En personlig gennemgang af KMS’ transformationsbibliotek,

der har en lang historie: koden

er skrevet over en periode 30-40 år af fl ere

forskellige programmører Men koden har aldrig

været sendt en tur gennem de teamunderstøttende

hjælpesystemer som gennem de sidste

ca. 25 år, er drevet frem inden for open source

udviklingskulturen.

KMS står imidlertid over for et generationsskifte

mht. vedligeholdelse af koden. Derfor giver det

god mening dels at undersøge koden nærmere,

dels at overveje hvordan den kodemængde der

skal vedligeholdes af KMS og direkte samarbejdspartnere

kan reduceres.

Technical report 6

KMS, 2010

kort – Nye udgaver

Marts 2010:

Kort C, Danmark med omgivende farvande. 4.

udgave.

Kort D, Danmark, Søgrænser. 1. udgave. (Tidligere

Kort f)

April 2010:

Kort 102 (INT 1302), Kattegat S-lige del. 8. udgave.


Aktuel information om de danske havne

og broer

På www.danskehavnelods.dk findes informationer

om danske erhvervs- og lystbådehavne samt

om vej- og jernbanebroer i de danske farvande.

Informationerne opdateres ugentlig.

kort og nautiske publikationer distribueres af

Iver C. Weilbach & Co. A/S:

www.weilbach.dk

Lovstof

• Lov om udstykning og salg af visse sommerhusgrunde

tilhørende staten

Lov nr. 246 af 23. marts 2010

• Bekendtgørelse om svømmebadsanlæg m.v. og

disses vandkvalitet

Bkg. nr. 458 af 28. april 2010

• Bekendtgørelse om det europæiske og det nordiske

miljømærke

Bkg. nr. 447 af 23. april 2010

• Bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørelse

om kommunalbestyrelsens afgivelse af

oplysninger om helårsbeboelse i sommerhusområder

Bkg. nr 424 af 23. april 2010

• Bekendtgørelse om markedsføring af elektrisk

og elektronisk udstyr samt håndtering af affald

af elektrisk og elektronisk udstyr (Elektronikaffaldsbekendtgørelsen)

Bkg. nr 362 af 6. april 2010

• Bekendtgørelse om program for vandselskabers

interne overvågning

Bkg. nr. 298 af 25. marts 2010

• Bekendtgørelse om afvikling af mellemværender

mellem kommuner og vandselskaber

Bkg. nr 319 af 25. marts 2010

• Bekendtgørelse om samarbejde mellem Danmark

og Tyskland om beskyttelse af overfladevand og

grundvand i det internationale vanddistrikt

Bkg. nr. 297 af 25. marts 2010

Sådan bestiller og finder du publikationer:

mim.schultzboghandel.dk

Tlf. 70 12 02 11

E-mail: info@mim.dk

* Publikationen findes også som trykt udgave

• Bekendtgørelse om infrastruktur for geografisk

information

Bkg nr. 296 af 25. marts 2010

• Bekendtgørelse om indretning, etablering og

drift af olietanke, rørsystemer og pipelines

Bkg nr 259 af 23. marts 2010

• Bekendtgørelse om regler for udtømning af

kloakspildevand fra lystfartøjer

Bkg. nr 360 af 22. marts 2010

• Bekendtgørelse om samtidig sagsbehandling af

ferskvandsdambrug

Bkg. nr. 267 af 19. marts 2010

• Bekendtgørelse om oplysningspligt og sagsbehandlingsregler

m.v. for sager efter sommerhusloven

Bkg. nr. 317 af 15. marts 2010

• Bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse

af miljøoplysninger

Bkg. nr. 210 af 3. marts. 2010

Nye regler fra EU

Denne rubrik indeholder lovstof fra EU. Yderligere

information klik ind http://www.europa.eu.int/

eur-lex/da/index.html. Her er der bl.a. mulighed

for at se de sidste tre måneders udgaver af EFtidende,

hvor ovennævnte regler offentliggøres,

samt finde gode søgemuligheder.

Aktivstoffer

Om principiel anerkendelse af, at de dossierer, der

er fremlagt til detaljeret gennemgang med henblik

eventuel optagelse af 1,4-dimethylnaphthalen

og cyflumetofen i bilag I til Rådets direktiv 91/414/

EØf, er komplette

Kommissionens afgørelse af 26. april 2010

M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0

f O T O: M I K K E L Ø S T E R G A A R D

41


y UDG IVELSER

Aktivstoffer

Om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØf for at

optage flonicamid (IKI-220) som aktivstof

Kommissionens direktiv 2010/29/EU af 27. april

2010

Aktivstoffer

Om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØf for at

optage metalaxyl som aktivstof

Kommissionens direktiv 2010/28/EU af 23. april

2010

Aktivstoffer

Om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØf for at

optage triflumizol som aktivstof

Kommissionens direktiv 2010/27/EU af 23. april

2010

Forurenende stoffer

Om rapporteringsspørgeskemaet vedrørende

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (Ef) nr.

166/2006 om oprettelse af et europæisk register

over udledning og overførsel af forurenende stoffer

og om ændring af Rådets direktiv 91/689/EØf

og 96/61/Ef

Kommissionens afgørelse af 31. marts 2010

y Miljø y Danmark y

Sæt kryds:

Ja tak, send mig et almindeligt abonnement MiljøDanmark.

Pris kun 68 kr. inkl. moms for seks numre.

Ja tak, send min skole, mit firma eller min organisation et sæt 30 blade

6 gange om året. Pris 650 kr. inkl. moms.

Giroindbetalingskort bliver tilsendt fra Rosendahls-Schultz Grafisk

Distribution, som står for salg mv. af MiljøDanmark.

Navn:

Stilling:

firma/Inst.:

Adresse:

Postnr. og by:

42 M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0

Biocidholdige produkter

Om ændring af Kommissionens forordning (Ef) nr.

1451/2007 for så vidt angår forlængelse af undtagelser

fra forbud mod at bringe biocidholdige

produkter i omsætning

Kommissionens forordning (EU) Nr. 298/2010 af

9. april 2010

Importkvoter

Om tildeling af importkvoter for kontrollerede

stoffer i henhold til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (Ef) nr. 1005/2009 for perioden

1. januar til 31. december 2010

Kommissionens afgørelse af 26. marts 2010

Aktivstoffer

Om principiel anerkendelse af, at de dossierer,

der er fremlagt til detaljeret gennemgang med

henblik eventuel optagelse af tagetesolie og

timianolie i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØf, er

fuldstændige

Kommissionens afgørelse af 18. marts 2010

Kun

68,pr.

år

MiljøDanmark

Miljøministeriets

Informationscenter

Strandgade 29

+++ 3226 +++

1401 København K

Sendes ufrankeret

Modtageren

betaler portoen

Aktivstoffer

Om ændring af bilag I til Rådets direktiv 91/414/

EØf for så vidt angår de særlige bestemmelser

vedrørende clothianidin, thiamethoxam, fipronil og

imidacloprid

Kommissionens direktiv 2010/21/EU af 12. marts

2010

Aktivstoffer

Om principiel anerkendelse af, at det dossier, der

er fremlagt til detaljeret gennemgang med henblik

eventuel optagelse af fenpyrazamin i bilag I til

Rådets direktiv 91/414/EØf, er fuldstændigt

Kommissionens afgørelse af 10. marts 2010

Kemikalier

Om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (Ef) nr. 689/2008 om eksport

og import af farlige kemikalier

Kommissionens forordning (EU) Nr. 196/2010 af

9. marts 2010

Aktivstoffer

Om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØf for at

optage malathion som aktivstof

Kommissionens direktiv 2010/17/EU af 9. marts

2010

Bestil abonnement

MiljøDanmark ved at:

• kontakte

info@mim.dk

• ringe tlf. 70 12 02 11

• eller brug kuponen her

siden.

Abonnementsændringer

Send et flyttekort til:

Rosendahls-Schultz Grafisk

Distribution

Herstedvang 10-12

2620 Albertslund

Eller ring 43 63 23 00,

fax 43 63 19 69 eller send en

e-mail til distribution@

rosendahls-schultzgrafisk.dk

Husk at oplyse både den

nye og gamle adresse.


Aktivstoffer

Om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØf for at

slette tolylfl uanid som aktivstof og om tilbagetrækning

af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler,

der indeholder tolylfl uanid

Kommissionens direktiv 2010/20/EU af 9. marts

2010

Aktivstoffer

Om medlemsstaternes forlængelse af midlertidige

godkendelser af de nye aktivstoffer fl onicamid,

sølvthiosulphat og tembotrion

Kommissionens afgørelse af 9. marts 2010

Bestil abonnement

6 blade for kun 68 kroner

Natur og miljø debatteres

fl ittigt – og ofte

stormfuldt. MiljøDanmark

følger op, går bagom og

går i dybden. MiljøDanmark

bringer nyheder,

reportager, portrætter

og baggrundsartikler om

natur og miljø i Danmark.

Guide til yderligere

oplysninger

På MiljøDanmarks hjemmeside

www.mim.dk/udgivelser/miljødanmark

fi nder du bl.a. for hver

artikel i de enkelte numre en

guide til yderligere oplysninger.

y Miljø y Danmark y 02.10

M AG A SIN O M N AT U R O G M I L J Ø

Illegale

ferieminder

Læs side 4

ULOVLIGT

10: Personligt ansvar i fokus

20: Akademiker vildveje

28: Danmarks Højdemodel afslører

ukendte fortidsminder

I nr. 2/2010 kan du bl.a. læse om:

• Illegale souvenirs

• Danmarks nye miljøminister

• Danskvand kinesisk

• En akademiker vildveje

• Ukendte fortidsminder

• færre kemikalier i hverdagen

I nr. 1/2009 kan du bl.a. læse om:

• Røde kinder i vinterskoven

• California dreaming

• Krigerens korstog

• Når geodata bliver sunde

• Et løft til den danske natur

• Karpedambrug slottet

MiljøDanmark

Miljøministeriet

Højbro Plads 4

1200 København K

Redaktion: miljoedanmark@mim.dk

tlf. 72 54 42 98

MiljøDanmark dækker emner fra:

• Miljøstyrelsen

Skov- og Naturstyrelsen




Kort & Matrikelstyrelsen

By- og Landskabsstyrelsen

MiljøDanmark udkommer med seks ordinære

numre om året ca. den 1. februar, 1. april,

1. juni, 1. august, 1. oktober og 1. december.

Artikler i MiljøDanmark giver ikke nødvendigvis

udtryk for Miljøministeriets holdning.

Eftertryk af artikler kun tilladt efter aftale.

Brug af citater tilladt med kildeangivelse.

www.mim.dk/udgivelser/miljødanmark

Skriv indlæg, læs artikler fra gamle numre

og se guides til yderligere oplysninger.

Ansvarshavende:

Direktør Lars Hindkjær

redaktion

• Redaktør Carsten Engedal, tlf. 72 54 42 98,

caeng@mst.dk

• Redaktionssekretær Ulf Joel Jensen,

tlf. 25 54 20 13, ujj@kongkuglepen.dk

• Journalistpraktikant Sajeev Shankar,

tlf. 72 54 42 07, mail: sajsh@mst.dk

• Udgivelser og lovstof: Jesper Schmidt,

tlf. 72 54 44 59, jesch@mst.dk

• Layout: Rumfang, tlf. 33 69 20 75,

jens@rumfang.dk

• Billedredaktion: Rumfang, tlf. 33 69 20 75,

jens@rumfang.dk og

fotograf Mikkel Østergaard, tlf. 40 16 15 14,

mikkelostergaard@image.dk

• Tryk: Rosendahls-Schultz Grafísk,

miljøcertifi ceret (ISO 14001).

En redaktionskomité fra ministeriets

institutioner følger MiljøDanmark:

Jacob Lybek, Skov- og Naturstyrelsen;

Chris Hammeken, Kort & Matrikelstyrelsen;

Thomas Hag og Michael Borg Rasmussen,

Miljøministeriets Departement.

Redaktion afsluttet den 28. maj 2010

M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0

43


I L L U S T R AT I O N: K L A U S W E S T H

y foRPlAntning y Af ULf JOEL JENSEN y

Lidt om blomsterne og bierne

Biernes forplantning er både risikabel, dramatisk, højtfl yvende

og decideret farlig: Her er – for de unge og ivrige hanbier –

tale om mere end blot den lille død…

Ahh. Juni. Denne milde måned. Varmen tager

til, alting blomstrer – og bierne bestøver summende

naturens planter.

Det er også i juni, at biernes egen forplantning

kulminerer, og her at bisamfundets dandyer

– biernes droner – for alvor træder i karakter.

Hele deres liv har de henslæbt i magelig lediggang.

De har kørt frihjul og levet højt

arbejderbiernes ihærdige indsamling af nektar.

Ikke noget tidspunkt tager dronerne del i

arbejdet i kuben; de bare venter det øjeblik,

hvor jomfrudronningen opsøger dem for at

blive befrugtet.

Lige præcis dét er nemlig deres eneste formål

her jorden: At befrugte dronningens

æg og dermed sikre den videre bestand. Men

– men – men. Inden misundelsens brod stikker

den mandlige del af læserne for dybt og

svidende, så skylder vi næsten at fortælle hele

historien.

Et kort livs klimaks

Som sagt: Det er en dag i juni. Vejret er stille,

kun en let brise rasler i træernes blade. Solen

skinner, og temperaturen sniger sig op i nærheden

af 20 grader. Netop sådan en dag vælger

jomfrudronningen at fl yve ud. Skønt vi mennesker

ikke helt forstår, hvorfor dronerne vælger

at samle sig, hvor de gør, så har den unge

dronning, der bliver kønsmoden allerede efter

fi re dage, ingen problemer med at fi nde de ivrige,

unge hanner.

Og i det øjeblik dronningen dukker op, har

hun omgående en hel hale af bejlende droner

efter sig. Sammen fl yver de op i luften. Højt op.

18 eller måske 20 meter over jorden sker det

så: Den første drone får lov at parre sig med

dronningen. Sekunder senere er det næste

drones tur – og sådan fortsætter det, til dronningen

er blevet befrugtet af op til 20 droner.

Men den seksuelle akts klimaks bliver også

klimaks hele dronens liv: Han afl everer nemlig

mere end blot sin sæd; hele dronens kønsorgan

bliver siddende i dronningen – og den unge

han styrter død til jorden langt nede.

Farlig for hele familien

Lige så dramatisk og skæbnetynget forplantningsakten

forekommer – lige så skrøbelig og

farlig er hele parringsfl ugten. for akten er fuldstændig

afhængig af det rigtige vejrlig: Er vejret

for dårligt og ustabilt i længere tid, så bliver

der ingen parringsfl ugt – og dermed er hele bifamilien

dødsdømt.

for parringen foregår kun denne ene gang;

når først dronerne har ofret deres liv og befrugtet

æggene, har dronningen sæd i sig til

alle de æg, hun skal lægge i sin levetid som koloniens

herskerinde.

PortoService, Postboks 9490, 9490 Pandrup

Magasinpost UMM

ID-nr. 42296

More magazines by this user
Similar magazines