Gasteknik nr. 1, februar 2006 [PDF] - Dansk Gas Forening

Sikkerhed 

i højsædet 

Side 16-17 

Flere graveskader 

trods 

intensiv 

kampagne 

Side 6 >>> 

Nr. 1 • februar 2006 • 95. årgang 

- det danske tidsskrift for gasinformation og -debat 

Reparation af 

Danmarks 

ældste aktive 

gasledning 

Kvalitetsprodukter 

til gas, vand, olie m.m. 

O-scent THT - højaktiv lugtfjerner til naturgas m.m. 

fh-teknik a/s 

Gastryk prøvesystem / laboratoriesikring 

Dette system er beregnet til brug inden for 

en lang række områder, hvor der er behov 

for kontrol og afprøvning af gastilførslen 

på f.eks. laboratorier, skoler, højere 

læreanstalter og universiteter. 

O-scent binder og ændre den dårlige lugt til en behagelig 

duft. Den kemiske proces neutraliserer lugten - der er ikke 

kun tale om en "maskering" af lugten. 

O-Scent THT er speciel virksom over for Tetrahydrotiofeen. 

Biologisk nedbrydelig. 

Produktet skal påføres med en forstøverpistol 

Anbefalet koncentration (blandes med vand): 2-10 % 

fh-teknik a/s er leveringsdygtig af: 

- Kuglehaner 

- Filtre 

- Regulatorer 

- Butterflyventiler 

- Magnetventiler 

- Sikkerhedsafs.ventiler 

- Afblæsningsventiler 

- Pressostater 

Gasstikkontakt - PLUG1 

Den specialdesignede gasstikkontakt gør, 

sammen med den medfølgende gasslange, til- og 

frakobling af gasapparater nemt, hurtigt og 

sikkert. Stikkontakten har integreret strømnings- 

og temperaturvagt. 

- Gasmålere 

- Slanger og kompensatorer 

- Reguleringsventiler 

- Komplette gasramper 

- Komplette M/R stationer 

og meget mere...... 

Toldbodgade 81, 8900 Randers, Tlf. 86437511 

www.fh-teknik.dk E-mail: fh@fh-teknik.dk

Medlem af 

IndhoLd 

Leder: et godt budskab 

til gaskunderne 3 

nye regler for tilsyn med 

gasinstallationer 4 

Beredskabsplaner skal sikre 

el- og gasforsyningen 5 

Flere graveskader i 2005 6 

reparation af danmarks 

ældste aktive gasledning 8 

Gastransmissionsledninger 

undersøges ved 

sprængningsforsøg 10 

I energiens tjeneste 12 

nye rammer - nye 

udfordringer 13 

Stor udfordring for Bygas2projektet 

i København 14 

BP fylder årligt 20000 tons 

gas på flasker 16 

nye regler om 

energimærkning 18 

donG opgiver 

monopol-aftale 19 

Ændring af gasafgifter 20 

Fusionsplaner er 

fortsat aktuelle 21 

eU-frygter afhængighed 

af russisk gas 23 

Artikeloversigt i 

Gasteknik 2005 24 

2006 er IGUs år 26 

Nr. 1 • 2006 • ISSN 0106-4355 

Sponsorer for Gasteknik: 

Innovativ energiudnyttelse 

( s o m v i i n g e n i ø r e r s i g e r ) 

Et godt 

budskab til 

gaskunderne 

Leder 

Gaskonflikten mellem Rusland og Ukraine satte for en tid forsyningssikkerheden 

for naturgas og Europæisk energiforsyning i al almindelighed øverst på den offentlige 

dagsorden. Rusland reducerede gasstrømmen mod Europa, og man kunne konstatere 

faldende tryk i rørledningerne til flere europæiske lande. Naturgas blev forsidestof 

i Europas aviser. 

Hvad der længe har været velkendt blandt gasfolk, blev pludselig til en højaktuel offentlig 

erkendelse og bekymring: 40 pct. af Europas gasforbrug importeres, og hovedleverandøren 

er Rusland. Med mindre der gøres særlige foranstaltninger, vil denne 

gasimportafhængighed vokse til mere end 60 pct. i 2020. 

Og naturgas er - med en andel på 25 pct af energiforbruget - afgørende for Europas 

energiforsyning. Den spirende forsyningskrise kunne kort sagt udvikle sig til en alvorlig 

situation. 

Konflikten blev heldigvis hurtigt ordnet i mindelighed, men vil utvivlsomt sætte sig 

spor i fremtidig europæisk energipolitik. 

Men hvordan mærkede vi gaskonflikten i Danmark? 

Vi mærkede den ikke, bl.a. fordi Danmark er mere end selvforsynende med naturgas 

fra felter i den danske del af Nordsøen. 

De danske gasreserver i Nordsøen er opgjort til mellem 95 og 130 mia. m , svarende 

til 12-16 års produktion på det nuværende niveau. 

Men derudover er dansk naturgasforsyning sikret for en lang årrække gennem aftaler 

om gas fra felter uden for den danske del af Nordsøen. 

DONG har igennem de seneste år øget sine bestræbelser i denne retning. 

Det væsentligste bidrag til at øge gasporteføljen var købet af en ca. 10 pct. ejerandel 

af det knap 400 mia. m store Ormen Lange gasfelt i den norske del af Nordsøen. 

Ormen Lange feltet forventes at komme i produktion i 2007 og producere gas helt 

frem til 2040. 

I det daglige er gasforsyningen sikret mod afbrydelser gennem en række tekniske 

foranstaltninger. Og naturgassektoren kan bryste sig af, at der aldrig har været alvorlige 

forsyningssvigt. 

En væsentlig sikkerhedsforanstaltning er dubleringen af de kritiske forsyningsveje 

som f.eks. søledningerne i Nordsøen og under Lillebælt og Storebælt. 

Endvidere ligger der i gaslagrene i Ll. Thorup og Stenlille betydelige gasmængder, 

som kan sikre opretholdelsen af gasforsyningen i en rum tid, såfremt der skulle opstå 

midlertidigt svigt i leverancerne fra Nordsøen. 

På denne baggrund tør jeg godt slå fast, at vi i Danmark ikke har nogen grund til bekymring 

for gasforsyningssikkerheden, hverken på kort eller langt sigt. 

Og det er jo et godt budskab til gaskunderne. 

Niels Erik Andersen 

Formand

De danske gasselskaber og 

Sikkerhedsstyrelsen har altid 

haft et tæt samarbejde, når 

vi snakker sikkerhed på gasinstallationer. 

Da naturgassen 

kom til landet, var sikkerhed 

et nøgleord og kontrol måtte 

være vejen frem. Dette var 

helt sikkert også nødvendigt 

og har fungeret glimrende i 

mange år. 

Imidlertid er den danske 

forbruger og ikke mindst vvsinstallatørerne, 

nu blevet så 

fortrolige med at have gas i 

hjemmet - og at arbejde med 

gasinstallationer, at der ikke er 

helt samme behov for at lave 

en 100% kontrol at en veluddannet 

og kompetent vvs-installatørs 

arbejde. 

Færre fejl på 

installationerne 

Gasselskaberne har gennem 

en flerårig periode lavet forsøg 

med at indføre begrebet ”stikprøveeftersyn”, 

når en gaskedel 

skulle udskiftes. Forsøget 

har meget tydeligt vist, at de 

installatører, der har medvirket, 

vokser med opgaven – 

hvilket har medført færre fejl 

på installationerne. 

Resultatet af de flerårige forsøg 

er nu indarbejdet som en 

regelændring i revision nr. 6 til 

Gasreglement A, hvori en væsentlig 

ændring er, at gasselskabernes 

tilsynspligt ændres 

fra tidligere at være et krav 

om 100% tilsyn, til fremover 

at kunne udføres som stikprøveeftersyn 

på minimum af 

10% af de nye eller ændrede 

standardinstallationer. 

Større ansvar til 

vvs’erne 

Imidlertid stiller denne form 

for stikprøvetilsyn endnu stør- 

SIKKerhed 

Nye regler for 

tilsyn med gasinstallationer 

re krav til vvs-installatørerne, 

idet opsamlingen af installationsdata 

fremover i høj grad 

bliver baseret på vvs-installatørernes 

indberetninger. Det er 

derfor af væsentlig betydning, 

at en installatør ikke ”glemmer” 

at indberette en installationsændring 

til gasselskabet. 

– Skulle en sådan forseelse 

imidlertid finde sted, vil grebet 

overfor installatøren blive 

strammet. 

De gode erfaringer fra forsøget 

med stikprøvekontrol af gasinstallationer 

er nu indføjet som en 

permanent ordning med ændring 

af Gasreglement A. 

Af Arne Hosbond, sikkerHedsstyrelsen 

Større fokus 

på flaskegas 

Som nævnt ovenfor har naturgasområdet 

gennem de senere 

år været inde i en stabil 

periode med meget få ulykker 

og en overvejende seriøs indstilling 

fra de involverede installatører. 

Imidlertid ser det knapt så 

opløftende ud på flaskegasområdet. 

Her peger alt i retning 

at et stigende antal ulykker, 

hvilket bl.a. skyldes, at der 

er kommet flere f-gasapparater 

på markedet, eftersom det 

er blevet meget moderne med 

en terrassevarmer som supplement 

til hyggen, når gasgrillen 

er tændt. 

Det er måske ikke lige de to 

apparat-kategorier alene, der 

skal have skylden for stigningen 

i ulykkestallet, men måske 

mere, at forbrugerne samtidig 

er blevet mere ”gør-det-selv”mindede, 

hvilket ofte resulterer 

i nogle sikkerhedskritiske 

hændelser. 

Særligt 

f-gas reglement 

Sikkerhedsstyrelsen vil i 

2006 prioritere dette område 

meget højt. Vi forventer at udgive 

et separat f-gasreglement 

senere på året – for derigennem 

bl.a. at synliggøre f-gasområdet 

– og dettes risici - noget 

mere. 

Samtidig forventer vi at lave 

nogle målrettede kampagner 

på nogle udvalgte områder, 

som vi finder specielt kritiske. 

Erfaringerne har vist at vvsinstallatatørerne 

nu laver 

så få fejl ved installation af 

gaskedler, at gasselskaberne 

fremover kan nøjes med 

stikprøvekontrol. 

(Foto: Jens Utoft) 

4 Gasteknik 1/2006

Gasteknik 1/2006 

BeredSK AB 

Beredskabsplaner skal 

sikre el- og gasforsyningen 

Den 1. februar 2005 trådte bekendtgørelserne 

57 og 58 om 

beredskab i hhv. naturgas- og 

elsektoren i kraft. 

Formålet med bekendtgørelserne 

er at styrke beredskabet 

i sektorerne og at sikre forsyningen 

af el og gas i krisesituationer 

- uanset om kriserne er 

naturskabte, menneskeskabte 

(som fx terror) eller teknologiske. 

På gassiden omfatter bekendtgørelserne 

alle distributionsselskaberne, 

DONG Lager 

og Energinet.dk. DONGs gasbehandlingsanlæg 

i Nybro 

er endnu ikke dækket af reglerne, 

men Energistyrelsen 

arbejder med en ændring i 

Naturgasloven, således at 

Nybro også bliver omfattet. 

I elsektoren er ca. 120 selskaber 

omfattet af bekendtgørelsen. 

Bekendtgørelserne åbner 

op for, at selskaberne kan 

samarbejde om beredskabsopgaven, 

og det er der ganske 

mange af de mindre selskaber, 

der har valgt at gøre. Derfor er 

der i sektoren ’kun’ ca. 70 beredskabsaktører. 

Arbejdet 

er godt i gang 

Arbejdet med at implementere 

bekendtgørelserne er nu 

godt i gang. Alle selskaberne 

har udpeget en beredskabskoordinator, 

som skal varetage 

virksomhedens beredskabsarbejde, 

herunder kontakten til 

Energinet.dk, myndigheder og 

andre parter. 

Og i november 2005 meldte 

de selskaber, der har klassificerede 

anlæg, ind med en 

sikringsansvarlig, som skal stå 

for ajourføringen af sikringsplanerne 

i virksomheden. 

I Energinet.dk har vi udar- 

bejdet en vejledning til, hvordan 

selskaberne kan organisere 

beredskabsarbejdet og 

komme i gang med de nye 

opgaver. Denne blev fulgt op, 

da vi i løbet af efteråret 2005 

holdt en række møder med 

selskaberne i sektorerne, hvor 

beredskabskoordinatorerne fik 

lejlighed til at stille opklarende 

spørgsmål og prøve enkelte 

af bekendtgørelsens opgaver i 

praksis. 

ROS-analyser 

En vigtig del af beredskabsarbejdet 

er gennemførelsen af 

risiko- og sårbarhedsanalyserne 

(ROS). Det er nemlig i arbejdet 

med disse, at selskaberne 

får tydeliggjort eventuelle 

sårbarheder og får lejlighed til 

at diskutere mulige tiltag. 

Til det brug har Beredskabsstyrelsen 

lavet en generel model, 

der kan anvendes af alle 

statslige styrelser, civile sektorer 

m.m. Denne model har 

Energinet.dk i samarbejde 

med Energistyrelsen tilpasset 

til energisektoren. 

Virksomhederne skal i analyseprocessen 

forholde sig til 

følgende trusselsscenarier: 

• Orkan 

• Omfattende strømsvigt 

• Breve med miltbrandsporer 

• Omfattende it-nedbrud 

• Terrorbomber 

• Spansk syge (30% af personalet 

langvarigt syge) 

• Eventuelle virksomhedsspecifikke 

scenarier 

Konklusionerne på analy- 

Bekendtgørelserne om beredskab 

i el- og gassektoren pålægger de 

bevillingspligtige selskaber og 

Energinet.dk en lang række opgaver, 

der skal medvirke til at styrke 

beredskabet i sektorerne. 

Af ernst HAgge, sektionscHef i energinet.dk 

serne skal sendes til Energinet. 

dk, som vil bruge dem som 

udgangspunkt til en samlet 

sårbarhedsvurdering for henholdsvis 

el- og gassektoren. 

Planer klar i 2006 

Inden udgangen af april måned 

skal virksomhederne sende 

en sammenfattende beredskabsplan 

for virksomheden 

til Energinet.dk, som efterfølgende 

skal godkende materialet. 

Herefter skal Energinet. 

dk udarbejde en samlet beredskabsplan 

for hele elsektoren 

og for hele gassektoren. De to 

sektorberedskabsplaner skal 

godkendes i Energistyrelsen. 

Herefter begynder Energinet. 

dk på de godt 75 tilsynsbesøg, 

som skal gennemføres i løbet 

af ca. 1½ år. 

Energinet.dk 

I forbindelse etableringen 

af den nye organisation i 

Energinet.dk er alle koordinerende 

og overordnede opgaver 

for beredskabsarbejdet placeret 

i sektionen Beredskab el 

og gas. Det daglige beredskab 

varetages som hidtil af systemdrift 

og transmissionsafdelingerne. 

Hvis du vil vide mere, er 

du velkommen til at kontakte 

sektionschef i Energinet.dk, 

Ernst Hagge, på telefon 4590 

9265 eller e-mail eha@energinet.dk. 

Det siger 

bekendt- 

gørelserne 

Den 1. februar 2005 trådte 

to bekendtgørelser i kraft, 

der omhandler beredskab i 

henholdsvis el- og gassektoren. 

De to bekendtgørelser 

har samme indhold, idet 

der dog er sket en tilpasning 

til de sektorspecifikke 

forhold. 

Bekendtgørelserne fastlægger 

en lang række opgaver 

for sektorerne (også 

beskrevet i Gasteknik nr. 2 

fra april 2005). 

De vigtigste opgaver skal 

kort repeteres her: 

• virksomhederne skal udarbejde 

sikringsplaner 

for klassificerede anlæg 

• virksomhederne skal udarbejdesårbarhedsanalyser 

• Energinet.dk skal udarbejdesektorsårbarhedsanalyser 

• virksomhederne skal implementere 

den nationale 

beredskabsplan i deres 

beredskabsplaner 

• Energinet.dk skal udarbejdesektorberedskabsplaner 

• Energinet.dk skal godkende 

alle beredskabsplaner 

samt føre tilsyn 

med virksomhederne 

• Energinet.dk skal forestå 

krisehåndteringen i 

en krisesituation, herunder 

sikre kommunikationen 

mellem myndigheder, 

Energinet.dk og de 

bevillingspligtige selskaber 

5

Som opfølgning på artiklen 

”Gasselskaber i fælles front 

mod graveskader”, omtalt i 

Gasteknik nr.4, 2004, er der nu 

udfærdiget en rapport om skader 

i 2005 indenfor DONGs 

forsyningsområder i Jylland 

og på Sjælland. 

Det er desværre nedslående 

læsning, idet tallene viser en 

stigning på 30% i forhold til 

2004 på trods af den gennemførte 

kampagne. 

På distributions- og stikledninger 

har der været 92 overgravninger 

med gasudslip og 

22 pågravninger uden udslip. 

Skadevolderne var i 81% af 

tilfældene entreprenører, 14% 

private og 5% kommunernes 

egne folk. 

Der var ikke søgt ledningsoplysninger 

i 65% af tilfældene. 

På trods af at ledninger var 

påvist, skete der alligevel skade 

på dem i 11% af tilfældene. 

Tidspunkterne hvor skaderne 

er sket, er i 85% af tilfældene 

mellem kl. 08-16. 

Det registrerede udslip har 

været ca. 13.000 m n , som hovedsageligt 

er viderefaktureret 

til skadevolderne. 

Hvad har været 

årsag til skaderne? 

Ved at analysere hændelserne 

fremgår det, at der har været 

øget graveaktivitet i 2005. 

• Især har nedlægning af kabler 

og kabelkanaler af forskellig 

art, samt renovering 

af kloaksystemerne i en del 

mindre byer været skyld i 

mange skader. 

• I tilfælde, hvor entreprenørerne 

entrerer med underentreprenører 

fra udlandet, 

er der set tilfælde, hvor af- 

dIStrIBUtIon 

Flere graveskader i 2005 

standskrav og sikkerhedsregler 

ikke er overholdt, 

med skader til følge. 

• I tilfælde hvor der er søgt 

ledningsoplysninger, mangler 

maskinføreren på stedet 

de tilsendte tegninger. 

• Manglende omhu har på 

trods af både tegninger og 

afsætning været årsag til 

nogle uheld. 

• Stadig stigende brug af underboringsværktøj 

har givet 

anledning til en del skader. 

• Privatpersoner med lejet 

gravemateriel har været årsag 

til en del småskader, 

især på stikledninger. 

Graveskade- 

kampagnen 

Den fælles graveskadekampagne 

foregik fra marts til juni 

i 2005. 

Til kampagnen var udarbejdet 

nyt, anderledes materiale 

i samarbejde med et reklame- 

DONG har registreret 114 tilfælde 

i sit forsyningsområde, hvoraf 92 

med gasudslip. Selv når der indhentes 

ledningsoplysninger, sker 

der uheld, viser opgørelsen. 

Af bent Houborg Andersen, dong 

bureau, og der var indslag i 

TV via OBS udsendelserne. 

Materialet blev udsendt til 

ca. 1000 entreprenører, udvalgt 

af de enkelte gasselskaber 

med hensyntagen til forsyningsområdet. 

Der var rigtig god respons 

på materialet, hvilket måske 

skyldes den vedlagte konkurrence 

om en betalt firmafest. 

Konkurrencen blev vundet af 

medarbejdere fra Hornsherred 

Entreprenørforretning, som 

hovedsageligt opererer i HNGs 

forsyningsområde. 

Annonce- 

kampagne 

For yderligere at gøre opmærksom 

på kampagnen blev 

der i fagbladet Entreprenøren 

og det daværende fagblad for 

SID indrykket store annoncer. 

Det skete for dels at gøre 

planlæggerne opmærksom på 

at søge ledningsoplysninger 

og dels at gøre maskinføreren 

opmærksom på ikke at grave 

uden at have den nødvendige 

dokumentation for, hvor gasledningerne 

ligger placeret. 

Yderligere er der udarbejdet 

plancher til hvert gasselskab, 

beregnet til at tage med ud til 

møder, hvor oplysningskampagnen 

kan formodes at have 

en virkning. 

Fremtidig 

opfølgning 

Som nævnt er det nedslående 

at se den fortsatte udvikling 

i antallet af overgravninger, og 

vi mener, at det - selv om man 

ikke umiddelbart kan se effekten 

af den førte kampagne 

- kalder på yderligere information 

fra gasselskaberne. 

Entreprenører og maskinførere 

skal til stadighed påmindes 

om at søge ledningsoplysninger 

og om ikke grave uden, 

at der på forhånd foreligger en 

tilladelse og de nødvendige 

tegninger. 

Det forhold, at der i stigende 

grad udføres ledningsarbejde 

af udenlandske entreprenører, 

medfører at vi i det nye år vil 

lade nogle af de væsentligste 

sikkerhedsregler for entreprenørerne 

oversætte til flere 

sprog - f.eks. tysk, engelsk, 

polsk og litauisk. 

Tendensen med stigende antal 

graveskader på plastledninger 

er generel i samtlige gasselskaber, 

hvorfor samarbejdet 

på dette område søges opretholdt 

gennem fagudvalget for 

gastransport ( FAU-GT ). 

Bent Houborg Andersen 

(beh@dong.dk) er teknisk 

koordinator hos DONG 

Distribution, Anlæg & Drift. 



 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

7

I december måned 2004 lokaliserede 

Københavns Energi 

en lækage på en 500 mm forsyningsledning 

på Strøget tæt 

ved Helligåndskirken. Stedet 

er uhyre trafikeret, dog især af 

fodgængere. 

Ledningsdata 

Gasledningen er lagt i 1858 

som hovedforsyning til byens 

gadebelysning. 

Ledningen drives med et 

tryk på 10-11 mbar. (afgangstrykket 

fra kulgasværket i 

1858). 

Materialet er støbejern med 

muffesamlinger, som stemmes 

med pakgarn og tætnes med 

bly 

dIStrIBUtIon 

Reparation af Danmarks 

ældste aktive gasledning 

Rørets indre diameter er 500 

mm og godstykkelsen er ca. 

20 mm. 

Ledningen er lagt i ca. 1 meters 

dybde. 

Opmåling og 

afrensning 

Efter frigravning af ledningen 

blev ledningen midlertidigt 

tætnet med bind og det blev 

vurderet, hvordan reparationen 

skulle udføres. Da røret var 

revnet lige bag en muffe var 

Denne artikel er baseret på en 

rapport, som Københavns Energi 

har udarbejdet om fremgangsmåden 

ved reparationsarbejde på 

gasledninger. 

Af gert Hebeltoft, købenHAvns energi 

det ikke muligt at reparere med 

en bandagemuffe. Vi valgte at 

skære et stykke ud, erstatte det 

med et stykke 355 mm PEH 

og samle det nye og gamle rør 

med en specialkobling. 

Det vurderes, hvor det er 

mest hensigtsmæssigt at skære 

ledningen ud. Det vil typisk 

være, hvor rørets overflade er 

mest jævn, da koblingerne er 

forsynet med tætningsringe af 

gummi, der kræver en ensartet 

overflade. 

Figur 1. Principskitse for anboring af rørledningen. For at lukke hullerne inden blærerne isættes 

anvendes ler. 

Figur 2. Princippet for, hvordan der renses for diverse aflejringer i røret, inden der kan isættes 

blærer. Gennem anboringen renses røret for aflejringer inden blærerne isættes. For at begrænse 

gasudslippet mens rensejernet er i brug, anvendes tvist som interimistisk tætning. Der anvendes 

friskluftmaske mens der arbejdes. 

Boring 

af ”arbejdshuller” 

Der er ikke ventiler på vores 

forsyningsnet, så arbejdet skal 

udføres med gastryk på ledningen. 

Selve arbejdsområdet 

gøres gasfrit ved at sætte blærer 

i begge ender af reparationsområdet. 

Rørledningen bliver 

anboret med en hydraulisk 

hulsav med en diameter på ca. 

10 cm. Hullerne skal bruges 

som adgangshuller for blærerne 

(ballonerne) som i ledningen 

skal afspærre for gassen 

mens der arbejdes. For at undgå 

gnistdannelser overhældes 

røret med sæbevand. 

Før blærerne kan monteres, 

er det nødvendigt at rense røret 

for aflejringer i bunden. 

Det sker for at sikre, at blærerne 

slutter så tæt som muligt 

til indersiden af røret. 

For at mindske gasudslippet 

under rensningen anvendes 

tvist og ler som interimistisk 

tætning af hullet, mens 

rensejernet er i brug. 

Isætning af blærer 

Blærerne er en slags balloner 

i en dimension, der passer 

til den aktuelle rørstørrelse. 

Blærerne monteres gennem de 

borede huller og der sættes to 

blærer i hver side. Gennem 

påfyldningskoblinger fyldes 

blærerne med kvælstof til det 

krævede tryk er nået. Mens 

blærerne fyldes, er det nødvendigt 

at fiksere dem med 

trægaffel for at de ikke skal 

blive trukket ind i ledningen, 

da der kan være store strømningshastigheder 

i gasledningen. 

Når blærerne først sidder, 

virker de ved friktion mod bevægelse 

og giver samtidig en 


Figur 3. Principtegning af 

det samlede arrangement klar 

til udskæring af rørstykke. 

Det er af sikkerhedshensyn, 

at der monteres en blære til 

begge sider af ”arbejdshullet”. 

meget stor tætningsoverflade. 

Endvidere er de sikret med 

snor i tilfælde af punktering. 

Når alle blærerne er sat i, 

monteres aftræksrør i hullet. 

Aftræksrørene skal lede gassen, 

der slipper forbi blærerne, 

ud til det fri. 

For enden af disse rør er 

anbragt en lille rist med en 

meget veldefineret maskestørrelse, 

der forhindrer at en evt. 

antændelse af udsivende gas 

vil kunne give tilbageslag i 

ledningen, der arbejdes på. 

Udskæring 

af rørstykke 

Til at skære gasledningen 

over anvendes en kæderørskærer. 

Dette værktøj består 

af en svær kæde med 

skærehjul mellem kædeledene. 

Rørskæreren anbringes på 

den optegnede skærelinie vinkelret 

på rørets akse og tilpasses 

den ydre diameter. 

Herefter tilspændes værktøjet 

med håndkraft og til sidst 

anvendes kraft, der er tilvejebragt 

af hydraulisk udstyr. 

Efter vedvarende belastning 

knækker røret. Når røret 

knækker lyder der et meget 

hult drøn, som både høres og 

mærkes i de omgivne ejendomme. 

Fjernelse af 

fraskåret rørstykke 

Røret er nu skåret to steder, 

men sidder stadig i spænd. Det 

er derfor nødvendigt at slå røret 

i stykker med en mukkert i 

Figur 4. Principtegning af 

den færdige ledning med 

blæreplader monteret for at 

lukke ”arbejdshullerne”. 


Udgravningen med ledningen, der arbejdes på. Pilen markerer 

stedet, hvor utætheden er opstået. Den midlertidige 

reparation består af en omvikling af røret med selvklæbende 

plastmateriale 

den tunge klasse for at få den 

nødvendige plads til at fjerne 

rørstykket. Ved hårdt arbejde 

lykkedes det at slå en stor 

bid af det rørstykke, der skal 

fjernes. 

Mens der hamres og bankes 

på røret anvendes sæbevand. 

Isætning af 

nyt rørstykke 

Rørenderne afrenses en sidste 

gang og termopropperne 

fjernes. Flanger og tætningsringe 

til overgangsstykkerne 

til det nye plastrør monteres 

på den eksisterende ledning. 

Øvrige flanger og koblinger 

monteres på den nye plastledning 

og skubbes til anslag på 

støbejernsledningen, når den 

nye ledning er løftet på plads 

og ledningernes akser er overens. 

Alle dele monteres og 

strammes behørigt. 

Den nye ledning af plast er 

fremstillet af polyetylen og 

har en udvendig diameter på 

355 mm og en godstykkelse 

på ca. 20 mm. 

Idriftsætning og 

tæthedsprøvning 

Før der lukkes op for gassen 

skal alt udstyret, der har været 

monteret på ledningen under 

GAStr AnSPort 

reparationsarbejdet, fjernes. 

Aftræksrørene fjernes som det 

første. Herefter følger udtagning 

af blærerne og til sidst 

sættes ”låg” på de små arbejdshuller 

i form af blæreplader. 

For at kontrollere om gasledningen 

er tæt, overhældes 

den sæbevand alle steder, 

hvor der er udført samlinger. 

Enhver utæthed vil medføre 

sæbebobler, der straks vil afsløre 

en evt. lækage. 

Alle samlinger er i dette tilfælde 

helt tætte og ledningen 

er nu atter i drift. 

Sådan en reparation tager 

nogle dage at udføre. 

Opgravninger i det indre 

København er ikke let og 

kompliceres af mange andre 

fremmede ledninger. (vand, 

tele, el, afløb mm). 

Metoden til reparation af 

støbejernsledninger bruges 

jævnligt, da vi stadig har ca. 

500 km støbejernsledninger i 

alle dimensioner op til 1100 

mm. 

Indtil for 15 år siden ville 

man have isat et nyt 500 mm 

støbejernsrør med en muffeende, 

og samlet med pakgarn og 

bly i den en ende og med en 

skydemuffe i den anden ende. 

Men den øvrige procedure har 

være den samme i 150 år. 

9

Hvis uheldet er ude, og der går 

hul på en gastransmissionsledning, 

hvad sker der så? 

Dette undersøger FORCE 

Technology i et nyt testprogram, 

der løber i perioden november, 

2004 til juni, 2006. 

Formålet er at undersøge 

forskellige stålkvaliteters evne 

til at standse en revne, hvis 

den først er begyndt at løbe i 

rørets længderetning. 

Overordnet set er det i samfundets 

interesse, at sikkerheden 

for gastransmissionsnettet 

er i top, og dette gælder selvfølgelig 

både for person- og 

driftssikkerheden. 

Årsager til skader 

Heldigvis har vi i Danmark 

være forskånet for brud på gastransmissionsnettet, 

men bl.a. 

ulykken i Belgien i juli, 2004 

viser, at uheld kan ske. På verdensplan 

er tredjeparts aktiviteter 

ansvarlige for flest skader, 

men også materialefejl, 

korrosion, jordbevægelser og 

terror kan initiere en ulykke. 

Kun tre steder i verden findes 

der faciliteter og ekspertise 

til at kunne gennemføre 

fuldskalasprængninger af gastransmissionsledninger. 

FORCE Technologys testfacilitet 

ligger i det militære 

øvelsesområde i Jægerspris. 

dIStrIBUtIon 

Gastransmissionsledninger undersøges 

ved sprængningsforsøg 

FORCE Technology er i gang 

med en serie på fire sprængninger 

af gastransmissionsledninger. 

Forsøgene er de største af sin art 

i verden. 

Af Per bo ludwigsen, force tecHnology 

Sprængning den 21. juni 2005 set fra 1,3 km afstand 

Hvorfor udføres sprængningsforsøg? 

• Belysning af sikkerhed for både eksisterende og nye gastransmissionsledninger. 

Sikkerheden relateres til både person- og 

energiforsyningssikkerhed. 

• Bibringe væsentlig materialeviden til stålproducenter, bygherrer 

og operatører. 

• Hvad er konsekvenserne i forbindelse med et uheld? 

• Måling af revneudbredelseshastigheder. Typisk er hastigheden 

200-300 m/sek., men i sprøde stålkvaliteter kan revnen 

løbe op til 20 gange hurtigere. 

300 m langt testrør 

De aktuelle forsøg udføres 

på 300 m lange rørsektioner i 

materialekvaliteten X80. Der 

er tale om 30” rør med en godstykkelse 

på 17,5 mm. 

Trykket på op til 200 bar er 

ekstremt og 2,5 gange højere 

end det nominelle driftstryk i 

det danske gastransmissionsnet. 

Ved en sprængning frigives 

ca. 25.000 Nm³ naturgas. 

Gassen tappes fra MR-stationen 

i Lynge, og Energinet. 

dk er samarbejdspartner i forbindelse 

med gasleverancen. 

Gastrailere sørger for transport 

af gassen til Jægerpris, 

hvor den komprimeres til det 

aktuelle tryk. 

Rørsektionen fastholdes af 

kraftige betonankre i enderne, 

og det kan vælges, om sektionen 

skal ligge frit eller graves 

ned. 

Forsøg af den art kræver 

den største grad af sikkerhed. 

Sikkerhedsafstanden er på 

1000 m i forbindelse med en 

sprængning, og luftrummet er 

lukket. 

Hurtige forsøg 

Forsøgene startes ved at en 

eksplosiv skæreladning sprænger 

et smalt lineært hul i røret, 

hvorefter en revne løber i rø- 

• Hvor langt vil en revne løbe ved et uheld? 

• Stopper revnen i grundmaterialet eller ved en rundsøm? 

• Passer de eksisterende modeller for prædiktering af revneudbredelse? 

• Hvad er relationen mellem designfaktor og sikkerhed? 

• Hvilken indflydelse har rørdiameter, gassammensætning og 

temperatur på revneudbredelsen? 

• Hvor stor er varmefluxen? 


Sprængning den 

11. oktober 2005 

set fra 1,2 km afstand 

rets længderetning. Revneudbredelseshastigheden 

er på 

200-300 m/sek., hvilket betyder 

at forsøget er slut i løbet af 

ca. 300 millisekunder. 

Under forsøget måles tryk 

og revneudbredelseshastighed 

(vha. timingwires) med et dataopsamlingsudstyr, 

der er i 

stand til at registrere 1,5 millioner 

målinger i sekundet. 

Data opsamles i to uafhængige 

computersystemer, der er 

placeret i en beskyttet container 

nær røret og fjernstyres fra 

en computer, som er anbragt i 

sikker afstand. 

Ved et forsøg anvendes typisk 

30 tryktransducere, 100 

timingwires, 5 termoelementer, 

8 strain gauges og 8 km 

kabler. En sprængning dækkes 

af 7 videokameraer. 

Den frigivne gas antændes 

vha. romerlys, og faktisk 

er det egentlige forsøg 

slut før gassen bryder i brand. 

Grunden til at gassen antændes 

bevidst er at det ikke kan 

accepteres, at en gassky driver 

omkring og måske bliver antændt 

vilkårligt. 

Gasflammen, der er ca. 300 

m i højden, er udbrændt efter 

10-15 sekunder pga. det trods 

alt begrænsede volumen. 

Varmeflux 

I forbindelse med den seneste 

sprængning i oktober, 

2005, hvor testrøret var begravet, 

udførte Risø målinger 

af varmefluxen i 100-400 m 

afstand fra røret. Den maksimale 

varmeflux blev målt til 

26 kW/m² i 100 m afstand. Til 

sammenligning giver en varmeflux 

på 16 kW/m² svære 

forbrændinger på personer efter 

5 sek. 


GAStr AnSPort 

DGF-årsmøde flyttet til Kolding 

Dansk Gas Forenings årsmøde i 2006 skal 

holdes på Hotel Comwell i Kolding torsdag 

den 9. og fredag den 10. november. 

Det har foreningens bestyrelse besluttet efter 

at der har været en del kritik af en tidligere 

beslutning om at holde årsmødet en mandagtirsdag 

i slutningen af oktober. 

Baggrunden for den oprindelige beslutning 

var at Hotel Nyborg Strand var optaget på det 

tidspunkt, hvor årsmødet normalt holdes. 

Oprindeligt var der nemlig lavet en aftale 

om at holde årsmødet sammen med Svenska 

Gasföreningen i Sydsverige, men det måtte 

opgives da SGF besluttede at holde sit årsmøde 

om foråret. 

Da den beslutning var truffet var Hotel 

Nyborg Strand allerede optaget af andre arrangementer 

på det normale tidspunkt for årsmødet. 

Derfor bliver der nu i stedet mulighed for 

at teste Kolding som årsmødeby. ut- 

11

Af ole sundmAn, 

AfdelingscHef, dong 

enerGIBeSPAreLSer 

I energiens tjeneste 

I december 

2005 blev 

”The Energy 

End-use Efficiency 

and 

Energy ServicesDirective” 

vedtaget i 

EU. Formålet med direktivet 

er at fremme rentabel og effektiv 

energiudnyttelse i slutbrugerleddet 

i medlemsstaterne. 

Dette skal blandt andet ske 

gennem udvikling af et marked 

for energitjenester og for 

iværksættelse af energieffektiviseringsprogrammer 

og andreenergieffektiviseringstiltag 

over for slutbrugerne. 

Direktivets energisparemål 

er 1% pr år i 9 år i perioden 

2009 – 2017 og realiseringen 

af energibesparelserne kan ske 

stort set inden for alle sektorer 

og gælder for naturgas, 

el, fjernvarme, opvarmnings- 

og transport brændsler, kul og 

biomasse. Den offentlige sektor 

skal gå foran med 1,5% årlige 

besparelser. 

Salg af slutprodukt 

Begrebet ”energitjenester” 

er et godt dansk ord for 

”Energy Services”. 

Ved energitjenester forstås 

de tjenester og fysiske goder, 

som slutbrugeren opnår ved 

hjælp af energi i en samlet 

pakke med teknologi, der skal 

bruges for at frembringe disse 

tjenester eller goder. 

Energileverandør: 

- produktion og leverancer af energi 

- fokus på energiarter og produkter 

- sælge, markedsføre og aftaler om energi 

- lønsomhed gennem volumen 

Energitjenester nævnes i regeringens 

Energihandlingsplan som en faktor for at kunne 

realisere planens mål. Med vedtagelse af EUs 

Energy Serivices Directive spås energitjenester 

at blive et konkurrence- og vækstområde, når 

energibesparelser skal realiseres. 

Gadebelysning er et eksempel på energiservice 

Eller sagt på en anden måde; 

slutbrugeren har ikke brug 

for m naturgas eller kWh 

elektricitet, men for varme, 

kraft, lys, køl mv. 

Som eksempler på energitjenester 

kan nævnes belysningskomfort, 

termisk komfort, 

varme, varmt brugsvand, 

damp, transport m.v. 

Fælles for energitjensterne 

er at de kræver tilførsel af 

energi samt brug af udstyr eller 

komponenter, der ”forædler” 

energien til slutbrugerens 

ønskede slutprodukt. 

Filosofien ved at tilbyde 

energitjenester er, at de vil være 

integreret med energieffektivitet, 

hvorved energibesparelsen 

opnås. Energitjenester 

ses derfor ofte tilbudt i forbindelse 

med udskiftning/renovering 

af installationer og 

bygninger, hvor energibesparelsen 

forrenter og afdrager investeringen. 

Nyt i Danmark 

I USA og visse dele af 

Europa er begrebet Energi Services 

meget udbredt og der 

findes mange Energy Service 

Company (ESCO), som er 

med til at realisere energibesparelser 

igennem energitjenester. 

I Danmark findes kun en ringe 

udbredelse af energitjenester 

(belysningskomfort, herunder 

vejbelysning, varme), 

men der er ingen tvivl om, at 

der fremover vil blive udviklet 

mange former for energitjenester, 

bla. i takt med den stigende 

konkurrence samt eliminering 

af eventuelle barrierer for 

tjenesterne. 

Energitjenesteselskab: 

- levering af energieffektivitet 

- fokus på kundernes behov 

- koordinering af energi og energitjenester 

- lønsomhed gennem kundetilfredsstillelse 

Præstationsaftaler 

Større udbredelse af energitjenester 

vil betyde, at der er 

behov for at tilbyde og udvikle 

forskellige finansieringsinstrumenter 

for energibesparelser. 

Ud over de kendte instrumenter 

(intern finansiering, lån, 

leasing mv.) anvendes specielt 

Energy Performance Contract 

(EPC, Præstationskontrakt om 

energibesparelser) i forbindelse 

med salg af energitjenester. 

Betaling for energitjenesten 

er udelukkende baseret på de 

realiserede besparelser i energiforbruget. 

Fra forholdsvis simple præstationskontrakter 

om gadebelysning, 

komfortbelysning, vil 

energitjenester for termisk-/ 

varmekomfort eller air conditioning 

ofte være mere komplicerede, 

da mange faktorer 

har indflydelse på energiforbruget 

og dermed besparelsen. 

Forskningsprogram 

Energiforskningsprogram 

– EFP05 – har netop godkendt 

projektet: Etablering af 

grundlag for energitjenester i 

Danmark – herunder deltagelse 

i IEA ECBCS 46. 

Formålet med dette projekt 

er at medvirke til at udnytte de 

store potentialer for energibesparelser 

i byggeriet inden for 

det offentlige, i industrien og i 

servicesektoren gennem tilvejebringelse 

af et bedre beslutningsgrundlag 

for såvel udbydere 

af energitjenester og 

bygningsejere. 



enerGIBeSPAreLSer 

Nye rammer - nye udfordringer 

Net og distributionsselskaber 

har fået nye rammer for den 

fremtidige energispareindsats. 

Det betyder at der er behov for 

en revurdering af de hidtidige 

gennemførte aktiviteter, samtidigt 

med at der skal ske en 

radikal ændring af indsatsen. 

I fremtiden skal der være 

meget fokus på realisering af 

energibesparelser – indtil nu 

har der været meget fokus på 

gennemførelse af aktiviteter. 

Historisk aftale 

Baggrunden for de nye rammer 

og omlægning af energispareindsatsen, 

skal findes 

helt tilbage i den politiske aftale 

af 29. marts 2004, hvor 

regeringen blev pålagt at 

fremlægge forslag til en handlingsplan 

for den fremtidige 

energispareindsats inden udgangen 

af 2004. 

Forslaget blev fremlagt ultimo 

december 2004, og første 

halvår af 2005 blev anvendt 

til politisk bearbejdning, som 

resulterede i en ny politisk aftale 

af 10. juni 2005. En historisk 

aftale, da der var meget 

bred opbakning til aftale 

– Enhedslisten var eneste parti, 

som ikke tilsluttede sig aftalen. 

Aftalen gælder for perioden 

2006 – 2013 og indeholder et 

meget ambitiøst energisparemål, 

nemlig 7,5 PJ pr. år. 

Når der ses bort fra transportområdet, 

som ikke er omfattet 

af aftalen, svarer det 

1,7% besparelse af det samlede 

energiforbrug. 

Al energiforsyning 

Den politiske aftale og forslaget 

til handlingsplan er omsat 

til endelig handlingsplan 

fra august 2005, ændringsforslag 

til forsyningslovene samt 

et udkast til frivillig aftale 

mellem transport- og energiministeren 

og el-, fjernvarme-, 

gas- og oliesektoren. 

Nye muligheder 

De nye rammer for selskabernes 

fremtidige energispareindsats 

giver en række nye 

muligheder, begrænsninger 

og forpligtigelser, der kan opsummeres 

således: 

• høj grad af metodefrihed til 

at realisere energibesparelser 

• mulighed for at gennemføre 

rådgivning på andre energiarter 

og udenfor eget forsyningsområde 

• krav om at informere kunderne 

om udvikling i eget 

energiforbrug og om at give 

mulighed for at sammenligne 

eget forbrug med sammenlignelige 

kunders forbrug 

• indsatsen skal gennemføres 

Distributionsselskabernes fremtidige 

energispareindsats får fokus 

på realisering af energibesparelser 

mere end gennemførelse af aktiviteter. 

Af Per Jensen,funktionscHef, Hng/midt-nord 

indenfor de nuværende økonomiske 

rammer 

• forenklet adgang til information 

om energibesparelser, 

herunder at medvirke til 

at etablere en internetportal 

• prioritering af varmebesparelser, 

herunder aftaler med 

byggebranchen om pakke- 

og standardløsninger 

• sikring af at folk har et sted 

at henvende sig for at få råd 

om realisering af energibesparelser, 

herunder også finansiering 

• udlicitering af en del af rådgivningen 

overfor erhvervskunderne 

• gennemførelse af visse aktiviteter 

kræver udskillelse i 

selskaber, der er uafhængige 

af net- og distributionsselskaberne 

• mål for realiserede årlige 

energibesparelser 

• afskaffelse af krav om at 

udarbejde DSM–planer for 

den fremtidige indsats 

• reduceret indberetning til 

Energistyrelsen 

Øget konkurrence 

Den højere grad af metodefrihed 

til selskaberne må forventes 

at give en ændringer i 

håndtering og gennemførelse 

af aktiviteter. 

Det kan således ikke udelukkes, 

at der vil blive konkurrence 

på markedet for at få 

fat i de billigste energibesparelser. 

Denne konkurrence vil 

givetvis blive styrket af kravet 

om udlicitering af en del 

af rådgivningen overfor erhvervskunderne, 

hvorved en 

række aktører har mulighed 

for udføre en del af den opga- 

ve der tidligere var en monopolopgave 

for net- og distributionsselskaberne. 

Der etableres en udliciteringspulje 

på 10 mio. kr. pr. 

år. Beløbet finansieres af el-, 

fjernvarme- og gassektoren. 

Puljen og dermed udbud, vurdering 

af tilbud, indgåelse af 

aftaler og opfølgning vil blive 

koordineret af Dansk Energi – 

Net, det tidligere ELFOR. 

Mere målrettet 

Modsat kan det ikke udelukkes, 

at konkurrencen delvist 

bliver dæmpet af den selskabsmæssige 

interesse i at 

gennemføre en effektiv og rationel 

indsats. Altså en balance 

mellem at optimere udbyttet 

ved aktivering af markedskræfterne 

og at gennemføre en 

rationel og koordineret kundekontakt, 

der giver mulighed 

for at optimere summen af de 

realiserede energibesparelser. 

Under alle omstændigheder 

vil kunderne komme til at opleve 

en meget mere målrettet 

rådgivning med det sigte at få 

realiseret flest mulige energibesparelser, 

og der vil givetvis 

blive sat meget fokus på 

”noget for noget” princippet, 

forstået på den måde, at når 

selskaberne udarbejder beslutningsgrundlag 

for besparelsesmuligheder, 

der lever op til 

kundernes krav til investeringer, 

skal kunden være villig til 

at forpligtige sig til at realisere 

besparelserne. 

I fremtiden vil distributionsselskaberne 

til stadighed leve 

under det pres og med den udfordring, 

at der årligt skal præsteres 

realiserede energibesparelser, 

der svarer til 12,5 mio. 

m³ naturgas, hvilket er den 

forpligtiget selskaberne samlet 

har påtaget gennem den frivillige 

aftale med ministeren. 

13

Stor udfordring for 

Bygas2-projektet i København 

I 2004 gik Københavns Energi 

(KE) i gang med det store forberedende 

arbejde, som skal 

til, før københavnerne kan få 

den nye Bygas2 ud i hanerne. 

Mere end 170.000 gaskunder 

skal have besøg, inden 

omstillingen til den nye bygas, 

som er enklere at producere, 

mere miljørigtig og uden 

kulilte. Af sikkerhedshensyn 

skal alle gaskomfurer og andre 

gasapparater fra før 1972 

udskiftes. 

Hovedparten af de gasapparater, 

der skal udskiftes, er 

gaskomfurer. Men der er også 

flere tusind kunder, der bruger 

gas til opvarmning og industriformål. 

Københavns Energi giver en 

kompensation på op mod 50 

procent af udgiften, hvis man 

skal have nyt apparat som følge 

af omstillingen til Bygas2. 

Fremtidssikret 

STRÅLE- 

VARM E 

der dur! 

- på gas eller vand 

CELSIUS 360 INDUSTRIVARMEANLÆG 

• Ensartet temperatur i hele rummet. 

• Højt komfortniveau. 

• Stor energibesparelse. CELSIUS 

• Den ideelle løsning til 

større lokaler med lofts- 360 

INDUSTRIVARME 

højder fra 3 til 25 meter. 

• Vi er specialister i strålevarme på gas 

og vand, med mere end 20 års erfaring. 

VEST 75 68 80 33 ØST 45 85 36 11 

www.hfas.dk 

ByGAS 

Den enkelte kunde 

har ansvaret 

Den første store udfordring 

med at registrere alle gasapparater 

hos de i alt 170.000 

husstande og virksomheder 

går som planlagt. KE har på 

nuværende tidspunkt besøgt 

125.000 kunder, og i langt de 

fleste tilfælde bliver KEs medarbejdere 

lukket ind af kunderne 

uden problemer. 

Men KE står nu over for den 

hidtil største udfordring, nemlig 

at sikre at de gamle gasapparater 

bliver udskiftet inden 

omstillingen til Bygas2. 

Den enkelte kunde har selv 

ansvaret, men i KE er man bevidst 

om, at der er brug for en 

særlig indsats for at hjælpe udskiftningen 

på gled. 

30.000 apparater 

skal udskiftes 

I KE forventer man, at ca. 

30.000 kunder skal udskifte 

deres gasapparat på grund af 

omstillingen til Bygas2. Men 

det er en stor opgave at motivere 

et så stort antal mennesker 

til at reagere. Også selvom 

de får dækket en del af 

deres udgifter til et nyt gaskomfur. 

- Indtil nu er der kun godt 

3000, som har skiftet komfur, 

og det er alt for få, hvis 

alle skal nå det inden tidsfristen 

den 1. juni 2007, fortæller 

gaschef i Københavns Energi, 

Erik Keis. 

- Faktisk skal der udskiftes 

1600 gaskomfurer hver eneste 

Omstillingen til Bygas2 i København 

er i fuld gang. Men projektet 

står nu over for sin hidtil største 

udfordring, nemlig at sikre at alle 

gasapparater, der ikke kan bruges 

til Bygas2, bliver udskiftet i tide. 

Af mAds cHristensen, ke kommunikAtion 

måned frem til juni 2007, hvis 

alle kunder skal nå det. 

Risiko for flaskehalsproblemer 

Ifølge Erik Keis vil der opstå 

store flaskehalsproblemer, 

hvis folk venter med at udskifte 

deres gaskomfur til sidste 

øjeblik. Både hos hvidevareforhandlere 

og især hos installatørerne 

bliver der kø for at få 

de nye gaskomfurer fremskaffet 

og installeret. 

Det bekræfter Jesper Petersen, 

butikschef i Punkt1 på 

Valby Langgade i København: 

- Normalt kan der godt være 

en uges ventetid på komfurer. 

Men hvis det hober sig op 

med bestillinger af gaskomfurer, 

kan ventetiden sagtens 

blive meget længere. Nogle af 

de kunder, der venter til sidste 

øjeblik, vil også opleve, at der 

ikke er mulighed for at skaffe 

præcis det komfur, de gerne 

vil have . 

Ventetid 

på installation 

Men også ventetid på installationen 

kan give store problemer, 

hvis alt for mange 

venter med at udskifte deres 

gaskomfur. 

”Normalt kommer installatøren 

inden for tre dage, men 

det bliver der problemer med 

at nå, hvis folk venter til sidste 

øjeblik, fortæller Jesper 

Petersen fra Punkt1. 

Ventetiden på komfur og in- 

stallation kan i sidste ende betyde, 

at det nye gaskomfur ikke 

når at blive installeret i tide. 

Og det er ærgerligt for dem, 

der er for sent på den: 

- Hvis man ikke får skiftet 

gaskomfuret inden den 1. 

juni 2007, går man glip af 

kompensationen på 2.000 kr. 

Og man risikerer desuden at 

få lukket for gassen, fortæller 

Erik Keis. 

Få hjælp hvis 

økonomien trykker 

Københavns Energi har undersøgt, 

hvorfor folk venter 

med at udskifte deres gaskomfur. 

Og to grunde har vist sig 

at være fremtrædende – den 

ene er økonomi og den anden 

er oplevelsen af, at der er 

god tid. 

En relativt stor gruppe mener, 

at de har vanskeligt ved 

at finde penge på budgettet til 

at købe nyt komfur, selvom de 

får kompensation til at dække 

en del af udgiften. 

- Det kan være en stor udgift 

for nogle, siger Erik Keis, 

men er man dårligt stillet økonomisk, 

har man mulighed for 

at søge ekstra tilskud gennem 

kommunen. Det gælder fx, 

hvis man er på kontanthjælp 

Fakta om 

Bygas2 

• 30.000 københavnere 

skal skifte gaskomfur inden 

1. juni 2007 

• Indtil nu har kun 3.000 

skiftet gaskomfur 

• Frem til 1. juni 2007 skal 

1600 skifte gaskomfur 

hver måned 


Endnu har kun 3.000 

af Københavns Energis 

gaskunder fået udskiftet 

deres gaskomfur. Yderligere 

27.000 skal have det udskiftet 

inden 1. juni 2007. 

eller er pensionist. 

- I øvrigt har vi i KE gjort, 

hvad vi kunne for at sikre, at 

der er billige komfurmodeller 

på markedet.” 

Kunderne tror 

der er god tid 

Derudover oplever mange, 

at der er rigtig god tid til juni 

2007. Og det kan også være 

svært at forestille sig, at der 

skulle være lang ventetid på 

køb og installation af et nyt 

komfur, hvis man aldrig før 

har købt et komfur, eller ikke 

har oplevet ventetid ved tidligere 

køb af hvidevarer. 

- Men denne situation er 

helt speciel, forklarer Erik 

Keis. Normalt bliver der solgt 

12.000 gaskomfurer pr. år på 

landsbasis – og de omfatter 

både naturgas, flaskegas og 

bygas. Så det vil give et stort 

pres på branchen, når salget i 

det kommende år mangedobles 

i København. Derfor handler 

det ikke mindst for vvsinstallatørerne 

om at tilpasse 

arbejdsrutinerne til den stigende 

efterspørgsel.” 

Information til 

kunderne 

For at sætte skub i udskiftningerne 

af de gamle gaskomfurer 

vil KE henvende sig til 

de kunder, som allerede har 

fået at vide, at deres komfur 

ikke kan bruges til Bygas2, 

men som endnu ikke har reageret. 

- Vi vil sende rykkerbreve 

til alle kunder, der skal skifte 

gaskomfur. I brevene gør vi 

særligt opmærksom på, at der 

kan blive flaskehalsproblemer, 

og minder om, at de har 2.000 

kroner til gode, forklarer Erik 

Keis. 


(Foto: Uri Gollman) 

- Også på vores hjemmeside 

og i lokale annoncer vil vi 

gøre opmærksom på, at det er 

vigtigt at få udskiftet komfuret 

i tide. 

Rådgivningskontor 

For at kunne hjælpe kunderne 

bedst muligt opretter KE i 

øvrigt en rådgivning på Oslo 

Plads ved Østerport Station. 

Her kan man få vejledning til, 

hvad man skal være opmærksom 

på, når man køber nyt 

gaskomfur. 

- Vi vil med rådgivningen 

gerne sikre, at folk er rustet til 

at gå hen til hvidevareforhandleren 

og vælge det gaskomfur, 

der passer til deres behov, forklarer 

Erik Keis. 

- Vi gør, hvad vi kan for at 

udskiftningen af gaskomfurer 

kommer til at foregå i et jævnt 

tempo, så vi undgår flaskehalsproblemer 

til sidst. Men 

om det lykkes er selvfølgelig 

afhængigt af, om branchen 

kan følge med og om kunderne 

også selv gør en indsats for 

at få udskiftet deres komfurer 

i tide. 

ByGAS 

Galvanisk korrosion? 

COBALCH flangeisolering anvendes til alle rørsystemer 

som galvanisk korrosion og katodisk beskyttelse, 

som f.eks. mellem rustfrit og galvaniseret stål. 

COBALCH flangeisolering anvendes ikke blot til nye 

flangesamlinger, men er også velegnet til ombygning 

af eksisterende flangesamlinger til isolerende flangesamlinger. 

COBALCH isolerende koblinger for olietankanlæg. 

COBALCH ApS 

Rørledningstilbehør 

Bregnerødvej 132 

3460 Birkerød 

Tel.: 45820533 

Fax: 45820118 

Mail: cobalch@cobalch.com 

Homepage: www.cobalch.com 

15

I forhold til naturgassen, endsige 

den samlede danske energiproduktion, 

fylder det ikke 

meget - hverken økonomisk 

eller energimæssigt. Heller ikke 

i forhold til, hvad det har 

gjort tidligere. 

Men flaskegassen, også kaldet 

F-gas eller LPG, har fortsat 

stor betydning i en række 

sammenhænge - både i erhvervslivet 

og hos private forbrugere. 

Og efter en årrække 

med konstant fald, er forbruget 

nu stabiliseret og endda 

måske svagt stigende. 

I Danmark er der stort set 

kun to leverandører af flaskegas, 

nemlig franske Primagaz 

med fyldestation i Odense og 

britiske BP, som i 2004 samlede 

sine aktiviteter ved havnen 

i Esbjerg efter lukning af fyldestationen 

i Køge. 

Gasteknik har besøgt Esbjerg 

Fyldestation, der nu 

fremstår som Danmarks største 

og ifølge BP selv en af verdens 

mest sikre og effektive 

anlæg af sin art. 

1 mio. flasker årligt 

1200 flasker i timen, kan det 

nye anlæg klare med assistan- 

rePortAGe 

13 forskellige flasketyper i stål, 

aluminium og komposit skal BPs 

Fyldestation i Esbjerg holde styr på. 

BP fylder 

årligt 

20.000 

tons gas 

på flasker 

ce fra fyldestationens 35 medarbejdere. 

På årsbasis bliver 

det til 1 mio. flasker med et 

samlet indhold på ca. 20.000 

tons Liquid Petrol Gas (LPG). 

De leveres til forsyning af 

det danske marked, inkl. lidt 

grænsehandel, gennem 9 store 

og 25 mindre BG-gascentre, 

som alle er selvstændige forhandlere. 

Flaskegas dækker i virkeligheden 

over to gasarter, nemlig 

propan og butan, der udvindes 

ved raffinering af råolie 

på olieraffinaderierne. Propan 

(i de gule flasker), udgør langt 

hovedparten af salget. 

Med bil, tog og skib 

De to danske raffinaderier, 

Shell i Fredericia og Statoil i 

Kalundborg leverer da også 

hovedparten af gassen til BPs 

fyldestation. Det sker med 

henholdsvis jernbanetankvogne 

og specielle tankbiler. 

Desuden har BP mulighed 

for at modtage gas fra uden- 

Sikkerheden er i højsædet på 

Esbjerg Fyldestation, som med 

ca. 35 medarbejdere er Danmarks 

største og en af verdens mest 

moderne og effektive. 

tekst og foto: Jens utoft, gAsteknik 

landske raffinaderier med 

mindre gastankskibe (op til 

1500 tons) via tankskibsterminalen 

på havnen i Esbjerg, 

hvortil Esbjerg Fyldestation er 

forbundet med en rørledning. 

BP har tidligere selv haft 

gastankskibe, men de blev afhændet 

for 3-4 år siden. 

I alt har stationen plads til 

oplagring af 4.700 kubikmeter 

flydende gas i de store ståltanke, 

der placeret ved siden af 

fyldestationen. 

To fyldehaller 

Herfra fyldes gassen i de to 

fyldehaller med hver sin påfyldningskarrussel 

i flasker til 

henholdsvis industri- og husholdningsbrug. 

For de mindre 

flasker til camping-brug sker 

påfyldningen dog manuelt. 

I de to fyldehaller er påfyldningen 

meget automatiseret. 

Det foregår i en karrusel, hvor 

flaskerne vejes både før og efter 

påfyldning. Flaskerne fyldes 

med ca. 85% flydende gas, 

mens resten er damp (gas). 

Dermed er der i flaskerne et 

tryk på 4-8 bar. 

Hver enkelt flaske testes 

desuden for tæthed i ventiler 

og pakning med vacuum. 

- I alt 13 forskellige flasketyper 

og størrelser fra 2 til 33 

kg håndteres i produktionen, 

fortæller BPs drifts- og logistikchef 

Torben Jørgensen, der 

til daglig har base på BPs danske 

hovedsæde i Viby. 

Han har ansvar for både fyldestationen 

og for det kørende 

materiel, selv om denne opgave 

dog er udliciteret. 

Flest stålflasker 

Hovedparten af flaskegassen 

fyldes og leveres fortsat i stålflasker, 

men campinggas (6 

kg) og truckgas (11 kg) leveres 

også i aluminiumsflasker, 

ligesom der nu er kommet en 

letvægtsflaske (komposit) med 

10 kg gas til husholdnings- og 

industribrug. 

De nye komposit-flasker er i 

øvrigt forsynet med en såkaldt 

RFID-chip, der giver en række 

nye muligheder for både kontrol 

og kundeservice, samt en 

mere optimal distribution. 


Når forbruget af flaskegas 

ikke længere er faldende, skyldes 

det bl.a. nye anvendelsesområder 

som ukrudtsbrændere, 

gasfakler, terrassevarmere 

og gasgrill, der er kommet på 

mode de senere år. 

Transport-området, især 

trucks, står også for en betydelig 

del af omsætningen. 

Livsvarig garanti 

For alle flasketyper gælder, 

at de købes af kunderne med 

nærmest livsvarig garanti. 

- Det betyder at gasleverandøren 

påtager sig sikkerhedskontrol 

og vedligeholdelse, og 

det er noget, der bliver gjort en 

hel del ud af, fortæller Torben 

Jørgensen. 

Gasflaskerne bliver som minimum 

trykprøvert hvert 10. år 

- ældre gasflasker dog mindst 

hvert 5. år. Og der er faktisk 

stadig gasflasker i omløb, der 

er mere end 50 år gamle. 

- Årligt udskifter BP ca. 

15.000 flasker, heraf ca. 11.000 

i stål, efter at de er kasseret, 

fortæller Torben Jørgensen. 

Den lange levetid skyldes 

også, at der bliver gjort en del 

ud af vedligeholdelsen. 


Karrusellen til påfyldning af husholdningsgas i den ene af de to 

fyldehaller på stationen i Esbjerg.. 

Hvis de flasker, der kommer 

retur er ramponerede, bliver 

de taget ud til renovering. 

Det indebærer, at al maling 

fjernes med ”sandblæsning” 

(små stålkugler), pulverlakering, 

trykprøvning og isætning 

af nye eller renoverede ventiler. 

Hele denne proces klares 

på to timer. 

Sikkerhed i fokus 

Overalt på virksomheden er 

sikkerheden i fokus. I begge 

fyldehaller går en alarm med 

gule blink og sirene i gang, 

når koncentrationen af gas når 

over 20% af antændelsesgræn- 

sen. Det sker af og til i løbet af 

en dag. 

Men hvis grænsen når over 

40% i mere end 1 minut er det 

blå blink med evakuering af 

hele området og automatisk 

tilkald af brandvæsnet. Det 

sker meget sjældent. 

Også på andre områder er 

sikkerheden omfattende. Selv 

mobiltelefoner og andet elektronisk 

udstyr, der ikke er testet 

og godkendt som gastæt, 

er strengt forbudt på området. 

Således måtte Gasteknik 

vente med at tage billeder til 

produktionen var indstillet. 

Hele området er naturlig- 

rePortAGe 

Hidtil har BPs fyldestation 

modtaget gas fra Statoil i 

Kalundborg med jernbane. 

Men det er måske slut 

når Raillon indstiller 

godstransporten fra 1. april 

Logistikchef Torben Jørgensen 

med det apparat, som anvendes 

til kalibrering af udstyret 

til tæthedsprøvning. 

vis sikret med adgangskontrol, 

og eksterne medarbejdere - fx 

håndværkere - får kun udstedt 

adgangstilladelse for 24 timer 

ad gangen. 

Gassikre kloakafløb 

Hele området er i øvrigt omgivet 

af betonvægge eller jordvolde 

for at hindre spredning, 

hvis der alligevel skulle ske 

udslip. Fra fyldehallerne er 

der ingen afløb til kloaknettet, 

ligesom alle afløb på de 

udendørs arealer er sikret med 

gaslås. 

Flere gange årligt holdes beredskabsøvelse 

med deltagelse 

af det lokale brandvæsen, 

som har mulighed for at komme 

ind på virksomheden på 

alle tider af døgnet. 

Fyldestationen er i øvrigt 

underlagt løbende kontrol af 

Miljøministeriet. 

Flaskegassen er nok brandfarlig, 

men ikke giftig. Men da 

gassen er tungere end atmosfærisk 

luft, kan den fortrænge 

ilt fra fx kælderrum. Derfor 

tilsættes flaskegassen (ligesom 

naturgas) en odorant, så 

man bliver advaret af lugten. 

17

Byggecentrum 

og Teknologisk 

får nyt 

sekretariat 

Det blev et konsortium bestående 

af Teknologisk Institut og 

Byggecentrum, der vandt udbuddet 

af et fælles sekretariat for 

energimærkning af bygninger, 

kontrol og eftersyn af tekniske 

anlæg og huseftersynsordningen. 

Energistyrelsen og Erhvervs- og 

Byggestyrelsen har i fællesskab 

vurderet, at konsortiet har afgivet 

det økonomisk mest fordelagtige 

tilbud. 

FEM-sekretariatet bliver det nye 

sekretariat kaldt. FEM står for de 

fem ordninger: Energimærkning af 

bygninger, Huseftersynsordningen 

(fra 1. juli 2006), eftersynsordningen 

for kedler og varmeanlæg, 

eftersynsordningen for ventilationsanlæg 

(fra 1. januar 2007) 

samt være sekretariat for den 

særlige indberetningsordning 

for statens ejendomme. Et stort 

antal konsulenter vil være tilknyttet 

de nye ordninger, og det bliver 

sekretariatets opgave at sikre 

ordningernes drift. 

Konsulenterne skal udføre de 

energimærknings- og tilstandsrapporter, 

som blandt andet 

anvendes i forbindelse med 

hushandler. Desuden skal de 

udføre kedeleftersyn, som er et 

regelmæssigt eftersyn af blandt 

andet oliefyr. 

Kilde: Teknologiportalen 

Rask Mølle 

installerer katalysatoranlæg 

RECCAT Aps har indgået kontrakt 

med Rask Mølle Varmeværk 

mellem Horsens og Vejle om 

opførelse af det første fuldskala 

demonstrationsanlæg. Anlægget 

vil blive tilsluttet en 1,5 MW 

gasmotor. 

RECCAT Aps har udviklet en 

katalysatorenhed til rensning 

af udstødningsgassen fra kraftvarmeværkers 

gasmotoranlæg. 

RECCAT katalysatoren kan bl.a. 

sikre, at kraftvarmeværkerne 

kan opfylde kommende emissionskrav. 

Projektet finansieres af El-PSOmidler, 

værket selv og RECCAT. 

Gasselskaberne finansierer en 

miljødokumentation af anlægget 

udført af DGC. 

Der er netop givet byggetilladelse 

af de lokale myndigheder. 

RECCAT Aps er et selvstændigt 

anpartsselskab ejet af DGC 

(50%), Teknologisk Innovation 

(27%) og KAMPP-Holding (23%). 

Yderligere oplysninger på www. 

reccat.dk. 

Kilde: DGC 

Br Anchenyt 

Nye regler om energimærkning 

Overgangsordning for 

eftersyn af kedel- og 

varmeanlæg gælder 

frem til 1. april når et 

nyt sekretariat er på 

plads. 

Den 1. januar 2006 blev der 

indført nye regler om energimærkning 

af bygninger og eftersyn 

af kedel- og varmeanlæg. 

Reglerne udmønter lov 

nr. 585 af 24. juni 2005 om 

fremme af energibesparelser i 

bygninger i kraft. 

Ordningerne skal fremme 

energibesparelser og øge effektiviteten 

inden for al anvendelse 

af energi i bygninger, 

og er et led i udmøntningen 

af EUs direktiv om bygningers 

energimæssige ydeevne. 

I perioden 1. januar til 1. april 

2006 etableres en overgangsordning 

indtil sekretariatet for 

eftersyns- og mærkningsordningerne 

er på plads. 

De væsentligste ændringer i 

forhold til de tidligere er: 

• Energimærkninger for store 

ejendomme ikke længere 

skal udarbejdes årligt. 

• Alle energimærkninger udarbejdet 

efter 1. april 

2006 får 5 års gyldighed. 

Energimærkninger udført 

før den 1. april 2006 har 3 

års gyldighed. 

• Der skal fra 1. januar 2006 

foreligge en energimærkning 

af ejendommen i forbindelse 

med salg. Reglerne 

i forbindelse med salg er en 

videreførelse af den tidligere 

ordning, men inkluderer 

nu også sommerhuse (dog 

ikke under 50 m 2 ). 

Ved udlejning 

• I forbindelse med udlejning 

samt overdragelse af brugsret 

til andels- og anpartslejligheder 

skal der først foreligge 

energimærkning pr. 1. 

januar 2007. 

• Sommerhuse skal energimærkes 

efter 1. januar 2007, 

såfremt de udlejes i perioder 

på mere end 2 måneder til 

samme lejer. 

• Ejerlejligheder skal fra 1. 

januar 2006 ikke energimærkes 

enkeltvis. Ved salg 

af ejerlejligheder anvendes 

ejendommens energimærkning. 

Det hidtidige system 

med supplerende energimærkning 

af de enkelte lejligheder 

bortfalder. 

Før ibrugtagning 

• Nye bygninger skal energimærkes, 

når der søges 

om ibrugtagningstilladelse. 

Kravet gælder alle 

bygninger, som søger om 

byggetilladelse efter 1. januar 

2006 i henhold til 

de nye tillæg 9 og 12 til 

Bygningsreglementerne. 

Det er dog frem til 1. april 

muligt at søge om byggetilladelse 

efter de hidtidige 

regler. For sådanne byggerier 

stilles der ikke krav om 

energimærkning i forbindelse 

med ibrugtagningen. 

• Alle offentlige ejendomme 

skal energimærkes hvert 

5. år uanset ejendommens 

størrelse. Offentlige bygninger, 

der ikke tidligere har 

været omfattet af reglerne 

om energimærkning, skal 

energimærkes senest 1. januar 

2008. 

• Konsulenter opdeles fremover 

i 2 kategorier: 1) Enfamiliehuse 

og 2) flerfamiliehuse 

samt handel/service 

og offentlige bygninger. 

• Som noget nyt udvides eftersynsordningerne 

for oliefyringsanlæg 

til også at omfatte 

eftersyn hvert 4. år af 

store gaskedelanlæg med 

en effekt på over 100 kW 

samt engangseftersyn af varmeanlæg 

med kedler, der er 

mere end 15 år gamle. 

Overgangsordning 

Energistyrelsen og Erhvervs- 

og Byggestyrelsen har i fællesskab 

udbudt et fælles sekretariat 

vedrørende eftersyns- og 

mærkningsordningerne. Da 

der først umiddelbart før jul 

blev udpeget en vinder af udbuddet, 

har det været nødven- 

digt at etablere en overgangsordning 

i perioden fra 1. januar 

til 1. april 2006, indtil det nye 

sekretariat er på plads. 

Overgangsordningen giver 

samtidig bedre tid til uddannelse 

og beskikkelse af nye 

konsulenter og tekniske eksperter, 

information af offentligheden 

samt til indkøring af 

nye edb-systemer og et nyt sekretariat. 

Overgangsordningen indebærer 

for perioden fra 1. januar 

2006 til 1. april 2006, at: 

• Konsulenterne skal anvende 

de eksisterende energimærker 

for bygninger. De nye 

mærker tages først i brug efter 

overgangsperioden. 

• Allerede godkendte energikonsulenter 

for små 

ejendomme kan i overgangsperioden 

udarbejde 

energimærkning af enfamiliehuse. 

• ELO-konsulenter (energiledelseskonsulenter) 

for store 

ejendomme kan i overgangsperioden 

udarbejde 

energimærkning af flerfamiliehuse, 

herunder ejerlejligheder 

samt handel, service 

og offentlige bygninger. 

Kedel-eftersyn 

• Forpligtelsen til at efterse 

gaskedler over 100 kW og 

varmeanlæg med kedler, der 

er mere end 15 år gamle, 

sættes først i kraft fra den 1. 

april 2006. 

• OR-montører omfattet af 

den nuværende OR-ordning 

(Oliefyrservicebranchens 

registreringsordning) kan 

udføre kontrolmålinger m.v. 

på oliekedler. 

• Alle energikonsulenter skal 

søge om beskikkelse i de nye 

ordninger inden overgangsperiodens 

udløb. Nærmere 

oplysninger og ansøgningsskema 

vil blive fremsendt 

fra Energistyrelsen senere. 

Det præcise indhold af overgangsordningen 

fremgår af de 

nye bekendtgørelser om ordningerne. 

Kilde: Energistyrelsen 



Br Anchenyt 

DONG opgiver monopol-aftale DONG kaprer 

Allerede fra 1. januar 2007 

mister DONG sit monopol på 

levering af naturgas til HNG 

Midt-Nord Salg. Det er to år 

tidligere end der ellers blev aftalt 

7. marts 2003. 

De to parter har ændret 

den oprindelige aftale efter at 

Konkurrencestyrelsen har udtrykt 

bekymring over den. Det 

sker på trods af, at DONG ikke 

deler Konkurrencestyrelsens 

bekymring om, hvorvidt den 

nuværende aftale begrænser 

konkurrencen på naturgasmarkedet. 

Aftalen fra 2003 blev til 

efter dialog med Europa- 

Kommissionen og blev bå- 

Energistyrelsen har den 21. 

december opdateret den 5 års 

prognose for produktion af 

olie og naturgas, investeringer, 

samt udgifter til efterforskning, 

drift og transport 

af olie og gas, som blev offentliggjort 

i Energistyrelsens 

årsrapport, ”Danmarks olie og 

gasproduktion”. 

Produktionen af naturgas 

forventes i 2005 at blive 9,4 

mia. m n . Skønnet for 2005 er 

opskrevet med 0,6 mia. m n i 

forhold til prognosen for produktion 

af naturgas i årsrapporten 

på grund af større produktion 

end forventet. 

For perioden 2006 til 2009 

forventes en produktion af naturgas 

på samme niveau som 

i 2005. 

de forelagt Kommissionen og 

Konkurrencestyrelsen i efteråret 

2003. Aftalen skulle sikre, 

at HNG Midt-Nord fik naturgas 

til konkurrencedygtige 

priser forud for den fuldstændige 

åbning af gasmarkedet 1. 

januar 2004. 

Dengang forventede man 

kun en delvis og langsom markedsåbning 

uden sikkerhed 

for, at der indenfor en kortere 

årrække kunne findes alternative 

leverandører. 

I efteråret 2005 udtrykte 

Konkurrencestyrelsen imidlertid 

betænkeligheder ved to 

dele af aftalen: Dels at gassens 

pris reguleres efter to for- 

MN vil stoppe biobrændsel 

Naturgas Midt-Nord har nu 

indbragt en afgørelse fra Energiklagenævnet 

for domstolene 

for at forsvare afsætning af 

naturgas til bl.a. fjernvarme og 

decentrale kraftvarmeværker. 

- HNG og Midt-Nord har det 

seneste år mistet en omsætning 

på 40 mio. m naturgas 

som følge af at naturgasfyrede 

varmeværker har skiftet til afgiftsfrit 

biobrændsel, oplyser 

Peter Fenger fra HNG & Midt- 

Nords direktionssekretariat. 

Selskabets indtægtstab skal 

bæres af de øvrige kunder. 

Hvis et fjernvarme- eller 

kraftvarmeværk vil skifte 

brændsel, kræver det et godkendt 

projekt ifølge loven om 

varmeforsyning. 

- Det står højt og tydeligt 

i loven at et projekt kun kan 

godkendes, hvis det har en 

Øget dansk naturgasproduktion 

Investeringer 

For 2006 og 2007 er det forventede 

skøn for investeringer 

opskrevet med henholdsvis 

2,2 og 1,8 mia. kr. i forhold til 

årsrapporten. Disse ændringer 

skyldes fortrinsvis udsættelsen 

af investeringerne, samt nye 

planer for videreudbygning af 

felterne Dan og Halfdan. 

For 2008 og 2009 er der 

ikke foretaget væsentlige ændringer 

i forhold til årsrapporten. 

Efterforskning 

En stor international efterspørgsel 

efter boreplatforme 

har medført en forsinkelse 

af efterforskningen efter 

olie og gas på dansk områ- 

skellige mekanismer. Dels at 

aftalen giver DONG eneret på 

at levere gas til HNG Midt- 

Nord Salg, hvilket skal ses i 

sammenhæng med meget fleksible 

leveringsvilkår. 

Med den nye aftale bortfalderkonkurrencemyndighedernes 

bekymringer, fremgår det 

af Konkurrencerådets tilkendegivelser, 

og det er DONG 

ifølge koncerndirektør Kurt 

Bligaard Pedersen tilfreds 

med. 

Også den nye aftale skal godkendes 

af EU-Kommissionen. 

Kilde DONG og HNG/ 

Midt-Nord 

samfundsøkonomisk fordel. 

Men virkeligheden er en anden. 

Flere projekter, der mildest 

talt ikke er samfundsøkonomisk 

fordelagtige, bliver 

godkendt. Det vil HNG og 

Midt-Nord ikke stiltiende acceptere, 

oplyser Peter Fenger. 

HNG/Midt-Nord har anket 

flere kommunale projektafgørelser, 

men er blevet afvist i 

Energiklagenævnet. ut- 

de. Udgifterne til efterforsknings- 

og vurderingsboringer, 

seismiske undersøgelser m.m. 

forventes i 2006 at stige til ca. 

0,5 mia. kr. 

Den 1. november 2005 modtog 

Energistyrelsen 17 ansøgninger 

om koncessioner i 6. 

udbudsrunde. Ansøgningerne 

er under behandling, og udgifter 

i de nye koncessioner 

er derfor ikke medtaget i de 

nævnte skøn for efterforskningsudgifterne. 

De forventede udgifter til 

transport af olie og gas er 

væsentlig højere i forhold til 

prognosen i årsrapporten på 

grund af den højere oliepris 

og en fortsat forventning om 

en højere oliepris. 

Kilde: Energistyrelsen 

svenske kunder 

Med 20 nye sydsvenske industriselskaber 

som naturgaskunder 

har DONG tilsyneladende 

fået godt gang i sin forretning i 

Sverige. Seneste erobring er Saint 

Gobain Isover AB i Billesholm, 

der er en af Sverige største 

naturgasbrugere, fortæller 

Berlingske Tidende. 

- Vores mål fremover er at få en 

pæn stigning i omsætningen,« 

siger underdirektør og chef 

for DONGs investor relations, 

Michael Steen-Knudsen til avisen. 

DONGs omsætning i Sverige var 

i 2004 på 1,3 mia. kr. 

DONG og den tyske energikæmpe 

EON på hver 50 procent 

af markedet i Sverige. Siden nytåpår 

har 2.600 svenske selskaber 

frit kunnet vælge leverandør. 

Ud over industrikunderne går 

DONG især efter aftaler med 

de gasfyrede værker - der producerer 

el. 

Vattenfall-køb 

godkendt i EU 

Det svenske energiselskab 

Vattenfall har fået EUs tilladelse 

til at købe dele af Elsam og 

Energi E2. Det tyder på, at også 

DONGs fusion med Elsam vil få 

EUs godkendelse, selv om der 

formentlig vil være skrappe vilkår 

knyttet til godkendelsen. 

- Vi ønsker Vattenfall tillykke og 

ser det som et positivt skridt på 

vejen mod vores godkendelse, 

siger DONG-talsmand Jens 

Tovborg Jensen til Ritzau. 

DONG og Vattenfall konkurrerede 

om at få ejerkontrol med 

Elsam, og da kampen var slut, 

enedes man om en handel, hvorved 

Vattenfall solgte sine aktier i 

Elsam til Dong mod til gengæld 

at få nogle kraftværker og vindmøller 

fra Elsam og E2. Det er 

den sidste del af transaktionerne, 

som nu har fået grønt lys fra EU- 

Kommissionen. 

Nyt magasin 

om energi 

Energinet.dk har udgivet et nyt 

blad, nyhedsmagasinet OmEnergi, 

der vil udkomme hver anden 

måned. Det nye magasin skal 

løfte arven efter Eltra Magasinet 

og Elkraft Nyt, der er gået ind i 

forbindelse med fusionen. 

Nyhedsmagasinet OmEnergi 

skal sætte fokus på Energinet. 

dk s opgaver og aktiviteter, men 

har samtidig en ambition om at 

skabe klarhed over den branchemæssige 

sammenhæng, Energinet. 

dk som statsejet transmissionsselskab 

for energi er en del af, 

skriver selskabet. 

19

Høring om 

energiforskning 

Det Rådgivende Energiforskningsudvalg 

har sendt et forslag i 

høring til overordnet strategi for 

forskning, udvikling og demonstration 

på energiområdet. I et 

tema på Energistyrelsens hjemmeside 

fortælles mere om REFUforslaget, 

ligesom transport- og 

energiministeren er interviewet 

om hans syn på de nye energiteknologier. 

Temaet vil blive udvidet 

med yderligere interviews 

med nøglepersoner inden for 

energiforskningen. 

Læs mere på: www.ens.dk 

Biogas og ethanol 

på svenske 

tankstationer 

En ny lov i Sverige forpligter fra 

1. april de store brændstofforhandlere 

til at sælge biogas eller 

ethanol. I 2010 skal vedvarende 

brændstoffer kunne købes på alle 

tankstationer. 

Loven kræver, at alle, der sælger 

mere end 3000 kubikmeter 

benzin eller diesel om året også 

sælge mindst et vedvarende 

brændstof, og fra 2010 er selv 

de mindste tankstationer forpligtet 

til at sælge miljøvenligt 

brændstof. 

Ethanol og biogas til biler er i 

Sverige begunstiget af lavere afgifter 

og den svenske bilfabrik Saab 

har udviklet en motor, der kan 

køre på ren ethanol. 

Kilde: www.ing.dk 

Mærsk i milliardaftale 

i Quatar 

A.P. Møller-Mærsk har indgået 

en aftale med Qatar Petroleum 

om udbygning af oliefeltet Al 

Shaheen. Udbygningsplanen indeholder 

samlede investeringer 5 

mia. dollar – godt 31 milliarder 

kroner, meddeler selskabet. 

Aftalen indebærer at Mærsk Olie 

& Gas bliver den største udenlandske 

olieproducent i Qatar, og 

at Qatar bliver det vigtigste marked 

for Mærsk Olie & Gas efter 

Nordsøen. Kilde: Ritzau 

BP fyrer mindst 

1000 ansatte 

Verden næststørste olieselskab, 

britiske BP, har meldt ud, at man 

fyrer “mindst 1000” ansatte i 

Europa og samtidig sætter 400 

mio. dollar af til omstruktureringer. 

Tilbage i oktober sagde BP, at 

man skulle af med omkring 9%. af 

arbejdsstyrken, der på det tidspunkt 

var på 28.000 ansatte. 

De fleste vil dog forsvinde gennem 

naturlig afgang og pension. 

Br Anchenyt 

Ændring af gasafgiftsloven 

Folketinget har den 16. december 

2005 vedtaget lovforslag 

nr. L 81 om ændring 

af forskellige miljø- og energiafgiftslove. 

Ved lovændringen er gasafgiftsloven 

og kuldioxidafgiftsloven 

(CO2-afgiftsloven) 

forsynet med en fast faktor 

på 12,157 kWhø/m3 til omregning 

fra øvre brændværdi 

i kWh til afregningskubikmeter. 

Baggrunden for ændringen 

er, at EU-landene i forbindelse 

med markedsåbningen for 

gas har besluttet at anvende en 

fælles enhed, der er fastsat til 

1 kWh, baseret på øvre brændværdi. 

Ifølge gasbranchen er 

gasforbrug siden den fulde 

markedsåbning i Danmark 

den 1. januar 2004 blevet opgjort 

og meddelt markedets 

gasaktører (gasselskaber mv.) 

Ved en lovændring som følge 

af den nye finanslov er der fra 

1. januar sket enkelte justeringer 

mv. af ordningen om forbrugsregistrering 

for gas, el 

og varme. 

Der er i hovedtræk tale om 

følgende justeringer mv.: 

• “Afregningsmålerprincippet 

” er ændret til et “virksomhedsprincip”. 

• Adgangen til forbrugsregistrering 

udvides til også at 

omfatte virksomheder, der 

aftager varme fra et decentralt/industrielt 

gasfyret 

kraftvarmeværk. 

• Decentrale/industrielle gasfyrede 

kraftvarmeværker, 

der overvejende leverer varme 

til virksomheder, som er 

omfattet af punkt 2 ovenfor, 

kan registreres efter gasafgiftsloven. 

• Det er præciseret i gasafgiftsloven 

og elafgiftsloven, 

at det er forbrugstidspunktet, 

der er afgørende for, 

hvornår forbrugsvirksomheden 

skal angive og betale afgift. 

i kWh på grundlag af gassens 

øvre brændværdi. 

I gasafgiftsloven og CO 2 - 

afgiftsloven anvendes nedre 

brændværdi (39,6 MJ 

pr. normal m ) som grundlag 

for beregning af afgiften. 

Gasselskaberne anvender også 

nedre brændværdi ved fakturering 

af gasleverancen til 

slutbrugerne, men i alle andre 

sammenhænge anvender gasselskaberne 

øvre brændværdi. 

Der skal derfor ske en omregning 

fra øvre til nedre 

brændværdi. 

Fast faktor 

Gasselskaberne har benyttet 

en fast faktor på 12,157 kWh/ 

m , der nu er indsat direkte 

i gasafgiftsloven og CO 2 -afgiftsloven. 

Faktoren på 12,157 

er den øvre brændværdi på naturgas 

udtrykt i kWh/m n - på 

samme måde som 39,6 er den 

• Som følge af at “afregningsmålerprincippet” 

er ændret 

til et “virksomhedsprincip”, 

er tidspunktet for afgiftsgodtgørelse 

for leverancer 

af gas, el eller varme blevet 

ændret. 

Samme adresse 

Ændringen fra “Afregnings 

målerprincippet” til et “virksomhedsprincip” 

betyder bl.a., 

at en virksomhed, der indenfor 

samme lokalitet har 2 eller 

flere afregningsmålere, kan 

få alle målere omfattet af én 

forbrugsregistrering, hvormed 

det er det samlede forbrug 

inden for lokaliteten og ikke 

hver enkelt måler, der er afgørende 

for registreringen. Der 

er samtidig tale om en administrativ 

forenkling. 

Ved lokalitet forstås virksomhedens 

geografiske forretningssted. 

Har virksomheden 

flere forretningssteder (flere 

geografiske lokaliteter) - er 

det forbruget ved de enkelte 

lokaliteter, der er afgørende 

for, om den enkelte lokalitet 

nedre brændværdi på naturgas 

udtrykt i MJ/m n. 

Den nedre brændværdi kan 

også udtrykkes som 11 kWh/ 

m n. 

Det er det beregnede og 

fakturerede antal afregningskubikmeter, 

der skal anvendes 

ved opgørelse/beregning 

af afgift efter gasafgiftsloven 

og CO 2 -afgiftsloven, som skal 

angives og betales til SKAT. 

Dette gælder for alle gasafgiftsregistreredevirksomheder, 

dvs. også for gasnetvirksomhedernes 

leverancer af 

gas med afgift til gaskunderne, 

og for de forbrugsregistrerede 

virksomheders opgørelse 

af nettoafgiften (ikke-godtgørelsesberettiget 

afgift af gasforbruget). 

Ændringen af af gasafgiftsloven 

og CO 2 -afgiftsloven 

trådte i kraft 1. januar 2006. 

Kilde: www.skat.dk 

Ændring af forbrugsregistrering 

kan blive omfattet af en forbrugsregistrering. 

Kraftvarme 

De fleste decentrale og industrielle 

kraftvarmeværker bruger 

naturgas som brændsel. 

For at skabe en afgiftsmæssig 

sammenhæng i forhold til 

forbrugsvirksomheder som 

nævnt i punkt 2 ovenfor, er 

gasafgiftsloven blevet ændret, 

således at decentrale/industrielle 

kraftvarmeværker får adgang 

til at blive registreret 

efter gasafgiftsloven (og CO2afgiftsloven), 

hvilket bl.a. giver 

disse værker mulighed for 

at få gas tilført uden afgift fra 

en gas-netvirksomhed. 

Der stilles de samme krav 

til sådanne værker for at blive 

registreret, som der gør til en 

varmemellemhandler. 

De gældende regler for 

forbrugsregistrering fremgår 

af SKATs Punktafgiftsvejledning. 

Vejledningen kan 

ses på www.skat.dk - under 

Rådgiver - Juridiske vejledninger. 


Ny signal multiscanner 

Med udviklingen af den nye 

JOFRA ASM Advanced Signal 

Multi-scanner har AME- 

TEK nu gjort det muligt at 

kalibrere op til 24 følere på 

samme tid - nemt, fleksibelt 

og tidsbesparende. 

JOFRA ASM800 serien er 

designet til brug i alle virksomheder, 

hvor temperaturmåling 

er kritisk, og hvor der 

er behov for nøjagtig og sporbar 

dokumentation. JOFRA 

ASM muliti-scanner vil passe 

ind i en lang række procesindustrier 

og særligt den farmaceutiske 

branche samt olie- og 

gasindustrien. Også virksomheder 

inden for udstyrs-, system- 

og maskinfremstilling 

vil kunne opnå betydelige fordele 

af den nye mulighed 

for at kalibrere op til 24 følere 

på én gang. 

Den nye ASM signal multiscanner 

findes i tre forskellige 

modeller, som gør det muligt 

at foretage kalibrering af flere 

følere samtidig. Hver model 

har således plads til 8 følere. 

Multifunktionel 

ASM signal multi-scanneren 

kan fungere som selvstændigt 

instrument eller som del 

af en eksisterende opstilling, 

HNGs og Naturgas Midt- 

Nords direktioner skal senest 

i marts fremlægge et 

konkret forslag til fusion 

mellem de to selskaber til 

forelæggelse for bestyrelse 

og repræsentantskaber. 

Det fremgår af et indlæg fra 

formanden for Naturgas Midt- 

Nords bestyrelse, den tidligere 

Thisted-borgmester Kaj 

Kristensen i det seneste nr. 

af Information fra Naturgas 

Midt-Nord. 

- PA Consulting Group har 

nu i en uvildig analyse belyst 

de økonomiske og personalemæssige 

konsekvenser 

ved forskellige fusionsmodeller. 

Analysen bekræfter, at der 

kan gennemføres betydelige 


Med den nye JOFRA ASM Advanced Signal Multi-scanner har 

AMETEK nu gjort det muligt at kalibrere op til 24 følere på 

samme tid. Multi-scanneren kan integreres med f.eks. JOFRA 

tørblok, JOFRA DTI reference termometer eller JOFRA 

ASC300 signal kalibrator. 

idet den leveres i to forskellige 

modeller: 

ASM A-modellen indsættes 

i en bestående kalibreringsopstilling 

og benytter således 

målekredsløbet i de eksisterende 

instrumenter. ASM 

multi-scanneren kan anvendes 

sammen med de JOFRA 

instrumenter, som har signal 

måleindgange og RS232 udgang. 

ASM B-modellen har egen 

A/D konvertering og kan der- 

for fungere som “stand-alone” 

instrument. På grund af de 

indbyggede målekredsløb kan 

ASM B foretage væsentligt 

flere målinger pr. minut. 

Uanset model kan op til tre 

ASM signal multi-scannere 

forbindes - stadig kun med 

brug af én RS232 port. Dette 

giver mulighed for kalibrering 

af op til 24 følere samtidig. 

Se også: www.jofra.dk 

Fusionsplaner fortsat aktuelle 

besparelser ved at samle flere 

af de to selskabers funktioner 

på ét sted, skriver Kaj 

Christensen. 

Planerne om en fusion blev 

senest bakket op af Midt- 

Nords repræsentantskab på 

mødet 11. november. 

- I Midt-Nord arbejder vi 

naturligvis fortsat hen imod 

at fusionen baseres på en ligestilling 

af ejerkommunerne i 

det fusionerede selskab, og at 

hovedsædet placeres i Viborg, 

fastslår Kaj Christensen. 

Målet er at HNGs og Midt- 

Nords repræsentantskaber beslutter 

at gennemføre en juridisk 

fusion, der træder i kraft 

umiddelbart efter kommunalreformen 

1. januar 2007. 

De to selskaber har i forvejen 

et omfattende samarbejde 

og flere fælles selskaber, ligesom 

de indbyrdes hæfter for 

hinandens gæld. 

Mindre 

repræsentantskab 

Under alle omstændigheder 

vil kommunalreformen medføre 

at de to selskaber får et 

mindre repræsentantskab som 

følge af færre ejerkommuner. 

Midt-Nords reduceres fra 

148 til 50 mens HNG går fra 

71 til 49. 

Repræsentanter i alle sammenlægningskommunerforlænges 

et år, herunder MNs 

formand Kaj Christensen, der 

ikke fik genvalg i Thisted. 

Br Anchenyt 

Kosan Crisplant 

køber fransk 

konkurrent 

Kosan Crisplant a/s med hovedsæde 

i Århus overtog fra årsskiftet 

sin franske konkurrent, PAM 

med 50 medarbejdere og en 

omsætning på ca. 80 mio. kr. 

Kosan Crisplant producerer 

udstyr til at fylde gasflasker til 

bl.a. private, campingpladser og 

industrien og hentede sidste år 

46 pct. af den samlede omsætning 

på 163 mio. kr. i Europa. 

Produktmæssigt og teknologisk 

supplerer de to selskaber hinanden 

fint med fokus på procesoptimering 

og logistik fra fyldestation 

til slutbruger. 

Kosan og PAM dækker tilsammen 

60 pct. af verdensmarkedet 

og forventer at fusionen skaber 

flere job i begge virksomheder. 

Kosan Crisplant har 90 medarbejdere 

i Danmark og yderligere 

40 i syv datterselskaber rundt 

om i verden. Desuden sælger 

virksomheden sine produkter 

via 30 agenter. Kunderne er ofte 

større gasselskaber med store 

krav til effektiv og pålidelig drift. 

Kilde: Erhvervsbladet 

Norske Hydro 

trækker 

på FORCE 

AGR EmiTeam er i samarbejde 

med FORCE Technology tildelt 

en ny rammekontrakt, der omfatter 

inspektionstjenester og -planlægning 

på alle Norsk Hydros 

sokkel- og landanlæg i Norge. 

Aftalen har en varighed på 9 

år, hvor optioner udgør 6 år. 

Aftalens estimerede årlige værdi 

bliver på ca. NOK 25 mio. 

Arbejdet vil blive udført af AGR 

EmiTeam på Straume (udenfor 

Bergen) med FORCE Technology 

Norway AS som og underleverandør. 

FORCE Technologys 

andel beløber sig til ca. NOK 5 

mio. om året og dækker specielt 

inspektionsplanlægning, RBI-analyser, 

teknisk rådgivning og laboratorietjenester. 

Kilde: FORCE 

Gasvarme sikrer 

flytransport 

SAS og Oslo Lufthavn har som 

et forsøg indledt afprøvning af 

en ny metode til at afise flyene. 

Afisningen sker ved hjælp 

af infrarøde varmebølger, der 

frembringes med gasopvarmning. 

Efter afisningen bliver der sprøjtet 

beskedne mængder glykol 

på blandt andet roret. Den nye 

metoder vil anslået spare 80 procent 

af glykolen, der både er dyr 

og belaster miljøet. 

Kilde: Ingeniøren 

21

Brintpillen 

månedens 

opfindelse i EU 

EU-organisationen Intellectual 

Property Rights, har udnævnt 

patentet på dem danske brintpille 

til “Patent of the Month”. 

Patentet blev offentliggjort nogle 

uger efter at opfindelsen var 

blevet kendt i hele verden efter 

pressekonferencer og publicering 

af af artiklen “Metal ammine 

complexes for hydrogen storage” 

i det ansete kemiske tidsskrift 

Journal of Materials Chemistry. 

Rettighederne til den videre 

udvikling og kommercialisering af 

brintpillen ligger i Amminex A/S, 

og udnævnelsen er et skulderklap, 

der kan lokke flere investorer 

tilbrintpille-teknologien. 

Kilde: Ingeniøren 

Eks-kansler 

formand for 

gas-projekt 

Knapt tre uger efter at have 

forladt posten som tysk forbundskansler 

overtog Gerhard 

Schröder en lukrativ post som 

formand for det konsortium, 

der skal udvikle og drive den 

nye naturgaspipeline igennem 

Østersøen. Byggeriet blev indledt 

9. december. 

Selskaberne bag NEGP (North 

European Gas Pipeline) er de 

tyske energikoncerner E.on og 

BASF samt den halvstatslige 

russiske gas- og oliekoncern 

Gazprom, der har 51 pct. af 

stemmerne i selskabet. 

Forslaget om Schröder som 

formand kommer ifølge Berliner 

Zeitung da også fra russisk side. 

Schröder havde i sin tid som 

kansler intensivt engageret sig i 

pipelineprojektet sammen med 

den russiske præsident, Vladimir 

Putin. Schröder og Putin har i 

flere år dyrket et nært venskab. 

Kilde: Jyllands-Posten 

LNG-terminal i 

England 

ConocoPhillips Petroleum UK 

Ltd. vil på vegne af Norsea 

Pipeline Ltd. søge tilladelse om 

at påbegynde planlægningen af en 

LNG-terminal og et kraftvarmeværk 

ved Norsea’s Teesside, UK 

olieterminal. 

ConocoPhillips er medejer af 

Norsea Pipeline sammen med 

Total SA, Statoil ASA , Eni SPA, og 

Norsk Hydro AS. 

ConocoPhillips forventer at tilladelsen 

er i hus om halvandet 

år og at anlægget kan stå klar 

til drift om 3-4 år, oplyser Oil & 

Gas Journal 4. januar. 

Br Anchenyt 

Shell bekymret for olieforsyning 

Energiselskabet Shell opfordrer 

i en ny analyse branchen 

til at være opmærksom 

på konsekvenserne af de stadigt 

mindre oliefund, der bliver 

gjort, samt af en faldende 

energieffektivitet siden 2000. 

Shell udpeger i sin nye 

“Shell Global Scenarios to 

2025” forsyningssikkerhed 

som ét af de tre vigtige områder, 

som man som selskab 

(især i i energibranchen) skal 

være meget opmærksom på. 

- Scenarier er vigtige redskaber 

for vores virksomhed, 

så vi kan forberede os på forskellige, 

sandsynlige udviklinger, 

og hvordan vi så skal 

handle i disse situationer, 

sagde leder af Royal Dutch 

Shells Strategy and Business 

Development, Adrian Loader 

ved præsentationen af “Shell 

Global Scenarios to 2025” i 

København for nylig. 

I rapporten har selskabet - 

blandt meget andet - kigget 

nærmere på den nyeste statistik 

over oliefund og deres 

størrelse, og de tal kaldes i 

rapporten for “bekymrende 

signaler”. 

De fortæller nemlig, at der 

siden 1999 kun er gjort nye 

fund, som kan erstatte 45% af 

den nuværende produktion. 

Det fremgår også at fundene 

måske nok er flere, men 

til gengæld mindre, og at de 

Konference om energipriser 

World Energy Council - Danmark 

arrangerer den 28. februar 

i samarbejde med Dansk 

Energi og Risø sin årlige medlemskonference 

med titlen: 

”Energiprisens himmelflugt - 

årsag og betydning”. 

Konferencen finder sted på 

Radisson SAS Scandinavia. 

Alle er velkomne mod betaling 

af deltagergebyret på 

1.800 kr. 

Blandt indlægsholderne er: 

• Transport- og energiminister 

Flemming Hansen 

• Pierre Gadonneix (formand 

og adm. direktør, EdF), 

Siden 2000 er verden blever mindre energi-effektiv. Kilde: Shell 

Global Scenarios to 2025. 

påviste reserver godt nok stadig 

stiger, men at stigningen 

er faldet fra 4,5% i 1980erne 

til omkring 1% i 1990erne. 

Samtidig er 23 af de 25 største 

oliefelter i verden, som tilsammen 

står for 33% af de påviste 

reserver, fundet før 1970. 

Shell maler dog ikke fanden 

på væggen, men peger 

på, at nogle mener, at disse tal 

er alt for konservative, og at 

man også skal huske at medtage 

ikke-konventionelle olieprodukter 

som for eksempel 

tjæresand . 

Forbruget følger 

økonomisk vækst 

Et andet område, som Shell 

mener at man skal vise ekstra 

opmærksomhed, er det faktum 

at energi-effektiviteten er faldet 

siden 2000. 

Det vil sige, at væksten i 

energiforbruget igen stiger 

• Dr. Ramzi Salman (rådgiver 

for Qatars energi- og industriminister), 

• Fatih Birol (Chief Economist, 

IEA), 

• Torkil Bentzen (adm. direktør, 

E2), 

• Søren Gath (direktør, Dong) 

• Peter Birk Sørensen, fmd. 

for Det Økonomiske Råd. 

Lidt om indholdet 

Konferencen vil fokusere på 

følgende aktuelle spørgsmål: 

• Hvad vil de stigende energipriser 

komme til at betyde 

for den ny danske energi- 

med væksten i verdens bruttonationalprodukt 

- efter at det 

siden midt i 1960erne har været 

koblet af hinanden, og vi 

altså blev mere og mere effektive 

til at udnytte energien. 

Denne udvikling skyldes 

først og fremmest væksten i 

Kina og Indien, hvor det vil 

kræve meget store investeringer 

i energisektoren. 

Med Kyoto-aftalen er CO 2 

nu blevet en selvstændig faktor 

med egen pris-dannelse. 

Det betyder, at energibranchen 

nu også må arbejde som en 

CO 2 -branche, og at det vil udløse 

omfattende ædringer. 

Shell Global Scenarios indeholder 

mange interessante 

analyser og betragtninger. 

Rapporten kan findes på: 

www.shell.com/scenarios 

strategi? 

• Hvordan forholder EU sig 

til de stigende energipriser? 

• Forventer det Internationale 

Energi Agentur et prisfald 

indenfor nærmeste fremtid? 

• Er de aktuelle prisforhold 

resultatet af en strukturel 

markedsforandring ? 

• Hvad betyder energiprisen 

for danske investeringer og 

dansk velfærd. 

Program og tilmelding kan 

findes på www.dgc.dk. 


Støtte til udvikling af 

brintpiller og brændselsceller 

Et konsortium, der består af 

Topsoe Fuel Cell A/S, Forskningscenter 

Risø, brintpillefirmaet 

Amminex A/S og DTU 

har fået tilsagn om 30 mio. 

kr. i støtte fra Højteknologifonden 

til en satsning over tre 

år med titlen “Robuste, miljøvenlige 

og konkurrencedygtige 

brændselscellesystemer til 

fremtidens distribuerede elproduktion.” 

Direktør Helge Holm-Larsen 

for Topsoe Fuel Cell A/S, 

der er koordinator for konsortiet, 

er meget glad for støtten. 

- Det vil få stor betydning 

for os og gøre, at vi er bedre i 


stand til at nå frem til et produkt, 

så vi kan matche den udvikling, 

der er i f.eks. USA og 

Japan. Vi modtager også støtte 

andre steder fra, men dette 

øger chancen betydeligt for, at 

vi får færdiggjort vores udvikling 

i tide, siger Helge Holm 

Larsen til Ingeniøren. 

Han vurderer at støttten kan 

blive afgørende for at klare 

sig i den internationale konkurrence. 

Hvis projektet bliver en succes 

vil det resultere i et meget 

betydeligt potentiale for eksport 

og udvikling af højteknologiske 

danske arbejdspladser, 

Store udfordringer for brintsamfundet 

Det Internationale Energi 

Agentur fastslår i sin nylig udsendte 

rapport “Prospects for 

Hydrogen and Fuel Cells”, at 

brint og brændselsceller kan 

betyde en halvering af kuldioxidemissionen 

i 2050, men at 

der er store udfordringer, der 

skal overvindes, før dette mål 

kan realiseres. 

Det kræver meget betydelige 

private og offentlige forsknings-investeringer 

og store 

teknologiske fremskridt. 

Rapporten nævner således, 

at omkostningerne ved produktion 

af brint skal reduceres 

med en faktor mellem tre og ti, 

vurderer Topsoe Fuel Cell. 

Målet med projektet er at 

udvikle SOFC-teknologien 

(Solid Oxide Fuel Cells), 

så parterne om tre år er klar 

med en demonstrationsmodel. 

Samtidig vil projektet inddrage 

Amminex’ »brintlagring« 

og dens tilkobling til en 

SOFC-brændselscelle. 

Tue Johannesen, der er direktør 

for firmaet bag brintpillen, 

Amminex, er også glad 

for støtten. 

Han tilføjer, at bevillingen 

fra Højteknologifonden betyder, 

at også Amminex nu skal 

udvide staben. ut- 

og produktionsomkostningerne 

for brændselsceller med en 

faktor mellem 10 og 50. 

Der anvendes i dag i OECD 

landene samlet ca. 1 mia. USD 

fra offentlig side på brint- og 

brændselscelleforskning. Se 

rapportens konklusioner på 

www.iea.org. 

EU-frygt for gas-afhængighed 

Det lignede et selvmål da det 

mægtige statskontrollerede 

russiske gasselskab Gazprom 

1. januar lukkede for naturgasforsyningen 

til nabolandet 

Ukraine - officielt for at gennemtrumfe 

en prisstigning. 

Selv om krisen hurtigt blev 

løst med en aftale, der ganske 

vist siden er underkendt af 

Ukraines parlament, har situationen 

skabt alvorlige bekymringer 

i EU-landene, der er 

dybt afhængig af de russiske 

gasforsyninger. 

Aktionen mod Ukraine, 

der også berørte forsyningerne 

til flere europæiske lande, 

er nemlig blevet opfattet 

som en politisk pression mod 

Ukraine, der efter den såkaldt 

orange revolution har udtrykt 

ønske om medlemskab af både 

EU og NATO. 

Indtil nytår betalte 50 US- 

dollars for 1000 m russisk naturgas. 

Det russiske krav var 

en stigning til verdensmarkedsprisen 

på ca. 240 US-dollars, 

men med aftalen sikres 

Ukraine en stor del af sit gasforbrug 

til kun 95 USD. 

I Bruxelles glædede energikommissær 

Andris Piebalgs 

sig over aftalen, men lagde 

samtidigt ikke skjul på, at både 

EU-Kommissionen og det 

østrigske EU-formandskab ser 

med stor alvor på sagen. 

EU-lovgivning? 

Den lettiske energikommissær 

sagde samtidigt, at han i 

løbet af foråret vil fremlægge 

en hvidbog om EUs fremtidige 

energipolitik, og at han formentlig 

inden årets udgang vil 

være klar med konkrete lovgivningsinitiativer. 

- Europa har brug for en kla- 

rere og mere kollektiv politik 

omkring forsyningssikkerhed 

på energiområdet. Hidtil har 

man kun forholdt sig til forsyningssikkerheden 

på nationalt 

niveau, men i virkeligheden 

har man brug for en langt mere 

al-europæisk tilgang til dette 

område, sagde Piebalgs. 

Allerede under et uformelt 

topmøde i efteråret fremsatte 

den britiske premierminister 

Tony Blair krav om en ”troværdig” 

energipolitik - også 

når det gælder forsyningsssikkerhed. 

Mere end 30% af naturgasforbruget 

i EU leveres fra 

Rusland, der har verdens største 

gasreserver. 

I Tyskland er der flere røster 

om at stoppe afviklingen af akraft. 

Svenske Vattenfall har 

allerede erklæret sig parat til 

at bygge nye værker. ut- 

Br Anchenyt 


DGF-formand 

fylder 60 år 

Dansk Gas Forenings formand, 

HNGs adm. direktør 

Niels Erik Andersen, fylder 

fredag den 3. marts 60 år. 

Han er en af naturgasbranchensabsolutte 

veteraner, idet han helt 

tilbage i 1977 blev engageret 

af Kommunernes 

Landsforening til at opbygge 

forløberne for de regionale 

gasselskaber. 

Allerede i studietiden på 

DTH snusede han til gassen 

med sit eksamensprojekt 

om modeloptimering 

for naturgas i Danmark. 

Fra 1. februar 1980 blev 

han så ansat til at forestå 

opbygningen af HNG 

- i første omgang som ”teknisk 

leder og indtil videre 

daglig leder”. Først i 1983 

blev han formelt udnævnt 

til adm. direktør. 

DGF-formandsposten er 

ikke nogen personlig ambition, 

men udtryk for hans 

hjælpsomme indstilling, da 

den daværende formand i 

2004 måtte fratræde. Og 

sådan var det faktisk også 

da han i efteråret accepterede 

at fortsætte, selv om 

også han er travlt optaget 

af en igangværende fusion, 

nemlig med Midt-Nord. 

Fødselsdagen fejres under 

private former. ut- 

23

ÅrSIndeKS 

Artikeloversigt i 

Gasteknik 2005 

 

 

Titel Forfatter Nr. 

Leder 

PSO Niels Erik Andersen, HNG 1/2005 

Naturgas i transportsektoren Niels Erik Andersen, HNG 2/2005 

En udfordring for naturgassen Niels Erik Andersen, HNG 3/2005 

Til gavn for gaskunderne Niels Erik Andersen, HNG 4/2005 

Fremtidens energiforsyning Niels Erik Andersen, HNG 5/2005 

Energy Camp Niels Erik Andersen, HNG 6/2005 

Synspunkt 

Stor udfordring at mindske transportsektorens 

olieafhængighed Flemming Hansen, Energiminister 3/2005 

Melodien er rigtig - men der skal skrues op for musikken! Hans Duus Jørgensen, Dansk Energi 4/2005 

Nye energibestemmelser for gaskedelanlæg fra nytår Per Langkilde, Dansk Energi Brancheforening 5/2005 

IGU/WGC/IGRC 

Bruger I IGU godt nok?? Peter K. Storm, IGU 1/2005 

Har du fået IGU Magasinet? Peter K. Storm, IGU 2/2005 

Hvad med forskning og udvikling i gassektoren? Peter K. Storm, IGU 3/2005 

Hvad blev der af naturgaskøretøjerne? Peter K. Storm, IGU 4/2005 

Slagsmål i IGU Peter K. Storm, IGU 5/2005 

Overraskende resultat i Kina - klar til Amsterdam Peter K. Storm, IGU 6/2005 

Gasmåling 

Gasmåling i fremtiden John H. Mølgaard, DONG og Leo van Gruijthuijsen, DGC 4/2005 

Gasmåling.... andet og mere end måleteknik John H. Mølgaard, DONG og Henrik Andersen, DGC 5/2005 

Gasanvendelse 

Gode råd ved installation af en gaskedel Jørgen K. Nielsen, DEBRA 1/2005 

Pressfittings i gasinstallationer Ianina Mofied, DGC 2/2005 

Erfaringer med markedsvilkår 

for decentrale kraftvarmeværker Jesper Pedersen, DONG 3/2005 

Besparelsen der blev væk Ole Sundman, DONG 3/2005 

Feltafprøvning af EC-Power minikraftvarme-enhed Jan de Wit, DGC 4/2005 

Hjemmeautomatik og små gaskedler Karsten V. Frederiksen, DGC 4/2005 

Brint i gaskedler! Henrik Iskov, DGC 5/2005 

Status for kedelmærkning og 

sammenhæng med Bygningsreglementet Karsten V. Frederiksen, DGC 5/2005 

Naturgasselskabernes energispareaktiviteter i 2004 Hanne Frederiksen, DGC 5/2005 

Lovpligtige energitjek på gaskedelanlæg fra 2006 Jørgen K. Nielsen, DEBRA 5/2005 

God teknik og peptalk med slag i! Karsten V. Frederiksen, DGC 5/2005 

Brændselsceller - naturgasfyrets afløser? Anders Smith og Søren Linderoth, Risø 6/2005 

Er det sidste store centrale kraftværk bygget i Danmark? Jan de Wit, DGC 6/2005 

24 Gasteknik 1/2006 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tema: 

Energibesparelser 

Elsparefond 

har succes med 

sparepumper 

> > > 

Nr. 2 • april 2005 • 94. årgang 


Biobrændsel 

forurener mere 

end naturgas 

< <

Nr. 3 • juni 2005 • 94. årgang 

Norsk Atlanterhavsø med 

fremtidens energiforsyning 

Danske gasfolk 

på besøg på 

ISH-messen 

Side 14-15 > > > 


Titel Forfatter Nr. 

Gastransport 

Forøgelse af driftstrykket i det eksisterende 4 bar naturgasnet Lars Bo Pedersen, HNG 1/2005 

LER letter livet som ledningsejer Josephine R. Parnas, Erhvervs- og Byggestyrelsen 2/2005 

Flere graveskader på gasledninger John Thorn, HNG 3/2005 

ERFA konference - ledningsnet Søren Hylleberg Sørensen, Midt-Nord 6/2005 

Slut med kobber i gasinstallationer? Jørgen Jensen, freelance 6/2005 

Sikkerhed 

Eksplosionsbeskyttelse i Europa Thomas Wagner Sødring, DGC 1/2005 

Gasakuten - et nyt udrykningsberedskab i Danmark Bjarne Nyborg Larsen, Primagaz 1/2005 

Nye opgaver for beredskabet i naturgassektoren Dorthe Vinther, Energinet.dk 2/2005 

Betydeligt fald i antallet af gasulykker Arne V. Hosbond, Sikkerhedsstyrelsen 3/2005 

Øget sikkerhed på forbrugerinstallationer år for år Per Persson, HNG 4/2005 

Energi og miljø 

1,7 mia. gode grunde til at være OBS på energimærkning Uffe Groes, Sekretariatet for Energimærkning 2/2005 

Biobrændsel forurener mere end naturgas 

ved afbrænding i kedler Michael Ørtenblad, DGC 2/2005 

Ambitiøs plan for energibesparelser Jens Utoft, Gasteknik 2/2005 

Nye skorstensbestemmelser i Bygningsreglementet Jørgen K. Nielsen, DEBRA 3/2005 

Ny miljøregulering af energianlæg Per G. Kristensen, DGC 4/2005 

265 mio. til energiforskning i 2005 Jan K. Jensen, DGC 3/2005 

Demonstration af fremtidens energiforsyning Jan K. Jensen, DGC 3/2005 

Fremtidens energiforsyning - DGF’s årsmøde 2005 Jens Utoft, Gasteknik 6/2005 

Rekordstor energiproduktion Energistyrelsen 6/2005 

Øvrige 

Gashistorisk Selskab gennem 10 år Hanne Thomsen, Gasmuseet 1/2005 

Gasuddannelses-link på nettet Bjarne Spiegelhauer, DGC 1/2005 

Skive vil selv lave gas til kraftvarme Jens Utoft, Gasteknik 1/2005 

Vestjylland satser på brintforskning Jens Utoft, Gasteknik 4/2005 

Produktnyheder fra besøg på Frankfurt-messen Karsten V. Frederiksen, DGC 2/2005 

På besøg hos Europas førende kedelfabrikant Jens Utoft, Gasteknik 5/2005 

Gasfolk blandt brandteknikere Ken Olesen, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut 5/2005 

Systemansvar for energi - helt uden kommercielle interesser Torben Bülow, Energinet.dk 6/2005 


Samlet energibranche 

på vvsmesse 

i Odense 

< < < Side 19 

 

 

 

Foto: Jean Schweitzer, DGC 

 

 

 

 

 

 

 

 

På besøg hos 

Europas største 

kedelproducent 

Nr. 5 • november 2005 • 94. årgang 

Velkommen til 

Årsmøde 2005 

Program og 

udstillerkatalog 

> 


ÅrSIndeKS 

Beretninger 

fra årsmødet 

i Nyborg 

Nr. 6 • december 2005 • 94. årgang 

Dramatisk indslag 

på ERFA-kursus 

> 


25

nyt Fr A IGU oG dGF 

2006 er IGUs år 

Som jeg allerede meddelte i 

sidste nummer er Program- og 

Registrerings håndbogen for 

denne verdensbegivenhed på 

gaden; den kan fås i IGU-sekretariatet 

hos DONG samt 

hos DGC. Man kan også finde 

programmet ved at besøge 

www.wgc2006.nl. Der er 

mange penge at spare ved at 

tilmelde sig inden 28 februar. 

WGC er IGUs største begivenhed 

og uden sammenligning 

den største gas konference 

og udstilling i verden, så 

den vil I høre mere om i næste 

nummer. 

75 års fødselsdag 

Men der er nu også andre 

grunde til at jeg angiver 2006 

som IGUs år. 

IGU fejrer nemlig sin 75 års 

fødselsdag i år, helt nøjagtigt 

den 2. juni eller få dage før 

den 23. WGC i Amsterdam 

starter. 

Da ”The British Institution 

of Gas engineers” holdt sit årlige 

møde i London den 2. juni 

1931 deltog repræsentanter fra 

en lang række andre lande. 

Efter års diskussioner var 

det nemlig besluttet, at dette 

møde i London samtidig 

skulle være verdens første gas 

konference, og senere samme 

dag holdt man det første 

Rådsmøde, hvor IGU blev 

stiftet. 

Danmark kom med i 1949. 

Focus på gasværker 

IGUs stiftere ville næppe 

kunne genkende Unionen i 

dag. I de mange år fokuserede 

IGU på at løse problemer 

i forbindelse med gasproduktion 

og distribution fra de 

store byers gasværker. Man 

kan roligt sige at der først og 

fremmest var tale om en teknisk 

klub. 

Først med naturgassens 

komme begyndte der at ske 

ændringer, og i dag er det 

IGUs vision at blive den mest 

indflydelsesrige, effektive og 

uafhængige organisation, der 

er talsmand for den globale 

gasindustri. Det er selvsagt en 

meget ambitiøs vision, som 

endnu ikke er nået, men vi er 

da godt på vej. 

Især Europa og USA 

IGU var fra starten officielt 

en verdensorganisation, men 

det må erkendes, at Unionen 

igennem hele forrige århundrede 

var domineret af Europa 

og USA. Først med Japanernes 

præsidentskab fra år 2000, 

Argentinernes fra 1 juli i år 

og Malaysias kommende præsidentskab 

for 2009-2012 kan 

Nyt fra bestyrelsen 

Bestyrelsen har konstitueret sig med 

Peter I. Hinstrup (Direktør i DGC) 

som sekretær og Carsten W. Hansen 

(Økonomi- og administrationscehef i 

DGC) som kasserer. Bjarne Spiegelhauer 

(Afdelingschef i DGC) blev indvalgt i be- 

I Kina er man netop indtrådt i 

hundens år, men i IGU er det nye 

år i høj grad fokuseret på Verdens 

Gas Konferencen (WGC 2006) i 

Amsterdam den 5-9 juni. 

Af Peter k. storm, generAlsekretær i igu 

man sige at de øvrige verdensdele 

er kommet rigtigt med. 

75 års jubilæet fejres på flere 

måder. I næste nummer af 

IGU Magasinet, som kommer 

ud sidst i marts vil en del af 

bladet være helliget jubilæet 

med historiske artikler fra 

flere lande om gassens udvikling 

gennem tiderne. Hanne 

Thomsen, chef for det danske 

Gas museum i Hobro, er koordinator 

og en af hovedforfatterne. 

Og det er også på dansk initiativ 

(den jyske gas mafia?) 

at gassens historie og forsøget 

på at bevare den i disse konkurrence 

prægede tider kommer 

på udstilling under WGC 

i Amsterdam, hvor mine hollandske 

kolleger i øvrigt også 

vil markere jubilæet på forskellig 

vis. 

IGU-verdensur 

IGU har i anledning af jubilæet 

anskaffet sig et antal 

verdensure, som udover tid, 

temperatur og kalender kan 

vise tiden i en række storbyer 

verden rundt blot ved at 

dreje på foden. Desværre følger 

temperaturen ikke med!! 

Uret vil blive solgt under WGC 

styrelsen som supplerende medlem med 

særligt ansvar for kursusaktiviteten. 

Dato og sted for årsmødet 2006 er ændret 

i forhold til det på årsmødet 2005 

udmeldte. Årsmødet 2006 finder sted 

9.-10. november på Comwell i Kolding. 

til en særpris af 20 Euro, men 

skulle du kære læser også være 

interesseret kan uret ses og 

fås i IGU sekretariatet for 150 

danske kroner. 

IGUs ”verdensur”, som i 

anledning af 75-års jubilæet 

sælges på WGC i Holland for 

20 Euro. I IGUs sekretariat 

hos DONG kan uret købes 

for 150 DKK. 

Årsmødet afholdes hermed som sædvanlig 

på en torsdag-fredag. 

Foreningen har haft en nettotilgang på 

5 medlemmer, hvilket resulterer i et samlet 

medlemstal på 464. 


BESTYRELSE: 

Formand: 


HNG I/S 

Tlf.: 3954 7000 

E-post: nea@hng.dk 

Sekretær: 

Peter I. Hinstrup 

Dansk Gasteknisk Center a/s 

Tlf.: 4516 9600 

E-post: pih@dgc.dk 

Øvrige medlemmer: 

Ole Albæk Pedersen 

HNG I/S 

Flemming Hansen 

fh-teknik a/s 

Henrik Rosenberg 

Mogens Balslev A/S 

Kurt Bligaard Pedersen 

DONG A/S 

Erik F. Hyldahl 

IGA A/S 

Andreas Bech Jensen 

Aalborg Gasforsyning 

Peter A. Hodal 

Gastra A/S 

Bjarne Spiegelhauer 


SEKRETARIAT: 

c/o Dansk Gasteknisk Center a/s 

Dr. Neergaards Vej 5B 

2970 Hørsholm 

Tlf.: 4516 9600 

Fax: 4516 9601 

E-post: aja@dgc.dk 

KASSERER: 

Carsten W. Hansen 


Tlf.: 4516 9600 

E-post: cwh@dgc.dk 

dAnSK GAS ForenInG 

LedeL Se GASteKnIK KonFerencer FødSeL SdAGe 

REDAKTIONSUDVALGET: 

Jan K. Jensen (formand) 


Tlf.: 4516 9600 

E-post: jkj@dgc.dk 

Ole Sundman, DONG A/S 

Jørgen K. Nielsen, 

Dansk Energi Brancheforening 

Bjarne Nyborg Larsen, Primagaz A/S 

Lars Bo Pedersen, HNG I/S 

Søren H. Sørensen, 

Naturgas Midt-Nord I/S 

Nils Lygaard, Vaillant A/S 

REDAKTION: 

Redaktør Jens Utoft 

Profi Kommunikation 

Åbakke 3, 7800 Skive 

Tlf.: 9751 4595 

Fax: 9751 3395 

E-post: redaktion@gasteknik.dk 

ANNONCESALG: 

Salgskonsulenterne 

Tlf.: 5687 0690 

Fax: 5687 0092 

E-post: salg@gasteknik.dk 

ABONNEMENT: 

Henvendelse til sekretariatet. 

Pris: kr. 300,- pr. år inkl. moms 

Grafisk tilrettelæggelse: 

Profi Kommunikation 

Tryk: 

Centraltrykkeriet Skive A/S 

Miljøcertificeret ISO 14001 

Oplag: 

Distribueret 1.463 

1. juli 2004 - 30. juni 2005 iflg. 

Fagpressens Medie Kontrol 

Udgives 6 gange årligt: 

1/2 - 1/4 - 1/6 - 1/9 - 1/11 og 15/12 

Distribution: 

Post Danmark 

Dansk Gas Forening på internettet: 

www.gasteknik.dk 

• ansøgning om medlemsskab 

• tilmelding til konferencer 

• links til gasbranchen 

• tidligere numre af Gasteknik 

KURSUSUDVALGET: 

Bjarne Spiegelhauer, (formand) 


Tlf.: 4516 9600 

E-post: bsp@dgc.dk 

Aksel Hauge Pedersen, DONG 

Per Jensen, Midt-Nord 

Per Persson, HNG I/S 

Ole Sass Jensen, 

Max Weishaupt A/S 

John Mølgaard, DONG Distribution 

Søren H. Sørensen, 

Naturgas Midt-Nord I/S 

Forslag eller ideer til andre faglige 

arrangementer er velkomne. 

Kontakt da venligst sekretæren 

Anne Jacobsen, 


tlf. 4516 9615, aja@dgc.dk. 

KOMMENDE KONFERENCER: 

• Større og mindre 

gasfyrede Anlæg 

6. - 7. september 2006 

Byggecentrum, Middelfart 

Kursusleder: Per Persson, HNG 

• Kraftvarme, temadag 

26. september 2006 


Kursusleder: Jan de Wit, DGC 

• Gasmåling 

11.-12. oktober 2006 

Trinity Kursuscenter, Snoghøj 

Kursusleeder: John Mølgaard, 

DONG Distribution 

• Gasledninger 

8. -9. februar 2007 


Leder: Søren Hylleberg Sørensen, 

Midt-Nord 

Næste nr. af 

60 år 

16. februar 2006 

Søren Meinertz Knudsen 

Granbakken 2 



Preben Albert Nielsen 

Lupinvej 3 

4180 Sorø 

3. marts 2006 


Skovgårdskrogen 6 



Jens Hans Crone 

Sophus Falcks Allé 31 

2791 Dragør 


Finn Morsing 

Flarupvej 13, Mollerup 

8830 Tjele 

50 ÅR 


Jens Rauer Larsen 

Harald Lunds Gade 31 

9900 Frederikshavn 


Lars Skovgaard Andersen 

Tyborøn Alle 16 

2720 Vanløse 

nye medLemmer 

Per Bo Ludwigsen 

Teknisk chef 

FORCE Technology 

Tjørnevej 34 

2800 Lyngby 

udkommer i uge 14 

Artikler, indlæg og andet materiale til dette nr. 

skal være redaktionen i hænde senest 

mandag 13. marts 2006 

27

ISSN 0106-4355 

unikke løsninger 

Landsdækkende 24 timers service året rundt 

Multiflam ® for markeder med meget strenge emissionskrav 

Overblik og eksibilitet. 

Anvendelse af digital teknologi er med til at sikre overblik og 

eksibilitet i hverdagen. 

Illustrationerne viser et anlæg som i 2004 er idriftsat i Danmark. 

Informationer og aktuelle anlægsdata kommunikeres via busforbindelse 

løbende til kedelcentralens PLC-baserede styrings- 

og reguleringstavle. En lang række af informationer kommunikeres 

løbende til en ekstern overvågningscentral, via netværksforbindelse. 

Anlægget er et eksempel på anvendelse af den nyeste udvikling 

inden for forbrændingsteknologi og anvendelse af digital 

styrings- og reguleringsteknik. 

Udvikling rettet mod kunden 

Max Weishaupt A/S 

Erhvervsvej 10 • Glostrup 

Tlf: 43276300 

Aalborg 

Tlf: 98156911 

Silkeborg 

Tlf: 86810500 

Multiflam ® konceptet repræsenterer toppen af forbrændings- 

teknikken i klassen af større brændere for industrielle- og 

andre opvarmningsformål. Emissionen af kvælstofoxider (NOx) 

er sænket til værdier, som tidligere var uopnåelige med serie- 

mæssige brændere. 

Mange års erfaring og anvendelse af computerbaseret strøm- 

nings- og forbrændingsberegning er medvirkende årsager til 

udvikling af disse nye typer brændere. 

Ved olie- og gasdrift er 

emissionsniveauet for 

Multiflam ® -brændere 

sænket til langt under 

Luftvejlednings 

grænseværdier. 

info@weishaupt.dk • www.weishaupt.dk 

Haderslev 

Tlf: 74522117 

Næstved 

Tlf: 55750215 

Lundstrøm & Partners 

Odense 

Tlf: 66121070

Gasteknik nr. 1, februar 2006 [PDF] - Dansk Gas Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?