Download PDF - Finansforbundet

finansforbundet.dk

Download PDF - Finansforbundet

Finansforbundets magasin nr. X, 4, 2013

Kunsten at træffe xxx

gode beslutninger Side xx

Side 42

strafafgift

pÅ ansatte

Regeringens forhøjelse af lønsumsafgiften

fra 12,3 til 15,3 procent er et direkte incitament

til virksomhederne om at skille sig af

med medarbejdere

Læs side 10


BeHOlD kOnTAnTerne – Og kunDerne

med en sikker Cash-in Cash-out løsning fra CTcoin

Tyvenes mareridt

Med den multifunktionelle Cash-in Cash-out

maskine CTS CM18 er pengesedlerne altid

deponeret i en CEN3-godkendt boks, hvor

de kan overnatte. Maskinen har tidslås og

recirkulerer pengene, så beholdningen kan

minimeres.

Sikring mod falske sedler under tælling.

Maskinen skaber tryghed hos personale

og kunder.

Multifunktionel maskine

Arbejdet bliver lettere. Den multifunktionelle

maskine håndterer ind- og udbetalinger,

optælling, mange forskellige seddeltyper og

validering. Maskinen optæller og bogfører

døgnboksen og gør endda selv kassen op

om aftenen.

Maskinen er tidsbesparende og kundekontakten

kan bevares under tællingen.

De ByDer OgSå kunDer MeD kOnTAnTer VelkOMMen:

Hos Middelfart sparekasse har vi

investeret i Cash-in Cash-out

maskiner til alle vores afdelinger

primært på grund af sikkerheden.

Berit Kristiansen,

Administrationschef

Med CTS CM18 i alle vores

afdelinger har vi fået langt mindre

pengehåndtering. Sedler er straks

på plads bl.a. i forbindelse med

døgnboks optælling.

John Flemming Hansen, IT-chef

Investeringen i CTcoins Cash-in

Cash-out maskine til alle vores

afdelinger har givet optimal

effektivitet i kassefunktionen.

Morten Vestergaard,

Underdirektør

grATIS DeMO: kontakt os på tlf. 63 12 75 40 eller ctcoindanmark@ctcoin.com

Stor driftssikkerhed

CTS CM18 er fleksibel og driftsikker.

Med maskiner fra CTcoin får du en høj grad

af service og erfaring, som også er med til

at give dine medarbejdere stor driftssikkerhed

i det daglige arbejde.

CTcoin er en dansk virksomhed, der siden

70’erne har leveret maskiner til optælling af

kontanter i mere end 50 lande.

CTcoin Danmark A/S I Holkebjergvej 138 I 5250 Odense SV I 63 12 75 40 I ctcoindanmark@ctcoin.com


Formand Kent Petersen,

næstformand

Solveig Ørteby

og næstformand

Michael Budolfsen

Finansansatte

er aktiver!

Den finansielle sektor lever af den

værdi, du og dine kolleger hver dag er

med til at levere. Det skaber ikke kun

værdi for din virksomhed, men så sandelig

også for samfundet. At sektoren

faktisk er en afgørende driver for samfundsøkonomien,

er dog desværre et

faktum, som åbenbart hurtigt lader til

at ryge i glemmebogen i det gængse

politiske perspektiv på rammerne for

de finansielle virksomheder. Der er

helt grundlæggende behov for bedre

forståelse for den værdi, der skabes i

den finansielle sektor – og den forskel,

som medarbejderne gør.

Du skaber nemlig værdi i dit daglige

arbejde. Ikke alene for din arbejdsplads,

men også som del af motoren i

den finansielle infrastruktur, der er helt

afgørende for resten af erhvervslivet og

den vækst, som alle skriger på.

Det skal ledelser og aktionærer alt for

ofte mindes om, når der anlægges en

ukritisk kobling mellem omkostningsbesparelser

og medarbejderreduktioner.

Man kan ikke blive ved med at

udhule det vigtigste aktiv for forretningen,

hvis den fornuftige drift stadig skal

give mening.

Men vi har også brug for et mere

nuanceret politisk blik på sektoren og

de rammer, som man fra politisk hold

lægger ned over sektoren. Regeringens

vækstplan – som man vel må formode

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent,

udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000

medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til

redaktionen finder du på side 58

www.finansforbundet.dk

Finans

April 2013

leder

havde til formål at skabe vækst – gik jo

som bekendt uden om den finansielle

sektor, hvilket du også kan læse mere

om længere inde i dette nummer af

Magasinet Finans. Selskabsskattelettelsen,

som resten af erhvervslivet fik,

blev for vores sektors vedkommende

modsvaret af endnu en stigning på lønsumsafgiften.

Stigningen er voldsom og

ender med at udgøre en strafafgift på

over 15 procent på arbejdskraften i den

finansielle sektor.

Samtidig lægges der op til endnu

mere skærpede kapitalkrav til de systemisk

vigtige institutter – de såkaldte

SIFI’er. Det kan naturligvis være fornuftigt

nok at gøre sig solide overvejelser

om betydningen af de systemisk

vigtige virksomheder i sektoren, men

vi skal ikke lade særligt stramme danske

kapitalkrav følge med. Sektoren

og konkurrencen er global, og derfor

nytter det ikke, at danske finansvirk-

somheder kæmper op ad bakke.

Både samfund og sektor bør tænke

på, at ansatte i finanssektoren er store

aktiver! Vi har behov for, at sektoren

sætter en dagsorden for at anerkende

den positive forskel, som medarbejderne

gør for vores arbejdspladser.

Og vi har brug for politiske rammer,

der bygger på en bredere og dybere

forståelse af sektoren som motor for

resten af samfundet.

3


VIL DU MED

EN TUR OP I

HIERARKIET HER

TIL SOMMER?

CBS Sommerskole opgraderer dig,

dine kompetencer og karrieremuligheder

I løbet af de sidste 15 år har CBS Sommerskole

opdateret ere end 3.500 danske

erhvervsfolk til at møde fremtidens udfordringer.

I år har vi 28 forskellige, intensive

kurser inden for Ledelse & Organisation,

Strategi & Innovation, Økonomi & Finans og

Salg & Marketing. Se alle kurserne og giv

dig selv et forspring på sommerskole.dk

Råvarebygningen · Porcelænshaven 22 · 2000 Frederiksberg · cbs-executive.dk


Faste sider

3 Leder

6 Nyheder

30 iNterNatioNaLt

36 job og karriere

18

10 Fyr en

FinanSanSat og

Spar i Skat

En forhøjelse af lønsumsafgiften er

et direkte incitament til virksomhederne

om at fyre medarbejdere

16 nyt indhoLd i den

næSte LivSFaSe

Kaj Andreassen fra Totalkredit

bruger en del af sin tid på at

hjælpe voldsramte kvinder

20 opgør med

ukritiSke

beStyreLSer

Finanstilsynet har skærpet

kravene til kompetencerne i

bankbestyrelserne

52 måNedeNs bog

54 det juridiske hjørNe

56 arraNgemeNter

for seNiorer

22 jeg kender

banken indeFra

Marianne Lillevang er klædt på til

at have indflydelse i bestyrelsen i

Jyske Bank

24 kort Lunte

over For

medarbejderne

Svage medarbejdere presses ud af

forsikrings- og pensionsselskaberne

28 bankerneS

Sorte bokS

Bankernes måde at opgøre risiko

på er uigennemsigtig for investorer,

lyder det fra flere finansanalytikere

32 kampen om

europaS næSte

FinanScentrum

Londons position som Europas

førende finansmetropol trues af

Tyskland og Frankrig

Finans

April 2013

Indhold

57 generalforsamling

58 PoLitisk kLumme

bankrådgiverelev

og opFinder

23-årige Trine Bruun Andersen fra

Nordea, er Danmarks yngste opfinder

med en licensaftale

44 nørder SkaL

være projekt-

Ledere

It-medarbejdernes rolle er ændret

som følge af standardiseringer og

globalisering

46 FLere kvinder

bLiver Ledere

Andelen af kvindelige ledere i

den finansielle sektor stiger svagt

er nu 30,3 procent

50

en Fritid FyLdt

med bank

Doung Anders Le, Head of Risk

Management, Group IT i Danske

Bank, er bidt af kinesisk kampkunst

5


6

Nyheder Finans

April 2013

Danske Bank skærer ned i Finland

Danske Bank vil skære 170 til 195 stillinger i sin finske

detailbankdivison. Der vil i videst muligt omfang blive

benyttet naturlig afgang og frivillige fratrædelser, og

banken ser ikke større fyringsrunder, skriver nyhedsbureauet

Bloomberg. Som det var forklaringen med

den danske restrukturering, forklares nedskæringerne

med, at kunderne i højere grad bruger internetbank

og i mindre grad filialer.

30 procent Færre Filialer på syv år

Antallet af filialer i pengeinstitutterne styrtdykker som følge af øget

kundeefterspørgsel på digitale løsninger og konsolidering i sektoren

Antallet af filialer er kraftigt på retur. Hvor der i

2006 var registreret 2.000 filialer af pengeinstitutter

i Danmark og Grønland, var der ifølge

de seneste tal fra Finanstilsynet kun registreret

1.494 filialer i 2011. Men siden er tallet raslet ned.

Blandt andet har Danske Bank lukket 74 filialer ifølge

Nyhedsbrevet Finans’ oplysninger, og i forbindelse

med besparelser i andre pengeinstitutter og de

foreløbig 21 fusioner i 2012 og 2013 er antallet reduceret

kraftigt, så det samlede tal i dag sandsynligvis

er under 1.400.

TIP OS

Har du en god historie

til Magasinet Finans?

Skriv til cjo@finansforbundet.dk

eller ring på

tlf. 32 66 14 72.

SIFI-krav skal ikke blive

dansk ulempe

Danske Bank, Nordea Bank Danmark,

Jyske Bank, Sydbank, Nykredit Bank

og BRF Kredit er af det såkaldte SIFIudvalg

under Erhvervs- og Vækstministeriet

udpeget som systemisk

vigtige penge- og realkreditinstitutter.

Placering på listen over virksomheder,

der er for vigtige til at gå ned,

medfører også en række øgede kapitalkrav,

og det er Finansforbundet

ikke udelt begejstret for.

”Det er sådan set fair nok, at der

følger nogle krav med. Men det er helt

afgørende, at den danske sektor kan

konkurrere på et ’level playing field’ i

en stadig mere international finansiel

sektor. Derfor skal kravene til danske

virksomheder naturligvis være på et

niveau, der ikke sender den danske

sektor bagud på point fra starten”,

siger Michael Budolfsen, næstformand

i Finansforbundet.

Endnu en fusion

Bestyrelserne i Ebeltoft Andelskasse og Folkesparekassen

anbefaler en sammenlægning, hvor Folkesparekassen bliver

det fortsættende pengeinstitut. Folkesparekassen, der

fokuserer på bæredygtighed, har en balance på 530 millioner

kroner og 6.905 kunder og får ved fusionen tilført 568 kunder

fra Ebeltoft Andelskasse, der har en balance på 45,9 millioner

kroner. Fusionen vil ikke umiddelbart koste arbejdspladser.

En analyse af filiallukninger i perioden 1202-2012,

som Magasinet Finans bragte i februar 2012, viser, at

det især er Udkantsdanmark, der har holdt for med

filiallukninger. Vestsjælland, Lolland-Falster og dele

af Vest- og Nordvestjylland har i perioden mistet

flere filialer end landsgennemsnittet.

Udviklingen mod færre filialer ventes at fortsætte

i de kommende år, fordi antallet af digitale selvbetjeningsmuligheder

til blandt andet smartphones

og tablets stiger. /CJO

Bosse kritiserer

massefyringer

Fakta:

Udvikling i antal

filialer

2006: 2.000

2007: 1.962

2008: 1.879

2009: 1.760

2010: 1.598

2011: 1.494

2013: under 1.400*

Tidligere topchef i Tryg og

nuværende bestyrelsesmedlem i

blandt andet Nordea Stine Bosse

mener ikke, at det er i orden,

at virksomheder fyrer medarbejdere,

når bundlinjen bugner.

”Det er ikke, fordi jeg siger, at

bund-linjen er uinteressant. Den er

vanvittig vigtig. Men samtidig er det ikke

okay, at virksomheder, som har meget store

overskud, går ud og fyrer flere hundrede mennesker.

Der synes jeg, man som ledelse skal tænke sig rigtig

godt om”, siger Stine Bosse til Berlingske Business.

Finansforbundets formand, Kent Petersen, der i de

senere år har været vidne til flere store fyringsrunder

i pengeinstitutter med pæne tal på bundlinjen, er glad

for Stine Bosses udmelding. ”Det er befriende at høre

en højt estimeret erhvervsleder udtale sig om, at virksomhederne

har et ansvar for medarbejderne, og at

hun italesætter de problemer, der er ved massefyringer.

Det er vigtigt, at virksomhederne ikke går så

langt i jagten på overskud, at de glemmer, at de også

driver en arbejdsplads”, siger han til FinansWatch.

*siden januar 2012 har

danske bank lukket 74

filialer, dertil har de 21

fusioner i sektoren i 2012-

2013 medført lukning af

filialer.

(kilde: finanstilsynet)


Nordea vil skære 800 job væk

Nordea vil over de næste to år skære 800 stillinger væk, så

det samlede antal medarbejdere i 2015 vil være 30.650. Der

vil blive skåret stillinger i ni lande. Ifølge pressechef Stephan

Ghisler-Solvang forventer man, at sparemålet for Nordea i Danmarks

vedkommende kan klares ved naturlig afgang. Nordea

har for nylig været igennem en større afskedigelsesrunde, der

reducerede antallet af medarbejdere på nordisk plan med 2.000

i perioden sommeren 2011 til udgangen af 2012.

”Man kan hurtigt befinde sig i en situation

af, at man ikke kan give medarbejderne

nogen bonus. Så skal man give dem en

højere fast løn – også i de år,

hvor de ikke performer. Og

oven i det skal man så nu også

betale en højere lønsumsafgift.

Det hele er jo bare lag

på lag, der taler imod vækst

og arbejdspladser i den

finan-sielle sektor”

Jørgen Horwitz, direktør i Finansrådet, om EU’s bonusloft til Børsen

47 %

danske bank i klar Fremgang

2012-regnskabet fra landets største pengeinstitut er især positivt,

hvis man fraregner tabene fra Irland

For dem, der mener, at en stærk Danske Bank

er godt for finanssektoren og for samfundet,

er 2012-regnskabet fra landets største

pengeinstitut opmuntrende læsning. Det samlede

resultat før skat landede på 8,6 milliarder

kroner, hvilket er mere end en fordobling i

forhold til 2011. Selve bankdriften – kerneforretningen

– gav et overskud på næsten to milliarder

kroner, hvor det i 2011 blev til et minus

på 490 millioner kroner.

Danske Bank har udskilt sine mest tabsgivende

irske aktiviteter i en særlig portefølje,

kaldet ”non-core Ireland”, som gav et underskud

på 4,8 milliarder kroner før skat i 2012.

Uden den ville overskuddet overstige 13 milliarder

kroner.

Men ses der isoleret på de bankaktiviteter,

Vild med nyheder?

Tilmeld dig

nyhedsbrevet Finans

finansforbundet.dk

under aktuelt

Danske Bank gerne vil beholde, viser regnskabet,

at de prisforhøjelser, banken har gennemført

i løbet af året, slår igennem. Nettorenteindtægterne

udgjorde 24,8 milliarder kroner

i 2012 og steg 5,3 procent i forhold til 2011,

mens nettogebyrindtægterne udgjorde 8,8

milliarder kroner – en stigning på 5,9 procent.

Banken opgør sin markedsandel for udlån

i Danmark til 28 procent, hvilket er uændret i

forhold til året forinden. Markedsandelen for

indlån er 29 procent mod 30 procent i 2011.

I en sammenligning med de øvrige Gruppe

1-bankers 2012-regnskaber – Nordea Bank Danmark,

Jyske Bank, Sydbank og Nykredit – som

Finanswatch har foretaget, er Danske Bank

førende, når det gælder nedskrivninger og målt

på egenkapitalforrentning før skat. /CJO

Finans

April 2013

Nyheder

Af de adspurgte har svaret

på den medlemsundersøgelse,

Finansforbundet

gennemfører forud for overenskomstforhandlingerne

2014.

52 fyringer i

februar

I februar måned fik 52 finansansatte

en fyreseddel i hånden

og er dermed blevet en

del af den efterhånden lange

liste af afskedigede medarbejdere

i finanssektoren.

Fjordbank Mors, der efter

konkursen i 2011 har været

underlagt Finansiel Stabilitet,

har afskediget 20 ansatte.

Afskedigelserne sker som

følge af bankens løbende

afvikling siden konkursen, og

det forventes, at banken er

afviklet helt i løbet af 2013.

Derudover har Danske

Bank afskediget 17, Østjydsk

Bank 10, og Nordea fem

medarbejdere, ifølge en

opgørelse fra Finansforbundet,

som baseres på indretninger

fra tillidsmændene.

De af de 52 afskedigede,

som er medlem af Finansforbundet,

har mulighed for at

trække på forbundets beredskab

af jurister, socialrådgivere,

a-kassekonsulenter

og arbejdsmarkedskonsulenter.

De kan med deres

store erfaring og ekspertise

hjælpe de afskedigede videre

til nye job og uddannelse.

I alt er 132 finansansatte

allerede blev fyret i de to

første måneder af 2013, og

sidste år var der i alt 1.703

afskedigelser ifølge tal fra

Finansforbundet. /MM

7


8

Nyheder Finans

April 2013

”Banksektoren har

nu været igennem en

nødvendig tilpasning.

markedsmekanismerne

har klaret det meste, og i

realiteten er regulering

ikke påkrævet. Faktisk er

den største risiko lige

nu overregulering, Fordi

man Fejlagtigt tror, at

det er Bankerne, der har

skaBt krisen”.

Jeppe Christiansen,

administrerende direktør i Maj Invest,

i berlingske business

Nordfyns Bank bedst ud af 2012

Målt på egenkapitalforrentning før skat klarede Nordfyns Bank sig bedst

igennem 2012. Ifølge en opgørelse, der er baseret på 40 pengeinstitutters

2012-regnskab, fra Lokale Pengeinstitutter, som Berlingske Business publicerer,

opnåede det fynske pengeinstitut en egenkapitalforrentning før skat på

19,2 procent i 2012. Derefter følger Ringkjøbing Landbobank (18,0), Arbejdernes

Landsbank (17,7) og GrønlandsBANKEN (17,1). Da især mange mindre

pengeinstitutter ved deadline endnu ikke havde offentliggjort 2012-regnskaber,

er listen ikke fuldstændig.

Dekorerede bryster i Nykredit

Tilsyn: 2013 bliver et barskt år

Fakta:

Gennemsnitlig egenkapitalforrentning

(procent) i perioden 2007-2012:

Sydbank: 12,4

Nordea (Danmark): 11,4

Jyske Bank: 10,0

Danske Bank: 6,4

Nykredit: 3,2

(Kilde: Finanswatch)

Finans-it er hot

Mere end hver sjette it-medarbejder i Danmark

er beskæftiget i den finansielle sektor, og det er

ikke kun udviklingen af ny software og support-opgaverne,

der er tiltrækkende. Den gennemsnitlige

månedsløn er 19 procent højere for it-ansatte i

finanssektoren i forhold til det øvrige arbejdsmarked,

viser tal fra FA og Danmarks Statistik.

Hvert år dør 1300 danske kvinder af brystkræft. Når

man bliver ramt, bliver man ikke alene ramt af frygten

for at miste livet, men også at miste noget værdifuldt

af sin egen krop. Brystet repræsenterer både kvindelighed

og moderlighed. Kunstneren Helle Høvelskov

tog initiativ til et projekt, hvor helt almindelige kvinder

tog en gipsafstøbning af deres ene bryst, som blev

malet, dekoreret og pyntet. Det er blevet til udstillingen

”Mit Bryst”, hvor der lige nu hænger 144 af dem

i Nykredits afdeling i Hørsholm.

”Kunderne er overordentlige positiv. De skal lige hen

og kikke og røre, så det er en god indgang til nye

kunder, at vi kan tale om bryster i gips”, siger Nicolai

Bendsen fra Nykredit. /CR

2012 var et år med massive nedskrivninger i landets banker. Ikke mindst på

grund af tilsynets strammere regler, som fik mange nedskrivningsbalancer

til at eksplodere. Men hvis man tror, at 2012 var en engangsforestilling,

og at bankerne nu går mod lysere tider, så kan man godt tro om

igen, mener vicedirektør i Finanstilsynet Kristian Vie Madsen ifølge

Berlingske Business.

”Hvis økonomien udvikler sig som forventet med en svag positiv

vækst holdt op imod en nedgang i 2012, vil det kunne føre til

lidt lavere, men fortsat betydelige nedskrivninger i 2013. Der er

selvfølgelig usikkerhed om den økonomiske udvikling. 2012

skuffede, det kan 2013 også gøre, og så vil det alt andet lige

betyde større nedskrivninger på institutternes udlån”, siger

han til avisen.

Storbankernes forrentning af egenkapitalen

Procenttal (hele koncernen) 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Danske Bank: 18,5 0,5 3,0 6,3 3,6 6,5

Nordea (Danmark): 19,7 12,0 7,3 14,4 8,8 5,9

Jyske Bank: 23,6 12,8 5,1 7,8 4,4 6,1

Sydbank: 34,6 11,8 12,3 6,0 3,1 6,4

Nykredit: 6,3 -1,3 0,3 7,2 2,0 4,7

Foto: Lisbeth Holten


Milliardkrav mod krakkede banker

Finansiel Stabilitetw er klar til at hive samlet 50 forhenværende

direktører, kreditchefer, revisorer og bestyrelsesmedlemmer

i de krakkede banker Capinordic, Roskilde

Bank, Løkken Sparekasse, EBH Bank samt henholdsvis den

danske og færøske del af Eik Bank i retten.

Kravet fra Finansiel Stabilitet løber op i samlet 2,8 milliarder

kroner ifølge en sammenregning foretaget af DR Nyheder.

Netbankaftaler næsten fordoblet

på otte år

Udvikling i antal netbankaftaler (både private og

virksomheder) – afrundede tal:

2005: 2,5 millioner

2006: 2,9 millioner

2007: 3,2 millioner

2008: 3,6 millioner

2009: 3,9 millioner

2010: 4,4 millioner

2011: 4,5 millioner

2012: 4,9 millioner

(Kilde: Finansrådet)

Tønder Bank-sag i

Revisornævnet

Revisionen af Tønder Bank har været så

mangelfuld, så statsautoriseret revisor

Carsten Petersen fra BDO Statsautoriseret

Revisionsaktieselskab kan se frem

til at skulle stå skoleret for Revisornævnet.

Det er konklusionerne på en undersøgelse,

som Erhvervsstyrelsen har lavet af

forholdene i Tønder Bank, der i efteråret

blev overtaget af Sydbank.

Revisornævnet kan pålægge en revisor

bøde på op til 300.000 kroner eller i

tilfælde af grov eller oftere gentaget overtrædelse

frakende revisor retten til at drive

virksomhed i en periode på seks måneder

og op til fem år eller indtil videre. Ifølge

undersøgelsen er det en skærpende

omstændighed, at revisor systematisk har

undladt at dokumentere en kritisk revision

og afgiver en blank påtegning til et

pengeinstitut i en tid, hvor problemerne i

den finansielle sektor er store.

Finans

April 2013

Nyheder

Fængselsstraf til bankdirektører

Byretten i Hjørring idømte fredag den 8. marts to tidligere direktører fra EBH Bank og

Sparekassen Himmerland hver fem måneders ubetinget fængsel i det, der betegnes som

danmarkshistoriens største sag om kursmanipulation. Yderligere tre tidligere medarbejdere

i de to pengeinstitutter blev idømt hver tre måneders fængsel. De fem tiltalte blev dømt for

at aftale, at EBH Bank og Sparekassen Himmerland skulle købe aktier for 10 millioner kroner

hos hinanden i perioden 4. august-26. september 2008, hvilket bevirkede, at aktiekursen blev

holdt kunstigt oppe. Den tidligere direktør for EBH Bank har via sin advokat meddelt, at han

anker dommen til landsretten.

eU-loFt over bonUsser

møder kritik

Løn er et nationalt anliggende og ikke noget, EU skal gå ind

og regulere, mener Finansforbundets næstformand,

Michael Budolfsen

EU vil fra nytår lægge et loft over

bonusser til bankansatte. Indgrebet mod

bankbonusser er en del af kompromiset

om det såkaldte kapitalkravsdirektiv, der

udspringer af de globale Basel 3-regler,

der er retningslinjer for kapitalkrav til de

120 største systemiske banker i verden.

Hovedpointen i reguleringen af

bonusser er, at en bankledelse i fremtiden

kun kan tildele en medarbejder

en bonus, der svarer til vedkommendes

faste løn i forholdet en til en. Dog kan

ledelsen via en generalforsamling give

en bonus på det dobbelte af den faste

løn, fremgår det af forslaget, som formelt

skal godkendes af EU-Parlamentet og et

flertal af medlemslande senere på året.

I dansk lovgivning findes der allerede

en begrænsning på bankledelser

og risikotageres bonusser. Derfor ser

næstformand i Finansforbundet Michael

Budolfsen mest af alt indgrebet mod

bonusordningerne som et stykke arbejde,

der er lavet i forhold til andre medlemslande,

hvor nogle medarbejdere har

fået mangedoblet deres løn i bonus.

”Jeg ser det som et udtryk for, at politikerne

ønsker at regulere de meget høje

bonusser, der specielt er blevet udbetalt i

Storbritannien og Tyskland. Set i lyset af

det kan vi her i Danmark godt forstå, at

EU vil handle på det”, siger han.

”Men vi har et principielt problem med,

hvis EU skulle få lyst til at gå længere end

det og regulere lønforhold på det danske

arbejdsmarked. Det er klart jo defineret

i EU-traktaten, at EU ikke har bemyndigelse

til at gå ind og regulere løn i de

enkelte medlemsstater. Det er vigtigt,

at vi til stadighed gør opmærksom på,

at løn er et nationalt anliggende, og at

det i Danmark er et anliggende mellem

arbejdsmarkedets parter. Derfor kan vi

på ingen måde acceptere, at EU skal gå

ind og pille ved vores overenskomster”,

forklarer Michael Budolfsen. /MDA

Foto: Lisbeth Holten

9


10

Tema: LønsumsafgifT

Finans

April 2013

fyr en

finansan

og

spar

i

skat

Regeringens forslag om at forhøje lønsumsafgiften fra 12,3 procent til 15,3

procent i 2021 kan af finansielle virksomheder opfattes som et direkte

incitament til at skaffe sig af med medarbejdere. Hvis virksomhederne

vælger at holde sig udgiftsneutrale i forhold til stigningen i lønsumsafgiften,

kan det betyde 3.400 stillinger færre om otte år AF MADS Due ANkeR


sat,

Det er gift for arbejdspladserne i finanssektoren, når

man øger lønsumsafgiften yderligere, som regeringen

har foreslået i forbindelse med deres Vækstplan DK.

For det giver virksomhederne i sektoren et klart incitament

til at afskedige medarbejdere, idet hver enkelt medarbejder

bliver over 24.000 kroner dyrere at have ansat i 2021, end det

er tilfældet i dag.

Da regeringen lancerede Vækstplan DK den 26. februar,

lancerede den samtidig, at lønsumsafgiften for den finansielle

sektor skulle forhøjes med tre procentpoint frem mod

2021 i forbindelse med nedsættelsen af selskabsskatten.

Ideen med vækstplanen er, som navnet antyder, at få skabt

vækst og dermed arbejdspladser i Danmark.

”Dansk økonomi er fortsat udfordret. Vores produktivitet

og konkurrenceevne skal forbedres. Der investeres ikke nok

i danske virksomheder, og der bliver ikke skabt nok private

arbejdspladser. Derfor står beskæftigelsen i stampe. Regeringen

fremlægger derfor Vækstplan DK. Vækstplanen opstiller

ambitiøse mål for vækst og beskæftigelse i den private sektor.

Vi vil gøre det mere attraktivt at investere i danske virksomheder

og private arbejdspladser. Danmark skal i arbejde, og

tilliden til fremtiden skal tilbage”, hedder det i Vækstplan DK. ••

Finans

April 2013

Tema: LønsumsafgifT

Forbundet

kæmper

imod en øget

lønsumsafgift

Finansforbundet har

siden nyheden om

Vækstplan DK med

forhøjelsen af lønsumsafgiften

sidst i

februar intensiveret

sin mødeaktivitet

med de politiske partier

og andre organisationer

på arbejdsmarkedet.

Løbende holder forbundets formandskab møder

med de politiske partiers erhvervs- og finansordførere,

hvor forbundets synspunkter til aktuelle sager

om den finansielle sektor fremlægges og drøftes. I

de seneste uger har den planlagte forhøjelse af lønsumsafgiften

fyldt rigtig meget i drøftelserne.

”Vi inddrager også vores hovedorganisation, FTF,

og LO, for at de med deres forbindelser til regeringen

og oppositionen kan være med til at fremme

vores synspunkt. Selv om det i første omgang ikke

er lykkedes at ændre beslutningen om, at stigningen

i skatten på medarbejdere i sektoren fjernes,

håber vi, at vores lobbyarbejde kan være med til at

ændre på forståelsen af konsekvenserne af lønsumsafgiften”,

siger Finansforbundets formand,

Kent Petersen. /CJO

11


12

Tema: LønsumsafgifT

Finans

April 2013

En afgift på 87.500 kroner per ansat

Lønsummen er løn plus pension og ferie. I

2011 betalte finanssektoren skønsmæssigt

omkring fire milliarder kroner i lønsumsafgift

til statskassen, hvilket svarer til en gennemsnitlig

afgift på 62.600 kroner per ansat uden

ledelsesansvar. Med den foreslåede stigning i

lønsumsafgiften til 15,3 procent vil den udgift

stige til 87.500 kroner per medarbejder i

2021, hvis man regner med den gennemsnitlige

månedsfortjeneste for en medarbe-

jder uden ledelsesansvar i 2011. Da løn- og

pensionsudviklingen næppe står helt stille i

de kommende otte år, kan det reelle beløb per

medarbejder blive noget højere.

Magasinet Finans har forgæves forsøgt at få

indblik i Skatteministeriets regnestykker om

lønsummen. De er nemlig ikke beskrevet i

regeringens Vækstplan DK.

Vi har spurgt efter, hvordan Skatteministeriet

forventer, at afgiftsprocentsatsen (fra 12,3 til

Fører til færre ansatte

Et af målene med vækstplanen er at

skabe 150.000 nye private arbejdspladser

frem mod 2020. De mange nye arbejdspladser

skal blandt andet tilvejebringes på

baggrund af, at man sænker selskabsskatten

fra 25 procent til 22 procent. For at

finanssektoren ikke skal vinde på det, vil

regeringen i samme åndedrag øge lønsumsafgiften

med tre procentpoint fra

12,3 procent til 15,3 procent i 2021.

For som den socialdemokratiske

erhvervsordfører Benny Engelbrecht

formulerer det:

”Det formål, regeringen har, er,

at selskabsskattelettelsen i bund og

grund ikke skal tilgodese den finansielle

sektor. I stedet ønsker vi at

styrke produktionsvirksomheder

og eksportvirksomheder især. Det

er altid sådan, at når man skal lave

en differentiering, må man finde et

virkemiddel, og der er lønsumsafgiften

det bedste virkemiddel, vi på

nuværende tidspunkt

har kunnet komme

på”, siger han.

Finanssektoren kommer dermed

næppe til at bidrage med nye arbejdspladser,

da en forhøjelse af lønsumsafgiften

i højere grad må forventes at

have den modsatte effekt.

”Den øgede lønsumsafgift

vil med stor sandsynlighed

føre til færre ansatte i sektoren

i de kommende år”,

siger Mariane Dissing, der

er direktør i Finanssektorens

Arbejdsgiverforening (FA).

“Det er ejendommeligt,

at man vil beskatte

brug af arbejdskraft i

en videnssektor, som

endda er afgørende for,

at et moderne samfund

kan fungere. Jo mere

vi beskatter ansættelse

af medarbejdere i

finanssektoren, desto

mere finansiel aktivitet

flytter vi ud af Danmark,

og jo mindre effektive

bliver vi til at fordele

kapitalen lønsomt”.

Jeppe Christiansen, administrerende

direktør i maj invest,

i Berlingske Business

15,3) vil udvikle sig år for år frem til 2021. Og

hvordan ministeriet forventer, at den samlede

lønsum vil udvikle sig år for år frem til 2021.

Men ifølge chefkonsulent Louise Markholt

Sloth har Skatteministeriet ikke sådanne

beregninger og henviser til detaljerne i det

lovforslag, regeringen vil fremlægge, når man

er nået til enighed om indholdet i Vækstplan

DK med partier, der repræsenterer et flertal

af Folketinget.

kan koste 3.400 stillinger

Sidste år indgik regeringen,

Venstre og Konservative en

aftale om en skattereform,

der betød, at lønsumsafgiften

for den finansielle

sektor stiger til 12,3 procent

i 2021. I den netop

offentliggjorte vækstplan

foreslår regeringen altså,

at man forhøjer lønsumsafgiften

til 15,3 procent

i 2021. I aftaleteksten om

skattereformen skønner

man, at forhøjelsen af lønsumsafgiften

til 12,3 procent

vil betyde et merprovenu

på 690 millioner kroner. I

Vækstplan DK fremgår det,

at stigningen på lønsumsafgiften

på yderligere tre procentpoint

vil betyde et merprovenu

på 1,27 milliarder

kroner. Tilsammen giver det

knap to milliarder kroner.

Det svarer ifølge Finansforbundets

beregninger til

omkring 3.400 fuldtidsstillinger, hvis man regner

med gennemsnitslønnen i 2011 for medarbejdere

uden ledelsesansvar. Den finansielle sektor

har gennem de senere år fokuseret meget på besparelser

inden for personaleområdet. Når man

samtidig gør det dyrere at have medarbejdere

ansat, må de 3.400 stillinger vurderes at hænge

i en tynd tråd. Og det får Finansforbundets formand,

Kent Petersen, til at tage sig til hovedet.

”Det er fuldstændig absurd. Lønsumsafgiften er jo

en direkte afgift på lønninger, der gør, at en sektor,

der i forvejen er hårdt presset, hvor man hele tiden er

meget omkostningsfokuseret, får et klart incitament

til at skære i medarbejderstaben”, siger han. ••


Finans

April 2013

Tema: LønsumsafgifT

13


14

Tema: LønsumsafgifT

Finans

April 2013

Effekt af forhøjelserne af lønsumsafgiften i årene 2013 – 2021

Stigning Effekt i mia. kr. Effekt i stillinger*

Forhøjelse som følge af skattereform i 2012.: 1,4 % 0,7 1.206

Ekstra stigning som følge af Vækstplan dk: 3 % 1,3 2.220

*Effekt i stillinger er baseret på gennemsnitslønnen for en ansat uden ledelsesansvar i 2011.

(Kilde: Skatteministeriet og Finansforbundet)

”Det er frustrerende at kigge på en regering, der laver en

vækstplan, der handler om at skabe vækst og arbejdspladser i

Danmark for derigennem at skabe økonomi i samfundet. Når

man laver en vækstplan for at skabe arbejdspladser undtagen

i den finansielle sektor, giver det et billede af, at vi har et samfund

og en regering, der på ingen måder værdsætter arbejdspladser

i finanssektoren og det skattegrundlag, der kommer

herfra”, fortæller Kent Petersen.

Det billede kan direktør i Lokale Pengeinstitutter Jan

Kondrup godt genkende.

”Hvis man vil lave en vækstpakke,

der skal skabe mere vækst

og beskæftigelse i Danmark, er

det et skridt i den helt modsatte

retning, at man indfører en

merafgift på arbejdskraft i den

finansielle sektor. Det vil have

stor effekt på omkostningssiden,

hvis lønsumsafgiften stiger til 15,3 procent.

Og det vil have en begrænsende

effekt på antallet af ansatte i finanssektoren

og have en negativ indflydelse på

pengeinstitutternes udlån”, siger han.

Væksthæmmende

Vi skal have vækst i Danmark. Det er

alle enige om. Alle er dog ikke enige

om, at regeringens vækstpakke er midlet

til at nå det mål. Finanssektoren får

i hvert fald svært ved at bidrage til væksten,

mener seniorrådgiver Lars Krull

fra Institut for Ledelse og Økonomi på

Aalborg Universitet.

”Det er min opfattelse, at en

forhøjelse af lønsumsafgiften i bedste

fald medvirker til at bremse genopretningen

af økonomien. Vi bør give

pengeinstitutterne betingelser, sådan

at de fokuserer på vækst og fremdrift,

frem for at de, som nu, fokuserer på

det kortsigtede perspektiv, der handler

“Hvis man skævvrider

vilkårene mellem

sektorerne, bliver det

svært for finanssektoren

at skaffe investorer.

Vi er nødt til at have

vilkår, som giver

os mulighed for at

konkurrere på lige vilkår

– også internationalt.

samtidig virker det

underligt, hvis bankerne,

som skal facilitere

virksomhedernes vækst,

ikke skal have del i

skattelettelserne”.

michael rasmussen, landechef for

nordea Danmark og formand for

finansrådet, til Børsen

om overlevelse og indtjening”.

”Pengeinstitutterne bør være katalysatorer for

vækst og udvikling, for det er de rigtig gode til.

Derfor er vi altså nødt til at lade bankerne komme

op på et niveau, hvor de begynder at få overnormale

indkomster, og det har de ikke endnu”, siger

Lars Krull, der bliver bakket op af Jan Kondrup:

”Vi mener jo, at pengeinstitutternes ve, vel

og virke har meget stor betydning for, at vi kan

få gang i et opsving herhjemme.

Det, der er brug

for nu, er, at den finansielle

sektor kan være med til at

understøtte et opsving og få

mulighed for at øge sit udlån

til eksempelvis mellemstore

virksomheder og landbrug,

for på den måde at få gang i

væksten”, forklarer han.

Rammer skævt

Foruden at lønsumsafgiften

kan forårsage afskedigelser

og være en stopklods for, at

finanssektoren kan bidrage

til at skabe vækst, rammer

den tilmed skævt, påpeger

Lars Krull.

”Forhøjelsen af lønsumsafgiften

vil typisk ramme

de mindre pengeinstitutter

hårdest, da de, sammenlignet

med de større, er de

mest løntunge set i forhold

til deres samlede forretningsomfang”,

siger han.

”Hvis vi skal have gang

i økonomien igen, er det

vigtigt, at vi ikke bankskævdeler

Danmark, sådan

at de pengeinstitutter der i


dag gør god nytte og gavn

i randområderne, ikke får

yderligere omkostninger

pålagt”, siger Lars Krull.

Jagt på de ansatte

Kent Petersen hilser mange af

de tiltag, regeringen har gjort

de sidste par år, velkomne, og

der er også flere elementer i

Vækstplan DK, der efter hans

mening er fornuftige. Men

Kent Petersen er træt af, at

det er medarbejderne, der

kommer til at betale for, at

man fra politisk side vil holde

finanssektoren i ave.

”Det her er en jagt på

ansatte i den finansielle sektor.

Noget af det, der har

været rigtig ærgerligt i forhold

til den finansielle krise, er, at

der har været utrolig få historier

med medarbejdere,

der ikke har passet deres

arbejde ordentligt. Der har

været nogle virksomheder,

hvor man på direktionsgangene

har truffet nogle relativt

mærkelige beslutninger. Eksempelvis

at man har udstukket

nogle rammer, der hed,

at man skulle sælge bankens

aktier. Men det er ikke den enkelte medarbejder,

der selv har truffet den beslutning. Så der er en

masse strategiske beslutninger, der er truffet på

ledelsesgangen, der har gjort, at en del af den økonomiske

krise i Danmark har fået det omfang, den

har. Men det er de almindelige medarbejdere, der

nu skal betale med deres job. Og det synes jeg er dybt

beklageligt”, siger Finansforbundets formand. ¢

“det er et godt

spørgsmål til regeringen,

om forhøjelsen af

lønsumsafgiften koster

bankernes aktionærer

eller topchefer en krone.

Vi tillader os at tvivle.

Vi ved dog, at den pæne

bankmand, som svarer

enhver sit, og hvor otte

ud af ti er medlem af en

fagforening, kan blive

fyret; her kan man tale

om kollektiv skyld for

bankkrisen. Danske

Bank bebudede allerede

sidste år 2.000 fyringer

og lukning af 100 filialer.

New Normal – nu med

statsstøtte”.

Thomas Bernt Henriksen, økonomisk

redaktør på Børsen, i klumme i

selvsamme avis

Finans

April 2013

Tema: LønsumsafgifT

Fakta om

Vækstplan

Dk

Regeringen fremlagde tirsdag den 26. februar sin

Vækstplan DK, hvor der er et vækstmål på 40 milliarder

kroner i 2020 og en ambition om at skabe

150.000 nye private arbejdspladser frem mod 2020.

Planen består af tre reformspor:

1. Reformer, der forbedrer vilkår for private

virksomheder, styrker konkurrenceevnen og

understøtter produktivitetsudviklingen.

Her indgår blandt andet en gradvis sænkelse

af selskabsskatten fra 25 til 22 procent

(dog ikke for energiselskaber involveret i

Nordsøen), mens lønsumsafgiften i finanssektoren

øges fra 10,9 til 15,3 procent som

modvægt til finansvirksomhedernes lettelse

af selskabsskatten.

2. Reformer, som øger uddannelsesniveau og

beskæftigelse. Her indgår blandt andet reform af

SU-systemet og reform af kontanthjælpen samt

investeringer i voksen- og efteruddannelse.

3. Reformer af offentlig sektor samt holdbare

offentlige finanser. Her indgår blandt andet en

afdæmpet vækst i den offentlige sektor fra 1,0

procent i 2013 til 0,4 procent i 2014, som stiger

svagt til 0,75 procent i årene 2018-2020.

Ved bladets deadline var forhandlingerne mellem

regeringen og oppositionspartierne om planen

endnu ikke afsluttet. Læs mere om Vækstplan DK

på Finansministeriets hjemmeside, Fm.dk.

15


16

PorTræT

nyt indhold i den

næste livsFase

Finans

April 2013

Der er himmelvid forskel på de mennesker, Kaj Andreassen omgås til

daglig i Totalkredit, og de kvinder, han i sin fritid hjælper på vej mod et liv

uden vold. I første omgang sagde han blankt nej til at være økonomisk

mentor i Mødrehjælpen, men i dag glæder han sig over at se kvinder

rejse sig efter år med øretæver og psykisk terror

AF HeNRIk StANek, FReelANceJOuRNAlISt FOtO JAkOB MARk

Ikke alene stikker ægtemanden øretæver ud for

et godt ord. Han styrer også økonomien med

hård hånd og fastholder på den måde konen i det

voldelige forhold, fordi hun ikke ved, om hun har

råd til at bo alene med børnene. Med økonomisk

rådgivning kan hun få det nødvendige overblik til

enten at komme ud af forholdet eller finde fodfæste

efter at have forladt sin mand.

”Jeg hjælper en kvinde med fire børn. Den

sidste fik hun, fordi manden voldtog hende. Han

gav hende 4.000 kroner om måneden, som familien

skulle leve for, og slog pengene ikke til, fik

hun nogle på hovedet. Imens købte han en ny

fladskærm, selv om den gamle kun var et halvt år.

Sådan lever mange kvinder”, siger Kaj Andreassen.

Han er Senior Account Manager i Totalkredit

og frivillig økonomisk mentor i Råd til Livet hos

Mødrehjælpen i Århus. Mary Fonden står bag projektet,

der åbnede i København i 2009 med støtte

fra Nykredit, som ejer Totalkredit. Da projektet

blev udvidet til Århus i 2010, opfordrede vicedirektør

Birgitte Bruun fra Nykredit Kaj Andreassen

til at gå ind i det. De to kender hinanden fra flere

års samarbejde.

”Birgitte syntes, jeg skulle prøve andet end

kurser og obligationer. Jeg sagde blankt nej, for

jeg havde ikke tid”, fortæller han.

Men Birgitte Bruun havde tændt en flamme i

Kaj Andreassen, så efter et stykke tid sagde han

alligevel ja.

”Jeg har taget mit liv op til overvejelse cirka hvert

femte år, så da jeg selv ville styre min kalender efter

19 år som chef for Nykredit i Silkeborg, skiftede

jeg til Totalkredit i 2004. Da Birgitte ringede seks

år senere, var tiden inde til at fylde indhold i min

næste livsfase”, siger 62-årige Kaj Andreassen.

Det vejede også tungt, at han selv har et trygt liv.

”Jeg har altid været sikker på at få løn, og

mit familieliv har aldrig voldt problemer, så jeg

bidrager gerne til, at andre kan få det bedre.

Mens kunderne i Totalkredit skal have omlagt

lån for at få en lavere rente eller adgang til friværdien,

så har voldsramte kvinder brug for hjælp

til at finde penge til helt basale fornødenheder

som mad og tøj. Vi har selvfølgelig også kunder i

Totalkredit, som kører fast, men så varetager jeg

først og fremmest firmaets interesser. I Mødrehjælpen

er kvinderne i fokus”.

••


Finans

April 2013

PorTræT

“Jeg har altid været sikker på at

få løn, og mit familieliv har aldrig

voldt problemer, så jeg bidrager

gerne til at andre kan få det

bedre”, siger Kaj andreassen.

17


18

PorTræT

Finans

April 2013

Blå Bog Kaj Andreassen

• 62 år, opvokset i Thorning syd for Viborg, hvor Steen

Steensen Blicher i sin tid virkede som præst.

• Bor i Silkeborg med sin kone, Bodil.

• Har tre sønner og fire børnebørn. De to ældste sønner har

købt et engrosfirma i Århus og har en hjælpende far.

• Uddannet som realkreditassistent i Jydsk Landkreditforening

i Viborg, der blev en del af Nykredit.

• Var 18 år i Viborg og sluttede som direktionssekretær.

Åbnede i 1984 en afdeling af Nykredit i Silkeborg og stod i

spidsen for den i 19 år. Skiftede i 2004 til Senior Account

Manager i Totalkredit.

• Kører ud fra hjemmekontoret på Karen Blixens Vej og

servicerer Totalkredits samarbejdende pengeinstitutter i it-,

uddannelses- og vurderingsspørgsmål. Er afløser på vurdering

af ejendomme.

Først skal tilliden vindes

Når Kaj Andreassen møder en kvinde første gang,

spørger han, om det er et problem for hende at

sidde over for en mand. Det har det ikke været

indtil nu. En har ligefrem kodet ham ind i

mobiltelefonen som sin økonomiske far.

”Det fortæller, hvor tæt vi kommer på hinanden”,

siger Kaj Andreassen, der typisk følger kvinderne

i et halvt års tid.

Kvinden fortæller sin historie, som kan være

en barsk beretning om vold, seksuelt misbrug,

psykisk terror og økonomisk ruin. Ved at lytte tålmodigt

vinder Kaj Andreassen hendes tillid.

”Kvinderne har behov for at fortælle om deres

liv, og de fleste græder undervejs. De blotter sig,

og det kræver, at jeg tager mig tid til at lytte. Det

skulle jeg vænne mig til, for jeg er vant til at gå i

løsningsmode efter fem minutter”.

Han finder altid noget at rose kvinderne for.

Det kan være, at de har bestået en prøve i deres

uddannelse eller har været en tur i parken for at

fodre ænder med børnene.

”Det betyder meget for kvinderne, at deres

børn tager mindst mulig skade. Derfor opfordrer

jeg dem til at holde fast i deres frikvarterer

med børnene”.

Kaj Andreassen laver et budget, så kvinden får

overblik over sin situation. Her trækker han på

sin mangeårige erfaring med at få kunder til at

fortælle om indtægter og udgifter.

”Det vigtigste er at skabe et råderum, så kvinderne

kan se, at de har råd til at købe mad de

næste 14 dage, for det hjælper dem til at tage ansvar

for deres økonomi. Det er målet”.

Mange har lån til tårnhøje renter, og Kaj Andre-

• Er ofte tilskuer, når Bjerringbro-Silkeborg og Silkeborg IF

spiller henholdsvis håndbold og fodbold. Kører jævnligt tur

på sin racercykel.

• Er økonomisk mentor i Råd til Livet hos Mødrehjælpen i

Århus to gange tre timer om måneden. Projektet tilbyder

voldsramte kvinder økonomisk, juridisk og social rådgivning,

så de kan tage det første svære skridt mod et liv uden vold.

• Fortalte om sit frivillige arbejde på et morgenmøde i

Totalkredits hovedsæde i Taastrup. Nu fylder kollegerne en

varebil med brugt tøj og legetøj til Mødrehjælpen hvert halve år.

• Tager gerne ud og fortæller om projektet, og hvordan man

kan støtte Mødrehjælpen.

Læs mere om Råd til Livet på www.maryfonden.dk.

assen bliver ofte præsenteret for en stak uåbnede

rudekuverter. Han kontakter kreditorerne for at

få dem til at nedsætte ydelsen eller måske helt at

droppe deres tilgodehavende.

”Jeg møder stor velvilje, når jeg peger på, at de

allerede har tjent på lånet. Også pengeinstitutterne

er flinke til at hjælpe, men de skal selvfølgelig

have sikkerhed for deres penge. Som jeg

sagde til en kvinde: Nu må du overholde aftalen,

for ellers kan vi ikke forvente at få en ny, hvis det

bliver nødvendigt”.

kvindernes overskud giver en indre ro

Selv om det fagligt er forholdsvis nemt at lægge

et budget og kontakte kreditorer, kan kvinderne

ikke bare gå til deres pengeinstitut, for der skal

mere end økonomisk rådgivning til.

”I Mødrehjælpen samarbejder jeg med jurister,

socialrådgivere og psykologer. Juristerne søger

om gældssanering og polititilhold til den tidligere

partner, socialrådgiverne ved, hvilke ydelser kvinderne

kan få fra det offentlige, og er en kvinde

brudt helt sammen, hjælper en psykolog hende

med at få balance i sit liv. Bankrådgivere har ikke

det samarbejde og har heller ikke tid til det”.

Langt de fleste kvinder føler sig så trygge ved

Kaj Andreassen, at de vender tilbage. Men nogle

få giver op, fordi de er for hårdt ramt. Kaj Andreassen

fokuserer på de mange positive oplevelser,

som giver ham en indre ro.

”Når kvinderne begynder at få mere overskud,

bliver jeg glad. Det kommer tit til udtryk ved, at de

tager deres børn med til møderne, så i en periode

er jeg på en måde en del af familien. Det har jeg

det godt med”, siger Kaj Andreassen. ¢


CBS

ExEcutivE MBA

Many emerging

markets companies

are out-competing

us. So, besides

finding excuses,

what can we do?“

— Can Seng Ooi is Associate Professor at CBS and teaches the Global

Emerging Markets course to CBS Executive MBA participants

Learn how to lead in a changing world

with CBS Executive MBA

Information meeting and E-MBA taster class on 30 April.

Visit www.cbs.dk/emba or call +45 3815 6002 to sign up.


20

Baggrund Finans

April 2013

O p g ø r

m e d d e

u k r i t i s k e

b e s t y r e l

”Vi forventer, at bestyrelserne år for år arbejder med hele tiden at løfte

kompetencerne, så de matcher det, banken laver”, siger Finanstilsynets direktør,

Ulrik Nødgaard. Og penge- og realkreditinstitutterne har forstået budskabet og er i

gang med at finde nye kompetente medlemmer til bestyrelsen

AF cARSteN RASMuSSeN FOtO JASpeR cARlBeRg


Oven på finanskrisen har Finanstilsynet skærpet kravene

til kompetencerne i bankbestyrelserne for at sikre, at de er

klædt på til at give direktionerne direkte modspil. Ifølge

Finanstilsynets direktør, Ulrik Nødgaard, gælder det for

stort set alle de banker, der er gået ned under finanskrisen,

at de har haft de samme ledelsesmæssige svigt.

”Et fællestræk ved en række af de banker, der kom i vanskeligheder

efter 2008, har været stærke direktioner eller direktører,

der har kørt uden modspil, hvilket på en eller anden

måde hænger sammen med kompetencerne hos bestyrelsen”,

siger Ulrik Nødgaard og tilføjer en anden observation:

”Der er en tendens til, at de virksomheder, som har lavet

noget, som var lidt uden for deres meget traditionelle virke,

også er kommet galt af sted, som det sker, når en lille nordjysk

sparekasse går ind på det københavnske ejendomsmarked”.

”medarbejderrepræsentanter

sidder i en vanskelig situation,

fordi de i princippet skal sidde

og kontrollere deres øverste

chef. Vi kan ikke forlange, at de

går ind og trækker på samme

måde som de aktionærvalgte”,

siger Ulrik nødgaard

Hver tredje skal rettes op

Fælles for de pengeinstitutter,

der er blevet

afviklet siden 2008, er,

at de bevægede sig uden

for deres traditionelle

forretningsområde og

lånte penge ud til

kunder med en forretning,

som man ikke helt

forstod. Desuden har

flere institutter været

ledet af meget magtfulde direktører. I det spil fejlede alt for

mange bestyrelser i 00’erne.

I efteråret 2012 blev samtlige pengeinstitutters bestyrelser

pålagt at evaluere sig selv, vurdere deres svagheder og

styrker og sende resultatet til Finanstilsynet. Opgaven var at

vurdere, hvorledes bestyrelsens kompetencer matcher forretningsmodellen

og de hermed forbundne risici.

I februar var Finanstilsynet

kommet

s e r igennem

alle 94 evalueringer,

og ifølge Ulrik

Nødgaard blev der afdækket mest

godt, men også skidt, hvor der bør strammes op

på bestyrelsernes kompetencer.

”Vores udspil havde til formål at styrke bestyrelsernes

overvejelser om, hvorvidt de samlet set har det, der skal

til, for at bevare det strategiske overblik og udfordre direktionen”,

forklarer Ulrik Nødgaard.

Resultaterne viser blandt andet, at kun otte ud af

landets 15 største banker lever op til kravet om, at

mindst ét medlem af bestyrelsen har ledelseserfaring

fra en anden relevant finansiel virksomhed. De syv

Finans

April 2013

Baggrund

to realkreditinstitutter skal styrkes

Fem ud af syv realkreditinstitutter klarede Finanstilsynets krav om mindst ét

medlem i bestyrelsen med ledelseserfaring fra en anden relevant finansiel virksomhed.

De to må ud og skaffe frisk blod til den kommende generalforsamling.

dumpede banker, som tilsynet ikke har offentliggjort

navnene på, har oplyst, at de finder nye relevante bestyrel-

sesmedlemmer til den førstkommende ordinære

generalforsamling.

Otte andre banker har selv peget på, at deres forretningsmodel

indeholder områder, der forudsætter en særlig

viden, som de ikke har i dag. I fem tilfælde er det behov for

øget kompetence inden for landbrug, to har behov for øget

kompetence inden for ejendomme, mens to tilfælde drejer

sig om behov inden for blandt andet markedsrisiko.

Og i 17 mindre og mellemstore banker har Finanstilsynet

direkte forlangt en oprustning af bestyrelsens juridiske og

ledelsesmæssige kompetencer.

Det er naturligvis svært at måle den slags kompetencer,

men Finanstilsynet har foreskrevet, at såfremt en bank ifølge

sin forretningsmodel er væsentligt eksponeret mod specifikke

brancher, som for eksempel ejendomsmarkedet, pantebrevsmarkedet

eller markedsrisici, er det et krav, at mindst ét

medlem af bestyrelsen har faglig kompetence på området.

Anonymt til en vis grad

”Vi er meget tilfredse med de ændringer, der er lagt op til

fra bankerne. Vi er kommet godt fra start”, siger direktøren.

Den gode start skyldes måske også, at hvis bankerne

ikke følger Finanstilsynets henstillinger, så kan tilsynet i

yderste konsekvens påbyde den samlede bestyrelses medlemmer

at nedlægge deres hverv med den begrundelse, at

de har udvist en ”uansvarlig adfærd og dermed ikke længere

lever op til kravet om egnethed og hæderlighed”. Det

er dog ikke en trussel, som Ulrik Nødgaard regner med at

skulle benytte sig af.

Derimod kan Finanstilsynet benytte sig af andre sanktioner.

Finanstilsynet har muligheden for at give en virksomhed

en risikooplysning, som skal offentliggøres.

”Alt er anonymt, indtil vi kommer dertil, at en bank ikke

lever op til det, vi har aftalt. Hvis vi bliver nødt til at give

disse såkaldte advarsler med risikooplysninger, vil det blive

offentliggjort”, understreger Ulrik Nødgaard.

••

21


22

Baggrund Finans

April 2013

Store forventninger

I marts 2012 skrev Finanstilsynet til bankerne: ”Bestyrelser og direktører i

finansielle virksomheder har et stort ansvar for at sikre en sund og robust

udvikling. Derfor må der ikke være tvivl om Finanstilsynets forventninger”.

Det betyder for eksempel, at en bank med store udlån til landmænd skal

have et bestyrelsesmedlem med indsigt i landbrugsproduktion, og de største

finansvirksomheder skal altid have mindst ét medlem af bestyrelsen med

ledelseserfaring fra anden finansiel virksomhed.

1. december 2012 havde Finanstilsynet fået svar fra samtlige bestyrelser og

en evaluering af, om de lever op til kravene.

Nødvendig oprydning

Egentlig er det paradoksalt, at det er Finanstilsynet,

der må træde til for at sikre, at bestyrelserne

har de fornødne kompetencer. Egentlig burde

aktionærerne sørge for at opruste bestyrelsen

fagligt. Men de finansielle institutter er viklet så

meget ind i samfundsøkonomien, at samfundet

(læs: Finanstilsynet) må holde øje med, hvem

der kan sidde i bestyrelsen i de enkelte banker og

realkreditinstitutter.

”Det system, at aktionærerne gør deres indflydelse

gældende, når der vælges bestyrelse, er det

svært at forlade sig på. Det har i hvert fald vist et

svigt”, siger Ulrik Nødgaard, der selv mener, at

Finanstilsynet har en afbalanceret tilgang til resultaterne,

og at tingene må doceres til et vist punkt:

”Det her er ikke en engangsøvelse, men vi forventer,

at bestyrelserne år for år arbejder med

hele tiden at løfte kompetencerne, så de matcher

det, banken laver. Omvendt er det også klart, at

det tjener det danske samfund godt at få ryddet

op ved for eksempel at stramme nedskrivningsreglerne.

Man kommer ikke ud af sådan en finans-

krise, før man for alvor har fået ryddet op. Det

viser udviklingen i Sydeuropa med al tydelighed”.

Den kritiske rolle er vigtig

I Finanstilsynet har man holdt de medarbejdervalgte

uden for de skærpede krav til bestyrelsen:

”Medarbejderrepræsentanter sidder i en vanskelig

situation, fordi de i princippet skal sidde og

kontrollere deres øverste chef. Vi håber selvfølgelig,

at de spiller så godt med, de nu kan, men

vi kan ikke forlange, at de går ind og trækker på

samme måde som de aktionærvalgte. En bestyrelse

skal kunne give kvalificeret modspil, når

direktøren sætter fuld damp på kedlerne. Det er

den kritiske rolle, som er vigtig. Vi anerkender, at

det er en meget svær rolle at skulle sætte sig op

mod sin egen direktør”, slutter Ulrik Nødgaard. ¢

Hun er klædt på til at have indflydelse i

bestyrelsen i Jyske Bank. Som medarbejdervalgt

og tillidsmand kender hun

virksomheden i alle dens afkroge, og hun

giver kvalificeret modspil til direktionen.

Der er ingen bestyrelsesmøder, uden at

Marianne Lillevang byder ind

AF cARSteN RASMuSSeN

FOtO MARtIN DAM kRISteNSeN

J e g

k e n d e r

b a n k e n

i n d e f r a

Der er forskel på at være medlem af direktionen med

hovedet dybt begravet i de daglige forretninger i Jyske Bank

og så sidde i bankens bestyrelse. Og dog! For blandt bestyrelsens

vigtigste opgaver er at fastlægge den overordnede

strategi samt tage stilling til bankens store kreditter, og her

har Marianne Lillevang som medarbejdervalgt medlem af

bestyrelsen i Jyske Bank de samme rettigheder og pligter

som de aktionærvalgte medlemmer. For alle i bestyrelsen

gælder det om at udvise en sund skepsis og kunne udfordre

direktionens forretningsstrategi og handlinger.

Tillidsmand og næstformand i Jyske Bank Kreds Marianne

Lillevang blev første gang valgt til bankens bestyrelse i

2006, og hun var ikke i tvivl om sin hovedopgave:

”Min ambition var at sætte mit fingeraftryk på de strategiske

beslutninger i Jyske Bank. Hvis bestyrelsen skal træffe

de rigtige strategiske beslutninger for, hvordan Jyske Bank

skal udvikle sig, skal alle vigtige forhold af betydning for den

fremtidige organisation bringes på banen”, siger Marianne

Lillevang og understreger vigtigheden af, at det netop er tillidsmænd,

der er medarbejdervalgte:


”Som medarbejdervalgt kan man per definition ikke være

uafhængig af sin virksomhed på samme måde som de aktionærvalgte.

Men som tillidsmand og næstformand i kredsbestyrelsen

har jeg en rolle, så jeg ikke er direkte afhængig

af ledelsen i Jyske Bank. Mit kendskab til banken er faktisk

ret unikt, idet jeg er i tæt dialog med et stærkt tillidsmands-

system, der giver mig et indgående kendskab til virksomheden

i alle dens afkroge, som man ikke får andre steder”.

ligeværdighed i bestyrelsen

Hvad angår balancen mellem medarbejdervalgte og aktionærvalgte,

oplever Marianne Lillevang en ligeværdighed

i bestyrelsen, og at de aktionærvalgte sætter pris på, at de

medarbejdervalgte sidder med. Det gør det også nemmere

at tage ordet på møderne:

”Selvfølgelig er det bestemte emner, jeg byder mest ind

Finans

April 2013

Baggrund

”som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem har jeg de

kvalifikationer, der skal til. Jeg kender virksomheden

indefra, og jeg ved, hvad der rører sig i sektoren”,

siger marianne lillevang, der er områdetillidsmand

og næstformand i Jyske Bank Kreds

på. Det kendskab, jeg har til organisationen

og til sektoren, bringer jeg altid

i spil, mens der blandt de aktionærvalgte

er andre kompetencer. Og så er der

jo pligten til, hvis man er uforstående

over for noget, at man sørger for at få

stillet spørgsmål til direktionen, der

hvor skoen kan sidde og trykke. Det

gør jeg på hvert eneste møde”, understreger

Marianne Lillevang.

Til gengæld er det sjældent, at hun

direkte sætter punkter på dagsordenen,

men det er sket. Hvis en bestyrelse skal

blive værdiskabende for banken, skal

medlemmerne også have modet til at

stille krav til hinandens kompetencer:

”Som medarbejdervalgt har jeg de

kvalifikationer, der skal til. Jeg kender

virksomheden indefra. Jeg ved, hvad

der rører sig i sektoren, og så har jeg

en del kendskab til de reguleringer,

der kommer fra EU via mit arbejde i

Finansforbundet, hvor vi beskæftiger

os med de ting”.

uddannelsesbehov

Men selvfølgelig har Marianne Lillevang

løbende brug for uddannelse, og hun

er meget opmærksom på, hvordan hun

bliver et dygtigere bestyrelsesmedlem.

Det er meget kompliceret stof, og

der er områder, hvor hun gerne vil blive bedre, men ingen

kan være 100 procent inde i alle områder. Bestyrelsens egen

evaluering viser, at når bestyrelsesmedlemmerne går ind på

lige fod og med samme ansvar, så kommer man aldrig uden

om et kontinuerligt uddannelsesbehov, siger Marianne Lillevang,

der både har gennemført et modul i bestyrelsesuddannelsen

og deltaget i seminaret om den kompetente

bankbestyrelse, som Finansforbundet har udbudt. Desuden

har hun gennemført en systemisk lederuddannelse.

Marianne Lillevang er ikke en af dem, der sover i timen.

Hverken før eller efter den finanskrise, der virkelig har gjort

bestyrelsesarbejdet mere komplekst og efterfølgende har

øget kravene til ansvaret:

”Den finansielle sektor udsættes for mere regulering, og der

er store mængder nyt stof, vi skal sætte os ind i. Vi forholder os

til bankpakker og indgreb både nationalt og fra EU”. ¢

23


24

forsikring Finans

April 2013

kort lunte over for medarbejderne

Svage medarbejdere presses ud af forsikrings- og

pensionsselskaberme, og der mangler mere og ærlig dialog om

trivslen, lyder det samstemmende fra Assurandør Kredsen og DFL

AF cARSteN JøRgeNSeN

Kigger man udelukkende på regnskaberne,

er der ingen tegn på krise

i forsikrings- og pensionsselskaberne.

Snarere tværtimod. Men ifølge

Assurandør Kredsen og DFL (Danske

Forsikringsfunktionærers Landsforening)

er billedet et andet, når det

handler om medarbejdernes velbefindende

på arbejdspladserne. Begge

organisationer får meldinger fra tillidsfolk

og medlemmer om, at tiderne

er ændret, kravene er høje, og at flere

sættes under pres af deres ledere.

”Der er ingen tvivl om, at kravene

til medarbejderne skærpes for tiden.

Mange assurandører bliver i langt

højere grad end tidligere målt og

vejet på deres salgstal og på antallet

af besøg, og i det hele

taget er der en strammere styring

fra salgscheferne”, siger

Carsten Nielsen, formand for

Assurandør Kredsen.

Han peger på, at der stort

set ingen sekretærer er tilbage

i selskaberne, hvilket betyder, at

assurandørerne skal bruge en

stigende del af deres arbejdstid

på administrativt arbejde frem

for at sælge. Det er med til at

presse mange assurandører.

”I forhold til folk som er syge

er det også tydeligt, at snoren

ikke er så lang, som den var

tidligere. Selskaberne har stor

fokus på effektivitet, kontrol og

ikke mindst indtjening for at tilfredsstille

aktionærernes krav.

Medarbejdernes trivsel, kommer

her i anden række”, mener

Carsten Nielsen.

Frygter fyring

DFL’s landsformand Mette Bergmann

oplever også, at lunten er blevet

kortere over for medarbejderne.

”Siden slutningen af 2008 har vi i

alt mistet 870 medarbejdere i selskaberne,

hvilket er mange for en forholdsvis

lille branche som forsikring. Blandt

de opsagte er der mange personer,

som enten er psykisk sårbare eller

som ikke har fået den nødvendige

kompetenceudvikling i tide, og vi ser

også flere afskedigelser, der sker på

baggrund af adfærd og attitude. Det

er mit indtryk, at der i dag er mindre

plads til svagere personer på arbejds-

pladsen end tidligere”, siger

Mette Bergmann og tilføjer:

”Folk bliver mere forsigtige med

at beklage sig eller at sige fra overfor

ledelsen af frygt for repressalier. Det

er forståeligt nok, men det betyder

også at selskabernes undersøgelser af

medarbejdertilfredsheden ikke altid

giver et retvisende billede”, siger

Mette Bergmann.

Carsten Nielsen oplever samme tendens

blandt assurandører.

”Når vi rejser en problemstilling

over ledelsen i et selskab, svarer de, ’

det hører vi ikke’ med henvisning til

deres interne undersøgelse af trivsel

og medarbejdertilfredshed.

Folk er nervøse for at

sige noget”, siger han.

En forklaring på

den ledelsesmæssige

hårdere kurs

over for medarbejderne

kan være, at

der i de seneste par

år er sket et magtskifte

internt i selskaberne, så kommercielle

direktører med benhårdt

fokus på bundlinjen er

kommet i vælten på bekostning

af mere HR-orienterede

ledere. Og de kommercielle

ledere har stor succes, for selskaberne

tjener rigtig mange

penge. Bagsiden af medaljen

er, at der tages mindre hensyn

til medarbejderne.

”Selvfølgelig skal der skabes

værdi for aktionærerne, men

man skal huske, at det er medarbejderne,

der skaber værdien”,

siger Carsten Nielsen.


Vores HD

studerende kan

levere resultater!

På CBS uddanner vi jeres medarbejdere til at leve op til de krav, der stilles til

fremtidens finansielle virksomhed. CBS tilbyder to HD 2. dels linier, der er

målrettet den finansielle sektor.

HD 2. del Finansiering

– skærper de faglige kompetencer til at træffe

finansielle dispositioner og vurderinger.

Kontakt HD F på tlf. 3815 3610 eller

mail hdf@cbs.dk

HD 2. del Finansiel Rådgivning

– sikrer det faglige grundlag for finansiel

rådgivning af private og mindre erhvervskunder.

Kontakt HD FR på tlf 3815 3606 eller

mail hdfr@cbs.dk

Læs mere på www.cbs.dk/hd


26

risiko Finans

April 2013

bankerneS

Sorte bokS

Fem år efter finanskrisen begynder spørgsmålet at

trænge sig på: Har bankerne reelt ændret noget?

En række iagttagere er skeptiske. De frygter, at

bankerne blot har flyttet rundt på risikoen og i dag

er mere aktive med at jonglere med tal end med at

rydde op i deres forretning

AF StepHAN AlSMAN, FReelANceJOuRNAlISt

En obskur afdeling i en af verdens største banker fik lavinen til

at rulle i februar 2012. Bruno Iksil, der gik under øgenavnet

The London Whale, sad i London-afdelingen af den amerikanske

bank J.P. Morgan Chase. Her foretog han enorme

spekulative investeringer, som ledelsen enten ignorerede

eller var uvidende om.

Og da de endelig måtte åbne øjnene for de hastigt stigende

tab i London, var det for sent. Nu blev banken nødt til

at godtage et tab, der blev estimeret til at være to milliarder

dollars. ”En storm i et glas vand”, sagde J.P. Morgans topchef,

Jamie Dimon. Men da banken så forsøgte at skille sig

af med de klistrede sager, steg tabet til 6 milliarder dollars.

Stormen i glasset var pludselig blevet til en orkan, der ikke

kun stillede spørgsmål ved, hvad der foregår i J.P. Morgan, men

også om verdens største banker overhovedet havde lært noget.

Men det, der for alvor rystede J.P. Morgan, var sådan set

ikke tabet på seks milliarder. Banken er stor nok til at kunne

håndtere det.

Nej, den valuta, som J.P. Morgan nu styrtblødte, hed tiltro.

J.P. Morgan havde før fadæsen været Wall Streets

kæledægge. Banken havde været forsigtig op til finanskrisen

og klaret sig gennem skærene med bravur. Banken stod som

et fyrtårn af finansiel forsigtighed og cool konduite.

Den afdeling, hvor The London Whale sad, hed Chief

Investment Office. Det var en afdeling, der skulle reducere

bankens risiko. Bankens udregninger viste, at enheden i 95

procent af alle tænkelige scenarier maksimalt kunne tabe

sølle 67 millioner dollars.

Det stod klart for omverdenen, at når 67 millioner bliver

til seks milliarder dollars, er der noget, der ikke stemmer.

Det blev startskuddet til en proces, hvor folk er begyndt

at spørge, om verdens banker overhovedet er så

meget anderledes end før krisen. Trods alt: J.P. Morgan var

dydsmønstret, som andre banker forsøgte at efterligne, når

de skulle leve op til såkaldt best practice i branchen.

uigennemsigtige for investorer

Andrew Haldane, direktør for finansiel stabilitet i Bank of

England, er en af de skarpeste tunger, når de komme til at

formane bankerne til at ændre deres forretninger. For ham er

der et klart svar på spørgsmålet, om bankerne i dag – fem år

efter krisen – er bedre, mindre risikable og mere transparente.

”I dag er bankerne sorte bokse, uigennemsigtige for investorer”,

skrev Andrew Haldane i et analysepapir sidste sommer.

En undersøgelse foretaget af Barclays Capital sidste år

blandt institutionelle investorer (store professionelle investorer

såsom pensionskasser og investeringshuse) viste, at

over halvdelen ikke havde tiltro til, hvordan bankerne måler

risikoen på deres bøger.

J.P. Morgans Jamie Dimon sagde et halvt år efter affæren

med The London Whale, at ”hvalen har fået harpunen”. Men

myndighederne prøver stadig at finde ud af, hvor mange penge

banken reelt har tabt, og retssagerne fra vrede investorer hober

sig op. De beskylder banken for at have løjet om risikoen.

Hvordan er situationen så med de danske banker?

Nordea er på mange måder den nordiske parallel til J.P.

Morgan Chase – en stor bank, der klarede sig fornuftigt gennem

finanskrisen og har ry for en forsigtig kreditpolitik.

Men selv her er iagttagere begyndt at kigge nærmere på,

hvad der egentlig er på bankens bøger. Frygten er, at hvis der


komme koks i regnskaberne ved en af de mest velrenommerede

internationale banker, så kan det måske også ske herhjemme.

Det blev klart under Nordeas årlige Capital Market Day.

En fredsommelig affære, hvor selskaber sælger sig selv over

for et høfligt publikum af trofaste analytikere. Men denne

onsdag i begyndelsen af marts, efter tre timers selvpromovering

fra Nordea, var der ét spørgsmål, der skilte sig ud.

Nye modeller ændrer tallene

”Hvad er det, der foregår? I har fået en ny CFO, og pludselig

lover I at reducere jeres risiko med mere end tyve

procent, baseret på nogle nye modeller”, lød det fra Per

Grønborg, berømmet og berygtet for sin kritiske holdning.

”Hvorfor skulle jeg have tillid til de tal?”, spurgte analytikeren

fra Danske Bank.

Det usædvanlige var sådan set ikke, at Nordea jonglerede

med tallene. Det usædvanlige var, at nogen stillede spørgsmål

ved det. Nordea er i gang med en af de manøvrer, der for udenforstående

kan virke som det rene magi: Banker introducerer

nogle nye modeller – matematiske formler – som man kører

virksomhedens risiko gennem, og vupti, Nordea har reduceret

sin risiko med 35 milliarder kroner, svarende til 21 procent.

Svaret fra Nordea var som ventet det tætteste, man kommer

på et ikke-svar. ”Vi har rykket en række initiativer fre-

Finans

April 2013

risiko

mad, og derfor kan vi se lidt mere positivt på det”, sagde

Nordeas nye CFO, Torsten Hagen Jørgensen.

”Ja, det blev jeg jo ikke meget klogere af”, sagde Per

Grønborg efterfølgende til Magasinet Finans.Han tilslutter

sig tanken om, at bankerne til en vis grad er ”sorte bokse”,

uigennemsigtige enheder:

”Banker er komplicerede virksomheder, selv for mig, der

til daglig arbejder med at kigge på dem”.

For en række iagttagere, inklusive Per Grønborg, tyder

det på, at bankerne efter finanskrisen mere har ændret på,

hvordan de udregner deres risiko, end selve risikoen.

”Et område, jeg synes bliver overset lige for tiden, er, hvordan

alle bankerne siger, at de har ændret deres balancer efter

krisen, at de har fået meget mere solide kapitalbuffere. Men

de fortæller kun en del af historien. Nok er kapitalen blevet

større og af bedre kvalitet, men en væsentlig bidragsyder til

de forbedrede kapitalnøgletal er, at man har ændret de modeller,

man beregner risikoen med. En forretning bliver nu

engang ikke mindre risikofyldt, blot fordi man ændrer den

model, man bruger til at beregne risikoen med”, lyder det

fra Per Grønborg.

At bankernes beregninger dermed er under beskyldning for

at være et villigt værktøj for finansdrengenes fingerfærdigheder,

er også noget, som tilsynsmyndigheder kæmper med. ••

27


28

risiko Finans

April 2013

Det blev atter en gang illustreret i sidste måned, da de

største amerikanske banker skulle gennemgå centralbanken

The Federal Reserves stresstests. Resultatet af disse vildt

komplicerede udregninger var, at bankernes sundhedstilstand

blev erklæret for stærkt forbedret.

Men målingen af de enkelte banker var samtidig i

direkte modstrid med andre anerkendte metoder til at måle

bankernes risiko. Eksempelvis viste stresstesten, at Citigroup,

der over flere omgange måtte reddes gennem kapitalindsprøjtninger,

nu var sundere end kæledæggen J.P. Morgan

Chase. Det står i skarp kontrast til vurderinger fra investorer,

analytikere og ratingburauer.

Behov for at kigge under motorhjelmen

Erfaringerne fra finanskrisen har ført til et gennemgribende

arbejde inden for Danske Banks risikostyring

AF StepHAN AlSMAN, FReelANceJOuRNAlISt

Danske Bank har tabte store summer på aktiviteterne i Irland, ligesom der i mindre skala

opstod uventede tab blandt andet på nogle likviditetsgarantier, der viste sig at have en stor medfølgende

risiko. Erfaringerne fra finanskrisen har ført til et gennemgribende arbejde inden

for bankens risikostyring – et arbejde, der strækker sig fra de store linjer, hvor banken har

omlagt hele organisationens risikoarbejde, til den helt indre mekanik, hvor de matematiske

udregninger er blevet fintunet.

”Der har selvfølgelig været en diskussion om, hvorvidt modellerne tog fejl.

Mit personlige syn er, at det gjorde de ikke – men vi tillagde dem nok for meget

vægt. Vi havde ikke set sådan en type finanskrise før, og modellerne er altså

kun statistiske værktøjer, som kan guide os, men dog ikke spå om fremtiden”,

forklarer Peter Rostrup-Nielsen, Executive Vice President i Danske Banks Group

Risk Management.

Han påpeger, at det for Danske Bank – som for andre i sektoren – har medført

et årelangt arbejde med at højne niveauet.

“Vi er i dag blevet bedre til at måle og veje risici. Vi har nu en bedre forståelse

af, hvad der kan gå galt. Når det så er sagt, så er stresstestene – sammenlignet

med andre risikoværktøjer i den finansielle sektor – en relativt ny ting, som vi

fremadrettet skal blive bedre til at drage nytte af”.

Samtidig lægger Peter Rostrup-Nielsen ikke skjul på, at fintuning af modellerne er essentiel

for at drive en effektiv forretning: En slags husholdningsregnskab, som kan opgøre bankens

risici mere effektivt.

“Det handler ikke om at tale risiko væk. Men vi er for eksempel blevet bedre til at se på

lånene i sammenhæng med sikkerheden bag, og det kan reducere risiko. Det kan måske lyde

voldsomt, hvis vi kan reducere risikoen med eksempelvis 10-20 milliarder kroner. Men set i

forhold til vores samlede risikovægtede aktiver på knap 900 milliarder kroner så ændrer det

ikke det overordnede risikobillede. Jeg ser ikke vore tilpasninger som et resultat af at køre nye

modeller, snarere at vi relativt lavpraktisk gennemgår alle vores porteføljer af lån”, siger Peter

Rostrup-Nielsen og peger på, at øget transparens er en vigtig bestanddel af bankens strategi:

”Investorer og omverden har behov for at se, hvad der er under motorhjelmen”. ¢

For iagttagere tyder det på, at de største banker simpelthen

er så store og komplicerede, at selv de bedste udregninger

kan have svært ved at fange essensen af risikoen i

deres forretninger.

Under et møde med Magasinet Finans forklarer en chef

i New York Federal Reserve, myndigheden, der står for at

udføre stresstestene på Wall Street, at man stadig kæmper

med metoden til at måle bankernes risici – og herunder reducere

kompleksiteten i bankerne. ”Vi arbejder stadig på at få

en bedre forståelse af, hvad der ligger bag bankernes risiko. Vi

er i de tidligere stadier af den proces”, lyder det fra tjenestemanden,

der ikke har tilladelse til at udtale sig til citat. ¢

”Jeg ser ikke vore

tilpasninger som et

resultat af at køre nye

modeller, snarere at

vi relativt lavpraktisk

gennemgår alle vores

porteføljer af lån”


Med Vækstlån

bliver din gode

kunde endnu bedre!

Som erhvervSrådgiver har du sik-

kert mange kunder med sunde vækstplaner. Planer,

som kræver finansiering. Ud over den finansiering

du selv kan bidrage med, kan vækstfonden supplere

med nye vækstlån.

vækStlån står som udgangspunkt bag ved de

sikrede lån og kreditter, du selv yder til din kunde.

hvis du tager et vækstlån med i den samlede

finansiering til kunden, reducerer du derfor din risiko.

Samtidig kan du føje en større og stærkere kunde

til din portefølje. vækstlån er til finansieringsbehov

over 2 mio. kr.

vækstfonden yder vækstlån direkte til små og mel-

lemstore virksomheder – i alle brancher. vækstlån

kan finansiere forretningsudvikling, investeringer

og ejerskifte.

LÆS MERE PÅ VF.DK

ELLER RING 35 29 86 00

– statens finansieringsfond


30

internationalt

Finans

April 2013

Hackerne truer

Præsident Obama har erklæret cybertrusler som en af de

mest alvorlige nationale og sikkerhedsmæssige udfordringer,

landet står over for.

”Amerikas økonomiske velstand i det 21. århundrede vil være

afhængig af cybersikkerhed”, sagde præsidenten i marts, i

forbindelse med at han lancerede en omfattende cyberstrategi.

John McConnell, landets tidligere chef for den magtfulde sikkerhedstjeneste

National Security Council, har advaret om, at USA

vatikanets hemmelige bank

Åbenhed er ikke noget, der dyrkes i

Instituto per Opere di Religione, der flere

gange er blevet anklaget for at vaske

sorte penge hvide for mafiaen

Vatikanet har som det religiøse holdepunkt

for verdens 1,2 milliarder katolikker

en vigtig funktion i at vaske sorte

sjæle hvide. Desværre er Vatikanets

bank (IOR: Instituto per Opere di Religione)

gennem de seneste årtier også

adskillige gange blevet anklaget for

at vaske sorte penge hvide for blandt

andet en narkohandlende mafia.

Det førte i maj 2012 til, at pave Benedict

fyrede bankens hidtidige direktør,

Ettore Gotti Tedeschi, for hans manglende

evne til at rydde op i den rådne

moral. Midt i februar i år nåede den

gamle pave så yderligere at ansætte en

efterfølger, den tyske advokat og finansmand

Ernst von Freyberg. Eksperter i

Vatikan-intriger – og dem er der mange

af (både eksperter og intriger) – læser

i udnævnelsen den gamle paves ønske

om fortsat at have indflydelse på Vatikanets

affærer, selvom han som den første

pave i 600 år selv valgte at abdicere.

Bankens officielle formål er at støtte

den katolske mission i verden. Den

skulle ifølge seneste vurderinger have

en egenkapital på omkring seks milliarder

euro, administrere 44.000 konti

og omsætte for omkring 60 milliarder

euro på et år. Men åbenhed er fortsat

ikke noget, der dyrkes i den hellige private

bank.

står over for cyber-parallellen til 9/11-angrebet, hvis ikke der

handles hurtigt. Iran er blevet anklaget for at stå bag angreb på

nogle af Amerikas største banker som Wells Fargo, JP Morgan

Chase og Bank of America. USA’s forhenværende forsvarsminister

Leon Panetta har vurderet, at resultatet af et succesfuldt

angreb vil blive som et cyber-Pearl Harbor, der kan demontere

hele landets finansielle system, elforsyning, transportsystem og

alle regeringskontorer.

Kaos truer Cypern

Akut har den solbeskinnede ø brug for en

økonomisk hjælpepakke på 127 milliarder

kroner, næsten lige så meget som det

cypriotiske BNP. Uden den er Cypern tæt

på at gå bankerot. Men med den risikerer

EU og Den internationale Valutafond at

holde hånden under en banksektor, der

er anklaget for at hvidvaske penge og for

at skjule milliarder af sorte rubler for den

russiske mafia.

En rapport fra den tyske efterretningstjeneste,

refereret i radiomagasinet

Orientering, skønner, at rige russere

har deponeret omkring 140 milliarder

kroner i de cypriotiske banker. Samme

rapport vurderer, at 450 milliarder illegale

kroner flød ud af Rusland i 2011, og at en

stor del af dem blev kanaliseret ud via

Cyperns banker, bland andet tiltrukket

af den rekordlave selskabsskat på 10

pct. som også irriterer de europæiske

beslutningstagere.

Drømmeskatten drager i en grad, så

Cypern med sine 900.000 indbyggere

ifølge OECD er den største udenlandske

investor i Rusland. Mekanismen er,

at russere overfører mere eller mindre

legale penge til Cypern og via selskaber

registrerede på Cypern geninvesterer

dem i Rusland.

På den baggrund opfandt EU’s finansministre

en helt ny model, der sender en

stor del af regningen videre til indskyderne

med en engangsskat på indeståender. I

skrivende stund har Cyperns parlament

forkastet redningspakke, men menes

at ville forsøge at genforhandle pakken.

Mens forhandlingerne står på, er alle

cypriotiske banker lukkede. Truslen er

en gigantisk kapitalflugt. Russerne følger

forhandlingerne tæt, og modellen får det

til at løbe koldt ned ad ryggen hos indskydere

i lande som Spanien og Portugal.

Foto: Scanpix

Af Elisabeth Teisen Illustration Mikkel Henssel


VI HJÆLPER DIG MED AT SKABE

SUCCES FOR DINE EKSPORTKUNDER

Du er positiv overfor kunden men har brug for ekstra

sikkerhed for at kunne sige Ja til fi nansieringen. Det

kan vi hjælpe dig med. Hos EKF har vi særlig fokus på

mindre virksomheder, som jagter succes på eksportmarkedet.

Med vores hjælp kan du bedre få enderne

til at mødes. Hvad enten det drejer sig om driftsfi nan-

DANMARKS EKSPORTKREDIT

FREM I VERDEN

siering, udvidelse af produktionen eller en fi nansieringsløsning

til den udenlandske køber, kan vi stille en

garanti, som dækker typisk 80-95% af risikoen. Vores

særlige SMV-garanti dækker tilmed op til 100% af

bankens risiko. Se mere på ekf.dk eller ring og få en

snak med en af vores rådgivere på 35 46 26 00.


32

Finans

internationalt April 2013

kampen om eUropas

næste FinanscentrUm

De store lande i EU har kastet sig ind i kampen om at fravriste England dets

status som finanscentrum. Men mens forvirringen breder sig om retningen for

banksystemet i Europa, kan de skandinaviske storbanker stå tilbage som tabere.

Medmindre de mere aktivt går ind i kampen om at forme Europas banksystem

AF StepHAN AlSMANN, FReelANceJOuRNAlISt IlluStRAtION MIkkel HeNSSel

Hegnspælene i Europas finansindustri er blevet revet op. I tilsyneladende

forvirring kæmper alle mod alle om grænserne

for Europas næste finanscentrum.

“Der er et kapløb i gang, hvor alle prøver at tage førertrøjen

og på den måde kunne definere diskussionen om

opsplitning af bankerne”, siger Jesper Berg, underdirektør i

Nykredit med ansvar for at overvåge og rapportere om nye

og kommende regler.

Det, der skulle have været en ordnet proces, hvor EU

orkestrerede, hvordan banker skal se ud på tværs af grænser,

tegner i dag således til et vildt ridt, hvor alle kæmper mod

alle: Tyskland har lanceret forslag til opsplitning af landets

banker, Frankrig ditto, og England har allerede vedtaget

opsplitning af bankerne. Tilbage står EU, der nærmest for

sig selv arbejder hen mod et fælles forslag.

Men i det, der kunne ligne et hundeslagsmål, er der

under overfladen visse træk, der giver et fingerpeg om, hvad

der driver udviklingen lige nu.

“Det spiller selvfølgelig ind, at nogle lande i den proces øjner

en mulighed for at stjæle forretning fra hinanden”, siger Jesper

Berg med henvisning til Tyskland og Frankrig, der hver især har

lanceret initiativer, der søger en mere moderat opsplitning af

bankerne, hvor de såkaldte prop-trading, altså spekulation med

bankens egne midler, bliver separeret fra selve retail-banken.

Der er tale om, at der under overfladen lurer en kamp mellem

to bankmodeller: Den centraleuropæiske universalbank

– som også de store danske banker repræsenterer – og så den

anglosaksiske tradition for investment banking, der traditionelt

har været langt mere fremme i skoene med investerings-

og spekulationsaktiviteter, såsom prop-trading.

Hvis Frankrig og Tysklands planer om at

opsplitte deres banker kan synes som en masochistisk

øvelse, så er realiteten snarere, at der er tale

om en gratis omgang. De kan påstå, at de nu går i

spidsen for en opsplitning af bankerne. Men reelt

har de ingen stor tradition for prop-trading og

derfor ikke meget på spil.

Anderledes står det til med England. Både

Englands forslag til en opsplitning, det såkaldte

Vicker-forslag, og det oplæg, som EU-Kommissionen

behandler, Liikanen-forslaget, arbejder ud

fra en tese om ikke kun at separere prop-trading,

men helt essentielle dele af bankernes handelsafdelinger.

Noget, der ikke kun vil have dramatiske

konsekvenser for investment banking, men

også i Danmark, hvor de store banker tjener tykt

på at servicere deres erhvervskunder. Det gør de

blandt andet som market makers, hvor bankerne

udfører valuta- og renteafdækning for kunderne.

For England er balancen prekær. Landet har

ganske vist status af finanscentrum, og sektoren

udgør en væsentlig del af den britiske økonomi.

Men samtidig oplevede briterne under finanskrisen,

at finanssektoren samtidig gør hele

landets økonomi sårbar over for de risici, der kan

følge med investment banking. Briterne kastede

mere end 1.100 milliarder pund ind i forsøget på

redde deres finanssystem.

••


Finans

April 2013

inTernaTionaLT

33


34

internationalt

Finans

April 2013

“At Frankrig og Tyskland på den måde frontrunner EU-Kommissionens

proces og arbejder med egne forslag om opsplitning

af prop-trading, skal ses i lyset af, at de ikke har haft de samme

problemer som i England med deres banker. Frankrig og Tyskland

har derfor ikke det samme behov for at agere som England.

Englænderne ser det dog, som at Tyskland og Frankrig har

et godt øje til Englands lukrative finanssektor”, siger Jesper Berg

med henvisning til Englands status som Europas finanscentrum.

England har derfor været meget aktive med at tage førertrøjen

i form af den såkaldte Vicker-kommission. Den taler

om en opsplitning af bankerne ud fra Englands forudsætninger.

Denne opsplitning er allerede vedtaget i England.

“Problemet ved sådan at prøve at skabe lokal præcedens

– både i England, Tyskland og Frankrig – er, at hele ideen

om et level playing field ryger ud af vinduet. Det bliver rigtig

svært at indføre fælles regler, når de tre største lande har

valgt forskellige veje. Og det er sådan set Englands værste

frygt, at resten af Europa implementerer lempeligere regler

og på den måde søger at gøre sig til over for finansindustrien,

mens England, givet deres problemer, er tvunget til at

være mere restriktive”, lyder det fra Jesper Berg.

Når ideen om et level playing field dermed tegner til at

blive en stadig fjernere utopisk drøm, så er spørgsmålet,

hvad det betyder for de banker i Norden, der for alvor har

noget i klemme. Her taler vi om Nordea og Danske Bank, der

begge blev nævnt som banker, der bør splittes op, i Liikanens

udspil til EU-Kommissionen.

Nordea er en af de banker, der tjener milliarder på at

servicere sine erhvervskunder, og topchefen Christian Clausen

lagde på Nordeas Capital Markets dag i begyndelsen af

marts ikke skjul på, at det er essentielt for Nordea at kunne

konkurrere på lige vilkår.

“En fælles standard for tilsynsvirksomhed vil drive

bankerne i samme retning”, sagde Christian Clausen med

henvisning til ideen om en fælles bankmyndighed i EU:

“Det er noget, vi byder velkomment”.

Men i takt med at lande som Frankrig og Tyskland prøver

at tage teten på, hvordan fremtidens banker skal se ud, så er

spørgsmålet, om de store skandinaviske banker har råd til at

kigge passivt til fra sidelinjen. At gøre ingenting er at lade andre

bestemme, hvordan fremtidens bank skal se ud, frygtes det. ¢

Kan Danmark stå alene?

mens presset for opsplitning vokser i landene rundt om danmark,

er spørgsmålet, om Danmark kan stå alene.

I en dansk sammenhæng har både Nationalbanken og

erhvervs- og økonomiministeriet i høringssvar til Liikanens

forslag fremhævet, at de foretrækker, at bankernes struktur

basalt set forbliver uforandret.

“Lærepengene fra den finansielle krise i Danmark viste ikke,

at kombinationen af handelsaktiviteter og retailbanking drev

risikoen op i den finansielle sektor”, skrev Nationalbanken.

Nordeas topchef Christian Clausen har som formand for

interesseorganisationen european banking federation ved

flere lejligheder udtrykt sine betænkeligheder ved en opsplitning,

der vil hæmme bankernes handelsaktiviteter.

Men mens både Nationalbanken og de store banker gerne

vil bevare en form for status quo, så kan den kurs ramle ind i de

kræfter, der raser i Europa netop nu.

Det er ikke kun Frankrig og Tyskland, der arbejder mod

en opsplitning af banker. Briterne har langtfra opgivet

deres Vicker-udspil, USA har også en opsplitning på tegnebrættet

i form af Volcker-reglen. Og sidst, men ikke mindst vil

EU-Kommissionen i løbet af få måneder komme med anbefalinger

om den opsplitning, som Liikanen-udvalget har peget på.

Og flere påpeger, at det måske slet ikke er i vores interesse

at bevare status quo i vores system. “Manglen på store,

gennemgribende reformer er en stor bekymring for os”, skrev

analysehuset Berenberg i en analyse, hvor de var overordentligt

skeptiske over for fremtiden i finanssektoren.

Dét er et ekko af en klage, som mange analytikere ofte

fremfører – her fem år efter kulminationen på finanskrisen.

Realiteten er, at selvom bankerne påstår, at de har ændret

deres risikoprofil og strammet op, så er der på trods af flere

års diskussion stadig ikke indført væsentlige ændringer i de

regelsæt, som banker opererer under.

Der har været megen snak, men meget lidt handling, og det

får iagttagere af bankerne til at efterlyse med gennemgribende

reformer. Ifølge Berenberg er situationen i eksempelvis Danske

Bank simpelthen, at der “mangler en revolution”. Analysen

påpeger, at “styring af risiko burde være ledelsens eneste fokus”.

Internationale risikoeksperter peger på, at selvom det kan

virke rodet, hvad der foregår i Europa, så er det udtryk for, at

europæiske banker lige nu har muligheden for seriøst at arbejde

hen mod en forandring af deres systemer – og der kan være en

pris forbundet med at stå udenfor:

“De tiltag, der er vej i Europa, koster på den ene side en del

i kapital, men på sigt kan det gøre bankerne i Europa til bedre

forretninger. Simpelthen fordi de håndterer deres risiko – og det

vil på sigt gøre deres forretninger mere attraktive. De vil simpelthen

blive opfattet som mere troværdige”, lyder det fra Joan

Lamm-Tennant, Chief Global Economist ved Guy Carpenter, en

amerikansk rådgiver om risiko med base på Wall Street.


Sparinvest Value

Value-investering i aktier og virksomhedsobligationer

Klik ind på valuevejen.dk og se filmene om,

hvordan Sparinvest laver value-investering

i både aktier og virksomhedsobligationer.

Prøv for eksempel “Beregneren”, der viser,

hvad en value-investering kunne være blevet

til på de sidste 30 år.

Besøg

valuevejen.dk

Du kan også se spændende cases, som fortæller,

hvordan en rigtig value-investering

kan forløbe, eller du kan se hvordan psykologi

kan påvirke aktie-investeringerne.


36

job & karriere

Finans

April 2013

bankrådgiverelev

og opfinder

Når 23-årige Trine Bruun Andersen er på arbejde som

bankrådgiverelev i Nordea, tænker hun altid i løsninger, og det

gjorde hun også, da hun manglede en taske til sin håndbold.

Det har resulteret i, at hun i dag er den yngste opfinder i

Danmark med en licensaftale

AF MIlle MORSINg FOtO MADS tegleRS

Trine Bruun Andersen er ikke kun 23 år og bankrådgiverelev.

Hun er også Danmarks yngste opfinder med en licensaftale.

Aftalen fik hun med sportsfirmaet Select, et år efter

at hun lavede sin første prototype på en taske til håndbolde,

og ideen til tasken opstod, da Trine Bruun Andersen en dag

selv stod og havde brug for den.

”Jeg har altid spillet håndbold, og førhen på et professionelt

plan med kontrakt, og jeg har altid syntes, at det var irriterende,

at der ikke fandtes en taske til håndbolden. Man rendte rundt

med sin håndbold i en plastikpose”, fortæller Trine.

Og Trine var nødt til at transportere sin håndbold i en plastikpose,

for harpiksen fra bolden ødelægger alt, og derfor

kunne bolden ikke ligge løst i tasken. Men det var altid en kortsigtet

løsning, for plastikken fra posen ødelægger håndbolden,

og derfor tænkte Trine, at der måtte findes en smartere måde

at transportere sin håndbold på. Det var der imidlertid ikke, så

hun måtte selv finde en løsning på sit problem.

Hun tog ned i den lokale hobbyforretning, købte materialer

og satte sig ved farmors symaskine for at udtænke en

ide til, hvordan hun kunne designe en transporttaske til sin

håndbold. Tasken skulle være rund med et for, der kunne

modstå harpiks, og samtidig skulle bolden kunne stå inde i

tasken, så den ikke blev mast.

Efter mange nattetimer ved farmors symaskine blev tasken

færdig, men Trine stoppede ikke her, for det var nemlig ikke

nok, at hun havde løst problemet for sig selv. Andre håndboldspillere

med samme problem skulle også have gavn af

hendes løsning, og hun vidste, at der var et marked for en

taske til at transportere sin håndbold i.

”Der er nogle håndboldklubber, der opbevarer bolde for

spillerne, men på grund af finanskrisen bliver der måske

ikke lige altid købt nye bolde hver sæson, og hvis man vil

have en ny bold, der ikke er lige så hård og ødelagt som

de gamle, så er man nødt til selv at købe en ny bold, som

man bliver nødt til at tage med hjem, hvis den ikke skal blive

stjålet”, fortæller Trine.

trine tænker altid i løsninger

Da Trine havde færdigsyet prototypen på tasken,

kontaktede hun Væksthuset, som tilbyder gratis

hjælp til personer, der vil udvikle deres virksomhed.

Herefter blev hun guidet videre til Opfinderrådgivningen,

som er en del af Teknologisk

Institut, og de hjalp hende med rådgivning, patent-

beskyttelse, virksomhedsaftaler og licensforhandlinger,

så hun kunne realisere ideen. Et år efter

strabadserne foran farmors symaskine fik Trine så

en licensaftale med sportsfirmaet Select, og tasken

kom på hylderne i marts måned. Med licensaftalen

får Trine et bestemt beløb per solgt taske, men hun

har endnu ikke tænkt over, om tasken bliver en

indbringende forretning for hende.

”Tiden vil vise, om det er noget, jeg bliver rig

på, og jeg har ikke gjort mig nogen forventninger.

Jeg ser det mere som en bonus, hvis jeg også tjener

nogle penge på det”.

Trine mener selv, at hun opfandt tasken og fik

den masseproduceret, fordi hun altid har været

løsningsorienteret og initiativrig som person, og

det var også derfor, hun startede på bankrådgiveruddannelsen.

I banken finder hun nemlig løsninger

på kundernes problemer, og nogle gange

kommer hun også med ideer til arbejdspladsen,

simpelthen fordi hun ikke kan lade være.

”Jeg har altid tænkt i løsninger, også på arbejdet,

hvor jeg også kommer med ideer. Det kan

både være, hvis jeg har en ide til et produkt eller

en løsning på et problem, vi har. Hvis der er

noget, der irriterer mig i hverdagen, så prøver jeg

at finde løsninger”.

Selvom Trine ikke vil være fuldtidsopfinder i

fremtiden, og opfindelser ikke er noget, man normalt

forbinder med bankverdenen, så mener hun


“Jeg har altid syntes, at det

var irriterende, at der ikke

fandtes en taske til

håndbolden. man rendte

rundt med sin håndbold i

en plastikpose”, siger Trine

Bruun andersen, der ved

siden af jobbet i banken er

Danmarks yngste opfinder

med en licensaftale

selv, at forløbet med tasken

har givet hende en viden og

en erfaring, som hun kan give

videre til fremtidige kunder.

”Det har været en lærerig

proces, som jeg også føler jeg

kan bruge i mit arbejde. Hvis

jeg sidder med en kunde,

som har en ide, så ved jeg,

hvad de skal gøre, og hvem

de skal kontakte. Det er de

færreste bankrådgivere, der

ved, hvordan man griber en

ide eller opfindelse an, så jeg

synes, det er en god ekstra

vinkel, jeg har”.

kollegerne en stor støtte

Undervejs i forløbet har

Trine holdt kortene tæt til

kroppen, og det var meget

få mennesker, som kendte til

hendes planer. Hun luftede

dog ideen for kollegerne i

Nordea Maribo, og de syntes,

det var spændende. Så spændende,

at Trines daværende

chef stadig mailer og spørger

til tasken, selvom Trine er flyttet til København og i

dag arbejder i Nordea på Nørreport.

”Det har været fedt, at mine kolleger har fulgt

mig hele vejen og givet så meget opbakning. Jeg

havde heller aldrig kunnet komme så langt med

ideen, hvis ikke jeg havde kunnet få fri til at besøge

virksomheder, for de har jo samme åbningstider

som banken”.

Finans

April 2013

joB & karriere

Tasken hænger nu derhjemme med Trines egen håndbold

i, men hun kommer nok aldrig til selv at bruge den.

Mange skader og uddannelse har sat en stopper for Trines

håndboldkarriere.

”Det er selvfølgelig irriterende at opfinde noget, som

man ikke selv kommer til at bruge, men jeg føler, at jeg har

givet noget videre til andre håndboldspillere, og det er et

godt punktum at sætte på min egen håndboldkarriere”. ¢

37


38

job & karriere

Finans

April 2013

“vi lægger meget

af vores identitet

i jobbet. det giver

arbejdsglæde og

stolthed at føle, at

man gør en positiv

forskel i verden

med sit arbejde”

Alexander Kjerulf, stifter

af projektet Arbejdsglæde

Nu, til Avisen.dk

FtF-A baner vejen

til virksomhederne

For at give medlemmerne en bedre fornemmelse

af, hvad der sker, når virksomheder ansætter nye

medarbejdere, sætter FTF-A gang i en række møder

med forskellige store og små virksomheder. HRchefer

eller HR-partnere præsenterer på møderne

deres virksomheder og giver et indblik i, hvad de kigger

efter, når de ansætter nyt personale.

”På denne måde får vores medlemmer et langt

bedre billede af virksomhederne og opdager, at der

kan være muligheder i virksomheder, som de måske

slet ikke havde overvejet”, forklarer FTF-A’s job- og

karriererådgiver Søren Stig Andersen.

Han peger konkret på en virksomhed som Københavns

Lufthavne, der var den første virksomhed i

præsentationsrækken. Her er massevis af stillinger,

man måske ikke anede eksisterede i den virksomhed,

så derfor kan mødet være en øjenåbner.

Desuden kan mødet med virksomhedsrepræsentanterne

være med til at afmystificere, hvad der

foregår, når der ansættes.

Kommende arrangementer bliver annonceret på

FTF-A’s hjemmeside, FTF-A.dk, hvor man også kan

tilmelde sig. /HAnne GUlDAGeR

DEt kostEr Dit

mEDLEmskAb

Finansforbundets kontingent er lavt sammenlignet

med andre fagforeninger, og så kan

det trækkes 100 procent fra i skat (dog ikke

hvis man er pensionist og fyldt 65 år).

Her er de månedlige satser:

• Heltid: 240,00 kr.

• Deltid (30 timer ugentligt eller

derunder): 185 kr.

• Ledige, heltid: 150 kr.

• Ledige, deltid: 135 kr.

• Elever: 120 kr.

• Hvilende medlemmer/passive/

pensionister: 50 kr.

Er Du stuDErEnDE?

Medlemskab er gratis for studerende på uddannelser,

der retter sig mod den finansielle

sektor. Arbejder du mere end 8 timer om

ugen i en finansiel virksomhed, skal du dog

betale kr. 120 kr. om måneden i kontingent

ArbEjDEr Du mED it?

Finansforbundet har en attraktiv dobbeltmedlemskabsaftale

med Prosa, så du kan

drage fordel af begge forbunds medlemstilbud.

Medlemskab af både Finansforbundet

og Prosa koster 383,00 kr. pr. måned.

Tag på

sommeruniversitet

Københavns Universitet tilbyder for

ansatte i finanssektoren et intensivt

kursus i matematisk modellering samt

de grundlæggende principper og

teknikker for arbitrage-fri prisfastsættelse

i finansielle modeller med kontinuert

tid. Kurset finder sted i dagene

12. – 16. august kl. 9-17 på universitetets

Frederiksberg Campus.

Du kan læse mere om kurset og tilmelde

dig på hjemmesiden Copenhagensummeruniversity.ku.dk

Er Du På orLov?

Hvis du udelukkende modtager dagpenge

under orlov, eller holder en orlov helt uden at

få penge ind på kontoen, kan du nøjes med at

betale 50 kroner per måned i kontingent og

stadig nyde godt af alle de tilbud, forbundet

giver dig.


2 medarbejdere til Kundeservice

Kan du gøre en forskel for vores erhvervs- og privatkunder?

Swedbank vil udvikle sin virksomhed videre i Danmark, hvorfor vi søger en rutineret

Kundeservicemedarbejder til Erhverv og Privat, der har evnerne og viljen til at gøre en

forskel for kunderne.

Kundeservicemedarbejder til Erhverv

Et job med udfordringer

Med base på det danske kontor på Kalvebod Brygge i

København får du ansvaret for at servicere vores erhvervskunder.

Dette omfatter et stort kendskab til BEC systemet

og Nets’betalingsprodukter, herunder kreditadministration,

kreditvurdering, garantier, oprette nye kunder, betalingsadministration,

kendskab til virksomhedsformer og relaterede

bankprodukter.

Du refererer direkte til Erhvervschefen og kommer til at sidde i

Erhvervsteamet på i alt 8 medarbejdere. Der er særdeles gode

muligheder for at være med til at skabe dit eget jobindhold

– det afhænger primært af dine kompetencer og kvalifikationer.

Kort sagt giver den lille enhed i den store koncern dig maksimal

frihed til at skabe en succes.

Du har

• en finansiel baggrund fra et pengeinstitut, realkreditinstitut

eller lignende

• flere års erfaring med kundeservice – gerne kombineret med

Bankskolen eller lignende

• flair for it, godt kendskab til BEC systemet herunder

kendskab til Nets betalingsprodukter

• en kunde- og serviceminded holdning og kan li’ at tale og

mødes med kunder

• god energi, er nysgerrig, initiativrig med sans for detaljer

og struktur i hverdagen

• evnen til at arbejde selvstændigt og samtidig være en

teamplayer

• gode engelsk kundskaber og forstår svensk

• evnerne til at arbejde i en hverdag, hvor ikke alt er beskrevet

• lyst og evner til at være backup for dine team-kolleger og

kan have flere bolde i luften ad gangen

Kundeservicemedarbejder til Privat

Et job med udfordringer

Med base på kontoret på Kalvebod Brygge i København får du

ansvaret for at servicere vores privatkunder. Dette omfatter et

stort kendskab til BEC systemet. Du er serviceminded med et

smil i telefonen, du er fleksibel og vil tage fra - når det til tider

er hektisk - hos dine teamkolleger, og så kan du godt lide rutineopgaver.

Du refererer direkte til gruppelederen for kundeservice og

kommer til at sidde i et team på i alt 4 medarbejdere. Der er

særdeles gode muligheder for at være med til at skabe dit eget

jobindhold – det afhænger primært af dine kompetencer og

kvalifikationer. Kort sagt giver den lille enhed i den store koncern

dig maksimal frihed til at skabe en succes.

Du har

• grundlæggende kendskab til dansk bankvæsen

• flere års erfaring med kundeservice – gerne fra en

finansiel virksomhed

• flair for og er nysgerrig omkring it – du kommer bl.a.

til at arbejde i Swedbanks egne svenske it-systemer

• kendskab til BEC systemet på brugerniveau

• en kunde- og serviceminded holdning med sans for detaljer

og struktur i hverdagen

• gode engelsk kundskaber og forstår svensk

• evnen til at arbejde selvstændigt og samtidig være en

teamplayer

• lyst og evner til at være backup for dine team-kolleger og

kan have flere bolde i luften ad gangen

• initiativrig, selvstændig og selvstarter

• en positiv indstilling til at arbejde i en hverdag, hvor

ikke alt er beskrevet

Tiltrædelse snarest muligt

Fælles for begge stillinger er, at de både er alsidige, interessante og udfordrende, og du vil indgå i et uformelt miljø med dedikerede danske og

svenske kolleger. Personaleforholdene er gode i henhold til overenskomsten mellem FA og Finansforbundet. Har du spørgsmål til stillingen,

kan du rette henvendelse til de eksterne konsulenter Thor N. Callesen på tlf. 2128 0596 eller Torben Hill på tlf. 2040 1665. Din ansøgning

og dit CV skal mærkes ”Kundeservicemedarbejder Erhverv” eller” Kundeservicemedarbejder Privat” og sendes snarest til Callesen Consulting

tnc@callesenconsulting.dk. Swedbank bliver ikke informeret om din identitet uden din forudgående accept.

Swedbank is the bank for many people, households and businesses. As a leading bank in its home markets of Sweden, Estonia, Latvia and Lithuania, Swedbank offers a wide

selection of financial services and products. We are looking for more employees who shares our values - open, simple and caring - and want to contribute to enabling people,

businesses and society to grow. If you have ambition and share our attitude, you will find many challenges here. At Swedbank you have possibilities to grow. It is your drive and

commitment that determines how you develop. www.swedbank.dk or www.swedbank.se


40

job & karriere

Finans

April 2013

Fik akutjob kort

før deadline

Med den barske udsigt til at miste dagpengene og efter mere end

300 sendte ansøgninger fik Anette Pedersen endelig et job. Og

hun er lykkelig for at have et arbejde at stå op til

AF MADS Due ANkeR FOtO JASpeR cARlBeRg

Som en sjældenhed blandt Finansforbundets

ledige medlemmer lykkedes det Anette Pedersen

at blive ansat i et akutjob. Dog uden for finanssektoren.

Jobbet i it-teamet i Statens Administration

kom i hus, otte uger før hun ville være røget ud

af dagpengesystemet – et system, Anette Pedersen

har betalt til i adskillige år, siden hun begyndte at

arbejde i sektoren for knap 40 år siden.

”Det føles dejligt at have et rigtigt arbejde igen.

Jeg har bestemt ikke haft lyst til at gå hjemme, så

jeg har målrettet søgt arbejde fra første dag som

ledig. På intet tidspunkt har jeg haft lyst til at være

hjemmegående – heller ikke selvom vi har kunnet

klare os med min mands løn”, siger Anette Pedersen,

der begyndte i sit nye job den 21. januar.

Ærgerlig

Anette Pedersen fyldte 60 år i slutningen af marts

måned. Hun har, bortset fra en kort afstikker til

den daværende arbejdsformidling, arbejdet i

finanssektoren siden 1974, hvor hun startede som

bankelev i Handelsbanken. Hun kastede sig efter

kort tid over it-området og arbejdede senest som

forretningsudvikler i Danske Bank, indtil hun

røg med i en stor fyringsrunde i februar 2009,

hvor omkring 350 medarbejdere blev afskediget.

Anette Pedersen havde ellers set frem til at være

på arbejdsmarkedet, til hun blev 65.

”Jeg var da rigtig ærgerlig over det, og jeg

syntes heller ikke, at det var retfærdigt dengang.

Jeg havde overhovedet ikke set det komme, for

jeg havde kort forinden fået fine bedømmelser,

”Det er frustrerende ikke at få

lov til at kunne arbejde, når

man har lysten og evnerne til

det”, siger anette Pedersen.


og jeg har altid ajourført mig i forhold til mine kompetencer”,

siger hun.

Senest læste Anette Pedersen en HD i organisation og

ledelse, som hun begyndte på i 2005 og færdiggjorde i 2009

– fire måneder efter at hun havde fået at vide, at der ikke

længere var brug for hende i Danske Bank.

Frustreret

Siden Anette Pedersen blev fyret, har hun sørget for at skabe

sig en arbejdsdag, hvor hun har siddet ved computeren fra

klokken 9.00 om morgenen og arbejdet med ansøgninger.

Og det er blevet til rigtig mange af dem. Flere end 300

gennemarbejdede ansøgninger har Anette Pedersen sendt

af sted, men der har i de fleste tilfælde været for mange

om buddet. Selv en stilling som juleassistent i Magasin fik

omkring 3.000 ansøgere, så det skaffede heller ikke Anette

Pedersen tilbage på arbejdsmarkedet, hvor hun føler, at hun

hører hjemme og stadig har noget at bidrage med.

”Jeg har altid godt kunnet lide at arbejde – at lave noget,

der giver mening, og noget, der kan bruges. Jeg nyder det

sociale og det at have travlt, og jeg kan godt lide at lære nyt.

Det er frustrerende ikke at få lov til at kunne arbejde, når

man har lysten og evnerne til det”, fortæller hun.

Finans

April 2013

joB & karriere

Anette Pedersen har, siden hun forlod jobbet i Danske Bank,

haft et vikariat i Universiteternes IT. Foruden jobsøgningen

har hun deltaget i forskellige kurser hos eksempelvis

Finansforbundet og FTF-A og aktivering hos jobcenteret.

Mødet med andre ledige og finpudsningen af cv’et har

ifølge Anette Pedersen været fint, men hun savner en mere

fokuseret beskæftigelsesindsats.

”Jeg var til sidst ret træt af at søge job, for jeg har lagt så

mange ressourcer i hver enkelt ansøgning, at jeg faktisk et

eller andet sted mener, at det måske er meget godt, at man

skærer dagpengeperioden ned til to år. Til gengæld skal man

sætte ind meget før og sparke nogle døre ind. Jeg synes, at

a-kasserne og fagforeningerne skal gå ud og sælge de ledige

som arbejdskraft, og det skal ikke først ske, når der er gået to

år”, forklarer Anette Pedersen, der dog glæder sig over den

hjælp, hun fik, da der opstod nogle tekniske problemer med

akutjobbet, eftersom hun først blev omfattet af akutjobordningen

mellem ansøgningsfristen og tiltrædelsestidspunktet.

”Jeg synes, at jeg generelt har fået god hjælp, når jeg har

henvendt mig til arbejdsmarkedskonsulenterne i Finansforbundet

og FTF-A. Især da jeg skulle have min aftale med

akutjob på plads, var sagsbehandleren fra FTF-A hurtig og

effektiv”, siger Anette Pedersen. ¢

Alle jobportaler er ens …

Bortset fra én!

På jobbing.dk ser du ikke kun job, du forventer at se

— vi viser dig også job, du ikke i forvejen vidste var noget for dig.

www.jobbing.dk

jobbing_210x140.indd 1 3/19/13 11:42 AM

41


42

job & karriere

Finans

April 2013

kunsten at

træffe gode

beslutninger

Små psykologiske tricks kan have stor betydning for, hvordan

mennesket træffer beslutninger, og de tricks kan være nyttige at kende

ved eksempelvis kundemøder, mener Erik Løgstrup, der er aktuel med

foredraget ”Hjernen som Power Tool”

AF cARSteN JøRgeNSeN FOtO JASpeR cARlBeRg

Hverdagen er fyldt med beslutninger, der

skal træffes, og de fleste vil sikkert mene, at de

tager deres beslutninger på et meget bevidst og

velovervejet grundlag. Men det er en vildfarelse,

for i virkeligheden vil vi ofte træffe beslutninger,

som vi tror, gavner os – men som desværre reelt

stiller os dårligere.

”Man kan sige, at måden, vi træffer beslutninger

på, er en kamp mellem fristelse og fornuft.

De fleste har oplevet situationer, hvor de har sagt

noget, selv om de vidste, at de burde have holdt

kæft, eller situationer, hvor de har spist noget,

selv om de fornuftsmæssigt godt vidste, at de ikke

skulle have gjort det”, forklarer Erik Løgstrup,

direktør i konsulentvirksomheden Performex,

der leverer ydelser inden for erhvervs-NLP.

Erik Løgstrup, der også har en fortid i Danske

Bank inden for salg og ledelse, er aktuel i

Finansforbundet FOKUS, hvor han er instruktør

på kurset ”Hjernen som Power Tool”. Her påviser

han, at vores beslutninger i høj grad bliver påvirket

af selv meget små skift i omgivelserne, såsom

andres ordvalg eller ting, vi lige har set – uden

at vi overhovedet opdager det. Og at psykologien

ofte spiller os et puds.

”Eksempelvis vil mange, i forbindelse med

at de har truffet et valg, foretrække at have en

option, så de kan skifte mening og træffe et andet

valg. Få vil umiddelbart frasige sig muligheden

for at kunne vælge om og låse deres beslutning.

”Det er lidt paradoksalt, men ikke desto mindre

rigtigt, at man med små, ja nærmest gratis,

sproglige midler kan flytte kundetilfredsheden

ret meget”, siger erik løgstrup.


Intuitivt tror man, at man bliver gladere af at kunne vælge

om, men det passer ikke. Adskillige målinger viser, at de, der

er blevet låst af en beslutning, bliver mere tilfredse”, siger

Erik Løgstrup og fortsætter:

”Min kone kan godt lide at gå en tur om aftenen, og hun

vil gerne have mig med. Nu er det ikke altid, jeg har lyst

til at gå tur om aftenen – men vil på den anden side gerne

glæde hende. Dermed kan jeg stå i et dilemma. Men hvis jeg

allerede om morgenen siger til hende, at jeg gerne vil med

ud at gå en tur i aften, og dermed låser min beslutning, er

der ingen konflikt inde i mig, for så er beslutningen taget”.

påvirkning af kundetilfredshed

Erik Løgstrups foredrag om ”Hjernen som Power Tool” veksler

mellem hverdagseksempler som ovennævnte og faglige

eksempler fra bankverdenen. Han medbringer blandt andet

et tankevækkende eksempel på, hvordan man med subtile

teknikker kan påvirke kundetilfredsheden.

”En finansiel virksomhed målte for nogle år siden kundetilfredsheden,

i forhold til når en kunde udtrykte tilfredshed

og sagde tak til den rådgiver, de var i telefonisk kontakt

med i virksomhedens callcenter. Hvis rådgiveren svarede,

’Det var så lidt’, var den efterfølgende kundetilfredshed 22

procent mindre, end hvis rådgiveren svarede, ’Jeg er glad

for, at du er tilfreds. Det var godt, vi fandt en løsning’”, siger

Erik Løgstrup og fortsætter:

”Eksemplet viser, at vi mennesker er påvirket af associationer.

Udtrykket ’det var så lidt’ sender tankerne ubevidst

i retning af ’mindre værd’ og ’kunne godt have været

bedre’, hvor den anden slags sætning sender tankerne – lige

så ubevidst – i retning af de positive associationer, vi har til

dét at have ’fundet en løsning’ og at ’være tilfredse’. Det er

lidt paradoksalt, at man med små, ja nærmest gratis, sproglige

midler kan flytte kundetilfredsheden så meget. Med de

image-udfordringer, som især pengeinstitutter har i øjeblikket,

kan det være et godt redskab at arbejde med”.

Mindre fri vilje, end vi tror

Teknikkerne, som Erik Løgstrup præsenterer i FOKUSarrangementet,

kan være værdifulde for rådgivere og andre

medarbejdere, som ønsker at blive dygtigere til at håndtere

kunderelationer. ”Hjernen som Power Tool”, der har været

holdt et par gange i februar og marts, bliver dog ikke lige

positivt modtaget af alle.

”De fleste synes, det er rigtig spændende, men der har

også været deltagere, som ikke køber ind på beskrivelsen

af, hvordan vi træffer beslutninger. Og det er på mange

måder forståeligt, da man jo ved samme lejlighed næsten

er nødt til at erkende, at man har lidt mindre fri vilje, end

vi ellers tror – og på den måde egentlig har taget lidt fejl

hidtil”, siger Erik Løgstrup med et smil og understreger,

at hans konklusioner i foredraget er bakket op af videnskabelige

målinger og analyser. ¢

Finans

April 2013

kommende arrangementer

job & karriere

To deltagere på ”Hjernen som Power Tool”

den 25. februar

Rita Thomsen, udvikler i Danske Bank:

”Arrangementet var udmærket. Det er altid godt at lære nye ting,

og måden man kommunikerer med andre mennesker på er rigtig

interessant. Som it-udvikler er mine ”kunder” andre kolleger

i banken, og jeg tænker, at bankrådgivere i endnu højere grad

end jeg kan få udbytte af foredraget. Generelt er jeg nysgerrig

efter at udvikle mine kompetencer, og jeg håber at få plads på det

FOKUS-arrangement om mindfulness, som jeg har tilmeldt mig”.

Karin H. Bendixen, pensionsrådgiver i Lægernes Pensions-

bank/Lægernes Pensionskasse:

”Jeg kendte til nogle af tankerne i forvejen, men det var sundt at få

fokus på det igen. Kommunikation med kunder og medlemmer er

en udfordring, og derfor er det godt at blive bevidst om, hvordan

man med små virkemidler kan forbedre kommunikationen. Det

var dog lidt svært at bevare opmærksomheden og koncentrationen

under foredraget, hvilket kan hænge sammen med, at det

ligger efter lige arbejdstid (kl. 17.30 – 21). Jeg har også deltaget

i andre arrangementer i forbundet, som har været rigtig gode”.

I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig:

13-14/4 FOKUS kursus Stress - forebyggelse og

håndtering af egen og andres stress,

Kobæk Strand

16/4 FOKUS Update Gør du det du gerne vil?

København

22/4 FOKUS temadag Ny som leder i finanssektoren,

København

23/4 FOKUS temadag Styrk din personlige gennemslagskraft,

Kolding

23/4 FOKUS temadag Mindfulness, Silkeborg

23/4 FOKUS Update Gør du det du gerne vil? Aarhus

30/4 FOKUS temadag Teori U. Livskunst, nytænkning

og resultatskabelse i det nye årtusinde, København

30/4 FOKUS Update Gør du det du gerne vil? Aalborg

4/5 FOKUS temadag Vil du være leder? Aarhus

43

Læs mere og tilmeld dig på

Finansforbundet.dk/fokus


44

Finans

fagLigT April 2013

nørder skal være

projektledere

It-medarbejdernes rolle er ændret som følge af standardiseringer og globalisering.

Derfor skal fremtidens it-folk blandt andet have øget fokus på projektledelse på

tværs af it og forretning, hvis de skal kunne imødekomme de nye krav i den

finansielle sektor, mener it-direktør i Nykredit Lars Mathiesen

AF MIlle MORSINg FOtO StIg StASIg

Finanssektoren bliver i fremtiden mere

digital, fyldt med masser af data, som

skal sorteres, og et stigende compliancekrav,

som der skal bruges enorme

ressourcer på. De gamle dage, hvor

hver havde sit eget system at programmere

i, er en saga blot, og programmeringen

bliver i højere grad outsourcet

til andre lande, hvor servicen

er billigere. I fremtiden skal it-folk i

finanssektoren derfor bringe andre

kompetencer til bordet, og det er især

it-folk med erfaring i projektledelse,

der bliver eftertragtede i fremtiden.

”I dag har man i langt større

udstrækning nogle rammesystemer, som

skal fungere sammen, og det skal integreres

med indbyggede forretningsprocesser.

Derfor er en del af projektet at få

en dialog med forretningen og styring

i forhold til leverandøren. Det kræver

både struktur og projektledelse”, siger

Lars Mathiesen, it-direktør i Nykredit.

En analyse, som CFIR (Copenhagen

Finance IT Region) har foretaget

i krydsfeltet mellem finans og it,

bekræfter også, at it-folk med en finansiel

forretningsforståelse og kompetencer

inden for projektledelse vil

bliver efterspurgte i fremtiden.

Outsourcing og nye kompetencekrav

er dog ikke det eneste, fremtidens

it-folk kan forvente. En af de helt

store teknologi-trends i finanssektoren

de kommende år er Big Data. Big Data

kan blandt andet være store mængder

af informationer om forbrugernes

adfærd, behov og vaner, og det kan for

eksempel bruges til kreditvurderinger,

afsløring af svig, kreditkortgodkendelse

og målrettet markedsføring.

Big Data er klog forretning

Big Data puster dermed nyt liv i Business

Intelligence, der tidligere mest

har bestået af ledelsesrapporteringer,

som viser, hvordan forretningsområder

klarer sig. Business Intelligence kan

med implementeringen af Big Data

blive en ny metode, hvor bankerne

kan lære kunderne bedre at kende.

Bankerne har allerede i dag en masse

information om kunderne, men ifølge

Martin Paarse, leder af Datawarehouse

og BI hos SDC, bliver informationerne

ikke udnyttet godt nok.

”Business Intelligence har været en

topprioritet i mange år, men mange

får ikke et ordentligt udbytte ud af det,

fordi de hænger fast i rapporteringer”,

sagde Martin Paarse på en dansk itkonference,

der blev afholdt i Finansforbundet

onsdag den 6. marts.

Hvor Business Intelligence førhen

bestod af simpel rapportering og data

mining, skal det nu skubbes i gang med

såkaldte prædikative modeller, der kan

forudsige udviklingen ved hjælp af statistiske

analysemetoder. Disse modeller

kan blandt andet skabe bedre kundeservice,

nye produkter eller måske automatisk

lånerådgivning med et klik.

Men Big Data har stadig nogle teknologiske

udfordringer i at få skabt struktur

i den store mængde ustrukturerede

data, og der er enighed om, at Big Data

ikke er modent til at blive brugt strategisk

før om nogle år. Lars Mathiesen er

dog betænkelig ved, om finanssektoren

overhovedet skal tage Big Data i brug.

”Når man tager Big Data i brug, så

er det vigtigt at vide, hvad man reelt

skal bruge de data til. Man kan vide alt

om kunden med informationer fra Big

Data, men jeg er betænkelig ved, om

man med den information vil kunne

give kunden de rigtige produkter. Jeg

tror, man let kommer til at drukne i

data, og det er derfor vigtigt at kende

sammenhængen mellem den invester


ing, man foretager med Big Data, og

hvad man får ud af det”.

Der er som sagt meget snak om Big

Data i disse år, og ud over betænkeligheden

ved, hvad det skal bruges til,

så mener Lars Mathiesen også, at it i

finanssektoren først skal have understøttet

de stigende compliance-krav, før

de bevæger sig videre til Big Data.

”Vi bruger alle sammen meget energi

på compliance-området, hvor der hele

tiden kommer flere krav til rapporteringer

og indberetninger, blandt andet

til ratingbureauer og Nationalbanken.

Der er ikke nogen, som er helt færdige

med den proces, og derfor skal vi have

klaret det, før vi bevæger os videre”,

siger Lars Mathiesen.

Fremtiden bliver digital

Selvom Big Data og Business Intelligence

er trends, som muligvis ligger længere

ude i fremtiden, så sker der stadig meget

på it-området i den finansielle sektor.

Digitalisering bliver næste skridt

på vejen, og det kommer til at lette

processerne for mobil betaling, elektronisk

tinglysning og digital signering

af dokumenter. Med nye digitale

motorveje i fremtiden bliver et samspil

mellem den finansielle sektor og den

offentlig sektor et nødvendigt redskab

for at kunne servicere kunderne bedst.

”Hvis samfundet skal gennemdigitaliseres,

så er der brug for en elektronisk

grunddatadeling. For eksempel

ville det være nemmere at have

en fælles komponent, hvor en person

skiftede mailadresse eller mobilnum-

mer, så kunne de dele oplysningerne

på én gang med flere instanser”, siger

Lars Mathiesen.

Nykredit har også selv taget et stort

skridt ind i den digitale æra. Hvor

kunderne i dag benytter sig af filialen

og netbank, så kan de i fremtiden også

få adgang via tablet og smartphone. Det

sker som et led i Nykredits strategi om

en multikanal. Samtidig har banken

også som mål, at mindst 90 procent af

den skriftlige dialog med kunden skal

foregå digitalt i 2015. ¢

Finans

April 2013

fagLigT

45

“man kan vide alt om kunden med

informationer fra Big Data, men jeg er

betænkelig ved, om man med den

information vil kunne give kunden de

rigtige produkter”, siger lars mathiesen,

it –direktør i nykredit.


46

fagLigT: LigesTiLLing Finans

April 2013

Flere kvinder bliver ledere

Siden 2006 er andelen af kvindelige ledere i den finansielle sektor

steget fra 26,2 procent til 30,3 procent, mens andelen af kvindelige

ledere på et overordnet niveau er steget med knap ni procentpoint

fra 16 til 24,8 procent, viser ny rapport fra FA. Det går dog langsomt

fremad, og det er stadig svært at få kvinderne helt til tops, viser en

rundringning til tre af landes største banker

AF SABINA FuRBO

Andelen af kvindelige ledere i den finansielle sektor

er siden 2006 steget støt med en halv procentpoint

om året, så kvindelige ledere i dag udgør

30,3 procent af den samlede ledelsesgruppe.

Andelen af kvinder, hvor ledelse er den primære

jobfunktion – de såkaldte ledere på et overordnet

niveau – er også steget fra 16 procent i 2006

til 24,8 procent i 2012. Det viser en ny analyse fra

Finanssektoren Arbejdsgiverforening (FA).

En rundringning til tre af landets største penge-

og realkreditinstitutter – Danske Bank, Nordea

og Nykredit – viser da også, at fokus på at øge

andelen af kvindelige ledere har haft en positiv

afsmitning på tallene. Nordea, som med 32 procent

kvindelige ledere løber med førstepladsen

i andelen af kvindelige ledere af de tre banker,

oplever, at andelen stiger cirka en procent per

år. Her har observationerne blandt andet været,

at noget af det, der har virket, er at få kvinderne

ind i lederstillinger, inden de etablerer sig med

børn, villa og vovse.

”Jo før på alderskurven vi får vores ledere ind,

jo mere synes de også at holde ved. Derfor har

vi også etableret et ’Young significant talent’-program

for både mænd og kvinder, som skal være

med til at sikre fødekæden”, fortæller HR-chef i

Nordea Niels Gregers Hansen, som også betragter

rekrutteringsforløb med krav om, at en ud af

tre kandidater til et lederjob skal være en kvinde,

som en effektiv model for at øge andelen.

”Men det handler også om at gennemføre en

struktureret proces med alle ledere, så virksomheden

hele tiden har øje for, om der er nogen,

der kunne være kandidater til et større job. Det

gælder om at være opmærksom på hele fødekæden”, siger

HR-chefen, der dog ikke sidder med armene over hovedet

på trods af de fine tal.

”Det er stadigvæk et område, som kræver konstant bevågenhed,

og som tager tid”.

Få kvinder på toppen

Selvom den finansielle sektor ligger lunt i svinget med kvinders

repræsentation på ledelsesgangene i forhold til landsgennemsnittet

på 27 procent, så er der dog stadig et stykke

vej, før man lever op til de nye lovkrav. Ifølge loven ”Den

danske model for flere kvinder i ledelse”, som blev vedtaget

i december 2012, skal virksomhederne leve op til den kønsmæssige

sammensætning af ledelser på 40 procent kvinder

og 60 procent mænd.

Loven, som udspringer af ”Charter for flere kvinder i

ledelse”, som var den forrige regerings frivillige ordning for

virksomheder, der gerne vil øge antallet af kvindelige ledere,

har taget erfa-ringerne fra charteret og gjort disse lovpligtige.

Loven forpligter blandt andet de 1.100 største virksomheder

og alle stats-lige virksomheder/institutioner til

at sætte sig måltal for andelen af kvinder i bestyrelsen

og til at udarbejde politikker for, hvordan

man kan få flere kvinder i ledelsen generelt. Formålet

er at sikre fødekæden til bestyrelserne, så der

skabes fremskridt i udviklingen af

andelen af kvinder i bestyrelser.

Og det er svært at få kvinder helt

til tops. Nykredit har siden 1996

arbejdet med

kvinder i ledelse

og var en af de

første finansielle


Kvinder på lederposter 2012

Virksomhed antal mandlige ledere antal kvindelige ledere antal ledere i alt andel kvindelige ledere i procent

Nordea 739 344 1.083 32 procent

Danske Bank 962 388 1.350 28,7 procent

Nykredit 596 175 771 22,7 procent

Finans

April 2013

fagLigT: LigesTiLLing

”Som det Ser ud nu, Skal hver anden leder,

vi udnævner fra nu af, være kvinde, hviS vi

Skal nå de få procenter, vi mangler”

Helle Havgaard, HR-chef i Danske Bank

Læs mere om

ledelse på

finansforbundet.dk

/ledere

47


48

fagLigT: LigesTiLLing Finans

April 2013

Regeringens model for flere kvinder i ledelse

Modellen, som blev vedtaget i december 2012,

består af fire elementer, der både retter sig mod

private og offentlige virksomheder.

• De cirka 1100 største virksomheder pålægges

at opstille måltal for antallet af det underrepræsenterede

køn i det øverste ledelsesorgan

(bestyrelsen og lignende). Den enkelte virksomhed

skal således konkret opstille et måltal, der er

realistisk og ambitiøst for virksomheden selv.

virksomheder, der underskrev ”Charter for flere

kvinder i ledelse” tilbage i 2008. Udviklingen med

at få flere kvinder på lederposterne har da også

været positiv i Nykredit, men som andre store

virksomheder har tendensen i Nykredit været,

at der er mange kvindelige ledere på de første

ledelses-niveauer, men få på de øverste niveauer.

På de nedre ledelsesposter, såsom teamchefer og

funktionschefer, er hele 42 procent af lederne

kvinder, mens der er 21 procent kvinder på det

mellemste ledelsesniveau og kun 10 procent på

det øverste ledelsesniveau. I gennemsnit er 22,7

procent af lederne kvinder i Nykredit.

”Det på trods af, at Nykredit i mange år har

arbejdet på at ændre det, så det samlede potentiale

kan udnyttes på alle ledelsesniveauer. Ikke

mindst i forhold til at sikre, at kvinder når de

øverste ledelsesposter, hvis de skal udgøre et

kvalificeret potentiale til bestyrelsesposter”, siger

afdelingsdirektør i HR Pernille Hermansen.

Man har derfor valgt at skifte taktik.

”Vi kunne bare konstatere, at når vi udelukkende

kørte med koncernmål, var det primært

koncerndirektionen og HR, der havde ansvaret.

Vi har brug for at få flere ledere involveret. Nu

har vi nedbrudt de overordnede måltal for koncernen

for de forskellige ledelsesniveauer på de

enheder i virksomheden, hvor vi har størst brug

for at få opbygget en pipeline. Dette er afgørende

for at kunne måle fremdriften i hver enhed og

for på denne baggrund at blive i stand til at udarbejde

konkrete, effektive handlingsplaner for at

sikre, at udviklingen går i den ønskede retning”,

siger afdelingsdirektøren i Nykredit.

• Virksomhederne skal have en politik for at

øge antallet af det underrepræsenterede køn i

virksomhedens ledelsesniveauer generelt. Den

enkelte virksomhed skal således skabe det

rette rekrutteringsgrundlag baseret på virksomhedens

konkrete behov og idéer.

• Virksomhederne skal redegøre for status for

opfyldelsen af det opstillede måltal i årsrapporten,

herunder for, hvorfor virksomheder i

givet fald ikke har nået den opstillede målsætning.

Derudover skal de oplyse om politikken

i årsrapporten, hvordan den gennemføres, og

hvad der er opnået. Sker dette ikke, er der mulighed

for at pålægge virksomhederne bøde.

• Statslige virksomheder skal uanset størrelse

opstille måltal og udarbejde en politik for at få

flere kvinder i ledelse.

potentiale i fremtiden

Danske Bank skrev under på ”Charter for flere

kvinder i ledelse” i 2010, og har i kølvandet

oplevet en generel større opmærksomhed på

at få spottet de kvindelige ledertalenter. Blandt

andet har banken gjort fokus på kvinder i ledelse

til et element i topledelsens performanceaftaler,

og hvis der til et meget specialiseret job anvendes

eksterne rekrutteringsfirmaer, stilles der krav

om, at der altid skal være kvindelige kandidater i

det felt, de præsenterer.

I dag er andelen af kvindelige ledere på 28,7

procent, mens kvinder i de øverste ledelseslag

tæller 20 procent. På nuværende tidspunkt ser

det ud til, at Danske Bank kan nå målet om de

22 procent kvinder i den øverste ledelse i 2015,

som den satte sig i 2010, hvis den procentuelle

stigning per år fortsætter. Der er dog et lille men.

Banken har i samme åndedrag slanket organisationen

på især ledelsesområder, og kigger man

således på de faktiske tal, er der ikke sket en

stigning i antallet af kvindelige ledere.

”Det er klart, at når vi ikke er i et vækstscenarie,

og vi ikke ansætter flere medarbejdere, men

derimod slanker organisationen, så går der meget

matematik i det. Som det ser ud nu, skal hver

anden leder, vi udnævner fra nu af, være kvinde,

hvis vi skal nå de få procenter, vi mangler”, siger

HR-chef i Danske Bank Helle Havgaard.

Hun ser dog positivt på fremtiden.

”Det er et langt, sejt træk, men jeg kan se, at

i det potentiale, vi har blandt kvindelige talenter

i den nye generation, er der mange flere kvinder,

som vi kan gøre klar til at overtage de store

ledelsesposter i fremtidenӢ


Invester globalt

Sammensæt din portefølje med SKAGEN Fondene

Aktier Obligationer Ejendomme

NYHED

Nu kan du investere

i ejendomsselskaber

med aktiefonden

SKAGEN m 2 .

Gør det nemt for dig selv – vælg globale fonde

Det er sund fornuft at investere med et globalt perspektiv. Derfor tilbyder vi dig

kun investeringer i globale fonde inden for aktier, obligationer og ejendomme.

Vi har hele verden som udgangspunkt og fokus på langsigtede investeringer.

Derved får du de bedste betingelser for at opnå størst muligt risikojusteret

afkast. Vi giver dig transparente investeringer, overblik og muligheden for

nemt at sammensætte en komplet og global investeringsportefølje.

Besøg www.skagenfondene.dk/nemt

Scan QR-koden med din smartphone

Ring på 7010 4001

Kunsten at anvende sund fornuft


50

HoBBy

Finans

April 2013

en Fritid

Fyldt med bank

Som 5-årig blev Doung Anders Le introduceret til taekwondo af sin far

hjemme på stuegulvet i Viby. I dag er det især en kinesisk kampkunst, hvor

man må slå igennem, der tiltaler den 34-årige chef i Danske Bank

AF BIRgItte AABO, FReelANceJOuRNAlISt FOtO RIcky MOllOy

Når der er øretæver i luften en aften i byen, har

det aldrig været et problem for Doung Anders Le

at glide af og undgå problemer.

”Den slags har jeg altid sørget for at holde mig

ude af. Måske har det også hjulpet, at jeg i kraft af

mange år med kampkunst bærer en selvsikkerhed

i kroppen, som viser, at man skal holde sig væk.

Ikke fordi jeg signalerer: ’Jeg er farlig!’ – jeg tror

mere, jeg signalerer: ’Jeg er ikke svag’”.

Når det gælder slagsmål under mere ordnede –

men ikke for ordnede – forhold, er det en ganske

anden sag. Doung Anders Le, Head of Risk Management,

Group IT i Danske Bank, har et passioneret

forhold til Wing Tsun, kinesisk kampkunst

– ikke kampsport. Forskellen dækker over, at der

ingen regler er i Wing Tsun. Der må kæmpes med

alle midler og hele kroppen:

”Det går hårdt for sig, og jeg kan både være

fyldt med blå mærker over hele kroppen og

tisse blod efter slag i nyrerne, når jeg har fået en

ordentlig røvfuld. Men det er fantastisk intenst,

og jeg kan virkelig mærke, at jeg er i live – det er

så anderledes at stå i en kampsituation og mærke

kroppen reagere end min arbejdshverdag bag en

skærm med tal. Jeg møder også nogle helt andre

mennesketyper end på arbejde, som jeg ellers

ikke ville komme i kontakt med”.

Altid kampsport

Fascinationen blev grundlagt tidligt i barndommen.

Forældrene er vietnamesere, og det var en

naturlig del af farens tilværelse at dyrke taekwondo.

Det foregik hjemme på stuegulvet i lejligheden i

Viby, og både Doung Anders Le og hans lillebror

fik lov til at træne med fra 5-6-års alderen.

”Jeg var glad for at være med, men det var

meget traditionelt – de samme øvelser om og om.

Som mange drenge ville jeg hellere hoppe, flyve

rundt og sparke, som jeg så det på film”.

I 8-års alderen begyndte han at gå til taekwondo

i en klub, men lysten til at gå lidt mere

til den og have lidt færre regler at tage hensyn til

forsvandt ikke.

Boede i taekwondoklub

Mens han gik i gymnasiet, var han mest optaget af

at spille i et jazzband, men da han begyndte på sit

it-studie, begyndte træningen igen at fylde – specielt

efter at han flyttede ind i en taekwondoklub i Århus.

”Klubben lå i en større villa, og jeg lejede et

værelse i den. Når der ikke var hold, gik jeg ned

og brugte træningssalen, enten alene eller sammen

med venner”.

Efter at have forsøgt sig med flere andre kampsportsgrene

fandt han endelig den, der talte lige

til hans hjerte: Wing Tsun.

”Det er kampkunst i ren form. Det er et koncept,

der er ingen regler. Filosofien er, at man

heller ikke kan regne med, at der vil blive overholdt

regler, hvis man møder en modstander i det

virkelige liv”, forklarer Doung Anders Le.

Konceptet bag Wing Tsun er udviklet af en

kvinde og skulle kunne udøves af de fleste. Man

behøver ikke at være stor og stærk, men blandt


andet balance

og hurtighed er afgørende. Et af de

basale slag i Wing Tsun er kædeslaget – det sammenlignes

med en maskinpistol, fordi en øvet

udøver kan levere 8-10 stykker af dem i sekundet.

Dem har den 180 centimeter høje Doung Anders

Le taget og leveret en del af igennem årene, i

perioder har han både trænet tre gange om ugen

og taget privattimer i weekenden:

”Man får selvfølgelig en del slag under træningen,

man kommer jo ikke for at drikke te. Men

man får og giver endnu flere i den fightclub, som

ligger i forlængelse af træningen og er forbeholdt

øvede. Første gang jeg deltog, blev jeg sat op

mod et kæmpebrød, der var meget mere øvet. Da

kunne jeg mærke lidt bæven i knæene, adrenalinen

brusede, og jeg var klar over, at jeg ville få

tæsk – det gjorde jeg så også, lige til kampen blev

stoppet af kamplederen”.

lærerige tæsk

Mest gennemhøvlet er han dog blevet, når han har

taget privattimer. Han mindes især en bestemt time,

hvor han blev sat grundigt på plads af sin træner:

“Han havde flere gange påpeget, at jeg glemte

at spænde i maven,

så da vi stod over for hinanden, viste han

mig, hvad det kunne indebære. Han jog pludselig

hånden helt ind i maven på mig, ind bag ribbenene,

greb fat, drejede rundt og klaskede mig

op ad væggene. Det var ikke videre behageligt,

men jeg lærte noget af det”.

I de seneste år har arbejde og rollen som

far gjort det vanskeligt for Doung Anders Le at

holde træningskadencen i den klub på Frederiksberg,

han nu er tilknyttet, men han har aflagt

løfte til sig selv om at gøre noget ved det inden

for længe. Han har også planer om at inddrage

MMA – Mixed Martial Arts – en kampsportsgenre,

der har været opfattet som kontroversiel

på grund af sin voldsomhed:

”Jeg slipper ikke Wing Tsun, jeg har bare lyst

til også at prøve MMA. Men i øjeblikket bliver det

ikke til så meget, så jeg er lidt rusten og får mange

blå mærker, når jeg tropper op i klubben. Når

vores 2-årige søn er blevet et år ældre, vil jeg til at

træne noget mere”, siger han, der også glæder sig

til med tiden at føre familietraditionen videre og

træne med sin søn. ¢

Finans

April 2013

HoBBy

“Jeg kan både være fyldt med blå mærker over hele

kroppen og tisse blod efter slag i nyrerne, når jeg

har fået en ordentlig røvfuld. men det er fantastisk

intenst, og jeg kan virkelig mærke, at jeg er i live”,

siger Doung anders le om at udøve Wing Tsun.

51


52 Finans

månedens bog April 2013

en roman om ultraliberalisme

Saxo Bank har omdelt 15.000 eksemplarer af romanen ”Og verden

skælvede”, formodentlig med det sigte at få flere politikere og

danskere i almindelighed til at blive grebet af liberalismens kamp

mod den velfærdsstat, der er roden til alt ondt

AF JOuRNAlISt cARSteN RASMuSSeN

Først en tilståelse: Det er uoverstigeligt at komme

igennem denne mammutroman ”Og verden skælvede”

på hele 1.152 sider, som den russisk-amerikanske

forfatter Ayn Rand udgav i 1957. I virkeligheden

er bogen en filosofisk begrundelse for et

samfund styret efter liberalistiske principper, der

sætter fokus på individualismen, personligt ansvar

og rationel produktivitet.

Det er Saxo Bank, der har

finansieret og udsendt 15.000

eksemplarer til politikere, erhvervsfolk

og selvfølgelig bankens

kunder. Bankdirektør

Lars Seier Christensen skrev

i en kronik i Børsen, at spredningen

af bogen ”er en af de

vigtigste ting overhovedet, vi

har gjort for at skærpe den

danske debat og forståelsen af

de udfordringer, vores person-

lige frihed står over for”.

Derfor håber direktøren

at få sat gang i en liberalistisk

revolution, og det er mere end

påkrævet. Ayn Rand forudsiger

i sin bog, hvad der sker med et velfærdssamfund

som det danske, når velstand konfiskeres og

omfordeles af politikere og bureaukrater.

I romanen begynder handlingen i et fremtidigt

New York, hvor staten i stadig højere grad har lagt

bånd på det private initiativ, så de kreative opfindere,

virksomhedsejere og finansfolk til sidst må

tage kampen op. Derfor er den geniale opfinder

med den atletiske krop, John Galt, gået i gang

med at overbevise dem om, at de skal forlade

byen og følge ham langt ud i de øde bjerge, hvor

de fri for krystere og tåber kan vente på, at det

gamle samfund synker sammen, så en ny æra kan

begynde i det frie samfund med fri handel, hvor

opnåelsen af egen lykke er livets eneste formål.

romanen handler om hvad

der sker, hvis mennesker

holder op med at være

virksomme

I bogen omtaler Ayn Rand de fattige og svage

som ”affald” og ”parasitter”, og den slags skal ikke

hjælpes. Det er deres eget problem, at de ikke selv

kan producere noget, og heldigvis er vi i fremtidens

liberale samfund holdt op med at fokusere

på dem, det er synd for. Et sted i bogen eksploderer

et tog i en tunnel, og rigtig mange mennesker

dør af de giftige dampe,

og sådan måtte det gå, fordi de

selv var skyld i eller ansvarlige

for det, der skete dem.

Men hvorfor fortjente de

deres skæbne? En skolelærerinde

fordi hun havde undervist

børnene i, ”at de ikke

måtte hævde deres egne personligheder,

men skulle gøre

ligesom andre”. En professor i

nationaløkonomi, der gik ind

for afskaffelse af ejendoms-

retten. En husmor, der mente,

”at hun havde ret til at vælge

politikere, som hun intet som

helst kendte til”.

Det er en roman med en vis

kynisme, der handler om, hvad der sker, hvis mennesker

holder op med at være virksomme og producere

– så går kloden i stå. I bogen gemmer de

kreative enere sig i Rocky Mountains, og de gamle

samfund bryder sammen.

Bogen har nogle af de samme liberalistiske

budskaber, som vi hører fra partiet Liberal Alliance

på Christiansborg. De provokerer os til at

tænke over, hvad mennesker er, kan og bør. Det er

sandt nok, for vi kan ikke bare indrette os moralsk

uden hensyn til, at den enkelte skal have noget ud

af sin arbejdsindsats. Men vi kan heller ikke lade

markedet styre alt uden den mindste styring af

erhvervslivet og lade grådigheden få frit løb uden

at undergrave fællesskabet. ¢


Åbningstilbud

- vi fejrer åbningen af Hotel Storebælt, v. Nyborg

Dagsmøde

Særlige forårspriser fra

mandag-torsdag!

Sinatur er smuk natur, moderne konferencefaciliteter,

forrygende gastronomi og kompetent service,

der bygger på mere end 40 års erfaring.

Vi glæder os til at byde dig velkommen indenfor. Og udenfor.

Lad dig inspirere på sinatur.dk

Hotel Skarrildhus, Herning

T/ 9719 6233

Dagsmøde

fra 449,pr.

pers.

Hotel Haraldskær, v. Vejle

T/ 7649 6000

Hotel Sixtus, Middelfart

T/ 6441 1999

Hotel Gl. Avernæs, v. Assens

T/ 6373 7373

Genåbning

2. april

Ring og book

allerede nu!

Kan bookes fredag-søndag Kan bookes mandag-torsdag

Konferencedøgn

fra 1.199,pr.

pers.

Weekendmøde

Konferencedøgn gælder fredagsøndag.

Konferencedøgn

Fuld forplejning inkl. 3-retters

menu og overnatning mm.

Genåbner 2. april - et helt nyt hotel

Hotel Storebælt, Nyborg

T/ 6531 4002

Konferencedøgn

fra 1.399,pr.

pers. inkl.

3-retters menu

Tilbuddene gælder kun nye bookinger i perioden april-juni og skal bookes og afholdes inden inden 30.6. 2013

Der tages forbehold for udsolgte datoer.

Hotel Frederiksdal, Lyngby

T/ 4585 4333


54

det juridiske hjørne

Finans

April 2013

Når kunden bliver din fjende

Flere finansansatte oplever at blive involveret i

retssager anlagt af kunder eller kreditorer. Her følger

en beskrivelse af, hvordan man bør optræde i retten

AF Mette HJølluND ScHOuSBOe, ADVOkAt

Flere medlemmer oplever at bliver involveret i retssager

anlagt af kunder eller kreditorer mod en arbejdsgiver eller

tidligere arbejdsgiver.

Det sker typisk i forbindelse med sagsanlæg omkring

mangelfuld rådgivning, hvor en kunde kræver erstatning for

et tab, de mener de har lidt på grund af rådgivningen eller

den manglende rådgivning fra pengeinstituttet.

Det kan være ubehageligt at få at vide, at man skal vidne i

retten, men alle er som udgangspunkt forpligtet til at afgive

forklaring for retten, såfremt de bliver bedt om dette. Denne

artikel er tænkt som en måde til at afmystificere det at give

møde i en retssag.

Hvad skal man særligt være opmærksom på?

Modtager man en henvendelse fra en advokat om, at man

vil blive indkaldt som vidne i en retssag, er det vigtigt at få

advokaten til at oplyse, hvem der er parter i sagen, eksempelvis

navnet på kunden, der har anlagt sagen, det nærmere

indhold af sagen samt formålet med vidneforklaringen.

Ved at modtage oplysningerne vil man enten umiddelbart

eller efter lidt betænkningstid kunne vurdere, om man kan

bidrage til sagen. Har man ikke været involveret i forholdet,

som kunden mener giver anledning til et erstatningsansvar,

eller er det i øvrigt ikke en kunde, man husker, skal man

gøre advokaten opmærksom på dette. Det er advokaten, der

vurderer, om man alligevel skal afgive forklaring i retten.

Man kan således ikke undlade at møde op, fordi man ikke

har noget at bidrage med, hvis man er indkaldt som vidne.

Konsekvenserne af dette er beskrevet nedenfor.

kan man blive indkaldt fra den ene dag til den anden?

Det følger af retsplejeloven, at man skal indkaldes med

minimum en uges varsel. Typisk vil indkaldelsen ske med et

væsentlig længere varsel. Såfremt man er bortrejst på dagen

for retsmødet, skal man, straks man modtager indkaldelsen,

give besked til advokaten eller til retten om, at man ikke kan

møde op. Bliver man syg i en sådan grad, at man ikke er i

stand til at afgive forklaring, skal man straks meddele retten

og advokaten dette.

Lader man blot være med at møde op i retten uden at

have givet de ovenstående meddelelser, kan man i værste fald

blive pålagt en bøde, dagsbøder eller erstatning svarende til

de udgifter, det manglende fremmøde har givet anledning

til, blive afhentet af politiet eller blive taget i forvaring, indtil

man har afgivet vidneforklaring.

De nævnte sanktioner bliver sjældent anvendt i civile

sager, og det er således mest i straffesager, man risikerer en

sanktion. I en civil sag vil man typisk se bort fra vidneudsagnet

eller udsætte sagen til en dag, hvor vidnet kan give

møde. Det er dog dommeren i sagen, der afgør, om vidnet

skal pålægges en straf for ikke at møde op, og denne

afgørelse kan ikke anfægtes, så man bør også i civile sager

tage det alvorligt, såfremt man blive bedt om at vidne.

kan man blot sige, at man ikke husker noget?

Det følger af retsplejeloven, at man er forpligtet til at genopfriske

sin hukommelse, såfremt man er indkaldt som vidne

i en sag. Man har derfor pligt til at gennemgå dokumenter,

mødereferater eller lignende, der kan være med til at få

hukommelsen på gled. Har man gjort dette, og man stadig

ikke husker sagen og dens indhold, er det helt reelt at svare

i retten, at man ikke husker forholdene.

er det som i en amerikansk retssag?

En dansk retssag minder meget lidt om de retssager, de fleste

mennesker kender fra amerikanske tv-serier. Advokaterne

råber således ikke protest, såfremt de er uenige med modparten,

og dommeren slår ikke med en hammer.

Som vidne sidder man alene midt i lokalet med ansigt

mod dommeren. Det er dommeren, der skal høre forklaringen,

så derfor kigger man på ham/hende, når man svarer,

selvom spørgsmålene stilles af sagens advokater. Dommeren

starter med at fortælle, at man er forpligtet til at tale sandt,

og såfremt man lyver, kan man blive straffet. Herefter vil

advokaten typisk stille nogle indledende spørgsmål omkring

navn og beskæftigelse med videre, og herefter kommer

spørgsmål af mere central værdi for sagen. Når advokaten,

der har indkaldt vidnet, er færdig med sine spørgsmål, er det

den/de øvrige advokaters tur. Når advokaterne ikke har flere

spørgsmål, kan man forlade retten, eller man kan blive og


Finansforbundets

eksperter sidder klar

til at svare på dine

spørgsmål om alt, hvad

der vedrører dit job.

skriv til redaktionen:

cjo@finansforbundet.dk

eller Finansforbundet,

Applebys Plads 5,

1411 København K.

overvære sagen. Rammerne er formelle, idet respekten for

retten er central. Man rejser sig, når dommeren kommer ind

i lokalet, og man taler udelukkende, når man bliver spurgt.

Visse dommere tiltaler også vidnerne med ”De”.

Tonen er høflig og respektfuld. Det accepteres således ikke,

at advokaterne bruger ubehageligt sprog eller tonefald over

for vidner, og dommeren griber ind, såfremt det måtte ske.

Det er vigtigt, at man bevarer roen, når man afgiver forklaring.

Man skal hverken hidse sig op eller besvare spørgsmål,

hvor man gætter sig til svaret. Såfremt man ikke er sikker på

svaret på et spørgsmål, bør man frem for at give et usikkert

svar sige, at man ikke ved det eller ikke husker det. Det kan

være en god idé at begrunde, hvorfor man ikke huske det, så

dommeren får et indtryk af, hvorfor det forholder sig sådan.

Man kan eksempelvis supplerende forklare om, hvor mange

kundemøder man deltager i om året, eller lignende.

Hvis man ikke forstår det stillede spørgsmål, bør man

ligeledes bede om at få gentaget spørgsmålet frem for at

svare på det, man tror der er blevet spurgt om.

Afgivelsen af vidneforklaringen sker ved, at man møder

op uden for retslokalet, hvor sagen foregår. Det følger af

retsplejeloven, at man som vidne ikke må overvære sagen,

førend man har afgivet forklaring, så derfor venter man

udenfor, indtil man bliver hentet ind i lokalet af advokaten,

der har indkaldt en til at afgive forklaring.

Bliv klædt ordentligt på inden forklaringen i retten

Advokaten, der har indkaldt vidnet til at afgive forklaring,

bør nøje gennemgå, hvordan forløbet omkring vidneforklaringen

kommer til at være. Som vidne bør man på forhånd

vide, hvilke spørgsmål eller inden for hvilke temaer der vil

blive stillet spørgsmål.

Er der kolleger, der har vidnet i samme sag eller lignende

sager, er det en god idé at tale med dem. Er der mulighed for

at tage en kollega med i retten, kan det også være en god idé.

Det er også altid muligt at kontakte Finansforbundets advokater,

såfremt man gerne vil vejledes omkring processen ved

at deltage i en retssag.

Læs flere juridiske klummer på

Finansforbundet.dk/juridiskhjoerne

?

Finans

April 2013

det juridiske hjørne

Optjent ferie ved pensionering

Jeg har aftalt med min arbejdsgiver, at jeg fratræder for at gå

på pension den 31. marts 2013. Hvad sker der med den ferie,

jeg har optjent? Skal alt afholdes, inden jeg stopper? Hvad,

hvis jeg ikke kan nå at afholde det hele?

Venlig hilsen

Peter Blick

Svar:

Den ferie, du har optjent i 2011, skal normalt afvikles inden 31.

marts 2013. Ferie optjent i 2012 og 2013 skal normalt afvikles i

de efterfølgende ferieår. Idet du ikke længere er på arbejdsmarkedet

til den tid, kan du i medfør af ferieloven få udbetalt

feriepengene. Det følger af loven, at du kan få udbetalt

feriepenge både for tidligere og løbende optjeningsår, så du

skal altså ikke nå at afholde al ferien, inden du går på pension.

Det betyder også, at du ikke skal have et feriekort, men at din

arbejdsgiver skal afregne beløbet til dig kontant.

Det er en betingelse for denne udbetaling, at du forlader

arbejdsmarkedet, når du fratræder ved udgangen af marts

2013. Du skriver ikke, hvad det er for en type pension, du går på

den 31. marts 2013, men du skal være opmærksom på, at går

du på efterløn eller på fleksydelse og bliver tilkendt revalideringsydelse

eller delpension, så anses du ikke for at have

forladt arbejdsmarkedet. Der skal være tale om alders- eller

førtidspension. Din arbejdsgiver kan forlange dokumentation

for, at du har forladt arbejdsmarkedet, før de vil udbetale dit

tilgodehavende.

Med venlig hilsen

Klara Hoffritz , advokat

Plejeorlov til pasning af døende

Min mor har lige fået at vide af lægerne, at der ikke er flere behandlingsmuligheder

for hendes kræftsygdom. Hun ønsker at

dø i sit eget hjem. Har jeg mulighed for at holde orlov og passe

hende i den sidste tid? Hvis jeg får orlov, overvejer jeg blot at få

nedsat min arbejdstid i banken. Kan det lade sig gøre?

Venlig hilsen

Asta Jørgensen

Svar:

Ja, du har mulighed for at holde orlov. Hvis lægerne har

vurderet, at behandlingsmulighederne for din mor er udtømte

eller udsigtsløse, kan der etableres en ordning, hvor du holder

orlov og er hos hende. Din mor og du skal være enige om

plejeforholdet. En bevilget orlov kan bevares indtil 14 dage

efter din mors død.

Efter Standardoverenskomsten har du ret til orlov med løn,

hvis du får bevilget plejevederlag. Arbejdsgiveren betaler

lønnen under plejeperioden og får plejevederlaget, som du er

berettiget til, fra kommunen.

Du har også ret til fravær fra arbejdet i en sådan situation.

Samtidig med at du ansøger kommunen om plejevederlaget,

skal du fortælle din arbejdsgiver om det forventede tidspunkt

for orlovens begyndelse og den forventede varighed.

Der kan også ydes plejevederlag, hvis du får nedsat din arbejdstid.

Plejevederlaget svarer til den nedsatte tid.

Det er kommunen, der bevilger og godkender plejeorloven,

hvorfor jeg vil anbefale dig at kontakte kommunen for

nærmere oplysninger.

Venlig hilsen

Bente Knudsbøl, socialrådgiver

55


56

ArrAngementer Finans

April 2013

Seniorgruppe Region Nordjylland

Sommertur til Silkeborg og omegn

Vi kører mod Silkeborg, hvor turbåden

”Hejren” venter og sejler os til Himmelbjerget.

For vandrefolket er der cirka 20

minutters gang til toppen (der vil være

mulighed for kørsel), den medbragte

frokost nydes på toppen. Herefter

fortsættes til KunstCentret Silkeborg

Bad, hvor vi blandt andet hører om Silkeborg

Bads historie. Eftermiddagskaffen

nydes i haven. Dagen slutter med middag

på Rindsholm Kro (drikkevarer for

egen regning), hvorefter busserne kører

hjemad cirka klokken 19.

tid: 23. maj.

Sted:

Bus 1

Kl. 7.20 Frederikshavn, rutebilstationen

Kl. 8.00 Hjørring, banegården

Kl. 8.25 Brønderslev, Q 8-tanken

Kl. 8.45 Buslommen, Vestbjerg

Kl. 9.10 Shell, Støvring

Bus 2

Kl. 8.15 Aabybro, p-plads, hovedvejen

ved Hotel Søparken

Kl. 8.30 Nørresundby, Sønderport

Kl. 8.45 Aalborg, Kunsten, Kong Chr. Allé

Kl. 9.00 Svenstrup, dyrehospitalet

Bus 3

Kl. 8.00 Rutebilstationen, Fjerritslev

Kl. 8.30 Thisted, pølsevognen

Kl. 9.15 Nykøbing Mors, rutebilstationen,

ved havnen

Pris: 125 kr. pr. medlem – kun adgang for

medlemmer.

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Seniorgruppen Region Nordjylland

Sommertur til Silkeborg og omegn, 23. maj

Seniorgruppen Region Sjælland – Roskilde

Foredrag af Karen Thisted, 7. maj

kontonummer: 9002-456 54 45192.

frist: 8. maj.

tilmelding: Ved indbetaling til konto eller

ved fremsendelse af check.

E-mail: finans.nord@gmail.com.

Bemærkninger: Husk at oplyse navn

og opsamlingssted ved indbetalingen.

Betaling ved check sendes til

Vinni Hansen, Sorthøj 157, 9000 Aalborg.

Evt. afbud kan ske til Vinni Hansen, tlf.

29 82 31 45.

Seniorgruppe Region Syddanmark

Byvandring i Aabenraa m.m.

Kør selv-arrangement. 1½-2 timers

byvandring, Brundlund Slot, hvor

der blandt andet er en udstilling af

Franziska Clausen, med guide, frokost

på Hotel Royal.

tid: 23. april kl. 10.

sted: Vi mødes ved starten af Slotsgade,

evt. parkering på dyrskuepladsen.

Pris – medlem og evt. ledsager: 150 kr.

pr. person.

kontonummer: 4652 – 4652207375.

tilmeldingsfrist: 15. april.

tilmelding til: Christian Kronika, tlf. 22

58 91 60, e-mail: kronika@post10.tele.dk.

Seniorgruppe Region Sjælland –

Roskilde

Foredrag af karen thisted

Vi spiser frokost i Teaterbygningen i

Køge i Musikcaféen. Under foredraget

bliver der serveret kaffe og kage. ”Det

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn:

Adresse:

Medlemsnr.:

Postnr./By:

Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

skal mærkes, at vi lever”, fra samtalebogen

med Benny Andersen og Johannes

Møllehave.

tid: 7. maj kl. 12 - ca. 14.30.

sted: Køge Teaterbygning, Bag Haverne

1, 4600 Køge.

Pris: Medlemmer 100 kr., ledsagere 250 kr.

kontonummer: Reg.nr. 3191, kontonr.

3191 55 12 73.

Frist: 16. april.

tilmelding til: Henny Vilhelmsen,

Tornegården 54, 4600 Køge, e-mail:

henny.vilhelmsen@c.dk.

Bemærkninger: Husk ved tilmelding at

opgive navn, adresse, tlf.nr./mobilnr. og

medlemsnr. for alle deltagere. Eventuelt

afbud bedes meddelt til tlf. 56 87 97 67

eller 21 60 70 15.

Seniorgruppe Region Hovedstaden

tur til Samsø

På denne tur vil vi stifte bekendtskab

med øen Samsø, som er bindeled mellem

Jylland og det nordvestlige Sjælland.

Efter sejlturen går turen videre til den

pragtfulde ø. Med bussen kører vi blandt

andet til Nordby – Ballebjerg – Stavns

Fjord og til Besser. Undervejs vil vi få

udleveret en madpakke og en vand.

På færgen hjem skal vi spise glaseret

skinke med flødekartofler og salat.

tid: 14. maj.

sted: Busafgang kl. 7.30 fra DGI-byen

(præcis). Hjemkomst mellem 19 og 19.30.

Pris: 150 kroner. Beløbet indbetales på

nedenstående konto med angivelse af

Seniorgruppen Region Hovedstaden

Tur til Samsø, 14. maj

Seniorgruppen Region Syddanmark - Sønderjylland

Byvandring i Aabenraa m.m., 23. april


navn i rubrikken ”tekst på modtagerens

kontoudskrift”. Turen er kun for

medlemmer.

Kontonr.: 1551-2561400213.

Frist: 15. april.

tilmelding til: Anne Marie Matthiesen,

Gl. Køge Landevej 267, 7. tv., 2650

Hvidovre, e. mail: an.matthiesen@webspeed.dk,

tlf. 20 57 73 45.

Bemærkninger: Antallet er begrænset

til 56 deltagere, og deltog man sidste år,

kan man ikke deltage igen. Opgiv medle-

Generalforsamling i Danske Kreds

Danske Kreds indkalder herved til

ordinær generalforsamling torsdag den

16. maj 2013 i Bella Center, Center Boulevard

5, 2300 København S. Der vil være

kaffe/te fra klokken 8.30. Generalforsamlingen

begynder klokken 10.00.

Medlemmer i beskæftigelse

Generalforsamlingen er en delegeretforsamling,

jævnfør vedtægternes pkt. 4.4.

Alle medlemmer har møde- og taleret på

generalforsamlingen, men kun delegerede

har stemmeret. I henhold til Danske

Kreds’ vedtægter er områdetillidsmanden

ansvarlig for, at der foretages valg

af delegerede og suppleanter. Særlig

meddelelse om valg og udpegning af

delegerede bliver udsendt til områdetillidsmændene

i marts 2013. Der er truffet

aftale med koncernen om, at de delegerede

har frihed til at deltage på generalforsamlingen.

Alle, der ønsker at deltage

i generalforsamlingen (uanset om det er

som delegeret med stemmeret eller som

medlem uden stemmeret), tilmelder sig,

jævnfør punktet Tilmelding.

Arbejdsledige medlemmer

I vedtægternes pkt. 4.4 forklares det:

”Af og blandt de tilmeldte og fremmødte

arbejdsledige vælges der, ½ time før den

ordinære generalforsamling begynder, et

antal delegerede svarende til 1 delegeret

per 20 ledige per 1. marts”. Arbejdsledige

medlemmer tilmelder sig som alle andre

medlemmer, jævnfør punktet Tilmelding.

msnummer, navn, adresse og tlf.nr.

øvrige arrangementer i 2013:

11. juni: Bustur til Langeland

17. september: Foredrag

26. november: Julefrokost

Yderligere information følger i senere

numre af Finans.

Tilmeldte arbejdsledige medlemmer vil

modtage separat information med praktiske

oplysninger om valg af delegerede

for ledige medlemmer.

pensionister og efterlønsmodtagere

Pensionister og efterlønsmodtagere

har, jævnfør vedtægternes pkt. 3.2,

ikke stemmeret og er ikke valgbare på

generalforsamlingen. Pensionister og

efterlønsmodtagere tilmelder sig som

alle andre medlemmer, jævnfør punktet

Tilmelding.

tilmelding

Tilmelding til generalforsamlingen kan

ske fra mandag den 18. marts 2013 på

Danske Kreds’ hjemmeside (www.danskekreds.dk/Generalforsamling

2013).

tilmelding skal ske senest torsdag den

18. april 2013. Tilmeldingen genererer en

kvittering, der skal medbringes til generalforsamlingen

som bevis for tilmelding.

Danske Kreds udsender altså ikke et

særskilt bekræftelsesbrev.

Forslag til behandling

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen,

skal indsendes per mail

til formand Steen Lund Olsen, Danske

Kreds (steeo@danskekreds.dk) senest

4 uger før generalforsamlingen, jævnfør

vedtægternes pkt. 4.2. Forslag skal

således være modtaget senest torsdag

den 18. april 2013. Forslag til valg og

andre forslag, der modtages efter tors-

Finans

April 2013 arrangemenTer

Læs mere om

seniorgrupperne på:

finansforbundet.dk/seniorer.

dag den 18. april 2013, kan ikke behandles

på generalforsamlingen.

Opstilling af kandidater

Opstilling af kandidater til formand,

bestyrelsesmedlemmer, bestyrelsessuppleanter,

revisor og revisorsuppleanter

skal ligeledes indsendes per

mail til formand Steen Lund Olsen,

Danske Kreds, (steeo@danskekreds.dk)

senest 4 uger før generalforsamlingen,

jævnfør vedtægternes pkt. 4.13 og skal

således være modtaget senest torsdag

den 18. april 2013.

Regnskab, skriftlig beretning, budget

for indeværende år og dagsorden - med

samtlige indkomne forslag samt kandidatforslag

og bestyrelsens kandidatforslag

- kan ses på Danske Kreds’ hjemmeside

www.danskekreds.dk fra torsdag

den 2. maj 2013.

Danske Kreds refunderer transportudgifter.

Henvendelse

Danske Kreds, Carl Gustavs Gade 2, 2.,

2630 Taastrup. Telefon 45 14 01 11

Mandag-torsdag mellem 8.30 og 16.00,

Fredag mellem 8.30 og 15.00.

Telefax 45 14 99 15

mail@danskekreds.dk

Med venlig hilsen

Danske Kreds

57


58

klumme

Finans

April 2013

Fællesskabet kommer

dig til gode!

Du er som medlem af Finansforbundet

en del af et fællesskab

med dine kolleger fra hele sektoren.

Fordi vi er mange, kan vi

stå stærkt og levere ydelser, som

du har gavn af! Derfor er det også

vigtigt for dig, at dine kolleger er

medlemmer af Finansforbundet.

Og det er helt afgørende,

at vi kan tale med en stærk

og fælles stemme. Det kommer

os alle – og derfor også

dig selv – til gode. Helt grundlæggende

fordi jo flere vi er,

desto stærkere står vi. Det gør

vi først og fremmest – og helt

konkret – fordi vi forhand-

ler din overenskomst. Og

heri ligger jo nogle centrale

elementer i dit arbejdsliv, som

du måske tager for givet. Arbejdstid,

pension, barsel, løn og

uddannelsesmuligheder kommer

ikke af sig selv. De sikres

af et fællesskab, der kræver,

at vi står sammen og kan tale

med en fælles stemme, når

vi forhandler vilkårene med

vores arbejdsgivere.

Når vi sidder over for Finanssektorens Arbejds

-giverforening, er det helt vitalt, at vi har et solidt

og bredt mandat i ryggen og repræsenterer så

mange medlemmer i sektoren som overhovedet

muligt. Det er det også, når vi arbejder på at få

vores budskaber igennem over for medierne

og det politiske system, når rammerne for din

hverdag er på dagsordenen. Her engagerer vi os,

fordi det har betydning for dig – og vi har en

stemme, fordi vi har mange medlemmer.

Af Solveig Ørteby,

næstformand

”når man arbejder i den

finanSielle Sektor, Skal

finanSforbundet være et

naturligt valg. vi kan nemlig

tilbyde dig noget Særligt,

der tager udgangSpunkt i

din perSonlige Situation

og i dine behov”

Som organisation er vi også

meget opmærksomme på, at

du som medlem naturligvis

også forventer noget for dit

kontingent. Som medlem har

du adgang til mange forskellige

former for rådgivning,

FOKUS-arrangementer og kontante

tilbud, som vi netop kan

levere på grund af fællesskabet.

Det giver dig også chancen for

at møde nogle af de omkring

6.000 af dine kolleger i sektoren,

som har deltaget i vores

arrangementer i løbet af det

seneste år.

Vi ved godt, at det, du har

brug for, måske ikke er helt det

samme som din kollega, fordi

hvert medlem er unikt. Derfor

laver vi også noget for alle.

Uanset om du arbejder med

rådgivning, it, back office, forretningsudvikling

eller noget

helt femte. Hvis du er ansat

i sektoren, har vi helt sikkert

noget for dig også.

Når man arbejder i den

finansielle sektor, skal Finansforbundet

være et naturligt valg. Vi kan nemlig

tilbyde dig noget særligt, der tager udgangspunkt

i din personlige situation og i dine behov.

Og det er helt centralt for os at give dig noget for

kontingentkronerne. Men du har også brug for,

at din kollega er medlem, så vi som medarbejdere

i sektoren har et fælles fundament, som vi

alle får noget ud af.

Vi har kort sagt brug for at stå sammen om

fællesskabet. Det kommer også dig til gode!

Finans

Finansforbundets

Magasin

Medlem af

Dansk Fagpresseforening.

ISSN 0907-0192

Nr. 4 2013.

NæSte NummeR

Fredag den 1. maj

udGiveR

Finansforbundet,

Applebys Plads 5,

Postboks 1960,

1411 Kbh. K,

telefon 3296 4600,

telefax 3296 1225.

www.finansforbundet.dk

RedaktioN

Carsten jørgensen

(ansv. red.),

cjo@finansforbundet.dk

Carsten Rasmussen (DJ),

cr@finansforbundet.dk

Elisabeth Teisen (DJ),

et@finansforbundet.dk

Sabina Furbo (DJ),

sf@ finansforbundet.dk

Mads Due Anker (DJ),

mda@finansforbundet.dk

mille morsing

mim@finansforbundet.dk

aNNoNceR:

DG Media,

St. Kongensgade 72,

1264 København K,

telefon 3370 7647, fax

7027 1156

www.dgmedia.dk

LæSeRiNdLæG

Læserindlæg senest

mandag fredag den

12. april.

Synspunkter i bladet

afspejler ikke

nødvendigvis

Finansforbundets

holdning

koNtRoLLeRet opLaG

54.456

Design

Hans Munk og

Katrine Kruckow

tRyk

Aller


Vi er den bank

dine kunder

helst vil

skifte til.

Måske skulle

du også skifte?

Arbejdernes Landsbank er for fjerde gang i træk kåret til banken

med de mest tilfredse kunder. Det er vi, blandt andet fordi vi har en

stærk økonomi og en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på

bæredygtig vækst har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne

investerer i dygtige og ambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi

for såvel bank som kunder.

Se mere på al-job.dk.

* Kilde: CEM Institute ’Voxmeter’ uge 38, 2012


SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Så meget kan BaRe 1 pct. meRe i

penSionSafkaSt Betyde foR dig

Vi har regnet på det. Bare 1 pct. mere i afkast giver den almindelige funktionær 302.002 kr. mere i

pension. Helt uden at trække mere af lønnen, men blot ved at spare op der, hvor afkastet er størst.

Se, hvor meget mere 1 pct. kan betyde for din pensionsopsparing på mereafkast.dk

More magazines by this user
Similar magazines