Detrene - Thisted vand

thistedvand.dk

Detrene - Thisted vand

En gravet og udmuret brønd med

faststampet ler om murværket foroven

og afløbsledning for spildevandet.

Illustration fra ”Opfindelsernes Bog”,

1923.

større virksomheder. Først og

fremmest maskinfabrikken og

Jernstøberiet Thy. Der var tre

skibsbyggerier, en kradsuldsfabrik,

en tobaksfabrik, to kalkbrænderier,

fire ølbryggerier, et fællesmejeri,

et svineslagteri og to bogtrykkerier.

Resten var næsten alle små

virksomheder med få ansatte.

Så var der de mange købmænd

og købmandsgårde, der ikke alene

forsynede Thisted Købstads borgere

med de varer, som de ikke

var selvforsynende med, men også

drev en omfattende handel med

oplandets landboere. Der var en

stor trafik og handel via havnen.

Et betydeligt fiskeri på fjorden

med mange fiskere i byen. Til tider

endog en livlig aktivitet på havnen

og i den særlige fiskerihavn.

Thisted var en lille købstad med

6000 indbyggere - den gjorde ikke

det store væsen af sig, det var ikke

hver dag, dens navn blev bemærket

mange steder ude i landet. Og

når det var tilfældet, var det som

oftest i forbindelse med digteren

J.P. Jacobsen.

Thisted og Thy var en isoleret

plet på danmarkskortet - de store

byer lå langt borte, det kunne være

forbundet med praktiske problemer

at nå frem. Det gjorde man sig ikke

de store tanker om i Thisted - hvad

skulle man også dér? Man levede,

hvor man nu engang var havnet,

mobilitet var et udtryk, der kom til

at høre en anden periode til. Man

sluttede i stedet op bag de mange

foreninger og klubber, der på kryds

og tværs bandt købstadens borgere

sammen.

Vandkloset - og bad

Det var denne lille købstad, der nu

skulle have vand fra et ”rigtigt”

vandværk.

Vand fra en hane i køkkenet til

kaffen i de lange vinteraftener.

Blandt så meget andet som et

offentligt vandværk ville føre med

sig. Vand til moderne ”badeindretninger”

i huse og lejligheder. Vand

til de ligeså moderne vandklosetter

- wc´erne. Fri for lokumstønden i

gården eller hvor man nu forrettede

sin nødtørft. Fri for brønden i

gården, ude på gaden eller på et af

købstadens mange torve.

Eller som det udvalg, byrådet

havde nedsat til at sondere terrænet,

formulerede det: ”Det i mange

Retninger store Gode et Vandværk

medfører for Byen i sin helhed”.

På landet var ”natrenovationen”

ikke noget større problem. Man

kunne grave ”lokumstønden ned”.

Men i byerne var det et problem,

så det var et stort fremskridt, da

de underjordiske kloaksystemer

og vandværkerne blev så udbyggede,

at wc´erne, vandklosetterne,

kunne indføres. Uden for

København fandtes i begyndelsen

af 1900-tallet kun vandklosetter i

en vis udstrækning i én provinsby,

Før wc´et kom til byen, var thistedboerne

på spanden.

More magazines by this user
Similar magazines