GRATIS - Overgrunden

overgrunden.dk

GRATIS - Overgrunden

GRATIS

Katalog-magasin

vergrunden

2009

Sommer |

- Et anderledes bogkatalog #09

Med præsentation af nye og spændende bøger

Andrew Davidson

Kjeld Abell

Skriveblokeringer

Jørgensens flugt

Og meget mere...

1


Leder

Af Brian Stevn Hansen

Det er sommer, og Overgrunden står atter i fuldt flor med en buket

om bøger og bogkultur. Boghandlere og biblioteker giver en skilling

for Overgrunden – Et anderledes bogkatalog, der også støttes af de

flinke annoncerende forlag. Så kan du som boglæser og potentiel

bogkøber nemlig få det kvit og frit. På CPH:LITT, som vi skriver

nærmere om inde i nummeret her, handlede et arrangement om

’De nye små forlag’. Folk fra Anblik, Arena og Fingerprint kom med

deres bud på udviklingen. Arena kan måske ikke ligefrem kaldes

et nyt forlag, men det optræder i en ny konstellation baseret på

frivillig arbejdskraft. ”Vi udgiver det, som ikke ville udkomme,

hvis ikke vi gjorde det”, sagde Elisabeth Friis; og tak for det. Det

halter med afsætningen, måske fordi de frivillige kræfter brænder

mere for litteratur end markedsføring. ”Smid tøjlerne – giv det

væk!” var et frisk bud fra Anbliks Dennis Gade Kofod. Som forfatter

kunne han indvie os i, at man alligevel ikke får det store tilskud til

familieøkonomien ved at skrive bøger. Det at blive læst betyder

mest, så hvorfor ikke bare give bøgerne væk gratis? Det lyder som

den rene utopi, der da også blev modereret lidt igen af Kofod,

men faktisk er det netop hvad Fingerprint har gjort; endda med

pomp og pragt, som det foreskrives i forlagets manifest. Støtte fra

Kunstrådets Litteraturudvalg gjorde det muligt at give en kuffertfuld

digtsamlinger i grams på bogcaféen Underwood Ink, og tak for det.

Hvordan end bøgernes fødsel former sig i fremtiden, vil vi følge

interesseret med her på siderne. Overgrunden er gratis, ikke så

meget for at være oppe på beatet rent udgivelsesideologisk, men for

at komme rigtig bredt ud til flest muligt boginteresserede. At vi så

åbenbart også er oppe på beatet er jo bare helt fint. I nummeret her

spiller vi fra det hjemlige op med Jørgensens flugt over plankeværket.

Mere internationalt har vi fra Canada interviewet Andrew Davidson,

hvis kærlighedsroman lige er udkommet på dansk. I anledning af

krisens kradsen følte vi behov for et genhør med Kjeld Abells melodi,

der blev væk. Føler du dig selv tilskyndet til lystigt litterært at klapre

taktfast hen over tastaturets bogstaver, så er der også inspiration til

det.

God læselyst

Kontakt: info@overgrunden.dk

Web: www.overgrunden.dk

Indhold må citeres, hvis kilde

tydeligt angives

CVR#: 31 14 02 42

Janni Iben Stevn Hansen

Christian Brandt

Overgrunden

Brian Stevn Hansen

ISSN#: 1902 - 3413

Udgiver:

Redaktion:

Oplag: -

Overgrunden tager forbehold

for trykfejl og annoncernes

indhold.

Anne Sofie Kamphøvener Øtrup

Galleri ArtCompaz

www.artcompaz.dk

Forsidemaleri:

Kolofon:

Hun bryder sig langsomt om hunde

Af Lida Wengel

Jeg blev fascineret af titlen på

debutanten Ea Jeppesens lille roman.

Det er ikke en titel, man glemmer

igen, og jeg synes lige, I skal

have passagen, hvori den indgår:

”Min mor vidste ikke noget om

børnepasning da hun fik min søster,

og var tit bange for at hun var syg.

Men hun var et sundt barn. Senere hen

fik min søster uren hud. Hudorme.

Værst omkring næsen, længere ude

på kinderne bare mere en slags huller.

Her på det seneste er hun nærmest

skrumpet. Det er som om hendes hoved

er blevet mindre, som om selve kraniet

er skrumpet. Også andre af knoglerne i

hendes krop, skulderknoglerne, lægge

og lår. Jeg er heller ikke den samme

længere. Mit forhold til dyr har ændret

sig, før var jeg nærmest ligeglad, nu

bryder jeg mig langsomt om hunde.”

Romanen er velskrevet kortprosa,

hvert kapitel er som en novelle - en hel

lille verden for sig, der dog hænger

sammen. Der er en lethed over teksten,

som gør, at den føles nærmest lyrisk.

Romanen handler om en ung, usikker,

søgende kvinde, der fortæller om sit

liv og sin hverdag. Hun har en kæreste,

der ikke vil høre om hendes barndom,

men mere går op i ost på tilbud og det

praktiske i at kunne slå togplaner op

på internettet. Det er godt med en lille

smule humor i bogen, der ellers er ret

hård læsning, for det er en forvirret

hovedperson, der smutter ud og ind

af sig selv og ikke har styr på særlig

meget. Det er som om, hun lader sig

føre af omstændigheder og er uden

egen vilje.

Ea Jeppesen (f. 1978) er uddannet på Forfatterskolen

2004-2006. Hun bryder sig langsomt om hunde er

hendes første bog.

Det er en lille bog, Ea Jeppesen har

skrevet, men den er ikke hurtigt læst.

Teksten åbner sig mest, hvis du giver

dig tid. En fin, lille bog, der sikkert vil

kunne analyseres i stumper og stykker,

men efterlader mig med tanken,

at det er svært at være ung. Håber

næste gang, at forfatteren vil forkorte

afstanden til sin hovedperson, så kan

det blive rigtig godt!

2 | Leder Anbefaling | 3


CPH:LITT

Bekendelser i Magstræde

Af Janni Iben Stevn Hansen

I weekenden den 15. – 17. maj løb

litteraturfestivalen CPH:LITT af

stabelen for anden gang i Huset

i Magstræde i København. Ved

festivalens debut sidste år var der en

række internationale forfatternavne

som Paul Auster, Siri Hustved og Åsne

Seierstad, og danske som Jens Smærup

Sørensen, Helle Helle og Claus Høxbroe

på plakaten. I år var Salman Rushdie

det store trækplaster i en samtale

med Thomas Harder om Rushdies

forfatterskab. Derudover fortalte Ib

Michael med afsæt i Vilde Engle, som

er det sidste bind i den trilogi, der har

været omdiskuteret, fordi Michael

deri blender fakta og fiktion til en stor

velsmagende smoothie. En tendens,

der i øvrigt er meget oppe i tiden

med for eksempel også Lone Hørslev

og Kim Leines seneste udgivelser.

Både Hørslev og Leine var da også

Kim Leine og Lise Vandborg diskuterer Leines Valdemarsdag.

at finde i CPH:LITTs program. Lone

Hørslev diskuterede netop denne nye

bekendelseslitteratur med Nordisk

Filologi-ph.d.-studerende Nikolaj

Zeuthen med Politikens Mikkel Bruun

Zangenberg som moderator.

Kim Leine mødte læserne med sin

seneste bog Valdemarsdag som emne

med Litteratursidens redaktør,

Lise Vandborg, som moderator.

Valdemarsdag nåede i øvrigt i

semifinalen om DR Romanprisen, men

måtte se sig slået af Dinosaurens fjer af

Sissel Jo Gazan, der med juryens ord

vandt fordi ”Det er en ny måde at skrive

en krimi på, der er rigtig mange lag i den,

og den bidrager på samme tid med noget

Suzanne Brøggers ord ledsages af Butch Lacys toner.

videnskabeligt og noget hverdagsliv. Alt

sammen i et flot sprog.”. Juryen bestod

af fem medlemmer fra bibliotekernes

50 læseklubber.

Ellers stod festivalen på en masse

litteraturoplæsning af blandt andre

Ursula Andkjær Olsen, Janus Kodal

og Peter Laugesen, fremvisning af

blandt andet Henrik Ruben Genzs

film Frygtelig Lykkelig, der er baseret på

Erling Jepsens roman af samme navn;

i øvrigt endnu et glimrende eksempel

på den populære bekendelseslitteratur.

Det var dog ikke kun blandingen af

Sissel Jo Gazan benoves over den store

buket, der fulgte med de 25.000 kr. og titlen

som vinder af DR Romanprisen.

fakta og fiktion, der var oppe at vende

på festivalen; ord og musik fulgtes ad,

hos blandt andre Katinka My Jones

& Metropolis og Suzanne Brøgger &

Butch Lacy, og forfattere og læsere,

journalister og lektorer sad side om

side i gårdhavens sol i de små pauser.

Alt i alt havde CPH:LITT et righoldigt

og spændende sammensat program,

så mon ikke det igen næste år er værd

at vende snuden mod Magstræde for

en weekends tid?

4 | Artikel

Artikel | 5


I folkesundhedens navn

Interview med Jan Svensson, der debuterer med romanen

Jørgensens flugt over plankeværket.

Af Brian Stevn Hansen

Førtidpensionisten Bernt Jørgensen har

en kolonihave, hvor han og vennen Åge

fordriver tiden med Åges minder fra de

syv have, smøger og ikke mindst portere

i anselig mængde. Så en dag vinder Bernt

6,5 mio., og hans tilværelse går fra stand

by til play.

Hvad får en kontorpakmester fra Hvidovre

til i en alder af 51 at springe ud som

forfatter? Hvordan kan det lade sig gøre?

Jamen, jeg havde nærmest intet valg.

Jeg havde ønsket, siden mit tiende

år, at være sådan en, der skrev sjove

og spændende historier. Jeg havde

yderligere fattet, at for at nogen

overhovedet kunne læse, hvad jeg

skrev, var en skrivemaskine en helt

nødvendig forudsætning. Det første

ord var: ”hest”. Jeg kunne fornemme

at noget stort var under opsejling,

selvom det jo nok var at strække den

lidt for heftigt ligefrem at kalde ordet

en egentlig roman. Der går så omkring

35 år, og så siger min kæreste: ”De

e-mails, du sendte til mig, dengang du

var forelsket (altså i hende!), var altså

hammersjove, så hvorfor forsøger du

dig ikke med en roman?”. Det fortrød

hun dog bittert at have foreslået, da de

næste sommer-, vinter- og efterårsferier

gik med skriveri og eftertænksomhed.

Da jeg så var et pænt stykke inde i mit

manus, render jeg på forlagsdirektøren

Ole fra didactica, der var en af vore

faste kunder på Hvidovre Posthus,

der så ytrer ønske om at høre, hvad

jeg ellers fordriver tiden med, når

jeg ikke lige står og ekspederer ham.

Resten er historie, og den færdige

roman landede på bordet i slutningen

af marts. Jeg tror, at Karen Blixen også

var 51, da hun debuterede, og Knud H.

Thomsen så gammel, at han nærmest

var død, da han kom med Klokken fra

Makkedonien. Så 51 er en kanon alder

at debutere i!

Nogle har det sådan med

kolonihaveforeninger, at det er stedet,

hvor små mennesker klynger sig til en

patetisk forestilling om hygge i hver deres

lille klaustrofobiske parcel underlagt

diktatoriske regler om millimetertrimmede

ligusterhække. Hvordan er dit forhold til

kolonihaven?

For mig er kolonihaven såden en

gammel fin socialdemokratisk ting.

Oprindeligt noget med at komme

væk fra stenbroen, sammenhold,

fællesskab og længsel efter lys og lidt

nyttehave, der kunne supplere de

sparsomme indtægter. Også for en

dels vedkommende; en eksponering

af kreativ snilde i kombination med

en vis humoristisk pyntesyge. Min

far fortalte engang om en, der havde

”beslaglagt” et læs telefonpæle fra

Odense Kommunale Elselskab (O.K.E.),

og havde opført et kolonihavehus

af disse. Huset kom vittigt nok til at

hedde: OKE.

Hvor lidt kan en lottogevinst på 6,5

millioner ændre ens liv? Altså en nyere

model Skoda, et nyt stereoanlæg og en

smut til syden. Vender penge ikke mere op

og ned på tilværelsen end som så?

Jeg tror at et beløb som dette, netop er

Jan Svensson

nok til at holde en midaldrende starut

kørende resten af hans levetid. Jo vist;

han vil få råd til bedre mad og lidt

finere øl fra mikrobryggerierne, samt

en lille mulighed for at ”baske lidt med

vingerne”. Hvis man er 50 og vinder

6,5 mio giver det jo blot 18.055,00 kr

om måneden, hvis man rammer de

firs. For at være millionær i klassisk

forstand, skal man i vore dage nok

have 30-40 mio. på bankbogen. Men så

bliver der også råd til at drikke om kap

med Roger Moore i Bollinger. hvis der

ikke er fadøl på kroen i Gstaad.

Bernt tager til Thailand, lokket af vennen

Åges beretninger om skønne udskejelser.

Bernt er nok af en mere uskyldig natur

end eks-sømanden Åge. Han væmmes i al

fald over Svend og hans ligesindede, som

han møder i den flyver til Thailand, der af

6 | Interview Interview | 7


Svend kaldes ”Sædekspressen”. Hvordan

har du det egentlig selv med Thailand?

Jeg har det fint med Thailand, selvom

jeg bestemt ikke er tilhænger af, at

nogen bliver udnyttet. Jeg oplever

thailænderne som værende sprudlende

og livsglade easy living. Når der er så

mange bordeller i dette land, skyldes

det faktisk, at flerkoneri var normalt

helt op til en gang i 1930’erne, hvor

Vesten bad thaierne om at hitte på

noget andet end deres hidtil polygame

kultur. De tog det til sig, men oprettede

i stedet en solid bordeldrift. Det er

helt normalt for thailandske mænd at

dampe på bordel, hvor de dog primært

betjenes af kvinder fra Laos, Cambodja

og andre nabolande.

En afdæmpet førtidspensionist med hang

til portere og krasse cigaretter, der tuller

rundt i sine egne små cirkler. Hvorfor

har du valgt sådan en hovedperson? Er

det en type, der er mange af? Tror du,

der bliver flere eller færre folk som Bernt

i fremtiden?

Jeg tror, at jeg selv til en vis grad kunne

have været en øldrikkende scotsmanfætter

uden meget andet i tilværelsen

end netop porter og scotsman uden

filter, så det er sikkert en, af livet og

omstændighederne, nedkæmpet side,

som jeg genkender. Ved skæbnens sære

gunst (eller ugunst?) lever jeg næsten

som vegetar, og er af min kæreste

blevet tvunget til at holde op med at

ryge. Det er hævet over enhver tvivl,

at de skiftende regeringer fremover

vil nedkæmpe sådan nogle som Bernt

Jørgensen i folkesundhedens hellige

navn.

Er en mands liv dømt til at være fattigt uden

en kvinde? Er hun måske ligefrem vigtigere

end øllet? Kan de to grundsubstanser på

nogen måde forenes?

Op gennem historien har der været

ganske voldsomme udfald mod dette

vidunderlige bryg og dens brugere,

hvad enten der har været tale om

helt almindelige frembringelser som

Carlsbergs og Tuborgs pilsnere, den

stovte Porter eller Bjørnebryg eller nu

til dags: den nærmest helt uskyldige

Gyldne Hvede. Hvis øllet havde en

selvstændig og manifesterbar psyke

ville den helt sikkert slå tilbage på

de modbydelige harper, der blottet

for enhver form for finfølelse i ren og

skær hysteri og uforstand har tilsvinet

og nærmest besudlet denne sjælens

lise og dens yndere. Ingen kvinder er

vigtigere end øl. Basta!

Er der flere romaner i skrivebordsskuffen,

eller skal vi som læsere betragte Jørgensens

flugt over plankeværket som både debut

og hovedværk?

Jeg er begyndt at skrive en historie om

en tidligere jægersoldat, der sætter ud

på en færd, der skal ende med, at han

afleverer Christiania tilbage til staten i

fineste orden. Det kunne godt gå hen

og blive helt sjovt. Der er nærmest

intet, jeg hellere vil end at sende flere

romaner på gaden. Nå ja - det skulle

da lige være at drikke noget øl!

Anders C. Thomsen

Den fønikiske

fragtskipper

Anders C. Thomsen debuterer med en

dramatisk og munter historisk roman, der

foregår omkring 1200 f. Kr. Skipper og hans

mænd oplever alt, hvad sømænd kan opleve

– med alle de saftige detaljer – samt Trojas

fald, Moses’ flugt over Det døde Hav og ...

192 sider – 198 kr.

Wisby & Wilkens – www.bogshop.dk

8 | Interview Interview, Peter & Ping, Wisby & Wilkens | 9


Dødens gab

Af Jette S.F. Holst

En dejlig strand, masser af badegæster og

en stor hvid haj. Gysende fortælling om et

af naturens største rovdyr.

Badebyen Amity lever af

sommergæsterne. En dårlig sæson

betyder, at vinteren bliver hård for

hele samfundet, så da en sommergæst

bliver fundet bidt ihjel af en haj,

overtaler byrådet politimester Brody

til IKKE at lukke stranden, for hajen

er sandsynligvis allerede langt væk

igen. Men det viser sig at være en

skæbnesvanger beslutning, for kort

efter slår hajen til igen, og denne gang

bliver to mennesker dræbt, og de

nationale aviser opsnapper historien,

som bliver slået stort op over hele

landet. Brody lukker stranden, men

hvor længe kan han forsvare det? Især

når Matt Hooper fra Oceanografisk

Institut taler for, at hajen er væk

forlængst.

Mange kender sikkert Steven

Spielbergs filmhit Jaws, men færre

ved måske, at den bygger på Peter

Benchleys roman fra 1973. En rigtig

sommergyser, som kan få enhver

til at blive bange for at bade i havet.

Jeg kunne genkende meget af

filmen i bogen, men den indeholder

naturligvis mange flere lag. Blandt

andet handler romanen meget om de

store sociale forskelle, der er mellem

sommergæsterne og de fastboende.

Politimester Brodys hustru, Ellen, er

tidligere sommergæst og er aldrig

100 % faldet til på øen på grund af de

sociale skel. Derudover er der også

puttet en historie ind om, hvorfor det

er så vigtigt for borgmester Vaughan

at få åbnet stranden hurtigst muligt,

for der er nemlig mere på spil, end

overfladen viser.

Det kan godt mærkes, at Dødens gab

er mere end 30 år gammel, og jeg må

sige, at jeg synes, filmen bærer alderen

bedre end bogen. Romanens fokus på

det sociale skel mellem sommergæster

og fastboende virker gammeldags på

mig, og det samme gør personernes

opførsel over for hinanden. Scenerne

med hajen er dog ualmindelig godt

beskrevet, og især slutscenen står

printet på min nethinde endnu. Så

selvom Dødens gab ikke er en af de

bedste bøger, jeg har læst, så får man

i hvert fald en grum haj-historie,

som med fornøjelse kan læses en

sommerdag på stranden.

Bjarne Kim Pedersen

SMS digte om os og

trafikken se også

overhaling.blogspot.com

OVERHALING 150.-

Edith Bergholt

et nordfynsk eventyr

HAVFRUERNE FRA ÆBELØ

150.-

Lars Holbroe & Karsten

Bjarnholt

Udvalgte Tegninger & Digte

JEG LIMER MIN KINESISKE

VASE 165.-

FORLAGET RAVNEROCK

www.ravnerockforlaget.dk

post@ravnerockforlaget.dk

10 | Anbefaling Anbefaling, Aalborg Universitetsforlag, Ravnerock | 11


Stendragens stemme

Interview med Andrew Davidson

Af Janni Iben Stevn Hansen

Overgrunden har interviewet den

canadiske forfatter Andrew Davidson, der

i foråret debuterede i Danmark med sin

Gargoilen - Stendragen.

Bogen handler om en ung

pornoskuespiller, der i en katastrofal

bilulykke bliver slemt forbrændt over

det meste af kroppen. Herefter ligger

han på hospitalet, og venter på at blive

rask nok til at blive udskrevet, så han

kan komme ud og tage sit eget liv, fordi

han ikke kan udholde tanken om at

leve med sit nye vansirede udseende.

Imidlertid dukker den mystiske

stendrage-skulptør Marianne Engel op

på hans stue, og hun tager ham med

på verbale rejser tilbage i tiden, blandt

andet til middelalderens Tyskland,

hvor hun kan berette om deres store

kærlighed i hans tidligere liv som

lejesoldat. Og pludselig er livet måske

alligevel værd at leve.

Bogen viser et indgående kendskab til så

forskellige emner som brandsårsheling,

pornobranchen og mysticismen i

middelalderens Tyskland – hvor lang tid

har du brugt på research?

Jeg researchede, imens jeg skrev bogen

og ikke inden, fordi jeg ikke vidste,

hvilken research, jeg skulle bruge, før

bogens karakterer fortalte mig det. For

eksempel havde jeg arbejdet i mindst et

år, før Marianne Engel, den kvindelige

hovedkarakter, afslørede, at hun var

blevet født i middelalderens Tyskland.

På det tidspunkt blev det klart for mig,

at jeg blev nødt til at lære alt, hvad

jeg kunne, om den tid og det sted.

Research er min favorit-del af

skriveprocessen, og der er noget dybt

tilfredsstillende ved at lære alt, hvad

man kan, om et emne. Til researchen

om brandsårsheling læste jeg et

dusin medicinske tidsskrifter, bøger

og mange personlige beretninger fra

overlevende brandofre. Til sidst vidste

jeg, at jeg var nødt til at bevæge mig ud

over det at studere bøger, for der var

stadig nogle spørgsmål, jeg ikke kunne

finde svarene på. På det tidspunkt

gik jeg på internettet og fandt en

kvinde, som havde skrevet om sine

oplevelser som brandoffer. Jeg kunne

lide hendes tekster, og kontaktede

hende via e-mail, og spurgte, om jeg

måtte sende hende nogle spørgsmål.

Hun var meget generøs med sin

tid, og jeg står i evig gæld til hende.

Jeg kan godt lide processen med

at prøve at forstå verden gennem

nye perspektiver, fordi det gør

mig til en mere hel person; min

research relaterer sig specifikt til det

projekt, jeg arbejder på, men det,

den egentlig gør, er at forbedre min

uddannelse i at være menneske.

I bogen bruger du en jeg-fortæller, og

du skriver flere steder sætninger, der

indikerer, at forfatteren er identisk med

bogens hovedperson - for eksempel: ”Jeg

ønskede at skrive denne bog som en

hyldest til…” - hvordan kan det være? Er

der en grad af selvbiografi i romanen, eller

er det et bevidst trick for at øge læserens

fornemmelse af nærvær og troværdighed?

Lad mig starte med at slå fast, at bogen

ikke er selvbiografisk. Fortælleren

er en stofafhængig pornostjerne,

som er vokset op i plejefamilier, og

intet kunne være fjernere fra mine

egne oplevelser. Jeg har haft en

lykkelig opvækst hos forældre, som

elskede mig, og det job, jeg har haft

i længst tid, var som engelsklærer i

Japan. Ligeledes har jeg heller aldrig

oplevet en alvorlig forbrænding,

og det har mine nærmeste venner

eller familiemedlemmer heller ikke.

Det er interessant, at du foreslår, at det,

at fortælleren taler direkte til læseren,

skulle øge læserens fornemmelse

af nærvær og troværdighed. Hvis

noget, så tror jeg, at en 1. persons

fortællers observationer er mindre

troværdige end dem, der kommer

fra en alvidende 3. persons fortæller.

En alvidende fortæller er en, der

svæver over handlingen og ser alt,

men en stemme fra en af fortællingens

karakterer kommer igennem hans

eget observationsfilter. Læseren skal

12 | Interview

Interview | 13


sætte spørgsmålstegn til, hvad der

er sandt – især fordi fortælleren er

stærkt medicineret, som en del af sin

brandsårshelbredelse, og kan være

hallucinerende i, hvad han tror, han

ser.

Hvordan fik du idéen til denne usædvanlige

kærlighedshistorie?

Jeg har altid skrevet. Det er ikke bare

det, jeg laver, det er en stor del af,

hvem jeg er. Det er sådan jeg lærer,

sådan jeg udvikler mine meninger, og

sådan jeg klarer mig og vokser. Der

har været ganske få dage i de seneste

tyve år, hvor jeg ikke har skrevet på

den ene eller den anden måde. Så

hvad var det, der drev mig til at skrive

denne specifikke bog i stedet for

noget andet? Svaret er: den kvindelige

hovedperson, Marianne Engel.

Marianne Engel ankom nærmest i den

form, hun har i den endelige roman,

inklusive sit fulde navn. Mit første

billede af hende var denne kvinde

med vildt hår og øjne, der skiftede

mellem blå og grøn, der stod foran

en kirke, og sagde ting, der virkede

skøre, men som jeg vidste, ikke var

skøre. Hvis jeg havde skrevet noget

andet – lad os sige et personligt brev

eller en anden historie – ville hun

tvinge sig vej ind. Hun ville vade ind i

scener og overtage dem, eller hun ville

tage min pen og begynde at forklare,

hvordan hun så tingene. Jeg blev nødt

til at skrive Gargoilen, fordi jeg mistede

evnen til at arbejde på noget som

helst andet. Det var klart, at Marianne

Engel ikke ville lade mig være i fred,

før jeg gav hende et sted at eksistere.

Men selvom det var mærkeligt, fordi

jeg aldrig har haft denne hjemsøgelse

af en karakter før, var oplevelsen

behagelig. Jeg var temmelig lykkelig

for at have en guide som Frk. Engel til

at lede mig igennem bogen.

Romanen fortæller kærlighedshistorier

fra hele verden og forskellige århundreder,

Andrew Davidson

som alle har en rød tråd til hovedhistorien.

Var det ikke svært at få det puslespil til at

gå op? Og hvor lang tid har du brugt på at

skrive romanen?

Jeg arbejdede på Gargoilen i syv år, og

skrev en hel del mere materiale, end

der kom med i den færdige roman. Det

er min metode: at skrive, skrive mere,

skrive endnu mere og så reducere. Jeg

begynder ikke med et plot, men starter

hellere med karaktererne og putter

en masse kræfter og anstrengelse i at

udvikle dem; når de stoler på mig, og

jeg stoler på dem, følger jeg dem rundt.

Jeg lærte for lang tid siden, at når jeg

prøver at forcere mine karakterer til at

gøre noget, så gør de oprør imod mig.

Jeg vil have dem til at gå til venstre,

de går til højre. Karakterer har en

sjov tendens til ikke at opfylde deres

forfatters ønsker. Denne arbejdsmetode

sikrer, at jeg konstant bliver overrasket

over, hvad karaktererne gør, og det er

en vidunderlig ting. Men en ulempe

er, at nogle af de ting, de gør, ikke er

essentielle for plottet, selvom de kan

være nok så interessante. Det er først

efter at have skrevet i lang tid, at jeg

begynder at have en idé om, hvad

der er vigtigt, og først dér begynder

jeg at fjerne det overflødige materiale

for at komme ind til historiens essens.

På en måde er denne arbejdsmetode

ikke ulig Marianne Engels. Hun er

skulptør, og når hun laver sine statuer,

siger hun, at hun lytter til gargoilens

stemme, som kommer inde fra stenen.

Hun fjerner den overflødige sten, og

gargoilen tager sin form. Jeg forstår

den proces.

Tror du, at kærlighed i det virkelige liv kan

være lige så storslået som i denne roman?

Ja. Uanset hvor godt nogen som helst

forfatter kan undfange kærligheden på

papir, er det ikke lige så tilfredsstillende

som kærlighed i virkeligheden.

Har du endnu en bog på vej efter denne

store debut, og hvis du har, hvad handler

den så om?

Jeg arbejder på endnu en bog, eller i

det mindste research-delen af den. Jeg

har hundredvis af sider med noter,

hvilket selvfølgelig betyder, at jeg

endnu ikke har nogen idé om, hvad

romanen kommer til at handle om.

Det er for øvrigt ikke dårligt: Jeg ser

frem til den store overraskelse ved at

opdage, hvad jeg egentlig tænker i

disse dage.

14 | Interview Interview, Pilegaards Antikvariat | 15


Det var en mørk og stormfuld nat…

Af Bo Skjoldborg, forfatter, cand. phil. i dansk, coach og indehaver af

kommunikationsvirksomheden Powerwriting.dk

Måske vil du gerne være forfatter eller i

det mindste skrive noget skønlitterært. Et

digt, en håndfuld noveller eller en roman.

Har du svært ved at finde modet eller bare

få sat dig foran computeren? Forfatteren

Bo Skjoldborg giver nogle bud på, hvordan

du holder fast i den ømfindtlige snip kaldet

skriveglæden – så du kan rejse dig, når du

igen har ramt en mur.

”Emnet er nok værd at skrive om, men der

er noget skingrende galt med forfatterens

greb om stoffet, der udmønter sig i

alenlange sætningskonstruktioner i en

kancelliagtig friskfyrstil.”.

Sådan lød et par linier af det veloplagte

afslag, som jeg for godt 20 år siden

modtog fra landets største og mest

prestigefyldte forlag efter at have sendt

dem mit bud på en generationsroman.

Tilmed en ret talentfuld og

gennemarbejdet en af slagsen, mente

jeg da selv. Ja, faktisk så jeg allerede for

mig, hvordan det ville være at sidde

inde i Arnold Busck i Købmagergade

og signere eksemplarer lørdag middag

efter mindeværdig oplæsning af mit

mesterværk.

Især udsigten til alle de unge kvinder,

der var mødt op for at få en autograf

og mit telefonnummer på håndledet,

virkede berusende.

Forlagets afslag var derfor mere end

nedslående, hvorfor der da også

kom til at gå nogle år mere, før jeg

igen fik samlet mod og kræfter til at

forsøge mig udi det skønlitterære.

Ikke desto mindre vendte jeg tilbage.

Jeg begyndte at skrive igen, og den

bevægelse – til og fra fiktionen

og i det hele taget det at skrive af

glæde, til og fra bedømmelserne,

omskrivningerne, flere bedømmelser,

flere omskrivninger, udgivelser, afslag

osv. – er jeg så fortsat med lige siden.

Det har været en rå og til tider

deprimerende tur. Så hvordan gør

man? Hvordan holder du fast i at

skrive for din fornøjelses skyld – og

overlever igen og igen at se i øjnene, at

du netop er begyndt din novelle med

klicheen over alle klicheer: ”Det var en

mørk og stormfuld nat …”?

Hold fast i tålmodigheden

Ud over at styrke mine konkrete

skrive- og fortællekompetencer

var jeg personligt nødt til at skrive

en hel bog om skriveprocesser

(”Flowskrivning”), før jeg holdt jeg op

med at banke hovedet ind i væggen.

Undervejs hentede jeg god hjælp i den

amerikanske universitetsprofessor og

ekspert i skriveblokeringer, Robert

Boices bog How Writers Journey

to Comfort and Fluency. I bogens

slutning udmønter han som en slags

konklusion 32 regler for flydende

skriveprocesser, og nr. 3 lyder: ”Hav

tålmodighed! For utålmodighed

resulterer ikke alene i et dårligere

færdigt resultat, det fører også let til

manglende motivation og blokering,

fordi du kommer til at associere

skriveprocessen med præstationspres,

stress, træthed og ubehag. Oplevelsen

er selvforstærkende.”

Boice har en adfærdspsykologisk

tilgang i sin forståelse af skriveres

mere eller mindre produktive og

glædesfyldte skriveprocesser og taler

i forlængelse af kognitiv psykologisk

tradition: At det er dine tanker og

forestillinger, der styrer dine følelser

og dermed dine handlemuligheder.

Altså, du tænker ikke, fordi du føler,

det er omvendt, hvilket betyder, at

dine tanker – herunder dine negative

automattanker og forventninger – har

en stor betydning for din koncentration

og psykiske energi, når du sidder på

din skrivepind næste gang.

Boice fremhæver, at de mest produktive,

flydende og glædesfyldte forfattere

har lært sig at styre og konvertere

følelser som vrede, usikkerhed og

angst til en koncentreret og let euforisk

produktivitet. De lever generelt et

almindeligt udadvendt liv ved siden

af skriveriet, der omfatter praktiske

ikke-skriverelaterede gøremål og

kontakt med både andre forfattere

og alle mulige andre – og så har de

opøvet en skrivestrategi og positiv

tænkning, hvor skriveproblemer og

ditto udfordringer eksternaliseres,

dvs. opfattes som udvendige og

adskilt fra skriveren. Altså kan de ofte

Bo Skjoldborg

16 | Artikel Artikel | 17


løses praktisk.

Boice mener, at du bevidst bør

modvirke negativ selvsnak og altid

tilstræbe en let grundstemning, som

om du nyder en samtale med en ven

eller lægger et puslespil, mens du

skriver – og det uanset om du skriver

af pligt eller for din fornøjelses skyld,

og om det skal gå hurtigt, eller du

arbejder på noget længere.

Læg vægt på forskrivning

Desuden bør du lægge stor vægt på at

undersøge dit stof grundigt gennem

for- eller førskrivning (prewriting), og

det uanset om du skriver fiktion eller

sagprosa. Boice anbefaler, at du bruger

lige så meget tid på forskrivning

som på skrivningen af den egentlige

tekst. Det fjerner det unødvendige

præstationspres ved at skulle

skrive godt med det samme, letter

overgangen til den mere målrettede

og produktorienterede (om!)skrivning

og sparer tid i sidste ende. Desuden

får du klarlagt dine særlige interesser

og ideer i forhold til romanen eller

novellen og dermed din motivation og

egentlige motor.

Forskrivning adskiller sig på flere

væsentlige områder fra et egentligt

førsteudkast. Forskrivning er en mere

uformel, søgende og ikke-definitiv

måde at skrive på, og den kan både

forløbe som nonstopskrivning

(hvor du skriver uafbrudt i fx et

kvarter og først redigerer senere)

eller som en lidt langsommere

genererende skriveproces, fx i

forbindelse med research eller

udvikling af en fiktiv karakter, dit

plot, tanker osv. Forskrivning kan

være sammenfaldende med en

logbogsskrivning, hvor du skriver frit,

reflekterer og finder på i korte, daglige

skrivestræk.

Du vinder ved dine overspring – find

ud af hvad!

Endelig kan du sandsynligvis få

en del ud af at kigge på din hang til

skriveudsættelse. Næsten alle laver

overspringshandlinger, når de skal

skrive, og det uanset om de skriver

på pligtopgaver eller selv har valgt

projektet, fx en roman eller novelle (lige

nu er jeg selv i gang med en roman,

som jeg flygter fra ved at skrive denne

dejligt overskuelige artikel!). Groft

sagt kan dine udsættelser inddeles i to

kategorier: de faglige og de ikke-faglige,

hvoraf de første fx omfatter research,

surfen på nettet og skrivning af andre

(knap så udfordrende!) tekster. De

ikke-faglige tæller bl.a. kaffebrygning,

ophængning af vasketøj og samtaler i

mobiltelefon.

Fælles for alle dine overspring og

krumspring i forhold til at skulle

skrive er, at de altid giver en form for

belønning her og nu. Så vejen videre

er, at du diagnostiserer dine eventuelle

skriveforhindringer og gerne også

belønningerne, der er forbundet

med dine overspring: Slipper du for

konfrontationen med at skulle lave

noget genialt ved ikke at skrive på

romanen? Er du bange for fiasko …

eller måske for succes? Hjemsøges

du simpelthen af en uro i kroppen,

hver gang din scene eller fortælling

begynder at flyde, så du pludselig må

rejse dig eller begynde at læse emails?

Hvad vinder du ved dine overspring,

hvad sker der, hvis du fortsætter på

den måde?

Skriv det ned.

Og begynd endelig: ”Det var en mørk og

stormfuld nat …”.

Interaktive romanfigurer

I 2003 vakte Bo Skjoldborg pressens bevågenhed ved sammen med børnethrilleren Vild

flugt at sende en helt ny type dialogforum på internettet i luften. Det var en hjemmeside,

hvor børnene kunne skrive sammen med de fiktive personer fra romanens univers og var

en revolutionering af den normale romanlæsesituation: Nu kunne man som læser tale med

sin romanfigur, og det, børnene spurgte om, kunne let få indflydelse på de efterfølgende

bøger i serien. En historie var ikke bare en historie på 200 sider, men kunne i princippet

fortsætte altid.

Bo Skjoldborg blev indstillet til prisen Årets læseinitiativ på Danmarks Pædagogiske

Universitet for ideen, og mere end 800 børn har benyttet sig af forummet. I 2004 blev sitet

udvidet med nok et forum – Mivers mail – hvor børnene kan skrive, hvis de føler sig

pressede og stressede over noget. Begge fora ligger på www.vild-bog.dk

18 | Artikel Artikel | 19


Melodien der blev væk

Af Tina Brødsgaard Andersen

Med Melodien der blev væk satte

Kjeld Abell den lille mand i rampelyset,

og skabte et forfriskende pust i samtidens

økonomiske krisestemning.

Larsen i rampelyset.

Den 6. september 1935 gik tæppet

på det lille eksperimentalteater

Riddersalen for første gang for Kjeld

Abells debutskuespil Melodien der blev

væk. Scenografien var chokerende

i sin enkelthed, musikken var

ualmindelig ørehængende, og for

1930’ernes kriseprægede og dog

frihedstrængende publikum var

handlingen nærværende i en sådan

grad, at Ekstra Bladets anmelder uden

at tøve kunne skrive i næste morgens

avis: ”Husk den 6. September 1935,

thi denne Dato bliver en Mærkedag

i dansk Teaters Historie.”. At han

fik ret, vidner teaterstykkets videre

historie om. Melodien der blev væk blev

en af de største og mest overraskende

succeser i dansk teaterhistorie. Stykket

blev ikke alene opført over 600 gange

på Riddersalen. Derudover kunne

borgerne i både Odense, Århus, Oslo,

Stockholm, Helsingfors, Amsterdam

og London også glæde sig over at se

stykket opført på de lokale teaterscener.

Og som en kransekagefigur i toppen

af succesen blev stykket også vist

som fjernsynsteater i både England

og Finland. Der er dermed ingen

tvivl om, at stykkets handling om den

forsmåede, men i sidste ende livsglade

kontorfuldmægtige Larsen ramte

tidsånden i 1930’erne.

Den lille mands problem

Den væsentligste forklaring på

stykkets publikumssucces i samtiden

er, at stykket beskæftigede sig med et

problem, som mange mennesker fandt

nærværende og vedkommende. Efter

1. Verdenskrig var der økonomisk

krise og politiske brydninger i mange

lande. I Danmark medførte krisen,

at mange middelklassedanskere fik

svært ved at opretholde levestandarten

fra før krigen. I modsætning til

arbejderklassen var middelstandens

funktionærer, småhandlende og

tjenestemænd dårligt organiserede,

og ofte var de henvist til individuel

konkurrence for at overleve. Denne

tilstand blev mentalt forværret af,

at middelklassen stædigt forsøgte

at holde fast i en række normer og

idealer, som traditionelt set hørte

småborgerskabet til, men som med

stigende fart mistede deres aktualitet i

det hastigt forandrende samfund.

I Melodien der blev væk slog Kjeld Abell

tidens kriseprægede tone an allerede

i teaterstykkets første scene: En

gårdsanger træder ind foran tæppet

og synger Sangen om Larsen. Sangen

referer til gennemsnitsdanskeren

Larsen, hvis forventninger til livet ikke

holder mål med virkeligheden. Gang

på gang bliver han skuffet: ”Det sku

vær’ så godt og saa’ det faktisk skidt”,

lyder sangens refræn. I Kjeld Abells

teaterstykke fungerede sangen som

en mismodig indledning, og straks

efter at gårdsangerens sidste toner

ebbede ud, lod han selveste Larsen

tone frem på scenen. Larsen var stiv

og lidenskabsløs, præcis som der står

anført i stykkets regibemærkning.

Stykkets efterfølgende handling om

Larsen er som en parallel til sangens

handling. Larsen arbejder på kontor

med de tre frøkner Møller, som med

masker for ansigtet sidder udtryksløse

bag deres skrivemaskiner. Kun i de

korte kaffepauser hænger de maskerne

fra sig og viser et glimt af deres sande

jeg. I kaffepausen netop denne dag

20 | Artikel Artikel, Overgrunden | 21


liver Larsen en smule ”fjaset”. Han

taler om udlængsel, han danser fjoget

omkring, og uden for vinduet - i gadens

larm - opsnapper han tonerne af en

helt særlig melodi. Melodien gør ham

kåd, og da chefen træder faretruende

ind ad døren, siger Larsen ganske

uforudset sin stilling op. Der går dog

ikke lang tid før svigerforældrene og

kæresten Ediths drømme om et liv

med egen lejlighed, med mågestel og

familiehygge får Larsen til at glemme

melodien igen. I stedet undskylder

han for chefen, bliver gift og går

på arbejde med madpakken under

armen - ligesom alle de andre Larsner.

Søndag efter søndag spiser han og

Edith frokost med svigerfamilien, og

mandag står han igen op til sin vanlige

trummerum.

Svigerforældrene er ovenud tilfredse

med, at datteren endelig er på plads.

Men for Larsen og Edith bliver det

hele dog for meget. Larsen bliver

trist, han mister sin ungdoms iver, og

sheiktøjet bliver hurtigt skiftet ud med

kontoristens vanlige, grå uniform.

Larsen giver stille op og giver slip,

men i stedet går Edith på jagt efter

melodien.

Kærligt angreb mod

småborgerligheden

Sangen om Larsen har ingen lykkelig

slutning eller åbne sprækker, der

lover bedring for Larsen. I stykket går

det dog i sidste ende anderledes end

i sangen. Larsen smider normerne

fra sig, bryder ud af hverdagens

trædemølle og sammen med konen

finder han ikke alene melodien igen,

men han finder også frem til sin egen

frie vilje og følger den. I teaterstykkets

sidste scene går de sammen syngende

ud i verden for at gøre melodien

kendt. Stykkets forholdsvis åbne, men

dog positive slutning fremstår som en

hyldest til frisindet, til den frie vilje og

til at gøre noget ”for vores alles fælles

vel”, som en strofe lyder i stykkets

afsluttende melodi. Samtidig er

stykkets handling dog også et angreb

rettet mod generel småborgerlighed

og snæversyn. Mod middelklassens

trang til at slå på de små og fedte for

de store. Og mod menneskets trang

til blindt at følge trop. Kjeld Abell tog

dermed stilling til samfundet, og han

lagde ikke skjul på sine kulturradikale

og ideologiske synspunkter. Kritikken

var dog ikke skarpladt – det var en

mild, indpakket kritik, som mange i

samfundet fandt sympatisk.

Den evige jagt efter melodien

Melodien der blev væk vakte ikke alene

begejstring i samtiden, men den har

også bevaret sin status som en vigtig

og eviggyldig klassiker, hvilket

kan skyldes, at den fantasifulde og

nyskabende opsætning af historien

om ”den lille mand” ikke alene var en

kommentar og et forfriskende pust i

samtidens økonomiske krisestemning,

men at Larsen-figuren også var -

og fortsat er - en kommentar til

den generelle vanetænkning og til

menneskets måde at tilpasse sig normer,

skikke og trivialiteter uden at skele til

egen fri vilje. ”At finde melodien” er

et udtryk, som har skrevet sig ind i det

danske sprog som et fast begreb, og det

skyldes sikkert, at det for mennesker

til enhver tid giver mening at gå på

jagt efter melodien, når tilværelsen

synes at forstoppe sanserne og lulle én

ind i en døsig og blind trummerum.

(Artiklen er forkortet af Overgrundens

redaktion)

”Den utålmodige alkymist” af Lorenzo Silva

- prisbelønnet spansk forfatter

”Sprogligt en nydelse ... stemningsfuld, tankevækkende roman om mord og

liv i nutidens Spanien.” Lektørudtalelse

”... spændende kriminyt til danskerne.” litteratursiden.dk

”Dialogen er rap og mundret, og miljøerne præcist beskrevet.” Weekendavisen

”Kærlighedens blå safi r” af Shobha Nihalani

- debutroman fra indisk stjerne i svøb

”En spirituel, etnisk kærlighedsroman, hvis budskab er, at man skal følge sit

hjerte ... et fascinerende indblik i indiske kvinders verden.” Lektørudtalelse

Forlaget EC Edition | www.ec-edition.dk | forlag@ec-edition.dk | +45 28925285

22 | Artikel Artikel, EC Edition | 23


24


451 sider - ISBN 987-87-7677-131-7

JENTAS

www.jentas.dk

More magazines by this user
Similar magazines