magasinet - Det Danske Missionsforbund

missionsforbundet.dk

magasinet - Det Danske Missionsforbund

Nr. 84

Januar 2013

125. årgang

MAGASINET

Nyt fra Det Danske Missionsforbund

Lindenborg - mere end vores efterskole?

En kirke, der bliver til uge for uge · Ghana · Tro til Tiden

Opbygning i Burma · Muslimer i Danmark · Fredsstiftere · MBU


MAGASINET

Magasinet udgives af Det Danske Missions-

forbund (DDM). Det udkommer som indstik i

domino og sendes til DDM’s menigheder for

lokal distribution. Artikler og indlæg udtrykker

ikke nødvendigvis DDM’s synspunkter eller

teologiske grundlag.

domino udkommer 6 gange om året, og

kan modtages på privat adresse for 500 kr.

Henvendelse til ddm@email.dk

Ansvarshavende

Forbundsrådet

v/formand Bo Lundgaard

Redaktion

Peter Götz, Peter@goetz.dk,

i samarbejde med Forbundsrådet

Annoncer

Annoncører henvises til domino:

Erik Damm, annoncer@domino-online.dk

Nyt om navne

Rubrikken Nyt om navne bringes i et særskilt

nyhedsbrev, der sendes til menighe-derne

en gang i kvartalet.

Fødselsdage og mærkedage indsendes til ddm@

email.dk en gang om året før den

10. december.

Meddelelse om dødsfald sendes løbende.

Næste udgivelse til afhentning

i din menighed

Medio marts

Ekspedition

FrikirkeNets Servicekontor:

Holbergsvej 45, 6000 Kolding, tlf. 75 50 02 00

Grafisk design

Janie Conrad Riisager,

janier@domino-online.dk

Tryk

Strandbygaard, Skjern

Missionsforbundets sekretariat

Rosenlunden 17, 5000 Odense C

tlf. 66 14 83 31, fax, 66 14 83 00

Nordea reg.nr. 2374 konto 0370110700

ddm@email.dk, www.missionsforbundet.dk

Forsiden

Sammen med Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling

har DDM, blandt andet via mikrolån,

hjulpet mange familier på fode i Burma efter

stormen Nargis, hvor 138.000 mistede livet.

Her er en kvinde, der sælger tørrede fisk og rejer

LEDEr

EN NY

BEGYNDELSE

Det er tid til at ønske hinanden godt nytår,

for nu har vi endnu engang rundet et markant

hjørne kaldet den 1. januar. Med den

dato gik 2012 over i historien, og 2013 med

dets 365 dage tog sin begyndelse.

Mon ikke de fleste mennesker ved nytårstide

får fornemmelsen af, at et nyt år også

betyder en ny begyndelse. Det gør det jo

historisk set. Men for den enkeltes liv gør

et nytår eller et datoskifte ikke den store

forskel. De fleste opdager nogle dage efter

nytår, at livet er ganske uforandret. Det er,

som det plejer.

Alligevel får nytåret os ofte til at gennemtænke

vores liv. Det er tid til at holde status

over glæder og sorger. Det er tid til at se tilbage

på året, der gik, og til at se frem mod

det nye år med håb og forventning. Nogle

mennesker går ind i det nye år med såkaldte

nytårsforsæt. Hvor tvivlsomme de end er,

træffes der beslutninger om en bedre kondi,

en sundere kost og alt muligt andet.

Hvorfor ikke også bruge nytåret som en anledning

til at gennemtænke din relation til

Gud? Var 2012 et år, hvor du kom Gud nærmere?

Eller gik det den modsatte vej? Kom

du på afstand af Gud? Måske opdager du, at

du har brug for en ny begyndelse med ham.

Lad mig derfor minde dig om lignelsen om

pottemageren, som du kan læse i Jeremias

Bog, kapitel 18. Når pottemageren arbej-

der med sit ler, bliver det ikke altid, som

han havde tænkt. Men han giver ikke op. I

stedet begynder han på ny. Sådan er Gud.

Han er den himmelske pottemager, og hans

materiale er mennesker: Dig og mig. Når vi

giver ham lov, tager han os op i sine hænder,

og kærligt og nænsomt former han os

til det, som han havde tænkt.

Hos Gud en der altid mulighed for en ny

begyndelse. Et datoskifte fra det ene år til

det andet gør ikke den store forskel. Det

forandrer ikke dit liv. Men i Guds hænder

- på hans drejeskive - kan han gøre alting

nyt. Hop derfor op på drejeskiven og lad dig

forme i Guds hænder i 2013.

Side 2 MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk

John Nielsen

Missionsforstander

DDM’s repræsentantskabsmøde afholdes

torsdag den 25. juli


Efterskolen Lindenborg


Skal Lindenborg

være mere end

vores efterskole?

Med Efterskolen Øresunds forvandling til Efterskolen Lindenborg åbner der sig helt

nye perspektiver for os som kirkesamfund og menigheder. Vil vi gå ind i dem?

Lindenborg er en succes i Det Danske Missionsforbunds

efterskolehistorie. Beliggenhed, indretning,

sportshal og sportsområder og alt det

andet gør skolen til en perle.

For ikke at tale om skolens pædagogiske linjeføring,

der ikke bare giver kundskab i alle de

almene fag, men også livskundskab hentet ud

af evangeliets værdier.

Kim Nissen, som er skolens forstander, har sammen

med bestyrelsen på rette tidspunkt og med

stort held – midt i kradsende krisetider – afviklet

vores skole i Espergærde og udviklet stedet

ved Borrevejle Fjord. Det skal nok skrive sig ind

i historiebøgerne.

Store muligheder

Der skal ikke herske tvivl om, at Lindenborg

først og fremmest er efterskole – og at dens

formål er at give drenge og piger byggeklodser

til livet, som de kan bruge resten af deres tilværelse.

Skolens gode faciliteter, dens store areal og

selve beliggenheden inviterer imidlertid os alle

i Det Danske Missionsforbund ind i et langt

større univers. Dette sted kan blive vores helt

unikke samlingssted over de næste mange år,

hvor vi lige så stille og langsomt kan udbygge

stedet i tilknytning til skolen, så den ene aktivitet

i DDM kan forstærke den anden.

Allerede i 2013 tager vi arealerne i besiddelse

som konferencested – sammen med baptisterne

og med den festlige vinkel, at det er vores 125-

års-jubilæum.

Indsamling til konferencestedet

Lindenborg

Dette er i sig selv en satsning, for indretning

af campingplads med de nødvendige bade- og

toiletforhold – inklusiv kloakering hertil – samt

udlægning af el er en stor mundfuld, der kalder

på os alle.

Fra årets begyndelse sætter vi i DDM derfor

fokus på en indsamling i vores menigheder, der

skal hjælpe os med etableringen af Lindenborg

som vores nye kommende konferencecenter på

Sjælland. På længere sigt drømmer vi om, at

dette både kan blive til et lejrsted for mange

af vores menigheders weekendlejre og et samlingssted

for diverse lederkurser og seminarer.

Vi er ikke i tvivl om, hvad Mariager har betydet

for vores venner i pinsebevægelsen, eller

hvad Kolding har betydet for apostolerne. Det

er derfor med stor frimodighed, vi kalder til

samling om dette projekt – idet vi anmoder alle

vores menigheder om at sætte Lindenborg på

budgettet allerede i 2013 og gerne også i 2014.

For eksempel med 10.000 eller 20.000 hvert af

de to år. Derefter skal vi nok sørge for, at de

aktiviteter, vi gennemfører på stedet, kan hvile

i sig selv.

Når det gælder Efterskolen Lindenborg er der

meget klare grænser for, hvad den kan. Her

skal enhver udgift, som afholdes, kunne forsvares

med, at det er en nødvendig del af skolens

drift. Det er derfor begrænset, hvad skolen som

sådan kan gøre for os i udviklingen af dette

som et konference- og lederuddannelsessted.

Det, vi får – og er taknemmelige for, er skolens

ønske om at tænke og udvikle stedet sammen

med DDM, så det kommer til at tjene flest mulige

formål inden for de givne muligheder og

offentlige retningslinjer.

Sådan gør vi

Når I som menighed har besluttet jer for, hvad

I kan afse til dette projekt i år og til næste

år, vil vi bede jer om at give kontoret i Odense

besked om dette. Det er naturligvis ud over

det, vi i øvrigt giver til de fælles udgifter. Altså

skriv til Palle Byg, ddm@email.dk eller ring på

tlf. 66 14 83 31 – og tal med ham. Bidrag kan

overføres til 2374-0370-110700 med teksten

’Menighed Konferencested Lindenborg’.

Private givere

Vi har en formodning om, at dette projekt

meget vel kan udfordre nogle af vores givere,

der har blik for fremtiden – og som kan finde

et pænt beløb et sted blandt deres investeringer.

Det er derfor ikke sikkert, at dette vil

komme til at belaste den enkelte menigheds

basisudgifter. Private gaver kan overføres til

2374-0370-110700 med teksten ’Givernavn Konferencested

Lindenborg’.

MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk

Side 3


INDLAND

Lederdag i Aarhus om

troen og familien

Ledere i DDM og i MBU var den 19.

januar samlet i Aarhus til en dag, der

peger fremad

Undervisere

Søren Marcussen

Konsulent ved Center for Familieudvikling.

Marcussen kom med sit bud på, hvilke

muligheder kirken har for at støtte op om

familierne.

Marianne Riis og Amy Hill

Tidligere og nuværende børnepræst i Kirken

i Kulturcenteret i København holdt sammen

to seminarer - for henholdsvis MBU-ledere

om dialogen og samarbejdet med forældre

og for præster og rådsmedlemmer om at

bygge bro mellem generationerne i menigheden.

John Øivind Livden

Coach og ledelseskonsulent samtidig med at han er chef for Det Norske Misjonsforbunds

spejdere. Han er for tiden aktuel på Norsk TV2, som mentor for unge piger på overlevelsestur

i den norske udgave af Ingen kære mor.

John underviste om vigtigheden af dybe relationer, under overskriften: At bygge bro til

børn, teenagere og unge og om Strategisk brobygningsarbejde.

Sommerkonferencen 2013 får temaet Tro bygger bro – og bliver en fælles

konference med baptisterne. Dagene er fra søndag aften den 21. til lørdag

formiddag den 27. juli. Det er i uge 30.

Et tema, der tør røre ved problemet

Det alarmerende tal på unge, der forlader deres kirkelige baggrund i kirker

som vores, er 70 procent. Det siger både noget om os som kirker – og

vores vilje til at være kirke for unge – og det siger noget om os som troende

hjem og vores evne til at vise vores børn værdien af det kirkelige

fællesskab. Med temaet, Tro bygger bro sætter MBU og DDM’s udvalg for

mission i Danmark sig i spidsen for en gennemgribende ny strategi.

Jubilæum

Konferencen får sin helt egen jubilæumsdag, nemlig onsdag den 24.,

hvor vi samler alle gode kræfter for at sige Gud tak for de mange års

mange velsignelser – og hvor vi spørger, hvordan det skal forvaltes i

fremtiden.

Fælles med vores baptistsøskende

Det kom nok lidt bag på de fleste, hvor stor glæden blev over at være

sammen sidste år i Mariager. Men sådan blev det – og de hurdler, der

Julemarked på

Efterskolen

Lindenborg

Den 24. november tog Efterskolen Lindenborg

forskud på julen. Som ny skole skal vi jo skabe

nye traditioner og afprøve forskelligt for at

vurdere, hvad vi vil. Og julemarked… det ved

vi nu, at vi vil. Det var en helt fantastisk hyggelig

lørdag eftermiddag med rigtigt mange

gæster. Nærmest samtlige forældre bakkede op

om deres børns skolegang, mange gode venner

fra vores kirkelige bagland kom på besøg, og

endelig havde vi rigtig mange naboer til skolen

på besøg.

Jubilæumskonference på Lindenborg

tilsyneladende var til stede, for at en fælles konference kan løbe af stabelen

på Lindenborg, er efterhånden bearbejdet, så alle nu tror, at det

ved hårdt arbejde vil kunne lade sig gøre.

Side 4 MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk


MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk

Nyt fra Danmark

En kirke i Hjørring, der bliver til

Velkommen til en kirke, du kan være med til at

skabe. Vi ønsker at være en kirke, der er nutidig

og hverdagsrelaterende, og som giver stof til eftertanke.

Du skal bare være dig selv. Der er ikke

noget bestemt, du skal kunne eller gøre.

Projekt:KIRKE er et åbent fællesskab for alle —

og vi drømmer om, at alle uanset trosforhold må

holde af at komme og få noget med fra arrangementerne.

Her møder du mennesker, der har et

overbevist forhold til Jesus; andre, der betegner

sig som tvivlende, og andre lige midt imellem.

Vi har ikke alle svarene — faktisk har vi flere

spørgsmål end svar. Vil du gå på vandring sammen

med os, så er du velkommen uanset baggrund.

Vi bygger på kirkehistoriske rødder og anerkender

i ydmyghed, at vi blot er en lille historisk

del af Guds kirke. Vi ser os selv som tagende del

i den kontinuerlige dialog, der har været og er

mellem Gud og mennesker. Vi tror på, at Bibelen

er stemmerne af mange før os, der har været

inspireret af Gud til at dele deres digte, historier,

beretninger og breve som respons og relation

mellem hinanden og den levende Gud.

For at kende vores destination må vi som kirke

vide, hvor vi har vores rødder. Vi mener ikke at

have grebet hele sandheden, men er blot mennesker

på vandring. Vi anerkender de mange kirker

i Hjørring og ved, at alle har deres måde at udtrykke

sig på, og dette respekterer vi og er naturligvis

en del af alt det fælleskirkelige arbejde

i byen (kilde: Hjemmesiden for Projekt:KIRKE).

Gamle dyder i nye klæder

Der er ingen tvivl om, at det vitterligt er lykkedes

for den godt treårige Projekt:KIRKE i Hjør-

uge for uge

ring at være kirke på en ny og anderledes måde.

I Projekt:KIRKE møder vi for det første den kerne

af mennesker, der i 2009 etablerede kirken.

De kom primært fra en pinsekirke, der lukkede

i 2008, men havde vision for at bygge et anderledes

kirkefællesskab i deres by, der ikke skulle

afspejle et bestemt kirkesamfund, men være en

frikirke, der gav sig selv plads til at udvikle de

værdier og de aktiviteter, som ressourcerne og

omgivelserne skabte.

En anden gruppe, som vi møder i dette eksperimenterende

kirkefællesskab, er gamle kendinge

fra Rørlandskirken, der var Det Danske Missionsforbunds

kirke i Hjørring indtil udgangen af

2011.

Derfor hører en præsentation af dette fællesskab

også med i dette blad.

For ganske vist er der ikke en DDM-kirke i Hjørring

mere – og det er da i sig selv trist set i

lys af byens størrelse – men til gengæld har de

familier, som måtte se sig selv brænde ud i de

gamle rammer, fået ny inspiration til at være

kristne familier – og til at være lys og salt i

byen takket være det nye fællesskab.

Forhåbentligt kunne dette danne forbillede for

andre byer, hvor små menigheder side om side

kæmper for at overleve – og hvor en fusionering

ville kunne skabe noget helt nyt.

I et lille telefoninterview med Karen Egelund,

der er børnekonsulent og med i kirkens ledelse,

spørger jeg, hvad hun synes, de er lykkedes

med.

Hendes første svar er, at de er lykkedes nogenlunde

godt med at være missionale i alt, hvad de

gør. Altså ikke kirke for at være kirke, men kirke

for at plante evangeliet gennem alt, hvad der

siges og gøres.

Dette særpræg kommer til syne i de store arrangementer,

XL-arrangementerne, hvor hver eneste

detalje er gennemtænkt med det formål at tage

mennesker med på vandring.

Det kommer også til syne om søndagen – også i

de uger, hvor søndagsgudstjenesten er suspenderet.

For her – på pausesøndagene (breakweeks)

- gives der ekstra god anledning til at alle kan

dyrke venner og kontakter – at være missionale.

Karen er også glad for klyngesøndagene, hvor

man mødes i mindre grupper, tager sine venner

med og lærer hinanden at kende. Disse søndage

kan afvikles på skolen, i hjemmene, i skoven

og på legepladsen. Det vigtige her er: En kultur

med ærlighed og åbenhed. En klynge er på op til

25 personer.

Kirken tilgængelig på

markedspladsen

Og imellem de mange ting, vi berører, fortæller

Karen mig at om deres projekt med en barselscafé,

hvor en restauratør i byen giver rummet og

kaffen, og hvor de som kirke sørger for det faglige

input i form af en familieterapeut, en sexolog,

en kunstner og en musikpædagog. Tema:

Hvordan skaber vi den gode familie.

Hvor er det godt, at der er nogle, der tør være

kirke i sin tid og for sin tids mennesker.

Side 5


UDLAND Julegaver til

missionsfelterne

fra Vadum

Genbrugscenter

Dette er anden del og afslutningen af et interview

med direktøren for Fredens Stemme.

Første del blev bragt i Magasinets novemberudgave.

I snart 50 år har mediecenteret Fredens

Stemme i Chiang Mai spillet en afgørende rolle

for Det Danske Missionsforbund. Og med god

grund.

Strategien med at komme i luften med sit

budskab har vist sig at være fuldstændig i tråd

med samfundsudviklingen. I dag ledes Fredens

Stemme af dr. Jariya Sornmayura.

Vi stiller vores arbejdsomme leder af mediecenteret

et enkelt spørgsmål.

Hvordan vil du gerne, at Fredens Stemme udvikler

sig med henblik på at nå endnu flere mennesker

med evangeliet?

I Thailand er det trykte medie vigtigt. Derfor

ser jeg gerne, at vi på Fredens Stemme får lavet

en nyhedsservice på tryk. Det betragtes som

’det sande’ medie – også i Asien i øvrigt. Fredens

Stemme ville ved at bruge dette medie,

Det gav lynhurtigt en ivrig mailkorrespondance

i de forskellige missionsudvalg, da brevet fra

Vadum Genbrugscenter nåede ud og fortalte, at

centeret havde ønske om at fordele 250.000 kroner

til DDM’s fire missionsfelter.

Midt i nedskæringstider og kriser, der kradser,

lander en sådan meddelelse med dobbelt styrke

og skaber en overordentlig stor taknemmelighed

både til giverne og til den Gud, der er missionens

herre.

Efter at have spurgt sig for har genbrugscenteret

valgt at fordele pengene omtrent ligeligt mellem

de vores fire indsatslande. Når det gælder pengene

til Thailand, vil den interne fordeling blive:

10.000 til Fredens Stemme, 20.000 til børnearbejdet

i Rong Poon i Bangkok, 10.000 til flygtningelejren

i Mae La, 10.000 til flygtningelejrens

handicaphjem og 10.000 til fængselsarbejdet i

Udon Thani.

I Thailand læser man stadig aviser

kunne nå flere mennesker med evangeliet. Det

er anderledes i andre lande, men mange thaiere

nyder stadig at læse aviser, blade og andre

tryksager.

Fredens Stemme har brug for at skabe nye

radio- og tv-programmer, der møder behov og

interesser hos specifikke grupper af lyttere og

seere.

Det er også tid til at skabe nyt indhold med

prædikener, musik og sange på cd’er, dvd’er og

mp3’er.

Det er vigtigt, at vi på Fredens Stemme arbejder

seriøst med at udvikle effektive og gode

relationer med kirker, kristne organisationer og

brødre og søstre i Kristus - både nationalt og

internationalt. Målet er, at vi skal arbejde sammen

og nå flere mennesker med evangeliet.

Fredens Stemme har en god plan i forhold til at

udvikle sin mission for at nå flere mennesker

med evangeliet. Den største udfordring er budgettet.

Side 6 MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk


Det hedder nye sted i Ghana hedder:

Åh nej – nu har

jeg igen ingen

kontanter

Det pengeløse samfund nærmer sig med stormskridt.

Det afføder nye betalingsformer.

Nu kan vi uden sedler, uden kreditkort og uden

mønter give en gave til et af Det Danske Missionsforbunds

fire missionsfelter, blot vi har

vores telefon ved hånden og kan sende en sms.

MISRUMÆNIEN og MISTHAILAND

Man kunne tro, at DDM var gået ind i den lette

del af underholdningsbranchen. Men sådan skal

det ikke forstås. MISGHANA er forkortelsen for

mission i Ghana og med sms-muligheden lettes

vejen fra vores tanke over bankkontoen til

modtageren.

Du kan bruge denne metode, når du sidder til

gudstjenesten og netop er blevet mindet om at

give en gave til et af vores felter, men er løbet

tør for kontanter. Du kan give en gave onsdag

formiddag, mens du er på arbejde eller i skole,

fordi du lige der kommer til at tænke på og

bede for et af vores felter.

Sådan gør man

Skriv 1414 som modtager af din sms. Skriv med

store bogstaver og i ét ord MISGRØNLAND eller

MISGHANA– eller hvilket af vores fire felter, du

nu vil støtte.

Tryk send – og vupti, så har du givet 100 kroner

til formålet. Du får omgående en sms kvittering

tilbage, så du kan se, at dine penge er

modtaget. Næste gang du får en regning fra

dit teleselskab vil beløbet fremgå af fakturaen.

Disse poster er oprettet:

MISGRØNLAND – MISGHANA – MISRUMÆNIEN –

MISTHAILAND – MISVOP (Fredens Stemme).

Der er en lille hage ved dette, og det er, at det

endnu er lidt dyrt, cirka syv kroner ved hver

overførsel. Det er ikke dyrt i forhold til at bruge

et girokort, men i forhold til at lægge 100 kroner

i kollektboksen eller at overføre dem til din

menighedskasserer kan det siges at være dyrt.

Flere oplysninger ved henvendelse til DDM’s

kontor i Odense: ddm@email.dk

Fathers Home i Takoradi er ikke et helt almindeligt

børnehjem – for her har man som barn

og ung både en far og en mor.

Medarbejderne på hjemmet er ikke bare ledere

eller ansatte. De er fædre og mødre, så når

børn fra Fathers Home kommer i skole og bliver

spurgt, hvad deres far og mor hedder, så ved de

det.

Denne grundstruktur bliver nu fulgt op i det

nye byggeri, hvor det første af fire boligkomplekser

er færdigt. Hver bygning har plads til

fire ’familier’ – fædre og mødre med både deres

egne biologiske børn samt fire-fem andre børn.

International mission

Ghana

Nu flytter de

mindste børn på

Fathers Home ind

i det nye hjem i

Anto – lidt uden

for Takoradi

Det nye sted, der er under opbygning, ligger

næsten 30 kilometer fra centrum i Takoradi

– og man kan spørge, hvad der egentlig er tanken

med at placere et nyt børnehjem ude i et

vildnis så langt fra byen?

Håbet er at skabe en helt ny landsby, som ikke

blot handler om Fathers Home, men som også

giver udviklings– og uddannelsesmuligheder for

hele dette nye område.

Men vil det ikke tage en længere årrække?

Jo, men visionen lever, og i et fattigt land som

Ghana vil de muligheder, som dette initiativ

tilbyder lokalsamfundet, betyde et kæmpe løft

i deres livskvalitet.

MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk

Side 7


TrO TIL TIDEN

satte mange tanker i sving

Arbejdet med at sætte ord på troen fik bedre fat i de fleste

menigheder, end vi kunne have drømt om

TRO TIL TIDEN har udviklet sig til at være et

dokument, der i seks afsnit forsøger at indfange

summen af det, vi kalder for nogle af de

grundlæggende byggesten for vores tro.

Det taler både om menigheden, sakramenterne

og Bibelen, som synodeudtalelsen gjorde i

1967, men også om skabelsestro, forvalterskab,

menneskesyn, etik og miljø - såvel som det, at

vi en dag skal leve på en ny jord under en ny

himmel.

I næste måned fremsender gruppen, der har

skrevet på TRO TIL TIDEN, sit færdige produkt

til Forbundsrådet. Herefter vil det blive publiceret

i en eller anden form, så det til sommer

ligger klart og kan tages i brug af menigheder

og menigmand.

Troen og tiden

Det er mere end to år siden, at udvalget for

mission i Danmark fik til opgave at undersøge,

om tiden var inde til at genskrive synodeudtalelsen

fra 1967 eller producere en ny af slagsen

– eller eventuelt nå frem til, at den gamle stadig

holdt.

Et lille udvalg kiggede på tingene, og sendte

samtidig vores gamle synodeudtalelse til bedømmelse

og kommentarer hos de omkringlig-

gende kirkesamfund såvel som hos forskellige

personer i Det Danske Missionsforbund.

Dernæst gav udvalget sig selv den opgave at

skrive, hvad vi ville have skrevet i dag om tro

og tænkning i DDM, hvis vi ikke havde haft

udtalelsen fra 1967.

For ganske vist er Gud den samme i går, i dag

og til evig tid, men det er troen ikke. Den er

ikke statisk. Den bevæger sig og får øje på nye

sider ved evangeliet. Den betragter Gud fra nye

platforme, som opstår, fordi tiderne skifter. Den

samler indsigt fra stadigt flere traditioner, der

alle bidrager med en rigdom. Dermed træder

nye sider frem af den evigt uudgrundelige og

treenige Gud. Og derfor må hver ny generation

finde sine egne ord at beskrive sin tro og sin

Gud med.

Ingen ny Synode

Det lille udvalg, der fik opgaven, var Maria

Morfjord (nu rejst til Norge), Stine Larsen, Helsinge,

Rasmus E. Larsen, Aabenraa, Gunni Bjørsted,

Frederiksværk og Peter Götz, Espergærde.

Vi tog os først særdeles god tid til at finde frem

til, hvad vi ville skrive om. Og her skelede vi

både til den gamle 1967-udtalelse og til de

kommentarer, vi fik fra vores medlæsere i de

andre kirker. Vi lod os desuden påvirke af de

store spørgsmål, vi hele tiden møder i vores

menigheder i dag.

Det er blevet til et dokument med seks hovedafsnit

foruden indledning og afslutning. Men

en ny udtalelse på linje med den gamle synode

lægger vi ikke op til.

Derimod har vi den klare fornemmelse, at TRO

TIL TIDEN i de kommende år ofte vil blive taget

frem i diverse dialoger: Hvad var det, der stod

om den eller den sag? For responsen, vi har

fået, og taknemmeligheden over, at vi har arbejdet

med dette, har været meget stor.

I nogle menigheder har der dannet sig cellegruppearbejde

omkring materialet; andre steder

arbejdsgrupper, der har sendt ændringsforslag

ind til os, og i mange menigheder har vi haft

en mundtlig dialog. Vi takker for alle bidrag,

der har hjulpet os meget, men mere end det.

Det har gjort, at vi nu er mange, der er medforfattere

på dette dokument.

På udvalgets vegne

Stine Larsen, Gunni Bjørsted, Rasmus Larsen,

Peter Götz

Side 8 MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk

Tro til Tiden-aften på

Tingvej i København


Opbygning i

Burma efter

den tropiske

orkan Nargis

Af Viggo Søgaard

Det var i maj 2008, at en tropisk orkan, en

såkaldt cyklon, ramte Burmas deltaområde.

138.000 mennesker mistede livet under denne

katastrofe. Mange familier havde børn, ægtefæller

og andre, der blev dræbt. Marker blev

ødelagte, huse destrueret, og husdyr omkom i

flodbølgen. De burmesiske militærmyndigheder

forsøgte at hindre udenlandske organisationer i

at bringe hjælp, mens de selv undlod at hjælpe.

Dette udløste stor international fordømmelse, og

efterhånden blev der åbnet lidt for hjælp.

Missionsforbundet blev kontaktet gennem vores

partnere langs grænsen til Burma. Vi fik en

nødhjælpsbevilling gennem Dansk Missionsråds

Udviklingsafdeling, som blev formidlet gennem

Under evalueringen i oktober 2012,

besøgte vi en lille restaurant, som en

fra gruppen havde åbnet

kontakter i selve hovedstaden, Yangon. Under

en evalueringstur efter projektet blev jeg introduceret

til Karen Women Action Group (KWAG),

som var en gruppe kvinder, der havde startet

arbejde i området, og de havde en række udviklingsprojekter.

Blandt andet havde de startet et

mikrofinansprojekt, hvor de ydede lån og undervisning

til lokale samfund, der havde mistet alt

under katastrofen. De havde brug for økonomisk

hjælp. Vi søgte Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling

(der formidler mindre Danida-støttede

projekter) om hjælp, og vi fik bevilget støtte til

projektet.

Der har været en del undervisning, og i forbindelse

med projektet har vi også produceret en

cd med undervisning om projektet, så alle kan

få en god information. I områderne er der stor

analfabetisme, og i visse landsbyer er der kun

omkring 10 procent, der kan læse. Selve cd’en

blev udarbejdet under et kursus i Yangon, og

den har været virkelig god for projektet.

Projektet har kun kørt i knap to år, så det er lidt

tidligt at evaluere, men der er allerede mange

gode beretninger om projektets resultater. Der

bliver oprettet grupper i lokale landsbyer, og

de står for formidlingen af små lån. Folk skal

selv spare en del op, før de kan få et lån. Det

drejer sig om indkøb af nye fiskerbåde, indkøb

af smågrise til opfodring, høns, stof til syning af

tøj, oprettelse af små butikker med mere. KWAG

afholder kurser om de forskellige emner.

Vi har netop færdiglavet en ny ansøgning, som

skal fortsætte med støtten til projektet de næste

to år. Ud over at yde små lån er der indbygget

en lang række undervisningsprogrammer. Det

drejer sig om hygiejne og basisinformation omkring

børn, fødsel og så videre. Et andet emne

er menneskehandel. Mange unge bliver lokket til

Thailand, hvor de finder sig selv i tvungen prostitution

eller som næsten slaver på fabrikker.

Projektet vil også forsøge at hjælpe de fattige

i landsbyerne til at kunne engagere sig i den

politiske proces, der lover en bedre fremtid i et

demokratisk samfund. Der er stadig mange uvisheder,

men der er håb om bedre tider. I forbindelse

med de nye emner, som der skal undervises

i, bliver der også produceret lydmateriale, som

Fredens Stemme vil levere ressourcepersoner til.

MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk

Tørrede fisk og rejer: Kvinderne I Wa

Boe Gone engagerer sig mest med fiskeprodukter.

De kan sælge deres produkter

på lokale markeder. De tjener nok til at

kunne betale lånet tilbage, og de har

penge til skolepenge for børnene

Missionsforbundets Internationale Mission har sammen med Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling

i Burma været engageret i både nødhjælp efter den tropiske storm Nargis og i genopbygning

af lokale samfund gennem en lokal kristen organisation: Karen Women Action Group

Side 9


PAULUS

– og dem med en anden tro

Der er mange gode grunde til at fremme dialogen mellem

kristne og muslimer – og vi kan finde dem alle i Bibelen

Mange steder i verden står det sløjt til med

religionsfriheden. Så sløjt, at en anden tro end

den officielle medfører udelukkelse fra samfundet

og ofte også forfølgelse og drab.

I 1849 fik Danmark en grundlov, der med sit

eget kapitel VII om religion i samfundet fastslår,

at borgerne har ret til at forene sig i samfund

for at dyrke Gud på den måde, der stemmer

med deres overbevisning… (§67)

Det var i denne nye frihed, at det i Danmark

blev lovligt at være troende jøde og bekendende

katolik, og det var i samme åndedrag, at

frikirkerne blev født og fandt sin form under

indflydelse af vækkelser, kirkesyn og traditioner

fra andre dele af verden. At disse fra

Folkekirken afvigende trossamfund, som vi kaldes

i grundloven, antalsmæssigt en dag skulle

overhales af muslimer, var der næppe nogen der

havde forudset.

Muslimer i Danmark

Men nu er de her, vores muslimske venner og

medborgere. Nogle som troende, andre som

kulturmuslimer – og alle bringer de naturligvis

noget med sig, der ofte mere handler om livsmønstre

end om religion. Men når nogen – med

den ene eller anden ret – eller måske af nød –

’slår sit telt op’ ved siden af mit, har jeg fået et

medmenneske, som min kristne tro meget klart

fortæller mig, at jeg skal elske. Hvorfor? Fordi

det gør Gud. Hos ham er der ikke personsanseelse.

Det skulle Peter lære, da han så dugen

med ’fremmede retter’ før besøget i Kornelius’

hus. Det skulle de kristne ledere i Jerusalem

lære – og det skal vi lære.

Sameksistens

Det menneskesyn, at vi alle er lige for Gud uan-

set race, køn, alder, religion og kulturmønstre,

er ikke kun noget, evangeliet lærer os. Det

springer allerede ud af skabelsesberetningen.

For når Adam og Eva er skabt af Gud, så er vi

alle hans skabninger – og så har ingen ret til at

dømme andre ude af banen.

Det måtte Jesus bruge en del krudt på at forklare,

for hans samtid var sikre på at deres

jødiske herkomst og deres tro gav dem ret til

at nedvurdere for eksempel samaritanerne. Men

den ret fratog Jesus dem.

Paulus

Det er tydeligt, at Paulus på sine missionsrejser

i vid udstrækning benyttede sig af samtalens

mulighed, først i synagogerne, hvor det var den

almindelige model, og derefter på byens torv

eller i et hus.

Særligt tydeligt bliver det, når Paulus skal introducere

atheniensere for evangeliet. Her vælger

han at gå derhen, hvor den religiøse dialog

i forvejen finder sted, nemlig det lille bjerg

Areopagos. Stedet vrimler med statuer og figurer,

der repræsenterer mange forskellige guder,

sikkert både fra øst og vest.

Da Paulus skal finde vej ind i denne sikkert

livlige debat vælger han som indledning at rose

sine samtalepartnere for deres ivrige gudsdyrkelse

– og derefter forkynder han evangeliet

endda med udgangspunkt i et bestemt alter.

Dagens model

Der er rigtig meget, der tyder på, at dialogen er

vejen frem, hvis vi vil bøje os for det bibelske

menneskesyn, og hvis Jesus er vores forbillede

og læremester. Der er god grund til at vælge

den åbne og fordomsfrie samtale, hvis vi vil

bruge Paulus som rollemodel for, hvordan man

planter evangeliet blandt mennesker, der har

en anden tro.

Der er ikke brug for konfrontationer eller fordømmelser

eller en evig opsummering af alt det

værste, der kan siges om de andre. Det skaber

kun fjendebilleder på begge sider.

Et samfund med plads til alle

Der er brug for mennesker, der forstår sig på,

hvad tro er for en størrelse, og hvor meget

religion betyder for millioner af mennesker i

verden. Derfor spiller kirken en vigtig rolle i

dialogen.

Der er brug for åndeligt og menneskeligt

modne personer, der med kærlighed, omsorg og

imødekommenhed vil blive medmennesker og

medvandrere også med de medborgere, der har

noget andet i bagagen, end vi har. Evnen til

dialog er afgørende:

• hvis vi vil give hinanden den frihed, som

grundloven giver, nemlig ret til at dyrke

sin Gud på den måde, der stemmer med ens

overbevisning

• hvis vi skal give hinanden lov til at leve

vores tro og overbevisning ud – og være

missionerende

• hvis vi vil give hinanden ret til at konvertere

fra den ene tro til den anden, uden at

det medfører udelukkelse fra familien eller

andre repressalier

• hvis vi vil opnå så god en forståelse hos

hinanden, at vi kan påvirke regimer andre

steder i verden, hvor religionsfriheden

endnu ikke er opnået

Vi kan gøre det bedre end det officielle og sekulariserede

danske samfund, der ikke forstår

sig på, hvad tro og religiøs overbevisning er.

Peter Götz

Side 10 MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk

Toppen af Areopagos nu om dage

med Akropolis i baggrunden


En dansk-arabisk dialogkonference blev i 2012

arrangeret af Kontaktgruppen for Muslimer

og Kristne. Det var et fælles initiativ mellem

Danske Kirkers Råd og Muslimernes Fællesråd

i Danmark - i partnerskab med The Arab Group

for Muslim-Christian Dialogue. Konferencen blev

finansieret af Udenrigsministeriet i Danmark.

Konferencen faldt i to dele med første del i

Libanon i maj måned og derefter i Danmark i

september. Cirka 20 personer – kristne og muslimer

– deltog fra Danmark og et tilsvarende

antal fra seks forskellige mellemøstlande.

Balancegang

På første del af konferencen forsøgte vi gennem

forskellige foredrag, indlæg, debatter og

gruppesamtaler at analysere os frem til, hvad

muslimer og kristne dog i fællesskab kunne

sige om det at være skabt af en Gud, om vores

rolle i samfundet som mennesker med ovenfra

givne værdier, om vores indbyrdes relationer og

om vores relationer til alle andre i verden.

Atmosfæren og tonen strakte sig fra opildnede

og højlydte diskussioner, hvor ordstyreren ikke

fik et ben til jorden, til skønne små samtaler,

hvor drømmen om mere fred og mindre krig var

bærende.

Mod slutningen af de tre dage skulle der skrives

en udtalelse. Den var lige ved ikke at blive til

noget, for hvordan siger man noget med vægt

og fylde, som alligevel skal være et kompromis.

Resultatet blev nu slet ikke så tandløst - døm

selv.

Erklæring

Konferencen har fremmet en bedre forståelse

mellem kristne og muslimer ved at fokusere på

fælles værdier på tværs af religiøse og kulturelle

forskelle. Konferencen bekræftede, at dialog

Salige er de,

der stifter fred

Kan kristne og muslimer finde frem til nogle fælles værdier,

som gør det muligt at være i dialog med hinanden?

er afgørende for at styrke samarbejde og til at

fremme gensidig respekt mellem religioner.

Med fælles stemme på tværs af kulturelle og

religiøse forskelle enedes deltagerne om følgende

budskab:

1. Kristne og muslimer bekender troen på Gud

som skaber. Denne tro udgør et fælles rum

for yderligere dialog.

2. Vi er enige om, at forskellige opfattelser af

Gud/Allah ikke bør være en kilde til mistillid.

3. Vi er enige om, at Guds dybe kærlighed

tvinger os til at elske ethvert menneske og

til at respektere hans eller hendes meninger

og rettigheder uanset hans eller hendes

tro eller politiske overbevisninger.

4. Både muslimske og kristne værdier er forenelige

med principper om menneskerettigheder

såsom menneskelig værdighed,

ytringsfrihed, religionsfrihed, ligestilling,

retten til liv, kvinders rettigheder og retfærdighed

for alle.

5. Muslimer og kristne deler etiske værdier

såsom medfølelse, omsorg for de svage og

respekt for hinanden.

6. Vi betragter de grundlæggende værdier i

islam og kristendom som en berigelse af

vores samfund.

7. Religiøse samfund og enkeltpersoner bør

være en integreret og aktiv del af samfundet.

Religiøse forskelle bør berige borgerlige,

politiske og kulturelle rettigheder for

alle.

8. Vi forpligter os til at fremme en kultur af

retfærdighed, bedre forståelse, påskønnelse

og ægte ligeværdigt medborgerskab i samfundet

gennem blandt andet bevidstgørelse,

brug af medier og uddannelsespensum.

Faktaboks

Peter Götz, der er næstformand i Danske

Kirkers råd, har de seneste fire år været

involveret i den kristne-muslimske dialog

i Danmark i forskellige fora, blandt andet

Kontaktgruppen for Kristne og Muslimer.

Sammen med Erling Tiedemann fra den

katolske kirke repræsenterede han de ikkefolkekirkelige

trossamfund ved den danskarabiske

dialogkonference.

Han mener, at den eneste vej frem til en

fredelig sameksistens hedder dialog og

forsøg på at opnå gensidig respekt. Uanset

om vi taler om Vollsmose eller Vestbredden

– hvor kompliceret det end måtte være.

Enhver har ret til at blive hørt og respekteret

for sit synspunkt og sin tro. Når den ret

er givet, kan dialogen begynde. For al dialog

– både den fredsskabende såvel som den

missionerende, om så skal være – begynder

med, at man lytter til hinanden. Så længe vi

beskyder hinanden og beskylder hinanden

for det værste, gemmer vi os bag mure,

mens vi opfinder endnu kraftigere kasteskyts.

Den strategi er opfundet i helvede og

har kun til hensigt at opretholde ufreden.

MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk

Vi forpligter os til at fortsætte dialogen, og

vi anerkender, at dette ikke er en afsluttende

erklæring, men grundlaget for vores

videre arbejde.

Anden del af denne konference vil blive

afholdt i København, Danmark fra 25. til

28. september 2012.

Hvad der kom ud af konferencens anden del,

som blev afholdt i København, kan eventuelt

bringes i en senere udgave af Magasinet.

Side 11


MBU

Missionsforbundets Børn og Unge

Sådan husker du, hvad MBU

er – kort intro til MBU’s strategi

Af Nana Holm Green – formand for MBU

Find en tuschpen. Hold venstrehånds fire fingre

fra pegefinger til lillefinger op og skrive et L på

pegefingeren, M på langemanden, B på ringfingeren

og U på lillefingeren.

Målet er …

Pegefingeren bruger vi til at vise vej. Vi udpeger

den retning, vi skal – derfor er det pegefingeren,

vi skal skrive på først. L for livskompetencer.

MBU vil give børn og unge i Danmark

livskompetencer, hvor den vigtigste for os er,

at vores børn og unge kommer til personlig tro

– og udrustes med kompetencer til at tjene i

verden og i menighederne.

Når du peger ud, så er der tre fingre, der peger

tilbage på dig selv. De næste tre fingre tager

udgangspunkt i vores formål, men peger ind

mod os selv. Det er de tre fingre, som fortæller,

hvad MBU er.

Menigheder

M står for menigheder, og du skal skrive M på

din langemand. Den er som regel længst – og

med lidt god vilje er den håndens fyrtårn. Sådan

skal det lokale børne- og ungdomsarbejde

også være et fyrtårn i sit lokalområde.

Skriv M, fordi MBU er et fællesskab af lokale

foreninger, som arbejder i og med menighederne.

Skriv M, fordi vi tror, at børne- og ungdomsarbejdet

er noget af menighedens vigtigste

arbejde.

Skriv M, fordi MBU også tror på, at lokalforeninger

kan være grundlag for plantning af nye

menigheder.

Begivenheder

Ringfingeren bruges ofte til at bære et smykke,

der symboliserer en beslutning, vi har truffet.

Ofte står en dato i ringen, som betyder noget

særligt for os. Derfor er det passende, at der

skal stå B for begivenheder på ringfingeren.

Lejre har altid været en del af MBU’s dna. Måske

kan du nikke genkendende til at have et

lejrminde, som ville blive nævnt på listen over

livsbegivenheder? Sådan skal det blive ved med

at være på MBU’s lejre.

Med ordet begivenheder breder vi denne tanke

ud. Det er ikke kun vores lejre, men alt det vi

tilbyder af events, lederkurser og lignende som

skal have potentiale til at blive en livsbegivenhed,

der sætter varige spor.

Udrustning

På lillefingeren skal du skrive U for udrustning.

MBU’s tredje vigtige opgave er at udruste ledere

til at udruste børn og unge med livskompetencer.

Udrustning er ikke bare noget, du får udleveret

én gang – den skal vedligeholdes hele tiden.

Udrustningen indeholder også alle de materialer

og ressourcer, som vi som fællesskab udvikler

og deler. Den skal også indeholde de værktøjer,

som vores lokale ledere skal kunne finde

og bruge – der, hvor de gør en forskel blandt

børn og unge.

Hvis du husker disse fire ord sammen med de

fire fingre, så er du ikke i tvivl om, hvad fællesarbejdet

i MBU er her for – og hvis du bliver

spurgt i menigheden, så kan du fortælle, hvad

formålet er, og hvordan vi arbejder for at nå

det.

Kommende MBU

arrangementer 2013

19. januar

Lederdag for MBU & DDM

25.-27. januar

MS-spejder ledertræf

1.-3. marts

LEAD-weekend for teenagere

Side 12 MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk

More magazines by this user
Similar magazines