danske - Editions

DeN KArrIereFremmeNDe FAmILIe - Af Pernille tranberg, judith Kyst, Karen-marie Lillelund, Helle just Christensen og elisabeth toubro
Han var det sidste, nogen havde forestillet sig, hvis de forestillede
sig en fremtidig partner for mig. Men det virker. Og
det er oven i købet godt for karrieren. Det betyder ikke, at
han nu fungerer som hjemmegående husfar med rygsæk og
usexet fodtøj, men det betyder, at mens han har et arbejde, så
har jeg en karriere.
Vores roller er ellers fordelt efter det ældste system
i verden. Jeg vasker tøj og laver mad – han banker søm i,
vasker vinduer og reparerer maskiner, der ikke virker. Men
vi har alligevel givet rollerne et moderne twist. Når jeg kommer
sent hjem fra job et eller andet sted i landet, har han
overtaget madlavningen. Når jeg er ude at rejse, ligger der
ikke små pakker klar i fryseren til at tø op, og hvis vaskemaskinen
går i stykker, er det ham, der går på møntvaskeri,
indtil den er klar igen.
Det kræver sin mand at være gift med en ambitiøs
kvinde, og det er guld værd for kvinden at være gift med en
mand, hun ikke behøver at konkurrere med.”
4.
udlicitér det du ikke kan nå og lev med en travl hverdag
Antallet af aupair-piger, der får opholdstilladelse i Danmark,
er mere end tredoblet de seneste ti år. Flere og flere børnefamilier
udliciterer en del af det huslige arbejde for at få mere
tid til at være sammen. Når karrieren kalder på begge forældre,
er aupair-piger, rengøringshjælp og babysitting en måde
at få det til hele at hænge sammen på.
Judith Kyst, generalsekretær og medlem af Kabinettet,
fortæller:
”Hos os har arbejdsfordelingen i hjemmet altid været
naturlig. Jeg kan ikke huske en eneste gang, hvor jeg har sagt:
Støvsuger du, eller smører du madpakker – eller hvor han har
sagt det samme til mig. Vi tager bare hver vores del. Den første,
der får øje på det, gør det. Sætter en vask over, når det er
nødvendigt. Det er en usagt arbejdsfordeling. Den eneste forskel
på min mand og jeg er, at når han er alene med børnene,
så laver han ikke noget husligt ved siden af, han er kun med
børnene. Der gør jeg begge dele.
I de senere år har vi haft rengøringshjælp, og for et år
siden blev den erstattet med en aupair-pige, der bor hos os.
Hun henter børnene klokken tre, så får de frugt og falder ned
i hjemlige omgivelser. Når vi så kommer hjem – den ene af os
altid senest 17.00 – er de rolige og afslappede.
Jeg havde det dårligt med at give slip på den der: ’Jeg
henter selv mine børn’. Men jeg har talt med pædagogerne
om det, og de synes, det er en god løsning for vores børn. Det
er ikke som en af mine veninder, der har måttet høre fra en
pædagog: Nå, er det endelig dig, der henter. Den kommentar
ville en mand aldrig få.
Jeg har det okay med denne løsning, for en af os er altid
hjemme samtidig med, at vi selv ville have hentet dem i
institutionen. Men man slipper aldrig helt af med den dårlige
samvittighed over, at man burde være mere sammen med
børnene. Til gengæld har jeg erkendt, at man ikke kan have
styr på det hele. Jeg har stadig stoltheden over, at vores hjem
ser smukt og ordentligt ud, men den ville jeg aldrig kunne
have uden en aupair. Prisen for alt det her er det ydre sociale.
Weekenden er dedikeret til børnene. Der er familien, og der er
karrieren. Vi har meget meget få aftaler i weekenden nu om
dage. Der er folk, vi ikke har set i et år.”
5.
Hav et bredt netværk, der altid er klar med sikkerhedsnettet
En løsning på en karrierefremmende familie er et bredt
netværk. Det er altafgørende, når du er single eller fraskilt.
Faktisk kan det være decideret karrierefremmende at blive
skilt. Hvis faderen til ens børn vel at mærke tager sin del af
ansvaret for at opdrage og være sammen med børnene.
Helle Just, politiadvokat og medlem af Kabinettet, fortæller:
”Jeg har været alene med min søn, men jeg har en hjerteveninde,
der altid har været der for os. Det samme har mine
forældre. De har hentet ham, når jeg ikke har kunnet nå
det. Da min søn var helt lille, måtte jeg prioritere benhårdt.
Jeg prioriterede ham først og så mit arbejde. Jeg ventede for
eksempel med at (over)arbejde, til han var kommet i seng.
Men det gik ud over mit eget private privatliv. Det med at
være vågen til klokken 22.00 var så som så.
På et tidspunkt mødte jeg en mand, som sad i en stor
stilling, havde stort hus og børn. Jeg røg hurtigt ind på den
plads, hvor hans store hus og husarbejdet blev mit problem.
Det forhold forsvandt jeg hurtigt ud af. For en god familie og
et godt bagland betyder alt. Hvis der pludselig kommer en
karrieremæssig chance eller en krævende udfordring, som da
jeg skulle føre sagen for anklagemyndigheden i Tøndersagen,
så havde jeg et bagland, der bakkede op. En ting var at lokke
min søn med til Tønder i et halvt år. Men tænk hvis han var
blevet drillet og ikke havde kunnet holde ud at være der. Det
ville have været en stor stressfaktor for mig. Skal jeg arbejde
godt, skal mit barn selvfølgelig have det godt. Derfor havde
jeg en aftale med min forældre om, hvordan vi ville gribe
det an, hvis min søn ikke faldt til i Tønder. Min søn faldt til,
men baglandet gjorde, at jeg meget hurtigt kunne påtage mig
denne specielle arbejdsopgave.
I dag har jeg heldigvis en kæreste, der har mulighed for
at være hjemme, når min søn kommer hjem. Han har et liv,
der gør, at han godt kan og vil træde til. Han kan godt stå
med varm mad og derefter gå ud og fælde et træ.”
28 fo#02 2007 www.iff.dk