Detrene - Thisted vand

thistedvand.dk

Detrene - Thisted vand

Når det drejer sig om vandforsyning,

gælder det om

at have de rigtige kilder

at øse af. Og når historien om

den kommunale vandforsyning i

Thisted gennem 100 år - Thisted

Vandværk - skal fortælles, er det

også af afgørende betydning, at de

rigtige kilder byder sig til.

En af de væsentligste i vandværkets

arkiv er en håndskrevet

- endda meget sirligt udført - redegørelse

fra 1931 for Thisted Vandværks

historie i første 25 år.

Thisted Bys forsyning med drikkevand

før 1906 skete gennem private

brønde rundt i gårdene eller

offentlige brønde på torvene og

i gaderne. Det kommunale vandværk

blev anlagt i Engen ved proprietærgården

Christianslyst - som

i øvrigt 11 år senere blev indrettet

til alderdomshjem. Det var dyrt og

besværligt med de mange hundrede

brønde, der som regel svigtede, når

der var særligt brug for vand - f.

eks. ved ildebrand.

Man havde været bange for, at

der ikke var tilstrækkeligt med

vand i Engen. Men det viste sig, at

der ikke alene var rigeligt, men at

vandet også var af fineste kvalitet.

Nu var det altså bare at lukke op for

hanerne, så strømmede vandet. Der

var endda også til havevanding,

dog med visse begrænsninger, for

der skulle jo - også dengang - være

måde med alt.

En såkaldt vandværkshøj med

reservoir blev anlagt ved Lang-

dyssen på Thorstedvej. Fra denne

høj fik thistedboerne en udsigt over

Thisted, der blev karakteriseret

som intet mindre end ”pragtfuld”.

Og blev endnu bedre, da vandtårnet

mange år senere skød i vejret.

Byen voksede, industrien brugte

mere og mere vand, haveejernes

begrænsninger blev ophævet, og

der blev installeret wc-anlæg i

mange huse og badeværelser i

flere og flere lejligheder. Så det

begyndte at knibe med at holde

vandtrykket og skaffe vand nok.

Der måtte nye boringer til, og det

var baggrunden for ønsket om

et højt vandtårn, der endog blev

forsynet med et neonanlæg på

toppen, der ”lyste som en baune

og ses langvejs fra som en hilsen

fra Thisted”, som den kendte lærer

og byrådspolitiker gennem mange

år, Marius Jørgensen, malende

beskrev det i Historisk Årbog i

begyndelsen af 1970´erne. Han var

en foregangsmand inden for såvel

skolevæsen som idræt og altså

også på de kommunale værkers

område i Thisted Købstad.

Det var i 1939, Thisted fik det

nuværende vandtårn. I 1972 blev

der fra kildepladsen i Øster Vandet

med fire boringer pumpet tre og en

halv million kubikmeter vand om

året. Men den nye Thisted Storkommune

krævede endnu mere

vand, og i 1974 skulle der tages

endnu en kildeplads i brug i Vang

til forsyning af oplandet. Siden er

nye kildepladser kommet til.

3

I Dag

I Dag, hvor Vand, Gas og

Elektricitet er en selvfølgelighed

i de fleste Køkkener, har

man vanskeligt ved at tænke

sig, at den første af disse

Bekvemmeligheder, Vandet,

netop i disse Dage først har rindet

i Thisted-husmødrenes Køkkener

i et kvart Aarhundrede. Det er ikke

desto mindre Tilfældet, idet det

den 1. November er 25 år siden,

Thisted Vandværk begyndte sin

virksomhed.

Thisted Amts Tidende 1931.

Vand og varme

Det kan straks mærkes paa

Vandværket, saa snart det bliver

varmt i Vejret, for saa stiger

Vandforbruget betydeligt op over

gennemsnitsforbruget. I Sommer

var man et enkelt døgn helt oppe

paa et Forbrug af 1844 kbm. Naar

en Konsument en varm Dag skal

have en Kop Vand, gaar der jo

adskillige Liter i Vasken, inden

vedkommende finder Vandet

koldt nok til at drikke.

Der bruges i øvrigt mere Vand

om Dagen i de tre første end i de

fire sidste Dage i Ugen. Mandag,

Tirsdag og Onsdag er nemlig

Slagtedage paa Slagterierne, og

det kan tydeligt ses på Vandforbruget.

Thisted Amts Tidende 1931.

More magazines by this user
Similar magazines