Hovedrapport - Spildevandsplan for Frederikshavn Kommune år ...

spildevandsplan.frederikshavn.dk

Hovedrapport - Spildevandsplan for Frederikshavn Kommune år ...

SPILDEVANDSPLAN

FOR

FREDERIKSHAVN KOMMUNE

HOVEDRAPPORT

2005-2016


F ORORD S IDE 1

Forord

Denne plan indeholder Frederikshavn Byråds forslag til sektorplan for spildevandsområdet

for Frederikshavn Kommune 2005 – 2016. Frederikshavn Kommune

skal, i henhold til §32 i Miljøbeskyttelsesloven, udarbejde en spildevandsplan,

som redegør for den eksisterende og planlagte afledning, rensning og anden bortskaffelse

af alt spildevand i Frederikshavn Kommune.

Spildevandsplanen består af følgende dele:

Hovedrapport

− Bilag

− Kortbilag

Endvidere udgives en kort udgave i papirformat, som kan rekvireres på Rådhuset

eller ses på www.frederikshavn.dk

Hovedrapporten indeholder:

− en beskrivelse af Frederikshavn Kommunes overordnede politik og målsætninger

inden for spildevandsområdet,

− en beskrivelse af lovgrundlaget for spildevandplanen,

− planens relationer til regions-, kommune-, sektor- og lokalplaner,

− en beskrivelse af vandmiljøet i kommunen,

− en beskrivelse af spildevandsstrukturen i kommunen og Frederikshavn Centralrenseanlæg,

− en beskrivelse af de eksisterende samt planlagte kloakerede områder og

regnbetingede udløb

− en beskrivelse af planlagte tiltag i forbindelse med fornyelse af anlæg til

håndtering af spildevand,

− en beskrivelse af forbedret rensning hos enkeltejendomme i det åbne land,

− og endelig indeholder hovedrapporten en vurdering af kommunens investeringsbehov

på spildevandsområdet

I bilag findes en redegørelse for de forudsætninger, der er anvendt i planens beregninger.

Desuden findes en gennemgang af kloakoplande, skemaer med angivelse

af data og beregningsresultater for hvert kloakopland og udløb, en fortegnelse

over de ejendomme i det åbne land, der får påbud om forbedret spildevandsrensning

og endelig en angivelse af definitioner og ordforklaringer.

I kortbilag findes oversigtskort samt detailkort for hvert kloakopland og det åbne

land. Afhængig af det valgte zoomniveau ses enten oversigtskort eller detailkort.

Vedtagelsespåtegning

Frederikshavn Byråd vedtog d. 16. januar 2006, at offentliggøre forslaget til Spildevandsplan

2005–2016. Spildevandsplanen er endelig vedtaget af Frederikshavn

Byråd d. 2. oktober 2006, idet der i forhold til det offentliggjorte forslag er foretaget

enkelte ændringer.

Erik Sørensen, Borgmester Mikael Jentsch, Teknisk Direktør

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


I NDHOLDSFORTEGNELSE S IDE 2

Indholdsfortegnelse

FORORD....................................................................................................1

INDHOLDSFORTEGNELSE......................................................................2

SAMMENFATNING....................................................................................5

1. INDLEDNING .........................................................................................9

1.1 Spildevandsplanen regulerer ..........................................................................9

1.2 Procedure for planens vedtagelse og fremtidige revisioner.........................9

1.3 Hvad betyder spildevandsplanen for kommunens borgere?....................10

2. MÅLSÆTNINGER................................................................................11

2.1 Det åbne land .................................................................................................11

2.2 Kloakerede områder......................................................................................11

3. PLANLÆGNINGSGRUNDLAGET.......................................................14

3.1 Vandrammedirektivet ...................................................................................15

3.2 Regionplan......................................................................................................15

3.3 Kommuneplan................................................................................................15

3.4 Lokalplaner ....................................................................................................15

3.5 Vandløbsregulativer ......................................................................................16

3.6 Vandforsyning - og indvinding.....................................................................16

4. VANDMILJØ ........................................................................................17

4.1 Vandkvalitet og målsætninger for vandløb i Frederikshavn Kommune..17

4.2 Resultater af Amtets undersøgelser .............................................................18

4.2.1 Hedegrøften – undersøgt i 2000 ...............................................................18

4.2.2 Jerup Å – undersøgt i 2000.......................................................................18

4.2.3 Kragskov Å – undersøgt i 2000................................................................18

4.2.4 Engsig Bæk – undersøgt i 1999................................................................18

4.2.5 Elling Å – undersøgt i 1998, 1999 og 2002..............................................18

4.2.6 Bangsbo Å – undersøgt i 1996 og 2002 ...................................................19

4.3 Vandkvalitet og målsætning for Kattegat ...................................................19

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


I NDHOLDSFORTEGNELSE S IDE 3

4.3.1 Kattegat – undersøgt i 2003......................................................................19

5. SPILDEVANDSSTRUKTUR OG RENSEANLÆG...............................20

5.1 Spildevandsstruktur ......................................................................................20

5.2 Frederikshavn Centralrenseanlæg...............................................................21

5.2.1 Opbygning ................................................................................................21

5.2.2 De biologiske anlæg .................................................................................22

5.2.3 Instrumentering og styring........................................................................22

5.2.4 Stofregnskab .............................................................................................23

5.2.5 Udledning .................................................................................................24

5.2.6 Planlagte tiltag ..........................................................................................24

5.3 Slamhåndtering..............................................................................................25

5.3.1 Behandling og slutdisponering .................................................................25

5.3.2 Planlagte tiltag ..........................................................................................25

6. KLOAKEREDE OPLANDE..................................................................26

6.1 Hovedkloakoplande .......................................................................................26

6.2 Spildevandsoplande.......................................................................................27

6.3 Eksisterende og planlagte kloakoplande .....................................................28

6.3.1 Beskrivelse af kloakeringsprincipper .......................................................28

6.3.2 Anvendelsen af kloakeringsprincipperne .................................................29

6.4 Ophævelse af tilslutningsret og –pligt..........................................................30

6.5 Kloaksystemet ................................................................................................30

6.6 Placering af offentlige kloakanlæg på private arealer ...............................30

6.7 Vandløb og dræn optaget som offentlig kloakanlæg..................................31

7. REGNBETINGEDE UDLØB OG NØDOVERLØB ...............................33

7.1 Status for de regnbetingede udløb og nødoverløb ......................................33

7.1.1 Miljø .........................................................................................................34

7.1.2 Kontraklapper ...........................................................................................34

7.1.3 Vandløbenes afledningskapacitet .............................................................34

7.2 Planlagte regnbetingede udløb og nødoverløb............................................34

8. KLOAKFORNYELSE...........................................................................36

8.1 Målsætninger .................................................................................................36

8.2 Eksisterende tilstand .....................................................................................36

8.2.1 Fysisk tilstand af ledningssystemet ..........................................................36

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


I NDHOLDSFORTEGNELSE S IDE 4

8.2.2 Kælderoversvømmelser ............................................................................37

8.2.3 Uvedkommende vand ...............................................................................37

8.2.4 Afledningskapacitet i recipienter..............................................................37

8.2.5 Fysisk tilstand af bygværker.....................................................................37

8.2.6 Uafklarede ejerforhold..............................................................................37

8.2.7 Afskærende kloaksystem..........................................................................38

8.3 Planlagt kloakfornyelse.................................................................................38

8.4 Prioritering af kloakfornyelsesplanlægningen............................................39

8.5 Investeringsbehov ..........................................................................................41

9. DET ÅBNE LAND ................................................................................43

9.1 Nuværende rensning......................................................................................43

9.2 Forbedret rensning........................................................................................43

9.3 Hvornår og hvordan gennemføres rensningen ? ........................................45

9.4 Økonomi .........................................................................................................45

9.5 Nedsivningsområder......................................................................................45

9.6 Tømningsordning...........................................................................................46

10. TIDS- OG ØKONOMIPLAN ...............................................................47

10.1 Frederikshavn Centralrenseanlæg.............................................................47

10.2 Kloakerede oplande.....................................................................................47

10.3 Kloakfornyelse .............................................................................................47

10.4 Det åbne land ...............................................................................................47

10.5 Kloakforsyningens indtægter .....................................................................47

10.6 Samlet tids- og økonomiplan ......................................................................48

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


S AMMENFATNING S IDE 5

Sammenfatning

Spildevandsplanen gør rede for den nuværende og planlagte spildevandshåndtering

i Frederikshavn Kommune.

Kommunens målsætning på spildevandsområdet

Frederikshavn Byråd har i sin målsætning for miljøpolitikken forpligtiget sig til at

gøre en særlig indsats på miljøområdet og ønsker samtidig at profilere sig som en

“Grøn Kommune”, hvor miljø findes i alle sektorer, og myndighedsarbejdet baseres

på holdning og ikke kun på kontrol og fakta.

Det er kommunens målsætning:

− at afledning og rensning af spildevand og regnvand i kommunen sker gennem

velfungerende kloaksystemer og renseanlæg i både tørvejr og regnvejr,

− at gener i forbindelse med afledning og rensning af regn- og spildevand begrænses

mest muligt,

− at afledning og rensning af spilde- og regnvand skal ske på den mest hensigtsmæssige

måde ud fra en teknisk, miljømæssig og økonomisk vurdering,

− at miljøet i søer, vandløb og havet m.v. forbedres, så det lever op til de målsatte

krav for vandkvalitet i recipienterne.

Vandmiljø

Målsætninger for kvalitet og anvendelse af vandløb, søer og hav er fastsat i Regionplan

2001 (samt forslag til ny Regionplan 2005). Nordjyllands Amt har rutinemæssigt

foretaget vandløbsundersøgelser i perioden 1996 – 2002. Ved undersøgelserne

blev der fundet 4 vandløb i kommunen, hvor kvaliteten ikke lever op til

de målsatte krav. På baggrund af undersøgelsen er der foretaget en udpegning af

10 områder i det åbne land, hvor der skal ske en forbedring af rensningen af spildevand

fra enkeltanlæg.

Spildevandsstruktur og renseanlæg

Frederikshavn Kommune har samlet al spildevandsrensningen på et centralt renseanlæg

i Frederikshavn. Spildevandet transporteres til renseanlægget via afskærende

kloakledninger. Centralrenseanlægget har en kapacitet på 130.000 PE (personækvivalenter)

og er i dag et Mekanisk - Biologisk – Nitrificerende - Denitrificerende

– Kemisk renseanlæg. Centralrenseanlægget behandler årligt ca.

6.000.000 m³ spildevand svarende til 16.000 m³/døgn i gennemsnit.

Efter rensning udledes spildevandet til Kattegat. For at kontrollere, at renseanlægget

overholder den udledningstilladelse, som amtet har givet, udtages der årligt 24

prøver. I perioden 2003-2005 er alle krav til udledningen overholdt.

Under flere ekstreme regnhændelser i perioden 1999-2002 oplevede omkring 300

ejendomme i kommunen at regn- og spildevand stuvede op i kældre. For at forbedre

oversvømmelsessituationen i Frederikshavn planlægges der en forbedring af

indløbsforholdene på renseanlægget samt en ændring af fordelingen af spildevandet

internt på anlægget. Kloakforsyningen arbejder bl.a. med forbedring og ombygning

af overløb, rist, indløb og pumper.

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


S AMMENFATNING S IDE 6

Driften af den nuværende slamhåndteringsproces, hvor slammet afvandes, tørres

og pelleteres, er ikke optimal mht. proces, lugt og økonomi. Der arbejdes derfor

med at finde et økonomisk og teknisk attraktiv alternativ.

Kloakerede oplande

Frederikshavns Kommunes samlede areal er 17.955 ha, heraf er der i dag kloakeret

1.897 ha, og der er planlagt at kloakere yderligere 534 ha i planperioden. Alle

byer, landsbyer og samlede bebyggelser er kloakerede, og spildevand ledes til

renseanlægget.

Alle nye områder skal separatkloakeres (regn- og spildevand afledes i hvert sit

system) eller spildevandskloakeres (spildevand af ledes i eget system og regnvand

nedsives). I enkelte områder planlægges en ændring af kloakeringsprincippet.

Regnbetingede udløb og nødoverløb

Kloaksystemet i Frederikshavn Kommune omfatter 81 separate regnudløb, 38

overløbsbygværker fra fællessystemer og 19 nødoverløb. Herudover findes der en

række private udløb. Nordjyllands Amt fører tilsyn med de regnbetingede udløb

og nødoverløb, og har ved tilsyn i år 2000 konstateret, at der generelt er acceptable

forhold ved udløbene.

I planperioden udbygges kloaksystemet med en række nye kloakoplande. Ved

udbygningen øges belastningen på en række eksisterende overløbsbygværker og

separate regnvandsudløb, og der etableres 6 nye separate regnudløb. Der er planlagt

nye forsinkelsesbassiner og udvidelse af eksisterende bassiner til reduktion af

udledningerne. Nye udløb udføres i henhold til kravene fra Nordjyllands Amt.

Kloakfornyelse

I henhold til miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen skal spildevandsplanen

indeholde en fornyelsesplan for kloaksystemet. I den forbindelse har

Kloakforsyningen foretaget en overordnet tilstandsvurdering af kloaksystemet

primo år 2005. Vurderingen bygger på driftserfaringer, tv-inspektioner, diverse

udførte undersøgelser, tidligere udførte projekter, kloakforsyningens register over

registrerede oversvømmelser og amtets observationer i recipienterne mv. I områder,

hvor man ikke har kendskab til tilstanden, har alderen været anvendt som en

indikator for tilstanden.

Der er bl.a. konstateret problemer indenfor de nedenstående temaer:

− fysisk tilstand af ledningssystemet (f.eks. revner, brud og korrosion)

− kælderoversvømmelser (overbelastning)

− uvedkommende vand (indsivning, dræn, tilbageløb, fejltilslutninger mv.)

− afledningskapacitet i recipienter (Jerup Å, Elling Å, Lerbæk)

− fysisk tilstand af bygværker (overløbsbygværker, bassiner, pumpestationer)

− uafklarede ejerforhold (offentlig eller privat ledning)

− det afskærende kloaksystem

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


S AMMENFATNING S IDE 7

Med denne spildevandsplan indføres et nyt planlægnings- og beslutningsværktøj,

der sikrer en ensartet planlægningsproces og en ensartet vurdering af behovet for

kloakfornyelse i de enkelte kloakoplande.

Ifølge målsætningen skal der inden for en periode på 20 – 30 år udarbejdes kloakfornyelsesplaner

for samtlige oplande. På baggrund af den nuværende viden om

kloaksystemet er der opstillet en prioritering. Denne er ikke statisk, men revideres

i takt med, at Forsyningen øger deres viden om kloaksystemet.

Det åbne land

I miljøbeskyttelsesloven, §32, stk. 4, angives, at spildevandsplanen skal omfatte

områder, der ligger uden for offentlig kloakeret område, også kaldet ”det åbne

land”. Her kan kommunen give påbud om forbedret rensning, hvis vandløb og

søer forurenes af spildevand fra ejendomme, som har utilstrækkelig rensningsanlæg.

Nordjyllands Amt har udpeget 4 forureningsfølsomme vandløb i kommunen –

Jerup Å, Rugholm Å, Elling Å og Bangsbo Å. Disse 4 vandløb er opdelt i 10 oplande,

hvor kommunen har besluttet at give påbud om forbedret rensning til ca.

100 ejendomme. Der er i alt ca. 1.600 ejendomme i det åbne land i kommunen.

I planperioden indføres en obligatorisk tømningsordning for alle septiktanke i

kommunen. Tømningsordningen vil omfatte ca. 1.500 septiktanke i hele kommunen.

Tids- og økonomiplan

I denne spildevandsplan er beskrevet en række planlagte tiltag, og Forsyningen

har derfor et behov for investering i spildevandshåndteringen.:

Frederikshavn Centralrenseanlæg planlægges der en forbedring af indløbsforholdene

samt en ændring af fordelingen af spildevandet internt på anlægget. Tiltagene

er et af elementerne for at forbedre oversvømmelsessituationen i Frederikshavn.

Der planlægges ligeledes en ændring af slamhåndteringen, idet den nuværende

drift ikke er optimal mht. lugt og økonomi. Investeringer i omlægning vil betyde

en væsentlig driftsbesparelse.

Genanskaffelsesværdien af kloaksystemet blev i år 2004 anslået til ca. 1,5 mia.

kr., og afskrivningstiden kan med rimelighed sættes mellem 50 – 100 år, hvorved

det årlige investeringsbehov til renovering bliver 15 – 30 mio. kr. For at fastholde

en høj forsyningssikkerhed, bevare værdien af kloaksystemet og i øvrigt arbejde

for kommunens målsætninger på området, er det kommunens hensigt, at der i

middel anvendes et beløb af denne størrelsesorden til kloakfornyelse.

Udbygningen af nye bolig-, erhvervs, fritids-, center- og offentlige områder følger

ikke nogen forud bestemt tidsplan i Frederikshavn Kommune, men derimod det

konkrete behov og efterspørgsel. Ved den årlige budgetlægning afsættes hvert år

et skønnet beløb til kloakering af nye områder. Hvis der viser sig behov for yderligere

midler tager byrådet stilling hertil i hver sag.

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


S AMMENFATNING S IDE 8

Etableringen af spildevandsanlæg ved fritliggende ejendomme kan ske via kontraktlig

medlemskab af kloakforsyningen. Da medlemskabet kun er økonomisk

attraktivt for ejeren af ejendommen i ganske særlige tilfælde, er det kommunens

vurdering, at dette tilbud kun vil blive benyttet i et meget begrænset omfang.

Investeringsbehovene til de tiltag som er skitseret i denne spildevandsplan er omfattende

og kan betyde takststigninger. Men kommunen skal under hensyntagende

til konkurrencen om virksomheder sikre en attraktiv takstpolitik og finansieringen

af tiltagene skal derfor ske via dels takstreguleringer og dels en effektiv og rationel

drift af kloaksystem og renseanlæg.

Hvert år vedtager byrådet kloakforsyningens budget for det kommende år. I dette

budget findes detailoplysninger om det kommende års aktiviteter, samt for de to

efterfølgende år. Endvidere indeholder budgettet en langsigtet investeringsplan.

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


K APITEL 1 - INDLEDNING S IDE 9

1. Indledning

Den hidtil gældende spildevandsplan for Frederikshavn Kommune blev godkendt

i august 1991. Siden dengang er de lovmæssige krav til indholdet af en spildevandsplan

ændret væsentligt. I dag skal spildevandsplanen omfatte en beskrivelse

af kommunens kloakfornyelsesplanlægning, planen skal herunder indeholde en

tids- og økonomiplan. Som noget nyt skal spildevandsplanen også omfatte håndtering

af spildevand i det åbne land, dvs. områder der ikke er kloakeret og tilsluttet

fælles renseanlæg.

1.1 Spildevandsplanen regulerer

Spildevandsplanen danner grundlag for regulering af følgende forhold:

− Afledning og rensning af al spildevand i kommunen.

− Tilladelser til udledning af regn- og spildevand til vandløb og Kattegat.

− At grundejere, inden for de i planens fastlagte kloakoplande, forpligtiges til at

tilslutte spildevand til offentlige eller private kloaksystemer.

− At grundejere betaler tilslutningsbidrag og afledningsafgift iht. betalingsvedtægt

for kloakforsyning.

− At ejendomme i det åbne land kan meddeles påbud om forbedret spildevandsrensning

efter miljøbeskyttelseslovens § 30.

− At kommunalbestyrelsen kan ekspropriere sig ret til arealerhvervelser, rådighedsindskrænkninger,

servitutpålæggelser mv. i forbindelse med spildevandsanlæg.

1.2 Procedure for planens vedtagelse og fremtidige revisioner

Inden spildevandsplanen bliver fremlagt som forslag, er den indledningsvis behandlet

i Plan- og Miljøudvalg, Teknisk Udvalg og godkendt af Byråd.

Efter byrådets godkendelse skal forslaget til spildevandsplan fremlægges til offentlig

høring i 8 uger, hvor borgerne har mulighed for at kommentere planen eller

gøre indsigelser mod denne. Samtidig fremsendes planen til Nordjyllands Amt til

orientering.

Efter offentlighedsfasen vurderer byrådet, hvorvidt der er fremkommet væsentlige

indsigelser, som giver anledning til, at der skal foretages ændringer i planen. Efter

indarbejdelsen af eventuelle ændringer / tilføjelser, godkendes planen igen af byrådet.

Efter denne godkendelse vil planen foreligge som endelig ”Spildevandsplan

for Frederikshavn Kommune 2005 til 2016”.

Fremtidige revisioner eller ændringer foretages efter samme procedure.

I henhold til Miljøbeskyttelsesloven kan byrådets vedtagelse af spildevandplanen

ikke påklages til anden administrativ myndighed. Spildevandsplanen kan dog efter

de generelle regler om domstolsprøvelse, indbringes for domstolene.

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


K APITEL 1 - INDLEDNING S IDE 10

1.3 Hvad betyder spildevandsplanen for kommunens

borgere?

En spildevandsplan fastlægger rammerne for afledning, rensning og anden bortskaffelse

af spildevand i kommunen..

Spildevandsplanen kan betragtes som en forhåndsorientering til kommunens borgere

om, hvilke initiativer kommunen vil tage på spildevandsområdet.

Spildevandsplanen er grundlaget for, at kommunen kan pålægge grundejere, at

foretage konkrete tiltag. Dette kan f.eks. være at forbedre rensningen af spildevand

fra ejendomme i det åbne land, ændre kloakeringsprincippet på ejendomme i

kloakerede områder eller afgive jord i forbindelse med ekspropriering.

Nærværende spildevandsplan betyder bl.a. at

− ca. 100 boliger i det åbne land vil få pålagt forbedret rensning af spildevand,

− ca. 1.500 husstande skal tilslutte sig en obligatorisk tømningsordning for septiktanke.

− Eksisterende og nye ejendomme indenfor 534 ha planlagte kloakoplande får

pligt til at tilslutte sig det offentlige kloaksystem, når der er fremført kloakstik

til ejendommen.

− Enkelte ejendomme vil i planperioden få pålagt en ændring af kloakeringsprincippet

på egen grund. Ved Læsøgade, Boensgade, Bovinsgade, Visbergsgade

og Hedemarksgade i Frederikshavn skal kloakeringsprincippet ændres

fra fælles- til separatkloak. Ved Industrivej i Vangen og Ribberholtvej i

Ravnshøj skal kloakeringsprincippet ændres fra spildevandskloak til separatkloak.

− Enkelte planlagte offentlige ledninger og forsinkelsesbassiner skal placeres på

privat grund. Den præcise placering af disse fastlægges først i forbindelse med

detailprojekteringen, og det er derfor ikke muligt at angive hvilke ejendomme,

som vil blive berørt heraf.

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


K APITEL 2 - MÅLSÆTNINGER S IDE 11

2. Målsætninger

Frederikshavn Byråd har med sin målsætning for miljøpolitikken forpligtiget sig

til at gøre en særlig indsats på miljøområdet og ønsker samtidig at profilere sig

som en “Grøn Kommune”. Byrådet har den holdning, at miljø findes i alle sektorer,

og myndighedsarbejdet baseres på holdning og ikke kun på kontrol og fakta.

I den forbindelse skal Agenda 21 og bæredygtighedsbegrebet nævnes som væsentlig

elementer i kommunens håndtering af spildevand. I en bæredygtig udvikling

indebærer kredsløbstanken, at der fokuseres på ressourceforbruget og belastningen

på omgivelserne. Der skal være balance mellem miljøbelastningen som følge

af menneskelig aktivitet og naturens kapacitet for omdannelse og genopbygning.

De følgende målsætninger for spildevandshåndteringen i kommunen danner rammerne

for, hvilke tiltag der skal udføres på spildevandsområdet.

2.1 Det åbne land

Målsætningen for håndtering af spildevand i den del af kommunen, der ikke er

kloakeret – det åbne land – er at forbedre rensningen, således at vandkvaliteten

forbedres i vandløb, søer og havet.

Dette vil ske ved:

− at ejendomme, der udleder direkte til vandløb og ligger i et området, der er

udpeget til forbedret rensning, får påbud om forbedret rensning. Påbudene

vil blive givet i perioden 2006 til 2009.

− at der indføres en tømningsordning for alle septiktanke i kommunen.

2.2 Kloakerede områder

Målsætningerne for den kloakerede del af kommunen er grundlaget for fornyelsesplanlægningen

for kloaksystemet og renseanlægget.

Frederikshavn Kommune har følgende målsætninger, som der skal arbejdes hen

imod i planperioden:

Overordnede målsætninger:

− afledningen og rensning af spildevand og regnvand skal ske via et driftssikkert

og velfungerende system i både tørvejr og regnvejr.

− gener i forbindelse med afledningen og rensning af spildevand og regnvand

skal begrænses mest muligt.

− afledning og rensning af spildevand og regnvand skal ske på den mest

hensigtsmæssige måde ud fra en teknisk, miljømæssig og økonomisk vurdering.

Målsætninger vedr. Frederikshavn Centralrenseanlæg:

Frederikshavn Centralrenseanlæg skal rense spildevand og bortskaffe spildevandsslam

ud fra følgende mål:

− til enhver tid som minimum at overholde gældende miljø- og arbejdsmiljømæssige

krav, der stilles fra myndighedernes side til spildevandsrensning

og bortskaffelse af spildevandsslam,

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


K APITEL 2 - MÅLSÆTNINGER S IDE 12

− spildevandsslam fra Frederikshavn Centralrenseanlæg må ikke udbringes

på landbrugsjord på grund af usikkerhed om spildevandsslams eventuelle

skadelige miljøpåvirkninger,

− løbende at optimere processerne, således at der opnås den bedst mulige

rensning, og den bedst mulige udnyttelse af energi og hjælpestoffer,

− løbende at arbejde på at reducere lugtgener fra anlægget.

Målsætninger vedr. drift af kloaksystemet:

− kloaksystemet skal fungere med færrest mulige driftsforstyrrelser i forhold

til brugerne,

− kloakforsyningen skal yde god og hurtig service til brugerne i forbindelse

med akutte driftsforstyrrelser.

Målsætninger vedr. kapacitet af kloaksystemet:

− i kloaksystemer accepteres overbelastning under regn i middel 1 gang

hvert andet år i fællessystemer og 1 gang hvert år i separate regnvandssystemer.

Hvis særlige forhold taler for det, kan der afviges fra denne målsætning.

For ældre kloaksystemer dimensioneret på baggrund af landvæsenskommissionskendelser

kan den acceptable overbelastning under regn

være angivet her. Dansk vand- og spildevandsforenings (Danva) arbejde

med en ny dimensioneringspraksis følges løbende og forventes indarbejdet

i planperioden. Samtidigt følges branchens arbejde med håndtering af de

ændrede klimaforhold i form af kraftigere regnhændelser og forventede

vandstandsstigninger i havet,

− uvedkommende vand i kloaksystemet (indsivning, fejlkoblinger, dræn, tilbageløb

mv.) skal begrænses mest muligt.

Målsætninger vedr. miljø:

− udledninger til vandløb og hav må ikke være årsag til, at kvalitetsmålsætningen

for vandløb eller badevandskvaliteten for badevandsområder

ikke kan overholdes,

− drikkevandet skal sikres mod forurening fra kloaksystemet som følge af

utætte kloakledninger.

Målsætninger vedr. sundhed og sikkerhed:

− afledningen og rensningen af spildevand og regnvand skal ske med minimum

sikkerheds- og sundhedsrisiko for driftspersonale og borgere.

Målsætninger vedr. økonomi:

− drift, vedligeholdelse og fornyelse af renseanlæg og kloaksystem skal være

effektiv og rationel,

− værdien af kloaksystemet og renseanlægget skal bevares.

Målsætninger vedr. information:

− Der skal informeres både internt og eksternt om driftsstop og større reparationsarbejder

på renseanlægget, overskridelse af udlederkrav samt planlagte

kloakfornyelsesprojekter.

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


K APITEL 2 - MÅLSÆTNINGER S IDE 13

Målsætninger vedr. medarbejdere:

− Der skal ske en løbende faglig udvikling af medarbejdere i kloakforsyningen

bl.a. gennem deltagelse i efteruddannelse.

Målsætninger vedr. kloakfornyelsesplanlægning:

− Indenfor en periode på 20-30 år skal der foreligge kloakfornyelsesplaner

for samtlige områder i kommunen. Planeerne er en ”helbredsundersøgelse”

af kloaksystemet, som består af de nødvendige forarbejder til vurdering

af de anlægsarbejder, der skal gennemføres for, at målsætningerne

overholdes.

Målsætninger vedr. udførelse af kloakfornyelsesprojekter

− Kloakfornyelsesprojekter skal koordineres med de øvrige forsyninger, og

skal typisk udføres indenfor 10 år efter de foreligger som forslag til anlægsprojekt.

Målsætningerne for den kloakerede del af kommunen vil danne baggrund for en

række operationelle retningslinjer og funktionskrav af teknisk karakter, således

fornyelsesplanlægningen for kloaksystemet udføres på et ensartet grundlag. Disse

retningslinjer og funktionskrav vil blive fastlagt af kloakforsyningen.

Til vurdering af om målsætningerne opfyldes, vil kloakforsyningen arbejde med

fastlæggelsen af acceptværdier med tilhørende målemetode (indikator) i planperioden

for udvalgte målsætninger.

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


K APITEL 3 - PLANLÆGNINGSGRUNDLAGET S IDE 14

3. Planlægningsgrundlaget

I henhold til miljøbeskyttelsesloven §32 skal kommunalbestyrelsen udarbejde en

plan for bortskaffelse af spildevand. Planens formål er at give en samlet oversigt

over den eksisterende og planlagte spildevandshåndtering i kommunen. Planen

skal desuden belyse de miljømæssige konsekvenser af håndteringen og de økonomiske

konsekvenser for kloakforsyningen.

Kravene til spildevandsplanens indhold og proceduren for planens vedtagelse findes

primært i :

− Miljøbeskyttelsesloven – Lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001

med senere ændringer.

− Spildevandsbekendtgørelsen – Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse

nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens

kapitel 3 og 4 med senere ændringer.

− Spildevandsvejledningen – Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 af 1999 til bekendtgørelse

om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens

kapitel 3 og 4.

− Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. – Lovbekendtgørelse

nr. 716 af 23. juni 2001.

− Vejledning om betalingsregler for spildevandsanlæg – Miljøstyrelsens vejledning

nr. 3 af 2001.

Spildevandsplanen indgår som en sektorplan i kommunens samlede planopgaver.

Det er derfor vigtigt, at spildevandsplanen er i overensstemmelse med den øvrige

planlægning – både lokalt og regionalt.

Ved udarbejdelse af denne spildevandsplan er der ikke udarbejdet en miljøvurdering

iflg. Lov om miljøvurdering af planer og programmer, Nr. 316 af 5. maj

2004. Arbejdet med revision af spildevandsplanen blev iværksat ultimo 2003 og

var således begyndt før 21. juli 2004, hvor Loven om miljøvurdering af planer og

programmer trådte i kraft.

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


K APITEL 3 - PLANLÆGNINGSGRUNDLAGET S IDE 15

3.1 Vandrammedirektivet

I december 2000 blev Vandrammedirektivet vedtaget i EU. Ifølge vandrammedirektivet

skal der for alle vandforekomster udarbejdes præcise krav til miljøkvaliteten

og indsatsprogrammer, der beskriver, hvordan de opstillede kvalitetskrav opnås.

Inden 2015 skal der være god økologisk status/grundvandstilstand i alle vandforekomster.

Direktivet dækker alt overfladevand, uanset om det i dag er målsat i

regionplanen, og alt grundvand uanset eksisterende udpegninger som drikkevandsområder

og lignende.

I 2009 skal der foreligge et udkast til Vandplan, hvor tilstanden og målsætninger

beskrives, samt indsatsprogrammer for de vandforekomster, hvor målsætningen

for kvaliteten ikke er opfyldt. Det første skridt på vejen er, at Nordjyllands Amt

udarbejder en basisanalyse, som omfatter en beskrivelse og typeinddeling af

vandområderne, en opgørelse af påvirkningerne, en definition af referencetilstanden,

nye målsætninger i forhold til referencerne samt en vurdering af, om målet

forventes opfyldt i år 2015.

3.2 Regionplan

Regionplanen for Nordjyllands Amt er en strategisk plan for, hvordan udviklingen

på en række områder bør være. Planen indeholder f.eks. mål og retningslinier for,

hvordan by- og infrastrukturen skal hænge sammen, hvordan vi anvender og beskytter

areal- og naturressourcerne, og hvordan vi beskytter miljøet. Den gældende

regionplan 2001 er under revision, og forslaget til den nye Regionplan 2005 er

sendt til offentlig debat i marts 2005. Amtet forventer, at Regionplan 2005 vedtages

af Amtsrådet i december 2005.

I forhold til spildevandsplanen er kapitel 6 om vandressourcerne i Regionplan

2001 det væsentligste afsnit. Regionplanens målsætninger, retningslinier og bemærkninger

indenfor dette område har dannet grundlag for opbygningen og indholdet

af denne spildevandsplan. Af særlig betydning er regionplanens målsætninger

for vandløb, søer og kystvande. I kapitel 4 er der redegjort nærmere for

regionplanens målsætninger og den målte kvalitet af recipienterne.

3.3 Kommuneplan

Kommuneplanen for Frederikshavn Kommune er en overordnet plan for kommunens

udvikling. Desuden er den grundlaget for den mere detaljerede planlægning

– lokalplanerne, som beskriver, hvordan de enkelte områder i kommunen skal

indrettes. Spildevandsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med de udbygningsplaner,

som er angivet i kommuneplanen. Alle områder, som endnu ikke er

udnyttet, påregnes udbygget helt eller delvist i planperioden. Udbygningen af de

nye områder forventes at ske i henhold til kommuneplanens rammer.

3.4 Lokalplaner

En lokalplan er en plan for et afgrænset område af kommunen, der fastsætter forskellige

bindende bestemmelser for grundejere, lejere og brugere af området. Det

drejer sig hovedsageligt om den fremtidige arealanvendelse og regulering af den

fremtidige bebyggelse på de enkelte ejendomme. Spildevandsplanen er udarbejdet

i overensstemmelse med lokalplanernes bestemmelser, der vedrører eller indvirker

på spildevandsafledningen.

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


K APITEL 3 - PLANLÆGNINGSGRUNDLAGET S IDE 16

I lokalplanerne er der således typisk fastsat begrænsninger i bebyggelsernes karakter

(og dermed spildevandsafledning) og befæstelse.

3.5 Vandløbsregulativer

Spildevandsplanen er udarbejdet under hensyntagen til vandløbenes fysiske tilstand,

som reguleres i vandløbsregulativerne. Det skal sikres, at udledninger af

spildevand til vandløb sker på en sådan måde, at vandet kan afledes videre i vandløbet

uden væsentlige gener. Vandløbets vandførings kapacitet skal således respekteres

– alternativt skal der foretages en regulering af vandløbet i henhold til

vandløbsloven. Den endelige vurdering af udledningernes påvirkning af vandløbenes

fysiske tilstand vil ske i forbindelse med, at den relevante myndighed meddeler

udledningstilladelse.

3.6 Vandforsyning - og indvinding

Frederikshavn Kommunes gældende vandforsyningsplan er fra september 1996,

men er pt. under revision. Der ses ingen konflikter mellem den igangværende

vandforsyningsplanlægning og spildevandsplanen. Endvidere er afsnittet i Regionplan

2001 om grundvand og vandindvinding lagt til grund for spildevandsplanen.

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


K APITEL 4 - VANDMILJØ S IDE 17

4. Vandmiljø

4.1 Vandkvalitet og målsætninger for vandløb i Frederikshavn

Kommune

Målsætninger for kvalitet og anvendelse af vandløb er fastsat i Regionplan 2001

(samt forslag til ny Regionplan 2005).

Målsætningerne er sket efter afvejning af de interesser, der knytter sig til vandløbene.

I forbindelse med Nordjyllands Amts rutinemæssige vandløbsundersøgelser er

vandløbene i Frederikshavn Kommune undersøgt i perioden 1996-2002.

Ved undersøgelserne blev der fundet en række lokaliteter, hvor vandkvaliteten

ikke lever op til de målsatte krav.

Undersøgelserne danner baggrund for udpegning af områder i det åbne land, hvor

der skal ske forbedret rensning af husspildevand. Dette er nærmere beskrevet i

spildevandsplanens kapitel 9, om det åbne land.

Skårup Skårup Skårup Skårup Skårup Skårup Skårup Skårup Skårup Møllebæk Møllebæk Møllebæk

Møllebæk Møllebæk

Møllebæk Møllebæk

Albæk Albæk Albæk Albæk Albæk Albæk Albæk Albæk Albæk

Skærum Skærum Skærum Skærum Skærum Skærum Skærum Skærum Skærum ÅÅ

ÅÅ

ÅÅ

ÅÅ

Å

Hedegrøften

Hedegrøften

Hedegrøften

Hedegrøften

Hedegrøften

Hedegrøften

Hedegrøften

Hedegrøften

Hedegrøften

Jerup Jerup Jerup Jerup Jerup Jerup Jerup Jerup Jerup ÅÅ

ÅÅ

ÅÅ

ÅÅ

Å

Kragskov Kragskov Kragskov Kragskov Kragskov Kragskov Kragskov Kragskov Kragskov Å Å Å

Å ÅÅ

Skærum Skærum Skærum Skærum Skærum Skærum Skærum Skærum Skærum Å

Å

Å

Stokbro Stokbro Stokbro Bæk

Bæk

Figur 4.1: Vandløb i Kommunen

Stabæk Stabæk Stabæk Stabæk Stabæk Stabæk Stabæk Stabæk Stabæk

Nistrup Nistrup Nistrup Nistrup Nistrup Nistrup Nistrup Nistrup Bæk Bæk Bæk Bæk Bæk Bæk Bæk Bæk Bæk

Åsted Åsted Åsted Åsted Åsted Åsted Åsted Åsted Åsted ÅÅ

ÅÅ

ÅÅ

ÅÅ

Å

Åsted Åsted Åsted Åsted Åsted Åsted Åsted ÅÅ

ÅÅ

ÅÅ

ÅÅ

Å

Kragkær Kragkær Kragkær Kragkær Kragkær Kragkær Kragkær Kragkær Kragkær bæk bæk bæk bæk bæk bæk bæk

Jerup Jerup Jerup Jerup Jerup Jerup Jerup Jerup Jerup ÅÅ

Å ÅÅ

Å Å ÅÅ

Kragskov Kragskov Kragskov Kragskov Kragskov Kragskov Kragskov Kragskov Kragskov Å Å Å

Å ÅÅ

Engsig Engsig Engsig Engsig Engsig Engsig Engsig Engsig Engsig Bæk Bæk Bæk Bæk Bæk Bæk Bæk Bæk Bæk

Engsig Engsig Engsig Engsig Engsig Engsig Engsig Bæk Bæk Bæk Bæk Bæk Bæk Bæk Bæk Bæk Kanal Kanal Kanal Kanal Kanal Kanal Kanal Kanal Kanal

Strandbyhedegrøften

Strandbyhedegrøften

Strandbyhedegrøften

Strandbyhedegrøften

Strandbyhedegrøften

Elling Elling Å

Å

Morbro Morbro Morbro Morbro Morbro Morbro Morbro Morbro Morbro Bæk Bæk Bæk Bæk Bæk Bæk Bæk Bæk Bæk

Rugholm Rugholm Å

Å

Jordmodergrøften

Jordmodergrøften

Knivholt Knivholt Knivholt Knivholt Knivholt Knivholt Knivholt Bæk Bæk Bæk Bæk Bæk Bæk Bæk Bæk Bæk

Rumlebæk

Rumlebæk

Rumlebæk

Rumlebæk

Bangsbo Bangsbo Bangsbo Bangsbo Bangsbo Bangsbo Bangsbo Bangsbo Bangsbo ÅÅ

ÅÅ

ÅÅ

ÅÅ

Å

Selbæk

Selbæk

Lerbæk Lerbæk Lerbæk

Lerbæk Lerbæk Lerbæk Lerbæk Lerbæk

Båder Båder Båder Bæk

Bæk

Bæk

Haldbjerggrøften

Haldbjerggrøften

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


K APITEL 4 - VANDMILJØ S IDE 18

4.2 Resultater af Amtets undersøgelser

4.2.1 Hedegrøften – undersøgt i 2000

Hedegrøften er grænsevandløb mellem Skagen og Frederikshavn kommuner.

Målsætningen er knap opfyldt. Vandløbet virker ikke særlig belastet, og der er i

de senere år gennemført en miljøvenlig vedligeholdelse, der forventes at have en

gunstig indvirkning på dyre- og plantelivet i vandløbet.

4.2.2 Jerup Å – undersøgt i 2000

Den målsatte vandkvalitet er ikke opfyldt på nogen stationer i vandløbet.

4.2.3 Kragskov Å – undersøgt i 2000

På Kragskov Å’s forløb i Frederikshavn Kommune er målsætningen opfyldt på

alle særskilt målsatte stationer. Målsætningen i tilløbet Vierisbæk er ikke opfyldt.

4.2.4 Engsig Bæk – undersøgt i 1999

Den målsatte vandkvalitet er ikke opfyldt. Der er ikke fundet konkrete kilder til en

belastning, og da vandløbet af hensyn til arealanvendelsen bliver hårdhændet vedligeholdt,

vil målsætningen blive taget op til revision.

4.2.5 Elling Å – undersøgt i 1998, 1999 og 2002

For overskuelighedens skyld underopdeles vandsystemet fra kysten og opad.

Lerbæk:

Målsætning opfyldt

Kærbæk:

Målsætning opfyldt

Strandby Hede Grøft:

Målsætning ikke opfyldt.

Bæk ved Elling:

Målsætning opfyldt.

Stabæk:

Målsætning opfyldt.

Ribberholt Bæk:

Bækken er undersøgt som de øvrige og derudover i 2001. Der findes hyppigt en

belastning forårsaget af udsivende perkolat fra lossepladsen. Der er foretaget ændringer

af drænforholdene omkring lossepladsen.

Åsted Å:

I det øvre løb er der målsætningsopfyldelse. På strækningen fra Lindet Mølle og

til sammenløbet med Elling Å, er der ikke målopfyldelse på nogen stationer.

Dvergetved Bæk:

Målsætningen er ikke opfyldt. Eventuelle belastninger vurderes at stamme fra

øvre løb i Sindal Kommune.

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


K APITEL 4 - VANDMILJØ S IDE 19

Skårup Mølle Bæk:

Kun på en kort strækning i øvre ende løber Skårup Mølle Bæk i Frederikshavn

Kommune. På ingen stationer er målsætningen opfyldt.

Katsig Bæk:

Målsætningen er ikke opfyldt, dog er der ved en opfølgende undersøgelse i 2002

fundet målopfyldelse på en del af strækningen.

Tilløb ved Vasen:

Vandkvalitet bedre end målsætningen.

Tilløb ved Nederskov:

Målsætning opfyldt

Vr. Skærum Kloakgrøft:

Målsætning opfyldt.

Nørre Budde Bæk:

Vandkvalitet bedre end målsætningen.

Nedre Budde Bæk:

Målsætning ikke opfyldt. Der er i 2002 set en forbedring af vandkvaliteten, bækken

er dog stadig påvirket.

Stokbro Bæk:

Målsætning opfyldt.

Skærum Å:

Målsætningen er opfyldt på strækningen i Frederikshavn Kommune ovenfor dambrugene.

Nedenfor dambrugene ses en påvirkning.

4.2.6 Bangsbo Å – undersøgt i 1996 og 2002

Vandkvaliteten i stort set hele vandsystemet opfylder i 2002 målsætningen.

Tilløb fra Gærum og Vrangbæk har bedre vandkvalitet end målsætningen.

4.3 Vandkvalitet og målsætning for Kattegat

Den generelle basismålsætning for kystvandene skal sikre en vandkvalitet, der

medfører, at dyre- og plantelivet kun i begrænset omfang er påvirket af menneskelig

aktivitet, og at vandkvaliteten gør området anvendeligt til især badning og alsidigt

fiskeri.

4.3.1 Kattegat – undersøgt i 2003

Undersøgelserne af miljøtilstanden i det vestlige Kattegat i 2003 viste, at målsætningen

ikke er opfyldt. Området er præget af store næringsstoftilførsler fra land og

det øvrige Kattegat, som i perioder medfører iltsvind og dermed påvirker plante-

og dyrelivet.

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


K APITEL 5 - SPILDEVANDSSTRUKTUR OG RENSEANLÆG S IDE 20

5. Spildevandsstruktur og renseanlæg

5.1 Spildevandsstruktur

I Frederikshavn Kommune påbegyndte man i 1970´erne etableringen af en central

spildevandsstruktur. Med nedlægning af Vangen renseanlæg i 1996 var den centrale

struktur fuldstændig gennemført. Hermed menes, at alt spildevand, som afledes

til kommunens kloaksystem, behandles på ét renseanlæg – Frederikshavn

Centralrenseanlæg. Eneste undtagelse herfra er øgruppen Hirsholmene.

Spildevandet transporteres således fra samtlige kloakerede områder – fra Napstjert

i nord til Skærum i vest og Haldbjerg/Vangen i syd - via afskærende ledninger og

tilhørende pumpestationer ind til Frederikshavn Centralrenseanlæg, som er beliggende

på Saltebakken i den sydlige del af Frederikshavn by.

Skærum

Skærum

Kvissel

Kvissel Kvissel

Rydal

Rydal

Jerup Jerup

Jerup

Kragskovhede Kragskovhede Kragskovhede Kragskovhede lejren

lejren

Ravnshøj

Ravnshøj Ravnshøj

Åsted

Åsted

Nielstrup

Nielstrup

Bannerslund Bannerslund Mark

Mark

Øster Øster Holmen

Holmen

Gærum

Gærum

Napstjert

Napstjert

Ammunitionsarsenalet

Kilden

Kilden

Figur 5.1 Placering af afskærende ledninger og renseanlæg

Elling Elling Elling Elling

Elling

Vrangbæk

Vrangbæk

Vrangbæk

Strandby Strandby Strandby

Strandby


Frederikshavn

Frederikshavn

Hirsholmene

Hirsholmene

Frederikshavn Frederikshavn Centralrenseanlæg

Centralrenseanlæg

Centralrenseanlæg

Centralrenseanlæg

Centralrenseanlæg

Haldbjerg/Vangen

Haldbjerg/Vangen

Haldbjerg/Vangen

Haldbjerg/Vangen

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


K APITEL 5 - SPILDEVANDSSTRUKTUR OG RENSEANLÆG S IDE 21

5.2 Frederikshavn Centralrenseanlæg

5.2.1 Opbygning

I september 1971 begyndte man opførelsen af Frederikshavn Centralrenseanlæg.

Anlægget blev sat i drift den 10. juli 1974.

Anlægget har i de efterfølgende år gennemgået væsentlige udbygninger. Af særlig

vigtige udbygninger kan nævnes ændring af slamstabiliseringen fra aerob - til

anaerob proces (1981-1984), opførelse af et rejektsvandsanlæg (1990), udbygning/ombygning

af det eksisterende aktive slamanlæg (1995), opførelse af et Biostyr

anlæg (1995) samt implementering af STAR-styring (1998).

Frederikshavn Centralrenseanlæg har i dag en kapacitet på 130.000 PE

(personækvivalenter) og er et mekanisk, biologisk, nitrificerende, denitrificerende

og kemisk renseanlæg.

I figur 5.2 ses et diagram af spildevandets vej igennem renseanlægget.

Indløb Sandfang Primær-tanke

Rist

DN-tank

Regnvands by-pass Bio-styr

N-tank

Figur 5.2: Diagram af spildevandets vej igennem Frederikshavn Centralrenseanlæg (konstruktionsprincip).

Spildevandet løber via en rist til renseanlæggets indløbskammer. Risten frasorterer

de større bestanddele i spildevandet.

Fra indløbskammeret bliver vandet pumpet op til forbehandlings-sektionen, der

består af et kombineret sand- og fedtfang samt 3 primære bundfældningstanke. I

sand- og fedtfanget fjernes sand, grus mv. ved en simpel bundfældning og fedtstoffer

fjernes ved afskumning og opsamling. I primærtankene tilsættes et fældningsmiddel

for at bundfælde spildevandsslam og reducere fosforindholdet i spildevandet.

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016

Klaring

Klaring

Udløb


K APITEL 5 - SPILDEVANDSSTRUKTUR OG RENSEANLÆG S IDE 22

Fra primærtankene løber spildevandet til et fordelerbygværk, hvorfra det fordeles

mellem de 2 biologiske anlæg: det aktive slamanlæg (DN-tank og N-tank) og Biostyr

anlægget. Under regn kan en del af vandet pumpes direkte frem til Bio-styr

anlægget via et regnvands by-pass. I de biologiske anlæg fjernes nedbrydelige

stoffer fra spildevandet.

Efter færdigbehandling af spildevandet i den biologiske del ledes det frem til et

udløbstårn, hvorfra det enten løber af egen kraft eller bliver pumpet ud i Kattegat

via en ca. 500 m lang udløbsledning.

Frederikshavn Centralrenseanlæg behandler årligt ca. 6.000.000 m 3 spildevand,

hvilket svarer til gennemsnitligt 16.000 m 3 /døgn.

5.2.2 De biologiske anlæg

Renseanlæggets biologiske del består af et aktivt slamanlæg med recirkulation og

et Bio-styr anlæg, som bygger på fastfilmsteknologi. I Bio-styr anlægget foretages

rensningen i princippet af mikroorganismer, som vokser i en tynd film på polystyrenkugler.

Design parametrene for det aktive slamanlæg er fastsat som følger:

− Max. hydraulisk kapacitet: 700 m 3 /time

− Nitrifikations volumen (N-tank): 2.300 m 3

− Denitrifikations volumen (DN-tank): 1.240 m 3

− Efterklarings volumen: 3.000 m 3

− Max. overfladebelastning: 3 m 3 /m 2 /time

De tilsvarende design parametre for Bio-styr anlægget er:

− Max hydraulisk kapacitet, tørvejr: 830 m 3 /time

− Max. hydraulisk kapacitet under regn: 3.600 m 3 /time

− 5 filtre med recirkulation, (denitrifikation / nitrifikation)

− 1 filter uden recirkulation, (efter denitrifikation)

− Filteroverflade: 63 m 2

− Nitrifikations volumen: 189 m 3

− Denitrifikations volumen: 263 m 3

− Anlæggets samlede volumen: 1.134 m 3

− Max. overfladebelastning: 7 m 3 /m 2 /time

Under skiftende belastningsforhold er der forskellige kombinationsmuligheder for

drift af Bio-styr anlægget.

5.2.3 Instrumentering og styring

I det aktive slamanlæg og Bio-styr anlægget måles løbende med online målere.

Måleresultaterne anvendes til styring af anlæggene, således renseprocessen optimeres.

I 1998 blev der etableret et nyt processtyringssystem STAR (Superior Tuning

And Reporting system).

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


K APITEL 5 - SPILDEVANDSSTRUKTUR OG RENSEANLÆG S IDE 23

STAR er et overordnet styringssystem for den biologiske og kemiske del af anlægget,

og er baseret på datahåndtering fra on-line målinger. Formålet med STAR

er at tilrette renseprocesserne løbende, således at der opnås en mere stabil udledning

samt reduktion af kemikalie- og energiforbrug.

5.2.4 Stofregnskab

De ind- og udgående stoffer på renseanlægget måles løbende af renseanlæggets

eget laboratorium og et eksternt certificeret laboratorium. De ind- og udgående

stoffer ses i tabel 5.1

Indgående stoffer

Spildevand

Vandmængde 1)

Nedbør 1)

Stofbelastninger 2)

PE-belastning (BI5) 3)

Tilledt via slamsuger

COD

BI5

SS

Total-N

Total-P

Enhed 2001 2002 2003 2004 2005

mio. m 3 /år 6,11 6,66 5,59 5,99 5,5

mm/år 689 913 764 761 684

Tons/år

Tons/år

Tons/år

Tons/år

Tons/år

2953

2264

1637

247

47

2843

2168

1909

268

47

2891

2087

1577

250

44

3006

2421

1659

253

42

1000 PE 110 101 104 114 99

Fedt (eget fedtfang) + slam (udefra) Tons/år 1350 730 852 i.m i.m

Energi

2689

2178

1570

221

40

El-forbrug MWh/år 2709 2669 2774 2791 2412

El-produktion (fra biogas) MWh/år 682 593 436 500 723

Netto el-forbrug MWh/år 2027 2076 2338 2291 1689

Varmesalg MWh/år 938 915 777 703 738

Hjælpestoffer

JKL (jernklorid til fosforfældning) Tons/år 255 228 280 262 324

Methanol (til nitratfjernelse) m 3 /år 198 140 165 136 178

Vandforbrug m 3 /år 2704 2683 3509 6887 3550

Udgående stoffer

Spildevand Enhed 2001 2002 2003 2004 2005

Stofbelastninger 2)

Reduktionsprocenter 4)

Restprodukter

Afvandet slam

COD

BI5-modificeret

SS

Total-N

Total-P

COD

SS

Total-N

Total-P

Vådvægt

Tørvægt

Tørstofprocent

Tons/år

Tons/år

Tons/år

Tons/år

Tons/år

%

%

%

%

Tons/år

Tons TS/år

% TS

246

33

30

44

6,1

92

98

82

87

1033

733

71

321

53

83

58

7,4

89

96

78

84

1062

839

79

Ristestof (forbrænding) Tons/år 48 41 34 34 52

Sand (deponering) Tons/år 42 155 172 169 119

Pumpestationer

Elforbrug MWh/år 491 472 453 531 423

1) Årstotal

2) Årstotal baseret på middelværdi af månedsmiddelværdier for døgnbelastning gange 365

3) Baseret på 60% fraktilen for døgnbelastningen og omsætningsfaktoren: 60 g BI5/PE . d

4) Baseret på årstotal for stofmængder i samlet tilløb og afløb

Tabel 5.1 Ind- og udgående stoffer på Frederikshavn Centralrenseanlæg.

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016

269

53

49

45

6,4

91

97

82

85

962

760

79

273

40

44

46

6,0

91

97

82

86

971

719

74

221

46

42

32

3,7

92

97

86

91

-

787

-


K APITEL 5 - SPILDEVANDSSTRUKTUR OG RENSEANLÆG S IDE 24

5.2.5 Udledning

Efter rensning udledes spildevandet via en ca. 500 m lang havledning til Kattegat.

Nordjyllands Amt er myndighed på udledningen og har stillet en række krav til

kvaliteten af det vand, der udledes. Kravene til udledningen er fastsat i renseanlæggets

udledningstilladelse.

For at kontrollere, at disse krav overholdes, udtages der 24 prøver pr. år, som analyseres

på et certificeret laboratorium. Prøverne analyseres for en række kontrolparametre,

og resultatet af analyserne behandles statistisk efter en metode fastlagt

i anlæggets udledningstilladelse.

For hver parameter fremkommer en kontrolstørrelse, der skal sammenlignes med

kravværdien. I nedenstående tabel er angivet de aktuelle kontrolparametre, kravværdier,

kontroltype (statistisk metode) og kontrolstørrelser. Hvis kontrolstørrelsen

for en given parameter er mindre end kravværdien, er kravet overholdt for den

pågældende parameter. Hvis kontrolstørrelsen er større end eller lig med kravværdien,

er kravet overskredet for den pågældende parameter.

Parameter Enhed Krav Type 2003 2004 2005

Kontrolstørrelse

Krav overholdt

Kontrolstørrelse

Krav overholdt

Kontrolstørrelse

Krav

overholdt

PH 6-9 Absolut 6-9 Vejl. 6-9 Vejl. 6-9 Vejl.

BI5mod mg/l < 15,0 Transp. alm. 5,0 JA 5,0 JA 3,3 JA

Total-N mg/l < 8,0 Transp. skrp. 6,1 JA 6,1 JA 5,0 JA

Total-P mg/l < 1,5 Transp. skrp. 1,03 JA 1,03 JA 0,65 JA

SS mg/l < 20,0 Transp. skrp. 7,7 Vejl. 7,7 Vejl. 7,3 Vejl.

COD mg/l < 75 Transp. skrp. 49,2 JA* 49,2 JA* 40,4 JA *

Tabel 5.2 Kontrol af kravoverholdelse for udledningen fra Frederikshavn Centralrenseanlæg. (Vejl. = vejledende,

* = EU-krav) Der anvendes Dansk Standard for afløbskontrol DS2399.

Af tabellen fremgår det, at alle krav til udledningen er overholdt i perioden 2003 –

2005.

5.2.6 Planlagte tiltag

Flere lokaliteter i Frederikshavn har oplevet kælderoversvømmelser ved kraftige

regnhændelser. Et af elementerne i en samlet løsning til forbedring af oversvømmelsessituationen

er en forbedring/ombygning af indløbsforholdene samt ændring

af spildevandets fordeling på Frederikshavn Centralrenseanlæg. Dette skyldes, at

flere forhold på renseanlægget giver en stuvningspåvirkning på det bagvedliggende

kloaksystem. Kloakforsyningen arbejder med følgende forhold:

− Eksisterende ristefunktion optimeres

− Indløbspumpestation moderniseres

− Spildevand, som tilføres Bio-styr anlægget under regn, skal behandles i rist og

sand- og fedtfang.

− Flowfordelingen til Bio-styr anlægget og aktiv slamanlæg skal optimeres, således

at der er fuld funktionalitet under varierende hydrauliske belastninger.

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


K APITEL 5 - SPILDEVANDSSTRUKTUR OG RENSEANLÆG S IDE 25

5.3 Slamhåndtering

5.3.1 Behandling og slutdisponering

Slam fra primærtankene, det aktive slamanlæg og Bio-styr anlægget bliver efterbehandlet

i rådnetanke. Den herved producerede metangas anvendes til fremstilling

af elektricitet og varme.

Det udrådnede og afvandede slam blev tidligere anvendt til jordforbedring på

landbrugsjord, men på grund af den almene usikkerhed i samfundet vedrørende

spildevandsslammets eventuelle skadelige miljøpåvirkninger ved udbringning på

landbrugsjord, besluttede kommunen i 1995, at slammet fra renseanlægget skal

forbrændes.

Som en konsekvens af ovenstående blev der etableret et slamtørringsanlæg på

renseanlægget. Tørringsanlægget blev sat i drift primo 1998. I slamtørringsanlægget

blev det udrådnede slam afvandet og tørret til et tørstofindhold på omkring

75 %.

Det tørrede slam gav imidlertid problemer, idet slammet ikke var lagerstabil. Der

blev derfor etableret en pelleteringsmaskine, som pressede det tørrede slam til

piller.

Da denne slamhåndtering ikke var optimal mht. driftsstatbilitet og –økonomi, proces

og lugt, bliver slammet i dag kørt til forbrænding umiddelbart efter afvanding.

5.3.2 Planlagte tiltag

Der skal fortsat arbejdes med optimering af slamhåndteringen. Der vil blive arbejdet

med løsningsmodeller, hvor både Skagen og Sæby Kommuner vil blive inddraget

i en evt. samlet/fælles strategi for slamhåndtering og slutdisponering.

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


K APITEL 6 - KLOAKEREDE OPLANDE S IDE 26

6. Kloakerede oplande

I Frederikshavn Kommune er alle byer, landsbyer og større samlede bebyggelser i

kommunen kloakeret til det offentlige kloaksystem.

Alle planlagte bolig-, erhvervs, fritids-, center- og offentlige områder, som ligger i

tilknytning til eksisterende kloakerede områder, skal ligeledes kloakeres til det

offentlige kloaksystem.

6.1 Hovedkloakoplande

De kloakerede områder i kommunen er inddelt i 31 hovedkloakoplande. Et hovedkloakopland

omfatter et samlet kloakeret område – normalt et byområde eller

bydel.

Hovedkloakoplandene i kommunen:

• Napstjert

• Jerup

• Kragskovhedelejren

• Nielstrup

• Bannerslund Mark

• Strandby

• Elling

• Ammunitionsarsenalet

• Øster Holmen

• Kvissel

• Ravnshøj

• Åsted

• Rydal

• Skærum

• Gærum

• Vrangbæk

• Haldbjerg/Vangen

• Kilden

• Hirsholmene

Frederikshavn, område 1-12

Frederikshavn er inddelt i 12 hovedkloakoplande pga. byens størrelse. Inddelingen

er primært foretaget på baggrund af, hvorledes afledningen af regnvandet

sker, idet den afstrømningsmæssige sammenhæng ofte er nødvendig i forbindelse

med planlægningen for kloaksystemet.

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


K APITEL 6 - KLOAKEREDE OPLANDE S IDE 27

Skærum

Skærum

Kvissel

Kvissel

Rydal

Rydal

Jerup

Jerup

Kragskovhede Kragskovhede lejren

lejren

Ravnshøj

Ravnshøj

Åsted

Åsted

Nielstrup

Nielstrup

Bannerslund Bannerslund Mark

Mark

Øster Øster Holmen

Holmen

Gærum

Gærum

Figur 6.1 Oversigt over hovedkloakoplandene.

Napstjert

Napstjert

Ammunitionsarsenalet

10

Kilden

Kilden

Elling

Elling

6

9

Vrangbæk

Vrangbæk

Strandby

Strandby

5

8

4

11

7

Frederikshavn

Frederikshavn

12

Hirsholmene

Hirsholmene

3

F Frederikshavn rederikshavn Centralrenseanlæg

Centralrenseanlæg

2

1

Haldbjerg/Vangen

Haldbjerg/Vangen

I bilag 2 findes skemaer, der viser de kloakerede områders arealmæssige fordeling

på de enkelte hovedkloakoplande samt den spildevandsmæssige belastning.

6.2 Spildevandsoplande

De kloakerede oplande er samtidigt inddelt i spildevandsoplande afhængig af,

hvordan spildevandet afledes. Der findes 5 afskærende ledninger, som fører spildevandet

fra det enkelte hovedkloakopland til Frederikshavn Centralrenseanlæg.

De 5 ledninger er hhv. den nordlige, vestlige, sydvestlige, sydlige og østlige afskærende

ledning, og på baggrund heraf er der oprettet 10 spildevandsoplande i

kommunen.

0. Hirsholmene

1. Kloakoplande udenfor Frederikshavn, hvor spildevandet afledes via den

nordlige afskærende ledning (Napstjert, Jerup, Kragskovhedelejren, Ammunitionsarsenalet,

Elling, Strandby, Nielstrup og Bannerslund Mark)

2. Kloakoplande udenfor Frederikshavn, hvor spildevandet afledes via den

vestlige afskærende ledning (Øster Holmen, Kvissel, Ravnshøj, Åsted,

Rydal og Skærum)

3. Kloakoplande udenfor Frederikshavn, hvor spildevandet afledes via den

sydvestlige afskærende ledning (Gærum og Vrangbæk)

4. Kloakoplande udenfor Frederikshavn, hvor spildevandet afledes via den

sydlige afskærende ledning (Haldbjerg/Vangen)

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


K APITEL 6 - KLOAKEREDE OPLANDE S IDE 28

5. Kloakoplande i Frederikshavn, hvor spildevandet afledes via den sydlige

afskærende ledning

6. Kloakoplande i Frederikshavn, hvor spildevandet afledes via den østlige

afskærende ledning

7. Kloakoplande i Frederikshavn og Kilden, hvor spildevandet afledes via

den sydvestlige afskærende ledning

8. Kloakoplande i Frederikshavn, hvor spildevandet afledes via den vestlige

afskærende ledning

9. Kloakoplande i Frederikshavn, hvor spildevandet afledes via den nordlige

afskærende ledning samt havne-området omfattende Frederikshavn Havn

og Flådestationen.

I bilag 2 findes skemaer, der viser hvert spildevandsoplands belastning på renseanlægget

i form af vandmængder og forureningsmængder.

6.3 Eksisterende og planlagte kloakoplande

Hvert hovedkloakopland er inddelt i mindre kloakoplande. Ejendomme indenfor

grænsen til et kloakopland har såvel pligt som ret til at aflede spildevand til kloaksystemet

i henhold til kloakeringsprincippet, når der er ført stikledning frem til

grundgrænsen.

6.3.1 Beskrivelse af kloakeringsprincipper

Kloakoplandene i Frederikshavn Kommune er kloakeret efter 4 forskellige kloakeringsprincipper:

fælleskloakering, separatkloakering, spildevandskloakering og

regnvandskloakering.

Fælleskloakeringen er karakteriseret ved, at spildevand og regnvand afledes i den

samme ledning. Af kapacitetsmæssige grunde er der passende steder etableret

overløb, hvorfra der under regn kan udledes en blanding af regn- og spildevand til

en recipient.

Ved separatkloakering afledes regn- og spildevand i hver sin ledning. Regnvandet

kan ved dette kloakeringsprincip udledes til en recipient uden at skulle behandles

på et renseanlæg.

Spildevandskloakeringen er karakteriseret ved, at der kun afledes spildevand, idet

den enkelte ejendom selv forestår afledningen af regnvand.

Ved regnvandskloakeringen afledes der kun regnvand, som kan udledes til en recipient

uden at skulle behandles på et renseanlæg. Regnvandskloakerede oplande

er typisk vejarealer.

Udover de 4 kloakeringsprincipper anvendes begrebet ”Ikke kloakerede områder”.

Dette er typisk bynære grønne områder som parker, idrætsanlæg, kirkegårde, kolonihaver

mv., hvor der ønskes angivet, at disse områder ikke er indregnet i belastningen

af kloak- og renseanlæg.

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


K APITEL 6 - KLOAKEREDE OPLANDE S IDE 29

6.3.2 Anvendelsen af kloakeringsprincipperne

Kloakoplandene er inddelt således, at alle ejendomme i et opland er kloakeret efter

samme princip. Et kloakopland har ligeledes samme udløb, således at alle

ejendomme i et separat- eller regnvandskloakeret opland udleder regnvand til det

samme udløb, og alle ejendomme i et fælleskloakeret opland afleder regn- og spildevand

til det samme overløb.

De forskellige kloakeringsprincipper er anvendt som angivet i tabel 6.1.

Kloakeringsprincip Eksisterende kloakeret

areal

[ha] / [%]

Planlagt kloakeret

areal

[ha] / [%]

Ændring af ekst. kloakeringsprincip

i planperioden

[ha]

Fælleskloakeret 687 ha / 37 % 0 ha / 0 % - 1,28

Separatkloakeret 757 ha / 40 % 426 ha / 80 % + 4,55

Spildevandskloakeret 387 ha / 20 % 108 ha / 20 % - 3,27

Regnvandskloakeret 66 ha / 3 % 0 ha / 0 % 0

I alt 1897 ha / 100 % 534 ha / 100 %

Tabel 6.1 Arealmæssig fordeling af kloakoplandene på kloakeringsprincipper.

Det ses af tabel 6.1, at det samlede kloakerede areal udgør 1897 ha., og at der er

planlagt yderligere 534 ha.

De fælleskloakerede oplande er fortrinsvis ældre center- og boligområder, og de

separatkloakerede oplande er fortrinsvis bolig- og erhvervsområder af nyere dato.

De spildevandskloakerede oplande er primært bolig- og sommerhusområder,

mens de regnvandskloakerede oplande primært udgøres af vejarealer.

Alle planlagte kloakoplande skal separatkloakeres eller spildevandskloakeres uanset

anvendelsen.

I et enkelt eksisterende fælleskloakeret opland i Frederikshavn – opland 625, som

omfatter Læsøgade mv - er der planlagt en ændring af kloakeringsprincippet. Oplandet

skal i forbindelse med et kloakfornyelsesprojekt ændres til et separatkloakeret

opland. Dette betyder, at den eksisterende fællesledning udskiftes med en ny

spildevandsledning og en ny regnvandsledning. Samtidigt skal de tilsluttede ejendomme

foretage en lignende separering af kloaksystemet på egen grund. I opland

625 er baggrunden for den planlagte ændring af kloakeringsprincippet forbedring

af oversvømmelsessituationen.

I kloakopland 622 og 671 i Frederikshavn, som omfatter Hedemarksgade, Visbergsgade

og Bovinsgade, er der foretaget en lignende ændring af kloakeringsprincippet,

også med det formål at forbedre oversvømmelsessituationen. Ændringen

er foretaget i vejarealerne, men de tilsluttede ejendomme er endnu ikke er

blevet pålagt at separere kloaksystemet på egen grund. For at forbedre situationen

yderligere, skal separeringen på egen grund gennemføres i planperioden.

I 2 eksisterende spildevandskloakerede oplande i hhv. Ravnshøj og Haldbjerg/Vangen

– opland 253 og 469 – er der planlagt en ændring af kloakeringsprincippet.

Oplandene skal i forbindelse med udbygning af de omkringliggende

områder ændres til separatkloakerede oplande. Dette betyder, at den eksisterende

spildevandsledning suppleres med en ny regnvandsledning.

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


K APITEL 6 - KLOAKEREDE OPLANDE S IDE 30

Det er hensigten, at en ændring af kloakeringsprincippet skal vurderes i kloakfornyelsesplanlægningen

for hvert hovedkloakopland – se kapitel 8. Der kan således

forventes ændringer af kloakeringsprincippet i flere kloakoplande fremover. Ændringerne

skal vedtages som tillæg til denne spildevandsplan og derfor følge de

lovmæssige krav til proceduren herfor.

6.4 Ophævelse af tilslutningsret og –pligt

I henhold til miljøbeskyttelsesloven har kommunen mulighed for at udpege kloakoplande

i spildevandsplanen, hvor man er indstillet på at ophæve tilslutningsretten

og – pligten helt eller delvist. Dette kan f.eks. være fælles- eller separatkloakerede

oplande, hvor der indgås aftale om, at håndteringen af overfladevand overlades til

de enkelte grundejere. Grundejeren skal i dette tilfælde etablere en regnvandsafledning

f.eks. nedsivning. Aftalerne kan kun ske på frivillig basis. Frederikshavn

Kommune er på nuværende tidspunkt ikke indstillet på at ophæve tilslutningsretten

og –pligten i nogen af kloakoplandene. Muligheden vil dog blive vurderet i

forbindelse med kloakfornyelsesplanlægningen – se kapitel 8.

6.5 Kloaksystemet

Kloaksystemet, der sørger for forsyningen af de kloakerede oplande, består af

ledninger, brønde, overløbsbygværker, pumpestationer, bassiner mv. Den offentlige

del af kloaksystemet i kommunen består af følgende:

Afskærende ledninger 66,6 km

Øvrige ledninger excl. stik 334,7 km

Brønde ca. 10.000 stk.

Overløbsbygværker 38 stk.

Pumpestationer 43 stk.

Bassiner 22 stk.

Udløb (separate regnvandsudløb, udløb

fra overløbsbygværker samt nødoverløb)

138 stk.

Tabel 6.2 Det offentlige kloaksystem pr. marts 2005.

Opgørelsen skal betragtes som foreløbig, idet ejerforholdet på en del af kloaksystemet

er uafklaret. Dette gælder for så vidt, om systemet er privat eller offentligt,

samt om det offentlige system klassificeres som kloak hørende under Kloakforsyningen

eller vejafvanding under vejejerne.

I takt med udbygningen af nye kloakerede områder vil størrelsen af det offentlige

kloaksystem øges. Ledningslængden vil naturligvis øges, da der skal føres nye

ledninger frem til hver ejendom indenfor de nye kloakoplande. Der vil komme

flere pumpestationer, da spildevandet fra dele af de nye kloakoplande ikke kan

løbe vha. tyngdekraften til det eksisterende kloaksystem. Antallet af bassiner vil

ligeledes øges pga. hensynet til kapaciteten af de nedstrømsliggende ledninger

eller pga. hensynet til forholdene i vandløb. Der planlægges ikke flere overløbsbygværker

i systemet.

6.6 Placering af offentlige kloakanlæg på private arealer

I nogle tilfælde må et offentligt kloakanlæg af tekniske eller planmæssige årsager

placeres på arealer, der ikke tilhører kommunen.

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


K APITEL 6 - KLOAKEREDE OPLANDE S IDE 31

Placeringen af et kloakanlæg kan i denne situation ske ved indgåelse af en frivillig

aftale med den berørte grundejer om placeringen af anlægget. Hvis det ikke er

muligt at indgå en frivillig aftale med grundejeren, må der foretages en ekspropriation

til anlægget.

Når der foreligger en frivillig aftale, eller når der er foretaget ekspropriation, skal

der tinglyses en deklaration på ejendommen. Deklarationen skal beskrive den erhvervelse

af ejendomsret til arealer, begrænsning i brugsret eller rådighedsindskrænkning,

der er opnået med aftalen eller ekspropriationen.

I forbindelse med etableringen af nye kloakoplande er det enkelte steder nødvendigt

at placere offentlige kloakledninger på arealer, som er privatejede. Ledningerne

skal derfor sikres ved tinglysning af deklarationer på de berørte ejendomme.

Den præcise placering af ledningerne sker først i forbindelse med detailprojekteringen.

I spildevandsplanen er det påregnet, at der skal etableres en række forsinkelsesbassiner.

Bassinerne har til formål at reducere udledningerne fra de planlagte

regnvandsbetingede udløb samt til begrænsning af den hydrauliske belastning af

nedstrømsliggende ledninger. Det kan i et vist omfang være nødvendigt at erhverve

areal til placeringen af disse bassiner eller placere bassinerne på private arealer.

Bassiner placeret på private arealer skal sikres ved tinglysning af deklarationer på

de berørte ejendomme. Den præcise placering af bassinerne fastlægges først ved

detailprojekteringen.

6.7 Vandløb og dræn optaget som offentlig kloakanlæg

I Frederikshavn Kommune er der vandløb, som benyttes til afledning af

overfladevand og overløbsvand fra kloaksystemet i Frederikshavn by.

Store dele af vandløbene er blevet rørlagte i forbindelse med byudviklingen.

Det drejer sig om Båder Bæk, Rumlebæk, Vilders Bæk og afløbet fra Hørkær Mose

samt Knivholt Bæk.

Den administrative behandling af vandløb/dræn og kloaksystemer er forskellig,

idet vandløb/dræn hører under vandløbslovgivningen og kloaksystemer hører under

miljøbeskyttelsesloven. Det er derfor væsentligt, at klassifikationen af de enkelte

strækninger er entydig.

Afgørelsen af hvilke strækninger der er henholdsvis vandløb eller kloak bygger på

en gennemgang af kendelser, deklarationer, byrådsbeslutninger samt en udtalelse

fra Miljøstyrelsen.

Båder Bæk betegnes som privat vandløb fra udspringet ved gården Købstrup og

til rørlægningen lige vest for Hørkærstien. Herfra og til udløbet i Lumskebugten

betegnes den som kloak. Bassinet, der ligger mellem Toftegårdsvej og Suderbovej,

har Kloakforsyningen ret til at benytte og pligt til at vedligeholde. Kloakforsyningen

anvender den rørlagte strækning til aflastning fra 8 overløbsbygværker

samt separat regnvand fra større områder.

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


K APITEL 6 - KLOAKEREDE OPLANDE S IDE 32

Rumlebæk betegnes som privat vandløb fra udspringene i Fylleled Skov og Gl.

Kilden til rørlægningen ca. 250 meter vest for Bangsbovej mellem Gærumvej og

Donbækvej. Herfra og til udløbet umiddelbart nord for Centralrenseanlægget på

Saltebakken betegnes den som kloak. Kloakforsyningen anvender den rørlagte

strækning til aflastning fra 1 overløbsbygværk samt separat regnvand fra mindre

områder.

Vildersbæk betegnes som åben kloakledning (regnvandsledning) 1.050 meter

indtil rørlægningen ved rundkørslen Flade Engvej / Skagensvej. Herfra og til udløbet

i den sydlige ende af Rønnerhavnen betegnes den som kloak. At Vildersbæk

betegnes som en regnvandsledning under Kloakforsyningen beror på en byrådsbeslutning

fra 7. februar 1991. Kloakforsyningen anvender den rørlagte strækning til

separat regnvand fra Krogen og Sindallund mv.

Afløb fra Hørkær Mose betegnes som åben regnvandsledning under Kloakforsyningen

på strækningen fra mosen og til rørlægningen ved Enighedsvej (350

meter). Dette fremgår af Byrådsbeslutning fra 7. februar 1991.

Knivholt Bæk er regnvandsledning under Kloakforsyningen fra rørlægningen

nord for Knivholt Hovedgård og vest for Perspektivvej indtil udløbet i Lerbækken.

Det er regnvand fra det nuværende og planlagte industriområder vest for

Knivholtvej, der ledes til regnvandsledningen.

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


K APITEL 7 - REGNBETINGEDE UDLØB OG NØDOVERLØB S IDE 33

7. Regnbetingede udløb og nødoverløb

Ved et regnbetinget udløb forstås et udløb fra kloaksystemet til et vandområde,

som er/kan være i funktion under regnhændelser. Der er 2 typer regnbetinget udløb

– udløb fra et separat regnvandssystem eller udløb fra et overløbsbygværk i

forbindelse med et fællessystem. Nødoverløb er kun i funktion ved driftsstop af

f.eks. pumpestationer og betragtes derfor ikke som et regnbetinget udløb.

Fra separate regnudløb udledes udelukkende regnvand, som falder på befæstede

arealer (også kaldet overfladevand) samt evt. drænvand. De separate regnudløb

kan medføre skadelige virkninger i vandløb i form af erosion, aflejringer eller i

værste fald oversvømmelser i vandløbet.

Fra overløbsbygværker udledes en blanding af regn- og spildevand (også kaldet

opspædet spildevand). Overløbsbygværkerne fungerer som aflastningspunkt, når

belastningen på fællessystemet overstiger systemets kapacitet. Den væsentligste

forurening fra overløbsbygværkerne er spildevandets indhold af faste partikler

(toiletpapir, hygiejnebind, vatpinde mv. - også kaldet ristestof) og organisk stof.

De faste partikler kan give uæstetiske forhold omkring udløbet. Ved en bakteriel

omsætning af det udledte organiske stof forbruges ilt, hvilket kan give anledning

til iltsvind med deraf følgende risiko for artsfattige vandløb, der ikke opfylder

regionplanens målsætning.

Frederikshavn Kommunes målsætning er, som beskrevet i kapitel 2, at udledninger

til vandløb og hav må ikke være årsag til, at kvalitetsmålsætningen for vandløb

eller badevandskvaliteten for badevandsområder ikke kan overholdes.

7.1 Status for de regnbetingede udløb og nødoverløb

Kloaksystemet i Frederikshavn Kommune omfatter 38 overløbsbygværker, 81

separate regnudløb og 19 nødoverløb, hvor der kan ske udledning til en recipient.

Herudover findes en række private udløb. I tabel 7.1 ses en oversigt over udløbenes

fordeling på recipienter

Vandløb Udløb fra overløbs- Separat regnudløb Nødoverløb [stk.]

bygværk [stk.] [stk.]

Status Plan Status Plan Status Plan

Bangsbo Å 1 5 1

Båder Bæk 2 1

Elling Å 1 9 1

Haldbjerggrøften 8 1

Jerup Å 8 1

Jordmodergrøften 1

Kattegat nordlig 6 9 1 6

Kattegat sydlig 21 16 5

Knivholt Bæk 1

Kragkær Bæk 1

Lerbækken 4 1 2

Rugholm Å 1 1

Rumlebæk 4

Skærum Å 3 1 1

Strandbyhedegrøft 1 3

Åsted Å 5 6 1 1

Nedsivning 3

I alt 38 0 81 6 19 0

Tabel 7.1 Oversigt over antal udløb fordelt på recipienter. Private udløb er ikke medtaget.

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


K APITEL 7 - REGNBETINGEDE UDLØB OG NØDOVERLØB S IDE 34

7.1.1 Miljø

Nordjyllands Amt har i år 2000 ført tilsyn med de regnbetingede udløb med udledning

til vandløb, således en evt. påvirkning af vandløbene kunne registreres. I

år 2004 har amtet foretaget undersøgelser af bugten mellem Flådestationen og

Søsportshavnen i Frederikshavn (Lumskebugten).

Resultatet af amtets tilsyn var, at påvirkningen fra overløbsbygværkerne på vandløbene

og bugten er acceptable. Amtet fandt dog ristestof ved udløbet fra overløbsbygværkerne

i Skærum. Der er efterfølgende etableret en rist ved overløbet

ved pumpestationen på Borgervej.

Påvirkningen fra de separate regnudløb på vandløbene er generelt også acceptable.

Der blev dog konstateret en forurening ved udløb R301 til Rugholm Å i Strandby.

Der er efterfølgende fjernet et nødoverløb i kloaksystemet. Ved udløb R835 i Kilden

har kommunens driftsfolk selv fundet toiletpapir ved udløbet, hvilket tyder på

en fejlkobling af spildevand på regnvandssystemet.

7.1.2 Kontraklapper

Ved flere overløbsbygværker og separate regnudløb er der etableret kontraklapper,

som skal forhindre vand fra recipienten i at løbe tilbage ind i kloaksystemet. I

forbindelse med gennemgang af overløbsbygværkerne er det konstateret, at kontraklapperne

flere steder er defekte eller mangler. Konsekvensen er uvedkommende

vand i kloaksystemet, som medfører øget belastning af kloaksystemet og renseanlægget.

7.1.3 Vandløbenes afledningskapacitet

Lerbækken, Jerup Å og Elling Å har i forbindelse med kraftige regnhændelser

gået over sine bredder og forårsaget oversvømmelse af de omkringliggende arealer.

I år 2004 er der foretaget en gennemgang af Lerbækkens tværsnit i forhold til

tværsnittet fastlagt i vandløbsregulativet, og der er foretaget en regulering på visse

strækninger for at sikre afledningen i vandløbet.

De ovenstående problemstillinger vil blive behandlet i forbindelse med kloakfornyelsen,

som er beskrevet i kapitel 8.

7.2 Planlagte regnbetingede udløb og nødoverløb

I planperioden udbygges kloaksystemet med en række nye kloakoplande. Ved

disse udbygninger øges belastningen på en række eksisterende overløbsbygværker

og separate regnudløb. Der etableres ligeledes nye separate regnudløb.

Nordjyllands Amt skal udstede en udledningstilladelse før etableringen af nye

udløb eller forøgelse af belastningen på eksisterende udløb. I udledningstilladelsen

stiller amtet en række krav, som udledningen skal opfylde.

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


K APITEL 7 - REGNBETINGEDE UDLØB OG NØDOVERLØB S IDE 35

For nye separate regnudløb med udledning til vandløb gælder, at der højest må

udledes, hvad der svarer til maksimal naturlig afstrømning fra arealet. Når arealet

befæstes, skal der derfor etableres et forsinkelsesbassin, der reducerer udledningen

til dette niveau. Det accepteres, at et forsinkelsesbassin overbelastes og dermed

går i nødoverløb én gang hvert 5. år. Det er muligt at fravige disse krav, hvis det

kan dokumenteres, at en større udledning ikke giver anledning til problemer. Retningslinjen

er kun gældende de steder, hvor der ikke er problemer med det modtagende

vandområdes kapacitet. Øvrige steder foretages en vurdering enkeltvis.

For eksisterende separate regnudløb, hvor kloakoplandet udbygges, gælder det, at

der accepteres en maksimal udledning svarende til kravet i udledningstilladelsen

for det eksisterende udløb plus naturlig afstrømning fra det nye kloakopland.

For nye separate regnudløb med udledning til havet er der i denne spildevandsplan

ikke indregnet forsinkelsesbassiner til reduktion af udledningen.

I bilag 2 ses skemaer over de eksisterende og planlagte regnbetingede udløb, bassiner

og de udledte vand- og stofmængder. Desuden findes en oversigt over nødoverløb.

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


K APITEL 8 - KLOAKFORNYELSE S IDE 36

8. Kloakfornyelse

Ifølge miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen skal spildevandsplanen

omfatte en kloakfornyelsesplan for det kommunale kloaksystem. Kloakfornyelsesplanen

skal som minimum indeholde oplysninger om:

− målsætninger for fornyelsen,

− den eksisterende tilstand af kloaksystemet,

− de planlagte fornyelser af kloaksystemet,

− prioritering af fornyelsen,

− en tids- og økonomiplan.

Derudover ønsker Frederikshavn Kommune at indføre et planlægnings- og beslutningsværktøj,

der sikrer en ensartet planlægningsproces og en ensartet vurdering

af behovet for kloakfornyelse i de enkelte kloakoplande.

8.1 Målsætninger

Målsætningerne for kloakfornyelsen er fastlagt i kapitel 2 og omfatter emnerne

drift, kapacitet, miljø, sundhed og sikkerhed, økonomi, information, medarbejdere

samt kloakfornyelsesplanlægning og -projekter. Derudover bør det iflg. byrådet

tilstræbes, at renoveringstakten fastholder den samme miljømæssige virkning i

byen som i det åbne land.

Målsætningerne er grundlaget for fornyelsesplanlægningen for kloaksystemet.

8.2 Eksisterende tilstand

Kloakforsyningen har foretaget en overordnet tilstandsvurdering af kloaksystemet

primo år 2005. Vurderingen bygger på driftserfaringer, tv-inspektioner, diverse

udførte undersøgelser, tidligere udførte projekter, kloakforsyningens register over

registrerede oversvømmelser, amtets observationer i recipienterne mv. I områder

uden større kendskab til tilstanden har alderen været anvendt som en indikator for

tilstanden.

I bilag 3 findes en beskrivelse af tilstanden i hvert hovedkloakopland pr. marts

2005. I det følgende er tilstandsvurderingerne af de enkelte hovedkloakoplande

sammenfattet med udgangspunkt i følgende temaer:

− fysisk tilstand af ledningssystemet ,

− kælderoversvømmelser,

− uvedkommende vand (indsivning, dræn, tilbageløb, fejltilslutninger mv),

− afledningskapacitet i recipienter (Jerup Å, Elling Å, Lerbæk),

− fysisk tilstand af bygværker (overløbsbygværker, bassiner, pumpestationer),

− uafklarede ejerforhold,

− det afskærende kloaksystem.

8.2.1 Fysisk tilstand af ledningssystemet

Der har siden 1980´erne været fokus på renovering af ledningssystemet i udvalgte

områder pga. dårlig fysisk tilstand. Der er således foretaget udskiftninger af dele

af ledningssystemet i flere kloakoplande. Særligt i Strandby, Kvissel og Frederikshavn

er der foretaget flere udskiftninger. Generelt har behovet for forbedring

af den fysiske tilstand vist sig at være stort – særligt i de ældre ledningssystemer.

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


K APITEL 8 - KLOAKFORNYELSE S IDE 37

8.2.2 Kælderoversvømmelser

Under flere ekstreme regnhændelser i perioden 1999-2002 oplevede ca. 300 ejendomme

i kommunen at få kælderen oversvømmet. Disse hændelser var årsag til,

at kloakforsyningen satte fokus på problemstillingen og fik foretaget en analyse af

mulighederne for at forbedre situationen. På baggrund heraf blev en række projekter

gennemført i de hårdest ramte områder i Frederikshavn, og yderligere projekter

er planlagt.

Et af de planlagte projekter er et nyt bygværk ved Frederikshavn Centralrenseanlægs

indløb. Det nye bygværk vil forbedre de opstuvningsmæssige forhold i de

afskærende ledninger i E45 ved renseanlægget og forøge de vandmængder, som

renseanlægget har mulighed for at behandle ved regnvejr. Det nye bygværk erstatter

det eksisterende overløbsbygværk på E45 ud for Thodesvej (O835).

Det nye bygværk forberedes til, at overløbsvandet kan udledes til et udløb syd for

Søsportshavnen, hvis det i fremtiden ønskes, at Lumskebugten skal friholdes for

opspædet spildevand.

8.2.3 Uvedkommende vand

I flere hovedkloakoplande er der konstateret store mængder uvedkommende vand

i kloaksystemet. Det uvedkommende vand skyldes bl.a. åbne og utætte samlinger i

kombination med højtstående grundvand, tilslutning af dræn, tilbageløb fra recipient

pga. manglende eller defekte kontraklapper eller fejltilslutninger. Konsekvensen

af det uvedkommende vand er bl.a. en øget belastning af ledningssystem

og renseanlæg, kapacitetsmæssige problemer, øget miljøbelastning mv.

8.2.4 Afledningskapacitet i recipienter

I Jerup Å, Elling Å og Lerbæk har der i forbindelse med kraftige regnhændelser

været problemer med afledningen i vandløbene. Vandløbene har således gået over

sine bredder og forårsaget oversvømmelse af de omkringliggende arealer. I Lerbæk

er der i år 2004 foretaget en gennemgang af tværsnittet i forhold til tværsnittet

fastlagt i vandløbsregulativet, og der er foretaget en regulering på visse strækninger

for at sikre afledningen i vandløbet.

8.2.5 Fysisk tilstand af bygværker

Efter en årrække med begrænset opmærksomhed på overløbsbygværkernes og

regnvandsbassinernes fysiske tilstand har Kloakforsyningen øget fokus på dette

område. En gennemgang af overløbsbygværkerne har vist, at flere bygværker

trænger til større eller mindre renoveringer. Særligt er der problemer med adgangen

ned i bygværkerne pga. for få eller tunge dæksler samt defekte eller manglende

kontraklapper, som er årsag til indsivning og tilbageløb fra havet/vandløb. En

gennemgang af udvalgte regnvandsbassiner har vist et behov for oprensning af de

ældre åbne jordbassiner.

8.2.6 Uafklarede ejerforhold

Ejerforholdet på en række ledninger og udledninger er uafklarede. Dette gælder

for så vidt om ledningerne er private eller offentlige samt om de offentlige ledninger

klassificeres som kloakledninger hørende under kloakforsyningen eller vejafvandingsledninger

under vejejerne. Der er behov for en gennemgang og registrering

af ejerforholdene.

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


K APITEL 8 - KLOAKFORNYELSE S IDE 38

8.2.7 Afskærende kloaksystem

Generelt for hele det afskærende kloaksystem er gældende, at der er behov for en

optimering af systemets kapacitet og styring – særligt i forbindelse med regnhændelser.

Kloakforsyningen arbejder på en afklaring af, hvorvidt en aktiv styring af

udvalgte pumpestationer kan give en mere optimal udnyttelse af kloaksystemet og

en forbedret drift af renseanlægget under forskellig belastningsforhold. Der gennemføres

pt. en indsamling af baggrundsmaterialet for denne klarlægning.

På det afskærende kloaksystem er der flere steder med lange afskærende trykledninger,

hvor spildevandet opholder sig i længere tid med deraf følgende risiko for

ætsning i nedstrøms ledninger. Hovedparten af de afskærende ledninger er endvidere

fra 1970´erne, hvor der erfaringsmæssigt er problemer med den fysiske tilstand.

Der er derfor behov for en gennemgang af den fysiske tilstand.

8.3 Planlagt kloakfornyelse

Den gennemførte tilstandsvurdering giver et overblik over tilstanden i de enkelte

hovedkloakoplande. Tilstandvurderingen viser, at der er behov for en forbedring

af forholdene flere steder. For at sikre en ensartet planlægningsproces og en ensartet

vurdering af behovet for kloakfornyelse i de enkelte kloakoplande ønsker Frederikshavn

Kommune at indføre et planlægnings- og beslutningsværktøj.

Med denne spildevandsplan indføres derfor en ny planlægningsproces for kloakfornyelsen,

som er beskrevet i den nedenstående figur.

Målsætninger, funktionskrav og

retningslinjer

Løbende prioritering af hovedkloakoplande

Koordinering med øvrige forsyninger

Kloakfornyelsesplaner for områder

område

1

område

2

område

3

Løbende prioritering af anlægsprojekter

Koordinering med øvrige forsyninger

Detailprojektering og udførsel

Figur 8.1: Struktur for kloakfornyelsesplanlægningen.

område

n

udvalgte

temaer

akutte

situationer

Målsætningerne i kapitel 2 er grundlaget for kloakfornyelsesplanlægningen. Målsætningerne

vil danne baggrund for en række operationelle retningslinjer og funktionskrav

af teknisk karakter, således fornyelsesplanlægningen for kloaksystemet

udføres på et ensartet grundlag. Disse retningslinjer og funktionskrav vil blive

fastlagt af Kloakforsyningen.

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


K APITEL 8 - KLOAKFORNYELSE S IDE 39

Ud fra målsætninger, funktionskrav og retningslinjer samt det aktuelle kendskab

til kloaksystemet foretager Kloakforsyningen løbende en prioritering af de hovedkloakoplande,

hvor der skal udarbejdes kloakfornyelsesplaner. Disse oplande skal

efterfølgende koordineres med de øvrige forsyninger i kommunens koordineringsgruppe,

således det nødvendige planlægningsarbejde i de enkelte forsyninger udarbejdes

efter en fælles prioriteringsliste. Den fælles prioriteringsliste for planlægning

er således ikke nødvendigvis sammenfaldende med Kloakforsyningens

ønskede prioritering.

Udfra den fælles prioriteringsliste for planlægningen udarbejdes kloakfornyelsesplaner

hovedkloakopland for hovedkloakopland, indtil alle oplande i kommunen

er bearbejdet. Kloakfornyelsesplanerne er en ”helbredsundersøgelse” af kloaksystemet.

Den består af de nødvendige forarbejder til vurdering af de anlægsarbejder,

som skal gennemføres for, at målsætningerne for kloaksystemet overholdes.

Kloakforsyningen vil udarbejde en projektkatalog for udarbejdelsen af kloakfornyelsesplanerne

for at sikre en ensartet vurdering af behovet for kloakfornyelse

i de enkelte områder.

Sideløbende med kloakfornyelsesplanerne for hovedkloakoplandene vil der i

planperioden blive arbejdet med udvalgte temaer. Temaerne behandles på tværs af

planlægningen for hovedkloakoplandene.

Kloakfornyelsesplanerne og de udvalgte temaer resulterer løbende i en række forslag

til anlægsprojekter. Kloakforsyningen foretager løbende en prioritering af

anlægsprojekterne og melder disse ind på koordineringsgruppens totalliste. Projekterne

koordineres efterfølgende i koordineringsgruppen for at opnå det optimale

projekt for forsyningerne samlet set. Den fælles prioriteringsliste for anlægsprojekterne

er således ikke nødvendigvis sammenfaldende med kloakforsyningens

ønskede prioritering.

Der vil også løbende opstå situationer, som medfører anlægsarbejder, der skal

udføres akut.

Dette medfører et dynamisk anlægsprogram, der hurtigt kan revurderes, således at

midlerne investeres med samlet set maksimalt udbytte.

Indtil der er udført kloakfornyelsesplaner for samtlige områder vil der, som følge

af koordineringsprocessen, blive udført anlægsprojekter i områder, hvor der ikke

er foretaget kloakfornyelsesplaner. Der må i disse situationer foretages den nødvendige

overordnede planlægning for dele af området, således at projektet kan

gennemføres på et tilstrækkeligt plangrundlag. Hvis der planlægges flere anlægsprojekter

i et område, hvor der ikke er udført kloakfornyelsesplaner, skal prioriteringslisten

for planlægningen revurderes.

8.4 Prioritering af kloakfornyelsesplanlægningen

Ifølge målsætningerne skal der udarbejdes kloakfornyelsesplaner for samtlige

områder indenfor en 20-30 års periode. På baggrund af tilstandvurderingen har

kloakforsyningen foretaget en prioritering af hovedkloakoplandene.

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


K APITEL 8 - KLOAKFORNYELSE S IDE 40

Prioritering er ikke statisk, men kan ændres i takt med bedre viden om kloaksystemet.

Prioriteringslisten skal løbende koordineres med de øvrige forsyninger,

hvilket ligeledes kan give ændringer af listen.

Prioritering Opgave/hovedkloakopland

2005 Fastlæggelse af operationelle retningslinjer

og tekniske funktionskrav

2006 Hirsholmene

Projektbog for kloakfornyelsesplaner

Frederikshavn-område 3

2007 Frederikshavn-område 4

Skærum

2. prioritet Strandby

Napstjert

Jerup

Kvissel

Ravnshøj

Kilden

Frederikshavn-område 1

Frederikshavn-område 2

Frederikshavn-område 5

Frederikshavn-område 6

Frederikshavn-område 7

Frederikshavn-område 8

Nielstrup

Bannerslund Mark

Øster Holmen

Gærum

3. prioritet Rydal

Åsted

Vrangbæk

Haldbjerg/Vangen

Kragskovhedelejren

Ammunitionsarsenalet

Frederikshavn-område 9

Frederikshavn-område 10

Frederikshavn-område 11

Frederikshavn-område 12

Elling

Tabel 8.1 Prioritering af kloakfornyelsesplanlægningen for hovedkloakoplande,

Sideløbende med den systematiske gennemgang af kloakområderne vil der i planperioden

blive fokuseret på en række udvalgte temaer. Temaerne behandles på

tværs af kloakområderne. Temaerne er fastlagt med udgangspunkt i tilstandvurderingen.

− det afskærende kloaksystem, som transporterer spildevand fra de enkelte

byer til Frederikshavn Centralrenseanlæg. Herunder vurdering af funktion,

styring og fysisk tilstand,

− reduktion af risikoen for kælderoversvømmelser i udvalgte områder,

− renovering af bygværker,

− klarlægning af ejerforhold.

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


K APITEL 8 - KLOAKFORNYELSE S IDE 41

Temaerne kan ændres i planperioden i takt med, at kendskabet til kloaksystemet

forbedres.

8.5 Investeringsbehov

Investeringsbehovet i kloakfornyelsen er bestemt af udgiften til at hæve kvalitetsniveauet

i de dele af det eksisterende kloaksystem, som ikke opfylder de opstillede

målsætninger.

Investeringsbehovet i kloakfornyelsen er vurderet udfra en værdiansættelse af

kloaksystemet, som er udarbejdet for år 2004. I værdiansættelsen er værdien af

kloaksystemet vurderet udfra anlægsudgifter og levetider.

Værdien til genanskaffelse af kloaksystemet i år 2004 er beregnet til ca. kr. 1,5

mia. excl. moms i 2004-prisniveau. Det årlige behov for kloakfornyelse er på

baggrund heraf beregnet, som vist i figur 8.2.

Årlig investering

(mio. kr.)

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 100

Levetid (år)

Figur 8.2 Årlig investeringsbehov i kloakfornyelse som funktion af kloaksystemets gennemsnitlige levetid.

Af figuren ses, at det årlige investeringsbehov i kloakfornyelse ved en gennemsnitlig

levetid på 100 år er kr. 15 mio. excl. moms, mens en gennemsnitlig levetid

på 50 år giver et årligt investeringsbehov på kr. 30 mio. excl. moms.

Den gennemsnitlige levetid for kloaksystemet kan ikke fastsættes præcist, men vil

altid være et skøn. I denne spildevandsplan er den gennemsnitlige levetid vurderet

på baggrund af aldersfordelingen af kloakledningerne, se figur 8.3.

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


K APITEL 8 - KLOAKFORNYELSE S IDE 42

%

100

80

60

40

20

0

før 1900

1900-1909

1910-1919

1920-1929

1930-1939

1940-1949

1950-1959

Årstal

1960-1969

1970-1979

1980-1989

1990-1999

Figur 8.3 Aldersfordeling af ledninger til vurdering af gennemsnitlig levetid

Det gennemsnitlige årstal for udførelse af kloakledningerne er år 1973 (vægtet

efter længden). Hvis det antages, at nyetablerede kloaksystemer har en levetid på

ca. 100 år, vil den gennemsnitlige restlevetid således være 68 år. Denne antagelse

er en væsentlig forenkling af de faktiske forhold, idet der er stor kvalitetsforskel i

kloaksystemerne fra de forskellige årtier. Særligt kloaksystemer fra 1960´erne og

1970´erne har tilstandsmæssige problemer, men kloaksystemer fra begyndelsen af

1900-tallet kan være uden større tilstandsmæssige problemer.

De ældste kloakledninger er fra før år 1900, og er således over 105 år gamle. Disse

ledninger har allerede overskredet deres forventede levetid, men har naturligvis

stadig en funktionsmæssig værdi.

Udover udgifter til kloakfornyelsen vil der ligeledes være udgifter til kloakfornyelsesplanlægningen,

som omfatter opmåling og tilstandskontrol af kloaksystemet

(spuling, tv-inspektion, brøndrapporter mv.) samt udarbejdelse af kloakfornyelsesplaner.

Udgiften hertil vurderes at være ca. kr. 1 mio. årligt.

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016

2000-2005

Ukendt


K APITEL 9 – DET ÅBNE LAND S IDE 43

9. Det åbne land

I forbindelse med ændring af Miljøbeskyttelsesloven skal spildevandsplanen nu

også omfatte områder, der ligger udenfor offentlig kloakering også kaldet det åbne

land.

Formålet er at forbedre rensningen i det åbne land, således at vandkvaliteten forbedres

i vandløb, søer og havet.

Det er Nordjyllands Amts Regionplan, der udpeger de områder, hvor der skal ske

en forbedret rensning af spildevandsudledningerne.

9.1 Nuværende rensning

Tabellen, der er et udtræk (20.09.04) fra Bolig- og Bygningsregisteret, viser eksisterende

renseforanstaltninger i de ikke kloakerede områder. Det er kommunen,

der inden for de sidste år har besøgt alle ejendomme i det åbne land og foretaget

en registrering af spildevandsforholdene.

Anlægstype Antal

Samletank 45

Samletank for toiletvand og mekanisk rensning for øvrigt spildevand 17

Mekanisk rensning med nedsivning med tilladelse 885

Mekanisk rensning med nedsivning 259

Mekanisk rensning med privat udledning direkte til vandløb, sø eller havet 379

Mekanisk og biologisk rensning 3

Anden type afløb 40

Total 1628

Tabel 9.1: Renseforanstaltninger

9.2 Forbedret rensning

I Frederikshavn Kommune er der udpeget 4 forureningsfølsomme vandløb: Jerup

Å, Rugholm Å, Elling Å og Bangsbo Å.

De berørte oplande, der er udpeget til forbedret rensning, er opdelt i 10 vandløbsoplande.

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


K APITEL 9 – DET ÅBNE LAND S IDE 44

4

9

5

5

1

6

6

8

5

2

7

7

Jerup Å

3

Nedsivningsområdet Bratten (N1)

10

Rugholm Å

Elling Å

Nedsivningsområdet Lerbækhuse (N2)

Nedsivningsområdet Apholmen (N3)

Bangsbo Å

Nedsivningsområdet Heden (N4)

Figur 9.1: De 10 områder, hvor der skal ske forbedre rensning samt de 4 nedsivningsområder.

I nedenstående tabel er angivet det antal ejendomme, opdelt på de 10 vandløbsområder,

der skal have forbedret deres spildevandsrensning, således at den som

minimum opfylder renseklasse ”O”. Det vil sige, der skal ske en reduktion af organisk

stof på mindst 90 %. Rensekravet kan opfyldes af f.eks. rodzoneanlæg,

biologiske sandfiltreanlæg samt nedsivningsanlæg.

Vandløbsområde

Antal ejendomme der skal

forbedre rensningen

Påbud om forbedret

rensning

1: Jerup Å 22 2009

2: Rugholm Å / Engsig Bæk 2 2009

3: Strandbyhedegrøften / Elling Å Udgået

4: Skårup Møllebæk / Elling Å 3 2008

5: Åsted Å / Elling Å 16 2008

6: Nistrup Bæk / Åsted Å / Elling Å 21 2007

7: Morbro Bæk / Åsted Å / Elling Å 4 2006

8: Åsted Å / Elling Å – 2. prioritet 7 Afventer område 5,6

og 7

9: Stokbro Bæk / Elling Å 6 2006

10: Selbæk / Bangsbo Å 2 2006

Total 83

Tabel 9.2: Ejendomme der skal have forbedret rensning. Adresselisten ses i bilag 4

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


K APITEL 9 – DET ÅBNE LAND S IDE 45

2. prioritetsoplande kræver nærmere undersøgelse. I Nordjyllands Amts Regionplan

2005 er område 3 ikke medtaget; men kan dog medtages igen, såfremt nye

undersøgelser giver grundlag herfor.

9.3 Hvornår og hvordan gennemføres rensningen ?

Den forbedrede rensning vil blive udført etapevis ifølge ovenstående tidsplan.

Der vil blive forvarslet påbud til ejendomme, der skal forbedre rensning af spildevandet

ca. 2 måneder før kommunen udsteder det endelige påbud. Den forbedrede

rensning skal være etableret og i drift senest 1 år efter, at påbuddet er givet.

Det kan ske på flere måder. Her i kommunen er jordbunden de fleste steder egnet

til nedsivning af spildevand, så den mest udbredte løsning er etablering af nedsivningsanlæg

på ejendommen.

Samtidig med, at der udstedes påbud om forbedret rensning, får ejere af helårsboliger

tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. Kloakforsyningen

etablerer et givent anlæg – mod betaling af tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag.

Tilslutning til det offentlige spildevandssystem kan være en mulighed, hvis kloakledningen

ligger tilstrækkelig tæt på ejendommen. På baggrund af ejerens forespørgsel

vil Kloakforsyningen tage stilling, om en tilslutning kan tilbydes og vilkårene

herfor. Hvis ikke der er mulighed herfor, skal de udpegede ejendomme

selv sørge for forbedret rensning af spildevandet.

9.4 Økonomi

Etableringen af offentlige spildevandsrenseanlæg ved fritliggende ejendomme kan

ske via kontraktlig medlemskab af Kloakforsyningen.

Det er kommunens vurdering, at dette tilbud kun vil blive benyttet i et meget begrænset

omfang. Dette skyldes, at der de fleste steder i kommunen kan etableres

nedsivningsanlæg, og udgiften til anlæg og drift vil være billigere end et kontraktligt

medlemskab af Kloakforsyningen.

9.5 Nedsivningsområder

I kommunen findes der 4 områder, som i den tidligere spildevandsplan blev udlagt

som områder for nedsivning af regn- og spildevand. Det er sommerhusområderne

Bratten, Apholmen, Lerbækhuse og Heden.

N1: Det meste af sommerhusområdet Bratten på 191,4 ha. I den sydlige del af

området er en lille del kloakeret.

N2: Sommerhusområdet Lerbækhuse på ca. 9 ha.

N3: Sommerhusområdet Apholmen på ca. 10 ha.

N4: Sommerhusområdet Heden på 4,6 ha.

Der er ikke på nuværende tidspunkt planlagt yderligere nedsivningsområder.

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


K APITEL 9 – DET ÅBNE LAND S IDE 46

9.6 Tømningsordning

I planperioden indføres en obligatorisk tømningsordning for alle septiktanke i

kommunen.

Der er pt. ingen tømningsordning for de ca. 1500 septiktanke i kommunen. Ejere

af septiktanke ved boliger har pligt til at tømme tankene en gang årligt, ved fritidshuse

med mindre benyttelse mindst hvert andet år. Slammet skal afleveres på

et sted, som kommunen har godkendt. Kommunen fører ikke tilsyn med, at dette

overholdes.

Når kommunen indfører en tømningsordning for septiktanke, har ejeren pligt til at

tilslutte sig denne.

Fordelene ved en obligatorisk tømningsordning er :

1. Alle tanke vil blive tømt regelmæssigt

2. Alle tankes funktion og indretning optimeres

3. Der er sikkerhed for at slammet bortskaffes efter gældende regler

Den systematisering og kontrol af tømningerne, der opnås ved indføring af en

obligatorisk tømningsordning forventes at medføre miljøforbedringer i form af

reduktion af udledninger til vandmiljøet, samt reduktion af uhygiejniske forhold

ved bortskaffelse af al spildevandsslam til behandling på renseanlæg.

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


K APITEL 10 – TIDS- OG ØKONOMIPLAN S IDE 47

10. Tids- og økonomiplan

I denne spildevandsplan er beskrevet en række planlagte aktiviteter, og kommunen

har derfor et behov for investering i spildevandshåndteringen.

10.1 Frederikshavn Centralrenseanlæg

Frederikshavn Centralrenseanlæg planlægges der en forbedring af indløbsforholdene

og en ændret fordeling af spildevandet internt på anlægget. Tiltagene er et

af elementerne i forbedringen af oversvømmelsessituationen i Frederikshavn. Arbejdet

er endnu på skitsestadiet - se kapitel 5.

Der planlægges en ændring af slamhåndteringen på Frederikshavn Centralrenseanlæg,

idet den nuværende drift ikke er optimal mht. proces, lugt og økonomi – se

kapitel 5. Investeringen vil betyde en væsentlig driftsbesparelse.

10.2 Kloakerede oplande

Udbygningen af nye bolig-, erhvervs, fritids-, center- og offentlige områder følger

ikke nogen forud bestemt tidsplan i Frederikshavn Kommune, men derimod de

konkrete behov – se kapitel 6.

Ifbm. budgetlægningen afsættes hvert år et skønnet beløb til kloakering af nye

områder. Hvis der viser sig behov for yderligere midler tager byrådet stilling hertil

i hver sag.

10.3 Kloakfornyelse

Investeringsbehovet i kloakfornyelsesprojekter er opgjort til årligt ca. kr. 15-30

mio. samt årligt ca. kr. 1 mio. til planlægning af kloakfornyelsen – se kapitel 8.

For at fastholde en høj forsyningssikkerhed, bevare værdien af kloaksystemet

samt i øvrigt arbejde for kommunens målsætninger på spildevandområdet, er det

hensigten, at der i middel skal anvendes et beløb af denne størrelsesorden til kloakfornyelse.

10.4 Det åbne land

Etableringen af spildevandsanlæg ved fritliggende ejendomme kan ske via kontraktlig

medlemskab af kloakforsyningen. Da medlemskabet kun er økonomisk

attraktivt for ejeren af ejendommen i ganske særlige tilfælde, er det kommunens

vurdering, at dette tilbud kun vil blive benyttet i et meget begrænset omfang – se

kapitel 9.

10.5 Kloakforsyningens indtægter

Kloakforsyningens indtægter til dækning af udgifterne til drift, nyanlæg og fornyelse

af kloaksystemer og renseanlæg opkræves i henhold til den gældende betalingsvedtægt

for Kloakforsyningen. Den gældende betalingsvedtægt trådte i kraft

d. 1. januar 2004, og i henhold hertil udgør Kloakforsyningens indtægter:

• Tilslutningsbidrag, som er et engangsbeløb, der betales for tilslutningen til

Kloakforsyningen.

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


K APITEL 10 – TIDS- OG ØKONOMIPLAN S IDE 48

• Vandafledningsbidrag, der opkræves løbende. Vandafledningsbidraget er opdelt

i en variabel del, der afhænger af den årligt forbrugte vandmængde samt

en fast del, der afhænger af antallet af spildevandsstik.

• Bidrag for aflevering af slam på renseanlægget, som afhænger af volumen af

det afleverede slam.

I forbindelsen med budgetlægningen fastsætter byrådet hvert år størrelsen af

vandafledningsbidragenes samt bidraget for aflevering af slam på renseanlægget.

Tilslutningsbidraget udgøres af et lovmæssigt fastsat standardbidrag, der pristalsreguleres.

10.6 Samlet tids- og økonomiplan

Investeringsbehovene til de tiltag som er skitseret i denne spildevandsplan er omfattende

og kan betyde takststigninger. Men kommunen skal under hensyntagende

til konkurrencen om virksomheder sikre en attraktiv takstpolitik. Finansieringen af

tiltagene skal derfor ske via dels takstreguleringer og dels en effektiv og rationel

drift.

Hvert år vedtager byrådet kloakforsyningens budget for det kommende år. I dette

budget findes detailoplysninger om det kommende års aktiviteter, samt for de to

efterfølgende år. Endvidere indeholder budgettet en langsigtet investeringsplan.

S PILDEVANDSPLAN FOR F REDERIKSHAVN K OMMUNE 2005-2016


Frederikshavn Kommune

Teknisk forvaltning

Rådhus Alle 100 • 9900 Frederikshavn

Tlf. 9622 5000 • www.frederikshavn.dk

Forsyningen Frederikshavn

Fasanvej 1 • 9900 Frederikshavn

Tlf. 9622 5426

www.forsyningen.dk

More magazines by this user
Similar magazines