Haands og Aands Opøvelse - Jesper Vang Hansen

More documents

Recommendations

Info

Musik; under Ophejsningen steg han ud i Sidestollen, fandt Marehalmen omkring dens Udgang i Strandbrinken overhængt af svære Istapper, en pludselig Vinddrejning havde bragt dem til at klimpre imod hverandre og give Lyd til den klingre Musik, mens Stolledøren huggede sine Pavkeslag ind mod Karmen. Da dette var opklaret, gik Arbejderne villigt ned i Skakten. Schor maatte sande, at det var dyrt at stille sig som Tamburmajor for en sen og usikker Fremtidsmusik. Ind under sit virksonnne Livs Aften led han den Tort, at Regeringen jog ham ud af Kulgruberne for at udnytte dem med sin større Kraft. I Maj 1773 lod den sine bjergværkskyndige Mænd Gotfred Schramm og Gerhard Willums en sænke en Skakt ved Pythuset, i en Dybde af 70 m brød Vandrnasser ind, saa at den maatte forlades helt; to Aar senere aabnedes to nye Skakter her og ved Baggaaen, men HJ. Maj 1776 paabød Regeringen Arbejdets Ophør, Skakterne med heJe deres Indhold af Tømmer, Vandrør og Pomper tilkastedes. Dette Forsøg havde kostet 27000 Rdl. og intet nævneværdigt Kul bragt. Kommandant Undall, Landsdommer Rogert og nogle Rønneborgere dannede 22. Marts 1790 et Pengeselskab til at drive et Kulværk ved Baggaaen med en indkaldt Englænder James Davenport til Leder, men maatte forlade det med Tab efter faa Aars Forløb. Atter 1797 forsøgte Regeringen sig her, sendte næste Aar Christen Pram over at tilse Arbejdet, men det lykkedes ham ikke at digte Kul frem, derimod en smuk Sang til Borringholms Pris, som den fortrinlige Digter han var. Udnyttelsen af Landets ypperlige Lerlag var bleven nøje knyttet til Schors Kulbrydning. Han foretog 1742 i Rønne Teglværk S. for Galløkken den første store Brænding af Mursten paa Borringholm udenfor Hammershus Omraade. Hans Ovn rummede 30000 Sten, af hvilke en Tredjedel maatte regnes at blive Vraggods. Han solgte 115000 fortrinlige Mursten 1745 til Rønne Fæstning, men maatte kongelydig tage dem tilbage, da Fæstningen forsvandt. Gjennem en Snes Aar holdt han sin Ovn i Drift. Ogsaa til Davenports kortvarige Kulgravning føjedes et Teglog Murstensværk N. for Byaaens Udløb ved Rønne og tillige med kgl. TilstedeIser af 28. Sept. og 28. Dec. 1792 en Tobakspibe-, Fajense- og Stentøjsfabrik. Dette store Værk kom godt i Gang. Det lod 25. Sept. 1793 bortsælge i København for 204 2/a 132 Borringholmerens Historiebog af M.K. Zahrtmann www.vang-hansen.dk
Rdl. 550 Udskudsstykker, baade hvide Terriner med Fade og Mælkeskeer, Puncheboller med Laag, et Punchebæger som et Satyrhoved, Savseskaale med Laag, Fad og Ske, ovale Fade med brun og' med blaa Kant, Senepskander, Peberbøsser, 0lkruse med Indskrift, en grønmalet Sukkerdaase med Laug, hvide firkantede Urtepotter med Fødder, hvide Spiliestager og et malet Pibehoved; ved et Bortsalg næste Aar fremkom end videre Platdemenager med gjennembrudt Fad, en Frugtkurv i gjennembrudt Arbejd, Pavepiber og Bondepiber. Alt dette vidnede om borringholmske Haandværkeres dygtige Kunstnemme. Men ud over de kostbare Prøveaar kunde Tiden ikke bære det stort planlagte Værk, selvom det efter den urolige Davenports pludselige Afrejse 1793 havde den dygtige Poul Ancher til Forvalter og den ihærdige J. A. C. Spietz til Arbejdsmester. Inden Aarhundredets Udgang solgte Parthaverne alle dets Efterladenskaber for 1200 Rdl., og Rønne halve Snes Pottemagere blev nu som før noget nær ene om at udnytte Landets Lerrigdom ; kun Poul Ancher grundlagde 1794 sit Teglværk S0. i Byen og udskibede o. 71000 Mursten Aar om Aar. Schors lille Forsøg 1744 paa at skaffe Sandstenfliser Indgang i København efterfulgtes snart af andre med større Udbytte. I det smaa var Sandsten brugte inden Aar 1200 i Aakirkes Korbygning og i 0stremarkirkes Tagdække, senere i Bygningskarme, Skorstenspiber og paa Hammershus i Gulv- og Tagfliser, i Bmndkar, Stenborde og Gravsten. Ved Aar 1700 hentedes Møllesten fra Egnen om Ferskesø S. for Nexø. Hertil toges dog kun de lettest tilgængelige Overfladelag. N. for Nexø havde fra 1744 to Borgere Hans Stenhugger og Svend Albretsen brudt Sandsten til Senepskværne. Saa kom 1751 en ung Stenhugger Pedel' Mogensen Nexø hjem fra sin Læretid i København og sin Svenderejse til Riga, hvor han havde udført Billedhuggerværker til Kirkerne; han var nygift og skaffede sig Levebrød i sin Fødeby ved at hugge Gravstim til dens Storslægt Sonne, der støttede ham med Forskud til Løn af Daglejere. Herved sattes han i Stand til ,at bryde i Dybden og fremsøge tykkere og fastere Sandstenlag, af hvilke han sendte Prøver til Eigtved; en københavnsk Stenmand viste sig i Nexø, og for hans Stenaasyn skønnedes alt ubrugeligt. Heldigvis var Peder Nexø urokkelig Borringholmer, henvendte sig det følgende Aar 1753 Borringholmerens Historiebog af M.K. Zahrtmann www.vang-hansen.dk 133
Page 1 and 2: Kongeprivilegier følte de sig og s
Page 3 and 4: med 133 1 /, Rdl. i Indfæstningspe
Page 5: Gjennem gjentagne Ansøgninger naae
Page 9 and 10: fastsatte det kg!. R,mtekammer dere
Page 11: agte 105 Vrag. Ved Husflid i Hjemme
Page 15 and 16: Sti ved sit Hus eller paa Gaderend
Page 17 and 18: men dette Forslag forkastedes heldi
Page 19 and 20: Eneret til Tavlepengene fra hele St
Page 21 and 22: Fylde. Han blev 1820 Sognepræst i
Page 23 and 24: Gildeklenodier. Da Regeringen 30. M
Page 25 and 26: de enfoldigste, som have nogen leve
Page 27 and 28: siden 1133. Ved at forskaane Milise
Page 29 and 30: sit Kapellanaar over 3000 Rdl. som
Page 31 and 32: for det jødiske Raad og tillægge
Page 33 and 34: Sig ej saa, Herr Feltskærl han har
Page 35 and 36: cerers Rejsepenge og at sluttes i J
Page 37 and 38: Piper fra Aarhus Stift hidskikkedes
Page 40: i Provsteretten skulde han underskr

Haands og Aands Opøvelse - Jesper Vang Hansen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?