Statusrapport 8 - 3. kvartal 2012 (pdf 457 KB) - Aarhus.dk

aarhus.dk

Statusrapport 8 - 3. kvartal 2012 (pdf 457 KB) - Aarhus.dk

Det opsøgende tandplejeteam

8. statusrapport for 2. halvår 2012

Tandplejeteamet udleverer tandbørste til gadesælger

0


Det opsøgende tandplejeteam

8. statusrapport – 2. halvår 2012

© Aarhus Kommune februar 2013

Rapporten er udarbejdet af antropolog Tina Kjeldgaard

Foto: © Sabine Zielke

Rapporten kan citeres med tydelig kildeangivelse.

Rapporten kan downloades på www.aarhuskommune.dk eller rekvireres ved henvendelse til

Tina Kjeldgaard på tlf. 5157 6321 eller tikje@aarhus.dk

Det opsøgende tandplejeteam tilbyder råd og vejledning om tænder og tandpleje til

socialt udsatte i Aarhus Kommune. Teamet kan kontaktes tirsdag eller torsdag mellem

kl. 8 – 15 på tlf. nr. 29287911 eller 29285602. Du kan også sende en mail til

tandteam@mbu.aarhus.dk

1


Indholdsfortegnelse

1. Indledning…………………………………………………………….. 3

2. Betragtninger som ”ny” projektstøtte ……………………… 4

2.1. Forløbsbeskrivelse af projektet

2.2. De udsatte og systemerne

3. Konkret samarbejde med Ydelsescentret ………………….. 7

3.1. Formål og strategi med samarbejdet

3.2. Foreløbige erfaringer

4. Den forebyggende indsats ……………………………………… 11

5. Inddragelse af de sociale tilbud i tandplejeindsatsen .. 12

6. Tandplejeindsats i sundhedstilbud til socialt udsatte?.. 14

7. Kvantitativ status ……………………………………………….… 15

8. Implementering ………………..……………………………….… 17

2


1. Indledning

Tandplejeprojektet i Aarhus har været i gang i 3½ år, og dette er den 8. statusrapport om pro-

jektet.

Tandplejeprojektet består af opsøgende tandpleje til socialt udsatte på byens væresteder og

boformer og i støtte til at komme i gang med - og igennem – et tandbehandlingsforløb. Tand-

plejeprojektets mål er en forbedring af tandsundheden blandt socialt udsatte og at skabe eller

åbne døre til et tandtilbud, som de udsatte faktisk kan benytte.

Af en nylig undersøgelse blandt socialt udsatte fremgår det, at tandbehandling udover økono-

misk gæld er det problem, som de udsatte oplever er sværest at få hjælp til 1 . Det koster jo at

gå til tandlæge i Danmark, og for de udsatte koster det ofte dyrt, fordi deres tænder er i en

meget ringe tilstand. De udsatte har sjældent selv råd til tandbehandlingen og må søge kom-

munen om økonomisk hjælp. Langt de fleste formår dog ikke at honorere de krav, der er til

ansøgningsproceduren (fx at udfylde et skema eller fremskaffe dokumentation) og behøver

hjælp til at få søgt om støtte.

Som det fremgår af de tidligere statusrapporter, har Tandplejeprojektets opsøgende team –

Malene og Sabine, der er hhv. klinikassistent og tandplejer – brugt meget tid på det admini-

strative arbejde, der er forbundet med som udsat at få lavet tænder, på grund af behovet for

at søge økonomisk støtte. Dette er gået ud over den tid, teamet har haft til den tandplejefagli-

ge opgave.

Siden sidst er imidlertid sket det, at projektet har fået tilknyttet en sagsbehandler fra kommu-

nens Ydelsescenter, som kan tage sig af disse administrative opgaver. Joan, som hun hedder,

startede i projektet 1. december 2012, og det er et samarbejde, projektet forventer sig meget

af og allerede nu ser bærer frugt både for brugerne, projektet og systemerne. Mere herom

senere i denne rapport.

Siden sidst er regeringen også fremkommet med nye regelsæt vedr. tandbehandling for kon-

tanthjælpsmodtagere. Der har været politisk opmærksomhed på de fattiges muligheder for

betaling af tandbehandling, og det er mundet ud i en finanslovsbeslutning om, at kontant-

hjælpsmodtagere under 25 år kan få al tandbehandling over 600 kr. pr. år betalt. Kontant-

hjælpsmodtagere over 25 år får 65 pct. af udgifterne dækket udover en egenbetaling på 800

kr. pr. år. Tandplejeprojektet møder mange kontanthjælpsmodtagere men flest førtidspensio-

nister, og de er altså ikke omfattet af det nye regelsæt.

Udover ansættelsen af Joan har projektet også fået ny projektstøtte, som er undertegnede,

der skriver denne rapport. Jeg startede 1. august 2012 efter Jens, som har skrevet projektets

1 Landsforeningen af Væresteder og Sammenslutningen af Værestedsbrugere i Danmark: Holdningsundersøgelse

2012. LVS gør i den tilknyttede Årsrapport 2012 opmærksom på, at det er de mest ressourcestærke af de socialt udsatte,

som har deltaget i undersøgelsen.

3


øvrige statusrapporter. Jeg er ligesom Jens antropolog og kommer fra en stilling som projekt-

støtte i ”Frem-Aktiv” – et projekt om idræt og sundhedsfremme for socialt udsatte, som nu er

afsluttet – og har således kendskab til udsatte-området. Opgaven som projektstøtte er at do-

kumentere projektet ved hjælp af primært kvalitative evalueringsmetoder (interviews og del-

tagerobservation) og at bidrage til løbende refleksion.

2. Betragtninger som ”ny” projekstøtte

Som ”ny” projektstøtte har det været en fornøjelse at træde ind i Tandplejeprojektet, fordi

projektet er meget vellidt blandt de udsatte og hos personalet på værestederne og bostederne.

Malene og Sabine (tandteamet) har oparbejdet et godt kendskab til miljøet og til de udsatte –

og de vil rigtigt gerne have hjælp til deres tænder.

Der er sket meget i de 3½ år, Tandplejeprojektet har været gang. Mange socialt udsatte i Aar-

hus har fået hjælp til deres tænder, og det har givet synlige resultater. Det er fx opsigtsvæk-

kende at komme ind på Værestedet 2 i dag og se, hvor mange socialt udsatte, der har fået flot-

te, nye tænder. Tandplejeprojektets tiltag har også givet resultater på den måde, at der i mil-

jøet i dag bliver snakket om tænder på en ny måde, og de udsatte opfordrer hinanden til at ”få

gjort noget”. Oplevelsen af, at der er en tilgængelig vej til hjælp – via det opsøgende tand-

team – betyder således noget i forhold til at ”få gjort noget” frem for at lade stå passivt til.

2.1. Forløbsbeskrivelse af projektet

De socialt udsatte har således lært noget og gjort nye erfaringer ved hjælp af Tandplejeprojek-

tet. På samme måde har projektet selv lært meget om de udsattes udfordringer undervejs i

projektperioden.

Som Malene – en af projektets opsøgende medarbejdere – fortæller, var man i starten af pro-

jektet mest optaget af via tandteamets opsøgende arbejde at få sendt folk til tandlæge. Mange

havde ikke været til tandlæge i årevis. Det handlede om at lære de udsatte at gå til tandlæge

og herigennem lære tandlægerne at tage sig af også den udsatte målgruppe. Det viste sig

imidlertid, at forløbene strandede på grund af, at mange ikke fik søgt om økonomisk hjælp til

tandbehandlingen. Det, teamet gjorde, var at sende brugerne til tandlæge for i første omgang

at få lavet et behandlingsoverslag, som så blev sendt til Ydelsescentret. Samtidig fik brugerne

tilsendt et ansøgningsskema om økonomisk støtte, men som teamet fandt ud, er det ikke alle,

der har styr på deres post. Nogle smider den ud, andre tømmer aldrig postkassen. Én spurgte

også til teamets overraskelse: ”Får man post?”. Det var altså op ad bakke med skemaerne.

Den erfaring ledte projektets opmærksomhed hen på ansøgningsproceduren om støtte til

tandbehandling. Teamet begyndte at have ansøgningsskemaerne med i tasken og udlevere

dem personligt. Det viste sig imidlertid, at stort set ingen af de særligt udsatte var i stand til at

udfylde skemaet og fremskaffe den påkrævede dokumentation uden hjælp. Mange har ikke

styr på deres papirer, og mange har ikke netbank. Mange er heller ikke glade for at gå i ban-

ken, hvor det i øvrigt tit koster at få et kontoudskrift. Derudover er der flere, som har svært

2 Værestedet besøges dagligt af 50-80 af byens hårdest ramte misbrugere.

4


ved overhovedet at læse og skrive. Foruden disse administrative vanskeligheder for brugerne,

lærte teamet også, at der er behov for at hjælpe de udsatte med at huske deres tandlægetider

og ofte også at følge dem til tandlægen.

Projektet brugte efterfølgende meget tid på at hjælpe de udsatte med ansøgningsproceduren

om økonomisk hjælp og med at huske dem på tiderne og evt. følge på vej – og inddrage med-

arbejdere på væresteder og bosteder i den hjælp, der er nødvendig for et succesfuldt tandbe-

handlingsforløb.

For et års tid siden fik projektet så for alvor øjnene op for behovet for forebyggelse af den dår-

lige tandstatus blandt socialt udsatte. Mange var blevet hjulpet til tandbehandling via tand-

teamets opsøgende arbejde, hjælp med skemaer, kontakt til tandlægen, at huske tider osv.

Problemet var, at man nu begyndte at se, at de reparerede tænder allerede i løbet af få år be-

gyndte at blive nedbrudt igen. Dette skyldes, at mange ikke børster tænder (dagligt), og at de

udsatte er særligt udfordret på deres tænder pga. den negative effekt medicin, metadon og

dårlig kost har på tænderne. Behovet for en mere intensiv profylakse var således åbenlyst, og

tandteamet opprioriterede den forebyggende indsats ved at give flere instruktioner i tand-

børstning, udlevere tandbørster, give vejledninger om mundhygiejne, introducere flourskylning

osv.

Tandplejeprojektets projektperiode udløber 30. juni 2012. Det vil sige, at der er få måneder

tilbage af projektet, og derfor er fokus nu rettet mod implementering. Det opsøgende arbejde

på værestederne og bostederne nedprioriteres disse måneder til fordel for en mere målrettet

indsats over for ledere og medarbejdere på området, som skal medvirke til at bibevare det

fokus på tandpleje og tandbehandling, som Tandplejeprojektet har etableret. Senere i denne

rapport uddybes, hvordan det går.

2.2. De udsatte og systemerne

Når jeg som projektstøtte har været med teamet ude har det overrasket mig, hvor mange der

henvender sig med små og store problemer til tandteamet. Der er ofte en tand, nogen gerne

vil have kigget på, en protese der driller, økonomien omkring tandbehandling der er svær, en

tandlægetid man har glemt og kommer i tanke om at få checket op, når tandteamet dukker

op: ”Jeg skal forresten til tandlæge.. den 25. tror jeg det er, men jeg har glemt det. Ved du

hvornår det er?”

Det er meget typisk, at de udsatte ikke har styr på disse ting, fordi der er andet, som fylder –

misbrug, konflikter, psykisk sygdom, dagligdags fornødenheder som penge til mad og især

misbruget, at have et sted at sove osv. Det er de akutte behov og problemer, som fylder, og

overskuddet er sjældent til mere langsigtet problemløsning. Derfor er det tit også først, når

tandsmerterne bliver uudholdelige, at de udsatte selv henvender sig for at få hjælp til tandbe-

handling – hvis de henvender sig. For tandteamet har også mødt flere, som ikke finder ud af at

finde hjælp selv i en akutsituation. Et eksempel af mange herpå er Peter 3 , som selv med støtte

3 Enkeltpersoner er anonymiseret, medmindre andet er nævnt. ”Peter” har således et andet navn.

5


fra en medarbejder på sit aktiveringstilbud ikke kunne finde en løsning på en akut tandpine.

Historien starter med, at:

En socialrådgiver på et aktiveringstilbud kontakter tandteamet, fordi en af deres elever har

ondt i en tand. Socialrådgiveren fortæller, at hun har forsøgt at finde en tandlæge, men at in-

gen vil tage manden. Han skylder sin tidligere tandlæge 1940 kr. og står i RKI. Vi tager ned og

mødes med dem. Manden fortæller, at han selv har forsøgt at hive tanden ud med en tang,

fordi han var ved at blive vanvittig af ikke at kunne sove for den. Han har smerter op i tindin-

gen og har haft en byld ned ad halsen. Der er nu gået 2 uger. Han har dulmet smerterne med

Ipren, alkohol og hash. Malene har en akutseddel 4 med, som manden underskriver, og hun

finder en tid ved en tandlæge, som lover at tage ham. Socialrådgiveren sørger for at ringe til

manden næste morgen, så han husker sin tid. Han er meget taknemmelig for at slippe af med

sine pinsler.

Jeg spørger socialrådgiveren, hvad hun ville have gjort, hvis hun ikke kendte vores projekt.

Hun mente, at eneste mulighed i så fald ville være at appellere til mandens ydelsessagsbe-

handler, hvilket hun ikke havde større tiltro til ville virke, fordi manden – som hun sagde –

også skylder ”dem” penge.

Eksemplet viser, hvor svært det opleves for de udsatte at få hjælp til deres tænder. Selv med-

arbejderne på udsatte-området kan synes, at det er svært, og de famler sig indimellem frem,

når de ikke ved, hvordan de skal komme ”videre” med de tandproblemer, som de møder.

I Aarhus er de udsatte ellers bedre stillet end i mange andre byer, fordi man her har Socialme-

dicinsk Tandklinik. Det er en tandklinik, som henvender sig til socialt udsatte – misbrugere,

hjemløse mv. – og har den fornødne tid og fortrolighed til at hjælpe målgruppen. Klinikken

afviser ikke en akut tandpine, men også her er der et betalingsspørgsmål, som skal håndteres,

og som altså er svært håndterbart for målgruppen.

Dette skyldes også, at mange udsatte ikke har de sociale kompetencer som gør, at de let kan

gebærde sig i ”systemerne” – det være sig tandlægesystemet, det sociale system eller sund-

hedsvæsenet. Mange har dårlige oplevelser i mødet med systemerne, hvor de ikke har følt sig

forstået og lyttet til 5 . Problemet i mødet mellem de udsatte og systemerne er, at de udsatte

ikke altid selv har kapacitet til at klare mødet - formår at opføre sig efter forskrifterne og sige

fra og til i de rette situationer. De udsattes problemer er ofte af kompleks karakter, og der er

behov for en særlig indsats fra systemernes side, som ikke altid kan honoreres – det være sig

mere tid, hjælp, rummelighed og fleksibilitet i den givne situation. Et lille eksempel herpå:

Tandteamet mødte på et af deres opsøgende besøg en mand, som klagede over tandsmerter.

Manden fortalte, at han max har 500 kr. ad gangen, som han kan bruge til tandlægeregninger.

4 En ”akutseddel” er et dokument, som tandteamet har introduceret efter aftale med Ydelsescentret. Her skriver de

udsatte under på, at betalingen for den tandbehandling, de akut går i gang med, kan trækkes over deres kontanthjælp

eller førtidspension, hvis ikke behandlingen viser sig at kunne bevilges efter reglerne om støtte til tandbehandling.

5 Jf. Statens Institut for Folkesundhed (2012): SUSY UDSAT. Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 2012. København:

Rådet for Socialt Udsatte – og: Statens Institut for Folkesundhed (2009): Dårligt liv – dårligt helbred. Socialt

udsattes oplevelse af eget liv og sundhed. København: Rådet for Socialt Udsatte.

6


Han er på dagpenge og har dermed nyligt været i job, hvilket gælder meget få af dem, som

teamet møder. Manden havde meget tandsten og hævet tandkød, og teamet foreslog ham at

prioritere at få tandstenene fjernet, så det ikke udvikler sig til paradentose, som flere i hans

familie døjer med.

Manden har ingen tandlæge, og hvis han var gået ned til én, ville tandlægen sandsynligvis

mene, at der er brug for en større undersøgelse med røntgenbilleder osv. Problemet for man-

den er, at han i ”mødet” med tandlægen sandsynligvis vil sige ja til det, som tandlægen me-

ner, at der skal gøres – og så blive væk efterfølgende, fordi han ikke kan overskue et sådant

forløb ikke mindst økonomisk.

Manden vil sandsynligvis ikke formå at sige fra i situationen hos tandlægen på grund af autori-

tetstro kombineret med følelser af skam og pres. De socialt udsatte er generelt ikke så ”for-

handlingsstærke” i deres kontakt med systemerne, hvilket kan være nødvendigt for at få det

igennem, som man gerne vil 6 . Eksemplet skal derfor illustrere de udsattes behov for en ind-

sats, hvor der bliver lyttet til dem og taget højde for deres situation. Der er i eksemplet her

med den private tandlæge tale om dilemmaet mellem ”den rigtige behandling” og at ”gøre tin-

gene rigtigt”, som også er beskrevet i tidligere statusrapporter De særligt udsatte har ikke råd

til – og kan heller ikke få bevilget – den dyreste og måske mest teknisk korrekte tandbehand-

lings-løsning. Derudover er de i en situation, hvor de socialt såvel som dentalt ikke nødvendig-

vis agerer efter forskrifterne, og det fordrer en fleksibel og tilpasset indsats fra tandlægesy-

stemets side.

3. Konkret samarbejde med Ydelsescentret

Problemerne med betaling – og de udsattes manglende ”system-kompetencer” – har altså fyldt

meget i tandplejeprojektet, og tandteamet, Socialmedicinsk Tandklinik såvel som de socialfag-

lige medarbejdere i udsatte-miljøet har indimellem haft svært ved at forstå, hvorfor det skal

være så svært for de udsatte at få ansøgt om hjælp og indimellem også at få bevilling. Denne

”kløft” mellem de udsatte og Ydelsescentret er også illustreret i projektets tidligere statusrap-

porter.

Det konkrete samarbejde med Ydelsescentret, som nu er kommet i stand, kom på plads, fordi

Tandplejeprojektets leder, Palle Eli Jensen, fik positivt svar på en ansøgning til Socialministeri-

et om at bruge nogle af projektmidlerne til aflønning af en sagsbehandler.

Den sagsbehandler, som 1. dec. 2012 således kunne starte i Tandplejeprojektet, er udlånt af

Ydelsescentret til 30. juni 2013, hvor Tandplejeprojektet slutter. Joan, som ydelsessagsbe-

handleren hedder, er en meget kompetent og garvet sagsbehandler, der har været i systemet i

mange år.

En af grundene til, at Joan har taget imod stillingen i Tandplejeprojektet, er, at hun gerne vil

gøre op med opfattelsen blandt brugere og samarbejdspartnere af hende og hendes kolleger –

6 Jf. Diderichsen F., Andersen I., Manuel C. (2011): Ulighed i sundhed – årsager og indsatser. København: Sundheds-

styrelsen, pp. 113.

7


dvs. Ydelsescentret – som ”de onde”. Dette hænger sammen med opfattelsen - i tandprojektet

og udsatte-miljøet - af, at Ydelsescentret er svært tilgængeligt og indimellem træffer uforståe-

lige eller uensartede afgørelser.

Joan er fortsat fysisk placeret blandt sine kolleger i Ydelsescentret, men hun tager sig nu ude-

lukkende af tandbehandlingssager og deltager desuden i tandteamets opsøgende arbejde på

væresteder, bosteder mv., hvor medarbejdere og brugere tiltagende ser anvendeligheden i

hendes tilstedeværelse. Joan yder råd og vejledning samt hjælp til opstart af og behandling af

tandbehandlingssager. Organisatorisk er det ordnet sådan, at Joan har fuld kompetence til at

træffe afgørelse, og hun kan ”overtage” ansøgninger om støtte til tandbehandling fra socialt

udsatte borgere uafhængig af, hvor deres ydelsessag er placeret i kommunen/Ydelsescentret.

3.1. Formål og strategi for samarbejdet

Formålet med ansættelsen af Joan er at øge samarbejdet på tværs af Socialforvaltningen,

Ydelsescentret og Socialmedicinsk Tandklinik, således at forståelsen af og mulighederne for

behandling af de udsattes tandproblemer samlet set øges. Forventningen er, at tre forvalt-

ningsenheder via øget kendskab til hinandens præmisser og de udsattes betingelsesmulighe-

der hver især vil kunne yde en bedre service til gavn for de udsattes tandsundhed.

I forhold til Ydelsescentret er målet at ”sprede” den viden og de erfaringer med de udsatte,

som Joan gør sig via projektet, til hendes kolleger og Ydelsescentret i øvrigt, således at der

opstår en større forståelse i Ydelsescentret for de socialt udsattes behov og situation, herunder

en større forståelse for betydningen af en bedre tandstatus socialt set.

Mere konkret er målet, at de udsatte kommer til at opleve:

1) at Ydelsescentret bliver mere tilgængeligt

2) mere hjælp til at få lavet ansøgningsskemaerne

3) at sagsbehandlingen og afgørelserne bliver mere fleksible

4) en mere ensartet sagsbehandling

Projektet vil dokumentere den forandring, som potentielt vil ske i Ydelsescentrets praksis og

holdning. Der er flere forhold, som kan spille ind på eventuelle forandringer i Ydelsescentrets

regi – dels Finanslovs-beslutningerne om øget støtte til kontanthjælpsmodtagernes tandbe-

handling og dels større organisationsændringer i Ydelsescentret, som pågår i denne tid, hvor

Joan er tilknyttet projektet. Dette fordi kommunens fire lokale ydelsescentre bliver samlet i

midtbyen til ét samlet Ydelsescenter i februar 2013. Derudover overgår mange udbetalingspo-

ster og –kompetencer til den nye statslige enhed Udbetaling Danmark pr. 1. marts 2013. Ydel-

sescentret befinder sig således i en brydningstid i den tid, tandplejeprojektet har Joan som

sagsbehandler tilknyttet.

Som et led i strategien med at sprede Joans erfaringer til resten af Ydelsescentret er en af le-

derne i Ydelsescentret, Poul Erik Søvsø, trådt ind i Tandplejeprojektets styregruppe. Styre-

gruppen består desforuden af projektets leder, Palle Eli Jensen fra Socialforvaltningen (Søjlen

8


for Socialpsykiatri og Udsatte Voksne), og lederen af Socialmedicinsk Tandklinik, tandlæge

Flemming Pedersen.

Det er forventningen, at der også vil ske en spredning af Joans projektviden via hendes fort-

satte placering i Ydelsescentret, altså via den daglige udveksling med kolleger og ledere. Det

er under overvejelse også at bringe projekterfaringerne op som tema på et stormøde i Ydel-

sescentret.

3.2. Foreløbige erfaringer

I flere af de sager, som Joan foreløbig har haft fat i, har det vist sig, at klientens forhold som

socialt udsat (det være sig misbrug, et liv på gaden, økonomisk armod, social deroute og må-

ske begyndende fodfæste igen osv.) ikke nødvendigvis er oplyst i ansøgningerne om tandbe-

handling. Ved at Joan nu går dybere ind i sagerne, kommer flere oplysninger om de udsattes

forhold frem, og det betyder ofte større hjemmel til en bevillingsafgørelse. Projektet har drøf-

tet, om Joans sagsoplysning og deraf afgørelser kan danne præcedens i kommende tandbe-

handlingssager for udsatte, således at der vil ske en ”spredning” af projekterfaringerne ad

denne vej også.

At alle oplysninger ikke nødvendigvis er med i en sag kan bl.a. skyldes, at klienten eller de

medarbejdere, som har hjulpet vedkommende med ansøgningen, ikke har været opmærksom

på, at oplysningerne er vigtige. Det kan også skyldes, at klienten ikke har haft lyst til eller følt

sig tryg ved at fortælle om sine forhold.

Et eksempel:

Kim henvender sig på Socialmedicinsk Tandklinik. Han har været i slagsmål og har mistet en

fortand. Forskellige begivenheder i hans liv – bl.a. et fejlslagent huskøb – har bragt ham ud i

en social deroute, og han er begyndt at drikke. Han fortæller, at han er for flov til at henvende

sig ved egen sagsbehandler. Tandklinikken bringer Kim i kontakt med Tandplejeprojektets

ydelsessagsbehandler. Hun får via en samtale med manden bragt sagens oplysninger frem og

kan på baggrund heraf bevilge hjælp.

Det kan overvejes, om Kim havde fået hjælp, hvis ikke Tandklinikken havde kunnet henvise

ham til tandteamets sagsbehandler. Sædvanligvis ville Tandklinikken have henvist Kim til hans

egen sagsbehandler, og det er set før, at brugerne så ikke får det gjort, fordi de giver op på

forhånd eller undervejs - fordi de ikke orker sagsbehandlingsforløbet, og fordi de ikke har tillid

til, at der er hjælp at hente. Og skulle de komme så langt, at de får indgivet en ansøgning,

risikerer de afslag, hvis de ikke har givet de følsomme oplysninger, som kunne gavne deres

sag.

Som det er i dag, får klienter, der henvender sig på eller til Ydelsescentret, som regel fat i for-

kontoret, og når de oplyser, at henvendelsen drejer sig om hjælp til tandbehandling, vil de få

udleveret eller tilsendt et ansøgningsskema, som skal returneres med dokumentation for 3

måneders udgifter og indtægter. Men som Malene – tandteamets klinikassistent – har formule-

9


et det: ”At udlevere et skema til dem (uden hjælp til at få det udfyldt), er det samme som at

lukke døren for dem”.

Det er også muligt at bestille tid hos sin sagsbehandler. Det kan dog kræve, at man forklarer

og i værste fald insisterer på, at man har brug for hjælp til skemaet, hvis man vil undgå bare

at få det tilsendt. Det er her, at Joan som tandteamets medarbejder har en særlig opmærk-

somhed på behovet for udstrakt hjælp til ansøgningsforløbet – og har mulighed for at give det.

Et eksempel herpå:

Morten henvender sig på Socialmedicinsk Tandklinik med et behov for tandbehandling. Klinik-

ken bringer ham i kontakt med Joan. Hun lytter til hans historie og hjælper med at få udfyldt

ansøgningsskemaet og indhente dokumentation. De fleste oplysninger om Mortens indtægter

og udgifter er faktisk i ”systemet” allerede, fordi Mortens økonomi administreres af Ydelses-

centret. Morten slipper også for en tur ned til den bank, han ikke er alt for gode venner med,

ved at Joan ringer til banken og - via Mortens samtykke i røret - får oplyst hans indestående.

Morten er meget taknemmelig og siger efterfølgende: ”Det har simpelthen været så dejligt, at

du har lyttet til mig”.

Det fremgår af Mortens udsagn, at han er tilfreds med den hjælp og vejledning, han har fået.

Han har befundet sig i en situation, hvor han været tryg ved at fortælle om de svære ting i

hans liv, som er nødvendige for at optimere hans chancer for et positivt resultat af ansøgnin-

gen. Det er kendt, at de udsatte er i så sårbar en situation, at de kan have svært ved at nære

den tillid, som Morten i dette tilfælde gjorde.

Det havde ulige været nemmere for sagsbehandleren, om Morten selv havde udfyldt og ind-

sendt ansøgningsskemaet, som er normal praksis i disse sager. Som nævnt er det imidlertid

en uoverstigelig opgave for mange af de særligt udsatte. Bare det at gå i banken efter et kon-

toudskrift er svært, netop fordi de fleste ikke har et godt forhold til banken. Derudover kan et

kontoudskrift koste op til 60 kr., som de udsatte ikke nødvendigvis har. Et eksempel illustrerer

udfordringen ved bare denne del af ansøgningsproceduren:

Tandteamet har kontakt til en fyr, som de forsøger at hjælpe med at få ansøgt om økonomisk

støtte til behandling af hans tænder. Han skal bruge et kontoudskrift for 3 måneders udgifter

og indtægter fra banken, men det koster 60 kr., idet det fylder 3 sider. Manden har ikke 60 kr.

Tandteamet får fat i sagsbehandleren og spørger hende til råds. Hun beslutter at bevilge de 60

kr. Pengene bliver sat ind på mandens konto, men han hæver straks de 60 kr. og bruger dem

på et andet forehavende. Dermed gik tandbehandlings-ansøgningen i stå.

Eksemplerne illustrerer, hvor svært det kan være for de udsatte at nå ”i mål” med en ansøg-

ning. Den særlige indsats, som tandplejeteamet via sin sagsbehandler er i stand til at yde,

betyder, at der pludselig er en noget lettere adgang til ”systemet” for de udsatte. Den særlige

indsats betyder også, at systemets samarbejdspartnere – Socialmedicinsk Tandklinik og Soci-

alforvaltningens personale på udsatte-området – er hjulpet i deres arbejde. De har nu en di-

rekte adgang til Ydelsescentret og skal ikke bruge hhv. tandfaglige og pædagogfaglige mande-

10


timer på at ringe forgæves rundt i systemet for at få fat i den medarbejder, som kan hjælpe

den bruger, de forsøger at hjælpe.

Derudover betyder den konkrete kontakt til en medarbejder i Ydelsescentret, at tandteamet og

Tandklinikken har fået en meget større forståelse for Ydelsescentrets arbejdsgang og afgørel-

ser. Tvivlsspørgsmål og aftaler om sagsgange systemerne imellem kan drøftes og afklares me-

get nemmere nu.

Alt i alt tyder meget på, at kvaliteten af både den sociale og tandfaglige opgave kan løftes be-

tydeligt via et tættere samarbejde forvaltningerne imellem. Tandklinikken sender ikke patien-

terne ud i det uvisse for at få betalingsspørgsmålet afklaret, den sociale opgave med at støtte

brugerne på værestederne lettes, og Ydelsescentret leverer rette hjælp til en sårbar gruppe,

som hidtil har haft svært ved at profitere af centrets vejledning og sagsbehandling.

4. Den forebyggende indsats

Det seneste halve år har tandteamet forsøgt sig med en mere intensiv forebyggende indsats,

også kaldet profylakse. Dette fordi det står klart, at behandling af de udsattes tænder uden

efterfølgende pleje af tænderne ikke er en langsigtet løsning.

Profylakse i tandplejen blandt socialt udsatte voksne er ikke noget, tandteamet har kunnet

finde fortilfælde på, så teamet har været lidt ude at gøre sine egne opdagelser. Profylakse fin-

des i Omsorgstandplejen i form af besøg på plejehjem ca. hver 1½ måned, hvor tandplejere

kommer ud og sætter fokus på tandbørstning.

Tandteamet har det seneste år besøgt Kontakthuset hver 14. dag med tilbud om tandbørstning

og senest også flourskylning, og da erfaringerne hermed er relativt gode, blev det besluttet at

afprøve denne ”model” flere steder. Teamet valgte tre forskellige steder ud - et bo-tilbud for

unge, et værested og et medicinudleveringssted – og præsenterede tilbuddet om tandbørst-

ning og flourskyl på personale- eller beboermøder, og det blev taget godt imod.

På unge-tilbuddet var aftalen, at teamet ville komme hver 14. dag og give instruktioner og

vejledning, og at stedet i mellemtiden ville sætte fokus på tandbørstning. De unge syntes helt

klar over behovet og problemstillingen. Det lykkedes imidlertid ikke at få profylakse-indsatsen

op at stå. Det skete flere gange, at tandteamet kom til et lukket hus pga. udflugt o.lign. Der

har også været en del personaleudskiftninger, som komplicerede samarbejdet. Efterfølgende

har personalet meldt ud, at de ikke har mulighed for at indgå i indsatsen. Tandteamet er dog

fortsat velkommen hver 14. dag.

På Værestedet startede tandteamet med sin mere intensive profylakse-indsats en gang om

ugen i januar. 8-10 har fået børstet tænder pr. gang og evt. flourskyllet. Det kører endnu ikke

optimalt bl.a. fordi toiletforholdene ikke er gode, og det endnu ikke er lykkes at inddrage per-

sonalet i indsatsen.

11


På medicinudleveringsstedet arbejder temaet også på at forbedre profylakse-indsatsen. Her er

det også de lokalemæssige forhold, som ikke er optimale, ligesom personalet muligvis ikke er

tilstrækkeligt informeret om teamets tilstedeværelse.

Det store problem forebyggelsesmæssigt er tandbørstning, som mange udsatte ikke har som

en indgroet vane. (Måske kan man sammenligne det med, at mange ”almindelige” danskere

også har svært ved at huske tandtråden?). Tandbørstningen er noget, mange udsatte aktivt

skal minde sig selv om, og når hverdagen er uforudsigelig og indimellem uoverstigelig, glipper

det gerne. Nogle oplever også, at det er en pinsel at skulle børste tænder hver dag. Her er det

værd at huske, at det for mange kan gøre ondt, netop fordi tænderne er i en elendig tilstand.

Andre giver udtryk for, at det er dejligt at få gjort, når de husker det.

Grundlæggende er det teamets erfaring, at det kræver jævnlige påmindelser og instruktioner

at lære de udsatte at børste tænder oftere. Teamet har altid tandbørster og tandpasta med i

rygsækken, når de er ude på opsøgende arbejde, og udleveringen af en tandbørste er anled-

ning til en snak om tænder. På forsiden af denne rapport ses et eksempel på tandbørste-

udlevering. Teamet udleverer også tandbørster til værestederne og bostederne, således at de

har mulighed for at hjælpe brugerne med at huske tandbørstningen.

De foreløbige erfaringer med projektets satsning på øget profylakse er, at det er afgørende at

personalet på stederne er med ”på vognen”. Tandbørstning er (helst) et dagligt lille foretagen-

de, som teamet ikke har mulighed for at gå ind i – dagligt. Teamet kommer gerne ud og sup-

plerer med instruktioner, vejledning og information om betydningen af tandbørstning, men der

er brug for, at de ressourcepersoner, som omgås de udsatte på værestederne og bostederne,

også sætter fokus på det. I tandteamets optik handler det om, at medarbejderne jævnligt,

eventuelt systematisk, spørger til og kærligt opfordrer til 7 tandbørstning.

5. Inddragelse af de sociale tilbud i tandplejeindsatsen

Tandteamet har således forsøgt at ”comitte” stederne via aftaler om, at man nu sætter ind

med en profylakse-indsats. Det er projektets indtryk, at stederne gerne vil, men det kniber

måske mere med at se, hvordan de kan gribe det an i det daglige relationsarbejde med bru-

gerne. Da teamet tog problemerne med profylakse-indsatsen op med et af stederne, gav flere

medarbejdere således udtryk for, at de ikke har lyst til ”at være mor for brugerne”.

Der er altså noget i den faglige tilgang, som gør, at opfordring til tandbørstning ”skurrer”. For

tandteamet virker det som om, at personalet er konfliktsky overfor opgaven og måske også

oplever det tabubelagt på niveau med andre hygiejnemæssige spørgsmål, som kan være pe-

nible at adressere. Derfor har teamet besluttet at vedblive med ”tandbørstningsmøder” for at

vise og give medarbejderne oplevelsen af, at det er ret ligetil og ikke så ”farligt”. Når tandtea-

met laver profylakse på Kontakthuset, som er det sted, det er foregået længst, foregår det ret

7 Man kan med en ny, populær betegnelse indenfor sundhedsfremme kalde dette nudging, som netop handler om

kærligt at ”puffe” til folk - frem for fx at bruge løftede pegefingre. Nudging handler i det hele taget om at øge det sunde

valg via de rammer, vi mennesker omgiver os med i dagligdagen – fx at man ift. tandsundhed udleverer eller har

tandbørster tilgængelige de steder, de udsatte kommer.

12


oligt og naturligt. Nogle går af sig selv ud på badeværelset, når teamet kommer, og persona-

let prikker kærligt til dem, som ikke rejser sig. Nogle følger derefter med, mens andre ikke har

lyst, hvilket selvfølgelig er ok.

I tandteamets optik handler det altså om, at personalet opdager, hvor let det lader sig gøre,

og at de får oplevelsen af, at de med et fokus på tandbørstning er med til at gøre en forskel for

brugerne. Tandteamet har nydt stor anerkendelse og tilfredshed blandt brugerne, og én af

grundene hertil er formentlig, at brugerne oplever en omsorg forbundet med, at teamet tager

hånd om de tandproblemer, som de udsatte oplever er så svære at få hjælp til – og som vol-

der dem mange gener ikke bare fysisk men også socialt. Derfor mener projektet også, at det

er relevant socialfagligt set at turde adressere og tage hånd om brugernes behov for en bedre

tandsundhed.

Tre af byens sociale tilbud har imidlertid meldt klart ud, at de ikke vil gå ind i denne opgave,

fordi de er et ”fristed” for de socialt udsatte. Det betyder, at man ikke ”går i rette” med bru-

gerne, som en leder siger. Tandsundhed og mundhygiejne er en privat sag, som personalet

ikke vil gå og opfordre den enkelte til at forbedre. En leder forklarer: ”Vi er et være-sted, vi

har ikke dagsordener på brugernes vegne. Vi træder kun til, hvis de selv kommer med et øn-

ske om hjælp. De ved, at her på stedet er der ikke nogen efter dem, og de vokser af det frie

samvær”.

Det har været op ad bakke for tandteamet at arbejde disse steder. Stederne og projektet har

nok kunnet blive enige om, at brugerne har et stort behov for tandpleje, men der er uenighed

om tilgangen. Stederne mener, at personalet ikke skal gå ind i det, med mindre brugerne selv

beder om hjælp. I projektets øjne er det en form for omsorgssvigt. I stedernes øjne er det et

frirum, brugerne kan vokse i. Det er et holdningsspørgsmål, som teamet ikke har kunnet på-

virke, og derfor er indsatsen disse steder droslet ned.

Hovedparten af stederne har det ikke været denne klare holdning eller afvisning, som har ken-

detegnet drøftelserne med tandteamet. Der synes det snarere at være nogle måske ikke helt

bevidstgjorde elementer i den faglige tilgang, som er grund til modstanden, og som er forbun-

det med det at skulle konfrontere brugerne – på en kærlig måde forstås – med noget, som

opfattes som personligt, nemlig tænderne.

Det er relevant også som projekt at spørge os selv, om vi har været gode nok til at levere vo-

res budskab nu, når vi oplever en vis træghed i forhold til at få tilbuddene (mere) med på ”vo-

res vogn”. Det har i teamet været drøftet, om vi har været for ”flinke” til ikke at ville forstyrre

medarbejderne og bede om deres tid og taletid på personalemøder o.lign., fordi det er tydeligt,

at der mange steder er travlt og fokus på mange andre ting også end lige tænder. Som en

leder på et af stederne har sagt om samarbejdet med tandteamet:

”Vi (stedet og tandteamet) skal være bedre til at bruge hinanden og forlange noget af hinan-

den. Vi (stedet) kan godt lide, at der bliver stillet nogle krav os. Det savner vi, at man kan gø-

re begge veje. I eller vi skulle have indbudt til briefing indimellem, så vi kan holde gejsten på

13


det – det gælder generelt. Vi har ikke taget os sammen til at drøfte det internt her på stedet

eller med projektet. Vi kender jo hinanden, men hvis I kom og fortalte os mere om det, og

hvor mange gange I hjælper osv, så kan vi også støtte bedre op om det. Hvis ingen kræver

noget af os, så skøjter vi bare videre!”

Dette budskab har tandteamet taget til sig, og nu hvor fokus i projektet er rettet mod imple-

mentering, har teamet besluttet at sætte lidt mere pres på personale-siden. Tandteamet har

således indbudt sig selv til personalemøder på alle de sociale tilbud, og det er blevet taget godt

imod. Teamets kalender er derfor booket med personalemøder o.lign. næsten alle steder den

næste måned tid.

På møderne giver teamet et oplæg om betydningen af tandpleje, konsekvenserne af dårlige

tænder for de udsatte fysisk såvel som socialt og mulighederne for tandbehandling. Derudover

vil teamet drøfte med de enkelte steder, hvordan de ser det muligt at sætte fokus på tænder

på deres sted, og hvordan teamet eventuelt kan understøtte dette.

De foreløbige erfaringer personalemøderne er, at den viden, teamet kan formidle, gør indtryk,

og at det planter nogle ”frø”, som gør, at personalet efterfølgende tænker over og i nogle til-

fælde også handler efter det. Stederne oplever, at det er relevant, hvilket åbenheden for at

skabe tid på personalemøderne til tandteamet også vidner om.

6. Tandplejeindsats i sundhedstilbud for socialt udsatte?

Af nye tiltag i Tandplejeprojektet skal også nævnes tandteamets tilstedeværelse i én af de 5

Sundhedscaféer, som findes i udsatte boligområder i Aarhus.

Sundhedscaféerne er et samarbejdsprojekt mellem det boligsociale arbejde i Aarhus og Magi-

straten for Sundhed og Omsorg (MSO). Sundhedscaféerne vejleder og støtter beboerne i det

pågældende boligområde i en bedre sundhed og laver en række fælles aktiviteter.

Samarbejdet med Sundhedscaféerne kom i stand ved, at tandteamet deltog i et par møder

med nogle af de sundhedsaktører, som har fokus på socialt udsatte i Aarhus Kommune. Det

har i projektgruppen været drøftet, at tænderne er et af de steder, hvor den sociale ulighed i

sundhed, som er meget oppe i tiden, ses meget tydeligt. Samtidig er det projektgruppens op-

fattelse, at tænder sjældent bliver tænkt ind i den sundhed, som der tales så meget om.

KRAM-faktorerne (dvs. kost, rygning, alkohol og motion) er de centrale omdrejningspunkter

for den indsats mod social ulighed i sundhed, som pågår - skulle et T for tænder indgå i denne

samlede indsats?

Lederen af Sundhedscaféerne, Helle Dybdal Jensen, kunne godt se den gode idé heri og invite-

rede tandteamet ud i den største af Sundhedscaféerne. Her blev det aftalt at afprøve tandtea-

mets tilbud som en del af det sundhedstilbud, Sundhedscaféen i Herredsvang yder.

14


Tandteamet har været der foreløbig 3 gange i den ugentlige åbningstid, og erfaringerne er

gode. De udsatte, teamet møder her, er generelt lidt bedre fungerende end de særligt udsatte,

teamet møder på værestederne og bostederne. Behovet for tandpleje-råd, -instruktioner og -

behandlinger er dog stadig stort, og teamet har haft 80 henvendelser på de tre gange, de har

været der.

Tandteamet er også blevet taget godt imod af Sundhedscaféen og det øvrige personale i huset.

Der er stor interesse for den indsats, tandteamet yder, og Sundhedscaféerne vil gerne, at et

tand-tilbud kan blive en del af deres sundhedstilbud.

Foruden Sundhedscaféerne har Tandplejeprojektet haft er par møder med Folkesundhed Aar-

hus, som laver sundhedskurser mv. til byens borgere og er en del af Aarhus Kommune (MSO).

Det, som her drøftes, er mulighederne for, at socialt udsattes tandsundhed kan blive et ind-

satsområde fra Folkesundhed Aarhus’ side måske i samarbejde med Socialmedicinsk Tandkli-

nik.

Det interessante ved disse tiltag er foreløbigt at notere sig, at sundhedsområdet ser en rele-

vans i at inddrage de udsattes tandsundhed i deres indsats. Hvorvidt det ressourcemæssigt

lader sig gøre er endnu uvist.

7. Kvantitativ status for projektet

Kvantitativ status for hele projektperioden:

Henvist til socialmedicinsk tandklinik

(ny bruger)

Henvist til socialmedicinsk tandklinik

(tidligere bruger)

Kvartal

År 20-

Henvist til privatpraktiserende tandlæge

Henvist til specialtandplejen

Antal henviste der har været til tandlæge

indenfor 2 år

Antal der ikke har været til tandlæge

indenfor 2 år

Brugerkontakter

Personalekontakter

4.

09

2.

10

4.

10

2.

11

4.

11

2.

12

4.

12

I alt

12 18 17 12 19 18 14 110

12 38 16 21 12 12 15 126

4 24 11 24 17 24 15 119

2 10 4 5 3 6 4 34

2 26 10 14 7 4 15 78

28 63 18 32 29 40 20 230

67 265 160 284 215 598 391 1980

67 137 84 178 143 271 155 1035

15


Instruktioner i mundhygiejne

Udleverede hjælpemidler

Undervisning af brugere

Undervisning af personale

Hjælp til ansøgningsskema om

enkeltydelse*

* Pr. 1. dec. 2012 indledte Tandplejeprojektet et samarbejde med Ydelsescentret i Aarhus Kommune. En ydelsessagsbehandler

er således tilknyttet projektet nu. Teamet har gennem hele projektet hjulpet brugere med ansøgningsskemaerne

om økonomisk hjælp til tandbehandling. Dette arbejde har vi dog ikke opgjort i tal før nu, hvor ydelsessagsbehandleren

er trådt ind i projektet.

Af den kvantitative opgørelse af projektets indsats ses et generelt fald i aktiviteterne henover

det seneste halvår i forhold til halvåret før. Dette skyldes i særlig grad interne forhold i projek-

tet. Dels er to nye medarbejdere startet (projektstøtte og ydelsessagsbehandler), hvilket selv-

følgelig har kostet tid i projektet til introduktion og oplæring i projektets rutiner, indsamlede

viden, faglige tilgang osv. Derudover har tandteamet været præget af sygdom (en hofte og et

knæ), hvilket har gjort, at teamet har været stækket. I en periode var Malene alene på skan-

sen, og Mette kom indover som vikar, indtil Sabine var tilbage. Alle disse interne forhold i pro-

jektet ses af statistikken.

Som det også fremgår af tabellen, har tandteamet haft i alt 1980 brugerkontakter i løbet af de

3½ år, projektet har varet. ”Kontakt” kan være mange ting – lige fra råd, vejledning, under-

visning, mundhygiejneinstruktioner til hjælp til at komme i behandling, søge støtte hertil osv.

Projektets mål fra start (jf. projektansøgningen) var 758 brugere pr. år, hvoraf nogle vil gå

igen gennem alle årene, mens andre af den ene eller anden grund er videre måske indenfor et

år. 758 brugere pr. år henover nu 3½ år giver et mål på i alt 2653 brugere på nuværende

tidspunkt. Med sine nuværende 1980 brugerkontakter er projektet altså ikke helt oppe på det

estimerede måltal.

15 86 45 76 58 226 146 652

38 127 70 294 135 596 333 1593

0 32 25 15 1 38 25 136

0 8 7 61 8 22 30 136

- - - - - - 25

Omvendt har projektet haft 1035 personalekontakter i løbet af projektperioden, hvilket svarer

til, at tandteamet for hver 2 brugere, det har kontakt til, også snakker med ca. 1 medarbejder.

Dette siger muligvis noget om brugernes behov for støtte – og at medarbejderne er vigtige ift.

at hjælpe brugerne på vej. Derfor har teamet også valgt at sætte fokus på medarbejderne og

har eksempler på flere medarbejdere, som er projektets ”allierede”; dvs. medarbejdere, som

sætter fokus på tandpleje og tandbehandling og dermed har ”taget over” på en del af tand-

teamets arbejde, hvilket jo er forbilledligt for projektet og dets implementeringsplan. Fx har

Kontakthuset egenhændigt ført 14 brugere igennem et tandbehandlingsforløb på Socialmedi-

cinsk Tandklinik, og i alt er Tandklinikken blevet besøgt 65 gange af Kontakthusets brugere.

16


Disse tal er ikke med i projektets statistik ovenfor, da det er afledte effekter af projektet, som

det ikke har været muligt at føre tal på for hver enkelt tilbud, bostøtteindsats osv.

Projektet har i sin projektansøgning ikke sat et måltal for personalekontakter pr. år, men læg-

ger man de to tal sammen – bruger- og personalekontakter – bliver det til godt 3000 kontak-

ter i alt, som hidrører direkte fra tandteamet.

Teamet har henvist i alt 389 brugere til tandlæge (jf. tabellen ovenfor). Alle disse brugere er

blevet individuelt vejledt også i bedre tandplejevaner, hvilket sammen med de instruktioner i

mundhygiejne og undervisning af brugerne i betydning af gode tandplejevaner betyder, at i alt

1177 (389+652+136) er blevet vejledt i gode tandplejevaner på systematisk vis. Dertil kom-

mer, at en del af de i alt 1980 brugerkontakter også har involveret mere uformelle snakke om

tandplejevaner. Projektets mål fra start om, at 90 pct. af det samlede brugerantal er undervist

i gode tandplejevaner antages dermed at være tæt på mål.

Endelig var det et mål fra projektets start, at andelen af tandlægebrugere stiger med 50 pct. i

forhold til baseline. Vi definerer ”en tandlægebruger” som én, der har været til tandlæge in-

denfor de seneste 2 år. Som beskrevet i statusrapport 3, fandt vi ud af, at ca. hver femte bru-

ger, vi mødte, dvs. 20 pct., havde været til tandlæge indenfor de seneste 2 år. Med de nuvæ-

rende tal – et mål om 2653 brugere – betyder det en ”baseline” (20 pct.) på 530 brugere. Må-

let om at øge dette antal med 50 pct., giver konkret 265 brugere. Teamet har henvist 230

brugere på nuværende tidspunkt, som ikke er tandlægebrugere (jf. tabellen). I betragtning af

at teamet ved, at de også har vejledt mange medarbejdere i ”vejen” gennem tandlægesyste-

met ift. enkelte brugere, som de har med at gøre, må resultatet betragtes som tilfredsstillen-

de. Kontakthusets nye tandlægebrugere tæller fx ikke med i de 230 brugere, som teamet selv

har henvist, og på samme måde kender projektet til flere steder, der har hjulpet brugere til

tandlæge som en afledt effekt af tandteamets opsøgende indsats.

Det er denne ”ringe-i-vandet”-effekt, som projektet via sit forøgede fokus på personale-siden,

forventer at øge yderligere i den sidste del af projektperioden. Endelig er det værd at notere

sig, at projektets ydelsessagsbehandler allerede i løbet af sin første måned i projektet – endda

en kort december – modtog 25 sager. Dette vidner om behovet for administrativ hjælp i tand-

behandlingssagerne.

8. Implementering

Der hersker ingen tvivl om, at Tandplejeprojektet er meget populært blandt de udsatte, som

virkelig føler sig hjulpet af det opsøgende team. En bruger på Værestedet siger om tandtea-

met:

”De har gjort en kæmpe forskel for os hernede. Havde det ikke været for dem, så havde jeg

set sådan her ud (tager delprotese ud og viser fire stumper i overmunden). Det gør en stor

forskel, og det har det gjort for mange af os. Jeg siger også til alle, at de skal ringe til dem. De

må ikke stoppe, for hvad skal folk så gøre? Måske skulle man lave en underskriftindsamling?”

17


De udsattes problemer med at få hjælp til tandbehandling og gebærde sig i systemerne (som

beskrevet i kap. 2.2) gør, at den opsøgende indsats gør en stor forskel for brugerne. Tandtea-

met har ageret bindeled mellem brugerne og systemerne, og fordi teamet samtidigt har for-

mået at vække brugernes tillid – bl.a. ved at teamet har været imødekommende, til at snakke

med og ikke mindst til at stole på, som de udsatte siger betyder meget – har tandteamet ud-

gjort et brugbart ”system” for brugerne.

Det har fra tandplejeprojektets start været et mål senest ved projektperiodens ophør at have

gjort sig selv overflødigt ved, at andre tager over på den indsats, som via projektet har vist sig

nødvendig for projektets mål. Og hvor ser vi nu i projektet, at indsatsen kan og skal fortsætte?

Hvem kan tage over på opgaven?

Som det fremgår af citatet ovenfor, har brugerne fået ”blod på tanden” i forhold til den foran-

dring, tandteamet tilbyder, men erkendelsen hos brugeren rækker også til, at der fortsat vil

være brug for hjælp til at komme i gang og ”igennem” systemet og ikke mindst profylaktisk.

En nøglespiller i projektets øjne er her de sociale tilbud og bostøtteindsatsen, som har mulig-

hed for både at minde de udsatte om tandbørstning i dagligdagen og for at bygge (noget af)

den bro mellem de udsatte og systemet, som der tydeligvis er behov for.

Ledelsesmæssigt har det imidlertid vist sig vanskeligt for projektet at holde det sociale arbejde

i udsatte-miljøet ”oppe” på tand-opgaven. Dette skyldes organisationsforandringer i Socialfor-

valtningen pr. 1. januar 2011, som for tandplejeprojektet især betød to ting:

1) Center Basen, hvor projektet fra start var forankret, blev nedlagt, og centrets leder, Palle Eli

Jensen, som også er Tandplejeprojektets leder, blev i stedet chefkonsulent i en nyetableret

organisationsenhed i Socialforvaltningen, nemlig ”Søjlen for Socialpsykiatri og Udsatte Voksne”

(SUV). Det betød, at Tandplejeprojektets leder ikke længere var leder for de afdelingsledere og

medarbejdere, som arbejder med de udsatte, og han mistede sin autoritet til ledelsesmæssigt

at melde ud, at tandsundhed i det sociale arbejde skal prioriteres.

2) Det nye organisatoriske ”snit” betød, at de socialt udsatte ikke længere udgør en selvstæn-

dig målgruppe i Socialforvaltningen men er del af en større indsatsgruppe, som også inkluderer

psykiatri-brugere. Tandteamet fortsatte efter organisationsforandringerne med et konkret fo-

kus på de udsatte 8 , men længere ”oppe” i systemet blev den ledelsesmæssige opmærksomhed

delt over et større område, og det har fx ikke været muligt at samle ”udsatte-medarbejderne” i

ét forum, fordi de i dag er organisatorisk spredt. I Center Basens tid var det muligt at dele fæl-

les viden og erfaring i ét forum med udsatte-medarbejderne.

8 Dette fordi ”psykiatri-brugerne” hører under Specialtandplejen og dermed har en nemmere adgang – også økonomisk

– til tandbehandling. ”De udsatte” uden psykiatrisk diagnose men som fx har misbrugsproblemer eller større

sociale problemer er derimod ”overladt” til enten de private tandlæger eller Socialmedicinsk Klinik, hvor spørgsmålet

om betaling konstant følger med.

18


Alt dette betyder, at det ledelsesmæssige fokus på de udsattes tandsundhed er meget spredt i

dag, og projektet ikke har opdrag til at sætte ind på denne front – andet end via løbende på-

virkningsarbejde. Derfor handler projektets implementering meget om, hvor stor en organisa-

torisk interesse, projektet kan skabe for de udsattes tandsundhed, og hvor mange steder,

tandteamet kan ”løfte” ”nedefra”. Det er dette, teamet i øjeblikket søger at sætte mere intenst

ind på via møder med personalet og/eller lederne på de sociale tilbud – i alt ca. 20.

Ét af de steder, hvor det ser ud til at lykkes, er Kontakthuset, som har ca. 60 brugere. Det var

især én medarbejder på stedet, som i sin tid tog projektet til sig, og det har ”spredt” sig til, at

tænder nu er blevet et mål for hele institutionen, idet Kontakthuset har sat som målsætning i

sin virksomhedsplan for 2013, at 80 pct. af stedets brugere skal i tandbehandling. Her er altså

tale om et sted, som har taget Tandplejeprojektets målsætninger til sig, hvilket for projektet er

et forbilledligt eksempel på, hvordan projektet kan overflødiggøre sig selv.

Fælleslejligheden i Gellerup er et andet eksempel. Her tager personalet gerne tandbørstning op

med brugerne, og medarbejderne har efterspurgt viden fra tandteamet, som de har omsat til

et øget fokus på tandsundhed på stedet.

Der er således flere eksempler på steder, som har taget projektets mål til sig, og forhåbningen

er, at flere initiativer i udsatte-miljøet - og de etablerede systemer - vil forplante sig i den sid-

ste del af projektperioden.

Det har været forhåbningen i tandplejeprojektet, at Socialmedicinsk Tandklinik ville få mulig-

hed for at videreføre det opsøgende tandteams indsats. En gennemgang af klinikkens årsregn-

skab har imidlertid vist, at det ikke er økonomisk muligt at lønne et tandteam, som vil svare til

en fuldtidsmedarbejder.

Selv om økonomien ikke rækker til et tandteam på Socialmedicinsk Tandklinik, er det Tandkli-

nikkens mål også efter projektperioden at bibeholde den gode kontakt til udsatte-miljøet, som

er blevet skabt via projektet. Muligheden for at tage en ”runde” på stederne, som tandteamet

pt. er i gang med, måske en gang om året er blevet drøftet – eller at Klinikken inviterer de

sociale tilbud ned fx en gang om året til en snak om de udsattes tandsundhed. Derudover har

projektet store forventninger til, at samarbejdet med Ydelsescentret vil betyde nye vilkår for et

samarbejde mellem Socialmedicinsk Tandklinik, brugerne og Ydelsescentret, som vil række

udover projektperioden.

19

More magazines by this user
Similar magazines