Jens Henrik Jakobsen Kigger man i historiebøgerne ... - Coast Alive

coast.alive.eu

Jens Henrik Jakobsen Kigger man i historiebøgerne ... - Coast Alive

Klitsti: C156

Spidsbjerg

Strand

Klitsti: C155

Græm Strand

Klitsti: C154

5

Sommerhus-

område

Spidsbjergvej

Raketvejen

Marens

Maw

4

Vandværksvej

Thorsminde

Græmvej

Søren Moses Havvej

Gryden

Skavemose

Hunde skal føres i snor. Det er dog tilladt at

lade hunden være løs i hundeskoven ved Husby

samt på stranden fra 1. oktober til 31. marts

– men kun hvis den er under fuld kontrol.

Egebjergvej

Nøgenbjerg

Husby Klitplantage

Illeborgvej

Langelinie

Bundgår dvej

Klitplantagernes historie

I perioden fra ca. 1850 til 1930’erne anlagde staten en række klitplantager

langs den jyske vestkyst, hvis formål var at dæmpe sandflugten

varigt. Sandflugten var ingenlunde noget nyt – man havde

kæmpet mod sandet i flere hundrede år. Allerede så tidligt som i

1539 udstedte Chr. d. 3. en forordning, der skulle beskytte klitternes

vegetation. I 1792 blev der første gang lovgivet om bekæmpelse af

sandflugten. I Husby vandrede sandmilerne længere og længere

østpå, og midt i 1800-tallet var Husby Kirke i fare for at sande til.

Husbyboerne frygtede for kirkens skæbne, og man sendte i 1856 fire

bønder på “gåben” til København. Her fik de foretræde for Kong

Frederik d. 7., hvor de klagede deres nød over den plagsomme

sandflugt. Delegationens lange gåtur og det forelagte problem

vandt gehør hos kongen, og de vendte hjem med et brev til præsten.

Der blev kaldt til gudstjeneste, og her blev brevet læst op. Heri stod

det, at kongen ville udsende en skovfoged, og alle husbyboere – fra

de yngste til de ældste – skulle hjælpe ham så meget, det lod sig

gøre. Allerede i marts samme år kørte skovfoged J. A. J. Drewsen

fra Tikøb i Nordsjælland den lange vej tværs over Sjælland, Fyn og

Jylland i en hestevogn belæsset med planter og frø. Drewsen blev

den første klitplantør i Husby Klitplantage. Bønderne fik hurtigt

forårsarbejdet gjort færdigt, og børnene forsømte i skolen, så planterne

omgående kunne komme i jorden.

Bjergfyrtæppe

Årsagen til sandflugten var dels relative landhævninger, der gav en

øget mængde sand på stranden – og dels en overudnyttelse af klit-

Sdr. Fjandvej

Græmvej

Klitvejen

Fjand

Lejrplads

Hareflod


Sommerhusområde

1ha

0 1 km

Troldeskov

1

Kochs Vej

5

118

Pilgårdhusvej

Lergra vvej

Brejdablik

Kippes

Træ

Plantagegården

Husby

Lejerplads

Signaturforklaring

Offentlig vej

Skovvej, motorkørsel ikke tilladt

Løvskov

Nåleskov

Eng

Mose

Hede / klithede

Hede / klithede, privatejet

Skov, privatejet

Eng, privatejet

Bebygget område

Hundeskov

Hestefrit område

Statsejet ejendom

Privat ejendom

Parkering

Toilet

Skovlegeplads

Lejrplads

Udsigtstårn/-punkt

Grill plads

Camping

Afmærkede vandreruter

Ridesti

Cykelrute

Cykelruten "Vestkyststien"

Egnet til kørestole

2

Fennevej

Frederik d .7.s.v ej

Husby

Kirke

Søndervig

Ulfborg

Pilgårdhus

3

Hundeskov

Husby

118

Klitvejen

Hele vandretursfolderen over Husby

Klitplantage, der både findes på dansk og

tysk, kan findes på www.skovognatur.dk

vegetationen til tagdækning,

dyrefoder og strøelse samt en

overgræsning af klitterne med

får og kreaturer. Dette blotlagde

klitterne, så sandet frit kunne

flyve. I forsøget på at dæmpe

sandflugten prøvede man

mange forskellige metoder. Man

forsøgte at dække blotlagte områder

med afskåret lyng og andet

plantemateriale. Man forsøgte

også at plante forskellige

træarter. Bjergfyrren (Pinus

mugo), der, som navnet antyder,

stammer fra mellem- og

sydeuropæiske bjergområder,

viste sig at trives i det barske

miljø med kraftig blæst og saltpåvirkning

fra havet. Store klitområder

blev tilplantet, og man

talte derfor om at “rulle et

tæppe af bjergfyr ud over klitterne”.

Kongen vender tilbage

I Husby var det også overvejende

bjergfyr, der blev plantet,

men hist og her blev der også

puttet et agern i jorden. Året må

have været et godt planteår med

rigelig regn, for kongen besøgte

allerede Husby i 1861 i forbin-

delse med en visit på herregården Nr. Wosborg – og var da meget

fornøjet med resultatet. Kunne han have set resultatet i dag, ville

han have været endnu mere begejstret. Den læ, de første tilplantninger

gav, gjorde det muligt at indplante andre træarter, og skovklimaet

blev efterhånden bedre og bedre. Geologisk set ligger plantagen

på en udløber af en bakkeø, jord som isen aflejrede i den

forrige istid, og hvor sandlaget ikke er for tykt, kan træernes rødder

nå den bedre jord under sandet.

Husby Klitplantage i dag

Husby Klitplantage omfatter ca. 1.100 ha = 11 km 2 , og takket være

Drewsen og hans seks efterfølgere i embedet samt mange dygtige

skovarbejdere opleves plantagen i dag som en meget varieret skov

med mange muligheder for gode oplevelser i naturen. Der er plantet

mange forskellige træarter, og på den bedre jord i skovens sydøstlige

hjørne tæt ved Husby Kirke er der meget løvtræ. I løvskoven

er der et helt andet fugle- og dyreliv end i nåleskoven, ligesom floraen

også er anderledes. Det er også her, du kan se landets vestligste

bøgebevoksning. Ved at gå fra vest til øst (eller omvendt) i plantagen

får man et godt indtryk af, hvad vindpåvirkningen betyder for

træernes vækst. Fra lavt bjergfyrkrat længst mod vest udvikler skoven

sig gradvist og bliver højere og højere mod øst. Fra at det oprindelige

formål med plantagen var at dæmpe sandflugten, er dette

gradvist ændret til også at kunne forsyne lokale med brænde og

gavntræ til det, der i dag er de primære formål: at opretholde en varieret

natur til glæde for dyr, fugle, flora og insekter – og give lokale

og turister gode muligheder for naturoplevelser.

Et ualmindeligt syn. En ung kronhjort har forvildet sig på

stranden ved Husby Klitplantage.

Der plantes i dag en del løvtræer – især eg – der udover at skabe variation

i skoven også virker brandhæmmende, hvis en skovbrand

skulle opstå. Som det kan ses af kortet fra vandretursfolderen, er der

gennem de seneste år etableret en mængde faciliteter til glæde for

friluftslivet – så alle muligheder for en god skovtur er til stede.

FAKTA

Klitfredning og sandflugt i dag

Forstranden og et 300 meter bredt bælte mod øst – dog kun 100 meter ved

sommerhusområder – langs den jyske vestkyst er fredet. Reglerne er formuleret

i Naturbeskyttelsesloven, og formålet er dels at sikre klitten som naturtype med

dens særegne plante- og dyreliv og dels at modvirke sandflugt. Skov- og

Naturstyrelsen er myndighed på området, og den daglige administration varetages

af de fem lokale statsskovdistrikter: Nordjylland,Thy, Klosterheden, Oxbøl

og Lindet. Her kan man henvende sig, hvis man har spørgsmål om sandflugt,

klitter og klitfredning. En del af denne administration er årlige klitsyn, hvor årets

sandflugtsdæmpning planlægges. Skov- og Naturstyrelsen foretager de nødvendige

dæmpningsarbejder i klitfredningszonen. Dette gøres på forskellige

måder: bl.a. ved at afrunde klitterne, så vinden ikke får angrebspunkter, ved at

opsætte fyrretoppe eller udlægge grene så sand fanges og endelig, når en ny

klit er opbygget – at tilplante den med hjælme, der er en græsart, der tåler at

blive delvist tildækket med sand. Nyplantede hjælme tåler ikke færdsel, så det er

vigtigt, at nyplantningen får lov til at udvikle sig i fred. I klitter, der ligger uden

for klitfredningszonen, skal ejeren selv sørge for at dæmpe den sandflugt, der

kan genere omgivelserne. Hvis det er nødvendigt, kan det lokale statsskovdistrikt

påbyde ejeren at foretage denne dæmpning.

Det må man gerne på klitfredede arealer:

Færdes til fods og opholde sig i kortere tid. Her bør besøgende vise hensyn til

vegetationen.

På klitfredede arealer må man ikke:

· Ødelægge plantevæksten, f.eks. ved at rutsche i klitten

· Foretage gravearbejder

· Bygge, anlægge veje, anbringe hegn, bænke, trapper, fliser, skilte flagstænger,

antenner og lign.

· Campere under nogen form

· Bruge ild – f.eks. bål og grill

· Køre bil, cykle og ride

· Opholde sig nærmere andres bolig end 50 meter

· Efterlade sig papir og andet affald

· Undlade at have hunden i snor – på selve stranden må hunden

være løs i perioden 1. oktober til 31. marts – hvis den er

under fuld kontrol

Få flere informationer om Ulfborg-Vemb området på

tlf. 96 11 91 10 eller på www.ulfborg-turist.dk

6

More magazines by this user
Similar magazines