Genopfrisk din viden om kort på side 8

gst.dk

Genopfrisk din viden om kort på side 8

24

y PoRtRÆt y Af ULf JOEL JENSEN · fOTO M I KKEL ØSTERGAARD y

M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0

mellem Riis og Rolf. Mellem jyden og sjællænderen.

Mellem hjælperytteren, der først sent trådte

ud af skyggen og etablerede sig som stjerne, og den

selvsikre sejrherre, der allerede i sin allerførste

sæson som professionel kørte som kaptajn. Ganske

vist for et lille italiensk hold – men alligevel.

Medierne og store dele af befolkningen tog Bjarne

Riis’ parti. Og sågar ind i cykelsportens egne

rækker følte Rolf Sørensen – hvis ikke ligefrem

modstand og modvilje så i hvert fald skepsis.

– Jeg tror, det var, fordi jeg altid gik mine egne

veje. Og fordi min far var så engageret i min karriere

og villig til at hjælpe mig så meget så tidligt.

Det spillede sikkert også ind, at jeg kørte i Italien –

og mange uden for cykelsporten havde ikke rigtigt

hørt om mig og mine resultater, før de pludselig så

mig citeret for, at jeg ville vinde et af de helt store

cykelløb. Jeg vidste jo fra træningspassene og fra

mine andre sejre, at jeg sagtens kunne sidde med,

når det gjaldt. Men i Danmark var man ikke så

vant til, at man sådan gik ud og proklamerede sine

sejre. På dét punkt er jeg nok mere italiener end

dansker, funderer Sørensen, der da også først for

fem hurtige til Rolf Sørensen

Hvad er din karrieres største sejr?

– Det er svært at pille en enkelt ud, men at jeg som andetårs professionel

vandt Tirreno-Adriatico i 1987 var kæmpestort. Jeg

vandt løbet at slå legenden francesco Moser i enkeltstarten –

efter jeg selv var styrtet etapen!

…Og det største nederlag?

– Det mest bitre var nok, da jeg i 1991 måtte udgå af Tour de

france med et brækket kraveben efter et styrt i opløbet. Jeg havde

den gule førertrøje – og havde udsigt til at beholde den i hvert

fald i en uge mere.

få år siden er fl yttet tilbage til sin barndoms Nordsjælland

igen.

Kærlighed til den tohjulede

Det er herfra, Rolf Sørensen begynder at tale sig

varm. For nu nærmer vi os hans bogprojekt og dermed

kernen i hele hans passion. Bogens titel siger

det hele: Det er Cykling con amore – kærlighed til

den tohjulede.

– Da jeg fl yttede til Danmark igen, blev jeg sgu

glad over at se så mange, der stadigvæk bruger

cyklen. Både til daglig transport, til ferier og til

motion. Vi er en cykelnation – og det kan vi godt

være stolte af. Når man taler cykling og cykelsport,

så kan man ikke undgå at tale doping. Men jeg vil

gerne understrege, at dopingproblematikken bare

er en lillebitte del af billedet. Helt overordnet er

det en fantastisk fornuftig og vidunderlig ting at

cykle. Jeg har nævnt naturoplevelserne og hertil

kommer, at det er godt for dit helbred og endda

også for miljøet, hvis du tager cyklen arbejdet i

stedet for bilen.

– Cykling giver simpelthen så meget godt til livet

Hvad er så din største oplevelse som cykelrytter?

– Mange ville nok sige sejrene – men for mig er det ikke kun dem,

der tæller. for mig er det største, når jeg ser tilbage, naturoplevelserne.

Du oplever naturen helt specielt, når du er cykel,

fordi du er ude i den – og du kommer langt omkring.

…Og din værste oplevelse?

– [lang pause] Jeg ved det ikke. Der har selvfølgelig været forfærdelige

træningspas i sne og frost, hvor jeg efter fem timer i sadlen

skulle have hjælp til at komme af tøjet og blive lagt ned i et varmt

badekar, men det er ikke det værste. [ny pause] Det er nok ligesom

med smerten: De virkeligt slemme oplevelser gemmer man

ikke – det er noget, man glemmer for at komme videre.

Men kan du så nævne mærkelige oplevelser?

– Jah. Jeg vandt engang en ko. Det var efter sejren etapen til Superbesse

i Tour de france. I første omgang fi k vi den transporteret

til en farm, Bernard Hinault havde i nærheden. Til sidst endte

den i Danmark hos en kvægavler, der lovede ikke at slagte den.

Det var en af de mærkeligere løbspræmier.

More magazines by this user
Similar magazines