Ny struktur i Herning Kommunale Tandpleje - Herning Kommune
Ny struktur i Herning Kommunale Tandpleje - Herning Kommune
Ny struktur i Herning Kommunale Tandpleje - Herning Kommune
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Ny</strong> <strong>struktur</strong> i <strong>Herning</strong> <strong>Kommunale</strong> <strong>Tandpleje</strong><br />
en analyse af fremtidens udfordringer og behov<br />
Januar 2013<br />
1
Indholdsfortegnelse side<br />
1. Indledning 2<br />
1.1 baggrund og formål med analysen 2<br />
1.2 sammenfatning 2<br />
2. Beskrivelse af nuværende <strong>struktur</strong>, fordele og ulemper 5<br />
2.1 målgruppen 5<br />
2.2 nuværende <strong>struktur</strong> 6<br />
2.3 tendenser og perspektiver 7<br />
2.4 den demografiske udvikling 7<br />
2.5 personalemæssige overvejelser 8<br />
2.6 brugermæssige overvejelser 10<br />
2.7 økonomiske hensyn 13<br />
2.8 bygningsmæssige forhold 16<br />
3. Udvikling i tandsundheden 18<br />
4. Læring fra andre kommuner 21<br />
4.1 erfaringer fra Frederikshavn kommune 22<br />
4.2 erfaringer fra Ålborg kommune 22<br />
5. Forslag til ny <strong>struktur</strong> i <strong>Herning</strong> <strong>Kommunale</strong> <strong>Tandpleje</strong> 23<br />
5.1 præsentation af 3 scenarier 23<br />
5.2 scenarie 1 25<br />
5.3 scenarie 2 28<br />
5.4 scenarie 3 31<br />
6. vurdering af alternativ opgaveløsning 35<br />
7. bilag 37<br />
7.1: Kommissorium for arbejdet med analyse af 37<br />
<strong>Tandpleje</strong>ns organisering og <strong>struktur</strong> i <strong>Herning</strong> <strong>Kommune</strong><br />
2
1. Indledning<br />
1.1. Baggrund og formål med analysen<br />
En lang række fremtidige udfordringer gør det nødvendigt at se på organiseringen af den kommunale<br />
tandpleje i <strong>Herning</strong>.<br />
Formålet med analysen er dels at vurdere, hvordan tandplejen for børn og unge kan varetages mest<br />
effektivt og dels at vurdere, hvordan tandplejen i <strong>Herning</strong> <strong>Kommune</strong> også i fremtiden kan fremstå<br />
som en attraktiv arbejdsplads, som kan fastholde og rekruttere nye medarbejdere.<br />
Sundhedsstyrelsens rapport om <strong>struktur</strong> og organisering fra 2004 anbefaler kommunerne større behandlingsenheder<br />
og centralisering af tandregulering ud fra et effektivitetssynspunkt og en organisering<br />
med teamtandpleje. Teamtandpleje betyder i praksis, at tandlægerne løser specialopgaverne<br />
og andre opgaver løses af tandklinikassistenter og tandplejere. De højtuddannede tandlæger, samt<br />
den dyre teknologi skal udnyttes bedst muligt. Der er mangel på tandlæger i dag og det har betydning<br />
for tiltrækning af kvalificeret personale, at man kan tilbyde job i professionelle og indbydende<br />
omgivelser.<br />
På landsplan sker der i øjeblikket en stor udvikling på tandplejeområdet. <strong>Tandpleje</strong><strong>struktur</strong>en centraliseres<br />
med nedlæggelse af mange små decentrale enheder til fordel for etablering af store centrale<br />
enheder. Denne udvikling er allerede sket i f.eks Varde, Ålborg, Frederikhavn og Vejle kommuner.<br />
I Viborg og Holstebro kommuner er der overvejelser om at etablere sundhedshuse, som rummer flere<br />
forskellige sundhedsudøvere.<br />
Centraliseringen sker for at optimere udnyttelsen af personaleressourcer, samt klinik faciliteter.<br />
Herudover forventes det, at der i fremtiden ikke bliver en tilvækst af ressourcer til den kommunale<br />
tandpleje grundet de generelle besparelser i den offentlige sektor. De løsninger, som bliver aktuelle,<br />
skal derfor både kunne imødekomme de nævnte udfordringer, men uden at øge de nuværende driftsomkostninger<br />
for den kommunale tandpleje.<br />
1.2. Sammenfatning:<br />
• Det er arbejdsgruppens opfattelse, at klinik<strong>struktur</strong>en i <strong>Herning</strong> Midtby og forstæderne bør<br />
centraliseres fra 6 klinikenheder til én klinikenhed til optimering af organisationen og for at<br />
sikre en rentabel drift på længere sigt. Anbefalingen følger Sundhedsstyrelsens vejledning<br />
om organisering i større klinikenheder for at få stordrift fordele og for at få større effektivitet.<br />
• Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kommunerne organiserer tandplejen i teamtandpleje og efter<br />
LEON- princippet (Lavest Effektive Omkostnings Niveau). De højtuddannede tandlægers<br />
arbejdskraft, samt den dyre teknologi skal udnyttes bedst muligt. Teamtandpleje betyder i<br />
praksis, at tandlægerne løser specialopgaverne og andre opgaver løses af tandklinikassistenter<br />
og tandplejere. Det betyder også, at der skal være fysiske rammer, der er store nok til, at<br />
man kan arbejde i teams. Disse rammer har vi ikke <strong>Herning</strong>.<br />
3
• <strong>Tandpleje</strong>ns mål er altid ”at være bedst og billigst ”. En klinik<strong>struktur</strong> med en større klinikenhed<br />
i midtbyen vil give større effektivitet og langt bedre udnyttelse af personaleressourcerne.<br />
<strong>Tandpleje</strong>n kan i dag give service til 1800 patienter pr. team. Ved implementering af<br />
det anbefalede scenarie vil der opnås en yderligere optimering, så patienttallet kan komme<br />
op på 2.000 pr. team.<br />
• <strong>Herning</strong> kommune skal fremstå som en attraktiv kommune, der kan fastholde og rekruttere<br />
nyt personale, hvis den skal løse sin opgave med tandpleje til børn og unge, samt omsorgs –<br />
og specialtandplejen. Der er mangel på tandlæger i dag og i <strong>Herning</strong> kommune vil vi inden<br />
for de næste 2 til 6 år skulle igennem et generationsskifte. <strong>Herning</strong> kommune får brug for at<br />
ansætte 4 nye tandlæger. 7 tandlæger er i dag over 58 år. Derfor har det stor betydning for<br />
tiltrækning af kvalificeret personale, at man fortsat kan tilbyde job i professionelle og indbydende<br />
omgivelser. Vi ved, at unge tandlæger/tandplejere ikke ønsker job på små ”en<br />
mands klinikker”, de ønsker kollegaer med faglig sparring i dagligdagen. En centralisering<br />
vil give mulighed for at skabe et fælles fagligt miljø for hele det ansatte personale og oplære<br />
nyuddannede tandlæger/tandplejere.<br />
• Med en større klinik i midtbyen gives der bedre service for brugerne, da det vil være muligt<br />
at udvide åbningstiden og dermed skabe mere fleksibilitet. En større klinik betyder også<br />
mindre behov for aflysninger i tilfælde af sygdom.<br />
• Ulempen ved at reducere antallet af klinikker er, at der må forventes mere transport til tandbehandling.<br />
• Arbejdsgruppen har udarbejdet 3 scenarier for en <strong>struktur</strong>ændring i tandplejen, som gennemgås<br />
i rapporten. Arbejdsgruppen peger på scenarie nr 3, som den mest hensigtsmæssige<br />
set i forhold til hensynet til de forskellige grupper af patienter, den økonomiske drift samt<br />
den faglige- og personalemæssige udvikling i tandplejen. Scenarierne er gennemgået på side<br />
23-36.<br />
4
2. Beskrivelse af nuværende <strong>struktur</strong>, fordele og ulemper<br />
2.1.Målgruppen jf. Sundhedsloven:<br />
Børne- og ungdomstandplejen: Den kommunale børne- og ungdomstandpleje yder vederlagsfri<br />
forebyggende og behandlende tandpleje til børn og unge mellem 0-17 år, der er tilmeldt folkeregistret<br />
i <strong>Herning</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />
Tandregulering tilbydes efter kriterier fastsat af Sundhedsstyrelsen, som en integreret del af det<br />
samlet tandplejetilbud.<br />
Optagelse i den kommunale tandpleje sker automatisk ved barnets fødsel og forudsætter ikke tilmelding.<br />
<strong>Tandpleje</strong>n tilbydes på de kommunale klinikker, hos praktiserende tandlæger, der har indgået aftale<br />
med kommunen, eller ved en kombination af disse ordninger.<br />
For unge på 16 og 17 år er der særlige valgmuligheder. <strong>Tandpleje</strong>n for de 16 og 17 årige er vederlagsfri<br />
uanset, om de vælger behandling på kommunal klinik eller hos praktiserende tandlæge.<br />
Der er 115 ud af 2196 unge 16-17 årige i <strong>Herning</strong> <strong>Kommune</strong>, der vælger tandpleje i privat praksis/<br />
anden kommunes tandklinik, hvilket svarer til ca. 5 % pct.<br />
Undersøgelser af tand-, mund- og kæberegionen foretages med intervaller, der fastsættes på grundlag<br />
af odontologiske kriterier (behovstandpleje). <strong>Kommune</strong>n kan dog fastsætte generelle retningslinjer<br />
vedrørende hyppigheden for indkaldelse af børn og unge til tandpleje.<br />
I <strong>Herning</strong> <strong>Kommune</strong> har Børne- og Familieudvalget i forbindelse med budgetlægning for 2011 besluttet<br />
et generelt undersøgelsesinterval på 14 måneder.<br />
Børn og unge med særlig behov (f.eks. dårlig mundhygiejne og stor kariesaktivitet) indkaldes dog<br />
oftere for at forebygge udviklingen af tandsygdommene.<br />
Der er tilknyttet 19.555 børn og unge til <strong>Herning</strong> kommunale tandpleje.<br />
Omsorgstandplejen: Den kommunale omsorgstandpleje tilbydes personer, der på grund af nedsat<br />
førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte det almindelige<br />
tandplejetilbud. Antalsmæssigt udgør denne patientgruppe 283 borgere.<br />
Omsorgstandpleje undersøger og behandler tænder og proteser og underviser patienter og plejepersonale<br />
i korrekt mundpleje. Behandlingen tager primært sigte på at afhjælpe og forebygge smerter,<br />
samt at sikre, at der kan opretholdes en acceptabel tyggefunktion.<br />
Specialtandplejen: Specialtandplejen er et specialiseret tandplejetilbud til børn og voksne, der pga.<br />
psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse (handicap) ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud<br />
i Børne- og ungdomstandplejen, Voksentandplejen eller i Omsorgstandplejen. Antalsmæssigt<br />
udgør denne patientgruppe 93 voksne borgere og ca. 60 børn.<br />
I specialtandplejen har man krav på at få de samme behandlingsformer, som private tandlægepraksis<br />
tilbyder. Hvilken behandlingsform, der tilbydes, afgøres ved en individuel vurdering.<br />
5
2.2. Nuværende <strong>struktur</strong><br />
<strong>Tandpleje</strong>n i <strong>Herning</strong> <strong>Kommune</strong> er opbygget decentralt i 3 distrikter. I hvert distrikt er der en<br />
klinik<strong>struktur</strong> med flere behandlingsklinikker og et mindre antal undersøgelse-/profylakseklinikker i<br />
og omkring skolerne.<br />
<strong>Tandpleje</strong>n består i alt af 9 behandlingsklinikker, 5 undersøgelsesklinikker og en central<br />
tandreguleringsklinik placeret på Brændgårdskolen i <strong>Herning</strong> midtby.<br />
Der er i perioden 2012 – 2016 indgået en samarbejdsaftale med fast pris med Vildbjerg Tandcenter<br />
om varetagelse af det kommunale tandplejetilbud for børn og unge, samt for omsorgstandpleje for<br />
det geografiske område, der indtil 31.12.2006 var Trehøje <strong>Kommune</strong><br />
Omsorgstandpleje tilbydes i eget hjem eller på plejecentre, hvoraf nogle centre har egne klinikfaciliteter<br />
ellers tilbydes omsorgstandplejen på kommunal klinik.<br />
Der opkræves egen betaling for deltagelse i omsorgstandplejen kr. 470 (2013).<br />
Specialtandplejen er en kommunal myndighedsopgave. Henvisning til specialtandplejen kan foretages<br />
af en fagperson, som kender patientens sygdomssituation godt. Den kommunale tandpleje vurderer<br />
om personen hører til målgruppen for specialtandpleje.<br />
Afhængigt af behovet kan specialtandpleje tilbydes i kommunalt regi eller i regionalt regi, hvor<br />
kommunen årligt køber et antal behandlingspladser.<br />
Der er en egen betaling på deltagelse i specialtandplejen på maksimalt kr. 1745,- (2013).<br />
Klinik<strong>struktur</strong>en i <strong>Herning</strong> er, som nævnt, i dag spredt på 9 behandlingsklinikker og 5 undersøgelses<br />
klinikker.<br />
<strong>Tandpleje</strong>ns primære patientgruppe – gruppen af børn og unge 0-18 år udgør 19.555.<br />
Her af tilses 16.916 på de kommunale klinikker mens 2.639 Børn og unge i det geografiske område,<br />
der indtil 31.12.2006 var Trehøje kommune, tilses af tandlæger hos Vildbjerg Tandcenter.<br />
Tabel 1. viser antal 0-18 årige patienter på de kommunale klinikker og hos Vildbjerg Tandcenter.<br />
Børn – og unge 0-18 år hos <strong>Herning</strong> <strong>Kommunale</strong> <strong>Tandpleje</strong><br />
Antal patienter pr. klinik<br />
Klinik Antal patienter<br />
Aulum 1.671<br />
Sunds 1.494<br />
Hammerum 2.039<br />
Sønderager 3.212<br />
<strong>Herning</strong>sholm 1.698<br />
Lundgaard 1.679<br />
Kibæk 1.711<br />
Lind 2.128<br />
Snejbjerg 1.283<br />
I alt kommunale klinikker 16.916<br />
Vildbjerg Tandcenter 2.639<br />
I alt patienter 0-17 år 19.555<br />
6
2.3. Tendenser og perspektiver<br />
Sundhedsstyrelsen anbefaler i sin rapport om <strong>struktur</strong> og organisering større behandlingsenheder<br />
med mulighed for teamtandpleje, dvs. tandpleje, hvor der sker en uddelegering af alle de tandlægefaglige<br />
opgaver, som tandplejer og klinikassistent kan og må udføre.<br />
En klinik<strong>struktur</strong> med mange små klinikker tillader ikke fuld uddelegering, idet det er vanskeligt for<br />
tandlægerne at videregive den del af arbejdet, der kan udføres af tandplejere, klinikassistenter eller<br />
anden medhjælp. Dette skyldes at patientgrundlaget er så lille, at hvis alle børnenes behov skal opfyldes,<br />
er tandlægen nødt til at påtage sig behandlinger som tandplejerne eller klinikassistenterne<br />
ellers kunne have udført.<br />
De højtuddannede tandlægers arbejdskraft samt den dyre teknologi skal udnyttes bedst muligt. Ved<br />
at etablere større klinikenheder kan der skabes et tilstrækkeligt volumen til at gennemføre videregivelse<br />
og modtagelse af arbejdsopgaver personalegrupperne imellem. Dette vil forbedre mulighederne<br />
for at tilrettelægge arbejdet på en måde, så nytten af de enkelte faggruppers kompetencer maksimeres.<br />
Specielt er der en økonomisk gevinst og et arbejdsmæssigt rationale ved at tandlæger i videst<br />
mulig omfang kun beskæftiger sig med opgaver, som kræver højteknologisk kunnen. Denne organisering<br />
kendes inden for mange fag, som LEON-princippet(Laveste effektiv omkostning niveau).<br />
<strong>Tandpleje</strong>n i <strong>Herning</strong> har i mange år arbejdet med teamtandpleje og vi har uddelegeret så mange<br />
opgaver, som vores klinik<strong>struktur</strong> har tilladt. Men vi kan udbygge denne bedre og blive mere effektive<br />
i en <strong>struktur</strong> med større klinikenheder. I takt med, at tandsundheden er blevet væsentlig forbedret,<br />
har tandplejergruppen overtaget mange tandundersøgelser, samtidig med at klinikassistentgruppen<br />
har overtaget forebyggende opgaver både på klinikken og ude på skolerne.<br />
En yderligere optimering af ressourceudnyttelsen af tandplejens teams er vanskeligt pga. de forskellige<br />
faggruppers størrelse og forskellige arbejdstider på de små klinikenheder.<br />
Ligeledes kræver de små klinikker relativt flere administrative klinikassistenttimer. Vi har en ratio<br />
på de små klinikker med 1 tandlæge til 2 klinikassistenter, hvor den ene klinikassistent mest er administrativ,<br />
mens tandplejens større klinikker har en ratio på 2 tandlæger til 3 klinikassistenter, hvor<br />
de to tandlæger deles om en administrativ medarbejder.<br />
2.4. Den demografiske udvikling i patientgruppen<br />
Den samlede befolkningsudvikling for gruppen af 0-16 årige børn og unge i hele <strong>Herning</strong> <strong>Kommune</strong><br />
viser et lille fald i tidsrummet frem til 2025, men samtidigt viser tabel 2, at der vil ske en stigning<br />
i antallet af børn og unge i selve <strong>Herning</strong> midtby. De øvrige områder i kommunen forventes at komme<br />
til at opleve mindre ændringer i børnetallet *.<br />
Tabel 2. viser den forventede befolkningsudvikling i <strong>Herning</strong> <strong>Kommune</strong> 2012-2025<br />
Befolkningsprognose for<br />
<strong>Herning</strong> <strong>Kommune</strong> 0-16 årige 2012 2015 2020 2025<br />
Antal 0-16 årige 18.734 18.374 18.280 18.593<br />
Tilvækst i fht. 2012 -360 -454 -141<br />
Ændring i fht. 2012 (%) 0.98 0,97 0,99<br />
* tal fra <strong>Herning</strong> <strong>Kommune</strong>s befolkningsprognose 2012 til 2025<br />
7
Tabel 3. viser den forventede befolkningsudvikling for nuværende klinikområder i <strong>Herning</strong> Kom<br />
mune 2012-2025<br />
Befolkningsprognose for nuværende<br />
klinikområder i <strong>Herning</strong> <strong>Kommune</strong><br />
(0-16 årige) 2012 2015 2020 2025<br />
2.5. Personalemæssige overvejelser:<br />
Status på nuværende personale sammensætning<br />
Tabel 4. viser den nuværende personalesammensætning i <strong>Herning</strong> <strong>Kommunale</strong> tandpleje<br />
Personalesammensætning i <strong>Herning</strong> kommunale tandpleje<br />
Faggruppe Samlet Fuld- Deltid FlexJobNorme- Antal Antal Antal<br />
antal tidjobtræningringfuld<br />
>58 år 51-58
Normering og teamsammensætning<br />
Teamsammensætningen i børne- og ungdomstandplejen i <strong>Herning</strong> er i dag 1 :
ørn og unge. Den nuværende <strong>struktur</strong> tillader kun vanskeligt at gennemføre denne såkaldte turnusordning<br />
for nyuddannede tandlæger, idet der ikke units nok på de enkelte klinikker til at nyuddannede<br />
tandlæger kan modtage den sidemandsoplæring, som lovgivningen kræver. Dette kan ligeledes<br />
vanskeliggøre rekrutteringen af nye tandlæger frem over.<br />
2.6. Brugermæssige overvejelser<br />
De brugermæssige hensyn defineres som de hensyn, der knytter sig til <strong>Tandpleje</strong>ns <strong>struktur</strong> og berører<br />
brugerne forstået som børn, forældre og skole.<br />
Da brugerne ikke er inddraget i analysen af <strong>Tandpleje</strong>n, bygger de brugermæssige hensyn alene på<br />
arbejdsgruppens vurdering af brugernes reaktioner.<br />
Ulemper ved nuværende <strong>struktur</strong><br />
De små og decentrale klinikker har kun mulighed for et begrænset antal åbningsdage og åbningstider<br />
efter kl.15. Det er derfor svært at tilbyde undersøgelsestidspunkter udenfor elevernes skoletid.<br />
Ved sygdom at det ofte nødvendigt at udskyde en behandling.<br />
Fordele ved nuværende <strong>struktur</strong><br />
Den nuværende <strong>struktur</strong> i <strong>Herning</strong> med 9 behandlingsklinikker og 5 undersøgelses klinikker betyder<br />
at en stor del af eleverne har kort afstand til en klinik. Ca. 50 % af alle skoleelever går på en skole<br />
med en klinik.<br />
På flere af midtbyskolerne er der tilknyttet centerklasser som f. eks. Skolen på Sønderager , Lundgårdskolen,<br />
Åmoseskolen og <strong>Herning</strong>holmskolen. For disse børn er det en fordel, at tandklinikken<br />
er placeret i nærmiljøet, da disse børn har behov for flere forebyggende ydelser for at undgå egentlig<br />
tandbehandling.<br />
Den nuværende <strong>struktur</strong> betyder endvidere større fleksibilitet for at tilkalde patienter, hvis der opstår<br />
ledige tider ved udeblivelser.<br />
Det er vigtigt at understrege i forhold til brugermæssige hensyn, at børn fra 0. klasse til og med 3.<br />
klasse ledsages af forældrene, når de skal til tandlæge, samtidig er der gruppen af førskolebørn (0-6<br />
år) og unge, som har forladt folkeskolen (16-17 årige), som set fra dette synspunkt ikke har nogen<br />
direkte glæde af, at tandklinikken er placeret på skolens grund.<br />
Det svarer til omkring 60 % af tandplejens målgruppe.<br />
Som led i det forebyggende arbejde og tandplejens tætte kontakt til forældrene, opfordres forældre<br />
til børn fra 0. klasse til og med 3. klasse til at ledsage barnet til undersøgelse og behandling.<br />
I de tilfælde, hvor der ikke er tandklinik på skolen, bliver børnene transporteret af forældre. Forældrene<br />
afholder i denne forbindelse selv udgiften til transport. Vi har gennem flere år praktiseret<br />
denne politik og vi har kun positive reaktioner fra forældrene.<br />
<strong>Tandpleje</strong>n har i dag kun et meget lille budget og en lille udgift til transport, da forældrene selv<br />
kommer med børnene til tandlæge.<br />
Af historiske årsager sørger tandplejen kun for gruppetransport af elever fra 4.-9. klasser fra<br />
Sdr. Felding skole til Kibæk tandklinik og elever fra 4.-7. klasse fra Kølkær skole til Lind tandklinik.<br />
10
Den brugermæssige udvikling for <strong>Herning</strong> Midt-by og forstæderne:<br />
Tabel 5. viser: <strong>Herning</strong> <strong>Kommune</strong>s prognose for udviklingen i antallet af børn i alderen 6- 16 år for skoledistrikterne<br />
i <strong>Herning</strong> Midtby og forstæderne.<br />
Prognose for udvikling i antallet af 6-16 årige.<br />
Skoledistrikterne i <strong>Herning</strong> Midtby og forstæderne<br />
2012 2025 ændring<br />
Brændgård 832 687 -145<br />
Engbjergskolen 480 524 44<br />
Gjellerup 782 617 -165<br />
Gullestrup 389 409 20<br />
Hammerum 538 652 114<br />
<strong>Herning</strong>sholm 605 648 43<br />
Holtbjerg 358 346 -12<br />
Højgård 400 464 64<br />
Lind 656 526 -130<br />
Lundgård 612 416 -196<br />
Snejbjerg 410 417 7<br />
Tjørring 348 571 187<br />
Vestervang 675 870 195<br />
I alt 7121 7147 26<br />
Tabel 6. viser antallet af børn på skoler uden klinik eller kun med profylakse/undersøgelses klinik.<br />
Børn – og unge 6-16 år<br />
Skoler uden klinik i <strong>Herning</strong> Midtby og forstæderne Antal i 2012<br />
Engbjerg 480<br />
Gullestrup 389<br />
Tjørring 384<br />
Højgård 400<br />
I alt 1653<br />
Børn – og unge 6-16 år<br />
Skoler kun med eftersyn/profylakse klinik i <strong>Herning</strong> Midtby og for-<br />
stæderne<br />
Antal i 2012<br />
Vestervang 675<br />
Gjellerup 782<br />
Brændgård 832<br />
Holtbjerg 358<br />
I alt 2647<br />
Ovenstående tabeller viser at ud af 7121 børn (6-16 år) i midtbyen og forstæder går i alt 4300 børn<br />
og unge (60 %) på en skole uden tandklinik eller kun med eftersyns/profylakse klinik. Disse børn<br />
skal transporteres under alle omstændigheder ifm. tandlægebesøg.<br />
11
I tider, hvor alle børn havde mange huller i tænderne, var en decentral <strong>struktur</strong> med klinikker tæt på<br />
skolerne en stor fordel, da det var besparende i skoletid, at barnet lige kunne gå ned til tandlægen.<br />
I dag og fremover, hvor tandsundheden er meget bedre og hvor mange børn og unge kun har brug<br />
for en tandundersøgelse en gang hver ca.14 mdr., betyder det mindre, hvor klinikken er placeret i<br />
forhold til skolen.<br />
En <strong>struktur</strong>ændring med klinikcentralisering vil betyde, at brugerne vil kunne opleve større kontinuitet,<br />
fordi tandplejen f.eks. i tilfælde af sygdom kan dække behovet på en klinik med flere ansatte.<br />
Samtidig vil det være muligt med længere åbningstider til kl. 17 ugens 4 første dage. Dette vil tilgodese<br />
unge mennesker, som er i gang med en ungdomsuddannelse og forældre, som ellers kunne<br />
have svært ved at nå at komme.<br />
Samtidigt ville det betyde en bedre udnyttelse af bygningsmassen og nogle stordriftsmæssige fordele.<br />
Tabel 7. viser: Udvikling i elevtal i centerklasser(CK) 2011/12-2022/23 ved skoler med tandklinikker<br />
Udvikling i elevtal i centerklasser(CK) 2011/12-2022/23<br />
ved skoler med tandklinikker<br />
Elever fra <strong>Herning</strong> <strong>Kommune</strong><br />
Type 2011/12 2022/23 ændring<br />
<strong>Herning</strong>holmskole CK 63 43 -20<br />
Lundgårdskolen CK 11 7 -4<br />
Skolen på Sønderager CK 76 52 -24<br />
Åmoseskolen ( Holtbjerg – kun undersøgelses klinik) CK 77 52 -25<br />
Egne elever i alt CK 227 154 -73<br />
Elever fra andre kommuner<br />
<strong>Herning</strong>holmskole CK 32 34 2<br />
Lundgårdskolen CK 7 7 0<br />
Skolen på Sønderager CK 51 54 3<br />
Åmoseskolen ( Holtbjerg – kun undersøgelses klinik) CK 34 36 2<br />
Eksterne elever i alt CK 124 131 7<br />
Total - elever i alt<br />
* tal fra Elevtalsprognose 2012/2013-2022/2023<br />
CK 351 285 -66<br />
Der er en forventning om, at antallet af elever i specialklasser, centerklasser og modtagerklasser vil<br />
falde overtid som en konsekvens af øget fokus på inklusionsfremmende tiltag i både Dagtilbud og<br />
Folkeskolen i <strong>Herning</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />
Såfremt andre kommuner iværksætter tilsvarende inklusionsfremmende tiltag eller hjemtager elever<br />
i øvrigt, vil der komme et fald i antallet af elever fra andre kommuner, som ikke afspejles i tabel 7.<br />
12
2.7. Økonomiske hensyn<br />
Den eksisterende <strong>struktur</strong> i <strong>Herning</strong> fremmer ikke en optimal udnyttelse af kapacitet og stordriftsfordele.<br />
Kapacitetsudnyttelse er evnen til at udnytte tandplejens ressourcer fuldt ud – det gælder både de fysiske<br />
og de personalemæssige ressourcer. Kapacitetsudnyttelse er således et spørgsmål om at minimere<br />
tiden, hvor tandlægestolen er tom. (se nedenstående tabel 8.)<br />
Men kapacitetsudnyttelse drejer sig også om at udnytte eventuelle stordriftsfordele i <strong>Tandpleje</strong>n og<br />
er derfor også et spørgsmål om den optimale klinikstørrelse.<br />
For at belyse kapacitetsudnyttelse i den eksisterende klinik<strong>struktur</strong> opgøres antallet af ”tomme stole<br />
” – forstået som den tid, hvor der er ledig fysisk kapacitet på klinikkerne.<br />
Tabel 8. viser:Kapacitetsudnyttelse i den nuværende <strong>struktur</strong><br />
Klinik Antal<br />
klinikrum<br />
Maksimalt antal<br />
dage pr. uge<br />
Antal dage, hvor klinikken<br />
ikke benyttes.**<br />
Udnyttelsesgrad<br />
Aulum 2 10 1 90 %<br />
Sunds 2 10 3 70 %<br />
Hammerum 2 10 4 60 %<br />
Sønderager 4 20 4½ 77 %<br />
<strong>Herning</strong>sholm 2 10 2½ 75 %<br />
Lundgaard 2 10 2 80 %<br />
Kibæk 4 20 8 60 %<br />
Lind 3 15 5 66 %<br />
Snejbjerg 2 10 4 60 %<br />
I alt for<br />
behandlingsklinikker<br />
23 115 34 Gnm. 70 %<br />
Gjellerup<br />
(undersøgelsesklinik)<br />
1 5 3 40 %<br />
Brændgaard<br />
(undersøgelsesklinik)<br />
1 1* 0 100 %<br />
Vestervang<br />
(undersøgelsesklinik)<br />
2 10 7 30 %<br />
Holtbjerg<br />
(undersøgelsesklinik)<br />
2 10 9 10 %<br />
Sdr. Felding<br />
(undersøgelsesklinik)<br />
2 10 8 20 %<br />
Kølkær<br />
1 5 4 20 %<br />
(undersøgelsesklinik)<br />
I alt for<br />
Undersøgelses klinikker<br />
Central Tandreguleringsklinik<br />
på Brændgaard<br />
7 41 31 Gnm. 25 %<br />
8<br />
40<br />
0 ***<br />
100%<br />
* Klinikken bruges af tandreguleringsafdeling 4 dage om ugen.<br />
** hvor der ikke er en tandlæge/tandplejer i klinikrummet.<br />
*** Tandreguleringskliniken på Brændgaard mangler plads og arbejdet kunne effektiviseres mere, hvis der var mulighed<br />
for at etablere 1-2 tandlæge arbejdspladser mere.<br />
13
Som ses af ovenstående tabel 8 er udnyttelsesgraden for de eksisterende undersøgelsesklinikker<br />
gennemsnitligt ca. 25 % og for behandlingsklinikker i <strong>Herning</strong> gennemsnitligt ca. 70 %.<br />
Ved vurdering af dette er det vigtigt at pointere, at det for tandlæger/tandplejere er nødvendigt, at<br />
der på en klinik er et ekstra klinikrum, således at der sideløbende kan arbejdes på to klinikker. Dette<br />
kan f.eks. være aktuelt ved akutte behandlingsbehov og ved mindre behandlingsbehov, som hurtigt<br />
kan klares, selv om man er i gang med en behandling i det andet klinikrum. Dette behov skønnes at<br />
kunne dækkes af et enkelt ledigt klinikrum til 4 tandlæger/tandplejere svarende til en ”ekstra” kapacitet<br />
på ca. 20 %.<br />
Undersøgelsesklinikken på Brændgård har den højeste udnyttelsesgrad på 100 %. Klinikken er åben<br />
1 dage om ugen til undersøgelser og profylakse af skoleelever 4. klasse til 9. klasse og de 4 sidste<br />
dage om ugen benyttes den til tandregulering.<br />
Undersøgelsesklinikken på Holtbjerg har den laveste udnyttelsesgrad, klinikker er åben 1 dag om<br />
ugen.<br />
Klinikken på Holtbjerg bliver brugt ca. en gang om måneden i forbindelse med det frivillige<br />
projekt ”Tandhjælpen til udsatte grupper”. <strong>Herning</strong> <strong>Kommune</strong> har en stor andel i at projektet<br />
blev en realitet i 2011 ved at stille kliniklokaler og tandlægeudstyr til rådighed.<br />
Ulemper ved nuværende <strong>struktur</strong><br />
Ulempen ved den lave kapacitetsudnyttelse, som er kendetegnet for flertallet af klinikkerne, er:<br />
• At units står tomme, og patienter derfor ikke undersøges eller behandles.<br />
• At der er et modsætningsforhold i, at de mange klinikker skal vedligeholdes og løbende moderniseres,<br />
samtidigt med, at stolene 30 % af tiden står ubrugte.<br />
• At der samtidigt ikke er units nok samlet på mange af de enkelte klinikker til, at en nyuddannet<br />
tandlæge kan modtage den sidemandsoplæring, som lovgivningen kræver, idet tandplejeren<br />
har den anden stol i de fleste af klinikkerne.<br />
• At bygningsmassen ikke udnyttes optimalt.<br />
• At stordriftsfordelene ikke kan udnyttes.<br />
Der er med andre ord behov for en ny klinik<strong>struktur</strong>, som medtænker optimal udnyttelse af klinikkernes<br />
kapacitet, og muligheden for at kunne tiltrække og oplære nyuddannede tandlæger. Samtidigt<br />
skal en ny <strong>struktur</strong> afhjælpe, at mange klinikker løbende skal vedligeholdes i stedet for nogle få.<br />
Tandreguleringsklinikken på Brændgård mangler plads til 2 ekstra tandlægestole for at kunne effektivisere<br />
og nedbringe ventelisten på behandlingerne.<br />
Tandreguleringsklinikken skal være en naturlig og integreret del af en <strong>struktur</strong>ændring med en klinik<br />
centralisering. Tandreguleringsbehandlinger er ret dyre og sammenligninger i andre kommuner<br />
mellem udgifterne til tandregulering på kommunale klinikker og hos private specialtandlæger har<br />
vist, at den private løsning er dyrere, også når udgifterne til afskrivning og forrentning af kommunale<br />
bygninger m.m. indregnes.<br />
Den teknologiske udvikling i tandplejen<br />
Der stilles i nutidens tandpleje større og større krav til diagnostik af tandsygdomme. F.eks. skal<br />
karies kunne opdages på et langt tidligere tidspunkt og børns bidudvikling skal følges tæt. Det stiller<br />
krav til, at tandplejen har teknologisk avancerede løsninger hertil. Men det er meget dyrt at anskaffe<br />
nyt udstyr og løbende vedligeholde alle de eksisterende klinikker.<br />
14
Desuden har special- og omsorgstandplejen behov for specialindrettede klinikker med kraner, lifter<br />
og særligt udstyr til at kunne tilse denne gruppe af patienter. P.t. er faciliteterne ikke tilstrækkelige,<br />
og over halvdelen af klinikkerne kan ikke håndtere denne patient gruppe.<br />
Den eksisterende <strong>struktur</strong> i <strong>Tandpleje</strong>n består af 9 klinikker med 2-4 klinikrum og 2-4 tandlæger/tandplejer.<br />
Ved denne klinikstørrelse udnyttes stordriftsfordelene ikke fuldt ud.<br />
For at vurdere den optimale klinikstørrelse inddrages udnyttelsen af det udstyr, som findes på klinikkerne<br />
f.eks. ventilationsanlæg, røntgenapparater mv.<br />
Tabel 9. viser et skøn over sammenhængen mellem klinikkens størrelse målt som antallet af tilknyttede tandlæger/tandplejere<br />
og behovet for klinikrum og andet tekniske udstyre.<br />
Antal<br />
tandlæger/<br />
tandplejere<br />
Antal<br />
klinikrum<br />
ialt<br />
Ventilation 1 Autoklaver 2 DAK 3 Røntgen 4<br />
apparater/rum<br />
Kompressor 5 Sugemotor5<br />
1 2 1 1 1 1 1 1<br />
2 3 1 1 1 1 1 1<br />
3 4 1 1 2 1 1 større 1 større<br />
4 6 1 1 2 1 1 større 1 større<br />
5 7 1 1 2 1 1 større 1 større<br />
6 8 1 2 2 2 1 større 1 større<br />
Ventilation 1 : Installation af ventilation med et luftskifte 4-6 gange i timen er et myndighedskrav.<br />
Ventilation installeres hovedsagligt i klinikrum, i sterilisation og i røntgenrum.<br />
Autoklaver 2 : En vacumautoklave koster kr. 55.000,-<br />
DAK 3 .: er et apparat til rengøring og sterilisation af boremaskiner – pris ca. kr. 38.000,-<br />
Røntgenapparater/rum 4 : Fremtiden for røntgen er etablering af digitalrøntgen. – pris ca.<br />
kr.100.000,- pr klinik.<br />
Kompressor/sugemotor 5 :De nyeste modeller kan trække 3 klinikenheder. Pris ca.100.000 kr.<br />
Af tabel 9 fremgår det, at der er betydelige stordriftsfordele i indretningen af klinikker. En række<br />
forskelligt udstyr kan dække behovet for flere tandlæger/tandplejer.<br />
I 2005 blev der i forbindelse med forberedelserne til kommunesammenlægningen skrevet en rapport<br />
om tandklinikkerne fysiske status og en vurdering af de investeringer, der skulle iværksættes på de<br />
daværende 12 tandklinikker for, at de skal leve op til de kvalitetskrav, der stilles til en moderne<br />
tandpleje.<br />
Alle klinikker er løbende vedligeholdt og der er indkøbt nyt tandlægeudstyr i det omfang, tandplejen<br />
har haft økonomi til det. Men tandlægeudstyr er meget kostbart og det er en meget stor investering<br />
at skifte tandlægeudstyr på så mange decentrale tandklinikker. Hver gang skal udgiften ganges<br />
med 9.<br />
<strong>Tandpleje</strong>n regne med, at der inden for en 1-5 årig periode skal ske en investering på kr. 425.000 til<br />
nyindkøb og vedligehold af tandlægeudstyr, samt til vedligehold af inventar og ventilation, som<br />
krævet af arbejdstilsynet.<br />
Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at kommunerne udnytter stordriftsfordelene ved at slå små klinikker<br />
sammen til større enheder.<br />
15
2.8. Bygningsmæssige forhold<br />
En del af vores tandklinikker er etableret tilbage i 70’erne eksempelvis i gl. inspektørboliger i selvstændige<br />
bygninger ved skolerne.<br />
Det drejer sig om klinikkerne i Sunds, Sdr. Felding, Hammerum, Snejbjerg, Lind og Aulum.<br />
Bygningerne er alle af ældre dato og lever ikke op til nutiden krav til f.eks. energi forbrug.<br />
Derfor har tandplejen store løbende udgifter til drift og vedligehold af disse bygninger.<br />
Klinik Bygning Antal m2 Renoveringer og vedligeholdelse næste 1-5 år<br />
Bemærkninger<br />
Aulum Selvstændig 266 Kælder og loft<br />
Sunds Selvstændig 292 Udskiftning af vinduer. Parcelhus som evt. kan sælges<br />
ved centralisering af klinik<strong>struktur</strong>en.<br />
Hammerum Selvstændig 351 Fugt problemer i kælderen. Løbende udgifter til vandskader<br />
i kælderen .<br />
Parcelhus som evt. kan sælges ved centralisering af klinik<strong>struktur</strong>en<br />
Sønderager Skolen 264 <strong>Ny</strong> renoverede lokaler fra 2010. Ved centralisering af<br />
klinik<strong>struktur</strong>en, kan lokalerne bruges af skolen til andre<br />
formål.<br />
<strong>Herning</strong>sholm Skolen 78 Påkrævet renovering af et klinikrum. Ved centralisering<br />
af klinik<strong>struktur</strong>en, kan lokalerne bruges af skolen til<br />
andre formål.<br />
Lundgaard Skolen 101 Ved centralisering af klinik<strong>struktur</strong>en, kan lokalerne<br />
bruges af skolen til andre formål.<br />
Kibæk Skolen 265 <strong>Ny</strong>bygget og renoveret i 2005.<br />
Lind Selvstændig 282 Ved centralisering af klinik<strong>struktur</strong>en, kan lokalerne<br />
bruges af skolen til andre formål.<br />
Snejbjerg Selvstændig 160 Parcelhus som evt. kan sælges ved centralisering af klinik<strong>struktur</strong>en.<br />
Tandregulering/Brændgaard Skolen 325 Ved centralisering af klinik<strong>struktur</strong>en, kan lokalerne<br />
bruges af skolen til andre formål.<br />
Gjellerup<br />
Skolen 91 Ved centralisering af klinik<strong>struktur</strong>en, kan lokalerne<br />
(undersøgelsesklinik)<br />
Vestervang<br />
Skolen 140<br />
bruges af skolen til andre formål.<br />
Kælder lokaler. Lokalerne egner sig ikke til undervis-<br />
(undersøgelsesklinik)<br />
ning. Kan bruges af skolen som depot.<br />
Holtbjerg<br />
Skolen 248 <strong>Ny</strong>t tag påkrævet. Ved centralisering af klinik<strong>struktur</strong>en,<br />
(undersøgelsesklinik)<br />
Sdr. Felding<br />
Selvstændig 229<br />
kan lokalerne evt. bruges af skolen til andre formål.<br />
<strong>Ny</strong>t tag. Parcelhus som evt. kan sælges ved centralise-<br />
(undersøgelsesklinik)<br />
Kølkær<br />
(undersøgelsesklinik)<br />
ring af klinik<strong>struktur</strong>en.<br />
Skolen (35) Ved centralisering af klinik<strong>struktur</strong>en, kan lokalerne<br />
bruges af skolen til andre formål.<br />
Ovenstående skema viser, at <strong>Tandpleje</strong>ns nuværende klinikker har i alt 3127 m2 til rådighed.<br />
16
Klinik Bygning Udgifter til<br />
Rengøring pr. år<br />
(2012)<br />
Udgifter til<br />
EL pr. år<br />
(2012)<br />
Udgifter til<br />
VAND pr. år<br />
(2012)<br />
Udgifter til<br />
VARME pr. år<br />
(2012)<br />
I alt<br />
Kr.<br />
(2012)<br />
Aulum Selvstændig 66.000 21.020 1.127 24.502 112.650<br />
Sunds Selvstændig 45.949 18.206 1.848 21.177 87.182<br />
Hammerum Selvstændig 47.103 22.607 2.486 25.195 97.392<br />
Sønderager<br />
<strong>Herning</strong>sholm<br />
Lundgaard<br />
Kibæk<br />
Lind<br />
Snejbjerg<br />
Tandregulering/Brændgaard<br />
Skolen<br />
Skolen<br />
Skolen<br />
Skolen<br />
Selvstændig<br />
Selvstændig<br />
Skolen<br />
68.467<br />
46.763<br />
47.887<br />
96.211<br />
47.868<br />
47.431<br />
91.737<br />
skolen<br />
Skolen<br />
Skolen<br />
24.390<br />
16.732<br />
13.732<br />
Skolen<br />
Skolen<br />
Skolen<br />
Skolen<br />
1.710<br />
2.639<br />
984<br />
Skolen<br />
Skolen<br />
Skolen<br />
Skolen<br />
12.760<br />
21.039<br />
11.973<br />
55.313<br />
68.467<br />
46.763<br />
47.887<br />
135.071<br />
88.280<br />
74.120<br />
147.051<br />
Gjellerup<br />
(undersøgelsesklinik)<br />
Skolen 10.697 Skolen Skolen Skolen 10.697<br />
Vestervang<br />
(undersøgelsesklinik)<br />
Skolen 25.070 Skolen Skolen Skolen 25.070<br />
Holtbjerg<br />
(undersøgelsesklinik)<br />
Skolen 22.536 Skolen Skolen Skolen 22.536<br />
Sdr. Felding<br />
(undersøgelsesklinik)<br />
Selvstændig ? 9.301 (329,35) 13.748 22.720<br />
Kølkær<br />
(undersøgelsesklinik)<br />
Skolen skolen Skolen Skolen Skolen -<br />
I alt Kr. - 663.723 125.991 10.466 185.711 985.892<br />
Beløbene er ekskl. moms<br />
Kommunal ejendom oplyser desuden at Energi Midt har varslet følgende prisstigninger for varmen<br />
pr. år fra og med 2013 og 5 år frem. Beløbene er ekskl. moms<br />
Klinik Stigninger til<br />
Varmeudgifter i 2013 og 5 år frem<br />
Aulum Ikke Energi Midt<br />
Sunds Ikke energi Midt<br />
Hammerum 4.483<br />
Sønderager 3.372<br />
<strong>Herning</strong>sholm 996<br />
Lundgaard 1.290<br />
Kibæk Ikke Energi Midt<br />
Lind 3.602<br />
Snejbjerg 2.044<br />
Tandregulering/Brændgaard 4.151<br />
Gjellerup (undersøgelsesklinik) 1.162<br />
Vestervang (undersøgelsesklinik) 1.788<br />
Holtbjerg(undersøgelsesklinik) 3.167<br />
Sdr. Felding(undersøgelsesklinik) Ikke Energi Midt<br />
Kølkær (undersøgelsesklinik) 447<br />
I alt ( hos Enegi Midt ) 26.502<br />
17
3. Udvikling i tandsundheden<br />
Udvikling i tandsundheden blandt patienter mellem 0-18 år<br />
Den nuværende klinik<strong>struktur</strong> i <strong>Herning</strong> kommunale tandpleje blev etableret i 1960’erne, hvor målgruppen<br />
udelukkende var skolebørn. Førskolebørnene kom gradvist med i starten af 80’erne, og de<br />
unge (16-17 årige) fra slutning af 80’erne.<br />
Det tandplejesystem, som <strong>Herning</strong> <strong>Kommune</strong> har i dag, er opbygget efter det tandsygdomsmønster,<br />
som var aktuelt i 1970-80’erne. Billedet var dengang præget af meget karies (huller i tænderne), en<br />
mere hurtig forløbende kariesproces og megen behandling med fyldninger. Det krævede mange<br />
kontakter til kariesbehandling, og det var derfor en stor fordel, at tandlægerne var i børnenes nærmiljø<br />
på skolerne.<br />
Som følge af den intensiverede masseforebyggelse gennem 70’erne og 80’erne og vha. individuelt<br />
behovsorienteret undersøgelser og forebyggelse siden 90’erne har mange børn og unge i <strong>Herning</strong><br />
<strong>Kommune</strong> i dag ingen eller kun få huller. Eksempelvis, har de 12-årige i 2011 i gennemsnit haft 0,7<br />
flade karies i blivende tænder mod gnm.1,8 flade i 1991. Forekomsten af karies har været markant<br />
faldende over de sidste 3 årtier, og det vurderes, at over 60 % af børn og unge i alderen 0-17 år i<br />
<strong>Herning</strong> <strong>Kommune</strong> slet ingen karies har. Årsagen skyldes en intensiv indsats i den forebyggende<br />
tandpleje gennem de sidste 20 år, samt at kariesudviklingen generelt går langsommere i dag.<br />
Tabel 10.. Karies forekomst på mælketænder, andel patienter i % (2011)<br />
Region Midtjyl-<br />
Alder <strong>Herning</strong><br />
land Landsgennemsnit<br />
3 13 13 13<br />
5 22 26 25<br />
Tabel 11. Karies forekomst på blivende tænder (andel patienter i %) (2011)<br />
Region Midtjyl-<br />
Alder <strong>Herning</strong><br />
land Landsgennemsnit<br />
7 3 4 4<br />
12 25 29 29<br />
15 46 48 48<br />
17 59 60 62<br />
Det er dog en del af patienter, som stadig har mange huller. Det stiller krav til et ændret og differentieret<br />
undersøgelses- og behandlingsmønster.<br />
SCOR tallene 2 i tabellen nedenfor bekræfter den nævnte polarisering i tandsundheden. Mens flertallet<br />
får en bedre tandsundhed, er der en lille restgruppe med forringet tandsundhed.<br />
Der er dog sket et fald i antallet af risiko børn gennem sidste 6 år.<br />
2 Tandsundheden hos danske børn og unge er blevet registreret ved hjælp af SCOR-systemet, siden Lov om Børnetandpleje<br />
trådte i kraft i 1972. Man har således kunnet følge udviklingen i forekomst af karies over tid og i forhold til<br />
geografisk område, ligesom data foreligger fra såvel offentligt som privat regi.<br />
18
Tabel 12. viser: antal patienter med mere end 8 flader Karies i 2007-2011<br />
2007 2008 2009 2010 2011 Antal børn Antal børn Antal børn Antal børn Antal børn<br />
2007 2008 2009 2010 2011<br />
10 årige 0,6 0,4 0,3 0,7 0,3 6 4 3 7 3<br />
11 årige 1,3 0,9 0,8 0,6 1,3 14 10 8 6 13<br />
12 årige 1,8 1,4 1,6 1,5 0,9 19 15 16 16 9<br />
13 årige 3,4 1,7 1,9 2,5 2 37 19 18 26 21<br />
14 årige 5,9 5,2 3,3 3,1 3,2 57 59 33 32 33<br />
15 årige 9,2 7,5 7,2 5,4 4,7 92 78 72 57 48<br />
16 årige 15,7 11,2 8,7 8,8 8,2 148 111 74 91 82<br />
17 årige 17,5 14,2 13,4 12,2 11,3 147 127 110 109 108<br />
i alt 520 423 334 341 317<br />
En landsdækkende undersøgelse viser, at det primært er børn af forældre, som ikke har dansk statsborgerskab,<br />
og forældre med lavt uddannelses- og indkomstniveau, der har en signifikant større karieserfaring<br />
end børn af danske forældre og forældre med højere uddannelses- og indkomstniveau.<br />
Yderligere viser undersøgelsen, at kariesforekomsten blandt børn er størst i familier, hvor forældrene<br />
vurderer deres eget helbred og deres egen tandsundhed som dårlig, samt i familier, hvor forældrene<br />
er rygere (Christensen, Petersen og Hede, 2010; 27: 94-101). 3 På baggrund af undersøgelsens<br />
resultater udtaler Christensen, Petersen og Hede at:<br />
”Der synes at være behov for en justering af den forebyggende og sundhedsfremmende<br />
indsats i den kommunale tandpleje uanset organisationsform, en indsats, som i højere<br />
grad søger at udjævne den sociale ulighed i oral sundhed blandt danske børn.” (Christensen,<br />
Petersen og Hede, 2010; 27: 94-101).<br />
I forhold til at nå denne restgruppe, hvis tandsundhed er mere udsat end de øvrige patienters, er det<br />
bl.a. nødvendigt med individuelt tilpassede undersøgelsesintervaller samt individuelle forebyggelsestiltag.<br />
Sidstnævnte kan bl.a. være en større inddragelse og instruktion af forældrene ved undersøgelser<br />
og behandlinger. Det kan bl.a. foregå gennem forebyggende samtaler med forældrene og barnet/den<br />
unge. Ofte er et tværfagligt samarbejde med sundhedsplejersker, skolelærere og andre tværfaglige<br />
grupper en forudsætning for et godt resultat.<br />
Som led heri er det vigtigt at bevare en del af tandplejen eller oprette et central klinik tæt ved de<br />
områder, hvor koncentrationen af patienter med dårlig eller potentiel dårlig tandsundhed er størst,<br />
således at denne gruppe patienter kan følges tæt. I <strong>Herning</strong> <strong>Kommune</strong> er antallet af tosprogede familier<br />
størst i områderne Brændgård, Gullestrup og Holtbjerg.<br />
Udover gruppen af patienter fra ressourcesvage familier er der andre grupper patienter, som i nogle<br />
perioder har særligt behov for at blive tilset lidt oftere end flertallet. Det drejer sig primært om følgende<br />
patientgrupper:<br />
• Patienter med meget karies eller begyndende karies.<br />
• Patienter som enten har tænder i frembrud, tidligere stor karieserfaring eller patienter med<br />
traume forårsaget af fald eller ulykke.<br />
3 Christensen LB, Petersen PE, Hede B. Oral health in children in Denmark under different public dental health care<br />
schemes. Community Dent Health 2010.<br />
19
• Før-skolebørn har som regel brug for et mere individuelt tilpasset indkaldemønster. De skal<br />
tilvænnes behandling, og selv enkle behandlinger vil ofte strække sig over flere seancer for<br />
at hindre, at barnet ikke udvikler tandlægeangst.<br />
• Patienter der har risiko for tandstillingsfejl<br />
• Børn fra centerklasser med betydelige handicap.<br />
Status er derfor, at:<br />
• Færre patienter har brug for service<br />
• Restgruppen, patienter med dårlig tandsundhed, har brug for særskilt pleje og behandling<br />
• Der er behov for individuelt tilpassede undersøgelsesmønstre og forebyggelsestiltag for at<br />
udligne den sociale ulighed i tandsundheden i <strong>Herning</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />
En løsningsmodel, som imødekommer disse behov, handler bl.a. om:<br />
• At bevare en del af tandplejen eller oprette en central klinik beliggende i de områder af <strong>Herning</strong><br />
by, hvor tandsundheden er dårligst, og hvor koncentrationen af ressourcesvage familier<br />
er størst.<br />
• At ændre på indkalde- og undersøgelsesintervaller, således at børn og unge med god tandsundhed<br />
ikke tilses så ofte, hvorimod restgruppen med den dårlige tandsundhed samt de patientgrupper,<br />
som har behov herfor, følges tæt.<br />
• At fortsætte og intensivere det tværfaglige samarbejde med andre faggrupper ude i nærområderne<br />
i forhold til at nå restgruppen med den dårlige tandsundhed.<br />
Ændrede undersøgelsesintervaller<br />
Differentierede undersøgelsesintervaller vil lede frem til en anderledes <strong>struktur</strong> og fremgangsmåde i<br />
fremtidens tandpleje i <strong>Herning</strong>. Dels vil det betyde, at der er behov for mere forebyggelse gennem<br />
tæt observation af restgruppen med den dårligere tandsundhed, og dels vil det betyde et behov for<br />
færre tandlæger på sigt. <strong>Tandpleje</strong>rnes og klinikassistenternes opgave vil i højere grad blive at følge<br />
restgruppen tæt for at hindre yderligere skade i patienternes tandsæt. Der kan i den forbindelse blive<br />
tale om en række opkvalificeringsforløb for begge faggrupper, primært i diagnostik af bidudvikling,<br />
syreskader og begyndende karies på sideflader (approksimalflader).<br />
Visionen på lang sigt er, at opbygge et undersøgelsesinterval på max. 18-24 mdr (om 5-10 år) for<br />
patienter med god tandsundhed og et sammenbid, der ikke udgør en risiko. Ved hjælp af effektiv forebyggelse<br />
kan der opnås mange kariesfri børn, hvorfor man kan ændre undersøgelsesintervallet,<br />
dog først, når det kan gøres uden at sætte tandsundheden over styr. De forlængede undersøgelsesintervaller<br />
forventes yderligere at kunne medføre besparelser.<br />
En naturlig forudsætning for denne udvikling er, at børn og unge med hjælp fra deres forældre i højere<br />
grad end i dag selv skal kunne tage vare på deres egen tandsundhed.<br />
Tabel 13. undersøgelsesintervaller nu og i fremtiden<br />
0-5 årige<br />
Før skolen<br />
Nuværende<br />
Undersøgelsesinterval<br />
Fremtidigt<br />
Undersøgelsesinterval<br />
om 5-10 år<br />
14 mdr.<br />
6-15 årige<br />
I skolen<br />
14 mdr. 14 mdr.<br />
16-17 årige<br />
Efter folkeskolen<br />
18-24 mdr. 18-24 mdr. 18-24 mdr.<br />
20
Patienter i specialtandplejen<br />
Specialtandplejen er et specialiseret tandplejetilbud til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede<br />
m.fl., som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i Børne- og ungdomstandplejen, Voksentandplejen<br />
eller i Omsorgstandplejen.<br />
Det specialiserede behandlingstilbud udføres som udgangspunkt i regionen efter en rammeaftale<br />
mellem regionen og <strong>Herning</strong> <strong>Kommune</strong>. <strong>Tandpleje</strong>n i <strong>Herning</strong> tilser selv ca. 36 voksne patienter,<br />
samt 60 børn fortrinsvis fra skolernes centerklasser.<br />
I specialtandplejen har man krav på at få samme behandlingsformer, som privat tandlægepraksis tilbyder.<br />
Det gælder også mere bekostelige behandlinger som kroner, broer og implantater, hvis disse<br />
behandlinger er fagligt velbegrundede.<br />
For personer med udtalte psykiske, mentale eller motoriske problemer kan en sådan behandling ofte<br />
kun gennemføres ved anvendelse af narkose.<br />
Patienter i omsorgstandplejen<br />
Omsorgstandpleje tilbydes til personer over 18 år, som på grund af nedsat førlighed eller fysisk eller<br />
psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte det almindelige tandplejetilbud.<br />
Antallet af patienter på dette område varierer mellem 280 og 350, idet ca. 25 % udskiftes årligt.<br />
Tilbud om omsorgstandpleje beror på en konkret visitation i kommunen, uanset om der er tale om<br />
hjemmeboende personer i kommunale socialpsykiatriske tilbud, andre personer, der i kommunalt<br />
regi modtager andre særlige tilbud pga. varig og betydelig funktionsnedsættelse eller om der er tale<br />
om personer i kommunale boformer. Omsorgstandpleje tilbydes på ældrecentrene eller i meget begrænset<br />
omfang i borgerens eget hjem med mobilt udstyr. Flere og flere patienter må dog transporteres<br />
til en almindelig klinik.<br />
Den nuværende omsorgstandpleje er organiseret på baggrund af forskning fra 80’erne, hvor de fleste<br />
af omsorgstandplejepatienterne havde helprotese. Virkeligheden ser anderledes ud i dag, hvor de<br />
fleste har bevaret deres egne tænder med mange restaureringer og dyrt krone- og broarbejde. Det<br />
betyder nye og mere komplicerede arbejdsopgaver for tandlægerne og et større behov for bedre udstyr<br />
og indretning af dedikerede omsorgstandplejeklinikker. Tandlægearbejdet, der skal udføres på<br />
patienter, som har egne tænder, er af en helt anden karakter end vedligeholdelse, aflastning og tilretning<br />
af proteser.<br />
<strong>Tandpleje</strong>n har i efteråret haft besøg af ergoterapeut Anita Bonde. Hun har besøgt de enkelte klinikker<br />
og vejledt personalet omkring arbejdsstillinger, arbejdsbevægelser og inventar.<br />
Hendes rapport peger på behovet for at se specifikt på arbejdsmiljøet i omsorgstandplejen, hendes<br />
anbefaling er, at det bliver fokus punkt for 2013.<br />
4. Læring fra andre kommuner<br />
På landsplan sker der i øjeblikket en stor udvikling på tandplejeområdet. <strong>Tandpleje</strong><strong>struktur</strong>en centraliseres<br />
med nedlæggelse af mange små decentrale enheder til fordel for etablering af store centrale<br />
enheder. Denne udvikling er allerede sket i f. eks. Varde, Aalborg, Frederikshavn og Vejle kommuner.<br />
I Viborg og Holstebro kommuner er der overvejelser om at etablere sundhedshuse, som rummer flere<br />
forskellige sundhedsudøvere.<br />
21
4.1. Erfaringer fra Frederikshavn <strong>Kommune</strong><br />
<strong>Ny</strong> <strong>struktur</strong> i Frederikshavn <strong>Kommunale</strong> <strong>Tandpleje</strong><br />
Frederikshavns <strong>Kommunale</strong> <strong>Tandpleje</strong> gik fra 8 klinikker i Frederikshavnsområdet til én central klinik.<br />
Tandregulering og specialtandpleje er også en del af centralklinikken i Frederikshavn. Der er<br />
desuden bygget en ny klinik i Skagen, og i Sæby er de eksisterende aftaler med private praksis videreført.<br />
<strong>Tandpleje</strong>n i Frederikshavn betjener 13.200 børn og unge, 100 specialtandplejepatienter og<br />
90 omsorgspatienter. <strong>Tandpleje</strong>n har 33 medarbejdere.<br />
Fordele ved <strong>struktur</strong>en<br />
- Ifbm. opførelsen af den nye klinik er der opført samtale- og profylakserum, hvor samtaler<br />
med forældre og børn kan holdes. Det skaber bedre rammer for det forebyggende arbejde.<br />
- Ungeafdeling og småbørnsafdeling hver for sig. Der er en ugeneret indgang til specialklinikken.<br />
- Biograf til at fremvise film om behandlingsseancer for igen at være anerkendende og inddragende<br />
overfor patienterne og deres forældre.<br />
- Mulighed for rokering af de ansatte i de forskellige teams, for at alle får mulighed for at få<br />
kompetencer på de forskellige tandfaglige områder. Det giver bedre vidensdeling og fleksibilitet<br />
ved sygdom og anden fravær.<br />
- Unge tilbydes adgang til egen tandjournal. Indkaldelse via sms m.m.<br />
- Udvidede åbningstider.<br />
4.2. Erfaringer fra Aalborg <strong>Kommune</strong><br />
<strong>Ny</strong> <strong>struktur</strong> i Aalborg <strong>Kommunale</strong> <strong>Tandpleje</strong><br />
Aalborg <strong>Kommune</strong>s <strong>Tandpleje</strong> betjener mellem 42-43.000 børn og unge. <strong>Kommune</strong>n startede i<br />
2002 med at foretage en analyse af den nuværende <strong>struktur</strong> og har de efterfølgende 3-4 år omorganiseret<br />
tandplejen, således at 32 klinikker er blevet til 10 større tandplejecentre. Om<strong>struktur</strong>eringen<br />
havde ikke til formål at spare på udgifterne til tandplejeområdet, men derimod var der fokus på at få<br />
tandplejen forbedret på en række områder med de samme ressourcer. <strong>Tandpleje</strong>n har 125 ansatte<br />
(2004 tal) og hvert af de nye tandplejecentre betjener mellem 4-5.000 børn. De 10 nye tandplejecentre<br />
blev til dels indrettet i eksisterende bygninger, nogle steder var det nødvendigt med tilbygninger<br />
og enkelte udmøntedes i nybygninger.<br />
Fordele ved ny <strong>struktur</strong><br />
• På lang sigt en årlig besparelse på 1 mio. kr.<br />
• Udgiften til opdateringen af 32 klinikker var nærmest lig med nyetableringen af de 10 tandplejecentre.<br />
• Lavere udgifter til vedligehold ved 10 tandplejecentre i forhold til 32 tandklinikker.<br />
• Udvidede åbningstider, der tilgodeser forældre, som gerne vil deltage udenfor normal arbejdstid,<br />
samt for de unge patienter.<br />
• Færre aflysninger ved sygdom pga. mere personale på de enkelte tandplejecentre.<br />
• Bedre og moderniseret udstyr, der gavner flest mulige patienter<br />
• Faglig synergi til tandplejepersonalet, som også er med til at fastholde og tiltrække tandplejepersonale.<br />
• Ekstra behandlingsrum skabte mulighed for behandling af 2 patienter på samme tid af 1<br />
tandlæge.<br />
• <strong>Ny</strong> ledelses<strong>struktur</strong>, der styrkede den ledelsesmæssige organisering af tandplejen.<br />
22
5. Forslag til ny <strong>struktur</strong> i <strong>Herning</strong> <strong>Kommunale</strong> <strong>Tandpleje</strong><br />
5.1. Præsentation af 3 scenarier<br />
I dette afsnit præsenteres arbejdsgruppens forslag til en fremtidig <strong>struktur</strong> for klinikkerne i <strong>Herning</strong><br />
<strong>Kommune</strong> og økonomiske overvejelser i forhold til dels mere effektiv anvendelse af ressourcerne,<br />
dels vurderinger af et investeringsbehov samt vurdering af alternativ opgaveløsning.<br />
Fælles for scenarierne er følgende:<br />
• Med afsæt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger og en tandlægefaglig vurdering af tandsundheden<br />
blandt <strong>Herning</strong> kommunes børn og unge, er undersøgelsesintervallet i fremtiden<br />
fortsat behovsbestemt. Undersøgelsesintervallet er i øjeblikket således, at børn uden tandproblemer<br />
undersøges hver 14. måned.<br />
• At forholdet mellem tandlæger, tandplejere og klinikassistenter lever op til Sundhedsstyrelsens<br />
anbefalinger for teamtandpleje, som fra 2018 forventes at være 1:½:2½ . Normeringen<br />
forventes at kunne dække tandplejebehovet hos ca. 2.000 børn og unge og kan justeres i forhold<br />
til lokale forhold, som f.eks. sundheds-/ sygdomstilstand, lokal <strong>struktur</strong>, befolkningstæthed,<br />
områdets størrelse mm.<br />
• Tandreguleringsafdelingen flyttes fra Brændgård til ny central tandklinik for at skabe de fysiske<br />
rammer, som er nødvendige for at løse opgaven mere effektivt.<br />
• Arbejdsgruppen er opmærksom på den mulige ulempe, der kan være ved at reducere antallet<br />
af klinikker i form af transport af børnene til tandbehandling. <strong>Tandpleje</strong>n ønsker en øget<br />
forældreinddragelse. Dette vil løse problemet med transporten til tandklinikken, da det så er<br />
forældrene, der følger barnet. Arbejdsgruppen er dog opmærksom på, at der kan være enkelte<br />
ressourcesvageforældre, som ikke magter denne opgave. Problemstillingen er ikke ny. Vi<br />
har i den nuværende klinik<strong>struktur</strong> de samme udfordringer, selvom tandklinikkerne ligger på<br />
skolerne i nærmiljøet. <strong>Tandpleje</strong>n har dog gode erfaringer med opsøgende arbejde og med at<br />
få disse patientgrupper til at komme til tandlæge.<br />
• I en fremtidig <strong>struktur</strong> anbefaler arbejdsgruppen, at åbningstiden udvides. Det vurderes, at<br />
en længere åbningstid vil være en serviceforbedring overfor børn og forældre, idet længere<br />
åbningstider vil give bedre muligheder for, at forældrene kan deltage ved børnenes tandplejebesøg<br />
og dermed involvere sig yderligere i barnets sundhed. Dette vil også bidrage til, at<br />
ansvaret for børnenes tandsundhed i højere grad lægges hos forældrene.<br />
• Der forventes, at der i fremtiden ikke bliver en tilvækst af ressourcer til den kommunale<br />
tandpleje grundet de generelle besparelser i den offentlige sektor. De løsninger, som bliver<br />
aktuelle, skal derfor kunne imødekomme de nævnte udfordringer, men uden at øge de nuværende<br />
driftsomkostninger for den kommunale tandpleje.<br />
Ved en centralisering og uanset valg af scenarie forventes tandplejens driftsbudget at kunne<br />
reduceres med kr. 1.000.000 kr. om året.<br />
• Uanset valg af scenarie vurderes det, at de bygningsmæssige omkostninger vil beløbe sig til<br />
at ligge mellem 18 og 22 mill. kr., eksl. moms, afledte omkostninger og ved indeks d.d.<br />
Beløbene er dog kun at betragte som et absolut overslag.<br />
Omkostningerne vil være afhængige af, om der vil være tale om nybyggeri eller ombygning.<br />
23
Udgiften til en evt. ombygning vil ikke kunne fastsættes nærmere, før man helt konkret ved,<br />
hvilken bygning der i så fald vil være tale om, og dermed hvilke bygningsmæssige tiltag,<br />
som vil blive nødvendige, for at kunne indrette en fuldt fungerende og nutidig tandklinik.<br />
• Ved alle tre scenarier spares der ca. kr.1.500.000 på bygninger, samt ca.kr. 800.000 kr. på<br />
tandlægeinventar og udstyr ved ikke at etablere tandklinikken på <strong>Ny</strong> Snejbjerg skole.<br />
• <strong>Tandpleje</strong>ns nuværende klinikker har i alt 3127 m2 til rådighed. Ved alle scenarier frigør<br />
tandplejen ca. 2596 m2 på og ved skolerne til andre formål.<br />
• Ved Scenarie 3 får tandplejen ca. 800 færre m2,der skal vedligeholde i forhold til den nuværende<br />
<strong>struktur</strong>.<br />
Arbejdsgruppen har beskrevet tre scenarier. Heraf peger arbejdsgruppen på ét scenarie (scenarie nr.<br />
3), som den mest hensigtsmæssige set i forhold til hensynet til de forskellige grupper af patienter,<br />
den økonomiske drift samt den faglige- og personalemæssige udvikling i tandplejen.<br />
Scenarierne ser således ud:<br />
24
5.2. Scenarie 1: En central behandlingsklinik for <strong>Herning</strong> midtby:Sønderager,<br />
Lundgaard, <strong>Herning</strong>holm,Vestervang, Brændgård. Forstæderne: Lind,<br />
Snejbjerg, Hammerum og Sunds samt en central tandregulering.<br />
Det første scenarie er baseret på nyetablering eller renovering af egnede lokaler til en central<br />
behandlingsklink i <strong>Herning</strong> midtby placeret evt.ved en af de store skoler. Klinikken skal betjene<br />
børn og unge fra: Vestervang, Lundgård, Brændgård, Holtbjerg, <strong>Herning</strong>sholm og Sønderager,<br />
Lind, Snejbjerg, Hammerum og Sunds.<br />
Tandreguleringsklinikken etableres som et intergereret del af centralklinikken.<br />
Der etableres klinikfaciliteter til special- og omsorgstandplejen til svært psykisk/fysiskhandicappede.<br />
Klinikkerne i Aulum og Kibæk og Vildbjerg bevares.<br />
Alle nuværende undersøgelsesklinikker lukkes: Gjellerup, Holtbjerg, Sdr. Felding, Kølkær, Vestervang<br />
og Brændgård.<br />
25
Fordele ved scenarie 1:<br />
• En central behandlingsklinik i midtbyen vil gøre <strong>Herning</strong> til en attraktiv kommune for rekruttering<br />
og fastholdelse af tandlæger.<br />
• En central klinik i midtbyen vil sikre effektiv drift ved optimal udnyttelse af teamtandpleje.<br />
• En central klinik i midtbyen vil sikre en rentabel og faglig forsvarlig drift med stordriftsfordele.<br />
• En central klinik vil sikre effektiv udnyttelse af personaleressourcerne.<br />
• Der sker en bedre udnyttelse af bygningsmassen.<br />
• Der er mindre vedligehold pga. et mindre antal klinikker.<br />
Forudsætning for effektiviseringsgevinsten er en fortsat tandsundhedsforbedring, som er beskrevet i<br />
tandplejens sundhedsplan.<br />
Ulemper ved scenarie 1:<br />
• Anlægsudgift til etablering af centralklinik i midtbyen.<br />
• En centralisering og lukning af behandlingsklinikker og undersøgelses eller profylakseklinikker,<br />
vil betyde at ressourcesvage patienter med fysisk og psykisk handicap og patienter<br />
fra socialt udsatte familier mister tandpleje i nærmiljøet.<br />
• En central behandlingsklinik i midtbyen vil betyde, at flere børn og forældre selv skal sørge<br />
for transport. Det er dog vigtigt at understrege i forhold til brugermæssige hensyn, at en stor<br />
gruppe af tandplejens patienter ikke går i skole (svarende til 60 %) og disse patienter har ikke<br />
den direkte glæde af, at tandklinikken er placeret på skolens grund.<br />
Investeringsbehov scenarie 1:<br />
En tandklinik er som enhver anden erhvervsvirksomhed underlagt en række bestemmelser og krav,<br />
hvad angår rumstørrelse, lufthøjde og rumindretning osv.<br />
En central behandlingsklinik bør placeres tæt på en af kommunens store skoler i midtbyen for at<br />
minimere afstanden mest muligt til flest mulige børn.<br />
De bygningsmæssige omkostninger vil beløbe sig til at ligge mellem 18 og 22 mill. kr., eksl. moms,<br />
afledte omkostninger og ved indeks d.d. Beløbene er dog kun at betragte som et absolut overslag.<br />
Omkostningerne vil være afhængige af, om der vil være tale om nybyggeri eller ombygning.<br />
Udgiften til en evt. ombygning vil ikke kunne fastsættes nærmere, før man helt konkret ved, hvilken<br />
bygning der i så fald vil være tale om, og dermed hvilke bygningsmæssige tiltag, som vil blive<br />
nødvendige, for at kunne indrette en fuldt fungerende og nutidig tandklinik.<br />
Udgifter til tandlægeinventar vil blive ca. kr. 3.000.000, ekskl. moms.<br />
<strong>Ny</strong>t tandlæge udstyr vil koste omkring kr. 5.000.000 ekskl. moms., men hovedparten af vores nuværende<br />
udstyr kan flyttes til centralklinikken. Udgifterne til flytning af udstyret vil blive omkring<br />
kr. 250.000 – kr. 300.000.<br />
26
Scenarie 1: En central behandlingsklinik for <strong>Herning</strong> midtby:Sønderager, Lundgaard,<br />
<strong>Herning</strong>holm.Vestervang, Brændgård. Forstæderne: Lind, Snejbjerg, Hammerum og Sunds<br />
samt et cental tandregulering:<br />
Antal<br />
Børn og<br />
unge<br />
0-18 år<br />
13.533<br />
Bygninger<br />
Der er behov for<br />
27 behandlingsenheder.<br />
Ombygning / udvidelse<br />
af evt. egnede lokaler i<br />
midtbyen eller nybygning.<br />
i alt på ca. 1800 m2. Anlægsudgiften<br />
vil beløbe<br />
sig til at ligge mellem 18<br />
og 22 mill. kr., eksl.<br />
moms<br />
Tandlæge inventar<br />
Økonomisk<br />
overslag i kr.<br />
Tandlæge inventar:<br />
ca. 3.000.000 kr.<br />
Tandlæge udstyr<br />
Økonomisk<br />
overslag i kr.<br />
<strong>Ny</strong>t tandlæge units og tandlægeudstyr:<br />
ved køb af nyt ca.<br />
5.000.000 Kr.<br />
Bemærkning:<br />
Hovedparten af vores nuværende<br />
tandlæge udstyr kan flyttes og<br />
bruges i centralklinikken<br />
Udgifterne til flytning af udstyret<br />
vil blive omkring 250.000 –<br />
300.000 kr.<br />
27
5.3. Scenarie 2: En central behandlingsklinik for <strong>Herning</strong> midtby:Sønderager,<br />
Lundgaard, <strong>Herning</strong>holm.Vestervang, Brændgård. Forstæderne: Lind, Snejbjerg,<br />
Hammerum og samt en central tandregulering.<br />
Det andet scenarie er baseret på nyetablering eller renovering af egnede lokaler til en central<br />
behandlingsklink i <strong>Herning</strong> midtby placeret evt. ved en af de store skoler. Klinikken skal betjene<br />
børn og unge fra: Vestervang, Lundgård, Brændgård, <strong>Herning</strong>sholm og Sønderager. Lind, Snejbjerg<br />
og Hammerum.<br />
Tandreguleringsklinikken etableres som et intergereret del af central klinikken.<br />
Der etableres klinikfaciliteter til special- og omsorgstandplejen til svært psykisk/fysisk-<br />
handicappede.<br />
Klinikkerne i Aulum og Kibæk, Sunds og Vildbjerg bevares.<br />
Alle nuværende undersøgelses klinikker lukkes: Gjellerup, Sdr. Felding, Holtbjerg, Kølkær, Vestervang<br />
og Brændgård.<br />
28
Fordele ved scenarie 2:<br />
• En central behandlingsklinik i midtbyen vil gøre <strong>Herning</strong> til en attraktiv kommune for rekruttering<br />
og fastholdelse af tandlæger.<br />
• En central klinik i midtbyen vil sikre effektiv drift ved optimal udnyttelse af teamtandpleje<br />
• En central klinik i midtbyen vil sikre en rentabel og faglig forsvarlig drift med stordriftsfordele.<br />
• En central klinik vil sikre effektiv udnyttelse af personaleressourcerne, som ses i nedenstående<br />
tabel.<br />
• Der sker en bedre udnyttelse af bygningsmassen.<br />
• Der er mindre vedligehold pga. et mindre antal klinikker.<br />
Forudsætning for effektiviseringsgevinsten er en fortsat tandsundhedsforbedring, som er beskrevet i<br />
tandplejens sundhedsplan.<br />
Ulemper ved scenarie 2:<br />
• Anlægsudgift til etablering af centralklinik i midtbyen.<br />
• En centralisering og lukning af behandlingsklinikker og undersøgelses eller profylakseklinikker,<br />
vil betyde at ressourcesvage patienter med fysisk og psykisk handicap og patienter<br />
fra socialt udsatte familier mister tandpleje i nærmiljøet.<br />
• En central behandlingsklinik i midtbyen vil betyde, at flere børn og forældre selv skal sørge<br />
for transport. Det er dog vigtigt at understrege i forhold til brugermæssige hensyn, at en stor<br />
gruppe af tandplejens patienter ikke går i skole (svarende til 60 %) og disse patienter har ikke<br />
den direkte glæde af, at tandklinikken er placeret på skolens grund.<br />
Investeringsbehov scenarie 2:<br />
En tandklinik er som enhver anden erhvervsvirksomhed underlagt en række bestemmelser og krav,<br />
hvad angår rumstørrelse, lufthøjde og rumindretning osv.<br />
En central behandlingsklinik bør placeres tæt på en af kommunens store skoler i midtbyen for at<br />
minimere afstanden mest muligt til flest mulige børn.<br />
De bygningsmæssige omkostninger vil beløbe sig til at ligge mellem 18 og 22 mill. kr., eksl. moms,<br />
afledte omkostninger og ved indeks d.d. Beløbene er dog kun at betragte som et absolut overslag.<br />
Omkostningerne vil være afhængige af, om der vil være tale om nybyggeri eller ombygning. Udgiften<br />
til en evt. ombygning vil ikke kunne fastsættes nærmere, før man helt konkret ved, hvilken bygning<br />
der i så fald vil være tale om, og dermed hvilke bygningsmæssige tiltag, som vil blive nødvendige,<br />
for at kunne indrette en fuldt fungerende og nutidig tandklinik.<br />
Udgifter til tandlægeinventar vil blive ca. kr. 2.850.000, ekskl. moms.<br />
<strong>Ny</strong>t tandlægeudstyr vil koste omkring kr. 4.650.000 , ekskl. moms. , men hovedparten af vores nuværende<br />
udstyr kan flyttes til centralklinikken. Udgifterne til flytning af udstyret vil blive omkring<br />
kr. 250.000 – kr. 300.000<br />
29
Scenarie 2: En central behandlingsklinik for <strong>Herning</strong> midtby:Sønderager, Lundgaard,<br />
<strong>Herning</strong>holm.Vestervang, Brændgård. Forstæderne: Lind, Snejbjerg,og Hammerum samt et<br />
cental tandregulering:<br />
Antal<br />
Børn og<br />
unge<br />
0-18 år<br />
12.039<br />
Bygninger*<br />
Der er behov for<br />
25 behandlingsenheder.<br />
Ombygning / udvidelse<br />
af evt. egnede lokaler i<br />
midtbyen eller nybygning.<br />
i alt på ca. 1800 m2. Anlægsudgiften<br />
vil beløbe<br />
sig til at ligge mellem 18<br />
og 22 mill. kr., eksl.<br />
moms<br />
Tandlæge inventar<br />
Økonomisk<br />
overslag i kr.<br />
Tandlæge inventar:<br />
ca. 2.850.000 kr.<br />
* m2 besparelse er på knap 50 m2 i forhold scenarie 1.<br />
Tandlæge udstyr<br />
Økonomisk<br />
overslag i kr.<br />
Tandlæge units og tandlægeudstyr:<br />
ved køb af nyt ca. 4.650.000<br />
Kr.<br />
Bemærkning:<br />
Hovedparten af vores nuværende<br />
tandlæge udstyr kan flyttes og<br />
bruges i centralklinikken<br />
Udgifterne til flytning af udstyret<br />
vil blive mellem 250.000 – 300.000<br />
kr.<br />
30
5.4. Scenarie 3: En central behandlingsklinik for <strong>Herning</strong> midtby:Sønderager,<br />
Lundgaard, <strong>Herning</strong>holm, Vestervang, Brændgård. Forstæderne: Lind,<br />
Snejbjerg samt en central tandregulering.<br />
Det tredje scenarie er baseret på nyetablering eller renovering af egnede lokaler til en central<br />
behandlingsklink i <strong>Herning</strong> midtby placeret evt. ved en af de store skoler. Klinikken skal betjene<br />
børn og unge fra: Vestervang, Lundgård, Brændgård, <strong>Herning</strong>sholm og Sønderager.<br />
Lind og Snejbjerg.<br />
Nuværende klinikker i Hammerum og Sunds bevares, indtil der kan etableres en ny klinik<br />
ifm. NY Gjellerup skole, som skal betjene børn og unge fra Hammerum, Sunds og Gjellerup<br />
skole distrikter.<br />
Klinikkerne i Hammerum og Sunds er ”store” klinikker, dvs. de har et relativt stort patientunderlag<br />
og en bevarelse vil betyde at tandplejen stadig er i nærmiljøet.<br />
<strong>Tandpleje</strong>n anskaffer en mobil tandklinik til at flytte mellem skolerne med mange ressourcesvage<br />
patienter med fysisk og psykisk handicap og patienter fra socialt udsatte grupper for at<br />
give disse patienter ekstra forebyggende ydelser og bevare tandpleje i nærmiljøet.<br />
31
Tandreguleringsklinikken etableres som et intergereret del af central klinikken.<br />
Der etableres klinikfaciliteter til special- og omsorgstandplejen til svært psykisk/fysisk<br />
handicappede.<br />
Klinikkerne i Aulum og Kibæk, og Vildbjerg bevares.<br />
Disse undersøgelses klinikker lukkes: Sdr. Felding, Holtbjerg, Kølkær, Vestervang og<br />
Brændgård.<br />
Undersøgelsesklinikken i Gjellerup lukkes først i forbindelse med etablering af en ny klinik til<br />
erstatning af klinikkerne i Hammerum og Sunds.<br />
Fordele ved scenarie 3:<br />
• En central behandlingsklinik i midtbyen vil gøre <strong>Herning</strong> til en attraktiv kommune for rekruttering<br />
og fastholdelse af tandlæger.<br />
• En central klinik i midtbyen vil sikre effektiv drift ved optimal udnyttelse af teamtandpleje<br />
• En central klinik i midtbyen vil sikre en rentabel og faglig forsvarlig drift med stordriftsfordele.<br />
• En central klinik vil sikre effektiv udnyttelse af personaleressourcerne, som ses i nedenstående<br />
tabel.<br />
• Der sker en bedre udnyttelse af bygningsmassen.<br />
• Der er mindre vedligehold pga. et mindre antal klinikker.<br />
Forudsætning for effektiviseringsgevinsten er en fortsat tandsundhedsforbedring som er beskrevet i<br />
tandplejens sundhedsplan<br />
Ulemper ved scenarie 3:<br />
• Anlægsudgift til etablering af centralklinik i midtbyen og klinik ved ny Gjellerup skole.<br />
• Udgift til anskaffelse af mobil tandklinik.<br />
• En centralisering og lukning af behandlingsklinikker og undersøgelses eller profylakseklinikker,<br />
vil betyde at ressourcesvage patienter med fysisk og psykisk handicap og patienter<br />
fra socialt udsatte familier mister tandpleje i nærmiljøet.<br />
• En central behandlingsklinik i midtbyen vil betyde, at flere børn og forældre selv skal sørge<br />
for transport. Det er dog vigtigt at understrege i forhold til brugermæssige hensyn, at en stor<br />
gruppe af tandplejens patienter ikke går i skole (svarende til 60 %) og disse patienter har ikke<br />
den direkte glæde af, at tandklinikken er placeret på skolens grund.<br />
32
Investeringsbehov scenarie 3:<br />
En tandklinik er som enhver anden erhvervsvirksomhed underlagt en række bestemmelser og krav,<br />
hvad angår rumstørrelse, lufthøjde og rumindretning osv.<br />
En central behandlingsklinik bør placeres tæt på en af kommunens store skoler i midtbyen for at<br />
minimere afstanden mest muligt til flest mulige børn.<br />
De bygningsmæssige omkostninger vil beløbe sig til at ligge mellem 16 og 20 mill. kr., eksl. moms,<br />
afledte omkostninger og ved indeks d.d. Beløbene er dog kun at betragte som et absolut overslag.<br />
Omkostningerne vil være afhængige af, om der vil være tale om nybyggeri eller ombygning.<br />
Udgiften til en evt. ombygning vil ikke kunne fastsættes nærmere, før man helt konkret ved, hvilken<br />
bygning der i så fald vil være tale om, og dermed hvilke bygningsmæssige tiltag, som vil blive<br />
nødvendige, for at kunne indrette en fuldt fungerende og nutidig tandklinik.<br />
Udgifter til tandlæge inventar vil blive ca. kr.2.700.000,- ekskl. moms.<br />
<strong>Ny</strong>t tandlæge udstyr vil koste omkring kr. 4.300.000,- ekskl. Moms. , men hovedparten af vores nuværende<br />
udstyr kan flyttes til centralklinikken. Udgifterne til flytning af udstyret vil blive omkring<br />
kr. 250.000,- kr. 300.000,-<br />
En mobil tandplejeenhed koster ca 1.200.000,- 1.400.000,- kr. i anskaffelse.<br />
33
Scenarie 3: En central behandlingsklinik for <strong>Herning</strong> midtby:Sønderager, Lundgaard, <strong>Herning</strong>holm,<br />
Vestervang, Brændgård. Forstæderne: Lind, Snejbjerg, samt et cental tandregulering:<br />
Antal<br />
Børn og<br />
unge<br />
0-18 år<br />
10.000<br />
Central<br />
behandlingsklink<br />
i <strong>Herning</strong><br />
Midtby<br />
3.500<br />
En ny klinik<br />
ifm.<br />
NY Gjellerup<br />
skole<br />
Mobil<br />
tandklinik<br />
til forebyggende<br />
ydelser<br />
Bygninger<br />
Der er behov for<br />
23 behandlingsenheder.<br />
Ombygning / udvidelse<br />
af evt. egnede lokaler i<br />
midtbyen eller nybygning.<br />
i alt på ca. 1500 m2. Anlægsudgiften<br />
vil beløbe<br />
sig til at ligge mellem 16<br />
og 20 mill. kr., eksl.<br />
moms<br />
Etableres en ny klinik<br />
ifm. NY Gjellerup skole.<br />
Der er behov for<br />
4 behandlingsenheder ,<br />
som skal betjene børn<br />
og unge fra Hammerum,<br />
Sunds og Gjellerup<br />
skole distrikter<br />
I alt på ca. 300 m2<br />
Tandlæge inventar<br />
Økonomisk<br />
overslag i kr.<br />
Tandlæge inventar:<br />
ca. 2.700.000 kr.<br />
Tandlæge inventar:<br />
ca. 550.000 kr.<br />
Tandlæge udstyr<br />
Økonomisk<br />
overslag i kr.<br />
Tandlæge units og tandlægeudstyr:<br />
ved køb af nyt ca. 4.300.000<br />
Kr.<br />
Bemærkning:<br />
Hovedparten af vores nuværende<br />
tandlæge udstyr kan flyttes og<br />
bruges i centralklinikken<br />
Udgifterne til flytning af udstyret<br />
vil blive mellem 250.000 – 300.000<br />
kr.<br />
Tandlæge units og tandlægeudstyr:<br />
ved køb af nyt ca. 700.000<br />
Kr.<br />
Bemærkning:<br />
Hovedparten af vores nuværende<br />
tandlæge udstyr kan flyttes og<br />
bruges igen.<br />
Udgifterne til flytning af udstyret<br />
vil blive mellem 40.000-50.000 kr.<br />
En mobil tandplejeenhed koster<br />
ca. 1.200.000- 1.400.000 kr. i anskaffelse<br />
34
6. Vurdering af alternativ opgaveløsning<br />
Lovgrundlaget giver mulighed for at den kommunale tandplejeopgave kan løses ved aftaler med en<br />
eller flere private tandlæger (udlicitering). <strong>Tandpleje</strong>området er undtaget fra EU-udbud.<br />
Bedst og billigst<br />
Målet er at vælge den organisationsform for kommunal tandpleje som er bedst og billigst.<br />
Samtidig skal det sikres, at borgerne får samme tilbud for samme behov, at kvaliteten kan udvikles<br />
og økonomien kan styres.<br />
<strong>Tandpleje</strong>tilbuddet skal planlægges, evalueres og metodeudvikles ud fra viden om hele populationen,<br />
så ressourcerne anvendes bedst muligt, hele målgruppen omfattes og ingen svage grupper tabes.<br />
Der er ingen erfaringer med udlicitering af hele børne- og ungdomstandplejen i større kommuner. I<br />
en kommune af <strong>Herning</strong>s størrelse kan udbud af børne- og ungdomstandplejen ikke forventes at resultere<br />
i at en enkelt leverandør byder på hele opgaven. Alene i <strong>Herning</strong> midtby er målgruppen min.<br />
10.000 børn og unge.<br />
Private tandklinikker i <strong>Herning</strong> <strong>Kommune</strong> har sandsynligvis ikke interesse og kapacitet til<br />
løsningen<br />
Det er meget usikkert, om der er interesse for og kapacitet til opgaven i områdets eksisterende private<br />
praksis. Der vil blive tale om mange leverandører med de vanskeligheder, det vil indebære.<br />
For at sikre kvalitet i opgaveløsningen vil det være nødvendigt at kræve, at tilknyttede tandlæger<br />
har en vist antal patienter fra målgruppen.<br />
Ud over den almindelige individuelle forebyggende og behandlende børne- og ungdomstandpleje,<br />
som foregår på den enkelte private tandklinik, skal der etableres et generelt forebyggende tandplejetilbud,<br />
som ikke kan tage udgangspunkt i den enkelte private praksis.<br />
Ud over børne- og ungdomstandplejen er målgruppen også 300 omsorgspatienter i midtbyen, samt<br />
36 specialtandpleje patienter. Det er særdeles usikkert, om der er interesse for special- og omsorgstandpleje<br />
opgaven i privat praksis. Ingen privat praktiserende tandlæger modtager omsorgspatienter<br />
nu.<br />
Da <strong>Kommune</strong>n fortsat har ansvar for opgaveløsningen vil det være nødvendigt at etablere en faglig<br />
/organisatorisk ledelsesfunktion for tandplejeområdet, hvis opgaverne udliciteres.<br />
Fordele og ulemper ved udlicitering af børne- og ungdomstandplejen<br />
Fordele:<br />
1. kommunen behøver ikke investere i bygninger og klinikker<br />
2. kommunen har ingen problemer med at rekruttering – man betaler for opgaveløsningen<br />
Ulemper:<br />
1. Det er svært at styre økonomien – fordi kommunen skal betale den behandling tandlægen<br />
skønner nødvendig. Afregning for den individuelle almene forebyggende og behandlende<br />
tandpleje efter stykprisprincippet eller en kombination af basisydelse og stykprisprincip giver<br />
ikke tilstrækkelig mulighed for at styre økonomien. Udlicitering forudsætter derfor, at<br />
der indgås en aftale med de tilknyttede tandlæger om en fast pris pr. patient pr. år.<br />
35
Betaling for tandreguleringsbehandling fastlægges med en individuel prisaftale for hver patient.<br />
Sammenligninger i andre kommuner mellem udgifterne til tandregulering på kommunale<br />
klinikker og hos private specialtandlæger har vist, at den private løsning er dyrere, også<br />
når udgifterne til afskrivning og forrentning af kommunale bygninger m.m. indregnes.<br />
2. På grund af opgavens omfang vil udlicitering af opgaven forudsætte, at der etableres samarbejde<br />
med et stort antal private tandlæger. Mange tilknyttede tandlæger gør det vanskeligt at<br />
sikre samme service og sikre fælles udvikling af tandplejetilbuddet. Private tandlæger har<br />
ikke tradition for at arbejde efter fælles faglige og administrative retningslinjer.<br />
3. Der er risiko for at de svage grupper tabes. Børnene er ikke sikret et sammenhængende tilbud<br />
om forebyggelse og behandling. Generel sundhedsfremme og forebyggelse kan ikke tage<br />
udgangspunkt i den enkelte private praksis, derfor opnås ikke et sammenhængende tilbud<br />
om forebyggende og behandlende tandpleje.<br />
4. <strong>Kommune</strong>n skal have et team af specialiserede tandlæger til at varetage myndigheds- og visitationsopgaverne.<br />
5. En privat leverandør kan evt. overtage tandplejens medarbejdere, ellers vil en udlicitering af<br />
børne- og ungdomstandplejen betyde, at <strong>Tandpleje</strong>ns ca. 65 medarbejdere skal opsiges med<br />
overenskomstmæssigt varsel. <strong>Tandpleje</strong>n har tjenestemandsansatte tandlæger, som i givet<br />
fald har krav på rådighedsløn.<br />
6. Der vil fortsat være lønudgifter til den faglige/organisatoriske ledelsesopgave i tandplejeordningen,<br />
og evt. til den generelle forebyggelse.<br />
7. Der er mangel på tandlæger både i den private og offentlige sektor. Da opgaven er en kommunal<br />
myndigheds opgave, kan kommune efter en given licitations periode, hvis privat<br />
praksis ikke kan skaffe tandlæger eller ikke ønsker opgaven, stå med myndighedsansvaret<br />
og opgaven men uden sin tidligere organisation og ekspertise.<br />
Analysen er udarbejdet af:<br />
Overtandlæge Shahram Khorami , tandplejen.<br />
Distriktsleder Birthe Lange, tandplejen<br />
Økonomi konsulent: Helle <strong>Ny</strong>holm<br />
Byggeherre rådgiver: Hanne Enghoff<br />
36
7. Bilag<br />
7.1. Kommissorium for arbejdet med analyse af <strong>Tandpleje</strong>ns organisering og<br />
<strong>struktur</strong> i <strong>Herning</strong> <strong>Kommune</strong><br />
Baggrund:<br />
På landsplan sker der i øjeblikket en stor udvikling på tandplejeområdet. <strong>Tandpleje</strong><strong>struktur</strong>en centraliseres<br />
med nedlæggelse af mange små decentrale enheder til fordel for etablering af store centrale<br />
enheder. Denne udvikling er allerede sket i f.eks Varde, Ålborg, Frederikhavns og Vejle kommuner.<br />
I Viborg og Holstebro kommuner er der overvejelser om at etablere sundhedshuse, som rummer flere<br />
forskellige sundhedsudøvere.<br />
Centraliseringen sker for at optimere udnyttelsen af personale ressourcer samt klinikfaciliteter.<br />
<strong>Tandpleje</strong>n i <strong>Herning</strong> <strong>Kommune</strong> står overfor et generationsskifte i de nærmeste år og en centralisering<br />
er en nødvendighed for at kunne rekruttere det nødvendige personale.<br />
<strong>Herning</strong> kommunale tandpleje ønsker derfor at lave en analyse af klinik<strong>struktur</strong>en i <strong>Herning</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />
Formålet med analysen er dels at vurdere, hvordan tandpleje for børn og unge kan varetages<br />
mest effektivt i <strong>Herning</strong> <strong>Kommune</strong> dels at vurdere, hvordan <strong>Herning</strong> kommunale tandpleje også i<br />
fremtiden kan fremstå som en attraktiv arbejdsplads, som kan fastholde og rekruttere nye medarbejdere.<br />
Kommissorium:<br />
Analysen skal vurdere, hvorledes tandplejens kapacitet udnyttes mest effektiv og fortsat fremstå<br />
som en attraktiv arbejdsplads, der kan fastholde og rekruttere nye medarbejdere.<br />
I analysen indgår seks overordnede temaer:<br />
1. Beskrivelse af nuværende <strong>struktur</strong>, fordele og ulemper i forhold til Sundhedsloven<br />
2. Personalemæssige overvejelser i forhold til fastholdelse og rekruttering, samt faglighed<br />
- <strong>struktur</strong>en skal fremme et godt arbejdsmiljø for tandplejens personale<br />
- <strong>struktur</strong>en skal fremme muligheden for kollegial sparring<br />
- <strong>struktur</strong>en skal fremme rekruttering og fastholdelse<br />
- <strong>struktur</strong>en skal skabe større mulighed for at udøve ledelse i kliniklederfunktionen<br />
3. Hensynet til brugerne<br />
- <strong>struktur</strong>en skal fremme den størst mulige nærhed til flest mulige børn<br />
- <strong>struktur</strong>en skal fremme den størst mulige kontinuitet i behandlingerne<br />
- <strong>struktur</strong>en skal fremme den størst mulige fleksibilitet mht. åbningstid<br />
- <strong>struktur</strong>en skal minimere behovet for transport<br />
4. Præsentation for forskellige modeller for fremtidig klinik<strong>struktur</strong> i <strong>Herning</strong> <strong>Kommune</strong>,<br />
samt vurdering af alternativ opgaveløsning.<br />
5. Økonomiske overvejelser i forhold til dels mere effektiv anvendelse af ressourcerne, dels<br />
vurderinger af et investeringsbehov.<br />
- <strong>struktur</strong>en skal fremme, at kapaciteten udnyttes mest effektivt<br />
- <strong>struktur</strong>en skal fremme, at eksisterende stordriftsfordele udnyttes<br />
- <strong>struktur</strong>en skal minimere sårbarheden ved aflysning<br />
37
Tidsplan:<br />
Analysen skal gerne med i Børne- og ungeudvalget møde i februar 2013 med henblik på at indgå i<br />
budgetforslag 2014 og frem.<br />
Arbejdsgruppe:<br />
Overtandlæge Shahram Khorami , tandplejen. Formand<br />
Distriktsleder Birthe Lange, tandplejen<br />
Økonomi konsulent: Helle <strong>Ny</strong>holm<br />
Byggeherre rådgiver: Hanne Enghoff<br />
38