Nyt fra Høje-Taastrup Kommune

More documents

Recommendations

Info

Trivsel Hvorfor arbejde med værdsættende samtaler og gode historier? I 1982 blev der gennemført et forsøg med to hold, der skulle spille bowling. Mellem spillene fik begge hold mulighed for at se optagelser af deres præstationer. Blot var der den forskel, at de to hold ikke så den samme optagelse. Hold A fik vist en redigeret optagelse, der kun viste deres bedste stød, mens hold B så en optagelse, der kun viste deres fejl. Det viste sig hurtigt, at begge hold forbedrede deres præsentation mærkbart, for hvert spil de spillede. Men forsøget viste samtidig, at hold A, der kun havde set videooptagelser af deres bedste stød, forbedrede deres præstation 100% mere end hold B, der udelukkende havde set optagelser af deres fejl. Det vi kan lære af sådanne forsøg er, at den største og mest positive udvikling opnår vi ved at lære af egne og andres succeser, frem for at lære af fejl og fiaskoer. Derfor skal vi blive bedre til at lade gode historier og værdsættende samtaler danne udgangspunkt for arbejdspladsens udvikling. Stop op og nyd successen Desværre er det ofte sådan, at det er når problemerne viser sig, vi stopper op og siger: '…og hvad kan vi så lære af det'. Men tænk hvis vi i stedet stoppede op og nød vores successer og gjorde dem til udgangspunktet for at lære. Det er mange gange vist, at når medarbejdergrupper begynder at fokusere på deres successer, er de i stand til meget mere, end de troede muligt. Find drømmen bag problemet Teorien bag 'den værdsættende samtale' eller 'den gode historie' bygger på antagelsen om, at der bag ethvert problem er en frustreret drøm. Hermed menes, at når noget opleves som et problem, så er det udelukkende fordi, der er noget andet, som man hellere vil have i stedet - ellers ville det jo ikke være et problem. 6 Find den gode historie I stedet for at undersøge problemerne, skal energien bruges på at undersøge de gode historier og herigennem udforske de drømme, vi har for vores tilværelse. Det viser sig nemlig gang på gang, at når vi undersøger, hvad der skaber de bedste og mest livgivende øjeblikke på vores arbejdsplads, så finder vi netop frem til det, som skaber energi og giver liv til organisation. Hvorfor nu det? Drømmen skal altså afløse problemet, og hvorfor så det, kan man spørge? Når vi fokuserer på vores arbejde som "problemer der skal løses", udvikler vi et sprog, der forstår vores arbejdsplads som problemer. Det vil sige, at vi ikke formår at sætte os ud over det sprog, der også har skabt problemet. Vi bruger ord som konflikter, sygefravær, mobning, modstand mod forandring m.fl. - vi bliver i de tankebaner, som vi egentlig skulle gøre os fri af. Ofte betyder det, at problemet vokser eller måske ligefrem formerer sig. Hvornår er vi bedst? Hvis vi i stedet kan spørge til, hvornår vores arbejdspladser fungerer allerbedst, og hvornår vores medarbejdere føler sig mest beriget i deres arbejde, så får vi en uvurderlig viden om arbejdspladsens mest exceptionelle øjeblikke - en viden som vil åbne for nye og konstruktive handlingsmuligheder. Et fælles billede Ved at tale om drømmen i stedet for frustrationen, skabes et fælles billede af, hvordan man sammen kan stræbe mod netop det, man gerne vil. I drømmen er alt muligt, her ligger den kreativitet og idérigdom, som kan hjælpe os væk fra det problem, vi bakser med. Den gode historie viser os, hvilken vej vi skal gå Det er gennem de gode historier, vi får viden om, hvad vi
gerne vil, og hvor vi vil hen (succes/drømme). Det er ved at fokusere på det, som skaber vores arbejdsplads, når den er allerbedst, at vi kan videreudvikle arbejdspladsen. Derfor skal vi ikke søge viden om, hvad vi ikke vil, og hvor vi for alt i verden ikke vil hen (problemerne). Desværre er der gennem det sidste århundrede skabt tradition for at tage udgangspunkt i problemet (f.eks. problemer med samarbejde), frem for ønsket om noget bedre. Vi undersøger og bliver kloge på, hvordan et givent problem er en barriere for idealtilstanden, og derved bliver arbejdspladsen og dens medarbejdere eksperter i problemer. Når vi fokuserer på den gode historie, gør vi det modsatte - nemlig tager udgangspunkt i det, som vi ønsker i stedet for problemet. Find årsagen til succes'en Når en arbejdsplads oplever samarbejdsproblemer, så kan vi godt sætte os ned og finde skyld og årsager frem, der kan forklare samarbejdsproblemerne. Men dette giver kun sjældent en forståelse af, hvordan vi skaber noget andet, der kan afløse samarbejdsproblemerne. Vi skal i stedet sige til hinanden: "Vi er godt klare over, at samarbejdet på arbejdspladsen langt fra altid fungerer godt - og det vil vi gerne gøre noget ved. Hvad er godt samarbejde? Derfor vil vi finde ud af, hvad et godt samarbejde er for os. Vi skal tænke tilbage på situationer og oplevelser, hvor vi har oplevet den form for samarbejde, som vi godt kunne tænke os var her hele tiden". Et sådant fokus kan være starten til en proces, som engagerer medarbejderne i sammen at udforske deres bedste og mest tilfredsstillende øjeblikke. Dette er en enestående mulighed for at finde årsagerne til succes'erne og lade denne viden være afsættet til i fremtiden at skabe gode samarbejdsrelationer. Problemerne skal da løses Problemerne skal altså løses, men det handler om, at problemet ikke bliver centrum for arbejdspladsens udvikling - de gode historier og drømmen skal i centrum. På den måde arbejdes der med problemerne, men ud fra en positiv vinkel, der bringer positiv energi og effektivitet med sig. Herigennem får medarbejderne øje på alle de kvaliteter og evner, som de og arbejdspladsen formår at bringe i spil, på trods af de vanskeligheder som de måtte opleve. Vi er levende væsener Når der skal sættes fokus på 'den gode historie' handler det om, at mennesker jo er levende organismer, der ligesom planter vokser og udfolder deres potentiale gennem de rigtige vækstbetingelser. Det er logik, at gartneren ikke kan få en plante til at vokse ved at true og stille krav til Trivsel den. På samme vis udnyttes menneskets potentiale for vækst ikke gennem krav og kontrol. Sætter vi i stedet fokus på arbejdspladsen, når den fungerer allerbedst, oplever vi hvordan et positivt udgangspunkt for de fleste mennesker er, hvad lys og næring er for planter. Min afsluttende kommentar, som jeg håber I alle tager med jer videre: Det er utroligt hvad man kan, når følelsen af glæde og selvværd bliver kendetegnende for det fællesskab, der er på arbejdspladsen. Ane Kerstine Saabye Sundheds- og trivselskonsulent Byrådscentret Sådan kommer du selv i gang… At arbejde ud fra 'den gode historie' er i virkeligheden meget enkelt. Det handler om ikke at spørge direkte til problemet, men i stedet spørge til, hvordan fx samarbejde ser ud, når det fungerer allerbedst. Find frem til drømmen bag problemet og brug denne drøm som afsæt til at arbejde med problemet. Udgangspunktet er derfor enkelt og logisk. Lad dine kolleger fortælle de gode historier, de har om fx samarbejde og spørg ind til, hvorfor det var en god oplevelse. Herigennem identificeres de brikker, der skal i spil for at skabe den ønskede udvikling. Lederkurser i metoden bag 'Den værdsættende samtale og gode historie' I foråret og efteråret gennemføres kurser i form af workshops, som giver en grundig indføring til det teoretiske og metodiske grundlag bag anvendelsen af værdsættende samtaler og gode historier som udgangspunkt for at skabe udvikling på arbejdspladsen. Gennem workshoppen vil lederne selv gennemleve processen herfor og vil erhverve sig redskaber til at kunne arbejde med metoden på egen arbejdsplads. Workshoppen vil blive fulgt op af yderligere erfaringsudveksling omkring den praktiske brug af metoden. Der vil være plads til, at ca. 70 ledere kan deltage på kursusforløbet. Det er min vurdering, at dette kursus vil blive meget eftertragtet. For at lægge en dæmper på søgningen har Hoved- MED vedtaget, at centercheferne finder de ledere, der først skal tilbydes deltagelse i kurset. På den måde undgår vi at skuffe for mange ledere med et nej. Samtidig er det den langsigtede plan, at alle ledere skal gennem dette kursusforløb, som en integreret del af kommunens lederudvikling. 7
Page 1 and 2: Nyt fra 28. februar 2005 Nr. 1 - 11
Page 3 and 4: Pr. 1. februar 2005 har offentlige
Page 5: KVIK-modellen Et andet bærende ele
Page 9 and 10: Et lyn fra en klar himmel "Det jeg
Page 11 and 12: En værdifuld seniorfremtid Kommune
Page 13 and 14: Lederens kendskab: Sidst men ikke m
Page 15 and 16: Lederens kendskab: Sidst men ikke m
Page 17 and 18: Telefonsystem - abonnementsudgiften
Page 19 and 20: Kommunens aftaler Du kan finde dem
Page 21 and 22: Ja da, det er langt hen ad vejen en
Page 23 and 24: Reaktioner For de institutioner, so
Page 25 and 26: Projekteringsteamet: Dette nye team
Page 27 and 28: Fødselsdage og jubilæer Anette Ra

Nyt fra Høje-Taastrup Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?