Sep-Okt - NYSYNET.DK

nysynet.dk

Sep-Okt - NYSYNET.DK

ABILD

NYT

11. ÅRGANG SEPTEMBER-OKTOBER 2011 NR. 9-10

Moses Hansen skriver i ”Regnbuen” den 3. August, idet han citerer Esajas 60:22: ”Når

tid er inde, vil jeg fremme det i hast”: Den 11. September 2001, da World Trading Center

i New York blev ramt af to passagerfly og styrtede i grus, husker jeg, som var det i

går, TV-speakeren sige: ”Alt dette er sket på én time!” - og jeg måtte tænke på Åbenbaringsbogens:

”På én time er så stor rigdom lagt øde.” (18:17). Analytikerne har rost

smykkeselskabet Pandora til skyerne. I går var der følgende fede overskrifter i aviserne:

Pandoras aktionærer tabte 13 milliarder på én time. U.S.A. har lige balanceret på

randen af bankerot. De har reddet stumperne ved at sætte sig i endnu mere gæld. En

gæld som i forvejen er svimlende stor. Det er kun et spørgsmål om tid, så vil deres

økonomi synke i grus på én time. - Vi må indrømme, at Ordsprogene 14:12 taler sandt.

Men for den, der tror på den Almægtige, er der håb: læs Bibelens Salme 91 ...


2

Formålet med ”Abild Nyt”

- at du får lyst til at søge Gud

- at du får lyst til at læse i Bibelen

Jesus har sagt: ”Således elskede Gud verden, at Han gav sin Søn,

den enbårne, for at enhver, som tror på Ham, ikke skal fortabe fortabes,

s,

men have evigt liv.” (Johs. 3:16)

Hvad Jesus siger om ”Tidernes Tegn”

”Himmelens udseende forstår I at tyde, tidernes tegn derimod ikke!” … Mens disciplene er alene

med Jesus på Oliebjerget, spørger de Ham: ”Hvad er tegnet på dit komme?”. Hertil svarer Han

bl.a. ”… folk skal rejse sig mod folk, og rige mod rige, og der skal være hungersnød og jordskælv

både her og der. Men alt dette er kun veernes begyndelse.”

(Mattæus-Evangeliet 16:3 og 24:3, 7-8).

Moses Hansen skriver fra Australien i ”Regnbuen” den 7. Juli:

”Internettet er sporadisk i dette område på vores tur, men jeg

har set nogle avisoverskrifter med hensyn til Danmark, bl.a.

denne: SKYBRUDDET DET VÆRSTE NOGENSINDE! Jeg så i

en anden avis dette dramatiske billede fra København. Glohed

damp kommer op fra kloakkerne i den indre by. Det er 200 grader

varme fjernvarmerør, der får regnvandet til at koge...

Mange flere dramatiske og - på en måde udanske - situationer kan helt sikkert føjes til af jer

derhjemme, der har fulgt de dramatiske døgn. - Ét udtryk møder vi igen og igen overalt i verden:

”Det værste nogensinde!” Den værste tornado. Den værste oversvømmelse. Den værste

tørke. Det værste jordskælv. Og så videre... Disse fænomener har ganske vist altid været

der. Men vi lever i den sidste tidsalder, hvor alt accelererer, hvor alt er værre, hvor alt sker i

hast. - Spørgsmålet lyder i de forskellige medier: ”Skyldes det klimaforandringerne?” - Og

svaret lyder: ”Både ja og nej.” - Det er mere end det. Det er en verden, der går op i limningen.

Det er veer, der bliver kraftigere og kraftigere, tættere og tættere. Det er Guds tale til os

mennesker, og det er de bibeltroendes opgave at fortælle omverdenen, hvorfor det bliver værre

og værre: at afslutningen nærmer sig, at Jesus kommer...

Jesus siger til sine disciple: ”Som det gik

til i Noas dage, sådan skal det også gå i

Menneskesønnens dage: de spiste, drak,

tog til ægte, blev bortgiftet, lige til den

dag, da Noa gik ind i arken og syndfloden

kom og ødelagde dem alle. Eller

som det gik i Lots dage: de spiste og

drak, købte og solgte, plantede og byggede,

og på den dag, da Lot gik ud af

Sodoma, regnede ild og svovl ned fra

himmelen og ødelagde dem. På samme

måde skal det gå den dag, da Menneskesønnen

åbenbares…” fortæller lægen

Lukas, i sit Evangelium, kap. 17:26-30.


E N U N G A T E I S T B L I V E R K R I S T E N

af journalist John Engedal

JOHAN JUUL DALSGAARD

voksede ikke op i et kristent hjem. Hans forældre flirtede

med det alternative. Selvom han var dygtig i skolen og aktiv

i sin fritid, begyndte han allerede i 10-års-alderen at eksperimentere

med rygning af hash…

”Jeg var træt af livet, som jeg syntes var meningsløst…”

Johans forældre, som i mellemtiden var blevet kristne gennem et alpha-kursus, blev bekymrede

for ham og de bad og råbte til Gud for ham. Gud talte til hans mor om at få ham på et kristent

gymnasium, selvom hun ikke vidste, om et sådant eksisterede, men hun fandt det på

internettet - Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing. - Det tog dog fire dage at få overtalt Johan,

men afsted kom han … Han fandt hurtigt ud af, at man dér troede på Gud! - også kammeraterne,

skønt de ellers virkede intelligente nok! - ”Det må skyldes, at mange af dem kommer fra

kristne hjem!” tænkte han, ”altså er de blevet indoktrinerede!” - og han besluttede, at ville

”omvende” dem! Det lykkedes næsten med en af pigerne, som kom ud i en troskrise. ”Men

heldigvis!” indrømmer Johan lettet bagefter: ”Hun fandt hurtigt tilbage til Gud!”

Selv begyndte han at tvivle på, at der kun fandtes det, man kan se og røre ved… ”Jeg tænkte,

at det gav mest mening, hvis der var ”noget”, der stod bag universet, i stedet for, at det hele

blot var opstået tilfældigt…” I samme periode så han evangelisten Charles Ndifon i en TVudsendelse

bede for en mand, som blev helbredt for dobbeltsyn. - ”Det gav mest mening, hvis

dette ”noget” også var personlig, da et menneske jo er personlig. Og hvis dette ”noget” var

Gud, måtte Han også ville have med sin skabning at gøre...!”

En af kammeraterne sagde en dag til ham: ”Johan, hvis du søger Gud, vil du også finde

Ham!” - Det bevirkede, at han en dag bad ud i den tomme luft: ”Gud, hvis du findes, må du

gerne vise dig for mig!” - I løbet af nogle uger skete der noget mærkeligt med ham. Han kunne

pludselig ikke udholde negative tanker, og han ønskede bare at være god og kærlig...

Efter at have bestået sine eksaminer, flyttede Johan til Aarhus for at læse statskundskab. En

dag mødte Gud ham derhjemme under bøn: ”Jeg oplevede at blive fyldt af en enorm stor kærlighed,

fred og lykkefølelse - langt ud over, hvad jeg har oplevet med stoffer! Og ingen tomhed

eller skyldfølelse fulgte efter… I flere dage havde jeg bare lyst til at give alle et kram, og jeg fik

nye tanker: ”Det er virkelig sandt, det med Jesus, og Gud har tilgivet mig alt det, jeg har gjort

forkert, og Han har gode planer med mit liv.” En dag oplevede han også en stor bønhørelse,

som fik ham til at falde på knæ med tårer og tak: ”Gud, du er virkelig! Du er ren kærlighed!

Du er fantastisk god!”

Nu følte Johan sig ledet til at læse teologi i Århus, og sammen med Århus Valgmenighed,

studenterpræsterne og KFS står han for Aftenkirken, som er en cafe-gudstjeneste på Aarhus

Universitet for studerende… (Fra artikel i ”Udfordringen” d. 16.06.11. Resumé v/ E.V.).

3


4

Hermonbjerget i Israel

DEN

USYNLIGE

VERDEN

*

af

Johny Noer

Under et besøg i København for nogen tid siden, købte jeg en gammel slidt andagtsbog i

Folkekirkens Nødhjælp Den venlige ældre dame, som ekspederede mig, lagde det lidt lasede

glemte værk i en plasticpose, hvorpå nødhjælpens slogan stod printet med store bogstaver:

”Vi tror på et liv FØR døden”. Det er i forbindelse med nødhjælpens arbejde en udmærket

bekendelse: ”Lad os gøre noget for mennesker, som har det svært, på denne side af tilværelsen.”

- Da jeg betalte de fem kroner, spurgte jeg: ”Tror I også på et liv EFTER døden?” -

Den ældre venlige ekspedient rystede mildt på hovedet og svarede: ”Nej, det gør vi ikke.” -

Heri vil sikkert både hendes præst, provst og biskop give hende ret. ”Den usynlige verden”, vil

de sige, ”skal vi ikke regne med!”

Om den skriver ellers apostlen Paulus følgende: ”… I Ham (Jesus) skabtes alt i Himlene og

på jorden, det synlige og det usynlige, hvad enten det er tronengle eller herskere eller magter

eller myndigheder, alt er skabt ved Ham og til Ham, og Han er før alt, og alt består ved

Ham. Han er hovedet for legemet, kirken…” (Kol. 1:16-17. Se også Efes. 2:2). Men til trods

for, at hele denne ”usynlige verden”, dette usynlige imperium og univers, fuldt af orden og

kraft, er oprettet af Kristus og udelukkende kan fortsætte og bestå ved Ham, er der i kirken

mennesker, som IKKE tror på - eller regner med - det, apostlen her siger. De vil holde på, at

kun det, som de kan se og røre ved, ”det synlige”, er den egentlige verden, som de er sat til at

beskæftige sig med, og det element, som de har ansvar for... Og de vil med et overbærende

smil ryste på hovedet af den anden dimension, ”den usynlige verden”… Min konklusion vil

derfor være, om de, der i dag skal skrive ”kirkeforfatning”, vil fatte et ord af det hele?? …

Ved en anden lejlighed skriver Johny Noer på sin hjemmeside, www.noer.info: ”I dag

henledes de troendes opmærksomhed på dette ene (ligeså forkyndelsen): ”Hvordan går det

med din partner? Hvad er du ked af? Hvad glæder du dig til? Har I fået hus? Eller købt en

lejlighed? Hvad har du gang i? Kan du tjene noget ved det? … Men sådan bør det ikke være,

siger Bibelen, for ”tiden er knap”. Nu gælder det om at ”holde sig til Herren”… Men det vil

samtidig betyde, at Jesus-troende - med deres ”ensporede livsstil” (der vil irritere omgivelserne)

- vil blive beskyldt for at være ”snæversynede” og at ”gå med skyklapper!” - Det modsatte

ville være at ”skaffe sig lærere i hobetal efter hvad der kildrer ørerne” (2. Tim. 4:3).”


Uffes side

5


6

Uffes side


MIRJANA ANGELINA

tysk skuespillerinde:

”Midt i livet tænker vi på

Døden - findes Himlen

virkelig?”

I den tværkirkelige ugeavis ”Udfordringen” 16/06/11, fortæller Mirjana Angelina bl.a.:

”Jeg var kun 6 år, da jeg lige efter min fars 40-års fødselsdag spurgte ham, hvor gammel,

han ville være, når jeg selv blev fyrre. ”Ak, min ven,” svarede han, ”så vil jeg nok for længst

være død!” … En ufattelig tanke: min levende far - her og nu - død?”

Er døden da virkelig så naturlig, så selvfølgelig? - Den synes på en eller anden måde ikke at

passe ind i mit tætpakkede, ofte overfyldte, liv… I teaterstykket ”Enhver”, der foregår i Middelalderen,

viser døden sig for en købmand, der lever i sus og dus, og hvisker ham i øret: ”Også

du skal danse efter min pibe og alt, hvad du ejer, bliver ladt tilbage her på jorden, når du dør.”

Endvidere kan man læse om Mirjana Angelina på ”Google”.

Ikke mindst en interessant artikel fra den tværkirkelige ugeavis ”Udfordringen.

Herfra følgende uddrag, hvor Mirjana fortæller:

”Da jeg var 14 år, blev mine forældre skilt. Der havde altid været konflikter imellem dem, og

jeg havde vænnet mig til at leve som på kanten af en vulkan. Jeg kom derefter på en kostskole,

der lå på en lille ø ude i en stor sø. Underligt nok befandt jeg mig godt ved kostskolens

”ora et labora” (bed og arbejd) program, - selvom Gud var blevet borte for mig...

Som 17-årig kastede jeg mig uhæmmet ud i det vilde natteliv og blev en dag forskrækket over

at se mit eget spejlbillede i et butiksvindue. På det tidspunkt fik jeg et brev fra en veninde i

Amerika, - en rocksangerinde, som jeg havde lært at kende under hendes turné i München.

Hun skrev: ”Jeg ved nu, at Jesus Kristus er Guds søn, at han døde for vores skyld, at han

virkelig er opstået fra de døde, og at han lever. Han elsker dig højere end sit eget liv. Du skal

blot kalde på hans navn, så bliver du frelst.” - Hendes brev undrede mig. Var hun blevet hjernevasket?

Natten mellem den 8. og 9. Marts, 1978 var jeg døden nær på grund af et blandingsmisbrug.

Det lykkedes mig kl. 4 om morgenen at slæbe mig hjem og ind på min seng… Jeg mærkede,

hvordan min sjæl frigjorde sig fra min krop, og jeg blev grebet af en vanvittig angst, for det

stod mig pludselig klart, at døden slet ikke var afslutningen på mit liv, men at en anden tilværelse

fandtes bag den, men hvilken? - ”Åh, min Gud!” for det gennem mit hoved. ”Jeg har aldrig

troet på dig, har oven i købet gjort grin med dig! Hjælp! Jesus, hjælp mig!” - Pludselig

stoppede en hånd mig i mit fald og rev mig ud af mørkets kløer, og jeg fandt mig selv badet i

LYS, et herligt levende lys… Siden den skæbnesvangre nat har Jesus ikke sluppet mig. De

første år var det en sporadisk vandring med Ham ved min side, nogle gange euforisk, andre

gange vaklende. Men lidt efter lidt - mere og mere stabil - i lovprisning og tilbedelse…

Jeg lærte min mand John at kende. Han var tidligere rockmusiker, og havde også mødt Jesus.

Vi har nu været gift i 30 år og har to børn. En dag nævnede han i forbigående en fjern-

7


8

synsudsendelse, hvor han havde set en af mine gamle bekendte, som jeg mindedes. Hele

min fortid kom i et nu tilbage til mig, og jo mere, jeg derefter tænkte over det, jo mere stod det

mig klart, at Gud har givet os mennesker præcise gaver her i livet. Gaver, som vi har brug for.

Den gave, Han havde givet mig, var dog så tæt forbundet med min fortid, at jeg hidtil havde

ignoreret den… Efter at have mødt Jesus forekom drømmen om en teater-karriere mig så

uendelig ligegyldig. I Jesus havde jeg fundet det, jeg så fortvivlet havde ledt efter: kærlighed,

anerkendelse og at være accepteret… Jeg havde ganske vist en skuespilleruddannelse og

havde også været ved teatret en tid, men det hele havde forekommet mig så indholdsløst,

selvom jeg fik gode rolletilbud. Hver gang spurgte jeg mig selv: ”Til hvad nytte?” - Så årene

gik, og i november 1982 havde jeg mit sidste engagement på teatret.

Derefter gik jeg sammen med min mand i gang med menighedsarbejde, bibelskoleundervisning,

konferencer og seminarer, samt at indspille lovsangs-cd’er og at oversætte bøger…

Men måske var det netop min skuespillergave, Gud ville, jeg skulle bruge? - i forsøget på at

nå de såkaldt ”unåelige”?”

Artiklen fortæller videre: ”I januar 1991 grundlagde Mirjana Angelina Gospel Art Studio, et

kristent teaterarbejde… På en bevægende og uforglemmelig måde fører hun tusinder af tilskuere

ind i kendte kvinders liv: Katharina von Bora, Elisabeth von Thüringen, Bonnhoeffers

forlovede, Maria von Wedemeyer og ”Kvinden ved Jakobskilden” Hendes mål er at fortælle

ærlige livshistorier som kan udfordre, men også formidle tro og håb…”

Selv slutter hun sin beretning om døden således: ”Så vidt, jeg således kan tale ”af erfaring”,

overgår Himlen langt vores forestillingsevne. Jeg er overbevist om, at de ord og begreber,

som Bibelen bruger for at beskrive Himlen, kun formidler en afskygning af, hvordan vi

rent faktisk vil opleve Himlen… I 32 år har jeg været taknemlig for, at jeg kan se døden i øjnene

på grund af Jesu opstandelse, og at jeg kan lære en smule af, hvad evigt liv er, liv i umiddelbar

nærhed af Jesus, som siger: ”I min faders hus er der mange boliger…” (Johs. 14:2).

Hvor kan vi være taknemlige for, at vi allerede her og nu kan få lov at opleve en smule

”himmel på jord”, og at vi ”midt i døden” er omgivet af evigt liv…” (Resumé v/ E.V.).


Mosebøgerne

Torahen

B i b e l e n

er

troværdig

af

Erik Rasmussen

fhv. kancellist i Udenrigsministeriet

Bibelen er Guds ord til menneskene, optegnet i en samling af skrifter ved mennesker,

som Gud dertil har udvalgt og på en særegen måde udrustet med Helligåndens

nådegave...

Henimod et par tusinde gange henviser bibelordet til Gud som dén, der taler ved profeterne

og sit folk - i modsætning til hedningernes stumme guder. - Skal vi forstå Bibelen, som den

selv ønsker at blive forstået, må vi derfor læse den som et guddommeligt ord, hvad den også

er. Det har både Jesus Kristus og apostlene bevidnet for os, som det klart fremgår af Det Nye

Testamente. - Guds direkte tale fremgår af selve skriften, idet budskaber fra Herren karakteriseres

ved ord som: Så siger Herren” eller lignende udtryk. Helligånden gav ikke blot de bibelske

nedskrivere tilskyndelse til at skrive, men ledte dem også til, hvad de skulle skrive om. -

Det skete ikke ved noget mekanisk diktat eller nogen anden form for tilsidesættelse af deres

egen personlighed, men gennem anvendelse af den. At de havde forskellig baggrund, forskellige

evner og skrivemåder ændrer intet ved det faktum, at de selv fik lov til at formulere de

oplysninger, som Gud gav dem. Det fremgår af flere skriftsteder, såsom 5. Mos. 27:8; Esajas

8:1 og Habakkuk 2:2, hvor Herren siger til profeten: ”Skriv synet tydeligt på tavler, så det er let

at læse.” Det skal dog ikke forstås derhen, at alt i Bibelen er klart og let forståeligt, historisk

eller tolkningsmæssigt. - At den historisk-kritiske bibelforskning påpeger ujævnheder og unøjagtigheder,

når det gælder historiske, geografiske og kronologiske oplysninger i Bibelen,

ændrer intet ved dens guddommelige åbenbaringsindhold. Bibelen viser sig i øvrigt forbløffende

pålidelig - også i det, som drejer sig om ”jordiske ting”.

Fra de tidligste tider har lærde jøder betragtet de gammeltestamentlige

skrifter som inspirerede og troværdige. På Davids

tid, omkring 1000 år før Kristi fødsel, blev skrifterne fra 1. Mosebog

til 1. Samuelsbog således fuldt ud anerkendt som sande

historiske beretninger om, hvordan Gud tog sig af sit ejendomsfolk.

Det fremgår eksempelvis klart af Salme 78, der henviser til

flere end 30 af de store historiske begivenheder i Israel.

(Fra artikel i den tværkirkelige ugeavis ”Udfordringen”, d. 23.

juni, 2011). Artiklen fortsætter på næste side...

Th.: The Codex (Der kan være tale om tre forskellige - ?)

9


10

Fortsat fra side 9:

Den jødiske historieskriver Flavius Josephus (ca. 37-100 e.Kr.),

der levede og virkede på apostlenes tid, henviser i sit skrift ”Mod

Apion” til alle de bøger, som jøderne betragtede som hellige. Han skrev:

”Vi har ikke en mængde bøger, der er i uoverensstemmelse med hinanden,

vi har blot 22 bøger (de 22 bøger svarer til vores 39 bøger i Det

Gamle Testamente). Disse bøger indeholder en beretning om hele tiden fra de ældste dage,

og de regnes med rette for guddommelige. Af disse bøger er de fem af Moses, og de indeholder

lovene og beretningen om menneskeslægten lige til hans død… Fra Moses’ død indtil

Artaxerxes, den persiske konge, der fulgte efter Xerxes, skrev de profeter, der fulgte efter

Moses, deres egen historie i 13 bøger, mens de øvrige indeholder hymner til Gud og formaninger

til menneskene angående deres livsførelse.”

Josephus viser således, at Det Gamle Testamentes samtlige skrifter var fastlagt længe før

Jesu tid - og ikke som kristne bibelkritikere påstår, nemlig, at det først var i år 90 e.Kr. Man

har ment, at jøderne i det nævnte år holdt en synode i Jamnia og dér bestemte hvilke skrifter,

der skulle være kanoniske. Drøftelserne gjaldt imidlertid ikke kanonens omfang, men

visse skrifters indhold. Af lærersamtalerne fremgik det, at man gik ud fra, at alle de gammeltestamentlige

skrifter allerede var kanoniske. - Vi er i dag ikke i besiddelse af Gamle Testamentes

originalmanuskripter, men derimod af et stort antal meget gamle afskrifter af disse.

Med få undtagelser var man indtil midten af vort århundrede ikke i besiddelse af nogen skrifter,

der var fra tiden før det 10. Århundrede e.Kr. - Men i 1947 fandt man i en klippehule i

nærheden af Det døde Hav en komplet skriftrulle med profeten Esajas’ Bog, som man

anslår, stammer fra tiden omkring vor tidsregnings begyndelse.

Derudover fandtes der i huler i Qumran tillige fragmenter af over

170 skriftruller med dele af alle de gammeltestamentlige bøger -

med undtagelse af Esters Bog. Forskere har dateret flere af

disse skrifter til de sidste århundreder før den kristne tidsregning.

Fundene viser, at skønt der er forsket i stavemåder og den grammatiske

opbygning, er der ikke store afvigelser fra vor nutidige

bibeltekst og ingen, når det gælder lærepunkter. Arkæologerne i

Israel gør hele tiden nye landvindinger. Der dukker konstant nye

fund op til overfladen, og gang på gang forbløffes man over deres

betydning. Israelske forskere og andre, der arbejder inden for

Fra Qumrans huler

ved Dødehavet Dødehavet,

,

bibelvidenskabens forskellige områder er mere

og mere tilbøjelige til at betragte den bibelske

tekst som en overmåde pålidelig beretning om

begivenhederne i oldtidens historie. Den kendte

orientalist og palæstinaarkæolog W. F.

Albright skriver følgende om dette.: ”Vort kildemateriale

til Israels historie fra slutningen af

1200-tallet til begyndelsen af 300-tallet før Kristus

er i det store og hele pålideligt. Vi har bl.a.

at gøre med førstehåndsmemoirer, nedskrevet


af forfatteren selv eller en medhjælper, fx Nehemias’ Bog og dele af Jeremias-bogen. - Vi har

også den uvurderlige skildring af Davids sidste år, der er nedskrevet i 2. Samuels Bog, kapitlerne

9-20 og 1. Kongebog kapitlerne 1-2. … Størsteparten af materialet i Kongebøgerne er -

set fra en moderne historikers synspunkt - enestående nøjagtigt. Dette er gang på gang blevet

bekræftet af arkæologiske og epigrafiske opdagelser (videnskaben om indskrifter). Stoffet

fra tiden før eksilet (tiden efter 536 før Kristus), som findes i Krønikebøgerne, Esra og Nehemias,

har af en række forskere været betragtet som tvivlsomt. Men nyere opdagelser og undersøgelser

har ganske slående bragt denne yderliggående holdning i vanry.” (W. F. Albright:

”Fra stenalderen til kristendommen ”).

DET NYE TESTAMENTE: Lignende positiv kritik kommer

også til udtryk hos forskere, der arbejder med de nytestamentlige

tekster. Disse er de hyppigst afskrevne af hele den

antikke litteratur med over 5000 tekstvidner på græsk. Desuden

findes der over 8000 håndskrifter på andre sprog. Nogle

af disse omfatter hele N.T. Den store skriftmængde fra tiden

mellem det 2. og det 16. århundrede er en værdifuld hjælp i

forskningens forsøg på at finde frem til grundtekstens oprindelige

ordlyd. Det ældste endnu bevarede håndskrift (til højre)

er et lille stykke af Johannesevangeliet Kap 18:31-33 og vers

37-38. Det stammer fra 125 e.Kr., altså blot få år efter, at Johannes’

Åbenbaring er blevet skrevet.

Om tidsintervallet mellem evangeliernes begivenheder og nedskrivningen af dem, skriver forskeren

Sir Fredric Kenyon: ”Tidsintervallet mellem de oprindelige affattelsesår og de første

håndskrifter, vi har til rådighed, er så lille, at det praktisk talt ingen rolle spiller. Hermed forsvinder

også den sidste rest af tvivl om, at skrifterne i alt væsentligt er videregivet os således,

som de oprindeligt er affattede… Vi kan betragte det som endegyldigt bevist, at de nytestamentlige

skrifter, som vi har dem, både er autentiske og stort set pålidelige.” (”The Historian

Evidences of the Truth of the Scripture Records”). - Originalerne: Vi har som nævnt ikke

originalerne til et eneste af de skrifter, hvoraf vort Ny Testamente består, men i og for sig kunne

vi godt have haft dem, mener nogle forskere. Om dette fortæller Skovgaard Petersen i

sin bog: ”Hvorledes blev Det Nye Testamente til?”:

”Endnu omkring år 200 synes Tertullian (160-220) at forudsætte, at originalerne

til Paulus’ breve brugtes i adskillige menigheder. Han opfordrer et sted

folk til at rejse til de menigheder, i hvilke apostlens ”autentiske” breve endnu

oplæses… I begyndelsen af det 4. Århundrede træffer vi på en hentydning til

Johannes-Evangeliets original. En daværende lærer ved Kateketskolen i

Alexandria siger i anledning af en anden læsemåde i Johannes 19:14, at

”sådan står der i evangelisten Johannes’ egenhændige eksemplar, som ved Guds nåde indtil

nu opbevares i efesernes hellige menighed, og der tilbedes af alle troende.” - Skovgaard Petersen

konkluderer, at der måske er en guddommelig hensigt med, at de apostolske originalskrifter

så tidligt gik til grunde, nemlig den, at en relikviedyrkelse af disse dermed blev udelukket.

-

Overleveringen: Men hvordan det end forholder sig med Bibelens tilblivelse og overlevering

11


12

frem til vor tid, kan vi glæde os over, at den virkeligt fordomsfrie forskning gang på gang har

bekræftet dens troværdighed. Om dette skriver den engelske forsker George Ramlinson:

”De første proselytter havde langt større mulighed end vi for at forvisse sig om, at den kristne

beretning var historisk nøjagtig. Ikke på et eneste punkt har denne beretning et sagnagtigt

præg. Det er en meget enkel beretning. Den foreligger ikke i flere fra hinanden afvigende udgaver,

som samtidig undergår forandringer, som tilfældet er med sagn og myter: Den er uløseligt

forbundet med sin tids verdslige historie, som den alle steder fremstiller med usædvanlig

nøjagtighed, hvorimod myter fordrejer eller lader hånt om den verdslige historie. (”The

Historican Evidences of the Truth of the Scripture Records”).

Hvad der her er citeret, svarer nøje til Jesu egne ord: ”Skriften kan ikke rokkes!” - Eller som

apostlen Peter skriver: ”Det var ikke udspekulerede fabler, vi byggede på, da vi forkyndte jer

vor Herres Jesu Kristi magt og hans komme, men vi havde med egne øjne set Jesu majestæt.”

(2. Peter 1:16).

(Her slutter Erik Rasmussens værdifulde kronik i den tværkirkelige ugeavis

”Udfordringen” den 23. Juni, 2011. Her i bladet begyndt side 9. Fremhævelser v/ E.V.).

Kort fra Flyet

HJEMTUREN FRA AUSTRALIEN DEN 18.07.2011

af Moses Hansen

Vi fandt de billigste flybilletter hos et selskab fra De Arabiske Emirater… Enhver passager har på lange

ture et lille TV-apparat foran sig, hvor der kan vælges film, nyheder, spil, underholdning m.m. På en

kanal var det også muligt at studere lidt geografi, hvor jeg bl.a. fandt landkort med navne på nationer og

byer. Det interessante, bedrøvelige og tragiske var, at INTET, ABSOLUT INTET, var nævnt om Israel,

Jerusalem, Tel Aviv, eller et eneste navn fra det område. Israel ligger som et stykke arabisk land mellem

Libanon, Syrien, Jordan og Egypten, uden navne! - Kærligheden til det jødiske folk vældede op i mig -

og vrede! Hvilken forfærdelig og tragisk løgn, de muslimske ledere påfører deres folk! Samtidig oplevede

jeg en lettelse og tak over, at Israel, jøderne og Jerusalem er at finde på Guds landkort, og Han vil

føre sine planer igennem med folket, landet og byen til trods for den antisemitiske ånd, som mere og

mere griber ikke kun den muslimske del af verden, men også EU og FN. Derfor: - HERREN VELSIGNE

DIG OG BEVARE DIG, ISRAEL! HERREN LADE SIT ANSIGT LYSE OVER DIG OG VÆRE DIG NÅ-

DIG, ISRAEL! HERREN LØFTE SIT ÅSYN PÅ DIG OG GIVE DIG SHALOM, ISRAEL, JERUSALEM OG

GUDS GAMLE EJENDOMSFOLK! AMEN! (”REGNBUEN” 21.07.11. - www. pottemagerens-hus.dk).


P A U L U S

af Jesus udvalgt

(Rom. 1:1)

E.V.: Jeg har lige igen læst lægen Lukas’ beretning om Paulus i Apostlenes Gerninger. Lukas

nævner ham første gang i forbindelse med steningen af Stefanus i 7:58, hvor der står, at

”vidnerne lagde deres klæder ved fødderne af en ung mand, som hed Saulus.” Og videre, at:

”Saulus bifaldt, at han (Stefanus) blev myrdet.” Dette skete, da Saulus ”endnu fnyste med

trussel og mord imod Herrens Disciple”, som kapitel 9 indledes med, det kapitel, der også

fortæller om hans mirakuløse omvendelse til Jesus:

”Men det skete, da han var undervejs og nærmede sig til Damaskus (for at føre mænd eller

kvinder, som holdt sig til ”vejen” bundne til Jerusalem), at et lys fra Himmelen pludselig strålede

om ham. Og han faldt til jorden og hørte en røst, som sagde til ham: ”Saul! Saul! Hvorfor

forfølger du mig?” Han sagde: ”Hvem er du, Herre?” Han svarede: ”Jeg er Jesus, som du forfølger.

Men stå op og gå ind i byen, så skal der blive sagt dig, hvad du bør gøre.” (9:1-6).

Senere i Apostlenes Gerninger (kapitel 26) gengiver Lukas det vidnesbyrd, som Paulus (hans

nye navn - se Ap.G. 13:9) aflægger overfor Kong Agrippa. Paulus beretter først om sit liv inden

han blev en kristen: sin frygtelige forfølgelse af de kristne (vers 9-11), og fortsætter: ”Da

jeg i den hensigt drog til Damaskus med fuldmagt og myndighed fra ypperstepræsterne, så

jeg undervejs midt på dagen, konge! et lys fra Himmelen klarere end solens glans omstråle

mig og mine rejsefæller. Og da vi alle faldt til jorden, hørte jeg en røst, som sagde til mig på

hebraisk: ’Saul! Saul! Hvorfor forfølger du mig? Det bliver strengt for dig at stampe mod brodden.’

Jeg spurgte: ’Hvem er du, Herre?’ Og Herren svarede: ’Jeg er Jesus, som du forfølger.

Men rejs dig og stå på dine ben; thi netop derfor har jeg vist mig for dig, for at udkåre dig til

tjener og vidne, både om, hvordan du nu har set mig, og om, hvordan jeg siden vil vise mig for

dig. Jeg vil udfri dig fra dit eget folk og fra hedningerne; thi til dem udsender jeg dig for at åbne

deres øjne, så de må omvende sig fra mørke til lys, fra Satans magt til Gud, for at de kan

få syndernes forladelse og arvelod sammen med dem, som er helligede ved troen på mig.’

Derfor, kong Agrippa, blev jeg ikke ulydig mod det himmelske syn; men jeg forkyndte - først

for dem i Damaskus og så også i Jerusalem og over hele Judæas land og for hedningerne -

at de skulle fatte et andet sind og omvende sig til Gud og gøre gerninger, som er omvendelsen

værdige… Det er altså ved den hjælp, jeg har fået fra Gud, at jeg indtil denne dag har

kunnet stå og vidne både for små og store; og jeg siger intet ud over det, som både profeterne

og Moses har sagt skulle ske; at Kristus skulle lide, at han skulle være den første, som

stod op fra de døde, og derefter skulle forkynde lys både for vort eget folk og for hedningerne.”

(Ap.G. 26:12-23).

(Lukas beretter også i sin bog om de første kristnes daglige liv, deres kraftfulde vidnesbyrd

efter pinsedag (i kap. 2), omvendelserne, miraklerne, forfølgelserne, etc. Ligeså om Paulus’

rejser i Lilleasien, hvor Lukas, når han er en af deltagerne, fortæller derom med et ”os” og ”vi”!

(som i Ap.G. 20:5-6). Men læs endelig denne spændende bog om de første kristne!! E.V.).

13


14

Guds nåde! - ”Regnbuen den 1. juli, 2011

af Moses Hansen i Australien

O

Mens bjerget var spærret af på grund af stærk vind, trodsede en ung fyr forbuddet og nåede op. Han skimtes i den

hvide ring. En parkbetjent så ham og ventede ved bjergets fod med en bøde på 15.000 kr. I årenes løb er 35 omkommet,

og når folk skal reddes ned, kvæstede eller døde, må et hold på 16 samaritter sættes ind - også farligt for dem!

Til ”Regnbuen” den 30. Juni, ”Hvad sker der?”, skriver Moses til afslutning

den 29/6: ”Efter flere dages frustration på grund af den stærke vind,

der forhindrer opstigning af bjerget, må min afsluttende aftenbøn være: ”Far,

tilgiv mig, om jeg har fejlet i noget med hensyn til bestigning af dette bjerg…

men, om du vil, så gør det vindstille over Ayers Rock i morgen tidlig, og lad

det lykkes for mig at bestige bjerget, og også at nå flyet til Sydney. I Jesu

navn, amen!”

Til ”Regnbuen den 1. juli, ”Guds Nåde”, skriver Moses den 30/6: På min

sidste formiddag ved Ayers Rock smagte jeg lidt af Lukas 19, hvor Jesus fortalte

dem en lignelse om, at de altid skulle bede og ikke blive trætte. Jeg

havde nydt hver eneste time af min uge ved Ayers Rock midt i den for mig

smukke, stille australske ørken. Men, ja, det ville være en skuffelse, hvis jeg

måtte forlade stedet uden at have besteget selve bjerget, som havde været

lukket i fem dage på grund af stærk vind. - Den 30. juni, kl. 13.40 skulle jeg

flyve til Sydney. Men jeg ville gøre et sidste forsøg om morgenen… Kl. 8 var

bjerget lukket. Frustreret gik jeg til mit værelse. Kl. 8.20 ringede telefonen, at

bjerget var åbnet. Jeg fik løbetøj og sko på i en fart, fordi bussen til bjerget


Første aften ved Ayers Rock, den 350 m høje klippe midt i ørkenen.

Et flot måltid serveres under åben himmel for de 40 turister fra mange nationer.

skulle afgå kl. 8.30. Jeg steg af bussen ved bjergets fod kl. 9.05. - De næste

to timer var det ”prust-støn-Jesus” op af bjerget. Af og til troede jeg, min

pacemaker ville springe ud. Det var en kanon hård opstigning. Sikken en

sejr. Sikken en Guds nåde. Jeg var nede igen kl. 11.58, og skulle nå en bus

ved bjergets fod kl. 12. Den nåede jeg og var tilbage på hotellet kl. 12.25. Fik

lynhurtigt pakket og betalt, og nåede bussen til lufthavnen kl. 12.35...

En kæde er sat

op den første del

af den uhyggeligt

stejle opstigning.

Målet er nået!

Her skuer Moses

fra toppen af

Ayers Rock ud

over landskabet

Jeg vidste nu, at jeg ikke ville kunne nå det eneste fly til Sydney den dag,

men sukkede alligevel et ”hjælp mig, Gud!” … Og min nådige Gud og Far

virkede det under, at flyet var 30 minutter forsinket. Det skulle have lettet kl.

13.40, men lettede først kl. 14.15… Så jeg nåede det! …

Vel anbragt i flyet, lænede jeg mig tilbage i Quanta’s flysæde. Hele min krop

sitrede af taknemlighed, og med tårer i øjnene kastede jeg et sidste blik ned

på ørkenen og Ayers Rock mens vi steg op i skyerne...

En kilde midt i ørkenen

I nærheden af

Ayers Rock

Et sidste blik

fra toppen

Udsigt fra Ayers Rock mod

Olgatoppene, ca. 25 km borte

15


Ja, vi elsker dette landet

nu som aldrig før,

selvom du af fjeld er dannet,

åben står din dør

vidt til fjorde og til fosse’

og til sæt’ren grøn!

Hvem kan mon din urkraft trodse

med en pragt så skøn?

Hvem kan mon din urkraft trodse

med en pragt så underskøn?

Medens ”dette landet” prøves,

står mit folk det nær,

vi med sorgens smerte røres

lige nu især,

hvor en terrors mørke skygge,

rystet har vor bror,

som fik for sin norske hygge

sorgens dybe spor!

Som fik for sin norske hygge

sorgens dybe, dybe spor!

Den 24.07.11. J.N.

Redaktion og layout: Eva Vosegaard, Storebæltsvænget 182, 5500 Middelfart

Tlf. 64 41 20 31 Mobil: 29 32 82 54 E-mail: eva.vosegaard@stofanet.dk

Danske Bank: Reg.: 3420 Konto: 4694068332

Tryk: ”Friheden”, Nors

t

I sorgens stund

af Jørn Nielsen

*

Foto til venstre: Utøya i Norge

5 timer efter massakren

fredag, den 22. juli, 2011

Hvor vi elsker dette landet,

som i sorgens stund

har som redning intet andet

end den frelsens grund,

som i Kristus er os givet

just for hver og en,

evigt er i Ham os givet

troens hjørnesten!

Evigt er i Ham os givet

troens faste hjørnesten!

Godt om Norge der fortælles,

vakkert er dit flag,

se, vi korset har tilfælles

både nat og dag!

Trøste kan vi da hinanden

med den hjælp, vi fik

i Guds Søn, som er opstanden,

herlig og unik!

I Guds Søn, som er opstanden,

herlig og fuldt ud unik!

More magazines by this user
Similar magazines