Alt av nåde - Kristenbloggen.net

Alt af Naade
Et alvorligt Ord til dem, som soger Frelse ved
den Herre Jesus Kristus.
Af
Oversat af
G. H.
Hvor Synden er bleuen overflodig,
der er Nauden end overflMgere.
Rom, 5, 20.
--^H-5
Kristiania
G. Huberts Forlag.
1887.

Alt af Naade
Et alvorligt Ord til dem, som soger Frelse ved
den Herre Jesus Kristus.
Af
Oversat af
G. H.
Hvor Synden er bleuen overflodig,
der er Nauden end overflMgere.
Rom, 5, 20.
--^H-5
Kristiania
G. Huberts Forlag.
1887.

Alt af Naade
Et alvorligt Ord til dem, som soger Frelse ved
den Herre Jesus Kristus.
Af
Oversat af
G. H.
Hvor Synden er bleuen overflodig,
der er Nauden end overflMgere.
Rom, 5, 20.
--^H-5
Kristiania
G. Huberts Forlag.
1887.

Til dig!
Hensigten med denne Bog er Lceserens Frelse.
Han, som talte og strev den, vil blive hsilig skuffet,
om den ikke leder mange til den Herre Jesus Kristus.
Den sendes ud i barnlig Tillid til den Hellig-Aands
Magt, at han maa bruge den til Millioners Omven
delse, om saa han behager. Uden Tvivl vil mangen
fattig Mand og Kvinde tåge fat paa denne lille Bog,
og Herren vil bessge dem med Naade. For at naa
denne Hensigt er det tydeligste Sprog bleven valgt,
og mangt et ligefremt Udtryk er bleven benyttet. Men
hvis de Rige og Fornemme skulde komme til at se i
den, kan den Hellig-Aand ogsaa gjsre Indtryk Paa
dem ; fordi det, som kan forftaaes af de ulcerde, bliver
derved ikke mindre tiltrekkende for de oftlyste. O, at
nogle, som vilde blive store Sjcelevindere, maatte faa
lcese den!
Hvo ved, hvor mange vil finde sin Vei til Fred
ved hvad de lcrser her? Et vigtigere Spsrgsmaal til
dig, kjcere Lceser, er dette: Vil du blive en af dem?
En vis Mand fatte et Vandspring ved Siden af
Veien og hang op en Kop i en Kjede i Ncerheden.
Han blev nogen Tid derefter fortalt, at en stor Kunft
kritiker havde fundet mange Feil ved dets Ornamente

2
ring. Men," sagde han, „ er der mange tsrstige Men
nesker, som drikker deraf?" Da fortalte de ham, at
tusinder af fattige Folk, Mcend, Kvinder og Bsrn
stukkede sin Tsrst ved dette Vandspring; og han smi^
lede og sagde, at Kritikerens Bemcerkninger besvcerede
ham lidet, han haabede blot, at Kritikeren selv paa en
eller anden lummer Sommerdag maatte fylde Koppen
og blive vederkvceget og prise Herrens Navn. Her er
mit Vandspring og her min Kop: Find Feil, om du
behager; men drik af Livets Vand, jeg bryder mig blot
om dette. Jeg vil hellere være til Velsignelse for den
fattigste Gadefeiers eller Kludesamlers Sjcel end behage
en kongelig Prins, uden at kunne saa omvendt ham
til Gud.
Lceser, mener du det alvorligt med Lcesningen af
disse Sider? Hvis saa er, bliver vi enige fra Begyn
delsen af; men intet mindre, end at du sinder Kristus
og Himmelen, er det Maal, som sigtes ester her. O,
at vi maa ssge dette tilsammen! Jeg gjsr saa ved at
indvie denne Bog med Bsn. Vil du ikke i Forening
med mig se op til Gud og bede ham om at velsigne
dig, medens du lceser ? Forsynet har fsrt disse Sider
i din Vei, du har en liden Fritid, som du benytter til at
lcese dem, og du fsler dig villig til at give dem din
Opmcerksomhed. Disse er gode Tegn. Hvo ved, om
ikke Velsignelsens bestemte Tid er kommen til dig? Vel,
den Hellig-Aand siger idag, dersom du hsrer hans
Rsst, forhcerd ikke dit Hjerte."

tHvad er det, vi vil?
eg hsrte en Fortolling; jeg tror den kom
nordenfra: En Prest bessgte en fattig
Kone for at yde hende Hjcelp; thi han
vidste hun var meget fattig. Med sine to Kroner i
den ene Haand bankede han paa Dsren med den anden,
men hun svarede ikke. Han troede hun ikke var hjemme
og gik sin Vei. En kort Tid derefter traf han hende
i Kirken og fortalte hende, at han havde hustet paa
hendes Nsd: leg var ved din Dsr og bankede flere
Gange, men formoder du ikke var hjemme; thi jeg fik
intet Svar." — Hvad Tid var De der, min Herre?"
— Det var igaar ved Middagstiden." — O, kjcere,"
fagde hun, jeg hsrte Dem, min Herre, og jeg er saa
bedrsvet over at jeg ikke svarede; men jeg tcenkte det
var Vcerten, som kom efter Husleien."

4
Mangen fattig Kvinde ved hvad dette betyder.
Nu er det mit Anste at blive hsrt, og derfor vil jeg
sige, at jeg kommer ikke efter Husleien ; nei, det er
ikke denne Bogs Hensigt at begjcere noget af dig, men
at fortcelle dig, at Frelsen er alt af Na ad e. hvil
ket betyder fri, gratis, for intet.
Vore Tilhsrere tcenker ofte, naar det er os om
at gjsre at vinde deres Opmcerksomhed : Ak, nu
stal jeg faa hsre min Pligt. Det er Manden, fom
krcever, hvad jeg skylder Gud, og jeg er vis paa, ieg
har intet at betale med. leg vil ikke voere hjemme."
Nei denne Bog kommer ikke med nogen Fordring paa
dig men for at bringe dig noget. Vi stal ikke tale
om Lsn, Pligt og Straf, men om Kjcrrlighed, Godhed,
Tilgivelse, Barmhjertighet» og evigt Liv. Lad derfor
ikke, som om du ikke var hjemme, giv os ikke et dsvt Dre
eller et ligegyldigt Hjerte. leg begjcerer intet af dig
i Guds eller Menneskets Navn. Det er ikke min Hen
sigt at fordre noget af dine Hcrnder; men jeg kommer
i Guds Navn for at bringe dig en fri Gave, som,
hvis du modtager den, stal blive til din nuvcerende
og evige Glcrde. Aabne Dsren og tag imod, hvad jeg
bringer. Kommer dog og lader os gaa irette med
hverandre." Herren selv indbyder dig til en Kon
ference angaaende din ncervcerende og uendelige Velfcerd,
og han vilde ikke have gjort dette, hvis han ikke mente
det vel med dig. Vis ikke bort den Herre Jesus, som
banker paa din Dsr; thi han banker med en Haand, som
var naglet til Trceet for faadanne, som du er. Efterdi

5
hans eneste og hele Aiemed er dit Vel, bsier dit Are
og kommer til ham. Hsrer flittigen og lad det gode
Ord synke ned i din Sjcel. Kan hcende at den Time
er kommen, i hvilken du stal trcrde ind i det nye Liv,
som er Himlens Begyndelse. Troen kommer as Hs
relsen, og Lcesning er en Slags Hsrelse. Troen kan
komme til dig, medens du lceser denne Bog. Hvorfor
ikke? O velsignede al Naadens Aand, lad det saa ste.
2SH

Gud retftrdigUsr den Ngudeiige.
sr paa en liden Prcediken. Du vil finde
Teksten i Brevet til Romerne i det fjerde
Kapitel og det femte Vers.
Den derimod, forn ikke haver Gjernin
ger, men tror paa ham, forn retfcerdiggjsr
den Ugudelige, ham tilregnes hans Tro til
Retfcerdighed."
Jeg fcester eders Opmcerkfomhed ved disfe Ord :
Han, forn retfcerdiggjsr den Ugudelige."
De forekommer mig at være underfulde Ord.
Overraskes du ikke ved, at der stulle være et faa
dant Udtryk forn dette i Bibelen: Som retfcerdig
gjsr den Ugudelige?" Jeg har hsrt Mennesker, forn
hader Korfets Lcere, anfsre det forn en Klage mod Gud,
at han frelfer ugudelige Mennesker og annammer Syn

7
dere af vcerste Slags. Se, hvorledes dette Skriftsted
antllger Klagen og klarligen vedgaar den! Ved sin
Tjener Paulus's Mund og vet, den Hellig-Aands
Inspiration tilegner han sig selvTitelen: Ham, som
retfcerdiggjsr den Ugudelige." Han gjsr dem retfcer
dige, som er uretfcerdige, tilgiver dem, som fortjener
at straffes, og begunstiger dem, som ingen Gunst for
tjener. Du tcrnkte, var det ikke saa, at Frelse var for
de gode, at Guds Naade var for de rene og hellige,
som er fri fra Synd. Det har faldt dig ind, at
dersom du var udmcerket, da vilde Gud belsnne dig,
og du har tcenkt, at fordi du ikke er Dcerdig, derfor
kunde der ikke vcere nogen Vei for dig til at
faa nyde hans Velbehag. Du maa blive noget over
rasket ved at lcrse en saadan Tekst: Ham, som ret
fcerdiggjsr den Ugudelige." Jeg undres ikke over, at
du bliver overrasket ; thi med al min Fortrolighed med
Guds store Naade, kan jeg aldrig undres nok derover.
Det hsres overraskende, gjsr det ikke, at det skulde
vcere muligt for en hellig Gud at retfcerdiggjsre et
ugudeligt Menneske? Ifslge vore Hjerters naturlige
Tilbsielighed taler vi altid om vor egen Godhed og
vor egen Vcerdighed, og vi holder stivsindet fast ved,
at der maa verre nog.et i os for at vinde Guds Opmcerk
fomhed. Nu, Gud, fom gjennemstuer os alle, ser, at
der er slet intet godt i os. Han siger: Der er ingen
retfcerdig, end ikke En." Han ved, at al vor Retfcer
dighed er fom skidne Pjalter, og derfor kom ikke den
Herre Jesus til Verden for at fsge efter Godhed og

8
Retfcerdighed blandt Mennestene. men for at bringe
Godhed og Retfcerdighed med fig og at give dem til
Mennesker, forn ikke har nogen af dem. Han kommer,
ikke fordi vi er retfcerdige, men for at gjsre os faa
danne: Han retfcerdiggjsr den Ugudelige.
Naar en Advokat kommer i Retten, dersom han
er en retskaffen Mand, snsker han at fsre den Uskyl
diges Sag og retfcerdiggjsre ham for Retten fra de
Ting, for hvilke han falskeligen er anklaget. Det skulde
være Sagfsrerens Sag at retfcerdiggjsre den uskyldige
Person, og han skulde ikke forssge at skjule den skyldige
Part. Det ligger ikke i Menneskets Ret eiheller i
Menneskets Magt at i Sandhed retfcerdiggjsre den
Skyldige. Dette er et Under, som ene Herren har
forbeholdt sig selv. Gud, den evige retfcerdige Fyrste
ved, at der er ikke en Retfcerdig paa Jorden, som gjsr
godt og ikke synder, og derfor i fin guddommelige
Naturs evige Majestcet og fin uendelige Kjcerligheds
Glands paatager han sig denne Sag, ikke saa meget at
retfcerdiygjsre den Retfcerdige forn at retfcerdiggjsre
den Ugudelige. Gud har fundet Veie og Midler til
at bringe den Ugudelige til at staa retfcerdig og an
tagen for ham: Han har opsat et System, hvorved
han med fuldkommen Retfcerdighed kan behandle den
Skyldige, forn om han hele sit Liv havde vceret fri
for Overtrcrdelse, ja kan behandle ham forn om han
var aldeles fri for Synd. Han retfcerdiggjsr den
Ugudelige.
lefus Kristus kom til Verden for at frelse Syn

9
dere. Det er en meget overraskende Sag —en Sag
at beundres niest af alle de, som har Del deri. Jeg
ved, at det for mig endog indtil denne Dag er det
stsrste Under, som jeg nogensinde har hsrt, at Gud
skulde nogensinde retfcerdiggjsre mig. Jeg fslte mig
selv at vcere en Klump af Uvcerdighed, en Masse af
Fordervelse, en Hob af Synd, borte fra hans almceg
tige Kjcerlighed. Jeg ved formedelst en fuld Forvis
ning, at jeg er retfcerdiggjort ved Tro, fom er i Kristus
Jesus, og behandlet som om jeg havde vceret fuld
kommen retfcerdig, og gjort til en Guds Arving og
lefu Kristi Medarving; og dog formedelst min Natur
maa jeg tåge min Plads iblandt de mest fyndefulde.
Jeg, fom , er aldeles uvcerdig, behandles fom om jeg
havde vceret vcerdig. Jeg elskes med ligefaa me
gen Kjcerlighed, som om jeg altid havde vceret from,
jeg fom tilforn var ugudelig, Hvem kan andet end
forundres over dette? Taknemmeligheden staar over
faadan Gunst ifsrt Beundringens Dragt.
Nu, medens dette er meget forunderligt, snsker
jeg, du vil lcegge Mcerke til, hvor tilgjcengeligt det gjsr
Evangeliet for dig og for mig. Derfom Gud retfcer
gjsr den Ugudelige, kan han retfcerdiggjsre dig.
Er ikke dette netop den Slags Perfon, fom du er?
Derfom du i dette Aieblik er uonwendt, er det en
meget nsiagtig Befkrivelfe af dig : Du har levet uden
Gud, du har vceret det modfatte af gudfrygtig, med
et Ord, du har vceret og er ugudelig. Maafke du
ikke engang har bivaanet nogen Gudstjeneste paa Her

10
rens Dag, men har levet i Ringeagt af Guds Dag
og Hus og Ord — dette beviser, at du har vceret
ugudelig. Endda vcerre, kanske du endog har prsvet
paa at tvivle om Guds Tilværelse og har gaat saa
langt, at du har bekjendt dette. Du har levet paa
denne skjsnne Jord, som er fuld af Tegn paa Guds
Ncervcerelse, og hele Tiden har du tillukket dine Aine
for de klare Beviser paa hans Magt og Godhed. Du
har levet, som om der ikke var nogen Gud. I Sand
hed, du vilde vcere bleven vel fornsiet, om du kunde
overbevist dig selv om, at du var vis paa, at der slet ikke
var nogen Gud. Maafke du i mange Aar har levet
paa denne Vis, saa at du er temmelig fast i dine Veie,
og dog er Gud ikke med i nogen af dem. < Hvis du
var mcerket
Ugudelig
vilde det bestride dig ligesaa godt, som om Ssen skulde
mcerkes salt Vand. Vilde det ikke?
Maaste du er.af en anden Sort; du har regel
messig iagttaget alle ydre Religionsformer, og dog har
dit Hjerte aldeles ikke vceret med i dem, men har vce
ret virkelig ugudeligt. Skjsnt du har vceret sammen
med Guds Folk, har du aldrig vceret sammen med
Gud for dig selv; du har vceret med i Sangkoret, og
dog har du ikke priset Herren med dit Hjerte. Du
har levet uden nogen Kjcerlighed til Gud i dit Hjerte
eller Agtelse for hans Bud i dit Liv. Nu vel, du er
netop den rette Mand eller Kvinde, til hvem dette
Evangelium er fendt — dette Evangelium, som siger

at Gud retfcerdiggjsr den Ugudelige. Det er meget
underligt, men det er heldigvis tilgjcengeligt for dig.
Det passer netop for dig. Gjsr det ikke? O, hvor
jeg snfker du vilde annamme det! Derfom du er et
forstandigt Menneske, vil du fe Guds forunderlige
Naade i at tilveiebringe dette for faadanne, forn du er,
og du vil sige til dig selv: Retfcerdiggjsre den Ugu
delige!" Hvorfor skulde saa ikke jeg blive retfcerdig
gjort, og retfcerdiggjort i dette Nu?
Mcerk endvidere, at det maavcerefaa — at
Guds Frelfe er for dem, forn ikke fortjener den og ei
har nogen Forberedelse for den. Det er fornuftigt at
denne Scetning skulde staa i Bibelen, thi kjcere Ven,
ingen andre behsver Retfcerdiggjsrelse end de, som ikke
har nogen egen Retfcerdiggjsrelse. Om nogen af mine
Lcesere er fuldkommen retfcerdige, bchsver de ingen
Retfcerdiggjsrelse. Du fsler, at du gjsr din Pligt
godt, og fcetter altid Himlen i Forvligtelse til dig.
Hvad vil du med en Frelser eller med Barmhjertighet)?
Hvad vil du med Retfcerdiggjsrelfe ? Du vil allerede
nu være treet af min Bog, thi den vil ikke være af
nogen Interesse for dig."
Dersom nogen af eder giver sig saadanne stolte
Miner, hsr paa mig en liden Stund. Du vil gaa
fortabt, saa sikkert, som du lever. I retfcerdige Men
nesker, hvis Retfcerdighed er alt eders eget Arbeide, er
enten Bedragere eller bedragne; thi Skriften kan ikke
lyve, og den siger klarligen: Der er ingen retfcerdig,
nei, end ikke En." I ethvert Fald har jeg intet Evan
11

12
gelium at prcedike for den Ggenretfcerdige, — nei ikke
et Ord deraf. Jesus Kristus selv kom ikke for at
kalde de Retfcerdige, og jeg stal ikke gjsre, hvad han
ikke gjorde. Dersom jeg kaldte eder, vilde I ikke
komme, og derfor vil jeg ikke kalde eder under det
Navn. Nei, jeg vil hellere bede eder at betragte denne
eders Retfcerdighed, til I faar se, hvilket Bedrag det
er. Den er ikke halvten saa solid som en Spindelvcev.
Slut op dermed ! Fly bort fra den ! O, mine Herrer,
de eneste Personer, forn kan trcenge til Retfcerdiggjs
rclfe, er disfe, forn i fig felv ikke har nogen Retfcer
dighed. De treenger, at noget skulde gjsres for dem
for at gjsre dem retfcerdige for Guds Domstol. Vcer
vis paa, at Herren alene gjsr det, forn er nsdvendigt.
Uendelig Visdom forfsger aldrig paa det, fomerunsd
vendigt. lefus paatager fig aldrig det, forn er over
flsdigt. At gjsre den retfcerdig, forn er retfcerdig, er
intet Arbeide for Gud — det vilde være et Arbeide
for en Daare; men at gjsre den retfcerdig, som er
uretfcerdig — det er Arbeide for uendelig Kjcerlighed
og Barmhjertighet). At retfcerdiggjsre den Ugudelige
— dette er et Under vcerdigt en Gud. Og i Sandhed
er det faa.
Se nu! Derfom der nogensteds i Verden er en
Lcege, forn har opdaget sikre og dyrebare Hjcelpemidler,
til hvem bliver denne Lcege fendt? Til dem, forn er
fuldkommen funde og friste? Jeg tror ikke det. Scet
ham ned i et Distrikt, hvor der ikke er nogen fyge
Perfoner. og hau vil fsle, at han ikke er paa fit rette

13
Sted. Der er intet for ham at gjsre. De karske
have ikke Lcrgen behov, men de, som have ondt." Er
det ikke ligesaa klart, at Naadens og Forlssningens
store Hjelpemiddel er for de syge paa Sjcelen? Det
kan ikke vcere for de Karske, thi de kan ikke have nogen
Nytte af dem. Dersom du fsler, kjcereVen, at du er
aandelig syg, saa er Lcegea kommen til Verden for
dig. Dersom du er aldeles elendig paa Grund af din
Synd, saa er du netop den rette Person, for hvem
Frelsens Plan er bestemt. Jeg siger, at Kjcerlighedens
Herre havde netop saadanne, som du er, for Me, da
han ordnede Naadens Plan. Scet, at en Mand med
et cedelmodigt Sindelag besluttede at eftergive alle disse,
som stod i Gjceld til ham; det er klart, at dette kun
kan anvendes paa dem, der virkelig staar i Gjceld til
ham. En Mand skylder ham tyve Tustnde Kroner,
en anden skylder ham et Tusinde Kroner, hver af dem
har blot at faa sin Regning kvitteret, og Gjcelden er
udslettet. Men det cedelmodigfte Menneske kan ikke
eftergive ,deres Gjceld, som ikke skylder ham noget.
Almagten selv kan ikke tilgive, hvor der ikke er Synd.
Forladelse kan derfor ikke vcere for eder, fom ikke har
nogen Synd. Forladelse maa vcere for den skyldige.
Tilgivelse maa vcere for den syndefulde. Det vilde
vcere taabeligt at tale om at tilgive dem, som ikke be
hsver nogen Tilgivelfe — forlade dem, som aldrig
har syndet.
Tror du, at du maa gaa fortabt, fordi du er en
Synder? Dette er netop Aarfagen, hvorfor du kan

14
blive frelst. Fordi du selv erkjender, at du er en Syn
der, vil jeg opmuntre dig til at tro, at Nauden er
bestemt for saadanne, som du er. En as vore Salme
digtere har endog vovet at sige:
En Synder er en hellig Ting;
Den Hellig-Aand har gjort ham saa."
Det er i Sandhed saa, at Jesus ssger og frelser
det, som er fortabt. Han dsde og gjorde en virkelig
Forsoning for virkelige Syndere. Naar Menneskene
ikke leger med Ord eller kalder sig selv «elendige Syn
dere," blot af Hsflighedshensyn, fsler jeg mig meget
glad ved at msde dem. Jeg vilde med Glcede tale
hele Natten til dona K66 Syndere. Barmhjertighedens
Hus lukker aldrig sine Dsre hverken Hverdage eller
Ssndage. Vor Herre Jesus dsde ikke for indbildte
Syndere, men hans Hjertes Blod blev udsst for at
borttage dybe Skarlagenvletter, hvilke intet andet kan
borttage.
Han, som er en sort Synder — han er den Mand,
som Jesus Kristus kom for at gjsre hvid. En Evan
geliets Forkynder prcedikede ved en vis Anledning over:
,Men Axen ligger og allerede ved Roden af Trceerne, "
og han holdt en saadan Prcediken, at en af hans Til
hsrere sagde til ham: Man maatte tcenke, at De
havde prcediket for Forbrydere. Deres Prcrdiken burde
vceret holdt i Distriktsfcengslet." — O nei." sagde
den gode Mand, dersom jeg skulde prcedike i Distrikts
fcengslet, vilde jeg ikke voelge den Tekst. Der vilde jeg

15
prcedike over: Det er en troverdig Tale og aldeles
vcerd at annammes, at Jesus Kristus kom til Verden
for at gjsre Syndere salige." Netop saa. Loven er
for de Egenretfcerdige, for at bsie deres Hovmod ;
Evangeliet er for de Fortabte, for at borttage deres
Fortvivlelse."
Hvad vil du med en Frelser, dersom du ikke er
fortabt? Skulde Hyrden gaa ester dem, som aldrig
farer vild? Hvorfor skulde Kvinden feie fit Hus for
at lede efter de Pengestykker, forn aldrig var ude as
hendes Lomme? Nei, Medicinen er for de Syge;
Opvcekkelsen er for de Dsde; Forladelsen er for de
Skyldige; Frigjsrelsen er for dem, forn er bundne.
Hvorledes kan man forklare sig Frelseren og hans Dsd
paa Korfet og Forladelfens Evangelium, medmindre
det er med den Forudfcetning, at Mennesket er skyldig
og vcrrdig Fordsmmelsen ? Synderen er Aarsagen til
Evangeliets Tilværelse. Du min Ven, til hvem dette
Ord nu kommer, dersom du fortjener intet, fortjener
— ondt, fortjener Helvede, da er du det Slags Men
neske, for hvem Evangeliet er bestemt, indrettet og for
kyndt. Gud retfcerdiggjsr den Ugudelige.
Jeg vilde gjerne gjsre dette meget klart. Jeg
haaber, at jeg har gjort det allerede; men dog, klart
fom det er, er det alene Herren, fom kan bringe et
Menneske til at se det. Det synes i Begyndelsen mest
forbausende for et opvakt Menneske, at Frelfen fkulde
virkelig vcere for ham, fortabt og ugudelig. Han tcenker,
at det maa verre for ham som et omvendt Menneske,

16
og forglemmer, at hans Omvendelse er en Del af hans
Frelse. O," siger han, men jeg maa være dette og
hint" — hvilket er ganske sandt, thi han stal være
baade dette og hint, og det som en Frugt af Frelsen;
men Frelsen kommer til ham. fsrend han har nogen
af Frelfens Frugter. Den kommer i Virkeligheden til
ham, medens han alene fortjener denne blotte, fattige,
onde, vederstyggelige Beskrivelse, U gudelig". Det
er alt, hvad han er, naar Guds Evangelium kommer
for at retfcrrdiggjsre ham.
Jeg vil derfor paalcegge dig, som ikke har noget
godt ved dig — som frygter, at du ikke har en god
Følelse eller nogetsom helst, der kan anbefale dig til
Gud — at du maa tro for vist, at vor naadige Gud
baade kan og vil tåge dig uden noget, der kan anbe
fale dig og tilgive dig i dette Nu, ikke fordi du er
god, men fordi han er god. Lader han ikke sin Sol
stinne over de Onde saavelsom over de Gode? Giver
han ikke frugtbare Aarstider, og fender Regn og Sol
skin i deres Tid over de ugudeligste Nationer? Ja,
endog Sodoma havde sin Sol og Gomora sin Dug.
O Ven, Guds store Naade overgaar baade din og min
Forstand, og jeg vilde, du skulde have vcerdige Tanker
derom. Saa hsi som Himlen er over Jorden, saa
hsit er Guds Tanker over vore Tanker. Han kan
mangfoldigen tilgive. Jesus Kristus kom til Verden
for at frelse Syndere: Tilgivelse er for den Skyldige.
Forssg ikke at blcese dig selv op og gjsre dig til
noget andet end hvad du virkelig er; men kom som

17
du er til ham, som retfcerdiggjsr den Ugudelige. En
stor Kunstmaler havde for kort Tid siden malet en Del
af Formandstabet i den By, hvor han boede, og han
snfkede i historisk Hensigt at indfatte i Billede flere visse
velkjendte Karakterer i Byen. En lurvet, skidden og
fillet Gadefeier var kjendt af alle, og der var en pas
sende Plads for ham i Billedet. Manden sagde til
dette lurvede og Mede Individ: leg vil betale dig
godt, hvis du vil komme ned i mit Atelier og lade
mig tåge et Billede af dig." Han kom den nceste
Morgen, men han blev straks sendt tilbage til sin egen
Forretning; thi han han havde vasket sit Ansigt og
kjcemmet sit Håar og ifsrt sig en anstcendig Klcedning.
Maleren behsvede ham som en Betler og indbsd ham
ikke i nogen anden Ggenfkab. Netov saa vil Evange
liet indlade dia. i sine Sale, hvis du kommer som en
Synder, ikke ellers. Vent ikke paa nogen Reformation,
men kom med engang ester Frelse. Gud retfcerdiggjsr
den Ugudelige, og dette tåger dig op, hvor du nu
er: Det msder dig i din vcerste Tilstand.
Kom i din 6sBdgdili6. Jeg mener, kom til din
himmelske Fader i al din Synd og Syndefuldhed.
Kom til Jesus just som du er. spedalsk, uren, nsgen,
hverken stikket for Livet eller stikket for Døden. K?m
Du, som er selve Skabningens Udfkud; kom, fkjsnt du
neppe tsr haabe paa noget andet end Døden. Kom,
om end Fortvivlelsen ruger over dig og trykker dit
Bryst lig et forfcerdeligt Mareridt. Kom og bed Her
ren retfcrrdiggjsre en Ugudelig til. Hvorfor skulde han
2

18
ikke? Kom hid med dig; thi denne Guds store Barm
hjertighet» er ment for saadanne, som du er. Jeg
fremsetter det i Tekstens Ord, og jeg kan ikke frem
satte det stcerkere. Herren Gud giver sig selv denne
Titel: Ham, som retfcerdiggjsr den Ugudelige." Han
gjsr retfcerdig og lader dem behandles som retfcerdige,
dem, som af Naturen er ugudelige. Er ikke det et
underfuldt Ord for dig? Lceser, reis dig ikke fra
din Plads, fsrend du har vel overveiet denne Sag.
A

Zs^^? f""?""^ ? ?"v ?
Det er Gud, som retfardiMM.
Rom. 8, 33.
n underfuld Ting er dette at blive retfcrr
diggjort, eller gjort retfcerdig. Hvis vi
aldrig havde brudt Guds Lov, skulde vi ikke
have behovet det, thi vi vilde have vceret retfcerdig
gjorte i os selv. Han, som hele sit Liv har gjort de
Ting, som han burde have gjort, og aldrig har gjort
det, som han ikke burde have gjort, retfcerdiggjsres af
Loven. Men du, kjcere Lceser, er ikke af den Slags,
det er jeg ganske vis paa. Du er for cerlig til at
indbilde dig, at du er uden Synd, og derfor behsver
du at retfcerdiggjsres.
Nu, dersom du retfcerdiggjsr dig selv, vil du blot
blive en Selvbedrager. Forssg det derfor ikke. Det
er ikke Umagen vcerd.
Derfom du beder dine dsdelige Medmennesker at
retfcerdiggjsre dig, hvad kan de gjsre? Du kan faa

20
nogen af dem til at tale vel om dig for femti Are;
og andre vil bagtale dig for mindre end det. Deres
Omdsmme er ikke meget vcerd.
Vor Text siger : „ Det er Gud, forn retfcerdiggjsr " ,
og dette er meget bedre. Det er en forbaufende Kjends
gjerning og en, forn vi burde betragte med Omhygge
lighed. Kom og fe.
For det første vilde ingen anden end Gud
nogenfinde havetcenktpaaat retfcerdiggjsre
dem, forn er fkyldige. De har levet i aabent
Oprsr, de har gjort ondt med begge Hcender; de har
gaaet fra det onde til det vcerre; de har vendt tilbage
til Synden endog efterat de havde fslt Smerte deraf,
og derfor vceret tvungne til at afstaa fra den for en
Tid. De har brudt Loven og trampet paa Evangeliet.
De har modstaaet Barmhjertighedens Budfkab og gaaet
frem i Ugudelighet». Hvorledes kan de blive tilgivne
og retfcerdiggjorte? Deres Medmennesker fortvivler
angaaende dem og siger: De er haablsfe Tilfcrlder."
Endog Troende fer vaa dem med Sorg hellere end
med Haab. Men ikke faa med deres Gud. Han, forn
i sin udvcelgende Naades Pragt har udvalgt nygle af
dem fsrend Verdens Grundvold blev lagt, vil ikke
hvile, fsrend han har retfcerdiggjort dem, og gjort
dem antagelige i den Elskede. Er det ikke strevet:
Men hvilke han forud beflikkede, dem haver han og
kaldet; og hvilke han kaldte, dem haver han og ret
fcerdiggjort; men hvilke han retfcerdiggjorde, dem haver
han og herliggjort?" Saaledes fer du, der er nogle

21
hvem Herren beslutter at rctfcerdiggjsre. Hvorfor skulde
ikke du og jeg verre as det Tal?
Ingen uden en Gud vilde nogensinde have tcenkt
paa at retfcerdiggjsre mig. Jeg er et Under for mig
selv. Jeg tvivler ikke paa, at Naaden sees lige godt
hos andre. Se paa Saul af Tarsus, som rasede imod
Guds Tjenere, Lig en sulten Ulv fortrcediger han
Lammene og Faarene til hsire og venstre; og dog flåar
Gud ham ned paa Veien til Damaskus og forandrer
hans Hjerte og retfcerdiggjsr ham faa aldeles, at denne
Mand inden lcenge bliver den stsrste Prcrdikant af
Retfcerdiggjsrelsen ved Tro, som nogensinde har levet.
Han maa ofte have undret sig over, at han nogensinde
blev retfcrrdiggjort ved Tro paa Kristus Jesus; thi
han var engang en ivrig Forsvarer af Frelsen ved Lo
vens Gjerninger. Ingen uden Gud vilde nogensinde
have tcenkt paa at retfcrrdiggjsre en saadan Mand som
Saul, Forfslgeren ; men Herren Gud er herlig i Naade.
Men selv om nogen havde tcenkt paa at retfcrr
diggjsre den Ugudelige, kunde dog ingen uden Gud
have gjort det. Det er ganske umuligt for noget
Menneske at tilgive Overtrcedelser, som ikke er begaaet
imod det selv. Et Menneske har gjort dig stor Skade;
du kan tilgive ham, og jeg haaber du vil ; men ingen
tredie Mand kan tilgive ham, om du ei er med.
Hvis du er forurettet, maa Tilgivelsen komme fra dig.
Derfom du har fyndet mod Gud, staar det i Guds
Magt at tilgive; thi Synden er imod ham felv. Der
for siger David i den en og femtiende Salme: Mod

dig alene har jeg syndet og gjort, hvad ondt er i dine
Oine ; " thi da kan Gud, imod hvem Overtrcedelsen er begaaet,
borttage Overtrcedelsen. Det, som vi skylder til Gud,
kan vor store Kreditor kvittere; og dersom han kvitterer,
saa er det kvitteret. Ingen uden den store Gud, imod
hvem vi har begaaet Synden, kan udstette den Synd.
Lader os derfor se til, at vi gaar til ham og ssger
Barmhjertighet» af hans Haand. Lad os ikke ledes
paa Afveie af Prcester, som vil have os til at skrifte
for sig ; de har ingen Grund i Guds Ord for fine Paa
stande. Men endog om de var ordinerede eller ind
satte til at tilsige os Syndernes Forladelse i Guds
Navn, maa det dog være bedre for os at gaa selv til
den store Herre ved Jesus Kristus, Midleren, og ssge
og finde Forladelse ved hans Haand; da vi er vis paa,
at dette er den rette Pei. Religion paa anden Mands
Haand har altfor stor Resiko med sig. Det er bedre for
dig at felv varetage din Sjcels Velfcerd og ikke over
lade den i noget andet Menneskes Hcender.
Alene Gud kan retfcerdiggjsre den Ugudelige;
men han kan gjsre det til Fuldkommenhed. Han kaster
vore Synder bag sin Ryg, han stetter dem ud; han
siger, at om de end ssges ester, skulde de ikke findes.
Af ingen anden Aarfag end hans egen uendelige God
hed har han beredt en herlig Vei, ved hvilken han kan
gjsre skarlagenrsde Synder saa hvide som Sne og
flytte vore Overtredelser fra os saa langt som Men
er fra Vesten. Han siger: ..Jeg vil ikke ihukomme
deres Synder." Han gaar faa langt, at han gjor
22

Ende paa Synden. En af de Gamle raabte med For
undring: Hvo er en Gud som du, som borttager
Misgjerning, og som gaar Overtredelse forbi, for det
Overblevne af hans Arv? som ikke holder fast ved sin
Vrede evindeligen, fordi han haver Lyst til Mistundhed."
Vi taler ikke nu om Ret eller om Guds Handle
maade med Menneskene ester deres Fortjeneste. Dersom
du vil handle med den retfcerdige Herre ester Lovens
Betingelser, vil du finde evig Vrede, thi det er, hvad
du fortjener. Prifet være hans Navn, han har ikke
handlet med os efter vore Synder; men han handler
med os nu efter den frie Naadens og uendelige Barm
hjertighedens Vetingelfer, og han siger: leg vil
tåge naadigen imod eder, jeg vil elske eder srivilligen."
Tro det, thi det er visseligen sandt, at den store Gud
er istand til at behandle den skyldige med overflsdig
Barmhjertighet», ja han kan behandle de ugudelige,
som om de bestandig havde vceret gudelige. Lces med
Opmcerksomhed Lignelsen om den forlorne Ssn, og se
hvorledes den tilgivende Fader modtager den hjemkomne
Vandrer med Ugesaamegen Kjærlighet», som om han
aldrig havde vceret borte og aldrig havde besmittet sig
med Skjsger. Saalangt gik han heri, at den celdre
Broder begyndte at knurre derover, men Faderen drog
aldrig sin Kjærlighet» tilbage. O, min Broder, hvor
skyldig du end maa verre, hvis du vil komme tilbage
til din Gud og Fader, vil han behandle dig som om
du aldrig havde handlet ilde. Han vil betragte dig
23

24
som retfcerdig og behandle dig derefter. Hvad siger
du til dette?
Ser du ikke — thi jeg snsker at fremstille klart,
hvilken herlig Ting det er — at, da ingen anden end
Gud vilde toenke paa at retfcerdiggjsre den ugudelige,
og ingen anden end Gud kunde gjsre det, Herren kan
dog gjsre det? Se hvorledes Apostelen fremsetter
Udfordringen: Hvo vil anklage Guds Udvalgte? Gud
er den, som retfcerdiggjsr." Dersom Gud har retfcer
diggjort et Menneske, er det ret gjort, det er retfcer»
digt gjort, det er evigt gjort. Jeg lceste forleden Dag
i en Afhandling, som er fuld af Had mod Evangeliet
og de som Prcediker det, at vi holder paa en Slags
Theori, ved hvilken vi indbiloer os, at Synd kan bort
tages fra Mennesket. Vi holder ingen Theori, vi pu
blicerer en Kjendsgjerning. Den stsrste Kjendsgjerning
under Himmelen er denne, — at Kristus ved fit dyre
bare Blod virkeligen borttager Synd, og at Gud for
Kristi Skyld behandler Menneskene efter den guddomme
lige Barmhjertig hedens Betingelser, tilgiver deres Skyld
og retfcerdiggjsr dem, ikke fordi han ser noget i dem
eller forudser, hvad der vil blive i dem, men formedelst
fin Barmhjertigheds Rigdom, forn lyfer i hans eget
Hjerte. Dette har vi prcediket, prcrdiker og vil prcedike
saalcenge vi lever. »Det er Gud, som retfcerdiggjsr"
— som retfcerdiggjsr den ugudelige; han stjcemmes
ikke ved at gjsre det, ei heller vi ved at prcedike det.
Den Retfcerdiggjsrelfe, som kommer fra Gud selv,
maa være upaaklagelig. Dersom Dommeren frikjender

25
mig, hvo kan dsmme mig? Dersom den hsieste Ret
i Himlen og paa Jorden har erklceret mig retfcerdig,
hvo stal kunne anklage mig? Retfcerdiggjsrelse fra
Gud er et tilstrcrkkeligt Svar for en opvakt Samvittig
het). Den Hellig-Aand aander ved dens Hjcelp Fred
over hele vor Natur, vi frygter ikke lcengere. Med
denne Retfcerdighed kan vi msde alle Satans og ugude
lige Menneskers Brsl og Spot. Men denne stal vi
kunne ds, men denne stal vi med Frimodighed opstaa
igjen, og staa ind for den sidste store Dom.
Frimodig stal jeg staa hin Dag;
Thi hvo skal mig anklage,
Naar Herren selv har frigjort mig
Fra Syndens Straf og Plage."
Ven. Herren kan udslette alle dine Synder. Jeg
skyder ikke i Msrke, naar jeg siger dette. Al Slags
Synd og Bespottelse stal tilgives Menneskene." Skjsnt
du er sunket i Forbrydelser til Halsen, kan han med
et Ord borttage Urenheden og sige: leg vil, bliv
ren." Herren er en stor Tilgiver.
leg tror paa Syndernes Forladelse."
Tror du?
Han kan endog nu i denne Stund forkynde Dom
men: Dine Synder ere dig forladte; gaa i Fred;"
og hvis han gjsr dette, kan ingen Magt i Himlen eller
under Jorden udscette dig for Mistanke, meget mindre
for Vrede. Tvivl ikke paa den almcegtige Kjcerlighe
dens Magt. Du kunde ikke tilgive din Nceste, havde

26
han forncermet dig, saa som du har forncermet Gud;
men du maa ikke maale Guds Korn med din Skjcepfte ;
hans Tanker og Veie er saa hsit over dine, som Him
len er hsit over Jorden.
Vel", siger du, det vilde være et stort Mirakel,
om Herren skulde tilgive mig." Netop. Det vilde
være et herlig Mirakel, og derfor vil han sandsynligvis
gjsre det; thi han gjsr store og urandsagelige Ting,
som vi ikke har ventet.
Jeg blev selv slagen as en forferdelig Fornemmelse
as Skyld, som gjorde mit Liv elendigt for mig; men
da jeg hsrte Budskabet: Ser til mig og bliver frelste
alle Jordens Ender; thi jeg er Gud og ingen yder
mere." Jeg faa. og i et Dieblik blev jeg retfcerdiggjort
af Herren. lefus Kristus gjort til Synd for mig
var hvad jeg saa, og dette Syn gav mig Hvile. Naar
de, som var bidte af de brcendende Slanger i Orke
uen, saa paa Kobberslangen, blev de straks helbredede,
og saaledes var det, da jeg saa oft til den korsfestede
Frelfer. Den Hellig-Aand, fom dygtiggjorde mig til
at tro, gav mig Fred ved Troen. Jeg solte mig lige
saa vis paa, at jeg var tilgiven, som jeg for havde
fslt mig vis paa at vcere fordomt. Jeg havde vceret
vis paa min Fordsmmelse, fordi Guds Ord havde er
klceret det, og min Samvittighed vidnede dertil; men
da Herren retfcerdiggjorde mig, blev jeg ligesaa forvisset
derom af de samme Vidner. Herrens Ord i Skriften
siger: Hvo, som tror paa ham, bommes ikke;" og
min Samvittighed vidnede med mig, at jeg troede, og

27
at Gud, ved at tilgive mig, er retfcrrdig. Saaledes har
jeg den Hellig-Aands og min egen Samvittigheds Vid
nesbyrd, og disse to er enige deri. O, hvor jeg snster.
at min Lcrser vilde annamme Guds Vidnesbyrd i denne
Sag, og da vilde han meget snart have Vidnesbyrdet i
sig selv.
Jeg tsr sige, at en Synder retfoerdiggjort af Gud
staar paa en endda sikrere Grund end en retscerdig
Mand retfcerdiggjort ved sine Gjerninger, om der fin
des saadanne. Vi kunde aldrig blive vis paa, at vi
havde gjort Gjerninger nok: Samvittighedcn vilde
altid verre urolig, om vi ester alt skulde komme tilkort,
og vi kunde blot stole Paa en mangelfuld Domstols
vaklende Dom; men naar Gud selv retfcerdiggjsr og
den Hellig-Aand vidner dertil ved at give os Fred med
Gud, ja da fsler vi, at Sagen er sikker og asgjort og
vi indgaa til Hvilen. Ingen Tunge kan udsige Dyb
den af den Ro, som kommer over den Sjcel, som har
modtaget den Guds Fred, som overgaar al Forstand.
Ven, ssg den nu.

Ketfterdig og Ketfirrdiggjsrere.
Ml^i har seet den Ugudelige retfcerdiggjort, og
"^?» !« betragtet den store Sandhed, at Gud alene
kan retfcerdiggjsre et Menneste; vi gaar nu
°^M et Skridt lcengere og spsrger: «Hvorledes
'^ kan en retfcerdig Gud retfcerdiggjsre
skyldige Mennesker? Her msdes vi med et suld
stcendigt Svar i Paulus's Ord i Romernes 3, 21— 26.
Vi vil lcese sex Vers, saa at vi faar Skriftstedets Sam
menhceng.
Men nu er Guds Retfcerdighed, om hvilken der er vidnet
ved Loven og Profeterne, aabenbaret uden Loven, nemlig
Guds Retfcerdighed ved Jesu Kristi Tro, til alle og over alle,
som tro. Thi der er ikke Forskjel, thi alle have syndet, og
dem fattes Guds A3re, og de blive retfcrrdiggjorte uforskyldt
as hans Naade ved den Forlssning, som er i Kristus Jesus,
hvem Gud har fremstillet til en Naadestol ved Troen paa
hans Blod, for at vise sin Retfoerdighed formedelst den Over
bcerelse, han havde vist mod de forhen under Guds Langmo

29
dighed begangne Synder for at vise sin Retfcerdighed i den
noervcerende Tid, at han maa voere retfcerdig og gjsre den ret
fcerdig, som er as Jesu Tro."
Tillad mig her at give dig et Stykke af personlig
Erfaring. Da jeg var under den Hellig Aands Haand,
under Syndens Overbevisning, havde jeg en klar For
nemmelse af Guds Retfcerdighed. Hvad Synd end
monne voere for andre Folk, for mig var den en
utaalelig Byrde. Det var ikke saa meget Frygt for
Helvede som Frygt for Synd. Jeg kjendte mig selv
saa forskrekkelig skyldig, og jeg erindrer jeg fslte, at
hvis Gud ikke straffede mig for Synd, burde han gjsre
det. Jeg fslte, at al Jordens Dommer burde for
dsmme faadan Synd som min. Jeg sad i Domme
rens Seede og jeg dsmte mig selv til Fortabelse; thi
jeg bekjendte, at havde jeg vceret Gud, kunde jeg ikke
have gjort andet end sende saadan en skyldig Skabning,
som jeg var, til det dybeste Helvede. Jeg havde hele
Tiden en stor Omsorg i mit Sind for Guds Mre
og hans moralske Regjerings Retfcerdighed. Jeg fslte,
at det ikke vilde tilfredsstille min Samvittighed, om
jeg kunde blive uretfcerdigen tilgiven. Synden, jeg
havde begaaet, maatte straffes. Men da kom Spsrgs
maalet: «Hvorledes kunde Gud voere retfcerdig, og
alligevel retfcerdiggjsre mig, som var saa skyldig?" Jeg
spurgte mit Hjerte : „ Hvorledes kan han være retfcerdig
og dog Retfcerdiggjsreren?" Jeg blev troet og kjed af
dette Spsrgsmaal; ei heller kunde jeg se noget Svar
derpaa. Det er vist, jeg kunde aldrig have ovfundet

30
noget Svar, som vilde have tilfredsstillet min Sam
vittighed.
Lceren om Forsoningen staar for mig som et af
de sikreste Beviser paa den Hellige Skrifts guddomme
lige Inspiration. Hvo vilde eller kunde tcenkt, at den
retfcerdige Fyrste vilde ds for de uretfcerdige Oprsrere ?
Dette er ingen menneskelig Mythologilcere eller poe
tisk Indbildnings Drsm. Denne Forsoningsmaade er
ene kjendt blandt Menneskene, fordi den er et Faktum.
Opdigtelse kunde ikke opfundet det. Gud selv har for
ordnet det; det er ikke en Sag, som nogen anden kunde
have opfundet.
Jeg havde hsrt Frelsens Plan ved Jesu Ofring
fra min Barndom af; men jeg fslte ikke mere til den
i min inderste Sjcel, end om jeg havde vceret fsdt og
opdragen forn en Hottentot. Lyfet var der, men jeg
var blind; det var en Nsdvendighed, at Herren selv
skulde gjsre Sagen klar for mig. Den kom til mig
som en ny Aabenbarelfe ; saa ny, som om jeg aldrig
havde lcest i Skriften, at Jesus erklceredes at være en
Forsoning for Synder, at Gud maatte være retfcerdig.
Jeg tror, det maa komme forn en Aabenbarelse til et
hvert nyfsdt Guds Barn, naarfomhelst han ser det:
Jeg mener den herlige Lcere om den Herre Jesu
Stedfortrcedelfe. Jeg kom til at forståa, at Frelfe var
mulig ved et stedfortrcedende Offer, og at Foranstalt
ning var bleven gjort fra Begyndelfen for en faadan
Stedfortredene. Jeg kom til at fe, at han, forn er
Guds Ssn, lige med Faderen fra Evighed af. var fra

31
fordums Tid bleven gjort til Pagtens Hoved for et
udvalgt Folk, at han i den Ggenskab kunde bede for
dem og frelse dem. Ligefom vort Fald ikke fra Be
gyndelfen af var et perfonligt, thi vi faldt i vor for
bundsincessige Representant, den første Adam, saa blev
det ogsaa muligt for os at ophjelpes ved en anden
Representant, endog ved ham, som har paataget sig
at vcere Pagtens Hoved for sit Folk, saa at han skulde
blive deres anden Adam. Jeg saa, at fsrend jeg vir
kelig havde syndet, havde jeg faldt ved min første Fa
ders Synd; og jeg glcrdede mig over, at det derfor
blev muligt for mig fra Lovens Synspunkt at opreises
ved et andet Hoved og en anden Reprcefentant.
Adams Fald aabnede et Tilflugtens Smuthul; en anden
Adam kan oprette den Skade, som den ssrste har gjort.
Da jeg lengtede ester at komme til Vished om det
var muligt for en retferdig Gud at tilgive mig,
forstod jeg og saa ved Tro, at han, som er Guds Ssn,
blev Menneske, og i sin dyrebare Person bar mine
Synder paa sit eget Legeme Paa Treet. Jeg saa, at
Straffen blev lagt paa ham, for at jeg skulde nyde
Fred, at ved hans Såar havde jeg faaet Legedom.
Kjere Ven, har du nogensinde seet det? Har du no
gensinde forstaaet, hvorledes Gud kan vere retferdig
fuldt ud, ikke tilbageholde Straffen, ei heller slsve
Sverdets Eg, og dog alligevel kan vere uendelig
barmhjertig, og kan retferdiggjsre den ugudelige, som
vender sig til ham? Det var, fordi Guds Ssn, uendelig
herlig i sin ophsiede Person, Paatog sig at hevde Lo

32
ven ved at boere den Dom, jeg havde fortjent, at Gud
derfor kan gaa min Synd forbi. Guds Lov blev mere
hcevdet ved Kristi Dsd end den vilde være bleven, om
alle Overtrcederne var bleven fendt til Helvede. Thi
Guds Ssns Lidelfe for Synd var en herligere Stad
fceftelfe for Guds Regjering end om den hele Slcegt
skulde lide.
Jesus har baaret Dsdsstraffen paa vore Vegne.
Se, hvilket Under! Der, han hoenger paa Korset!
Dette er det stsrste Syn, du nogensinde vil se. Guds
Ssn og Mennestens Ssn, der han hcenger, bcerende
uudsigelig Smerte, den Retfcerdige for den Uretfcerdige,
for at bringe os til Gud. O, hvilket herligt Syn!
Den Uskyldige straffet! Den Hellige sordsmt! Den
evigt Velsignede gjort til en Forbandelse ! Den uendelig
Herlige lider en stjcendselsfuld Dsd ! Jo mere jeg ser
paa Guds Ssns Lidelser, desto sikrere bliver jeg paa,
at de maa vcere tilstrekkelige for min Sag. Hvorfor
led han, hvis det ikke var for at bortvende Straffen
fra os? Dersom han da har bortvendt den ved sin
Dsd, saa er den bortvendt, og de, som tror paa ham,
behsver ikke at frygte for den. Det maa vcere saa,
at, da Forsoning er gjort, kan Gud tilgive uden at
hans Throne ryster eller Lovbogen i mindste Maade
plettes. Samvittigheden faar et fuldt Vvar til sit
overveldende Spsrgsmaal. Guds Vrede imod Synden,
hvad den end kan vcere, maa vcere forferdelig over al
Beflrivelfe. Vel fagde Mofes: ..Hvo kjender din
Vredes Styrke?" Dog, naar vi hsrer Herlighedens

33
Herre raabe': Hvi haver du forladt mig?" og ser
ham opgive Aanden, fsler vi, at Guds Retfcerdighed
er bleven overflsdigen hcevdet ved en Lydighed saa
fuldkommen og en Dsd saa skrekkelig, givet af en saa
guddommelig Person. Dersom Gud selv bsier sig for
sin egen Lov, hvad mere kan gjsres? Der er mere
Fortjeneste i Forsoningen end der er Tab i heleMen
nestestcegtens Synd. Jesu kjcerlige Selvopofrelses store
Hav kan opsluge vore Synders Bjerge, ja dem alle.
For denne ene Reprcesentants uendelige Godheds Skyld
maa Herren vel se med Velbehag paa andre Mennesker,
hvor uverdige de end kan vcere i og af sig selv. Det
var et Under over alle Undere, at Herren Jesus Kristus
skulde ftaa i vort Sted.
Men det har han gjort. Det er fuldbragt."
Gud vil spare Synderen, fordi han ikke sparede Ssn
nen. Gud kan gaa vore Overtredelser forbi, fordi han
lagde disse Overtredelser paa sin enbaarne Ssn for
over atten hundrede Aar siden. Derfom du tror paa
Jesus (det er Sagen), da bliver dine Synder borttagne
af ham, som var sit Folks Syndebuk.
Hvad er det at tro paa ham? Det er ikke
blot at sige, Han er Gud og Frelseren, " men at stole
paa ham ganske og aldeles, og tåge ham til hele din
Frelse fra nu af og for evigt — din Herre, din Mester,
dit Alt. Dersom du vil have Jesus, har han dig alle
rede. Dersom du tror paa ham, siger jeg dig, kan du
ikke gaa til Helvede; thi det vilde vcere at bersve Kristi
Offer dets Kraft. Det kan ikke vcere saa, at et Offer skulde
3

34
antages, og at den Sjcel alligevel, fc>r hvem dette Offer
blev antaget, skulde ds. Hvis den troende Sjcel kunde
fordsmmes, hvorfor behsvedes da et Offer? Derfom
Jesus dsde for mig, hvorfor skulde jeg ogsaads? En
hver Troende kan gjsre Fordring paa, at. Offeret blev
virkelig ofret for ham; ved Tro har han lagt fine
Hcender paa det og gjort det til fit eget, og derfor
kan han hvile forvisfet om, at han aldrig kan fortabes.
Herren vilde ikke annamme dette Offer paa vore Vegne,
og derefter fordsmme os til Døden. Herren kan ikke
lcese vor Forladelse skreven i fin egen Ssns Blod, og
derefter flåa os. Det er umuligt. O, at du maatte
faa Naade til at se paa Jesus i dette Nu, og begynde
ved Vegyndelsen, ved Jesus, som er Barmhjertighedens
Kildevceld for det styldige Menneske!
„ Han retfcerdiggjsr den ugudelige. " „ Det er Gud,
som retfcerdiggjsr, " derfor og alene af den Aarsag kan
det ste, og han gjsr det gjennem sin guddommelige
Ssns Forsonings Offer. Derfor kan det gjsres ret
fcerdigt — ja faa retfcerdigt, at Ingen vil nogen
finde indvende noget imod det — saa fuldkomment,
at paa den sidste store Dag, naar Himmelen og Jorden
stal forgaa, stal Ingen bencegte Retfcerdiggjsrelfens
Gyldighed. Hvo er den, forn fordsmmer? Kristus
er dsd. Hvo stal anklage Guds Udvalgte? Det er
Gud, forn retfcerdiggjsr."
Nu arme Sjcel! Vil du komme ind i denne Red
ningsbaad netop forn du er? Her er Frelfe fra Vraget!
Modtag den sikre Befrielse. leg har intet med mig,"

35
siger du. Du brdes ikke om at bringe noget med dig.
Mcend, som flyr for sit Liv, vil lade sit Tsi tilbage.
Fly for dit Liv, netoft som du er.
Jeg vil sige dig dette om mig selv, for at op
muntre dig. Mit hele og eneste Haav om Himmelen
ligger i den fulde Forsoning fuldbragt paa Golgatha
Kors for den Ugudelige. Paa dette stoler jeg trygt.
Jeg har ikke en Skygge af Haab noget andet Sted.
Du er i den famme Stilling som jeg; thi ingen af
os har noget eget Vcrrd, som vi kan tcenke os som
nogen Tillidsgrund. Lad os tåge hverandre i Haan
den, og staa tilsammen ved Korsets Fod, og kaste vore
Sjcrle engang for alle paa ham, som udsste sit Blod
for de Skyldige. Vi vil blive frelste ved en og samme
Frelser. Dersom du fortabes ved at stole paa ham,
maa jeg ogsaa fortabes. Hvad mere kan jeg gjsrefor
at bevise min egen Tillit» til det Evangelium, som jeg
fremsetter for dig.

Om Befrielse fra at synde.
er vilde jeg sige et tydeligt Ord eller to til
dem, som sorftaar Retfcerdiggjsrelsen ved
Troen paa Kristus Jesus, men som besvceres
over, at de ikke kan afstaa fra Synd. Vi kan aldrig
blive lykkelige, rolige eller aandelig sunde, fsrend vi
bliver hellige. Vi maa blive Synden kvit, men hvor
ledes stal dette ste? Dette er et Svsrgsmaal om Liv
eller Dsd for mange. Den gamle Natur er meget
stcerk, og de har forssgt at binde og toemme den; men
den vil ikke lade sig kue, og stjsnt de snster at blive
bedre, sinder de, at de bliver voerre end for. Hjertet
er faa haardt, Viljen er saa trodsig, Lidenstaberne er
saa voldsomme, Tankerne er saa adspredte, Sindet er
saa ustyrligt, Begjceringerne er saa vilde, at Mennesket
foler, at han har en Hule indeni sig, fuld af vilde Dyr,
som vil cede ham op fnarere end beherskes af ham.

37
Vi kan sige om vor faldne Natur, hvad Herren sagde
til lob om Leviathan: Vil du lege med ham, som
med en Fugl? eller vil du binde ham til dine evige
Niger?" Man kunde ligesaavel gjsre sig Haab om,at
holde Nordenvinden i det hule as Haanden, som af
egen Styrke at styre disse stormende Magter, som bor
i vor faldne Natur. Dette er en stsrre Gjerning end
nogen af Herkules's Fabelgjerninger: Gud maa til
her. leg kunde nok tro, at Jesus vilde forlade Synd,"
siger En; men faa er det min Ulykke, at jeg synder
igjen, og at jeg foler en saadan forferdelig Tilbsielig
hed til ondt indeni mig. Ligefom en Sten, der
kastes op i Luften, kommer snart ned igjen til Jorden,
saa vender jeg, skjsnt sendt op til Himlen ved nidkjcer
Prcediken, tilbage til min ufslsomme Tilstand. Ak,
jeg bliver lettelig fortryllet af Syndens Basilistsine,
og holdes saaledes under Fortryllelse, at jeg ikke kan
undfly min egen Daarlighed."
Kjcere Ben, Frelsen vilde verre en ssrgelig ufuld
endt Sag, hvis den ikke behandlede denne Del af vor
fortabte Tilstand. Vi traenger at renses saavel som
at forlades. Retfoerdiggjsrelse uden Helliggjsrelse vilde
ikke i mindste Maade blive nogen Frelse. Det vilde
blive at kalde den Spedalske ren, men lade ham ds af
fin Sygdom; det vilde være at tilgive Oprsret, men
lade Oprsreren forblive en Fiende mod sin Konge. Det
vilde borttage Fslgerne, men overse Aarsagen, og dette
vilde gjsre Sagen uendelig haablss for os. Det vilde
standse Strsmmen for en Tid, men lade aaben en

Nrenlighedens Kilde, som fsr eller senere vil bryde
frem med forsget Styrke. Kom ihu, at Herren Jesus
kom for at borttage Synd paa tre Maader; han kom
for at borttage Syndens Strå f, Syndens Magt og
tilsidst Syndens N cr r v ce re l s e. Du kan naa den anden
Del med engang — Syndens Magt kan sieblikkelig
blive brudt, og da vil du være Paa Veien til den
tredie, nemlig Fjernelsen af Syndens Ncervcerelse.
Vi ved, at han aabenbaredes for at borttage vore
Synder. "
Engelen sagde om vor Herre: Du stal kalde
hans Navn Jesus; thi han stal frelse fit Folk fra
deres Synder." „ Vor Herre lefus kom for at tilintet
gjøre Djcevelens Gjerninger i os." Det, som blev
sagt ved vor Herres Fodsel, blev ogsaa erklceret i hans
Dsd; thi da Stridsmcendene gjennemborede hans Side,
flsd der ud Blod og Vand, for at fremstille den dob
belte Helbredelse, hvorved vi befries fra Syndens Skyld
og Besmittelse.
Dersom du alligevel er besvceret over Syndens Magt
og over din Naturs Tilbsieligheder, som du vel kan
være, saa er her et Lsfte for dig. Fat Tro dertil, thi
det hsrer til Naadens Husholdning, som i alt er
ordnet og fast. Gud, som ikke kan lyve, har sagt i
Ezechiel 36, 26: Og jeg vil give eder et nyt
Hjerte, og give en ny Aand indeni eder, og
borttage det Stenhjerte af eders Kjsd og
give eder et Kjsdhjerte."
Du ser, det er: ..Jeg vil," og ..jeg vil/' ..jeg
38

vil give" og jeg vil borttage," Dette er Kongernes
Konges fyrstelige Stil, hans, som er mcegtig til at ud
fsre al sin Vilje. Intet as hans Ord skal nogensinde
falde til Jorden.
Herren ved meget vel, at du ikke kan forvandle
dit Hjerte, ei heller rense din egen Natur; men han
ved ogsaa, at han kan gjsre begge Dele. Han kan
lade Etioperen forandre fit Skin og Leoparden sine
Plettc. Hsrer dette og forundres: Han kan stave dig
for anden Gang, han kan lade dig blive fsdt paa ny.
Dette er et Naadens Mirakel, men den Helligaand vil
udfsre det. Det vilde være en meget forunderlig Ting,
om man kunde staa ved Foden af Niagarafossen og
kunde tale et Ord, som skulde faa St. Laurencefloden
til at gaa op mod Strsmmen og love opad det store
Bjerg, hvorover den nu ruller med en uhyre Kraft.
Intet uden Guds Kraft kunde afstedkomme et faadcmt
Under; men dette vilde ikke være andet end en pas
sende Sammenligning med hvad der vilde finde Sted,
dersom din Naturs Tilbsieligheder blev bragt til at
flyde i modsat Retning. Alle Ting ere mulige hos
Gud. Han kan vende dit Livs Strsm og dine Lysters
Retning, og istedetfor at gaa nedad fra Gud, kan han
bringe dit hele Vcesen til at gaa opad mod Gud, Det
er i Virkeligheden hvad Gud har lovet at gjsre for
alle dem, som er i Pagten og vi ved af Skriften,
at alle Troende er i Pagten. Lad mig lcese Ordene
igjen :
Og jeg vil give eder et nyt Hjerte, og
39

40
give en ny Aand inden i eder og borttage
det Stenhjerte af eders Kjsd og give eder
et Kjsdhjerte."
Hvilket underbart Lsfte! Og det er Ia og Amen
i Kristus Jesus, Gud til Mre formedelst os; dersom
vi modtager det som sandt og anvender det paa os
selv, stal vi finde det opfyldt i os og vi stal i kom
mende Dage og Aar kunne synge om den underfulde
Forandring, som Guds store Naade har virket i os.
Det er vel vcrrd at betcenke, at naar Herren bort
tager Stenhjertet, er den Gjerning gjort, og naar den
engng er gjort, kan ingen Magt nogensinde borttage
det nye Hjerte og den rette Aand, som han giver os.
Gud fortryder ikke sit Kald og sine Gaver; det er uden
Fortrydelse fra hans Side, han tåger ikke igjen, hvad
han engang har givet. Lad ham fornye dig og du
vil blive fornyet. Menneskets egne Reformationer og
Renselfer vilde det snart være forbi med, thi Hunden
vender sig til sit Spy igjen; men naar Gud fcetter et
nyt Hjerte inden i os, er det nye Hjerte der for stedse
og vil aldrig blive et Stenhjerte igjen. Han som
gjorde det til Kjsd, vil bevare det saa. Derfor kan
vi fryde og glcede os for stedse i det, som Gud staber
i Naadens Rige.
For at fremstille Sagen meget enfoldigt. — Har
du nogensinde hsrt Rowland Hills Billede om Katten og
Grisen? Jeg vil give det paa min egen Maade, for
at belyfe vor Frelsers udtryksfulde Ord: I maa
fsdes paa ny." Ser du den Kat? Hvilket rensligt

41
Dyr den er! Hvor flink den er til at vaste sig med
sin Tunge og sine Labber! Det er ganske fornsieligt
at se dervaa. Saa du nogensinde.en Gris gjsre det?
Nei aldrig. Det er mod dens Natur. Den foretrekker
at vcelte sig i Sslen. Gaa og loer en Gris at vaste
sig selv, og se, hvor lidet Held du vil have med dig.
Det vilde blive en stor Forbedring i sanitcer Henseende
om Svin kunde blive rene. Leer dem at vaste sig og
holde sig rene ligesom Katten. Unyttigt Arbeide. Du
kan med Magt vaste en Gris, men den skynder sig til
sin Ssle og er snart ligesaa uren som fsr. Den eneste
Maade, hvorpaa du kan faa en Gris til at vaste sig,
er at forvandle den til en Kat; da vil den vaste sig
og blive ren, men ikke fsr ! Antag, at Forvandlingen
er foregaaet, og hvad der var vansteligt eller umuligt,
er bleven let nok. Svinet vil herefter kunne ovholde fig i
dine Vcrrelfer. Saaledes er det med et ugudeligt
Menneske, du kan ikke tvinge det til at gjsre, hvad et
gjenfsdt Menneske gjsr as et villigt Hjerte; du kan
lcrre ham og give ham et godt Eksempel, men han
kan ikke lcere Hellighedens Kunst, thi han har ingen
Lyst dertil, hans Natur leder ham den modsatte Vei.
Naar Herren gjsr et nyt Menneske af ham, da vil
alle Ting komme til at se anderledes ud. Saa stor
er denne Forandring, at jeg hsrte engang en Nyom
vendt sige: „ Enten er hele Verden forandret eller ogsaa
er jeg." Den nye Natur sslger det Rette ligesaa na
turligt. som den gamle Natur vaudrede ester det Urette

42
Hvilken Velsignelse at modtage en saadan Natur. Alene
den Helligaand kan give den.
Har det nogensinde forekommet dig, hvor under
fuldt det er for Herren at give et Menneske et nyt
Hjerte og en ret Aand? Du har kansie seet en
Hummer, som har staaes med en anden Hummer, og
mistet en Klo, og en ny Klo har voxet ud. Det er
mcrrkvcerdigt ; men det er en meget mcerkvcrrdigere
Kjendsgjerning, at et Menneske siulde faa et nyt Hjerte.
Det er i Sandhed et Mirakel, som overgaar Naturens
Evner. Der staar et Troe. Dersom du hugger as dets
Grene, vil andre voxe ud i deres Sted, men kan
du forandre dets Natur? Kan du gjsre dets Saft
ssd? Kan du faa Tornen til at boere Figen? Du
kan indpode noget bedre, og dette er den Analogi, fom
Naturen giver os af Naadens Gjerning; men idethele
at forvandle Trceets indre Saft vilde i Sandhed verre
et Mirakel. Saadan en mcegtig og underfuld For
vandling virker Gud i alle, som tror paa Jesus.
Dersom du overgiver dig i hans guddommelige
Hcender, vil Herren forandre din Natur; han vil under
tvinge den gamle Natur og aande nyt Liv i dig.
Scet din Tillid til Herren Jesus Kristus, og han vil
borttage dit Stenhjerte af dit Kjsd og give dig et
Kjsdhjerte. Hvor alt var haardt, stal alt blive mygt;
hvor alt var ondt, stal alt blive godt; hvor alt fsrte
nedad, stal alt stige opad med ustandselig Kraft. Vre
dens Lsve stal vige Plads for Sagtmodighedens Lam.
Den urene Ravn stal fly for Renhedens Due, og Skalk

43
agtighedens onde Slange stal blive knust under Sand
hedens Hoel.
Jeg har med mine egne Aine feet saadanne vid
underlige Forandringer af moralsk og aandelig Ka
rakter, at jeg ikke mistvivler om nogen. Jeg kunde,
om det var passende, ncevne for eder dem, som engang
var utugtige Kvinder, men som nu er rene som den
hvide Sne; og bespottende Mcend, som nu fryder hele
sin Omgivelse med deres varme Andagt. Tyve er
blevue cerlige, Drankere cedrue, Lsgnere sandhedsfulde og
Spottere nidkjcere for Guds Rige. Hvorsomhelst Guds
Naade har aabenbaret sig i Mennesket, har den opdraget
ham til at forsage ugudelige og verdslige Sysler og
til at leve viseligen og retfcerdigt og gudeligt i denne
Verden; og kjcere Lceser, den vil gjsredet samme
for dig.
«Jeg kan ikke gjsre denne Forandring,"
siger nogen. Hvem sagde, at du kunde? Det Skrift
sted, som vi har anfsrt, taler ikke om,^ hvad Men
nesket vil gjsre, men hvad Gud vil gjore. Det er
Guds og det bliver hans Sag at opfylde sine
egne Forpligtelser. Stol du paa, at han vil opsylde
sit Ord for dig, og det vil ske.
Men hvorledes stal det ste?" Hvad kommer det
dig ved? Maa Herren forklare sin Plan, fsrend du
vil tro ham? Herrens Fremgangsmaade i denne Sag
er en stor Hemmelighed: Den Hellig-Aand udfsrer
den. Han, som har givet Lsftet, har Anfvaret for at
holde Lostet, og han er dygtig dertil. Gud, som forjcrtter

44
denne underfulde Forandring, vil sikkerligen virke den i
dem, som annammer Jesus ; thi alle saadanne giver han
Magt til at blive Guds Bsrn: O, at du vilde tro
det! O, at du vilde være retfcerdig mod den naadige
Herre og tro, at han kan og vil gjsre dette for dig,
saa stort et Mirakel det end maa være! O, at du
vilde tro, at Gud kan ikke lyve! O, at du vilde for
lade dig paa ham for et nyt Hjerte og en ren Aand,
thi han kan give dem til dig! Maa Herren give dig
Tro paa sin Forjettelse, Tro paa sin Sen, Tro Paa
den Hellig-Aand og Tro paa ham selv, og til ham
stal være Prisen og Wren og Herligheden i al Evig
hed! Amen.

Af Uaade formedelst Tro.
Af Naade er I ftelste formedelst Troen." Ef. 2,8.
eg tror det er godt vi vender os lidt til 6n
Side, og jeg maa anmode min Lcrfer at
betragte med hellig Wrefrygt vor Frelses
Hovedkilde, som er Guds Naade.
Af Naade ere I frelste." Fordi Gud er naadig,
derfor bliver syndige Mennesker tilgivne, omvendte,
rensede og frelste. Det er ikke vaa Grund af noget i dem
eller noget, som nogenfinde kan findes i dem, at de er
frelste; men paa Grund af Guds uendelige Kjcerlighed,
Godhed, Medlidenhed, Barmhjertighed og Naade.
Dvcrler derfor et Oieblik ved Kilden. Betragter Livets
rene Flod, forn den gaar ud fra Guds og Lammets
Throne.
Hvilket Dyb er ikke Guds Naade ! Hvem tan vel
komme tilbunds i den? Som alle de svrige guddom

46
melige Egenskaber er den uendelig. Gud er suld af
Kjcrrlighed; thi Gud er Kjcerlighed;" Gud er fuld
af Godhed, og selve Navnet Gud" er taget af Ordet
god". Übegrcendset Godhed og Kjcerlighed er selve
Guddommens Voesen. Det er fordi hans Miskund
hed varer evindelig," at Menneskene ikke fordcerves;
fordi „ hans Barmhjertighet) har ingen Ende," at Syn
dere fsres til ham og tilgives.
Kom vel ihu dette, at du ikke maa fare vild
ved at fcrste dit Sind saa meget ved Troen, som er
Kanalen til Frelsen, at du derved glemmer Naaden,
som er Udspringet og Kilden endog til Troen selv.
Troen er Guds Naadegjerning i os. Ingen kan sige,
at Jesus er Kristus uden ved den Helligaand. " „ Ingen
kan komme til mig," siger Kristus, uden Faderen,
som mig udsendte, faar draget ham." Saa at Troen,
som er at komme til Kristus, er Virkningen af gud
dommelig Dragelse. Naaden er den første og sidste
bevcegende Kraft til Frelsen; men Troen, saa vigtig
som den er, er dog kun en vigtig Del af det Maskineri,
som Naaden anvender. Vi er frelste «formedelst Troen,"
men det er af Naade." Lad disfe Ord lyde som
med Erkeengelens Trompet: Af Naade ere I frelste."
Hvilket glcedeligt Budstab for de uvoerdige!
Troen er ligesom en Kanal eller et Vandlednings
rsr. Naaden er Kilden og Strsmmen ; Troen er Vand
ledningen, gjennem hvilken Naadefloden slyder ned for
at forfriske de tsrstige Mennestebsrn. Det er stor Skade,
naar Vandledningen er itu. Det er trist at se alle

47
de prcegtige Vandlrdninger om Rom, som ikke lcenger
fsrer noget Vand til Staden, fordi Buerne er itu,
og de herlige Bygninger ligger i Ruiner. Vannled
ningen maa holdes istand for at kunne fsre Strsmmen ;
og faaledes maa ogsaa Troen vcere fand og fund, fs
rende lige op til Gud og kommende lige ned til os,
for at den kan blive en tjenlig Naadekanal til vore
Sjcele.
Dog jeg minder dig igjen om, at Troen er Ka
nalen eller Ledningen og ikke felve Kilden, og vi maa
ikke forlade us faa meget paa den, at vi ophsier den
over al Velfignelfes guddommelige Kilde, fom findes i
Guds Naade. Gjsr aldrig din Tro til en
Kriftus, eller tcenk paa den, fom om den var din Sa
lig heds vcefentligste Kilde. Vi sinder Livet ved at fe paa
lefus og ikke ved at fe hen til vor egen Tro. Ved
Troen bliver alle Ting os mulige ; men Kraften er ikke
i Troen, men i den Gud, fom Troen forlader fig paa.
Naaden er Lokomotivet, og Troen er Lcenken, hvorved
Sjcelens Vogn er fcrstet til den stcerke bevcegende Kraft.
Troens Retfcerdighed er ikke Troens moralske Vpper
lighed, men lefu Kristi Retfcerdighed, fom Troen gri
ber og tilegner sig. Den Fred, fom findes i Sjcelen,
kommer ikke fra vor egen Tro; men den kommer til
os fra ham, fom er vor Fred, hvis Klcrdebons Ssm
Troen bersrer, og der udgaar en Kraft fra ham til
Sjcelen.
Se da til, kjcere Ven, at Svagheden i din Tro
ikke sdelcegger dig. En sijcelvende Hacmd kan modtage

48
en Gave af Guld. Herrens Frelse kan komme til os om
vi blot har Tro som et Sennepskorn. Magten ligger
i Guds Naade og ikke i vor Tro. Store Budskab kan
sendes henad tynde Traade, og den Hellig-Aands fred
givende Vidnesbyrd kan naa Hjertet ved Hjcelp af en Tro
saa tynd som en Traad, der neppe synes at kunne
boere sin egen Vcegt. Tcenk mere paa ham, til hvem
du ser end Paa selve Synet. Du maa se bort endog
fra dit eget Syn, og se intet uden Jesus og Guds
Naade aabenbaret i ham.

Troen, kvad er den?
vad er denne Tro, om hvilken det er sagt:
Af Naade er I frelste formedelst
Troen?" Der er mange Beskrivelser af
Troen; men ncesten alle de Forklaringer, jeg har feet,
har bragt mig til at forståa den mindre, end jeg
gjorde, ssr jeg faa dem. Negeren sagde, da han havde
oplcest Kapitlet, at han vilde forvirre (oontound) det,
og det er nokfaa rimeligt, at han gjorde det, ungtet
han mente at forklare (sxpounci) det. Saaledes kan
vi forklare Troen, indtil ingen forstaar den. Jeg haa
ber, at jeg ikke maa gjsre mig skyldig i den Feil.
Troen er den simpleste af alle Ting; kanffe det netop
er paa Grund af dens Simpelhed, at den er vanske
ligere at forklare.
Hvad er Troen ? Den bestaar af tre Ting : Kund
skab. Tro og Tillid. Kundfkaben kommer fsrst. Hvor
4

50
ledes stulle de tro ftaa den, om hvem de ikke have
hsrt?" Jeg maa blive bekjendt med en Ting, fsr det
er muligt, at jeg kan tro den. „ Troen kommer derved,
at man hsrer;" vi maa fsrst hsre, for at vi kan vide,
hvad vi stal tro. De stal forlade sig paa dig. de, som
kjende dit Navn." En Tel Kundstab er nsdvendig for
Troen; derfor er det saa vigtigt at faa Kundstab.
Bsier eders Dre og kommer hid til mig, hsrer, saa
stal eders Sjcel leve," — saadan lsd den gamle Pro
fets Ord, og det er endnu Evangeliets Ord. Rand
sager Skrifterne og fer, hvad den Helligaand lcerer med
Henfyn til Kristus og hans Frelfe. Ssg at kjende
Gud, thi den, fom kommer frem for Gud, maa tro,
at Gud er til, og at han bliver deres Belsnner, fom
fsger ham." Maatte han give dig Kundstabs og
Herrens Frygts Aand." Kjend Evangeliet. Vid hvad
det gode Budstab er, hvorledes det taler om den fri
Naade og Hjertets Forandring, om Barnestab hos
Gud og om utallige andre Velsignelser. Kjend iscer
Kristus Jesus, Guds Ssn, Menneskenes Frelser, for
enet med os formedelst sin menneskelige Natur, og dog
et med Gud, og saaledes istand til at handle som
Midler mellem Gud og Mennesket, som kan lcegge
sin Haand Paa begge og vcere den forenende Lcenke
mellem Synderen og hele Jordens Dommer. Strceb
efter mere og mere at lcere Kristum at kjende. Strceb
ifcer efter Kundstaben om Kristi Offer; thi det er Midt
punktet, fom Troen sigter efter; det er netop det Punkt,
som den frelfende Tro fornemmelig fcester sig ved, at

51
Gud i Kristo forligte Verden med sig selv, idet han
ikke tilregnede dem deres Overtredelser." Kjend, at
han blev gjort til en Forbandelse for os, som der er
strevet: Forbandet er hver den, som hcenger paa et
Troe." Drik dybt af den Lcerdomskilde, som lcerer, at
Kristus traadte i vort Sted; thi deri findes den stsrst
mulige Trsst for ,de skyldige Menneskebarn, siden Herren
„ gjorde ham til Synd for os, paa det vi stulle i ham
vorde retfcrrdige for Gud." Troen begynder med
Kundstab.
Derved bringes Hjertet til Troen paa, at disse
Ting er sande. Sjcelen tror, at Gud er til, og at
han hsrer oprigtige Hjerters Raab, at Evangeliet er
fra Gud, at Retfcerdiggjsrelsen ved Troen er den store
Sandhed, som Gud har aabenbaret i disse sidste Dage
ved sin Aand tydeligere end tilsorn. Da tror Hjertet,
at Jesus er virkeligen og i Sandhed vor Gud og
Frelser, Menneskenes Forlsser, Profet, Prest og Konge
for fit Folk. Alt dette maa annammes som urokkelig
Sandhed og ikke betvivles. Jeg beder, at du maa
komme dertil nu. Kom til den faste Forvisning, at
lesu Kristi, Guds Ssns Blod renser os fra al Synd,"
at hans Offer for Menneskets Skyld er fuldgyldigt og
behageligt for Gud, saa at den, som tror paa Jesus,
ikke stal fordsmmes.
Tro disfe Sandheder, som du tror enhver anden
Beretning; thi Forskjellen mellem almindelig Tro og
frelsende Tro ligger fornemmelig i den Gjenstand, hvor
paa den sves. Tro Guds Vidnesbyrd netoft som du

52
tror din egen Faders eller Vens Vidt, sbyrd. «Dersom
vi antager Menneskenes Vidnesbyrd, cr Guds Vidnes
byrd stsrre."
Saa langt har du ncermet dig Troen, og der er
nu en Bestanddel igjen, som behsves for at fuldstcen
diggjsre den, og det er Tillid. Overgiv dig til den
barmhjertige Gud, scet dit Haab til det naadige
Evangelium, betro din Sjcel til den dsende og levende
Frelser, afto dine Synder i det forlssende Vlod,
antag hans fuldkomne Refcerdighed, og alt bliver
godt. Tillid er Troens Livskraft; der er ingen frel
sende Tro uden den. Puritanerne pleiede at forklare
Troen ved Ordet Hvilevunkt". Det betyder noget
at lcene sig til eller paa. Loen dig netoft saaledes
paa Kristus med hele din Byrde. Det vilde vcere et
endnu bedre Billede, om jeg lagde mig fladt ned paa
en Klippe og strakte mig ud i min fulde Lcengde for
at hvile derpaa. Lceg dig paa Kristus. Kast dig paa
ham, hvil i ham, overgiv dig ganske til ham. Naar
du har gjort det, saa har du udsvet den frelsende Tro,
Troen er ikke en blind Ting; thi Troen begynder med
Kundstab. Den er ikke en beregnende Ting; thi den
tror Kjendsgjerninger, som den er vis paa. Den er
ikke en upraktisk, drsmmende Ting ; thi Troen har Tillid
til og overgiver sig til Aabenbaringens Sandhed. Dette
er en Maade at beskrive Troen paa. Jeg undres, om
jeg allerede har forvirret Begrebet.
Lad mig atter forfsge. TroenerForvisnin
gen om, atKristus er, hvad han siges at vcere,

53
at han vil gjsre, hvad han har lovet a t gjsre,
og at vi venter dette a f ham. Skriften taler om
Jesus Kristus, at han er Gud, Gud i mennesteligt
Kjsd, at han er fuldkommen, at han er gjort til et
Syndoffer for vor Skyld, at han bcerer Synden paa
fit Legeme paa Trceet. Skriften siger om ham, at han
har forhindret Overtredelsen, har beseglet Synder og
har ladet komme en evig Retfcerdighed. Skriften for
tceller os endvidere, at han igjen oftstod", at han
slever altid til at trcede frem for os," at han er gaaet
ind til Herligheden og har taget Himlen i Besiddelse
for sit Folk, og at han snart stal komme igjen for
at dsmme lorderige med Retfcerdighed og Folkene med
Sandhed." Vi maa tro for vist, at det er saaledes;
thi dette er Faderens Vidnesbyrd, da han sagde: „ Denne
er min Son, den Elskelige, hsrer ham." Derom vid
ner ogsaa Gud den Helligaand; thi Aanden har vidnet
om Kristus, baade gjennem Ordet og ved adskillige
Mirakler og ved sin Virkning i Menneskenes Hjerter.
Vi maa tro, at dette Vidnesbyrd er sandt.
Troen er ogsaa forvisset om, at Kristus vil gjsre,
hvad han har lovet; at dersom han har lovet ikke at
stsde nogen ud, som kommer til ham, saa er det ogsaa
vist, at han ikke vil stsde os ud, hvis vi kommer til
ham. Troen er forvisset om, at dersom Jesus sagde:
„ Det Vand, som jeg vil give ham, stal blive i ham en
Kilde med Vand, som opvcelder til et evigt Liv," da
maa det være sandt; og hvis vi faar dette levende
Vand fra Kristus, saa vil det blive i os og vil op

54
vcelde indeni os i Strsmme as helligt Liv. Hvadsom
helst, Kristus har lovet at gjsre, det vil han gjsre, og
det maa vi stole saa vist paa, at vi venter Tilgivelse,
Retfcerdiggjsrelse, Bevarelse og evig Herlighed af hans
Haand, eftersom han har lovet.
Saa kommer det nceste nsdvendige Skridt. Jesus
er, hvad han siges at være; Jesus vil gjsre, hvad han
siger, at han vil gjsre; dersor maa vi alle stole Paa
ham og sige: Han vil være for mig, hvad han siger,
at han er; og han vil gjsre for mig, hvad han har
lovet at gjure; jeg overgiver mig i hans Hcender, som
er bestemt til at frelse, at han kan frelse mig. Jeg
stoler paa hans Lsfte, at han vil gjsre saa, som han
har sagt. Dette er en frelsende Tro, og hvo, som har
den, har det evige Liv. I hvilkensomhelst Nsd og
Fare han end befinder sig, hvor msrk og nedslagen han
end fsler sig, og hvor stor hans Svaghed og Synd
end er, skal han dog aldrig komme ind under Fordsm
melsen, hvis han blot har denne Tro paa Kristum
Jesus. Maatte nu denne Forklaring være af nogen
Nytte.
Jeg haaber, Guds Aand vil bruge den til at lede
min Lceser til sieblikkelig Fred. Frygt ikke, tro ikkun".
Tro, og kom til Ro.
Min Frygt er, at Lceseren stal hvile tilfreds med at
forståa, hvad der stal gjsres, og dog aldrig gjsre det. Den
ringeste sande Tro i virkeligt Arbeide er bedre, end det bedste
Begreb derom svcevende omkring i Spekulationens Re
gioner. Hovedsagen er at tro paa den Herre Jesus

55
nu. Bryd dig aldrig om Forklaringer og Beskrivelser.
En hungrig Mand spiser, om han ei forstaar Fsdemid
lernes Sammenscettelse, Mundens Anatomi eller For
dsielsesprocessen. En anden langt lcerdere Person for
staar tilfulde den anatomiske Videnflab, men om han
ikke spiser, vil han ds med al sin Kundskab. Der er
uden Tvivl mange i denne Time i Helvede, som sorstod
Troens Loere, men ikke troede. Derimod er der ikke
en, der har forladt sig paa Herren, som er bleven ud
stsdt, selv om han aldrig har kunnet klarligen bestride
sin Tro. O, kjerre Lceser, annam Jesus i dit Hjerte
og du stal leve for evigt. Hvo, som tror paa
ham, har evigt Liv."

Hvorledes kan Troen belyses?
or at gjsre Troens Sag endnu klarere, vil
jeg give nogle faa Belysninger. Skjsnt
den Helligaand alene kan bringe min Lceser
iil at se, er det min Pligt og min Glcede at yde alt
drt Lys, jeg kan, og bede Herren Gud at aabne blinde
Aine. O, at min Lceser vilde bede den samme Bon
for sig selv!
Troen, som frelser, har sine Analogier i det men
neskelige Legeme.
Det er Viet, som ser. Ved Aiet bringer vi det,
som er langt borte, ind i vort Sind. Vi kan ved et
Blik af Met bringe Solen og de fjerne Stjerner ind
i vort Sind. Saaledes bringer vi ved Tillid Herren
Icsus ncer til os, og stjsnt han er langt borte i Him
len, trceder han ind i vore Hjerter. Blot et Blik Paa
Jesus; thi det er sandt, hvad der staar i Sangen:

57
Der er Liv i et Blik op til Korset,
Der er Liv nu for dif,."
Tro er Haanden, som griber. Naar vor Haand
griber fat i noget for sig selv, gjor den netop hvad
Troen gjsr, naar den tilegner sig Kristus og hans
Gjenlssnings Velsignelser. Troen siger: „ Jesus er
min." Troen hsrer om Forladelsens Blod og raaber:
„ Jeg tåger det til min Forladelse." Troen kalder,
hvad den dsende Jesus har efterladt sig, sit eget, og
det er dens eget, thi Troen er Kristi Arving ; han har
givet sig selv og alt, hvad han har, til Troen. Tag,
o Ven, det, som Naaden har tilveiebragt for dig. Du
vil ikke blive Tyv, thi du har guddommelig Tilladelse.
Hvo, som vil, tåge Livsens Vand uforskyldt!" Den,
som kan komme i Besiddelse as en Skat ved blot at
gribe den, er i Sandhed en Taabe, om han forbliver
fattig.
Tro er Munden, som ncerer sig as Kristus.
Forinden Fsden kan styrke os, maa den tages ind.
Det er en simpel Sag — denne 3Eden og Drikken.
Vi tåger villigt ind i vor Mund det, som er vor Fsde,
og samtykker i, at det synker ned i vore indre Dele,
hvor det ovtages og fordeles i vort Legeme. Paulus
siger i Romerbrevet i det tiende Kapitel: Ordet er
dig ncer, endog i din Mund." Nu vel, alt, hvad der
stal gjsres, er at svcrlge det, at lade det gaa ned i
Sjcelen. O, at Menneskene havde Appetit! Thi hvo,
som er hungrig og ser Mad fremfor sig, behsver ikke
at lceres, hvorledes han stal a?de. Giv mig," siger

58
han, Kniv, Gaffel og Anledning." Han er fuldt fcrldig
til at gjsre det svrige. Sandelig, et Hjerte, som hungrer
og tsrster efter Kristus, har kun at faa vide, at han
er frivillig given, og det vil strax annamme ham.
Derfom min Lcefer har det faaledes, lad ham ikke tsve
med at modtage Jesus; thi han kan være vis paa, at
han aldrig vil blive dadlet derfor; thi saamange forn
ham annammede, til dem har han givet Magt til at
blive Guds Bsrn." Han stsder aldrig nogen bort,
men han giver alle, som kommer, Rettighed til at
blive Bsrn for evigt.
Livets Gjsremaal belyser Troen paa mange Maa
der. Landmanden begraver god Sced i Jorden, og
forventer ikke alene, at den stal leve, men at den stal
mangfoldiggjsres. Han har Tro paa Lsftet om, at
Vaar og Hsst stal ikke aflade, og han belsnnes for
sin Tro.
Kjobmanden scetter sine Penge for at forrentes i
en Bank og stoler paa Bankens Wrlighed og Soliditet.
Han overlader sin Kapital i andres Hcender og foler
sig langt lettere, end om han havde det solide Guld
indelaaft i et lernstab.
Ssmanden overlader sig til Havet. Naar han
flyder omkring, er hans Farkost fri af Bunden og
hviler paa det bslgende Hav. Han kunde ikke flyde,
hvis han ikke overlod fig ganske til Våndet.
Guldsmeden kaster dyrebart Metal ind i Ilden,
som synes begjcerlig efter at fortcere det ; men han faar
det tilbage igjen fra Smeltediglen renset ved Heden.

59
Du kan ikke vende dig nogrnsteds i Livet udcu
at se Troen i Virksomhet» Mand og Mand imellem,
eller mellem Mennestet og Naturens Love. Nu, netop,
som vi gjsr det i vort daglige Liv, saa stal vi ogsaa
stole paa Gud, som aabenbarer sig i Kristus Jesus.
Der er forskjellige Grader i Troen, eftersom der
er Kundstab eller Vcext i Naaden. Undertiden er
Troen ikke stort andet end en simpel Vedhcengen ved
Kristus,, en Følelse as Afhcengighed og en Villighed
til at være saa afhcengig. Naar du er nede ved
Kysten, saa ser du Skjceldyr, som sidder fast paa
Klippen; du gaar forsigtig op ad Klippen og med
din Spadserstok giver du pludselig Skjceldyret et
Slag, og straks, falder det ned. Forssg at gjsre
ligedan med det nceste Skjceldyr. Du har advaret
det; det hsrte Slaget, som det andet Dyr fik, og
klynger sig fast med al sin Kraft. Du vil aldrig kunne
faa det af. Slåa kun faa meget du vil, du kunde lige
saa snart slåa Klippen itu. Vor lille Ven, Skjceldyret,
ved ikke meget; men det klynger sig fast til Klippen.
Det kan ikke fortcelle os noget om, hvad det klynger
sig til; det er ikke kjendt med Klippens geologiske Dan
nelse; men det klynger sig fast. Det har fundet noget
at klynge sig til; det er dets hele Kundstab, som det
bruger ved at klynge sig til sin Frelses Klippe ; det er
Skjceldyrets Liv at klynge siZ fast. Der er Tusinder
af Guds Folk, hvis Tro ikke er stsrie; men de for
staar nok for at kunne klynge sig til Jesus med hele sin
Sjcel og Hjerte; og det er nok. Jesus Kristus er for

60
dem en stcrrk og mcegtig Frelser, lig en übevcrgelig og
uforanderlig Klippe; de hcenger fast ved ham af al
Magt, og denne Fasthcengen frelfer dem. Lceser, kan
ikke du klynge dig fast? Gjsr det nu.
En anden Form af Troen er det, naar et Men
neske stoler paa en anden Person og fslger ham, fordi
han kjender dennes Overlegenhet». Jeg tror ikke, at
Skjcrldyret ved noget om Klippen; men i denne Form
af Troen findes der mere Kundstab. En Blind betror
sig til sin Fsrer, fordi han ved, at hans Ven kan fe,
og idet han stoler derpaa, gaar han trsstigt, hvor Fs
reren leder ham hen. Er han fsdt blind, ved han
ikke, hvad Synet er; men han ved, at der er saadan
en Ting som Syn, og at hans Ven besidder den; og
derfor lcrgger han frimodigt fin Haand i den Seendes
og fslger hans Ledelse. Vi vandre i Tro, ikke i Be
skuelse." „ Salige ere de, som ikke have feet og dog
have troet."
Dette er saa godt et Billede paa Troen, som det
vel kan vcere; vi ved, at Jesus har i sig Fortjeneste,
Magt og Velsignelse, som vi ikke har, og derfor over
giver vi os gladeligen til ham; og han stusser aldrig
vor Tillid.
Enhver Gut, fom gaar paa Skole, maa vife Tro,
medens han lcrrer. Hans Lcerer undervifer ham i
Geografi og lcrrer ham, hvorledes Jordens Skikkelfe
er, og at der er visse store Niger og Stceder. Gutten
ved ikke selv, at det er saa, undtagen han tror sin
Lcrrer og de Bsger, som gives ham. Vaaledes maa

61
ogsaa du gjsre med Kristus, hvis du stal blive frelst —
du maa lcere det, fordi han siger det, og tro det, fordi
han forsikrer dig, at det er saaledes, og ovcrgive dig
til ham, fordi han lover, at du derved stal blive falig.
Ncesten alt, hvad du og jeg ved, er kommen til os
gjennem Troen. Der er bleven gjort en videnstabelig
Opdagelfe, og vi er visfe Paa, at det er faa. Hvad
ststter vi vor Tro paa? Paa visfe velbekjendte lcerde
Mcends Anfeelfe, hvis Trovcerdighed er grundfcestet.
Vi har aldrig feet eller foretaget deres Eksperimenter,
men vi tror deres Udfagn. Saaledes maa du ogfaa
gjsre med Henfyn til Kristus; fordi han lcerer dig
visfe Sandheder, stal du blive hans Difcipel, tro hans
Ord og ovcrgive dig til ham. Han er dig uendelig
overlegen. Han hengiver sig til dig forn din Herre
og Mester, og derfom du vil modtage ham og tro hans
Ord, da stal du blive frelst.
En anden og hsiere Troens Form er den Tro,
forn har sit Udfpring fra Kjcerlighed. Hvorfor stoler
et Barn paa fin Fader? Du og jeg ved lidt mere om
Faderen end det gjsr; men vi stoler ikke fuldt faa übe
tinget paa ham; men Grunden til, at Barnet stoler
paa fin Fader, er, at det elsker ham. Lykkelige og
falige er de, forn har en fast Tro paa Jesus blandet
med en dyb Kjcerlighed til ham. Hans Personlighed
indtager dem; de er henrykt over hans Sendelse, og
de henrives af den Miskundhed, forn han har vist, og
de kan ikke lade være at stole paa ham, fordi de be
undrer, agter og elsker ham saa hsit. Det er vansteligt

at bringe dig til at tvivle paa en Person, som du
elsker. Bliver man fsrst dreven dertil, saa kommer
Skinsygens forferdelige Lidenstab, som er stcerkere end
Døden og grusom som Graven ; men fsrend saadan
en Hjertesorg kommer, er Kjcerligheden fuld af Tillid.
Den kjcerlige Tillid til Frelseren kan belyses faa
ledes. En Dame er gift med en af de mest anfeede
Loeger. Hun bliver haardt angrebet as en farlig
Sygdom ; hun er dog forunderlig rolig ; thi hendes
Mand har gjort denne Sygdom til sit specielle Stu
dium og har helbredet Tusinder, som har vceret ligesaa
stcrrkt angrebne. Hun er ikke det mindfte bekymret;
thi hun fsler sig fuldkommen tryg i dens Hcender, som
er hende saa dyrebar, og hos hvem Dygtighed og
Kjoerlighed er saa mcegtig forenet. Hendes Tro er
naturlig og fornuftig; hendes Mand fortjener den fra
enhver Side betragtet. Det er denne Slags Tro, som
de lykkeligste Troende har til Kristus. Der er ingen
Lcege som han; ingen kan frelse som han; vi elsker
ham og han elsker os, og derfor overgiver vi os i
hans Hamder, tåger, hvad han foreskriver, og gjsr hvad
somhelst han byder os. Vi fsler, at intet kan blive
feilagtigt forordnet, medens han styrer vore Sager; thi
han elsker os altfor hsit til at lade os forgaa eller
lide en eneste unodvendig Smerte.
Tro er Lydighedens Rod eller Grund, og dette
kan sees klart i Livets Handlinger. Naar en Kap
tein overlader Eyrelsen af fit Skib til en Lods for at
fsre det ind i Havn, styrer han sit ssarwi efter hans
62

Komando. Naar en Reisende tåger en Fsrer for at
veilede sig over en ukjendt Egn, fslger han i sin Fs
rers Spor. Naar en Patient tror paa sin Lcege, fslger
han omhyggelig hans Recepter og Befalinger. Tro,
som ncegter at adlyde Frelserens Befalinger, er blot
Skrsmt, og vil aldrig frelse Sjcelen. Vi stoler paa
Jesus, at han frelser os: Han giver os Anvisninger
angaaende Frelsens Vei, vi selger disse Anvisninger
og bliver frelste. Min Lceser maa ikke glemme dette.
Stol paa Jesus og bevis det ved at gjsre, hvad han
befaler dig.
EnfastTroens Form opstaar af en fikker
Kundskab; denne kommer af, ut man vokser i Naaden,
og er den Tro, som stoler paa Kristus, fordi den
kjender ham og ved, at han altid er trofast.
En gammel Kristen havde for Vane at skrive P.
og V. i Margen af fin Bibel, naar hun havde prsvet
en Forjettelse, og den var bleven vis for hende. Hvor
let det er at forlade sig paa en prsvet og vis Frelfer!
Du kan ikke gjsre det endnu, men du vil om en Tid.
Enhver Ting maa have en Begyndelse. Du vil naa
til en stcerk Tro i sin Tid.
Denne Tro spsrger ikke ester Tegn og Merker,
men tror kun enfoldigen. Se kun paa en Skibsfsrers
Tro — jeg har ofte undret mig over den. Han kaster
Landtouget los og damper bort fra Kysten. I Dage,
Uger, ja endog Maaneder ser han hverken Seil eller
Land, dog gaar han videre Dag og Nat uden Frygt,
indtil han en Dag befinder sig lige ved den forsnskede
63

64
Havn, mod hvilken han har styret. Hvorledes har
han kunnet finde Veien over det sporlsse Dyb? Han
har stolet paa sit Kart, sit Kompas, sin Lsalmanak, sin
Oktant og Himmellegemerne; og idet han har fulgt deres
Veiledning, har han uden at' se noget Land styret saa
nsiagtigt, at han ikke har nsdig at forandre en Streg
for at gaa ind i Havnen. Det er en forunderlig Ting
at seile uden at kunne se det Sted, man seiler til.
Aandeligen talt er det en velsignet Ting at lade Land
afsyne og sige: „ Farvel indvortes Fslelser, Tegn, Mcrrker
osv. Det er herligt at vcere langt ude paa Guds Kjcer
ligheds Ocean, tro paa Gud og styre lige for Himlen
ved Guds Ords Ledelse. Salige ere de, som ikke have
seet og dog troet; til dem skal der gives en Indgang
tilsidst og en sikker Reise paa Veien. Vil ikke min
Loeser scrtte sin Tillid til Gud i Kristus Jesus? Der
hviler jeg i glad Tillid. Broder, kom med mig og
tro vor Fader og vor Frelser.
Kom nu!
°^!^
s^!^
'^^

Hvorfor frelses vi af Tro?
,^A^ vorfor er Troen valgt til at være en Leder til
'W~'> Salighed. Af Naade ere I frelste formedelst
Troen" er visseligen den Hellige Skrifts Anordning,
men hvorfor er det saa? Hvorfor
er Troen hellere valgt end Haab, eller Kjcer
lighed, eller Taalmodighed?
Vi bsr vcere varfommc med at besvare saadanne
Spsrgsmaal; 'thi Guds Veie kan ikke altid forstaaes ;
men, saavidt som vi kan forståa, er Troen valgt som
Veien til Naade, fordi den naturligen er stikket til at
modtage. Naar jeg for Eksempel vil give en Fattig
en Almisse, saa lcegger jeg den i hans Haand, og
hvorfor? Det kunde ikke falde mig ind at lcegge den
i hans Are eller paa hans Fod; Haanden fynes stabt
for at tåge. Saaledes er Troen skabt i Aanden for
at kunne modtage; den er Haanden i Menneskets Aand
og derfor stikket til at Naaden gives gjennem den.
5

N^n lnd mig fremstille dette tydeligere. Troen,
som modtager Kristus, er en ligefaa simpel Handling,
som naar dit Barn faar et Mble af dig, sordi du
holder det frem til Barnet og lovet at give det Mblet,
dersom det kommer for at tåge imod det. Troen
og Modtagelsen har her kun Hensyn til et Wble;
men de betegner nsiagtigt den samme Handling, som
Troen udfsrer ved den evige Salighet); og hvad Bar
nets Haand er for 2Gblet, det er din Tro med Hensyn
til, den Mdkomne Frelse i Kristo. Barnets Haand
staber Me Mblet eller forandrer det, og Troen er af
Gud valgt til at modtage Frelsen, fordi den ikke mener
at det er den, som udfsrer Frelsen eller hjcrlper til
med den, men den modtager den.
Troen er Tungen, som beder om Forladelse,
Haanden, som modtager den, Oiet, som ser den, men
ikke den Pris, som kjsber den." Troen fsrer aldrig
sin egen Sag, den bygger alle fine Bevisfsrelfer
paa Jesu Blod. Den bliver en god Tjenerinde til at
bringe Sjcrlen den Herres Jesu Rigdomme, fordi hun
erkjender, hvorfra hun tåger dem og bekjender, atNaa
den alene gav hende Ret dertil.
Troen er ogfaa uden Tvivl valgt, fordi den giver
Gud al LEren. Forjettelsen er ved Tro, saa at den
gives af Naade, og den er af Naade, for at ingen stal
rofe fig; thi Gud kan ikke taale Hovmod. Paulus
siger: Ikke af Gjerninger, for at ikke nogen stal
rose fig." Den Haand, forn modtager Almisfen, siger
ikke: leg maa takkes fordi jeg modtog Gaven," det
66

67
vilde verre nriineligt. Naar Haaudcu forer Brsdet til
Munden, siger den ikke til Legemet: Du skal takke
mig, fordi jeg fsder dig." Det er en meget simpel
Ting, som Haanden gjsr, skjsnt en meget nsdvendig;
men den fordrer aldrig selv A3ren for, hvad den
gjsr. Derfor har Gud udvalgt Troen til at modtage
hans usigelige Naadegave, fordi den ikke tåger LEren
til sig selv, men maa tilbede den naadige Gud, som er
alle gode Gavers Giver.
Troen soetter Kronen paa det rette Hoved, og der
for pleiede den Herre Jesus at scette Kronen vaa Troens
Hoved sigende: Din Tro har frelst dig, gaa i Fred."
Derncest har Gud valgt Troen fom Veien til Sa
lighed, fordi det er en sikker Maade at bringe Mennesket
til Gud paa. Naar Mennesket stoler paa Gud, er der
et Foreningspunkt imellem dem, og den Forening lover
Velsignelse. Troen frelser os, fordi den bringer os til
at holde fast ved Gud og forener os saaledes med ham.
Jeg har brugt det fslgende Billede fsr; men jeg maa
gjentage det, da jeg ikke kan finde noget bedre. Man
har fortalt, at for flere Aar siden kantrede en Baad
ovenfor Niagarafossen, hvorved to Mcend drev nedad
Strommen. Folk paa Land fik kastet et Reb ud til
dem, som de begge greb; og en af dem, som holdt fast
i det, blev trukken til Land og frelst; men den anden,
som fik se en Tsmmerstok komme flydende, var taabelig
nok til at slippe Rebet og klynge sig fast til Stokken,
fordi den var den stsrste Gjenstand og saaledes lettere
at holde sig fast til; men ak! Stokken gik lige i

Fossen med Mandeu, fordi der ikke var nogen For
bindelse mellem Stokken og Land. Stokkens Stsrrelse
var ikke til nogen Nytte for ham, som greb den; der
behsvedes Forbindelse med Land for at kunne frelse
ham. Naar derfor et Menneske fcetter sin Lid til sine
Gjerninger eller til Sakramenter eller nogen saadan
Ting, kan han ikke blive frelst, fordi der ikke er nogen
Forening mellem ham og Kristus; men Troen, om den
end synes at vcere en fin Traad, er i den store Guds
Haand paa Land ; Almagten trcekker i det forbindende
Reb og drager saaledes Mennesket bort fra Forder
velsen. Hvor velsignet er ikke Troen, fordi den forener
os med Gud!
Troen er fremdeles valgt, fordi den vedrsrer Aar
sagen til Handlingen. Jeg undres, om jeg tåger meget
feil, naar jeg siger, at vi aldrig gjsr nogen Ting und
tagen paa Grund af en eller anden anden Slags Tro.
Naar jeg gaar over mit Gulv, saa er det fordi
jeg tror, at mine Ben vil bcere mig. Et Menneske
spiser, fordi det tror, at Fsde er nsdvendig. Kolumbus
opdagede Amerika, fordi han troede, at der var et andet
Fastland hinsides Oceanet; og mange andre store Gjer
ninger er blevne fsdte af Troen; thi Troen virker Un
dere. Simplere Ting er udfsrte efter det samme Princift ;
Troen i sin naturlige Skikkelse er en alt beherskende
Magt. Gud giver Troen Frelse, fordi han saaledes
har bersrt den hemmelige Aarsag til alle vore Indtryk
og Handlinger. Han har saa at sige indtaget Batteriet
og kan sende den hellige Strsm til, enhver Del af vor
68

Natur. Naar vi tror vaa Kristus og har givet Gud
vort Hjerte, da er vi frelste fra Synden og er komne
til Omvendelse, Hellighed, Nidkjcerhed, Bsn, Hellig
gjsrelse og andre naaderige Ting.
Troen har ogsaa Magt til at virke ved Kjcerlig
heden, den rsrer ved Kjcerlighedens hemmelige Kilde og
drager Hjertet til Gud. Troen er Forstandens Virk
ning; men den gaar ogsaa ud fra Hjertet. Med
Hjertet tror man til Retfcerdighed, " og derfor giver
Gud Troen Frelfe, fordi den er ncer beslcegtet med
Kjcerligheden, og Kjcerligheden er det jo, fom renser
Sjcelen. Kjcerlighed til Gud er Lydighed, Kjcerlighed
er Hellighed; at elske Gud og at elske Mennesket er
at blive dannet ester Kristi Billede, og det er Salighed.
Troen staber ovenikjsbet Fred og Glcede; den,
som har den, hviler og er rolig, glad ug lykkelig, og
bet er en Forberedelse til Himlen. Gud giver Troen
alle himmelffe Gaver, fordi Troen virker i os selv den
Uånd og det Liv, som for evigt stal aabenbares i den
hsiere og bedre Verden. Troen forskaffer^os en Rust
ning for dette Liv, og oftdrager os for det tilkommende.
Den fatter Mennesket istand til at leve og ds uden
Frygt,- ben bereder baade for Handling og for Lidelse,
og derfor vcelger Herren den fom det bedste Middel
til at bringe Naaden til os og derved sikre os Herlig
heden.
Troen gjsr visseligen for os, hvad intet andet kan
gjsre ; den giver os Glcrde og Fred og lader os indgaa
til Hvilen. Hvorfor forssger Menneskene at naa Frelsen
69

70
ved andre Midler? En gammel Troende siger: ..En
taabelig Tjener bedes om at aabne en Dsr, scetter sine
Skuldre til den og trykker af al sin Kraft; men Dsren
rsrer sig ikke, og han kan ikke komme ind ad den, hvor
megen Styrke han end bruger. En anden kommer med
en Nsgle og oplaaser Dsren med Lethed. De, som vil
frelses af Gjerninger, trykker mod Himlens Port for
gjceves; men Truen er den Nsgle, som aabner Porten
straks. Lceser, vil du ikke bruge denne Nsgle? Herren
byder dig at tro paa hans kjcere Ssn, derfor maa du
gjsre det, og idet du gjsr det, skal du leve. Er ikke
dette Evangeliets Lsfte : Hvo som tror og bliver dsbt,
stal blive salig?" (Mark. 16, 16). Hvad kan du md
vende imod en Saligheds Vei, som anbefaler sig til vor
naadige Guds Barmhjertighed og Visdom?

m^ ? "?""? v v'^S
M! jeg kan intet Zjsre!^
U^V^ fter at det ssgende Hjerte har annammet For
soningens Lcere og lcert den store Sandhed,
at Frelsen er ved Troen paa Herren Jesus,
bliver det meget besvceret over en Følelse af Udygtighed
til det, som er godt. Mange sukker: leg kan Intet
gjsre." De gjsr ikke dette til nogen Undskyldning,
men de fsler det som en daglig Byrde. De vilde om
de kunde. De kan alle cerlig sige : „ Viljen har jeg,
men at gjsre det gods, det sinder jeg ikke."
Denne Følelse synes at gjsre Evangeliet til intet
og forgjceves ; thi hvad Nytte er Fsde for en hungrig
Mand, dersom han ikke kan faa den ? Til hvad Nytte
er Livets Vand, hvis man ikke kan drikke ? Vi erindrer
alle Fortellingen om Doktoren og den fattige Kones
Barn. Den kloge Lcege sagde til Moderen, at hendes
Barn vilde snart komme sig under den rette Behandling ;

72
men det var absolut nsdvendigt, at hendes Gut skulde
stadig drikke den bedste Portvin, og at han skulde til
bringe en Saison ved et tysk Badested. Dette til en
Kone, som neppe kunde faa det tsrre Brsd ! Nu fore
kommer det undertiden det cengstede Hjerte, at det en
foldige Evangelie- Budskab Tro og lev" er, naar alt
kommer til alt, ikke saa ligetil ; thi det beder den stakkels
Synder om at gjsre det, som han ikke kan. Det fore
kommer den virkelig opvakte, men halvt oplyste, at der
er noget borte: Hist er Jesu Frelse, men hvorledes
kan den naaes? Sjcelen er uden Styrke og ved ikke,
hvad den skal gjsre. Den ser Fristaden, men kan ikke
indgaa gjennem dens Port.
Er der i Frelsens Plan tilveiebragt noget for denne
Mangel paa Styrke? la. Herrens Gjerning er fuld
kommen. Den begynder, hvor vi er, og fordrer intet as
os til dens Fuldfsrelse. Da den gode Samaritan saa
den Fremmede ligge saaret og halvdod, bsd han ham
ikke at staa op og komme til sig, stige op paa LEslet og ride
med ham til Herberget. Nei, han kom til ham, pleiede
ham og lsftede ham op paa fit Dyr, og fsrte ham til
Herberget. Saaledes handler Jesus med os i vor store
Elendighet».
Vi har seet, at Gud retfcerdiggjsr, at han retfcer
gjsr den Ugudelige, og at han retfcerdiggjsr dem ved
Troen paa Jesu dyrebare Blod ; vi skal nu se den Til
stand disse er i, naar Jesus udarbeider deres Frelse.
Mange vakte Sjcele er ikke alene besvcerede over deres
Synd, men ogsaa over deres Svaghed. De har neppe

73
Kraft til at fly fra det Dynd, hvori de er faldne, ikke heller
til at holde fig derfra for Eftertiden. De beklager ikke
alene, hvad de har gjort, men ogfaa det, forn de ikke
kan gjsre. De fsler fig magteslsse, hjcelpelsse og
aandelig livlsse. Det kan fynes befynderligt at sige, at
de fsler fig dsde, og dog er det faa. De fynes i fine
egne Ame at være dsde til alt godt. De kan ikke komme
frem paa Himmelveien; thi deres Ben er fsnderstsdte.
„ Ingen af Stridsmcendene fandt Magt i sine Hcender ; "
de er i Virkeligheden uden Styrke." Heldigvis staar
der skrevet forn Anbefaling af Guds store Kjcerlighed
til os!
Da vi endnn var skrsbelige, dsde Kriftus
til beftemt Tid for Ugndelige" (Rom. 5, 6).
Her fer vi bevidst Hjcelpelsshed blive hjulpen af
den Herre Jesus. Vor Hjcelpelsshed er overordentlig
stor. Der staar ikke: Da vi endnn var lidt svage,
dsde Kristus for os;" eller: Da vi havde lidt
Styrke;" men Beskrivelfen er abfolut og übegrcendset :
..Da vi var uden Styrke" (eng. Overfcettelfe). Vi
havde ingenfomhelst Styrke, som kunde hjcelpe os til
vor Frelse. Vor Herres Ord var i dybeste Betydning
fande: U,den mig kunne I intet gjsre." Jeg maa
gaa lcengere end Teksten og paaminde dig om den store
Kjcerlighed, hvormed Herren har elsket os, „ endog da
vi vare dsde i Overtredelser og Synder." At være
dsd er endda vcerre end at være skrsbelig.
Den ene Ting, som den arme Synder har at fceste
sit Sind ved og fastholde som sit eneste Haabs Grund,

74
er den guddommelige Forsikring, at Kristus dsde til
bestemt Tid for Ugudelige." Tro dette, og al Skrsbe
lighed vil vige bort. Ligesom i Fabelen om Midas,
at han forvandlede alt til Guld ved at bersre det, saa
ledes er det sandt om Troen, at den forvandler alt,
hvad den bersrer, til godt. Selv vore Mangler og vore
Svagheder bliver os til Velsignelse, naar Troen tåger
fat paa dem.
Lad os dvcele ved nogle af disse Skrsbeligheder.
En vil sige: leg synes ikke, jeg har Styrke til
at samle mine Tanker og holde dem fast ved disse al
vorlige Ting, som angaar min Salighed; en kort Bsn
er ncesten for meget for mig. Det kommer maaske dels
af naturlig Svaghed, dels fordi jeg har sdelagt mig
ved et udsvcevende Liv, og dels ogsaa fordi jeg flager
mig selv med jordiske Bekymringer, saa at jeg ikke er
istand til at have saadanne hoie Tanker, som er nsd
vendige til Sjcelens Frelse." Dette er en meget al
mindelig syndig Skrsbelighed. Hsr paa mig; Du er
skrsbelig i dette Punkt, og der er mange lig dig. De
kunde ikke, om det gjaldt deres Liv, fremfsre eller fast
holde en Rcekke af Tanker i Sammenhang. Mange
fattige Mcend og Kvinder er ulcerde og uovlyste, og
disse vilde finde dyb Tcenkning at virre et meget haardt
Arbeide. Andre er saa lette og overfladiske af Naturen,
at de ikke mere kunde fslge med i en lang Rcekke af
Argumenter og Bevisfsrelfer end de kunde flyve.
De kunde aldrig naa til nogen dybere Kundskab, felv
om de tilbragte hele sit Liv med at strcrbe derefter.

75
Du behsver derfor ikke at fortvivle; det, som er nsd
vendigt for Frelsen, er ikke stadige Tanker, men en en
foldig Stolen ftaa Jesus. Hold dig til denne ene Kjends
gjerning: ..Kristns dvde til bestemt Tid for Ugudelige."
Denne Sandhed vil ikke trcenge nogen dyb Underfsgelfe
eller overbevisende Argumenter. Der staar det: Til
bestemt Tid dsde Kristus for Ugudelige." Fcest dit
Sind derved og hvil der.
Lad denne ene store, naaderige, herlige Kjendsgjer
ning ligge i din Aand, til dens Vellugt gjennemtrcenger
alle dine Tanker, og bringer dig til at fryde dig, endog
om du er skrsbelig, idet du ser, at den Herre Jesus er
bleven din Styrke og din Sang, ja, er bleven din Frelse.
Ifslge Skriften er det en aabenbar Kjendsgjerning, at
Kristus dsde til bestemt Tid for Ugudelige, da de endnu
var skrsbelige. Du har maaske hsrt disse Ord huu
drede Gange, og dog har du aldrig fsr givet Agt paa
deres Betydning. Der er en yndig Vellugt onikring
dem, er der ikke ? lefus dsde ikke for vor Retfcerdighed ;
men han dsde for vore Synder. Han kom ikke for at
frelse os, fordi vi var vcerd at frelfe, men fordi vi var
aldeles uvcerdige, fordervede og fortabte. Han kom ikke
til Jorden af nogen Aarsag hos os, men ene og
alene af de Aarsager, som han hentede op fra Dybet
af fin egen guddommelige Kjcrrlighed. Til bestemt Tid
dsde han for disse, som han beskriver ikke som Gudelige,
men som Ugudelige, anvendende vaa dem saa haablsst
et Adjektiv, som vel kunde findes. Dersom du blot
har smaa Tankeevner, fcest dine Tanker, saa smaa de

er, ved denne Scmdhed, som er afpasfet efter de mindste
Evner, og kan opmuntre det ssrgmodigste Hjerte. Lad
denne Tekst ligge paa din Tunge lig en Lcekkerbidsken,
indtil den oplsser sig i dit Hjerte og gjor alle dine
Tanker vellugtende; og da vil det gjsre lidet til Sagen,
om disse Tanker skulde blive adspredte lig Hostens Lsv.
Mennesker, som aldrig har lyst paa Videnskahens Om
raade eller lagt for Dagen den mindste Originalitet,
har ikke desto mindre vceret istand til at annamme Kor
sets Lcere og er blevne frelst derved. Hvorfor skulde
ikke du?
Jeg hsrer en anden raabe: O, min Skrs
belighed bestaar fornemmelig deri, at jeg ikke kan angre
nok." En underlig Ide man har om, hvad Omvendelse
er! Mange indbilder sig, at saa mange Taarer skal
ndgydes, saa mange Sukke skal oftsendes, og saa megen
Fortvivlelse skal udholdes. Hvorfra kommer denne ufor
standige Ide? Vantro og Tvivl er Synder, og derfor
kan jeg ikke forståa, hvorledes de kan udgjsre nogen
Del af velbchagelig Omvendelse; dog er der mange,
som betragter dem som nsdvendige Dele as sand kristelig
Erfaring. De er i stor Vildfarelse. Men, jeg ved
hvad de mener, thi i mine msrke Dage pleiede jeg at
ssle paa samme Maade. Jeg vilde angre, men jeg
troede ikke, jeg kunde, og hele Tiden var jeg fuld af
Anger. Underligt som det kan hsres, jeg fslte at jeg
ikke kunde fsle. Jeg pleiede at gaa hen i en Krog og
grcede, fordi jeg ikke kunde grcede nok; og jeg fslte bittter
Sorg, fordi jeg ikke kunde sorge for Synden. Hvilket
76

77
Virvar det altsammen bliver for os, naar vi i vor
vantro Tilstand begynder at bedsmme vor egen Stilling!
Det er ligt en blind Mand, som ser ester sine egne
Ame. Mit Hjerte var smeltet i mig af Frygt, fordi
jeg troede, at mit Hjerte var haardt som en Flintesten.
Mit Hjerte var knust ved Tanken paa, at det ikke vilde
blive ssnderbrudt. Nu kan jeg se, at jeg bar til Skue
netop de Ting, som jeg troede jeg ikke besad; men da
vidste jeg ikke, hvor jeg var.
O, at jeg kunde hjcelpe andre til det Lys, som
jeg nu nyder! O, hvor gjerne jeg vilde sige et Ord,
som kunde forkorte deres Fortvivlelses Tid. Jeg vil
sige nogle faa enfoldige Ord og bede Talsmanden"
at lcegge dem ind paa Hjertet.
Kom ihu, at den som er sand i sin Omvendelse,
er -aldrig tilfreds med sin egen Omvendelse. Vor Om
vendelse bliver aldrig mere fuldkommen end vort Liv.
Hvor rene end vore Taarer er, vil der altid komme
noget Smuds i dem; der vil 'vcere noget at omvende
sig fra, endog i vor bedste Omvendelfe. Men hsr!
At omvende fig er at forandre sine Tanker om Synd
og Kristus, og alle de store Ting om Gud. Der er
Sorg indbefattet heri ; men Hovedpunktet er Hjertets Om
vendelfe fra Synd til Kristus. Dersom denne Omven
delse er der, har du sand Omvendelses fornemste Be
standdel, skjsnt ikke Skrcek eller Forwivlelse nogensinde
har kastet sine Skygger over dit Sind.
Dersom du ei kan angre som du vilde, vil det
vcere dig til stor Hjcelp, om du stadig tror dette, at

78
til rette Tid dsde Kristus for Ugudelige." Tceuk paa
dette atter og atter. Hvorledes kan dit Hjerte forblive
haardt, naar du ved, at af ueudelig Kjcerlighed dsde
Kristus for Ugudelige!" Lad mig overtale dig til at
gaa irette med dig selv saaledes: ..Ugudelig som jeg
er, skjsnt dette Staalhjerte ikke vil bsie sig, skjsnt jeg
slaar forgjceves paa mit Bryst, dsde han dog for saa
danne, som jeg er, efterdi han dsde for Ugudelige. O,
maa jeg tro dette og fsle Kraften deraf paa mit flint
haarde Hjerte.
Udslet enhver anden Tanke af din Sjcrl, og scet dig
og grund i Timevis over denne ene herlige Aabenba
relse af uforskyldt, uventet og uforlignelig Kjcerlighed.
„Kristus dsde for Ugudelige." Lces med Eftertanke
Beretningen om Herrens Dsd, saasom du sinder den
hos de fire Evangelister. Hvis noget kan smelte» dit
haarde Hjerte, vil et Syn af Jesu Lidelser og den
Betragtning, at han led alt dette for fine Fiender,
gjsre det.
Korset er visselig den undergjsrende Stav, som kan
bringe Vand ud af Klippen. Dersom du forstaar den
fulde Betydning af Jesu guddommelige Offer, vil du
dybt beklage, at du nogensinde har modstaaet ham, som
er saa suld af Kjcrrlighed. Der er strevet: Og de
stulle se til mig, hvilken de have gjennemstnkket, og de
stulle hyle over ham, som en Hylen over den eneste
Ssn, og bedrsve sig bitterligen over ham, som man
bedrsver sig bitterligen over den Fsrstefsdte." Anger vil
ikke bringe dig noget Syn af Kristus ; men at se Kristus

79
vil give dig Anger. Du maa ikke gjsre din Omvendelse
til nogen Kristus; men du vil blive omvendt, naar du
ser hen til Kristus. Naar dm Helligaand vender os
til Kristus, vender han os fra Synd. Se da bort fra
Virkningen til Aarsagen, fra din egen Omvendelse til
den Herre Jesus, som er hsit ophsiet for at give Om
vendelse.
Jeg har hsrt nogen andre sige: «Ofte, naar
jeg staar ved mit Arbeide, tvinger forskjellige
Ideer sig ind paa mig, ja endog paa mit
Leie forstyrres jeg iminSsvn af den Ondes
Hvisken." Min Ven, jeg ved, hvad det er, thi denne
Mv har ogsaa jaget mig. Man kunde ligefaavel ncere
Haab om at kunne bekjcempe en Svcerm Fluer med et
Svcerd som at mestre sine egne Tanker, naar Djcevelen
scetter dem paa en. En arm, frelst Sjcel, som anfaldes
af Djcevelens Indfald er lig en Vandringsmand, som
jeg engang lceste om, hvis Hoved, Aren og hele Legeme
omringedes af en Svcerm vrede Bier. Han kunde
hverken holde dem fra sig eller undfly dem. De ståk
ham overalt og truede med at blive hans Dsd. Jeg
undres ikke over, at du fsler, du er skrsbelig og uden
Styrke til at kunne standse disse forskrekkelige og afskyelige
Tanker, som Satan sser ind i din Sjcel; men jeg vil
alligevel paaminde dig om Skriftstedet, vi har for os:
Da vi vare skrsbelige, dsde Kristus til bestemt Tid
for Ugudelige. " Jesus vidste, hvor vi var, og hvor vi
vilde vcere; hau saa, at vi ikke kunde overvinde Fyrsten,
som har Magt i Luften, han vidste vi vilde blive meget

80
Plagede af ham; men endog da, naar han saa os i denne
Tilstand, dsde Kristus for Ugudelige. Kast dit Troes
Anker paa dette. Djcevelen selv kan ikke fortcelle dig,
at du ikke er ugudelig ; tro da, at Jesus dsde endog
for saadanne, som du er. Kom ihu Martin Luthers
Maade at hugge Djcevelens Hoved af med hans eget
Svcerd: O," sagde Djcevelen til Martin Luther, du
er en Synder," Ia", sagde han, „ Kristus dsde for
at gjsre Syndere salige. " Vaaledes flog han ham med
hans eget Svcerd. Skjul dig i dette Tilflugtsted og
hold dig der: Til bestemt Tid dsde Kristus for Ugude
lige." Dersom du holder fast ved den Sandhed, vil
dine bespottelige Tanker, som du ikke selv har havt
Styrke til at bortjage, gaa bort af fig felv; thi Satan
vil se, at han ikke naar sit Maal ved at plage dig
med dem.
Dersom dn hader disse Tanker, saa er de ikke dine
egne, men Djcevelens Indkaft, for hvilke han er an
svarlig og ikke du. Dersom du strider mod dem, er de
ikke mere dine egne end de Eder og Forbandelser, som
kommer fra Drankerne paa Gaden. Det er ved Hjcelp
af disfe Tanker, at Djcevelen vilde drive dig til Fortviv
lelse, eller idetmindste hindre dig fra at tro paa lesns.
Den stllkkels blodsottige Kvinde kunde ikke naa Jesus
for Mcengdens Tryk, og du er omtrent i samme Til
stand formedelst disfe skrekkelige Tankers Lsb og Trcengsel.
Men hun rakte ud sin Haand og bersrte Ssmmen af
hans Klcedebon og hun blev helbredet. Gjsr du ligedan.
lefus dsde for dem, sum er skyldige i al Slags

81
Synd og Bespottelse," og derfor er jeg vis paa, at han
ikke vil stsde den bort, som imod sin egen Vilje tages
tilfange af onde Tanker. Kast dig selv paa ham, Tanker
og alt, og se, om ikke han er mcegtig at frelse. Han
kan stille Fiendens rcedsomme Hvisken, eller han kan
scette sig dig istand til at se den i dens rette Lys, saa
at du ei lcengere plages af den. Han kan og han vil
frelse dig paa sin egen Maade og give dig tilsidst fuld
kommen Fred. Blot stol paa ham i dette og i alt andet.
Gruelig plagende er den Slags Ndygtighed, som
ligger i en formodet Mangel paa Magt til at tro.
Vi er ikke fremmed for dette Raab:
O, at jeg blot kunde tro paa dig
Da alt vilde blive saa let.
Jeg vil, men kan ei, Herre hjcelp mig
Ja, du maa ene gjsre det,"
Mange gaar i Msrket i aarevis, fordi de ingen
Styrke har, forn de siger, til at gjsre det, forn er Op»
givelsen af al Styrke og Hvile i en andens Styrke,
nemlig Herren Jesus. Den hele Troens Sag er i
Sandhed en meget underlig Ting; thi man faar ikke
megen Hjcelp ved at tro. Tro kommer ikke ved at
prove. Dersom et Menneske fortalte mig nogei, som
havde hcendt vilde jeg sige til ham, at jeg vilde
prove paa at tro ham. Dersom jeg havde Tillit» til
Mandens Sanddruhed, som fortalte mig Begwenheden
og fagde han faa den, vilde jeg antage hans Vidnes
byrd straks. Dersom jeg ikke troede, han var sandfcerdig,
vilde jeg naturligvis mistro ham; men der vilde ikke
s>

82
være nogen Prsve i Sagen. Nu, naar Gud erklcerer,
at der er Frelse i Kristus Jesus, maa jeg enten tro
ham straks eller gjsre ham til en Logner. Du vil
sikkerlig ikke tvivle paa, hvilket er den rette Sti i dette
Tilfcrlde. Guds Vidnesbyrd maa være sandt, og vi
er tvungen med engang at tro paa Jesus.
Men maaste du har provet paa at tro for meget.
Ssg ikke ester hsie Ting. Vcer tilfreds med at have
en Tro, som kan holde i sin Haand denne ene Sand
hed.- Da vi endnu vare skrsbelige, dsde Kristus til
bestemt for Ugudelige." Han dsde for Menneskene, ikke
som Troende, men som Syndere. Han kom for at gjsre
disse Syndere til Troende og Hellige; men da han dsde
for dem, saa han dem som aldeles skrsbelige. Dersom
du holder fast ved den Sandhed, at Kristus dsde for
Ugudelige, og tror det, vil din Tro frelse dig, og du
kan gaa i Fred. Dersom du vil overlade din Sjcel til
Jesus, som dsde for Ugudelige, skjsnt du hverken kan
tro alle Ting, ei heller flytte Bjerge, ei heller gjsre andre
underfulde Ting, er du dog frelst. Det er ikke stor
Tro, men sand Tro, som frelfer ; og Frelsen ligger ikke
i Troen, men i Kristus, paa hvem Troen forlader sig.
Tro, om den blot er forn et Sennepskorn, vil bringe
Frelse. Det er ikke Troens Stsrrelse, men Troens Op
rigtighed, som er det overveiende Punkt. Visselig kan et
Menneske tro, hvad det ved er sandt; og da du ved
Jesus er sand, kan du, min Ven, tro paa ham.
Korset, som er Troens Gjenstand, bliver ogsaa ved
den Helligaands Magt dens Aarsag. Sid ned og betragt

83
den doende Frelser, til Troen vcelder overflsdig op i
dit Hjerte. Der ftndes intet Sted som Golgata til at
skabe Tillid. Luften om hin hellige Hoi bringer vaklende
Tro Styrke. Mangen en har der stuet op til ham,
indtil han har sagt:
Ved mit indre Oies Sans
Jeg ham ser med Torekrans
Blodig bleg paa Korsets Trce —
Og for mig han led den Ve!
SkjMt saa haarot mit Hjerte er
Smelter dog i Bod det her,
Og i Tak til bam, Guds Lam,
Som for mig bar Korsets Skam.
Ak!" raaber en anden, min Skrsbelighed
ligger i denne Retning, at jeg kan ikke forlade
min Syn.d, og jeg ved, jeg kan ikke gaa til
Himlen og tåge min Synd med mig." Jeg er
glad over, at du ved det, for det er ganske sandt. Du
maa skilles fra din Synd, ellers kan dn ikke blive Kristi
Brud. Kom ihu Spsrgsmaalet, som farte gjennem unge
Bunyans Sind da han var midt i sin Leg paa Engen en
Ssndag : „ Vil du have dine Synder og gaa til Helvede,
eller vil du forlade dine Synder og gaa til Himlen?"
Det bragte ham til et Holdt. Dette er et Spsrgsmaal,
som hvert eneste Menneske maa besvare ; fordi man kan
ikke gaa frem i Synd og gaa til Himlen. Det kan ikke
ste. Du maa slippe Synd og slippe Haab. Svarer
du: Ia jeg vil gjerne. At ville det staar i min

84
Magt, men at udrette det gode, det formaar jeg ikke.
Synden mestrer mig, og jeg er skrsbelig." Kom du,
dersom du er skrsbelig, er denne Tekst alligevel sand:
Da vi endnu vare skrsbelige, dsde Kristus til bestemt
Tid for Ugudelige." Kan du blot tro det? Hvorvel
andre Ting synes at modsige det, vil du tro det? Gud
har sagt det, og det er en Kjendsgjeruing ; hold derfor
fast deri med Dsdens Krampetag, thi dit eneste Haab
ligger der. Tro dette og forlad dig paa Jesus, og du
stal snart finde Magt til at slåa din Synd med; men
stilt fra ham vil den stcerke bevcebnede Mand holde dig
for stedse bunden i sit Slaveri. Jeg kunde aldrig selv
have overvundet min egen Syndefuldhed. Jeg forssgte,
men forgjceves. Mine onde Tilbsieligheder var mig
for mange, indtil jeg i Troen paa, at Kristus dsde for
mig, kastede min brsdefulde Sjcel paa ham, og da mod
tog jeg en seirende Kraft, hvormed jeg overvandt mit
syndige Jeg. Korsets Lcere kan bruges til al ihjelslaa
Synd med, ligesom de gamle Kjcemper brugte sine
svcere tveceggede Svcerd og meiede ned sine Fiender ved
hvert eneste Hug. Der er intet ligt Troen paa Synderes
Ven, den beseirer alt ondt. Dersom Kristus er dsd
for mig, ugudelig som jeg er, skrsbelig som jeg er, da
kan jeg ikke leve i Synd lcengere, men maa staa op for
at elske og tjene ham, som har gjenlsst mig. Jeg kan
ikke spsge med det Onde, som ihjelslog min bedste Ven.
Jeg maa blive hellig for hans Skyld. Hvorledes kan
jeg leve i Synd, naar han er dsd for at frelse mig
fra den?

85
Se, hvilken herlig Hjcrlp det er for dig, som er
skrsbelig, at vide og tro, at til bestemt Tid dsde Kristus
for saadanne Ugudelige, som du er. Har du faaet fat
paa Ideen nu? Det er saa vanskeligt for vort for
msrkede, fordumsfulde og vantroe Siud at se Evange
liets Kjerne. Undertiden har jeg tcenkt, naar jeg slut
tede min Prediken, at jeg havde ndfoldet Evangeliet
saa tydeligt, at Ncesen paa ens Ansigt kunde ikke vcere
tydeligere, og dog har jeg bemerket, at endog ovlyste
Tilhsrere har gaaet Glip af at forståa, hvad der mentes
med: „ Vender eder til mig og vorder frelste." Om
vendte Sjcele pleier at sige, at de forstod ikke Evan
geliet fsr den og den Dag; og de havde dog hsrt
det i aarevis. Evangeliet er ukjendt, ikke af Mangel
paa Forklaring, men af Mangel paa personlig Aaben
baring. Dette er den Hellig-Aand villig at give den,
som beder ham derom. Og dog naar den er givet,
ligger hele den aabenbare Sandheds Totalsnm inden i
disse Ord: «Kristus dsde for Ugudelige."
Jeg hsrer en anden beklage fig saaledes: O,
min Skrsbelighed bestaar heri, at jeg er
saa vaklende. Jeg horer Ordet om Ssn
dagen, og fsler mig paavirket deraf; men i
Ugen treffer jeg en ugudelig Kammerat, og
mine godeFslelser er borte. Mine Arbeids
kammeratertror ikke Paa noget, og de er saa
forferdelig ugudelige, ug jeg kan ikke.imsde
gaa dem, og saa sinder jeg mig felv flaaet
a f Marken." Jeg kjend er denne Mester Foielig og

jeg skjcrlver for ham; men paa samme Gang, dersom
han er virkelig oprigtig, kan hans Skrsbelighed blive
msdt med guddommelig Naade. Den Hellig-Aand kan
drive Menneskefrygtens onde Aand ud. Han kan gjsre
den feige modig. Kom ihu min ftakkels vaklende Ven, at
du behover ikke at forblive i denne Tilstand. Det duer
ikke at være lav og egennyttig mod dig selv. Reis dig
og se paa dig selv, og se, om du nogensinde blev stabt
til at være en Padde under et Gjcerde, bange for dit
Liv, saa du hverken wr staa stille eller gaa frem. Vcer
Mand for dig selv. Detle er ikke blot en aandelig
Sag, men noget som angaar almindelig Mandighed.
Jeg vil gjsre mange Ting for at behage miue Venner ;
men at gaa til Helvede for at behage dem er mere,
end jeg vover. Det kan vcere vel nok at gjsre dette
og hint for godt Kammeratskabs Skyld; men det duer
aldrig at tabe Guds Venskab for at vcere gode Venner
med Menneskene. leg ved det," siger Manden. men
alligevel, skjsnt jeg ved det, kan jeg ikke faa Mod
dertil. Jeg kan ikke vise mit Flag. Jeg kan ikke staa
fast." Vel, til dig har jeg ogsaa den samme Tekst:
Da vi vare skrsbelige, dsde Kristus til bestemt Tid
for Ugudelige." Hvis Peder var her, vilde han sige:
„ Herren Jesus dsde for mig. da jeg var saa skrsbelig,
at Tjenestepigen, som passede Ilden, drev mig til at
lyve og svcerge paa, at jeg ikke kjendte Herren." Ja
Jesus dsde for dem, som forlod ham og flygtede. Tag
et kraftigt Tag i denne Sandhed — „ Kristus dsde for
Ugudelige, da de endnu vare skrsbelige," Dette er
86

87
Veien for dig ud af din Feighed. Faa dette presset ind
i din Sjcel, „ Kristus dsde for mig," og du vil snart
blive rede til at ds for ham. Tro det, at han led i
dit Rum, Plads og Sted og ofrede for dig eu fuld,
fand og tilfredsstillende Forsoning. Dersom du tror
den Kjendsgjerning, vil du blive tvungen til at fsle:
leg kan ikke skjcemmes ved ham, fom dsde for mig."
En fuld Overbevisning om, at dette er sandt, vil styrke
dine Ncever og give dig Lsvens Mod. Se paa de
Hellige paa Martyrernes Tid. I Kristendommens
fsrfte Dage, da denne store Tanke om Kristi urandsage
lige Kjaerlighed sprudlede i al sin Friskhed i Menigheden,
var man ikke alene rede til at ds, men de blev cergjcer
rige efter at faa lide, og fremstillede sig i hundredevis for
Fyrsternes Domstole og bekjeudte Kristus. Jeg siger
ikke, at det var klogt at tragte efter en grusom Dsd;
men det beviser mit Punkt, at en Fslelse af Kristi
Kjcerlighed lsfter Sindet over al Frygt for, hvad Men
nesket kan gjsre os. Hvorfor skulde det ikke frembringe
famme Virkning i dig? O, at det nu maatte fylde
dig med en modig Beslutning at komme helt over ftaa
Herrens Side og blive hans Eftcrfslger indtil Enden,
Maa den Hellig-Aand hjcelpe os at komme saa
langt ved Tro paa Herren Jesus, og det vil vcere
godt!

Troens Forsgeise.
vorledes kan vi faa Troen og forsge
den? Dette er for mange et meget al
vorligt Spsrgsmaal. De siger, de ville
gjerne tro. men de kan ikke. Megen ufornuftig Snak
fsres om den Sag. Lad os behandle Sagen paa en
praktisk Maade. Hvad stal jeg gjsre for at kunne
tro?" En, forn blev fpurgt om den bedste Maade at
gjsre en enkel Handling Paa, fvarede, at den bedste
Maade at gjsre den paa var at gjsre den strax. Vi
fpilder Tid med at diskutere om Maaden, naar Hand
lingen er enkel. Den korteste Vei til Tro er at tro.
Hvis den Helligaand har gjort dig crrlig og oprigtig,
vil du tro, faafnart forn Sandheden er vist dig. Du
vil tro den, fordi den er fand. Evangeliets Bud er jo
klart: Tro paa den Herre lefus, og du stal blive
falig." Det er Daarfkab at ville undvige dette ved

89
Svsrgsmaal og Indvendinger. Budet er klart, lad
det blive adlydt.
Men er det endda vanskeligt for dig, saa
ga a til Gud og bed ham gioe dig Troen. Sig
nsiagtig til din Gud og Fader, hvad det er, som stiller
sig i Veien for dig og bed ham, at han ved sin Hellig
aand vil oplyse dig. Dersom der er en Fremstilling i
en Bog, som jeg ikke kan tro, saa vil jeg verre glad ved
at kunne fpsrge Forfatteren om, hvad han har ment,
og dersom han er en sand og nsiagtig Mand, vil
hans Forklaring tilfredsstille mig; og hvor meget mere
vil ikke den guddommelige Forklaring as Skriftens
vanskelige Steder tilfredsstille den Sandhedsssgendes
Hjerte. Herren vil gjerne blive kjendt. gaa kun til ham
og se, om det ikke er saa, Gaa ind i dit Lsnkammer
og raab: O Helligaand, led mig ind i Sandheden.
Leer du mig. hvad jeg ikke forstuar."
Desforuden, om Troen synes dig at være en van
skelig Sag, saa er det dog muligt, at Gud ved den
Helligaand kan gjsre dig troende, dersom du ofte
og alvorligt lytter til det, forn du er befa
let at tro. Der er mange Ting, som vi tror. fordi
vi har hsrt dem faa ofte. Gr det ikke faa i det dag
lige Liv. at dersom du hsrer en Ting femti Gange om
Dagen, faa kommer du tilsidst til at tro den? Der er
Mennesker, som paa denne Maade ogsaa er komne til
at tro, hvad der ikke er sandt. Det skulde derfor ikke
undre nng, om den gode Aand ofte velsigner denne Maade
at ofte hsre Sandheden og saaledes virke Troen paa,

90
hvad der stal troes; thi der er strevet: Troen kommer
derved, at man hsrer." Hsr derfor ofte. Derfom jeg
alvorligt og opmcerkfomt hsrer Evangeliet, faa kan det ste,
at jeg fnart stal finde, at jeg tror det. forn jeg horer,
gjennem Aandens velsignede Virkning paa mit Hjerte.
Men stulde dette Raad ikke synes dig nok, saa vil
jeg tillcegge, tcenk paa andre Menneskers Vidnesbyrd.
Samaritanerne troede paa Grund as det, Kvinden for
talte dem om Jesus. Vi tror mange Ting ester andres
Vidnesbyrd. Jeg tror, at der sindes et faadant Land
som Japan; jeg har aldrig seet det, og dog tror jeg,
at der er et saadant Sted, fordi andre har vcrret der.
Jeg tror, at jeg stal ds; jeg har aldrig dset fsr, men
det har mange, forn jeg engang kjendte; og jeg har
Overbevisningen om, at ogfaa jeg engang stal ds; faa
mange Vidnesbyrd overbeviser mig om denne Kjends
gjerning. Hsr da paa dem, som fortceller dig, om
hvorledes de er blevne forandrede i Sind; derfom du
kun vil hsre paa dem, faa vil du nok finde, at der er
nogen lig dig felv, forn er bleveu frelst. Derfom du
har vceret en Tyv, faa vil du finde, at en Tyv fry
dede fig ved at afto fin Synd i Kristi Blods Kilde.
Du, som har levet et ukydst Liv, vil finde, at Mennester,
som har syndet paa den Maade, er blevne rensede og
omvendte. Er du bragt til Fortvivlelfe, da behsver
du kun at gaa ud blandt Guds Born og spsrge dem,
og mange, som har vceret ligesaa trssteslsfe forn dig,
vil kunne fortcrlle dig, hvorledes han frelste dem.
Naar du faaledes lytter til den ene ester den anden

af disse, som har prsvet Guds Ord og erfarrt dets
Kraft, da vil Guds Aand ogsaa lede dig til Troen.
Har du ikke hsrt om Afrikaneren, som Missionceren
havde fortalt, at Vand undertiden blev saa haardt, at
man kunde gaa paa det? Han erklcerede, at han troede
mange Ting, som Missionceren havde fortalt ham;
men dette vilde han dog aldrig tro. Da han faa kom
til England hcendte det, at Kulden var saa stcerk, at
han fik se Floden tilfrossen, men han vilde ikke vove
fig ud paa den. Han vidste, at der var en Flod, og
og han var vis paa, at han maatte drukne, dersom
han gik ud paa den. Han kunde ikke formanes til at
gaa ud paa Isen, fsrend hans Ledsager gjorde det; da
lod han sig overtale og gik trsftig der, hvor andre
havde vovet sig ud. Medens du saaledes fer andre
tro paa Guds Lam og ser deres Glcrde og Fred, vil
du maafke ogsaa selv i Stilhed blive fsrt til Troen.
Andres Erfaring er en af Guds Veie til at hjcelpe os
frem til Troen. Hvordan det end er, du maa enten
tro paa Jesus eller ds; der er iutet Haab for dig
uden i ham.
En endnu bedre Plan er denne. Mcerk dens
Magt, hvem du befales at tro paa. Det er ikke min
Befaling, thi da kunde du godt negte at gjsre det.
Det er heller ikke Pavens, thi ogfaa den kunde du
negte at adlyde; men det er Gud felv, forn har befalet
dig at tro. Han byder dig at tro paa lefus Kristus,
og du maa ikke negte at adlyde din Staber. Besty
reren af en Fabrik i det nordlige England havde ofte
91

92
hsrt Evangeliet, men var cengstet af Frygt for, at han
ikke kunde komme til Kristus. Hans gode Herre sendte
ham en Dag en Villet til Fabrikken saalydende: Kom
til mig straks efter endt Arbeide." Bestyreren indfandt
sig ved sin Herres Dsr, og Herren kom ud og sagde
noget barsk: Hvad er det du vil, John, hvorfor
kommer du og forstyrrer mig paa denne Tid? Ar
beidstiden er jo forbi, hvad har du saa heratgjsre?"
Herre", svarede han, jeg fik jo en Villet fra Dem,
hvori De beder mig at komme til Dem efter Arbeidstid."
„ Mener du, at du skulde komme hid og kalde mig ud
efter Forretningstid, kun fordi du fik en Villet fra mig?"
Ia Herre," svarede Manden, leg forstuar Dem ikke,
men jeg synes, at jeg havde Ret til at komme, siden
De sendte Bud ester mig." Kom ind, John," sagde
hans Herre, jeg har et andet Bud, som jeg snfker at
lcese for dig, " og han satte sig, ned og lcrste disse Ord:
Kommer hid til mig alle I, som arbeide og ere be
svcerede, og jeg vil give eder Hvile." Tror du, at du,
efterat have faaet et faadant Bud fra Kristus, gjsr
Uret iat gaa til ham?" Det gik Pludselig op for
den stakkels Mand, og han troede. sordi han saa, at
han havde god Grund og Ret til at tro. Det har
du ogsaa, stakkels Sjcel, du har god Ret til at komme
til Kristus ; thi Herren selv byder dig at stole Paa ham.
Dersom det ikke bringer dig til Klarhed, saa be
tcenk hvad det er, du stal tro paa — at den Herre
Jesus Kristus led i Menneskenes Sted og er istand til
at frelse alle dem, som forlader sig paa ham. Det er

93
jo den mest velsignelsesrige Kjendsgjerning, som Men
neskene nogensinde blev sagt, at de skulde tro paa; den
trssterigeste og guddommeligste Sandhed, som nogensinde
blev sremsat for Menneskene. Jeg raader dig til at
overveie den nsie og at udssge den Naade og Kjcrr
lighed, som den indeholder. Betragt de fire Evan
gelier, betragt Pauli Breve, og betoenk saa, om ikke
Budet er saa trovcrrdigt, at du bliver nsdt til at
tro det.
Hjcrlper heller ikke det, saa tcenk paa Jesu Kristi
Person, tcenk paa hvem, han er og hvad han gjorde,
hvor han er nu og hvad han er nu; tcrnk ofte og
dybt derpaa. Naar endog en saadan som han beder
dig at forlade dig paa ham, da vil vel dit Hjerte
bringes til at tro; thi hvorledes skulde du vel kunne
tvivle paa ham?
Dersom ingen as disse Ting hjcelper, da maa der
visseligen være noget galt indeni dig, og mit sidste
Ord er: overgiv dig til Gud! Maatte Guds Aand
tåge bort din Modstand og hjcelpe dig til at bsie dig.
Stands dit Ovrsr; kast sra dig dine Vaaben ; overgiv
dig vaa Naade ogUnaade; overgiv dig til din Konge.
Jeg tror aldrig nogensinde en Sjcel hcrvede sine Hcen
der i Fortvivlelse og raabte : leg overgiver mig til
dig, Herre Gud!" uden at det snart blev let for ham
at tro. Det er, fordi du endnu strider mod Gud og
vil have din egen Vilje og gaa din egen Vei, at
du ikke kan tro. ..Hvorledes kunne I tro," sagde
Kristus, I. son: tåger Wre as hverandre?" Hovmod

94
staber Vantro. Overgiv dig, o Menneske! Overgiv
dig til din Gud, da stal du faa Troen paa din
Frelser. Gud velsigne dig for Jesu Skyld og bringe
dig til endnu i dette Dieblit at tro paa den Herre
Jesus.
ZA

Gjenfsdelse og den Helligaand.
u maa fsdes paa ny." Disse vor Herres
Jesu Ord har for mange vceret et flam
mende Svcerd lig Cherubims i Paradisets
Have. De har gaaet til Fortvivlelse, fordi denne For
andring er langt over deres Evner. Den nye Fsdfel
er ovenfra, og staar derfor ikke i Skabuingens Magt.
Nu verre det langt fra mig at negte eller endog at
skjule en Sandhed for at stave en falsk Trsft. Jeg
vedgaar frit, at den nye Fsdsel er overnaturlig og kan
ikke virkes af Synderen felv. Det vilde blive en daarlig
Hjcelp for min Lceser, dersom jeg var slet nok til at
sorssge at opmuntre ham ved at overtale ham til at
forglemme eller forkaste det, forn er uimodsigelig
Sandhed.
Men er det ikke mcrrkvcerdigt. at netop det Ka
pitel, hvori vor Herre giver denne bestemte Erklcering

96
indeholder ogsaa de klareste Vidnesbyrd med Hensyn
til Frelsen af Troen? Lces Johannes Evangelium
tredie Kapitel helt igjennem og dvcel ikke alene ved
de første Scrtninger.
Det er sandt. at det tredie Vers lyder saa:
lesus svarede og sagde: Sandelig, san
delig siger jeg dig: Uden nogen bliver fsdt
paa ny, kan han ikke se Guds Rige."
Men saa taler fjortende og femtende Vers til os
paa denne Maade:
Og ligesom Moses ophsiede Slangen i
ørkenen, saa bsr det Menneskens Ssn at op
hsies, paa det at hver den, som tror paa ham,
ikke stal fortabes, men have et evigt Liv."
Det attende Vers gjentager den samme frydefulde
Lcere i endnu stcerkere Udtryk:
Hvo, som tror paa ham, dsmmes ikke;
men hvo, som ikke tror, er allerede dsmt;
thi han haver ikke troet Paa Guds enbaarne
Ssns Navn."
Det er klart for enhver Lceser, at disse to Vid
nesbyrd maa stemme overens, efterdi de kom fra de
samme Loeber, og er nedstrevne paa den samme indspirerede
Side. Hvorfor skulde vi gjsre nogen Vanskelighet», hvor
der ikke kan være nogen. Derfom et Vidnesbyrd for
sikrer os om, at der til Frelsen er nsdvendigvis noget,
som alene Gud kan give, og dersom et andet forsikrer
os om, at Herren vil frelfe os, naar vi tror paa Jesus,
da kan vi trygt stutte, at Herren vil give dem, som

97
tror, alt som erklceres for at verre nsdveudigt til Frelse.
Herren virker i Virkeligheden den nye Fsdsel i alle
dem, som tror paa Jesus ; og deres Tro er det sikreste
Bevis paa, at de er fsdte paa ny.
Vi stoler paa Jesus for hvad- vi ikke selv kan
gjsre; dersom det stod i vor egen Magt, hvorfor be
hsvede vi da at se til ham? Det hsrer os til at tro,
det hsrer Herren til at skabe os paa ny. Han vil ikke
tro for os ei heller skal vi gjsre Gjenfsdelsens Vcerk
for ham. Det er nok for os at adlyde den naadige Be
faling. Det er for Herren at virke den nye Fsdfel i
os. Han, fom gik faa langt fom at ds paa Korset
for os, baade kan og vil give os alt, hvad vi behsver
til vor evige Frelse.
Men en frelsende Forandring as Hjertet
er den Helligaands Gjerning. Dette ogsaa er
meget sandt og det vcere langt fra os at tvivle derpaa
eller forglemme det. Men den Helligaands Gjerning
er hemmelig og mystisk, og den kan alene sees af dens
Resultater. Vor naturlige Fsdsel omgives af Mysterier,
ind i hvilke det vil blive en vanhellig Nysgjerrighed at
kige; endnu mere er dette Tilfcelde ved Guds Aands
hellige Virkninger. „ Vinden blceser, hvor den vil, og
du hsrer dens Susen, men du ved ikke, hvorfra den
kommer, og hvor den farer hen; faaledes er det med
hver den, som er fsdt af Aanden". Saa meget ved vi
dog, — den Helligaands hemmelige Gjerning kan ikke
vcere nogen Grund til ikke at ville tro paa lefus, om
hvem den famme Aand bcerer Vidnesbyrd.

98
Dersom en Mand blev befalet at tilsaa en Mark,
kunde han ikke undskylde sin Forssmmelse ved at sige,
at det var unyttigt at saa, hvis ikke Gud lod Sceden
voxe. Hans Forssmmelse af at saa Sceden vilde ikke
retfcerdiggjsres derved, at det er Guds skjulte Kraft alene
som kan skabe en Hsst. Ingen hindres i Livets almin
delige Gjsremaal af den Kjendsgjerning, at med mindre
Herren bygger Huset, arbeider de forgjceves, som bygger
derftaa. Det er vist, at intet Menneske, som tror paa
Jesus, vil nogeusinde erfare, at den Helligaand ikke vil
udfore sit Vcerk i ham; hans Tro er jo selve Beviset
paa, at den Helligaand allerede arbeider i hans Hjerte.
Gud virker ved sin Tilskikkelse, men Menneskene
sidder derfor ikke stille. De kunde ikke bevcege sig, hvis
ikke Gud gav dem Liv og Styrke, og alligevel gaar de
sin Vei uhindret; Magten gives dem fra Dag til Dag
af ham i hvis Haand alles Sjcele er, som lever og hver
Mands Kjsds Aand. Saaledes er det med Naaden.
Vi omvender os og tror, skjsnt vi ikke kunde gjsre
hverken det ene eller det andet, hvis Herren ikke satte
os istand dertil. Vi forsager Synden og stoler paa
Jesus, og saa mcerker vi, at Herren har virket i os at
ville og at gjsre efter sit Velbehag, Det er Daarskab
at indbilde sig, at der er nogen virkelig Vanskelighet» i
Sagen.
Nogle Sandheder, som vanskelig lader fig forklare
med Ord, er meget enkle og ligetil i Erfaringen. Der er
ingen Modsigelse mellem den Sandhed, at Synderen
tror, og at hans Tro virkes i ham ved den Helligaand.

99
Det er blot Daarskab, som bringer Menneskene i Forlegen
hed over ligefremme Sager, naar deres Sjcele er i Fare.
Intet Menneske vilde vcegre sig for at gaa i Rednings
baaden, fordi han ikke kjendte til Legemernes specisike
Vcegt; ikke heller vilde et hungrigt Menneske ncegte at
fpise, fsrend han forstod sig fuldkommen paa Fordsiel
sesprocessen. Dersom du min Lceser ikke vil tro, fsrend
dn kan forståa alle Hemmeligheder, vil du aldrig blive
frelst; og derfom du lader felvoftfundne Vanskeligheder
hindre dig fra at modtage Forladelse ved din Herre og
Frelser, vil du gaa hen i en evig Fortabelse, hvilken
vil blive vel fortjent. Begaa ikke aandeligt Selvmord
ved en Lyst til at diskutere overnaturlige Vanskeligheder.

Min Gjenisser lever.
eg har stadig talt til Lceseren om Kristus
korsfestet, som er Skyldnerens store Haab;
men det er vor Visdom at erindre, at vor
Herre er ovstanden fra det dsde og lever i al Evighet».
Jeg beder dig ikke om at tro vaa en dsd Jesus,
men paa en, som, skjsnt han dsde for vore Synder, er
opreist til vor Retfcrrdiggjsrelse. Du kan gaa til Jesus
med engang som til en levende og ncervcerende Ven.
Han er ikke bare en historisk Person, men en levende
virkelig Person, som vil hsre dine Bsnner og be
svare dem. Han lever for at fremme det Vcerk, for
hvilket han ofrede sit Liv. Han trceder frem for Syn
deren ved Faderens hsire Haand, og derfor er han
mcegtig til at frelse til det yderste alle dem, som kom
mer til Gud ved ham. Kom og Prsv denne levende
Frelser, dersom du aldrig har gjort det fsr.

101
Denne levende Jesus er ogsaa ophsiet til en herlig
og mcegtig Stilling. Han sorger ikke ien ringe Tje
ners Skikkelse for sine Fiender, ei heller arbeider han
som Tsmmermandens Son; thi han er hsit ophsiet
over al Fyrftendom og Myndighed og Magt og alt
Navn, som ncevnes. Faderen har givet ham al Magt
i Himlen og paa Jorden, og han bruger denne hsie
Myndighed til sit eget Naadevcerks Forfremmelse. Hsr
hvad Peter og de andre Apostler vidner om ham indfor
Appersteprcesten og Raadet.
Vore Foedres Gud opreiste lesum, hvilken I
sioge ihjel, og I hcengte bam paa et Trce. Denne
haver Gud ophpiet til at vcere en Fyrste og Frelser
ved sin hsire Haand for at give Israel Omvendelse
og Syndernes Forladelse". Ap. Oj. 5. 30, 31.
Herligheden, som omgiver den himmelfarne Frelser,
burde aande Haab ind i ethvert troende Hjerte. lesns
er ingen simpel Person — han er en Frelser og en
mcegtig Fyrste". Han er Menneskenes kronede og op
hsiede Gjenlsser. Livets og Dsdens Herrevelde er
givet ham : Faderen har lagt alle Mennesker under
Ssnnens Midler-Regjering, saa at han kan levende
gjsre, hvem han vil. Han oftlader og ingen lukker til.
Paa hans Ord kan Sjcelen, som er bunden af Syn
dens og Fordsmmelsens Baand, blive lsst i et
Han udrcekker sit Sslvspir og hvo, som rsrer derved,
faar Livet.
Det er godt for os, efterdi Synden lever, og Kjs
det lever og Djcevleu lever, at ogsaa lesns lever; og

102
det er ogsaa godt, at hvad Magt disse end kan have til at
sdelcegge os, har dog Jesus stsrre Magt til at frelse os.
Al hans Ophsielse og Dygtighed kommer os til
gode. Han er ophsiet til at være" og ophsiet til
»at give". Han er ophsiet til at være en Fyrste og
en Frelser, at han maa give alt, hvad der behsves til
Fuldendelsen as alle deres Frelse, som kommer under
hans Regjering. Jesus har ikke noget, som han ei vil
bruge til en Synders Frelse og han er intet, som han
ei vil aabenbare i sin Naades Overflod. Han lcenker
sit Fyrstedsmme til sit Frelserdsmme, som om han ei
vilde have det ene uden det andet ; og han fremstiller sin
Ophsielse som bestemt til at bringe Velsignelse til Men
neskene, som om dette var hans Herligheds Blomst og
Krone. Kan man tcenke sig noget, der mere kan bi
drage til at oplive de til Kristus vendte, ssgende Syn
deres Haab?
Jesus led stor Fornedrelse, og derfor var der Rum
for ham til at blive ophsiet. Ved denne sin For
nedrelse led og udfsrte han al sin Faders Villie, og
derfor blev han belsnnet med at ovhsies til Herlighed.
Han bruger den Ofthsielse paa sit Folks Vegne. Lad
min Lceser oplsfte sine Dine til hine Herlighedens
Bjerge, hvorfra hans Hjcelp maa komme. Lad ham
overveie Fyrstens og Frelserens hsie Herligheder. Er
det ikke det mest forhaabningsfulde for Mennestene, at
et Menneske sidder nu paa Universets Throne? Er det
ikke herligt, at alles Herre er Synderes Frelser? Vi
har en Ven ved Hoffet; ja en Ven paa Thronen.

103
Han vil bruge al sin Indflydelse for den,, som over»
giver sin Sag i hans Hcender.
Kom, Ven og overgiv din Sag og dig selv i
disse engang gjennemstukne Hcender, som nu er for
herligede med Kongcmagtens og LErens Signetringe.
Aldrig tabtes nogen Sag. som blev overladt til denne
store Advokat.

Omvendelse mna fsige med Jorladelse»
et er klart af den Text, vi nys anfsrte, at
Omvendelse er forenet med Syndernes For
ladelse. Vi lceser i Aft. Gj. 5. 31, at Jesus
er ovhsiet for at give Omvendelse og Syn
dernes Forladelse". Disse to Velsignelser kom fra
den hellige Haand, som engang blev naglet til Trceet,
men er nu ophoiet til Herlighet». Omvendelse og For
ladelse er sammenfsiede ifslge Guds evige Raad, og hvad
Gud har sammenfsiet, lad intet Menneske adskille.
Omvendelse maa fslge med Forladelse, og di: vil se,
at det er saa, dersom du tænker lidt paa Sagen. Det
kan ikke ske, at Synds Forladelse skulde gives til en
u omvendt eller übodfcerdig Synder ; dette vilde stadfceste
ham i hans onde Veie, og lcere ham at betragte det
Onde som en Bagatel. Dersom Herren skulde sige:
Du elsker Synd og lever i den, og du gaar fra ondt

105
til vcerre; men det er det samme, jeg forlader dig", dette
vilde være at forkynde en forfcerdelig Frihed for Ugu
delighed. Det borgerlige Samfunds Ordens Grund
volde vilde borttages og moralsk Anarki vilde folge.
Jeg kan ikke sige, hvilke utallige Onder, der sikkerligen
vilde fslge, hvis du kunde stille Omvendelse og Forla
delse og gaa Synden forbi, og Synderen forblev lige
faa glad i den som fsr. Dersom vi tror paa Guds
Hellighed, maa det ifslge Sagens Natur være saa, at
om vi vedbliver i vor Synd, og ikke vil omvende os
derfra, kan vi ikke faa Forladelfe, men maa hsste Fsl
gerne af vor Trodsighed. Vi loves, ifslge Guds uen
delige Godhed, at, dersom vi vil forsage vore Synder,
bekjende dem og ved Troen modtage den Naade, som
er forhvervet i Kristus Jesus, er Gud trofast og ret
fcerdig og forlader os vore Synder og renfer os fra
al Uretfcerdighed. Men faa lcenge som Gnd lever, kan
der ikke være noget Lsfte om Barmhjertighed for dem,
forn vedbliver i sine onde Veie, og ncegter at erkjende
sine Misgjerninger. Visseligen kan vel ingen Oprsrer
vente, at Kongen skal tilgive hans Forrcederi, saa lcrnge
han forbliver i aabenbart Oftrsr. Ingen kan være saa
dum, at han kan indbilde sig, at al Jordens Dommer
vil borttage vore Synder, dersom vi ikke selv vil afstaa
fra dem.
Endvidere, det maa saa være, for at den guddom
melige Barmhjertighed kan være fuldstcendig.
Den Barmhjertighed, som kunde forlade Synden og allige-
Uel lade Synderen leve i den, vilde vccrc en daarlig og

106
overfladisk Barmhjertighed. Den vilde blive en halt
og krsblingeagtig Barmhjertighed, halt paa en af sine
Fsdder og lam ien af sine Hcender. Hvilket, tenker
du, er det stsrste, at blive renset fra Syndens Skyld
eller befriet fra Syndens Magt? Jeg vil ikke forssge
at veie to saa overvettes store Barmhjertigheder paa
Vegtskaalen. Ingen af dem kunde vcere kommen til
os uden lefu dyrebare Blod. Men det forekommer
mig at, det at blive befriet fra Syndens Herredsmme, at blive
helliggjort, at blive gjort lig Gud maa regnes som den
stsrste as de to, hvis en Sammenligning skal gjsres.
At forlades er en übeskrivelig Naade. Vi gjsr dette
til en af de første Toner i vor Lovsang, — som for
lader dig alle dine Overtredelser". Men dersom vi
kunde forlades. og sidenefter have Tilladelse til at elske
Synd, at tumle os i Overtredelser og velte os i
vore Lyster, hvad Gavn vilde der da vere i en
saadan Forladelse? Vilde det ikke vise sig at vere
en ssd Gift, fom paa det kraftigste vilde sdelegge os ?
At blive toet og dog leve i Sslen, at erkleres ren og
dog have Spedalskhedens hvide Plet paa sin Pande,
vilde bare vere at fpotte Barmhjertigheden. Hvad stal
bringe Manden ud af hans Grav, hvis han forbliver
dsd? Hvorfor bringe ham ud i Lyset, hvis han endnu
er blind ? Vi takker Gud, at han, som forlader os vore
Overtredelfer, ogsaa helbreder vore Sygdomme. Han,
som toer os fra det Forbigangnes Pletter, lsfter os
ogfaa op af det Nerverendes onde Veie, og bevarer
os i Fremtiden for Fald. Vi maa med Glede an

namme baade Omvendelse og Forladelse, de kan ikke
adskilles. Pagtens Arv er hel og «delelig og maa ikke
deles ud. At dele Naadens Vcerk vilde være at hugge
det levende Barn i to Dele, og de, som vilde til
lade dette, har ingen Interesse i det.
Jeg vil svsrge Eder, som ssger Herren, om I
vilde blive tilfreds med en af disse Gaver alene ? Vilde
det tilfredsstille dig min Lceser, om Gud vilde forlade
dig din Synd og derefter lade dig forblive ligesaa verds
lig og ugudelig som fsr? Ak, nei! den ovvakte Sjcel
er mere bange for selve Synden end for dens Straf.
Dit Hjertes Raab er ikke: Hvo skal fri mig fra Straf?"
men: O, jeg elendige Mennefke, hvo skal fri mig fra
dette Dsdens Legeme ? Hvo stal scette mig istand til at
leve over Fristelsen, og blive hellig ligesom Gud er
hellig". Efterdi Omvendelse forenet med Forladelse er
i Overensstemmelse med Guds naadige Forsyn, og
efterdi det er nsdvendigt til Frelfens Fuldendelse og for
Helligheds Skyld, kan du hvile trygt paa, at det for
bliver saa.
At Omvendelse og Forladelse er sammenfsiet er
alle Troendes Erfaring. Der gaves endnu aldrig
et Mennefke, fom i Sandhed og med Tro omvendte fig
fra fin Synd, fom ikke blev forladt ; men derimod blev
der aldrig noget Menneske forladt, som ikke omvendte
sig fra sin Synd. Jeg er ikke bange for at paastaa,
at der under Himlen har aldrig vceret, der er ikke og der vil
aldrig blive, nogensomhelst Synd borttoet, medmindre
Hjertet paa samme Tid bliver ledet til Omvendelse og
107

108
Tro ftllll Kristns, Had til Synden og en Bevidsthed
om Forladelse kommer tilsammen ind i Sjcelen og for
bliver der tilsammen, saa lcenge vi lever.
Disse to Ting paavirker og modvirker
hinanden, den, som forlades, omvender sig'derfor; og
den, som omvender sig, er ogsaa i Sandhed forladt.
Erindre fsrst, at Forladelse leder til Omvendelse.
Naar vi er forvisset om, at vore Synder er for
ladte, da afskyr vi det Onde; og jeg formoder, at naar
Troen voxer til fuld Forvisning, saa at vi over al Tvivl
er vis paa, at Jesu Blod har toet os hvidere end Sne,
at det er da, at Omvendelsen naar sin stsrste Hside. Om
vendelsen voxer, eftersom Troen voxer. Tag ikke Feil
heri, Omvendelse er ikke noget, som gaar for sig paa
Dage og Uger, en midlertidig Bod at komme ifra saa
fort som muligt! Nei; det er en Naadegave for Livet
lig Troen selv. Guds fmaa Bsrn angrer og omvender
sig, og saa gjsr de unge Mcend og Fcedrene. Om
vendelse er Troens uadstillelige Ledsager. Saalcenge
vi vandrer i Tro og ikke i Beskuelse glindser Omven
delsens Taare i Troens Aie. Det er ikke nogen sand
Omvendelse, forn ikke kommer af Tro paa Jesus, og det
er ikke nogen sand Tro paa Jesus, som ikke er blandet
med Omvendelse. Tro og Omvendelse er lig de siamesiske
Tvillinger, levende forenet tilsammen. I samme For
hold, sum vi tror paa Kristi tilgivende Kjcerlighed, er
vi ogsaa i Sandhed omvendte; og i samme Forhold,
som vi omvender os fra Synd og hader ondt, fryder vi
os i Fylden af den Forladelsc, som Jesus er ophoiet

109
for at give. Du vil aldrig scette Pris paa din For
ladelse, medmindre du fsler Anger og omvender dig, og
du vil aldrig image Omvendelsens eller Angerens dybefte
Kalk, fsrend du ved, at din Synd er dig forladt. Det
kan synes at være en uforklarlig Ting, men saa er det,
Angerens og Omvendelfens Bitterhed og Syndsforla
ladelfens Ssdme er sammenblandet til en Vellugt i
ethvert naadefuldt Liv, og udgjsr en uudsigelig Lykke.
Disse den nye Pagts tyende Goder er til gjensidig
Forvisning for hinanden. Dersom jeg ved at jeg om
vender mig, ved jeg, at mine Synder er mig forladte.
Hvorledes skal jeg vide, at mine Synder er mig for
ladte, uden jeg ogfaa ved, at jeg har omvendt mig fra
mine forhenværende syndige Veie? At være troende er
at være omvendt. Tro og Omvendelse er blot to Eger
i et og samme Hjul, to Haandtag paa den samme
Plaug. Omvendelse er bleven godt beskrevet som et
Hjerte fsnderbrudt for Synd og fra Synd. Det er
en Sindsforandring af fuldftcendigste og radikaleste Slags,
og den ledsages af Bedrsvelse for det forbigangne, og
en Beflutning til at gjore bedre for Fremtiden.
Nu, naar, dette er Tilfcelde, kan vi være vis paa,
at vore Synder er forladte; thi Herren lod aldrig noget
Hjerte blive ssnderbrudt for Synd og fsnderbrudt fra
Synd uden at forlade det. Dersom vi paa den anden
Side har erfaret Forladelse ved lesn Blod og retfcer
diggjort ved Troen har Fred med Gud ved vor
Herre Jesus Kristus, ved vi, at vor Omvendelse og Tro
er af den rette Slags.

Betragt ikke din Omvendelse som en Folge af din
Forladelse, men som dens Ledsager. Tro ikke, at du
kan omvende dig, fsrend du ser vor Herres Jesu Naade
og hans Villighet» til at udslette din Synd. Hold disse
dyrebare Sandheder hver paa sin Plads, og betragt
dem i deres Forhold til hinanden. De er Erfaringens
lachin og Boaz om, at man er frelst ; jeg mener, at de
kan sammenlignes med Salomons to store Piller, som
stod foran Herrens Hus og dannede en majestetisk
Indgang til det hellige Sted. Ingen kommer til Gud
retteligen, uden han gaar ind mellem Omvendclsens og
Forladelsens Piller. Naadepagtens Regnbue har vist
sig i al sin Skjsnhed over dit Hjerte, naar den fulde
Forladelsens Lys har kastet sine Straaler ind i Om
vendelsens Taareregn. Omvendelse fra Synden og Tro
paa guddommelig Forladelse er Islcet og Rending i den
sande Omvendelses Fabrikat. Ved disse Tegn skal du
kjende en Israelit, i hvem der ikke, er Svig.
For at komme tilbage til Skriften, som vi betragter :
baade Forladelse og Omvendelse flyder fra den samme
Kilde og gives af den samme Frelser. Herren Jesus
giver i sin Herlighed de samme Personer begge Dele.
Du vil hverken finde Omvendelse eller Forladelse noget
andet Sted. Jesus har begge fcerdige og er beredt til at
meddele dem nu, og meddele dem frit og for intet til
alle dem, som vil modtage dem af hans Hcender. Lad
os aldrig glemme, at Jesus giver alt, som behoves til
vor Frelse. Det er af hsieste Betydning, at alle, som
soger Frelse, skulde erindre dette. Troen er ligesaa
meget en Guds Gave som den Frelser, paa hvem Troen
110

111
forlader sig. Omvendelse fra Synd er ligesaa vist et
Naadens Arbeide som Forsoningens Ndfsrelse, hvorved
Synden slettes ud. Frelsen fra fsrst til sidst er alene
af Naade. Du kan ikke misforstaa mig. Det er ikke
den Helligaand, som angrer eller omvender sig, han har
aldrig gjort noget, som han skulde angre. Dersom han
kunde angre, vilde ikke det forandre Sagen ; vi maa selv
angre og omvende os fra vor egen Synd, ellers bliver
vi ikke frelst fra dens Magt. Det er ikke Herren Jesus,
som angrer og omvender sig. Hvad fkulde han om
vende sig fra? Vi angrer selv og omvender os med
alle vor Sjcels Evners fulde Bifald. Villien, Tilbsie
lighederne, Fslelserne, alle virker paa det inderligste til
sammen i Angeren og Omvendelsen fra Synd; og dog
bag alt det, som er vor personlige Handling, er der
en skjult hellig Indflydelse, som smelter Hjertet, giver An
ger og frembringer en fuldkommen Forandring. Guds
Aand oplyfer os, faa at vi ser, hvad Synd er, og gjsr
den derved afstyelig i vore Dine. Guds Aand vender
os ogsaa til Hellighed, bringer os til af Hjertet at
skatte, elske og begjcere den, og virker saaledes i os den
Drivkraft, hvorved vi ledes Skridt for Skridt fremad paa
Helliggjsrelsens Vei. Guds Aand virker ios baade
at ville og at udrette det, som er til Guds Velbehag. Lad
os derfor med en Gang ovcrgive os til denne gode
Aand, at han maa lede os til Jesus, som frit og ufor
skyldt vil give os den dobbelte Velsignelse af Omven
delse og Forladelse efter hans Naades Rigdomme.
,Mf Naade ere I frelste".

Hvorledes Omvendelse gives.
or at komme tilbage til den fortreffelige
Tekst: Denne har Gud ophsiet til
en Fyrste og Frelser ved sin hsire
Haand for at give Israel Omvendelse og
Syndernes Forladelse."
Vor Herre Jesus Kristus har gaaet op for at
Naaden maatte komme ned. Hans Ophsielse bruges
for at give hans Naade stsrre Vcerd. Herren har
ikke taget et Skridt opad uden med den Bestemmelse, at
boere troende Syndere opad med sig. Han er ophsiet
for at give Omvendelse; dette stal vi forståa, dersom
vi erindrer nogle faa store Sandheder.
DetVcerk, som vor Herre Jesus harudfsrt,
har gjort Omvendelse mulig, ti-lgjcengelig og
antagelig. Loven ncevner intet om Omvendelse, men siger
tlarligen: ,, Den Sjcel som synder, den stal ds/' Hvad

113
vilde din eller min Omvendelse være vcerd, dersom
den Herre Jesus ikke var dsd og ovstanden igjen og var
gaaet hen til Faderen ? Vi kunde maaste fsle Fortvivlelse
med dens Skroek, men aldrig Anger eller Omvendelse
med dens Haab Anger som en naturlig Følelse er
en almindelig Pligt, som ikke fortjener nogen Ros;
thi den er i Almindelighed virkelig saa blandet med
en egennyttig Frygt for Straf, at den endog bedsmt
paa det bedste bliver lidet agtet. Hvis ikke Jesus var kom
men og havde forhvervet en Rigdom af Fortjeneste,
vilde vore Angers og Omvendelses Taarer vceret saa
meget spildt Vand paa Jorden. Jesus er ovhsiet, at
Omvendelse formedelst Kraften af hans Fremtreden
maa have en Plads for Gud. I denne Henseende
giver han os Omvendelse, fordi han scetter Omvendelse
i en antagelig Stilling, som den ellers aldrig kunde
have indtaget.
Da Jesus blev ophsiet paa Thronen, blev Guds
Aand udgydt, for i os at udvirke al nsdven
dig N a a d e. Den Helligaand virker Omvendelse ios ved
at fornye vor Natur paa en overnaturlig Maade, idet han
borttager Stenhjertet ud af vort Kjsd. O, scrt dig ikke
ned og tving ikke umulige Taarer af dine Dine; Om
vendelse kommer ikke fra en uvillig Natur, men fra Guds
frie Naude. Gaa ikke ind i dit Lsnkammer og flåa
dig for dit Bryst for ud af et Stenhjerte at hente
Fslelser, som ikke findes der. Men gaa til Golgatha
og se, hvorledes Jesus dsde. Se op til Bjergene,
hvorfra din Hjcelp kommer. Den Helligaand er kommen,
8

for at han maa overskygge Menneskets Aand, og ruge
Omvendelse i dem, ligesom han fordum rugede over
Kaos og frembragte Orden. Opsend dine Bsnnesuk
til ham: ..Dyrebare Aand, kom og bo i mig. Gjsr
mig sm og ydmyg af Hjertet, at jeg maa hade Synd
og i Sandhed omvende mig fra den." Han vil hore
og bsnhsre dit Suk.
Erindre ogsaa, at da vor Herre Jesus blev ophsiet,
aav han os ikke alene Omvendelfe ved at nedsende den
Helligaand, men ved at hellige alle Naturens og
Forfynets Gjerninger til vor Frelses store
Maal; saa at hvilken som helst af dem kan kalde os til
Omvendelse, hvad enten den galer som Peders Hane, eller
ryster Fcengslet lig Fangevogterens Jordskjelv. Fra
Guds hsire Haand styrer vor Herre Jesus alle Ting
hernede og bringer dem til at virke tilsammen til sine
Gjenlsstes Frelse. Han bruger baade ssdt ag bittert,
Sorger og Glcede, for at han maa frembringe i Syn
derens Hjerte et bedre Sind til hans Gud. Vcer tak
nemmelig om du tilskikkes Fattigdom eller Sygdom
eller Bedrsvelse, thi derved vcekker Jesus din Aand til
Liv og drager dig til sig. Herrens Barmhjertighet)
kommer ofte til vort Hjertes Dsr ridende paa Sorgens
sorte Hest. Jesus benytter sig af hele vor Erfarings
Omfang for at vcenne os fra Jorden og vinde os for
Himlen. Kristus er ophsiet til Hunlens og Jordens
Throne, for at han ved alle sine Tilskikkelser kan tvinge
haarde Hjerter under Omvendelsens naadefulde Mildhed.
Desforuden virker han i denne Stund ved fin stille
114

115
Hvisken i Samvittigheden, ved sin indspirerede Bog,
ved dem af os, som taler ud as denne Bog, og ved be
dende Venner og varme Hjerter. Han kan sende et
Ord til dig, som Ng Moses's Stav stal slåa dit klippe
haarde Hjerte, og lade Omvendelsens Taarestrsm flyde
ud. Han kan bringe en eller ander hjerteknusende Tekst
ud af den hellige Skrift, fom stal beseire dig ret snart.
Han kan ydmyge dig paa en underfuld Maade og lade
en hellig Sinds Tilstand stjcele sig ind paa dig, naar
du mindst venter det. Vcer vis paa dette, at han,
som er gaaet til sin Herlighed, ophsiet til Guds 3Ere
og Majestcet, har Overflod af Midler, hvormed han
virker Omvendelse i disse, som han giver Forladelfe.
Han er rede, endog nu i dette Aieblik, at give dig
Omvendelse. Bed ham derom med engang.
Mcerk til din megen Trsst, at Herren Jesus
giver de mest usandsynlige Folk i Verden
Omvendelse. Han er ophmet for at give Is
rael Omvendelse. Israel! I de Dage, da Apost
lerne talte faaledes, var Israel den Nation, som havde
forsyndet fig imod Lys og Kjcerlighed, som havde sat
Kronen paa fin Skyld ved at korsfceste Herren og
som vovede at raabe: Hans Blod komme over os og over
vore Bsrn." Ja, de var Jesu Mordere; og alligevel
er han ophsiet for at give dem Omvendelse! Hvilket
Naadeunder! Hsr da. Dersom du er bleven opdragen
i det klareste kristne Lys og alligevel har foragtet det,
er der endnu Haab. Dersom du har syndet imod
Samvittigheden og imod den Helligaaud og imod Jesu

116
Kjcerlighed, er der endnu Rum for Omvendelse. Selv
om du er saa haard som vantro Israel fordum,
kan Mildheden endnu komme til dig, efterdi Jesus er
er ophsiet og ifsrt übegrcendfet Magt. For dem, som
gik lcengst i Overtredelser og Synder af verste Slags,
er Herren Jesus ophsiet for at give dem Omvendelfe
og Syndernes Forladelfe. Lykkelig er jeg ved at have
saa suldt et Evangelium at forkynde ! Lykkelig er du,
som faar Lov at hore det!
Israels Bsrns Hjerter var blevne haarde som
Flintestene. Luther pleiede at anse det for umuligt at
omvende en Isde. Vi er langtfra enig med ham, og
dog maa vi erkjende, at Israels Sed har veret over
ordentlig trodsig i sin Forkastelse af Frelseren i disse
mange Aarhundreder. Med Sandhed fagde Herren :
rael vil intet vide afmig". „ Han kom til sine egne, og
hans egne annammede ham ikke" . Dog ogsaa for Israel
blev vor Herre Jesus ophsiet at give dem Omvendelse
og Forladelse. Muligens min Lcrser er af Hedninger
nes Mt; men dog kan han have et meget haardt Hjerte ;
og dog kan Herren virke Omvendelfe i ham.
Herren kan give den mest usandsynlige Omven
delse, forvandle Lsver til Lam og Ravne til Duer.
Lad os ssge ham, at denne store Forandring maa
blive virket i os. Visseligen er Betragtningen af Kristi
Dsd en af de sikreste og hurtigste Maader at komme
til Omvendelfe paa. Scet dig ikke ned og forfsg at
pumpe Omvendelfe eller Anger op fra din fordervede
Naturs tsrre Brsnd. Det er imod Sindets Lov at

117
tcenke, at du kan tvinge dm Sjcel ind i denne naadesulde
Tilstand. Bring dit Hjerte i Bsn til ham, som for
staar det, og sig: «Herre, rens det. Herre, forny
det. Herre, virk Omvendelse i det." Jo mere du
forssger paa at frembringe angersulde Fslelser i dig,
desto mere vil du stusses ; men dersom du i Tro tænker
paa, at Jesus dsde for dig, vil Anger og Omvendelse
bryde frem. Tcenk meget paa, at Jesus as Kicrrlighed
til dig udgjsd sit Hjerteblod. Scrt frem for dit Sinds
Vie Angeftens blodige Sved, Korset og Lidelsen, og
naar dn gjsr dette, vil han, som bar al denne Sorg,
se paa dig, og med sit Blik vil han gjsre for dig, hvad
han gjorde for Peder, faa at ogsaa du vil gaa ud og
grcede bitterligen. Han, som dsde for dig, kan ved sin
naadefulde Aand bringe dig til at afdse fra Synden;
og han, som har gaaet ind i Herligheden for dig, kan
drage din Sjcel efter sig, bort fra det Onde og til
Hellighed.
Jeg stal være glad, derfom jeg kan faa denne ene
Tanke til at standse hos dig: Vent ikke at finde Ild
under Isen, haab heller ikke at finde Omvendelse i dit
naturlige Hjerte. Se til den Levende efter Liv. Se
til Jesus efter alt, hvad du behsver mellem Helvedes
Port og Himlens Port (Hell Gate og Heaven Gate*).
Ssg aldrig andetsteds efter noget af det, som Jesus elsker
at give, men lom ihu:
Kristus er alt!
*) Tv Indlpb til NewGorks vavn. Ovcvs. Anm.

Hrygt for M sid st.
n msrk Frygt plager mange af deres Sind,
som kommer til Kristus: de frygter for,
at de ikke skal holde ud indtil Enden.
Jeg har hsrt Ssgende sige: Om jeg skuloe
overlade min Sjcel til Jesus, vilde jeg maaske alligeuel
tilsidst gaa fortabt. Jeg har havt gode Fslelser for,
men de dsde bort. Min Godhed har vceret lig Mor
genens Sky og som den tidlige Dug. Pludselig har
den kommet, varet en Tid, lovet meget, men den har
dunstet bort igjen."
Min Lceser, jeg tror, at denne Frygt ofte er Fra
faldets Fader; og at nogle, som har vceret bange for
at stole paa Jesus for Tit» og Evighed, ikke er kom
mne til Troens Vished, fordi de blot har havt en mid
lertidig Tro, som aldrig gik langt nok til at kunne
frelse dem. De begyndte med at stole paa Kristus for

119
en Del, men saa hev til sig selv eller til sin egen
Styrke ester Vedbliven og Ndholdenhed paa den him
melske Lsbebane, og saaledes begyndte de feilagtigen, ug
som en naturlig Fslge gik de tilbage ester kort Tids Forlsb.
Dersom vi stoler paa os selv for vor Udholdenhed, vil
vi slet ikke holde ud. Selv om vi for en Del as vor
Frelse hviler i Jesus, gaar det daarligt med os, dersom vi
stoler paa os selv for nogen Ting. Ingen Kjetting
er stcerkere end dens svageste Lskke; dersom Jesus er
vort Haab i alt undtagen i en Ting, vil vor Frelse
mislykkes ; thi den ene Ting vil blive vor Ulykke. Jeg
tvivler ikke paa, at Misforstaaelse om de Helliges Ud
holdenhed har hindret mange as dem, som lsb godt, i
at holde ud. Hvad hindrede dem, at de ikke skulde ved
blive at lsbe? De stolede paa sig selv i fit Lsb og
derfor ftandsede de. Tag dig iagt for at blande noget
as dit eget i dm Kalk, hvormed du bygger, ellers vil
du faa den ulcesket, og Stenene vil ikke holde sammen.
Dersom du stoler vaa Kristus fra Begyndelsen, tag dig
iagt for at stole paa dig selv for at blive bevaret indtil
Enden. Han er Alpha. Se til, at du ogfaa gjsr
ham til Omega. Dersom dn begynder i Aanden, maa
du ikke haabe at fnldkommengjsres af Kjodet. Be
gynd i den faste Mening at du vil vedblive, og ved
bliv forn du begyndte, og lad Herren være alt i alle
for dig. O, at Gud, den Helligaand maa give os et
klart Begreb om, hvorfra Styrken maa komme, hvorved
vi fkal blive bevarede indtil vor Herres 'Aabenbarelses
Dag!

120
Her er, hvad Paulus engang sagde om dette Emne,
da han strev til Corinthierne .
Vor Herre Jesus Kristus, som og skal
befceste eder indtil Enden, saa at I skulle
være ustraffelige paa vor Herres Jesu Kristi
Dag. Gud er trofast, ved hvem I ere kaldte
til hans Ssns Jesu Kristi vor Herres Sam
fund. 1 Cor. 1. 8, 9.
Dette Sprog indrsmmes i Stilhed et stort Behov
ved at fortelle os, hvad der er tilveiebragt for det.
Hvorsomhelst Herren tilveiebringer noget er vi ganske
vis paa, at der er Behov for det, fordi Naadens Pagt
er ikke belemret med Overflsdigheder. Gyldne Skjolde
sum aldrig blive brugte, hcenger i Salomons Hof, men
der er ingen saadanne i Guds Vaabensal. Hvad Gud
har tilveiebragt, vil vi sikkert behsve. Mellem denne
Time og alle Tings Ende vil hvert meste Guds Lsfte
og alle Naadepagtens Midler blive tiltrengt. Den
troende Sjels store Behov, er Stadfestelse, Vedbliven,
endelig Ndholdenhed, Bevarelse indtil Enden. Disse
er den mest fremskredne Troendes store Be
hov, thi Paulus skrev til de Hellige i Korint, om hvem
han kunde sige: leg takker min Gud altid for den
Guds Naade, som er eder given i Kristo Jesu". Saa
daune Mcend er netop de Personer, som allermest fsler,
at de har daglig Behov af ny Naade, dersom de skal
blive ved, og holde ud og blive Seierherrer tilsidst.
Derfom du ikke var Troende, vilde du ikke have nogen
Naade, og du vilde ikke fsle Trang efter mere Naade,

121
men fordi du er Guds Barn, derfor foler du det aan
delige Livs daglige Fordringer. Marmorbusten behsver
ingen Fsde, men det levende Menneske hungrer og
tsrster, og han glceder sig over, at hans Brsd og hans Vand
er ham sikret; thi ellers vilde han visfeligen vansmcegte
vaa Veien. Den Troendes personlige Behov gjsr det
nsdveudigt for ham at hente dagligen fra det store For
raadskammer; thi hvad kunde han gjsre, derfom han
ikke kunde fly til sin Gud?
Dette er sandt om det meft begavede
Guds Barn — om disse Mcend i Korinth, forn var
gjort rige i alt, i al Lcere og al Kundskab. De behs
vede at ovholdes indtil Enden, ellers vilde deres Gaver
og Rigdomme blive dem til Ruin. Dersom vi havde
Menneskers og Engles Tunge, men ikke fik ny
Naadc, hvor skulde vi komme hen? Dersom vi havde
al Erfaring, indtil vi vare Fcedre i Menigheden —
dersom vi var lcerte af Gud, saa at vi forstod alle Hem
meligheder — kunde vi dog ikke leve en eneste Dag,
hvis ikke det guddommelige Liv nedflsd i os fra vor
Pagts Hoved. Hvorledes kunde vi haabe at holde ud
en eneste Time, end sige en Livstid, hvis ikke Herren
ovholdt os? Han, som har begyndt sit gode Vcerk i os
maa fuldfsre det til Kristi Dag, ellers vil vi lide et
ssrgeligt Skibbrud.
Dette store Behov kommer for det meste
fra os selv. Hos nogle er der en beklagelig Frygt
for, at de ei stal holde ud i Naaden, fordi de kjender
sin egen Ustadighed. Visse Mennesker har en meget

122
ustadig Karakter. Nogle Mennesker er af Naturen kon
servative, for ikke at sige trodsige; men andre er lige
saa variable og vaklende af Naturen. Lig Sommer
fugle flagrer de om fra Blomst til Blomst, indtil de
har bessgt alle Havens stjsnne Blomsterbed ; men de slaar
sig ikke til Ro i nogen af dem. De bliver aldrig lcenge
nok paa et Sted til at knnne gjsre noget godt; ikke
engang i sine Forretninger eller i sine aandelige Fore
tagender. Saadanne Mennesker maa vel frygte for at ti,
tyve, tretti, firti, ja maafke femti Aar tilbragte i stadig
religiss Aarvaagenhed vil blive altfor svcert for dem. Vi
ser Mcend slutte sig fsrst til en Menighed og derefter
til en anden, indtil de har gaaet hele Kompasset rundt.
De er Alt turevis, men Intet lcenge. Saadanne
har dobbelt Behov at bede, at de maa blive gud
dommelig befcestede og ikke alene blive faste men urok
kelige; thi ellers vil de aldrig „ blive rige i Herrens
Gjerning".
Om vi end ikke har nogen legemlig Svaghed til
Vankelmodighed, maa vi dog alle fole vor egen Svag
hed, dersom vi er i Sandhed levendegjorte ved Guds
Aand. Kjcere Lceser, sinder du ikke ien eneste Dag
nok, der kan bringe dig til at snuble? Du, som snsker
at vandre i fuldkommen Hellighed, hvilket jeg haaber
du gjsr, du, som har sat for dig et hsit Begreb om
hvad en Kristen skulde være — erfarer du ikke under
tiden, at saamange Daarligheder er komne frem, fsrend
du er fcerdig med din Frokost, at du er skamfuld over
dig selv? Om vi indelukkede os i en Eremits Celle,

123
skulde Fristelser folge os ; thi saalcenge vi ikke kan und
fly os selv, kan vi ikke undfly Tilbsielighed til Synd.
Der er det i vort Hjerte, som skulde gjore os aarvaagne og
ydmyge for Gud. Dersom ikke han styrker os, er vi saa
svage, at vi vil snuble og falde; ikke kastet overende af
nogen Fiende men af vor egen Skjsdeslsshed. Herre
vcer du vor Styrke. Vi er Svagheden selv.
Foruden dette, er der Trcethed, som kommer
af et langt Liv. Naar vi begynder vor Kristne Be
kjendelse farer vi op som med ørnevinger, lidt lcengere
frem lober vi uden at blive trcette; men i vore bedste
og sundeste Dage gaar vi uden at vansmcegte. Vor
Fart synes sagtere, men den er nyttigere og bedre op
retholdt. Jeg beder Gud om, at vor Nngdoms Kraft
maa blive hos os, for saa vidt som den er Aandens
Kraft og ikke bare Anstrengelse af hovmodigt Kjsd.
Han, som lcenge har vandret paa Himmelveien forftaar,
at det var med god Grund, at det blev lovet, at under
hans Sko skulde være Kobber og Jern; thi Veien er
haard. Han har ovdaget, at der findes Vanfkelighe
dens Bjerge og Idmygelsens Dale, at der er en Dsds
skyggens Dal, og vcerre endda, et Forfcengelighedens
Marked, og alle disse maa passeres. Dersom der er
Behagelige Bjerge (og Gud være lovet der er) der er
ogsaa Tvivlborge, hvis Indre Pilegrimmene ofte har
seet. Alle Ting vel overveiet, vil disse, som holder ud
iudtil Enden, blive Mcend, som man maa beundre.
O, hvilket Under, jeg kan ikke sige noget mindre.
Dagene af en Kristens Liv er lig saa mange Barm

124
hjertighedens Koh—i -noorer fcestet til den guddom
melige Trofasthed gyldne Snor. I Himlen stal vi
fortcelle Engle og Fyrstendsmmer og Magter om
Kristi urandsagelige Rigdomme, som blev udgivne for
os og nydte af os, medens vi var hernede. Vi er
bleven holdt i Live ved Dsdens Rand. Vort aandelige
Liv har vceret en brcendende Flamme midt i Havet, en
Sten, som er bleven holdt oppe i Luften. Hele Verdens
altet vil forundre sig ved at se os indgaa gjennem Perle
portene uden Plet og Rynke paa vor Herres Jesu Kristi
Dag.
Dersom dette var alt, vilde der verre Aarsag nok
til Frygt; men der er langt mere. Vi maa tcenke
paa, hvilken Verden vi lever i. Verden er
en sde Arken for mange as Guds Folk. Nogle af os
er ved Guds Tilskikkelse meget begunstiget, men andre
har derimod en haard Kamp for sin Tilvcerelse. Vi
begynder vor Dag med Bsn, og Lyden af hellig Sang
hores ofte i vore Huse, men mange gode Folk har
neppe reist sig fra sine Knee, ssrend de hilses med Eder,
Spot og Haan. De gaar ud til sit Arbeide, og hele
den lange Dag saares de af ugudelig og letsindig Tale
lig den retfcerdige Lot i Sodoma. Kan du gaa paa Byens
aabne Gader nutildags, uden at dine Aren saares af
vanhellige Ord? Verden er ikke Naadens Ven. Det
bedste, vi kan gjsre med denne Verden, er at komme
gjennem den saa sort vi kan; thi vi bor i Fiendernes
Land. En Rsver ligger paa Lur i hver Buske. Overalt
behsver vi at vandre med et draget Svcerd i vor Haand

125
eller idetmindste med det Vaaben, som kaldes Uafladelig
Bsn" ved vor Side; thi vi har at kjcempe for hver
Tomme af vor Vei. Tag ikke Feil i dette, ellers vil du
blive rystet voldsomt ud af dit behagelige Sandsebe
drag. O Gud hjcelp os og ophold os til Enden, hvor
ledes vil det ellers gaa med os?
Sand Religion er overnaturlig fra sin Begyndelse,
overnaturlig i sin Vedbliven, og overnaturlig til sin
Ende. Det er Guds Gjerning fra fsrst til sidst. Der
er stort Behov af at Herrens Haand endnu skulde blive
udrakt: dette Behov fsler min Lceser nu, og jeg er glad
derover; thi nu vil han for at blive bevaret se til
Herren, som alene er mcegtig til at bevare os for Fald
og herliggjore os med fin Ssn.

Befasteisc.
eg snster, at du vil mcerke dig den Sikkerhet»,
som Paulus saa tillidsfuldt forventede for
alle de Hellige. Han siger: — Som
fkal befcefte eder indtil Enden, at I fkulle
være ustraffelige paa vor Herres Jesu Kristi
Dag." Dette er den Slags Befcestelfc, som er at
foreticekke fremfor alt. Dn ser, at det forudscetter, at
de er vaa en ret Vei, og det indeholder deres Be
fcestelse i det Rettl', Det vilde være en forstrcekkelig
Ting at brfcrste en Mand paa Syndens og Vildfarelsens
Veie. Tcrnk Paa en befcestet Dranker eller en befcestet
Tyv eller en befcrstet Lsgner. Det vilde være en be
klagelig Ting for et Menneske at blive befcestet i Van
tro og Ugudelighed. Guddommelig Befcrstelse kan alene
nydes af dem, for hvem Guds Naade allerede er bleven

127
aabenbar. Det er den Helligaands Gjerning. Han,
som giver Tro, styrker og befcefter den ; han, som tcrndte
Kjcerlighedens Ild i os, bevarer og forsger dens
Flamme. Hvad han lcerer os ved sin første Under
visning, lader den gode Aand os vide med stsrre Klar
het» og Vished ved end videre Oplysning. Hellige
Handlinger bliver befoestede til de stadig bliver vore,
Erfaring og Praktisering befcester vor Tro og vore Be
slutninger. Baade vore Glceder og vore Sorger, vor
Medgang og vor Modgang helliges til den samme
Ende; netop ligesom Trceet hjcelpes til at rodfcefte sig
selv baade ved det stille Regn og de voldsomme Storme.
Sjcelen ovlyses, og i sin voksende Kundskab sinder den
Grunde for at vedblive Paa den gode Vei. Hjertet
trsstes, og bliver saaledes bragt til at klynge sig tcet
tere til den husvalende Sandhed. Grebet bliver tcetterc,
Traaden stcerkere og Manden selv solidere og stcerkere.
Dette er ikke blot en naturlig Voekst, men er et
ligesaa sceregent Aandens Voerk som Omvendelse.
Herren vil visseligen give det til dem, som
stoler paa ham for evigt Liv. Ved sin indvortes
Gjerning, vil han befri os fra at blive „ ustadig som
Havet" og lade os blive rodfcestede og grundfoestede.
Det er en Del af den Maade, hvorpaa han frelser os —
dette, at opbygge os i Kristus Jesus og lade os for
blive i ham. Kjerre Lceser, du maa daglig forvente
dette; og du stal ikke blive ssuffet. Han, til hvem
du har sat din Tillid, vil gjsre dig til at blive lig

128
et Troe, som er plantet ved Vandbaekke, han vil op
holde dig, saa at endog dine Blade ei stal visne.
Hvilken Styrke for en Menighed en befcestet Kristen
er! Han er en Trsst for Bedrsvede, og en Hjcelp for
de Svage. Vilde du ikke gjerne være en saadan?
Befcestede Troende er Piller i vor Guds Hus. Disse
henrives ikke af ethvert Lcerdomsveir, ei heller kastes
de overende af en pludselig Fristelse. De er en stor
Ststte for andre, og tjener som Ankere for Menig
heden i stormfulde Tider. Du, som netop begynder
et helligt Liv, tsr neppe haabe, at du vil blive lig dem.
Men du behsver ikke at frygte, den gode Herre vil
virke i dig forn i dem. En Dag stal du, som nu er
et nyfsdt Barn i Kristus, blive en Fader i Israel.
Haab for denne store Ting; men haab for den forn en
Naadegave og ikke som Gjerningslsn eller som en Frugt
af din egen Flid.
Den indspirerede Apostel Paulus taler om, at
disse Mennesker skulde befcestes indtil Enden. Han
forventede, at Guds Naade skulde bevare dem personlig
til deres Livs Ende eller til Herren Jesus skulde
komme. Han ventede virkelig, at den hele Guds Me
nighed paa hvert Sted og til alle Tider vilde blive be
varet indtil Tidens Ende, indtil Herren Jesus som
Brudgom skulde komme og feire Bryllupsfesten med
sin fuldkomne Brud. Alle, som er i Kristo, vil blive
befcestede i ham til hin herlige Dag. Har han ikke sagt:
Efterdi jeg lever, stulle ogsaa I leve"? Han sagde
ogsaa: leg giver mine Faar et evigt Liv; og de

129
stal ikke fortabes, ei heller skal nogen rive dem ud af
min Haand." «Han, som har begyndt en god Gjer
ning i Eder, vil fuldfsre den indti! Kristi Dag." Naa
dens Vcerk i Sjcelen er ikke nogen overfladisk Refor
niation; Livet indplantet ved den nye Fsdsel kommer
af en levende og uforgjengelig Sced, som lever og
bliver for evigt ; og Guds Lsfter, som er givet den
Troende, er ikke af nogen flygtig Karakter, men indeslutter
i sin Opfyldelse den Troendes Bevarelse paa sin Vei,
indtil han naar den evige Herlighed. Vi bevares ved
Guds Magt gjennem Troen til Sjauens Frelse. Den
Retfcerdige stal holde ved sin Vei." Ikke som en
Fslge as vor egen Fortjeneste eller Styrke, men som
en fri og uforskyldt Naadegave bliver de, som tror,
bevarede i Kristo Jesu. Jesus vil ikke miste noget
Faar af sin Hjord; intet Lem af hans Legeme stal ds;
ingen af hans LEdelstene stal fattes vaa den Dag, han
samler sine Juveler. Kjerre Loeser, den Frelse, som
annammes ved Troen, er ikke noget, der blot varer
ien Maaned eller et Aar ; thi vor Herre Jesus har
«tilveiebragt evig Frelse for os," og det, som er evigt,
tan ikke komme til nogen Ende.
Paulus erklcerer ogsaa, at han forventer, at de
Hellige i Korinth skulde befceftes ustraffelige indtil En
den. Denne Ustraffelighed er en dyrebar Del af vor
Bevarelse. At llive bedåret hellig, er bedre end blot
at blive beuaret frelst. Det er en skrekkelig Ting,
naar du fer religisse Folk gjsr sig skyldig i den ene Vancere
ester den anden; de har ikke troet paa vor Herres Magt
9

130
til at gjsre dem ustraffelige. Nogle religisse Bekjen
deres Liv er en Rcekke af Anstsd: De er aldrig helt
nede, men de staar ogsaa sjelden fast paa sine Fsdder,
Dette er ikke passende for en Troende, han indbydes
til at vandre med Gud og ved Tro paa ham naa til
en stadig Vandel i Hellighet), og han burde vandre
saaledes. Herren er mcegtig ikke alene til at frelse os
fra Helveda, men at bevare os fra Fald. Vi behsver
ikke at give ester for Fristelsen. Staar der ikke strevet:
Synden stal ikke herjke over eder!^' Herren er mceg
tig til at bevare sine Helliges Fsdder, og han vil gjsre
det, om vi scetter vor Tillid til ham. Vi behsver ikke
at befudle vore Klceder, vi kan ved hans Naade holde
dem übesmittede fra Verden: Vi er nsdt til at gjsre
dette; thi uden Hellighed stal Ingen se Herren."
Apostelen forkyndte for disse Troende det, som
han vilde have os til at ssge ester — at vi maa blive
bevaret ustraffelige til vor Herre Jesu Kristi Dag.
Gud give, at vi paa den store Dag maa staa sri for
alle Anklager, at ingen i hele Verdensaltet tsr vove
paa at modfige vor Ret til at være Herrens Gjenlsste.
Vi har Synder og Svagheder at bedrsves over, men
disse er ikke den Slags Feil, som vil bevise, at vi ei
er i Kristus, vi stal være fri for Hykleri, Svig, Had
og Glcede i Synden; thi disse vilde være stjcebnesvangre
Anklager. Den Helligaand kan. trods vore Svagheder,
virke i os en uplettet Karakter blandt Menneskene;
saa at vi lig Daniel ei stal give anklagende Tunger
nogen Anledning uden i den Sag, forn angaar vor

131
Religion. Skarer af gudfrygtige Mcend har fort et
Liv saa rent, saa heltigjennem overensstemmende med
deres Bekjendelse, at Ingen har kunnet sagt noget mod
dem. Herren vil blive istand til at sige om mangen
Troende, som han sagde om lob, da Satan stod frem
for ham: ..Har du ikke givet Agt paa min Tjener
Iob? Thi der er ikke Nogen paa Jorden som han,
rn Mand, ustraffelig og retstaffen, som frygter Gud og
viger fra det Onde." Dette er hvad min Lceser maa
strcrbe ester og forvente det as Herrens Haand. Dette
er de Helliges Triumf, at vedblive at fslge Lammet
hvor det gaar, og vandre cerligen, som for den levende
Gud. Vi maa aldrig vige tilside ind paa krogede
Veie og give Modstanderen Anledning til Bespottelse.
Om den sande Troende er der strevet: Han bevarer
sig selv, og den Onde rsrer ham ikke." Maa det hede
saa om os!
Ven, du, som netop er begyndt paa det evige Liv,
Herren kan give dig en ulastelig Karakter. Selv om
du i dit foregaaende Liv kan have gaaet langt i Synd,
kan Herren ganske befri dig fra gamle Vaners Magt
og gjsre dig til et Dydens Msnster. Han kan ikke
alene gjsre dig moralsk, men han kan give dig Afsty
fur alle falske Veie og fslge efter alt, som er helligt.
Tvivl ikke derpaa. Den stsrste Synder behsver ikke
at staa det mindste tilbage for den reneste Helgen.
Tro dette, og det stal ste dig efter din Tro.
O. hvilken Fryd det vil blive at befindes ustraffe-
Ng paa Dommens Dag! Hvilken Salighed det vil

Hvorfor de Troende koider ud.
i har allerede feet, at det Haab, som fyldte
Pauli Hjerte med Hensyn til Brsdrene i
Korinth, var fuldt af Trsst for dem, som
frygtede for sin Fremtid. Men hvorfor troede han, at
Brsdrene vilde blive befcestede indtil Enden?
Jeg snsker, at du vil lcegge Mcerke til, at han
giver sine Grunde. Her er de:
Gud er trofast, ved hvem I ere kaldte
til hans Ssns, Jesu Kristi, vor Herres Sam
fund". 1 Kor. 1. 9.
Apostelen siger ikke, ..I ere trofaste". Ak! Men
neskets Trofasthed er en meget uvaalidelig Affcere, den
er blot Forfengelighet». Han siger ikke, I har troe
Lcerere lil at bede og bevare eder, og derfor haaber
jeg, at I vil blive frelste. O, nei, dersom vi stal blive
bevaret af Mennesker, vil det blive en daarlig Beva

134
relse Han siger, Gud er trofast". Dersom vi be
findes trofaste vil det være, fordi Gud er trofast. Vor
hele Frelse maa hvile paa Trosastheden hos vor
Pagtc? Gud, Paa denne Guds herlige Egenfkab hcen
ger Eagen. Vi ere ustadige som Vinden, svage som
Spindelvev, tynde som Vand. Vore naturlige Egen
skaber eller aandelige Erfaringer er ikke noget at fette
Tillid til; men Gud forbliver trofast. Han er trofast
i sin Kjcerlighed ; han kjender ingen Forandring eller
Skygge af Omskiftelse. Han er trofast i fin Virksom
hed. Han begynder ikke et Arbeide og gaar fra det
ugjort. Han er trofast i sit Slcegtskabsforhold ; som
en Fader vil han ikke forftsde fine Bsrn, som en Ven
vil han ikke forncegte sit Folk, som en Skaver vil han
ikke forlade sine egne Henders Verk. Han er trofast
til sine Lsfter, og vil aldrig lade nogen af dem svigte for
en eneste Troende. Han er trofast til fin Pagt, som
han har gjort med os i Kristus Jesus, og stadfestet
med sit Blods Offer. Han er trofast til sin Ssn
og vil ikke latze hans dyrebare Blod være spildt for
gjeves. Han er trofast til fit Folk, hvem han har lovet
evigt Liv, og fra hvem han ei vil vende fig bort.
Denne Guds Trofasthet» er Grundvolden og Hoved
hjsrnestenen for vort Haab om, at vi stal holde ud indtil
Enden. De Troende skal holde ud i Hellighet», sordi
Gud holder ud i Naade. Han vedbliver at velsigne, og
derfor vedbliver de Troende at være velsignede. Han
uedbliver at bevare sit Folk, og derfor vedbliver de
at holde hans Vud. Dette er god solid Grund at hvile

135
paa, og den stemmer saa herlig overens med denne
lille Bogs Titel. ..Alt af Naade". Saaledes er det
fri Naade og uendelig Barmhjertighet», som ringer ind
Salighedens Morgen, og den samme yndige melodiske
Klokkeklang lyder den hele Naadedag gjennem.
Du ser at den eneste Aarsag for vortHaabom, at
vi skal blive befcestet indtil Enden og befindes ustraffe
lige tilsidst, findes alene i vor Gud ; men i ham bliver
disse Aarsag er overordentlig overflsdige.
De ligger forst, i hvad Gud har gjort. Han
har gaaet saa langt i at velsigne os, at det ikke er
muligt for ham at vende tilbage. Paulus vaaminder
os om, at han har kaldet os til sin Ssn, Jesu Kristi
Samfund. Har han kaldet os? Da kan ikke Kaldet
blive tilbagetaget ; thi Gud fortryder ikke sit Kald og
sine Naadegaver. Herren vender sig ikke fra sit mceg
tige Naadekald. Dem, han kaldte, dem har han ogsaa
retfcerdiggjort; men dem, han retfcerdiggjorde, dem har
yan ogsaa herliggjort". Dette er den guddommelige
Fremgangsmaades stadige Regel. Der er et alminde
ligt Kald, hvorom der siges! „ Mange ere kaldte, men
faa ere udvalgte;" men dette, som vi nu tænker paa, er
et andet Slags Kald, som betegner sveciel Kjcerlighed
og nsdvenddiggjsr Besiddelsen as det, hvortil vi ere
kaldte. I saa Tilfcelde bliver det med den kaldte lige
fom med Abrahams Sced, om hvem Herren fagde : leg
har kaldet dig fra Jordens Ender, og sagt til dig, du
er min Tjener; jeg haver udvalgt dig og ikke forkastet
dig".

136
Vi ser stcerke Aarsager for vor Bevarelse og vor
tilkommende Hcrlighed i hvad Herren har gjort, fordi
Herren har kaldt os til sin Ssn Jesu Kristi Sam
fund. Det betyder at verre kommen i Kompagniskab med
Jesus Kristus, og jeg snsker, at du vil omhyggeligen over
veie, hvad dette betyder. Dersom ou er virkelig kaldet ved
Guds Naade, er du kommen ind i Samfund med Herren
Jesus Kristus, saaledes at du er Medarving med ham
til alle Ting. Herefter er du derfor et med ham i Guds
Kine. Herreu Jesus bar dine Synder i sit eget Le
geme paa Trceet, idet han blev gjort til en Forban
delse; og paa samme Tid er han bleven din Retfcer
dighed, saa at du er retfcrrdiggjort i ham. Du er
Kristi og Kristus er din. Ligesom Adam stod for sine
Efterkommere, saaledes staar Jesus for alle, som er i
ham. Ligesom Mand og Hustru er 6t, saa er Jesus
6t med alle dem, som ere forenede med ham ved Tro ;
6t ved en cegteskabelig Forening, som aldrig kan blive
brudt. Ia mere end dette, Troende er Lemmer paa
Kristi Legeme, og er saaledes 6t med ham ved en kjær
lig, levende, varig Forening. Gud har kaldet os til
denne Forening, dette Samfund, og netop ved denne
Kjendsgjerning har han givet os Tegnet og Pantet paa
at vi skal blive befcestet indtil Enden. Dersom vi be
tragtedes skilt fra Kristus vilde vi være arme fortabte
Vcesener, snart tilintetgjorte og baarne afsted til Ode
lcrggelfc; men forn 6t med Jesus er vi delagtiggjorte i
hans gudommelige Natur, og begavede med haus evige
Liv. Vor Skjcebne er lcenket til vor Herres; og fsr
/

137
han kan blive tilintetgjort, er det ikke muligt, at vi skulde
fortabes.
Grund meget paa dette Kompagniskab med Guds
Ssn, hvortil du er bleven kaldet; thi her ligger hele
dit Haab, Du kan aldrig blive fattig, saalcenge Jesus
er rig, efterdi du er i samme Firma som han. Man
gel kan du aldrig komme i, efterdi du er Medeier med
ham som er Himlens og Jordens Besidder. Du kan
aldrig gaa fallit; thi skjsnt en as Parthaverne i Fir
maet er saa fattig som en Kirkerotte, og i sig selv saa
aldeles bankerot, at han ikke kan betale et Are af Kronen
paa sin svcere Gjceld, er dog den anden Parthaver übe
gribelig og umaadelig rig. let saadant , Kompagni
bliver du oplsftet over Tidernes Tryk, Fremtidens Om
uceltninger og Endens Forstyrrelse. Herren har kaldt
dig til sin Ssns Jesu Kristi Samfund, og ved den
Handling og Gjerning hm han sat dig paa et sikkert
Forvaringssted.
Dersom du virkelig er en Troende, er du et med
Jesus, og derfor er du sikker, Ser du ikke at det, maa
ucere saaledes ? Du maa blive befcestet, indtil hans
Aabenbarelses Dag, dersom du virkeligen er bleven
gjort et med Jesus ved Guds Handling. Kristus og
den troende Synder er i den samme Baad ; medmindre
Jesus synker, vil den Troende aldrig drukne. Jesus
har taget sine Gjenlsste ind i en saadan Forbindelse
med sig selv. at han maa fsrst blive slagen, overvunden
og tilintetgjort, fsrend den mindste af hans forlsste kan
blive skadet. Hans Navn er det ledende Navn i Fir

138
maet, og indtil det bliver vanceret, er vi trygge imod
al Fare for at gaa fallit.
Lader os derfor med den ftsrste Tillid gaa
fremad ind i den ukjendte Fremtid, lcenket for evigt
til lefus. Dersom denne Verdens Bsrn stulde raabei
Hvo er denne, forn kommer op fra Arkenen, lcenende
sig til sin Elstede? Vil vi gladeligen beljende, at vi
lcenner os paa Jesus, og at vi vil lcenne os mere og
mere paa ham. Vor trofaste Gud er Tilfredshedens
stedse flydende Kilde, og vort Samfund med Guds Ssn
er Glcrdens fulde Flod. Idet vi kjender disse herlige
Ting, kan vi ikke være modlsse; nei, vi raaber hellere
med Apostelen: Hvo skal kunne skille os fra
Guds Kjcerlighed i Kristus Jesus vor Herre?"

Ziutning.
vis min Lcefer ikke har fulgt mig Skridt
for Skridt, idet han har lcest mine Blade,
er jeg virkelig bedrsvet. Bogstaverne er
til liden Nytte, om ikke de Sandheder, forn gaar gjen
nem Sindet, bliver fattede, anvendte og bragte ud i deres
praktiske Fslger. Det er som om man saa fuldt oft af
Fsde i en Butik og alligevel forblev hungrig, fordi
man ikke spiste deraf. Det er altsammen forgjceves, kjcere
Lceser, at du og jeg har msdt hinanden, hvis du ikke
virkeligen har grebet fat Paa Kristus Jesus, min Herre.
Fra min Side var der et bestemt Ansie om at være
dig til Gavn, og for at opnaa dette, har jeg gjort
mit bedste. Det smerter mig, at jeg ikke har kunnet
gjsre dig noget godt; thi jeg har lcrngtet ester at vinde

140
et saadant Privilegium. Jeg tcenkte paa dig, da jeg
strev denne Side, og lagde min Pen tilside, og bsiede
mine Knee i inderlig Bon for dig og enhver, som
stulde lcese den. Det er min faste Overbevisning, at
store Skarer af mine Lcesere vil faa en Velsignelse, selv
om ikke du vil være med i Tallet. Men hvorfor vil
du ikke?
Dersom du ikke snster den store Velsignelse, som
jeg vilde bragt dig, gjsr mig idetmindste den Ret og
uedgaa, at Skylden for din evige Dom vil ikke ligge
ved min Dsr. Naar vi skal msdes for den store
hvideThrone,vil du ikke kunne anklage mig
for at have bortsdflet den Opmcerksom hed,
det behagede dig at give mig, medens du
lceste min lille Bog. Gud ved, at jeg strev
hver Linie for dit evige Vel. I Aanden tåger jeg
dig nu ved Haanden. Jeg giver dig et varmt
Haandtryk. Fsler du mit broderlige Tag? Taarerne
staar mig i Amene, idet jeg ser paa dig og siger:
Hvorfor vil du ds? Vil du ikke ofre din Sjcel
en Tanke? Vil du fortabes af bare Ligegyldighed ?
O, gjsr ikke faa, men overvei disfe alvorlige Sager
og bliv vis for Evigheden. Forkast ikke lefus, hans
Kjcerlighed, hans Blod, hans Frelse. Hvorfor stulde
du gjsre det? Kan du gjsre det?

141
Jeg beder dig, vend dig ikle bort fra din
Gjenloser.
Hvis derimod mine Bsnner er bsnhsrte, og du
min Lceser er bleven ledet til at forlade dig paa Her
ren Jesus og modtager fra ham Frelsen as Naade, da
hold dig for stedse til denne Lcere og denne Levevei.
Lad Jesus vcere dit Alt i alle, og lad fri Naade vcere
det ene Element, hvori du lever og rsres. Der er intet
Liv lig det, som man lever i Guds Gunst. At mod
tage alt som en fri Gave, bevarer Sindet fra egenret
fcrrdigt Hovmod og for selvanklagende Fortvivlelse.
Det gjsr Hjertet varmt og fuldt as taknemmelig Kjcer
lighed, og staber saaledes en Fslelse i Sjcelen, som er
uendelig mere behagelig for Gud end noget, som maasie
kunde komme as slavisk Frygt. De, som haaber at blive
frelste ved at vrsve paa at gjsre det bedste, kjender
intet til den glsdende Lcengsel, den hellige Varme, den
inderlige Glcede i Gud, som kommer med Frelsen fri
villig given af den Guds Naade. Selvfrelsens sla
viste Aand han ikke scettes i Sammenligning med
Barnestabets frydefulde Aanv. Der er mere virkelig
Kraft i Troens mindste Bevcegelse end i alle Lovtrcelles
Krafanstrcengelser, eller i alt det trcettende Mastineri,
hvormed Ceremonidyrkerne vil klyve til Himlen. Troen
er aandelig, og Gud, som er en Aand, fryder sig des
aarsag deri. Aarelang Bsnnelcesning, Kirkegang, Cere
monier og Komediespil kan alene vcere en VederstyM
lighed i den aandelige Jehovas Ame ; men et Blik fra

142
det sande Troens Aie er aandeligt, og er derfor
tjcert for ham. Faderen ssger saadanne, forn tilbeder
ham. Se du fsrst efter det indre Menneske, og til
Religionens aandelige Del. og Resten vil da fslge i
i rette Tid.
Dersom du selv er frelst, vcrr paa Vagt
efter andres Sjcele. Dit eget Hjerte vil ikke trives
uden det er fuldt af en inderlig Lcengsel efter at verre
til Velsignelse for din Ncrste. Din Sjcels Liv ligger
i Troen ; dens Helbred ligger i Kjcerligheden. Den,
fom ikke lcenges efter at lede andre til Jesus, hai
aldrig selv vceret under Kjoerlighedens Tryllekraft. Gaa
til Arbeidet for Herren — Kjcerlighedens Arbeide.
Begynd hjemme. Bessg din ncermeste Nabo. Lys op
Landsbyen eller Gaden, hvor du bor. Saa Herrens
Ord, hvor din Haand kan naa.
Hvis de, som bliver omvendte, omvender andre, hvo
ved, hvad der kan komme ud af min lille Bog? Jeg
begynder allerede at prife Gud for de Omvendelfer,
han vil virke ved den og ved dem, som den vil lede
til Jesus. Maaske de stsrste Resultater vil opnaaes,
naar min hsire Haand, som nu glider hen over Pa
piret, ligger kold og stiv i Dsden.
msd mig i Hinnen! Gaa ikke ned
til H e l v e d e. Der gives ingen Tilbagekomst fra hint
Elendighedens Opholdsfted. Hvorfor vil du gaa ned
ad Dsdens Vei, naar Himlens Port staar aaben for
dig? Foragt ikke den frie Forladelfe, den fulde Frelse,
som Jesus giver alle, som stoler paa ham. Vent ikke

143
lcengere. Du har gjort Beslutninger nok, kom til
Handling. Tro paa Jesus nu med sieblikkelig Be
ftemthed. Tag Ord med dig og kom til Herren idag.
ja netop idag. Erindre, o Sjcrl. det kan være
Nu eller aldrig
med dig. Lad det voereNu; det vilde ucere forstrcekke
ligt om det ssulde blive aldrig.
Faivel. Jeg beder dig endnu en Gang:
Msd mig i Himmelen
»