En fremtid med mening - Konservative.dk

konservative.dk

En fremtid med mening - Konservative.dk

En fremtid

med mening

Et tendenskatalog med

15 personlige artikler

om Danmark frem til 2025

konservative.dk

1


En fremtid

med mening

Et tendenskatalog med

15 personlige artikler

om Danmark frem til 2025

2 konservative.dk konservative.dk 3


En fremtid

med mening

Et tendenskatalog med

15 personlige artikler

om Danmark frem til 2025

Redaktion: Generalsekretær Martin Dahl,

HR- og Uddannelseskonsulent Helle Pilemann

Grafisk design: Blay Grafisk Tegnestue

Tryk: Formula A/S

Udgivet marts 2011

ISBN-NR: 978-87-88821-09-3

Indhold

Forord .......................................................................................... 7

Danmark skal med i front

af Helle Bonnesen ............................................................................ 8

Globalisering – mulighed og udfordring

af Henrik Carmel ............................................................................. 14

Urbanisering eller “Back to Basics”

af Claus Hjorting .............................................................................. 18

Udkantsdanmark - et land på kanten

af nicolaj Bang ............................................................................... 22

Øget behov for bæredygtighed og økologi

af Christian Wedell-neergaard .......................................................... 26

Arbejdsdagen mod 2020-2025

af arne kaae .................................................................................. 34

Fleksibel arbejdstid

af Malene Lei raben ....................................................................... 40

Sofaen skal permanent udskiftes med skolebænken

af Jakob dreyer .............................................................................. 46

Højere kompetenceniveau

af Jacob Hedegaard ......................................................................... 50

Et liv med mening

af Marc Perera Christensen .............................................................. 54

“Medie shopping guide”

af Casper strunge ........................................................................... 58

Designerfamilie eller kernefamilie

af isabella Meyer ............................................................................ 64

Socialkulturelle spænd mellem kønnene anno 2025

af sidse klarlund ............................................................................. 72

Personlige behov frem for fællesskabets behov

af niels Jørgen Langkilde .................................................................. 78

Fremtidens parti: Inkluderende og aktiverende

af Martin dahl ................................................................................ 88

4 konservative.dk konservative.dk 5


Forord

Hvordan tror dU, at verden ser ud om 10-15

år? Hvilke udviklingstendenser kommer vi

til at se? og hvad betyder disse tendenser

for vores hverdag; i familielivet, i arbejdslivet,

i fritidslivet og for samfundet under ét?

spørgsmålene er enkle, men de er svære at

svare på. svære både fordi vores hverdag er

kompleks, og fordi fremtiden er usikker.

det konservative Folkepartis nuværende

partiprogram er fra 2000, og der er brug for

et nyt, som kan vedtages af partiets landsråd

i 2012. Hvad er det for en fremtid, som

dette program skal forholde sig til og tage

højde for? Hvilke udviklingstendenser er

det, at et nyt partiprogram skal anvise politik

for, som kan forstærke, fastholde eller

modvirke en bestemt udvikling? Pointen er,

at et partiprogram skal tage højde for det,

som kommer til at ske i fremtiden. det kan

ikke kun skrives på baggrund af erfaringer

fra en tid, som er forbi.

i samarbejde med Folkeligt oplysningsforbund

(FoF) afholdt det konservative Folkeparti

en to-dages konference kaldet sommeruniversitet

2010, som skulle frembringe

et såkaldt tendenskatalog – altså nogle bud

på, hvordan fremtiden vil udvikle sig. konferencen

blev tilbudt alle medlemmer af det

konservative Folkeparti og knap 100 deltog.

Med udgangspunkt i dokumentationen fra

konferencen i form af et tendenskatalog, har

15 konservative skribenter sagt ja til at give

deres personlige bud på, hvordan fremtiden

måske kommer til at se ud. alle ud fra et

konservativt livssyn.

Jeg er glad for at kunne anbefale, at man,

som inspiration til selv at bidrage til udviklingen

af det konservative Folkepartis kommende

partiprogram, læser nogle at artiklerne

i denne publikation. skribenterne giver

her en række tankevækkende bud på, hvordan

de ser på de kommende års udvikling

ud fra en række meget forskellige perspektiver.

artiklerne skal sætte tanker i gang

hos os alle: tror vi på det, vi læser? Hvis ja:

kaldes der så på politiske programerklæringer

i vores kommende partiprogram, som er

nødvendige eller ønskelige for, at samfundet

for individ eller fællesskab kommer til at

bevæge sig i en mere konservativ retning.

Med en varm tak til skribenterne for deres

fine personlige bidrag ønskes alle en god

læselyst.

Med venlig hilsen

Martin dahl

Generalsekretær

6 konservative.dk konservative.dk 7


Helle Bonnesen

(1963) Folketingskandidat tårnbykredsen.

Cand.Merc., iaa og siMi-diplom.

arbejdet som Marketingchef for

Colgate-Palmolive og Coca-Cola nordic.

danmark

skal med i front

danmarks konkurrenceevne falder kritisk. det er dræbende for vores

suverænitet på det globale marked og en trussel mod vores

fremtidige nationale velfærd. Men hvordan skal vi sikre økonomisk

vækst, når vi er tynget af høje lønninger sammenlignet med andre

lande? svaret er skattelettelser fremfor offentlige investeringer.

aF HeLLe Bonnesen

danmark sakker bagud. vi har længe haft

en dominerende position på markedsområder

som insulin, svinekød, vindmøller og

container-transport, men insulin og svin,

møller og Mærsk gør det ikke alene. i juni

2010 viste en international undersøgelse, at

vi konkurrerer på laveste niveau i mange år 1 .

danmark er dykket til en global 13. plads og

er for nylig blevet overhalet af australien,

sverige, norge, Holland, Luxembourg, Canada,

australien, taiwan og Malaysia. alene

blandt de europæiske lande er danmark

rykket fra en andenplads i 2009 til en sjetteplads

i 2010. Undersøgelsen, som omfat-

1. World Competitive Yearbook, June 2010, (IMD Schweiz)

2. VK Regeringens Konkurrenceredegørelse 2010 (Vækstforum)

ter 58 lande, fokuserer på fire overordnede

temaer og konkluderer, at danmarks niveau

er faldende inden for tre af de fire temaer,

hhv. effektivitet i den offentlige sektor, effektivitet

i erhvervslivet og økonomisk udvikling.

kun inden for infrastruktur er danmark

rykket en plads op til nummer fem.

vk-regeringen kom i september 2010 med

en konkurrenceredegørelse, som bekræfter

den stærkt bekymrende udvikling 2 . danmark

taber terræn igen i år, især på produktivitet

og løn. områder som statsminister

Lars Løkke rasmussen (v) anfører som

nogle af de største vækstbremser og udfor-

8 konservative.dk konservative.dk 9


Selskabsskattesatser i EU-landene og norge i 2010 til at sikre fremtidig vækst. i den forbindelse

bør vi kaste et blik på erfaringerne fra andre

lande.

dringer i dansk økonomi. efterfølgende udtalte

erhvervsøkonomisk chef i dansk industri,

kent damsgaard, til Børsen: ”vi glider

ned af ranglisten på vores konkurrenceevne

målt på produktivitet, innovation og uddannelser,

alt imens lønstigninger gør, at vi er

blevet et af de dyreste lande at producere

i. i de fem bedste oeCd-lande bliver der

skabt næsten 35 % mere værdi per arbejdstime

end i danmark.”

Små eller store skridt?

konkurrenceevne er lig med pris, kvalitet,

forskning og udvikling. alle partier er opmærksomme

på forskning og udvikling, og

der er også enighed om, at vi med vores

høje lønniveau må fokusere på kvalitet.

3. Udenrigsministeriet, The Trade Council India, Market Opportunities 2007

Men eftersom pris er direkte afhængig af

lønniveau, står vi i en udfordrende situation,

idet især Brik-landene (Brasilien, rusland,

indien og kina) og andre vækstnationer ligger

på et væsentlig lavere lønniveau end

danmark. en vestlig ingeniør tjener seks

gang så meget som en indisk ingeniør. og

selv om lønningerne stiger i Brik-landene,

kommer en indisk ingeniør langt fra til at

tjene så meget som sin danske kollega i vores

levealder 3 . små skridt er ikke nok. der

er brug for et markant ryk, og det er derfor

bidende nødvendigt at sætte alternative

indgreb i søen nu. Hvor socialdemokratiet

og sF er rørende enige om at fremrykke de

offentlige investeringer, peger konservative

på skatterne som et nødvendigt instrument

obama og de offentlige investeringer

da obama-administrationen overtog magten

i Usa i starten af 2009, havde konjunkturerne

netop ramt den amerikanske

økonomi. Boligmarkedet var brudt sammen

og den finansielle sektor tæt på kollaps. På

daværende tidspunkt var arbejdsløsheden

8 %. obama’s rådgivere påstod, at arbejdsløsheden

ville stige til 9 %, hvis ikke man

gennemførte offentlige investeringer. det

gjorde man så. og i dag er arbejdsløsheden

næsten 10 %. Forsvarere hævder, at udgangspunktet

var værre end først antaget,

og at de offentlige investeringer ikke havde

været store nok. denne udvikling er beskrevet

af Gregory Mankiw fra Harvard University

4 . det er en umulig opgave at være

dommer over udviklingen, men det motiverer

til at studere, på hvilke præmisser obamas

administration foretog initiativerne, og

hvad økonomers holdning er til løsningsmulighederne.

Udgangspunktet i Usa var, at offentlige

investeringer vil stimulere økonomien,

hvorimod alternativet – skattelettelser – vil

resultere i mere opsparing fremfor forbrug.

obama’s administration havde beregnet,

at de offentlige investeringer ville medføre

øget vækst med index 157, hvorimod skattelettelser

ville have betydet et index på

99, altså et lille fald i økonomien. administrationen

talte åbent om betragtningerne

og brugte det som offentligt grundlag for

investeringerne. imidlertid var problemet,

at p.g.a. finanskrisen var amerikanerne ikke

i stand til at optage lån til bolig, bil eller

andet, og det økonomiske opsving udeblev.

Førnævnte Professor Mankiw har samlet

en række eksempler på økonomers syn på

offentlige investeringer vs. skattelettelser:

Christina romer, som iøvrigt kortvarigt var

Chair of obama’s Council of economic advisors,

har sammen med sin mand, Berkely

University økonomen david romer, beskrevet

the Macroeconomic effects of tax Changes,

og de konkluderer, at skattelettelser vil

give et index 300. Parallelt har valerie ramey

fra University of California, san diego,

konkluderet, at offentlige investeringer giver

index 140. endelig har alesina og ardagna

fra Harvard, baseret på 30 oeCd-landes

reelle situation primært i europa fundet, at

udviklingen i 1970 til 2007 har resulteret i,

at indexet for skattelettelser er højere end

indexet for offentlige investeringer, hvilket

er bekræftet af økonomer fra University of

London og University of Chicago. tidligere

regeringer i Usa har også gennemført skattelettelser,

bl.a. ronald reagan i 1980’erne.

selv en af de meget skeptiske økonomer fra

den tid, nobelpristageren robert Lucas, har

anerkendt, at disse var selvfinansierede 5 .

og tidligere gennemførte også John F. kennedy

succesfulde skattelettelser.

der kan naturligvis ikke beregnes en korrekt

fremadrettet konsekvens af offentlige

investeringer vs. skattelettelser. Men såvel

erfaringerne fra Usa’s offentlige investerin-

4. N. Gregory Mankiw, Professor of Economics, Harvard University, Summer 2010 (www.NationalAffairs.com)

5. Mikael Bonde Nielsen, Nyhedsmagasinet Ræson, Februar 2004

10 konservative.dk konservative.dk 11


ger samt økonomernes syn er værd at bemærke.

i danmark har skatteprovenuet aldrig

været højere end efter gennemførelsen

af skattelettelserne. så det har virket efter

hensigten. derfor er spørgsmålet ikke, om

den nuværende regerings skattelettelser

har været fornuftige. Men derimod om de

har været store nok.

Tilfældet Irland

Umiddelbart er det let at sælge danmark

til udenlandske investorer, som sædvanligvis

har stor tillid til os som investeringsland.

ikke mindst fordi det er nemt at starte selskab

i danmark. ifølge iMd’s (international

institute for Management development)

Yearbook 2010 er danmarks infrastruktur

blandt de allerbedste. vi er højtudviklede på

it-området, og det er forholdvist let at ansætte

og afskedige medarbejdere. Men så

snart talen falder på skat, falder interessen.

Brat. og en mulig udenlandsk investering

hænger pludselig i en tynd tråd.

at sænke selskabsskatten vil give nye investeringer

i landet og tiltrække veluddannede

udlændinge. i øjeblikket debatterer

eU, hvorvidt selskabsskatten skal standardiseres.

Hvorfor ikke aktivere selskabsskatten

før andre gør det, eller før vi alle tvinges

til at være på samme niveau? kritikken af

en lavere selskabsskat går ofte på tilfældet

irland. Faktum er, at irland i årtier var kendt

for deres succes, og at irland i slutningen af

80’erne sænkede skatten har intet at gøre

med de store økonomiske kvaler, landet har

i dag. det har Patrick Honohan fra trinity

College i dublin beskrevet 6 . det er korrekt,

6. Patrick Honohan, Trinity College Dublin – for Verdensbanken, 2009

at irlands økonomi i disse år har det hårdt,

bl.a. fordi landet har lidt under boligboblen,

der brast pga. rentefald. der har været advarselslamper

undervejs, men provenuet fra

selskabsskatten blev godt og grundigt indarbejdet

i den irske økonomis fundament,

så da konjunkturerne vendte, var landet afhængig

af den forventede indtægt. vi hører

tit, at vi ikke har råd til at sænke selskabsskatten,

og at den skal finansieres. Men i

irland steg selskabsskatten fra 1 % til 4 %

af BnP fra slutningen af 80’erne og ti år

frem. i samme periode startede ca. 11.000

virksomheder forretning i irland. det skatteprovenu,

som sænkningen af selskabsskatten

resulterede i, betalte altså sig selv hjem

– fire gange!

Lad os lære af irlands erfaringer og udnytte

dem før andre lande gør. den gyldne

periode i irland var lang, og irerne blev lullet

ind i falsk tryghed og tro på egen uovervindelighed.

vi skal huske på, at omverdenen er

dynamisk, og at et provenu kan have en begrænset

levetid. Figuren over selskabsskatter

viser med al tydelighed, at danmarks

placering nemt kan forbedres. derfor skal et

provenu ikke indgå i den almindelige drift,

men øremærkes til enkeltstående initiativer:

supersygehuse, trafikale investeringer,

gennemgribende istandsættelser af skolerne

etc. store enkeltstående udgifter, som vi

dermed undgår at skulle finansiere via skattebilletten.

Med de irske erfaringer kombineret

med mådehold er dette realistisk. Lad

os komme igang, så danmark igen kommer

med i front.

12 konservative.dk konservative.dk 13


Henrik Carmel

(1964) Cand.scient.adm. og civiløkonom.

arbejder som international konsulent

i en interesseorganisation.

tidligere landsformand for

konservativ Ungdom.

Globalisering

- mulighed og udfordring

aF Henrik CarMeL

Globalisering er ikke nyt, men udviklingen

tog fart i løbet af 80´erne, hvor handelsbarrierer

blev nedbrudt og restriktioner på

kapitalens fri bevægelighed blev fjernet. i

det nye årtusinde er udviklingen præget af,

at økonomien i lande med en stor grad af

statseje og statsstyring nu sættes mere eller

mindre fri. teknologien i form af f.eks.

internettet og effektiv containertransport

øger gennemsigtigheden og sænker transaktionsomkostningerne.

nye markeder åbner

sig konstant, middelklasser vokser op

og nye behov og produkter skabes.

Kultur

en enhedskultur som den danske giver

sammenhængskraft og tillid mellem folk og

faciliterer en effektiv markedsøkonomi. den

skaber tryghed og lykke, og vi bliver usikre,

når vi mødes af en verden, som har andre

idealer. andre idealer end dem vi har om

frihed, demokrati, lige rettigheder, kvinders

vilkår, omgangsformer osv. det gælder også

den måde, vi opererer på i vores arbejdsliv.

det vil kun sjældent være vores kutymer,

etikette, normer og syn på virksomhedsdrift,

der ”vinder”, når vi er uden for landets

grænser. vores kultur udfordres og vores

normer og traditioner påvirkes. vi vil sikkert

alle helst have det sådan, at vi kan være

multikulturelle, når vi rejser udenlands eller

omgås f.eks. udenlandske forretningsfolk,

men vi vil gerne have en monokultur i danmark.

ikke sådan at forstå, at vi ikke vil udvikles,

men vi føler os trygge, hvis normer

og traditioner ændrer sig evolutionært, og

når de løbende konfronteres i det små, frem

for hvis ændringerne sker i stor hast.

Frihed på vej – sammen

med forvridning af

markedet og øget ustabilitet

verdens største demokrati, indien, har gennem

en længere årrække frigivet de snærende

bånd, der inspireret af Gandhis tanker

har holdt landet i lavvækst siden selvstændigheden.

sydamerika vokser i rekordhast

med Brasilien i front.

14 konservative.dk konservative.dk 15


Men forrest ligger kina. den fortsatte

økonomiske vækst i landet er en forudsætning

for, at kommunisterne kan bevare

magten og ikke konfronteres af den voksende

befolkning i de mange, nye millionbyer.

væksten i kina er præget af et meget

stort ressourcespild, f.eks. er investeringsgraden

meget høj. et udtryk for dårlig anvendelse

af produktionsmidlerne. valutaen

holdes kunstigt nede for at sikre, at væksten

ikke stopper. Før eller siden vil væksten aftage,

og i al den fremtid vi kan overskue,

vil kina fortsat ikke kunne indtage en plads

i verdensøkonomien, der svarer til landets

relative befolkningsandel, selvom landet nu

overhaler lande som Japan og Usa målt i

absolutte tal.

i en række lande forvrides økonomien af

voldsomme statstilskud til f.eks. benzin eller

fødevarer. Udgifter som er nødvendige

for at holde folk fra at gøre oprør.

det vil ikke lykkes at afvikle diktatur, socialisme

og statsstyring uden sværdslag, for

frihed og ejendomsret kommer ikke af sig

selv. revolter og revolutioner vil give ustabilitet.

Mange lande vil få regeringer, vi ikke

kan forstå og ikke kan sympatisere med,

selvom de måske er demokratiske valgt.

Befolkningsvandringer vil finde sted som

følge af sultkatastrofer, krige, vandmangel,

miljøkatastrofer, afskovning o.s.v. Men det

vil fortsat være drømmen om at komme

væk fra fattigdom, der vil drive flest mennesker

væk fra deres hjemstavn for i stedet

at søge lykken i et andet land.

hvad skal vi leve af?

traditionelle brancher som medicin og landbrug

er vigtige for vores betalingsbalance og

værdiskabelse, og de er relativt uafhængige

af konjunkturerne. Men har disse brancher og

andre af vores succesbrancher de rigtige vilkår?

vi skal fortsat leve ikke kun af at producere

produkter og tjenesteydelser, men også

simpelthen af at opbygge og udvikle hele

virksomheder, der kan sælges, når vores bidrag

til værdikæden er optimeret. Men når

politikerne prøver at udvælge fremtidens

vindere – ved i øvrigt typisk at se tilbage

på det, som engang var stort eller ved at

fremskrive efter behov, vi allerede kan se

nu – kan det kun vanskeligt gøres med succes,

da det kræver en virkelig tæt dialog

med fremtidens kunder. den ligger bedre i

hænderne på den enkelte virksomhed. den,

som kender sine kunder, kan fortælle os,

hvad danmark skal lave af i en global verden.

ikke politikerne. derfor vil der også i

årene fremover komme et pres på politikerne

for at skære i erhvervsstøtte og sikre, at

skatterne bliver sænket, der hvor virksomhederne

er udfordret af bedre rammevilkår i

omverdenen. Presset for, at der lempes på

regler og kontrol vil også øges. de mange

regler og den store kontrolindsats er meget

omkostningskrævende og lægger også beslag

på betydelige menneskelige ressourcer,

som holdes ude af værdiskabelsen.

vores velstand afhænger af 3 parametre:

Bytteforhold, produktivitet og indsats.

vores bytteforhold har i en årrække været

præget af, at vi har været i stand til at

sælge dyrt og købe billigt. i længden kan vi

kun sælge dyrt, hvis vi fortsat udvikler nye

produkter, som andre har svært ved at matche.

også på importsiden er det gode bytteforhold

truet. For efterhånden som velstanden

øges i Østeuropa, asien og sydamerika

vil timelønningerne også stige dér, og importfesten

– hvor vi kan få goder produceret

meget billigt – vil tage af. virksomheder i

danmark vil måske vælge at tage produktionen

hjem igen i takt med, at produktionsomkostningerne

udgør en faldende bestanddel

af værdikæden. når bytteforholdet

forringes, må vi satse på, at vi er gode til

at være tæt på kunden, til at levere konstant

høj kvalitet og til at tilpasse os til skiftende

ønsker.

vi har råd til at udbetale en højere løn,

end man kan i kina, hvis produktionen pr.

arbejdstime er højere. Men i en årrække har

vores produktivitet været relativt faldende,

selvom den sammenlignet med produktiviteten

i lavprislandene fortsat ligger højt. i

hele europa udfordres vi af, at de nye øko-

nomier er gode til at indhente os, så vi skal

have vores produktivitet op.

i danmark vil vi ikke gå på kompromis

med vores store tilfredshed med vores jobs.

de høje lønninger tvinger virksomhederne

til konstant at udvikle nye produkter med

højt værdindhold, men der skal findes løsninger

for de lønmodtagere, som hægtes

af pga. de høje lønkrav. kravet om livslang

læring som betingelse for at bevare sin

markedsværdi – og for at modtage ydelser

- vil blive skærpet. afgørende er ikke kun,

at virksomhederne er konkurrencedygtige,

den enkelte person skal også være det. Personer

fra udlandet vil i stigende grad konkurrere

med såvel håndværkere, akademikere

og folk i omsorgsfag. Hver enkelt af os

skal derfor kunne levere mere, end vi kunne

i går. Både i produktivitet og i absolut indsats.

det sidste kan f.eks. ske ved, at vi pensioneres

senere og arbejder flere timer. topskatten

og gavmilde offentlige kompensationer

for ikke at arbejde udgør store barrierer for et

øget arbejdsudbud.

den politiske udfordring

rammevilkårene er altafgørende for, at virksomhederne

kan vinde, mens globaliseringen

tager fart. vi må løsne lidt op og slække

på vores kontrol- og tryghedskrav, hvis ikke

”red tape” skal lægge en dyne ned over alle

forsøg på at øge produktiviteten. der må frigøres

mennesker og midler fra det offentlige.

den største politiske udfordring bliver derfor

at fjerne fokus på spørgsmålet om, hvad vi

skal leve af for i stedet at flytte fokus hen på,

hvad der skal til for at virksomhederne ikke

gennem regler og skatter forhindres i at levere

det, som kunderne vil have. så skal erhvervslivet

nok selv finde ud af, hvad vi skal leve af.

16 konservative.dk konservative.dk 17


Claus Hjorting

(1964) Udover at være involveret i lokalpolitik,

så er Claus advokat, formand for

Gl. Holte Boligselskab og formand

for foreningen af e-handlende, FdiH.

Urbanisering

eller ”Back to Basics”

næppe mange sætter spørgsmålstegn ved, at tilflytningen til byer

og områder med høj vækst vil fortsætte, men vil der også være en

tendens til at søge tilbage til mere oprindelige værdier og dermed

en flytning væk fra byerne?

aF CLaUs HJortinG

”For mig er det her ikke ”Udkantsdanmark”

– det er Luksusdanmark. Vi har plads, vi har

luft, vi har tid og vi har råd”

”Ungerne kan lege i det fri, der er svømmehaller

over det hele og om sommeren kan

de gå ned på stranden”

to citater fra niels Hausgaard, der meget

præcist fanger de synspunkter, som fik

sommeruniversitetet til at sætte et spørgsmålstegn

ved, om tendensen til urbanisering

vil fortsætte med samme styrke, eller

om der vil komme en modtrend, hvor nogle

vælger at flytte fra byerne.

den klassiske trend

Billedet har været klart i ganske mange år

– der er en klar tendens til, at der sker fraflytning

i yderområder til fordel for de større

bysamfund. et enkelt billede over udviklingen

i danmark i 2006 viser klart tendensen:

Figur 1. kilde danmarks statistik – Mørkeblå

viser størst tilflytning, hvid størst fraflytning

opgjort pr. kommune for 2006

i figuren ses en markant tilflytning til

vækstområderne i Jylland centreret i trekantsområdet,

omkring aarhus og i aalborg.

Figuren illustrerer de betydelige udfor-

18 konservative.dk konservative.dk 19


Figur 2. kvadratmeterpris i kr. for perioden 2000- 3 kvartal 2010. Kilde: Realkreditrådet.

dringer, som den vestlige del af Jylland har

fra skagen i nord til tønder i syd. det er den

ventede og meget omdiskuterede tendens,

hvor befolkningen samles omkring de større

byer og vækstområder .

i figuren ses dog også en flytning fra en

række kommuner i hovedstadsområdet og

aarhus. denne flytning fra danmarks største

kommuner er mere usædvanlig. et hurtigt

kig på boligprisernes udvikling giver dog

et tip om årsagen:

Boligpriserne steg kraftigt gennem 2006

og toppede sidst på året, og det er nærliggende

at antage, at denne ekstraordinære

prisstigning medførte, at familier valgte at

bosætte sig længere fra københavn og aarhus.

ser vi på de fem kommuner med størst

tilflytning og størst fraflytning i perioden

2006-2009, så er billedet ret forventeligt:

der er fraflytning fra jyske kommuner og

tilvækst på sjælland og i trekantsområdet.

det er vanskeligt ikke at være enig med den

unavngivne skribent på Wikipedia, når det

anføres, at urbaniseringen fortsætter, og at

det bl.a. skyldes ”fordelene med hensyn til

betjening med ydelser som elektricitets-,

vand- og varmeforsyning og kloakering - for

ikke at tale om børnehaver, skoler og lignende.”

Trangen til individualisering

det er nærliggende om ikke den stigende

individualisering også vil føre til et ønske

Størst fraflytning

2006-2009:

kommune: Fraflytning i pct.

ishøj -4,19

Lemvig -3,50

tønder -3,03

thisted -2,92

Morsø -2,57

Størst tilflytning

2006-2009:

kommune: tilflytning i pct.

vallensbæk 10,70

ringsted 2,92

dragør 2,85

Gladsaxe 2,81

Middelfart 2,53

Tabel 1. Procent af befolkning primo 2006.

Kilde: Danmarks Statistik

om at være og bo et sted, hvor udfoldelses-

mulighederne er større, og hvor man prioriterer

natur og plads over byens bekvemmeligheder.

et sted hvor der er plads til en unik

fortælling om, hvem man er som familie og

menneske.

og faktisk er det allerede sådan, at tusindvis

af danskere hvert år vælger at flytte

til yderområder i danmark. Mange af disse

er børnefamilier og ældre par, der flytter fra

storbyer. det fremgår af en undersøgelse fra

statens Byggeforskningsinstitut fra 2010.

en sådan udflytning stiller imidlertid krav

til serviceudbuddet, som de fastboende

måske ikke stiller, fordi de ikke har børn eller

har andre forventninger. For tilflytterne

viser undersøgelsen, at det især er begrænsede

indkøbs- og børnepasningsmuligheder

og utilstrækkelige tilbud om lægehjælp,

der begrunder planer om at flytte tilbage til

byen.

Undersøgelsen viser tillige, at en stor del

af tilflytterne mener, at det er vigtigt, at

kommunen er aktiv omkring integration af

tilflytterne i lokalområdet. Her nævnes bl.a.

modtagelse, velkomstmappe og informationer

om sportsklubber og foreninger samt

praktiske forhold.

kommuner i yderområder har fokus på at

tiltrække tilflyttere, men undersøgelsen viser,

at tiltagene hidtil har handlet mere om

synliggørelse og markedsføring end integration

og fastholdelse af tilflyttere. de tendenser,

der øger tilflytningen til yderområder,

kan og bør understøttes og forstærkes

bl.a. ved målrettede og helhedsorienterede

kommunale bosætningsstrategier for ønsket

om et liv på landet er til stede også i

bybefolkningen.

det vil mindske omkostningen at bygge

på tendenser og bevægelser, som allerede

findes, men det er ikke omkostningsfrit, idet

det fordrer, at der opretholdes et vist serviceniveau

i yderområderne og navnlig, at den

dagligdags service fungerer.

Herudover må det forventes, at tilflytterne

vil stille større krav til den fysiske

infrastruktur. det gælder fx adgangen til

tidssvarende internetadgang og effektive

transportmuligheder.

Men det må være et mål, at overskriften

(senest) i 2025 vil være ”Urbanisering og

”Back to Basics”, så samfundet er i stand til

at understøtte begge tendenser.

20 konservative.dk konservative.dk 21


Nicolaj Bang

(1980) er landsformand for danmarks konservative

studerende og folketingskandidat i Århus n.

til dagligt læser han virksomhedskommunikation

på asB, Handelsskolen i Århus.

Udkantsdanmark

- et land på kanten?

i 2010 blev ordet ”Udkantsdanmark” folkeeje. det beskriver i den

aktuelle debat de dele af danmark, som er tyndt befolkede, som

ikke længere kan tiltrække højtuddannede, hvor statslige institutioner

flytter fra, og hvor arbejdspladserne bliver stadigt færre. i

fremtiden risikerer vi, at betegnelsen kommer til at omfatte hele

landet.

aF niCoLaJ BanG

Udviklingen er langt fra et nyt fænomen.

siden industrialiseringen er der med forskelligt

tempo foregået en folkevandring fra

land til by. tidligere medførte det stor fattigdom

omkring byerne, men i dag er det

anderledes. de, som bliver tilbage i mindre

bysamfund, oplever, at butikkerne lukker,

og at deres børn ikke vender tilbage, hvis

de tager en uddannelse i byerne. de faldende

huspriser tiltrækker mennesker med

alvorlige sociale problemer, som truer med

at vælte kommunernes økonomi, og som

bidrager til at skræmme de resterende ressourcestærke

beboere væk.

og udviklingen vil fortsætte. Uanset, at

de teknologiske landevindinger bevirker, at

man teknisk set kan udføre sit arbejde på

en computer et hvilket som helst sted i verden,

så er mennesker sociale væsener – det

ved vi konservative bedre end nogen. Mennesker

søger sammen i sociale grupper af

mere eller mindre hierarkisk karakter. tidligere

var man bundet til de sociale normer,

der herskede i den landsby, man tilhørte,

eller den sociale klasse, som man var født

ind i. i dag vælger man selv sin subkultur

– punker, finkulturel, rotary medlem, spejderleder

eller medlem af det konservative

Folkeparti. Gruppen, man tilhører, er i høj

grad med til at karakterisere éns identitet,

noget som vi mennesker i stadig større grad

har behov for, efterhånden som mulighe-

22 konservative.dk konservative.dk 23


derne øges, og de naturlige tilhørsforhold

som nation, familie, lokalsamfund sættes

under pres af den øgede mobilitet i verden.

at flytte til et andet land er ikke længere

en uoverstigelig barriere. Hvor rejsen for

blot hundrede år siden var en besværlig og

til tider farlig begivenhed, så kan man i dag

tage hjem og besøge familien hver weekend,

uanset hvor man befinder sig i europa.

Mange arbejdspladser sender medarbejdere

på kryds og tværs af landegrænser flere

gange om måneden, og inden for stadig flere

brancher forventes det, at man tager et

længere ophold i en international afdeling af

virksomheden.

Bagsiden af medaljen

Men de mange muligheder har en alvorlig

bagside. samfundet er godt på vej til at

splitte sig op mellem to grupper – den internationale,

veluddannede mobile klasse,

og den lokale, indadvendte, uuddannede.

skellet mellem de to grupper vil vokse i

fremtiden, med mindre vi som samfund

laver en aktiv målrettet indsats for at bevare

yderområderne. dette har man gjort

med succes i flere af vores skandinaviske

broderlande, hvor der er støtteordninger til

arbejdspladser centreret omkring udkantsområderne.

Men omkostningerne er anseelige

og med mange års begrænset vækst

i udsigt, stiger kravet til, at hver en krone i

statskassen udnyttes optimalt.

dermed står vi politisk set i en situation,

hvor vi må vælge mellem at bruge ressourcer

på at give yderområderne kunstigt åndedræt

på bekostning af andre samfundsmæssige

hensyn, eller at vælge en liberal

tilgang, hvor man lader falde, hvad ikke kan

stå – med meget alvorlige konsekvenser for

de mennesker, som er bosat i udkantsområderne.

Med mindre at udviklingen vender, så det

igen bliver attraktivt for ressourcestærke

mennesker og virksomheder at slå sig ned

mere decentralt. Men intet tyder derpå, og

ingen teknologiske landvindinger, som ville

kunne ændre tendensen, synes lige om

hjørnet.

Sammenhængskraften forsvinder

opsplitningen mellem land og by bærer

yderligere en alvorlig risiko set med konservative

briller. Hvis de veluddannede og den

ressourcesvage gruppe fysisk og åndeligt

befinder sig langt fra hinanden, forsvinder

også sammenhængskraften i samfundet.

Hvor alle grupper i samfundet tidligere var

bundet af deres nationale tilhørsforhold, og

derfor var tvunget til at finde en holdbar løsning

i fællesskab, er der nu en anden mulighed.

det omfattende velfærdssamfund, vi har

opbygget med sit enorme skattetryk, vil efterhånden,

som tilknytningen til nationen

falder, friste den mobile gruppe til at forlade

landet til fordel for områder i verden, som er

befolket af folk som dem selv – veluddannede,

velstående kosmopolitter, som finder

større identitet i deres sociale gruppe end

i deres nationale baggrund. dermed vil de

lande og områder, som ikke formår at tilpasse

sig denne gruppes behov, langsomt

blive drænet for de mennesker, som bidrager

til samfundets opretholdelse.

tilbage vil være de immobile mennesker

og folk, som er afhængige af velfærdssamfundet

herunder førtidspensionister og ældre.

Med den demografiske udvikling som

i de kommende år vil forøge antallet af æl-

dre mennesker uden for arbejdsmarkedet,

vil fristelsen til at forlade landet øges i takt

med skattetrykket.

et sådant scenarie kan efterlade danmark

som et decideret udkantsland.

Mission impossible

Men er situationen så helt umulig for et lille

veluddannet fredeligt folk? nej naturligvis

ikke. danmark vurderes stadig som et attraktivt

sted at placere sin virksomhed, om

end det i højere grad er innovative virksomheder,

end det er de produktionstunge, og

vi har et internationalt ry, som et toneangivende

land på ganske mange områder.

Lykkes det os fortsat at være blandt de

mest attraktive steder at lave forretning og

leve for verdens elite, så kan vi virkelig høste

frugterne af globaliseringen. det kræver en

målrettet indsats at blive det, for konkurrencen

er benhård. derfor må vi gøre op med os

selv, om vi er parate til at lave de markante

ændringer i samfundet, som det kræver.

kan vi bevare livskvaliteten uden for de

store byer i danmark samtidig med, at de

selv samme storbyer skal konkurrere med

verdens andre metropoler i kampen om at

tiltrække investeringer, arbejdspladser og

kloge hoveder?

Udfordringerne er enorme, mulighederne

uendelige og fremtiden uforudsigelig. et er

dog sikkert. kimen til danmarks fremtid

lægges i tiden frem mod 2025. til den tid

ved vi, om vi bliver et centralt land i en globaliseret

verden eller en ubetydelig udørk

mellem verdens pulserende hovedstæder.

24 konservative.dk konservative.dk 25


Christian Wedell-Neergaard

(1956) Cand.polit. regionsrådsmedlem

i region sjælland, fhv. medlem af

Folketinget. driver til daglig

svenstrup Gods og Hotel Prindsen.

Øget behov for

bæredygtighed og økologi

tjernobylkatastrofen i 1986 er det hidtil bedste eksempel på, at

menneskets aktivitet har en direkte indflydelse på økologien.

Ulykken blev årsag til opgivelse af store landbrugsområder, massive

flytninger af befolkningen, øget kræfthyppighed hos lokalbefolkningen

og talrige dyrs lidelse og død. området er ramt af en

økologisk katastrofe.

aF CHristian WedeLL-neerGaard

definitionen på økologi er en beskrivelse af

forholdet mellem levende væsner og deres

påvirkning af naturen. Økologi er en helhedsorienteret

videnskab, som siger noget

om den gensidige afhængighed mellem

dyr, planter og natur. Med inspiration fra

den økologiske videnskab forsøger politikerne

at fastsætte nogle grænser for, hvad

naturen kan tåle af menneskelig aktivitet.

Bæredygtighed er derimod en beskrivelse

af den økonomiske, miljømæssige og sociale

udvikling. Bæredygtighed bruges om

menneskelig aktivitet i bred forstand. en

bæredygtig udvikling indebærer, at vi skal

tage vare på alle udfordringerne samtidig.

der er ingen fast definition af, hvad der er

bæredygtigt, og det er derfor en politisk dis-

kussion, hvad der kan beskrives som bæredygtigt.

Bæredygtighed og økologi kom for alvor

på dagsordnen i slutningen af det 20’ende

århundrede – i en situation, hvor menneskets

teknologiske beherskelse og den samlede

velstand aldrig var set større.

talrige eksempler har imidlertid vist os, at

udviklingen er ude af balance. den globale

opvarmning, som er forbundet med drivhuseffekten,

de deraf følgende klimaforandringer

med tørke og oversvømmelser, hullet i

ozonlaget, skovdød og ørkendannelse, alt

sammen resultatet af menneskelig aktivitet.

Bæredygtig udvikling er derfor for alvor

kommet på dagsordnen. det startede med

Brundtland-rapporten i 1987, som sagde,

26 konservative.dk konservative.dk 27


”en bæredygtig udvikling er en udvikling,

som opfylder de nuværende behov uden at

bringe fremtidige generationers muligheder

for at opfylde deres behov i fare”. dermed

var kimen lagt til et stærkt konservativt engagement

i miljø, bæredygtighed og økologi.

vi er jo netop optaget af, at vi ønsker

en løbende udvikling, og vi har en kontrakt

med kommende generationer.

Bæredygtig udvikling er et åbent begreb,

der kan bruges om en række strategier og

projekter. Man kan jo spørge, hvem er imod

en bæredygtig udvikling? ingen. der er

derfor fare for, at begrebet bæredygtighed

udvandes og anvendes i flæng. som konservative

er vi derfor nødt til at skærpe og

præcisere konceptet for at klarlægge, hvad

vi mener med en bæredygtig udvikling.

For at få lidt hold på begreberne kan det

være en fordel at starte med en opdeling

af diskussionen i en principiel og teoretisk

debat om begreber og etiske og moralske

problemstillinger samt en mere konkret og

praksisnær debat om bæredygtigt landbrug,

bæredygtigt transport og bedre økologisk

tilstand. Politik handler jo i vid udstrækning

om – på baggrund af holdninger til overordnede

spørgsmål – at komme med konkrete

ændringsforslag.

Teori

som konservative ønsker vi på den ene side

at skabe grundlaget for fortsat vækst. Men

vi ønsker på den anden side at bevare naturen.

opgaven er derfor at skabe økonomisk

vækst, som er bæredygtig. vi ser det som

en balance mellem beskyttelse og benyttelse,

hvor kritiske og unikke naturværdier

skal bevares.

vi ønsker at skabe de rette rammer for

at kunne udnytte naturens ressourcer på

en bæredygtig måde. På den ene side er

der den nytte-etiske tilgang. det skal være

muligt at bruge naturens ressourcer til at

skabe vækst. vi vil udnytte naturens ressourcer

til at skabe produkter, som kan omsættes.

i modsætning til den opfattelse står

det synspunkt, at naturen indeholder unikke

værdier, som ikke kan omsættes, og som

skal beskyttes mod menneskelig aktivitet.

kærligheden til naturen er stor, og derfor

skal vi vise respekt og omsorg for det unikke

og det uerstattelige. derfor er det nødvendig

at beskytte store naturområder. kravet om

opfyldelse af menneskers basale behov for

mad, vand og husly er så stærkt, at det går ud

over naturværdierne. store skovområder fældes

for at få plads til kommerciel landbrugsdrift

– til skade for hele jordens økosystem.

kravet om en bæredygtig udvikling skal

ses som en erkendelse af, at den udvikling,

vi er på vej ind i, ikke kan fortsætte. der

må sættes en anden dagsorden. vi kan se,

at der er grænser for naturens og de økologiske

systemers bæreevne, og vi ved i dag

meget mere om, hvordan den menneskelige

aktivitet påvirker naturen. tingene er

meget mere komplekse og sårbare, end vi

hidtil har forudsat. vi ved nu, at målet med

den menneskelige aktivitet ikke kun er økonomiske

resultater, men at det skal kombineres

med natur og miljø.

Forureningen er grænseløs og påvirker

alle. derfor skal vi løse miljøproblemerne i

fællesskab. i Fn eller eU, hvor flere lande

skaber bæredygtige løsninger. det gælder

Fn’s klimatopmøder eller europa-Parlamentet

og kommissionens arbejde med at

regulere brugen af kemikalier i det såkaldte

reaCH direktiv.

derfor forudsætter bæredygtig udvikling

også respekt for menneskerettigheder,

åbenhed og demokrati. adgangen til jordens

ressourcer skal fordeles retfærdigt. som et

af verdens rigeste lande har danmark et

særligt ansvar for at gå foran i at udvikle et

globalt bæredygtigt samfund.

Praksis

For at omsætte de overordnede tanker til

mere jordnære forslag er det nødvendigt

at se på de forskellige politikområder, som

påvirker bæredygtigheden. det kan være

svært at se den direkte sammenhæng, men

det er nødvendigt at analysere mulighederne

for at skabe forandringer, som giver en

mere bæredygtig udvikling.

det første mål er at reducere Co2 udledningerne

ved at omstille til et fossilfrit samfund.

derudover skal vi reducere mængden

af affald og nyttiggøre så meget af det affald,

vi skaber, som muligt. vi skal fortsat

have en stram godkendelsesprocedure for

bekæmpelsesmidler, og forbruget af disse

skal reduceres. vi skal åbne mere for brug

af genmodificerede afgrøder for at øge udbyttet

og afhjælpe behovet for mad. vi skal

sætte gang i oprensningen af jordforurening

og få gjort op med fortidens synder.

Økologisk landbrugsproduktion vil vokse

og være et alternativ til konventionel produktion.

Økologi tager en række særlige

hensyn til miljø, natur og dyrevelfærd og tillader

færre tilsætningsstoffer.

dyrevelfærd, ressourceforbrug, miljøpåvirkninger,

landskabsæstetik, bioetik og fødevaresikkerhed

spiller en væsentlig rolle i

de forventninger og krav, som stilles til moderne

jordbrug.

derfor er der både blandt forbrugere og

landmænd en voksende interesse for økologiske

produktionsmetoder og økologiske

fødevarer. det er et vigtigt princip i den

økologiske produktion, at landmanden ikke

må anvende kunstgødning eller syntetiske

pesticider, og at dyrene skal have mulighed

for naturlig adfærd, kunne få frisk luft og

daglig motion og have et naturligt dagslys

i staldene.

Forarbejdede økologiske fødevarer må

ikke indeholde tilsætningsstoffer, som syntetiske

sødestoffer eller smagsforstærkere,

ligesom der er tilladt langt færre tilsætningsstoffer

end i konventionelt fremstillede

fødevarer. der gælder således en lang række

detaljerede regler for økologisk jordbrug

og fødevareproduktion.

Udvikling af den økologiske produktion

forløber side om side med udviklingen i den

28 konservative.dk konservative.dk 29


konventionelle produktion, hvor der tages

mere hensyn til naturværdierne. der sker

hele tiden forbedringer i forhold til vandmiljø

og drikkevand. da udbyttet ved økologisk

produktion fortsat er lavere end ved

konventionel produktion, er der behov for

begge produktionsmetoder, som på mange

måder er hinandens forudsætninger.

Økologien har gennem flere år været politisk

prioriteret, og det har skabt et gennembrud

for økologiske varer - som et alternativ

til den konventionelt producerede

landbrugsvarer. vi vil fortsat støtte økonomisk

støtte til omlægning, regulering og

kontrol samt til rådgivning, produktudvikling,

information og styrkelse af forskningen

i økologisk jordbrug.

Megatrends

Hvad hjælper det, at vi konservative politisk

vil efterkomme vælgernes behov for bæredygtighed

og økologi, hvis den internationale

udvikling betyder, at udviklingen bliver

en trussel mod naturen?

store områder især i den 3. verden er allerede

gjort ubeboelige som følge af global

opvarmning og overudnyttelse af naturens

ressourcer.

den største trussel mod en bæredygtig

udvikling er overbefolkning. vi er i dag 6 mia.

mennesker på jorden og i 2025 vil vi være

7 mia. inden 2050 vil vi være 9 mia. mennesker.

efterspørgslen efter basale livsfornødenheder

som rent drikkevand, mad og husly

vil stige markant. ikke alle vil kunne søge

en vestlig levestandard, men velstanden vil

stige i nogle af de befolkningstætte områder.

Med øget velstand ændres adfærden.

efterspørgslen efter forarbejdede fødevarer

vil stige, ligesom forbruget af energi til

transport og opvarmning/nedkøling af huse

vil stige voldsomt. vi ser allerede tendenser

til, at de råvarer, som indgår i produktionen

af forbrugsgoder, stiger meget betydeligt

som følge af øget efterspørgsel fra de nye

i-lande og udviklingslandene.

Mest markant er udviklingen i Brasilien,

rusland, indien og kina, hvor efterspørgslen

stiger eksplosivt som følge af høje

vækstrater. Befolkningen i disse lande er

ikke så meget optaget af bæredygtighed og

økologi, de er optaget af at få en højere levestandard

og et bedre liv.

På den anden side er der udbuddet af fødevarer.

det stiger ikke nær med samme

fart som efterspørgslen. Produktionen af

fødevarer er i høj grad afhængig af naturressourcerne.

der skal være vand til rådighed

for planterne. der skal være adgang til

gødning - enten naturligt eller som kunstgødning.

Planterne skal beskyttes mod insektangreb.

der er altså tale om en markant stigning i

efterspørgslen og en moderat stigning i udbuddet

af fødevarer. det betyder, som bekendt,

at prisen stiger. Jo nærmere vi kommer

kapacitetsgrænsen for produktion af

fødevarer, jo mindre prisfølsom vil udbuddet

være. det betyder, at priserne kan stige

meget, uden at udbuddet øges.

Julius Cæsar sagde, ”brød og skuespil til

folket.” det har siden 2. verdenskrig været

mindre aktuelt, da forsyningen med fødevarer

til rimelige priser har været god. ikke

mindst som følge af eF/eU, hvor der blev

lavet markedsordninger for at sikre selvforsyningen.

Men med den øgede globalisering

er markedskræfterne blevet stærkere.

stærkt stigende priser på fødevarer vil

give store problemer. ikke mindst socialt,

hvor grupper i samfundet vil protestere over

stigende priser og dermed en udhuling af

deres realløn. samtidig vil det øge uretfærdigheden

i fordelingen af fødevarer, idet det

vil være de mere velstående lande, som vil

kunne forsyne deres borgere. det er ikke

bæredygtigt, hverken socialt eller økonomisk.

Trendkatalog (år 2025)

vi skal satse på vækst. vi skal have høj beskæftigelse

og gode levevilkår. vi skal sikre

en sund økonomisk udvikling, der er socialt

afbalanceret, og som ikke har negativ virkning

på menneskers sundhed og miljøet. vi

skal sikre rent drikkevand, god økologisk tilstand

i vores søer, åer og fjorde.

visionen for en global bæredygtig udvikling

er en verden med økonomisk fremgang,

større velfærd og øget miljøbeskyttelse. en

udvikling, der kommer alle til gode, også

de svage og fattige i andre dele af verden.

30 konservative.dk konservative.dk 31


danmark har en åben markedsøkonomi og

vil være påvirket af de internationale trends.

• der skal ske en afkobling af sammenhængen

mellem vækst og miljøpåvirkning

• vi skal opretholde et højt beskyttelsesniveau

• vi skal sikre biodiversiteten og beskytte

naturen

• ressourcerne skal fordeles retfærdigt og

udnyttes bedre

• vi skal yde en aktiv international indsats

og indgå forpligtende aftaler

• Bæredygtig udvikling er et fælles ansvar,

og vi skal måle fremskridt

• Bæredygtig udvikling af teknologien,

med fokus på grøn energiproduktion

• Bæredygtig fysisk planlægning med fokus

på beskyttelse af naturen

• Målrettet omstilling til bæredygtig livsstil

• der skal findes incitamenter for den enkelte

til at tage et grønt ansvar

Tænk globalt – handl lokalt

• klimaforandringerne er den største trussel

mod en bæredygtig udvikling. Forbruget

af fossile brændsler stiger og det gør

atmosfærens indhold af Co2 også. der

er behov for en bindende international

aftale, som forpligter landene til at reducere

deres energiforbrug og nedsætte

udledningen af Co2.

• Miljøpolitikken har af politiske modstandere

været brugt til at sætte grænser

for vækst og stoppe udviklingen. de har

med økologi og bæredygtighed hævdet

at have videnskabelig bevis for, at stigende

økonomisk aktivitet var med til

at ødelægge naturen. det er modbevist.

Økonomisk vækst og bæredygtighed

hænger godt sammen.

• Politisk har miljøpolitikken sejret. støj,

røg og møg er ikke længere det samme

tema. vi skal fortsat have en stram miljøbeskyttelse.

enhver virksomhed med

respekt for sig selv har en miljøpolitik og

tager hånd om sit energiforbrug og affald.

i mange tilfælde er de private virksomheder

foran lovgivningen, fordi det

giver dem en fordel på markedet.

• Økologi er en bæredygtig produktionsform,

som tager særligt hensyn til miljø

og dyrevelfærd. det er et alternativ til

den konventionelle produktion. Økologi

giver den enkelte en mulighed for at tage

et grønt ansvar og yde en indsats for naturen.

Med øget fokus på sundhed og allergi

er der et stigende behov for økologi.

• stigende fødevarepriser bliver et stort

problem. verdensmarkedet efterspørger

stigende mængder af fødevarer, og det

presser priserne op. eU har liberaliseret

markedsordningerne og har reduceret

støtten til landmændene. det vil medføre,

at en større del af den disponible

realindkomst skal anvendes til fødevarer.

• stigende energipriser vil øge incitamentet

til at producere mere vedværende

energi. det vil være langt mere konkurrencedygtigt

end tidligere, og der vil blive

gjort meget for at øge andelen af Co2

neutral energi. det betyder en markant

vækst i forbruget af biomasse og biogas

til energiproduktion.

• skov kommer til at indgå i den fossilfri

energiproduktion på en helt anden måde

end tidligere. For det første kan skoven

levere biomasse, som kan erstatte de

fossile brændsler, og for det andet kan

skoven virke som rekreation for de omkringboende.

For det tredje beskytter

skoven grundvandet, flora og fauna.

• danmark har behov for større sammenhængende

naturområder, hvor naturen

kan udvikle sig og det vil være muligt

at beskytte sjældne arter. vi skal sikre

biodiversiteten og stoppe arternes tilbagegang.

derfor skal vi oprette nationalparker

og beskyttede naturtyper, hvor

sjældne arter kan beskyttes.

• ressourcerne skal fordeles retfærdigt.

alle har krav på at få del i naturens ressourcer,

som er nødvendig for livets opretholdelse.

derfor skal vi øge hjælpen

til de fattige lande og give dem mulighed

for at opbygge deres egen produktion. vi

skal yde en aktiv international indsats i

Fn og eU, hvor danmark skal være foregangsland.

• kyster, skove, ådale og markante landskabstræk.

i danmark har vi mange helt

unikke områder, hvor landskabet er præget

af den sidste istid. de skal beskyttes

med en bæredygtig fysisk planlægning,

med fokus på beskyttelse af naturen. vi

kan ikke plastre kysterne til med store

hoteller og bygge langs skovbryn. det vil

forringe kvaliteten af landskabet.

Afslutning

Hvad er i bæredygtighed og økologi for dig

og mig? kik på dine børn og spørg dem,

om de ønsker at leve et sundt liv i et smukt

land. det vil kræve en bevidst indsats, og

det vil stille krav.

der vil være ting, som vi plejede at gøre

eller købe, der ikke længere kan lade sig

gøre, men gevinsten ved omstillingen vil

være stor. vi skal skabe en målrettet omstilling

til en bæredygtig livsstil.

vi ønsker et samfund, der tager hånd om

naturværdierne og skaber bæredygtige løsninger.

et samfund der udvikler sig i sammenhæng

med naturen. vi ønsker at skabe

mere vækst og velfærd, hvor der er en sammenhæng

mellem den økonomiske, den

miljømæssige og den sociale udvikling. vi

vil vise respekt for de unikke naturværdier

og føre en stram miljøpolitik.

vi vil i vores daglige arbejde tage hensyn

til miljøet og spare på ressourcerne. vi vil

skabe incitamenter for den enkelte til at

tage et grønt ansvar og vise initiativ. vi vil

give de private virksomheder mulighed for

at yde en ekstra indsats. en bæredygtig udvikling

må ikke bringe fremtidige generationers

muligheder for at opfylde deres behov

i fare.

32 konservative.dk konservative.dk 33


Arne Kaae

(1939) Min konservative historie er, at jeg i

1953 var med til at genstarte Helsingør kU,

blev formand 2 år efter og opstillet til

kommunalvalget i februar 1962. er medlem af

bestyrelsen i Helsingør vF og kampagneleder

for isabella Meyer.

Arbejdsdagen

mod 2020 - 2025

en engelsk professor kom engang med en helt håbløs udtalelse

om, at alt, hvad der var værd at opfinde, var opfundet, og at der

blot manglede lidt fin-justering her og der. der er vel næppe set

en større forfejlet spådom i overskuelig tid. Udviklingen har aldrig

gået så stærkt, som den går i dag, og det virker som om den hele

tiden går stærkere og stærkere, men hvor hurtigt går den egentlig?

aF arne kaae

i 1990 havde vi lige fået de første PC-er,

excel var i sin vorden og en telefax var

noget supersmart. nettet var ikke rigtig

opfundet endnu, og derfor havde vi heller

ikke Google, facebook og alt andet,

der er netbaseret. og ingen lomme- eller

smartphones. Men bilen så vel ud nogenlunde

ud som i dag med 4 hjul og en forbrændingsmotor,

og flyene ligner også sig

selv fra dengang. så selv om vi i de sidste

20 år har været vidne til nogle voldsomme

kvantespring, har meget faktisk udviklet sig

stille og roligt. sådan vil det sikkert også

være i de kommende 10 - 15 år, så storm

P havde fuldkommen ret: ”det er svært at

spå, især om fremtiden,” og hvad man end

forudsiger, bliver det med garanti forkert.

Men 2020’erne er ikke så langt borte, så

der er nok nogle tendenser, man kan spå

lidt om.

hvordan kan vore arbejdsforhold være?

Generelt set stiger uddannelsesniveauet og

dermed kravet til mere indflydelse på eget

34 konservative.dk konservative.dk 35


arbejde og arbejdsforhold. For mange ansatte,

der ikke beskæftiger sig med direkte

produktion, kommer arbejde og fritid til at

flyde sammen, fordi et motiverende arbejde

ikke kan udføres fra 8 til 16. Man tænker

jo hele tiden på det. derfor kommer der

mange flere hjemmearbejdspladser. det

medfører i øvrigt den meget store fordel,

at energiforbruget til transport reduceres

og spildtid til transport elimineres. Hvis ellers

arbejdsmoralen kan følge med de friere

arbejdsforhold, vil dette give et voldsomt

boost til produktiviteten. Her bliver ikke tale

om en øget arbejdstid på 12 minutter, men

derimod flere timer om dagen.

at gå på arbejde indebærer også et socialt

element, nemlig det at møde andre

mennesker. derfor vil de fleste nok ikke

helt skippe den fælles arbejdsplads, så en

eller to dage om ugen er man der sikkert.

derfor vil vi i 2020 stadig have kontorer,

som vi har det i dag, men målsætningen

er nu ikke at kontrollere, om folk leverer

de aftalte arbejdstimer, men derimod social

interaktion. de fleste gode ideer opstår

jo også, når man ping-ponger med andre

mennesker, så helt at eliminere den fælles

arbejdsplads vil være vældig dumt. desuden

møder mange unge mennesker hinanden

på arbejdspladsen, så for den fremtidige

pardannelse er arbejdspladsen også

vigtig.

det betyder sandsynligvis også, at de attraktive

arbejdspladser vil være i nærheden

af restauranter, museer, teatre og andre sociale

aktiviteter, hvilket vil trække arbejdskraften

fra land til by – og formodentligt

trække danmark endnu mere skævt, hvis

man ser dette som et problem.

hvad med transport til og fra arbejde?

iC4 togene får vi nok aldrig at se, men den

nye Metro er på plads i 2020. den rivende

udvikling i togdrift i europa kommer til at

smitte af på danmark, så den kollektive

trafik bliver udvidet og effektiviseret over

det hele. Bedre og mere effektiv transport

kombineret med færre dage på arbejdspladsen

gør rejsetid mindre vigtig, så bopælen

kan uden problemer ligge ret langt

fra arbejdspladsen. det bliver sikkert en

stor fordel for udkants danmark, for hvorfor

bo i en overbefolket bymidte, hvis alternativet

er et godt miljø ude på landet. Længere

pendlingstid er intet problem længere med

færre dage på kontoret og relativt kortere

transporttid.

Bilerne vil være blevet langt mere energieffektive,

så selv om energipriserne med

garanti kommer til at stige voldsomt, er

det ikke sikkert, at de, uden politikernes

indblanding, bliver meget dyrere at køre i.

Men de har endnu ikke fået vinger, så der

bliver sikkert lagt flere afgifter på individuel

transport for at forsøge at tvinge folk over

til kollektiv transport. om det vil lykkes allerede

i 2020 er nok et åbent spørgsmål. Bilen

er jo på mange måder nøglen til frihed.

hvorledes kan arbejdspladsen

være indrettet?

Her kommer nok til at ske nogle dramatiske

udviklinger. Målsætningen er, at alle

danskere skal have 100 Mb i 2020, så vi er

on-line hele tiden. Moore’s lov om en konstant

forøgelse af lagerplads på mindre fysisk

plads og til færre penge gælder stadig,

så i den udstrækning, vi har behov for lagerplads,

kan den sikkert rummes i en lille

æske i lommen eller et armbånd, hvis ikke

al lagring til den tid foregår ”in the sky”.

Fladskærmene bliver bedre, billigere og

mere kompakte, og den trådløse opkobling

er der konstant, så bortset fra, at vi sikkert

har en fleksibel læseplade i inderlommen,

er vores arbejdsplads egentlig alle steder,

der hjemme, i toget, i bilen, i flyet og på

arbejdspladsen.

det er slut med de lange opkoblingstider

og Windows-problemer, for vi er ”instant on”.

Brugernes opgaver bliver at beskrive det,

man ønsker løst, frem for at løse eller beskrive

løsningen.

oversætterprogrammerne er meget bedre

i 2020’erne, så international kommunikation

bliver lettere. dokumenter sendes

på udenlandsk og læses på dansk og vice

versa. Måske har vi i 2020’erne allerede

set de første elektroniske simultan-tolke til

umiddelbar verbal oversættelse.

Global kommunikation vil blive mobilt,

tale, video, 3d verdener m.m. vi kommer

til at tale med folk på alle sprog.

en udvikling med blandede perspektiver,

fordi det naturligvis er fint med oversættelseshjælp,

men hvis incitamentet til at lære

fremmedsprog fjernes, bliver vi nogle ”fattige”

mennesker med en meget begrænset

forståelse af fremmede kulturer. det vil

være en stor skam, da kulturel interaktion

er drivende for al udvikling.

Både på hjemmearbejdspladsen og på

kontoret vil vi - af praktiske grunde, selv

om det ikke er nødvendigt - dog gerne have

et ”kontor-hjørne” med dertil indrettet bord

og stol – og en reol med mapper til papirer,

fordi det papirløse samfund eksisterer

endnu ikke. vi har i 2020’erne mindst lige

så mange trykte rapporter og dokumenter,

som vi har i dag, og selv om vi kan lagre

dem elektronisk har vi dem – for en sikkerheds

skyld – også som hard copies.

skype eller andre former for elektroniske

mødepladser vil vokse kraftigt. Hvorfor foretage

en tids- og energikrævende rejse for et

enkelt møde, hvis det kan klares på 10 minutter

over tv-telefonen? Med masser af båndbredde

bliver dette slet ikke noget problem.

noget andet er, at intet slår den kontakt,

der opstår når to mennesker mødes, fordi

36 konservative.dk konservative.dk 37


der jo ikke kun er tale om samtale, men

også interaktion. selv om vi i 2020’erne kan

klare langt mere fra vor hjemlige arbejdsplads

og derfor bliver mere effektive på

den ”administrative” del af arbejdet, vil det

øgede krav til produktivitet i både salgs- og

service-sektoren medføre, at vi kommer til

at tilbringe endnu mere tid på ”landevejen”,

fordi den øgede globale konkurrence vil

kræve, at vi har en endnu tættere kontakt

til vore kunder. Uden menneskelig kontakt

får vi ikke ordrerne.

2020’erne bliver nok ikke så forskelligt fra

2010, bortset fra, at vi til den tid har fået

langt flere hjælpemidler til rådighed, som

kan gøre os meget mere produktive - hvis

vi forstår at (eller vil) udnytte dem. det er

faktisk en ret så heldig situation, for hvis

vi ikke udnytter de mange nye muligheder

til at øge vores produktivitet, flytter udviklingen

til de nye fremadstormende økonomier,

og så får vi tilbageskridt og faldende

levestandard i stedet for et bedre liv. derfor

skal vi se meget grundigt og træffe nogle

valg på de udviklingsmuligheder, som

fremtidens teknologi tilbyder os.

Mit arbejde bliver afbrudt

af et besøg hos lægen

Jeg har elektronisk bestilt en tid i det lokale

lægehus, hvor der er 10 alment praktiserende

læger samt speciallæger indenfor de

fleste almene sygdomme. Hertil kommer

tandlæger, kiropraktorer og fysioterapeuter.

endvidere paramedicinsk personale, der

uddanner patienterne – f.eks. i behandling

af sukkersyge og andre kroniske sygdomme

samt i almindelig forståelse af at følge den

foreskrevne medicinering og behandling.

alt sammen ud fra devicen om, at en oplyst

patient er en ressource, det kan betale sig

at investere i. Lægerne stiller diagnosen og

foreskriver behandlingen, men implementeringen

foretages af det paramedicinske

personale sammen med patienten.

da jeg bestilte tid, var der ingen ventetid,

idet der er frit lægevalg, såfremt den

foretrukne læge ikke er til rådighed indenfor

24 timer. Ligeså skulle jeg ikke vente for at

komme ind til lægen.

Jeg medbragte mit sygesikringsbevis, der

indeholdt hele min sygehistorie fra alle tidligere

lægebesøg i danmark samt fra de

hospitalsophold, jeg havde haft. For nogle

år siden besluttede Folketinget sig til, at

patientdata tilhører patienten og skal følge

denne, og de er nu lagrede på sygesikringskortet

samt centralt. dette skete efter, at

man langt om længe havde fået en fælles

elektronisk patientjournal på alle danske

sygehuse. Lægen scannede kortet, og op

på en skærm kom dataene, som vi i fællesskab

gennemgik og sammen planlagde

en revision af min behandling. i forløbet

blev en specialist på supersygehuset via tvtelefonen

kontaktet for at sikre den korrekte

fortsatte behandling.

Medicinen, jeg skulle anvende, lå klar til

mig ved udgangen af lægehuset, idet lægen

elektronisk bestilte denne, og betalingen

var samtidig ordnet via opkoblingen fra

sygesikringskortet til min bankkonto.

Jeg forlod tilfreds lægehuset, var sikker

på en behandling af første klasse, og brugte

med transport i alt 35 minutter, heraf de

15 minutter i lægehuset.

38 konservative.dk konservative.dk 39


Malene Lei Raben

(1969) advokat med speciale indenfor

film og tv. skribent med fast

klumme i Politiken og smagsdommer

på dr2. Mor til tre vilde døtre.

Fleksibel

arbejdstid

i danmark er der flere kvinder på arbejdsmarkedet end i næsten

alle andre lande. vi har yderst fordelagtige barselsordninger, som

sender kvinderne ud af arbejdsmarkedet i lange tidsrum, og vi har

lang ferie, omsorgsdage, ret til barns første sygedag og tidlig pensionsalder.

samtidig kommer vi om føje år til at mangle arbejdskraft,

ligesom kravene til arbejdstid og effektivitet vil stige for at

bevare konkurrenceevnen. vi har en svagt stigende fødselsrate,

men burde i virkeligheden få endnu flere børn for at kunne forsørge

os selv i fremtiden. Familierne melder allerede nu om en presset

hverdag. der er med andre ord noget, der ikke hænger sammen.

aF MaLene Lei raBen

i bestræbelsen på at gøre danmark velstående

har vi danskere bl.a. gjort kvinderne

til en uundværlig del af arbejdsstyrken.

For at kunne realisere dette har vi måttet

indrette et fuldstændigt landsdækkende,

hovedsagligt offentligt finansieret pasningssystem,

som stort set alle danske børn går

igennem under opvæksten. det gælder

lige fra vuggestue, børnehave til skolernes

fritidsordninger. alle børn er i statslig eller

kommunal varetægt i dagtimerne. vores

pasningssystem er unikt målt på en international

skala.

da vores ugentlige arbejdstid er relativt

40 konservative.dk konservative.dk 41


lav, og da pædagoger, skolelærere, butiksassistenter,

bankfuldmægtige og frisører

også er forældre, er det tidsrum, som både

arbejde, indkøb, undervisning og personlig

pleje skal afvikles i, ganske kort.

der tegner sig et billede af, at netop de

goder, som det har været nødvendigt at

indføre for at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet,

og netop de velfærdsydelser,

som befolkningen presser på for at få stadig

udbygget og forbedret (lav arbejdstid, lang

ferie, lang barsel, tidlig pensionsalder) – er

de selvsamme mekanismer, som gør hverdagen

alt for presset for mange.

i Usa og mange andre vestlige lande

får familier fra middelklassen almindeligvis

gjort rent, vasket tøj og pudset vinduer

af rengøringsfolk, når både mor og far arbejder.

Men i danmark har kun 9 procent

rengøringshjælp, viser en undersøgelse fra

FdB analyse 1.

eksperter mener, at det både hænger

sammen med, at hjælp i hjemmet er så

relativt dyrt i danmark pga. skattetrykket,

moms og mindstelønnen, men forskning

viser også, ”at mange i skandinavien ikke

synes, det er comme il faut at betale folk

for at gøre rent for sig. »vi kan ikke lide at

have nogen ansat i hjemmet, vi betragter

de ansatte som de tyende, man havde ansat

i gamle dage. Folk føler, de skal gøre

arbejdet i hjemmet selv. dette stærke lighedsideal

betyder, at man i mange kredse

ikke accepterer betalt hjælp i hjemmet,«

siger nina smith“ professor ved nationaløkonomisk

institut på aarhus Universitet 2 .

1. Samvirke, Rengøringshjælp er yt i Danmark Af Liv Mygind - 29. december 2009

2.. Samvirke, Rengøringshjælp er yt i Danmark Af Liv Mygind - 29. december 2009

vi har kort sagt bygget et effektivt, rigt og

lige samfund op på en måde, der i sig selv

indeholder opskriften på et stresset hverdagsliv.

og stress er nu en folkesygdom.

Ønsketænkning eller realisme?

igennem en del år har man ledt efter løsninger

i en yderligere reduktion af arbejdstiden

og krav om endnu mere ferie og orlov. Men

overordnet går den samfundsmæssige udvikling

i den modsatte retning – imod længere

arbejdsdage og senere pensionering

- og denne tendens må forventes at blive

forstærket frem til 2025.

Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende

er knap 30 år. når hver kvinde føder

ca. 2 børn kan man spørge sig selv, om det

er hensigtsmæssigt, at kvinder bruger flere

år hjemme på orlov, imens de er allermest

ydedygtige og deres uddannelsesmæssige

kvalifikationer er i top?

Gennemsnitsalderen for universitetskandidater

er også knap 30 år. det vil sige, at

den periode, hvor vi er på arbejdsmarkedet,

er kort, og der skal presses meget ud af os i

netop den tid, hvor vi samtidig skal opfostre

næste generation. kontrasten mellem fritid/

orlov/ferie og arbejde bliver voldsom – enten

laver man intet, eller også laver man alt for

meget.

i stedet for overbudspolitik med gyldne

løfter om mere fritid er vi måske så heldige,

at kravene om at øge arbejdsudbuddet –

hvis vi tænker os om - kan virke til fordel

for familierne, fordi der skabes rum til større

fleksibilitet.

Et institutionaliseret børneliv

Børneeksperter peger på, at det kan være

skadeligt for børn at gå i vuggestue 3 . ”når

forældre afleverer deres spædbarn, så stritter

det mod al psykologisk tankegang om,

3. Politiken, 3. december 2010

hvad børn har brug for«, siger børnepsykiater

Gideon Zlotnik.

nej, helt små børn har bedst af at være

hjemme. dermed undgår de også at blive

udsat for smitte fra andre børn, mens de er

helt små, den i folkemunde omtalte ”vuggestuepest”.

det er sikkert godt for nogle

børn at komme i vuggestue. Men skal det

være et uomgængeligt led i opvæksten for

alle børn og et valg, vi slet ikke tænker over,

eller kunne der være andre muligheder?

Hvis man foretrækker, at ens små børn

passes hjemme, og man planlægger at gå

på deltid eller arbejde hjemmefra i en årrække,

bliver man mødt med mistænkelighed.

Hvad er det for tilbageskuende valg?

Hvordan giver vi som konservative et bud

på en sund indretning af familie og arbejdsliv

uden at blive skudt i skoene, at vi vil have

mor hjem til kødgryderne, fordi alt var bedre

i gamle dage. det er en udfordring.

Jeg tror på, at vi skal være lidt mere bevidste

i vores valg, når vi tilrettelægger familielivet,

velvidende at vi går en fremtid

i møde, hvor vi ikke kan få det hele. i det

følgende giver jeg mit bud på hverdagen for

en ung familie i år 2025.

Søren og Birgitte - hverdagslivet

i fremtiden

Birgitte hentede sin søn Peter ved fodboldklubben

kl. 17. efter den almindelige undervisning

var slut kl. 14, havde Peter opholdt

sig i skolens fritidsklub. Her har han fået lidt

mad og hjælp til sine lektier. Peter gad ikke

42 konservative.dk konservative.dk 43


altid det med lektierne, men lektielæsning

var et fast punkt i klubben, man ikke sådan

lige kunne slippe fra. det gjorde eftermiddagen

og aftenerne lidt mindre pressede at

vide, at der var styr på lektierne. efter lektierne

havde en af lærerne fulgt en gruppe

drenge, deriblandt Peter, til fodbold. Birgitte

var glad for, at hun ikke skulle sende ham

til idræt, musik eller andre fritidsaktiviteter

efter arbejde. alt det var integreret i skoledagen.

Hjemme var der liv i køkkenet. søren

havde aftalt med sin chef, at han to dage

om ugen kunne møde kl. 7 og gå allerede

kl. 15. På sørens arbejde var der ikke tvivl

om, at chefen så det som en fælles opgave

at finde gode løsninger for medarbejderne,

så de også kunne passe familien. Udover de

tidlige dage havde søren og Birgitte aftalt,

at søren to dage om ugen kunne arbejde

helt uden bagkant. På de dage gik Birgitte

til gengæld lidt før fra arbejde. Gik alt i fisk,

havde de mulighed for at lade børnene blive

i deres pasningsordninger frem til kl. 18. nu

hvor butikkerne havde sent åbent, kunne de

endda stadig nå at købe ind.

På vej hjem fra arbejde havde søren hentet

deres datter signe, som gik i 1. klasse.

Hun havde fået en god start på sin skolegang,

fordi Birgitte havde gemt noget af sin

barselsorlov til netop det formål. Birgitte

havde holdt helt fri i ugerne omkring skolestart

og havde derefter taget 3 måneder

på deltid. det betød, at hun have god tid til

at hjælpe hende med at falde til i klassen,

arrangere legeaftaler og lære hende skolevejen.

nu tog signe trygt bussen selv hver

morgen. også dét var en lettelse.

da signe var lille, havde Birgitte været

frustreret ved tanken om at skulle være helt

væk fra sit nye job i en stor virksomhed i et

helt år. derfor havde hun valgt kun at holde

4 måneders barselsorlov og at konvertere

hovedparten af orloven til en deltidsstilling

i 18 måneder. Lønmæssigt var hun blevet

næsten fuldt kompenseret. Hun var begyndt

med at arbejde 3 timer om dagen,

men var efter kort tid trappet op til 25 timer

om ugen, og da signe fyldte et år, til 30

timer om ugen. Birgitte havde indtryk af, at

hendes arbejdsgiver var glad for, at hun ikke

var forsvundet helt fra virksomheden i lang

tid.

det var selvfølgelig noget andet, da Peter

var lille. Ham havde de fået, mens de studerede,

hun til økonom og søren til teknikumingeniør.

der var indført stramme sUregler,

der pressede på, for at man hurtigt

blev færdig – men de havde fået rigtig god

hjælp, da de valgte at få et barn i studieti-

den. det betød, at de hver især kunne bruge

ét år mere på studierne med et ekstra tilskud,

og at de var garanteret plads i deltidsvuggestuen

på universitetet. da søren og

Birgitte var hhv. 26 og 27 år gamle stod de

med hver deres eksamensbevis og et barn

på armen.

Birgitte og søren havde valgt ikke at sende

signe i vuggestue, og de var sikre på, at

det havde lagt grunden til signes jernhelbred

i dag. i stedet havde de ansat en ung

pige med tilskud og tilsyn fra kommunen.

de havde kunnet vælge mellem udenlandske

unge mænd eller kvinder, men valget

var valget på naja fra Bornholm. naja ville

gerne være sosu-assistent eller pædagog,

og i den sammenhæng gav det hende merit

at være i huset. Udover at naja havde passet

signe, havde hun også kunnet hente Peter

fra børnehaven et par gange om ugen,

ligesom hun havde ryddet op og vasket tøj.

da signe kom i institution var hun 2,5 år

gammel og i den grad klar til nye udfordringer.

inden naja blev ansat havde hun gennemgået

14 dages kursus i barnepleje, førstehjælp

m.v. og var efter en samtale med

den lokale sundhedsplejerske blevet officielt

godkendt.

søren og Birgitte havde derudover betalt

sig fra rengøringen, mens børnene var små.

nu om dage kunne man ansætte folk på

en lovlig ordning til en meget rimelig pris,

fordi de allermindste indkomster næsten

var skattefri. det betød dog, at de havde

udskudt beslutningen om at flytte i hus. det

var vigtigere for dem at have lidt mere råderum

i dagligdagen end et stort flot hus eller

et nyt køkken.

Birgitte satte sig tungt ned i en af køkkenstolene.

Hun kunne mærke den lille

sparke. de havde været i tvivl om, hvorvidt

de skulle have en efternøler, men var alligevel

sprunget ud i det. denne gang havde

de valgt en helt tredje model til den lille.

sørens mor arbejdede stadig i en alder af

63, men det var begyndt at være hårdt for

hende at stå op hele dagen. efterlønnen var

afskaffet, men til gengæld havde man skabt

mulighed for, at de ældre kunne inddrages

i andre opgaver som f.eks. børnepasning.

sørens mor ville efter fødslen blive ansat til

at passe den lille nye til en løn, der pga.

de fordelagtige skatteregler netto stort set

ville svare til den, hun havde som butiksassistent.

Birgitte var nu ansat i en lille

virksomhed, hvor et års fravær ville være

et stort problem og ikke kunne løses med

intern rokering eller vikarer.

Birgitte og søren så frem til, at den lille

fik så tæt kontakt til sin farmor. de mente,

at de nære personlige relationer og et trygt

barn skabte de bedste forudsætninger for

senere at møde verden. de var klar over,

at ikke alle havde den mulighed. Men f.eks.

var det blevet mere og mere udbredt, at

man ikke tog fuld barsel, som med ferie

hurtigt sneg sig på 15-16 måneder. til gengæld

gjorde folk nu brug af muligheden for

at begynde på deltid. deltidsinstitutioner

var nu blevet et reelt og velfungerende alternativ,

hvis man f.eks. ikke følte sig tryg

ved at have en ung pige ansat.

det er klart, at livet som travlt børnefamilie

ikke altid var en dans på roser. Men

søren og Birgitte var bevidste om, at de

havde haft reelle valgmuligheder, som gav

dem muligheden for at indrette familielivet

på deres helt egen måde med stor fleksibilitet

uden at give køb på omsorg og kvalitet

i hverdagen for børnene.

44 konservative.dk konservative.dk 45


Jakob Dreyer

(1966) adm. direktør i reklame- og Pr-bureauet

dreyer+kvetny. Uddannet journalist.

arbejdede for den konservative

folketingsgruppe under Poul schlüter.

Sofaen skal permanent

udskiftes

med skolebænken

vores viden og evner skal opdateres og styrkes livet igennem. ellers

sakker vi som nation agterud og taber pusten som individ, medarbejder

og kollega. vi har tiden, tilbuddene og alle mulighederne – men

ansvaret for at blive klogere og dygtigere er den enkelte danskers.

aF JakoB dreYer

alene emnet for denne artikel har et indbygget

modsætningsforhold. ”Faglig dygtiggørelse

i fritiden” indikerer 1) at faglig dygtiggørelse

så også kan finde sted i arbejdstiden,

men 2) at netop den faglige dygtiggørelse,

jeg forholder mig til, altså sker i fritiden.

som om det så er en lidt speciel faglig dygtiggørelse,

en lidt ekstraordinær indsats eller

noget, der måske ikke naturligt burde ske

i den tid, hvor man jo har fri.

Men det giver i virkeligheden ingen mening

at sondre mellem arbejdstid og fritid,

når vi taler om det vigtige i at dygtiggøre

sig. Min påstand er, at vi alle har pligt til at

dygtiggøre os hele livet, året rundt og i al

vores vågne tid på døgnet. ikke af den type

pligt, vi har til at redde liv, betale skat og

vige i trafikken. nej, den pligt, jeg taler om,

er den, vi har til at få mest muligt ud af den

korte tid, vi har på kloden, den pligt vi har til

at bidrage med alle de evner og forudsætninger,

livet og vorherre nu har udstyret os

med. og pligten til at gøre en positiv forskel,

tage ansvar for os selv og vores omgivelser

og yde alt, hvad vi kan.

Målt på hoveder er vi et forsvindende lille

land. På størrelse med en mellemstor kinesisk

provinsby. Groft sagt har vi intet andet

end vores viden at konkurrere med udlandet

på. så vi kan aldrig blive kloge nok og kan

aldrig stille for høje krav til vores egen efter-

og videreuddannelse.

20 år gammel viden er ikke nok

vi kan ikke læne os mageligt tilbage efter

folkeskole, ungdomsuddannelse og videreuddannelse

og sige, at det så er as good as it

gets. vi kan ikke nøjes med kun at ville bruge

arbejdstiden på at blive klogere og dygtigere.

at øge sine færdigheder, styrke sine

kompetencer og gøre sin indsigt dybere skal

ske hele livet – og naturligvis også i fritiden.

For ellers bliver vi som individ og som

nation ”sat” af feltet som en halvfed, uen-

46 konservative.dk konservative.dk 47


gageret og gammeldags cykelrytter på vej

gennem alperne. Ladt tilbage og i stikken

af det hurtigerekørende felt - de klogere, de

dygtigere, de mere ajourførte og de handlingsorienterede

og engagerede.

vi holder os kun på omgangshøjde ved

stedse at videre- og efteruddanne os, modtage

undervisning, deltage i kurser, selvstudere

og overalt modtage mere og ny viden

og lære og træne nye og bedre færdigheder.

i dag er det simpelthen ikke nok at være udstyret

med viden, der er fem, ti eller 20 år

gammel. det er ikke tilstrækkeligt at kunne

blot én ting. i en moderne verden, hvor alle

principielt har adgang til al viden, skal vi

være udstyret med den nyeste viden og de

sidst udviklede måder at gøre tingene med

for at klare os i konkurrencen. og for at være

attraktive kollegaer og medarbejdere og for

ikke at blive løbet over ende af klogere hoveder

og dygtigere hænder fra udlandet.

Vi har masser af tid til rådighed

og det er jo ikke fordi, vi ikke har tid til overs,

som vi kunne anvende på projektet. tænk

en gang: vi er små 5.56 mio. danskere. tilsammen

bruger vi over 20 mio. timer om

måneden på facebook. det er altså rigtig,

rigtig megen tid forbrugt på noget, der et

langt stykke hen af vejen kun er småsladder,

ligegyldigheder og mental tomgang.

ikke at vi skal droppe al vores social-networking

naturligvis. Men tænk en gang, om

vi som nation bare kunne bruge halvdelen af

landets facebook-tid - 10 mio. timer om måneden

– på dygtiggøre os. det ville altså kunne

måles på konkurrenceevnen og på BnP.

tilsvarende kunne vi måske godt - uden

derved at miste alverden på livskvalitetskontoen

- skrue en anelse ned på vores indtag

af Paradise Hotel, talent 2010, X Factor,

vild med dans, amalie’s verden, robinson

ekspeditionen, Fangerne på Fortet, de

Unge Mødre og rock’n roll Camping. Hver

dansker så ifølge dr Medieforskning i gennemsnit

3 timer og 26 minutters fjernsyn

hver dag i de første måneder af 2010.

det betyder, at nationen sidder passivt hen

i sofaen og tilsammen anvender, hvad der i

tid svarer til 516.000 arbejdsuger på tv. om

dagen. og selvfølgelig er det i orden at have

brug for at slappe af i en sofa. og selvfølgelig

er det i orden at se tv. Men tænk engang, om

vi brugte bare halvdelen af tv-tiden på aktivt

at dygtiggøre os. danmark ville så hver dag

blive dygtigere og klogere svarende til udbyttet

af 258.000 arbejdsugers undervisning.

danmark overhalet

og behovet for at komme gevaldigt op i

gear eksisterer altså. i dramatisk grad. vores

velstandsplacering er under alvorligt pres.

afstanden til de rigeste lande er øget, og

vi er rykket ud af top ti. Målt på BnP per

indbygger er danmark faldet fra en 5. plads

i 1998 til en 11. plads i 2008. Men vi knokler

os altså heller ikke ihjel. i 2008 lå det

samlede arbejdsudbud i danmark på en 16.

plads blandt oeCd-landene. det er under

gennemsnittet i oeCd, og der er lang vej op

til de mest arbejdssomme lande.

arbejdstiden per beskæftiget i danmark

er blandt de laveste i oeCd. vi er blandt de

lande, hvor den aftalte arbejdstid er kortest,

hvor man har længst ferie, og hvor flest er

på deltid. så vi har altså tiden til at dygtiggøre

os. og i fritiden vel at mærke - så vi

passende kunne anvende arbejdstiden på at

arbejde, producere og bidrage til bundlinien.

der er ingen undskyldning for at blive væk

fra det mentale motions-rum og hele tiden

bruge kræfter på efteruddannelse.

Vi efteruddanner os allerede

Heldigvis er der ikke kun mørke skyer i horisonten.

næsten 900.000 danskere deltager

ifølge dansk Folkeoplysnings samråd i folkeoplysende

aktiviteter, og flere aftenskoler

oplever i år en øget tilstrømning til kurserne.

og knap hver tredje voksne dansker tager en

voksen- eller efteruddannelse. tal fra eU viser,

at danskernes deltagelse i livslang læring

fra 2000 til 2007 er steget fra 19,4 procent til

29,2 procent. i resten af eU er tallene meget

lavere - samlet set viser tallene en stigning

fra 7,1 procent i 2000 til 9,7 procent i 2007 for

hele eU. danmark ligger på en andenplads,

kun overgået af sverige, der har oplevet en

stigning fra 21,6 procent til 32,6 procent.

det danske efteruddannelsessystem nyder

i vores omverden anerkendelse for at

være effektivt, målrettet og fleksibelt. det

er tilfældet, fordi vores uddannelsesinstitutioner

i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets

parter i mange år har formået at flytte

millioner af danskere fra én jobfunktion til

en anden ved at sørge for den fornødne omskoling

og efteruddannelse.

i regering og folketing er der bred enighed

om at satse seriøst på det såkaldte

veU-område (voksen efteruddannelse).

Hensigten er at sikre, at dansk arbejdskraft

kan holde sig blandt de bedst uddannede i

verden. en vigtig del af den løbende opkvalificering

af ansatte på danske arbejdspladser

er arbejdsmarkedsuddannelserne - korte

målrettede kurser, der kan anvendes af dan-

ske virksomheder til at holde medarbejderne

ajour.

Aldrig færdig på skolebænken

Men i virkeligheden findes der ikke rigtig og

forkert efter- og videreuddannelse. kun om

man dygtiggør sig, eller man ikke dygtiggør

sig. selvfølgelig er der forskel på det jobrelevante

udbytte i at tage et kursus i projektledelse

og erhvervsengelsk og så at tage på

weekendhøjskole, hvor temaet er musik, keramik

og islandske sagaer. Begge dele har

dog værdi, begge dele vidner om mennesker,

der gør en indsats, og begge dele gør os klogere,

dygtigere og klar til at lære endnu mere

på næste kursus. For det betyder nemlig meget

at blive ved, aldrig at have fået nok, aldrig

at føle sig færdig på skolebænken.

der vil hele tiden opstå ny relevant viden

at tilegne sig, hvad enten vi taler teknologi,

økonomi, samfundsfag eller bare det at være

socialt velfungerende på en arbejdsplads.

Faglig dygtiggørelse behøver med andre ord

ikke være mammut-projekter, hvor ens liv

pludselig bliver druknet i aftenundervisning

og maraton-lektier. det er også faglig dygtiggørelse

at gå til en foredragsrække i vinterhalvåret,

at læse fagbøger i liggestolen

på stranden, at etablere sin egen uformelle

studiekreds og følge et e-learningkursus fra

laptop’en på køkkenbordet.

Hvis ansvar det er? om regering, folketing,

kommunale institutioner, virksomheder,

arbejdsmarkedets parter eller landets

uddannelsesinstitutioner skal sørge for, at

danskerne hver dag bliver klogere og dygtigere?

nej, beklager: disse mange formelle

aktører skal kun byde os velkommen og holde

døren ind til den store videns-buffet.

at finde tiden, tage initiativet, udvise engagementet

og fastholde viljen til at dygtiggøre

sig – det er individets eget ansvar. dit ansvar.

48 konservative.dk konservative.dk 49


Jakob Hedegaard

(1986) Læser økonomi ved Handelshøjskolen i

Århus. Han har været aktiv i

konservative i seks år som både kandidat og

kampagneansvarlig. ved siden af studierne

arbejder Jacob for konservative i Århus Byråd.

højere

kompetenceniveau

- internationalisering af undervisning

og højere undervisningskvalitet

Fremtidens stigende krav til øgede kompetencer kræver en større

indsats af det enkelte individ – ikke blot statslige investeringer og

flere uddannelsestilbud. kampen står med de ekstremt disciplinerede

asiatere.

aF JaCoB HedeGaard

der er mange eksempler på det stigende

behov for kompetencer, og hvordan

disse udfordringer imødegås. For at kunne

tegne et fremtidigt perspektiv er det påkrævende

at forholde sig til de tendenser,

der allerede nu er presente for derefter at

tegne den videre udvikling. Man må ligeledes

skelne mellem det individuelle behov

for personlige konkurrencefordele gennem

bedre uddannelse og samfundet som hele

indtjeningsmuligheder gennem et generelt

uddannelsesløft. disse problemstillinger

må ses adskilt, idet motivationsfaktorerne

kan varriere. Hermed fokus på den enkeltes

udfordring.

Øgede kompetencer er altafgørende. Betydningen

er stigende og bliver kun mere

fremtrædende i takt med, at virksomheder

fra både danmark og udlandet opdager de

ressourcer, andre lande gemmer på. di har

lavet en undersøgelse, der med al tydelighed

viser, at ressourcerne i den menneskelige

intelligens i høj grad rykker sig fra at have

epicenter i vesten til at have det i Østen.

50 konservative.dk konservative.dk 51


Virksomhedernes foretrukne FoU-lande

Spørgsmål

Hvilke lande forventes det, at

virksomheden vil foretage investeringer

i forskning og udvikling

over de kommende 5 år?

Kilde

di spørgepanel.

survey blandt 300 virksomheder.

Gennemført i august 2008

Kilde: Danmark Tilbage på Videnssporet, Dec. 2008, DI. Anmærkning: FoU står for Forskning og Udvikling

dette skal ses i sammenhæng med,

at samme undersøgelse viser at 20 % af

virksomhederne svarer, at denne placering

af deres investeringer sker for at sikre adgang

til kvalificeret arbejdskraft. da di to

år senere, i 2010, igen spurgte virksomhederne,

hvad resultatet af udflytningen

havde været, svarede 25 %, at man havde

fået væsentlig bedre adgang til kvalificeret

arbejdskraft 1 . Med andre ord oplevede flere

virksomheder, at en gavnlig effekt af udflytning

af arbejdspladser var øget adgang

til kvalificeret arbejdskraft. dette er ikke

så mærkeligt. i indien uddannes der hvert

år 300.000 ingeniører alene, hvoraf 75.000

menes at være fuldt ud på niveau med enhver

dansk ingeniør 2 .

spørgsmålet bliver selvfølgelig, hvad

man som dansker kan gøre for at konkurrere

på det internationale jobmarked. nick

Byrne, der er professor ved London school

of economics, mener, at sprog er blandt de

vigtige elementer. ved en konference den

9. oktober 2010 fremhævede han, at London

school of economics fra næste år vil tilbyde

sine bachelorstuderende at tage 25 %

af deres uddannelse på mandarin 3 – det der

i folkemunde kendes som kinesisk. Mens

1. Pedersen, Maria Hove og Claus Andersen, Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet, Dansk Industri, Juni 2010, p. 5

2. Petersen, Stefan, Innovative indiske ingeniører bider Europa i haserne, Ingeniøren, 29. maj 2010, kl. 15:00 - http://ing.

dk/artikel/109215-innovative-indiske-ingenioerer-bider-europa-i-haserne

3. Byrne, Nick, Welcome statement at PhD Forum for Finance and Economics on China, 2010, LSE, 9. Oktober 2010 -

http://www2.lse.ac.uk/publicEvents/events/2010/20101009t0930vOT.aspx

4. http://en.wikipedia.org/wiki/Confucius_Institute

danske universiteter kæmper en ofte tabt

kamp for at indføre engelsk som uddannelsessprog

på akademisk niveau, har fremtrædende

engelske universiteter som f.eks.

London school of economics allerede indset,

at deres modersmål måske er en nødvendig

grundpille i internationale forretninger,

men at det langt fra er nok. danskere

har ikke den luksuriøse grundforudsætning

i livet, at deres modersmål tales over store

dele af verden, og at tillagte sprog derfor er

en kærkommen udvidelse af ens kommunikationsmuligheder.

For danskere er fremmedsprog

en nødvendighed for at kunne

interagere i den globaliserede verden. vi er

med andre ord bagefter. selv englænderne

er langt foran os, og den egentlige trussel

på det internationel jobmarked kommer end

ikke der fra.

en yderligere skærpelse af den påtrængende

fremvækst i kompetencer i asiatiske

lande er f.eks. det kinesiske initiativ med

såkaldte Confucius intitutes 4 . i forbindelse

med eksisterende uddannelsesinstitutioner

opretter kineserne disse centre, som skal

undervise i kinesisk sprog og kultur. derudover

fungerer Confucius institutterne som

vidensdelingscentre, der medierer mellem

kinesiske og lokale forskere – ordet Confucius

i sig selv stammer fra den kendte kinesiske

filosof, som prædikerer vigtigheden

af studier og streng selvkontrol og disciplin.

danskere på det internationale jobmarked

er med andre ikke blot oppe imod andre

jobansøgere, men oppe imod en anden

kultur. en kultur så anderledes fra vores, at

den kan være svær at forholde sig til. Hvordan

dette vil udvikle sig fremadrettet vil naturligvis

være gætværk, men der synes at

være enkelte klare tendenser.

det er ikke muligt at ’løbe fra’ andre regioner

på viden. viden bevæger sig enormt

hurtigt, selv over store aftande, og der er

intet, der tyder på, at vi skulle være bedre

til at benytte denne viden end f.eks. inderne

og kineserne. det betyder, at danskerne enten

skal lære at konkurrere direkte med folk

af anden nationalitet, ellers skal vi finde

en niche, som vi kan udnytte. Lige meget

hvad, er vi nødsaget til at dygtiggøre os i

endnu højere grad blot for at kommunikere

med verdens fremtidige videnscentre. som

sandsynliggjort ovenfor, så er Østen ikke

blot verdens produktionsenhed, men bliver

i stigende grad også verdens udviklingsafdeling.

tillagt ovenstående faktorer er, at mange

større universiteter i dag lægger optagelser

fra forelæsninger, noter og litteratur ud på

nettet til fri afbenyttelse således, at enhver

i princippet kan følge et kursus i filosofi på

Mit og et kusus i statistik ved Harvard.

selvrealisering er transformeret fra et postmoderne

frigørelsesbegreb til et frihedsbegreb

i en skotsk oplysningstradition – i en

Gutenbergsk tradition er dygtiggørelsen

individets endegyldige ansvar, og vedkommende

høster selv frugterne heraf.

skal man konkurrere med på det internationale

jobmarked, må den enkelte altså

selv tage udfordringen op. det er op til

den enkelte at dygtiggøre sig og gennem

personlige værdier udvise den intellektuel

efterstræbenhed og det videbegær, der

kræves. den internationale jobkonkurrence

er således i høj grad et spørgsmål om individuel

moral og selvdisciplin. det er ikke

statsligt overbud i uddannelser indenfor innovation

og kulturforståelse, der skal til.

det er simpelt individuelt ansvar.

52 konservative.dk konservative.dk 53


Marc Perera Christensen

(1979) er uddannet markedsføringsøkonom.

rådmand for kultur og borgerservice i Århus.

valgt til Hovedbestyrelsen på Landsrådet siden 2005.

Et liv

med mening

vores tilværelse byder på mangeartede udfordringer, opgaver og

pligter. igennem et langt liv skal vi til stadighed tage stilling til

beslutninger, som påvirker vores tilværelse. Familieliv og arbejdsliv

stiller store krav til os alle. På forskellige tidspunkter i livet er

hensynet til andre mere fremtrædende end hensynet til os selv.

aF MarC Perera CHristensen

For langt de fleste gælder det, at de store

beslutninger i livet skaber en glæde og forventning

hos den enkelte og den enkeltes

familie. det kan være beslutningen om jobskifte,

om at stifte familie, om at etablere

et nyt hjem etc. alle disse beslutninger påvirker

i mange tilfælde flere end den enkelte.

Men for alle gælder det, at man en gang

imellem er nødt til at have fokus på sig selv.

For en konservativ er det vigtigt at finde

balancen mellem individ og fællesskab.

Man kan kun fungere godt i et fællesskab

med andre, hvis man har ”sig selv med”.

i et liv med mange pligter får en indholds-

rig fritid derfor større og større betydning

både for den enkelte og for samfundet.

Behov for at koble fra

igennem mange år har folkeoplysningen,

foreningslivet, biblioteker etc. været meget

optaget af begrebet ”livslang læring”.

denne debat har været kendetegnet ved

et udpræget nyttemaksimerende udgangspunkt.

den ”livslange læring” har haft et

omdrejningspunkt som et potentielt vækstelement,

og for nogle har det været et argument

i debatten om overgangen fra produktionssamfund

til videnssamfund. For andre,

54 konservative.dk konservative.dk 55


har det det været løsningen på de mangler,

der er i en svag undervisningssektor.

Men en indholdsrig fritid handler ikke kun

om livslang læring. naturligvis er det en

stor fordel med den livslange læring. det

har både den enkelte og hele samfundet

brug for. Men en aktiv og indholdsrig fritid

handler om mere og andet end læring.

det handler om at finde et sted at koble fra

hverdagen.

For alle gælder det om at have tidspunkter

i sit liv, hvor man lader op. i en tid med

endeløse muligheder for at være i dialog

med andre, enten i virkeligheden eller via

sociale medier, er behovet for at finde sig

selv stort. Behov for ”off-line tid” kan indfries

i fritiden. Her kan man tillade sig at fokusere

rent på sig selv og sin familie. For at

kunne indfri de forpligtigelser, man har over

for sine omgivelser i hverdagen, og være en

aktiv medborger, skal man have energien til

det. denne kan findes i et frit og uforpligtigende

fritids – og foreningsliv.

Sociale forpligtigelser

det, der for nogle måske indledningsvist

mest handler om egne behov, kan udvikle

sig til noget meget mere. i et aktivt fritids

– og foreningsliv vil langt de fleste opdage

de mange sociale fordele ved dette. det

danske fritids – og foreningsliv har en mangeårig

tradition for at engagere folk langt ud

over den simple aktivitet. Mange oplever en

stor glæde ved at engagere sig. engagementet

afspejler sig ikke alene i afviklingen

af stævner, træning, kurser etc., men i lige

så høj grad i engagementet i andre menneskers

velbefindende. det er ofte i fritids – og

foreningsliv, at vi oplever den menneskelige

varme og nærvær. det overskud, som man

selv søger i et aktivt fritidsliv, ender ofte

med at påvirke andre.

det kan dog være en hårfin balance at

sikre, at engagement og forpligtigelser i et

aktivt fritids – og foreningsliv ikke udvikler

sig til en regulær belastning. Man kan pludselig

befinde sig i en situation, hvor mange

og meget afhænger af ens indsats. den

store balancekunst, for den enkelte og for

de mange, er at finde det niveau, hvor man

fortsat selv har glæde af sin egen indsats,

og hvor man gør en forskel - også for andre.

Civilsamfundet – der hvor man er

noget for andre af lyst og ikke af pligt

som det danske samfund har udviklet sig

over de seneste årtier, har stadig flere og

flere offentlige indsatser elimineret den

enkeltes opfattelse af muligheden for selv

at kunne være med til at gøre en forskel.

en hastigt voksende offentlig sektor, med

et støt stigende skattetryk som følge, har

fjernet den enkeltes ansvar, lyst og motivation

til at gå aktivt ind i foreningslivet. vi er

gået fra at være borgere til at blive forbrugere.

Hvor borgerskabsbegrebet indeholdte

en god blanding af pligter og muligheder, er

forbrugerbegrebet et rent rettighedsbegreb.

en høj skattebetaling fordrer, at de offentlige

institutioner tilfredsstillende løser

de opgaver, der før lå i fællesskabet.

Udfordringen for et aktivt fritids – og foreningsliv

ligger i dette værdiskred. et fritidsliv,

der alene er baseret på folks rettigheder

og krævementalitet, bliver indholdsløst.

det personlige ansvar og den selvstændige

energi, der lå i det klassiske danske fritids

– og foreningsliv, lider overlast i sådan en

udvikling.

Både for den enkelte og for samfundet

som en helhed, er der brug for at engagementet

i det danske fritids – og foreningsliv

genopbygges. vi må fastholde et fritids- og

foreningsliv, der hviler på borgerskabstanken

frem for forbrugertanken. derved sikrer

vi et fritids – og foreningsliv med en relevans

for vores samfund.

det at være aktiv i et det danske fritids –

og foreningsliv er for langt de fleste forbundet

med lyst og engagement. i en tid med

stram økonomisk styring af de offentlige

udgifter, bliver frivillighed og privat engagement

fremhævet som en del af dansk social

politik. det er helt givet korrekt at et aktivt

fritids – og foreningsliv styrker vores indbyrdes

sociale relationer. Men i rigtig mange

sammenhænge er et aktivt fritids – og foreningsliv

ikke alene drevet af ønsket om at

gøre en socialpolitisk forskel. det er drevet

af et hensyn til sig selv, til lyst og til fællesskabet

med andre.

56 konservative.dk konservative.dk 57


Casper Strunge

(1973) Folketingskandidat i nordsjælland og

formand for konservatives Uddannelsestænketank.

driver et filmproduktionsselskab på Frederiksberg.

”Medie

shopping guide”

På sommeruniversitetet 2010 blev der fremsat flere bud på, hvordan

fremtidens medieudbud ser ud. er det sandsynligt, at medierne

i 2025 stadig vil kæmpe om at trænge igennem til brugerne,

konkurrencen vil være hård og ubarmhjertig og udbuddet vil være

globalt og tilgængeligt for alle? en tese kunne lyde, at det i 2025

ikke er afgørende, hvordan signalet bæres frem til brugerne, men

platformen som ”varen” leveres på, eller sagt med andre ord, den

brugerflade, man handler medier på, vil være det centrale bindeled

mellem afsender og modtager af budskaberne.

aF CasPer strUnGe

Gennem 90’erne og 00’erne er mediemarkedet

konsolideret, således at der i dag

globalt ikke er mange dominerende statsejede

eller politisk styrede medieudbydere

tilbage. Mediemagten ligger i stedet ved en

række internationale udbydere som f.eks.

HBo, sBs, FoX m.fl.. det har betydet, at

tv, radio, web og trykte medier er smeltet

sammen i store huse, som satser på at levere

det andre har lavet og / eller selv pro-

ducerer indholdet. Udviklingen har nedbrudt

grænserne mellem medieudbuddet, så det

i dag er irrelevant, hvor film, lyd eller hjemmesider

bliver sendt eller redigeret fra rent

geografisk. trods denne tekniske udvikling

er der stadig mindst ét slag, der skal slås

for at nå et markant mere liberaliseret mediemarked,

og det er indenfor rettigheder. i

hvert enkelt land har man separate regler

for, hvor og hvordan produktioner må di-

58 konservative.dk konservative.dk 59


stribueres, noget som i høj grad er styret af

producenterne, som på den måde stadig i

stort omfang undgår, at medierne udbydes

frit til brugerne på tværs af grænserne.

sidst i 90’erne begyndte flere forskellige

undergrundsudbydere at dele medier på internettet,

så brugerne frit kunne hente film,

musik eller bøger mod, at brugerne selv

delte et udvalg af deres egne medier. Fildelingstjenester

som napster og Limewire

kom i myndighedernes og især i producenternes

søgelys, da netop producenterne

mistede store indtægter på, at brugerne

ikke længere i samme grad købte medierne

(musik, film og bøger), men blot hentede

dem gratis / frit på internettet. i samme periode

er der opstået en række tjenester, hvor

brugerne lovligt kan købe medierne, bruge

og kopiere dem til eget brug. den mest

markante er apple itunes store, der i dag

udbyder musik, film, software og bøger.

sideløbende er der kommet andre forretningsmodeller

mediemarkedet, hvor

udbydere af andre tjenester, som f.eks. mobiltelefoni,

kabel-tv eller internet, nu også

tilbyder frit forbrug af musik, så længe man

er kunde. et par danske eksempler på dette

er tdC PLaY og telenor WiMP. Begge populære

tjenester, som har flyttet mediebrugerne

fra at eje mediet til at abonnere på

det.

Forretningen flytter

i forbindelse med omlægningen af det luftbårne

tv-signal fra analogt til digitalt blev

det for de fleste tydeligt, at der er mange

måder at få signalet frem på. i kampen om

at vinde brugerne bød mange forskellige distributører

sig til og i takt med, at udbuddet

steg, faldt prisen og brugerne fik en masse

ekstra i pakken. Her har bl.a. elselskaberne

budt ind på nye ydelser, de har i en årrække

gravet fiberkabler ned sammen med elkablerne

og har på den måde forsøgt at udnytte

det vakuum, der er opstået i overgangen fra

analogt til digitalt signal til at kapre kunder.

elselskaberne leverer i forvejen strøm

og ser en forretning i også at levere internet,

telefoni og tv. i samme periode har en

række udbydere af internet udvidet forretningen

med også at udbyde tv. Her har telia

og tdC bl.a. lavet pakker, som i højere grad

binder kunder til deres kerneydelse (bredbånd).

På den måde bliver de totalleverandører

på diverse tjenester og medier. Med

i pakkerne er filmleje, informationskanaler,

biografbilletter og internetradio.

Markedet handler i dag ikke længere om,

hvem der rent fysisk smider kabler eller luftsignalet

ind af døren, men mere om hvilke

tjenester brugerne ønsker. F.eks. er apple

itunes store totalt uafhængig af, hvem

der leverer internetforbindelsen. Youtube

forholder sig heller ikke til, hvilket abonnement

du har, eller for den sags skyld, hvilken

computer du bruger til at se eller høre

mediet på. Førnævnte telia leverer telefoni,

internet og tv, men ejer ikke kablerne, de

leverer indholdet igennem.

i centrum er brugeren, og alene brugerens

behov tilgodeses. de nye medieudbydere

forsøger at sammensætte præcis

det, som brugeren efterspørger, således at

ens interesser stimuleres og den kontekst,

man oplever mediet i, passer til indholdet.

F.eks. er der mange medier og situationer,

hvor vi som brugere er blevet vænnet til,

at budskaberne er korte og præcise, hvor

den tekniske indpakning ikke er afgørende,

her er nyhedsformidling et af eksemplerne,

hvor det at sende live fra urolighederne i

egypten er mere afgørende end den tekniske

kvalitet. i andre situationer, som f.eks. i

biografen, betyder lyd- og billedkvalitet alt.

Her er der tid til at fortælle og præparere

den lange og dybe historie, og den tekniske

indpakning er her højt prioriteret.

På brugernes vilkår

i Usa har man i mange år været vant til at

kunne blande medierne, så man på samme

brugerflade kunne se live-tv, høre radio, lytte

til Cd-samlingen eller tjekke email. en af

de mest populære platforme i Usa har gennem

en årrække været tivo, som i en samlet

løsning tilbyder det meste, hvilket vil

sige et stort udvalg af tv-kanaler, lejefilm og

mulighed for at optage live-tv. det sidste og

afgørende marked på tivo er on-demand,

hvor især sport har domineret, så man fra

kamp til kamp har kunnet købe sig adgang

til live-transmitteret boksning, fodbold eller

lign. Har man én gang meldt sin interesse

for et område, bliver man automatisk tilbudt

lignende, og bliver derfor over tid kun tilbudt

medier, som matcher ens interesser.

disse ”intelligente” platforme vinder frem

og bliver langsomt integreret i eksisterende

platforme, som vi som brugere allerede benytter.

de kommende år vil vi opleve, at

platformene i højere og højere grad tilbyder

det, der lige netop matcher vores behov på

det tidspunkt, hvor behovet er størst.

de nye spillere på markedet for indhold

er teknikproducenterne af fjernsynsapparaterne

(det fysiske tv), som de sidste par år

har lagt en internetforbindelse i tv’et, og på

den måde nu kan få adgang til at ”pushe”

indhold ud til brugerne. disse platforme fra

producenter som f.eks. Philips og samsung

var til at begynde med hjælpeløst dårlige,

og tilbød ikke det store nye. Men efterhånden

som brugerkredsen er steget til millioner,

har teknikproducenterne fået øjnene

op for denne nye distributionskanal, hvilket

betyder, at tv-stationer som f.eks. dr og

Cnn er begyndt at samarbejde med teknikproducenterne.

igen har apple valgt sin

egen vej, hvor det ikke er tv’et eller internetforbindelsen,

der er forretningen, her er det

platformen/interfacet, det fysiske bindeled

mellem udbyder og forbruger, der er centralt.

og skal man tro analytikerne og aktiekurserne,

så er apple nok ikke helt galt

på den.

sidder man på platformen, sidder man

på det, der i fremtiden skal bære varen ud

til kunden. senest har Google meldt sig på

banen som ny tv-producent, så de også her

kan sætte dagsordenen. Google har den

store fordel, at de via deres ejerskab af Youtube

har adgang til rigtig meget indhold.

60 konservative.dk konservative.dk 61


samtidig har de den mest effektive søgemaskine,

kombineret med trofaste brugere

af deres e-mail, officepakke og korttjeneste,

en kombination, der er værdifuld.

Lige nu kæmper alle om at eje den platform,

som bliver fremtidens foretrukne. og

det ser ud til at være den platform, som tilbyder

lige netop det, der rammer dig som

bruger, lige netop når du har behovet. samtidig

er det en selvfølge, at platformen er

brugervenlig og på sigt kan benyttes, uanset

hvem der har produceret tv, boks eller

computer. Med andre ord vil de åbne platforme,

der tilbyder indhold fra mange udbydere,

dominere på sigt.

En modreaktion

Forestiller vi os, at det er udviklingen de

kommende 6-8 år, kan resultatet være, at

vi alle får vores helt egen ”kanal”, hvor vores

medievaner til stadighed gør platformen

klogere og klogere på vores behov. Man kan

f.eks. forestille sig en situation, hvor nogle

brugere grundet deres medievaner altid kun

bliver tilbudt positive nyheder fra lokalområdet

kombineret med genudsendelser af engelske

krimidramaer fra 90’erne. eller at ens

hverv og interesser afspejles i medievalget,

så man som politiker kun får tilbudt politiske

analyser og nyheder, men mister de dybere

og længere historier fra den brede befolkning.

er man historisk interesseret, tilbydes

man debat og dokumentar med historiske

fortællinger uden at kunne sætte historien i

en kontekst og større sammenhæng, da man

ikke udfordres med medier om livet i dag.

i 2025 må det derfor forventes, at der

er kommet en modreaktion, hvor brugerne

som et resultat at individualiseringen i stedet

foretrækker, at ”redaktører” sammen-

sætter en platform som både stimulerer

interesser og samtidig udfordrer med nye

inputs. På den måde vil der tegne sig et

behov for et udfordrende medietilbud, som

hele tiden provokerer, udfordrer og inspirerer

brugerne på nye måder.

slaget mellem på den ene side indholdsproducenterne,

kunstnerne og rettighedshaverne

og på den anden side distributørerne

er sandsynligvis faldet ud til distributørernes

side, og mange mellemled bortfalder.

kunstnere vil derfor, som de allerede gør nu

på f.eks. itunes store eller Myspace, kunne

være deres eget pladeselskab, og kræfterne

skal i stedet bruges på markedsføring. eller

sagt med andre ord: kampen om at komme

med i ”redaktørernes” udfordrende del til

forbrugerne vil blive intensiveret. ingen vil

bevidst tilvælge reklamer, så markedsføring

vil være placeret i den udfordrende blok, eller

som productplacement i de stimulerende

afsnit.

Guide

resultatet i 2025 er øget konkurrence, global

distribution og centrale software platforme,

hvor ejerne af disse kommer til at drive

den egentlige forretning og er bindeleddet

mellem afsendere og modtagere. disse

platforme vil være globale, tilgængelige

over alt og som en guide udfordre brugerne

i deres medievalg eller med andre ord en

”Medie shopping guide”. Her vil der sandsynligvis

opstå subkulturer, hvor man kan

bruge medier, som udvalgte kendte mennesker

gør det, eller ”hoppe” på toneangivende

profilers sammensatte udvalg til specielle

målgrupper. Man kunne f.eks. forestille

sig reelle kanons, hvor sammensætningen

tilgodeser specifikke kompetencer, men her

skal vi nok lidt længere frem end 2025.

rettighederne vil skulle varetages af den

enkelte producent, der i de fleste tilfælde vil

afregne med kunstnerne ved levering. royalties

og andre længerevarende aftaler vil

være styret af enten store globale interesseorganisationer

eller af den enkelte kunstner.

organisationer som koda, Gramex,

nCB eller lignende vil pga. af liberaliseringen

i markedet ikke længere have en berettigelse.

samtidig vil ejere af de centrale

software platforme sikre sig licens/rettigheder

til en del materiale, som kun vil kunne

benyttes (høres, ses, opleves) via denne

ene platform.

de næste 15 år vil rent mediemæssigt angiveligt

svare til de sidste 40 års udvikling,

så vi vil under alle omstændigheder blive

overrasket over udviklingen. Begivenheder

som månelanding, angrebet på World trade

Center eller oL trækker medievanerne i nye

retninger, og de kommende 15 år vil helt sikkert

byde på mange af disse små medierevolutioner.

rent politisk vil udviklingen betyde, at den

sidste styring af befolkningens medievaner

vil forsvinde, og al tale om public service vil

forstumme til kun at omfatte den lille skare,

der vil fastholde forældede medievaner

anno 2010 og værne om de sidste rester af

dr. nationale statsejede tv-/radiostationer

vil være reduceret til producenter, og som

sådan vil de skulle konkurrere på lige fod

med alle andre aktører på det frie marked.

62 konservative.dk konservative.dk 63


Isabella Meyer

(1966) Mor til tvillinger,

uddannet lærer,

arbejder som rekrutteringskonsulent,

folketingskandidat

og medlem af konservatives

Hovedbestyrelse.

designerfamilie

eller

kernefamilie

Hvordan ser en dansk familie ud anno 2025? vil vi se en fremgang

i den klassiske kernefamilie eller vil en ny type familier – designer

familier – blive fremherskende? eller er det blot begrebet ’kernefamilie’,

der bliver mere og mere nuanceret og individualiseret?

Hvordan skal vi politisk forholde os til de tendenser, vi ser? skal vi

forsøge at fremme bestemte familietyper eller bestemte familieværdier

ud fra et samfundsgavnligt perspektiv?

aF isaBeLLa MeYer

Jeg blev født i 1966 to år før ungdomsoprøret.

Jeg var barn i 1970’erne under rødstrømpernes

fremmarch. Jeg er vokset op

i en klassisk kernefamilie med en hjemmegående

mor, og mine forældre holdt

sammen i 51 år, til min far døde kun 70 år

gammel.

Min egen forestilling af familie var meget

præget af min opvækst. For mig var kernefamilie

med far, mor og børn, idealet. og

min drøm blev opfyldt og varede i små 18

år, så blev jeg skilt. i en tid følte jeg, at jeg

havde mistet min familie, at jeg ikke længere

var del af en familie – kun min barndomsfamilie.

Men jeg tog fejl. Jeg har stadig min egen

lille familie, mig og mine døtre er en familie.

definitionen af familie ændrede sig. Jeg

vidste og kendte til andre familier som min,

men forstod nok ikke helt, hvor mangfoldig

64 konservative.dk konservative.dk 65


familie som institution kan være før, jeg oplevede

det på egen krop.

Familiemønstret har ændret sig de sidste

50 år i takt med, at kvinderne er kommet

på arbejdsmarkedet, uddanner sig og gør

karriere. Politisk er vi nødt til at forholde

os til de ændrede mønstre og mangfoldige

former for familiekonstellationer. vi kan

spørge os selv, om der er familiemønstre,

vi ønsker at fremme og andre, vi ønsker at

begrænse. Men vigtigt for besvarelsen af

sådanne spørgsmål er, hvad det er for værdier,

vi står for.

i det konservative Folkeparti ønsker vi

at forandre for at bevare. dette er ikke et

spørgsmål om at bevare specifikke institutioner,

samfunds- og familiemønstre, men

om hvad det er for værdier, vi ønsker at

bevare. som parti hylder vi også individets

frihed til at vælge sit eget liv. således er

det et spørgsmål, om vi overhovedet bør og

skal blande os i, hvordan individer vælger at

leve sammen, eller om vores opgave snarere

er at skabe en politik, som understøtter

de værdier i familien, vi ønsker at bevare

og fremme samt spørge, om der er familietyper,

som er bedre til at fremme disse

værdier.

Familien anno 2025

det har været en sund og nuancerende

rejse at skrive denne artikel. Jeg har skullet

forholde mig til min egen definition af en

’rigtig’ familie, overveje de forandringer, jeg

har set og mærket i mine 44 år, samt ud fra

dette vurdere, hvordan jeg tror familien ser

ud i 2025.

designer- eller kernefamilie? efter at

have set på familien i et historisk perspektiv,

læst om den senmoderne familie og

denciks familietyper, er det ikke et spørgsmål

om enten eller. tendensen er, at kernefamilien

vil bestå – forstået som en måde

at samle sig i fællesskaber med to voksne

og børn, om disse er egne børn, sammenbragte,

adopterede eller donorbørn. Men

individualiseringen vil gøre, at vi hver især

vil designe netop den kernefamilie, som

bedst tilgodeser vores behov på et givent

tidspunkt.

Flere og flere kvinder i aldersgruppen 30-

35 giver udtryk for, at de vil eller overvejer

at få børn alene, hvis de ikke har fundet

manden i deres liv inden en hvis alder.

kvindernes biologiske ur tikker og udløbsdatoen

kommer tættere og tættere på. samtidig

kender deres jævnaldrende mandlige

modstykker ikke til udløbsdato og forstår

derfor ikke kvindernes ’skruk’. Medicinsk

er det muligt for kvinder at få børn alene,

og mænd er principielt overflødige. kvinder

kan designe deres egne familier. samtidig

giver mange udtryk for, at de håber at møde

en mand og blive en ’rigtig’ familie, selv om

de til start vælger at få børn alene.

der vil, som i dag, således være alternativer

til den designede kernefamilie, som

kvinder der vælger at få barn/børn alene,

eller folk der vælger at leve alene og slet

ikke få børn eller vælger at leve alene med

børn på deltid efter en skilsmisse. Men som

sådan er disse familier ikke en modreaktion

til kernefamilien, de er snarere en designet

afart af den.

Jeg er også overbevist om, at nutidens

storfamiliekollektiver, hvor alle bor i egen

bolig og har et fælleshus, som i en lille

landsby, er en tendens, der vil fortsætte.

denne boform skaber bedre rammer for den

enkelte familie til at få en travl dagligdag til

at fungere bedre, idet man har et netværk

rundt om sig, som gensidigt har de samme

behov i dagligdagen.

Et historisk rids

Mikkel klein og Henning rasmussen beskriver

i deres bog ”en rigtig familie” fra

2006 mangfoldigheden i, hvad en familie

er gennem eksemplariske fortællinger samt

giver et historisk rids over familiens udvikling,

som kan være godt at holde sig for øje,

inden man låser sig for fast på en smal og

illusorisk tidløs definition.

efter reformationen i 1536 begyndte velhavende

storkøbmænd at leve i kernefamilier

med far, mor og børn. de fleste boede

dengang i storfamilier, hvor flere generationer

levede under samme tag i et fællesrum

til spisning, sex og søvn uden mulighed for

privatliv. i 1800-tallet var kernefamilien blevet

den mest almindelige måde at leve på.

kernefamilien eksisterer stadig i bedste

velgående, selv om den har ændret sig gennem

tiden, og faktisk først blev navngivet

’kernefamilie i 1950’erne, hvor der var en

klar rollefordeling i familien: Manden gik på

arbejde og var forsørger, mens kvinden passede

hjemmet. i 1960’erne begyndte unge

at eksperimentere med forskellige samlivsformer,

hvilket blev starten på en ændret

rollefordeling i kernefamilien. i 1970’erne

kom kernefamilien under pres. Flere valgte

samliv uden at blive gift, og mange flyttede

sammen i kollektiver med paralleller til den

middelalderlige storfamilie.

i 1980’erne steg skilsmisseantallet markant

og andre familieformer blev udbredte,

som sammenbragte familier, stedfortræderfamilier,

singlefamilier og eneforældrefamilier.

som modreaktion på de sidste

66 konservative.dk konservative.dk 67


årtiers opgør med kernefamilien blev kirkebryllupper

populære igen i 1990’erne, og vi

har i dag eU-rekord i vielser efter årtusindskiftet.

næsten alle 20-49 årige lever i et ægteskab.

også homoseksuelle bliver i dag

gift og etablerer sig i familier – de såkaldte

regnbuefamilier. Ægteskabet er således –

med eller uden børn – fortsat den foretrukne

måde at leve sammen på og det ideal, vi

søger. samtidig er vi et af de lande i eU,

hvor flest bliver skilt, men mange vælger

at indgå nye parforhold og ægteskaber igen

efter skilsmisse.

Lidt provokerende kan man spørge, om

vielsesritualet skal ændres, så man i stedet

for at sige ”til døden jer skiller” burde sige

”til kærligheden jer skiller” eller ”til livet jer

skiller”. Men det er en helt anden diskussion.

Symmetriske kønsroller

Familien er blevet langt mere ustabil end

tidligere bl.a. grundet den stigende individualisering

og fokus på eget liv, egne behov og

ønsker. dette skaber større uafhængighed i

samlivet end tidligere i den traditionelle kernefamilie

- husmorfamilien, hvor faste roller

og traditioner var styrende for samlivet, og

hvor man var mere afhængige af hinanden

materielt og socialt.

ole schultz Larsen giver i sin bog ”Psykologiens

veje” fra 2008 et signalement af den

senmoderne familie som kendetegnet ved

en to-forsørgerfamilie, hvor både mænd og

kvinder typisk har erhvervsarbejde udenfor

hjemmet og derfor deles om forsørgerbyrden

og hjemmets opgaver. i dag er mande-

og kvinderollerne således blevet symmetriske

i forhold til, hvilke funktioner manden

og kvinden varetager i familien. i den mere

traditionelle husmorfamilie var mande- og

kvinderollerne komplementære.

symmetrien i den senmoderne familie

er dog ikke fuldstændig, da der ikke nødvendigvis

er ligelig fordeling af hjemmets

opgaver, hvilket kan resultere i uenigheder

og konflikter i parforholdet, også fordi den

symmetriske familie ofte lever under et betydeligt

tidspres. resultatet kan blive, at

parterne falder tilbage i mere traditionelle

kønsroller for at undgå konflikter og gøre

hverdagen mere praktisk med klart afstemte

roller og opgavefordeling.

sociologen anne-dorthe Hestbæk har

undersøgt, hvor traditions- eller modernitetsprægede

forskellige parforhold er i

forhold til hvilke livsformer, de repræsenterer.

Hestbæk finder, at den mest symmetriske

fordeling af arbejdet i hjemmet

ses hos par, hvor begge har en karrierebunden

livsform, samt hos par, hvor kvinden

er selvstændig erhvervsdrivende og

manden har et karrierejob. Hos disse par

finder man den mest moderne faderrolle,

og der skelnes ikke så meget mellem ar-

Megen betoning af fællesskab Lidt betoning af fællesskab

Megen betoning den moderne stærke familie: den moderne svage familie:

af individualitet teamfamilien svingdørsfamilien

Lidt betoning den traditionelle stærke familie: den moderne svage familie:

af individualitet den patriarkalske familie det sociale akvarium

bejde og fritid. samtidig udnytter disse par

fleksibiliteten i arbejdet og muligheden for

at arbejde hjemme og herved tage del i

børnepasning og husarbejde.

Fire familietyper

den svenske professor i socialpsykologi Lars

dencik definerer familien som et fælles-

skab, der består af forskellige individer, hvor

det enkelte menneskes behov for selvrealisering

og individuel udfoldelse i det senmoderne

samfund let kommer i konflikt med

de forpligtelser, som individet har over for

familiefællesskabet. det spændingsforhold,

der herved opstår, løses på forskellig vis i

de fire familietyper, som dencik opregner:

68 konservative.dk konservative.dk 69


i teamfamilien opfyldes individernes individuelle

behov via frivillige aftaler, som

familiens medlemmer forhandler sig frem

til. Hvert individ har mulighed for at realisere

egne projekter efter afstemning med

og i koordination med de andres projekter

og fællesskabets behov. denne familietype

er karakteriseret ved at være demokratisk,

søge kompromisser og være debatterende,

og bliver af eksperter vurderet som den ideelle

familie, som man bør stræbe efter.

i den patriarkalske familie underlægger

de enkelte medlemmer sig familiens overhoved,

som i dag oftest er en mand, men

også kan være en kvinde. Patriarken afgør,

eventuelt efter at have lyttet til de enkelte

medlemmers ønsker, hvad der er bedst for

fællesskabet. Fællesskabet prioriteres dog

ofte på bekostning af individernes behov.

individernes indordning i fællesskabet sker

gennem socialiseringen ind i bestemte roller

og en accept af givne traditioner og normer.

det behøver ikke nødvendigvis at blive

oplevet som tvang. denne familietype er

karakteriseret ved at være hierarkisk og bliver

af eksperter vurderet som en umoderne

familieform.

i svingdørsfamilien sættes individet i fokus,

idet de enkelte medlemmer har stor frihed

til at realisere sig selv og forfølge egen

behov og interesser. de individuelle behov

prioriteres over fællesskabet, man mødes i

svingdøren og får aldrig talt rigtig sammen.

kravene til fællesskabet skubbes derved i

baggrunden. denne familietype karakteriseres

som anarkistisk og usammenhængende.

eksperter vurderer denne familietype

som en underskudsfamilie uden ressourcer

og energi til at støtte og interessere sig for

hinanden.

i det sociale akvarium tilbringer familiemedlemmerne

meget tid sammen, men

uden fælles aktiviteter. samværsritualer,

traditioner og rutiner tillægges lille eller

ingen betydning. denne type familie prioriterer

hverken individets individuelle interesser

eller fællesskabets. de foretager

sig intet sammen, der skaber en følelse af

samhørighed. de er sammen uden at være

fælles om noget, som fisk i et akvarirum.

denne familietype er karakteriseret ved

manglende orientering, retning og samhørighed.

eksperterne vurderer at denne type

familie, hverken plejer individet eller fællesskabet.

Indhold og ikke form

tendensen er, at ægteskabet / parforholdet

fortsat vil være det foretrukne fundament

og udgangspunkt for familien. samtidig er

der ikke en fast opskrift på, hvordan man er

og skal være familie. det vil i fremtiden blive

endnu mere op til de enkelte at beslutte,

hvordan de vil organisere deres familieliv.

dette er helt i tråd med den konservative

grundværdi om, at individer har frihed til at

indrette sig, som de selv ønsker i respekt for

andres ret til det samme.

om familien består af en mor og en far,

en enlig forælder, forældre af samme køn

eller par med sammenbragte børn er ikke

væsentligt. Familien skal gerne være den

base – den psykosociale stabilitetszone som

dencik taler om – hvor vi føler os trygge og

bliver værdsat som unikke og uerstattelige

individer, hvor der er et klima af gensidig

respekt for individuelle behov og selvudfoldelse,

dialog og demokrati samt gensidigt

ansvar for fællesskabet.

et samfund er et fællesskab og demokratiet

en måde at organisere dette på. For at

et fællesskab kan fungere, er det afhængigt

af, at medlemmerne deltager aktivt og bidrager

til opretholdelsen af fællesskabet.

Med fællesskab følger rettigheder, og med

rettigheder følger pligter. således er vi alle

forpligtet over for de fællesskaber – som

familien - vi indgår i. denne forpligtelse er

vigtig for opretholdelse af fællesskabet, her

det danske demokrati.

det vigtigste motiv bag politiske beslutninger

og tiltag må derfor være at fremme

familietyper, hvor fællesskabet betones,

samt hvor respekten for individuelle behov,

selvudfoldelse og udvikling og ansvaret for

hinanden prioriteres. det må derfor være

et politisk mål at skabe rammer for familielivet,

som skaber de bedste betingelser

for udbredelse af sådanne familietyper i re-

spekt for de enkelte pars frihed til at indrette

sig, som de vil.

denne politiske linje vil være en modernisering

af en konservativ tankegang omkring

familie og et opgør med en traditionel

holdning om, at den traditionelle kernefamilien

er den rigtigste familietype og den

familiepolitikken baseres på. Jeg finder, at

det er på tide med et opgør med denne tankegang.

vi har som parti brug for en moderne

tilgang til familier og familiepolitik,

der understøtter, hvad det er for værdier vi

vil bevare. det er tid til, at det konservative

Folkeparti nuancerer sin definition af, hvad

en kernefamilie er for at bevare sin berettigelse

i det senmoderne samfund med senmoderne

familier.

Gevinsten ved at ændre tankegang er, at

fokus rettes til af at skabe en familiepolitik,

der fremmer demokratisk dannelse og balance

mellem individ og fællesskab gennem

ansvarlighed for fællesskabet og fællesskabets

individer. ved at vi politisk skaber

rammer for familietyper, hvor disse værdier

prioriteres, giver vi det primære ansvar for

individernes trivsel, udvikling og dannelse

tilbage til familierne og begrænser det offentlige

formynderi, som socialistisk familie-

og socialpolitik igennem årtier har fremmet

på bekostning af det personlige ansvar

for eget liv, dynamikken og initiativet.

Kilder: Larsen, Ole Schultz; Psykologiens veje, Systime 2008

Mikkel Klein og Henning Rasmussen, En rigtig familie, 2006

http://www.familienanker.dk/enrigtigfamilie.pdf

Skema: Lars Dencik: Mennesket i postmoderniseringen, 2005

70 konservative.dk konservative.dk 71


Sidse Klarlund

(1988) samfundsfaglig student og

mesterlære kokkeelev.

Bestyrelsesmedlem af det konservative

Folkeparti i Gribskov kommune

Socialkulturelle spænd

mellem kønnene

anno 2025

det globaliserede samfunds grænseoverskridende kapløb om sund

økonomi, kompetence, position og placering på uddannelsesstigen

er blevet en hverdagsrealitet. danmarks mænd og kvinder

kæmper om arbejdspladerne, men bare ikke de samme. er det en

uvelkommen tendens i et videnssamfund som danmark? Her er

nogle bud på, hvad det kunne betyde…

aF sidse kLarLUnd

i perioden frem til 2025 er det den personlige

vilje til dygtiggørelse og stræben efter

viden, som kan vinde frem. ideen om, at

man som individ har retten til at vælge sin

egen vej med respekt for fællesskabet, er

essentiel for den personlige selvforståelse.

samfundets social-kulturelle fordeling mellem

kønnene har ændret sig, og individerne

er mere selvrealiserende. det er individets

egne ideer, behov og ønsker, som udgør

kernen i forholdet til samfundet. den enkelte

borger støttes fra barnsben af hen

imod netop dennes kompetencer. dette

kommer til udtryk på flere måder, der har

konsekvenser for den enkelte, men til syvende

og sidst også for samfundet.

det første produkt af det hypermoderne,

individorienterede samfund kunne være en

ny folkeskolestruktur. en folkeskole, der

rummer både bogligheden og håndværket.

72 konservative.dk konservative.dk 73


særlige produktionslinjer er begyndt at spire

frem for at imødekomme de drenge, der

igennem flere år har vakt uro i klasseværelserne.

Folkeskolen må blive rummelig på

en ny måde, hvor ideen om viden og praktik

er blevet forenet. en såkaldt helhedsskole,

der blander skoletid og institutionstid for at

give plads til nye læringsformer, der favner

både pigerne og drengene. Undervisningen

planlægges og inddeles efter elevernes niveau

og læringsstil for at give hvert enkelt

barn de optimale muligheder. det er bydende

nødvendigt, for uddannelse betyder

alt for individets fremtid og for velfærds-

samfundets opretholdelse. deraf er den

lige og frie adgang til uddannelse hjørnestenen

i fremtidens samfund.

det er principielt ikke bedre at være akademiker

end håndværker. det er blot to

forskellige funktioner, der kræver forskellige

kompetencer. den holdning bør vi som

konservative stå ved, og det danske uddannelsessystem

afspejler da også netop

dette. der er bare et forbehold: danmark er

en del af en globaliseret verden, hvor kampen

om arbejdspladserne kommer til at stå

i innovationens og forskningens tegn. det

er her væksten lever, uanset om vi vil det

eller ej. dette faktum spiller en vigtig rolle

for, hvordan vi må betragte de uddannelsesmæssige

profilresultater for ungdomsårgangen

2007. Pigerne stormer frem på de

videregående uddannelser. 56 procent af de

danske piger og 47 procent af piger med

anden etnisk baggrund vil få en videregående

uddannelse, mens kun 38 procent af

de danske drenge får dette uddannelsesniveau.

drengene dominerer i stedet på de

erhvervsfaglige uddannelser. værst står

det for drenge med anden etnisk baggrund,

hvor kun 30 procent vil få en videregående

uddannelse 1 .

Fokus på spændet mellem kønnene er

ikke kun vigtigt af hensyn til danmarks

konkurrenceevne i fremtiden. spændet giver

nemlig i lige så høj grad en indikation

af, hvordan kønnene kommer til at fordele

sig i socialgrupperne 2 på længere sigt. socialgrupperne

er interessante, fordi de kan

fortælle os om ulighederne mellem grupperne

inkl. et generelt sygdomsbillede,

ensomhedsfølelse, arbejdsløshedserfaring

mv. den overordnede tendens for de

30-64-årige er, at færre befinder sig i socialgruppe

v som en naturlig konsekvens

af, at flere får en uddannelse, hvilket er en

fremragende tendens for samfundet. Men

medens langt flere kvinder er flyttet op til

gruppe i og ii henover en 14årig periode 3 , så

er mændene stagneret i gruppe i, og kun

steget med 3 procentpoint i gruppe ii. derudover

et det vigtigt at bemærke, at mændene

i samme periode er blevet 6 pp flere

i gruppe iv, hvor kvinderne er blevet 7 pp.

færre i samme gruppe. det er altså sikkert

at konkludere, at hvor kvinderne klarer sig

bedre og bedre indenfor socialgrupperne,

så har mændene ikke formået at skabe

samme fremgang. den tendens er vigtig at

monitorere fra politisk side fremover, da det

1. http://www.uvm.dk/~/media/Files/Stat/Tvaergaaende/PDF09/090617_profil2007_landsresultater.ashxFigur 9: Figuren

viser om hvorledes ungdomsårgangen, der i 2007 afsluttede 9. klasse forventes at uddanne sig de næste 25 år, når

uddannelsessystemet og uddannelsesadfærden i hele perioden antages at være som i 2007.

2. Social stratifikation handler om sociale ulighed og de forskellige sociale lag der findes i samfundet. SFI har traditionelt

brugt begrebet socialgruppe, der dels afspejler stilling, del placering i arbejdslivet (antal underordnede) og endeligt

uddannelsesniveau.

3. SFI rapport ”Udviklingen i befolkningens levekår over et kvart århundrede” p.80. Tabel 4.2

4. Samfundsstatistik 2009, Columbus Tabel 8.4

74 konservative.dk konservative.dk 75


på sigt kan medføre en skævvridning i kønnenes

socialstatus. den skævvridning, der

kommer som konsekvens af uddannelsesniveaufordelingen.

det skal dog nævnes, at

udviklingen også kan tolkes, som at ligestillingen

blandt kønnene er blevet markant

bedre på topposterne, hvilket må betragtes

som et fremskridt for et moderne samfund

som danmark. Men hvis kvinderne formår

at holde momentum, og en tilsvarende del

af mændene ikke vælger samme uddannelsesvej,

vil det få konsekvenser på længere

sigt. For slet ikke at gå ind i diskussionen

af, om det er nødvendigt for konkurrenceevnen,

at langt flere får en videregående

uddannelse.

opdelingen i samfundsgrupperne er som

nævnt ikke kun interessant af uddannelsesmæssige

årsager. der er nemlig en klar statistisk

forøgelse af andelen, som har dårligt

helbred, føler sig alene, og som har arbejdsløshedserfaring,

jo lavere socialgruppe man

tilhører. 4 denne konstatering betyder, at

hvis den uddannelsesmæssige og socialgruppemæssige

tendens fortsætter som

hidtil, vil kønnenes ligestilling i samfundet

blive sat på prøve endnu engang, blot med

modsat fortegn, således at det nu er mændene,

der betragtes som ”det svage køn”.

det forværres af en anden statistisk opdeling,

da mænd har langt større problemer

med alkoholisme end kvinder . og det i en

sådan grad, at ¾ af førtidspensionerede af

alkoholrelaterede årsager, er mænd.

Med stor fare for at lyde pessimistisk, så

er her altså en tendens, der er til at føle på.

Grundideen i samfundet bør være, at individet

har magten over eget liv og derfor må

stå til ansvar for sit eget samfundsmæssige

regnskab. Men med det sagt, så kan

samfundet ikke lukke øjnene for den udfordring,

de opridsede tendenser stiller. den

politiske stillingstagen til, hvordan disse

problemer løses i fremtiden, kan ikke udskydes,

da det så vil være for sent. en vigtig

pointe for konservative må dog være, at

løsningen skal indeholde et underliggende

samfundsmæssigt krav til den enkelte om,

at ansvaret er deres. som samfund kan vi

indrette skolesystemet på en sådan måde,

at alle bliver løftet til deres potentiale,

og det skal vi naturligvis. Jeg foreslår dog

i samme sætning, at vi død og pine skal

have sat ansvaret og forsøger/forældrestaten

på dagsordenen.

det må være slut med tesen om, at

”det er samfundets skyld”. værdikampen

for fornuftens og individets tidsalder må

begynde. individet er blevet umyndiggjort

igennem årtier ved, at samfundet gradvist

har inddraget flere og flere opgaver uden at

tage diskussionen med borgerne om, hvorvidt

den opgave overhovedet hører til i staten.

et næsten smertefuldt eksempel for

en konservativ må være diskussionen om,

hvorvidt det er lærernes opgave at opdrage

børnene.

vi skal som samfund gøre op med den

tankegang og give ansvaret for livet tilbage

til borgerne. kun på den måde kan vi få

ført danmark ind i den hypermoderne tidsalder

med en langt mere robust stat, der

kan koncentrere sig om kerneydelserne og

de svageste, medens de stærke får lov at

leve det liv, de ønsker. den stat kan nemlig

langt bedre afhjælpe de udfordringer,

de sociale og kompetencemæssige spænd

udgør. ikke fordi forskellighed er et onde.

det er det bestemt ikke. Men fordi, at et

værdiskifte i samfundet vil muliggøre en

samfundsstruktur, der tillader de bedste at

blive konkurrencedygtige på internationalt

niveau, medens de svageste ligeledes får

et løft, da det ikke længere er tabu at blive

undervist på sit eget niveau; hvilket uden

tvivl må føre til, at enkelte udvikler sig hurtigere

og mere målrettet. i stedet for at gå

efter laveste fællesnævner så gå efter, at

alle maksimalt udlever deres potentiale.

det vil både styrke individets selvbillede og

livskvalitet med en forbedret konkurrenceevne

til bonus.

det kan kun gå for langsomt.

76 konservative.dk konservative.dk 77


Niels Jørgen Langkilde

(1952) Mag. art. i nordisk sprog og

litteratur, fhv. MF’er,

senior Project Manager, WaterFront

Communications a/s, fmd. for

den konservative Presseforening

Personlige behov frem

for fællesskabets behov

– singlekultur og individualiseringen

aF nieLs JØrGen LanGkiLde

Historisk set får individualiseringen sit

gennembrud i renæssancen, hvor en kombination

af købmandsstaternes succes i

det, vi i dag kalder italien, og Martin Luthers

reformation i nordeuropa ændrede

de europæiske samfund fundamentalt. det

er årtusindets kulturrevolution. det gik fra

arkitekturen, hvor der nu kom private rum,

til maleriet, hvor maleren satte sig i beskuerens

sted med de perspektiviske malerier og

tegninger, men det prægede også troslivet,

der i langt højere grad bliver individualiseret.

Med individualiseringen skete der også

en privatisering. kristendommens udvikling

i nordeuropa kan kort beskrives som en stor

og fortløbende privatiseringsproces, hvis

man skal holde sig til at beskrive udviklingen

med få ord. vel har det i kortere perioder

gået den modsatte vej, men tendensen

til, at religionen er en privat sag, er helt

tydelig. den bekendende religionsundervisning

i folkeskolen er således blevet afløst

af en undervisning, der ikke tager parti for

nogen religiøs retning. der er langt – meget

langt – til Harald Blåtands beslutning, som

”gjorde danerne kristne”. religionsvalget er

ikke længere kongens anliggende, men den

enkeltes eget frie valg. troen er blevet et

privat anliggende.

de fundamentale religiøse behov opfyldes

ikke længere ved, at alle er med i én

kirke, med én trosramme og én religiøs

praksis – og med ekskludering af andre

opfattelser. i danmark er folkekirken mere

mangfoldig og mangetydig end nogensinde,

og forhold, som for hundrede år tilbage

ville blive betragtet som det rene kætteri

i selv samme kirke, er nu ved at blive accepteret

ganske bredt. tænk for eksempel

på kvindelige præster, manglende protester

mod mord på ufødte børn, i de seneste årtier

kaldet det neutrale: aborter, og kirkelig

velsignelse af homoseksuelle. i store dele

af verdens kirkesamfund ville disse holdninger

stadig være udelukkelsesgrunde. de

nationale lutherske kirkesamfund tilpasser

sig løbende og med nogen forsinkelse individualiseringen

og accepten af forskelligheden

og mangfoldigheden. Ganske mange

bryster sig af ”den rummelige folkekirke”,

hvor stort set alle evangeliske opfattelser

kan mødes.

78 konservative.dk konservative.dk 79


kvindernes ligestilling, racernes ligestilling,

religionsfriheden, ytringsfriheden og

den stigende seksuelle frihed, herunder

frigivelsen af pornografien, er alle dele af

accepten af individualiseringen og retten til

selv at vælge frem for at lade traditionen

og loven bestemme grænserne. Jo rigere

samfund, jo hurtigere tilpasning til individualiseringen

og valgfriheden. det koster

i første omgang en masse ophedet debat

at have denne ligestilling, og det koster

i en periode at tage disse ekstra hensyn i

sammenhængskraften, men det har på det

lange sigt vist sig at være en god forretning.

omkostningerne er størst for smagsdommerne

og magthaverne. Gevinsten er størst

for dem, som ikke længere bliver forfulgt og

undertrykt, men dem, der – hvor usmagelige

de end kan være - etablerer nye forretninger

på områderne, er bestemt ikke uden

gevinster, om end disse er af mere håndgribelig

art.

en af drivkræfterne i denne individualisering

er troen på den personlige frihed

og - desværre lidt mindre - troen på det

personlige ansvar. en anden stor drivkraft

er markedsgørelsen af samfundet. netop

markedet opøver den enkelte i at træffe

egne valg og overveje det kloge i det ene

eller det andet valg. næsten alt kan gennemtænkes

med markedsøkonomiens

modeller. For en konservativ ganske klogt

i arbejds- og erhvervslivet, men for ultraliberale

eller libertarianere en ganske rimelig

betragtningsmåde på flest mulige af livets

områder. at tænke sundhedsområdet som

et helt igennem liberalt markedsøkonomisk

styret område ville betyde, at du selv måtte

forsikre dig for alle forhold på sundhedsområdet,

hvis du skal hjælpes, og hvis du ikke

har beløbet klar til betaling. det vil være

uantageligt med konservative briller. de

svageste i samfundet er lige så værdige liv

og har krav på fællesskabets beskyttelse.

kollektive ordninger, der tilgodeser alle, er

bestemt et konservativt ideal på mange af

livets områder, men finansieringen er den

helt store udfordring, og udfordringen bliver

blot større med årene. i de kommende år

kan den blive så stor, at egenbetaling og

private sygdoms- og sundhedsforsikringer

kommer til at klare en større del af finansieringen

af sundhedssystemet. antallet af

mulige – og kostbare – behandlinger vokser

voldsomt, så voldsomt, at ikke alle teoretisk

mulige behandlinger kan skattefinansieres.

valget står mellem nye betalingsmodeller

eller sortering i patienterne: nogle kan

hjælpes – andre ikke. debatten, senest med

Herlev Hospitals koder på patienter med

mulighed for genoplivning og intensiv behandling,

viser meget tydeligt dilemmaet,

for ingen har lyst til at gå rundt og fortælle

patienter, at de er sorteret fra. ved egenbetaling

bliver det patienterne, der vælger fra

på grund af manglende økonomi. at bede

den enkelte overskue 10-20 eller flere år i ud

fremtiden, hvad man skal forsikre sig mod,

er en voldsom byrde at lægge på den enkeltes

evner til at træffe kloge valg. vi har en

kollektiv interesse i et velfungerende sygehusvæsen,

og vi har en fælles interesse i at

mest muligt kan finansieres over skatterne

eller andre fællesindtægter til samfundet.

Markedsgørelsen af privatlivet byder også

den konservative imod. at gøre kærlighed

og erotik til en vare hedder prostitution. det

er ikke nogen pryd for samfundet og uværdigt

for næste alle involverede.

Beskyttelse af alle børn?

Udviklingen i opfattelsen af det ufødte barn

fortæller historien om, hvordan man går fra

at have fællesskabet som fokus til at sætte

den individuelle bekvemmelighed og frihed

i centrum. det er fortællingen om, at det

hellige barn bliver en vare som alt andet.

op til 2. verdenskrigs afslutning opfattedes

det som meningsfuldt at diskutere, om prævention

var en krænkelse af det ufødte barn. i

dag vil denne diskussion være meningsløs for

de fleste i det danske samfund, selv om der

bestemt vil være katolikker og andre, som vil

være præventionsmodstandere.

På samme måde var den helt dominerende

modstand mod fosterfordrivelse eller

barnemord. det blev så omdøbt til det

neutrale ord abort, som fjernede enhver

forbindelse til personen, barnet og standsningen

af livet og i stedet fokuserede på den

medicinske proces med et fremmedord. Her

blev en ny ejendomsret bestemt og dermed

en ny frihed for kvinden etableret: retten til

at bestemme over egen krop. Barnet blev

fra at være en beskyttelsesværdig del af

samfundet, familien og slægten til en del

af kvindes krop på linie med hår og negle,

som kan fjernes uden myndighedernes godkendelse.

Udviklingen gik trinvis med først

tilladelse til at fordrive én slags fostre, så en

anden slags, indtil vi fik den frie abort. de

meget hårde straffe for barnemod/fosterfordrivelse

forsvandt som dug for solen sammen

med læsebøgernes uhyggelige historier

om fosforfordrivelser og udsatte børn.

nogle troede udviklingen ville stoppe

her, men nej – der kan stadig individualiseres

yderligere. nu hedder det ret til senere

abort, hvis der er ”fejl” ved fosteret. denne

udvikling har kun set sin første begyndelse,

og sortering efter alle mulige egenskaber

som køn, hudfarve, intelligens og andet bliver

givet fremtiden, selv om konservative

kræfter vil ønske udviklingen stoppet. selve

udvælgelsen af det rette æg og den rette

sæd til familiens barn vil for alvor blive sat

i system og gjort til genstand for en omfattende

handel, ligesom man kan tilkøbe sig

bedre organer eller reparere på andre defekter.

Hele denne udvikling speedes naturligvis

op af sene barnefødsler, nedsat fertilitet

grundet forurening, og at homoseksuelle

par skal ligestilles, og det vil videreudvikle

denne form for konstruerede eller designede

børn. kunstige befrugtninger stiger voldsomt

i antal, og for første gang i historien

er barnløshed nu blevet arvelig. vi vil inden

længe se skoleklasser, hvor flertallet af børnene

er kommet til verden ved en eller anden

form for kunstig befrugtning. de gammeldags

selvlavede økologiske børn bliver

en sjældenhed og med tiden givetvis anset

for at være den største grad af uansvarlighed

80 konservative.dk konservative.dk 81


overfor samfundet og det lille barn. Man er jo

helt i tilfældets vold og borte fra det bevidste

valg. samfundet bliver givetvis trist ved økologiske

børn i det øjeblik, at de er dyrere på

grund af flere handicap eller mindre intelligens.

Forældrene bliver triste ved at komme

i skole med et af de mindst udviklede børn.

den gamle popsang ”Hvem du end er, så

velkommen til verden” passer ikke længere.

den plade kan man ikke stikke i 2020.

Homoseksuelle er ikke længere en trussel

mod nationens overlevelse, da der ikke

er mangel på børn. samfundets ændrede

værdigrundlag i retning af individualisering

og markedsgørelse gør det ikke længere

til en provokation at se et homoseksuelt

par eller ditto familie, hvor to rødhårede

og hærdebrede fædre tager sig af fire lyshårede

små piger. eller to spinkle latinske

hustruer opfostrer en stor lyshåret dreng og

en lille kinesisk udseende pige.

Børnene må i dagens samfund ikke

hæmme forældrenes karriere og selvudvikling

for meget. derfor er der etableret et

net af daginstitutioner, som kan overtage

hovedparten af det arbejde, som engang lå

som noget af det væsentligste i familien.

et enkelt tabu er der blevet tilbage, og det

er endda skærpet. Modstanden mod kønslig

omgang med børn. Men også holdning til

vold mod børn er blevet voldsomt skærpet.

respekten for det enkelte individs ret til beskyttelse

mod overgreb er blevet udvidet – i

hvert tilfælde for de normale børn. i dagens

fængsler rangerer fanger, der er dømt for

overgreb mod børn, nederst i hierarkiet.

Ældre forældre

det frie valg gør også, at vi vil se stadig

ældre forældre, og vel også meget gamle

forældre. Man får børnene, når det passer

i ens overordnede planer og ikke, når biologien

er klar til det. Billig arbejdskraft, f. eks.

i form af au pair-piger, der ønsker at læse

og studere i danmark, og billige daginstitutioner

hjælper let med at afhjælpe, hvad

fysikken ikke klarer hos forældrene.

Bevidste eneforældre

Bevidste eneforældre, som ikke oplyser nogen

overhovedet om den andens forældres/

forældrenes eksistens, er også et fænomen,

som vi vil se mere udbredt. Her skal man

ikke skændes om opdragelsesprincipper,

men måske kommer barnet til at mangle en

maskulin eller feminin prægning, men det

kan klares med gode aftaler med en ven eller

en veninde. de langsigtede konsekvenser

kender vi ikke, og her kan vi kun gætte.

den klassiske familiens fremtid

Familien er det klassiske borgerlige sam-

funds grundsten. en gang en stor enhed

med far, mor, mange børn (og stor børnedødelighed)

og to-tre hjælpende tjenestefolk

og/eller enlige familiemedlemmer samt

måske en eller flere bedsteforældre. i dag

mere en far og en mor med 1-3 børn. engang

var tre generationer almindeligt, i dag

sjældent over to.

individualiseringen viser sig også ved, at

familien på en person antalsmæssigt er

større end andre familieformer, det vil sige

par, par/enlige med 1 barn, par/enlige med

2 børn osv.

Hvert enkelt familiemedlem har fået flere

kvadratmeter at udfolde sig på. det er årsagen

til, at boligmarkedet ikke er kollapset,

trods de mange tusinder af nye kvadratmeter,

der er bygget til en befolkning, der kun vokser

ganske lidt og kun i kraft af indvandring.

individualiseringen har også udviklet de

såkaldte dinks familier – double income

no kids-familier. de behøver ikke at leve

sammen hele ugen, men kan snildt arbejde

hver for sig også i hvert sit land. den gamle

handelsrejsende vidste, at ægteskabet gik,

hvis man overskred 100 udedage om året.

den slags visdom tøver de unge dinks med

at godkende, da de kan telefonere, e-maile

og skype døgnet rundt, hvis det er nødvendigt.

arbejdet og karrieren er et individuelt

anliggende, og virksomheder og det offentlige,

der udstationerer personale, har ikke

udviklet modeller til at ansætte begge ægtefæller

og støtte op om familien. kirkerne

og missionsselskaberne er dog en undtagelse

på dette punkt. denne forståelse for, at

begge parter skal have noget ud af en udstationering,

er desværre meget fremmed.

Man regner med, at den ene part vil ofre

sig for den anden i udstationeringsperioden.

Hvis man vil familien det godt i en verden,

hvor flere må skønnes at skulle rejse ud, så

er man nødsaget til at løse dette problem.

Familien er det borgerlige

samfund hovedhjørnested

samfundets familiepolitiske diskussioner er

gået fra at ville beskytte den traditionelle

kernefamilie til at ville ligestille en række

andre samlivsformer. den større frihed vil

utvivlsomt fortsætte.

skilsmisser vil man gerne modvirke –

men kun ved oplysning, bedre mægling,

bearbejdning af misbrugs- og voldsformer

og lignende for at skåne børnene. der er

ikke længere mod i det danske samfund

til at give fordele til ægtefæller, der holder

sammen – i stedet gives ekstra understøttelse

til dem, der er enlige, hvad enten der

er et bevidst valg eller ej. kun en sandsynliggørelse

af, at den politik er økonomisk

kostbar, kan ændre dette forhold i en tid,

82 konservative.dk konservative.dk 83


hvor pengene er små. konservativ politik

bør imidlertid være at støtte familierne og

give fordele til dem, der holder sammen.

velfungerende familier er en stor styrke for

et samfund. Fungerer familierne ikke, giver

det et svagere samfund, hvor staten er nødsaget

til at påtage sig ekstra opgaver for at

bevare sammenhængskraften i samfundet.

Brug og smid væk mentaliteten gennemsyrer

vort samfund i så mange forhold, at

det er nærliggende at acceptere det samme

i familierne. det giver naturligvis flere brudte

ægteskaber, da tolerancen i parforholdene

ikke på nogen måde synes stigende,

og da troskaben i parforholdet ikke af alle

vægtes over friheden til at realisere sig selv.

de omkostninger, denne livsstil får for børnene,

er det i høj grad samfundets opgave

at kompensere for. og det foretrækkes frem

for forebyggelsen.

kærlighedsægteskabet blev modellen og

idealet for nogle generationer, så når det

knirker alvorligt i kærligheden, er formålet

med samlivet for manges vedkommende

væk. så vil man hellere prøve at komme på

en anden hylde, ”den rette hylde”. væk er

den mere nøjsomme ”det gælder ikke om

at komme på den rette hylde, men om at

gøre hylden til den rette”.

For mange er tosomheden omfattende

dyb kærlighed, omsorg og hengivenhed

blandt de største ønsker til livet. ensomheden

alene synes for mange hårdere at bære

end ensomheden i tosomheden. Mennesker

er et socialt væsen og har behov for fællesskab

– der for er isolationsfængsel en hård

straf og ikke en udsøgt belønning.

de ældre

de ældres rolle i samfundet er ændret ra-

dikalt. Folkepensionen og anden offentlig

ældreforsørgelse blev blandt andet udviklet

som en reaktion på mange forfærdelige forhold

for ældre på aftægt eller på ”nådsensbrød”.

Udsultning og ombringelse af ældre

var ikke utænkeligt i vore forfædres knaphedssamfund.

i dag har vi skilt de ældre fra

familierne ved de mange gode plejehjem og

ældreboliger, og i stedet har vi fået voldsomt

mange ældreselvmord. Bedsteforældrene

ønsker kontakten til de senere generationer,

men de har dårligt tid eller prioriterer andre

mere muntre og givende oplevelser. Mange

familiebånd er meget slappe.

samfundet har udviklet sig i danmark, så

familiens forstået som slægtens rolle bliver

stadigt reduceret. i stedet er det vennerne,

som er i centrum. den hastige samfundsudvikling

har medvirket til det, da hver generation

på så mange måder har radikalt ændrede

vaner. det gør det sværere at bygge

bro over generationerne, da udviklingen er

hurtigere og antallet af år mellem generationerne

er blevet større.

vi er kommet vidt med at holde de ældre i

live. det giver mange ekstra dejlige år, men

der er også ganske mange, som kun har beskeden

livskvalitet tilbage de sidste år.

den ubetingede beskyttelse af de ældre

søges af mange gjort mindre. Mange vil

gene have lov til at slå dem ihjel – for deres

egen skyld, naturligvis. det er de såkaldte

medlidenhedsdrab, som nu er en helt lille

industri i flere lande. den livsforlængende

teknologi giver liv, men også dårligt liv. Lidelse

er ikke i høj kurs og ses i dagens samfund

som total meningsløs, og mange vil

derfor hellere afslutte livet selv, eller de pårørende

synes, at de bør hjælpe til med at

gøre det. vor tids samfund er meget dårligt

egnet til at have en stærkt alderssvækket

og plejekrævende ældre i familien. selv om

det er en far eller mor, så er det i dag samfundets

ansvar i danmark i modsætning til

de fleste andre lande. igen er individualiseringen

slået dybt igennem i vort samfund.

nye samlivsformer

nye samlivsformer er på vej. Flere mænd

og flere koner var utænkeligt, men med de

første kollektiver i kølvandet af ’68 skete der

meget nyt, som i dag eksisterer uden den

store opmærksomhed, som kollektiverne

dengang blev til del.

kun hvis det er mormoner og muslimer,

der undertiden er og gerne formelt vil være

gift med flere koner, kan man se problemet

og mobilisere betydelig folkelig modvilje.

Øget individualisering

i alle samfundets led

den øgede individualisering slår igennem

på flere og flere områder i takt med velstandsstigninger.

stærkt på vej er medicinområdet.

Først var der én slags, som dog

blev doceret lavere til børn og personer med

et ualmindeligt antal kilo på kroppen. nu

bliver medicinen snart kønsbestemt og målet

er at tilpasse medicinen til den enkelte

patient, så den kan blive langt mere virkningsfuld,

end vi kender det i dag.

For forbrugsgoder i den dyrere ende kender

vi ligeledes individualiseringen. en gang

var hjulkapsler og skærme udtryk for det

personlige præg – i dag er der stort set ingen

grænser.

konceptet er også kørt ned til børnene

med ”Build af Bear”-konceptet, hvor barnet

designer sin helt egen teddybear.

der er en dyb trang til at være noget ori-

ginalt og særpræget, og derfor provokerede

biskop Jan Lindhardt da også ganske manges

originalitetsjagt, da han sagde ”Hellere

en god kopi end en slet original”.

samfundet er hverken tidligere, nu eller i

fremtiden kun en løben efter mere individualisme.

der er også en væsentlig bevægelse

mod at være med i store fællesskaber.

Fællesskabstilbuddene i massesamfundet

er større end nogen enevældig monark

kunne have drømt om. Godt nok kunne

monarken kræve den samme tekst læst op

i landets kirker en given søndag, men effekten

af monarkens eller statsministerens

nytårstale turde være en langt mere effektiv

kommunikation.

Medier bliver spredt på stadig flere platforme,

men stadig ser millioner af danskere

de selv samme tv-programmer og benytter

de samme sociale medier. store koncertbegivenheder,

store sportsbegivenheder og

84 konservative.dk konservative.dk 85


myriader af møder er med til at fastholde og

uddybe folkelige fællesskaber. Foreningernes

antal bliver ikke færre, selv om mange

af de gamle har svære tider, så dukker der

hele tiden nye op. Fællesskaberne kan godt

være organiseret på anden vis end i den

klassiske forenings rammer. den klassiske

foreningsidræt er således udfordret dels af

de kommercielle sports- og fitnesscentre,

dels af de foreningsløses afslappede organisationsmåder.

vel går tv-seningen op i takt

med aldringen af samfundet, men det gør

samfundsengagementet også.

arbejdet bliver mere kollektivt – uddannelserne

i kollektive forløb, men sammensat

individuelt. der er frihed til at sammensætte

en række forløb. risikoen ved galt

valg har fjernet de mere specielle og mindre

profitable specialer – markedsgørelsen

disciplinerer de studerende i et hidtil uset

omfang. de studerende, der selv lægger

læseplaner for at søge sandheden på egen

hånd og uden tanke på profit, er blevet ganske

sjældne.

Frie studier på universiteterne blandet

findes stadig i kortere projektperioder; men

der er blandet godt op med megen kontrol

og masseundervisning.

Sammenhængskraft og kanon

Behov for sammenhængskraft eksisterer

i alle samfund. Mangler den bliver det et

”hver-for-sig-fund”. sammenhængskraften

skal i danmark søges etableret gennem

fælles basis i folkeskolen, i public servicetv,

andre kulturinstitutioner som det kongelige

teater, statens Museum for kunst, og

stærk film- og musikstøtte. Folkekirken hører

også med til sammenhængskraften. at

nogle ikke kan være med til det ene eller det

andet skal ikke forhindre os i at fastholde et

samfund, som er kulturelt bundet sammen

af rummelighed, frihed og ansvarlighed. et

solidt forsvar og en ordensmagt, som kan

holde de kriminelle aktiviteter nede på et

minimum, kan sammen give den tryghed,

som vi ikke kan leve foruden.

Kanon

de fælles værdier er sammen med landets

historie og de store fortællinger fra alle dele

af kulturen en væsentlig del af sammenhængskraften.

skal vi have fælles referencerammer

og en lang række fælles værdier,

så skal skolerne også formidle denne historie

og disse fortællinger. en ikke ubetydelig

del af pensum skal være fælles og vore

klassikere skal formidles i de forskellige medier,

så de bliver de fælles fortællinger, som

kan binde landets borgere sammen. ikke at

de nødvendigvis skal fortolkes ens – det er

netop ofte det udfordrende, at der er mange

fortolkningsmuligheder og debatskabende

elementer i de fortællinger, som udgør danskernes

kanon.

det er sagt om vor kultur, at dens rødder

kan skildres ved at nævne nogle bynavne.

athen som byen der gav os demokratiet,

men også viste, at demokratiet ved offentligt

overforbrug og for høje skatter kunne

ødsles væk. Jerusalem, som gav hos kristendommens

dobbelte kærlighedsbud,

men også alt for meget had og uforsonlighed.

rom, som gav os ideen om retsstaten,

men også kommercialiseringen af kristendommen,

som Wittenberg blev oprørt

imod. Wittenberg-teserne satte troen og

ikke pengene som frelsesvej.

konservative værdsætter traditionerne,

da de giver generationers erfaringer videre.

ikke alt overleveret kan bruges, så vi skal

naturligvis forholde os kritisk til traditionerne,

men vi ændrer, når vi har noget bedre, vi

ændrer ikke blot for at ændre. vi forandrer

for at bevare, og vi lapper ikke cykler, som

ikke er punkteret. stærke traditioner får en

tid med store forandringer til at hænge lidt

bedre sammen.

Menneskets ligeværdighed, livets hel-

lighed, den enkeltes frihed, det personlige

ansvar og det folkelige fællesskab er kølen i

den konservative båd. Hver generation bygger

til og bygger om, så den passer til tidernes

skiften. vi er alle i samme båd. rollerne

er forskellige, rollerne skifter, og vi må

hver især sørge for, at vi hele tiden har en

ansvarlig besætning med veluddannede og

erfarne folk på alle poster.

86 konservative.dk konservative.dk 87


Martin Dahl

(1967) Generalsekretær det konservative

Folkeparti i 2009. Cand. oecon. 1991 fra

aarhus Universitet. tidl. økonomichef,

direktør og bestyrelsesformand i private

og offentlige virksomheder.

Fremtidens parti:

Inkluderende

og aktiverende

Medlemskab af et politisk parti er udtryk for, at man deltager i et

holdningsbaseret fællesskab. er det rigtigt, som det blev påstået

på sommeruniversitetet 2010, at danskerne vinker farvel til de

holdningsbaserede fællesskaber i fremtiden og i stedet kaster sig

over de aktivitetsbaserede fællesskaber? Hvordan har partierne

kunne fastholde sine demokratiske funktioner på trods at store

fald i medlemstal de seneste 50 år? Hvilke anbefalinger kan man

give for, at partierne fastholder og udbygger sin position.

aF Martin daHL

Falder tilslutningen til holdningsbaserede

fællesskaber generelt? og får det betydning

for partierne på længere sigt. Fx inden for

den 15 års tidshorisont, som er fastsat som

sigte for et tendenskatalog. eller endnu

længere ud i fremtiden til fx 2040.

Professor Bjarne ibsen, syddansk Universitet,

beskriver foreninger ud fra dimensionerne

1) individ- versus samfundsorienteret

og 2) konfliktløsnings- versus konsensusorienteret.

en partipolitisk forening er klart konfliktløsningsorienteret

i forhold til andre typer

foreninger, og samtidig er en politisk forening

overvejende orienteret mod individets

behov. det er Bjarne ibsens vurdering, at

fremtiden kommer til at betyde stærkere

søgning mod det konsensusorienterede

som fx er kultur, idræt, sundhed, uddannelse

etc.

det påstås generelt af Bjarne ibsen, at

foreningerne har det godt i danmark ud fra

88 konservative.dk konservative.dk 89


en vurdering af omfang af frivilligt arbejde,

foreningsdeltagelse og tillid. Men der advares

om trusler som øget centralisering,

instrumentalisering og uhellige alliancer

med politikere, som kan svække interessen

for foreningsdeltagelse. Bjarne ibsens indirekte

påstand om nødvendigheden af armslængde

mellem konfliktløsningsorienterede

foreninger som fx søger udbredelse af bestemte

holdninger, og konsensusorienterede

foreninger tages der ikke i det følgende

nærmere stilling til.

ekspertudtalelsen fra Bjarne ibsen underbygger

i et vist omfang påstanden om, at

holdningsorienterede foreninger som partierne

vil miste interesse i fremtiden.

Udviklingen i antallet af medlemmer af

partierne de seneste 50 år fremgår af figur 1.

konservative har i løbet af 50 år mistet

95.000 medlemmer og er i 2010 nede på

omkring 14.000. konservative er det parti,

som har mistet flest medlemmer relativt

set. Historien underbygger altså påstanden

om, at de politiske foreninger mister søgning.

det er i den forbindelse relevant at se

nærmere på, om faldet i medlemstallet er

ved at nå en form for udfladning, eller om

faldet de seneste 10 år har været på samme

niveau som i den samlede 50-års periode.

det er ikke noget entydigt billede af om

det faldende antal partimedlemskaber er

på vej til at bremse op eller fortsætter med

uformindsket styrke. For konservative har

faldet været det samme de seneste 10 år,

for venstre har det været større, for socialdemokraterne

mindre og for sF ses den omvendte

tendens nemlig medlemsfremgang

navnlig de seneste 10 år.

Hvis man skal fremskrive udviklingen

henholdsvis 15 og 30 år frem, viser figur

3, hvordan konservatives medlemstal ser

ud afhængigt af, om udviklingen fortsæt-

Figur 1. Medlemsantal (i tusinde) for de fire største medlemspartier.

samlet reduceres medlemsantallet fra omkring 600.000 til 154.000 i løbet af 50 år.

Figur 2: Årlige ændringsprocenter de seneste 50 og 10 år.

konservative er de seneste 10 år faldet lidt mere årligt end i de seneste 50 år. venstre

har ligget højere de seneste 10 år. socialdemokraterne lavere.

90 konservative.dk konservative.dk 91


Figur 3: Fremskrivning af Konservatives medlemstal.

ved fremskrivning til om 15 år og 30 år med samme årlige ændringsprocent ses, at

antallet er medlemmer halveres på 15 år, hvis udviklingen fra 2000 til 2010 med årlige

fald omkring 4 procent fortsætter.

Figur 4: Antal vælgerforeninger fordelt på størrelse i 2002 og 2010.

vælgerforeningerne er i 2010 sammenlagt til 99 foreninger mod 320 i 2002 (før vedtægtsreform).

der er flere større foreninger. Længst til højre ses den gennemsnitlige

størrelse.

ter uændret, om faldet halveres, om faldet

stopper helt og medlemstallet stabiliseres,

eller om der i overensstemmelse med hovedbestyrelsens

plan fra 2008 om at vende

udviklingen, kan sikres en fremgang nedenfor

illustreret med 2 procents vækst årligt.

som det fremgik af figur 1 er det samlede

antal partimedlemmer reduceret til et niveau

på omkring en femtedel i forhold til 50

år før målt på antal medlemmer. Men partiernes

rolle i det danske demokrati er samlet

set ikke ændret. Heller ikke selvom partiernes

størrelse indbyrdes er forskudt. Partierne

er ikke erstattet er enkeltsagsbevægelser

eller personkampagner. Jordskredsvalget

i 1973 og dets to personkampagner for Mogens

Glistrups Fremskridtsparti og erhard

Jakobsens Centrumdemokrater satte spor i

dansk politik de følgende 10-20 år, men er

i dag udvisket i den forstand, at udløberen

dansk Folkeparti fremstår som et traditionelt

organiseret parti, der i kraft af kommunikationsmæssig

dygtighed er blandt de

mest succesfulde til at målrette sit politiske

budskab i forhold til en veldefineret vælgermålgruppe.

Partiernes manglende kontingentmidler

til finansiering af sine medlems- og agitationsmæssige

aktiviteter som følge er den

store medlemstilbagegang i 50-årsperioden

er i flere omgang kompenseret ved udbygning

af den offentlige partistøtte, hvilket har

betydet, at medlemstilbagegangen ikke har

medført en økonomisk trussel for partierne

i danmark.

Medlemstilbagegang er desuden kompenseret

strukturelt fx som det ses i figur 4,

hvor antallet af lokalforeninger hos konservative

er illustreret før og efter vedtægtsreformen,

som trådte i kraft med ændringen

af folketingsvalgloven fra 1. januar 2006.

Man kan betegne det som rettidig omhu,

at afskaffelsen af de tidligere amter og indførelse

af nye regioner var en anledning til

også at reducere de mange små lokalforeninger

til flere og større enheder med henblik

på at opnå kritisk masse.

Partierne har altså fastholdt sin magtposition

i det danske demokrati, selvom der i

dag er langt færre medlemmer af partierne

92 konservative.dk konservative.dk 93


end for 50 år siden. Partiernes demokratiske

funktion er ikke overtaget af andre.

Partiernes funktioner kan

sammenfattes i følgende fire områder:

1. Partierne er bindeled mellem vælgere

og folkevalgte politikere i Folketinget,

kommunalbestyrelser og regionsrådsbestyrelser.

Partierne sikrer i kraft af sine

medlemmer en løbende informationsudveksling

til de politiske beslutningstagere.

2. Partierne rekrutterer fremtidens politikere

blandt partimedlemmerne gennem

formaliserede opstillingsprocedurer og

anmeldelser til valgmyndighederne.

3. Partiernes medlemmer fungerer som

ambassadører for politikernes generelle

troværdighed og legitimitet og udgør

derfor forskellen mellem et folkeligt versus

et elitært demokrati.

4. Partiernes medlemmer er en nødvendig

arbejdskraft. Betydningen af human

kapital versus finansiel kapital udgør forskellen

på aktivitetsbaseret adgang til at

blive valgt som politiker i stedet for kapitalbaseret

adgang.

spørgsmålet er nu, om forudsigelserne

blandt andre fra Bjarne ibsen om et fortsat

fald i partiernes medlemsantal i fremtiden

vil nedsætte partiernes funktionsdygtighed

og dermed også sætte det danske demokrati

under pres. eller om partierne – i lighed

med den tilpasningsevne, som er demonstreret

historisk – vil kunne fortsætte fx 15

eller 30 år frem.

i figur 5 er argumentation for og imod hypotesen

om at færre medlemmer betyder

nedsat funktionsdygtighed forsøgt afprøvet

med positive og negative argumenter for

hver af de fire funktionsområder.

der synes at være argumenter både for

og imod hypotesen om, at færre medlemmer

vil nedsætte partiernes funktionsdygtighed.

Partierne har så at sige mulighed

for at fastholde sin position, men ikke uden

at følge med udviklingen i den forstand, at

medlemmerne skal suppleres med flere

personer uden for medlemsskaren i både

den politiske dialog, som emner til rekruttering,

som ambassadører og som arbejdskraft.

Argumentationen imod nedsat

funktionsdygtighed kan samles i

to anbefalinger:

1. Partierne kan vælge i fremtiden at inkludere

både medlemmer og ikke-medlemmer.

Hvis formålet med partiets

virksomhed er at udbrede en bestemt

politisk anskuelse, så opfyldes dette

formål bedre ved at inkludere ikke-medlemmer

i sin funktionsudførelse frem for

at ekskludere ikke-medlemmer.

2. Partierne kan fokusere på aktivitetstilbud

og derved i stærkere grad fremstå

som et aktivitetsbaseret fællesskab som

et supplement til sin placering som et

holdningsbaseret fællesskab. aktiviteter

i valgkampe og mellem valg er i sig selv

et tilbud, som giver identitet, samvær og

selvforståelse. der er mange eksempler

fra udenlandske valg, hvor der er skabt

store folkelige bevægelser knyttet op til

kommende personvalg eller partivalg.

den danske foreningsdeltagelse generelt

vurderes ikke at være faldende i fremtiden.

Men det vurderes, at foreningsdeltagelsen i

94 konservative.dk konservative.dk 95


højere grad vil omfatte aktivitetsinvolvering

frem for holdningsinvolvering.

Hvis partierne skal være i stand til at sikre

sig sin del af den fortsatte foreningsdeltagelse,

så skal partiforeningerne satse på at

blive mere aktiverende. kan man samtidig

udviske forskelle mellem ikke-medlemmer

og medlemmer for at inkludere frivillige

frem for at ekskludere dem, så ses der ikke

tegn på, at partierne funktionsdygtighed i

fremtiden bliver nedsat.

Kilder: Fritid, (familie) og forening før og nu. Præsentation

ved professor Bjarne Ibsen Center for forskning i

Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet

96 konservative.dk konservative.dk 97


Det Konservative Folkepartis nuværende

partiprogram er fra 2000, og der er brug for et

nyt, som kan vedtages af partiets landsråd i 2012.

Hvad er det for en fremtid, som dette program skal

forholde sig til og tage højde for? Hvilke udviklingstendenser

er det, at et nyt partiprogram skal anvise politik for?

Det giver 15 konservative skribenter personlige bud på i

denne publikation.

Det Konservative Folkeparti

Nyhavn 4 • 1051 København K

Telefon 3313 4140 • Telefax 3393 3773

www.konservative.dk • Mail: info@konservative.dk

98 konservative.dk

More magazines by this user
Similar magazines