Analyse af Gladsaxe Kommunes børne- og ungdomstandpleje
Analyse af Gladsaxe Kommunes børne- og ungdomstandpleje
Analyse af Gladsaxe Kommunes børne- og ungdomstandpleje
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Analyse</strong> <strong>af</strong> <strong>Gladsaxe</strong> <strong>Kommunes</strong><br />
<strong>børne</strong>- <strong>og</strong> <strong>ungdomstandpleje</strong><br />
Maj 2006
1. Indledning <strong>og</strong> resume ................................................................................................................................................... 3<br />
1.1 Kommissorium......................................................................................................................................................... 3<br />
1.2 Sammenfatning......................................................................................................................................................... 3<br />
1.3 Deltagerkreds ........................................................................................................................................................... 4<br />
2. Børne- <strong>og</strong> <strong>ungdomstandpleje</strong>ns nuværende struktur <strong>og</strong> organisation..................................................................... 5<br />
2.1 Lovgrundlag <strong>og</strong> opgaver .......................................................................................................................................... 5<br />
2.2 Nuværende organisering <strong>og</strong> økonomi....................................................................................................................... 6<br />
2.2.1 Beskrivelse <strong>af</strong> Børne- <strong>og</strong> <strong>ungdomstandpleje</strong>n................................................................................................... 6<br />
2.2.2 Beskrivelse <strong>af</strong> arbejdsgange i Børne- <strong>og</strong> <strong>ungdomstandpleje</strong>n........................................................................... 7<br />
2.2.3 Indkaldelse <strong>af</strong> børn til tandundersøgelse........................................................................................................... 7<br />
2.2.4 Børne- <strong>og</strong> <strong>ungdomstandpleje</strong>n - Økonomiske forhold ...................................................................................... 8<br />
2.3 Fordele <strong>og</strong> ulemper i den nuværende struktur i tandplejen ...................................................................................... 8<br />
2.3.1 Fordele ved den nuværende struktur ................................................................................................................. 8<br />
2.3.2 Ulemper ved den nuværende struktur ............................................................................................................... 9<br />
2.4 Sammenligning med andre kommuner................................................................................................................... 10<br />
2.5 Vurdering <strong>af</strong> <strong>Gladsaxe</strong> <strong>Kommunes</strong> Tandpleje ....................................................................................................... 11<br />
3. En bedre struktur <strong>og</strong> organisation <strong>af</strong> <strong>børne</strong>- <strong>og</strong> <strong>ungdomstandpleje</strong>n .................................................................... 11<br />
3.1 Fremtidig struktur for tandplejen: Færre <strong>og</strong> større klinikker.................................................................................. 11<br />
3.2 Tandplejeteams <strong>og</strong> undersøgelsesintervaller .......................................................................................................... 12<br />
3.2.1 Tandplejeteams ............................................................................................................................................... 12<br />
3.2.2 Antal patienter per tandplejeteam ................................................................................................................... 13<br />
3.2.3 Ændrede undersøgelsesintervaller (behovsbestemte)...................................................................................... 13<br />
4. Forslag til ny struktur i <strong>børne</strong>- <strong>og</strong> <strong>ungdomstandpleje</strong>n i <strong>Gladsaxe</strong> Kommune.....................................................14<br />
4.1 Præsentation <strong>af</strong> tre modeller for ny struktur........................................................................................................... 14<br />
4.1.1 Model 1: To tandklinikker .............................................................................................................................. 14<br />
4.1.2 Model 2: Tre tandklinikker ............................................................................................................................. 15<br />
4.1.3 Model 3: Fire tandklinikker ............................................................................................................................ 16<br />
4.1.4 Sammenligning <strong>af</strong> de tre modeller .................................................................................................................. 16<br />
4.2 Brugermæssige hensyn........................................................................................................................................... 16<br />
4.2.1 Transport til klinikkerne.................................................................................................................................. 16<br />
4.2.2 Øget forældreinddragelse................................................................................................................................ 17<br />
4.2.3 Risici i ændret struktur.................................................................................................................................... 17<br />
4.2.4 Længere åbningstider...................................................................................................................................... 18<br />
4.3 Udefrakommende forhold ...................................................................................................................................... 18<br />
4.3.1 Dem<strong>og</strong>r<strong>af</strong>i ....................................................................................................................................................... 18<br />
4.3.2 Frit valg <strong>af</strong> skole <strong>og</strong> tandpleje......................................................................................................................... 18<br />
4.3.3 Amtstandpleje (fra 1.1.2007: Specialtandpleje).............................................................................................. 19<br />
5. Anlægs- <strong>og</strong> driftsøkonomiske konsekvenser <strong>af</strong> ny struktur.................................................................................... 20<br />
5.1 Ny tandklinikstruktur: opgørelse <strong>af</strong> lokalebehov <strong>og</strong> behov <strong>og</strong> mulighed for genplacering.................................... 20<br />
5.2 Anlægsudgifter i forbindelse med ny tandklinikstruktur........................................................................................ 21<br />
5.3 Driftsøkonomiske konsekvenser <strong>af</strong> modeller (effektiviseringsgevinst).................................................................. 22<br />
5.4 Samlet økonomisk vurdering <strong>af</strong> de tre forslag til ny struktur ................................................................................. 22<br />
6. Tandreguleringsområdet ........................................................................................................................................... 22<br />
6.1 Tandreguleringsklinikken....................................................................................................................................... 22<br />
6.1.1 Arbejdsmæssige forhold ................................................................................................................................. 23<br />
6.1.2 Brugermæssige forhold................................................................................................................................... 23<br />
6.1.3 Tekniske forhold ............................................................................................................................................. 23<br />
6.2 Ny placering til tandreguleringsklinikken <strong>og</strong> indtægter ved salg ........................................................................... 24<br />
6.2.1 Tandreguleringsklinik i forbindelse med den nuværende Buddinge tandklinik.............................................. 24<br />
6.2.2 Tandreguleringsklinik på Stengård Skole ....................................................................................................... 24<br />
6.2.3 Salg <strong>af</strong> nuværende tandreguleringsklinik på Bagsværd Hovedgade ............................................................... 24<br />
7. Tidsplan for anlægsarbejdet i forbindelse med ny struktur ................................................................................... 25<br />
8. Konklusion .................................................................................................................................................................. 26<br />
Bilag 1: Typiske funktioner i den kommunale tandplejes arbejde............................................................................. 29<br />
J. nr. 00.01.00P05<br />
Sag: 2006/0000311-080<br />
2
1. Indledning <strong>og</strong> resume<br />
I forbindelse med budget 2005 blev det besluttet, at der inden næste budgetrunde skal være<br />
udarbejdet et konkret forslag til effektivisering <strong>af</strong> arbejdsgange i tandplejen.<br />
Samtidig blev der besluttet et effektiviseringsmål på 0,5 mio. kr. i 2006, 1 mio. kr. i 2007 <strong>og</strong><br />
1,5 mio. kr. i 2008 <strong>og</strong> frem.<br />
Da analysen er blevet forsinket, blev effektiviseringsmålet på 0,5 mio. kr. for 2006 fjernet<br />
med vedtagelsen <strong>af</strong> budget 2006-2009.<br />
1.1 Kommissorium<br />
<strong>Analyse</strong>n skal vurdere hvorledes tandplejen for børn <strong>og</strong> unge kan varetages mere effektivt. I<br />
analysen indgår fire overordnede temaer:<br />
• Økonomiske overvejelser i forhold til dels en effektiv anvendelse <strong>af</strong> ressourcerne,<br />
dels vurderinger <strong>af</strong> investeringsbehovet.<br />
• Personalemæssige overvejelser i forhold til faglighed.<br />
• Hensynet til brugerne<br />
• Udefra kommende forhold som frit valg, dem<strong>og</strong>r<strong>af</strong>i, kommunalreform mv.<br />
Omsorgstandplejen er ikke en del <strong>af</strong> analysen. Det skyldes dels at arbejdsgruppen har vurderet<br />
besparelsespotentialet i omsorgstandplejen til at være <strong>af</strong> et relativt beskedent omfang,<br />
dels at omsorgstandplejen fremadrettet bør vurderes i sammenhæng med de nye opgaver<br />
som den kommunale tandpleje skal overtage fra amtet.<br />
1.2 Sammenfatning<br />
Det er arbejdsgruppens opfattelse at en effektivisering <strong>af</strong> tandplejen reelt kun er til stede,<br />
hvis antallet <strong>af</strong> klinikker reduceres.<br />
Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at <strong>børne</strong>- <strong>og</strong> <strong>ungdomstandpleje</strong>n i <strong>Gladsaxe</strong> Kommune i<br />
fremtiden foregår på to store <strong>og</strong> moderne klinikker i henholdsvis Værebro <strong>og</strong> Høje <strong>Gladsaxe</strong>.<br />
På den måde vil ressourcerne kunne udnyttes mere optimalt. Dels udfører tandlægerne i dag<br />
en række arbejdsopgaver, som kunne udføres <strong>af</strong> tandplejere eller klinikassistenter, dels giver<br />
de få ansatte på hver klinik dårlige muligheder for at tilrettelægge det daglige arbejde optimalt.<br />
Samtidigt giver det tandplejen bedre muligheder for at skabe et fælles fagligt miljø <strong>og</strong> oplære<br />
nyuddannede tandlæger. Tandplejen forudser, at der med en uændret struktur kan blive et<br />
problem med at fremstå som en attraktiv arbejdsplads <strong>og</strong> dermed rekruttere nye medarbejder.<br />
Arbejdsgruppen anbefaler desuden, at undersøgelsesintervallerne gøres behovsbestemte,<br />
da langt den største del <strong>af</strong> <strong>børne</strong>ne ikke har behov for et eftersyn hver 12. måned. Det vil i<br />
praksis indebære, at undersøgelsesintervallet bliver ca. 18 måneder i fremtiden.<br />
Arbejdsgruppen har <strong>og</strong>så vurderet de brugermæssige hensyn. Det er gruppens vurdering, at<br />
brugerne vil kunne tilbydes en bedre tandbehandling, hvis der etableres større <strong>og</strong> mere moderne<br />
klinikker.
Samtidigt vil det være muligt at udvide åbningstiden <strong>og</strong> dermed skabe mere fleksibilitet for<br />
især brugerne.<br />
Den eneste ulempe arbejdsgruppen ser ved at reducere antallet <strong>af</strong> klinikker, er transporten <strong>af</strong><br />
<strong>børne</strong>ne til tandbehandlingen. Arbejdsgruppen er opmærksom på, at det kan blive opfattet<br />
som en serviceforringelse, at tandklinikken ligger længere væk.<br />
Tandplejen har d<strong>og</strong> et stort ønske om at få inddraget forældrene mere i ansvaret for <strong>børne</strong>nes<br />
tandsundhed. Dette kan ske ved at forældre i højere grad følger deres børn til tandplejen.<br />
Det vil samtidig løse problemet med transporten. Det vil i løbet <strong>af</strong> et skoleforløb dreje sig<br />
om 6-7 gange. I de tilfælde hvor det ikke er muligt at engagere forældrene foreslår arbejdsgruppen,<br />
at <strong>børne</strong>ne transporteres med taxa.<br />
Arbejdsgruppen har <strong>og</strong>så set på tandreguleringsklinikken. Der er en række problemer med<br />
den nuværende placering på 1. sal i Højhuset i Bagsværd. Dels er arbejdsforholdene ikke<br />
optimale, dels er der en række tekniske forhold bl.a. <strong>af</strong>løbene som ikke fungerer optimalt.<br />
Endelig er adgangsforholdene til klinikken meget dårlige.<br />
Derfor foreslår arbejdsgruppen, at tandreguleringsklinikken flyttes fra Højhuset i Bagsværd til<br />
Stengård Skoles tandklinik.<br />
Hvis disse forslag gennemføres, vil <strong>Gladsaxe</strong> Kommune have en moderne <strong>og</strong> fremtidssikret<br />
tandpleje, som vil sikre brugerne en optimal behandling, hvor der vil være muligheder for<br />
yderligere effektiviseringer i takt med at personalesammensætningen ændres <strong>og</strong> som vil<br />
være en attraktiv arbejdsplads, når der skal rekrutteres nye medarbejdere.<br />
1.3 Deltagerkreds<br />
Økonomidirektør Birgitte Husballe (formand)<br />
Overtandlæge Finn Mathiassen SOF<br />
Souschef Else Manscher SOF<br />
Fuldmægtig Kim Dag Arnesen SOF<br />
Skolechef Per Udesen BKF<br />
Bygnings- <strong>og</strong> energichef Jens Førby TMF<br />
Fuldmægtig Morten Just PLA (til <strong>og</strong> med februar 2006)<br />
Fuldmægtig Flemming Jensen PLA<br />
Fuldmægtig Morten Helsted Johansen PLA (sekretær)<br />
J. nr. 00.01.00P05<br />
Sag: 2006/0000311-080<br />
4
2. Børne- <strong>og</strong> <strong>ungdomstandpleje</strong>ns nuværende struktur <strong>og</strong><br />
organisation<br />
I dette kapitel beskrives først lovgrundlag <strong>og</strong> opgaver for <strong>børne</strong>- <strong>og</strong> <strong>ungdomstandpleje</strong>n.<br />
Herefter beskrives de økonomiske <strong>og</strong> organisatoriske forhold efterfulgt <strong>af</strong> en analyse <strong>af</strong> fordele<br />
<strong>og</strong> ulemper ved den nuværende decentrale struktur. Til sidst sammenlignes <strong>Gladsaxe</strong><br />
<strong>Kommunes</strong> tandpleje med andre kommuners.<br />
2.1 Lovgrundlag <strong>og</strong> opgaver<br />
Dette <strong>af</strong>snit giver en beskrivelse <strong>af</strong> kravene i lov om tandpleje til den del <strong>af</strong> den kommunale<br />
tandpleje, der gælder de 0-17 årige børn <strong>og</strong> unge, <strong>og</strong> hvordan loven er udmøntet i <strong>Gladsaxe</strong><br />
Kommune.<br />
Den forebyggende <strong>og</strong> behandlende kommunale tandpleje omfatter alle børn <strong>og</strong> unge under<br />
18 år, der er tilmeldt folkeregistret i kommunen. Kommunal tandpleje er vederlagsfri <strong>og</strong> er et<br />
samlet tandplejetilbud (pakketilbud). Optagelse i den kommunale tandpleje sker automatisk<br />
ved barnets fødsel <strong>og</strong> forudsætter ikke tilmelding.<br />
Ved barnets optagelse i den kommunale tandpleje orienterer kommunen forældremyndighedens<br />
indehaver om, hvorledes kommunen har tilrettelagt sit tandplejetilbud. I denne forbindelse<br />
har kommunen pligt til at oplyse om de valgmuligheder, der foreligger inden for tandplejeområdet.<br />
Alle forældre til nyfødte tilbydes i <strong>Gladsaxe</strong> Kommune besøg fra tandplejen i mødregrupperne,<br />
når <strong>børne</strong>ne er ca. 6 måneder. Fra <strong>børne</strong>ne er 2 år (enkelte klinikker 1½ år) indkaldes<br />
alle til tandundersøgelse på klinikkerne. Ved besøget tales om årsager til tandsygdomme <strong>og</strong><br />
der instrueres i tandbørstning, kost, brug <strong>af</strong> sut med mere. Udover kliniske undersøgelser<br />
foregår der sundhedsfremmende aktiviteter i form <strong>af</strong> forebyggelsesinformation, behandling,<br />
tandregulering m.m., ligesom der er aktiviteter rettet mod daginstitutioner <strong>og</strong> 4. <strong>og</strong> 7. klasser.<br />
For eksempel tilbydes alle børn i 4. klasse at få et ”tandbørstekørekort”.<br />
Tandplejen kan tilbydes på offentlige klinikker, hos praktiserende tandlæger, der har indgået<br />
<strong>af</strong>tale med kommunen, eller ved en kombination <strong>af</strong> disse ordninger. Børn <strong>og</strong> unge under 16<br />
år, der ønsker et andet behandlingstilbud end det, kommunen vederlagsfrit stiller til rådighed,<br />
kan vælge at modtage kommunal tandpleje i privat tandlægepraksis efter eget valg. I sådanne<br />
tilfælde opkræves en egenbetaling på 35 pct., mens de øvrige 65 pct. gives som kommunalt<br />
tilskud. Der er kun 35 personer under 16 år i <strong>Gladsaxe</strong> kommune, der har valgt en privat<br />
tandlæge (primo 2006).<br />
Børn <strong>og</strong> unge under 18 år kan <strong>og</strong>så vælge at modtage behandlingen i en anden kommunal<br />
tandpleje, i det omfang den pågældende kommune har kapacitet hertil. Der er kun egenbetaling,<br />
hvis behandlingskommunens gennemsnitspris er højere end hjemkommunens, da brugeren<br />
i så fald betaler differencebeløbet. Det er primært Lyngby-Taabæk <strong>og</strong> Gentofte kommunale<br />
tandpleje, der har brugere hjemmehørende i <strong>Gladsaxe</strong> kommune <strong>og</strong> omvendt.<br />
For unge på 16 <strong>og</strong> 17 år er der særlige valgmuligheder. De kan vælge at modtage det kommunale<br />
tandplejetilbud hos en praktiserende tandlæge i stedet for på de kommunale klinikker,<br />
eller vælge en anden kommunes tandklinik. Tandplejen for de 16 <strong>og</strong> 17 årige er vederlagsfrit<br />
uanset hvor de vælger behandling. Der er omkring 160 16-17 årige i <strong>Gladsaxe</strong> kommune,<br />
der vælger en <strong>af</strong> disse løsninger, hvilket svarer til ca. 12 pct. <strong>af</strong> en årgang.<br />
Undersøgelser <strong>af</strong> tand-, mund- <strong>og</strong> kæberegionen foretages med intervaller, der fastsættes<br />
på grundlag <strong>af</strong> odontol<strong>og</strong>iske kriterier (behovstandpleje). Kommunen kan d<strong>og</strong> fastsætte generelle<br />
retningslinier vedrørende hyppigheden <strong>af</strong> indkaldelse <strong>af</strong> børn <strong>og</strong> unge til tandpleje.<br />
J. nr. 00.01.00P05<br />
Sag: 2006/0000311-080<br />
5
Dette sigter især på at begrænse indkaldelser <strong>af</strong> patienter, som har privat tandpleje med<br />
kommunalt tilskud.<br />
I <strong>Gladsaxe</strong> Kommune har Socialudvalget besluttet et maksimumsundersøgelsesinterval på<br />
12 mdr. Børn/unge med særlig behov (f.eks. dårlig mundhygiejne <strong>og</strong> stor kariesaktivitet) indkaldes<br />
d<strong>og</strong> oftere f.eks. med 3, 6 eller 9 måneders interval for at forebygge udviklingen <strong>af</strong><br />
tandsygdommene.<br />
2.2 Nuværende organisering <strong>og</strong> økonomi<br />
I det første <strong>af</strong>snit herunder beskrives <strong>børne</strong>- <strong>og</strong> <strong>ungdomstandpleje</strong>n i <strong>Gladsaxe</strong> Kommune. I<br />
det andet <strong>af</strong>snit beskrives de nuværende arbejdsgange <strong>og</strong> de forskellige fordele <strong>og</strong> ulemper<br />
ved den nuværende struktur diskuteres. Til sidst beskrives det økonomiske omfang <strong>af</strong> <strong>børne</strong>-<br />
<strong>og</strong> <strong>ungdomstandpleje</strong>n.<br />
2.2.1 Beskrivelse <strong>af</strong> Børne- <strong>og</strong> <strong>ungdomstandpleje</strong>n<br />
<strong>Gladsaxe</strong> kommunale tandpleje er i sin nuværende form et resultat <strong>af</strong> en fusion fra 1974 <strong>af</strong><br />
skoletandplejen <strong>og</strong> småbørnstandplejen. Skoletandplejen startede i 1952 <strong>og</strong> udviklede sig i<br />
takt med kommunens stærke befolkningsmæssige udvikling. Småbørnstandplejen startede i<br />
1970. Man ønskede dengang at tilknytte en skoletandklinik til hver skole. Det betyder, at der i<br />
dag er 12 tandklinikker i <strong>Gladsaxe</strong> Kommune, beliggende på eller i umiddelbar nærhed <strong>af</strong> en<br />
skole. Den eneste skole, som ikke har egen klinik, er Søndergård skole. Børnene herfra behandles<br />
på den nærliggende tandklinik på Stengård skole.<br />
Der er i alt cirka 14.000 brugere <strong>af</strong> <strong>børne</strong>- <strong>og</strong> <strong>ungdomstandpleje</strong>n, <strong>og</strong> der er ansat, hvad der<br />
svarer til 11,7 tandlægeårsværk, 1,0 tandplejerårsværk <strong>og</strong> 18,5 klinikassistentårsværk. Disse<br />
er fordelt på de forskellige klinikker, som vist i skemaet herunder.<br />
Personale, antal brugere <strong>og</strong> antal åbne timer per uge på de 12 klinikker i <strong>Gladsaxe</strong><br />
Kommune:<br />
J. nr. 00.01.00P05<br />
Sag: 2006/0000311-080<br />
Åbne timer per uge: Årsværk: Patienter per:<br />
I alt Med tandlægebemanding<br />
Antal<br />
Patienter<br />
Tandlæger<br />
Tand-<br />
plejere<br />
Klinikassistent <br />
Tandlæge/tandplejer<br />
1<br />
Klinikassistent<br />
Bagsværd 37,0 31,5 1.231 0,9 0,0 1,4 1.368 879<br />
Buddinge 37,0 35,0 1.266 0,9 0,2 1,6 1.151 791<br />
Egegård 37,0 28,0 1.142 0,8 0,2 1,6 1.142 714<br />
Enghavegård 33,0 24,5 865 0,7 0,0 0,9 1.236 961<br />
<strong>Gladsaxe</strong> 37,0 28,0 976 0,8 0,2 1,3 976 751<br />
Høje <strong>Gladsaxe</strong> 30,0 28,0 1.573 1,2 0,2 2,0 1.124 787<br />
Marielyst 30,0 28,0 889 0,8 0,0 1,2 1.111 741<br />
Mørkhøj 28,0 24,5 820 0,7 0,0 1,2 1.171 683<br />
Stengård 37,0 35,0 2.333 2,1 0,0 2,9 1.111 804<br />
Søborg 37,0 31,5 849 0,8 0,0 1,2 1.061 708<br />
Vadgård 30,0 28,0 1.069 0,8 0,0 1,2 1.336 891<br />
Værebro 37,0 35,0 1.021 1,0 0,0 1,8 1.021 567<br />
Kirurgi 7,5 7,0 0,2 0,0 0,2<br />
Projektarbejde 0,2<br />
I alt 14.034 11,7 1,0 18,5<br />
1 I resten <strong>af</strong> rapporten vil tandlæger <strong>og</strong> tandplejere blive kaldt behandlere.<br />
6
De mange små klinikker betyder, at personalet fysisk er meget spredt, <strong>og</strong> at der er få ansatte<br />
på hver klinik. Samtidigt er det nødvendigt, at der er en tandlæge på hver klinik i tilfælde <strong>af</strong> at<br />
der skal foretages en egentlig behandling.<br />
Det gælder desuden for omkring halvdelen <strong>af</strong> de dage, hvor klinikkerne er åbne <strong>og</strong> betjent <strong>af</strong><br />
en tandlæge, at der kun er én klinikassistent til stede. Klinikassistenten skal både hjælpe<br />
tandlægen <strong>og</strong> betjene de øvrige klinikfunktioner. Hvad angår klinikkernes åbningstider gælder,<br />
at hver enkelt klinik kun har én ugentlig åbningstid efter kl. 15. Det er derfor kun i et begrænset<br />
omfang muligt at besøge kommunens tandklinikker uden for skolernes åbningstider.<br />
2.2.2 Beskrivelse <strong>af</strong> arbejdsgange i Børne- <strong>og</strong> <strong>ungdomstandpleje</strong>n<br />
De mange små enheder <strong>og</strong> den der<strong>af</strong> følgende personalesammensætning betyder, at især<br />
tandlægerne udfører en række arbejdsopgaver, som med fordel kunne udføres <strong>af</strong> enten<br />
tandplejere eller klinikassistenter.<br />
For at give et indtryk her<strong>af</strong>, er der i bilag 1 oplistet de forskellige arbejdsopgaver, som <strong>børne</strong>-<br />
<strong>og</strong> <strong>ungdomstandpleje</strong>n i <strong>Gladsaxe</strong> Kommune udfører. Desuden er angivet hvilke personalegrupper,<br />
der udfører opgaverne i dag samt hvilke personalegrupper der alternativt ville kunne<br />
udføre de samme arbejdsopgaver, hvis man henholder sig til det inden for sundhedsområdet<br />
gældende LEON-princip 2 .<br />
F.eks. udfører tandlæger i dag helt eller delvist elektroniske bookinger, tandbørstninger inden<br />
undersøgelser <strong>og</strong> røntgenbilleder. Yderligere laver tandlægerne <strong>og</strong>så forebyggende behandlinger<br />
som f.eks. tandrensning, <strong>af</strong>pudsning, hygiejnekontrol m.v. Af de nævnte opgaver, bør<br />
tandrensning udføres <strong>af</strong> tandplejere <strong>og</strong> de resterende opgaver <strong>af</strong> klinikassistenter. Journal<br />
skrives <strong>af</strong> den person, der har foretaget behandlingen (uanset faggruppe).<br />
At der er en række opgaver, der i dag varetages på et højere specialiseringsniveau end hvad<br />
der er nødvendigt, skyldes som sagt den nuværende struktur med 12 små tandklinikker, der<br />
alle har tandlægebetjening. Fordi klinikkerne er små <strong>og</strong> ikke i tilstrækkeligt omfang er betjent<br />
<strong>af</strong> repræsentanter fra alle tre personalegrupper, er det ikke muligt at etablere en arbejdsdeling,<br />
der sikrer at de forskellige arbejdsopgaver bliver løst på det mest hensigtsmæssige specialiseringsniveau.<br />
2.2.3 Indkaldelse <strong>af</strong> børn til tandundersøgelse<br />
Hvad angår <strong>børne</strong>nes indkaldelse til besøg i tandplejen, så sker denne indkaldelse for alle<br />
førskolebørn med brev til forældrene, <strong>og</strong> forældrene kommer selv med <strong>børne</strong>ne til klinikken.<br />
Den samme indkaldelsesprocedure gælder for børn i de yngste skolekasser, men her er det<br />
hvis forældrene ønsker det, muligt for <strong>børne</strong>ne selv at gå fra klassen til tandklinikken. Langt<br />
de fleste børn følges d<strong>og</strong> stadig <strong>af</strong> forældrene.<br />
Det er forskelligt fra klinik til klinik hvordan indkaldelsen <strong>af</strong> de større børn foregår. N<strong>og</strong>le klinikker<br />
sender fortsat brev til hjemmet, mens andre klinikker involverer skolen i indkaldelsen.<br />
Det er tandplejens vurdering, at den nuværende indkaldelsesprocedure ikke fungerer optimalt.<br />
Bl.a. er patienters udeblivelse fra de <strong>af</strong>talte tider et væsentligt problem.<br />
2 LEON-Princippet (Laveste Effektive OmkostningsNiveau) handler om at en behandling ikke bør foregå på et højere specialiseringsniveau<br />
end hvad der er behandlingsmæssigt <strong>og</strong> omkostningsmæssigt nødvendigt. Det er et princip der er almindelig anvendt<br />
inden for sundhedsområdet.<br />
J. nr. 00.01.00P05<br />
Sag: 2006/0000311-080<br />
7
2.2.4 Børne- <strong>og</strong> <strong>ungdomstandpleje</strong>n - Økonomiske forhold<br />
For at give et indtryk <strong>af</strong> tandplejens budgetmæssige omfang vises herunder budgettet for<br />
2006 for det samlede tandplejeområde i <strong>Gladsaxe</strong> Kommune opdelt på de centrale konti.<br />
Budget for det samlede tandplejeområde 2006 (i 1.000 kr.)<br />
I 1.000 kr.<br />
Lønninger, inkl. pensioner <strong>og</strong> indtægter fra dagpengefond 21.328<br />
Tandpleje for 0-18 årige hos privat praktiserende tandlæge 197<br />
Ejendomsudgifter, vask <strong>og</strong> rengøring 505<br />
Materialer til tandbehandling 831<br />
Køb <strong>af</strong> tandtekniske ydelser 376<br />
Inventar 617<br />
EDB, telefon <strong>og</strong> kontorudgifter 283<br />
Nødhjælpsbehandling <strong>og</strong> andre udgifter 208<br />
Betaling til/fra kommuner -2<br />
Brugerbetaling i omsorgstandplejen <strong>og</strong> lejeindtægter -288<br />
I alt til tandplejeområdet 24.055<br />
I skemaet her under, er det vist, hvor meget de forskellige typer <strong>af</strong> ansatte inden for <strong>børne</strong>-<br />
<strong>og</strong> <strong>ungdomstandpleje</strong>n udgør <strong>og</strong> hvad et årsværk koster for de forskellige typer <strong>af</strong> ansatte.<br />
Børne- <strong>og</strong> ungetandplejens lønbudget inkl. pension. 2006-priser<br />
I kr.<br />
J. nr. 00.01.00P05<br />
Sag: 2006/0000311-080<br />
Årsværk<br />
i dag: Udgift per årsværk Lønudgift i dag<br />
Andel<br />
<strong>af</strong> budget<br />
%<br />
Tandlæger 11,70 490.000 5.733.000 51,2<br />
Tandplejere 1,00 280.000 280.000 2,5<br />
Tandklinikassistenter 18,50 280.000 5.180.000 46,3<br />
i alt 31,20 11.193.000 100<br />
Det fremgår blandt andet, at en tandplejers <strong>og</strong> klinikassistents løn udgør ca. 57 pct. <strong>af</strong> en<br />
tandlæges løn <strong>og</strong> at der i øjeblikket er ansat et lille antal tandplejere i forhold til tandlæger.<br />
Forskellen på lønudgifter på 11,193 mio. kr. i dette skema <strong>og</strong> de 21,328 mio. kr. i det forrige<br />
skema, skyldes at sidst nævnte tal udover lønninger til personalet inden for <strong>børne</strong>- <strong>og</strong> <strong>ungdomstandpleje</strong>n<br />
inkluderer pensioner til fratrådte medarbejdere, lønninger til personalet inden<br />
for omsorgstandplejen, tandreguleringsområdet, administrationen, flexjobs <strong>og</strong> rengøring.<br />
2.3 Fordele <strong>og</strong> ulemper i den nuværende struktur i tandplejen<br />
I det følgende er fordele <strong>og</strong> ulemper ved den nuværende struktur i <strong>Gladsaxe</strong> Kommune beskrevet,<br />
som det vurderes <strong>af</strong> arbejdsgruppen.<br />
2.3.1 Fordele ved den nuværende struktur<br />
I forhold til at mindske den tid <strong>børne</strong>ne er fraværende fra undervisningen i forbindelse med<br />
tandundersøgelser <strong>og</strong> behandlinger, er det en fordel at hver skole har sin egen klinik. Dette<br />
skal d<strong>og</strong> ses i sammenhæng med, at de fleste børn kun besøger tandklinikken én gang om<br />
året. For den enkelte elev har fravær fra undervisningen i forbindelse med tandpleje derfor et<br />
begrænset omfang.<br />
Den største fordel ved tandklinikker på hver skole er, at <strong>børne</strong>ne ikke skal transporteres så<br />
langt for at komme på en tandklinik.<br />
8
2.3.2 Ulemper ved den nuværende struktur<br />
I den nuværende struktur, hvor behandlerne <strong>og</strong> klinikassistenterne er spredt rundt på de 12<br />
små klinikker, er arbejdet ofte tilrettelagt med én behandler, der arbejder sammen med en<br />
klinikassistent. En sådan arbejdstilrettelæggelse er ikke optimal fordi faggruppernes kompetencer<br />
ikke udnyttes fuldt ud. Specielt er det dårlig udnyttelse <strong>af</strong> ressourcerne at tandlæger<br />
står for alle undersøgelser <strong>og</strong> andre mindre behandlinger, som en tandplejer ville kunne udføre.<br />
Det forhold, at der typisk er én behandler <strong>og</strong> én klinikassistent på en klinik, giver i dagligdagen<br />
en række uhensigtsmæssige <strong>af</strong>brydelser <strong>af</strong> behandlingsforløbene. Enhver <strong>af</strong>brydelse <strong>af</strong><br />
et behandlingsforløb er til gene for patient <strong>og</strong> behandler, <strong>og</strong> det er især problematisk når der<br />
behandles yngre børn, der kræver ro <strong>og</strong> opmærksomhed i hele forløbet. De mest kritiske<br />
<strong>af</strong>brydelser <strong>af</strong> behandlingsforløbet er de steder, hvor både behandler <strong>og</strong> tandklinikassistent<br />
arbejder med handsker, da det oftest er nødvendigt at tage handskerne <strong>af</strong> for at betjene <strong>af</strong>brydelser<br />
som telefonopkald eller personlige henvendelser på klinikken. Når behandlingen<br />
genoptages, skal der vaskes hænder igen <strong>og</strong> bruges nye handsker, da handskerne ikke kan<br />
genbruges. Dette er både dyrt i spildt arbejdstid som følge <strong>af</strong> ventetiden <strong>og</strong> en unødvendig<br />
fordyrelse <strong>af</strong> materialeforbruget.<br />
De små klinikker <strong>og</strong> deres personalesammensætningen gør, at tandklinikkerne er meget<br />
sårbare overfor sygdom hos personalet. Hvis én fra teamet er syg, må behandlingerne i<br />
mange tilfælde udskydes.<br />
Et andet problem med de nuværende små klinikenheder er, at det for de enkelte personalegrupper<br />
kun i et begrænset omfang er muligt at have et tæt dagligt samarbejde med kolleger.<br />
Dette medvirker til, at der i det daglige arbejde sættes en begrænsning bl.a. for mulighederne<br />
for kvalitetsudvikling med faglig fornyelse, faglig sparring med kolleger, kompetenceudvikling<br />
<strong>og</strong> vidensdeling. På tilsvarende vis gælder for det ansatte personale i de små enheder, at der<br />
kun i ringe grad kan tilbydes fleksible mødetidspunkter. Det opleves, at stillinger i små enheder<br />
som oftest bliver betragtet som mindre attraktive end tilsvarende stillinger i større enheder.<br />
Med en uændret struktur kan dette give et fremtidigt rekrutteringsproblem, især for tandlæger.<br />
Et yderligere problem i den nuværende tandpleje er, at det er vanskeligt at gennemføre praktikuddannelsesforløb<br />
for klinikassistenter <strong>og</strong> uddannelsesforløb for tandlæger. Tandlæger må<br />
ikke arbejde alene med patienten i det første år efter færdiggjort uddannelse fra Tandlægeskolen.<br />
Dette gør, at der i <strong>Gladsaxe</strong> Kommune i øjeblikket kun er tre steder, hvor en nyuddannet<br />
tandlæge kan arbejde, nemlig på Stengård tandklinik, Værebro tandklinik <strong>og</strong> delvist<br />
på Høje <strong>Gladsaxe</strong> tandklinik. Inden for en overskuelig fremtid sker der et generationsskifte<br />
blandt tandlægerne, <strong>og</strong> det vil med en struktur med mange små klinikker være vanskeligt at<br />
tilbyde ordentlige rammer for uddannelse <strong>af</strong> nyuddannede tandlæger. Dette kan ligeledes<br />
vanskeliggøre rekrutteringen <strong>af</strong> nye tandlæger frem over.<br />
De små <strong>og</strong> decentrale klinikker har som tidligere nævnt kun mulighed for et begrænset antal<br />
åbningsdage <strong>og</strong> åbningstider efter kl. 16. Det er derfor svært at tilbyde undersøgelsestidspunkter<br />
udenfor elevernes skoletid. De udstyrsmæssige forhold på de nuværende klinikker er<br />
ikke alle steder <strong>af</strong> optimal standard. Med de mange små klinikker er det alt for økonomisk<br />
krævende, at have tidssvarende udstyr på alle 12 klinikker. Dette gælder f.eks. digital røntgen<br />
<strong>og</strong> specialinstrumentarium til særlige behandlingsopgaver.<br />
Den overordnede konklusion er, at de personalemæssige, faglige <strong>og</strong> tekniske resurser ikke<br />
udnyttes optimalt i den nuværende struktur, <strong>og</strong> at patienterne derfor ikke tilbydes den optimale<br />
behandling. Der er god fornuft i at se på, om tandplejeopgaven kan løses i en anden fysisk<br />
J. nr. 00.01.00P05<br />
Sag: 2006/0000311-080<br />
9
struktur end den nuværende, uden at målet med tandplejeopgaven mistes. I en struktur med<br />
færre klinikenheder kan tandplejetilbuddet forbedres til gavn for brugerne.<br />
2.4 Sammenligning med andre kommuner<br />
I dette <strong>af</strong>snit sammenlignes tandplejen i <strong>Gladsaxe</strong> Kommune med en række sammenlignelige<br />
kommuner. I antallet <strong>af</strong> brugere indgår såvel brugere i <strong>børne</strong>- <strong>og</strong> <strong>ungdomstandpleje</strong>n <strong>og</strong><br />
omsorgstandplejen <strong>og</strong> personaletallene omfatter både det personale, der er ansat i <strong>børne</strong>-<br />
<strong>og</strong> <strong>ungdomstandpleje</strong>n, omsorgstandplejen <strong>og</strong> i tandreguleringsfunktionen. Det har ikke været<br />
muligt at finde opdelte tal, således at <strong>børne</strong>- <strong>og</strong> <strong>ungdomstandpleje</strong>n kunne behandles<br />
særskilt. Trods dette, er det arbejdsgruppens vurdering, at datamaterialet udgør et brugbart<br />
sammenligningsgrundlag.<br />
Kommune Nuværende<br />
antal<br />
klinikker<br />
J. nr. 00.01.00P05<br />
Sag: 2006/0000311-080<br />
Antal<br />
brugere<br />
(i<br />
2003)<br />
Antal<br />
brugere<br />
per<br />
klinik<br />
Tidligere<br />
antal<br />
klinikker <br />
Tandlæger<br />
i<br />
(i2005)<br />
Klinikassistenter<br />
(2005)<br />
Tandplejere<br />
(2005)<br />
Antal<br />
brugere<br />
per<br />
tandlæge:<br />
Antal<br />
brugere<br />
per<br />
klinikassistent<br />
Antal<br />
brugere<br />
per<br />
tandplejer<br />
Antal<br />
brugere<br />
per<br />
behandler<br />
Rødovre 1 7.738 7.738 5 7,5 14,5 1,7 1.032 534 4.752 841<br />
Ishøj 2 5.503 2.752 5 5,7 13,3 - 965 414 - 965<br />
Brøndby 3 8.078 2.693 8 7,4 15,3 2,6 1.092 528 3.107 808<br />
Greve 4 12.093 3.023 4 8,9 21,7 4,8 1.359 557 1.683 883<br />
Herlev 4 6.581 1.645 8 9,1 12,1 3,5 723 544 2.308 522<br />
Gentofte 4 15.405 3.851 12 13,5 21 4,9 1.141 734 1.649 837<br />
Ålborg 8 33.141 4.143 28 31,9 57,8 2,7 1.039 573 2.992 958<br />
Odense 8 38.460 4.808 32 31,0 80 9,1 1.241 481 888 959<br />
Gns. Gruppe 1 4,3 15.875 3.832 12,8 14,4 29,46 3,66 1.074 546 2.172 847<br />
Dragør 4 3.004 751 4 3,9 3,1 - 770 969 - 770<br />
Albertslund 6 7.371 1.229 6 7,9 10,9 2,5 933 676 3.231 709<br />
Tårnby 6 8.547 1.425 6 9,1 16 0,9 939 534 8.976 855<br />
Søllerød 7 7.495 1.071 6 5,6 11,9 2,6 1.338 630 3.107 914<br />
Silkeborg 8 13.043 1.630 8 12,3 29,4 4 1.060 444 2.020 800<br />
Lyngby-Taarbæk 9 10.805 1.201 9 9 16,8 3,8 1.201 643 2.126 844<br />
Frederiksberg 11 14.125 1.087 11 10,1 19 6,7 1.399 743 1.206 841<br />
Hvidovre 11 11.516 1.047 11 13 25,2 0,9 886 457 8.976 828<br />
<strong>Gladsaxe</strong> 12 14.596 1.216 12 16,5 23,2 2 885 629 7.298 789<br />
Gns. Gruppe 2 8,2 10.004 1.180 8,1 9,7 17,3 2,6 1.042 634 4.078 814<br />
Hvad angår antallet <strong>af</strong> nuværende klinikker fremgår, at <strong>Gladsaxe</strong> Kommune har flest klinikker<br />
blandt de undersøgte kommuner. Mht. antal brugere per tandlæge ligger <strong>Gladsaxe</strong> lavt i forhold<br />
til de andre kommuner <strong>og</strong> kun Dragør, Albertslund <strong>og</strong> Herlev Kommuner har færre brugere<br />
per tandlæge. Det fremgår desuden, at <strong>Gladsaxe</strong> Kommune er en <strong>af</strong> de kommuner med<br />
relativt færrest tandplejere.<br />
Vurderingen <strong>af</strong> disse tal bør d<strong>og</strong> ses i sammenhæng med, at kommuner med mange ældre<br />
borgere har en større procentmæssig andel <strong>af</strong> omsorgstandplejebrugere end kommuner med<br />
mange yngre borgere <strong>og</strong> at omsorgstandplejen er relativt resursetung på personalesiden.<br />
Kommunerne i den første gruppe i skemaet (Rødovre til <strong>og</strong> med Odense) er kendetegnet<br />
ved, at de i løbet <strong>af</strong> de senere år har reduceret antallet <strong>af</strong> klinikker 3 , <strong>og</strong> den anden gruppe<br />
(Dragør til <strong>og</strong> med <strong>Gladsaxe</strong>) er kendetegnet ved, at de har bibeholdt en struktur med relativt<br />
mange klinikker.<br />
3 D<strong>og</strong> ikke Greve Kommune, der hele tiden har h<strong>af</strong>t en relativt central struktur med 4 klinikker. Desuden gælder<br />
for Aalborg, Gentofte <strong>og</strong> Rødovre, at sammenlægningsprocessen her er i gang.<br />
10
Der tegner sig d<strong>og</strong> ikke n<strong>og</strong>et entydigt billede <strong>af</strong>, at kommuner med få <strong>og</strong> store klinikker er<br />
mere effektive end kommuner med mange klinikker. Der er d<strong>og</strong> en tendens til at de store<br />
klinikker har lidt flere brugere pr. behandler. Samtidigt ser det ud til, at de i højere grad benytter<br />
sig <strong>af</strong> tandplejere.<br />
2.5 Vurdering <strong>af</strong> <strong>Gladsaxe</strong> <strong>Kommunes</strong> Tandpleje<br />
Generelt er konklusionen for <strong>Gladsaxe</strong> Kommune, at de personalemæssige, faglige <strong>og</strong> tekniske<br />
ressourcer ikke udnyttes optimalt i den nuværende decentrale struktur.<br />
Samtidig viser en sammenligning med andre kommuner, at <strong>Gladsaxe</strong> Kommune har et lavt<br />
antal patienter pr. behandler <strong>og</strong> at der er relativt få tandplejere ansat.<br />
Arbejdsgruppen finder at disse ulemper vejer så tungt, at der er god fornuft i at se på, om<br />
tandplejeopgaven kan løses i en anden fysisk struktur end den nuværende, uden at målet<br />
med tandplejeopgaven mistes <strong>og</strong> uden at det betyder større ulempe for brugerne.<br />
3. En bedre struktur <strong>og</strong> organisation <strong>af</strong> <strong>børne</strong>- <strong>og</strong> <strong>ungdomstandpleje</strong>n<br />
Sundhedsstyrelsens har i 2004 udgivet en rapport, som indeholder anbefalinger til en fremtidig<br />
<strong>og</strong> bedre tandklinikstruktur, herunder optimal teamsammensætning i tandplejen <strong>og</strong> ændrede<br />
undersøgelsesintervaller 4 . Sundhedsstyrelsen anbefalinger er beskrevet i dette <strong>af</strong>snit.<br />
3.1 Fremtidig struktur for tandplejen: Færre <strong>og</strong> større klinikker<br />
En <strong>af</strong> hovedkonklusionerne i Sundhedsstyrelsens rapport er, at etablering <strong>af</strong> større organisatoriske<br />
tandplejeenheder med et større patientgrundlag betragtes som en <strong>af</strong>gørende forudsætning<br />
for at forbedre <strong>og</strong> fremtidssikre tandplejen.<br />
Der er i rapporten en række både faglige, servicemæssige <strong>og</strong> økonomiske argumenter for at<br />
etablere større enheder i tandplejen. Disse svarer i store træk til de iagttagelser arbejdsgruppen<br />
har gjort i <strong>Gladsaxe</strong>.<br />
Rapporten ser det som et <strong>af</strong> de væsentligste problemer, i en struktur med mange små klinikker,<br />
at det er vanskeligt for tandlægerne at videregive den del <strong>af</strong> arbejdet, der kan udføres <strong>af</strong><br />
tandplejere, klinikassistenter eller anden medhjælp. Ved at etablere større enheder kan der<br />
skabes tilstrækkelig volumen til at gennemføre videregivelse <strong>og</strong> modtagelse <strong>af</strong> arbejdsopgaver<br />
personalegrupperne imellem. For eksempel vil det blive muligt at dele arbejdsopgaverne<br />
efter teknol<strong>og</strong>iindhold (lav, mellem, højt). Dette vil forbedre mulighederne for at tilrettelægge<br />
arbejdet på en måde, så nytten <strong>af</strong> de enkelte faggruppers kompetencer maksimeres. Specielt<br />
er der en økonomisk gevinst <strong>og</strong> et arbejdsmæssigt rationale ved at tandlæger i videst<br />
muligt omfang beskæftiger sig med opgaver, der har et højt teknol<strong>og</strong>iindhold. En sådan organisering<br />
<strong>af</strong> arbejdet er samtidig i overensstemmelse med det tidligere beskrevne LEONprincip<br />
5 .<br />
Rapporten peger på at der, gennem tæt dagligt samarbejde i større enheder, er mulighed for<br />
kvalitetsudvikling, faglig fornyelse, faglig sparring med kolleger, kompetenceudvikling, vidensdeling,<br />
kalibrering for opnåelse <strong>af</strong> ensartet niveau i diagnostik <strong>og</strong> behandling samt løbende<br />
justering <strong>af</strong> opgavedelingen. For alle personalekategorier vil stillingerne derfor blive<br />
4 ”Tandplejens struktur <strong>og</strong> organisation”. Sundhedsstyrelsen, maj 2004:<br />
http://www.sst.dk/Nyheder/Seneste_nyheder/Tandplejens_struktur.aspx?lang=da<br />
5 Kilde: Sundhedsstyrelsens rapport side 68 ff.<br />
J. nr. 00.01.00P05<br />
Sag: 2006/0000311-080<br />
11
mere attraktive, hvilket vil kunne styrke rekrutteringen. Dette kan forstærkes <strong>af</strong>, at der i større<br />
enheder vil være mulighed for fleksible arbejdsvilkår.<br />
Ud over den nævnte styrkelse <strong>af</strong> kompetenceudviklingen i tandplejeteamet, der er mulig i<br />
større enheder, vil større enheder kunne danne baggrund for praktikuddannelsesforløb for<br />
klinikassistenter <strong>og</strong> for tandlægernes uddannelsesforløb. I større enheder vil der desuden<br />
kunne opnås effektivitet i relation til ledelse <strong>og</strong> administration.<br />
Ved at etablere færre <strong>og</strong> større tandklinikker vil personaleresurserne kunne udnyttes på en<br />
mere fleksibel måde end ved mange små klinikker. Blandt andet vil tandklinikkerne kunne<br />
holde længe åbent flere dage om ugen, fordi der vil være flere medarbejdere på den enkelte<br />
klinik til at dække den længere åbningstid. Dette vil være en brugermæssig forbedring <strong>af</strong><br />
tandplejen. Desuden er det bredere faglige tilbud som større klinikker kan tilbyde <strong>og</strong>så en<br />
brugermæssig forbedring.<br />
Større klinikker <strong>og</strong> organisatoriske enheder vil desuden have bedre økonomiske muligheder<br />
for at ansk<strong>af</strong>fe <strong>og</strong> benytte ny teknol<strong>og</strong>i. Nyere <strong>og</strong> bedre udstyr må ligeledes ses som servicemæssige<br />
forbedringer <strong>af</strong> tandplejen.<br />
3.2 Tandplejeteams <strong>og</strong> undersøgelsesintervaller<br />
I Sundhedsstyrelsens rapport blev der <strong>og</strong>så opstillet kvalificerede skøn/anbefalinger over<br />
• optimal personalesammensætning i tandklinikteams<br />
• antal patienter per minimumsteam<br />
• undersøgelsesintervaller 6 ,<br />
Disse anbefalinger er beskrevet i dette <strong>af</strong>snit <strong>og</strong> har samtidig tjent til inspiration i forbindelse<br />
med udarbejdelsen <strong>af</strong> forslag til en fremtidig struktur for tandplejen i <strong>Gladsaxe</strong> Kommune<br />
som præsenteres i kapitel 4.<br />
Det skal bemærkes, at de <strong>af</strong> Sundhedsstyrelsen opstillede rammer <strong>og</strong> anbefalinger skal betragtes<br />
som n<strong>og</strong>et, der bør tilstræbes på længere sigt. Det vurderes ikke at være muligt på<br />
kort sigt at lave en så radikal ændring i <strong>Gladsaxe</strong> Kommune, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.<br />
3.2.1 Tandplejeteams<br />
Hvad angår tandplejeteams, konkluderes i Sundhedsstyrelsens rapport, at et tandplejeteam<br />
bør bestå <strong>af</strong> såvel tandlæger, tandplejere <strong>og</strong> klinikassistenter. Den konkrete sammensætning<br />
<strong>og</strong> opgavefordeling bør tilpasses de lokale sundhedsmæssige, ge<strong>og</strong>r<strong>af</strong>iske <strong>og</strong> personalemæssige<br />
vilkår. D<strong>og</strong> har Styrelsen lavet et skøn for en ideal teamsammensætning, som vurderes<br />
at kunne bruges som pejlemærke gennem en udvikling over tid:<br />
• 1 tandlæge, 0,5 tandplejer, 2,5 klinikassistent<br />
Klinikassistentnormeringen er her betinget <strong>af</strong> at en stor del <strong>af</strong> de administrative opgaver udføres<br />
centralt.<br />
Teamsammensætningen i <strong>børne</strong>- <strong>og</strong> <strong>ungdomstandpleje</strong>n i gennemsnit for hele landet i dag<br />
er til sammenligning (tandlæge/ tandplejer/ klinikassistent) 1,0/ 0,18/ 1,7. I <strong>Gladsaxe</strong> Kommune<br />
er den nuværende teamsammensætning for <strong>børne</strong>- <strong>og</strong> ungeområdet 1,0/ 0,09/ 1,58.<br />
Det fremgår, at <strong>Gladsaxe</strong> både har lidt færre tandplejere <strong>og</strong> klinikassistenter end landsgennemsnittet<br />
<strong>og</strong> <strong>af</strong>viger væsentligt fra den ideale teamsammensætning.<br />
6 De intervaller, der går mellem <strong>børne</strong>nes tandundersøgelser.<br />
J. nr. 00.01.00P05<br />
Sag: 2006/0000311-080<br />
12
3.2.2 Antal patienter per tandplejeteam<br />
I Sundhedsstyrelsens rapport, er det beregnet, hvor mange børn <strong>og</strong> unge, der kan være pr.<br />
team under forudsætning dels <strong>af</strong>, at ”sunde” børn <strong>og</strong> unge indkaldes til undersøgelse med 18<br />
måneders interval fortrinsvis hos tandplejer. For 0-17 årige kan det antages, at 70-80 % er<br />
uden carieserfaring eller med meget lille karies-erfaring <strong>og</strong> et stabilt sygdomsmønster.<br />
Det skønnes, at det opstillede ”ideal-team” med en sammensætning <strong>af</strong> de tre personalegrupper<br />
på 1/ 0,5/ 2,5 i dag ville kunne dække tandplejebehovet hos ca. 2.000 børn <strong>og</strong> unge.<br />
Dvs., at befolkningsunderlaget pr. ” ideal-team” vil være ca. 10.000 borgere, idet børn <strong>og</strong><br />
unge under 18 år udgør ca. 1/5 <strong>af</strong> den samlede befolkning. Hvis der omregnes til <strong>Gladsaxe</strong>forhold<br />
indebærer det, at 7 tandlæger, 3,5 tandplejere <strong>og</strong> 17,5 klinikassistenter i en optimal<br />
struktur vil være tilstrækkeligt til at klare tandplejebehovet i <strong>børne</strong>- <strong>og</strong> <strong>ungdomstandpleje</strong>n i<br />
<strong>Gladsaxe</strong> Kommune efter en udviklingsperiode som ifølge Styrelsen strækker sig over en<br />
årrække.<br />
3.2.3 Ændrede undersøgelsesintervaller (behovsbestemte)<br />
Generelt gælder, at tandsundheden blandt danske børn <strong>og</strong> unge er blevet markant forbedret<br />
igennem de seneste årtier. Sundhedsstyrelsen lægger i deres rapport op til, at undersøgelsesintervallerne<br />
i videst muligt omfang bliver behovsbestemte <strong>og</strong> at de generelt bliver <strong>af</strong> en<br />
længere varighed end tidligere.<br />
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at undersøgelsesintervallet for de 0-18 årige bør ligge mellem<br />
18 - 24 måneder med skyldig hensyntagen til lokale sundhedsmæssige, ge<strong>og</strong>r<strong>af</strong>iske <strong>og</strong> sociale<br />
forskelle samt til det forhold, at kariespr<strong>og</strong>ressionen i det primære tandsæt er hurtigere<br />
end i det permanente tandsæt.<br />
Sammenlignes undersøgelsesintervallet i <strong>Gladsaxe</strong> Kommune på de 12 måneder med andre<br />
kommuner i Danmark fremgår, at <strong>Gladsaxe</strong> Kommune er en <strong>af</strong> de kommuner, som har et<br />
forholdsvis kort undersøgelsesinterval. Af Sundhedsstyrelsens rapport fremgår, at 55 pct. <strong>af</strong><br />
klinikkommunerne i 2003 havde rammeundersøgelsesintervaller på 12 måneder <strong>og</strong> derover.<br />
Det er arbejdsgruppens vurdering, med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger <strong>og</strong><br />
med en tandlægefaglig vurdering <strong>af</strong> tandsundheden blandt <strong>Gladsaxe</strong>s børn <strong>og</strong> unge, at et<br />
fremtidigt normal-undersøgelsesinterval på 18 måneder vil være forsvarligt i en ny centraliseret<br />
tandklinikstruktur i <strong>Gladsaxe</strong> Kommune.<br />
J. nr. 00.01.00P05<br />
Sag: 2006/0000311-080<br />
13
4. Forslag til ny struktur i <strong>børne</strong>- <strong>og</strong> <strong>ungdomstandpleje</strong>n i<br />
<strong>Gladsaxe</strong> Kommune<br />
I <strong>af</strong>snit 4.1 præsenteres arbejdsgruppens forslag til en fremtidig struktur <strong>af</strong> den offentlige<br />
tandpleje i <strong>Gladsaxe</strong> Kommune. Der forelægges tre modeller for den fysiske udformning. I<br />
<strong>af</strong>snit 4.2 diskuteres brugermæssige forhold, der vurderes at gælde for alle tre modeller.<br />
4.1 Præsentation <strong>af</strong> tre modeller for ny struktur<br />
I de tre modeller, der vises i dette <strong>af</strong>snit har målsætningen været at etablere en struktur for<br />
tandplejen i <strong>Gladsaxe</strong> Kommune, der såvel for brugerne <strong>og</strong> deres forældre som for det berørte<br />
personale vil opleves som en forbedring i forhold til i dag. De faglige argumenter for<br />
færre <strong>og</strong> større klinikker som blev beskrevet i kapitel 3 er omdrejningspunktet i alle tre modeller.<br />
Fælles for alle modellerne er følgende:<br />
• Med <strong>af</strong>sæt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger <strong>og</strong> en tandlægefaglig vurdering <strong>af</strong><br />
tandsundheden blandt <strong>Gladsaxe</strong>s børn <strong>og</strong> unge, foreslår arbejdsgruppen at undersøgelsesintervallet<br />
i fremtiden gøres behovsbestemt, således at børn uden tandproblemer<br />
undersøges hver 18. måned.<br />
• At forholdet mellem tandlæger, tandplejere <strong>og</strong> klinikassistenter gradvist ændres, så<br />
det i højere grad lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger.<br />
• For at engagere forældrene mere i deres børns tandsundhed anbefaler arbejdsgruppen,<br />
at forældrene i fremtiden ledsager deres børn til tandplejen. Arbejdsgruppen vil<br />
tilskynde denne forældreinddragelse ved at lade indkaldelsen til tandplejen foregå direkte<br />
fra tandplejen til forældrene.<br />
• Øget forældreinddragelse vil samtidig løse problemet med transporten til tandklinikken,<br />
da det så er forældrene der følger barnet. Arbejdsgruppen er d<strong>og</strong> opmærksom<br />
på, at der kan være enkelte ressourcesvage forældre, som ikke magter denne opgave.<br />
Derfor foreslås det, at der tilbydes disse børn taxa-kørsel.<br />
• I en fremtidig struktur anbefaler arbejdsgruppen, at åbningstiden udvides. Det vurderes,<br />
at en længere åbningstid vil være en serviceforbedring overfor børn <strong>og</strong> forældre<br />
idet længere åbningstider vil give bedre muligheder for at forældrene kan deltage ved<br />
<strong>børne</strong>nes tandpleje <strong>og</strong> dermed involvere sig yderligere i barnets sundhed. Dette vil<br />
<strong>og</strong>så bidrage til, at ansvaret for <strong>børne</strong>nes tandsundhed i højere grad lægges hos<br />
forældrene frem for hos institutionerne.<br />
4.1.1 Model 1: To tandklinikker<br />
Den første model er baseret på 2 behandlingsklinikker på henholdsvis Høje <strong>Gladsaxe</strong> Skole<br />
<strong>og</strong> Værebro Skole samt en tandreguleringsklinik 7 . Arbejdsgruppen har valgt disse to klinikker<br />
som helt naturlige kliniksteder, da det er de to steder i kommunen, hvor der er den højeste<br />
befolkningstæthed <strong>og</strong> hvor flest mulige borgere får den kortest mulige <strong>af</strong>stand til klinikken.<br />
Skolerne er desuden valgt på baggrund <strong>af</strong> deres ge<strong>og</strong>r<strong>af</strong>iske placering i hver sig hjørne <strong>af</strong><br />
kommunen <strong>og</strong> at det er fysisk muligt at udbygge de nuværende klinikker til ønsket størrelse i<br />
en ny struktur.<br />
Det har desuden været arbejdsgruppens opfattelse, at de to klinikkers fysiske forhold på<br />
bedst mulig vis muliggør en virkeliggørelse <strong>af</strong> de arbejdsmæssige fordele ved store klinikker.<br />
Den fysiske besk<strong>af</strong>fenhed som de nye klinikker får, vurderes at sætte de bedst mulige rammer<br />
for bl.a. tandlægernes videregivelse <strong>af</strong> mindre vidensintensivt arbejde til de øvrige per-<br />
7 Tandreguleringsklinik behandles i kapitel 6.<br />
J. nr. 00.01.00P05<br />
Sag: 2006/0000311-080<br />
14
sonalegrupper, bedst muligt lærings-miljø, bedst mulig faglig sparring <strong>og</strong> bedst mulig effektivitet<br />
i forhold til ledelse <strong>og</strong> administration m.m.<br />
Økonomiske <strong>og</strong> resursemæssige overvejelser om lokalernes egnethed til tandklinik, muligheder<br />
for udvidelser <strong>af</strong> eksisterende lokaler, mindst mulige omkostninger til ombygning har<br />
<strong>og</strong>så været centrale elementer i arbejdsgruppens overvejelser om fremtidig placering. Også<br />
baseret på disse parametre er det arbejdsgruppens vurdering, at Værebro <strong>og</strong> Høje <strong>Gladsaxe</strong><br />
skoler er velegnede til formålet.<br />
Herunder præsenteres model 1.<br />
Model 1 – To tandklinikker<br />
Skoledistrikter Høje <strong>Gladsaxe</strong>, Mørkhøj,<br />
Enghavegård,<br />
Marielyst, Buddinge,<br />
<strong>Gladsaxe</strong>, Søborg,<br />
J. nr. 00.01.00P05<br />
Sag: 2006/0000311-080<br />
Høje <strong>Gladsaxe</strong> Værebro Kirurgi I alt<br />
Egegård<br />
Værebro, Bagsværd,<br />
Stengård, Vadgård,<br />
Søndergård<br />
Brugere 8.400 5.600 14.000<br />
Antal tandlægestole 8 6 14<br />
Tandlæger 5,2 3,6 0,2 9,0<br />
Tandplejere 1,7 1,5 3,2<br />
Klinikassistenter 9,1 6,4 0,2 15,7<br />
Klinikassistent-elever 0,8 0,8 1,6<br />
Personale i alt 15,9 13,1 0,4 29,5<br />
4.1.2 Model 2: Tre tandklinikker<br />
Denne model er baseret på 3 behandlingsklinikker på henholdsvis Høje <strong>Gladsaxe</strong> Skole,<br />
Værebro Skole <strong>og</strong> Stengård Skole samt en tandreguleringsklinik.<br />
Stengård Skole er valgt fordi dens fysiske rammer er velegnede. Der findes allerede en klinik,<br />
som umiddelbart kan anvendes. Dermed kan ombygning <strong>af</strong> Værebro tandklinik reduceres.<br />
Desuden vil den have en fornuftig ge<strong>og</strong>r<strong>af</strong>isk placering i kommunen sammen med Værebro<br />
<strong>og</strong> Høje <strong>Gladsaxe</strong>.<br />
Model 2 – Tre tandklinikker<br />
Høje <strong>Gladsaxe</strong> Værebro Stengård Kirurgi I alt<br />
Skoledistrikter - Høje Gladsa- - Værebro - Buddinge<br />
xe<br />
- Bagsværd - <strong>Gladsaxe</strong><br />
- Mørkhøj - Egegård - Stengård<br />
- Enghavegård<br />
- Søndergård<br />
- Marielyst<br />
- Søborg<br />
- Vadgård<br />
Brugere<br />
Antal tandlæge-<br />
5.000 3.400 5.600 14.000<br />
stole 5 4 5<br />
14<br />
Tandlæger 3,3 2,3 3,6 0,2 9,4<br />
Tandplejere 1,0 0,6 1,0 2,6<br />
Klinikassistenter 5,5 4,0 6,0 0,2 15,7<br />
Klinikassistent-<br />
0,6 0,5 0,5<br />
elever<br />
1,6<br />
Personale i alt 10,4 7,4 11,1 0,4 29,3<br />
15
4.1.3 Model 3: Fire tandklinikker<br />
Den tredje model er baseret på 4 behandlingsklinikker på henholdsvis Høje <strong>Gladsaxe</strong> Skole,<br />
Værebro Skole, Stengård Skole <strong>og</strong> Mørkhøj Skole samt en tandreguleringsklinik. Mørkhøj<br />
Skole er valgt på grund <strong>af</strong> dens ge<strong>og</strong>r<strong>af</strong>iske placering i kommunen. Det skal bemærkes, at<br />
Mørkhøj tandklinik kun vanskeligt kan udbygges.<br />
Model 3 – Fire tandklinikker<br />
Høje Glad-<br />
Skoledistrikter - Høje<br />
<strong>Gladsaxe</strong><br />
- Søborg<br />
- Buddinge<br />
- Marielyst<br />
J. nr. 00.01.00P05<br />
Sag: 2006/0000311-080<br />
saxe Værebro Stengård Mørkhøj<br />
- Værebro<br />
- Bagsværd<br />
- Egegård<br />
- Stengård<br />
- Søndergård<br />
- Vadgård<br />
- <strong>Gladsaxe</strong><br />
- Mørkhøj<br />
- Enghavegård<br />
Kirurgi I alt<br />
Brugere 4.550 2.250 5.500 1.700 14.000<br />
Units 5 3 5 3 16<br />
Tandlæger 3,0 1,5 3,5 1,1 0,2 9,3<br />
Tandplejere 1,0 0,5 1,2 0,4 3,1<br />
Klinikassistenter 5,0 3,0 5,7 2,5 0,2 16,4<br />
Klinikassistentelever<br />
0,8 0,0 0,8 0,0 1,6<br />
Personale i alt 9,8 5,0 11,2 4,0 0,4 30,4<br />
4.1.4 Sammenligning <strong>af</strong> de tre modeller<br />
Det er arbejdsgruppens vurdering, at model 1 er den foretrukne model. En model med to<br />
store moderne klinikker vil på bedst mulig vis stimulere de fordele ved store klinikker, der<br />
blev gennemgået i <strong>af</strong>snit 3.1. Arbejdsgruppen vurderer, at i denne struktur kan blive fordelt ,<br />
så alle faggruppers ekspertiser kan benyttes på bedst mulig vis. Desuden vil store moderne<br />
klinikker i fremtiden både gøre det lettere at rekruttere nyt personale <strong>og</strong> at uddanne nyuddannet<br />
personale.<br />
De to andre modeller vil tilbyde en forbedring i forhold til den nuværende struktur, men det er<br />
arbejdsgruppens vurdering at modellerne ikke i tilstrækkelig grad vil kunne sikre en virkeliggørelse<br />
<strong>af</strong> fordelene ved store klinikker. Efter arbejdsgruppens vurdering er de eneste argumenter,<br />
der taler for at vælge model 2 eller model 3, at der dermed sikres en ge<strong>og</strong>r<strong>af</strong>isk<br />
spredning i kommunen.<br />
4.2 Brugermæssige hensyn<br />
4.2.1 Transport til klinikkerne<br />
Den eneste reelle ulempe arbejdsgruppen kan se ved en ny struktur med færre klinikker er,<br />
at skole<strong>børne</strong>ne skal transporters længere for at komme til tandbehandling. Arbejdsgruppen<br />
har vurderet mange forskellige muligheder, både hvorvidt barnet selv er i stand til at transportere<br />
sig til tandklinikken, om det er muligt at arrangere fælles bustransport eller om der<br />
kunne etableres mobile tandklinikker. Arbejdsgruppen er d<strong>og</strong> endt med at forkaste alle disse<br />
idéer.<br />
Børnene skal have en vis alder før de er i stand til selv at transportere sig til en tandklinik. En<br />
fælles bustransport vil indebære et større <strong>af</strong>bræk i skoledagen, hvis hele klassen eller mindre<br />
grupper <strong>af</strong> børn skal transporteres til undersøgelse samlet. Desuden er det et problem, hvis<br />
ét enkelt barn skal gentagne gange til behandling. Endelig vil der være betydelige driftsudgif-<br />
16
ter forbundet hermed. Erfaringer med mobile tandklinikker fra andre kommuner viser, at det<br />
<strong>og</strong>så giver betydelige udgifter – både til etablering <strong>og</strong> til løbende drift.<br />
Det er arbejdsgruppens indstilling, at det vil være naturligt at forældrene har ansvaret for at<br />
<strong>børne</strong>ne transporteres til tandklinikken, så længe forældrene selv skønner det nødvendigt. 8 I<br />
forvejen deltager en stor del <strong>af</strong> forældrene i tandundersøgelserne, så forskellen vil for mange<br />
være, at det ikke længere foregår på barnets skole. Hvis undersøgelsesintervallet hæves til<br />
gennemsnitligt 18 mdr. vil en skoleelev have 6-7 tandlægebesøg i et skoleforløb<br />
Dette skal ses i sammenhæng med ønsket om øget forældreinddragelse, som beskrives i<br />
næste <strong>af</strong>snit.<br />
4.2.2 Øget forældreinddragelse<br />
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at forældrene deltager aktivt i <strong>børne</strong>nes tandpleje, i hvert fald<br />
indtil <strong>børne</strong>ne er 10 år gamle <strong>og</strong> gerne mere. Tandplejen er enig heri <strong>og</strong> ser gerne en højere<br />
grad <strong>af</strong> forældreinvolvering, da det har stor betydning for <strong>børne</strong>nes tandsundhed. Derfor vurderer<br />
arbejdsgruppen at en ny struktur med færre <strong>og</strong> større klinikker kunne være medvirkende<br />
til en øget forældreinddragelse i <strong>børne</strong>nes tandpleje, hvis flere forældre følger deres børn<br />
til tandlæge.<br />
Arbejdsgruppen foreslår, at indkaldelsen til tandplejen i fremtiden foregår direkte fra tandplejen<br />
til forældrene. I indkaldelsen opfordres forældrene til at deltage i tandlægebesøget. Skolen<br />
holdes altså som udgangspunkt udenfor denne proces. I indkaldelsen til forældrene skal<br />
det fremgå, at det er forældrenes ansvar at følge deres børn til tandklinikken. Et besøg på<br />
tandklinikken sidestilles på denne måde med et besøg hos lægen, <strong>og</strong> derfor er det forældrenes<br />
ansvar at orientere skolen om tidspunktet for barnets fravær i forbindelse med tandpleje.<br />
Ligeledes er det forældrene, der vurderer, hvornår barnet selv kan forestå tandlægebesøget.<br />
I de tilfælde, hvor forældrene ikke skønner det nødvendigt at følge barnet til tandklinikken <strong>og</strong><br />
hvor skolen er uenig i denne beslutning, kan skolen foranledige at barnet sendes <strong>af</strong> sted til<br />
tandklinikken i taxi. Arbejdsgruppen foreslår, at der <strong>af</strong>sættes et mindre beløb til taxikørsel.<br />
Det vil typisk være resursesvage børn, der har behov for denne mulighed. Taxikørsel er blevet<br />
tilbudt i Brøndby Kommune, <strong>og</strong> det har her i praksis vist sig, at ganske få har benyttet sig<br />
<strong>af</strong> tilbuddet.<br />
For at understøtte en aktiv forældreinddragelse i <strong>børne</strong>nes tandpleje kan der overvejes forskellige<br />
tiltag. Et <strong>af</strong> tiltagene, som allerede benyttes i <strong>børne</strong>- <strong>og</strong> <strong>ungdomstandpleje</strong>n i <strong>Gladsaxe</strong><br />
Kommune, er at lade undervisning om tandsundhed indgå som et element i<br />
mødregrupperne. Forældrene bliver derved på et tidligt tidspunkt i deres barns liv bevidstgjort<br />
om deres rolle i forhold til barnets tandsundhed. Arbejdsgruppen foreslår at der i forbindelse<br />
med tandplejens møder med mødregrupperne fremover informeres målrettet om, at<br />
aktiv forældreinddragelse i barnets tandsundhed både involverer den daglige pleje <strong>og</strong> forældredeltagelse<br />
ved <strong>børne</strong>nes undersøgelser <strong>og</strong> behandlinger på tandklinikkerne. Tillige bør<br />
informeres om, at det er forældrenes ansvar at følge deres barn til tandklinikken, hvis de<br />
skønner det nødvendigt.<br />
4.2.3 Risici i ændret struktur<br />
En ændret struktur, hvor forældrene får et større ansvar for <strong>børne</strong>nes tandpleje – herunder<br />
især ansvaret for at bringe <strong>børne</strong>ne til tandklinikken kan medføre, at forældrene vælger at<br />
lade <strong>børne</strong>ne behandle hos praktiserende tandlæge i forbindelse med eget tandlægebesøg.<br />
8<br />
Undervisningsministeriet er blevet kontaktet <strong>og</strong> bekræfter at skolen ikke har ansvaret for børn der forlader<br />
skolen for at gå til tandbehandling.<br />
J. nr. 00.01.00P05<br />
Sag: 2006/0000311-080<br />
17
Dette kan medføre en ikke ubetydelig merudgift for kommunen, da forældrene kan modtage<br />
65 pct. tilskud til behandlingen. Imidlertid viser erfaringen fra andre kommuner, der tilsvarende<br />
har ændret struktur, at denne ordning kun benyttes i mindre omfang – formodentlig fordi<br />
forældre vurderer, at den offentlige tandpleje – alt andet lige – er bedre gearet til at behandle<br />
børn <strong>og</strong> unge, da den økonomiske side ikke vejer så tungt som i privat praksis, hvor det ikke<br />
altid er rationelt at behandle børn på grund <strong>af</strong> faste ydelsespriser.<br />
4.2.4 Længere åbningstider<br />
I en ændret struktur vil det blive muligt at have flere sene åbningstider end tilfældet er i dag.<br />
Det vurderes, at længere åbningstider vil være en serviceforbedring overfor børn <strong>og</strong> forældre<br />
idet sene åbningstider vil give bedre muligheder for at forældrene kan deltage ved <strong>børne</strong>nes<br />
tandpleje <strong>og</strong> dermed involvere sig yderligere i barnets tandsundhed. Dette vil <strong>og</strong>så bidrage<br />
til, at ansvaret for <strong>børne</strong>nes tandsundhed i højere grad lægges hos forældrene frem for hos<br />
institutionerne. Det er d<strong>og</strong> tandplejens erfaring, at konsultationstider sidst på eftermiddagen<br />
er mere populære hos forældrene end hos <strong>børne</strong>ne, da antallet <strong>af</strong> udeblivelser på de sene<br />
tider er stort, når børn/unge selv skal møde selv på tandklinikken. Fritidsaktiviteter, fritidsjob<br />
m.m. synes at være mere tiltrækkende på disse tider end tandlægebesøg.<br />
4.3 Udefrakommende forhold<br />
4.3.1 Dem<strong>og</strong>r<strong>af</strong>i<br />
Ifølge befolkningspr<strong>og</strong>nosen 2006-21 forventes befolkningsudviklingen for <strong>børne</strong>tandplejens<br />
målgruppe at udvikle sig som det fremgår herunder. Tandplejens målgruppe er de 0-17 årige.<br />
Antal personer<br />
14.300<br />
14.100<br />
13.900<br />
13.700<br />
13.500<br />
13.300<br />
13.100<br />
J. nr. 00.01.00P05<br />
Sag: 2006/0000311-080<br />
Antal personer i alt indenfor <strong>børne</strong>- <strong>og</strong> <strong>ungdomstandpleje</strong>ns<br />
målgruppe<br />
2006<br />
2007<br />
2008<br />
2009<br />
2010<br />
2011<br />
2012<br />
2013<br />
Årstal<br />
Det fremgår, at perioden frem til 2012 ikke giver anledning til at foretage ændringer i personalenormeringen<br />
i tandplejen som følge <strong>af</strong> dem<strong>og</strong>r<strong>af</strong>iske ændringer. Derefter kan der, hvis<br />
den faktiske udvikling går som pr<strong>og</strong>nosen forudsiger, foretages personalemæssige justeringer<br />
i nedadgående retning for at tilpasse personalet til befolkningsudviklingen, hvis ikke<br />
tandsundheden forværres. Ændringer i befolkningstallet påvirker i mindre grad tandplejen i<br />
en struktur med få klinikker end i den nuværende struktur, fordi det vil være lettere at tilpasse<br />
personalet på få store klinikker end på 12 små, uden at servicen overfor brugerne bliver ringere.<br />
4.3.2 Frit valg <strong>af</strong> skole <strong>og</strong> tandpleje<br />
0-15 årige har frit valg mellem behandling på kommunale klinikker, hos praktiserende tandlæge<br />
eller i en anden kommunal tandpleje. Ved behandling hos praktiserende tandlæge er<br />
2014<br />
2015<br />
2016<br />
2017<br />
2018<br />
2019<br />
2020<br />
18
der en egenbetaling på 35 pct. Det faktiske antal, der benytter praktiserende tandlæger er i<br />
dag meget lavt <strong>og</strong> svarer til ca. 0,3 pct. <strong>af</strong> brugerne.<br />
De 16-17 årige har samme valgmuligheder, men uden egenbetaling. Antallet <strong>af</strong> brugere hos<br />
praktiserende tandlæger er omkring12,5 pct.<br />
Ved etablering <strong>af</strong> en central tandklinikstruktur forventes kommunens tandplejetilbud samlet<br />
set at blive bedre end det det er i dag. Der er derfor ingen grund til at tro at et væsentlig stigende<br />
antal personer fremover vil benytte sig <strong>af</strong> praktiserende tandlæge eller <strong>af</strong> andre kommuners<br />
tandpleje.<br />
4.3.3 Amtstandpleje (fra 1.1.2007: Specialtandpleje)<br />
Den nuværende Amtstandpleje <strong>og</strong> fremtidige specialtandpleje er et specialiseret tandplejetilbud<br />
til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., der ikke kan bruge de almindelige<br />
tandplejetilbud i <strong>børne</strong>- <strong>og</strong> <strong>ungdomstandpleje</strong>n, praksistandplejen eller i omsorgtandplejen.<br />
Kommunerne overtager denne opgave fra Amtet per 1.1.2007 i forbindelse med kommunalreformen.<br />
Tilbudet er gratis for 0-17 årige. Der er egenbetaling for personer fyldt 18 år. Ud over 7 voksne<br />
personer, som er henvist fra <strong>Gladsaxe</strong> kommunale tandpleje til Amtstandplejen, omfatter<br />
denne et antal voksne brugere fra <strong>Gladsaxe</strong> kommune, som er henvist <strong>af</strong> andre instanser.<br />
Det sidst oplyste tal fra amtstandplejen fortæller, at der er i alt 213 brugere fra <strong>Gladsaxe</strong><br />
kommune. Det forventes, at Gentofte Kommune viderefører Amtstandplejen efter 1.1.2007,<br />
da amtstandklinikken er beliggende i Gentofte kommune. <strong>Gladsaxe</strong> kommune lader de tilknyttede<br />
patienter fortsætte i specialtandplejen mod betaling, da den nødvendige ekspertise<br />
ikke findes i den kommunale tandpleje.<br />
J. nr. 00.01.00P05<br />
Sag: 2006/0000311-080<br />
19
5. Anlægs- <strong>og</strong> driftsøkonomiske konsekvenser <strong>af</strong> ny struktur<br />
I dette <strong>af</strong>snit beskrives først de lokalemæssige konsekvenser <strong>af</strong> de tre forslag til en fremtidig<br />
tandklinikstruktur. Derefter beregnes henholdsvis anlægsmæssige <strong>og</strong> driftsmæssige konsekvenser<br />
<strong>af</strong> de tre forslag til ny struktur.<br />
5.1 Ny tandklinikstruktur: opgørelse <strong>af</strong> lokalebehov <strong>og</strong> behov <strong>og</strong> mulighed for<br />
genplacering<br />
I skemaet her under gennemgås de tre modeller med fokus på lokalemæssige konsekvenser.<br />
Værebro Skole<br />
Høje <strong>Gladsaxe</strong><br />
Skole<br />
J. nr. 00.01.00P05<br />
Sag: 2006/0000311-080<br />
6 tandlægestole<br />
Model 1 Model 2 Model 3<br />
• Pædag<strong>og</strong>isk Central må flytte<br />
5 kontormoduler.<br />
• Det kan blive nødvendigt at<br />
indrette arkivfaciliteter i kælderen.<br />
• Der indrettes nyt lokale på ca.<br />
24 m 2 til Sundhedsplejen.<br />
Udgift er indregnet i klinikombygningen.<br />
8 tandlægestole<br />
• Hele området, ca. 150 m 2 , til<br />
”Aktivitetskredsen” mv. inddrages.<br />
Erstatningslokaler til<br />
disse formål vil kunne findes.<br />
4 tandlægestole<br />
• Pædag<strong>og</strong>isk Central må flytte<br />
3 kontormoduler.<br />
• Der indrettes nyt lokale på ca.<br />
24 m 2 til Sundhedsplejen. Udgift<br />
er indregnet i klinikombygningen.<br />
5 tandlægestole<br />
Stengård Skole - 5 tandlægestole<br />
• Der inddrages ca. 90 m 2 <strong>af</strong><br />
området til ”Aktivitetskredsen”.<br />
• Intern gangforbindelse til<br />
skolen lukkes. Ingen følgeudgift.<br />
• Sundhedsplejens kontor indskrænkes<br />
til ca. 20 m 2 . Udgift<br />
er indregnet i klinikombygning.<br />
4 tandlægestole<br />
• Pædag<strong>og</strong>isk Central må flytte<br />
3 kontormoduler.<br />
• Der indrettes nyt lokale på ca.<br />
24 m 2 til Sundhedsplejen. Udgift<br />
er indregnet i klinikombygningen.<br />
4 tandlægestole<br />
• Skolen må <strong>af</strong>give to små<br />
kontorer. Der er ikke skønnet<br />
følgeudgift.<br />
• Der indrettes nyt lokale på ca<br />
20 m 2 til Sundhedsplejen. Udgift<br />
er indregnet i klinikombygningen.<br />
5 tandlægestole<br />
• Intern gangforbindelse til<br />
skolen lukkes. Ingen følgeudgift.<br />
• Sundhedsplejens kontor indskrænkes<br />
til ca. 20 m 2 . Udgift<br />
er indregnet i klinikombygning.<br />
Mørkhøj Skole - - 3 tandlægestole<br />
Tandlægestole i<br />
alt<br />
• Drifts<strong>af</strong>delingens<br />
mandskabsrum inddrages.<br />
Konsekvens er u<strong>af</strong>klaret.<br />
14 14 16<br />
I forbindelse med en samling <strong>af</strong> klinikkerne i få store klinikker vil der blive frigivet lokaler rundt<br />
omkring på skolerne. Ved rømning <strong>af</strong> lokalerne forudsættes det, at løst udstyr fjernes, at alt<br />
fast udstyr <strong>af</strong>monteres <strong>og</strong> fjernes, at installationer <strong>af</strong>brydes forskriftsmæssigt <strong>og</strong>, at lokalerne<br />
i øvrigt efterlades ”som de står”.<br />
De fleste klinikker er en del <strong>af</strong> folkeskolerne, hvorfor det vil være nærliggende at se en fremtidig<br />
anvendelse som en del <strong>af</strong> de pågældende skolers lokaleportefølje. En centralisering <strong>af</strong><br />
tandplejen vil således frigøre plads til anden brug på en række skoler. Udgifter til indretning<br />
<strong>af</strong> lokalerne til nye formål er ikke medtaget i denne rapport, <strong>og</strong> må finansieres <strong>af</strong> de respektive<br />
budgetområder.<br />
20
5.2 Anlægsudgifter i forbindelse med ny tandklinikstruktur<br />
(I hele 1.000 kr.) Model 1 Model 2 Model 3<br />
Høje <strong>Gladsaxe</strong><br />
Udgifter til ombygning 9 2.400 1.200 900<br />
Værebro<br />
Udgifter til ombygning 2.200 1.500 1.500<br />
Stengård<br />
Udgifter til ombygning 1.700 1.700<br />
Mørkhøj<br />
Udgifter til ombygning 1.500<br />
Rømning <strong>af</strong> klinikker 270 240 210<br />
Udgifter til løst inventar 10 925 1.102 1.233<br />
Udgifter i alt 5.795 5.742 7.043<br />
Udgifter til ombygning inkluderer udgifter til byggearbejder (inkl. rådgiveromkostninger), fast<br />
inventar <strong>og</strong> procesventilation. Det er forudsat at der etableres separate omklædning/bad for<br />
herrer <strong>og</strong> damer på nær på Mørkhøj Skole i model 3.<br />
Der kan evt. blive nødvendigt at etablere arkivfaciliteter i kælderen på Værebro Skole, <strong>af</strong>hængigt<br />
<strong>af</strong> om der bliver indgået et samarbejdsprojekt med Herlev Kommune.<br />
I 2005 blev der foretaget en vurdering <strong>af</strong> de investeringer, der skal iværksættes på de nuværende<br />
12 tandklinikker i løbet <strong>af</strong> de næste 5 år for at de skal leve op til de kvalitetskrav, der<br />
stilles til en moderne tandpleje. Tallene vises i skemaet her under:<br />
Påkrævede investeringer i løbet <strong>af</strong> de næste 1-5 år, hvis strukturen forbliver uændret<br />
(I hele 1.000 kr.) kr. per klinik:<br />
Bagsværd 230<br />
Buddinge 410<br />
Egegård 726<br />
Enghavegård 300<br />
<strong>Gladsaxe</strong> 250<br />
Høje <strong>Gladsaxe</strong> 405<br />
Marielyst 330<br />
Mørkhøj 512<br />
Stengård 377<br />
Søborg 440<br />
Vadgård 32<br />
Værebro 274<br />
I alt 4.286<br />
Ved at ændre strukturen til en <strong>af</strong> de tre modeller, vil man i løbet <strong>af</strong> de næste 1-5 år eliminere<br />
et fremtidigt investeringsbehov på i alt 4,286 mio. til enten bygninger, udskiftning <strong>af</strong> eksisterende<br />
udstyr eller nødvendige nyansk<strong>af</strong>felser i de forskellige klinikker.<br />
Til gengæld skal der så investeres mellem 5,7 – 7,0 mio. kr. i indretning <strong>af</strong> de nye klinikker.<br />
9 Omfatter byggearbejder <strong>og</strong> fast udstyr<br />
10 Dette omfatter udgifter til centralsug, autoclaver, frankeringsmaskine, klinikopvaskemaskine, mobile skabe,<br />
sensorer, software, licenser, PCer. Det er inklusiv digital røntgen.<br />
J. nr. 00.01.00P05<br />
Sag: 2006/0000311-080<br />
21
5.3 Driftsøkonomiske konsekvenser <strong>af</strong> modeller (effektiviseringsgevinst)<br />
Herunder vises effektiviseringsgevinsten ved de tre modeller.<br />
Lønudgifter <strong>og</strong> effektiviseringsgevinst, <strong>børne</strong>- <strong>og</strong> <strong>ungdomstandpleje</strong>n for model 1-3<br />
(i hele 1.000 kr.) Eksisterende<br />
normering<br />
J. nr. 00.01.00P05<br />
Sag: 2006/0000311-080<br />
Eksisterende<br />
lønudgifter<br />
Model 1 –<br />
lønudgifter<br />
Model 2 –<br />
lønudgifter<br />
Model 3 –<br />
lønudgifter<br />
Tandlæger 11,7 5.733 4.410 4.606 4.557<br />
Tandplejer 1,0 280 896 728 868<br />
Klinikassistenter 18,5 5.180 4.396 4.396 4.592<br />
Klinikassistent-elever 1,6 - - - -<br />
I alt 32,1 11.193 9.702 9.730 10.017<br />
Effektivisering - - -1.491 -1.463 -1.176<br />
I denne sammenhæng medtages udelukkende disse rent lønmæssige besparelser. En omlægning<br />
fra 12 mindre klinikker til få <strong>og</strong> større klinikker vil alt andet lige give yderligere effektiviseringsmuligheder<br />
som følge <strong>af</strong> forbedrede <strong>og</strong> mere effektive arbejdsgange.<br />
Det er tandplejens vurdering, at personalereduktionen vil kunne foregå ved naturlig <strong>af</strong>gang.<br />
Skulle dette ikke holde, vil der ikke blive iværksat <strong>af</strong>skedigelser for at opnå besparelsen.<br />
5.4 Samlet økonomisk vurdering <strong>af</strong> de tre forslag til ny struktur<br />
Ved en ren økonomisk sammenligning <strong>af</strong> såvel anlægsinvesteringer <strong>og</strong> driftsudgifter fremgår,<br />
at model 1 vil give den største besparelse.<br />
6. Tandreguleringsområdet<br />
Tandregulering (ortodonti) er en integreret del <strong>af</strong> <strong>børne</strong>- <strong>og</strong> <strong>ungdomstandpleje</strong>n. Ortodonti<br />
betragtes som et højt udviklet tandlægeligt speciale, <strong>og</strong> behandlingen styres <strong>og</strong> tilrettelægges<br />
derfor <strong>af</strong> tandlæger med speciale i ortodonti (specialtandlæger). Sundhedsstyrelsen har<br />
fastlagt retningslinier for, hvornår kommunen er forpligtet til at give et behandlingstilbud om<br />
tandregulering. Dette er blandt andet for at begrænse omfanget <strong>af</strong> kosmetiske tandreguleringsbehandlinger.<br />
Alle brugere visiteres <strong>af</strong> specialtandlæge i ortodonti <strong>og</strong> tilbydes tandregulering,<br />
hvis tandstillingsfejlen ligger inden for indikationsområdet <strong>og</strong> kooperation, mundhygiejne<br />
m.v. er i orden. Behandlingsprocenten ligger mellem 25 <strong>og</strong> 28 pct. i <strong>Gladsaxe</strong> kommune<br />
(årgangsvariation).<br />
6.1 Tandreguleringsklinikken<br />
Specialtandlægerne på tandreguleringsklinikken fungerer som visitations- <strong>og</strong> henvisningstandlæger,<br />
således at børn, der har behov for at få reguleret deres tænder kan blive undersøgt<br />
<strong>og</strong> få behandling på det optimale tidspunkt. Desuden henvises patienter med muskel <strong>og</strong><br />
kæbeledsproblemer til specialtandlægerne. Personalet som passer receptionen sørger for at<br />
tilskrive disse patienter.<br />
Klinikken ligger i en ejerlejlighed i højhuset Bagsværd Hovedgade 116, som <strong>Gladsaxe</strong> Kommune<br />
ejer. Lejligheden omfatter en hel etage på i alt ca. 580 m 2 , hvor<strong>af</strong> 70 m 2 er udlejet til en<br />
privat tandtekniker.<br />
Specialtandlægernes arbejdsvilkår på den nuværende tandreguleringsklinik er ikke optimale.<br />
De fysiske rammer for klinikken er ikke tidssvarende <strong>og</strong> velegnede til formålet, hvilket giver<br />
22
en række uhensigtsmæssigheder for såvel medarbejdere som brugere. Disse beskrives herunder.<br />
6.1.1 Arbejdsmæssige forhold<br />
Et <strong>af</strong> problemerne i det daglige arbejde er de små behandlingsrum. Rummenes størrelse<br />
gør, at det er vanskeligt for personalet at bevæge sig ”uhindret” rundt mellem units <strong>og</strong> borde<br />
med instrumenter <strong>og</strong> materialer. Samtidig er det ikke er muligt at samtale med patienter uden<br />
at andre kan lytte med. Dørene er ligeledes placeret så uhensigtsmæssigt, at den medarbejder,<br />
som ordner instrumenter på klinikken, risikerer at få døren i ryggen, når personer går ind<br />
på klinikken.<br />
Desuden er der lang <strong>af</strong>stand fra venteværelset til klinikkerne, hvilket gør det vanskeligt at få<br />
overblik over, hvor mange patienter, der er i venteværelset. Den lange <strong>af</strong>stand gør ligeledes,<br />
at det ikke er muligt at overvåge patienternes garderobe.<br />
6.1.2 Brugermæssige forhold<br />
Receptionen er ikke bemandet i fuld tid <strong>og</strong> telefontiden er derfor begrænset. Patienterne skal<br />
selv finde klinikken <strong>og</strong> meddele, at de er ankommet. Patienter <strong>og</strong>/eller forældre, der skal besøge<br />
klinikken for første gang har generelt svært ved at finde klinikken.<br />
Der er ringe adgangsforhold til klinikken. Der er kun adgang via højhusets elevator <strong>og</strong> trappe.<br />
Trappen er en bagtrappe <strong>af</strong> karakter som flugtvej snarere end adgang. Yderdøren, der er en<br />
tung jerndør uden skiltning, er svær at finde. Elevatoren er lille <strong>og</strong> meget langsom. Ud over<br />
klinikken betjener elevatoren halvdelen <strong>af</strong> husets boliger, <strong>og</strong> den begrænsede kapacitet giver<br />
lange ventetider. Husets ejerforening udtrykker i øvrigt jævnligt misfornøjelse med, at den<br />
megen tr<strong>af</strong>ik til tandreguleringsklinikken i perioder ”blokerer” elevatoren. Den udvendige adgang<br />
til elevatoren er anonym <strong>og</strong> meget lidt imødekommende i forhold til hvad der ellers<br />
kendetegner de kommunale institutioner. Klinikken kan benyttes <strong>af</strong> handicappede personer<br />
via elevatoren, som d<strong>og</strong> er lille <strong>og</strong> vanskelig at benytte med kørestol.<br />
6.1.3 Tekniske forhold<br />
Vinduer <strong>og</strong> altandøre er generelt utætte <strong>og</strong> påfører personalet problemer med træk <strong>og</strong> kulde.<br />
Fordi der er forretninger på etagen under klinikken, er der ikke mulighed for installationsfremføring<br />
i den underliggende etage. Klinikkens installationer til bl.a. behandlingsunits må derfor<br />
fremføres i gulvet. Dette giver tilbagevendende <strong>af</strong>løbsproblemer (tilstopninger <strong>og</strong> lugtgener),<br />
da der ikke kan skabes tilstrækkeligt fald på <strong>af</strong>løbsledningerne. Servicering <strong>af</strong> installationerne<br />
i gulvet er generelt yderst vanskelig, da rengøringshygiejniske krav ikke giver mulighed for<br />
demonterbare gulvfelter.<br />
Der er ringe etagehøjde, hvilket giver uhensigtsmæssige kanalføringer for den procesudsugning,<br />
der i dag kræves ved klinikkens arbejdspladser.<br />
Generelt er konklusionen, at den nuværende tandreguleringsklinik på Bagsværd Hovedgade<br />
er uegnet til sit formål. Derfor foreslår arbejdsgruppen, i forbindelse med ny struktur for <strong>børne</strong>-<br />
<strong>og</strong> <strong>ungdomstandpleje</strong>n, at tandreguleringsklinikken placeret et mere hensigtsmæssigt<br />
sted.<br />
J. nr. 00.01.00P05<br />
Sag: 2006/0000311-080<br />
23
6.2 Ny placering til tandreguleringsklinikken <strong>og</strong> indtægter ved salg<br />
Der er i øjeblikket to mulige placeringer til en ny tandreguleringsklinik: Buddinge tandklinik på<br />
Kildebakkegårds Allé (sammenbygget med omsorgscenter Kildegården) <strong>og</strong> Stengård tandklinik<br />
på Stengård skole på Triumfvej. Herunder beskrives konsekvenser <strong>og</strong> omkostninger<br />
ved placering <strong>af</strong> tandreguleringsklinik disse to steder.<br />
6.2.1 Tandreguleringsklinik i forbindelse med den nuværende Buddinge tandklinik<br />
Tandreguleringsklinikken kan indrettes i eksisterende lokaler på i alt 420 m 2 i center<strong>af</strong>snittet<br />
ved Kildegården. Lokalerne huser i dag Buddinge Tandklinik samt kontor- <strong>og</strong> mødelokaler for<br />
en hjemmeplejegruppe. Pleje- <strong>og</strong> omsorgs<strong>af</strong>delingen nærer ønske om, at bruge disse lokaler<br />
til hjemmeplejegrupper <strong>og</strong> dermed få samlet deres hjemmeplejegrupper på ét centralt sted.<br />
En placering <strong>af</strong> tandreguleringsklinikken på denne adresse vil umuliggøre, at Pleje- <strong>og</strong> omsorgs<strong>af</strong>delingen<br />
kan samle deres hjemmeplejegrupper.<br />
Udgifter til byggearbejder (inkl. rådgiveromkostninger) <strong>og</strong> fast inventar er overslagsberegnet<br />
til i alt 2,8 mio. kr. Derudover kommer løst inventar til 195.000 kr. Der er ikke taget stilling til,<br />
hvordan hjemmeplejegruppen i givet fald skal genhuses.<br />
6.2.2 Tandreguleringsklinik på Stengård Skole<br />
Tandreguleringsklinikken kan indrettes i den eksisterende tandklinik på Stengård Skole. Det<br />
kræver d<strong>og</strong>, at der inddrages et lokale, der i øjeblikket benyttes <strong>af</strong> sundhedsplejersken.<br />
Udgifter til byggearbejder (inkl. rådgiveromkostninger) <strong>og</strong> fast inventar er overslagsberegnet<br />
til i alt 2,7 mio. kr. Derudover kommer løst inventar til 195.000 kr. Der er ikke taget stilling til,<br />
hvordan sundhedsplejersken i givet fald skal genhuses.<br />
Det er arbejdsgruppens vurdering, at Stengården Skole er særdeles velegnet til at blive omdannet<br />
til tandreguleringsklinik, <strong>og</strong> at den er at foretrække frem for en placering på Kildegården.<br />
Dels ligger Stengården Skole lige ved en S-t<strong>og</strong>sstation <strong>og</strong> der er busforbindelse dertil.<br />
Dels vil det samtidigt kunne opfylde pleje- <strong>og</strong> omsorgs<strong>af</strong>delingens ønske om at kunne samle<br />
hjemmeplejegrupperne i nærheden <strong>af</strong> Kildegården, idet Buddinge tandklinik delvist vil kunne<br />
anvendes hertil. På Buddinge tandklinik skal d<strong>og</strong> bevares en <strong>af</strong> de nuværende to klinikker til<br />
fortsat betjening <strong>af</strong> omsorgstandplejen på Kildegården.<br />
Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at tandreguleringsklinikken placeres på Stengården Skole.<br />
Det vil d<strong>og</strong> kun være muligt, hvis det samtidigt er model 1 der nyder fremme.<br />
6.2.3 Salg <strong>af</strong> nuværende tandreguleringsklinik på Bagsværd Hovedgade<br />
Det er blevet undersøgt, hvad det kan indbringe at sælge den lejlighed på Bagsværd Hovedgade,<br />
hvor den nuværende tandreguleringsklinik er placeret. Der er indgået leje<strong>af</strong>tale med en<br />
tandtekniker i lejligheden. HOME Erhverv har den 27. februar 2006 vurderet, at lejligheden<br />
kan sælges til ca. 7,6 mio. kr. hvis tandteknikeren beholder sit lejemål. Hvis der findes en<br />
alternativ placering til tandteknikeren vil et salg kunne indbringe ca. 8,1 mio. kr.<br />
Det fremgår, at indtægterne ved at sælge tandreguleringsklinikken vil dække en væsentlig<br />
del <strong>af</strong> etableringsudgifterne til såvel de nye tandklinikker som til den nye tandreguleringsklinik.<br />
J. nr. 00.01.00P05<br />
Sag: 2006/0000311-080<br />
24
7. Tidsplan for anlægsarbejdet i forbindelse med ny struktur<br />
De centrale klinikker forudsættes etableret ved ombygning <strong>af</strong> eksisterende klinikker, i alle<br />
tilfælde klinikkerne på henholdsvis Høje <strong>Gladsaxe</strong> <strong>og</strong> Værebro Skoler, derudover eventuelt<br />
på Stengård <strong>og</strong>/eller Mørkhøj Skoler.<br />
Det forudsættes, at de ombyggede klinikker kan ibrugtages fra 1. april 2007. Ombygningerne<br />
har et omfang, så de fremtidige klinikker ikke kan benyttes i byggeperioden.<br />
Da projektet først kan forventes besluttet ved budgetvedtagelsen for 2007 bliver tidsplanen<br />
for ombygningerne så presset, at projekteringen må igangsættes inden da. Den ønskede<br />
klinikmodel må altså vælges tidligt i budgetprocessen. Herunder vises tidsplan for henholdsvis<br />
model 1 <strong>og</strong> model 3. En tidsplan for model 2 vurderes at være stort set magen til tidsplanen<br />
for model 3.<br />
Model 1.<br />
Model 1 indebærer etablering <strong>af</strong> 2 centrale klinikker på Høje <strong>Gladsaxe</strong> <strong>og</strong> Værebro Skoler.<br />
Hvis projektering <strong>og</strong> udførelse gennemføres parallelt for de to klinikker, kan ombygningerne<br />
ikke med rimelighed gennemføres hurtigere end efter følgende tidsplan:<br />
Projektering 21.08.2006 – 10.11.2006<br />
Udbud 13.11.2006 – 01.12.2006<br />
Kontrakt 15.12.2006<br />
Udførelse 08.01.2007 – 30.03.2007<br />
Ibrugtagning 02.04.2007<br />
Der vil således være behov for, at der gives projekteringsbevilling (størrelsesorden 400.000<br />
kr.) medio august 2006.<br />
Model 3.<br />
Model 3 indebærer etablering <strong>af</strong> 4 centrale klinikker på Høje <strong>Gladsaxe</strong>, Stengård, Værebro<br />
<strong>og</strong> Mørkhøj Skoler.<br />
Det antages, at tandplejen ikke kan opretholde sin ”produktion” hvis alle fire klinikker ombygges<br />
på én gang, <strong>og</strong> at udførelsen derfor må gennemføres i to tempi.<br />
Hvis projektering <strong>og</strong> udbud gennemføres parallelt, kan ombygningerne ikke med rimelighed<br />
gennemføres hurtigere end efter følgende tidsplan:<br />
Projektering 21.08.2006 – 10.11.2006<br />
Udbud 13.11.2006 – 01.12.2006<br />
Kontrakt 15.12.2006<br />
Udførelse etape 1 08.01.2007 – 16.03.2007<br />
Ibrugtagning etape 1 19.03.2007<br />
Udførelse etape 2 19.03.2007 – 25.05.2007<br />
Ibrugtagning etape 2 29.05.2007<br />
Der vil <strong>og</strong>så her være behov for, at der gives projekteringsbevilling (størrelsesorden 400.000<br />
kr.) medio august 2006.<br />
Ibrugtagning i fuldt omfang kan i denne model ikke forventes før ultimo maj 2007.<br />
J. nr. 00.01.00P05<br />
Sag: 2006/0000311-080<br />
25
Tandreguleringsklinikken.<br />
<strong>Analyse</strong>n indstiller, at tandreguleringsklinikken flyttes til en <strong>af</strong> de to eksisterende klinikker på<br />
enten Kildegården eller Stengård Skole.<br />
Det antages, at den nødvendige ombygning gennemføres i umiddelbar forlængelse <strong>af</strong> de<br />
øvrige ombygninger.<br />
Ved model 1 kan etablering <strong>af</strong> ny tandreguleringsklinik gennemføres efter følgende tidsplan:<br />
Projektering 27.11.2006 – 09.02.2007<br />
Udbud 12.02.2007 – 02.03.2007<br />
Kontrakt 16.03.2007<br />
Udførelse 10.04.2007 – 29.06.2007<br />
Ibrugtagning 02.07.2007<br />
Der kan søges anlægsbevilling i november (efter budgetvedtagelsen) <strong>og</strong> der vil således ikke<br />
være behov for fremrykket projekteringsbevilling.<br />
Ved model 3 rykkes tidsplanen 8 uger med ibrugtagning 27.08.2007.<br />
8. Konklusion<br />
Det er arbejdsgruppens opfattelse at en effektivisering <strong>af</strong> tandplejen reelt kun er til stede,<br />
hvis antallet <strong>af</strong> klinikker reduceres.<br />
En gennemgang arbejdsgange på klinikkerne viser klart, at ressourcerne kunne udnyttes<br />
mere optimalt i en struktur med færre klinikker. Som det er i dag er det nødvendigt, at der er<br />
knyttet én tandlæge til hver <strong>af</strong> klinikkerne, hvis en patient har behov for en egentlig behandling.<br />
Det betyder samtidigt, at tandlægerne foretager en række arbejdsopgaver, som kunne<br />
varetages <strong>af</strong> andre <strong>og</strong> knapt så løntunge faggrupper, især tandplejere.<br />
På mange <strong>af</strong> kommunens klinikker består behandlerteamet <strong>af</strong> én tandlæge <strong>og</strong> én klinikassistent.<br />
Det betyder dårlige muligheder for en optimal arbejdstilrettelæggelse. Klinikassistenten<br />
skal, udover at assistere tandlæge, <strong>og</strong>så tage sig <strong>af</strong> henvendelser til klinikken. Det betyder<br />
mange <strong>af</strong>brydelser <strong>af</strong> behandlingerne. Samtidig er klinikkerne meget sårbare ved sygdom<br />
blandt personalet. Hvis én fra teamet er syg må behandlingerne i mange tilfælde udskydes.<br />
Det er arbejdsgruppens vurdering at arbejdstilrettelæggelsen vil kunne ske meget mere hensigtsmæssigt<br />
i en struktur med færre klinikker.<br />
Endelig vil der være muligheder for effektiviseringer ved at ændre på undersøgelsesintervallerne.<br />
Det er arbejdsgruppens vurdering, at dette kan ske uden at kvaliteten <strong>af</strong> tandplejen<br />
forringes. I <strong>Gladsaxe</strong> Kommune får <strong>børne</strong>ne et tandeftersyn hvert 12. måned. Det er tandplejens<br />
vurdering, at det for op til 80 pct. <strong>af</strong> <strong>børne</strong>nes vedkommende kun er nødvendigt med en<br />
undersøgelse hver 18.-24. mdr., idet denne gruppe <strong>af</strong> børn ikke har problemer med tænderne.<br />
Dette er i øvrigt et synspunkt som deles med Sundhedsstyrelsen. Derfor foreslår arbejdsgruppen,<br />
undersøgelsesintervallet bliver gjort behovsbestemt <strong>og</strong> at det er op til tandplejen<br />
at vurdere det enkelte barn. Det vil i praksis indebære, at undersøgelsesintervallet bliver<br />
ca. 18 måneder.<br />
Udover effektiviseringsmulighederne er der en række andre forhold, der taler for at samle<br />
tandbehandlingen på færre klinikker i <strong>Gladsaxe</strong> Kommune. De mange arbejdssteder betyder,<br />
at tandlægerne ikke har mulighed for at udvikle et fælles fagligt miljø <strong>og</strong> oplære nyuddannede<br />
tandlæger. Tandplejens ledelse forudser, at <strong>Gladsaxe</strong> kommunale Tandpleje med en<br />
uændret struktur ikke vil fremstå som en attraktiv arbejdsplads. Dermed kunne man få van-<br />
J. nr. 00.01.00P05<br />
Sag: 2006/0000311-080<br />
26
skeligheder med rekruttere nye velkvalificerede medarbejdere. Det er derfor et stort ønske<br />
fra tandplejens side at samle tandplejen på færre klinikker.<br />
De nuværende klinikker er blevet gennemgået systematisk for at prissætte det fremtidige<br />
investeringsbehov. Det er arbejdsgruppens vurdering, at der er behov for investeringer i bygningerne<br />
<strong>og</strong> udstyr m.m. for godt 4 mio. kr. i de kommende 5 år. Hertil kommer investeringer<br />
i udstyr til de mange klinikker, for at følge med den teknol<strong>og</strong>iske udvikling. Bl.a. er der et stort<br />
ønske om, at hver klinik bliver udstyret med digitale røntgenapparater. Ved at reducere antallet<br />
<strong>af</strong> klinikker kan investeringerne begrænses.<br />
Arbejdsgruppen har <strong>og</strong>så vurderet de brugermæssige hensyn. Det er gruppens vurdering, at<br />
brugerne samlet set vil kunne tilbydes et bedre tandplejetilbud, hvis der etableres større <strong>og</strong><br />
mere moderne klinikker.<br />
Et andet brugerhensyn er åbningstiden. Som forholdene er i dag har mange klinikker kun<br />
åbent efter kl. 15 en enkelt dag om ugen, fordi klinikkerne har relativt få åbningstimer om<br />
ugen. Hvis personaleressourcerne samles på færre klinikker, vil det give mulighed for, at<br />
åbningstiden kan udvides <strong>og</strong> dermed skabe mere fleksibilitet for forældrene.<br />
Den eneste ulempe som arbejdsgruppen ser ved at reducere antallet <strong>af</strong> klinikker, er transporten<br />
<strong>af</strong> <strong>børne</strong>ne til tandbehandlingen. Arbejdsgruppen er opmærksom på, at det kan blive<br />
opfattet som en serviceforringelse, at tandklinikken ligger længere væk.<br />
Tandplejen har d<strong>og</strong> et stort ønske om at få inddraget forældrene mere i ansvaret for <strong>børne</strong>nes<br />
tandsundhed. Derfor er det et ønske fra tandplejens side, at forældre følger deres børn<br />
til tandplejen. Det vil samtidig løse problemet med transporten. Det vil for flertallets vedkommende<br />
i løbet <strong>af</strong> et skoleforløb dreje sig om 6-7 gange. I de tilfælde hvor det ikke er muligt at<br />
engagere forældrene foreslår arbejdsgruppen, at <strong>børne</strong>ne transporteres med taxa.<br />
Samlet set vurderer arbejdsgruppen, at fordelene ved en ny struktur med færre klinikker<br />
langt opvejer de ulemper, der er tale om.<br />
Arbejdsgruppen har set på tre forskellige modeller for etablering <strong>af</strong> en ny struktur. I model 1<br />
<strong>og</strong> 2 vil effektiviseringsmålet kunne opnås umiddelbart, men det ikke er tilfældet i model 3.<br />
Model 1: To klinikker i Høje <strong>Gladsaxe</strong> <strong>og</strong> i Værebro.<br />
Model 2: Tre klinikker i Høje <strong>Gladsaxe</strong>, Værebro <strong>og</strong> Stengård.<br />
Model 3: Fire klinikker i Høje <strong>Gladsaxe</strong>, Værebro, Stengård <strong>og</strong> Mørkhøj.<br />
Arbejdsgruppen anbefaler model 1. Det vil indebære, at tandplejen i fremtiden foregår på to<br />
tandklinikker – i Høje <strong>Gladsaxe</strong> <strong>og</strong> Værebro. Disse steder vil der være fysiske muligheder for<br />
at etablere to store, moderne klinikker, <strong>og</strong> det vil samtidigt give de bedste muligheder for at<br />
omlægge arbejdsgangene <strong>og</strong> udvikle det faglige samarbejde. Eneste fordel ved model 2 <strong>og</strong> 3<br />
vil være den ge<strong>og</strong>r<strong>af</strong>iske spredning.<br />
Der vil særligt i model 1 være yderligere effektiviseringsmuligheder i takt med at teamsætningen<br />
ændres <strong>og</strong> arbejdsgangene omlægges.<br />
Arbejdsgruppen har vurderet den nuværende placering <strong>af</strong> tandreguleringsklinikken. Der er en<br />
række problemer med beliggenheden på 1. sal i Højhuset i Bagsværd. Dels er arbejdsforholdene<br />
ikke optimale, dels er der en række tekniske forhold bl.a. <strong>af</strong>løbene som ikke fungerer<br />
optimalt.<br />
J. nr. 00.01.00P05<br />
Sag: 2006/0000311-080<br />
27
Et andet problem er adgangsforholdene til klinikken som er meget dårlige. Eneste adgang er<br />
en elevator, som <strong>og</strong>så anvendes <strong>af</strong> husets beboere. Det giver jævnligt anledning til klager fra<br />
ejerforeningen. Senest har ejerforeningen udtrykt ønske om at kommunen etablerer en separat<br />
trappe til klinikken.<br />
Derfor foreslår arbejdsgruppen, at tandreguleringsklinikken flyttes fra Højhuset i Bagsværd til<br />
Stengård Skole.<br />
Samlet vurderes anlægsudgifterne til hele projektet at beløbe sig til 1,1 mio. kr., hvis ejerlejligheden,<br />
hvor tandreguleringsklinikken nu er beliggende, sælges <strong>og</strong> model 1 vælges.<br />
Anlægsudgifter (i hele 1.000 kr.)<br />
Etablering <strong>af</strong> klinikker i Høje <strong>Gladsaxe</strong> <strong>og</strong> Værebro 5.795<br />
Etablering <strong>af</strong> tandreguleringsklinik på Stengård skole 2.900<br />
Salg <strong>af</strong> tandreguleringsklinik -7.600<br />
I alt 1.095<br />
Hvis disse forslag gennemføres, vil <strong>Gladsaxe</strong> Kommune have en moderne <strong>og</strong> fremtidssikret<br />
tandpleje, som vil sikre brugerne en optimal behandling, hvor der vil være muligheder for<br />
yderligere effektiviseringer i takt med at personalesammensætningen ændres <strong>og</strong> som vil<br />
være en attraktiv arbejdsplads, når der skal rekrutteres nye medarbejdere.<br />
J. nr. 00.01.00P05<br />
Sag: 2006/0000311-080<br />
28
Bilag 1: Typiske funktioner i den kommunale tandplejes arbejde<br />
Skemaet her beskriver de typiske funktioner i den kommunale tandplejes arbejde <strong>og</strong> hvem<br />
der henholdsvis udfører funktionen i dag <strong>og</strong> hvem der alternativt kan udføre funktionen 11 .<br />
Funktion<br />
Personale<br />
Tandlæge Tandplejer Klinikassistent Anden ***<br />
Indkaldelse til undersøgelse:<br />
Elektronisk booking x x x # x (#)<br />
Udskrivning <strong>af</strong> tilkaldekort<br />
x x # x (#)<br />
Telefonisk <strong>af</strong>tale x x # x (#)<br />
Aftale via e-mail x x # x (#)<br />
Klargøring <strong>af</strong> klinik:<br />
Åbning <strong>af</strong> units x #<br />
Pakning <strong>af</strong> kassetter,<br />
opfyldning i skuffer med<br />
instrumenter <strong>og</strong> materialer<br />
x #<br />
Rengøring <strong>af</strong> unit x #<br />
Oprydning på klinik x #<br />
Gennemskylning <strong>af</strong> unit x #<br />
Rengøring <strong>af</strong> skabe,<br />
skuffer <strong>og</strong> overflader<br />
x #<br />
Førstegangsbesøg:<br />
Information <strong>og</strong> instruktion<br />
x x x #<br />
Tilvænning til stol <strong>og</strong><br />
instrumentarium<br />
x x x #<br />
Spejlkig x x x #<br />
Klinisk undersøgelse:<br />
Modtagelse <strong>af</strong> patient* x x #<br />
Evt. tandbørstning inden<br />
US*<br />
x x x #<br />
Opdækning* x x #<br />
Undersøgelse x x #<br />
Chairside-assist x #<br />
SCOR-reg. (på PC) x x #<br />
Røntgen x x x #<br />
Information, instruktion<br />
<strong>og</strong> motivation<br />
x x x<br />
Journalskrivning x x x<br />
Ny tid* x x x x #<br />
Afrydning* x x #<br />
Rengøring <strong>af</strong> instrumenter<br />
<strong>og</strong> unit*<br />
x #<br />
Tilvænningsbehand- x x x (#)<br />
11 På side 4 er der en uddybning <strong>af</strong> skemaet.<br />
J. nr. 00.01.00P05<br />
Sag: 2006/0000311-080<br />
29
ling<br />
Journalskrivning x x x<br />
Forebyggende behandling:<br />
Fissurforsegling x x x #<br />
Fluoridbehandling x x x #<br />
Tandrensning x x # x<br />
Afpudsning x x x #<br />
Hygiejnekontrol x x x #<br />
Kostinstruktion x x x #<br />
Tandtrådsinstruktion x x x #<br />
Chairside-assist x #<br />
Journalskrivning x x x<br />
Generel forebyggelse:<br />
Klasseundervisning x x x #<br />
Kostinformation x x x #<br />
Mødregrupper x x x #<br />
Undervisningspr<strong>og</strong>rammer<br />
x x x #<br />
Informationsmateriale x x x #<br />
Fyldningsbehandling:<br />
Lokalbedøvelse x x<br />
Lattergas x #<br />
Operativ behandling x # Evt. midlertidigfyldning<br />
Chairside-assist x #<br />
Røntgen x x #<br />
Journalskrivning x x<br />
Fast protetik:<br />
Udrøring <strong>af</strong> <strong>af</strong>tryksma-<br />
terialer<br />
Aftryk til individuel ske x #<br />
Præparation <strong>af</strong> tand x #<br />
Poshepakning x #<br />
Aftryk til krone x #<br />
Sammenbids-<strong>af</strong>tryk x #<br />
Afsendelse til tandtek-<br />
niker<br />
J. nr. 00.01.00P05<br />
Sag: 2006/0000311-080<br />
x #<br />
Cementering <strong>af</strong> krone x #<br />
Journalskrivning x<br />
Chairside-assist x #<br />
Kirurgi:<br />
Operativ behandling x #<br />
Operativ opdækning x #<br />
Chairside assist x #<br />
x x #<br />
30
Lokalbedøvelse x #<br />
Røntgen x x #<br />
Journalskrivning x<br />
Suturfjernelse x x x #<br />
Journalskrivning x x x<br />
Tandskader:<br />
Lokalbedøvelse x x #<br />
Lattergas x #<br />
Operativ behandling x #<br />
Kontrol x x #<br />
Skadesanmeldelse x #<br />
Chairside-assist x #<br />
Journalskrivning x x<br />
Rodbehandling:<br />
Lokalbedøvelse x #<br />
Lattergas x #<br />
Operativ behandling x #<br />
Røntgen x x #<br />
Chairside-assist x #<br />
Journalskrivning x<br />
Parodontalbehandling:<br />
Lokalbedøvelse x x #<br />
Lattergas x #<br />
Operativ behandling x x #<br />
(tandrensning)<br />
Kirurgisk behandling x #<br />
Chairside-assist x #<br />
Journalskrivning x x<br />
Patientadministration:<br />
US-intervalvurdering x x #<br />
Behandlingsplanlægning<br />
x #<br />
Journalskrivning x x<br />
Klinikadministration:<br />
Varebestilling x #<br />
Fakturakontrol x #<br />
Montering <strong>af</strong> røntgenbilleder<br />
x x #<br />
Behovslister (DSI) x x #<br />
Overvågningslister<br />
(DSI)<br />
x x #<br />
Forældrekontakt x x x<br />
kontakt med skole <strong>og</strong><br />
institutioner<br />
x x X #<br />
Personaleforhold:<br />
J. nr. 00.01.00P05<br />
Sag: 2006/0000311-080<br />
31
Daglig ledelse x #<br />
Arbejdstidstilrettelæggelse<br />
x #<br />
Elevuddannelse x x #<br />
PUS-GRUS x #<br />
J. nr. 00.01.00P05<br />
Sag: 2006/0000311-080<br />
32
Aftagelig protetisk<br />
behandling, nye proteser:<br />
Udrøring <strong>af</strong> <strong>af</strong>tryksma-<br />
terialer<br />
1.<strong>af</strong>trykstagning x #<br />
Afsendelse til tandtekniker<br />
Trimning <strong>og</strong> tilpasning x #<br />
<strong>af</strong> ske<br />
2. <strong>af</strong>trykstagning x #<br />
Afsendelse til tandtekniker<br />
Bidregistering, farve <strong>og</strong> x #<br />
formvalg<br />
Afsendelse til tandtek-<br />
niker<br />
Prøve tandopstilling x #<br />
Afsendelse til tandtek-<br />
niker til polymerisering<br />
J. nr. 00.01.00P05<br />
Sag: 2006/0000311-080<br />
OMSORGSTANDPLEJE**<br />
x #<br />
x #<br />
x #<br />
x #<br />
x #<br />
Aflevering <strong>og</strong> Tilpasning x #<br />
Protesekontrol x #<br />
Chairside-assist x #<br />
Journalskrivning x<br />
Rebasering eller reparation<br />
<strong>af</strong> protese:<br />
Aftrykstagning x #<br />
Afsendelse til tandtekniker<br />
Indsætning <strong>og</strong> tilpas- x #<br />
ning <strong>af</strong> arbejdet<br />
x #<br />
Chairside-assist x #<br />
Journalskrivning x<br />
Hjemmebehandling:<br />
Klargøring <strong>af</strong> mobil unit x #<br />
Pakning <strong>af</strong> mobil unit x #<br />
Transport <strong>af</strong> instrumenter<br />
til/fra hjemklinik<br />
x x x #<br />
Undervisning <strong>af</strong> pleje- x x #<br />
personale<br />
* Disse procedurer går igen ved enhver klinisk aktivitet <strong>og</strong> gentages derfor ikke ved resten <strong>af</strong><br />
de oplistede kliniske funktioner<br />
** Alle funktioner, som er beskrevet under den almindelige tandpleje kan finde sted i omsorgstandplejen,<br />
så de herunder beskrevne funktioner er de, der er specifikke for omsorgstandplejen<br />
*** Anden person er en ansat i flex-job eller en kontorassistent<br />
# angiver den personalekategori som kan udføre funktionen efter LEON-princippet<br />
33
Journalskrivning: foretages <strong>af</strong> den person, der har udført behandlingen. Kan godt ske efter<br />
diktat, men det er altid den der har udført behandlingen, der den ansvarlige for journalnotatet.<br />
J. nr. 00.01.00P05<br />
Sag: 2006/0000311-080<br />
34