Genopfrisk din viden om kort på side 8

gst.dk

Genopfrisk din viden om kort på side 8

28

y gRønnE inDKøb y Af JESPER ANDERSEN y

SPÆnD DEn

gRønnE inDKøbSMUSKEl

Ved udgangen af 2010 skal halv-

delen af EU-landenes offentlige

indkøb være bæredygtige, og

Danmark er tæt målet. Sidste

opgørelse viser, at 46 procent af

vores offentlige indkøb er grønne,

og Miljøstyrelsen optimerer løbende

sin indsats området.

Hvert år bruger EU-landene cirka 16

procent af deres samlede bruttonationalprodukt

offentlige indkøb. Alene

i Danmark køber den offentlige sektor

ind for mere end 160 milliarder kroner

om året. Denne vældige indkøbsmuskel

kan bruges til at styrke markedet for

grønne produkter og sænke den offentlige

sektors miljøbelastning.

– Offentlige indkøb udgør en af de

største pengestrømme i både Danmark

og EU, og vi har en forpligtelse til at

bruge pengene så effektivt som muligt.

Ikke kun rent økonomisk, men

også miljømæssigt. Det behøver ikke at

være dyrere at købe grønne produkter,

og derfor er det oplagt at bruge offentlige

indkøb til at drive udviklingen i en

mere bæredygtig retning. Det er også en

chance for det offentlige til at gå foran

og til at vise et godt eksempel over for

borgerne og det private erhvervsliv,

siger Line Bech, fuldmægtig i Miljøstyrelsen.

Vejledninger viser vejen

I Danmark har offentlige grønne indkøb

været et særligt indsatsområde i over 15

år. Ifølge den sidste EU-analyse klarer

vi os særlig godt områder som rengøring,

it, møbler og tekstiler. Det skyldes

blandt andet, at der inden for disse produktkategorier

findes mange miljømær-

M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 1 0

f O T O: S C A N P I X

kede produkter, og det gør det grønne

valg lettere.

Siden sidst i 90’erne har Miljøstyrelsen

arbejdet med miljøvejledninger for

professionelle indkøbere. Her formidles

konkret viden om, hvilke krav man kan

stille ved et grønt indkøb – set i forhold

til hele produktets livscyklus. Vejledningerne

er i dag blevet et vigtigt værktøj

i omstillingen til mere bæredygtige

indkøb. En undersøgelse fra 2009 viste,

at 69 procent af alle offentlige indkøbere

bruger eller har brugt dem. En anden

undersøgelse viser dog, at vejledningerne

kun bruges af 19 procent af indkøberne

i private virksomheder.

– Vores miljøvejledninger er lige så

brugbare for private indkøbere som for

offentlige, og derfor promoverer vi dem

i stigende grad over for erhvervslivet.

Vi har samtidig gjort dem lettere at gå

i gang med. De kan spare en masse tid

for virksomheder, der ønsker at styrke

deres grønne indkøb, siger Line Bech.

Hvor er der plads til forbedringer?

Miljømærkning og veldefinerede indkøbskriterier

gør det betydeligt lettere

at øge andelen af grønne indkøb. Men

dem mangler vi især inden for byggeri

og transport. Sammen med fødevareproduktion

tegner disse forbrugsområder

sig for over to tredjedele af den

globale miljøvirkning. Derfor er der

store gevinster forbundet med at gøre

dem mere bæredygtige.

– Fødevarer, transportmidler og byggerier

– eller populært sagt bøf, bil og

bolig – er komplekse indkøb, og derfor

er det sværere at vurdere og dokumentere

deres bæredygtighed. Men der bliver

arbejdet ihærdigt sagen fra mange

sider. For eksempel hos Færdselsstyrelsens

Center for grøn transport og i vores

eget Partnerskab for offentlige grønne

indkøb, hvor vi samarbejder med en

række kommuner om fælles indkøbsmål

– også inden for byggeri og transport.

Partnerskabet er også et forum for erfaringsudveksling,

så kommunerne ikke

behøver at opfinde den dybe tallerken

hver gang, de vil føje nye miljøkrav til

deres indkøbskriterier, siger Line Bech.

Grønne indkøb er ikke dyrere

Hvis man griber tingene rigtigt an, behøver

de grønne indkøb ikke koste ekstra.

De kan tværtimod vise sig at være

billigere. Men den konklusion forudsætter,

at man tager omkostningerne i

hele produktets livscyklus i betragtning

– i stedet for blot at fokusere anskaffelsesprisen.

Som eksempler nævner

Line Bech brændstoføkonomiske biler

og lavenergihuse, der har markant lavere

driftsomkostninger, og som derfor er

More magazines by this user
Similar magazines