Meddelelser 2003 - Ole Rømers Venner

oleroemer.dk

Meddelelser 2003 - Ole Rømers Venner

% 11ru

-Ø",** %;*'"


MEDDELELSER

FRA

OLE RØMERSVENNER

11. ARGANG u2003

Per Friedrichsen:

Til Ole Rømers Venner

Alex Wittendorff:

Tyge Brahe

Sten Jeppesen & Carl Henrik Koch:

Tycho Brahe og astrologien

Helge Kragh:

Tycho Brahe i biografisk perspektiv

Carl Henrik Koch:

Tanker ved en bogudgivelse

Sdernestunder

Helmut Bottiger:

Robert Hooke (1635 - Il03)

24

33

44

51

54


Tegning: Roald AIs

Politiken 6.4. 1997


Til Ole Rømers Venner!

Alle portrætter er dobbeltportrætter. Der kastes ikke blot lys over

den portrætterede, men også over den portrætterende. I værste fald

skygger tidsbundne metoder, indsnævrende synsvinkler, fordoms-

fulde holdninger samt ufuldstændig research hos den portrætterende

for en nuanceret belysning af genstanden for portrættet. Helt

elementært får man jo svar, som man råber i skoven, men den

indsigtsfulde historiker er sig naturligvis disse farer bevidst og

prfrver at manØvrere uden om den slags faldgruber og blindgyder

- og det gØr den tænksomme læser forhåbentlig også. Se i Qvngt

Helge Kraghs aftrandling.

Nogle af de seneste afhandlinger om Tycho Brahe er skrevet af

danske videnskabshistorikere og fremlægges i dette nummer af

Meddelelser til behagelig orientering for OIe Rømers Venner.

Som bekendt er Ole Rømer meget rammende blevet kaldt Tycho

Brahes posthume elev - enbetegnelse som dog stadig venter på sin

nærmeree begrundelse. Måtte de foreliggende artikler - også -

dene som bidrag til et sådant projekt!

Apropos 'portræt': Portrættet af Robert Hooke på side 55 må siges

at være intet mindre end en sensation. Hidtil har opfattelsen været

den, at et sådant ikke eksisterede.

God læselyst!

?rr Per Friedrichsen

. redaktør


Tycho Brahe, aftildet i I 586 som den adelsmand, han af fpdsel var, omgivet af

sine forfædres og form@dres våbenskjolde. Hans baret ligger på karmen ved

hans hånd. På portalens to postamenter står: Non haberi - sed esse, dvs. " lkke

anses for, men være". Portrættet er stukket i Prag af et medlem af det flamske

kobberstikdynasti Sadeler. Stikket gengiver en tegning, som hollænderen

Jacob de Gheyn har udfprt i I586. Det blev anvendt som forfatterportræt i

Tycho Brahes store værk Astronomiae instauratae progymnasmata, hvis

trykning han selv havde påbegyndt i sit bogtrykkeri på Ven, men som fprst

forelåfærdigtrykt i Prag og blev udgivet ddr i 1602.

4


Tyge Brahe

Alex Wittendorff

Med Tyge Brahe forlader vi for en stund vort lille lands historie.

Med ham bliver danmarkshistorien til verdenshistorie. Han er den

enkeltperson, der mere end nogen anden har bidraget til skabelsen

af grundlaget for den vestlige verdens civilisation. Han blev født

den 14. december 1546 i en af landets fornemste adelsfamilier.

Alle hans fire oldeforældre og begge hans bedsteforældre havde

været medlemmer af rigsrådet, og også hans far var rigsråd og

lensmand. Han er opkaldt efter sin farfar, der som en af den

skånske adels førerc blev dræbt i 1523 i kamp med borgerne i

Malmø i den ktig, der bragte Frederik 1. på tronen. Når han senere

skrev på latin, kaldte han sig Tycho, og under det navn er han

internationalt kendt.

Det var familens mening, at den unge Tyge skulle studere jura og

statskundskab med henblik på en karriere i den stadig voksende

statsadministartion. Han kom i latinskole og på universitetet og

lærte grundfagene, herunder ikke mindst latin, som han resten af

livet ikke blot brugte i sin videnskabelige produktion, men også til

digtning med især ovid som forbillede, noget der var udbredt

blandt renæssancens lærde. I 1562 rejste han til Leipzig sammen

med Anders Sørensen vedel, der var hans hovmester og skulle

administrere den unge adelsmands studieplan og Økonomi. Det

var ikke let, for Tyge havde fået en alt opslugende interesse for

astronomi. Han ville bruge sine penge til astronomiske instrumen-

ter og bgger, og godt nok studerede han noget jura, men tankerne

var ved astronomien, som blev dyrket om natten. Det generede

Tyge, at der var modstridende angivelser af planeternes bevægel-

ser i de lærde bgger, han havde købt. I august 1563 indtraf en


egivenhed, som han senere omtalte som afgørende for ham: de

to store langsomme planeter Jupiter og Saturn kom i konjunktion,

dvs. at set fra Jorden stod de så tæt sammen, at Jupiter næsten

dækkede Saturn, en sjælden begivenhed, der naturligvis måtte

have formidabel astrologisk betydning. Tyge kunne nu ved selv-

syn konstatere, at tidspunktet for denne begivenhed var angivet

forkert, i den ene af de to eksisterende tabeller over planet-

bevægelser endog med en fejl på en hel måned.

Som myndig kunne Tyge bedre dyrke sine interesser åbenlyst.

Han studerede ved flere tyske universiteter og traf en række

førende videnskabsmænd. Mens han selv observerede regelmæssigt,

slog det ham, hvor ringe interesse hans læremestre viste for

at iagttage stjernernes stillinger, som var grundlaget for deres

meninger. Selv den berømte Leovitius, som forudsagde, at dom-

medag ville indtræffe i 1584 i forbindelse med det næste store

mØde mellem Saturn og Jupiter, måtte på Tyges spØrgsmål om sit

grundlag svare, at han undertiden iagttog form@rkelser, men at

han ikke havde nogen instrumenter.

I 1570, da Tyge vendte hjem fra sine studier i udlandet, havde han

tilegnet sig sin tids astronomiske viden. Astronomien havde

ligesom kemien et andet indhold end de videnskaber, vi i dag

betegner med de samme navne. De var dele af et sammenhæn-

gende natur- og virkelighedssyn, der også omfattede den mening,

at himmellegemerne øved e afgØrende indflydelse på det enkelte

menneske, og at deres indbyrdes stilling i fødselsøjeblikket var

medbestemmende for karakteregenskaber og levnedsløb. At stille

horoskoper var en side af astronomien, som Tyge Brahe ganske

naturligt også dyrkede.

Når det er nødvendigt at gØre sig dette klart, er det netop fordi Tyge

Brahes indsats har medvirket til at ændre hele vort billede af


|4&s

{ltå

Universet efter middelalderens opfattelse. Inderst er defire elementers sfærer,

jordens, vandets, luftens og ildens. Derefterfplger sfærerfor Månen, Merkur,

Venus, Solen, Mars, Jupiter og Saturn. Uden om disse firmamentet opfyldt af

fiksstiernerne og krystalhimlen. Yderst Guds og de saliges botig. I hjørnerne

er tegnet de fire vinde. Træsnit i Hartmann Schedel: Liber Chronicarum,

Nlirnberg 1493.


universet og af, hvad astronomi er. Og for at forstå, at dette ikke

blot er noget, der drejer sig om en afgrænset del af naturvidenska-

ben og dens mening om sine emner, men om hele vor virkeligheds-

opfattelse, vore religi6se forestillinger og vor måde at opfatte

samfund og deres forandringer på, er det nØdvendigt at se på, hvad

der var, fgrTyge tog fat.

Forestillingen om universets indretning byggede middelalderen

igennem på, at den kugleformede Jord var verdens hvilende

centrum. Uden om jordelementet, der udgiorde selve den faste

jordkugle, fandtes forskellige ligeledes kugleformede sfærer,

inderst vandets sfære, derefter luftens sfære og ildens sfære.

Udenfor var krystalsfærerne, 6n for hvert himmellegeme: Månen.

Merkur, Venus, Solen, Mars, Jupiter og Saturn, og det var deres

iboende natur at udføre evige cirkelbevægelser og således føre

planeterne rundt i deres baner. Så fulgte fiksstjernesfæren og

alleryderst en ubevægelig sfære. Alle disse himmelsfærer var

naturligvis gennemsigtige. De var tillige uigennemtrængelige.

Dette billede af universet var blevet udformet i 3O0-tallet f.Kr. af

den græske filosof Aristoteles og videreført og sammenfattet af

Ptolemæus (ca. 150 e.Kr.). Fra 1100-tallet blev den græske

videnskab gradvis kendt i Europa gennem latinske oversættelser

af arabiske og græske skrifter. Kirken var fØrst usikker på disse

hedenske tanker og fordgmte i I2I5 den græske videnskab, men

mange lærde, også teologer, blev betaget af Aristoteles' konse-

kvente tænkning og logiske systematik. Snart blev det et spørgs-

mål om at sammensmelte Aristoteles' lære og kristendommen.

Det lod sig gØre, fordi Bibelen, der jo også var blevet til inden for

antikkens kulturkreds, ikke stred imod Aristoteles. Det gjaldt

f.eks. et par af Aristoteles' naturfilosofiske grundprincipper. Det

ene var, at der i universet over Månen hersker evig uforanderlig-


hed. Det svarede godt til den kristne forestilling om det afsluttede,

evige skaberværk, om hvilket Gud har sagt, at det var godt. Her var

ingen forandring mulig. Ifglge Aristoteles var området inden for

månesfæren, hvor Jorden befandt sig, derimod tilblivelsens og

forgængelighedens verden. Her kunne fremkomme jordskælv,

vulkanudbrud, lyn, torden og kometer. Det lod sig fint tolke i

sammenhæng med kristendommens lære om syndefaldet og dets

f6lger. Naturkatastrofer var ifglge kirkens lære Guds straffe, og

kometer var at opfatte som hans advarsler og formaninger om

omvendelse og bod. Det var indlysende, at den slags kun kunne

I h& dti*o

h i,t/is" r*l;.

c"on$tin

D lrfrilr,d Lli,

E 8nå

f, ,Irt

6 Iiftcn* Hl*ho

H nil* clnlrqt

j t*otit, S+llL.

Den nye stjerne, ved I. Stjernekort iTyge Brahe: De nova stelløfra 1573.

Stjernen var en supernova, dvs. en stjerne med en masse flere gange Solens,

men hvis atomers kernekraft er brugt op. Den bryder da sammen til en diameter

på I0-20 km under udstråling af enorme lysmængder.

9

c8

**

q

*

^*


forekomme d6r, hvor synden rådede - i den jordiske verden under

månesfæren. Og i den kristne udgave af det græske verdensbillede

kunne Guds og de saliges bolig så anbringes uden for den yderste

sfære og helvede i Jordens indre. Dette billede af universet indgik

i den samlede virkelighedsopfattelse, der blev opfattet som udtryk

for den gamle, gudgivne viden, som det var forkert og farligt at

forkaste noget af. Det gav tillige lægfolk et forståeligt billede og

sammenhæng i det, der kan ses på nattehimlen.

I 1543 udgav den polske astronom Kopernikus en bog, hvori han

forfægtede den tanke, at det er Solen, der befinder sig i universets

centrum. Kopernikus forsØgte at sammenfatte den kendte viden

om himmellegemernes indviklede bevægelser på en ny måde ud

fra nogle rent spekulative betragtninger. Han Ønskede ikke selv at

forkaste nogen viden, men at give en bedre forklaring på de

tilsyneladende bevægelser. Det var muligt for astronomer og

teologer at fortolke Kopernikus' forsØg som et interessant tan-

keeksperiment, en model, og ikke en beskrivelse af de faktiske

forhold. Og for de fleste var hans id6 indlysende absurd. Enhver

kunne jo se, at Solen stod op, bevægede sig over himlen og gik

ned, sådan som det jo også fremgår af Bibelen, f.eks. beretningen

om israellitternes sejr over amoritterne, der krævede lidt mere tid

end den normale dag, hvorfor "Solen stod stille, og Månen

standsede" ph Josvas bøn (Josvabogen IO,L2-I3).

Så indtraf "det stØrste under, der har vist sig i naturen siden

verdens begyndelse". Ordepe er Tyge Brahes. Den 11. november

I572så han en kraftigt lysende sderne i stjernebilledet Cassiopeia.

Den havde ikke været der før.I den f6lgende tid bestemte Tyge

Brahe med sin sekstantnøjagtigt stjernens afstand, og han fulgte

dens aftagen i lysstyrke, indtil den i marts I57 4 ikke længere var

synlig.

10


lcHN0(;ltAPH lA l.l'l' ItIt,s lixPl,l(:A'l'lo

Uraniborgs facade og grundplan. Slottet var i italiensk renæssqncestil.

Der var bibliotek og et alkymistisk laboratorium, beboelse til familien,

gæsteværelser og otte loftsrum til studerende og assistenter. I særlige

bygninger var der instrumentværksted og boliger for håndværkere og

tj e n e s t efo lk. T årn e ne hav d e udfo ld e I i g e py ramide t a g e.

ll


ORTH O GRAPH IA STELL ÆBVRGI

EXTRA ARCEM VRANIÆ SITI.

ICHNOGRAPHIA STELL.IEBVRGI.

Stjerneborg blev bygget i I 584 lidt sydfor slottet. Her kunne denvoksende

instrumentsamling få mere stabil opstilling i halvt underiordiske krypter

med drejekupler eller udfoldelige tage. I I 584 indrettedes et bogtrykkeri og

I590-92 en pøpirmølle på øen.

t2


Resultatet af hans målinger var rystende. De demonstrerede

utvetydi gt, at den nye stjerne befandt sig langt fjernere fra Jorden

end Månen og altså ikke kunne være et fænomen inden for luftens

sfære. Den var opstået og gået til grunde derude i det afsluttede

skaberværk, hvor ingen forandring var mulig. Den 26-årige astro-

nom måtte vælge mellem hele den overleverede videnskabelige

og religiØse erkendelse og det, han selv havde set og mått.

Tyge Brahe tØvede længe. Hans venner, især hans slægtning,

rigshofmester Peder Oxe, opfordrede ham tit at skrive. Først efter

at have læst det nonsens, nogle udenlandske forfattere skrev om

stjernen, gav han efter. I L573 udkom De nova stella,Om den nye

stjerne. På 36 sider gørhanrede for sine iagttagelser og sin mening

om stjernens mulige astrologiske betydning.

Tyge Brahes observationerbragte andre nye ting fordagen .II577

var en komet synlig over Danmark. Tyge Brahes målinger afslørede,

at den befandt sig ca. 300 jordradier ude i rummet "og

ingenlunde i luften neden under Månen, således som hidtil

Aristoteles og hans tilhængere uden grund så mange århundreder

igennem har sØgt at bilde os ind." Senere, da han havde studeret

flere kometer, skrev han: "Det kan fastslås med tilstrækkelig

sikkerhed, at hele himlen er gennemsigtig og klar og ikke fyldt

med faste og reelle sfærer. For kometerne f4lger i reglen andre

baner end nogen som helst himmelsk sfære kunne give dem

mulighed for." Med disse enkle ord blev en af verdenshistoriens

mest overskridende n aturerkendel ser formu leret.

Kometobservationerne foregik påøenven i Øresund. Tyge Brahe

havde planlagt at bosætte sig i udlandet, men Frederik 2. var ivrig

efter at bevare den efterhånden berØmte astronom for Danmark og

var meget rundhåndet med sine tilbud. Tyge Brahe afslog flere

forslag om slotte som rammen for sin virksomhed, og fgrst da

l3


kongen var kommet på det rene med, hvad det egentlig var, han

ønskede, og tilbgd ham Ven og midler til at opfgre en passende

bolig, faldt tingene på plads. Tyge Brahe ville have et sted, hvor

han kunne blive fri for folks rend. Fra I57 6 opfgrte han Uraniborg

og senere Stjerneborg midt på Ven som bolig og observatorium.

På sin 30-års fødselsdag kunne han foretage den første observation

her. Dermed indledtes 20 gode år med omfattende arbejde

med konstruktion af instrumenter og udvikling af observationsteknikken.

Han var til stadighed omgivet af en stab af unge

videnskabsmænd, der skulle oplæres og assistere ham. En streng

arbej dsdisciplin blev opretholdt. I observationsprotokollen har en

af dem efter en lang nats observationer skrevet, at arbejdet

standsede "på grund af skyer." Tyge Brahe har med egen hånd

tilføjet" o g dovenskab . " Der gennemførte s fl ere store ob servations -

beregningsprogrammer, og der blev skrevet teoretiske arbejder.

Der blev udarbejdet et stjernekatalog, og stjernerne blev afmær-

kede på en stor himmelglobus. Efterhånden blev det til 1000

afmærkede stjerner. Der blev indrettet et bogtrykkeri og en

papirm@lle.

Tyge Brahe førte en omfattende korrespondance med kolleger

over hele Europa, og engang imellem blev en medarbejder sendt

til udlandet for at kØbe bøger. Tyge Brahe blev ikke helt fri for

bes/gende. Der kom lærde og fyrstelige personer, men fgrst og

fremmest samlede han om sig en begavet skare af lærlinge og

assistenter fra hele Europa uden hensyn til stand eller forudgående

uddannelse. Ven blev et internationalt forskningscenter, at ligne

ved Niels Bohr Institutet i vor tid.

Tyge Brahe havde Ven som frit len på livstid, byggetilskud og

dertil en årlig kontant ydelse. Han fik også andre forleninger:

Kullen fyr med det gods, der var lagt til dets opretholdelse, og

l4


NOVA MVNDANI SYSTEMATIS HYPOTYPOSIS AB

AUTHORE NUPER ADINUENTA, QUA TUM VETUS ILLA

PTOLBMAICA REDUNDANTIA & INCONCINNITAS,

TUM ETIAM RECENS COPERNIANA IN MOTU

TERR.Its PHYSICA ABSURDITAS, EXCLU-

DUNTUR, OMNIAQUE APPAREN.

TIIS C@LESTIBUS APTISSIME

CORRESPONDENT.

Tyge Brahes verdensbillede. Efter Die mundi ætherei recentioribus

phaenomenis (Ven I 588).

naturligvis med pligt til at opretholde fyret; desuden

Helligtrekongers kapel i Roskilde Domkirke med kongegrave,

hvortil der var lagt en mængde fæstegårde til vedligeholdelse af

kapellet, samt len i Norge. Det gav alt sammen pænt overskud.

Tyge Brahes årlige indkomst svarede til mere end en procent af

15


statens årlige indtægt. Ingen forskning i Danmark har siden været

så velaflagt. Tyge Brahe leverede til gengæld en almanak til

kongen hvert år og stillede prinsernes horoskoper. Det var godt at

have Europas førende astronom til det.

Tyge Brahe overvejede i lang tid argumenterne for og imod

Kopernikus' himmelsystem. Han antog, at Solens afstand fra

Jorden var ca. syv millioner km. Det var den traditionelle værdi,

overleveret fra oldtiden og stadig benyttet af Kopernikus. Den

virkelige afstand er ca. 150 millioner km. Solafstanden var den

eneste værdi, Tyge Brahe overtog fra traditionen. Hans egne

målinger ville have været tilstrækkeligt nØjagtige til at afsløre, at

den gamle værdi var helt forkert. Det er vanskeli gt at forklare,

hvad der er foregået i Tyges hoved i denne sammenhæng. Hvorfor

svigtede hans kritiske holdning i dette ene tilfælde?

Problemet er ikke så enkelt, som det kan se ud for os. Observatio-

nerne gav ham ikke et entydigt svar. Hvis Jorden bevæger sig

omkring Solen, skulle en stjerne, når den blev set fra to diametralt

modsatte af jordbanen, se ud til at have flyttet sig. Tyge Brahes

observationer viste ikke nogen forskydning, og det betØd, at hvis

Kopernikus havde ret, måtte afstandene i rummet være absurd

store, helt ud over hvad det var muligt at fatte. Men hertil kom

noget andet. Dybt i sjælen havde Tyge den ældgamle forudsæt-

ning for hele virkelighedsopfattelsen, at j ordelementet var ubevæ-

geligt if4lge sin natur, helt i overensstemmelse med Bibelens tale

om den urokkelige Jord. Og hvis fikssdernerne var meget længere

borte end hidtil antaget, ville der mellem Saturn og fikssderne-

sfæren være et umådeligt udstrakt tomt rum. Et sådant tomt rum

var uden mening og stred mod tanken om sammenhæng og

ensartethed. Bevidst og måske også ubevidst ræsonnerede Tyge

Brahe over stjernernes stØrrelse og afstand på grundlag af et

l6


Tyge Brahes mest berØmte instrument, den store murkvadrant, der blev skabt

i 1582. Den var fastgjort i meridianen til en væg i det sydvestlige værelse i

stueetagen i Uraniborg. Den kvartcirkelformede messingskala havde en radius

på 6t/zfod og var delt i l/6 del bueminutter. Personen til h6jre ved F

bestemmer retningen til en stjerneved at sigte gennem hullet i murentilvenstre.

En anden fastslår det npjagtige tidspunkt for observationen, og en tredje

skriver begge dele ned. Billederne på væggen af Tyge Brahe, der peger mod

hullet i muren, og af aktiviteter på uraniborg " er kun fiAøjet til pynt, og for at

rummet i midten ikke skal være tomt til ingen nytte", som Tyge Brahe skriver.

17


kosmologisk princip, der gik ud på, at universet stort set var ens

i alle sine dele.

I 1588 offentliggiorde han sit eget system, som han mente kunne

forklare og sammenfatte himmellegemernes bevægelser uden at

skabe de problemer, Kopernikus' verdensbillede skabte' "Det

tychoniske kompromis" foreslog, at omkring den urokkelige

jordklode midt i universet kredser Solen og Månen, og at de @vrige

planeter kredser omkring Solen'

Tyge Brahe var meget lidt interesseret i det, der ikke angik hans

videnskab. Han var sandt at sige enestående arrogantog uomgæn-

gelig. Han rog sig ikke af kapellet i Roskilde, hvor taget til sidst

var ved at falde ned over de kongelige begravelser. Skipperne på

Øresunds natdunkte blå spejdede forgæves efter fyret på Kullen'

Fra bØnderne på ven indlØb der mange klager over urimelig

behandling og grov udnyttelse af deres arbejdskraft' UnderFredertk

2. og under formynderstyret efter kongens død blev der

nogenlunde set igennem fingre med forsømmelserne' Men det gik

galt, da Christian4. som 19-årig i 1596 overtog styret og udnævnte

en ny kansler, Christian Friis til Boneby. Friis havde helt andre

synspunkter end dem, der hidtil havde rådet' Ligesom den nye

rigshofmester, Christoffer Valkendod var han tilhænger af central-

magtens styring af alle samfundets forhold. I hans tankegang hang

dette ulpseligt sammen med hans kristendomsforståelse' Friis var

nemlig luthersk-ortodoks og mente, at det var de styrendes gudgivne

kald at værne samfundet, menigheden, imod Djævelens

anslag, og dette kunne kun ske ved strengt at håndhæve "den rette'

rene religion" som bestemmende for alle sider af samfundets liv'

Det er ikke overraskende, at Tyge Brahe blev det fØrste offer for

den kampagne, Friis indledte straks efter sin udnævnelse' At styre

kirken og universitetet over på den nye linie tog tid, og der måtte

18


vi

r4

o

&

3!

z

TO POG.R Å P H I'1 INS I/L /E Q e NI/{Lfr

VULGO grINN, DIcT'8.

F?ltt

)ief

d-t

s

Kort over ven, opmålt af Tyge Brahe. Det er det f@rste kort i Norden, der er

tegnet pågrundlag af systematiske opmålingeriterrænet.Træsnit iAstronomiae

instauratae mechanica I 598.

en række afskedigelser af filippistiske teologer og udnævnelser af

ortodokse til. Men Tyge Brahe kunne han standse ved at lukke for

pengepungen. Den unge konge, der også tidligere havde været

under Friis' påvirkning, kunne han let overtale på grund af Tyge

Brahes forsømmelser af især kapellet i Roskilde. Anklagerne lgd

bl.a. på, at Tyge Brahe ikke havde været til alters i 18 år, og at han

havde handlet imod Kirkeordinansen ved at beordre præsten på

Ven til atudelade djævleuddrivelsen ved dåben, en af de ortodokses

mærkesager.

L .)

\ 4*** )

Hertil kom, at han siden ca. 1573 havde levet i ægteskab med en

ufri kvinde, Kristine Barbara, datter af en sognepræst eller en

$r

I9

a

G

-,

(n

rrl

rg

r-l

fd zH

z

p


onde, og fået ni bØrn med hende. Ægteskabet var fuldt lovligt

if4lge Jyske Lovs stadig gældende bestemmelser, men de havde

aldrig sØgt kirkens velsignelse, og derfor blev det nu i anklagen

betegnet som "et ondt levned."

Præsten blev fradømt sit embede. Tyge Brahe forlod Ven i 1591

sammen med sin kone og sine børn og alt, hvad han kunnetage

med sig af løse og nagelfaste sager, og slog sig ned i København'

hvor han havde en gård. Samme år rejste han videre til Rostock,

hvorfra han sendte Christian 4. et brev med fors@g på at forklare

sin situation. Tonen var ikke underdanig nok forkongen, der gerne

vilte se denne "matematiker" opfgre sig som en ydmyg undersåt.

Tyge Brahe måtte finde sig en ny arbejdsgiver. Resultatet blev en

invitation fra kejser Rudotf 2. i Bohmen. I 1598 kunne han rejse

til Prag og året efter indrette sig på slottet Benåtky nær hovedstaden.

Det tog tid at få samlet alle instrumenterne, og der var

vanskeligheder med atfhudbetalt penge hos bureaukraterne for de

anvisninger, han fik af kejseren. Forskningscentret på Ven lod sig

ikke omplante til Bdhmen. De praktiske vanskeligheder over-

skygges imidlertid af et af verdenshistoriens heldigste mØder:

Johannes Keplerblev hans sidste assistent. EfterTyge Brahes død

overtog han observationsprotokollerne, og Kepler skabte det

næste store gennembrud i opfattelsen af den fysiske virkeligheds

indretning ved på grundlag af mesterens nØjagtige observationer

gennem mange år af planeten Mars at opklare problemet med

planeternes bevægelser. Det viste sig, at de foregår i ellipser med

Solen i det ene brændpunkt. Det var meget overraskende, for hidtil

havde det været en selvfglge, at alt i universet bevægede sig i

cirkler eller kombinationer af cirkler, fordi cirklen er den mest

fuldkomne form. Senere viste Galilei og Newton, at Keplers love

for planeternes bevægelser kunne udledes af de samme mekani-


ske love, som gælder for bevægelser på Jorden. Den nye fysik med

dens naturlove var skabt.

Tyge Brahe nåede ikke selv at opleve Keplers resultater. Den 13.

oktober 1601 blev han syg. Kepler, der var til stede ved sygelejet,

har beskrevet forløbet. De symptomer, han omtaler, passer bedst

med, at patientens smertefulde problemer med vandladningen

(sandsynligvis forårsaget af urinvejsforsnævring p.gr.a. infektion)

førte til uræmi (urinforgiftning), der må anses som den

egentlige dødsårsag. Strålingstekniske unders/gelser af hår med

hårsæk fra liget har afsløret, at Tyge Brahe ca. et døgnfør sin død

den 24. oktober har indtaget en stØrre mængde kviksølv. Dette

stof, hvis farlighed ikke var kendt, indgik i mange af de kemiske

eksperimenter, han gennem mange år havde udført. Det indgik

også i hans lægemidler, og det ser ud til, at han har sØgt at lindre

de stærke smerter med en ekstra stor portion af sin medicin, og det

kan have fremskyndet døden. Han blev begravet med stor pomp

og pragt i Tein-kirken i Prag. Kristine Barbara blev i L604

begravet i samme grav.

Tyge Brahe havde naturligvis sine rØdder i tidens tankeverden.

Som mange af renæssancens intellektuelle var han optaget af

nyplatonismen og den hermetiske lære fra senantikken, som i

denne tid var vidt udbredt i Europa. Lærens kerne er tanken om alt

eksisterende som Guds fysiske fremtrædelsesform, idet "Gud"

var udtryk for en forenende kraft, et livsprincip, der knytter alt i

naturen sammen. Tilhængerne anså ikke sjæl-legeme, godt-ondt

som kun modsætninger, men som sider af samme forenende

orden. Det var en naturopfattelse, der mere var i samklang med

den folkelige magiske tankegang end med officiel kirkelære og

videnskab. Den schweiziske læge og naturforsker Paracelsus,

talsmand for sådanne synspunkter, var død i L54L Han havde

2I


skrevet på tysk. Den danske læge Peder Sørensen udgav i 157 1 en

bog, der på latin sammenfattede Paracelsus' lære og dermed

gjorde den mere kendt i Europas lærde verden. Bogen var tilegnet

Frederik den}.,hvis livlæge Peder Sørensen kort efter blev. Når

Tyge Brahe og andre måtte bryde med den officielle kristen-

aristoteliske verdensforståelse, befandt de sig ikke i et mentalt

tomrum. Det var en filosofi, der i højere grad svarede til deres nye

erkendelser.

Det nye ved Tyge Brahe var, at han begyndte helt forfra. Han rej ste

de to store spØrgsmåI, son blev afgørende for den fglgende tids

naturerkendelse: afstandene i universet, og hvad det er, der fastholder

planeterne i deres baner, når nu de faste sfærer ikke

eksisterer. Men endnu mere afgØrende: han anviste den nye vej til

lgsning af disse og andre problemer og overhovedet til skabelse af

ny viden. Hvad Leonardo og andre af renæssancens pionerer

havde formuleret som et grundlæggende princip - "erfaringen

som vishedens moder" - blev på Ven ført ud i livet som et nyt

videnskabssyn og en ny videnskabelig metodik. I sine bøger

argumenterer Tyge Brahe aldrig for sine synspunkter ved at

henvise til gamle autoriteter, men altid ud fra sine observationer

og tolkningen af dem. Han udgav sin omfattende brevveksling

med den tyske astronom Christoffer Rothmann, selv om disse

breve, der var skrevet over flere år, indeholdt ræsonnementer, der

havde vist sig mangelfulde eller forkerte. Han skriver, at hensig-

ten var at give læserne indblik i de vanskeligheder, der måtte

overvindes i videnskabsmænds s@gen efter sandheden. Mod slutningen

af sit liv, i 1598, udgav han en bog, hvis latinske titel

betyder Denfornyede astronomis mekaniske del. Heri afbilder og

forklarer han brugen af 22 store og nogle mindre instrumenter til

hver sit formåI, som han havde fremstillet og gennem hele sin tid


på Ven afprgvet og forbedret. Det blev lagt åbent frem, hvordan

han havde nået sine resultater, således at alle kyndige kunne

vurdere deres kvaliteter og eventuelt efterpr@ve dem i praksis.

Efter Tyge Brahe var det ikke længere muligt at fremsætte

videnskabelige påstande uden at belægge dem med beviser i form

af kontrollerbare observationer eller gentagelige eksperimenter

og uden at tage hensyn til menneskelige fejl og andre forhold, der

ligger indbygget i denne metodiks karakter. Det tog tid, før de

gamle autoriteter mistede deres greb om sindene, og mange har i

århundredernes løb videreført arbejdet. I dele af Europa blev

grundforskningens resultater gradvis omsat til praktiske landvin-

dinger, der ændrede folks liv. Det nyttede efterhånden mindre og

mindre, at der stod dette eller hint i Bibelen eller hos Aristoteles,

når det umiddelbart blev demonstreret for menigmand, at virke-

ligheden var anderledes indrettet. Naturvidenskabens forklarings-

måder fik efterhånden kød og blod i gennemgribende samfunds-

forandringer og skaffede sig langsomt plads i den almene bevidst-

hed på religionens bekostning. Grunden blev lagt til den vestlige

civilisation, hvor religion ikke længere er bestemmende for viden

og samfundets liv, men en privatsag. Der går en lige linie fra det

arbejde, der blev udført i de sderneklare nætter på Ven til

videnskabeliggØrelse af produktionen, industrialiseringen, den

moderne lægevidenskab, computeren, rumrejserne. Til hele den

ændrede tilværelse for mennesker i vores del af verden og til den

måde, vi tænker og oplever verden på.

Ovenstående portræt gengives med forfatterens venlige tilladelse.

Det er hentet fra Alex Wittendorff: På Guds og Herskabs nåde

1500 - 1600; Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, bind 7,

København 2003.


Tycho Brahe og astrologien

Sten Ebbesen & CarI Henrik Koch

Året efter, at Tycho Brahe havde udgivet bogen om den ny stjerne,

modtog han en opfordring til at forelæse over matematik, dvs.

astronomi, på Københavns Universitet. Indledningsforelæsningen

er bevaret. Heri leverede han bl.a. et forsvar for astrologien. Sin

interesse for astrologi opgav Tycho Brahe aldrig, men i bevidst-

heden om, at samtidens viden om planeternes gang og stjernernes

positioner var ufuldkommen og unøjagtig, koncentrerede han sig

i stigende grad om at tilvejebringe et materiale, der kunne gøte

astrologien til en sikker videnskab. I sin selvbiografi skrev han, at

efter at han havde opnået en mere nfijagtig viden om himmel-

legemernes bevægelse, havde han fra tid til anden taget sin

ungdoms beskæftigelse med astrologi op igen og var nået til "den

konklusion, at denne videnskab, som ikke kun anses for unyttig og

uden mening af lægmænd, men også af de fleste lærde, blandt

hvilke der er flere matematikere [dvs. astronomer], i virkelighe-

den er mere sikker end man skulle tro." Men da ukyndige i deres

uvidenhed eller ud fra en overdreven tillid til egne evner ville

kunne misbruge den astrologiske videnskab, som Tycho Brahe

var nået frem til, vil han aftrolde sig fta atoffentlig EØre, hvad han

har fundet ud af (1). Kun de indviede bør have adgang til

astrologiens hemmeligheder.

I den indledende forelæsning, som har titlen de disciplinis

mathematicis (Om de matematiske fag), fremstilles aritmetikken

og geometrien, dvs. videnskaben om henholdsvis diskrete og om

kontinuerte stØrrelser, som ældgamle videnskaber, hvilket både er

tegn på deres vigtighed og på deres gyldighed. Disse to videnskaber

er forenede i astronomien, hvis historie strækker sig tilbage til


Adams søn Seth. Men astronomien dyrkes ikke kun for sin egen

skyld; studiet af de himmelske fænmener er den mest passende

beskæftigelse for et menneske:

Hvad, spørgerjeg, kan være smukkere og mere værdigt for

et menneske end i sit sind at opleve denne himmels umådelige

opbygning, lysenes og alle stjernernes særegne og

beundringsværdige vekslen og deres bevægelsers dejlige

harmoni? (2)

Og i fuld overensstemmelse med Melanchton, men også med

nyplatoniske overtoner, fortsætter Tycho Brahe:

Efter den sande og rette erkendelse af Gud, som er åbenbaret

os i det ord, han har givet os, anserjeg intet mere passende

for menneskets natur og for det endemål, for hvis skyld

mennesket er skabt og sat på Jorden, Verdens midte, end at

det ud fra dette midtpunkt naturligt og fornuftmæssigt kan

skue det, som stråler i hele denne verdensbygning, og i

særdeleshed i hin himmelske med så mange evige stjerners

strålende kongeborg [dvs. det himmelske univers], og således

sødt tilbringe sit liv i herlighed og i åndfuld kontemplation.

Hermed kan det erkende Gud som bygmesteren i disse

hans viseste og mest mangfoldige værker og dyrke ham med

skyldig ærefrygt og taksigelse. Skønt der i denne lavere

natur [dvs. på Jorden] er forunderlige vidnesbyrd om hans

guddommelige visdom, så stråler intetsteds hans visdom og

majestæt mere end på denne himlens og sdernernes evige og

umådelige skueplads [...] (3)

Som hos Melanchton er gudserkendelsen naturerkendelsens en-

demål, og som hos nyplatonikerne er den en kontemplativ tilstand.

Skønt Tycho Brahes filippistiske opfattelse i ungdomsskriftet om

den ny sderne og i indledningsforelæsningen om den empiriske

videnskab som en form for gudsdyrkelse blev pakket ind i megen

retorik, genfindes den også i hans senere skrifter. Tycho Brahe


søgte i sin astronomi på både filippistisk og på platonisk vis at

finde sammenhæng og harmoni som tegn på guddommens uendelige

visdom. I sit astronomiske hovedværk, Astronomiae

instauratae progymnasmata (Indledende øvelser til en fornyelse

af astronomien), nævner Tycho Brahe fx i forbindelse med sin

omtale af , atforholdet mellem Solens og Månens diameter svarer

til forholdet mellem diametrene på de to himmellegemers bane, at

dette er i sandhed en smuk og harmonisk symmetri, som ingen

tidligere har været opmærksom på, og at et yderligere studium

heraf mere udførligt og indgående vil belyse Skaberens beun-

dringsværdige og store visdom. (4)

Resten af Tycho Brahes indledningsforelæsning var et stort for-

svar for astrologien, som han betegnede som den mest nyttige del

af astronomien, uanset den astrologiske videnskab langt overgår

mængdens fatteevne. Denne nytte udspringer af , at

man ud fra astronomiens påvisning af stjernernes bevægelser

og disses stilling i forhold til dyrekredsen og verdensaksen

kan dømme om de forandringer, som de jordiske

elementer undergår og om menneskelige anliggender, i det

omfang de er underkastet stjernerne, og kan forudsige

meget desangående. Der er nemlig ingen tvivl om, at denne

nedre verden er styret og påvirket af den højere. (5)

At vitle benægte stjernernes kraft og indflydelse ville jo være at

formindske Guds visdom og klogskab og at fraskrive hele den

prægtige verdensbygning med dens himle og stjerner enhver

nytte. Astrologien var for Tycho Brahe, som den også var for

Melanchton, en naturvidenskabelig disciplin. Og skpnt mange

teologer indtog en afvisende holdning over for astrologien, forka-

stede teologien kun den falske og overtroiske astrologi, ikke den

sande og videnskabelige astrologi. Andre indrømmer nok stjer-


nernes indflydelse på naturen, men benægter den for menneskets

vedkommende. Da mennesket imidlertid er dannet af elementerne,

må det ligesom disse være underkastet planeternes indfly-

delse, og der er nøje analogi imellem himmellegemerne og lege-

mets organer. Hjertet, som er livets sæde, svarer til Solen, og

trjernen til Månen, leveren til Jupiter, nyrerne til Venus, milten til

Saturn, galdeblæren til Mars og lungerne til Merkur, og disse

org aners virken s varer nøje til planeterne s astrolo gi ske betydning.

Når der således er sådan modsvarighed imellem de syv

planeter og de syv væsentligste organer i det menneskelige

legeme, og når de i den grad stemmer overens, at mennesket

synes dannet i den hgjere verdens billede, så det ikke er

ufortjent, at filosofferne kalder mennesket et mikrokosmos,

hvem kan da nogensinde med rette benægte, at himmellegemerne

har indflydelse på menneskelegemerne, når de to

er sammenknyttet med en sådan lighed i funktionerne? (6)

Erkendelse af denne forbindelse mellem makrokosmos og mikrokosmos,

siger Tycho Brahe i fuld overensstemmelse med

Paracelsus, er også en forudsætning for tilvejebringelse af lægemidler.

(7) Og forbindelsen imellem den hpjere og den lavere

verden gælder ikke kun mennesket. Helt i overensstemmelse med

Paracelsus skrev Tycho Brahe senere til den tyske astronom

Christopher Rothmann:

Endog Jordens mineraler, ædelsten, markasit [et krystallinsk

mineral] og salt stemmer ud fra bestemte love overens

med bestemte planeter, og de er i særdeleshed forbundet

med fiksstjernernes natur; og skønt de kun skjult har

planeternes kræfter i sig, er det med dem som med urter og

planter sådan, at de i den jordiske astronomi efter et vist

system tilforordnes ikke kun planeterne, men også med

fiksstjernerne og efterligner disses natur, i den udstrækning


de kan. (8)

Tycho Brahes lære om forholdet mellem mikrokosmos og makrokosmos

stemmer overens med samtidens nyplatonisme og

paracelsisme og med ældgamle traditioner. Til Rothmann skrev

han:

Der er mange forfattere inden for denne hemmelige filosofi,

blandt dem er de væsentligste blandt de gamle: Hermes

Trismegistos, forfatteren af Tabula smaragdina [de

smaragdiske tavler, alkymistisk værk tilskrevet Hermesl,

Geber [Abu Musa Jabir ibn Hayyan, berØmt arabisk alkymist

fra det 8. årh.l, Rupecissa [Johannes fra Rupescissa,

spansk alkymist fra det 14. årh.l, Arnoldus de Villa Nova

[ital. Lægeog alkymist fra det 13. årh.], Raymondus Lullus,

Thomas Aquinas, Roger Bacon, Turba philosophorum

[Filosoffernes forsamling, middelalderligt alkymistisk værk]

og Albert den Store [både Thomas Aquinas og Albert den

Store fik tilskrevet alkymistiske værkerl; de første i vor tid

er Isaacus Hollandus [skulle angiveligt være en hollandsk

alkymist fra det 15. årh., som foregreb Paracelsusl og

Theophrastus Paracelsus, som flere angriber end forstår. (9)

Men på trods af den nedre verdens aftrængighed af den Øvre er

menneskets vilje ikke nødvendigvis underkastet stjernerne. Hvis

mennesket lader fornuften lede viljen, kan det handle på en måde,

der er unddraget stjernernes indflydelse:

Astrologerne binder ikke menneskets vilje til stjernerne,

men indrømmer, at der findes noget [dvs. forstanden] i

mennesket, der er hævet over alle stjerner, sådan at hvis et

menneske ønsker at leve sit sande liv hævet over denne

verden, kan det dermed [dvs. med forstanden] besejre

enhver ond indflydelse fra stjernerne. Men hvis det vælger

at leve et dyrs liv og lade sig henrive af blinde lidenskaber

og hore som kreaturer,bgr Gud ikke anses for ophavsmand

28


til denne brist, for han har skabt mennesket således, at det,

hvis det vil, kan unddrage sig enhver ond indflydelse fra

stjernerne. (10)

Tycho Brahe berettede selv efteffglgende, at da han i sin forelæsning

var begyndt at forsvare astrologien imod argumenter fra

teologisk hold, havde alle tilhørerne set på Niels Hemmingsen,

som havde været til stede. Hemmingsen havde i 1572 i overens-

stemmelse med Calvin, men i modsætning til sin læremester

Melanchton, angrebet astrologien. (11) Men Hemmingsen havde

blot smilende Iøftet på sin kalot. Efter forelæsningen havde

Hemmingsen sagt, at han intet havde at indvende imod Tycho

Brahes synspunkter, så længe denne ikke benægtede guddom-

mens absolutte frihed og menneskets fri vilje. Hertil havde Tycho

Brahe svaret, at ingen astrolog - selv blandt hedningene - undta-

gen en ateist eller en epikuræer vil benægte, at Gud handler frit og

fuldstændig uaftrængigt af alt skabt. Ikke alene er den fri vilje og

menneskenes sind ikke underkastet sdernerne, men kan også

hæve sig over deres indflydelse og ved Guds hjælp EØre sig til

herre over dem. (I2)

Teksten gengives med forfatternes og Gyldendals venlige tilla-

delse. Den er at finde i Sten Ebbesen & Carl Henrik Koch: Dansk

filosofi i renæssancen, København 2003, s. 267 -27 3, Gyldendal;

bind 2 af Den danskefilosofis historie. Siderne 260-278 omhand-

ler Tycho Brahe.

Se noterne på s. 30 - 31 !

29


Noter

Forkortelsen 'OO' henviser til:

J.L.E. Dreyer (red.): Tychonis Brahe dani opera omnia I-15, København

t9t3-1929

1. OO, bd.5, København 1921, s. 117. Selvbiografien, som er anført i

Astronomiae instauratae mechanica fra 1598, foreligger oversat til engelsk i

Tycho Brahe's Description of his Instruments and scientffic Work as given in

Astronomiae instauratae mechanicq,overs. og udg. af H. Raeder, E. Stromgren

og B. Stromgren, København 1946. Det her citerede er anført s. 117.

2. "Quid quaeso pulchrius et homine dignius esse potest, quam immensam

illam caeli machinam, luminarium, stellarumque omnium exquisitas et

admirandas vicissitudines, motuumquejucundissimasharmonias suo submittere

ingenio." OO, bd. l, København 1913, s. 150.

3."[...] post Dei veram et competentem cognitionem, nobis in verbo a se dato

reuelatam, nihil hominis naturae magis proprium, et fini, propter quem homo

in Terra, mundi centro, conditus et collocatus sit, magis consentaneum esse

judico, quam ut inde tanquam e loco medio, ea, quae in tota mundi fabrica,

imprimis vero in coelesti illa et fulgentissima tot perpetuarum stellarum regia

elucent, prospectans, jucundå håc et ingenioså contemplatione aetatem suam

suauiter transigat, Deumque opificem in his suis sapientissimis et varijs

operibus agnoscens, merita eum veneratione ac laude celebret. Quamuis enim

in hac inferiori natura mirabilia extent, diuinae eius sapientiae testimonia:

tamen nusquam magis elucet eius sapientia et majestas, quam in perpetuo illo

et immenso caeli stellarumque omnium theatro [...]." Ibid., s. 152.

4. OO, bd.2, København 1915, s.424.

5. "Inter praecipuas uero et maximas Astronomiae vtilitas, haec, quamuis a

vulgi captu remota sit, numerari debet: Quod ex deprehensis siderum per

Astronomiam motibus, eorundemque quo ad Zodiacum et cardines mundi

positu, hinc de mutationibus, quae in subiecto elementari mundo fiunt, et de

humanis casibus, quatenus hi astris subijciuntur, judicium ferre, multaque

praevidere liceat. Non dubium est enim, hunc inferiorem mundum a superiori


egi et impregnari." OO, bd. 1, KØbenhavn 1913, s. 152.

6. "Cum itaque tanta sit analogia inter septem Planetas, et inter septem

principalia membra in hominis corpere, adeoque sibi omnia consentiant, ut

quasi ad ideam superioris mundi formatus esse videatur homo, ideoque non

immerito a philosophis Microcosmos appelletur: quis vnquam sanae mentis

negarepoterit, coelestiacorporain humana, quibus tantaofficiorum similtudine

deuincta sint, influere?" Ibid., s. 157-158.

7. Ibid., s. 167.

8. "Sic etiam [...] Tenae Mineralia, Gemmae, Marchasitae et Salia cum

diuersis Planetis certa lege consentiunt, et naturae imprimis Affixarum Stella-

rum associantur, quae Planetarum vires in se licet obscurius contineant,

quemadmodum etiam herbae et vegetabilia e certo quodam ordine, non solum

Planetis sed etiam fixis Sideribus in terrestri Astronomia assignantur,

eorundemque naturam, quantum in se est, aemulantur." OO, bd. 6, s. 145.

9. "Authores in hac secretiore Philosophia sunt plurimi, inter quos praecipuum

locum tenent, quoad Veteres, Hermes ille Trimegistos, Author tabulae

Smaragdinae, Geber, Rupecissa, Arnoldus de villa noua, Raymundus Lullius,

Thomas Aquinates {læs Aquinas}, Rogerius Bacho, Turba Philosophorum,

Albertus Magnus; Superiori vero Aeuo Isaacus Hollandus et Theophrastus

Paracelsus, quem plures oppugnant quam intelligunt." Ibid., s. 146.

10. "[...] Astrologos non alligare hominis voluntatem astris, sed concedere

esse in homine aliquid, quod sit supra omnia astra exaltatum: cuius beneficio

quascunque maleuolas siderum inclinationes, si iuxta verum et supramundanum

hominem viuere volet, vincere possit. At si brutalem vitam sequi rapique caecis

affectibus, et cum creaturis potius fornicari eligat, Deus non est censendus

autor huius erroris, qui ipsum hominem ita condidit, ut omnes maleuolas

siderum inclinationes superare, si uolet, possit." OO, bd. 1, København 1913,

s.163.

I l. Hemmingius: Commentaria in omnes epistolas apostolorum, Leipzig

1572, s.441ff.

12. OO, bd. l, København 1913, s. 170-172.

3l


TYCHONIS

BRAHET,

EQVITIS,DAI\TT,

,.luthore

NrcoLAr

&,

Aftronomorum Coryphæi

VITA.

AEf RO Gr(.t.tENDO Rcgio

Mathelios Profeffore

ACCESSTT

CopERNrcr, Gson crr P s vnBAcHII,

IoeNNrs REGIoMoNTÅNr

Aftronomorum celebrium

VITA.

P A R I S I I S,

Apud Vidurm MerH vR txr D vp vts, vii lrcobæirfutr

figno Coronc Aurcc.

M. DC. LIV.

C r M P RI I/I L EG IO lR.EC.T.'.

Titelblødet til Gassendis biografi om Tycho Brahe, Paris 1654

32


Tycho Brahe i biografisk perspektiv

Helge Kragh

Det er velkendt, at Tycho Brahe allerede i sin samtid var anerkendt

som sin periodes mest fremragende astronom og en fornyer af

videnskaben om himlen. Han, eller måske rettere hans ry, spillede

en vigtig rolle i den komplicerede proces, der i 1600-tallet er kendt

som Den Naturvidenskabelige Revolution.Især er det af interesse,

at den fremtrædende franske naturfilosof Pierre Gassendi, der selv

var et vigtigt led i revolutionen, så tidligt som 1654 skrev en

biografisk monografi om Tycho, der ofte fremhæves som den

første omfattende biografi om en videnskabsmand nogensinde.

Gassendis bemærkelsesværdige bog kom til at fungere som model

for mange senere biografier, der på godt og ondt overtog det

billede af Tycho, som Gassendi præsenterede blot et halvt århund-

rede efter Tychos død.

Tychos videnskabshistoriske status kan illustreres gennem den

autoritative Dictionary of Scientific Biography, hvor han er den

danske naturforsker, der tildeles mest plads (lidt mere end Niels

Bohr). På trods af sin status og sin internationale berØmmelse er

der gennem tiden kun skrevet ret få seriøse biografier om ham,

mens der til gengæld findes en betydelig litteratur, hvori han

indgår enten i specielle astronomihistoriske sammenhænge eller

i fiktionsprægede og/eller dramatiske sammenhænge. Sidstnævnte

genre, der her blot skal nævnes, synes at være startet i 1819, da

forfatteren og litteraturkritikeren Johan Ludvig Heiberg skrev sit

teaterstyl


2002). Jeg skal i det følgende fokusere på historiske biografier af

den lærde og omfattende type, hvor udgangspunktet n@dvendig-

vis må være Gassendis værk. I tidsskriftet Centaurus er der i 2003

fremkommet en oversigt over Tycho-forskningen skrevet af en af

genrens mest produktive bidragydere (Christianson 2003).

Gassendis Tycho

Pierre Gassendis Tychonis Brahei: Equitis dani, Astronomorum

Coryhæi, Vita udkom i 1654 efter syv års arbejde. Først i 1996

udkom en fransk oversættelse af værket (Gassendi 1996), mens

det i 1951 i annoteret form var blevet oversat til svensk af Wilhelm

Norlind, Tycho-ekspert og hovedbibliotekar ved Lunds universi-

tetsbibliotek (Gassendi 1951). Gassendis arbejde var baseret på

nøje studier og indsamlinger af kilder, hvoraf enkelte var videre-

givet af de af Tychos medarbejdere, der stadig var i live. Blandt

andet korresponderede Gassendi med den danske polyhistor Ole

Worm om sagen, ligesom han gjorde brug af Tychos selvbiografi-

ske skits efraAstronomiae instauratae mechanica samt de biogra-

fiske redegØrelser, som Kepler og Longomontanus havde forfattet.

Det var dog først og fremmest Tychos videnskabelige publikationer,

der dannede grundlaget for Gassendis biografi, der i

hgjere grad fokuserede på Tychos videnskab end på Tycho som

menneske.

Gassendis arbejde er i bemærkelsesværdig grad fri for den

hagiografiske karakter, der har præget mange senere skildringer,

og som i Bvrigt var almindelig anerkendt i det 17. århundrede. I

midten af 1600-tallet blev alkymi og astrologi betragtet med

andre, mere kritiske Øjne, end hvad tilfældet var på Tychos tid,

men Gassendi søgte ikke at skjule, at Tycho var særdeles interes-

seret i disse kunster eller, som Gassendi selv betragtede dem,

34


pseudovidenskaber. Ifølge den franske naturfilosof arbejdede

Tycho desuden seriøst med astrologien gennem det meste af sit

liv, omend han til slut nåede til den konklusion, at i det mindste

den horoskopiske astrologi måtte forkastes. Også Tychos livs-

lange beskæftigelse med paracelsisk farvet kemi fik hos Gassendi

en rimelig og ret udtømmende behandling, uden at forfatteren

følte sig kaldet til at vurdere paracelsismen i nogen videnskabelig

eller moralsk forstand.

Den kglige, nærmest positivistiske objektivitet, derpræger Gassen-

dis biografi, er dog i nogen grad et skin, for han brugte ihøj grad

sin beskrivelse af Tychos liv og virke til at propagandere for egne

synspunkter. Gassendi var en af sin tids førende naturfilosoffer

inden for den nye empiriske tradition, og han søgte på samme tid

at underminere neo-aristotelismen og den fremvoksende

cartesianisme med dens, efter hans mening, overdrevne rationa-

lisme. Gennem beskrivelsen af Tycho - sin egen version af Tycho

- mente han at kunne promovere erfaringsvidenskaben i modsæt-

ning til rationalismen og den golde teoretisering, han fandt var

fælles for tilhængerne af Aristoteles og Descartes. Han havde

nogle år tidligere udgivet sit hovedværk A nimadversione s (1649) ,

hvori han gik imod Descartes' filosofi ved at argumentere for en

naturopfattelse baseret på atomer, der bevæger sig i vakuum, og

stærkt fremhævede eksperimentets rolle i den ny videnskab.

Det er derfor forståeli gt, athan fremstillede Tycho som empirike-

ren par excellence, en forsker der nåede sine resultater gennem en

lang række observationer baseret på udviklingen af nye instru-

menter. "Skønt Tychos trykte skrifter er deres vægt værd i guld,

så er hans observationer endnu mere dyrebare," skrev han. Og

videre: "Man må på det højeste lovprise Tycho, fordi han ikke har

fornægtet os resultaterne af sine observationer, men han er endnu

35


mere prisværdig, fordi han foretog og nedskrev så mange fremra-

gende observationer, ud fra hvilke andre [som Kepler] kunne

drage samme eller endnu vigtigere slutninger" (Gassendi 1951, s.

Ie2).

Nu var Tycho jo ikke blot en iagttager af himmelrummet, han var

i høj grad også motiveret af og interesseret i astronomisk teori,

men disse aspekter nedprioriterede Gassendi. I særdeleshed gialdt

det Tychos geocentriske verdensbillede, som den katolske præst

Gassendi ganske vist offentligt havde stØttet i 1647 , men kun som

et middel til at promovere det kopernikanske system, som Gassendi

troede på, men som han af teologiske og politiske grunde ikke

åbent kunne vedkende sig. Gassendi var selv en fortræffelig

astronom og især kendt for den første observation af en Merkur-

passage, som han i 1632 beskrev i Mercurius in sole visus og da

fortolkede som en stØtte for Keplers nye astronomi. Ved at

understrege teori-uafhængige observationer og tilsvarende at

nedprioritere astronomisk teori i Tychos forskningsprogram lagde

Gassendi fundamentet til, hvad John Christianson har kaldt "my-

ten" om Hven (Christianson 2000, s.244).

Bio-historiografi

Gassendis biografi, der i 1655 kom i et nyt oplag og blev

genoptrykt i 1658 og 1717, blev i kraft af sin detaljerigdom, sit

kildemæssige grundlag og forfatterens videnskabelige ekspertise

den naturlige model for senere biografier om den store danske

astronom (Christianson 1998). Den første danske biografi udkom

i 1745, skrevet af Oluf Bang og i det væsentlige baseret på

Gassendis bog. Året efter kunne historikeren Jacob Langebek

udvide kildegrundlaget med bn samling af dokumenter, Gassendi

ikke havde haft til sin rådighed, og i 1756 udkom de to danske


studier i bogform i en tysk oversættelse som Lebensbeschreibung

des berilhmten und gelehrten drinischen Sternsehers, Tycho von

Brahe (Weistritz 1756). Gennem mere end et århundrede fulgte

biografiske skildringer af Tycho den beskrivelse, der var indeholdt

i Gassendis biografi og i bogen baseret på Bangs og

Langebeks arbejder. Det var således disse kilder, Jean-Baptiste

Delambre stØttede sig til, da han i sin Histoire de I'astronomie

moderne fra 183 1 inkluderede et biogratisk kapitel om Tycho på

hele 110 sider.

Vi skal helt op til 1871, før der udkom en ny, samlet Tychobiografi,

nemlig historikeren Frederik Friis' Tyge Brahe. Friis var

ekspert i renæssancekulturen i Danmark-Norge og specielt inte-

resseret i Tycho og det miljØ, han skabte omkring Uraniborg.

Blandt hans andre arbejder er skrifter om to af Tychos elever, Elias

Morsing Olsen og Peder Jacobsen Flemløse, ligesom han i L876

udgav Tycho Brahes meteorologiske dagbog fra Hven. Friis'

biografi om Tycho byggede i vid udstrækning på Gassendis. Den

beskrev Tycho som en iagttager af himlen, ikke en teoretiker, men

Friis' manglende videnskabelige kompetence betØd, at hans bog

savnede Gassendis indsigtsfulde beskrivelser af Tychos astrono-

miske videnskab. På den anden side var 187 1-biografien væsentlig

mere kontekstuel, idet Friis nøje beskrev Tychos rejser, hans

politiske engagement, forhold til kongen, Økonomiske forhold

etc. Med hensyn til spØrgsmålet om Tychos interesse for alkymi

og paracelsisk kemi havde Friis ikke meget at sige. Det var emner,

han tydeligvis ikke fandt passende at forbinde med sit billede af

den store renæssance-astronom.

Den næste og indtil for ret nylig kendteste Tycho-biografi udkom

i 1890 og var skrevet af den dansk-irske astronom Johann Dreyer,

der arbejdede vedArmagh Observatory, og som mellem 1913 og

37


1929 var hovedredaktør af l5-bindsværketTychonis Brahe dani

opera omnia. Hans bog fik hurtigt en autoritativ status, blev

optrykt adskillige gange (bl.a. i en meget solgt udgave fra Dover

Publications) og udkom så sent som i I9l7 . På trods af sin

astronomiske kompetence og sit omfattende kendskab til Tycho

Brahes liv adskilte Dreyers Tycho Brahe sig ikke meget væsentligt

fra de tidligere Gassendi-inspirerede biografier. Ligesom

disse tfemstillede Dreyer sin hovedperson som observator og

instrumentbygger, han nedprioriterede Tychos teoretiske arbej de

og gjorde sit bedste for at underspille de paracelsiske elementer i

Tychos videnskab. Ifglge Dreyer var Tycho godt nok ikke teore-

tiker, men alligevel bidrog han afgØrende til det nye verdensbil-

lede, der opstod i 1600-tallet. Logikken hos Dreyer og mange

andre forfattere var denne: Tychos præcise observationer, især af

Mars-banen, udgjorde de empiriske data, som Kepler brugte i

konstruktionen af sine planetlove, og disse fænomenologiske love

dente igen som udgangspunkt forNewtons gravitationslov, hvorpå

al senere astronomi og celest mekanik hviler. Med Dreyers ord,

"the star of Cassiopeia started astronomical science on the brillant

career which it has pursued ever since, and swept away the mist

that obscured the true system of the world" (Dreyer 1963, s. 196).

Som Gassendis biograti kan Dreyers siges at være udtryk for en

positivistisk historiografi.

Efter mange års studier udgav Wilhelm Norlind i 1910 en massiv,

detaljeret og særdeles lærd biografi om Tycho, der beklageligvis

kun blev trykt på svensk og det i en skriftserie, de færreste havde

kendskab til. Hvor mange har hørt om skriftserien udgivet af

Vetenskaps-Societeten i Lund? Bogen fik derfor ikke den indfly-

delse, den ellers kunne have været berettiget til. Styrken ved

Norlinds Levnadsteckning er dens rigdom på lærde detaljer og

38


ibliografiske henvisninger, mens svagheden noker, atbilledet af

Tycho og hans virke drukner i detaljerne, som ikke er integreret i

en fast tematisk komposition. Bogen var ved sin fremkomst den

bedste og lærdeste biografi om Tycho Brahe, men alligevel var det

mere kvantitativt end kvalitativt at den adskilte sig fra Gassendis

gamle værk.

Den forbavsende kontinuitet i de mere end 300 år mellem Gassendis

og Norlinds biografier kan illustreres med en episode fra

Tychos korrespondance med Kassel-astronomen Christopher

Rothmann, der var en af tidens få kopernikanere. I et brev fra 1589

skriver Tycho, at Jordens daglige rotation modbevises af det

faktum, at en kugle, der kastes lodret op fra et bevægende skib, vil

havne nærmere ved agterstavnen - mens at noget tilsvarende jo

ikke gælder for et lodret kast fra den faste Jord. Dette ber@mte og

berygtede argument var allerede på Gassendis tid erkendt som

værende forkert, og Gassendi undrede sig da også over, at empi-

rikeren Tycho Brahe ikke havde unders@gt sagen eksperimentelt.

For havde han gjort det, ville han have vidst, at påstanden var

forkert, og at fænomenet nærmest var en stØtte for den roterende

jordklode. Også Norlind var forundret og udtalte sig i samme

moralistiske ordvalg som Gassendi. Tycho, skriver Norlind, viste

ikke i denne sag den kritiske sans, man ville forvente af ham.

"Hvor let havde det ikke været for ham at bevise, at hans påstand

var fejlagtig. Muligheder dertil fandtes jo under hans talrige rejser

over Sundet. Men han har aldrig udført et sådant fors@g, det er slet

og ret spØrgsmålet om et tankeeksperiment" (Norlind 1970, s.

rr2).

Et revideret Tycho-billede

Litteraturen om Tycho Brahe undergik fra 1960'erne gradvis en

39


forandring i takt med en Øget specialisering i studierne af

Senrenæssancens astronomi og dens Sammenhæng med periodens

almindelige kultur. Resultatet af en lang række specialstudier,

ofte af en stærkt teknisk karakter, var ikke en afvisning af Tycho

som en gudsbenådet intrumentmager og iagttager af himlen, men

derimod en forståelse af, at hans observationer gik hånd i hånd

med egne astronomiske teorier (Thoren I9l3). Tycho var obser-

vator og teoretiker, sådan som det f.eks. fremgår af hans forsgg på

at udvikle teorier for Månen og for Solen. I meget af den tidligere

litteratur havde man indskrænket Tychos teoretiske arbejde til

hans geocentriske kosmologiske model, der ganske vist var sne-

dig, men dog forkert.

Et nyt samlet billede af Tycho, der for første gang gik ud over og

på væsentlige punkter modsagde Gassendi-traditionen, blev i sin

helhed præsenteret af Victor Thoren i dennes autoritative biografi

fra 1990 , The Lord of U raniborg.Ikke blot viste Thoren, at Tycho

så langt fra var snæver empiricist, men også var en skarpsindig

teoretiker, han fremhævede desuden betydningen af Tychos hØj-

adelige baggrund og dens rolle i hans videnskabelige karriere.

Han beskrev Tychos privilegerede stilling i samfundet som

"infinitely more subtle than the technicalities of Tycho's

astronomy and every bit as signiticant for his career" (Thoren

1990, s. ix). Patron-systemet i almindelighed og Tycho Brahes

unikke rolle som både patron og klient er gennem de sidste tiår

blevet taget op af mange historikere og har fået en fuld analyse i

John Robert Christiansons On Tycho's Island fra 2000.

Christanssons bog er kun på overfladen en Tycho-biografi, og

hvis det overhovedet er en biografi, så er det en kulturinstitutions

biografi, en analyse af de menneskelige og kulturelle resurser,

Tycho var så eminent til at mobilisere og udnytte. Gennem sit

40


fokus på Uraniborg og sin prosopografi af de næsten 100 personer,

der udgjorde Tychos netværk eller familia, får vi ikke desto

mindre et nyt og spændende billede af Tycho, omend afspejlet i de

omgivelser han selv skabte.

De nyere Tycho-biografier adskiller sig fra de ældre også ved en

mere seriøs og konstektuel behandling af emner, der i almindelig-

hed kan betegnes som kulturelle, og som traditionelt enten har

været ignoreret eller adskilt fra den astronomiske sammenhæng,

hvor den'rigtige Tycho' formodes at høre til. Det drejer sig om

patron-systemet, om de religiøse stridigheders rolle og om Tychos

livslange interesse for paracelsisk kemi og medicin (der for ham

var uadskillelige fra astronomien). Bl.a. Jole Shackelford har

placeret Tycho som dybt integreret i den paracelsiske tradition,

der også spiller en vigtig rolle i Alex Wittendorffs biografi fra

I994,ligesom temaet for nylig er undersØgt i en ph.d.-aftrandling

af Morten Fink-Jensen. Eksperterne strides vel om, hvor vigtig

paracelsismen var for Tycho, men i dag er der ikke længere

grundlag for at ignorere spørgsmålet eller hævde, som man

tidligere har gjort, at den paracelsiske kemi blot var en uskyldig

adspredelse for astronomen Tycho Brahe. Noget tilsvarende gæl-

der for den store rolle som latinsk poesi spillede for Tycho og

miljøet omkring Uraniborg, og som først for nylig er blevet

forstået som en central del af hans naturfilosofiske projekt (f.eks.

Zeeberg 1995).

Endelig må det være klart, at Tycho på ingen måde var hævet over

tidens religigse stridigheder eller så sin astronomi som blot et

sekulart og naturvidenskabeligt projekt. Som Fink-Jensen påpe-

ger, "Brahes videnskab blev bedrevet i en religiøs kontekst, og der

er ikke spor hos ham af en trang til at tvivle på de bibelske udsagn

om verdens indretning" (s. 93). Mens Wittendorffs Tycho var en

4t


"aristokratisk kætter", så hælder andre eksperter mere til den

anskuelse, at han var en liberal philippist, der blot Ønskede at

undgå at blive inddraget i den teologiske intolerance, der blev

resultatet af den ortodokse lutheranismes sejr i 1590'erne. Under

alle omstændigheder vil fremtidige Tycho-biografer ikke længere

kunne tillade sig at ignorere det religiBse spØrgsmål i beskrivelsen

af Tychos liv og tanker.

Afslutning

Uanset om Gassendis biograti om Tycho er den første videnska-

belige biografi eller ej, så er det et bemærkelsesværdigt faktum, at

den gennem så lang tid har kunnet fungere som ramme for

tilsvarende biografiske skildringer. Det er formentligt det eneste

eksempel af denne type i den videnskabshistoriske, biogratiske

litteratur. Kontinuiteten må opfattes som en tribut til den franske

naturfilosofs arbejde, og Gassendi kan naturligvis ikke kritiseres

for ikke at have skrevet, som man kunne @nske sig 300 år senere.

Derimod kan vi i dag se det problematiske i, at senere forfattere har

lænet sig stærkt til den originale biografi. Det overordnede problem

med Gassendi-traditionen lå i dens mangel på balance

mellem de forskellige dele af Tychos liv og arbejde, dele der i en

ægte biografisk forstand trods alt ikke kan være ganske forskel-

lige. Det billede, man i dag er nået frem til, er ikke blot rigere og

mere afbalanceret, det er utvivlsomt også mere autentisk. Hvis

Tycho i sin himmel - eller hvor han måtte opholde sig - kunne læse

den biografiske litteratur, ville han nok fryde sig, men også af og

til undre sig. Jeg tror, han mest ville nikke genkendende til

beskrivelser af den type, somThoren, Wittendorff og Christianson

har leveret.

42


Litteratur

Christianson, John (1998). "Tycho Brahe in Scandinavian scholarshiP," His'

tory of Science 36,467-484.

Christianson, John (2000). OnTycho's Island: Tycho Brahe and his Assistants,

I 570- I 60l (Cambridge: Cambridge University Press).

Christianson, John (2003). "The legacy of Tycho Brahe," Centaurus 45.

Dreyer, Johann L. E. (1963). Tycho Brahe: A Picture of Scientffic Life and

Work in Sixteenth Century (New York: Dover Publications).

Fink-Jensen, Morten (2002). Fornuften under Troens Lydighed: Religion og

Videnskab i Danmark i de Første 100 År efter Reformationen (Københavns

Universitet, Institut for Historie)

Friis, Frederik R. (187 1).Tyge Brahe: En Historisk Fremstilling efterTrykte og

Utrykte Kilde r (København: Gyldendal).

Gassendi, Pierre (1951).Tycho Brahe: Mannen ochVerket (Lund: C. Gleerup).

Gassendi, Pierre (1996). Vies de Tycho Brahe, Copernic, Peurbach et

Rd giomontanus (Paris: Librairie A. Blanchard).

Holmberg, Gustav (2001). Til Minne av Tycho Brahe 2001 (Stockholm:

Observatoriemuseet).

Norlind, Wilhelm (1970). Tycho Brahe: En Levnadsteckning med Nya Bidrag

Belysande Hans Liv och Verk (Lund: C. Gleerup).

Scocozza, Benito (2002)."Festen forTycho Brahe 1846. DaTycho Brahe blev

nationalliberal skandinavist," 233-250 i Charlotte Appel et al., red., Mentalitet

& H isto rie : Om Fortidige F o re stillingsverdener (Gylling: Skippershoved).

Shackelford, Jole (1993). "Tycho Brahe, laboratory design, and the aim of

science: Reading plans in context,".Isis 84,211-230.

Thoren, Victor (1973). "New light on Tycho's instruments," Journal for the

History of Astronomy 4,25-45.

Thoren, Victor (1990). The Lord of Uraniborg: A Biography of Tycho Brahe

(Cambridge: Cambridge University Press).

Weistritz, Philander von der (1756). Lebensbeschreibung des beriihmten und

gelehrten dcinischen Sternsehers, Tycho von Brahe (København og Leipzig: F.

C. Pelt).

Wittendorff, Alex (1994). Tyge Brahe (København: Gad).

Zeeberg, Peter (1995). "The inscriptions at Tycho Brahe's Uraniborg," 257-

266 i Minna Skafte Jensen, red., A History of Nordic Neo-Latin Literature

(Odense: Odense University Press).

43


Tanker ved en bogudgivelse

Carl Henrik Koch

Ved en reception den 6. maj 2002 ph Danmarks Natur- og

Lægevidenskabelige Bibliotek i anledning af udgivelsen Høide-

punkter i dansk naturvidenskab, redigeret af Jan Teuber, holdt

d'ocent dr.phil. Carl Henrik Koch følgende 'mini-forelæsning'.

Forfatteren har venligst givet tilladelse til, at manuskriptet bringes

her.

Æredekulturminister, mine damer og herrer!

Tycho Brahe, Ole Rømer, Niels Stensen, Hans Chr. Ørsted,Niels

Bohr.

Disse fem legendariske skikkelser udgØr toppen af fortidens

stØrste navne inden for dansk naturvidenskab. Ved læsning af

HBjdepunkter i dansk naturvidenskab kommer man uvilkårligt til

at tænke på den gamle mand med perspektivkassen i

Oehlenschlågers Sanct Hansaften-Spil, som taler om "...den

straalende Top, hvorfra vi er siunken og atter skal op."

IføIge Ove Nathan kan faldet fra toppen - eller det tidspunkt, da

det blev manifest - dateres til engang i midten af 1950'erne, da den

senere nobelprismodtager, immunologen Niels Kaj Hjerne, bort-

valgte Danmark og tog ophold i udlandet.

De fem er også sderner på den internationale naturvidenskabs

himmel, men af forskellig kategori.

Ingen af dem nåede op på siden af naturvidenskabens absolutte

topskikkelser:

Aristoteles, som delte verden i to sfærer med hver sin fysik, 6n

under Månen og 6n over Månen - og som satte sit stempel på

europæisk og arabisk naturvidenskab i næsten 2000 år.

Newton, som skabte et sammenhængende fysisk verdensbillede.

44


Niels Bohr, ca. 1922

45


Darwin, som integrerede mennesket i den biologiske verden og

dermed ændrede både den vestlige kulturs menneskesyn og dens

natursyn. Einstein, der med relativitetsteorierne og som en af

kvantemekanikkens fædre ændrede vor verdens opfattelse.

Bohr er vel den af de fem danske, der kommer nærmest til

naturvidenskabens store helteskikkelser. Med sin opfattelse af de

kvantemekaniske fænomeners akausale karakter satte han spØrgs-

målstegn ved den gængse virkelighedsopfattelse.

Også indbyrdes er de fem danske højst forskellige.

Tycho Brahe reformerede ikke astronomien, men fremskaffede en

lang række bestemmelser af sderners og planeters positioner, som

Kepler siden udnyttede. Resultatet blev de keplerske love for

planetbevægelserne, som bl.a. gendrev den klassiske lære, som

også Tycho Brahe delte, om, at de himmelske legemer bevæger

sig i cirkelformede baner. Ole Rømer fastslog "lysets t@ven", dvs.

dets hastighed, og gendrev således opfattelsen af lyset som en

instant bevægelse i et plenum, men forblev ellers inden for

rammerne af datidens mekaniske verdensbillede.

Niels Stensen nedlagde et stort materiale i nogle få, foreløbige

skrifter om menneskets kirtel- og muskelsystem. Han var også

den faktiske grundlægger af geologien, men nåede aldrig at få

skrevet det storværk, som kunne have gjort ham til en central

skikkelse i datidens videnskabelige verden.

Inspireret af datidens spekulative naturfilosofi kunne Ørsted

påvise sammenhængen imellem elektricitet og magnetisme.

Med sin atommodel rokkede Niels Bohr afgørende ved tilvante

fysiske forestillinger.

På denne baggrund er det naturligt at stille spørgsmålet: Hvad

karakteris e rer en stor naturforske r ?

Lad mig i denne sene eftermiddagstime forspge et meget forenklet

46


svar på spØrgsmålet.

Udforskningen af verden er ikke kun et spørgsmål om at finde

noget, ingen andre har fundet før, eller at generalisere ud fra

talløse iagttagelser og eksperimenter.

Forud for såvel iagttagelse som eksperimenteren går nogle teore-

tiske forestillinger om, hvad der er relevant at observere, eller

hvilke faktorer, det kunne være interessant at unders@ge sammen-

hængen imellem. Man kan ikke blot iagttage noget eller eksperi-

mentere med noget, man må have en forestilling om, hvad dette

noget er, og om hvad man forventer at finde.

Den fremragende Østrig-engelske filosof Karl popper blev engang

af en studerende under en forelæsning præsenteret for det synspunkt,

at naturvidenskaben udelukkende bygger på observatio-

ner. 'Nuvel', sagde Popper til det unge menneske, 'så observ6r!'.

'Hvad?' var svaret, 'Netop!' replicerede popper. Anekdoten er

nok apokryf, men rummer en pointe, som popper aldrig blev træt

af at gentage.

Forud for enhver indsamling af data går således fastlæggelse af en

synsmåde, et perspektiv eller et synspunkt.

Det karakteriserer store naturforskere,at skønt de i en vis forstand

ser på det samme, som andre har gjort, ser de noget andet, end

disse tidligere har set. Det evner de, bl.a. fordi de ikke er bundet

af tilvante forestillinger, men har giort sig fri af traditionen i den

forstand, at de indser muligheden af at anlægge et andet perspektiv

end det gængse.

Fx havde middelalderens mennesker ved daggry set, at Solen i

dens bane omkring Jorden var nået dertil, hvor den belyste den plet

på Jorden, hvor de levede.

copernicus så noget andet, muligvis fordi han anså solen for

guddommelig og derfor placerede den i universets midte. ,Som

47


siddende på en kongetrone', skrev han, 'styrer Solen sit hof af

sderner, der kredser omkring den'.

Copernicus så ved daggryets komme, at den plet på Jorden, hvorpå

han levede, på grund af Jordens daglige omdrejning om sin akse

var kommet ind i Solens lys.

Tycho Brahe så ikke det samme som Copernicus, men det, som

middelalderens mennesker havde set. Hans mange fremragende

bestemmelser af sderners positioner og af planeters og kometers

bevægelse blev foretaget i forsØget på at begrunde et verdens-

system, hvori Solen drejede sig om Jorden, og de fivrige planeter

drejede sig om Solen. ForsØget mislykkedes.

Tycho Brahes egentlige fortjeneste bestod i, at han en sen novem-

bernat i L572 så, at himlen ikke var uforanderlighedens verden,

idet der var opstået en ny sderne. Hermed ændrede han radikalt

den gængse aristoteliske verdensopfattelse.

Tilsvarende havde Ole Rømer ved daggry set, at lyset på sin vej

fra Solen var nået frem til ham.

Niels Stensen, som var begavet med en forbløffensde iagttagel-

sesevne og fingerfærdighed, så fx på den toscanske slette fossiler,

hvor andre kun havde set underligt formede sten.

Ørsted så i en magnetnåls udslag en sammenhæng, som ingen

tidligere havde set, mellem elektricitet og magnetisme.

Bohr så nogle lysglimt som elektroners akausale spring fra en

bane omkring atomets kerne til en anden.

Alle fem havde set på det samme, som andre havde set på, men de

så noget andet. De så noget nyt.

Som jeg sagde før: Det er et yderst forenklet og lidt billedligt svar

på spØrgsmålet: 'Hvad er en stor naturforsker?' Det enkle svar er:

'Han eller hun evner at se noget nyt, hvor andre kun ser noget

velkendt'.

48


Det øjeblik, hvor det nye ses, kan kaldes skabelsens Øjeblik: Et

gammelt verdensbillede synker mere eller mindre i grus, og et nyt

opstår. En ny verden bliver til.

Hvordan lærer man at se på denne måde? Det kan man ikke. Der

findes ikke et regelsæt, som blot skal fBlges, ingen forskerskole,

som blot skal frekventeres. Skabelsens Øjeblik har altid været et

mysterium og er uforudsigeligt. Afgørende naturvidenskabelige

fremskridt kan ikke planlægges ud fra forskningspolitiske strategi-

planer eller fremkomme som et resultat af administrative tiltag.

Penge kan fremme meget, men kan ikke tilvejebringe en naturvi-

denskabelig revolution.

Den overvældende del af udforskningen af naturen har selvfBlgelig

ikke den karakter, som den 'store' forskning har. Den gængse

forskning, ofte kaldet normalforskningen, er for det meste en

yderst nyttig forskning, Som bidrager til samfundshusholdningen,

kulturlivet og velfærden. Den udforsker verden.med kendte me-

toder ud fra kendte synspunkter eller teorier. Set fra forskerverdenen

synes det ofte at være normalforskningen, som politikere og

administratorer betragter som forskning med stort F. Den kan

planlægges. Det er blot et beklageligt faktum, at det ikke altid på

forhånd er muligt at forudsige dens nytteværdi. Men normalforskningen

forudsætter, hvad jeg her har kaldt den store forskning.

Den er mindre populær i samme kredse, ikke mindst fordi

nysyn for det meste viser sig at være fejlsyn. Men videnskaben går

kun fremad ved at fejle.

Videnskabsfolk skal forske, men skal også formidle deres forsk-

ning. Som kunst er heller ikke videnskab en demokratisk, men en

elitær institution. Det er ikke flertallet, der bestemmer, hvad der

er sandt. Men det er mange videnskabsfolk magtpåliggende at

formidle deres viden til omverdenen i en forståelig form. Herved

49


idrager de til den almindelige oplysning og til at forbedre

kvaliteten i den kulturelle og politiske debat.

Hgjdepunkter i dansk naturvidenskab er formidling af viden om

nogle videnskabshistorisk interessante perioder i dansk kulturliv.

Både Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek og

Gads Forlag har ære af publikationen. Som medforfatter er jeg

næppe den rette til at udtale mig om, hvorvidt forfatterne af

efterskrifterne også har det.

Fra mit første studieår harjeg, skønt dyrker af et humanistisk fag,

benyttet Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek -

som jeg ellers hårdnakket kalder Universitetsbibliotekets 2. ofdr-

ling,skønt 1. afdeling i Fiolstræde desværre blev nedlagt for en del

år siden.

Den institution, som vi i dag står i, er blevet udbygget og

moderniseret, og den fremtræder mere åben, end dajeg mødte den

for 44 år siden. Forskningsbibliotekarer og andet personale er

kommet og gået, de Økonomiske vilkår har været svingende og

synes ikke at være blevet bedre med årene. Men dette bibliotek,

som for mig er en kær og gammel ven, er ikke blevet grebet af den

tivolisering, der præger flere andre sakaldte kulturinstitutioner -

ingen nævnt og ingen glemt. Bibliotekets primære opgave, nemlig

at formidle national og international videnskabelig litteratur til

studerende, universitetsforskere og erhvervslivet, anses stadig for

hovedopgaven. Som mangeårig bruger af biblioteket vil jeg gerne

udtrykke min taknemmelighedsgæld over for en institution, der

ikke har svigtet sin primære målgruppe. Jeg vil også udtrykke

håbet om, at bibliotek og forlag - og ikke mindst den interesserede

læseverden - vil få glæde af Hqjdepunkter i dansknaturvidenskab.

50


Stjernestunder

På La Palma står kikkerten Carlsberg Meridian Telescope, ver

dens først fuldautomatiske kikkert. Når natten falder på over De

Kanariske Øer, starter arbejdsdagen for den lille kikkert. Siden

1984 har den overvåget stjernehimlen med det formål at få tegnet

et kort over sdernerne.

De store mængder data med sdernernes position og lysstyrke

bliver sendt til et kontor i Rockefeller Centret iKøbenhavn for at

blive samlet i en database. Her sidder lektor ved As/ronomisk

Laboratorium, Leif Helmer, der er leder af projektet fra dansk

side. Fra sin computer kan han styre kikkerten og for eksempel se,

om den har den rette temperatur, og hvad den laver lige nu.

Leif Helmer fortæller, at kikkerten kan registrere op til en halv

million stjerner hver nat. "Med det tempo vi i øjeblikket registre-

rer stjernerne, så regner vi med at være færdige på La Palma om

et årstid," siger Leif Helmer og anslår, at kikkerten da vil have

registreret ikke mindre end 100 millioner sderner. Til sammenlig-

ning er man kun i stand til at se ca. 6000 stjerner med det blotte øie

under perfekte lysforhold.

Vejviser til universet

Kortlægningen af stjernerne vil få stor betydning for fremtidige

forskningsprojekter. Et sdernekort i form af en database over

stjernehimlen vil blive et meget nyttigt redskab for astrofysikere,

som for eksempel vil bruge stjernekortet til at navigere efter, når

de skal finde bestemte lyssvage objekter med store kikkerter,

omtrent ligesom man før i tiden til søs måtte navigere efter

sdernerne. Desuden vil man kunne angive meget præcist, hvor

man har iagttaget et givet fænomen, så andre forskere har mulig-

51


hed for at finde nØjagtig samme sted igen.

Et dynamisk univers

Sdernerne bevæger sig rundt i galaksen, og man kunne derfor

spørge, om ikke projektet svarer til at forsgge at kortlægge

myrerne i en myretue? Leif Helmer forklarer imidlertid, at man

skal huske, at stjernerne bevæger sig meget langsomt i forhold til

de enorme afstande, de tilbagelægger: "Man kan godt sammen-

ligne sdernerne med myrer i en tue, men der er tale om myrer, der

går så langsomt, at man ikke umiddelbart kan se, om de bevæger

sig. Derfor vil en database over stjernerne være brugbar til

navigatiofl ," fortæller Leif Helmer.

Man kan dog godt registrere ændringer i stjernernes position. Det

betyder, at selv om det er første gang, man laver et så storstilet

kortlægningsprojekt, bliver det ikke sidste gang. Man vil blive

nødttil at gentage kortlægningsprojekter af stjernerne i fremtiden

for hele tiden at have et opdateret stjernekort. Jo oftere projektet

gentages, des mere præcis en database får man.

En gevinst ved, at man fremover skal registrere sdernernes position

til forskellige tidspunkter, er, at man kan afgØre, hvor stor

sdernernes hastighed er. Vi får dermed indsigt i, hvordan sder-

nerne bevæger sig rundt i galaksen.

Internationalt samarbej de

Kortlægningen af hele stjernehimlen udføres i samarbejde med

Cambridge University og The Spanish Royal Institute and

Observatory of the Navy. For at få hele stjernehimlen med bruger

man flere kikkerter. De spanske samarbejdspartnere har en kik-

kert placeret i Argentina, og ude i Brorfelde tæt ved Holbæk står

endnu en. Med disse tre kikkerter bliver hele sdernehimlen

52


etragtet - dog med undtagelse af himlen over Sydpolen.

En modsætning til de astronomiske stØrrelser, denne forskning

beskæftiger sig med, er budgettet. Projektet udmærker sig nemlig

ved at være meget billigt, idet de årlige driftsudgifter kun er på ca.

100.000 kr. På nogle områder er det altså muligt at lave god

forskning til få penge.

En astronomisk udvikling

Astronomisk Observatorium er med sine godt 400 år på bagen den

ældste afdeling ved Det Naturvidenskabelige Fakultet i Køben-

havn. Man startede med at observere fra Rundetårn for senere at

flytte uden for København til Rosenborg Bastion, som nu er

administrationsbygning for Det Naturvidenskabelige Fakultet. I

dag observerer man flere hundrede tusinde stjerner hver nat ved

hjælp af computerstyrede kikkerter, der kan stå flere tusinde km

væk.

Mon Tycho Brahe havde turdet håbe på, at vi ville nå så langt på

blot 400 år? Videnskaben er i rivende udvikling, mens andre ting

aldrig ændrer sig: Tycho Brahe rejste udenlands, fordi han ikke fik

tilstrækkelig opbakning til sin forskning fra Christian IV's formynderregering.

Samme problem ses i dag: Dygtige forskere

rejser til udlandet, fordi der er for få forskningsmidler.

Artiklen stod første gang at læse 6.12.2002 i Hovedområdet :

Månedsblad for D et Naturvidenskabelige F akultet, med signaturen

'sbs'.

53


Robert Hooke (1635 - 1703) - den britiske 'Leonardo'

Helmuth Bdttiger

Den 3. marts 1703, altså for 300 år siden, døde Robert Hooke, et

af de sidste renæssance-mennesker i England. Hooke var kunst-

ner, arkitekt og frem for alt naturforsker, eksperimentator, en

alsidig engelsk ingeni6r og opfinder. Af hans talrige bygnings-

værker resterer kun sognekirken i Willem i Buckinghamshire.

Desuden er to af hans statuer, 'vanvid' og 'melankoli', bevaret i

Victoria og Albert Museet i London. De stod oprindeligt foran det

nu nedrevne sindssygehospital i Bedlam.

Bedst kendt er formodentlig den efter ham opkaldte 'Hookes lov' ,

ifølge hvilken belastningen af en spiralfieder er ligefrem proportional

med dens udstrækning. I 1658 opfandt han fjederuroen til

lommeuret, og den blev konstrueret fØrste gang i 1675.I 1684

udviklede han en optisk telegraf. Han forbedrede Papins ventilluftpumpe

for ligesom von Guericke at kunne arbejde med va-

kuum og bidrog således til udviklingen af dampmaskinen, og han

lod sig lukke inde i et lufttæt, forseglet kammer i et kort stykke tid

og lod luften pumpe ud for at finde ud af, hvordan man kan

eksistere ved undertryk.

Han konstruerede et kviksølvbarometer og byggede et spejlteleskop.

Med det iagttog han planeterne og opstillede tre love for

planetbevægelse og beregnede hastigheden for planeten Jupiters

rotation, og han siges at have omtalt tyngdekraften, før Newton

gjorde det. Endelig fremsatte han den formodning, at kometer har

et kompakt legeme, der på en eller anden måde oplgses af Solen.

Hooke var sikkert den fBrste, der udskilte lyset i forskellige

farvede bølgeområder og gav udtryk for den tanke, at lysbglger

udbredes transversalt. Endelig forbedrede han mikroskopet og


1--

Robert Hooke

(r63s _ r703)

opdagede ved hjælp af det, at planter er opby ggetaf enkelte celler.

Endnu mens han levede, udkom hans bog Micrographie, som

indeholder en samling af hans iagttagelser og eksperimenter med

58 egenhændige tegninger. Eksperimenterne er af fysisk og fysio-

logisk art og blev foretaget fra 1661 til 1664.I bogen viser Hooke

sin evne til at slutte fra dagligdags foreteelser til de fysiske love,

der eventuelt måtte ligge til grund for dem, og i givet fald at

verificere dem via eksperimenter. Fx observerede han fluers

anatomi under flyvningen og lod sig derigennem inspirere til

overvejelser om aerodynamik, akustik og bBlgebevægelse, som

han derpå tøgt. atfåbekræftet via yderligere eksperimenter. Eller

han forsøgte at forklare, hvorfor Solen lyser rødt,når den står op,

men især når den går ned. Ud fra eksperimenter i den forbindelse

med en rund vandfyldt glasbeholder sluttede han sig til lysets

55


ydning, og at det hvide lys er sammensat af farver. Efter hans

død udkom hans værk Philosophical Experiments indeholdende

optegnelser om dette emne.

Robert Hooke blev professor og medlem af Royal Society, hvor

han ofte kom op at skændes med Newton. Han blev af mange oven

i købet anset for at være en slags konkurrent til Newton. Men han

var så uheldig at dø før Newton. Embedsmanden Isaac Newton -

hans hgjeste stilling var kongelig mgntmester - overtog mange

opdagelser og tanker fra Hooke og andre, tilegnede sig dem og

stykkede først og fremmest et stift verdensbillede sammen, såle-

des som det ønskedes fra officiel side. Han takkede ikke engang

Hooke for forarbejdet, men bidrog afgørende til, at Hookes

portræt blev fiernet fra Royal Society, og at hans navn i vidt

omfang blev glemt i offentligheden.

I anledning af 300-året for Robert Hookes død har Institute of

Physics,som er et internationalt videnskabeligt selskab på 37.000

medlemmer, og som arbejder for udbredelsen af naturvidenskabelig

erkendelse og forbedring af naturvidenskabelig undervisning,

aftroldt en konference til hans minde. Desuden har Allan Chapman

planlagt at udgive en biografi: England's Leonardo : Robert

Hooke and the Art of Experimentation in Restauration England.

Artiklen bragtes første gang i ugeavisen Neue Solidaritrit den

13.8.2003. Den gengives her i oversættelse fra tysk ved Per

Friedrichsen med forfatterens venlige tilladelse.

56


Tegning: Eiler Krag

In: Svend Skovmand: Den danske historie fra år 1500 til 1700-tallet,

Forlaget Notat I9B2

57


Ole Henningsen, formand

Præstehusene 67

2630 Albertslund

43 45 29 33

olehen@email.dk

Bestyrelsen for Ole Rømers Venner

Poul E. Rasmussen, næstformand

SejrØgade 5

2100 København Ø

3927 4430 I 44842204

poul.ejby @ rasmussen. mail.dk

Steen Lærke, kasserer

Hegnsvang 4

2820 Gentofte

steen.laerke @ vip.cybercity.dk

Per Friedrichsen, redaktør

Nøjsomhedsvej 13

2100 København Ø

35 26 83 49

annieogper @ compaqnet.dk

Børge Romme,

Zeniavej 20

2630 Taastrup

43 99 08 44

brto@get2net.dk

58


E. Laumann JPrgensen

Skovalleen 37

2880 Bagsværd

44 98 46 73

Knud Poder

Gartnersvinget l8

3650 Ølstykke

47 17 96 t2 / 29 4696 t2

Ena Jensen

Folehaven 71

2500 Valby

364607 28/22999957

Søren Andersen, suppleant

Virketvej 17

4863 Eskildstrup

5443 8054 /404101 49

andersen @ateliera.dk

Poul Darnell, suppleant

Frederiksborgvej 236, l. tv.

2400 København NV

39 6t 31 19

Poul E. Jensen, kommitteret

Folehaven 71

2100 Valby

36 4607 28 / 2299 99 57

59


Ole Rømer Museet

Kroppedals A116 3

2630 Taastrup

Tlf.: 43 35 36 80

Fax: 43 35 36 86

E-mail : mail@oleroemer.dk

Hj emmeside : www oleroemer. dk

zI

L OO

.\c h

t\

More magazines by this user
Similar magazines