Vores vision for Kulturhistorien i Det ... - Lejre Kommune

Vores vision for 

Kulturhistorien i Det 

kulturhistoriske Landskab 

Arbejdsrapport fra temagruppen om 

kulturhistorie 

Maj 2005

En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab 

Dokument nr. 61004-A-3 

Revision nr. B 

Udgivelsesdato 10. maj 2005 

Udarbejdet Peter Steen Nielsen 

Kontrolleret Teamgruppen 

Godkendt AR 

Vores vision for Kulturhistorien i Det 

kulturhistoriske Landskab 

Arbejdsrapport fra temagruppen om kulturhistorie 

. 

2


Indholdsfortegnelse 

1 Indledning 4 

1.1 Kommissorium 4 

1.2 Om temagruppen 5 

1.3 Rapportens struktur 5 

2 Visionen 6 

2.1 Status: Sådan ligger landet 6 

2.2 Visionen: Et synligt Kulturlandskab 7 

2.3 Handlinger: Formidling 7 

3 Temagruppens forslag til afgrænsning 10 

4 Temagruppens forslag til organisering 12 

5 Beskrivelse af kulturhistorien i landskabet 13 

5.1 Indledning 13 

5.2 Generel kulturlandskabelig karakteristik 14 

5.3 Vurdering af det Kulturhistoriske potentiale 19 

6 Kilder 36 

6.1 Generelt 36 

6.2 Beskrivelser af nyere tids lokaliteter: 37 

6.3 Erindringer 41 

. 

3


1 Indledning 

Temagruppen for Kulturhistorie blev i februar 2005 nedsat som en af fem temagrupper 

i forbindelse med undersøgelsesprojektet om Det kulturhistoriske 

landskab på Roskilde-, Lejre-, Hvalsø- og Bramsnæsegnen. Gruppen fik til opgave 

at kortlægge det kulturhistoriske element i Det Kulturhistoriske Landskab 

samt bidrage med visioner for en styrkelse af dette. 

Denne rapport udgør temagruppens afrapportering til Styregruppen for Det 

Kulturhistoriske Landskab. 

1.1 Kommissorium 

Formålet med Temagrupperne er, at disse inden for de i dette kommissorium 

beskrevne retningslinier, leverer skriftlige bidrag til brug i den rapport, der 1/7 

2005 afleveres til Miljøministeren som indspark til arbejdet med Nationalparker 

i Danmark. 

Temagruppens kommissorium bestod i: 

• At opstille en overordnet vision og handlingsplan for udviklingen af mulighederne 

for at synliggøre områdets Kulturhistoriske værdier inden for 

rammerne af ’Det Kulturhistoriske Landskab’ (jf. projektbeskrivelsen). 

• At redegøre for områdets kulturhistoriske værdier samt mulighederne for at 

styrke disse gennem formidling, pleje, synlighed, tilgængelighed og aktiv 

udnyttelse, herunder beskrivelse af indhold, forudsætninger, sammenhæng 

med evt. naturforbedringer og forventede resultater og evt. konsekvenser. 

• At forholde sig til afgrænsningen af projektområdet. 

Udover disse opgaver blev temagruppen opfordret til også at forholde sig til 

tværgående problemstillinger som Miljøministeriet ønsker bud på i den endelige 

rapport; som eksempel: 

• Forslag til den fremtidige formidling, og hvorledes denne formidlingsindsats 

kan organiseres og koordineres i en evt. nationalpark. 

. 

4


• Forslag til forvaltningsmodeller for 'Det kulturhistoriske landskab', herunder 

muligheder for partnerskaber og inddragelse af frivillige, erhvervslivet 

mv. i en fremtidig nationalpark. 

1.2 Om temagruppen 

Temagruppen har bestået af de personer, der er nævnt i tabellen nedenfor. 

Navn Organisation 

Jens Ulriksen, formand Roskilde Museum 

Bent Gottfredsen Kulturmiljørådet for Roskilde Amt/Egnshistorisk Forening 

for Hvalsø 

Annette Moss Roskilde Amt 

Peter Thor Andersen Lejre Museum 

Olav Seierøe Lejre Historiske Forening 

Peter Steen Nielsen COWI 

Temagruppen har afholdt tre møder: 

• 10. marts 2005, Roskilde Bibliotek, med fokus på opstart og brainstorm. 

• 5. april 2005, Roskilde Museum, med fokus på afgrænsning, vision, organisation 

• 9. Maj, 2005, Roskilde Museum med fokus på alt ovenstående og afrapportering 

1.3 Rapportens struktur 

Visionen for kulturhistorie og landskab i Det kulturhistoriske landskab sammenfattes 

i kapitel 2 sammen med et forslag til handlingsplan for de kommende 

års initiativer. Det er helt bevidst at vision og handlingsplan præsenteres i det 

sammen kapitel - uden handlinger bliver visionen tandløs. I beskrivelsen af visionen 

trækkes der på informationer, som præsenteres mere uddybende i de øvrige 

kapitler. Kapitel 3 beskriver temagruppens forslag til afgrænsning, mens 

kapitel 4 kort redegør for temagruppens syn på organiseringen af en kommende 

nationalpark. I kapitel 5 redegøres der for områdets væsentligste kulturhistoriske 

værdier. I Kapitel 6 fremhæves en række væsentlige kilder. Sluttelig er angivet 

en liste over bilag der vil blive vedlagt den endelige rapport til miljøministeriet. 

. 

5


2 Visionen 

Visionen for Det Kulturhistoriske Landskab skal - kortfattet - beskrive, hvilken 

funktion og rolle Det Kulturhistoriske Landskab skal have på sigt (f.eks. 20-25 

år), og hvordan området derved kommer til at tage sig ud, visuelt og funktionelt. 

Med andre ord: Visionen skal beskrive det billede, man har for sig, når 

man forstiller, sig hvordan området ser ud - og hvordan det fungerer - om 20-25 

år. 

Visionen står ikke alene. Det er en vision i forhold til noget. Derfor beskrives 

visionen via tre skridt: 

• Beskrive hvordan situationen er i øjeblikket - status 

• Skitsere den ønskede fremtidige situationen - visionen 

• Foreslå tiltag, der er nødvendige for at realisere visionen - handlinger 

2.1 Status 

Kun få steder (om nogen) er der et sådan væld af kulturhistoriske perler. Lokaliteter 

som Lejre og Roskilde er enestående i national sammenhæng og udgør 

naturligt rygraden i en kommende nationalpark. 

Landskabeligt er området karakteriseret ved den dikotomi, der eksisterer mellem 

land og hav, mellem skov og ager, mellem godslandskabet og den almene 

agrare bebyggelse, mellem land og by. Med udgangspunkt i disse skæringsfelter 

er der fantastiske muligheder for at danne sammenhængende, spændende 

historier indenfor området. 

Indenfor området eksisterer der allerede mange betydningsfulde kulturinstitutioner, 

der hver især bidrager til en formidling af områdets kulturhistorie. Museerne 

og deres filialer formidler primært forskellige lokaliteter eller tidsperioder: 

Roskilde by, Tadre Mølle, Vikingetid osv. Formidlingen er som sådan ikke koordineret 

og en samlende overordnet ramme for områdets formidling er i høj 

grad ønskelig. 

. 

6


2.2 Visionen: Et synligt Kulturlandskab 

Temagruppens vision for området kan kort illustreres ved følgende citater: 

At få folk til at interessere sig for området. For sammenhængen mellem landskabet 

og historien. (Annette Moss, Roskilde Amt) 

… Udviklingen i Danmarks historien skal illustreres gennem koblingen Lejre - 

Roskilde. (Jens Ulriksen, Roskilde Museum). 

Lødig formidling baseret på videnskabelig dokumentation og fakta. (Jens Ulriksen, 

Roskilde Museum). 

Det er en del af visionen at visualisere sammenhænge i landskabet. Sammenhængen 

mellem geologien, biologien og historien. (Bent Gottfredsen, Kulturmiljørådet, 

Roskilde Amt) 

(Citater fra Temagruppemøde) 

Det er således visionen, at kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab i 

højere grad gøres synlig og tilgængelig for lokalbefolkningen såvel som for 

besøgende. 

Temagruppen forventer at der om 20 år er etableret en fast organisation der 

samlet formidler og synliggør sammenhængen mellem landskabet og historien. 

2.3 Handlinger: Formidling 

I reglen fremstår kulturhistoriske spor i landskabet som mere eller mindre let 

erkendelige enkeltpunkter, fx en gravhøj eller et voldsted. Isoleret betragtet er 

den slags lokaliteter naturligvis de væsentligste fix-punkter for lægmand, men 

den historiske sammenhæng sådanne lokaliteter indgår i, både i traditionel og 

landskabelig forstand, er som oftest usynlig eller svært erkendelig. 

Dette forhold er også gældende indenfor det udpegede område. De store landskabelige 

sammenhænge fx stormandsgården fra jernalder og vikingetid, der 

bliver til nutidens herregård og videre til kongemagt og bydannelse, illustreret 

ved Lejre/Ledreborg og Roskilde kan ikke overformidles. Sådanne fænomener 

kan mere eller mindre direkte vises i landskabet, og kodeordet er her formidling. 

Mange andre sammenhænge er på det nærmeste skjult. Fx den overpløjede 

gravhøj, eller den nedlagte middelalderlige torp, men sådanne spor er ligeså 

vigtige og skal følgelig ikke glemmes i formidlingen af landskabet. Med en kulturlandskabelig 

brille på er den slags spor ligeså informative som de fredede 

fortidsminder eller store herregårde. Kunsten bliver her at sætte dem ind i en 

sammenhæng, der giver mening for beskueren. 

Handling er med andre ord næsten synonymt med formidling. 

. 

7


Temagruppen har lavet en liste over forskellige tiltag, der vil kunne fremme 

interessen for sammenhænge i landskabet: 

• Der skal udarbejdes en samlet formidlingsstrategi for projektet. En strategi 

der koncentrerer sig om "parken" som et "brand". 

• Tematiseret ruteplanlægning. Bør laves som en Web GIS løsning. 

• Parken "Det kulturhistoriske Landskab" skal danne ramme for ansøgninger 

om midler til forskning og fysiske tiltag. Man kan dermed forestille sig at 

"Parken" kan komme til at fungere som en slags paraplyorganisation for 

områdets forskellige institutioner. 

• Der skal arbejdes med de formidlingsmæssige former: Et forslag fra temagruppen 

er at det forsøge at gøre digital formidling tilgængelige ude i landskabet, 

fx i form af mobiltelefoni. 

• Da skovene i området naturligt tiltrækker sig stor publikumsinteresse vil 

det være ønskeligt med en gennemgang og samlet vurdering af skovenes 

kulturspor. En systematisk eftersøgning af disse vil formodentlig tilvejebringe 

flere end de i dag kendte. 

• Der eksisterer i området et betydeligt etnologisk materiale. Dette materiale 

er som regel stedbundet og kan oftest i en eller anden sammenhæng inddrages 

som en del af landskabets historie. Perspektivet er blot et mere personligt. 

Denne kilde er ikke specielt udnyttet dags dato, og det er derfor en 

del af visionen for området at kunne inddrage et sådant materiale i formidlingen 

af landskabet (jf. afsnit 6.2 & 6.3.). 

• Det vil være til stor gavn for formidling og forskning at lave en samlet digital 

kortlægning af området på basis af en række forskellige historiske 

kilder. Af sådanne kan fremhæves: 

- Original 0 & I kort. Disse kort udgør en meget præcist og detaljeret 

kortlægning i skala 1:4 000. På basis af disse kort vil man få en fuldstændig 

oversigt over ejendomsforhold, arealanvendelse, jordens bonitering, 

stednavne, transportinfrastruktur, nedlagte bebyggelser o.a. 

- Basic Cover 1954 er luftfotografier optaget i 1954 i skala 1:10 000. 

Disse viser mange interessante fænomener som fx byudvikling, udvikling 

i sommerhusområder, arealanvendelsen før mekaniseringen af 

landbruget rigtig tager fart o.a. 

Af fysiske tiltag kan fremhæves: 

• Ledreborgs fiskedamme er et storstilet anlæg i flere etager. Det vil være et 

stort landskabeligt plus hvis disse damme kunne oprenses og fyldes med 

vand igen. (Dette indgår allerede i fredningskendelsen). 

. 

8


• Tilsvarende er det ønskeligt med en oprensning og genskabelse af flere 

gamle fiskedamme i Bidstrupskovene. 

• Oprensning af voldgrave omkring regionens voldsteder. Fx Trudsholm, 

Skullerupholm eller Åstrup 

• Fældning af træer og krat på områdets gravhøje. Fx Syvhøje 

• Frilæggelse og overdækning af frådstenskælderen i Lejre 

• Overdækning af Skullerupholm Teglværks ringovn 

• På de gamle overdrevsarealer i dødislandskaberne er der påbegyndt en 

proces med overgang fra kornproduktion til vedvarende græsning blandt 

andet med støtte fra amtet. Denne proces kan støttes yderligere. 

• I Åstrupskoven Broskov findes en unik samling af hulveje. Skovgræsning i 

området vil hjælpe med at holde området frit og tilgængeligt. 

• Blotlæggelse af frådstensprofilet ved Maglekilde parkeringsplads. 

Det skal fremhæves, at temagruppen også har enkelte reservationer i forhold til 

en øget formidling: 

• Ved en øget formidling kan man forvente en betydelig forøgelse af besøgende 

på de seværdigheder, der fremhæves indenfor de enkelte områder. 

En sådan øget trafik kan være til stor skade for nogle typer af anlæg. Særligt 

udsat er her gravhøje og køkkenmøddinger. Der skal derfor tages hensyn 

til dette forhold, når enkeltlokaliteter udpeges. Alternativt kan man forestille 

sig egentlig beskyttende foranstaltning iværksat. 

• Af hensyn til private lodsejere skal der ikke peges på seværdigheder der 

ligger udenfor eksisterende offentlig vej eller sti. Det skal tilstræbes at arbejde 

med seværdigheder, der allerede er offentligt tilgængelige. 

Øget adgang til enkelte lokaliteter kan fremhæves som ønskeligt at forsøge 

gennemført. Der er adskillige sådanne i området. Som eksempler kan tjene: 

• Helligrenden med sine tre møllesøer 

• Skullerupholm Mølle 

Det skal fremhæves at der i alle tilfælde vil være tale om frivillighed og dialog 

som grundlag for dette forhold. 

. 

9


3 Temagruppens forslag til afgrænsning 

I temagruppen er der generel enighed om at betragte landskabet i Danmark som 

værende et kulturlandskab. Intet sted i kongeriget Danmark kan det siges med 

sikkerhed, at menneskelig aktivitet ikke har omformet landskabet på den ene 

eller anden vis. Hele landskabet fra vestkystens klitter til omlægning af åløb 

ved Lejre er dermed at betragte som ét landskab, påvirket og formet af mennesker 

i større eller mindre grad fra forhistorisk tid til i dag. 

Figur 1. Bred diffus ydre afgrænsning og fremhævdede kulturhistorisk 

særligt interessante områder. 

. 

10


Det er derfor meget svært at definere en fast afgrænsning for "Det Kulturhistoriske 

Landskab" ud fra rene kulturlandskabelige præmisser. Det er følgelig temagruppens 

indstilling at vælge en bred diffus afgrænsning, som udgangspunkt 

for en ydre afgrænsning af det område en kommende nationalpark skal omfatte. 

Når det er sagt, er der selvklart en række områder indenfor denne, vagt definerede 

ydre grænse, der udmærker sig på forskellig vis i Kulturhistorisk/kulturlandskabelig 

sammenhæng. Disse områder er tænkt som kerneområder 

for Det Kulturhistoriske Landskab (jvf. fig. 1 & nedenstående tabel.). 

Navn Området indeholder blandt andet. 

Gershøj Krabbesholm Hovedgård, Sæby, Gershøj Kirke, anløbsplads 

fra yngre jernalder, Sankt Lars Kilde, Fiskerleje 

Bramsnæs Ryegård Hovedgård, Trudsholm, Bramsnæs, køkkenmøddinger 

fra stenalder, fredede højgrupper fra bronzealder 

Elverdamsdalen Elverdamsdalen, Tadre Mølle, råstof indvinding, Åstrup 

Voldsted, Sonnerupgård voldsted 

Hvalsøskovene Hvalsøskovene; Valdemarsvejen, velbevarede gravhøje, 

hulvejssystemer, nedlagte landsbyer, dæmninger, helligkilder 

Skullerupholm Skullerupholm, sammenhængende herregårdsmiljø, 

husmandsudstykning, teglproduktion 

Lejre Gammel Lejre landsby; Ledreborg, yngre jernalder/vikingetidig 

stormand, skibssætning, danmarskhistorien 

i landskabet, opdæmning og storstilet omformning af 

landskab i middelalder, sagnhistorier med betydning udover 

landets grænser. 

Kattinge Kattinge; Boserup Skov, Nebbe Voldsted, Stampeværket, 

køkkenmøddinger fra ældre stenalder 

Roskilde Centrum Roskilde By; domkirken, kongegrave, danmarkshistorie, 

byen og fjorden, vikingetid/middelalder havn o.a. 

Tabel 1. Oversigt over kerneområder indenfor den ydre grænse. 

Ved udpegningen af enkeltlokaliteter lægges der fra temagruppens side vægt på 

først og fremmest at pege på lokaliteter, der allerede har en eller anden form for 

adgang. Det er samtidig en væsentlig overvejelse, at der tages hensyn til de enkelte 

seværdigheders "robusthed", idet et øget besøgstal slider betydeligt på fx 

gravhøje. 

Områderne er tænkt forbundet på forskellig vis. Ruter mellem områderne skal 

tage forskellige tematiske udgangspunkter. Fx kan man forestille sig ruter hvor 

det tematisk er kroer og kirker, der så danner udgangspunktet for rejsen mellem 

områderne. Når den besøgende vil fra et område til et andet er der i formidlingen 

om de enkelte områder angivet forskellige måder at bevæge sig mellem 

områderne. 

. 

11


4 Temagruppens forslag til organisering 

Det er temagruppens klare opfattelse, at der er nødt til at være en egentlig selvstændig 

organisation til varetagelse af de formidlingsmæssige opgaver der er 

forbundet med driften af en nationalpark.. 

Af egentlige driftsmæssige opgaver vil der være vedligeholdelse og udvikling 

af hjemmeside, produktion af foldere og plakater, produktion af skiltningsmateriale 

og på sigt anden digital formidling fx formidling via mobiltelefon o.a. 

Præcis hvorledes en sådan organisation skal forankres er svært for temagruppen 

at specificere, men der er enighed om, at projektet ikke kan forventes videreført 

uden en fast lønnet organisation. 

. 

12


5 Beskrivelse af kulturhistorien i landskabet 

5.1 Indledning 

Da det som sagt er svært at pege på områder der ikke i en eller anden form er 

påvirket og formgivet af menneskehånd er det også svært at give en detaljeret 

beskrivelse af området fra et kulturhistorisk/kulturlandskabeligt perspektiv. 

Emner og tidsmæssigt perspektiv er ganske enkelt for omfattende til en fuldstændig 

redegørelse. 

Heldigvis er området meget velbeskrevet i en række forskellige sammenhænge, 

hvorfor der ligger et stort og lettilgængeligt materiale. De væsentligste elementer 

af dette materiale er samlet sammen af temagruppen og vedlagt rapporten 

som bilag (jf. Bilagene). Disse bilag danner grundlag for nedenstående sammenfattende 

beskrivelse. Desuden er der i et vist omfang konsulteret andre kilder. 

Disse er refereret sammen med en række andre kilder der er fundet væsentlige 

for området (jf. Kapitel 6). 

. 

13


5.2 Generel kulturlandskabelig karakteristik 

I første omgang skal det søges overordnet at karakterisere landskabet og den 

bebyggelseshistorie der er indbygget heri. En række kilder beskæftiger sig mere 

eller mindre omfattende med dette emne. Af disse er de væsentligste nyere 

gennemgange af såvel det historiske materiale som stednavne materialet Fritzbøger 

1998, Dam 2005. 

5.2.1 Generel Landskabskarakter 

Landskabet er fra øst præget af en sammenhængende moræneflade der er næsten 

uniformt flad. Denne strækker sig frem til en linie der går fra Kattinge sø 

til umiddelbart vest for Osted. Vest for denne linie er landskabet meget kuperet 

og jordbundsfordelingen er langt mere kompleks med større områder af dødis 

og Smeltevandsaflejringer. Nord herfor i Bramsnæs kommune ses et landskab 

præget af 2 markante nordvest gående afsmeltningsforløb adskilt af moræneaf- 

Figur 2. Områdets højdeforhold og landskabsform. 

. 

14


lejring. 

Smeltevand fra isen har skabt en række markante dalstrøg. Elverdamsdalen har 

ledt vandet ud i Tempelkrogen, Gennem Helligrenden er det strømmet ud i Lejre 

Vig og gennem langvad åsystemet er det løbet ud i Kattinge vig. Et specielt 

geologisk fænomen ses i forbindelse med Elverdamsdalen mange kildevæld der 

har givet anledning til dannelse af store forekomster af kildekalk eller frådsten. 

Dette materiale er en vigtig ressource og bruges som byggemateriale i mange af 

landets kirker. 

Isens afsmeltning i slutningen af sidste istid foregik ikke jævnt. Syd for Hvalsø 

blev mængder af isolerede isblokke liggende og dannende dermed et klassik 

dødislandskab. Stærkt kuperet med mange bratte lavninger, der i dag er søer og 

mosehuller. Disse områder er langt sværere at opdyrke end de flade morænesletter 

og det er her skove og overdrev dominerer landskabet. Ved Skullerupholm 

dannedes under afsmeltningen en stor issøaflejring bestående af meget 

fint ler. Denne har i historisk tid leveret råmateriale til en omfattende teglproduktion. 

Issø aflejringen ved Skullerupholm og Elverdamsdalen er begge udpeget som 

nationale geologiske interesseområder. 

. 

15


5.2.2 Områdets bebyggelsesudvikling 

Denne markante landskabelige tredeling har en betydelig indflydelse på områdets 

generelle bebyggelsesudvikling og fordeling. 

Forhistoriske og tidlig middelalderlige spor efter menneskelig aktivitet 

Det Kulturhistoriske Central Registers registreringer for området omfatter: 

Periode Antal 

Ældre & yngre stenalder 669 

Bronzealder 215 

Jernalder & tidlig middelalder 389 

Dertil kommer en lang række fund hvis datering ikke er nærmere defineret. 

Fundene fordeler sig som det fremgår af figur 3 og 4. Man ser tydeligt hvor der 

er fundet flest spor efter menneskelig aktivitet. Der er en tæt koncentration af 

bebyggelse lang med kysten og i forbindelse med vandløb og dalstrækninger i 

området. Meget tyndt besatte områder kan ses umiddelbart syd for Roskilde og 

syd for Hvalsø. 

. 

16


De fordelinger der ses skal tages med et vist forbehold for repræsentative forhold. 

Forskelle i den intensitet hvormed områder udnyttes og forskelle i arkæologisk 

aktivitet har indflydelse på fordelingen af fundene 

Figur 4. Tætheden af fundmateriale. Kilde: Det Kulturhistoriske Centralregister 

Fundmaterialet er som sådan ikke differentieret i denne sammenhæng, men tages 

blot til indtægt for indikation af menneskelig aktivitet på det angivne tidsrum. 

. 

17


Bebyggelsen i historisk tid 

Figur 5 viser arealanvendelsen som den tager sig ud omkring år 1800. Selv om 

kortgrundlaget er groft ser man tydeligt store sammenhængende skovområder 

Figur 5. Områdets arealanvendelse som den fremstår på Videnskabernes Selskabs 

kort skala 1:120.000 c. 1800 (Dam, Nielsen, Dam & Bill 2003) 

sammenfaldende med de mest kuperede dele af landskabet. 

Den udprægede fordeling af skov vs. Ager viser sig ligeledes tydeligt i fordelingen 

af hartkornet som det er registreret i Christian d. V's Matrikel fra 1682 

(fig. 6). De skovprægede områder er karakteriseret af spredt enkeltgårdsbebyggelse 

eller mindre landsbyer med en relativt lav produktion, mens det flade slettelandskab 

mod øst og det bølgede agerland mod nord er præget af meget store 

landsbyer med intensivt agerbrug og følgelig høj produktion. 

. 

18


Figur 6. De enkelte bebyggelsers produktion målt i tønder hartkorn. Kilde: Christian 

d. V's Matrikel 1682 (Dam 2004) 

Man taler også om Skovboegnen for de sydligste dele af området, mens man 

betegner slettelandskabet mod øst som Hedeboegnen. 

Denne markante fordeling af bebyggelse er, om ikke bibeholdt fuldstændig 

frem til i dag, så dog tydelig at erkende, også i dagens landskab. 

5.3 Vurdering af det Kulturhistoriske potentiale 

Den mest omfattende kilde til en vurdering af det kulturhistoriske potentiale er 

amtets eksisterende kortlægning af Kulturmiljøer i Roskilde Amt (jf. bilag 1). 

Dertil kommer der mange andre kilder som fx Det kulturhistoriske Centralregister 

og et væld af publikationer fra museer og lokalhistoriske foreninger i området. 

. 

19


Temagruppen har i sit arbejde på at fastlægge områdets kulturhistoriske potentiale 

i relation til en kommende nationalpark, fokuseret på at udpege områder 

og enkelt lokaliteter der er særligt interessante. Dette sker ud fra den betragtning, 

at nok er hele landskabet et kulturlandskab med en indbygget historie, 

men ikke alt er lige interessant eller seværdigt. Det er med andre ord søgt at 

fokusere på områder der er "Operative" i forhold til at fortælle beskueren en 

Figur 7. Amtets registreringer af bevaringsværdige og særligt bevaringsværdige 

kulturmiljøer i området 

historie. At bibringe beskueren viden. 

Indledningsvis er det søgt at udpege en række enkeltlokaliteter der i sig selv har 

interesse. Dernæst er det blandt andet på basis af disse lokaliteter søgt at udpege 

områder der samlet set vil gøre formidlingen af såvel enkeltlokaliteter som 

det landskab de indgår i mere sammenhængende og "holistisk". 

. 

20


5.3.1 Særlige lokaliteter 

Temagruppen har udvalgt en række lokaliteter der er særligt interessante. Denne 

liste kan opfattes som en slags bruttoliste for en udvælgelse af særligt interessante 

områder. Derudover skal listen tjene som supplement af fikspunkter i 

forbindelse med ruter i landskabet. De enkelte lokaliteter er om nødvendigt beskrevet 

nærmere under gennemgangen af de udvalgte særlige områder. Det skal 

endvidere påpeges at der kunne udpeges langt flere lokaliteter end de her nævnte, 

men temagruppen mener at listen i så fald ikke ville være "operativ". 

Skaldynger 

- Vesterskov på Bognæs. Herslev sogn, sb. 74 og 75. 

- Boserup Skov. Skt. Jørgensbjerg sogn, sb. 71. 

Dysser/jættestuer 

- Øm, Glim sogn, sb. 13 

- Stengård, Kr. Hvalsø sogn, sb. 13. 

Gravhøjsgrupper 

- Store Indhegning, Ryegård. Rye sogn, sb. 176. 

- Syv Høje ved Linalyst. Allerslev sogn, sb. 144. 

- Overdrevsskoven, Lindholm. Gevninge sogn, sb. 26 m.fl. 

Gravhøje 

- Grydehøj (Gl. Lejre). Kornerup sogn, sb. 6. (S.W. Andersen 1995) 

- Ravnshøj. Kornerup sogn, sb. 3. 

Vikingetidsgrave 

- Lejre skibssætning. Kornerup sogn, sb. 7 og 8. (S.W. Andersen 1995) 

Ødegårde/-landsbyer 

- skovområderne S for Hvalsø/Osted (fx Avnstrup Særløse sogn, sb. 25 

Ravnsholte Hvalsø Storskov). 

- Kongemarken. Skt. Jørgensbjerg sogn, sb. 72. (T. Christensen 2004) 

- Bistrup. Skt. Jørgensbjerg sogn, sb. 68. 

Anløbspladser 

- Gershøj. Gershøj sogn, sb. 6 og 8. (Ulriksen 1998) 

- Skt. Ibs Vej/Byparken i Roskilde. Roskilde sogn, sb. 74. (Ulriksen 

2000) 

- Sønderø. Himmelev sogn, sb. 37 og 63. (Ulriksen 1990 og 1998) 

Skibsvrag 

- Roskilde Havn, Roskilde Sogn sb 75 

Jernalderbebyggelser 

- Lejre. Allerslev sogn, sb. 108. (T. Christensen 1991) 

Landsbyer 

- Kattinge. Herslev sogn, sb. 71. 

- Gl. Lejre 

. 

21


- Yderligere 33 landsbyer er k…… 

Kirker 

- Kr. Sonnerup. 

- Gershøj. 

- Skt. Jørgensbjerg, Roskilde. (O. Olsen 1960; Andersen & Nielsen 

2000) 

- Skt. Laurentii, Roskilde. (C.G. Schultz ; Ulriksen 1993; H. Dahlerup 

Koch 2000) 

- Skt. Ibs, Roskilde. (O. Olsen 1962) 

- Roskilde Domkirke. 

- Rye kirke 

- Kr. Såby kirke 

- Kr. Hyllinge kirke 

Voldsteder 

- Nebbe Slot. Herslev sogn, sb. 15. (Bang 1912; R.A. Olsen 1986) 

- Trudsholm. Kr. Sonnerup sogn, sb. 87. 

- Sonnerupgård. Kr. Hvalsø sogn, sb. 28. (Jantzen & Olsen 1998; Andersen 

& Rasmussen 1999.) 

- Bistrup. Skt. Jørgensbjerg sogn, sb. 53. (Jantzen & Olsen 1998) 

- Boserup. Skt. Jørgensbjerg sogn, sb. 34. (Jantzen & Olsen 1998) 

- Skullerupholm. Kisserup sogn, sb. 11. 

- Gl. Lindholm (Jantzen & Olsen 1998) 

Hovedgårde 

- Ledreborg. Allerslev sogn, sb. 145. 

- Egholm. Sæby sogn, sb. 26. (Hertz 1962; R.A. Olsen 1986) 

- Åstrup. Kr. Såby sogn, sb. 74. 

- Ryegård 

- Krabbesholm 

- (dertil kommer at der ligger hovedgårde i forbindelse med ovennævnte 

voldsteder) 

Vandmøller 

- Tadre Mølle. (Den står endnu og er en del af Roskilde Museum.) 

- Dæmningen i Gl. Lejre. Allerslev sogn, sb. 117. 

- Helligrenden 

Diverse 

- Elverdamsdalen som råstofområde og vandkraftressource 

- Frådstensbrud 

- Tadre Mølle 

- ”Valdemarsvejen” i Hejede Overdrev middelalderligt vejforløb (brolagt, 

hulveje) fra Særløse Overdrev til Valsølille Sø. Særløse sogn, sb. 

26. 

- Holstein-Ledreborgs ”spindeskole” i Ledreborg Allé. 

- Teglovn ved Skullerupholm 

- Fiskerlejerne Gerhøj og Fiskerhusene ved Ejby 

. 

22


Der er i udvælgelsen af disse lokaliteter ikke i første omgang taget hensyn til 

adgangsforhold eller anlæggenes eventuelle sårbarhed. 

5.3.2 Særlige områder 

På basis af ovenstående liste over særlige lokaliteter, Roskilde Amts kulturmiljø 

registrering og overordnede landskabelige overvejelser peger temagruppen 

på rækken særligt kulturhistorisk interessante områder. 

Udvælgelsen af disse områder beror primært på den samlede formidlingsmæssige 

værdi de er vurderet til at have. Det er med andre ord sigtet med denne udvælgelse 

at der skal kunne skabes sammenhængende "historie" indenfor områderne 

hver i sær. 

Afgrænsningen af de enkelte områder er i første omgang holdt meget generel. 

Dette skyldes dels at de angivne områder kan udvides eller indskrænkes i forhold 

til de andre temagruppers arbejde dels at det som sagt indledningsvis ikke 

uden videre går at afgrænse et kulturhistorisk element fra et andet. Grænserne i 

landskabet skal derfor tages som foreløbige. 

1. Gershøj 

Gershøj området er udvalgt fordi det omfatter følgende elementer: 

Krabbesholm hovedgård, Sæby, Gershøj Kirke, Gershøj Landsby & Ladeplads 

fra vikingetid, Sankt Lars Kilde, Et velbevaret fiskermiljø og færgeleje (jf. Bilag 

3). 

Området indeholder flere forskellige historier. 

• Gershøj med sin kirke og havn har en vikingetidig forgænger. Ret op ad 

Gershøj kirke er der gjort fund af hustomter fra vikingetid og et rigt 

fundmateriale fra ældre romersk jernalder og frem. Nedenfor kirken 

ligger en helligkilde, Sankt Lars Kilde. Gershøj fremstår i dag som en 

velbevaret lille landsby med en fin fiskerihavn og et nedlagt færgeleje. 

• Krabbesholm og dens fæstegods Sæby hænger naturligt sammen og kan 

bruges til at vise relationen mellem godset og dets fæstere. Interessant i 

denne sammenhæng er endvidere Holtensminde, der er en velbevaret 

husmandsudstykning. Generelt er dette område præget af velbevarede 

spor efter udskiftningen. Der findes desuden en nedlagt landsby, Vinderup, 

umiddelbart øst for Krabbesholm. Landsbynavnet antyder, at der 

oprindelig har været tale en bebyggelse grundlagt eller beboet af vendere. 

. 

23


Figur 7. Det udpegede område omkring Gershøj 

I Roskilde Amts udpegning af kulturmiljøer er Krabbesholm, Sæby & Gershøj 

alle udpeget som særligt bevaringsværdige kulturmiljøer. 

2. Bramsnæs 

Området omkring Bramsnæs er udvalgt fordi det indeholder følgende elementer: 

Ejby landsby, Fiskerhuse, Ryegård, Trudsholm, Store indhegning (en højgruppe 

formodentlig fra bronzealder), Kirke Sonnerup Kirke og by samt selve 

Bramsnæs der har en meget tæt koncentration af skaldynger fra stenalder. 

. 

24


Figur 8. Bramsnæs området 

Formidlingsmæssigt kan der i området fokuseres på: 

• På selve Bramsnæs er der fundet en lang række skaldynger fra Stenalder. 

Disse viser udnyttelsen af fjorden. Bramsnæs er topografisk klassik 

beliggenhed for den type af fund. 

• Store Indhegning højgruppe er blot en af en meget kraftig koncentration 

af fredede gravhøje i området. Af andre kan nævnes Sakshøje. 

• Trudsholm Herregård udmærker sig ved sin høje ælde (c. 1100) og tilhørende 

voldgrav. Gården er bygget på det originale fundament og er 

som sådan ganske usædvanlig. Alene ved sit navn viser gården at den 

tilhører en gruppe af hovedgårde der i 11-1300 tallet flytter ud af 

landsbyerne for bedre at kunne forsvare sig mod nye udviklinger i militær 

teknologi. 

• Ryegård er en meget stor hovedgård (der også driver Trudsholm) fra c. 

1300. Store sammenhængende hovedgårdsmarker er det landskabelige 

udtryk. 

. 

25


• Kirke Sonnerup Kirke er en stor tidlig romansk kirke bygget af Frådsten 

formodentlig fra Vintre Mølle bruddet i Elverdamsdalen. Som sådan 

indgår møllen i sammenhæng med dette område der også er udvalgt 

som et kulturhistorisk Særligt Område (se nedenfor). Kirken har 

endvidere rester af kalkmalerier (kirken fremstår i dag dog kraftigt restaureret). 

Trudsholm & Ryegård hgd er udlagt som bevaringsværdige kulturmiljøer og 

Fiskerhuse er udlagt som særligt bevaringsværdigt kulturmiljø i amtets udpegning. 

3. Elverdamsdalen 

Elverdamsdalen er et særegent og karakteristisk landskab der indeholder mange 

spor efter energi og råstofindvinding. Som eksempler på dette kan fremhæves 

Tadre Mølle & Vintre Mølle. Herregården Sonnerupgård er ligeledes et væsentligt 

udgangspunkt i området. Området giver unik mulighed for at sammenkæde 

geologi og kulturhistorie (jf. bilag 4). 

Der er mange mulige afsæt for at skabe en sammenhæng mellem områdets 

markante landskab og dets kulturhistorie: 

• Omegnes kirker og større bygninger er mange steder bygget af frådsten 

(kildekalk), der er karakteristisk for området (jf. Kirke Sonnerup Kirke 

se ovenfor) (Gottfredsen 2003, Bilag XX). Spor efter udvindingen kan 

ses ved Vintre Møller og frådsten kan ses oppløjet i omkringliggende 

marker. 

• Udnyttelsen af vandkraften kan ses i funktion på Tadre Mølle, der i dag 

er en filial af Roskilde Museum, hvorfor samme naturligt vil danne et 

formidlingsmæssigt centrum for dette område. Men i øvrigt er der mange 

spor efter udnyttelse af vandkraft i området som helhed. 

• Herregården Sonnerupgård ligger flot med store sammenhængende 

marker og et middelalderligt voldsted, med delvist synlig voldgrav 

. 

26


Figur 9. Elverdamsdalen 

I Amtets kulturmiljøudpegning er Sonnerupgård fremhævet som bevaringsværdigt 

og Åstrup hovedgård særligt bevaringsværdigt kulturmiljø. 

4. Skovene syd for Hvalsø 

De store skove omkring Hvalsø er et meget karakteristisk træk ved den sydligste 

del af området. I disse skove er mængden af kulturspor relativt få, men meget 

velbevarede og interessante. Netop fordi områderne ligger i skov bevares 

kulturspor meget bedre end på de omkringliggende dyrkede jorder (jf. Bilag 4). 

. 

27


Figur 10. Hvalsøområdet 

Området indeholder blandt andet: 

Valdemarsvejen og adskillige hulvejsforløb, Avnstrup mfl. nedlagte middelalderlige 

torper, gravhøje, mange dæmninger og hellig kilder: 

Fra et formidlingsmæssigt synspunkt er der mange forskellige historier at fortælle: 

• Skovens udnyttelse som ressource - husdyrfoder i form af løvskær og 

olden - produktion af tjære og trækul. Overdrevet som landskabsform. 

• De nedlagte bebyggelser vidner om kolonisering og udvikling af landet 

i tidlig middelalder 

• Valdemarsvejen er et meget langt middelalderligt vejforløb, der starter 

ved Avnstrup, har gået over Kornerup Å vest for Øm. Ved Åvangsgården, 

i Åvangs østlige udkant, nær Kornerup Å findes en fredet vejdæmning 

fra 1700-tallet, som en rest af Kongevejen. 

. 

28


Lerbjerg Gårde og Avnstrup Overdrev er fremhævet som særligt bevaringsværdige 

kulturmiljøer, mens Dyrlund, Særløse og Ebberup er udpeget som bevaringsværdige 

kulturmiljøer i Amtets kulturmiljøudpegning. 

5. Skullerupholm 

Området omkring hovedgården Skullerupholm er udvalgt grundet hovedgårdens 

tilhørende relativt velbevarede voldsted og det landskabeligt meget markante 

landskab med kontrasten mellem det store flade issøbassin og de omkringliggende 

dødislandskaber (jf. bilag 4). 

Figur 11. området omkring Skullerupholm. 

Området indeholder, ud over hovedgården selv, bronzealder højgruppen overdrevsskoven 

og landsbyen Abbetved. 

• Abbetved er en mindre landsby med meget velbevarede spor af tiden 

førs udskiftningen. Stednavnet antyder at der er tale om en rydningsby. 

Man kan altså antage landsbyen anlagt i nyryddet skov. 

• Skullerupholm er en karakteristisk Herregård med tilhørende voldsted. 

Gården er beliggende i et karakteristisk herregårdsmiljø. 

. 

29


• Skullerupholm teglværk er et glimrende eksempel på udnyttelse af den 

store issøaflejring og tidlig industriel udvikling. 

I Amtets kulturmiljøudpegning er Abbetved fremhævet som særligt bevaringsværdigt 

mens Skullerupholm er fremhævet som bevaringsværdigt kulturmiljø. 

6. Lejre 

Lejre området er centralt placeret såvel geografisk som kulturhistorisk indenfor 

det samlede område. Roskilde Museum er i år i gang med at indrette Hestbjerggård 

i Gammel Lejre som museum for hele området. Som sådan kommer Lejre 

museum til at være et formidlingsmæssigt centerpunkt for området. yderligere 

ligger Lejre Forsøgscenter som et trækplaster og oplevelsescenter for enhver 

kulturhistorisk interesseret person i området. 

Figur 12. Lejre området 

Det indeholder blandt andet følgende interessante elementer: 

. 

30


Gammel Lejre landsby, Vikingetidig landsbybebyggelse med stormandsgård, 

Landsby bebyggelse fra Ældre Germansk Jernalder med Stormandsgård. vikingetidige 

skibssætninger, store gravhøje, Dæmning og vandmølle fra middelalder, 

Ledreborg Slot o.a. 

Den historiske og landskabelige udvikling i området er usædvanligt velsammenhængende 

og med udgangspunkt herfra kan man fortælle historier der endda 

strækker sig ud over landets grænser. 

• Gammel Lejre landsby er velbevaret, og mange af husene er fra 1800tallet. 

Et eksempel er Gammel Kongsgård, der i dag fungerer som museum. 

• Ledreborg Slot er et storslået barokslot med Danmarks længste allé. 

• Jernalderens og vikingetidens Lejre er beskrevet i Bjowulfkvadet. Dette 

kvad er et meget væsentligt angelsaksisk dokument antagelig skrevet i 

900- årene. Heri beskrives Lejre som kongesæde for den danske kongeslægt 

Skjoldungerne o.a. Lejre forbindes med legendariske sagnkonger 

som Roar, Rørik, Skjold og Rolf Krake. 

• Fra Lejre kan der trækkes direkte linier til det kristne kongesæde i Roskilde 

• Stormanden i Lejre flytter sin gård ud af landsbyen, formentlig i 1300tallet, 

og udvikles til det senere Ledreborg, hvis ældste del af fra 1600årene 

• Lejre Vandmølle findes i den nordlige udkant af Gl. Lejre. Møllen omtales 

første gang i 1661, og mølledriften ophørte omkring 1940. Vandtilførslen 

stammer fra et lokalt kildespring, der fortsætter i Lejre Å. 

Møllegård med møllebygning og hjul er delvist bevaret. I ådalen ved 

Gl. Lejre lå i 1200-tallet en vandmølle, og endnu findes et middelalderligt 

dæmningsanlæg i form af jordvolde til regulering af vandstrømmen. 

• Kornerup landsby er opført højt og flot på kanten af ådalen med Kornerup 

Kirke som en af landets mindste. Landsbyen er sandsynligvis opstået 

i vikingetiden. Der er velbevarede gårde i bykernen samt en gammel 

skolebygning og vandmøllebygning 

I Amtets kulturmiljø udpegninger er Ledreborg, Lejre og Kornerup udpeget 

som særligt bevaringsværdige kulturmiljøer. Helvigmagle og Allerslev er udpeget 

som bevaringsværdige kulturmiljøer. 

7. Kattinge 

Kattinge området indeholder et væld af spændende kulturhistoriske spor der 

rækker over Skaldynger fra ældre stenalder til skt. Hans hospital. Den østligste 

del af området hører snarere sammen med Roskilde by, men er her underlagt et 

. 

31


samlet separat område idet det er fundet formålstjenligt at holde Roskilde bymidte 

separat. 

Området indeholder blandt andet: 

Kattinge landsby, Nebbe Slot, Boserup skov, Kongsmarken, Skt. Hans Hospital, 

spor efter udnyttelse af vandressourcer og Bistrup Voldsted. 

• Kattinge by er højt beliggende mellem Store Kattinge Sø og Toftemose. 

Landsbyen nævnes i 1290, men er sandsynligvis opstået allerede i jernalderen, 

hvilket stednavnet tyder på. Udskiftningen fandt sted i 1786 og 

1798. Den udskiftede landsby med gårde/huse og gade omkring forten 

med kær er velbevaret. I landbyens nordlige udkant står den ottekantede 

stub af en gammel vindmølle. 

• Store Kattinge Sø og Lille Kattinge Sø var engang den inderste arm af 

Kattinge Vig. l 1300-tallet blev der bygget en dæmning over fjordarmen, 

og søerne blev dannet. 

Figur 13. Kattinge området. 

• På tangen mellem de nu tørlagte fjordarme blev der i 1300-tallet anlagt 

en borg (adelig hovedgård), kaldet Nebbe Slot, opdelt i tre afsnit på 

hver sin lille banke. Tilbage er voldstedet, der afgræsses. Fra borgen 

kunne man bl.a. kontrollere trafikken fra Hornsherred over Bognæs’ 

Færgebro Rev og videre mod Roskilde. Syd for borgbanken er der i 

forbindelse med vandløbet mellem Store Kattinge Sø og Kattinge Vig 

etableret et stemmeværk. 

• Sct. Hans Hospital har store kulturhistoriske værdier og er udpeget som 

særligt bevaringsværdigt. Hospitalsjorden og flere af bygningerne er 

. 

32


fredede. Sct. Hans Hospital er ligesom Boserup Sanatorium omfattet af 

en bevarende lokalplan. 

• Bistrup Hovedgård og voldsted har haft stor kulturhistorisk betydning 

som roskildebispens borganlæg og torp. Ved byggearbejder på Skt. 

Hans Hospital er man bl.a. stødt på den gamle sognekirke, der blev nedrevet 

ved reformationen, og tæt ved fjorden er fundet rester af huse fra 

1200-1300-tallet. 

Indenfor området er Bistrup Hovedgård og Kattinge udpeget som særligt bevaringsværdige 

kulturmiljøer, mens Bistrup ejerlav er udpeget som bevaringsværdigt 

kulturmiljø i Amtets Kulturmiljøudpegning. 

8. Roskilde by 

I selve Roskilde by er der grund til at hæfte stor kulturhistorisk interesse ved 

byens rolle som kongesæde og dens generelt vigtige position i Danmarkshistorien. 

Området indeholder blandt andet Roskilde Domkirke, De Danske kongegrave, 

Palæet, Skt. Jørgensbjerg kirke, Roskilde Adelige Jomfrukloster, vikingetidige/tidligt 

middelalderlige fund forskellige steder, kildevæld som Maglekilde 

eller skt. Hans Kilde, frådsten. Med sine mange kulturinstitutioner er Roskilde 

et naturligt udgangspunkt for ture ud i landskabet. 

. 

33


Figur 14. Roskilde By. 

• Roskilde er en af landets ældste byer, grundlagt i slutningen af vikingetiden, 

og i middelalderen præget af ikke færre en 14 sognekirker, domkirken, 

frem klostre, helligåndshus og spedalskhedshopsital. Selv om 

den vikingetidige by ikke er særlig veldefineret i det nuværende Roskildes 

topografi, er der mange spor efter det vikingetidige Roskilde. 

Tydeligst kom dette til udtryk i forbindelse med udvidelsen af Vikingeskibsmuseet, 

hvor 9 vikingetidige/tidlig middelalderlige skibsvrag kom 

for dagen. Dertil er der ved Skt. Ibs Vej fundet spor efter byens ladeplads 

fra 1000-1200. 

• Roskilde Domkirke er landets fineste katedral og markerer som sådan 

Roskildes placering på det danmarkshistoriske landkort. 

• I Roskilde ligger de danske konger begravet. 

Der er ikke indenfor området udpeget bevaringsværdige kulturmiljøer, men 

Roskilde by er præget af et væld af fredede bygninger. 

5.3.3 Opsummering 

Temagruppen for kulturhistorie mener med ovenstående udpegninger af områder 

og enkeltlokaliteter at kunne skabe sammenhænge mellem landskabet og 

. 

34


historien på mange forskellige områder. Tematisk kan der fortælles om enkelte 

tidsperioder, om geologi og kulturhistorie, om bydannelse og udviklingen af en 

nation og meget mere. De udvalgte områder er alle særegne og naturskønne og 

vil som sådan i sig selv drage beskueren. 

Figur 16. Områdets samlede udpegninger. 

. 

35


6 Kilder 

Nedenfor er angivet en række kilder der af temagruppen opfattes som væsentlige 

i forbindelse med en kulturhistorisk/kulturlandskabelig beskrivelse af området 

(bemærk: disse kilder er ikke nødvendigvis refereret i herværende rapport). 

6.1 Generelt 

Andersen, M. & U.F. Rasmussen 1999: Middelalderguide Roskilde Amt. Ni ture. 

Andersen, M. & Å.H. Nielsen 2000: En stormandsgård fra den ældre middelalder 

ved Sankt Jørgensbjerg kirke. I: T. Christensen & M. Andersen (red.), Civitas 

Roscald – fra byens begyndelse, pp. 121-144. 

Andersen, S.W. 1995: Lejre - skibssætninger, vikingegrave, Grydehøj. Aarbøger 

for nordisk Oldkyndighed og Historie 1993, pp. 7-142. København. 

Christensen, T. 1991: Lejre - Syn og sagn. Roskilde Museums Forlag. 

Dam, Peder; Nielsen, Peter Steen; Dam, Claus og Bill, Jan 2003: Videnskabernes 

Selskabs kort (vektoriseret). Kortet kan downloades på www.hiskis.dk. 

Dam, Peder 2005: Hedeboegnen. Roskildes opland. ROMU - Årsskrift fra Roskilde 

Museum 2004. 

Gottfredsen, B 2003: Elverdamsdalen og kildekalken. Geologi og kulturhistorie. 

Tadre Mølles Venner 2003 

Hertz, J. 1962: Tre borge på Egholm. Nationalmuseets Arbejdsmark 1962. 

Jantzen, C, & R.A. Olsen 1998: Voldsteder i Danmark. En vejviser. 

Koch, H. Dahlerup 2000: Roskildes offentlige rum i middelalderen. I: T. Christensen 

& M. Andersen (red.): Civitas Roscald - fra byens begyndelse, pp. 45- 

110. Roskilde Museums Forlag. 

Olsen, O. 1960: Sct. Jørgensbjerg kirke. Arkæologiske undersøgelser i murværk 

og gulv. Årbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1960, pp. 1-71. 

København. 

. 

36


Allerslev sogn: Allerslev: 

Olsen, O. 1962: Skt. Ibs kirke i Vindebode. Fra Københavns Amt 1962. 

Olsen, R.A. 1986: Voldsteder i Roskilde Amt. Hist. Årb. fra Roskilde Amt. 

Ulriksen, J. 1990: Teorier og virkelighed i forbindelse med lokalisering af anløbspladser 

fra germanertid og vikingetid i Danmark. Aarbøger for Nordisk 

Oldkyndighed og Historie 1990, pp. 69-101. København. 

Ulriksen, J. 1994: Hul igennem til Skomagergades fortid og Skt. Laurentii kirke. 

ROMU. Årsskrift fra Roskilde Museum 1993, pp. 9-16. Roskilde Museums 

Forlag. 

Ulriksen, J. 2000: Vindeboder - Roskildes tidlige havnekvarter. I: T. Christensen 

& M. Andersen (red.): Civitas Roscald – fra byens begyndelse, pp. 145- 

198. Roskilde Museums Forlag. 

6.2 Beskrivelser af nyere tids lokaliteter: 

Strange Nielsen, A. 1948: Strejftog gennem Allerslev Historie. 

Lundbye, J.T. 1924: Valdemarsvejen ved Skjoldnæsholm. [Allerslev - Lejre] 

Lejre: 

Strange Nielsen, A 1943: Bispegaarden ved Lejre. Gaardens Historie fra Biskop 

Christen Worms Tid til vore Dage. 

Strange Nielsen, A.1946: Bispegaarden ved Lejre. Gaardens Historie fra Biskop 

Christen Worms Tid til vore Dage. 

Thorsen, P.G. 1859: Kort Fremstilling af hvad der med Sikkerhed kan vides om 

det gamle Leire. [udgivet særskilt 1860 med titlen: Skildring af det gamle Leire.] 

(87.) 

Thygesen, K.1914: Lejre i Fortid og Nutid. 

Færregaard Jensen, L.1995: Blæsenborg. 

Schultz, C.G. 1931: Blæsenborg Bro ved Lejre. Et Led i monumentalt Vejanlæg. 

Østergaard, Jens 1957: Ledreborg Allé. 

Arp & Nielsen 1995: Gammel Lejre smedie. Rapport og bygningsregistrering. 

Jespersen, Anders 1991: Lejre Mølle 

. 

37


Hansen, Laur. 1933: Organisten Carl Olsen. [Carl Olsens Lejretid. 1864-1929] 

Christensen , C.M. 1919: Pens. Landpostbud Joh.Petersen, Lejre. 

Fang, Lotte 1975: H.C. Andersen og Roskilde. [Lejre, Ledreborg] 

Fang, Lotte 1986: H.C. Andersen og Roskilde. [Lejre, Ledreborg] 

Lauring, Palle 1963: Fra Langtved Færgekro til Lejre. 

Jespersen, Anders 1960: Nationalmuseets mølleudvalg. [Bl.a. om Tadre mølle, 

Dellinge mølle og Lejre mølle] 

Strange-Nielsen, A.1941: Vandmøllerne ved Lejre. Adsers, Dellinge og Hule 

Møllers Historie. 

Ledreborg: 

Becker, P.W. m.fl. 1831: Roeskilde og dets Omegn. [Roeskilde by, Roskilde 

domkirke, Bistrup og Ledreborg] 

Brendekilde, Jørgen 1973: Herresædet og herremanden. 

Bülow, Kurt 1972: Pyntegrønt og slottets lejere redder de gamle godser. 

Christensen, Chr.1939: Ledreborg Slot. 

Estvad Petersen, Steen 1975: Ledreborg. 

Estvad Petersen, Steen 1999: Nyt syn på den danske herregård: et ukendt kulturmiljø. 

[Ledreborg] 

Færregård Jensen, L 1999.: Ledere på Ledreborg for 100 år siden. 

Holm, H.G.F. m.fl.1835: Sjællands yndigste Egne, tegnede efter Naturen samt 

stukne og udgivne af J. og H.G.F. Holm. [Ledreborg] 

Lund, Hakon 1981: Geheimekonferencerådens storslåede Ledreborg. 

Olrik, Jørgen 1926: Et Skab til Bolde fra Ledreborg 

Osted, Rie 1998: Historier med gods i. 

Herthadalen: 

Anchersen, Hans Peter 1747: Herthedal ved Leyre i Siæland, og Det gamle 

Dannemark 150 Aar for og efter Christi Fødsel. [Forfatteren mener at kunne 

bevise, at Herthadalen er det sted, den romerske historieskriver Tacitus omtaler 

i bogen "Germania". Latinsk udg. 1747] 

. 

38


Andersen, Harald 1970: Herthadalen. [Baggrunden for at myten om gudinden 

Hertha henlægges til Herthadalen] 

Christensen, Chr. 1927: Grundlovsfesten i Herthadalen i 1877. Da demokratiet 

endnu stod samlet i det forenede Venstre. 

Hansen, Hans Ole 1988: Herthadalen i Lejre. 

Nielsen, Kirsten 1946: Minder fra Herthadalen ved Lejre. 

Nordengaard, J.P. 1941: Herthadalsmøderne. Spredte Træk af Lejreegnens politiske 

Historie. [I tiden 1851-1939] 

Gl. Kongsgård: 

Nielsen, Kirsten 1947: Den gamle Slægtsgaard i Lejre. 

Nielsen, Kirsten 1959: Gammel Kongsgaard, Lejre. 

Nielsen, Kirsten 1947: Kongsgaarden i Lejre. 

Nielsen, Kirsten 1959: Kongsgaarden. 

Gevninge sogn: Tobiassen, Christian 1977: Gjevningebogen. 

Tobiassen, Christian 1914: Gjevningebogen. Ved Gunnar Knudsen 

Eriksen, Anne Birgitte 1990: Gevninge Mølle - en vindmølle på Roskildes vestegn. 

Nannestad L. 1911: Greve Carl von Scheel-Plessen, Lindholm. [1811-1892] 

Dinesen, Laur. 1939: Andelsmejeriet Landmandshåb. 1889 11.juli 1939. 

Eliasen, Villemoes 1932: Lindenborg Kro 

H-Thiim, Flemming 1972: Lindenborg Kro. 

Glim sogn: Strange Nielsen, A.1960: Glimt af Glims historie. 

Hassø, Arthur G.1946: Glim Kro. 

Helvigmagle: 

. 

39


Christensen, Chr. 1927: Helvigmagles Udskiftning. Rektor og Landmaaler. Den 

første Bestemmelse af Roskildes Breddegrad. [Omhandler også rektor Hans 

Christian Saxtorph i egenskab af landmåler] 

Færregaard Jensen, L. 1988: Et nyttig excempel for hele landet. [Helvigmagles 

udflytning 1761] 

Øm: 

Herslev sogn: Bognæs: 

Nielsen, Strange m.fl. 1953: Gadstrup og Syv sogne. 

Jørgensen, Ole 1984: Færgefarten på Roskilde Fjord. [Bl.a. færgen Bognæs- 

Gershøj] 

Kattinge: 

Rasmussen, Allan Hjort 1998: Krogsnæb-affæren [Kattinge] 

Nebbe: 

Bang, Thomas B 1912.: Nebbeslot. 

Behrmann, H.H. 1823: Nebbeslottet, nu Kattingeværk. 

Burmann-Becker, J.G. 1851: Nogle Sjællandske Voldsteders og Ruiners Tilstand. 

[Nebbeslot] 

la Cour, Vilh. 1955: Nebbe. 

Trællerup: 

Hansen, Niels Peter 1955: Trellerupbonden fortæller. Ved H.P. Hansen. [Om 

livet på landet i gamle dage] 

Osted sogn: Dam-Jensen,Torsten m.fl. 1988: Osted fortæller…. En historisk beretning om 

marker, mennesker og meninger i Osted sogn. 

Strange Nielsen, A. 1958: Historiens vej gennem Osted sogn. 

Hassø, Arthur G. 1946: Ousted Kro. 

H-Thiim, Flemming 1972: Osted Kro. 

Christensen, Chr. 1929: Englænderne i Ousted. En erstatning, som Ousted blev 

narret for. 

Rorup sogn: Hendriksen, Knud 1954: Provst V.B. Poulsen og Grandtante Nathalie. [Livet 

i Rorup og Ejby præstegårde] 

. 

40


Hele kommunen: Strange Nielsen, A. 1947:Langs gamle Ringsted Landevej gennem Glim, Rorup 

og Allerslev Sogne. 

Roskilde kommune: Kattinge Værk: 

Wittendorff, Alex 1973: Studier i samfærdselsforhold og vejenes topofrafi i det 

16. og 17. århundrede. 

Hansen, Hans-Ole 1975: Plan for en natursti og et dertil knyttet besøgscenter i 

Lejreområdet. 

Linvald, Axel 1932: Bistrup. Byens gods. 1661-1931. 

Jørgensen, Ole 1987: Tyske flygtninge og sårede soldater i Roskilde under besættelsens 

slutning 1945. [Miner sprængt i luften ved Kongehøjen på Bognæs, 

flygtninge på Ledreborg, tyske tropper på Kattinge Værk] 

Strufe, Jørn (u.å): En historie om Kattinge Værk 

Falkenfleth, Haagen 1951: Etatsraaden paa Kattinge Værk.[bladudgiver I.C. 

Ferslew, 1836-1910] 

Uden stedangivelse: Larsen, Ane Regina 1940: Min Faders Erindringer. [Husfæster Frederik Larsen, 

1849-ca.1940] 

Allerslev sogn: Allerslev: 

6.3 Erindringer 

Bayer, Aage 1945: Barndomsminder fra Allerslev og Lejre.[1872-1959] 

Bayer, Chr. 1925: Allerslev - Ledreborg.[1841-1943] 

Ledreborg: 

Spies, Margrethe 1927: Ledreborg er det dejligste sted på jorden. [Prinsesse 

Birgitte de Bourbon de Parma fortæller om sin barndom] 

Nyholm, Torkil 1927: Fhv. Godsforvalter Torkil Nyholm´s Livsbane.[1842- 

1931] 

Lejre: 

Jørgensen Jørgen 1988: Jørgen Jørgensens erindringer.[1888-1974] (305.) Syv 

børns erindringsbilleder. [Jørgen Jørgensens børn fortæller] 

Olsen, Oluf 1942: Hvem boede i Lejre for 70 år siden. [skrevet ca. 1942] 

Jensen, Beth (u.å): Min mor og mormors jul. [Lejre] 

. 

41


Gl. Kongsgård: 

Gevninge sogn: Borrevejle: 

Herslev sogn: Bognæs: 

Nielsen, Kirsten 1931: Mit gamle Hjem. [Kongsgården, Lejre, med stamtavle 

over efterkommere af Christen Jensen, Allerslev, Kornerup] 

Hansen, Valdemar 1968: 90 unge år. Fortalt af Valdemar Hansen, nedskrevet af 

Solveig Bording. efterskrift af Sune Andresen.[1878-1969] 

Møller, Vivian 1993: Interview med den 80-årige Else Petersen, Bognæs.[1912-1994] 

Herslev: 

Mikkelsen, Helga 1986: Om barndommen på gården "Dalen" (Dalsgård) i 

Herslev. 

Møller, Vivian 1993: Interview med den 80-årige Helga Mikkelsen, født på 

gården "Dalen" i Herslev.[1912-1998] 

4 generationer 1992: Sagn og fortællinger fra Herslev sogn. [Om julen gennem 

4 generationer i tiden 1860-1940] 

Osted sogn: Osted fri- og efterskole. 

Hansen, Valdemar 1956: Friskolen og jeg. 

Osager: 

Andersen, Ellen (u.å): Erindringer. Tilegnet datteren Esther Jakobsen, ca. 1850 

Hele Lejre-området: Jensen, Henning 1926: Nogle Erindringer fra et langt Liv.[1838-1929] 

Jensen, Henning 1919: Præstegaardsliv og Skoleliv i Midten af det forrige 

Aarh. 

Uden stedangivelse: Olsen, Anders 1920: Erindringer fra 1864. 

. 

42


Bilag 

Disse bilag vil være vedlagt den endelige rapport til Ministeriet. 

. 

43


Bilag 1. 

Roskilde Amt 2003: Kulturmiljøer. Introduktion til kulturmiljøer i Roskilde 

Amt. Bind 1. Roskilde Amt Teknisk Forvaltning. 

Roskilde Amt 2003: Kulturmiljøer. Særligt bevaringsværdige kulturmiljøer i 

Roskilde Amt. Bind 2. Roskilde Amt Teknisk Forvaltning. 

Roskilde Amt 2003: Kulturmiljøer. Bevaringsværdige kulturmiljøer samt de 

ikke prioriterede i Roskilde Amt. Bind 3. Roskilde Amt Teknisk Forvaltning. 

Bilag 2. 

Fritzbøger, B 1997: Introduktion til det sjællandske undersøgelsesområdes 

landskabshistorie ca. 1150-1850. Internt Arbejdspapir. 

Bilag 3. 

Foldere fra Amtet. Eksempler på Roskilde Amts formidling af natur - og kultur 

ressourcer i området. 

Fjordstien 5. Fra Roskilde til Holbæk. 

Særløse Overdrev. Naturen i Roskilde Amt. 

Aastrup og Sonnerupgård. Naturen i Roskilde Amt. 

Bilag 4. 

Eksempler på Skrifter fra lokalhistoriske foreninger: 

Gottfredsen, Bent 2003: Elverdamsdalen og Kildekalken.. Geologi og Kulturhistorie. 

Tadre Mølles Venner. 

Gottfredsen, Bent 2003: Hvordan lavede man medicin af planterne. Tadre Mølles 

Venner. 

Gottfredsen, Bent 2004: De Higer og søger - i gamle bøger. Nyt fra Egnshistorisk 

Forening for Hvalsø kommune. August 2004. 29 årgang. 

Gottfredsen, Bent 2005: Hvalsøbogen. Historien om 4 sogne og 24 ejerlaug. 

Egnshistorisk Forening for Hvalsø. 

. 

44


Lethrica. nr. 32 November 2003. Lejre Historiske Forening. 

Thrane, Bente 2003: Helligkilder og Kildemarkeder. Tadre Mølles Venner 

. 

45

Vores vision for Kulturhistorien i Det ... - Lejre Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?