Tandplejens struktur og organisation - Sundhedsstyrelsen

7 Befolkningens behov for tandpleje
7.1 Børn og unge
Siden Lov om børnetandpleje trådte i kraft i 1972 har Sundhedsstyrelsen på basis
af en systematisk indberetning af kliniske registreringer til Sundhedsstyrelsens
Centrale Odontologiske Register (SCOR) 48 kunnet følge udviklingen i tandsygdomsforekomsten
og tandsundheden hos børn og unge. Registreringssystemet omfatter
børn under det kommunale tandplejetilbud.
Det har herigennem kunnet dokumenteres, at der er sket markante forbedringer af
tandsundheden.
Kariesforekomst i det primære tandsæt ved afslutningen af småbørnsårene beskrives
gennem data for de 5-årige, og kariesforekomst i det permanente tandsæt beskrives
gennem data for de 15-årige, som er den ældste aldersklasse, der er omfattet
af den obligatoriske indberetnings-pligt for kommunerne.
Der er sket et fald i antallet af børn, der er ramt af karies (prævalensproportion) og
dermed en stigning i antallet af kariesfrie børn, jf. Figur 8. De seneste år har andelen
af kariesfrie 5-årige børn ligget konstant, og faldet i caries i det primære tandsæt
synes ophørt for nogle år siden.
80
70
60
50
% 40
30
20
10
0
5-årige 12-årige 15-årige 18-årige
1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003
Figur 8. Kariesfrie (%) 5-, 12-, 15- og 18-årige 1989-2003. Kilde: Sundhedsstyrelsens
Centrale Odontologiske Register.
Også andelen af børn med særligt alvorligt kariesbillede 49 er reduceret over årene,
her illustreret for de 5-årige (Figur 9).
48
Sundhedsstyrelsens vejledning af 22. november 1999 om indberetning af tandsundhedsforhold på
børne- og ungdomstandplejeområdet
49
Kariessværhedszoneindex:, Kariesfrie = sværhedszone 1. Karies i pits / fissurer = sværhedszone 2.
Karies på approksimalflader = sværhedszone 3. Karies i fronttænder og på glatflader = sværhedszone
4.
Tandplejens struktur og organisation 45