5. klasse vejledende læsehandleplan

qwertyuiopåasdfghjklæøzx‐ 

cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx‐ 



Vejledende læsehandleplan 


for lærerteamet i 


5. klasse 



Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 


2. udgave 










cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx‐ 

[Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] 

cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx‐

2 Center for Skole, Slagelse Kommune, maj 2010 

Vejledende læsehandleplan for 5. klasse 

Mål 

Undervisningen skal lede frem mod at eleven efter 5. klasse: 

Læsning 

• læser flydende og anvender sikre og automatiserede læsestrategier i læs‐ 

ning af såvel kendte som ukendte aldersvarende tekster 

• kan genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste i såvel mundt‐ 

lig som skriftlig form (fx gennem øget arbejde med de komprimerede tekst‐ 

typer: referat og resumé) 

• kan læse for at tilegne sig viden i dansk og andre fag 

• udvikler ordforråd i alle faglige sammenhænge og selvstændigt søger forkla‐ 

ring på ukendte ord 

• opslag i såvel fysiske som elektroniske ordbøger 

• mere selvstændigt anvender fagtekstens 'hjælperedskaber' (ordforklaringer, 

diagrammer, illustrationer, indholdsfortegnelse m.v.) 

• mere bevidst anvender forskellige læseformer (oversigtslæsning, skimme‐ 

læsning, punktlæsning, indholdslæsning og nærlæsning) og får mulighed for 

at anvende disse i forskellige fag 

• i samarbejde med lærer, i makkerpar eller i grupper anvender læseforståel‐ 

sesstrategier som opsummerer og fastholder tekstens hovedpointer fx tids‐ 

linje, to‐kolonne‐notater, rollelæsning, tankekort, styrkenotater, under‐ 

stregninger, nøgleord m.v. 

• kan veksle mellem hensigtsmæssige læsestrategier og læsemåder fx søge‐, 

punkt‐ og instruktionslæsning 

• kan læse med forståelse og en øget hastighed af ca. 150 ord pr. minut hvil‐ 

ket betyder at eleven er i stand til at læse undertekster i aldersvarende 

ukendte programmer på TV‐kanaler som fx 'History', 'Discovery' m.v. (lix 25‐ 

30) 

Skrivning 

• er sikker i stavningen af lydrette og ikke lydrette ord, dog vil det stadig være 

almindeligt at eleven får fejl, fordi de forveksler morfemer eller overgenera‐ 

liserer 

• behersker stavetrin 1 3 og på vej ind i stavetrin 4: 'Udnyttelse af det morfe‐ 

matiske princip' 

• kan skrive personlige‐ og faktuelle beretninger i engelsk, dansk og historie 

(fx biografier, dagbøger, hverdagsberetninger, nyhedsartikler, historiske be‐ 

retninger m.v.) med forståelse for disse teksttypers kronologiske struktur og 

med bevidsthed om grænsen mellem fiktion og fakta; mellem fantasiberet‐ 

ninger og fortællinger 

• kan skrive i mange fiktive fortællegenrer (fx novelle, gyser, eventyr, krimi, 

fantasy m.v.) med øget bevidsthed om struktur, tekstsammenhæng, sproglig 

variation og virkemidler fx sammenligninger, billedsprog, direkte‐ og dækket 

direkte tale m.v. 

• arbejder med informationssøgning i fagbøger og digitale medier som afsæt 

for at skrive informerende tekster med øget bevidsthed om den taksonomi‐ 

ske opbygning 

• kan skrive instruktioner (fx gennem et samarbejde om læsning og skrivning 

1 http://www.cfu.dk/files/download%20fra%20kurser/dansk/staveudvikling_uvm.pdf


Læseundervisning i 

praksis 

af instruerede tekster på tværs af fag (fx hjemkundskab (madopskrifter), 

idræt (instruktioner på boldspil og lege), matematik (opgaverne), na‐ 

tur/teknik (forsøgsopstillinger) m.v.) med bevidsthed om opbygning og 

sprog 

• kan layoute en tekst med overskrift, afsnitsinddeling, rimelig korrekt tegn‐ 

sætning, tegnsætning ved direkte tale, samt korrekt brug af stort begyndel‐ 

sesbogstav efter punktum 

Mundtligt 

• har en stor bevidsthed om forskellen på fakta og fiktion samt på de genrer 

der befinder sig i gråzonen ‐ faktionsgenrerne (fx de fiktive beretninger i hi‐ 

storie 'I middelalderen levere de der to børn, de hed Freja og Eskild....') 

• har et begyndende sprog om forskellige teksttyper og genrer fx dramatiske, 

lyriske, fortællende, berettende, instruerende, informerende, argumente‐ 

rende, komprimerende m.v. 

• med et voksende og mere selvstændigt fagsprog kan gå i dialog om læste, 

sete eller hørte tekster (film, tv, litteratur m.v.) 

• kan planlægge og fremføre en længere mundtlig præsentation 

• kan lytte koncentreret til såvel læreren som de andre elever og efterfølgen‐ 

de stille relevante spørgsmål 

• kan formulere egne synspunkter og forholde sig til andres 

Læsevaner 

• kan finde og vælge tekster ‐ såvel skøn‐ som faglitteratur ‐ på skolebibliotek 

og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning 

• selvstændigt læser bøger i og udenfor skolen 

• udvikler sikre læserutiner for herigennem at oparbejde en egentlig læsekul‐ 

tur og bevidsthed om eget udbytte af det læste 

Læreren bør i sit arbejde 

• skabe rum for læsning ‐ gerne 15‐20 min. daglig 

• fortsat udvikle gode læserutiner gennem arbejde med faste frilæsningsafta‐ 

ler med den enkelte elev og forældre; fx 20‐25 min hver dag eller 3‐4 bøger 

om måneden ‐ omkring 2000 sider i løbet af året (anvend fx læsekontrakten 

i Elevintra, boganmeldelser samt indimellem mindre selvstændige analyse‐ 

opgaver fx person‐ og miljøbeskrivelse, handlingsreferat, udfyldning af tids‐ 

linje eller berettermodel o.l.) 

• skabe rum for oplæsning af inspirerende tekster der udvikler elevernes 

sproglige kompetencer og viden om verden 

• fortsat have fokus på at udvikle elevernes læsehastighed 

• skabe rum for elevernes egen højtlæsning og indlevelse i teksten med øget 

fokus på retoriske virkemidler (pause, kropssprog, drama m.v.) fx gennem 

små ugentlige øvede oplæsningsøvelser (fx øvet og fortolket oplæsning af 

lyriske tekster) samt arbejde med læseteater 

• skabe rum for længere mundtlige fremlæggelser (fx faglige formidlinger af 

et emne og fri‐ og bundne fortællinger) 

• fortsat udvikle elevernes ordforråd i alle faglige sammenhænge fx gennem 

arbejde med forskellige former for ordkort og ordbogsopslag 

• arbejde i praksis med brug af ordbog i forbindelse med tekstlæsning 

• fortsat funktionelt sprogarbejde i forbindelse med elevernes tekstskrivning 

med fokus på sproglige virkemidler som fx at 'klæde sætningerne på' (fx pige


sover bliver til 'kl. 9 sover pigen i sin seng fordi hun er træt'), variere forfel‐ 

tet ved at starte sætningen med forskellige småord og tidsbindeord (fx 

'Pludselig', 'To dage efter', 'I bunden af hulen' i stedet for at starte sætnin‐ 

gen med subjektet eller 'og' og 'og så', skrive med alle sanser gennem brug 

af såvel adjektiver (fx en sur, gul citron) som varierede verber (fx hviskede, 

råbte og hulkede i stedet for sagde), arbejde med indre og ydre personbe‐ 

skrivelser og få personerne til at leve gennem deres handlinger i stedet for 

gennem direkte beskrivelser (forskellen på telling og showing) 

• for at øge elevernes grammatiske bevidsthed ‐ fortsat arbejde med at dele 

ord i morfemer (fx last/bil/er/ne, spis/ende, motions/løb/ene) for herigen‐ 

nem at hjælpe eleven til at få styr på de korrekte endelser, give en større 

sproglig bevidsthed om etymologi ‐ hvad kommer ordet fra ‐ og skabe fun‐ 

dament for at kunne anvende en ordbog. Inden for grammatikken er det en 

god ide at lægge særlig vægt på verbernes endelser fx nutids‐r (fx se/r, spi‐ 

se/r), datidsendelser (fx snakke/de, hoppe/de) samt endelsen ‐ ende (fx kom 

løb/ende, kom spring/ende) 

• fortsat arbejde med litterære samtaler med læreren eller i makkerpar og 

grupper (evt. CL‐struktur) med et stigende selvstændigt fagsprog: forfatter, 

titel, 1. og 3. persons fortæller, troværdig eller utroværdig fortæller, kompo‐ 

sition efter berettermodel med indledning, præsentation, klimaks....., indre 

og ydre personbeskrivelse, miljøbeskrivelse, telling vs. showing, flash back, 

langsom indledning eller in medias res, åben eller lukket slutning, budskab, 

tema m.v. 

• fortsat arbejde med læseforståelsesstrategier; fx at forudsige tekstens ind‐ 

hold ud fra overskrift og illustrationer, stille spørgsmål til teksten, fastholde 

det vigtigste i teksten gennem genfortælling, referat og resume. 

• fortsat arbejde med anvendelse af en øget række af læse‐ og skriveskabelo‐ 

ner (fx 'fortællekort, berettermodellen, 'hvem er du‐kort', 'aktantmodel' til 

fortællende tekster og 'tankekort', 'rammenotater', 'styrkenotater' og 'træ‐ 

diagrammer' til informerende tekster) som støtte for strukturen i såvel ele‐ 

vens mundtlige fortælling, læste tekster som egne skriveopgaver 

• fortsat arbejde med elevernes bevidsthed om at man kan læse sig til viden i 

faglige tekster herunder arbejde med forskellige læsemåder: skimmelæs‐ 

ning, punktlæsning, indholdslæsning og nærlæsning 

• lære eleverne at de kan ’læse sig til danskfaglig viden’ dvs. ”læse for at lære” 

ved at læse informerende tekster om fx forfattere, perioder, genrer, gram‐ 

matik m.v. 

• fortsat arbejde med forskellige notatteknikker som fx tidslinje, to‐kolonne‐ 

notater, rollelæsning, tankekort, styrkenotater, understregninger, nøgleord 

m.v. 

• fortsat tage afsæt i begreberne at 'læse for at lære', 'læse for at gøre' og 'læ‐ 

se for at opleve' for med dette afsæt at implementere begreberne informe‐ 

rende tekster, berettende tekster, fortællende tekster, instruerende tekster, 

dramatiske tekster, lyriske tekster m.v. i undervisningen m.v. 

• arbejde med forfatterskabslæsning, genrelæsning og læsning af fælles vær‐ 

ker herunder arbejde med de enkelte genrers og forfatterskabers særpræg 

• implementere IT som et naturligt redskab til informationssøgning, opgave‐ 

løsning, tekstbehandling og præsentation. Eleverne skal selvstændigt kunne


Evaluerings‐ 

muligheder 

Klasseteamets rolle 

anvende enkle værktøjer som fx Word, Power Point, Photo Story m.v. 

• fortsat arbejde med it‐støtte med CD‐ORD 7, så det bliver et naturligt red‐ 

skab for alle elever 2 

• fortsat støtte elever der kan profitere af at få litterære oplevelser ved at 'læ‐ 

se med ørerne' gennem brug af lydbøger fx via 'Netlydbogen' 3 

Evaluering der skal foretages: 

• Læs 5 (tages i februar og indsamles kommunalt) med efterfølgende klasse‐ 

læsekonference 

Løbende evaluering – læreren vælger selv metode fx 

• LæseUdviklingsSkemaet (LUS): Der bør arbejdes mod at nå LUS‐punkt 17 

(læsning af undertekster på ukendte TV‐programmer) med udgangen af 5. 

klasse 

• Skriveraketten: Der bør arbejdes mod at eleven med udgangen af 5. klasse 

er kommet godt i gang med 'Skriv med overblik' fasen. 

• ST5 staveprøve dvs. på vej til at kunne mestre det morfematiske princip 

• ’Vis, hvad du kan’. Sprogscreeningsmateriale for tosprogede elever 

Klassens faglærere er medansvarlige for 

• at faglig læsning inddrages i årsplanerne for fagene 

• at tilrettelægge fælles læseinitiativer i klassen 

• at arbejde med elevens ordforråd og dybden af det i alle faglige sammen‐ 

hænge 

• at eleverne selvstændigt arbejder med fagtekstens ”hjælperedskaber” (ord‐ 

forklaringer, diagrammer, illustrationer m.v.) meget gerne med funktionelt 

afsæt i fagenes grundbøger 

• at eleverne mere og mere selvstændigt er bevidst om og anvender forskelli‐ 

ge læseformer (oversigtslæsning, skimmelæsning, punktlæsning, indholds‐ 

læsning og nærlæsning) og får mulighed for at anvende disse funktionelt i 

fagene 

• at eleverne arbejder med læseaktiviteter før, under og efter læsning af en 

tekst herunder det meget vigtige forforståelsesarbejde inden læsning af tek‐ 

sten 

• at eleverne bliver bevidste om fagenes teksttyper og terminologi med vægt 

på berettende og informerende ('læretekser') samt instruerende ('gøre tek‐ 

ster') 

• at eleverne i makkerpar og grupper arbejder med læseforståelsesstrategier 

som opsummerer tekstens hovedpointer i alle fag fx to‐kolonne‐notater, 

understregninger og nøgleord 

• at eleverne får mulighed for at arbejde med at søge information i digitale og 

trykte tekster 

• at støtte elever med brug for læsestøtte i samarbejde med dansklærer og 

evt. ressourceperson (fx ved at anvende OCR‐scannede materialer, så ele‐ 

ven kan læse med ørerne med brug af CD‐ord eller ved at vælge materialer 

der allerede fra forlagets side er indlæst på lydbog, så eleven kan 'læse med 

ørerne' i en god kvalitet). 

2 Slagelse kommune har en udvidet licens så alle elever har mulighed for at få en kopi af programmet til brug på familiens compute‐ 

re. Programmet kan downloades på http://tjektasken.nu/ 

3 http://www.netlydbog.dk/


Idekatalog til arbejdet med læsning i fagene: 

Matematik: 

• Sætte ord og begreber på matematik ved at arbejde med forskellige typer 

ordkort, ordlister, fælles 'væg‐ord‐bøger' samt elevernes egne begrebshæf‐ 

ter med ord fra matematik. 

• Matematikordbog: Det vil være en god idé at samle de vigtige, centrale ord 

og begreber i en matematikordbog. Det kunne fx være i forbindelse med 

følgende typiske kendetegn inden for matematikkens sprog: 

betegnelser for processer: Addere, multiplicere… 

betegnelser for egenskaber: buet, stump, ligesidet… 

betegnelser for funktioner: ligninger… 

• Kendte ord bruges på en ny måde: 

punkt – ikke en del af en dagsorden eller lignende, men et bestemt 

sted i et koordinatsystem… 

søjle – ikke en del af en antik bygning, men en del af et diagram 

skærer – ikke at skære noget over, men to linjer der mødes 

• Ordbogen kunne også indeholde en sammenfatning af hvert afsnit, eleverne 

kommer igennem. 

• fortsat arbejde med regnehistorier og lade eleverne selv skrive i genren 

med fokus på forskellen mellem fiktive fortællinger i dansk ('Der var engang 

en prins....'), personlige‐ og faktuelle beretninger i historie ('Tove var barn 

under 2. verdenskrig' eller 'I 1864 led danskerne store tab....') og matema‐ 

tikhistorier ('Jens har 4 æbler...'). 

• fortsat arbejde med 'procesnotater til matematik' ved læsning af tekst‐ 

stykker og lade eleverne anvende modellen når de selv skal skrive tekst‐ 

stykker. 

• arbejde med forskellen på kontinuerlige og ikke kontinuerlige tekster (PI‐ 

SA‐definition). Der findes mange ikke kontinuerlige tekster i matematik som 

eleverne skal lære at læse (fx tabeller, grafer, diagrammer m.v.) 

• minuttaler: På tavlen opstilles og oplæses en række centrale fagord fra det 

aktuelle fagemne. Eleverne får derefter en refleksionspause på tre minut‐ 

ter. I den tid skal de tænke over, hvad de ved om begreberne. Læreren ud‐ 

deler herefter et eller to ord til hver elev. Eleverne skal nu forsøge at tale i 

et minut om ordet. 

• læs i kontekst (evalueringsøvelse der tjekker forståelsen af det læste): Ele‐ 

verne skal individuelt eller i makkerpar udstrege det ord i parentesen, der 

passer bedst til den tekstmæssige kontekst fx: "Et rektangel er en (firkant, 

trekant, femkant) hvor modstående sider er lige lange, og alle fire vinkler er 

(stumpe, spidse, rette)". Øvelsen fortæller om eleven kan danne følgeslut‐ 

ninger. 

Natur/teknik: 

• Sætte ord og begreber på faget ved at arbejde med ordkort, ordlister, fæl‐ 

les 'væg‐ord‐bøger' samt elevernes egne begrebshæfter med ord fra faget 

• Lav en mappe til hver elev med tome ordkendskabskort ‐ hver gang elever‐ 

ne møder nye og centrale begreber i faget udfyldes et ordkendskabskort. På 

denne måde opbygger eleverne alene og sammen en egen faglig ordbog. 

• I naturfaglige tekster forekommer der ofte sammensatte ord: snelavine, 

hjertekammer osv. Lær eleverne at sammensatte ord læses forfra, men for‐


stås bagfra fx et hjertekammer er et kammer i hjertet 

• Ordpuslespil: Læreren udvælger et tekstuddrag fra en fagtekst. Eleverne 

læser teksten og lægger den herefter væk. De får udleveret en limstift, et 

tomt A4‐papir og et skema i A3‐format, hvorpå alle ord fra teksten fremgår, 

men blandet sammen. Eleverne skal nu i makkerpar eller grupper forsøge at 

rekonstruere teksten. 

• genopbygning af fagtekst: Læreren kopierer et relevant afsnit af den fag‐ 

bog, som klassen har arbejdet med. Afsnittet brydes ned til mindre tekstde‐ 

le, hvorefter eleverne i makkerpar eller grupper skal forsøge at rekonstrue‐ 

re fagtekstens og emnets struktur. 

• fortsat arbejde med at sætte ord på små eksperimenter gennem feltnota‐ 

ter (læreren og eleverne hjælper hinanden med at skrive ned hvad der sker 

undervejs) for efterfølgende at samle det til små såvel mundtlige som 

skriftlige beretninger af de gennemførte forsøg ('Først tog vi... derefter.....') 

• for at skabe et udvidet fagsprog kan læreren derudover skrive en liste med 

fem vigtige fagord, som eleverne skal inddrage i deres egen mundtlige eller 

skriftlige beretning. 

• Teksterne i Natur/teknik tekster indeholder ofte taksonomier. En takso‐ 

nomi er en tekst, hvor tekniske termer introduceres, defineres, beskrives og 

klassificeres. Et eksempel: Atomer er sammensat af tre forskellige slags par‐ 

tikler, nemlig protoner, elektroner og neutroner. For bedre at forstå denne 

sammenhæng kan læreren i en klasseundervisningssituation lave styrkeno‐ 

tater/ trædiagrammer på tavlen, for at vise sammenhængen. 

Det anbefales på dette klassetrin, at eleverne ikke selvstændigt skal lave 

disse taksonomiske diagrammer. De skal i samarbejde med hinanden og 

med læreren vænne sig til at strukturere erhvervet viden på denne måde. 

• Arbejde med forskellen på kontinuerlige og ikke kontinuerlige tekster (PI‐ 

SA‐definition). Der findes mange ikke kontinuerlige tekster i naturfagene 

som eleverne skal lære at læse (fx tabeller, grafer, diagrammer m.v.) 

• Arbejde med VØL‐model i forbindelse med små klasseprojekter: Før elever‐ 

ne begynder at læse udfylder de i et trespaltet skema: Hvad de ved i forve‐ 

jen om emnet (Ved) og hvad de ønsker at lære ved at læse teksten (Øn‐ 

sker). Ved endt læsning skriver de ned, hvad de nu har lært (Lært). 








passer bedst til den tekstmæssige kontekst fx: "Saturn kendes også på de 

smukke (trekanter, ringe, streger), der ligger som et bælte omkring plane‐ 

ten". Øvelsen fortæller om eleven kan danne følgeslutninger. 

Kristendomskundskab: 

• sætte ord og begreber på faget ved at arbejde med ordkort, ordlister, fæl‐ 


• lav fx en mappe til hver elev med tome ordkendskabskort; hver gang ele‐ 

verne møder nye og centrale begreber i faget udfyldes et ord‐ 

kendskabskort. På denne måde opbygger eleverne alene og sammen en


egen faglig ordbog. 

• arbejde med læseforståelse gennem lærerens dialogiske oplæsning og di‐ 

skussion af det læste herunder arbejde med de bibelske teksters symbolik 

og billedsprog; hvordan skal man forstå og tolke teksterne? 

• arbejde med indlevelse i teksterne gennem elevernes egen øvede oplæs‐ 

ning og/ eller læseteater fx spille teksterne som læseteater i klassen 

• arbejde med forståelsen gennem såvel mundtlig som skriftlig genfortæl‐ 

ling af tekster fra faget (de komprimerende teksttyper; referat og resumé) 

• sammen med læreren kan eleverne på baggrund af læste fagtekster gen‐ 

skabe et visuelt billede af tekstens indhold gennem fx tankekort, trædia‐ 

gram eller styrkenotat 

• Ordpudslespil: Læreren udvælger et tekstuddrag fra en fagtekst. Eleverne 



men blandet sammen. Eleverne skal nu i makkerpar eller grupper forsøge 

at rekonstruere teksten 






• genopbygning af fagtekst (evalueringsøvelse): Læreren kopierer et rele‐ 

vant afsnit af den fagbog, som klassen har arbejdet med. Afsnittet brydes 

ned til mindre tekstdele, hvorefter eleverne i makkerpar eller grupper skal 

forsøge at rekonstruere fagtekstens og emnets struktur. 



passer bedst til den tekstmæssige kontekst fx: "Martin Luther, som grund‐ 

lagde den evangelisk‐lutherske kirkeretning, var imod (konfirmationen, då‐ 

ben, nadveren). Den var ikke nævnt i bibelen". Øvelsen fortæller om eleven 

kan danne følgeslutninger. 

Historie: 

• sætte ord og begreber på faget ved at arbejde med ordkort, ordlister, fæl‐ 


• lav fx en mappe til hver elev med tome ordkendskabskort; hver gang ele‐ 

verne møder nye og centrale begreber i faget udfyldes et ord‐ 

kendskabskort. På denne måde opbygger eleverne alene og sammen en 

egen faglig ordbog. 

• arbejde med læseforståelse gennem lærerens dialogisk oplæsning og di‐ 

skussion af det læste 

• arbejde med forståelsen gennem såvel mundtlig som skriftlig genfortæl‐ 

ling af tekster fra faget (fx gennem de komprimerede genrer: resume og re‐ 

ferat, som eleverne også arbejder med i dansk) 

• arbejde med en begyndende genrebevidsthed om forskellen på fiktive for‐ 

tællinger i dansk og personlige‐ og faktuelle beretninger i historie; begyn‐ 

dende diskussion af grænsen mellem fiktion og fakta og evt. historiebøger‐ 

nes brug af faktionstekster. Eleverne skal naturligvis stadig forholde sig kil‐ 

dekritisk til teksterne. Samtal med eleverne om denne skelnen mellem fik‐ 

tion, fakta og faktion. Lad eventuelt eleverne selv fortælle skriftligt om det


Dansk som andet‐ 

sprog 

historiske emne både ved at skrive en faktatekst og en faktionstekst. 

• fortsat arbejde med informationssøgning i faglitteratur og digitale medier i 

forbindelse med elevernes egen første tekstskrivning af små historiske be‐ 

retninger 

• fortsat anvende notatteknikken tidslinje, som eleverne nu forsøgsvis kan 

prøve at benytte selvstændigt og individuelt i forbindelse med læsning af 

tekster, der egner sig til denne teknik. 

• På dette klassetrin kan du som lærer passende introducere en alternativ 

notatteknik til berettende tekster, nemlig kolonnenotatet. Eleverne kender 

formodentlig metoden en smule fra dansk. I begyndelsen anbefales det, at 

du som lærer benytter metoden på tavlen, mens eleverne skriver med i de‐ 

res hæfter, og ret hurtigt vil de kunne bruge metoden selvstændigt. 

• Arbejde med VØL‐model i forbindelse med små klasseprojekter: Før elever‐ 

ne begynder at læse skriver de ned, hvad de ved i forvejen om emnet og 

hvad de ønsker at lære ved at læse teksten. Ved endt læsning skriver de 

ned, hvad de nu har lært. 

• idemylder og tankekort: Som indledning til et hvert tekstarbejde skabes 

forforståelse for den tekst eleverne skal til at læse. Dette kan ske ved at la‐ 

ve et fælles idémylder på tavlen med alle de ord eleverne kender inden for 

området. Efterfølgende ordnes ordene i kategorier i et kategoriseret tanke‐ 

kort. 

• Ordpuslespil: Læreren udvælger et tekstuddrag fra en fagtekst. Eleverne 



men blandet sammen. Eleverne skal nu i makkerpar eller grupper forsøge at 

rekonstruere teksten. 






• genopbygning af fagtekst: Læreren kopierer et relevant afsnit af den fag‐ 

bog, som klassen har arbejdet med. Afsnittet brydes ned til mindre tekstde‐ 

le, hvorefter eleverne i makkerpar eller grupper skal forsøge at rekonstrue‐ 

re fagtekstens og emnets struktur. 

• tip et fagligt udsagn: Sammen med læreren tager eleverne stilling til, om 

en række udsagn i forhold til den aktuelle fagbogs emne er sande eller fal‐ 

ske. Udsagn i tipskuponen kan fungere som motivationsskabende i forbin‐ 

delse med et forforståelsesarbejde fx 'Solvognen kører rundt i København 

ved hjælp af solceller' ‐ sandt eller falsk?, men kan også fungere som en 

evaluering på om den læste tekst og dens fagord er forstået fx 'Stamtræ er 

et andet ord for træstamme' ‐ sandt eller falsk?". Tipskuponen 'tip en tekst' 

kan meget enkelt oprettes i elevintra. 



passer bedst til den tekstmæssige kontekst fx: "I Bronzealderen tilbad alle 

(månen, solen, vinden). Pigerne bar smykker til ære for den". Øvelsen for‐ 

tæller om eleven kan danne følgeslutninger. 

Klassens faglærere er medansvarlige for 

• at inddrage andetsprogspædagogik, når der er tosprogede elever i klassen 

(dansk som andetsprog er indskrevet i alle de nye Fælles Mål for de forskel‐


Special‐pædagogisk 

bistand 

Læsevejleder 

lige fag med virkning fra 1. august 2009) 

• at tosprogede elever med et ’ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte’ indstil‐ 

les til supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Dette kan ske i 

samarbejde med skolens tosprogsteam/tosprogskoordinator eller lign. og 

skolens ledelse. En sprogvurdering med ’Vis, hvad du kan’ danner grundlag 

for indstilling til sprogstøtte. Indstillingen skal være tosprogskonsulenten i 

hænde medio februar hvert år af hensyn til planlægning af kommende sko‐ 

leår. 

Specialundervisningen/ den specialpædagogiske bistand: 

• Elever der fortsat har store læsevanskeligheder tilbydes specialpædagogisk 

bistand 

• Desuden tilbydes eksternt læsekursus af 10 ugers varighed for elever med 

4 5 

store specifikke vanskeligheder ‐ se forslag 

• Kompenserende IT‐programmer tilbydes fortsat i skolen og i hjemmet 6 

Læsevejleder 7 : 

• skal evt. i samarbejde med skolens øvrige ressourcepersoner (fx læselærer, 

testlærer) støtte og vejlede den enkelte lærer/ lærerteam i forbindelse med 

udvikling af læseundervisning og de enkelte elevers læseudvikling 

• har evt. i samarbejde med skolens øvrige ressourcepersoner (testlærer m.v.) 

ansvar for at 'læs 5' gennemføres og indsendes til konsulenterne og har i 

samarbejde med dansklæreren ansvaret for at planlægge og afholde klasse‐ 

læsekonference med afsæt i resultaterne 

• skal støtte dansklæreren og de øvrige lærere i teamet i hvordan de introdu‐ 

cerer eleverne til en palet af læseforståelsesstrategier som fx genfortælling, 

resume, referat (hukommelsesstrategi), fortællekort, tidslinje, berettermo‐ 

del, idemylder, tankekort, rammenotater, styrkenotater, procesnotater til 

matematik m.v. (organiseringsstrategi), stille spørgsmål og forudsige hand‐ 

ling ud fra titel og illustrationer (elaboreringsstrategi), tjekke egen forståelse 

af det læste og arbejde med svære ord i teksten fx ved hjælp af forskellige 

typer af ordkort og ordbogsopslag (overvågningsstrategi) 

• støtte dansk og faglærere i at arbejde i praksis med brug af ordbog i under‐ 

visningen og i forbindelse med tekstlæsning 

• skal fortsat støtte dansklæreren i hvordan man skaber fokus på læsehastig‐ 

hed fx gennem arbejde med fartkort eller 5‐5‐5 læsning (jf. undervisnings‐ 

materialet 'Læs på') 

• skal støtte faglærerne i arbejdet med læsning i fagene herunder udvikling af 

læseformer og bevidsthed om fagbøgers opbygning og ”hjælperedskaber” 

• skal støtte klassens lærere i arbejdet med at introducere eleverne til forskel‐ 

lige notatteknikker såsom styrkenotater, idemylder og tankekort, to‐ 

kolonne‐notater, rollelæsning (CL), understregninger og nøgleord 

• skal fortsat inspirere lærerne til varierede læseaktiviteter før, under og efter 

læsning af en tekst 

• skal i samarbejde med dansklæreren og evt. andre ressourcepersoner på 

skolen og med afsæt i resultaterne fra Læs 5, den løbende evaluering og den 

daglige undervisning tilrettelægge en særlig indsats for de elever, der fortsat 

er i læsevandkeligheder. 

• skal i samarbejde med skolens pædagogiske it‐vejleder sikre at alle elever 

4 Læs Center for Skoles Handleplan for elever med store specifikke læse‐ og skrivevanskeligheder bilag 3 

5 Læs også Center for Skoles folder til forældre om de eksterne læsekurser 

6 Læs Center for Skoles Handleplan for elever med store specifikke læse‐ og skrivevanskeligheder bilag 4 

7 Se Center for Skoles funktionsbeskrivelse for læsevejledere


der er i behov har mulighed for at anvende CD‐Ord 7 8 i den daglige under‐ 

visning i alle fag 

• skal fortsat hjælpe dansklæreren til at støtte elever, der kan profitere af at 

få litterære oplevelser ved at 'læse med ørerne' gennem brug af lydbøger fx 

via 'Netlydbogen' 9 

Bibliotek Biblioteket skal: 

• indkøbe relevante undervisningsmidler i samarbejde med bibliotekarnet‐ 

værk, læsevejledere og andre ressourcepersoner 

• sammensætte klassebibliotekskasser i samarbejde med lærerne 

• støtte lærerne i arbejdet med it‐støtte for elever med læse‐ og skrivevanske‐ 

ligheder i samarbejde med skolens øvrige ressourcepersoner 

• støtte eleverne i at finde bøger, indtalt tekst, it‐programmer, digitale tekster 

m.v. til udvikling af elevernes egen læsning 

• støtte lærerne i arbejdet med at søge information i digitale og trykte tekster 

• støtte eleverne i deres selvstændige arbejdet med at søge information i digi‐ 

tale og trykte tekster 

Ledelsen Ledelsen: 

• sikrer at klassens team arbejder med kommunens vejledende læsehandle‐ 

plan for 5. klasse for evt. at sikre en lokal tilpasning udtrykt i skolens egen 

læsehandleplan for mellemtrinnet 

• sørger for offentliggørelse af skolens læsehandleplan via skolens hjemme‐ 

side eller som en pjece til forældrene 

• sikrer at der foretages læseevaluering og at der efterfølgende følges op på 

resultaterne for de elever der er i problemer 

• sikrer at der testes med ’Læs 5’ og efterfølgende sikre at den enkelte elevs 

læse‐ og skriveudvikling og målene for den næste periode tydeligt fremgår 

af elevplanerne 

• deltager i klasselæsekonferencen og sikrer at der sker en opfølgning på kon‐ 

ferencens konklusioner 

Skole‐hjem Skolen sørger for: 

• generel information til forældrene om læse‐ og skriveprocessen 

• råd og vejledning til forældre om deres rolle i elevens læse‐ og skriveproces 

• information om begreber som: læsekontakter i elevintra, boganmeldelser 

• information om den fortsatte vigtighed af forældres interesse for læsningen 

og samtale om teksterne ‐ meget gerne også avisen og fagtekster for her‐ 

igennem at øge elevernes genrebevidsthed og ordforråd 

• at introducere forældrene til hverdagens tekster og læsemåder fx instrukti‐ 

onslæsning af bageopskrifter og spilleregler, punktlæsning i busplaner og te‐ 

lefonbøger, nærlæsning og samtale om litterære tekster m.v. 

• at konkrete aftaler angående læseindsatsen tydeligt fremgår af elevhandle‐ 

planen. 

8 Slagelse Kommune har en udvidet licens så alle elever kan downloade programmet til brug på familiens computere. Programmet 

kan downloades på http://tjektasken.nu/ 

9 http://www.netlydbog.dk/

5. klasse vejledende læsehandleplan - Eggeslevmagle Skole

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

5. klasse vejledende læsehandleplan - Eggeslevmagle Skole

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?