august 2011 - Byforeningen for Odense

byforeningenforodense.dk

august 2011 - Byforeningen for Odense

4 oktober 2011 35. årgang

DRUIDERNES HUS 19. oktober side 6

LILLEMØLLEN 16. oktober side 13

SANDERUM KIRKE 02. november side 14

IMT VÆRKSTEDET 09. november side 18

HOS MIME GERT 23. november side 19

SVØMMEHALLEN 12. januar side 22

WWW.ODENSEBYFORENING.DK


Forsidefoto: Lennart Greig - Sanderum Kirke

BAG OM BYFORENINGEN

2

BYFORENINGEN FOR ODENSE

FORMAND:

Bo Vietz

Cederfeldsvej 14, 5230 Odense M

Tlf.: 66 14 67 25

E-mail: bovietz@gmail.com

NÆSTFORMAND:

Jens Ulrik Rasmussen

Søhusvej 49, 5270 Odense N

Tlf.: 66 18 64 38

E-mail: jens.ulrik@live.dk

SEKRETÆR:

Birte Landorph

Bergendals Alle 14, 5250 Odense SV

Tlf.: 66 13 11 75

E-mail: b.d.landorph@post.tele.dk

KASSERER:

Søren Michael Nielsen

Østre Stationsvej 42, 5000 Odense C

Tlf.: 65 91 01 42

E-mail: kasserer@odensebyforening.dk

REDAKTØR: Blad og hjemmeside

Lennart Greig

Tlf.: 98 38 30 49

E-mail: lennart@greig.dk

ØVRIGE BESTYRELSE:

Andreas Isager

Thorslundsvej 6, 5000 Odense C

Tlf.: 66 13 92 10

E-mail: ai@isagerarkitekter.dk

Jarl Abrahamsen

Østrupvej 21, Tarup, 5210 Odense NV

Tlf.: 25 54 43 86

E-mail: jarlabrahamsen@hotmail.com

SUPPLEANTER:

Flemming Wedell

Tlf.: 66 14 18 14

E-mail: fw@fwfoto.dk

Helga Brøndum

Tlf.: 66 11 68 18

E-mail: h.broendum@gmail.com

Frederik Karmdal

Tlf.: 22 43 45 50

E-mail: karmdal@gmail.com

AFHOLDTE

ARRANGEMENTER

Sukkergården

Hesbjerg Slot

Thomas B. Thriges Gade

OUH Patienthotel

Baggårdshaven

Ejby Mølle


WWW.ODENSEBYFORENING.DK

HVORFOR VENDER MAN TILBAGE TIL

ODENSE?

af Christian Majgaard

MAJGAARD - BRAND & BUSINESS DEVELOPMENT

Jeg er født i Odense, opvokset i Kerteminde,

har studeret her og andre steder

for så at vende hjem i 50-årsalderen efter

ophold i Jylland samt en del andre

smukke steder i verden.

Redaktøren af det gode blad har bedt

mig forklare, hvorfor jeg vendte tilbage.

Selvfølgelig med den bagtanke at det

har noget med Odense at gøre.

Lad mig begynde svaret et helt andet

sted.

Jeg tror vi alle har besøgt byer, hvor vi

måtte spørge os selv: ”Hvordan kan nogen

holde ud at bo her?”

Til mit erfarings-register af den art hører

Novosibirsk i Rusland. Snavset, kun

farven betongrå, hverken træ, busk eller

græsplæne, forsømte bygninger, intet

opløftende at se på, - med mindre man

kan lide 10 meter høje, rustne statuer

af arbejdere med knytnæver, hammer

og segl.

Eller hvad med Riyadh i Saudi Arabien i

43 graders varme?

Begge steder bor der langt flere end her

i Odense!

Min pointe er, at valget af bosted har

meget lidt med fornuft og rationel begrundelse

at gøre! Vi mennesker er nu

en gang nogle sociale væsener, der i

barndommen bliver programmeret med

de omgivelser skæbnen har tildelt os.

ARTIKEL

En programmering som, næsten uanset

hvor i verden man vokser op, har samme

facitliste:

”Her er godt at være og der er mange

dejlige mennesker omkring mig ”

Således programmeret kan vi besøge

virkeligt smukke steder med super lækkert

klima, - møde pæne, dannede mennesker,

blive betaget og alligevel mene

at hjemme trods alt er bedst!

Som konsekvens af dette hypno-subjektive

barndoms-manipulerings-fænomen

kan end ikke følgende byer konkurrere

med Fyn eller Odense: San Diego i Syd-

Californien, Windsor vest for London eller

Lausanne i den fransktalende del af

Schweiz.

Har skribenten da mistet enhver sans for

objektiv bedømmelse?? Ja!!

- Og det har læseren sikkert også, - bare

på sin egen subjektive måde!

Har jeg nu skrevet mig ud af artiklens

færdiggørelse? Nej, jeg har bare forklaret,

at min argumentation vil være 100%

subjektiv. Det betyder, at man ikke kan

gå i rette med den – den er ikke i stand

til at være forkert. - Eller måske er den

netop 100% forkert, blot på en menneskelig

præmis?.

Sådan er det i øvrigt også med kultur: Vi

kan ikke bedømme forskellige kulturer

3


ARTIKEL

netop, fordi vi selv er født op i én – Vi er

derfor kulturblinde! Vi kan derimod bedømme,

om vi er gode til at samarbejde

mellem dem, og vi kan sammenligne

karakteristika. Men altså ikke dømme!

Jo - for os selv, men udsagnet har ikke

gyldighed for andre!

Hvad er så det gode ved Odense?

- efter min mening!

Mange dejlige villakvarterer t-æ-t på bymidten.

Ingen anden dansk storby matcher

dette! Vi har et ligeså pænt antal

smukke by-hus kvarterer med de samme

egenskaber.

(Tak til dem som har fredet eller gjort

en masse bygninger og gader bevaringsværdige,

og tak fordi de holder fanen

højt!!)

Det betyder gå-afstand til arbejde og uddannelse.

Vores datter kunne gå til Katedralskolen,

og min kone kan gå til sit

arbejde i Skt. Anne bygningen.

Odense er midt i landet for mig, der alligevel

skal køre til Jylland eller Sjælland

eller flyve – snart fra Billund snart fra

København.

Odense har en enestående, grøn å-bred

med ubrudte vandre-/cykelstier og uspoleret,

eller i det mindste park-nydelig,

natur. Det er unikt for Danmark!

(husk lige at Munke Mose fylder 100 år

i 2012!)

Odense er stor nok til at rumme et bredt

udbud af det, man har brug for: teatre,

symfoniorkester, sangkor, kunstudstillinger,

gågader og centre, speciallæger,

private og offentlige hospitaler osv. osv.

Men byen er stadig lille nok til at være

personlig, dvs. man kan møde de sam-

4

me søde mennesker på tværs af forskellige

sammenhænge.

Odense er gammel – det emmer af historie

her - spændende historie, - og

byen råder over folk, der er særdeles

kompetente til at fortælle den, uanset

om det gælder reformationen, klosteret,

den afmonterede katolske kirke, byens

kvarterer, kirkegården, Domkirken, Møntergården,

Overgade, Sortebrødre, Gråbrødre,

Nørregade, og sågar min egen

Kronprinsensgade. På samme måde

som en Moleskine notesbog giver mere

positiv vibration at bruge, fordi vi ved at

Hemmingway skrev på såden en, så giver

det en masse ekstra at bo midt i al

den historie som velbevarede bygninger,

og kyndige historikere minder os om.

Odense er en vidensby! Især, men ikke

kun i kraft af SDU. Her er det let at få en

kyndig person i tale, og man mærker en

stor åbenhed og vilje til samarbejde.

Odenses jord er usædvanligt frugtbar.

Når man har haft have på den jyske

hede, er det et mirakel at opleve resultatet

fra egen plantning eller såning her.

Odenseanere er flinke, muntre og åbne

mennesker. Det er andre folkeslag måske

også, men fynboerne er så dejligt

uforbeholdne – de tør godt at tale, før

de tænker.

Odense er en idrætsby med fine muligheder

for dem, som vil dyrke den – i

næsten alle tænkelige specialer. Vores

flagskib, OB, eller OS&E forekommer

godt ledet og står bag byens og øens

væsentligste netværk for erhvervsfolk.

Og så går det jo OB rimelig godt, og det

påvirker humøret og selvforståelsen i

hele byen!


Odense er ikke bare midten af landet,

men også midten af en lille ø. Vi har kort

køreafstand i alle kompassets retninger

til landets bedste udvalg af sommerhuse,

badestrande, campingpladser og

havne.

De få minusser

Vi ser nogle kedelige tendenser i samfundet

i disse årtier. De er ikke specielle

for Odense, men vi har vores del af dem.

Kriminalitet i form af bl.a. røveriske

overfald i folks hjem er tiltaget.

Svineri i form af knuste flasker, madrester

, pizzabakker og øldåser flyder alt

for mange steder (min gravhund elsker

det) - garneret med graffiti og lettere

hærværk. Efter barnepige-stats-modellen

har vi for fællesskabets midler betalt

professionelle til at rydde op, medens

ingen sætter konsekvens for svinemiklerne

som bare fortsætter.

Vi har en skæv erhvervsstruktur i vores

del af landet. Vi har for få virksomheder

af den type, som kan beskæftige mange

og øge indbetalingen til den fælles kasse,

som rigtigt mange ønsker at nyde

godt af.

WWW.ODENSEBYFORENING.DK

ARTIKEL

Løsningen er næppe at ansætte endnu

flere under den fælles kasse!

På den parameter har vi allerede verdensrekord.

Den store gruppe mennesker som bidrager

alt for lidt til fællesskabet, selvom

de måske godt kunne, fylder lidt for meget

i bybilledet i Odense. Løsningen er

ikke at fjerne dem for vores komforts

skyld, men måske at bringe dem i omgivelser,

der indeholder mere fysisk og

menneskelig substans end døgnkiosker

og sagsbehandlere.

Færdselsanarkiet er i tiltag. Bedsteborgere

i deres fine biler smider parkeringsbøden

bort, eller truer parkeringsvagten

i stedet for at undskylde deres bevidste

lovovertrædelse. Unge mænd i biler med

fartstriber kører over for rødt, og alt for

mange cyklister er aldeles uforudsigelige.

Brokker man sig til dem, får man

fingeren.

Konklusionen er dog stadigvæk at Odense

er en usædvanlig og dejlig by.

Hov, jeg glemte H.C. Andersen, men det

er jeg jo ikke ene om!

5

foto: Lennart Greig


KOMMENDE AKTIVITETER

BESØG I DRUIDERNES HUS

ved René Jørgensen

VI BESØGER DRUIDERNES HUS OG LOGEN MERLIN

Druiderne var kelternes præster, lærere

og læger.

Overleveringerne fortæller, at de kunne

føre deres slægt tilbage til Noa, og at de

var monoteister (troende på kun én gud).

Druiderne havde stor magt over folket til

trods for, at de ikke bar våben. Magten

tilegnede de sig gennem kundskaber

på en række områder. Disse kundskaber

blev overført mundtligt til eleverne

gennem mangeårige læreperioder. Intet

blev skrevet ned.

6

tid > Onsdag den 19. oktober klokken 19 00 - ca. 21 00

sted > Druidernes hus, Dalumvej 96

tilmelding > mail: deltag@odensebyforening.dk eller

Jens Ulrik Rasmussen, 66 18 64 38

mødegebyr > 50 kr. - incl. kaffe - max. 60 deltagere

Derfor har der til alle tider været megen

mystik knyttet til druidernes historie.

Den 19. oktober besøger vi nutidens

druider, som hører hjemme på Dalumvej.

Vi skal se huset, og over en kop kaffe/

the med brød vil der være mulighed for

at stille spørgsmål.

Bindende tilmelding!

foto: Lennart Greig


WWW.ODENSEBYFORENING.DK

ALMENE BOLIGER

Ved Henning Kirk Christensen

Tidligere direktør for Boligforeningen Højstrup

Odense har i dag godt 90.000 boliger,

hvoraf de 25.000 er almene boliger. Det

er således mere end hver 4. odenseaner,

der bor i det som i lovsproget kaldes

almene boliger og omfatter almene

familieboliger, almene ældreboliger og

ungdomsboliger.

Historien om det, der i dag hedder almene

boliger, skal søges langt tilbage i

historiebøgerne.. I 1853 blev København

ramt af en koleraepidemi, hvor godt

7.000 københavnere blev ramt af sygdommen,

og knap 5.000 døde af den.

Det fik lægen Claus Jacob Emil Hornemann

til at reagere. Allerede før koleraepidemien

brød ud, havde læge Hornemann

advaret det københavnske bystyre

om, at der var en påtrængende opgave

med at få fornyet Københavns boliger og

byens vandforsynings- og renovationssystemer.

Efter koleraepidemien igangsatte læge

Hornemann en indsamling og fik hermed

samlet penge til opførelsen af Lægeforeningens

Boliger på Østerbro.

Bystyret i København stillede en grund

til rådighed, men afviste i øvrigt at bidrage

økonomisk. Argumentet var en

frygt for, at kommunen også i fremtiden

skulle sørge for husly til de fattigste københavnere.

Lægeforeningens boliger eksisterer den

dag i dag, men nu under navnet Brumleby.

Hvis du kommer til København skulle

du lægge vejen forbi.

ARTIKEL

Efter en af danmarkshistoriens længst

varende og dyreste byfornyelsesopgaver,

blev Brumleby fra 1990-96 byfornyet

i samarbejde med beboerne, og

i 1997 blev Brumleby tildelt Europa

Nostra’s Pris for bevaring og renovering.

Senere blev Brumleby solgt af

Københavns Kommunes byfornyelsesselskab

og omdannet til Brumleby Almene

Andelsboligforening, og endelig

blev Brumleby i 2004 medtaget i den

såkaldte kulturkanon under arkitektur.

Fra starten var det altså nogle velmenende

læger, der samlede penge ind

blandt de københavnske velhavere,

for at kunne opføre sunde boliger til

byens fattigste.

Få år senere tog arbejdernes på Burmeister

& Wain sagen i egen hånd og

stiftede Arbejdernes Byggeforening.

Foreningens formål var at være sparekasse

og via de opsparede midler

finansiere boliger til foreningens medlemmer.

Arbejdernes Byggeforening

nåede at bygge knap 4.000 boliger,

der alle er solgt som ejerboliger.

En af de mest berømte bebyggelser

fra den tid er de såkaldte Kartoffelrækker,

som nu om dage er et at Københavns

mest prominente kvarterer.

Tiden op til, og ikke mindst lige efter

århundredeskiftet, var et slaraffenland

for boligspekulanterne. Særligt

i perioden 1902-1907 blev der opført

7


ARTIKEL

så mange boliger i København, at bunden

gik ud af boligmarkedet og over

10.000 boliger stod tomme.

Århundredeskiftet var også den tid, hvor

de første kooperative virksomheder så

dagens lys. Det handlede både om mejerier,

bagerier og bank, men også på

boligområdet dukkede de første kooperative

foretagender op.

Arbejdernes kooperative Byggeforening

blev stiftet i februar 1913. Et år tidligere,

nemlig i marts 1912 blev Arbejdernes

Boligforening stiftet i København.

Initiativtageren var formanden for bygningssnedkerne,

Jens Chr. Jensen, som

udover ønsket om at opføre spekulationsfrie

boliger, også så en opgave i at få

gjort noget ved arbejdsløshedsprocenten,

der var på 75 pct.

Og i Odense

Opgaven med at skaffe gode og sunde

boliger til almindelige menneskers pengepung

nåede også til Odense.

I september 1916 stiftedes Arbejdernes

Boligforening, og i 1917 opførtes de første

24 boliger i Ørstedsgade og på Store

Glasvej.

I årene frem til starten på 2. Verdenskrig

stod Arbejdernes Boligforening og Det

borgerlige Byggeselskab stort set for

alle de almene boliger, der blev opført

i Odense. Undtagelsen var flere mindre

boligorganisationer, hvor boligerne dog

senere er solgt og selskaberne opløst.

Under 2. Verdenskrig var nybyggeriet

næsten gået i stå. I de 5 år under besættelsen,

blev der opført knap 300 almene

boliger i Odense.

8

Et af de mere kendte byggerier fra krigsårene

er ”Folkebo”.

Da krigen sluttede i 1945, var der derfor

et stort behov for nye boliger. Udover det

efterslæb, som det begrænsede antal

boliger opført under krigen medførte,

kunne der forudses et stort og stigende

behov.

I midten af 1940’erne oplevedes den

største befolkningstilvækst nogensinde.

I 10-året 1940 – 1950 voksede antallet

af danske med 440.000. Hertil kom den

store vandring fra land til by.

På Christiansborg tog man fat på at løse

opgaven, og i 1946 vedtog både Folketing

og Landsting enstemmigt en række

nye love, der skulle sætte skub i nybyggeriet,

og vel at mærke til huslejer, som

kunne betales af de fleste.

Det skete bl.a. ved, at Staten påtog sig

renterisikoen og fritog nybyggeriet for

ejendomsskatter i de første 22 år!

Det gav så stødet til oprettelse af rigtig

mange nye boligforeninger og boligselskaber.

I Odense blev således både

Boligforeningen Højstrup, Odense AndelsBoligforening,

Fyns almennyttige

Boligselskab og Boligforeningen Kristiansdal

startet i årene kort efter krigsafslutningen.

Siden er det så gået slag i slag og antallet

af almene boliger i Odense er, som

nævnt indledningsvis, nu nået op på

25.000.

De største byområder med almene boliger

findes omkring Middelfartvej og

Højstupvej i den vestlige del af Odense.


Fyns almennyttige Boligselskab har opført

et stort antal boliger på sydsiden

af Nyborgvej og Odense AndelsBoligforening

har stået for opførelsen af Ejers-

lykke, der ligger tæt på Rosengårdcentret.

Nævnes skal selvfølgelig også Vollsmose,

der er opført i et samarbejde mellem

Odense AndelsBoligforening, Fyns

almennyttige Boligselskab og Boligforeningen

Højstrup.

Da Odense fejrede sit 1000-års jubilæum

besluttede Odense Byråd at lave en

stor boligudstilling på Blangstedgaard,

og også her er der et stort antal almene

boliger.

Fremtidens almene boliger

Jeg er overbevist om, at de almene boliger

også i fremtiden vil sætte deres

præg på det odenseanske bybillede.

Ikke mindst i disse byggekrisetider er

det nybyggeri af almene boliger, der er

WWW.ODENSEBYFORENING.DK

ARTIKEL

med til at holde beskæftigelsen i byggebranchen

i gang.

Der bygges almene boliger på Odense

Havn, på den såkaldte slagterigrund og

i Skibhuskvarteret. Sideløbende arbejdes

der tæt sammen med Odense Kommune

for også at sikre et kvalitetsløft af

de allerede opførte almene boliger. Her

er nogle af de store udfordringer dels at

sikre den arkitektoniske kvalitet og dels

at indbygge energiøkonomiske løsninger.

Sidst, men ikke mindst, skal det sikres,

at de almene boligområder også er boligsocialt

bæredygtige, og alt dette skal

ske i et tæt samarbejde med beboerne.

---------------------- o0o -----------------------

En del af oplysningerne er hentet i Boligselskabernes

Landsforenings 75-års jubilæumsskrift

”FolkeBolig & BoligFolk”.

9

Tegning: Boligforeningen Højstrup


foto: Lennart Greig

ARTIKEL

Boligforeningens start

I værelse 210 på Den Nye Forsamlingsbygning

i Asylgade var medarbejderne

på Dansk Akkumulator- & Elektromotorfabrik

den 12. august 1947 indbudt til

stiftende generalforsamling.

Den nyvalgte bestyrelses første opgaver

var selvfølgelig, dels at komme i gang

med at få opført nogle boliger, og dels at

finde et navn til den nystiftede forening.

Da Dansk Akkumulator- & Elektromotorfabrik

havde købt byggegrund til den

nye fabrik i den vestlige del af Odense,

var opgaven for bestyrelsen selvfølgelig

også at finde et stykke jord i området.

Det fandt man så på arealet nordvest for

10

MIN ALMENE BARNDOMSGADE

Ved Henning Kirk Christensen

Tidligere direktør for Boligforeningen Højstrup

Odense Stadion. Jorden havde oprindelig

været en del af Højstrupgaard, der senere

blev en del af det militære anlæg,

og var placeret mellem bydelene Bolbro

og Tarup.

Den nye bydel blev herefter benævnt

Højstrup, og det var så også det navn,

som boligforeningen valgte.

I januar 1949 købte boligforeningen så

16.040 m2 jord af Odense Kommune.

Med en pris på kr. 8,70 pr. m2 løb det

op i den nette sum af kr. 139.500 for

hele arealet.

Nu om dage har Odense Byråd bemyndiget

borgmester og stadsdirektør til at

underskrive skøder, når Odense Kom


mune sælger jord. Så let gik det ikke i

1949. Her blev skødet sendt rundt i hele

byrådssalen og underskrevet af det samlede

byråd med borgmester I. Vilhelm

Werner i spidsen.

Her blev der så opført 18 toetagers rækkehuse

og 14 dobbelthuse, alt i alt 46

boliger, som i dag hedder Højstupløkken.

Samtidig blev der opført 2 blokke

med i alt 24 boliger på Uffesvej, umiddelbart

som nabo til Højstrupløkken.

Nu rådede Boligforeningen Højstrup så

over 70 boliger, men hermed var bolignøden

ikke løst. Der kom fortsat nye

medlemmer, som også ønskede at flytte

fra deres små og utidssvarende boliger

til nye og moderne boligforeningsboliger.

Os fra Skibhuskvarteret

En af håndværksmestrene på byggeriet

i Højstrup dukkede op med og fortalte,

at han kunne skaffe boligforeningen en

byggegrund i Sct. Hans landsogn, hvor

der kunne opføres omkring 100 boliger.

Højstrups bestyrelse drøftede dette tilbud,

og blev enig om at acceptere. Dels

var der jo stadig nye medlemmer, som

ønskede en bolig, og dels havde bestyrelsen

fået blod på tanden, nu da man

allerede havde været igennem de spændende

opgaver med opførelse af de 2

byggerier i Højstrup. Hertil kom, at formand

Thorvald ikke havde svært ved at

overbevise familien om, at det var værd

at vente på den nye bolig, når den nu

kunne bygges ”hjemme” i Skibhuskvarteret,

og kun kort fra Damhusvej.

Den 16. maj 1949 blev skødet så underskrevet.

Det fremgår heraf, at enkefru

Martha J. M. Andersen solgte 101.727

WWW.ODENSEBYFORENING.DK

ARTIKEL

kv. alen, skyldsat for hartkorn 0 tønder,

0 skæpper, 0 fold og 1½ album til Boligforeningen

Højstrup.

Til at tegne boligerne antog boligforeningen

arkitekt John Tommerup, og

selve byggeopgaven blev overdraget i

hovedentreprise til tømrermester Ernst

Andersen, der blev nok så kendt for

hans mange boliger og byggerier i Skt.

Klemens. Tømrermesteren skulle have

kr. 2.422.000 for at bygge de 99 boliger.

Det svarer til kr. 24.500 pr. bolig, og

her er vi i tiden længe før indførelsen af

både oms og moms.

Varemangel og 99 kroner

Under, og også efter krigen, var der

mangel på mange forskellige varer. Det

gjaldt ikke mindst varer, som skulle

importeres. Ældre folk på egnen kan

formentlig endnu huske de rationeringsmærker,

der skulle medbringes ved indkøb

hos den lokale købmand.

Varemanglen var også et problem i byggeriet,

hvor der skulle søges om en særlig

tilladelse for at kunne importere byggematerialer.

Udover rationering af byggematerialer

var det også et mål for boligforeningens

bestyrelse at holde den månedlige husleje

under kr. 100, der åbenbart var en

lidt magisk overgrænse for, hvad ansøgere

kunne og ville betale. Det lykkedes,

og de første boliger blev udlejet for kr.

99 pr. måned.

Et af de steder, hvor der både kunne

spares på byggematerialerne og på huslejen,

var på gulvbrædderne. Der var jo

ingen grund til at lægge de dyre brædder

på steder, hvor der alligevel skulle

opsættes køkkenborde, så her blev de

sparet.

11


ARTIKEL

Det kom ganske vist som lidt af en overraskelse,

da afdelingen blev så gammel,

at man gik i gang med at udskifte køkkener.

1950-boligstandard

Boligerne blev opvarmet med kakkelovne,

og derfor blev der til hver bolig indrettet

særlige rum til opbevaring af kul,

koks og cinders.

Boligerne havde eget toilet, bestående

af en håndvask og en toiletskål på et terrazzogulv,

men et egentligt badeværelse

var endnu en ukendt luksus. Mange af

de nye beboere var dog håndværkere, og

de fik så rigget en bruser op i vaskehuset,

og med en slange til gasgruekedlen

lykkedes det at få familien rengjort.

I vaskehuset var, udover gasgruekedlen,

også et betonvaskekar, som udmærket

kunne fungere som badekar. Jo, med

lidt fantasi og fingersnilde, blev mange

opgaver løst.

Indflytning

Det kneb ganske gevaldigt med at få

byggeriet gjort færdigt, og indflytningsdatoerne

måtte flyttes flere gange.

I en periode samledes bestyrelsen

ugentligt for at holde arkitekt og håndværkere

til ilden, og der blev truet med

at stoppe udbetalinger til både arkitekt

og håndværkere. Men færdige blev husene,

eller næsten færdige, og de første

beboere flyttede ind på Agnetevej den

15. marts 1950.

I løbet af sommeren kom flere og flere

flyttevogne til Thorvaldsparken, og i

12

februar 1951 blev der så indkaldt til det

første beboermøde.

Aftenen gik med at snakke om de fejl

og mangler, der bl.a. havde været med

utætte kældervægge og revnede kakkelovne.

I et af husene blev der indrettet

et kombineret møde- og kontorlokale,

og Mosegårdsvej 152 blev således

Højstrups første officielle kontoradresse.

Beboerne

Hvad var det så for mennesker, der flyttede

ind i Thorvaldsparken?

Langt de fleste var kernefamilier, hvor

far gik på arbejde hver morgen og mor

var hjemme og passede familiens 2-3

eller 4 børn. Der var både faglærte og

ufaglærte fra byggepladser og fabrikker,

kontorfolk og ekspedienter, en fisker, en

pantefoged og en fængselsbetjent. Kort

sagt var det et bredt udsnit af datidens

middelklasse. Der var dog et par undtagelser,

nemlig et par familier, der hver

havde 10 børn.

I dag kan man jo godt fundere lidt over,

hvordan 12 mennesker kunne få en

hverdag til at fungere på 90 m2 med

en stue, et soveværelse og to børneværelser

– og et toilet. Til gengæld var der

godt salg af køjesenge, og de kunne købes

med hele 3 etager.

Et kig i de gamle ansøgninger til boligerne

viser også lidt om den tids omgangstone,

hvor det ikke var usædvanligt, at

ansøgningerne sluttes af med ”Med højagtelse”

eller med et ”Ærbødigst”.


BESØG PÅ LILLEMØLLEN

ved Sevda Metin og Tommy Storm

WWW.ODENSEBYFORENING.DK

KOMMENDE AKTIVITETER

tid > Søndag den 16 . oktober klokken 13 00 - ca. 15 00

sted > Lille Mølle, Lillemøllevej 14, Refsvindinge, 5853 Ørbæk

tilmelding > mail: deltag@odensebyforening.dk eller

Jens Ulrik Rasmussen, 66 18 64 38

mødegebyr > 30 kr. incl. forfriskning - max. 40 deltagere

Ved tilmelding opgiv om du har plads i bilen, eller om du ønsker transport med andre.

Lillemøllen ligger i et yderst naturskønt

område ved Ørbæk Å ikke langt fra

Refsvindinge.

De stråtægte bygninger ligger smukt ved

en idyllisk møllesø og et frodigt overdrev.

”Året er 1999. Vi kører tilfældigt forbi

Lillemøllen og udbryder i kor: ”Der vil

jeg bo!. 11 år senere bød chancen sig

pludselig for at købe møllen, og i august

2008 blev vi de lykkelige ejere af stedet.

Foran os lå et stort restaureringsarbejde

af den fredede møllegård, hvilket har

været en både spændende og lærerig

udfordring” fortæller Sevda og Tommy,

som iøvrigt også er medlemmer af Byforeningen.

Nu er chancen der for at se stedet og få

et indblik i restaureringen, inden arbejdet

er helt færdigt.

Møllehjulene kører til stadighed rundt,

men mølleriet er slået fra. Fornylig har

det været startet op igen, og der blev

malet korn til mel efter mere end 10 års

stilstand - Måske sker det igen, når vi

besøger møllen!

13

foto: Lennart Greig


KOMMENDE AKTIVITETER

BESØG I SANDERUM KIRKE

ved sognepræst John Pretzmark Ramskov

14

tid > Onsdag den 2 . november klokken 19 30 - ca. 21 00

sted > Sanderum Kirke, Sanderum

tilmelding > mail: deltag@odensebyforening.dk eller

Jens Ulrik Rasmussen, 66 18 64 38

mødegebyr > 20 kr. incl. kaffe/the - max. 50 deltagere

Sanderum Kirke har afsluttet en restaurering

til 15 mill. kroner. Nationalmuseet

blev ved med at finde nye ukendte

ting.

’Frække’ kalkmalerier fra før reformationstiden

er nu igen synlige uden, at de

dog i dag kan forarge.

Udefra ligner den måske en almindelig

hvid dansk landsbykirke, men indvendig

er den noget ganske særligt - ikke bare

kalkmalerierne, men også Claus Bergs

gyldne alter - vist et forstadie til den i

Domkirken - hertil kommer den smukke

prædikestol m.m.

Den 6. marts 2002 besøgte Byforeningen

Sanderum Kirke, men nu efter fuldført

restaurering er det et stort ønske at

gøre det igen.

Sognepræst John Pretzmark Ramskov

viser rundt og fortæller - det gjorde han

også i 2002.

Der venter Byforeningen et meget spændende

besøg.

www.sanderumkirke.dk og videoen:

http://jp.dk/jptv/nyheder_kultur/

kultur/article2395460.ece

foto: Lennart Greig


THOMAS B. THRIGES GADE - KOMMENTARER

Kommentarer og generelle betragtninger

til den videre behandling af de tre

udvalgte forslag. Aug. 2011

1) Sønderport

Når trafikken på Albanigade neddrosles

bør overgangen mellem gaden/broen og

parken bearbejdes, således at terrænet

omformes til et stort landskabeligt trappeanlæg.

Parken og byen ”smelter sammen” i en

glidende overgang.

Integreret i trappeanlægget, i krydsningspunktet

mellem bro og å, kunne

opføres en bygning (”byport”) som markering

af indgangen til middelalderbyen.

Ligeledes kunne underføringen under

broen aktiveres med en cafefunktion

mod åen som det kendes fra Clemens

Bro i Aarhus.

2) Albani Torv

Pladsen bør behandles med respekt for

pladsens bygninger.

Et mere seriøst/pompøst udtryk i stedet

for visse af forslagenes lidt pjankede legepladser.

3) Torvegade-Adelgade

I forbindelse med lokalplanlægningen af

området, bør der gives mulighed for at

bygge udenpå Torvegade 1 (mod Adelgade)

- og for at sammenbygge Torvegade

1 med Adelgade 8.

En halvering af gaderummets (Adelgade)

bredde vil klæde ”urbaniseringen” af

bymidten og styrke den rumlige kontrast

mellem pladser og stræder.

WWW.ODENSEBYFORENING.DK

ORIENTERING

4) Stålstræde

Som ved Adelgade bør en fremtidig lokalplan

for området omkring Stålstræde

give mulighed for fortætning, således at

den oprindelige snævre gades krumme

forløb igen kan opleves hemmelighedsfuld

og tiltrækkende for nysgerrigheden.

5) Fisketorvet

Alle gader og stræder samles her i Odenses

absolutte centrum.

Krydset mellem den gamle historiske

øst-vest akse (Vestergade-Overgade) og

den nyere nord-syd akse (Thrigesgade-

Albanigade) skal have en ganske særlig

funktion.

Et sted for hele byen og alle dens gæster.

En odenseansk Covent Garden, en

multimarkedshal som findes centralt i

enhver fransk og italiensk drømmeby.

En bygning, hvis 10m høje stueetage er

helliget byens borgere og gæster.

Et offentligt atrium, punktvist kranset af

servicefunktioner og små udsalgssteder.

Fiskemarked, kød og delikatesser, antikvitetsmarked,

auktioner, sport, spil

og leg, promenadekoncerter, skøjteløb

om vinteren……

6) Lotzes Have

Lotzes Have må meget gerne udvides og

integreres bedre i byen.

Fyrtøjet, indgangsglashuset og træet

opleves som samlingspunkter i den lille

kulturpark.

15


ORIENTERING

7) Forbindelse gennem baggårde

(Nørregade/TBT Gade)

Skønheden i gårdrummet Nørregade 39

fortjener at blive en del af en spændende

og smuk passage mellem T B Thriges

Gade og Nørregade.

Baghusene Nørregade 29 og 31 bør ligeledes

fremhæves og ikke skjules – måske

gøres til sydsiden af et nyt tætbygget

stræde/torv, hvor nybyggeri mellem

Nørregade og Thriges Gade danner den

nordlige afgrænsning.

8) Overraskelser og eventyr i

byplanen.

Flere af projekterne arbejder med et byområde

mellem HCA-kvarteret og Skulkenborg,

der er kendetegnet ved ultra

små karéer og meget snævre stræder.

Dette giver nogle anderledes og overraskende

”kik” – man får lyst til at bevæge

sig rundt om næste hjørne.

Odense havde engang mange overraskelser

og eventyr indbygget i byplanen.

Disse er desværre næsten alle blevet

kvalt i for meget lys, luft og overskuelighed.

Vi ønsker os eventyret tilbage i byplanen.

9) Nørreport

Som Sønderport (1) markerer indgangen

til middelalderbyen fra syd, markerer

Nørreport den fra nord.

Byforeningen finder de projekter, der

foreslår en markant pendant til Tigergården

spændende – her må gerne bygges

ekstra højt.

16

10) P-kældre

Det er vigtigt, at der i de store p-kældre

er en tydelig fortælling om, hvor vi er i

byen.

Gerne suppleret med Informationstavler

med aktuelle begivenheder.

Måske koordineret med infotavler ved

motorvejen og de store indfaldsveje.

Vigtigt med dagslys til kælderparkering.

Dagslys på mange måder. F. eks. i.f.m.

klatrevæg – god ide.

Cykelparkering i kanten af p-kældre - i

halvplan af p-kældre – den lyseste/yderste

del.

Forbindelse mellem underjordiske pkældre

nord-syd (Sivetrafik)..

ER VIGTIG..!

11) Belægninger

De gule klinker med markering med toneskift

som markering af centrale punkter.

12) Renovation

Affaldssug – generelt. Off. skraldespande

tilkobles hvis muligt.

13) Pavilloner

Flytbare pavilloner (skurby) til billig udlejning

i kortere perioder – gadehandel

og gløgg.

Pavilloner med køjer i baglokalet – Billig

bolig mod at give byen oplevelser – Tanker

er gratis.

Skurbyen flytter i takt med udviklingen,

som forpost for byomdannelsen.

14) Cykeltrafik

Sikkerheden mellem fodgængere og cykelhurtigruter

skal undersøges.

Cykler i letbanetog – Problematikken

omkring stationer.


Basiskort: Grundkort Fyn

Oversigtsplan med numre til kommentarer indsat.

WWW.ODENSEBYFORENING.DK

ORIENTERING

17


foto: Lennart Greig

KOMMENDE AKTIVITETER

BESØG INGER MARGRETES VÆRKSTED

ved Inger Margrete Tommerup.

Diplommaler og medlem af Byforeningen

Inger Margrete Tommerup inviterer

indenfor i sit værksted: IMT-RESTAURE-

RING, Vindegade 75 i gården (ved Grønnegade)

Hun har en uddannelse fra Malerfagets

Videregående Uddannelse, Syddansk Erhvervsskole,

De materialer, der arbejdes med, er

både nye og gamle, som tones, blandes

og fremstilles til hver opgave.

Opgaverne har været mangeartede.

Således kan nævnes: Alt indvendigt i

18

tid > Onsdag den 9. november klokken 16 30 -17 30

sted > Vindegade 75 i gården

tilmelding > mail: deltag@odensebyforening.dk eller

Jens Ulrik Rasmussen, 66 18 64 38

mødegebyr > 20 kr. - max. 25 deltagere - praktisk tøj pga. våd maling.

Langesø Skovkapel, Skjoldet og viserne

på uret på Odense Rådhus, Alterbord fra

Grindløse kirke, Præstetavler med skrift,

stole, kommoder, kister og bornholmerure.

Rensning af malerier, reparation af

rammer, fajance, lertøj og træfigurer.

Af opgaver væk fra værkstedet kan

nævnes: ”Sommerlyst” - havepavillon

på Sanderumgård, Brolykke Langeland

som assisterende konservator, diverse

malede ternede gulve i private hjem, Havestue

i Humlemagasinet, Illusionsmaleri

- vindue på hus m.m.

Hjemmeside: www.imt-restaurering.dk


BESØG HOS MIME GERT

ved Gert Pedersen, Mimeteatret

WWW.ODENSEBYFORENING.DK

KOMMENDE AKTIVITETER

tid > Onsdag den 23 . november klokken 16 30 - ca. 19 00

sted > Mimeteatret, baghuset Vestergade 95 B

tilmelding > mail: deltag@odensebyforening.dk eller

Jens Ulrik Rasmussen, 66 18 64 38

mødegebyr > 60 kr. - max. 70 deltagere

MIME GERT OG BAGHUSET I VESTERGADE

Mime, teatergenre, hvor dramaets handling

og personkarakteristik skildres

uden ord vha. kropsbevægelser og mimik,

siger Gyldendals leksikon, så er det

på plads.

Odense har Danmarks eneste mimeteater,

og det skyldes Gert Pedersen alias

Mime Gert - læs omstående artikel.

Byforeningens seneste deciderede julearrangement

skal vi helt tilbage til 2006

for at finde. Det var på ’Dannevirke’.

Vi genopliver traditionen, hvor vi nu skal

i Mimeteatret og møde Mime Gert.

Han vil fortælle lidt om sig selv og lidt

om huset. Derefter vil han lave en forestilling

- Den med juletræet, som er en

opfordring fra et af vore medlemmer.

Der bliver et traktement, som består af

gløgg og æbleskiver.

NB! Bindende tilmelding.

19

foto: Lennart Greig


foto: vvv.mimeteatret.dk

ARTIKEL

MIME GERT OG BAGHUSET I VESTERGADE

ved Jarl Abrahamsen

Gert Pedersen spreder smil og latter

over hele landet med sine humoristiske

mimeforestillinger.

Mange nyder stor glæde af hans mimiske

foredrag og workshops i både store

og små forsamlinger, hvor humoren er

hans redskab og hvor en sund latter får

tingene til at glide lettere.

Sproget i mime er universelt og unikt,

og kan derfor forstås på tværs af sociale

og nationale grænser. På Danmarks

eneste mimeteater i Odense bevares og

videreføres denne fantastiske verden af

drømme og illusioner, der bliver til virkelig

”virkelighed” kun ved brug af kroppen

og fantasien.

Gert er født i Herning og kom i 1977

til Odense, hvor han var medstifter af

teatret Ask og Embla, det senere Vintap-

20

perteater. Efter en mimeinstruktøruddannelse

i England og USA (1981-1985)

med speciale i tegnsprogsteater stiftede

Gert Mimeteatret i 1986.

Mimeteatret har siden 1990 haft til

huse i et baghus i Vestergade 95 B (Bag

Skoringen, det tidligere Centrum Sko). I

de første år boede Mimeteatret til leje

på de to øverste etager. Allerede fra dag

1 begyndte Gert på en renovering og

ombygning af huset. 2.salen blev indrettet

til en lille intimscene og loftrummet

fungerede som sminke-, værksted- og

pulterrum.

I 2004 købte Mime Gert hele huset, og

den løbende ombygning og renovering

fortsatte ufortrødent, med penge tjent

”på landevejene i Jylland”.


Gennem årene er huset blevet grundigt

isoleret, der er indlagt fjernvarme, varmt

vand samt toiletter og baderum som erstatning

for det gamle das med indgang

fra gavlen. Overalt er der lagt nye gulve

eller eksisterende gulve er renoveret og

alle indvendige og udvendige overflader

er nænsomt renoveret.

Det er generelt for ombygningen, at så

meget som muligt af husets historiske

elementer er bevaret og der er i meget

høj grad blevet anvendt genbrugsmaterialer

ved renoveringen.

Mimeteatret har i dag til huse i stueetagen,

hvor en meget fin og hyggelig cafescene

er indrettet.

I 2011 flyttede Gert med familie ind i

husets to øverste etager i en fantastisk

lys og luftig nyindrettet bolig med udsigt

over byens tage.

Da Odense Kommune i sin tid søgte (og

fik) økonomisk støtte til kulturdelen i

forbindelse med byfornyelsesprojektet

på Rosenbækkaréen (tidligere Didriksenkareen),

blev Mimeteatret blev brugt

som den kulturelle løftestang for projektet.

Mimeteatret fungerer i dag som et privatdrevet

og –ejet kulturhus med et

væld af arrangementer.

Udover Mimeteatrets egne forestillinger

og workshops bruges huset jævnligt af

Odense Fortællekreds (sidste torsdag

i hver måned), Lyrikfestivalen (den første

weekend i marts hvert år), Spoken

words festival (3.-5. nov.), diverse foredrag

og ”skæve” musik-, teater- og småarrangementer

som ikke kan finde rum

andre steder, samt af Musikkonservato-

WWW.ODENSEBYFORENING.DK

ARTIKEL

riet, som bruger stedet til eksamener i

folkemusik, pga. rummets fine akustik.

I 2010 var huset i brug mere end 100

dage til offentlige arrangementer - foruden

Mimeteatrets egne forestillinger.

Yderligere information om kommende

arrangementer kan ses på www.kultunaut.dk

eller www.kulturodense.dk, under

teatre, mimeteatret.

Mime Gert er endvidere en ofte brugt

ambassadør for Odense Kommune,

både lokalt, men også som byens kulturelle

indslag ude i verden som fx ved den

store EXPO-udstilling sidste år i Shanghai,

Kina.

Onsdag d. 23. november kl. 16.30 –

19.00 afholder Byforeningen sit julearrangement

på Mimeteatret, hvor det

bliver muligt at stifte nærmere bekendtskab

med Gert og Mimeteatret.

Der serveres gløgg og æbleskiver og

Gert har lovet at fortælle mere om sig

selv og Mimeteatret samt at give eksempler

på sin mimekunst.

Jarl Abrahamsen

21

foto: mimeteatret


KOMMENDE AKTIVITETER

SVØMMEHALLEN PÅ KLOSTERBAKKEN

Ved Søren Damgaard, Idrætsparkleder

I skrivende stund er man ved at lægge

sidste hånd på renoveringen af Svømmehallen

på Klosterbakken.

I bladets augustnummer 2010 fortalte

Frede Madsen indgående om den tiltrængte

opdatering.

Brugere af Svømmehallen glæder sig

nok til igen at kunne svømme frem og

tilbage i bassinet samt tage de nye faciliteter

i brug.

22

tid > Torsdag den 12. januar klokken 19 00 - 20 30

sted > Hovedindgangen, Klosterbakken 5

tilmelding > mail: deltag@odensebyforening.dk eller

Jens Ulrik Rasmussen, 66 18 64 38

mødegebyr > 20 kr. - max. 30 deltagere

BESØG I EN NYISTANDSAT ODENSE SVØMMEHAL

Byforeningen har formået Idrætsparkleder

Søren Damgaard til at vise os rundt,

så det bliver spændende at se alt det

nye, og hvordan tingene virker nu.

Svømmehallen vil være i brug, så det giver

nok en begrænsning af hvad vi kommer

til at se.

Der skal naturligvis tages hensyn til de

badende, men vi vil alligevel få et godt

billede af, hvad der er blevet udført i

Odenses ældste svømmehal.

foto:Lennart Greig


UNDERTEGNEDE ØNSKER AT TEGNE MEDLEMSSKAB

NAVN

VEJ

POSTNUMMER/BY

E-MAIL

Eventuelt indmeldt af

UNDERSKRIFT/DATO

FOR 35 ÅR SIDEN . . .

Læserne har måske bemærket, at bladets

forside reklamerer med 35. årgang.

Måske tænker man ikke nærmere over

det, men Byforeningen rundede faktisk

et jubilæum i foråret, idet datoen d. 8.

april 1976 var dagen, hvor foreningen

blev startet - altså 35 år i år.

Af vedtægterne fra dengang og uændret

op til i dag:

WWW.ODENSEBYFORENING.DK

MEDLEMSSKAB

reg nr. 1551 kontonr. 555 4985

Blanketten sendes til:

Byforeningen for Odense, v/ kasserer Søren Michael Nielsen

Østre Stationsvej 42, 5000 Odense C.

enkelt medlemsskab

220 kr./år

husstand

270 kr./år

ønsker ikke tidsskriftet

By & Land

kontingentet reduceres

50 kr./år


Foreningens formål er at arbejde med

emner vedrørende Odense Bys liv i fortid,

nutid og fremtid, øge interessen

herfor og fremme bevaring og udvikling

af kulturhistoriske og æstetiske værdier.

Foreningens formål søges blandt andet

realiseret gennem møder og ekskursioner

samt dannelsen af interessegrupper.

Disse sidste etableres af bestyrelsen

efter foreliggende ønsker og behov

og samarbejder med denne.

23


BLIV MEDLEM!

Ønsker du at modtage bladet fast eller

deltage i foreningens aktiviteter, kan

du rekvirere yderligere materiale ved at

kontakte et medlem af bestyrelsen.

(Kontaktinformationer på side 2).

Den 10. august præsenterede partnerskabet bag omdannelsen

af Thomas B. Thriges Gade (Realdania og

Odense Kommune) de tre tværfaglige teams fra ind-

og udland, der er udvalgt til at gå videre i konkurrencen

’Fra gade til by’.

Fra den 11. august – 19. august 2011 kunne byens borgere se og drøfte forslagene i

en bemandet udstilling på Odense Adelige Jomfrukloster. Vi valgte, at møde borgerne

på ikke et eller to eller tre enkelte møder – men på ét månedlangt borgermøde.

Vi har besvaret spørgsmål, diskuteret og frem for alt: Lyttet. Borgerne, de handlende,

erhvervslivet, kulturlivet og andre interessenter har alle skulle have mulighed

for at følge, kommentere og påvirke de tre forslag.

Vi kan med glæde konstatere, at rigtig mange har haft lyst til at involvere sig - heriblandt

Byforeningen for Odense. I og andre besøgende er gået til projekterne med

stor seriøsitet og har brugt lang tid på både at sætte jer ind i de enkelte projekter og

dernæst taget jer tid til at gå i dialog med os fra Projektsekretariatet. Det vil vi gerne

sige tak for, det har været en fornøjelse.

I perioden mellem 11. og 19. august var der små 1000 besøgende til udstillingen på

Odense Adelige Jomfrukloster. Vi konstaterede, at interessen for udstillingen stadig

var stor og derfor valgte vi at holde åbent på Odense Adelige Jomfrukloster endnu

en uge.

De input, vi har modtaget, vil sammen med dommerkomitéens og interessenters

anbefalinger indgå i den videre bearbejdning af forslagene. Den endelige vinder

bliver offentliggjort i februar 2012. Efterfølgende vil vi i marts 2012 udstille vinderforslaget

og igen gå i dialog med borgere og interessenter om, hvordan vinderforslaget

kan gøres endnu bedre. Hvis du ikke har haft mulighed for at lægge vejen forbi

klosteret, kan du se konkurrenceforslagene på www.fragadetilby.dk

Venlig hilsen

Svend Heegaard, projektchef - Odense Kommune

WWW.ODENSEBYFORENING.DK

More magazines by this user
Similar magazines