Objektivitets- og neutralitetsidealer og disses afspejling i ... - IVA

13.00-13.45
Objektivitets- og neutralitetsidealer
og disses afspejling i Wikipedias teori og praksis
Birger Hjørland
Manchet: Wikipedia har et neutralitetsprincip (”neutral point of view”, NPOW). Men i nutidig
videnskabsteori og videnssociologi ses neutralitets- og objektivitetspostulater ofte som noget
problematisk. Men er de det? Oplægget går i dybden med denne problematik og ser på hvordan
Wikipedia i praksis forvalter neutralitetsprincippet.
1) Videnskabsteoriens relevans
1. Wikipedia repræsenterer ikke primærforskning. Alle oplysninger skal i Wikipedia
dokumenteres ved litteraturhenvisninger til ”pålidelige kilder”. På denne måde ligner
Wikipedia alle andre former for oversigtslitteratur 1 .
2. Ved primær forskning udgør de benyttede forskningsmetoder og den videnskabelige
argumentation en grundpille i kvalitetsvurderingen. Der er forskellige syn på
forskningsmetoder. Dette behandles i videnskabsteorien. I videnskabsteorien er spørgsmål
om forskningens neutralitet og objektivitet en meget central debat. Mit udgangspunkt er, at
der er en konkurrence mellem forskellige videnskabsteoretiske positioner (fx positivisme,
hermeneutik og kritisk teori), der har forskellige implikationer for spørgsmålet om
neutralitet og objektivitet, og at man derfor ikke kan forholde sig kvalificeret til spørgsmål
om objektivitet og neutralitet uden at forholde sig til de videnskabsteoretiske positioner.
3. Det at udarbejde oversigtslitteratur kan betragtes som videnskab på metaplan. Den
eksisterende litteratur er her de data, der skal indsamles, bearbejdes og fortolkes. Principielt
gør de samme videnskabsteoretiske problemer omkring objektivitet og neutralitet sig
gældende på dette metaplan. Dvs. videnskabsteorien er relevant i relation til at diskutere
metodeidealer også for et værk som Wikipedia. Det betyder at vi kan lære af
videnskabsteorien for at kunne vurdere værker som Wikipedia og deres retningslinier,
herunder NPOW.
4. Der findes altså forskellige videnskabsteoretisk baserede metodeidealer for udarbejdelse af
oversigtslitteratur, som vist i tabel 1 (fra Hjørland, 2011, In PRESS).
1 Nogle gange kaldet sekundærlitteratur, andre gange kaldet tertiærlitteratur, jf. Informationsordbogen.
1

Table 1: Some types of research reviews, their corresponding working methods and
associated epistemologies
Type of research Description Corresponding
overview
epistemology
Systematic All relevant primary studies are searched for. The Empiricism
review criterion of relevance is the study‟s contribution to
answering whether or not, for example, a given
treatment has the desired effect. The validity of each
study is evaluated and considered when the overall
conclusion about the effects of the measure is made.
A hierarchy of research methods is used for making
the overall conclusion. Often meta-analysis
(statistical calculation) is used to synthesize the
effects of the individual studies. This is the kind of
review mostly associated with EBP and EBM.
Narrative review Single studies are synthesized according to their
argumentation rather than statistically. Any more
individual properties of single studies are taken into
account.
Historicism/hermeneutics
Conceptual A literature review emphasizing the main ideas, Rationalism/historicism
review models and debates.
Realist review / Review focusing on generalizing knowledge about Critical realism
realist synthesis program theory rather than outcomes. (See Pawson,
2002).
Traditional Broader literature reviews in which no formal Eclecticism
review / classical procedures are used and which do not exclusively
review focus on the effects of a given measure. (Such
reviews vary according to the aims and perspectives
of their authors, and are non-specified types of
reviews.)
Critical review “…a literature review that assesses a theory or Critical theory /
hypothesis by critically examining the methods and
results of the primary studies…” I would add:
Emphasizing the analysis of the social interests at
play.
pragmatism
Disse er ikke lige gode principper for udarbejdelse af oversigtsartikler. Mit eget synspunkt er at
forfatterens teoretiske position spiller en vigtig rolle i afgørelsen af hvad der er vigtigt og relevant,
hvorfor det er vigtigt at være eksplicit om dette - hvilket jo ved første øjekast nærmest går stik imod
Wikipedias NPOW!
2

2) Hvad er ”neutralitet” og ”objektivitet”?
Rektor Per Hasle og formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost skrev:
”Opfattelsen af bibliotekaren som den neutrale vidensformidler er forældet og
har dybest set altid været en illusion.” (Hasle & Drost, 2009).
Man kan tilsvarende sige:
”Opfattelsen af forskeren som den neutrale vidensproducent er forældet og har
dybest set altid været en illusion.”
Samt:
”Opfattelsen af encyklopædier og andre informationskilder som neutrale
vidensformidlere er forældet og har dybest set altid været en illusion.”
Men er det nu rigtigt? Lad os kigge på Wikipedias NPOW:
Wikipedia har formuleret deres neutralitetspolitik i en grundig artikel om emnet Wikipedia:
Neutral point of view (også i den danske udgave, dog ikke ligeså udførligt). Alene eksistensen af
denne artikel er bemærkelsesværdig. Hvilke andre encyklopædier og informationskilder indeholder
en tilsvarende redegørelse? Hertil kommer at denne side har været revideret et utal af gange. Alene i
december 2010 har denne artikel været revideret 40 gange! (og som bekendt er alle revisioner i
Wikipedia tilgængelige, så man kan spore alle ændringer; det har fx fået forskerne Matei &
Dobrescu, 2011, til at læse og fortolke denne debat om Wikipedias neutralitetspolitik).
Kernen i Wikipedias “neutral point of view”, NPOV, har fx været formuleret således: ““All
Wikipedia articles and other encyclopedic content must be written from a neutral point of view
(NPOV), representing fairly and without bias all significant views that have been published by a
reliable source” (Wikipedia 2007). The policy also stipulates that
The neutral point of view is a means of dealing with conflicting views. The policy
requires that, where there are or have been conflicting views, these should be presented
fairly. None of the views should be given undue weight or asserted as being the truth,
and all significant published points of view are to be presented, not just the most
popular one. It should also not be asserted that the most popular view or some sort of
intermediate view among the different views is the correct one. Readers are left to form
their own opinions. (Wikipedia 2007)” (Matei & Dobrescu, 2011, p. 45).
Er dette ikke sund fornuft? Hvorfor argumenterer fx Per Hasle og mange moderne
videnskabsteoretikere og videnskabssociologer imod neutralitet? (Man har jo kun forstået noget af
videnskabsteorien, hvis man kan argumentere konkret, fx i relation til Wikipedia). Jeg siger ikke at
dette er let, og at jeg ikke selv kan blive ramt af anfald af tvivl, men jeg siger der er nødvendigt,
hvis vi som informationsprofessionelle skal kunne finde vores egne ben at stå på.
3

Lad mig give et forslag til definitioner:
Neutralitet Objektivitet
En artikel i Wikipedia er neutral, hvis den ikke
tager standpunkt i relation til kontroverser om
dens emne. Kvindebevægelsen tager eksplicit
stilling til arbejdet for kvinders vilkår og er
derfor ikke neutral. Men er kvindeforskningens
resultater af den grund mindre objektive? Må
engagerede mennesker ikke bidrage til
forskning og leksika? Skal forskere helst være
uengagerede om det, de forsker i?
4
Ontologisk: at ting har egenskaber, der er
uafhængige af dem, der observerer og beskriver
dem. Epistemologisk: At repræsentere ting, som
de er i virkeligheden. Videnskabelige
observationer er traditionelt anset for at være
objektive, fordi de kan kontrolleres af andre
forskere (og således bliver ”verificerede”).
Moderne videnskabsteori, fx Thomas Kuhns
paradigmeteori og Hans-Georg Gadamers
hermeneutik, har imidlertid påpeget at forskeres
observationer er influeret af deres paradigmer
og forskningstraditioner, og har hermed
undermineret den traditionelle opfattelse.
Den logiske positivisme og Karl Popper
interesserede sig for verifikation af
enkeltstående sætninger. Post-Kuhnsk
videnskabsteori ser på hele epistemologiske
referencerammer.
Det epistemologiske projekt har til formål at
sikre en argumentation for påstande om viden,
der tager højde for mulige modargumenter
Og som er baseret på generelle typer af
modargumenter, der er relateret til forskellige
videnskabsteoretiske positioner.
Objektivitet og neutralitet opfattes ofte som synonymer, men der er vigtige argumenter for ikke at
gøre dette, jf. fx Harding (1998) og Haskell (1998). Objektivitetsidealer forbindes ofte med hårde
fag og med positivisme, mens de ses som værende i modsætning til bløde fag og hermeneutik. Jeg
vil dog med baggrund i bl.a. Harding (1998) hævde at det er det modsatte, der er tilfældet!
She [Harding] seeks to replace the "weak objectivity" of the male-dominated scientific
world -- a pseudo-objectivity riddled with value-laden theories, political biases,
domineering interests, commodified research, and blinkered ethical vision -- with the
"strong objectivity" that comes only from a "robust reflexivity" attained through a
rigorous self-scrutiny of one's socio-epistemological starting point. Harding notes that
the very concept of "value-free knowledge" is oxymoronic since the goal of being
disinterested is an interest in itself, and it allows science to separate fact from value and
abrogate responsibility for its actions. Since "value-free" theories are impossible,
Harding argues, one might as well acknowledge the values that inform one's research,
be it to make money or to improve the lives of the sick, and debate their comparative
validity, and struggle to have science informed by progressive interests.” (Best, 1998).
Hvad Harding mener et altså at engagerede mennesker, fx engagerede kvindeforskere, har mulighed
for en stærkere form for objektivitet i forhold til disengagerede mennesker. Jeg selv deler den
opfattelse at engagement er en nødvendig forudsætning for indsigt og dermed for objektivitet!

Objektivitet fortolkes ofte som at et udsagn ikke er præget af subjektivitet: At udsagnet principielt
vil være det samme uanset hvem, der fremsætter det. Matheron (1989) argumenterer imidlertid for
at subjektivitet og objektivitet ikke nødvendigvis er modsætninger:
“We shall not dwell at such length on the notion of subjectivity, insofar as it refers
to the opinions, beliefs, and feelings of conviction of this or that individual. Let us
mainly note that this is not in any way the logical opposite of objectivity. People
said to be "reasonable" or "sensible" will often give their (subjective) agreement to
a well-corroborated (objective) statement such as "when an apple becomes
detached from a tree, it falls down and does not fly towards the stars.” In that
sense, obviously, any probabilistic statement, insofar as some individual expresses
his support for it, can always be said to be subjective. But this does not exclude a
priori its objectivity. An objective law, such as the law of universal attraction,
insofar as I believe it to be "true" can also be said to be subjective, since it does, in
fact, represent my personal opinion.” (Matheron, 1978/1989, pp. 26-27)
Dette tolker jeg som følger: Når man uddanner sig i et fag, så udvikler man sin subjektivitet, men
man udvikler også forudsætningerne for at kunne give en mere objektiv beskrivelse af verden.
Ganske vist er uddannelsen præget af bestemte faglige traditioner og ”paradigmer”, men
erkendelsen er sjældent rent konstrueret: Virkeligheden gør modstand i mod at blive tolket i
arbitrære begrebslige rammer, som Kuhn formulerede det og uddannelse giver langt hen ad vejen
træning i at afsløre overfortolkninger af forskningsresultater (men stadig med mulighed for en
selektiv ”blindhed”, i relation til paradigmer).
Objektivitet har på mange måder været opfattet som et raison d'être for videnskab, biblioteker mv.
Da fx historievidenskaben blev grundlagt som universitetsfag omkring 1880 var det for et etablere
et objektivt modstykke til tidligere propagandistiske historiefremstillinger, og da der blev skrevet
mange historiebøger før historievidenskabens etablering, var det den videnskabelige metode og
dens objektivitetsidealer, der begrundede historievidenskabens etablering. I dag vil folketinget
nogle gange lade et spørgsmål afhænge af videnskabelige undersøgelser. Det ville ikke give megen
mening hvis forskernes resultater afhang entydigt af deres politiske ståsted. (På den anden side har
hver part ofte egne forskere, fx Arbejderbevægelsens erhvervsråd, som man er tilbøjelig til at lytte
mere til).
Bemærk i øvrigt at ordet ”bias” forudsætter at der findes en korrekt beskrivelse, som den
beskrivelse, der har bias sammenlignes med. Hvis forskellige perspektiver er uenige, er der ikke
nogen neutral platform hvormed man kan vurdere en given kildes bias. Almindeligvis vurderer vi
ud fra en vis konsensus, men konsensus er ingen garanti for objektivitet. Mennesker der studerer
andre kulturer og synspunkter bliver ofte overrasket hvor snævert (og biased) deres eget perspektiv
tidligere var.
Én ting er, hvordan man filosofisk har defineret objektivitet. Noget andet – og uhyre interessant – er
hvordan det har været fortolket og praktiseret i forskellige traditioner. Inden for de senere år er der
udkommet noget overordentligt interessante og væsentlige fremstillinger af objektivitetsbegrebets
historie, herunder Daston & Galison (2007), Gaukroger (2001) og Novick (1988).
5

Objektivitetsidealer
(baseret på Daston & Galison, 2007)
Periode Betegnelse Eksempler Karakteristik
Før ca. 1860
Prævidenskabelig
objektivitet
(”before
objectivity”)
”Truth-to-
Nature”
(Before
objectivity)
Efter ca 1860 Mechanical
Objectivity
Omkring år
1900
Ca. midten af
det 20.
Århundrede
Poststrukturalisme
Strukturalisme
(Structural
Objectivity)
Trained
judgment
Judgmentinflected
vision.
Linné;
Flora Danica
Idealet om registreringer ved hjælp
af foto, ure, elektroencefalogrammer,
og andre mekaniske hjælpemidler.
“By mechanical objectivity we mean
the insistent drive to repress the
willful intervention of the artistauthor,
and to put in its stead a set of
procedures that would, as it were
move nature to the page through a
stric protocol, if not automatically.
This sometimes meant using an
actual machine… (p. 121)
Idealet om et neutral videnskabeligt
sprog og om en repræsentation uden
billeder.
6
Forsøg på at repræsentere
virkeligheden ideelt, fx
negligere særtræk
opprioritere symmetri
m.v.
“Quests for truth and
quests for objectivity do
not produce the same kind
of science or the same
kind of scientist.” (p. 232)
“Objectivity without
images”.
A focus on measurement,
logic, replicable, empirical
sequences reliant on the
pristine senses and
dispassionate reasoning of
the scientist. “Nature, like
Luther‟s Bible, should
require no interpreter”
(Daston & Galison, p.
260).
Hermeneutik ““Objectivity and
subjectivity are
expressions of a particular
historical
predicament, not merely a
rephrasing of some eternal
complementarity between
a mind
and the world” (p. 379).
This is a very hermeneutic
view of both science and
the concept of objectivity”
(Strong, 2008).

Novick (1988) kalder objektivitet (i historieskrivning) for “en nobel drøm” og beskriver
udviklingen i amerikansk akademisk historie i følgende faser:
Novick (1988): That noble dream
1880-1914 ”Objectivity became the central sacred term of American
historians."as it really happened".
En del af dette ideal byggede på det, vi i dag ofte anser for en illusion:
At forskere kunne trænes til at indtage en neutral holdning, så fx køn,
race og religion ikke gør nogen forskel.
Konsensus (fx racisme: Slaveriet er den bedste løsning på forholdet
mellem ulige racer)
1914- 1939 The ”relativist critique” took hold, putting spokesmen for objectivity
on the defensive.
“In 1914 American historians had often blamed their European
colleagues for promoting the nationalism which had led to war. With
the entry of the United States into the conflict, the locus of guilt
shifted: American historians‟ task was “repentance”[anger] and
”expiation” [bod] for having insufficiently promoted American
patriotism; for having left American youth morally unprepared for
their military duties” (p. 117).
1939-Mid-1960s The attempt to of the historical profession to establish a new,
somewhat chastened, objectivist synthesis, trivializing the relativist
critique by partly incorporating it.
Mid-1960s-
1980s
“Consensus became the key word (p. 333). Fx: “Whereas in the
establishment of the American historical profession before World War
I, historiographical agreement on these issues was grounded on the
objective truth of scientific racism, consensus among historians after
World War II was based on the truth of scientific antiracism. World
War II itself, in principle, if not in practice, an antiracist crusade, is
sometimes said to have influenced historiography in direction…“(p.
348).
The cultural, political, and professional influences that caused the
collapse of the postwar synthesis, leading to the present period of
confusion, polarization, and uncertainty, in which the idea of
historical objectivity has become more problematic than ever before.
7

Problemet med Wikipedia‟s NPOW er, at hvad der er væsentlige synspunkter (der skal nævnes i
encyklopædien) er perspektiv- og teoriafhængigt.
Er Wikipedia mere ”demokratisk” end videnskabeligt kontrollerede medier? Noam Chomsky
(2003) hører til de prominente kritikere og revsere af den akademiske elite, ”de nye mandariner”. I
det omfang en sådan kritik kan vises at være berettiget – altså at forskernes arbejde bærer præg af
deres klasse, køn, religion, race, kultur m.v. åbnes der en principiel mulighed for at de nye sociale
medier, herunder Wikipedia, kan virke som et kritisk alternativ. MEN: der er eksempler på (fx Tim
Anderson (2008) http://www.onlineopinion.com.au/view.asp?article=6954 ) beskyldninger ad
Wikipedia for generel bias, bl.a. i USA-venlig retning). Han karakteriserer også Wikipedia's neutral
point of view policy som "a facade", and that Wikipedia "hides behind a reliance on corporate
media editorials". Dette spørgsmål om systematisk bias kan måske bedst belyses indirekte ved at
undersøge hvilke grupper af personer, der er svagt repræsenterede blandt redaktører og forfattere.
Hansen, Berente & Lyytinen (2009, s 53): ”argue that Wikipedia offers an example of an
information system that supports the emancipatory objectives of critical social theory” ( men …).
Matei & Dobrescu (2011) diskuterer Wikipedias neutralitetsprincip i relation til de mange
forskellige stemmer og latente konflikter, der gør sig gældende blandt bidragyderne. Derfor
fortolker wikipedianerne NPOW forskelligt De mener at tvetydighed faktisk er det, der får
Wikipedia til at fungere og NPOW anvendes ofte som forsvar for en bidragyders egen personlige
bias.
Wikipedia ”changes … a traditional positivist approach of encyclopedia construction, which
assumes that there is always one truth and a certain predictable level of quality, to a constructivist,
„grounded‟ approach, which assumes that there are always multiple truths and quality, and they
change over time” (Stvilia et al., 2005).
Men som Matei & Dobrescu (2011, side 49) skriver, så opretholder Wikipedia på den ene side et
udadvendt billede af ”objektiv” og ”neutral” viden, mens forståelsen ad disse begreber er meget
diskuteret og forhandlet indadtil. Hvad der anses for det rette, ”neutrale” synspunkt er konstant
udfordret. Forfatterne mener videre, at den pluralistiske og ikke-hierarkiske natur af mediet Wiki er
centrale elementer.
Konklusion
I denne præsentation har jeg behandlet neutralitets- og objektivitetsidealer i forhold til Wikipedia.
De underliggende problemer er imidlertid generelle. Hvis man har forstået dem, er de relevante for
vurdering af alle slags informationskilder. Det at kende til disse problemer mener jeg er en vigtig
del af det at være informationsprofessionel og informationskompetent! (Nok den vigtigste del
overhovedet).
Min vurdering af Wikipedias neutralitetsideal er, at det i princippet ikke kan gennemføres og ikke
er et frugtbart ideal fordi enhver tolkning af hvad der er væsentligt bygger på et perspektiv eller
teori, og derfor ikke er neutralt. Det at Wikipedias artikler er usignerede, ser jeg som den største
svaghed i denne forbindelse. Den måde, hvorpå Wikipedia administreret sit NPOW er imidlertid
ofte fremragende (men det varierer naturligvis fra emne til emne). Det fremragende ligge i den
debat, der ikke alene kan være om hver enkelt artikel, men også om hvordan NPOW skal fortolkes
8

og hvad der er normen for gode artikler. Det forhold at hver enkelt artikel skal forsøge at belyse
emnet ud fra flere forskellige dokumenterede perspektiver finder jeg er et sundt princip, selvom jeg
ikke ville kalde det neutralitet.
I den klassiske objektivitetsopfattelse kunne forskere lære at indstille sig på at være neutrale. Det
som bl.a. arbejderbevægelsen, kvindebevægelsen og post-kolonialismen har påpeget er, at dette ofte
ikke holder i praksis, at det er vigtigt at have forskellige interesser repræsenteret bl.a. i forskning
(men også i administration, formidling, biblioteksarbejde mv.). Det betyder at de er relevant at vide
noget om baggrunden hos de, der skriver i Wikipedia – og at arbejde for at forskellige interesser
bliver repræsenteret blandt forfattere og redaktører.
Problemstilllingen er klassisk: De som har flest ressourcer (tid, penge og forbindelser) har også
muligheden af at præge Wikipedia mest. Meget tyder dog på at Wikipedia snarere giver et bredere
og mere alsidigt perspektiv end de traditionelle medier i almindelighed.
Referencer:
Bernstein, Richard J. (2010). The pragmatic turn. Cambridge, UK: Polity Press. (side 110ff: A
pragmatic account of objectivity).
Best, S. (1998). [Book review of Harding‟s Is science multicultural? Postcolonialism, feminism,
and epistemologies.] Retrieved 2005-04-01 from:
http://www.drstevebest.org/papers/phiecosoc/book_reviews/books8.htm
http://www.drstevebest.com/Essays/IsScienceMulticultural.htm
Bunge, Mario (1983). Epistemology and Methodology I: Exploring the World, Vol. 5 of Treatise on
Basic Philosophy. Dordrecht: Reidel.
Chomsky, Noam (2003). Objectivity and Liberal Scholarship. New York: The New Press.
(Oprindelig publiceret som første kapitel I bogen 'American Power and the New Mandarins‟
Original 1969).
Daston, Lorraine & Galison, Peter (2007). Objectivity. Brooklyn, New York: Zone Books.
Fallis, Don (2008). Towards an epistemology of Wikipedia. Journal of the American Society for
Information Science and Technology, 59(10), 1662-1674
Fallis, Don (2011). Wikiepistemology. I: Goldman, Alvin I. & Whitcomb, Dennis (eds.). Social
epistemology. Essential readings. New York: Oxford University Press. (pp. 297-313).
Gaukroger, Stephen (2001). Objectivity, History of. IN: Smelser, N. J. & Baltes, P. B. (eds.)
International Encyclopedia of the Social and Behavioral Sciences. Oxford. (Pp. 10785- 10789).
Goldman, Alvin I. & Whitcomb, Dennis (eds.). (2011). Social epistemology. Essential readings.
New York: Oxford University Press.
Hansen, S.; Berente, N. & Lyytinen, K. (2009). Wikipedia, critical social theory, and the possibility
of rational discourse. The Information Society, 25(1), 38-59.
9

Harding, S. (1998). Is Science Multicultural? Postcolonialism, Feminism, and Epistemologies.
Bloomington, Indiana University Press. (See book review by Best, 2000:
http://web.archive.org/web/20010707065736/http://utminers.utep.edu/best/books8.htm).
Haskell, Thomas L. (1998). Objectivity is not neutrality. Baltimore: The Johns Hopkins University
Press. Chapter 6: Objectivity is not neutrality: Rhetoric versus practice in Peter Novick‟s That noble
dream. (pp. 145-173+notes 384-389).
http://cohesion.rice.edu/CampusServices/OWeek/emplibrary/haskellarticle.pdf
Hasle, Per & Drost, Pernille (2009). Biblioteker – nu også med Ethos. DF-Revy, #6, 16-17.
Hjørland, B. (2010). The foundation of the concept of relevance. Journal of the American Society
for Information Science and Technology, 61(2), 217-237.
Hjørland, B. (2011). Evidence based practice: An analysis based on the philosophy of science. .
Journal of the American Society for Information Science and Technology, in press.
LaFave, S. (2003).Thinking Critically About the "Subjective"/"Objective" Distinction.
http://web.archive.org/web/20030910061625/http://instruct.westvalley.edu/lafave/subjective_object
ive.html
Leiter, B. (2001). Objectivity: Philosophical Aspects. IN: Smelser, N. J. & Baltes, P. B. (eds.)
International Encyclopedia of the Social and Behavioral Sciences. Oxford. (Pp. 10793-10797).
Matei, Sorin Adam & Dobrescu, Caius (2011). Wikipedia‟s “neutral point of view”: Settling
conflict through ambiguity. The Information Society, 27(1), 40-51.
Matheron, G. (1989). Estimating and choosing. An essay on probability in practice (A. M. Hasofer,
Trans.). Berlin: Springer-Verlag. (Original work published 1978)
Megill, A. (ed.). (1994). Rethinking objectivity. Durham: Duke University Press.
Miller, A. (1998). Objectivity. IN: Routledge Encyclopedia of Philosophy, Version 1.0, London:
Routledge.
Mulder, D. H. (2004). Objectivity. The Internet Encyclopedia of Philosophy.
http://www.iep.utm.edu/o/objectiv.htm#SH2f
Nagel, Thomas (1986). The View from Nowhere. Oxford: Oxford University Press.
Novick, Peter (1988). That Noble Dream: The "Objectivity Question" and the American Historical
Profession. Cambridge: Cambridge University Press.
Resnik, D. B. (2001). Objectivity of Research: Ethical Aspects IN: Smelser, N. J. & Baltes, P. B.
(eds.) International Encyclopedia of the Social and Behavioral Sciences. Oxford. (Pp. 10789-
10793).
10

Strong, T. (2008). A review of Lorraine Daston and Peter Galison's Objectivty. The Weekly
Qualitative Report, 1(10), 62-66. Retrieved from http://www.nova.edu/ssss/QR/WQR/daston.pdf
Stvilia, Besiki, Michael B Twidale, Les Gasser, and Linda C Smith. 2005. Information quality
discussions in Wikipedia. In Information Conference on Knowledge Management, ed. S.
Hawamdeh, 101-113. Charlotte, NC: World Scientific Publishing.
http://citeseerx.ist.psu.edu/viewdoc/download?doi=10.1.1.84.3912&rep=rep1&type=pdf
http://da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Skriv_Wikipedia_fra_et_neutralt_synspunkt
Wikipedia. 2007. Neutral point of view. Wikipedia. Revision March 1 Hentet 2011-03-12 fra:
http://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Wikipedia:Neutral_point_of_view&oldid=111758038
Wikipedia. The free encycloperdia. Neutral point of view. Hentet 2011-03-11 fra:
http://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Neutral_point_of_view
11