Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
28 VIGGO BRØNDAL<br />
III.<br />
Bortset fra saadanne Former, som allerede paa Grund af deres sene<br />
og spredte Forekomst maa udelukkes 1 , findes der i Germansk følgende<br />
Ord, hvori Elementet dan- indgaar:<br />
1. Engelsk dan „lille Slæde, brugt ved Kulminedrift". — Dette Ord<br />
synes ikke gammelt i Engelsk, og dets Oprindelse er vistnok uopklaret.<br />
Da nu flamsk denne, opr. „Dæk", ligeledes kan bruges i Bjergværksdrift<br />
og i denne Brug er laant til Wallonsk 2 , synes det rimeligt, at det er dette<br />
Ord, der ligger til Grund for det engelske.<br />
Ligesom til Wallonsk og Engelsk synes nedertysk denne at være laant<br />
til de baltiske Sprog (lit. dene, denis, lett. denis). Betydningen er her „en<br />
Række sammenføjede Brædder", det har en maritim Karakter 3 , og maa<br />
med Hanseaterne være udbredt langs Østersøen.<br />
Dette nedertyske Udtryk, hvis Stamme er dani-, vilde formelt kunde<br />
sættes i Forbindelse med Danernes eller Danmarks Navn. Men Betydningen<br />
taler derimod, og man har ikke forsøgt det.<br />
2. Engelsk dan „en lille Bøje, der bærer en Stang (med Flag eller<br />
Lygte)". Dette Ord, som, skønt nu kun kendt af engelske Søfolk, synes<br />
at maatte være gammelt i Germansk, kan formodes oprindelig at have<br />
betydet „en lang, lige Stang". Det under 1. anførte Ord kan da betragtes<br />
som en Afledning deraf, idet „Dæk" naturligt opfattes som „sammenstillede<br />
Brædder" (sml. de baltiske Betydninger af 1.: „Stokværk").<br />
Heller ikke dette Ord har man sat i Forbindelse med vort Folke- og<br />
Stednavn. Og ganske vist synes en Afledning af dan „Stang", altsaa<br />
om Folket: „de med Stænger", ikke fb'rstaaelig. Maaske er dog Ordet<br />
ikke uden Betydning for hele Spørgsmaalet, hvorunder jo ogsaa hører<br />
Tydningen af Stednavne som Danmark (i Norge og Upland), Daneholm<br />
og Danebæk (begge i V.-Gøtland). — Mark betød som bekendt i gammel<br />
Tid „Ødemark", „Grænseland"; Daneholm og Danebæk ligger begge i<br />
V.-Gøtland ved den gamle Grænse mellem Sverige og det danske Rige<br />
1 1. isl. (m. eng.) dan, „fornem Herre", af oldfransk. — 2. mnty. dån, „gjort"<br />
{dån, „gøre"), hvoraf vort danne, saadan osv. — 3. fris. dan, „rødfarvet", sml.<br />
Dannebrog. — i. isl. ddnar-fé(til deyja, „dø"), sml. Danefæ. 2 Herom Zeitschrift<br />
fur romanisene Philologie XXVI, p. 724. 8 Lit. dene, „die einzelnen Deckstilcke<br />
oder Deckbretter des Kahns, welche tiber einander gefugt die Fraoht schtitzen<br />
und das Verdeck bilden" (Nesselmann). Lit. denis, „die aus Brettstucken bestehende<br />
Decke eines Kahns" (Kurschat). Lett. denis, „in einem Boote dos dreieckige<br />
Brett im Hinterteile des Bootes; in einem grossen Fahrzeuge die Decke<br />
der Kajute" (Ulmann), — Sammenstillingen af disse Ord med nedertysk denne<br />
skyldes W. Trautmann (Zeitschrift flir deutsche Wortforsclmng VII, ,p. 269), der<br />
dog synes at antage Urslægtskab. Overensstemmelsen er imidlertid saa speciel<br />
og Forbindelsen mellem Forekomstsprogene saa intim, at Antagelsen af Laan<br />
ligger langt nærmere. Denne Antagelse bekræftes ogsaa ved, at beslægtede Ord<br />
i parallele Sprog ikke kendes.
Change language