samfundsfagsnyt - FALS

fals.info

samfundsfagsnyt - FALS

samfundsfagsnyt

Tema: eu

183 » september 2011

foreningen af lærere i samfundsfag


deadline:

Blad nr. 184: 15.11.2011

redaktion:

Marie-Louise Bach,

Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen

og Janne Bisgaard Wikman

redaktionens adresse:

Marie-Louise Bach

Christianslundsvej 14

5800 Nyborg

Tlf. 8620 1570 / 2070 7812

Email: samfnyt@gmail.com

Priser:

Abonnement 300,00 kr./år

Enkelteksemplar kr. 80,00

annonceekspedition:

Forlaget Columbus

info@forlagetcolumbus.dk og

bodil@forlagetcolumbus.dk

annoncer:

1/4 side kr. 500,00

1/2 side kr. 1.000,00

1/1 side kr. 2.000,00

Bagsiden kr. 4.000,00

Farvetillæg + 100%

udgivere:

FALS og Forlaget

Columbus Fond

Produktion:

Forlaget Columbus og

Clemenstrykkeriet

Manuskripter til Samfundsfagsnyt

sendes pr. email

(vedhæftet som rtf-fil) til

samfnyt@gmail.com

forsidefoto:

European Commission,

Audiovisual Services.

2

indhold

fra bestyrelsen

Nyt fra bestyrelsen. Så er vi i gang 3

Nyt fra fagkonsulenten 5

Nyt fra forlaget 8

Tema: eu

Bryder EU sammen? 22

Den Europæiske Union og udviklingslandene 25

Europa i tal 34

Besøg i Bruxelles 38

Øvrige artikler

Skriftlig prøve i samfundsfag 2011 9

Eksamensopgave 2011 15

Kommentarer til besvarelsen 21

Uligheden rammer bredt! 40

Politik er dramatisk – også i virkeligheden 42

Elever prøver kræfter med rollen som politikere 43

Generalforsamlingskursus 2011 45

Anmeldelser 49

Bøger til anmeldelse 57

Bestyrelsen 61

Øvrige adresser 62


nyt fra bestyrelsen. så er vi i gang

Velkommen til alle de erfarne undervisere, der

kender skolerne og faget. Og særligt velkommen

til de mere end 100 nyudklækkede pædagogikumkandidater,

der har samfundsfag. Det er

dejligt at se vores faggruppe vokse, og det er

spændende at følge det påbegyndte generationsskifte

og se hvilke udfordringer og muligheder,

det bringer ind i en stor markant faggruppe.

Vi oplever heldigvis, at rigtig mange af de

nye samfundsfagskolleger melder sig ind i

FALS. Det er vi selvfølgelig glade for, og vi

håber samtidig, at I på skolerne vil være med til

at fortælle om foreningen til dem, der endnu

ikke kender os.

samfundsfagsnyt &

generalforsamlingskurset

Bladet er også denne gang tematisk opbygget.

Vi har vores fokus rettet mod EU, idet vi allerede

nu ønsker at lave at langt oplæg til dette års

generalforsamlingskursus, der netop har EU

som tema. Som I vil opleve, så vil I på GFK få

mulighed for at se og høre mere fra nogle af bladets

forfattere.

GFK har et særdeles spændende program,

hvor du blandt andet kan møde dokumentaristen

og tidligere modtager af Columbusprisen

Christoffer Guldbrandsen, og EU-ekspert Marlene

Wind, Morten Broberg og Rasmus Nørlem

fra DEO. Du kan se mere om programmet her i

bladet.

På GFK har vi en nogenlunde fast dagsorden,

der blandet andet inkluderer valg af bestyrelsen.

Som altid opfordrer vi alle, der har lyst

til at indgå i det spændende og udviklende

bestyrelsesarbejde, til at stille op. I år forudser

vi, at der vil være nogle ledige poster, og alle

nysgerrige og interesserede er velkomne til at

stille spørgsmål til vores arbejde, eller melde sig

som kandidat via mbs@detfri.dk. Det er også

muligt at melde sit kandidatur på selve generalforsamlingskurset

den 10.-11. november i Middelfart.

andre kurser og nyheder

I FALS har vi altid fokus på vores kerneområder,

nemlig at skabe et rum for faglig og pædagogisk

udvikling, udbrede viden om faget og

ikke mindst lave kurser. I år er ingen undtagelse,

og I kan følge vores arbejde, dels gennem

bladet, men også på foreningens hjemmeside

www.fals.info, hvor der er informationerne om

blandt andet kurser. Vi opfordrer desuden til at

følge nyheder om faget ved at tilmelde sig fagkonsulentens

nyhedsbrev, hvor der udover

informationer om læreplaner, eksamener og

andet også er nyt om kurser.

samfundscup

Som beskrevet i Samfundsfagsnyt fra maj var

foreningen i skoleåret 2010/2011 involveret i

Samfundcup. Samfundscup har været debatteret

og evalueret af projektets styregruppe og

bestyrelsen i samarbejde med fagkonsulenten.

Konklusionen er, at alle er positive overfor

konceptet, som er med til at vise samfundsfag

som blandt andet et (socialt)innovativt og

entreprenant fag. Med andre ord så støtter vi

samfundsfagsnyt september 2011

3


projektet, og FALS vil i samarbejde med styregruppen

fortsætte med at arbejde på at udvikle

og præcisere konceptet, så Samfundscup bliver

en årligt tilbagevenden begivenhed.

Vi forventer, at Samfundscup kan være med

til at gøre det mere spændende at være samfundsfagselev.

Konceptet lægger både vægt på

at stimulere andre ’kreative relevante’ kompetencer

og klassiske og faglige skriftlige og

mundtlige evner, ligesom det med et handlingsorienteret

element peger ud mod virkeligheden

udenfor skolen.

I dette års Samfundscup får eleverne mulighed

for at arbejde med et selvvalgt emne inden

for årets område; integration. Helt overordnet

skal eleverne ud fra en problemorienteret tilgang

beskrive en udfordring og med inddragelse

af samfundsfaglige værktøjer samt en stor

portion nytænkning komme med et løsningsforslag.

Hvis forslaget er innovativt, fagligt funderet

og godt formidlet, har eleverne mulighed for at

vinde finalen på Christiansborg i maj 2012

samt en præmie på 10.000 kr.

Samfundscup handler som sagt i år om integration,

som i denne sammenhæng skal tænkes

bredt. Integrationsspørgsmålet vedrører generelt

forholdet mellem mennesker, og hvordan vi

interagerer med hinanden.

Som I kan se i eksemplerne nedenfor kan

integration omhandle problemer og løsningsforslag

på både lokale, nationale, regionale og

globale problemstillinger.

På det lokale plan kan det handle om socialisering

i idrætsforeninger, skoler og organisationer,

og om hvad vi gøre med dem, der ikke er

integreret.

4 samfundsfagsnyt september 2011

På det regionale plan kan det handle om de

forskellige strukturniveauer i Danmark. Hvordan

sikres fx en god integration imellem

Udkantsdanmark og de større byer?

På nationalt plan kan det handle det om

etnicitet, nationalitet og kulturmøder. Hvordan

integreres udlændinge bedst muligt?

På regionalt plan kan det handle om integration

i Europa. Hvordan sikres fx et harmonisk

EU, når det efterhånden består af så mange

lande med forskellig social og politisk kultur?

På globalt plan kan det handle om, hvordan

integration mellem verdens lande kan forhindre

krig, om globalisering og frihandel kan

knytte verden tættere sammen, eller om det er

de politiske institutioner, der driver værket?

Samfundscup henvender sig til de gymnasieelever,

der har samfundsfag på A- og

B-niveau. Vi ved, at danske gymnasieelever på

rigtig mange områder er nytænkende og

kreative, og det er disse evner, vi gerne vil se

blomstre i Samfundscup.

Hvis du har lyst til at tilmelde en klasse, kan

du skrive til jp@egaa-gym.dk (angiv skole og

klasse). Der vil desuden være en række inspirationsdage

i november fordelt rundt i landet, så

hold øje med www.fals.info & www.samfundscup.dk.

Afslutningstvist ønsker vi alle et godt skoleår

og minder om, at I altid er velkomne til at kontakte

bestyrelsen med spørgsmål eller kommentarer.

Kontaktadresser findes bagest i bladet.

På bestyrelsens vegne,

Jon Urskov Pedersen (kasserer) og Michael Bang

Sørensen (formand)


nyt fra fagkonsulenten

af Bent fischer-nielsen

skriftlig prøve i 2013:

Bilag til fællesdel udleveres først kl. 10.00

Ved prøvens start udleveres alene opgaveformuleringerne.

Efter én time udleveres bilagsmateriale.

Dette gælder fra og med skriftlig prøve i

2013 også fællesdelens tabeller, figurer, citater

mm.

Det betyder, at de nuværende 2.g’ere og

efterfølgende elever skal trænes i at udnytte

gruppearbejdet i den første time til at forberede

alle opgaverne uden brug af bilag:

Hvordan skal opgaverne forstås og hvilke

dele af kernestoffet kan komme i anvendelse og

hvordan?

Se nærmere i dette blads artikel om den

skriftlige prøve 2011.

Vejledende sæt i forår 2012

I forlængelse af ovenstående og af den ny læreplan

med større anvendelse af matematik i samfundsfag

vil der i foråret 2012 blive udsendt et

vejledende opgavesæt.

Vejledninger justeret juli 2011

Der er kommet nogle få vigtige tilføjelser i vejledningerne

for samfundsfag. De står med rødt,

og på side 1 i vejledningerne kan man se, på

hvilke sider de er. Så det er meget nemt at tjekke

ændringerne. De vedrører typisk mundtlig

prøve og sker bl.a. på baggrund af tilbagemeldinger

fra censorer.

samfundsfag C

y Når spørgsmål nu godt må gå igen fra dag til

dag, anbefales det at variere i bilagsmateriale

eller spørgsmål, til kun at lade spørgsmål gå igen

i begrænset omfang, til at beholde spørgsmål til

alle har været til prøve og til ikke at orientere

eleverne om, hvorvidt man lade spørgsmål gå

igen.

y Hvis bilagsmaterialet ikke holder sig inden for

2-3 normalsider a 1300 bogstaver, skal censor

bede eksaminator om at ændre bilagsmængden.

samfundsfag a og B:

y Eleverne skal være grundigt instrueret i, at de

skal forberede en fremlæggelse af synopsen på

ca. 10 minutter og ikke mere.

y Hvis eksaminanden ikke selv har afsluttet sin

fremlæggelse efter ca. 10 minutter, beder eksaminator

eksaminanden om at afslutte fremlæggelsen,

uanset hvor langt eksaminanden er nået i sin

disposition.

y Hvis bilagsmaterialet ikke holder sig inden for

det i læreplanen angive antal normalsider a 1300

bogstaver, skal censor bede eksaminator om at

ændre bilagsmængden.

y Større grupper end 2-3 kan give mange enslydende

fremlæggelser, hvilket må frarådes.

y Normalt vil en synopsis også indeholde en litteraturliste

eller noter med angivelse af anvendt

materiale

samfundsfagsnyt september 2011

5


nyT fra fagkonsulenTen

desuden i samfundsfag a:

y Om lineær regression: I samarbejdet med

matematik kan man inddrage korrelationskoefficienten

r (ud over forklaringsgraden R-kvadreret,

som eleverne skal lære at tolke).

Censorerne om de mundtlig prøver

Mange tak til de censorer, der gik på nettet og

udfyldte et lille spørgeskema om en mundtlig

prøve! Tilbagemeldingerne har været nyttige og

har haft betydning for de ovennævnte justeringer

i vejledningerne.

Mange censorerne skriver om gode eksaminer

med gode eksaminatorer og dygtige elever.

En del censorer påpeger dog også ting, der kan

gøres bedre:

for lange fremlæggelser

Mange censorer klager over, at eksaminator lod

eleverne fremlægge deres synopsis i for lang tid,

således at der ikke var ”god tid” til den efterfølgende

dialog. Dette gik ud over den individuelle

bedømmelse.

I de nye læreplaner er det præciseret, at

elevernes fremlæggelse af deres synopsis højst

må vare ca. 10 minutter. I vejledningerne er det

tilføjet, at eksaminator skal sikre, at dette overholdes:

Dels ved på forhånd at instruere eleverne

grundigt om de ca. 10 minutter, og under

eksaminationen ved at bede eksaminanden om

at afslutte sin fremlæggelse efter ca. 10 minutter.

Dette skal ske, uanset hvor langt eleven er

nået i sin disposition. Det er elevens ansvar at

disponere sin fremlæggelse inden for de ca. 10

minutter.

Hvis eksaminator ikke sikrer, at de ca. 10

minutter overholdes, må censor bede eleven om

at afslutte sin fremlæggelse og efterfølgende

under voteringen gøre eksaminator opmærksom

på sin rolle i de følgende eksaminationer.

6 samfundsfagsnyt september 2011

for lange prøvematerialer

En del censorer klager over, at bilagsmaterialerne

var for lange og ikke varierede nok, idet de

ikke indeholdt statistik. Det er nu præciseret i

vejledningerne, at censor jf. Eksamensbekendtgørelsen

§ 29 skal medvirke til at reglerne overholdes

ved at bede eksaminator om at ændre i

bilagenes mængde og indhold.

statistik i alle spørgsmål/prøvesæt

Bemærk ændringerne ifølge de nye læreplaner:

Samfundsfag C: ”… mundtlig prøve på grundlag

af et prøvemateriale … med et ukendt bilagsmateriale

med forskellige materialetyper…”. Det

betyder at der i alle prøvematerialer skal være

forskellige materialetyper, hvilket ifølge vejledningen

betyder både tekst og statistik.

Samfundsfag A og B: ”Hvert prøvemateriale

skal i videst muligt omfang indeholde forskelligartede

materialetyper, herunder tekster og statistisk

materiale.”

Hvis censor konstaterer, at dette ikke er

overholdt, skal censor bede eksaminator om at

ændre prøvematerialerne.

Årsagen til, at der skal være forskellige materialetyper

er naturligvis, at man skal kunne teste

eleverne i række faglige mål, herunder faglige

mål vedr. statistik og metode.

nye og gamle læreplaner

Til prøverne i 2012 vil det være de nye læreplaner

og vejledninger, der gælder for samfundsfag

C og B. I samfundsfag A er det for sidste gang

den gamle læreplan og vejledning, der gælder.

opgaver og bedømmelsesvejledninger

I september er alle seks eksamensopgaver (3

ordinære og 3 it-opgaver) sendt med post til alle

skolernes kontor.


I august er bedømmelsesvejledninger for de

fire opgaver i maj mailet til alle rektorer/skoler

med besked om at sende dem videre til lærerne

i samfundsfag.

srP: fagets særtræk

I forbindelse med konferencer om SRP er samfundsfags

særtræk i SRP opsummeret således:

indhold

y Sociologi, økonomi, politik og international

politik anvendes til at undersøge aktuelle samfundsmæssige

problemstillinger.

y I samfundsfag er der ifølge de faglige mål et

samspil mellem teori og empiri (kvantitative og

kvalitative data).

roller i projekter

y Anvendelse af sociologiske, økonomiske og

politologiske begreber og teorier til analyse af

faglige og fællesfaglige problemstillinger.

y Undersøgelser indeholder et samspil mellem

teori og empiri. Når det andet fag er dansk,

sprogfag mm. med inddragelse af fiktion, vil der

være et samspil mellem teori, empiri og fiktion.

y Undersøges en historisk periode inddrages

begreber og teori, og der perspektiveres så vidt

muligt til aktuelle samfundsforhold.

metoder

y Anvendelse af samfundsfaglige begreber og

teori som analyseredskab.

y Kvantitativ metode: Anvendelse af statistisk

materiale. Evt. egen indsamling via egen spørgeskemaundersøgelse

eller databaser.

y Kvalitativ metode: Anvendelse af artikler med

interviews. Evt. egne interviews.

y Komparativ metode: Sammenligning af samfundsforhold

ud fra faglige begreber.

nyT fra fagkonsulenTen

kurser og konferencer

27/9, 28/9, 4/10 og 6/10: AT-konferencer.

Undervisningsministeriet

26/10. Regionsmøde i Holstebro.

10-11/11. Generalforsamlingskursus i Middelfart

om EU mm. Se www.fals.info

Spørg fagkonsulenten om de justerede læreplaner

og vejledninger, mundtlige prøver, skriftlige

opgaver med og uden it, srp, innovation mm.

11/11. Årsmøde i Foreningen af Lærere i Samfundsfag

på Handelsskolerne (FLSH). København.

17/11. Tværfaglig konference om U-lande og

bæredygtig udvikling. LIFE, KU. Se www.formidling.dk/sw50195.asp

23/11. Regionsmøde i Frederikssund.

21-22/11. EU’s fiskeripolitik. Samspil mellem

samfundsfag, biologi og matematik. Se www.

fals.info

Hold selv øje med kurser på www.fals.info og

med konferencer på www.uvm.dk.

Tilmeld dig fagkonsulentenedsbrev

Du kan du tilmelde dig Fagkonsulentens

nyhedsbrev på min side på emu’en:

www.emu.dk > Gymnasiale fag > Samfundsfag

> Fagkonsulenten

15.08.2011

Bent Fischer-Nielsen

samfundsfagsnyt september 2011

7


nyt fra forlaget

af redaktionen

Hvordan kan studieretningsfagene spille sammen

på en måde, så eleverne oplever og har

glæde af en studieretning med en særlig profil?

Det spørgsmål søger mange skoler at besvare i

de kommende år, hvor studieretningstoning vil

være i fokus. Som et populært samarbejdsfag vil

samfundsfag her kunne spille en central rolle.

Men det kræver de rette lærebøger til formålet.

identiteter bliver til

Columbus har en række udgivelser på vej, der

især retter sig mod de mange studieretninger

med samfundsfag og sprogfag.

I efteråret udkommer bogen Identiteter bliver

til, hvor en række forskellige forfattere med

særligt kendskab til området behandler identitetsdannelse

og socialisation i otte forskellige

lande. Bogen dækker det nye læreplansmål på

b-niveau om identitetsdannelse og socialisation

i forskellige lande, herunder Danmark, og vil

være oplagt i samarbejde med sprogfag

(engelsk, tysk, fransk, spansk og kinesisk), til

større skriftlige opgaver, i forbindelse med studieture

og til internationalisering af ungdomsuddannelserne

i det hele taget.

Bogserie om usa/ kina/ indien/ Brasilien

Desuden udgiver Columbus i løbet af 2012 en

landeserie. Hver bog i serien vil indeholde en

grundig gennemgang af sociale, politiske og

økonomiske forhold i det pågældende land. I

bøgerne besvares en række centrale spørgsmål:

Hvordan sikres sammenhængskraft i landet?

Hvordan løses politiske konflikter? Er der pola-

8 samfundsfagsnyt september 2011

risering i landet? Bøgerne omfatter USA, Indien,

UK, Kina og Brasilien. Foruden at kunne indgå i

den normale undervisning - det komparative

sigte - vil bøgerne også kunne bruges, når studierejsen

skal forberedes med hensyn til det faglige

indhold, men også i forbindelse med SRP

og SSO vil bøgerne være nyttige. Bøgerne skrives

af følgende forfattere:

USA: Annegrethe Rasmussen og Peter Brøndum,

Storbritannien: Ole Helmersen, Kina:

Clemens Stubbe Østergaard, Indien: Jørgen

Dige Pedersen, Brasilien: Svend Roed og Jacob

Graves.

matematik og samfundsfag

Matematik er et andet centralt samarbejdsfag

for samfundsfag – særligt i studieretninger med

samfundsfag på a-niveau. Det giver som

bekendt lærere og elever både muligheder og

udfordringer. Begge dele findes der praktiske

svar på i bogen Excel i samfundsfag af Christina

Blach Hansen og Per Henriksen. De viser blandt

andet med forklaringer og konkrete øvelser,

hvordan regnearket kan bruges til både simple

beregningsopgaver fra de skriftlige opgaver, statistiske

test som chi-i-anden og i samspil med

databaser som den populære Surveybank.

Endelig planlægger vi udgivelsen af bogen

Battlemind-Homemind (samfundsfag-engelsk

om moderne krigsførelse) og en komparativ

bog om retssystemer i forskellige lande.

Columbus er altid interesseret i at modtage

bogforslag og manuskripter. Kontakt en redaktør

via www.forlagetcolumbus.dk.


historie

samfunDsfag

Lotte schou og susanne Ørnstrøm:

udviklingslinier i Danmarkshistorien

Digitale udgivelser

alle vore titler kan fås som digitale udgaver

• Download den gratis iPad app ”forlaget Columbus” –

og gå på opdagelse i de digitale lærebøger.

• som en bog – og lidt til. naviger intuitivt ved at bladre, zoome, søge

og bruge links i teksten. Bøgerne udbygges løbende med interaktion.

• sammensæt selv materialet. aBC-serien til samfundsfag (sociologi,

Politik og Økonomi) dækker kernestoffet fra C- til a-niveau. til iPad

kan du plukke og købe de afsnit, du vil bruge.

• spar profiler og passwords. På www.forlagetcolumbus.dk bestiller

og fordeler du bøgerne til dine elever. så henter de uden besvær

bøgerne til deres iPad – og kun første gang, de skal bruge dem.

• Læs smagsprøver. Du kan læse udvalgte afsnit i bøgerne og se de

nyeste udgivelser, før du træffer dit valg.

alle Columbus’ bøger kan også købes som kopibeskyttede pdf’er til pc.

se mere på www.forlagetcolumbus.dk.

engeLsK / samf tysK / samf / historie

gregers friisberg:

til engelsk/samfundsfaglige linjer

forlaget © columbus

– samfundsfagslærernes forlag

P. Knudsen, B. munk og L. Jeppesen:

tysk historie og national selvforståelse


skriftlig prøve i samfundsfag 2011

af Bent fischer-nielsen

1. karakterfordeling

Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i

2011 blev som vist i tabel 1. Gennemsnittet blev

på 6,1, og 2,8 % bestod ikke prøven. Gennemsnit

og dumpeprocent for 2011 er de samme

som i 2010 og 2009.

Spredningen er lidt større i 2011 end i 2009-

10. Der er færre 4-taller, og flere der har fået 10

og 02. Der er 3,8 % der fik 12. Flere end i 2009,

men lidt færre end i 2010 og færre end i andre

fag. Det bør i højere grad præciseres overfor

censorerne, at der til karakteren 12 godt kan

være mindre uvæsentlige fejl og mangler.

Gennemsnit for de to ordinære sæt og it-sæt

er stort set ens, hvilket er meget tilfredsstillende.

Næsten alle skoler havde valgt at placere

skriftlig samfundsfag på den første dag.

Gennemsnit for samfundsfag A som studieretningsfag

er på 6,1 og som valgfag på 5,9. For-

Tabel 1. karakterer til skriftlig prøve i samfundsfag i 2009-2011

10 samfundsfagsnyt september 2011

skellen er mindre end i 2010, hvor SR-faget lå

på 6,3 og valgfaget på 5,5. Man er åbenbart

blevet bedre til at træne de skriftlige kompetencer

på valgfaget på trods at de noget vanskeligere

vilkår. Der er dog stadig forskel, og det

kan fortsat stærkt anbefales at placere elevtimer

i de underliggende B-niveau-klasser og blandt

lærerne her aftale, hvilke skriftlige færdigheder,

der trænes på B-niveau, således at eleverne på

valgholdene i 3.g har nogle fælles færdigheder

at bygge videre på.

Karaktergennemsnit ligger på samme

niveau uanset valg af delopgave (tabel 2), hvilket

er meget tilfredsstillende. Halvdelen af eleverne

vælger opgaven med international politik.

Politik-opgaven med notat i spørgsmål 3

blev valgt af 1/5 af eleverne. Samme tendens

gjorde sig gældende i sæt 2.

2011, sæt 1 2011, sæt 2 2011, it 2011, total 2010 2009

Gn.snit 6,1 6,0 6,0 6,1 6,1 6,1

12 3,9 3,0 3,9 3,8 4,1 3,2

10 19,1 16,6 17,7 18,8 17,9 17,6

7 33,5 37,7 32,7 33,6 33 35,3

4 28,0 28,1 28,6 28,1 30,6 30,3

2 12,7 13,6 13,7 12,9 11,7 10,9

0 2,7 1,3 3,3 2,7 2,7 2,6

-3 0,1 0 0 0,1 0 0,1

Antal 5614 302 789 6705 6301 6084

Note: Tabel 1 viser de karakterfordelinger, der blev indtastet på censormødet i Odense. Verificerede karakterer for samfundsfag

og andre fag offentliggøres senere af UNI-C.


skrifTlig PrØVe i samfundsfag 2011

Tabel 2. første-censorernes karakter for sæt 1 fordelt på valg af delopgave

1. censor sæt 1 2011 A B C Sæt 1 2011

Gennemsnit 6,1 6,0 6,1 6,1

Fordeling % DK’s økonomi Konservative m. notat Am. udenrigspol

12 5,2 4,3 4,9 4,8

10 17,5 17,4 19,7 19,0

7 31,6 33,1 31,5 31,7

4 29,7 27,3 27,8 27,8

2 12,8 14,4 12,0 12,9

0 3,1 3,1 4,0 3,5

-3 0,2 0,2 0,1 0,1

Delopgaver % 30 18 52 100

Der er stor forskel i karaktergennemsnit for

de mange hold. For hold med mindst ti elever

er højeste gennemsnit 9,50 og laveste gennemsnit

er 1,79, og seks hold har fået et gennemsnit

på over 8,5, og seks hold har under 3,0.

Der er således fortsat et stort behov for, at

man blandt kollegerne på den enkelte skole

hjælper hinanden med, hvad der kræves til den

skriftlige prøve, og hvordan man bedst muligt

træner eleverne i disse færdigheder. Der er

hjælp at hente i den ny vejledning til samfundsfag

A under skriftlig prøve, hvor teksten fra

”Opgavetyper og kvalitetskriterier til skriftlig

prøve i samfundsfag” er indsat, og i det nye

materiale om opgavetyper og skriftlighed, som

kan findes via fagkonsulentens side på emu’en:

www.emu.dk/gym/fag/sa/Undervisningsministeriet/Fagkonsulenten/index.html

Jeg har skrevet til de seks skoler med hold

med mindst ti elever, der har fået over 8,5 i snit,

og bedt lærerne i nogle stikord beskrive, hvilke

forhold i undervisningens tilrettelæggelse, der

vurderes som hovedårsagen til det gode resultat.

Jeg har også skrevet til de seks skoler med hold

med mindst ti elever, der har gennemsnit på

under 3,0 og anmodet rektor om at indsende en

redegørelse for eventuelle særlige forhold, der

kan have været medvirkende til de lave resultater.

2. opgavetyperne og censorernes

tilbagemeldinger

Opgavesættenes spørgsmål dækkede samlet en

meget stor andel af de faglige mål og dækkede

centralt kernestof indenfor økonomi, politik og

international politik. Sociologi kunne anvendes

i notatet i delopgave B.

Der blev igen i år bevilget penge til udarbejdelse

af en bedømmelsesvejledning for de to

ordinære opgavesæt, og man kan her se, hvilke

krav der stilles til den suveræne besvarelse af de

forskellige opgaver. Bedømmelsesvejledningerne

er sendt til skolerne i august 2011. Censorerne

udtrykte stor tilfredshed med at de kunne

anvende disse bedømmelsesvejledninger, som

medvirkede til at sikre en national standard for

bedømmelsen.

I alle sæt var der i sammenligningsopgaver

tilføjet et fagligt krav om, at der skulle inddrages

teorier eller begreber i besvarelsen som fx:

”Sammenlign de opfattelser af USA’s rolle i

verden, som kommer til udtryk i bilagene C1,

C2 og C3. I besvarelsen skal du inddrage teori

om international politik.”

Denne præcisering gør det mere tydeligt for

eleverne, hvad der kræves i opgaven. Kravet løftede

det faglige niveau i besvarelserne mht.

anvendelse af teorier og begreber. Desuden blev

samfundsfagsnyt september 2011

11


skrifTlig PrØVe i samfundsfag 2011

det lettere for censorerne at differentiere i

bedømmelsen, da det er tydeligt om teori-kravet

er opfyldt eller ej. Det er ikke nok blot at referere

teori; teorierne skal anvendes i sammenligningen

fx ved at karakterisere bilagenes opfattelser

som udtryk for realisme eller idealisme.

Da erfaringerne med denne type præciseringer

både i år og sidste år således har været positive,

kan det forventes, at de også vil forekomme

i fremtidige opgaver.

It-opgaverne var formuleret som hidtil mht.

brug af nettet og digitale muligheder. I undersøgelsesopgaver

blev der udleveret to færre

figurer end i ordinære opgaver, og der skulle til

gengæld inddrages ”supplerende materiale”

eller ”supplerende statistisk materiale”, som kan

være fra nettet, men også kan være fra medbragt

materiale. I bedømmelsesvejledningen

blev det præciseret, at man kan ”godt forestille

sig en fremragende besvarelse, som blot inddrager

et enkelt relevant supplerende materiale, da

der i bedømmelsen skal tages højde for, at det

tager en del tid at finde supplerende materiale”.

I diskussions- og notatopgaver var brug af nettet

en mulighed, men ikke et krav. Hvis man

bruger nettet, skal der angives kilde. Udlevering

af opgaven i digital form indebar, at der blev

udleveret et TV-klip med et interview/debatoplæg

og en tabel i regneark med absolutte tal,

som skulle bearbejdes for at kunne nå frem til

rigtige svar på det stillede spørgsmål.

På nogle skoler kom det som en overraskelse

for eleverne, at de først fik udleveret TV-klip til

fællesdelen kl. 10 i forbindelse med udlevering

12 samfundsfagsnyt september 2011

af CD-rommen med de digitale bilag. Det bør

imidlertid ikke komme som en overraskelse for

eleverne, da det har været tilfældet i samtlige

vejledende opgavesæt og i sidste års digitale

opgavesæt. TV-klip kan i digitale opgavesæt

indgå i fællesdelen og/eller i delopgaverne, og vil

fremover som hidtil først blive udleveret kl. 10.

Som sagt skrev næsten alle elever sæt 1, og

derfor bruges i det følgende censorernes vurdering

af denne opgave.

Censorernes vurdering af sættet som helhed

var overordentlig positiv: Sættet rammer ikke

blot ned i en bred vifte af kernestof, men i

meget centrale dele af kernestoffet i alle delopgaver.

Desuden giver opgaverne eleverne god

mulighed for at kunne inddrage aktuel politisk

og økonomisk viden, og der er fin sammenhæng

mellem fællesdel og delopgaver.

Censorernes vurdering af opgaveformuleringerne

i 2011 ligger på et endnu højere niveau

end det sædvanligt høje niveau i 2010 og 2009,

hvilket er særdeles tilfredsstillende (tabel 3).

Det tager noget tid, før nye opgavetyper er

helt på plads for eleverne. Hypoteseopgaven (1b

i 2011, og 1c i 2010 og 2009) har været prøvet

nogle gange og er i stigende grad forståelige for

eleverne ifølge censorerne (fra 68 % i 2009 til

86 % i 2011). Nogle censorer konstaterer, at

nogle elever fortsat har problemer med at forstå

hypoteseopgaven, men andre censorer skriver,

at det går væsentligt bedre med at forstå denne

opgavetype. En måde at tydeliggøre kravene for

eleverne er at fremhæve, at de typisk skal

opstille forklarende hypoteser og ikke beskri-

Tabel 3. Var opgaveformuleringerne er klare og forståelige for eleverne?

Ja i % 1a 1b 1c A2 A3 B2 B3 C2 C3

2011 sæt 1 92 86 48 100 90 95 85 100 93

2010 sæt 2 98 76 73 93 76 82 86 90 68

2009 91 73 68 95 95 89 77 89 93

Note: Svarmulighederne for censorerne til spørgsmålene i tabel 3-5 var Ja, Nogenlunde og Nej. Der er i tabel 3-5 kun

medtaget Ja-svarene i % af alle svar.


vende hypoteser. Eleven kan selv tjekke om en

hypotese er forklarende, idet sætningen skal

indeholde ordet ”fordi” eller evt. ”da”, ”på

grund af” eller lignende.

Tilsvarende med Notat-opgaven, som mange

elever fortsat har problemer med, men som

ifølge censorer i stigende grad er klar og forståelig

for eleverne: 76 % i 2010 (A3) og 85 % i 2011

(B3). Nogle censorer kritiserer fortsat kravene

til notat for at være uklare, mens andre censorer

mener, at det går bedre for eleverne med at

håndtere notatet, og at genren skal fastholdes.

For at tydeliggøre de faglige krav til et notat,

blev det i 2010 i ”Opgavetyper og kvalitetskriterier

til skriftlig prøve i samfundsfag. August

2010” og i den nye vejledning for samfundsfag A

tilføjet et afsnit om, at argumentationen i et

notat skal være ”faglig, idet der anvendes konkret

viden om problemstillingen, relevante faglige

begreber og/eller relevant teori.” Denne tilføjelse

har formentlig gjort det lettere for

lærerne at vejlede eleverne om kravene til et

notat, men der ses fortsat mindre faglige notater

fx i form af almindelige gode råd til modtageren.

Nogle censorer foreslog, at opgaveformuleringen

yderligere præciseredes som fx: ”Skriv et

notat, der indeholder en fagligt begrundet strategi

for …”. Man kan her forestille sig en yderligere

præcisering som fx tilføjelsen: ”I notatet

skal du inddrage politologiske begreber.”

I opgave 1c skulle eleverne anvende en

model. Det var nyt ift. til sæt 1 i 2010, hvor eleverne

skulle opstille en model. Begge opgavetyper

er nævnt i ”Opgavetyper og kvalitetskriterier”,

men når en opgavetype bruges for første

gang, volder det ofte problemer for eleverne jf.

censorernes vurdering af spørgsmål 1c (tabel 3).

I opgave 1c i it-opgaverne skulle eleverne

angive og dokumentere, hvilke teorier, der kom

til udtryk i et TV-klip med Francis Fukuyama.

Nogle censorer var begejstret for TV-klippet, og

syntes at det var fint med teori-kravet. Andre

censorer skrev, at det var svært for eleverne med

skrifTlig PrØVe i samfundsfag 2011

teori-kravet, og foreslog at TV-klip blev flyttet

til delopgaverne. Som nævnt ovenfor kan TVklip

i it-opgaver forekomme i fællesdel og/eller i

delopgaver.

I opgave 1a skulle eleverne udlede konklusioner

om den økonomiske udvikling i Danmark

ud fra en tabel og skulle understøtte besvarelsen

af beregninger. Denne opgavetype er godt

indarbejdet hos eleverne, og censorer konstaterer,

at eleverne nu har lært at beregne indekstal

mm. Ud over beregning af indekstal eller procentvis

vækst, kunne man med fordel beregne

den offentlige gæld som procent af BNP for

2007-2009. For at kunne udlede rigtige og

udtømmende konklusioner ud fra de beregnede

tal, var det nødvendigt både at kunne aflæse

tallene rigtigt og at have en viden om økonomiske

sammenhænge.

I it-opgavens spørgsmål 1a skulle eleverne

understøtte besvarelsen af beregninger og et

diagram, der tydeliggjorde udviklingen. Der

kunne med fordel bruges bruge regneark i

besvarelsen. Det er imidlertid ikke alle elever,

der benyttede sig af regneark. Nogle elever

brugte lommeregner til nogle ganske få beregninger

og tegnede diagrammet i hånden. Ifølge

læreplanen skal alle elever lære at bearbejde tal

digitalt, og det må forventes, at hold, der tilmelder

sig it-prøven, lærer at kunne bruge regneark

til den skriftlige prøve.

De traditionelle opgavetyper undersøg og diskutér

er som helhed godt indarbejdet hos eleverne.

Censorerne var særdeles positive overfor

den økonomiske delopgave (A2 og A3) og delopgaven

med international politik (C2 og C3).

Om delopgave A skrev censorer, at det var en

super, klassisk økonomi-opgave, hvor eleverne

skulle vise forståelse af økonomiske sammenhænge,

og hvor de både kunne inddrage økonomisk

teori og aktuel økonomisk og politisk

viden. Enkelte censorer mente, at bilaget til diskussion

med fordel kunne have været lidt længere.

samfundsfagsnyt september 2011

13


skrifTlig PrØVe i samfundsfag 2011

Tabel 4. gav opgaverne gode muligheder for at differentiere i bedømmelsen,

dvs. anvende hele karakterskalaen?

Ja i % 1a 1b 1c A2 A3 B2 B3 C2 C3

2011 sæt 1 52 56 47 86 99 86 79 93 96

2010 sæt 2 45 42 61 76 76 71 83 74 75

Note: Se note til tabel 3.

Tabel 5. gav opgaverne gode muligheder for at bedømme elevernes evne

til at opfylde faglige mål?

Ja i % 1a 1b 1c A2 A3 B2 B3 C2 C3

2011 sæt 1 73 67 49 84 88 86 75 88 90

2010 sæt 2 83 78 84 86 81 80 88 83 78

Note: Se note til tabel 3.

Om delopgave C skrev censorer, at det var en

super opgave, der fint demonstrerede, om eleverne

kunne bruge teori, begreber og viden om

international politik. Nogle censorer skrev, at

bilaget til diskussionen var fremragende. Man

skal her bemærke, at dette bilag var lidt længere

end i diskussionsopgaver i de senere år, hvilket

kan give eleverne et bedre afsæt for diskussion.

Censorernes vurdering af opgaverne i 2011

mht. mulighed for at differentiere ligger på et

endnu højere niveau end det i forvejen høje

niveau i 2010 (tabel 4). Både i 2010 og 2011 vurderes

differentieringsmulighederne at være

bedst i delopgaverne og at være gode eller

nogenlunde gode i fællesdelen. Forskellen kan

skyldes, at besvarelserne af fællesdelen har visse

fælles træk som følge af gruppearbejdet.

Censorernes vurdering af opgaverne mht. at

bedømme opfyldelse af faglige mål ligger i 2011

i forhold til 2010 lavere i fællesdelen, men

højere i delopgaverne. Der er også i fællesdelen

tale om et fortsat højt niveau, bortset fra opgave

1c, hvor opgavetypen som tidligere nævnt ikke

har været prøvet før (tabel 5).

I 2013 vil opgaverne i fællesdelen blive

ændret således, at tabeller, figurer og citater

først udleveres kl. 10 i 2. del af opgaven.

14 samfundsfagsnyt september 2011

Det betyder, at de nuværende 2.g’ere og

efterfølgende elever skal trænes i at udnytte

gruppearbejdet i den første time til at forberede

alle opgaverne uden brug af bilag: Hvad skal

man helt konkret gøre i de enkelte opgaver?

Hvilke dele af kernestoffet skal anvendes til de

enkelte spørgsmål? Står der direkte et krav om

inddragelse af bestemt kernestof, eller skal vi

selv finde ud af, hvilket kernestof der er relevant?

Hvordan kan teori og begreber bruges

bedst muligt til at svare på de forskellige

spørgsmål? Hvilke delopgaver står vi bedst

rustet til at besvare? Hvilke argumenter og teorier/begreber

kan være relevant at modstille i

diskussionsspørgsmål? Hvilke teorier/begreber

og hvilke faglige argumenter kan det være relevant

at inddrage i et notat?

Der vil i foråret 2012 i forlængelse af den ny

læreplan med større anvendelse af matematik i

samfundsfag blive udsendt et vejledende opgavesæt.

I dette sæt vil tabeller, figurer og citater

til fællesdelen først blive udleveret i 2. del af

opgaven.

16. 8. 2011

Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent


eksamensopgave 2011

af laura kornerup, Øregaard gymnasium

fællesdel – genopretning?

opgave 1a

Tabel 1 viser den økonomiske udvikling i Danmark

i perioden 2007-2009. Tabellens ene variabel

angiver således det enkelte land, mens den

anden variabel viser tidshorisonten inddelt i år

2007, 2008, 2009. De absolutte tal illustrer en

lav konjunktur over hele perioden. Til fordel for

beskrivelsen af udviklingen har nedenstående

tabel 1.1 således indekseret de absolutte tal, så

den økonomiske udvikling forstås med et relativt

lys.

Her vises tabel 1.1 med basisår 2007. Overordnet

kan det udledes fra tabel 1.1, at som

følge af recessionen, er der i perioden fra 2007-

2009 et fald i BNP på 2 %. Ydermere lader det

sig bemærke, at antal fuldtidsledige er steget

eksplosivt med 84 %. Derudover kan det udledes

af tabellen, at den offentlige gæld ligeledes

Tabel 1.1 indekstal

har ladet sig påvirke af lav konjunkturen i og

med, at der ses en stigning på 49 % . Samme

tendens går igen ved ejendomssalg. Det illustreres

her, at ejendomssalget er faldet 39 %. Dette

understøtte blot tendensen om den lav konjunktur,

som finder sted.

Således fortæller indekstallene, at den økonomiske

udvikling i Danmark er negativ fra

perioden 2007-2009. Nedenstående tabel 1.2

anskueliggør, i hvilket omfang den procentvise

vækst i perioden kan fortælle om udviklingen.

Her lader det dig bemærke, at den laveste

BNP ses i perioden 2008-2009 med en BNP på

4,3 %. Den samme tendens er gældende med

henblik på antal fuldtidsledige. Perioden 2008-

2009 er ligeledes, hvor man bemærker flest

antal fuldtidsledige med en procent på 103,5 %.

Antal fuldtidsledige stiger næsten 100 % fra

perioden 2008-2009.

Udvikling i dansk økonomi 2007 2008 2009

BNP, mio. kr. 100 103 98

Ejendomssalg 100 76 61

Antal fuldtidsledige 100 90 184

Offentlig gæld, mio. kr. 100 128 149

Tabel 1.2 Procentvis vækst

Udvikling i dansk økonomi 2007-2008 2008-2009 2007-2009

BNP, mio. kr. 2,7 % -4,3 % -1,7 %

Ejendomssalg -24,4 % -18,8 % -38,6 %

Antal fuldtidsledige -9,8 % 103,5 % 83,6 %

Offentlig gæld, mio. kr. 28,3 % 15,9 % 48,7 %

samfundsfagsnyt september 2011

15


eksamensoPgaVe 2011

Det er også her den offentlige gæld er størst.

Gennem hele perioden ses der en generel stigning

af den offentlige gæld.

Det kan altså udledes af tabel 1.1 og 1.2 at

den danske økonomi er ramt af en lav konjunktur.

Både med henblik på stigningen i den

offentlige gæld, stigningen i antal fuldtidsledige

samt faldet i Danmarks samlede BNP på

48,7%.

opgave 1.b

Tabel 2 viser udviklingen i tilslutningen til de

politiske partier i perioden 2007-2009. Hypoteserne

nedenfor har derfor til formål at forklare

udviklingen i denne tilslutning.

1) Rød blok (SF,S) har vundet terræn, hvilket

skyldes at partierne i højere grad agerer issuevoter

frem fra class-voter.

De danske vælgere er i højere grad blevet

såkaldte issue-voters, hvilke betyder, at vælgere i

højere grad stemmer efter aktuelle emner, frem

for hvilke socialt lag de kommer fra. Økonomi

som er et omtalt emne grundet i finanskrisen i

perioden, gør at mange af borgerne stemmer

efter hvilken økonomisk plan de synes bedst

om. Idet VKO regeringen til dels bliver beskyldt

for den stigende offentlige gæld, bliver rød blok

set som et nyt håb for økonomien.

2) Socialistisk Folkeparti har fået større tilslutning

pga. de i højere grad fokuserer på office –

vote seeking frem for policy seeking.

SF er det parti med størst fremgang i perioden.

Dette skyldes at partiet i højere grad går efter, at

stemmemaksimere og dermed få regeringsmagten.

Idet den danske regering stort set altid vil

være båret af en koalitionsregering, bliver

policy-seeking automatisk nedprioriteret i kampen

om magten.

3) Der ses en generel stor spredning blandt tilslutning

til de større partier (Venstre, Socialde-

16 samfundsfagsnyt september 2011

mokraterne) fordi de alle agerer som catch-all

partier.

De fleste partier er rykket sammen på den politiske

midte. Klasse/massepartierne er altså gået

hen og blevet afløst af catch-all partiet. Derved

mister partierne deres loyale vælgerskare og

fokuserer i højere fra på de troløse vælgere. Af

denne grund bliver der ligeledes skabt flere troløse

vælgere idet partiet ikke længere kan defineres

efter det sociale lag. Dermed bliver flere

og flere af de ”gamle” kernevælgere splittet mellem

de forskellige catch-all partier.

opgave 1c. fem faktorer som har betydning for

amerikansk udenrigspolitik

USA’s position i den internationale verden (ydre

omgivelser)

USA er konstant truet er de frembrusende store

økonomier, hvilke medvirker til en hårdere

konkurrencen blandt de store lande. Her tages

f.eks. BRIK landene, hvis økonomi er i en frembrusende

vækst. Dette medfører at USA konstant

holdes i skak fra de ydre omgivelser.

Determinanter, kapabiliteter (indre omgivelser)

USA’s determinanter og kapabiliteter er i konstant

forandring. USA’s rolle som unipolaritet

er under konstant pres fra hovedsagligt Kina.

Der bliver derfor i højere grad taget beslutning

for at styrke USA’s kapabiliter. Determinanternes

størrelse er ligeledes relevant i og med et

lands determinanter har indflydelse på, men

ikke afgørende betydning for hvilke kapabiliter

et land besidder.

Præsidenten, Kongressen, højesteret (beslutningstagere)

Checks and balances – Denne forfatning søger

at tildele de tre magtcentre: den udøvende, den

lovgivende og den dømmende magt, nogle

beføjelser, som gensidigt begrænser hinanden

for at fastholde en balance. De føderale statsor-


ganisationer: præsidenten, Kongressen og Højesteret.

1

Lobbyisme (input fra indre omgivelser)

Lobbyisterne forsøger at påvirke den politiske

og administrative beslutningsproces til

gunst for dem, for betaler lobbyisten for det.

Derved vil et partis beslutninger til dels være

influeret af hvilke krav lobbyisten stiller.

Medierne (feedback)

Den medialisering af politik som er sket i de

seneste par år medvirker til at det er medierne,

som til dels bestemmer den politiske dagsorden.

Både indenrigs - og udenrigspolitiske

beslutninger.

delopgave B: de konservative

2)

Det konservative folkeparti blev stiftet i 1915 på

grundlag af forhandlinger imellem Højre, De

frikonservative og en fløj af de tidligere Moderate

Venstre. Det Konservative Folkeparti støtter

generelt tanken konservatisme. En mere korrekt

betegnelse for det ideologiske grundlag for

partiet er snarere, at det er liberalkonservativt,

med elementer af nationalkonservatismen. 2

I henholdsvis bilag B1, B2, B3 og B4 behandles

De Konservatives krise og hvilke faktorer

som ligger til grundlag for dette. Hvert bilag

gør brug af forskellige empiriske udgangspunkter.

Henny Christensen (B1) tager udgangspunkt

i De Konservatives parlamentariske

adfærd, hvor Jens Beck Nielsen og Henrik

Hoffmann-Hansen (B2) går mere sociologisk

til værks. Ydermere har Carl Emil Arnfreds og

Knud Brixs (B3) artikel et liberalt udgangspunkt,

hvor artikel (B2) tager udgangspunkt i

vælgersociologi.

Bilag B1 mener, at grunden til De Konservatives

krise bunder i deres mindre ideologiske

1 Sunesen, Sune Finn. USA efter 9/11. København: Forlaget

Columbus, 2007: p. 107

2 Noter fra timen d. 23/9 2010

eksamensoPgaVe 2011

adfærd. Derved er De Konservative gået hen og

tabt kernevælgere. Henny Christensen beskriver

ligeledes hvordan ”partiformanden [trygler]

kernevælgerne i erhvervslivet om at komme

hjem igen.” 3 De Konservatives krise bunder

altså i en mere populistisk politik. Set fra et

teoretisk perspektiv har De Konservative altså

nedprioriteret policy-seeking og i højere grad

fokuseret på office- og vote seeking. Dette

understøtter også hvorledes De Konservative

har mistet deres loyale og faste vælgerskare. Idet

de udstråler en mere populistisk adfærd vil

antallet af kernevælgere højst sandsynligt blive

mindsket.

I forlængelse heraf, ses samme emne

behandlet i Bilag B2. Her mener Nielsen og

Hoffmann-Hansen nemlig, at det i højere grad

handler om en ”identitetskrise.” 4 Partiet fokuserer

ifølge B2 for meget på erhvervslivet og

mangler det sociale aspekt. Her menes deres

traditionelle nationalkonservative værdier som

”familieværdier, omsorg for kulturen og

sammenhængskraften.” 5

Udtalelsen omkring, at De konservative

mangler et ordentligt politisk projekt, kan også

være et element i deres mere populistiske politik,

da det i højere grad er sværere at definere

partiet.

Bilag B2 behandler lige netop dette emne.

Her beskrives det hvorledes at der ”mangler en

kraftig profilopstramning6” hos De Konservative.

Det er især pga. dannelse af det nye parti

Liberal Alliance, at De Konservative har fået en

mere udvisket profil. Dette er i hvert fald hvad

B3 mener. Her fremkommer det, at de emner

på dagsordnen som De Konservative ”glemmer”

at tage op, behandler Liberal Alliance.

Derved er De Konservative ikke længere alene

om deres holdninger, hvilket gør partiet min-

3 bilag B1

4 bilag B2

5 bilag B2

6 Bilag B2

samfundsfagsnyt september 2011

17


eksamensoPgaVe 2011

dre iøjefaldende eller specielle. B1 nævner ligeledes

Liberal Alliance som en af faktorerne i De

Konservatives krise. I og med de mærkesager

som De Konservative nu behandler, allerede er

sat frem i lyset af Liberal Alliance. Konsekvensen

af dette vil være at ”K aldrig vil aldrig få lov

til at fejre det som en sejr for partiet. Liberal

Alliance skal nok vide at tage sin del af æren.” 7

Dette betyder dels, at De Konservative vil automatisk

stå med en mere udvisket profil, samt at

Liberal Alliance vil være i stand til at kapre

mange af De Konservatives vælgere.

Bilag B4 sætter skylden for De Konservatives

krise på vælgerne og medierne. Nu til dags,

handler politik om hvorledes partierne klarer

sig, om de er gode til at markedsføre dem selv.

Vælgerne er ikke længere ideologisk bundet.

Idet partiet havde store problemer med forrige

partiformand Lene Espersen, har De Konservative

oplevet en tilbagegang i meningsmålingerne

pga. at vælgerne ”straffer de politikere,

der ikke mestrer spillet, håndteringen.” 8 . Hertil

har medierne ligeledes en kæmpe påvirkning

på vælgerne og deres stemmeafgivelse. Det er

nemlig ikke længere politikerne, som sætter

mediernes dagsorden men medierne som sætter

politikernes dagsorden.

Det er dog ikke kun disse mindre ideologiske

forskelle samt vælgerne som forklarer De

Konservatives Krise. Partiadfærden hænger

altid sammen med Vælgeradfærden. B4 påpeger

hvorledes, krisen ligeledes bunder i ”at partiernes

politik er blevet mere ens.” Set fra et teoretisk

perspektiv handler det om, at alle partierne

i højere grad agerer catch-all parti. De fleste

partier er altså rykket sammen på den politiske

midte, for at kapre medianvælgerne.

Bilag B3 har derimod en mere liberal tilgang

til De Konservatives krise. Her handler det om

hvorledes De Konservative har svigtet erhvervs-

7 Bilag B1

8 Bilag B4

18 samfundsfagsnyt september 2011

livet. I forhold til B2 som mener, at det De Konservative

mangler at fokusere på, er de traditionelle

værdier, mener B3 at fokus på ligge på

erhvervspolitikken. Artiklen skildrer hvordan

De Konservative menes at have ”svigtet

erhvervslivet” 9 samt hvorledes man hører ”for

lidt til vækstdagsordenen” 10 . Dette tyder ligeledes

på, at De Konservative står med en mere

eller mindre udvisket politisk profil.

Overordnet kan det udledes fra B1, B2, B3 og

B4, at De Konservatives Krise grundlagt bunder

i en udvisket politisk profil. Omend det er

økonomiskpolitik eller socialpolitik. De mangler

et ordentligt politisk projekt samt en ordentlig

politisk dagsorden så man igen vil kunne

definere hvem De Konservative er.

3)

Økonomi er i samfundet det mest omtalte emne

og er en væsentlig del af den politiske dagsorden

og prioriteres højt i medierne. Dette er et resultat

af finanskrisen samt at den enkelte borger i

dag i højere grad agerer issue-voter 11 ved valg.

Enkeltsager er således kommet i centrum af den

politiske kamp om vælgere. Derfor er det yderst

nødvendigt at markere sig politisk i økonomidebatten,

for at få en større vælgertilslutning.

Jeg har derfor udarbejdet dette notat, hvori to

forskellige politiske strategier/fokuspunkter er

repræsenteret. I den forbindelse vil jeg med

begge strategier tage udgangspunkt i den aktuelle

økonomidebat. En stillingtagen og markering

hertil vil nemlig være hensigtsmæssigt for

De Konservatives vælgertilslutningen.

Den første strategi som ville kunne øge jeres

vælgertilslutning, ville være at jeres parti fremstod

mere kompromissøgende med de fleste af

jeres holdninger overfor Venstre samt til dels

9 Bilag B3

10 Bilag B3

11 Vælgeren stemmer på det parti der bedst

repræsenterer dennes synspunkter, ofte om et specifikt,

værdipolitisk emne (s. 81, demokrati, magt og politik)


Dansk Folkeparti. I skal i denne strategi i højere

grad fokusere på medianvælgerne/de troløse

vælgere. Derfor ville i blive nødt til at agere

issue-voter.

Efterlønnen er et af de meget omtalte emner

blandt politikere samt blandt medierne. Jeres

eventuelle vælgere/ medianvælgerne vil højst

sandsynligt forlange, en stillingtagen til emnet

fra De Konservatives side. Her ville det være

hensigtsmæssigt at markerer sig på linje med

Venstre. I skal dermed gå med til at fratrædelsesalderen

vil bliver forlænget og antal år med

mulig efterløn forkortet. Oppositionen vil højst

sandsynligt angribe denne markering fra De

Konservatives side med, at denne løsning kun

går udover bunden af samfundet. Hermed kan

i opponere med, at vi ikke har råd til at bibeholde

de offentlige udgifter vi har i dag. Derfor

må de spares væk.

Derved vil VK- regering fremstå stærkere og

mere sammenhængen i forhold til oppositionen.

Dette er et enormt væsentligt element

inden et folketingsvalg da en splittelse blandt

de regerende partier, blot vil medvirke til at

begge partier inden for regeringen vil miste

stemmer. Idet De konservative er i en regeringskoalition

med venstre, vil det altid være en

tendens til at partierne indenfor regeringen må

nedprioriterer nogle af deres mærkesager.

Jeg henviser ikke at De Konservative skal

forkaste alle sine værdier/hovedsynspunkter

blot ikke vise sig som en direkte modsætning til

Venstre, især i denne tid op i mod valget.

Den anden strategi jeg har udarbejdet, tager

ikke nogle forbehold. Her skal du/i holde helt

fast i De Konservatives mærkesager. Først og

fremmest er det relevant for paritet at få sig en

mere defineret politisk profil, da det er dette

mange efterlyser hos jer. I bliver nødt til at få

styr på hvilke emner i skal have på dagsorden

samt hvilke i mener, at i vil prioriterer højt. Et

egentligt politisk projekt fra De Konservatives

eksamensoPgaVe 2011

side af ville også være hensigtsmæssigt, idet

mange vælgere agerer issue-voters. Men idet

denne strategi, stræber efter at kapre de fleste af

jeres kernevælgere tilbage, skulle jeres politisk

projekt gå ud på, virkelig at få defineret jeres

politiske profil. Et vigtigt element ville være,

hele tiden at være et skridt foran Liberal Alliance.

Idet De Konservatives samt Liberal Alliances

politik på mange måder (især økonomisk) minder

meget om hinanden er det gavnligt konstant

at være på forkant så jeres politik ikke blot

ville blive en efternøler til Liberal Alliances

politik. Mange af de kernevælgere som Liberal

Alliance har kapret fra jer, er indenfor det private

erhverv. Mange topchefer udtaler ligeledes,

at de hos De Konservative efterlyser en mere

konsekvent erhvervspolitik. I har ikke nok

sager som er til gavn for erhvervslivets interesser,

og i skal dermed have et langt større fokus

på vækst. Det er nødvendigt for jer at cementere

nøgleordet ”skattelettelser” igen. Nedskæringer

i topsskatten skal på dagsorden igen.

En anden faktor som ville kunne hjælpe jer

med at forøge jeres vælgertilslutning, ville være

at fokusere mere på de klassiske konservative

forhold. I og med denne strategi, som sagt,

handler om at få gendefineret De Konservatives

politiske profil, samt få de gamle kernevælgere

tilbage, ville dette kun være hensigtsmæssigt.

”Identitetskrise” 12 , er der mange som mener

beskriver jeres parti. Jeres parti har altid været

todelt, med det sociale hensyn på den ene side,

samt det økonomiske aspekt på den anden side.

Mange af jeres kernevælgere efterlyse det

sociale aspekt i jeres parti program. I bliver

derfor nødt til opprioritere det sociale hensyn

som familieanliggende, kulturen samt Danmarks

sammenhængskraft.

Af disse to strategier, ville jeg selv anbefale,

at du vælger anden strategi. Dette bunder i, at

12 bilag B2

samfundsfagsnyt september 2011

19


eksamensoPgaVe 2011

De Konservatives tilbagegang for det meste

handler om et tab i jeres kernevælgere. Der har

været meget kritik omkring jeres udviskede

politiske profil, samt jeres mere eller mindre

populistiske politik. Selvfølgelig vil det være

hensigtsmæssigt, at være mere kompromissøgende

overfor jeres regeringsparti Venstre. Men

dog har vi set, at Venstre og De Konservative

har forholdsvis mange af de samme mærkesager

og deler mange af de samme holdninger.

Der ses ligeledes en tendens til, at det er Venstre

som kaprer medianvælgerne, hvilket medvirker

til, at i stadig godt kan bibeholde en VK regeringen

hvis De Konservative bare går efter kernevælgerne.

20 samfundsfagsnyt september 2011

Ved at tilintetgøre det rygte om at, De Konservative

er i en ”identitetskrise” så markér jer

som det traditionelle Konservative parti i er og

omdefinér jeres politik, så den igen bliver gjort

konkret for vælgeren.

litteraturliste:

Christiansen, Peter Munk og Asbjørn Sonne

Nørgaard. Demokrati, magt og politik i Danmark.

København: Gyldendal, 2007

Sunesen, Sune Finn. USA efter 9/11. København:

Forlaget Columbus, 2007.


kommentarer til besvarelsen

af lasse Ørum Wikman, medlem af opgavekommissionen

Laura Kornerup fra Øregård Gymnasium fik 10

for besvarelsen. Hermed en kort begrundelse

for karakteren.

fællesdel

I delopgave 1a foretages korrekte beregninger

(både indekstal og procentvis vækst) og der drages

nuancerede konklusioner om den økonomiske

udvikling i Danmark. I besvarelsen kunne

der være inkluderet mere samfundsfaglig viden

specielt om økonomiske sammenhænge til at

understøtte konklusionerne.

I delopgave 2a anlægger Laura Kornerup en

korrekt fremgangsmåde i opstillingen af hypoteserne.

Der er tydelig forskel på selve hypoteserne

og den efterfølgende faglige begrundelse.

Hypoteserne forklarer den udvikling, der fremgår

af tabellen. Desuden er det en fin detalje

med den meget tydeligt fagligt funderet besvarelse

i brugen af Kåre Strøm.

Delopgave 3a var første opgave med spørgeordet

”Anvend figur”. Eleverne skulle ”Anvend

modellen i figur 1 til at opstille 5 faktorer, der

har betydning for amerikansk udenrigspolitik.”

En problematik der gik igen i mange besvarelser

var, at de faktorer eleverne opstillede, ikke

var baseret på figuren, og at eleverne dermed

ikke viste en forståelse for figuren. I Laura Kornerups

besvarelse vises en tydelig anvendelse og

forståelse af modellen, og besvarelsen viser desuden

en viden om amerikansk udenrigspolitik

samt brug af samfundsfaglige begreber.

eksamensoPgaVe 2011

spørgsmål 2

Besvarelsen kommer fint omkring de centrale

pointer i de fire bilag og der er en tydelig anvendelse

af faglige teorier og begreber i behandlingen

af bilagene. Bilagenes forklaringer på De

Konservatives krise sammenlignes løbende,

hvor forskelle og ligheder mellem bilagene udledes,

dvs. at sammenligningen kommer ud over

en redegørelse for de fire bilag hver for sig. Sammenligningen

af bilagene er dog en smule ufokuseret

og besvarelsen savner, at præciserer de

centrale forskelle og ligheder.

spørgsmål 3

I besvarelsen af spørgsmål 3 præsenteres to forskellige

strategier, og der gives afslutningsvis en

faglig begrundelse for anbefaling af en bestemt

strategi. Dermed anlægges en tydelig og simpel

(i ordets positive betydning) fremgangsmåde,

der kan anvendes som illustration af notatgenren

i undervisningen. I besvarelsen viser Laura

Kornerup blik for forskellige vælgergrupper,

dvs. forskellige målgrupper for forskellige strategier,

og der er en god sammenhæng mellem

opgave 2B og 3B idet Laura Kornerup anvender

viden fra opgave 2B i sin besvarelse af 3B. Desuden

inddrages viden om den aktuelle politiske

situation og der vises en god brug af samfundsfaglig

viden.

samfundsfagsnyt september 2011

21


Bryder eu sammen?

af Peter nedergaard, professor, institut for statskundskab, københavns universitet

EU er i krise. I modsætning til situationen de

seneste 20 år, hvor EU’s værste kriser har drejet

sig om traktatændringer (især Maastricht-traktaten

og forfatningstraktaten), vedrører krisen

denne gang et allerede eksisterende politisk

samarbejdsområde.

Der har været mange kriser tidligere angående

EU’s samarbejdsområder. Landbrugspolitikken

var i alvorlig krise fra midten af

1970’erne til omkring 1990 på grund af vedvarende

overskudsproduktion og for høje budgetomkostninger

(nogen vil hævde, at krisen for

EU’s landbrugspolitik endnu ikke er overstået).

Fællesmarkedet var i krise under den accelererende

protektionisme i 1970’erne. Budgetpolitikken

var i krise frem til aftalen i 1983 i Fontainebleu,

da Margaret Thatcher fik sine

”money back”. Så det er ikke kriser, at EU

mangler.

I Bruxelles høres af og til et bon mot, som

lyder, at ”EU går fra krise til krise – fremad”.

De kriser, der her tænkes på, er imidlertid af

den overskuelige og ikke potentielt livstruende

slags. De kunne alle ordnes med en teknisk løsning

inden for de givne ramme for samarbejdet

uanset, om en sådan løsning var en ny budgetmodel,

en mælkekvoteordning, eliminering af

eksportstøtten, et nyt program for markedsintegrationen

osv.

Den nuværende krise i ØMU-samarbejdet er

en krise af en anden kaliber. Den vil efter al

sandsynlighed gå ind i historiebøgerne som en

krise for EU-samarbejdet på linje med krisen i

1966-67, da Frankrig boykottede møderne i

22 samfundsfagsnyt september 2011

Ministerrådet og første den såkaldte ”tomme

stols politik”. Det karakteristiske for den slags

kriser er, at deres løsning kræver ændringer af

EU’s politiske system.

Både kriserne i 1966-67 og 2010-11 var kriser

af den mellemstore slags. I begge tilfælde fik de

selv besindige iagttagere til at spørge, om EU

mon overlevede. I 1966-67 var løsningen, at EU

på trods af et overnationalt traktatgrundlag vedtog

– i hvert fald for en periode – at praktisere

en mellemstatslig beslutningsprocedure, hvor

hver enkelt stat i samarbejdet i princippet fik

vetoret, hvis vitale nationale interesser vurderedes

at være på spil (det såkaldte Luxembourgforlig).

Det daværende EF fik således flere lighedstræk

med en egentlig internationale organisationer,

end traktatfædrene havde påregnet.

I 2010-11 har løsningen hidtil været, at der er

sket en kraftig styrkelse af den finanspolitiske

koordination blandt euro-landene (og i en hvis

udstrækning også EU-lande udenfor euro-samarbejdet).

Det er bl.a. sket i form af det såkaldte

europæiske semester (som betyder, at finanslove

før vedtagelsen i de nationale parlamenter

skal godkendes af Kommissionen), og det er

sket via euro-pagten (eller konkurrenceevnepagten),

som indebærer, at offentlige lønninger,

landenes produktivitetsudvikling, pensionsforhold

og lignende makroøkonomiske parametre

inkluderes i EU-samarbejdet under proceduren

for åben koordination (den åbne koordinationsmetode

er baseret på indikatorer, benchmarking

osv. med det mål, at presse dårligt performende

lande til at tage initiativer til at for-


edre situationen). Endelig er der skabt

præcedens for, at Kommissionen i realiteten

kan overtage den finanspolitiske styring af

lande, som er kommet i meget alvorligt uføre

på grund af for store underskud på de offentlige

budgetter, som fx Grækenland er det.

Er disse initiativer tilstrækkelige til at sikre,

at EU ikke bryder sammen? Det kræver først en

analyse af EU som politisk fænomen. Før man

kan tage stilling til EU’s muligheder for at overleve

mellemstore kriser, skal der tages stilling

til, hvad EU egentlig er for en størrelse. Med

hensyn til denne stillingtagen findes der to

grundlæggende forskellige skoler inden for

statskundskaben.

Den ene skole kan man kalde skøbelighedsskolen.

Den har ofte rod i disciplinen international

politik og især i den såkaldte realistiske eller

neo-realistiske teori. Ifølge skrøbelighedsskolen

vurderes det, at EU er et skrøbeligt samarbejde,

som man sagtens kan forestille sig bryde sammen

under vægten af en mellemstor krise. EU

anses for at være et internationalt samarbejde,

der ganske vist er af en særlig veludviklet art,

men som stadig først og fremmest er i enkeltstaternes

vold. Hvis de enkelte stater i EU pludselig

på grund af en krise ikke længere anser et medlemskab

for at være i deres interesse, kan det sagtens

få EU til at bryde sammen.

Skrøbelighedsskolen var i mange år dominerende

og er det til dels stadig. Den har også

bredt sig udover politologernes rækker, når de

samme spørgsmål om væsentlige del af EUsamarbejdets

umiddelbare overlevelse diskuteres.

Jeg blev sidste forår under den første græske

ØMU-krise ringet op af en person valutaafdelingen

i en stor dansk bank, som spurgte, om

Grækenland da ville blive tvunget til at gå ud af

ØMU’en og dermed måske rive ØMU-konstruktionen

med i faldet. Den overvejende

stemning i afdelingen var, at den skrøbelige

ØMU ville falde. Jeg mente omvendt, at der var

så mange institutionelle, politiske og økonomi-

Bryder eu sammen?

ske interesser bundet op på ØMU’ens overlevelse,

at der skulle betydeligt mere til, hvis

ØMU’en skulle bryde sammen.

Det fører os over til den anden skole, som

man kan kalde robusthedsskolen. Denne skole

har udgangspunkt i disciplinen komparativ

politik. Heri anses EU for at være et politisk

system, som med fordel kan sammenlignes

andre politiske systemer med føderale karakteristika

som USA og Canada. Det gælder især

efter, at integrationsprocessen i EU accelereredes

fra midten af 1980’erne.

En sammenligning mellem EU og USA viser

fx en række tydelige fællestræk. På alle samarbejdsområder

under den overnationale beslutningsmåde

(før Lissabontraktaten kaldet søjle

1-samarbejdsområderne) kan EU karakteriseres

som en føderation med en nogenlunde klassisk

tredeling af magten.

For det første har man en lovgivende magt i

form af et to-kammersystem (Europa-Parlamentet

som førstekammeret – ”Senatet” og

Ministerrådet som andetkammeret – ”Repræsentanternes

Hus”). For det andet har man en

udøvende magt i form af en kombination af Det

Europæiske Råd ledet af EU’s præsident Herman

Van Rompuy – langt fra helt svarende til

USA’s præsident i dag, men mere som det amerikanske

præsidentskab var i begyndelsen –

som tager sig af det overordnede med hensyn til

den udøvende magt) og Kommissionen (med

kommissærerne svarende til de amerikanske

ministre), som tager af den dag-til-dag

udøvende magt.

For det tredje har man EU-Domstolen som

EU’s dømmende magt, hvis aktivisme ligner

den amerikanske højesterets.

Når EU’s politiske system fremstilles på

denne måde, ses det også, hvor solidt dets institutionelle

underlag er. EU’s institutioner er

konstrueret med en robusthed til at kunne

modstå kriser af i hvert fald den mellemstore

slags, som den EU gennemlever i dag. EU’s

samfundsfagsnyt september 2011

23


Bryder eu sammen?

politiske system er dels ganske robust i sig selv.

Der skal ganske meget pres til, før EU’s institutioner

i givet fald bryder sammen. Dels har det

skabt en egen magtbase, en egen dagsordenssættende

rolle og egne tætte relationer til organisationer

og aktører i omverdenen, som gør

det yderligere svært at vælte EU’s politiske

system af pinden. Dette er også et tegn på EU’s

halvføderale politiske modenhed.

Bryder EU så aldrig sammen? Jo, på et tidspunkt

er også EU slidt op og kommer på historiens

mødding som andre politiske systemer.

Men der skal kriser af en kraftigere slags, end

dem EU nu gennemlever, hvis man ellers støtter

sig til robusthedsskolen, hvad jeg gør.

24 samfundsfagsnyt september 2011

litteratur:

Peter Nedergaard (2010). Hvordan fungerer

Den Europæiske Union? Forlaget Columbus.

Peter Nedergaard (2010). Politik i Europa.

Forlaget Columbus.

Peter Nedergaard (kommer 2011). USA – en

grundbog om politik og økonomi. Systime.


den europæiske union

og udviklingslandene

af morten Broberg, professor, det Juridiske fakultet, københavns universitet

fra fortabte kolonier til fremtidens

vækstområder?

Afrika kaldes ofte ”det fortabte kontinent”. For

uanset hvor mange bistandskroner verden

postede i kontinentet, gik udviklingen kun én

vej; den forkerte. Meget tyder imidlertid på, at

dette er under mærkbar forandring. Ifølge the

bladet The Economist indtog afrikanske lande

således seks af de ti øverste podiepladser, når det

kom til vækst i perioden 2000-2010. Og en

BNP-fremskrivning foretaget af IMF – den

Internationale Valutafond – for de kommende

fem år placerer hele syv afrikanske lande i topti.

Selv om man naturligvis ikke må overfortolke

disse tal, så synes der dog alligevel at være grund

til at revidere vores traditionelle billede af

udviklingslandene, som steder uden fremtid.

Det gælder ikke blot i Asien og Latinamerika

men altså også i Afrika.

Set i et historisk perspektiv har hovedparten

af verdens udviklingslande haft særlige bånd til

Europa – typisk fordi det enkelte udviklingsland

har været underkastet en europæisk kolonimagt.

For mange udviklingslande spiller

disse bånd fortsat en væsentlig rolle. Det gælder

internt, hvor man ofte har overtaget den tidligere

kolonimagts måde at strukturere samfundet

på – ligesom kolonimagtens sprog, kultur

osv. ofte vil have sat et mærkbart præg på

udviklingslandet. Men det gælder også eksternt,

hvor mange udviklingslande den dag i

dag har stærke handels- og politiske bånd til

den gamle kolonimagt.

Allerede under forhandlingerne i efterkrigsårene,

der førte frem til udformningen af Romtraktaten

om oprettelse af Det Europæiske

Økonomiske Fællesskab, blev spørgsmålet om

EØF’s (i dag EU’s) relation til en række udviklingslande

bragt op. Og henover årene har EU

fået en stadig vigtigere rolle at spille i denne

henseende. For mange udviklingslande er EU

således det vigtigste eksportmarked og den

største donor af udviklingsbistand. Hertil kommer,

at EU i en række henseender aktivt søger

at påvirke udviklingslandenes politik – herunder

også på områder, der traditionelt anses for

at høre til den indenrigspolitiske sfære.

EU’s politik i relation til udviklingslandene

er både overordentligt omfattende og mangefacetteret.

I denne oversigtsartikel er det alene

muligt at give en summarisk præsentation af

udvalgte aspekter af denne politik. Først vil jeg

give en historisk oversigt fra EU’s undfangelse

og frem til i dag. Derefter vender jeg blikket

mod EU’s udviklingsbistand, hvorpå jeg vender

mig mod EU’s handelspolitik over for udviklingslandene.

Jeg slutter af med at pege på nogle

af de udfordringer, som EU’s udviklingspolitik

står overfor.

Historisk oversigt

Den første grundsten i det samarbejde, som vi i

dag kalder Den Europæiske Union, blev lagt i

1951, da Frankrig, Vesttyskland, Italien, Holland,

Belgien og Luxembourg undertegnede

Traktaten om det Europæiske Kul og Stål Fællesskab

(EKSF). På dette tidspunkt var især

samfundsfagsnyt september 2011

25


den euroPæiske union og ulandene

Frankrig en betydelig kolonimagt. EKSF-traktaten

havde kun begrænset betydning for forholdet

til de daværende kolonier. Men da de samme

seks europæiske lande i 1957 undertegnede

Traktaten om det Europæiske Økonomiske Fællesskab

(EØF-traktaten – bedre kendt som Romtraktaten)

var situationen en ganske anden. Det

fulgte eksempelvis af EØF-traktaten, at de seks

lande skulle have en fælles handelspolitik – og at

de på sigt skulle skabe et fællesmarked med en

fælles toldmur. Disse tiltag kunne få vidtrækkende

konsekvenser for de daværende kolonier,

og især Frankrig insisterede derfor på, at kolonierne

i EØF-traktaten skulle tildeles betydelige

privilegier; i relation til såvel handel som bistand.

Ikke mindst Vesttyskland var dog mere end

skeptisk over for dette; en imødekommelse af de

franske ønsker ville nemlig i høj grad indebære,

at Frankrigs betragtelige udgifter til de franske

kolonier fremdeles skulle bæres af alle seks EØFmedlemsstater

i stedet for af Frankrig alene. Og

vesttyskerne havde svært ved at se, hvorfor de

skulle betale for, at Frankrig kunne opretholde

sit koloniimperium. Franskmændene insisterede

imidlertid, og det endte derfor med, at EØFtraktaten

tillagde kolonier en særlig privilegeret

status, men at man oprettede en særlig Europæisk

Udviklingsfond til i vidt omfang at finansiere

bistanden til kolonierne. Den Europæiske

Udviklingsfond gjorde det muligt at fordele

udgifterne efter en anden nøgle, end den som

gjaldt for de øvrige aktiviteter under EØF-traktaten:

Vesttyskland ville således stadig betale til de

franske kolonier, men Frankrig ville trods alt

betale en del mere. Den dag i dag kommer en

væsentlig del af EU’s udviklingsbistand fra den

Europæiske Udviklingsfond.

Blækket var knapt blevet tørt efter undertegnelsen

af EØF-traktaten, før end frihedskampene

bølgede gennem en stor del af datidens

kolonier. Og efterhånden som kolonierne opnåede

selvstændighed var det de nye selvstændige

stater, der skulle varetage relationerne til De

26 samfundsfagsnyt september 2011

Europæiske Fællesskaber, i stedet for den tidligere

kolonimagt. Der blev derfor oprettet en

konvention, som skulle regulere relationerne

mellem en række tidligere kolonier og De Europæiske

Fællesskaber. Den første konvention,

der blev underskrevet i Camerouns hovedstad

Yaoundé i 1963, og sædvanligvis omtales som

Yaoundé I. Konventionen, løb frem til 1969,

hvorefter den blev afløst af Yaoundé II Konventionen,

som igen successivt blev afløst af de

såkaldte Lomékonventioner.

Over årene har disse konventioner i stadig

øget omfang reguleret en række afrikanske,

vestindiske og stillehavslandes (AVS-landene)

relationer til EU. Fælles for alle konventionerne

er, at de har stået på to centrale piller, nemlig

handel og udviklingsbistand. Men de har også i

stigende omfang inddraget emner som politisk

samarbejde i bred forstand, kulturudveksling,

og endog fri bevægelighed for personer. Det

karakteristiske har været, at man har tilstræbt

at give AVS-landene en række privilegier, som

andre lande ikke har haft adgang til. Det havde

den naturlige konsekvens, at også andre udviklingslande,

der ikke var omfattet af konventionerne,

blev stillet ringere end AVS-landene.

Særligt gav konventionerne privilegeret adgang

til EU’s marked uden om de høje toldmure, der

tidligere omgav EU, og konventionerne har

dannet grundlag for udviklingsbistand, som

kun blev AVS-landene til del.

I 2000 blev den sidste Lomékonvention

erstattet af den såkaldte Cotonou partnerskabsaftale,

som skal løbe til 2020. At ordet ”partnerskab”

fandt vej til aftalens titel var langt fra en

tilfældighed. ”Partnerskab” indikerer jo, at

aftalen er indgået mellem ligeværdige. Og mens

særligt Lomé-konventionerne var baseret på en

ide om, at EU ensidigt skulle give og AVS-landene

ensidigt modtage, så tilsiger ønsket om

ligeværdighed, at der i højere grad er tale om

gensidighed. EU’s bistand til AVS-landene bliver

derfor gjort betinget af opfyldelse af visse


krav. Og AVS-landenes tidligere ensidige privilegerede

adgang til EU’s marked, er blevet afløst

af en i princippet gensidig privilegeret markedsadgang

– således at EU’s virksomheder

også skal have adgang til AVS-landenes markeder

uden om disse landes (ofte høje) toldmure.

Denne gensidighed har ikke overraskende

afstedkommet en del utilfredshed blandt AVSlandene,

men EU har kunnet henholde sig til, at

den tidligere ensidige tildeling af markedsadgangsprivilegier

til AVS-landene var i strid med

verdenshandelsorganisationen WTO’s regler,

som EU er forpligtet til at overholde.

Ændringerne i EU’s relationer til udviklingslandene

fra at være ensidigt gunstige til at være

gensidigt gunstige kan dog næppe alene tilskrives

EU’s ønske om at respektere sine WTO-forpligtelser.

Ser man ændringerne i et bredere

perspektiv, er det nemlig karakteristisk, at EU,

mens den kolde krig rasede, i høj grad knyttede

en række udviklingslande til sig gennem gunstige

handels- og bistandsaftaler. Dette bidrog

til at holde disse udviklingslande på afstand af

sovjetblokken. Med sovjetblokkens sammenbrud

gik verden fra grundlæggende at være

bipolar til at blive unipolar med USA som ubestridt

leder. I denne unipolare verden blev det

muligt for EU at stille krav til udviklingslandene,

uden at EU behøvede at frygte, at udviklingslandene

ville søge andre allierede – for der

var reelt ikke andre steder at søge hen. Imidlertid

er det i dag blevet kendeligt, at USA og

vesten mister indflydelse, mens ikke mindst

Kina, Indien og Brasilien oplever markant stigende

international indflydelse – ikke mindst i

udviklingslandene. Hertil kommer, at en række

udviklingslande oplever kraftig økonomisk

fremgang og således også af denne grund bliver

mindre afhængige af støtte fra EU. Samlet betyder

disse forandringer, at EU’s forhandlingsposition

over for udviklingslandene svækkes.

den euroPæiske union og ulandene

eu’s udviklingsbistand

eu – en stor spiller

I 2009 gav Danmark lige over 15 milliarder kroner

i udviklingsbistand. Samme år administrerede

Europa-Kommissionen bistand for knap 72

milliarder kroner (9,7 milliarder euro). Og samlet

stod EU og EU’s 27 medlemslande (i 2010)

for udviklingsbistand for lige over 400 milliarder

kroner (53,8 milliarder euro). Dette gør EU som

helhed til verdens største donor af udviklingsbistand.

Mens udviklingsbistand tilsigter at skabe

bedre levevilkår på varigt grundlag, tilsigter

humanitær bistand at afhjælpe konsekvenserne

af naturkatastrofer, krig og tilsvarende situationer,

hvor målet i vidt omfang helt grundlæggende

er overlevelse. Og også når det kommer til

nødhjælp er EU en væsentlig spiller. Således stod

EU’s nødhjælpsadministration – ECHO – i 2010

for nødhjælp for et beløb på godt 8,3 milliarder

kroner (1,1 milliarder euro), hvilket gør det til

verdens største nødhjælpsdonor.

EU er med andre ord en helt central aktør på

den internationale bistandsscene.

den institutionelle struktur

Styringen af EU systemets ”egne” 72 milliarder

kroner udviklingsbistand kan umiddelbart forekomme

lettere kaotisk. Som anført ovenfor,

kommer en væsentlig del af EU’s udviklingsbistand

fra den såkaldte Europæiske Udviklingsfond

(EUF). Disse midler er rettet mod AVSlandene

– hvilket i praksis nærmest vil sige

Afrika syd for Sahara. EUF’en er kendetegnet

ved, at de forskellige medlemsstater kan vælge at

bidrage med en forholdsmæssigt større eller

mindre andel, end hvad de bidrager med til

EU’s normale budget. Samtidig gælder der

nogle andre procedureregler for EUF-midlerne.

EU yder imidlertid også betydelig udviklingsbistand

direkte over det sædvanlige budget – og

efter de sædvanlige budgetregler. Og disse midler

kan gives til projekter i alle udviklingslande.

samfundsfagsnyt september 2011

27


den euroPæiske union og ulandene

Således er den største modtager af EU-bistand

Tyrkiet, der netop ikke er et AVS-land.

Europa-Kommissionen er den primært

ansvarlige for administrationen af EU’s bistand

til udviklingslandene. Kommissionen fungerer

principielt som et kollegium, hvor de 27 kommissærer

træffer afgørelse i fællesskab. Den

enkelte kommissær vil normalt have ansvaret

for et eller flere ressortområder – og således i

vidt omfang have en rolle, der svarer til en

dansk minister. Ligesom en dansk minister kan

støtte sig til sit ministeriums embedsværk, kan

en kommissær normalt støtte sig til embedsmændene

i et generaldirektorat. I praksis skal

Kommissionen træffe så ufatteligt mange afgørelser,

at det kun er et meget begrænset antal,

der træffes af kommissærerne i fællesskab. I

stedet er kompetencen til at træffe langt hovedparten

af afgørelserne blevet delegeret til den

enkelte kommissær eller til embedsmændene i

det enkelte generaldirektorat. En vigtig konsekvens

af dette er, at den strukturelle opbygning

af Kommissionens embedsværk får stor betydning

for såvel den praktiske udformning af

EU’s politikker som for den praktiske udmøntning

af disse politikker. Udviklingsområdet

udgør et godt eksempel på dette.

Traditionelt har Kommissionen delt ansvaret

for udviklingspolitikken på flere forskellige

aktører. En naturlig nøglerolle indtages af Generaldirektoratet

for udvikling (DG DevCo), der

er ansvarligt for EU’s udviklingspolitik og for at

levere udviklingsbistand. DG DevCo ledes af

kommissær Piebalgs. EU’s aktiviteter i relation

til nødhjælp administreres af Generaldirektoratet

for humanitær bistand (DG ECHO), som

ledes af kommissær Georgieva.

Som anført ovenfor har EU tildelt de

såkaldte AVS-lande en særligt privilegeret stilling

– både hvad angår bistand og handel. I vidt

omfang er privilegierne på handelsområdet

knyttet sammen med privilegierne på bistandsområdet.

I Kommissionen har man imidlertid

28 samfundsfagsnyt september 2011

administrativt splittet de to områder, således at

de særlige regler for handel med udviklingslandene

administreres af Kommissionens Generaldirektorat

for handel (DG Trade), der ledes af

kommissær De Gucht. Dette bringer således en

yderligere spiller på banen.

Ser man på de golde fakta om EU – befolkningsstørrelse,

bruttonationalprodukt, andel af

verdenshandlen osv. – så ville det være nærliggende

at forvente, at EU på den internationale

politiske scene havde en overvældende gennemslagskraft.

Det er imidlertid ikke tilfældet.

Der er endvidere nogenlunde enighed om årsagen

til dette: Nemlig, at der internt er for

mange modsatrettede interesser, som kombineret

med omstændelige beslutningsprocedurer

indebærer, at EU har haft svært ved at fremlægge

en konsekvent og effektiv udenrigspolitik.

I forbindelse med de forhandlinger, der til

slut førte frem til Lissabontraktaten, var intentionen

at gøre noget ved dette forhold, og en del

af løsningen blev at oprette Den Fælles Udenrigstjeneste

(FUT’en), som skulle være med til

at sikre, at EU kunne optræde koordineret og

effektivt på verdensscenen. Oprindeligt var det

forventningen, at FUT’en under ledelse af

Catherine Ashton ville fokusere på de ”store”

udenrigspolitiske spørgsmål, mens blandt

andet spørgsmålet om administration af EU’s

udviklingsbistand ville blive overladt til Kommissionens

embedsværk og de ansvarlige kommissærer.

FUT’en har imidlertid haft svært ved

at opnå den ønskede gennemslagskraft. Dette

forhold samt det faktum, at administration af

72 milliarder kroner uomtvisteligt giver et godt

grundlag for at søge indflydelse, har medført, at

FUT’en nu også ønsker indflydelse på, hvorledes

EU anvender bistandsmidlerne.

Og vi er ikke færdige. Ministerrådet, der

først og fremmest har en lovgivende rolle, og

som består af repræsentanter fra de 27 medlemslande,

søger således også aktivt at påvirke,

hvorledes EU’s udviklingsbistand anvendes.


Danmark har traditionelt været særdeles aktiv i

dette regi, og har blandt andet været en af

hovedkræfterne bag kravet om, at EU’s udviklingsbistand

skal inddrage et kønsaspekt.

Endelig har Europa-Parlamentet opnået en

stadig vigtigere rolle i fastlæggelsen af EU’s

internationale optræden – og det gælder ikke

mindst i forhold til udviklingslandene. Det er

mange år siden, at Margaret Thatcher som britisk

premierminister nedladende kunne omtale

Europa-Parlamentet som et ”Mickey Mouse

parliament”, hvor der var megen snak, men

ingen magt. I dag har Europa-Parlamentet stor

indflydelse – og det gælder også i forhold til

udviklingsbistanden.

Det kræver ikke en doktorgrad i organisationsteori

at konstatere, at EU’s administration

af udviklingsbistanden giver gode muligheder

for interne magtkampe og indbyrdes modstridende

afgørelser. Og selv om der selvfølgelig er

magtkampe og inkonsistente afgørelser, så fungerer

systemet egentlig forbavsende fint – ikke

på grund af den institutionelle struktur … men

snarere på trods af den.

Tre grundlæggende principper

bag eu’s udviklingsbistand

Selv om EU har ydet udviklingsbistand stort set

fra første dag, så var det først med Maastrichttraktaten

fra 1992, at emnet blev skrevet ind i

EU’s traktatgrundlag. I den forbindelse blev tre

overordnede principper for udviklingsbistanden

også indføjet, nemlig komplementaritet, koordination

og kohærens. Sædvanligvis omtales de

tre principper som ”the three C’s” efter deres

engelske førstebogstav. De tre principper er i al

væsentlighed videreført med Lissabontraktaten.

Kravet om komplementaritet berører et helt

centralt emne inden for EU-retten – nemlig

spørgsmålet om kompetencefordelingen mellem

EU og medlemsstaterne. Komplementaritet

indebærer, at både EU og medlemslandene har

kompetence på udviklingsområdet. Sådan delt

den euroPæiske union og ulandene

kompetence er for så vidt ikke usædvanligt

indenfor EU-retten. Men normalt pålægger de

”EU-retlige færdselsregler” medlemsstaterne en

”ubetinget vigepligt” i de tilfælde, hvor EU har

reguleret et område omfattet af delt kompetence,

således at medlemsstaterne derefter

afskæres fra at regulere området. På udviklingsområdet

opretholder medlemsstaterne

imidlertid deres ret til at regulere området. I

stedet er både EU og medlemsstaterne gensidigt

forpligtede til så vidt muligt at sikre, at egne

udviklingstiltag hverken kolliderer eller overlapper

med de øvrige parters udviklingstiltag.

Kravet om koordination angår den praktiske

udformning af de udviklingsbistandstiltag,

som medlemsstaterne og EU tager. Når eksempelvis

en medlemsstat ønsker at iværksætte et

udviklingsbistandstiltag, er den som følge af

kravet om koordination forpligtet til at afklare,

om Kommissionen og/eller andre medlemsstater

allerede har taget tiltag, hvor en samordning

vil styrke udviklingsbistandens samlede effektivitet.

Denne pligt gælder principielt på alle

niveauer – dvs. lige fra den lokale etablering af

eksempelvis en enkelt brøndboring, og op til

det internationale niveau, hvor der eksempelvis

fastlægges principper for gennemførelse af

udviklingsbistand. Det bærende hensyn bag

koordinationsprincippet er ønsket om at gøre

udviklingsbistanden så effektiv som muligt.

Kravet om kohærens indebærer en pligt til at

være opmærksom på, at EU’s politikker helt

generelt ikke modarbejder (blandt andet) EU’s

erklærede ønske om at udrydde fattigdommen i

udviklingslandene. Eksempelvis har særligt

EU’s tidligere landbrugspolitik i vidt omfang

medført skadelige virkninger i udviklingslandene

– og således modarbejdet EU’s udviklingspolitik.

Kravet om kohærens indebærer

ikke et direkte forbud mod tiltag, der er skadelige

for udviklingslandene, men princippet stiller

krav om, at EU så vidt muligt afklarer, om

nye lovgivningstiltag vil kunne skade udvik-

samfundsfagsnyt september 2011

29


den euroPæiske union og ulandene

lingslandene. Og muligvis indebærer princippet

også, at EU skal vælge den løsning, der har

færrest skadelige virkninger, såfremt der kan

vælges mellem to ligeværdige modeller. Selv om

det ikke er svært at finde eksempler på EU-tiltag,

der er skadelige for udviklingslandene,

spiller kohærensprincippet uomtvisteligt en

reel rolle i praksis.

eu’s værdier

I særdeleshed fra den kolde krigs ophør har EU

i stadigt højere grad bestræbt sig på at udbrede

de værdier, som EU selv er baseret på. Der er i

første række tale om respekt for demokrati og

menneskerettigheder. Men også eksempelvis

beskyttelse af miljøet, bekæmpelse af korruption

og sikring af fri handel vejer tungt blandt

EU’s erklærede værdier. Med Lissabontraktaten

er udbredelsen af EU’s værdier oven i købet blevet

gjort til en egentlig pligt for EU.

Rent principielt søger EU at fremme disse

værdier over for alle tredjelande – lige fra Zimbabwe

over Rusland til USA. Det kan imidlertid

ikke overraske, at gennemslagskraften er

afhængig af EU’s relative magtposition over for

modparten. I lande, der har en væsentlig interesse

i at stå sig godt med EU, vil villigheden til

at imødekomme EU’s krav derfor være størst.

Eksempelvis har EU krævet, at der blev indført

en såkaldt menneskerettighedsklausul i

Cotonou-aftalens artikel 9 og 96, der regulerer

relationerne mellem EU og AVS-landene i perioden

2000 – 2020. Menneskerettighedsklausulen

indebærer, at hvor der sker en krænkelse af

menneskerettighederne, kan EU påtale dette.

Og hvis krænkelserne ikke bringes til ophør,

kan EU iværksætte en procedure, som i sidste

ende indebærer, at EU kan tilbagekalde de fordele,

som ellers følger af Cotonou-aftalen. EU

bringer regelmæssigt Cotonou-aftalens menneskerettighedsklausul

i anvendelse. Målet er, at

få modparten til at bringe menneskerettighedskrænkelserne

til ophør, men sker det ikke, er

30 samfundsfagsnyt september 2011

EU ikke bleg for at indføre sanktioner – noget

som blandt andet Zimbabwe har måttet sande.

EU’s insisteren på respekt for de anførte værdier

er blevet kritiseret for at udgøre en form for

neokolonialisme: EU påtvinger jo udviklingslandene

at efterleve en række værdier – og gør

det under trussel om at fratage udviklingslandene

nogle goder, som godt nok ofte er ”gratis”

(hvis man ser bort fra kravet om at efterleve

EU’s værdier), men som typisk vil have stor

betydning for udviklingslandene, hvorfor

udviklingslandene i praksis ikke har mulighed

for at takke nej. Omvendt kan man med rimelighed

spørge, om hovedparten af de værdier,

som EU insisterer på, ikke i vidt omfang er universelle?

Det gælder eksempelvis retten til liv,

retten til en retfærdig rettergang, forbud mod

brug af tortur og forbud mod slaveri. I hvert tilfælde

i relation til denne type værdier, som forventeligt

ofte vil være indskrevet i modpartens

egen forfatning, kan det være svært at fastholde,

at der er tale om upassende neokolonialistisk

adfærd.

eu’s handelspolitik over for

udviklingslandene

Traditionelt har mange udviklingslandes eksporthandel

været rettet mod Europa. Oprindeligt

var der tale om, at kolonimagten hentede

råstoffer i kolonierne og sendte forarbejdede

produkter retur. I dag er billedet mere nuanceret,

men det er dog fortsat sådan, at mange

udviklingslande kun har begrænset samhandel

med deres nabolande, altimedens de finder

deres primære eksportmarkeder i vesten – samt

efterhånden også i Kina og Indien.

Som allerede anført har EU stort set siden sin

etablering søgt at begunstige AVS-landene gennem

tildeling af privilegeret adgang til EU’s

marked. Adgang til EU’s marked har ikke

mindst været attraktivt for så vidt angår landbrugsvarer,

fordi EU’s landbrugspolitik tidligere

var baseret på priser, som lå markant over ver-


densmarkedspriserne. For at holde EU-priserne

kunstigt høje begrænsede EU udbuddet gennem

opkøb af landbrugsvarer, samtidig med at man

lagde en høj toldmur omkring det europæiske

marked. Toldmuren skulle sikre, at importerede

varer ikke ”undergravede” de høje EU-priser.

Med henblik på at hjælpe AVS-landene tildelte

EU kvoter for eksempelvis sukker til det enkelte

AVS-land. Sukkerproducenterne i disse lande

kunne derefter sælge deres sukker til den attraktivt

høje EU-pris uden at betale told – så længe

de blot holdt sig inden for den tildelte kvote.

Herved fik producenterne i AVS-landene altså

en markant økonomisk præmie sammenholdt

med salg til verdensmarkedsprisen.

Denne begunstigelse af AVS-landene harmonerer

imidlertid dårligt med WTO’s regler

om, at et WTO-medlem (som EU såvel som

alle EU’s 27 medlemsstater) ikke må stille andre

WTO-medlemmer ringere end nogen som helst

anden EU-samhandelspartner (det såkaldte

Most Favoured Nation princip). Dog tillader

WTO, at de rige lande giver udviklingslandene

bedre markedsadgang end rige lande. Men

WTO tillader ikke, at man diskriminerer mellem

forskellige udviklingslande. Sagt med

andre ord: EU må gerne give udviklingslande

privilegeret adgang til EU’s marked. Men hvis

EU gør det, så skal den privilegerede adgang

gives på et objektivt grundlag, der ikke tager

hensyn til, om et udviklingsland er tidligere

koloni eller ej.

Opgivelsen af EU’s gamle privilegiesystem

over for AVS-landene skulle gennemføres inden

udgangen af 2007. Opgivelsen af privilegiesystemet

betyder dog ikke, at EU ganske er

ophørt med at give udviklingslandene privilegeret

adgang til EU’s marked.

For det første gælder der i dag særligt attraktive

toldsatser for alle varer fra alle udviklingslande

– det såkaldte Generalised System of Preferences

(GSP). Dette system består af tre kategorier.

Den første kategori nedsætter kun

den euroPæiske union og ulandene

toldsatsen på et begrænset antal varer, men til

gengæld er denne kategori i princippet tilgængelig

for ethvert udviklingsland. Denne kategori

benævnes normalt blot GSP. Den næste

kategori er tilgængelig for en mere afgrænset

gruppe af lande, som yderligere skal forpligte

sig til effektivt at gennemføre 27 internationale

konventioner om bl.a. bekæmpelse af børnearbejde

og beskyttelse af miljøet. Hvis et udviklingsland

kvalificerer sig til denne kategori, vil

tolden blive nedsat for væsentligt flere varer, og

denne kategori kaldes derfor GSP+. Den tredje

og sidste kategori er også den mest attraktive.

Denne kategori er imidlertid kun tilgængelig

for de fattigste blandt udviklingslandene (least

developed countries/LDCs). Disse lande kan i

princippet eksportere alle varer bortset fra

våben til EU uden at skulle svare told – og kategorien

benævnes derfor ”Everything But

Arms”.

De tre GSP-systemer gælder for alle udviklingslande,

men EU har fortsat et ønske om at

favorisere AVS-landene. Selv om det ikke er let,

hvis WTO-reglerne samtidig skal overholdes,

har man alligevel fundet en løsning. WTO tillader

nemlig, at to eller flere lande går sammen

om at oprette en toldunion. Eksempelvis udgør

EU som sådan en toldunion med en fælles ydre

toldmur – og det er kun muligt, fordi WTOaftalen

netop tillader sådanne toldunioner.

Cotonou-aftalen åbner derfor mulighed for, at

mindre grupper af AVS-lande kan gå sammen

med EU om at oprette separate toldunioner,

hvorved AVS-landene fuldt ud lovligt kan sende

varer til EU uden at betale told. For AVS-landene

er problemet blot, at WTO-reglerne stiller

krav om gensidighed, således at det ikke er nok,

at EU fjerner tolden over for AVS-landenes

varer. AVS-landene skal også fjerne deres told

over for EU’s varer. I princippet skulle EU og de

forskellige grupper af AVS-lande have indgået

disse ”økonomiske partnerskabsaftaler” (Economic

Partnerhip Agreements eller EPAs)

samfundsfagsnyt september 2011

31


den euroPæiske union og ulandene

inden udgangen af 2007. Men det lykkedes kun

at få forhandlet en enkelt aftale færdig inden

fristen udløb. For de øvrige grupper af AVSlande

indgik man derfor i stedet midlertidige

aftaler, som skulle sikre, at AVS-landenes producenter

ikke pludselig mistede adgangen til

EU’s marked, fordi de skulle til at betale told.

Siden da har forhandlingerne om at lave fuldgyldige

aftaler imidlertid stået i stampe, og det

er i dag uklart, hvornår forhandlingerne om

disse ufærdige aftaler vil blive tilendebragt.

Når talen er faldet på barrierer for udviklingslandenes

salg af varer til blandt andet EU,

har man traditionelt fokuseret på toldsatserne.

Ikke mindst som følge af arbejdet i WTO-regi

er toldsatserne efterhånden blevet nedbragt

ganske betydeligt, således at de kun sjældent

udgør den største forhindring for udviklingslandene.

Det betyder imidlertid ikke, at udviklingslandenes

varer nu har så godt som fri

adgang til EU’s marked, for de gamle toldbarrierer

er i vidt omfang blevet afløst af nye barrierer

i form af skrappe produktkrav.

Det bedste eksempel er formentlig EU’s

strenge krav til fødevarer. Således har EU fastlagt

meget omfattende krav, der skal sørge for,

at alle fødevarer, der sælges til konsum i EU, er

sikre. Disse krav er så omfattende, at selv store

avancerede producenter i EU kan have svært

ved at leve op til dem. For en lille producent i et

udviklingsland vil kravene ofte udgøre en

uoverstigelig barriere. Selv om formålet med

kravene til fødevarernes sikkerhed ikke er at

holde udviklingslandenes varer ude af EU’s

marked, så vil det ofte være konsekvensen – og

nedbringelsen af toldmuren vil da ikke gavne

producenterne i udviklingslandene.

Europa-Kommissionen er opmærksom på

det problem, som det stigende antal produktkrav

udgør for eksportørerne i udviklingslandene.

Løsningen ligger blot ikke lige for. For det

første er EU’s produktkrav ofte ganske velbegrundede

– typisk er hensigten at beskytte den

32 samfundsfagsnyt september 2011

europæiske forbruger mod større eller mindre

risici. Og selv hvis EU-lovgiver vælger at lempe

på produktkravene for herigennem at lette

udviklingslandenes varers adgang til EU-markedet,

er der en reel risiko for, at denne lempelse

bliver opvejet af, at detailhandlen reagerer

ved at indføre private standarder, der skal sikre,

at forbrugerne fortsat føler sig trygge, når de

eksempelvis køber fødevarer.

udfordringer for fremtiden?

Som anført ovenfor i denne artikel, er det nærliggende

at anskue de ændringer, som er indtrådt

i EU’s samarbejde med udviklingslandene,

i lyset af de forandringer, som EU og verden i

øvrigt har oplevet. Ikke mindst ophøret af den

kolde krig må antages at have haft stor betydning.

I disse år synes verden at gå fra en unipolar

tilstand med USA som eneste supermagt og

henimod en multipolar tilstand, hvor blandt

andre Kina og Indien spiller stadig større roller.

Denne forandring er ikke mindst tydelig i

udviklingslandene i Asien, Latinamerika og

Afrika. Særligt Kina har i mange udviklingslande

overtaget EU’s tidligere rolle som primære

samarbejdspartner. Dette svækker i høj

grad EU’s forhandlingsposition – og det indebærer

blandt andet, at EU får sværere ved at få

udviklingslandene til at acceptere kravet om

respekt for ”de europæiske værdier”.

Også på andre områder står EU over for

væsentlige udfordringer i relation til udviklingspolitikken.

Således forventes det, at de

igangværende klimaforandringer vil kunne få

væsentlig negativ indvirkning på forholdene i

en række udviklingslande – blandt andet således

at fødevareproduktionen falder. Højere

fødevarepriser er ikke nødvendigvis i sig selv et

problem – men de voldsomme udsving i fødevarepriserne,

som verden allerede har oplevet,

udgør et væsentligt problem i udviklingslandene,

hvor store dele af befolkningen har så lave


indkomster, at der ikke er plads til disse prisstigninger.

I det omfang klimaforandringerne

fører til egentlig fødevaremangel i visse udviklingslande,

vil det naturligvis have væsentlige

negative indvirkninger for befolkningerne dér.

Et yderligere område, som i stigende omfang

må forventes at få betydning for EU’s relationer

til udviklingslandene, er migration. Når levevilkårene

bliver tilstrækkeligt ringe, har mennesker

til alle tider søgt mod bedre steder. I

udviklingslandene foregår langt hovedparten af

den euroPæiske union og ulandene

denne migration internt i de enkelte lande –

typisk fra land til by. Men en del af migranterne

bevæger sig over landegrænserne, og en

begrænset del af disse bevæger sig mod den rige

verden. Således har USA oplevet indvandring

fra syd igennem mange år, og det samme oplever

EU i øjeblikket. Der synes ikke at være

grund til at vente, at dette migrationspres vil

stilne af inden for overskuelig fremtid – medmindre

vi forbedrer levevilkårene i de udviklingslande,

hvorfra migranterne kommer.

samfundsfagsnyt september 2011

33


europa i tal

af karen larsen, informationskonsulent, og lisbeth ingeborg Berntsen, fuldmægtig,

danmarks statistiks Bibliotek og information

Statistik om Danmark og de øvrige europæiske

lande er et uundværligt redskab, hvis man vil

belyse det europæiske samfund.

I de 27 EU-lande bor der ca. ½ milliard mennesker

og der bliver født omkring 5,4 mio. mennesker

om året. 4 % af EU-landenes befolkning

er statsborgere fra lande uden for EU.

Arbejdsløsheden i de 27 EU-lande er på 9,4

% og den er lavest blandt de højtuddannede.

Ca. 19 mio. mennesker er i gang med en videregående

uddannelse, heraf flest kvinder. De

samlede udgifter til uddannelse i EU27 udgør 5

% af bruttonationalproduktet.

Ser man på udenrigshandel på verdensplan er

den Europæiske Union en “hovedaktør” sammen

med USA og Kina. EU har en stigende eksport

målt i mio. euro, men selve handelsbalancen

er negativ og har været det i mere end 10 år.

Statistik kan bruges af alle til at belyse mange

forskellige emner: Ligner vi hinanden eller er

der punkter, hvor Danmark skiller sig ud?

kilder til statistik

Danmarks Statistik er en styrelse under Økonomi-

og Erhvervsministeriet, som udarbejder

statistik om det danske samfund som grundlag

for demokratiet og for at belyse samfundsøkonomien.

Det er muligt at få gratis adgang til dansk

statistik via Danmarks Statistiks hjemmeside

(www.dst.dk) og database: Statistikbanken

(www.statistikbanken.dk).

Statistik om de øvrige europæiske lande kan

findes hos de respektive landes statistikbureau.

34 samfundsfagsnyt september 2011

En oversigt med links til alle landenes statistikbureauer

findes på Danmarks Statistiks hjemmeside

(www.dst.dk/links).

Ønsker man at sammenligne danske samfundsforhold

med forhold i de øvrige europæiske

lande, er det imidlertid en dårlig ide at

anvende nationale kilder. Sammenligning vanskeliggøres

fordi der kan være forskelle i love,

sædvaner og de anvendte metoder til indsamling

af data.

europæisk statistik: eurostat

En samlet indgang til gratis, pålidelig, sammenlignelig

og harmoniseret statistik om EU’s medlems-

og kandidatlande findes hos Eurostat

(http://ec.europa.eu/eurostat/).

Eurostat er det statistiske kontor for den

Europæiske Union og har hovedsæde i Luxembourg.

Eurostat har siden 1953 offentliggjort

statistik om Europa, som muliggør sammenligninger

mellem lande og regioner. Først og

fremmest findere man tal om EU’s medlemslande,

der som bekendt er vokset i antal fra de

oprindelige 6 lande til nu 27 lande. I de senere

år offentliggøres også summarisk statistik om

kandidat-landene.

Eurostats data anvendes bredt af menigmand,

erhvervslivet, uddannelsessektoren og

pressen. I takt med at EU vedtager flere og flere

politikker og strategier om vækst i samfundet,

jo vigtigere bliver Eurostats rolle som formidler

af den statistik, der skal vise om målene nås:

Overholder Euro-landene fx konvergenskriteri-


erne vedr. prisstabilitet, rentesats, gæld og

finanser?

Det kan man følge med i ved hjælp af de

såkaldte Euro indicators, som er udvalgte konjunkturstatistikker,

der giver et billede af den

økonomiske udvikling i samfundet.

Læg også mærke til sektionen Europe 20/20

med dokumentation vedr. EU’s politikker for

vækst, bæredygtighed og social inklusion.

Eurostat indsamler ikke data. Dette gøres i

medlemsstaterne af deres statistiske myndigheder,

der kontrollerer og analyserer nationale

data og sender dem til Eurostat. Eurostats rolle

er at konsolidere tallene og sikre, at de er sammenlignelige

på grundlag af harmoniserede

metoder. Harmoniseringen sker vha. et fælles

statistisk ”sprog”, der omfatter begreber, metoder,

strukturer og tekniske standarder.

eurostats hjemmeside og database

Via Eurostats hjemmeside (http://ec.europa.eu/

eurostat/) får man adgang til statistik om de

enkelte europæiske lande (EU27), kandidatlandene

(Kroatien, Makedonien, Tyrkiet), potentielle

kandidatlande (Albanien, Bosnien-Herzegovina,

Montenegro, Serbien, Kosovo,

Island), og i nogle tilfælde også andre lande

såsom Norge, Schweiz, USA og Kina mfl.

Hjemmesiden er opdelt i tre lodrette kolonner

samt fem faneblade i toppen. Kort fortalt

indeholder hjemmesiden følgende:

I kolonnen til venstre finder man et link til

Eurostats database (den komplette database),

de mest benyttede tabeller i databasen samt

udvalgte statistikker og publikationer.

Databasen giver adgang til de ”rå” data.

Adgangen til den komplette database opnås via

ikonet:

Kolonnen i midten viser de nyeste udgivelser

af publikationsserierne News releases, Statistics

in focus og Data in focus. Publikationerne

indeholder i modsætning til databasen mere

samfundsfagsnyt september 2011

euroPa i Tal

end bare de ”rå” data, de indeholder også tabeller,

grafer og kommentarer til tallene.

Højre kolonne giver adgang til Statistics

Explained, som indeholder artikler og introduktioner

til statistikkerne samt links til de

detaljerede data på Eurostats website. Læg også

mærke til Country profiles, hvor man grafisk

kan få vist forskelle og ligheder på kort over

Europa (kun udvalgte tal).

Under fanebladet Statistics kan man finde en

indgang til Eurostats data, fordelt på de ni

temaer som Eurostat inddeler al deres statistik

i. Og dernæst adgang til 5 indikatorer, bl.a. de

såkaldte Euro indicators.

de ni temaer og eu Policy indicators:

Fordelen ved at bruge den emnemæssige indgang

til Eurostats data fremfor linket til den

komplette database, er at man får reduceret

mængden af data på skærmen.

Emneindgangen inddeler alle tilgængelige

data, først på emner, og dernæst på tabeltype.

Der er to tabeltyper: Færdiglavede tabeller

(Main tables) og gør-det-selv tabeller (Database).

Ved gør-det-selv tabellerne fås de mest

detaljerede data/tabeller, hvor man selv skal

sammensætte og opstille den enkelte tabel. Ved

Main tables får du færdiglavede tabeller hvor

der også er mulighed for at se en grafisk præsentation

af data.

Fanebladet Publications er en samlet indgang

til alle Eurostats publikationer, som er

gratis at downloade. Nogle af Eurostats publikationer

udkommer stadigvæk på tryk. De kan

bestilles via Europa Kommissionens EU

Bookshop (http://bookshop.europa.eu/).

En af de publikationer som udkommer både

på tryk og som PDF-fil er Eurostat Yearbook1.

Årbogen giver en god indgang til statistisk data

1 Se link til ”Eurostat Yearbook 2010”: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/publications/eurostat_yearbook_2010

35


euroPa i Tal

om Europa, den nyeste årbog (2010-udgaven)

dækker perioden 1998-2008.

Det kan være vanskeligt på forhånd at vide,

om de ønskede data findes i publikationer, færdiglavede

tabeller eller i databasen, ligesom det

kan være svært at vide med sikkerhed hvilket

tema en specifik statistik hører under. Derfor er

det ofte nødvendigt at lave en søgning, enten

via boksen ”Search” eller via ikonet med luppen.

Der er både en enkelt og en mere avanceret

søgefunktion med mulighed for at definere og

indsnævre søgekriterierne nærmere, fx så du

kun søger i et specifikt tema eller publikationstype.

Søgeresultatet sorteres i tre kolonner, alt

efter om det er publikationer, datasæt (database

og færdiglavede tabeller) eller metodebeskrivelser

(Metadata).

Dernæst er det muligt at bruge søgefunktionen

til at søge på de såkaldte ”tabelkoder”.

Under hver tabel eller figur i de forskellige publikationer,

fx Eurostat Yearbook, er der angivet

en eller flere kilder til tabellens data: ”Source:

Eurostat (nama_gdp_c and tec00001)”. Ved at

søge på en tabelkode (tec00001) via søgefunktionen,

får man et link til selve tabellen med de

rå data.

Hvordan finder man så data hos eurostat?

De rå tal kan hentes i Eurostats database eller

færdiglavede tabeller. Under fanebladet Statistics

findes fx emnet arbejdsmarked. Ved hjælp

af databasen, færdiglavede tabeller og publikationer

under emnet er det muligt at sammenligne

og analysere arbejdsmarkedet i de forskellige

lande ud fra faktorer som beskæftigelse, arbejdsløshed,

erhvervsfrekvens, pensionsalder, bijob,

hjemmearbejde m.v.

Tallene viser fx, at Danmark er det land,

hvor forholdsmæsigt flest lønmodtagere har

mulighed for at arbejde hjemme. Desuden har

danskerne flest bijob og Danmark er et af de

lande, hvor en fuldtidsansats gennemsnitlige

ugentlig arbejdstid kun er ca. 40 timer, mod et

36 samfundsfagsnyt september 2011

EU-gennemsnit på næsten 42 og med Østrig

som topscorer med ca. 44 timer om ugen. Pensioneringen

fra arbejdsmarkedet sker for en

dansker i alderen 62,3 år, mens en svensker må

holde ved i endnu to år til alderen 64,3 år er

nået.

Lad os se nærmere på hvordan man kan

finde data om arbejdstid.

Under fanebladet Statistics finder vi temaet

Population and social conditions og klikker på

emnet Labour market

og i næste skærmbillede på Employment and

unemployment.

Herfra er det nu muligt at vælge mellem færdiglavede

tabeller (Main tables) eller databasen

(Database).

For både de færdiglavede tabeller og databasen

gælder det, at man ved hvert emne, skal

klikke sig nedad i mappe-hierarkiet, indtil man

finder den rette tabel. Har man valgt Main tables

finder man tabellen bag ikonet for de færdiglavede

tabeller. Har man valgt Database finder

man datasættet bag ikonet. Og endelig kan

man få vist data på skærmen.

en færdiglavet tabel

Først prøver vi at finde en færdiglavet tabel. Klik

på Main tables for at se listen over tabeller.

Klik på for at åbne tabellen. Der er tre faneblade,

som viser tabellen, som hhv. graf, kort

eller tal.

en gør-det-selv-tabel fra databasen

Klikker man i stedet på Database får man

mulighed for selv at tilrette sin tabel og fx fordele

data på køn og brancher. Kilk på ikonet for

datasæt, som åbner med udvalgte værdier og

herfra foregår processen i tre trin:

1) Udvælgelse / ændring af værdier

2) Opsætning af tabellen i rækker og kolonner

3) Valg af download-format eller bogmærke


Trin 1): Vælg indhold

For at vælge andre værdier klik på tabellens

faneblad Select data.

I dette tilfælde er der 6 faneblade. hvor de

forskellige værdier, som man vil have med i

tabellen skal markeres. Det kan fx være land,

branche, køn, enhed osv. Der vil som minimum

være tre variable.

Efter du har valgt værdier, så klik på knappen

Update og dernæst på fanebladet View

table.

Trin 2): Layout

Trin 2 er at stille tabellen op. Det vil normalt

være en fordel at have den variabel, hvor du har

valgt flest værdier, på Y-aksen. Bemærk at det er

muligt at have flere variable på både X- og

Y-aksen.

Under Table customization gemmer sig

mulighed for at sortere tomme celler fra, formatere

tallene og få vist koder/tekster til de

valgte værdier.

Trin 3): Gem tabellen

Klik på ikonet for at downloade din tabel i valgfrit

format, fx til regneark for videre bearbejdning

eller som html-fil, der kan vises i din browser.

Ved hjælp af ikonet kan du danne et bogmærke

til din version af tabellen.

samfundsfagsnyt september 2011

euroPa i Tal

Du kan vælge at bogmærke tabellen som den

er eller automatisk at få tilføjet ny periode, hvis

data er opdateret næste gang du anvender dit

bogmærke.

information om tabellerne

Bag ikonet finder du såkaldte metadata, dvs. alt

om undtagelser, fælder og eventuelle forskelle

imellem landenes opgørelsesmetoder.

Bag ikonet finder du information om hvornår

tabellen sidst er opdateret og hvilken tidsperiode

den dækker.

En mere udførlig vejledning kan ses på www.

dst.dk/eudata Vejledninger til Eurostat.

yderligere hjælp til eurostat

Mængden af informationer på Eurostats hjemmeside

og database kan virke overvældende,

både for førstegangsbrugeren og for den erfarne

bruger.

Der er heldigvis hjælp at hente hos Danmarks

Statistiks Bibliotek & Information, som er Eurostats

nationale kontaktpunkt i Danmark.

Du er velkommen til at kontakte os for råd

og vejledning, via e-mail, fax eller telefon, mandag

til torsdag kl. 10-15 og fredag kl. 10-14

(bib@dst.dk eller 39173030).

Ønsker du at vide mere om Eurostats databaser

afholder vi løbende kurser og præsentationer,

som kan tilpasses efter deltagernes behov.

37


Besøg i Bruxelles

af Thomas Bjørndal, esbjerg gymnasium og Hf

Hvert år udbyder et konsortium med CFU’erne

i spidsen en studietur til Bruxelles, som er specielt

henvendt til undervisere på ungdomsuddannelserne.

Sidste tur den 1. – 3. marts 2011

var en tour de force gennem EU’s institutioner.

Fra lufthavnen blev vi kørt direkte til Europaparlamentet,

hvor der var rundvisning og

møder med Bent Bendtsen, Søren Søndergaard

og Ole Christensen. De var tydeligvis ikke blevet

briefet om, at det var samfundsfagslærere med

forhåndskendskab til EU de havde på besøg.

Det var egentlig en skam. Det ville måske have

bidraget til at hæve præsentationernes faglige

niveau og dermed en mere kvalificeret debat.

Hele næste dag var afsat til møder med forskellige

instanser fra kommissionen og fra den

danske kommissærs kabinet. De foregik sammen

med en parallel studietur for folkeskolelærere.

Blandt andet fik vi en introduktion til

EU’s institutioner. Det kunne synes overflødigt,

men var faktisk en udmærket opdatering ”on

location”. Dernæst var der et programpunkt

om ”EU and Education”, som måtte udgå. Det

blev erstattet af et informativt oplæg om EU’s

anti-svindel-enheds bestræbelser på at holde

kopiprodukter ude af EU. Pr. afbud stiftede vi

således bekendtskab med en del af EU systemet,

som man ellers sjælden hører om.

Den sidste dag var afsat til et besøg i NATO

hovedkvarteret. Det var i de dage, hvor der var

forhandlinger om NATOs eventuelle indgriben

i Libyen, hvorfor der da også var hektisk aktivi-

38 samfundsfagsnyt september 2011

tet. Målet for vores besøg var dog en opdatering

på den danske indsats i Afghanistan og indsatsen

med at bekæmpe pirateri ud for Afrikas

Horn.

Hvad var nytten så af at sende en god håndfuld

samfundsfagslærere til Bruxelles? Umiddelbart

fik vi ikke så meget nyt med hjem. På

den anden side er det efter min mening vigtigt,

at vi som undervisere tager til Bruxelles og

mødes med beslutningstagerne i ny og næ, ligesom

vi kommer på Christiansborg og mødes

med medlemmer af Folketinget. Derfor kan

turen anbefales. De mere snedige kolleger sørgede

for at forlænge rejsen med et par dage på

egen hånd. Dermed blev deres rejse mindre hektisk

– formodentlig en udmærket disposition.

Før turen blev der i øvrig afholdt et formøde,

som lige er en bemærkning værd. Her

introducerede DR’s Bruxelles korrespondent,

Ole Ryborg, sine fire EU dilemmaspil, som er

specielt udviklet til vores brug. Vi fik lejlighed

til at gennemspille et af dem. Spillene er designet

så de kan afvikles på et modul og således, at

de ikke kræver særlig viden om EU eller andre

forudsætninger, for at kunne spilles. Jeg har

prøvet spillet på et hold uden forhåndskendskab

til EU. Det kan godt lade sig gøre, men

fungerer klart bedst på hold, som har haft forløb

om emnet. Ligeledes fungerer spillene

bedst, hvis man har mere tid end et enkelt

modul til rådighed. De kan downloades fra

www.eu.emu.dk



STYR PÅ EU

Klæd dine elever på til

det danske EU-formandskab

– GUIDE TIL DEN

EUROPÆISKE UNION

OG DET DANSKE

FORMANDSKAB

1. januar 2012 er det Danmarks tur til at sidde for

bordenden. Men hvad vil det sige at varetage et

EU-formandskab? Og hvad er EU?

Folketingets EU-Oplysning gi’r en kort forklaring og

stiller en række arbejdsspørgsmål, du kan bruge i

din undervisning.

Sæt kryds i kalenderen, og kig forbi

www.euo.dk/formand

Vi sender klassesæt gratis.


uligheden rammer bredt!

af Jens Jonatan steen, analysechef i tænketanken Cevea

Den økonomiske ulighed udgør fronten af det

ideologiske opgør mellem liberalister og socialister.

Mens højrefløjen ser ulighed i samfundet,

som en motor for at fremme vækst og skabe den

såkaldte ’dynamik’, så mener den anden side af

det politiske spektrum derimod, at ulighed fører

til social deroute og forringer det enkelte individs

livsmuligheder. Ny forskning peger på, at

lighed og ulighed ikke blot er et spørgsmål for

kassemedarbejderen i Netto på Lolland, men

også handler om den hovedrige direktør fra

Nordsjælland.

større ulighed resulterer

i et dårligt samfund for alle

Richard Wilkinson som er professor og forfatter

til bogen ”The Spirit Level” beviser med sin

forskning, at de samfund, hvor indkomstforskellene

mellem rig og fattig er mindst, også er

de samfund som i højeste grad er karakteriseret

ved: lav kriminalitet, sunde borgere, social

mobilitet og ikke mindst høj social tillid.

Når USA scorer højt på mord-rater, fængslinger

og teenagegraviditet skyldes det de høje

indkomstforskelle, som der er at finde mellem

de forskellige samfundsklasser i det amerikanske

samfund. I lande som Japan, Sverige, Finland

og til en vis grad Danmark tegner billedet

sig anderledes. Alle lande hvis indkomstforskelle

er markant mindre end de amerikanske.

Eksemplet illustrerer Wilkinsons vigtige

pointe, om at større ulighed medvirker til at

skabe problemer på tværs af befolkningen. Fattigdom

kan derfor ikke alene ses som et indivi-

40 samfundsfagsnyt september 2011

duelt problem, men som et generelt samfundsproblem

der rammer alle.

Selv overklassen har det faktisk bedre i lande

med lav indkomstulighed. Det kan godt være at

lavere skat kan bringe dig tættere på swimmingpool

i haven og bil nummer tre i indkørslen,

men det har også konsekvenser. Hvis man

f.eks. alene sammenligner ’overklassen’ i Sverige

med tilsvarende i England, så er børnedødeligheden

højere i England, mens den generelle

levealder er betydeligt højere i Sverige.

Målt direkte på disse parametre tyder meget på,

at den svenske overklasse også har meget at

takke deres system for. Indkomstulighed rammer

således bredt og bidrager til at forme det

system, som vi alle lever under.

Uligheden rammer således høj som lav i

vores samfund. Tallene taler deres tydelige

sprog, når antallet af psykisk sygdom er fem

gange højere i de mest ulige samfund i sammenligning

med de mest lige samfund. Når

befolkningerne i mere ulige samfund har fem

gange så stor risiko for at ende i fængsel og seks

gange så stor risiko for at blive erklæret overvægtige.

Så meget for dynamikken.

ulighedens afledte effekter

Men gevinsten ved at bo i et samfund med lav

indkomstulighed skal både måles direkte og

indirekte. Der optræder således en række effekter

– hvad man kunne kalde afledte effekter –

når uligheden øges i et samfund.

Et første bud på afledte effekter kunne være

mangel på tryghed og sikkerhed. Det betyder


dels, at der er mere vold i de mest ulige lande –

ikke alene på grund af øget berigelseskriminalitet,

men også fordi vold bliver udløst af spørgsmål

om respekt, tab af ansigt og ydmygelse. En

afmagtsfølelse som bl.a. kan blive udløst ved at

blive placeret på nederste trin i det sociale hierarki.

Betydning af stærke hierarkier træder

tydeligt frem i en undersøgelse fra Verdensbanken

om Indiske børns klassebevidsthed. Når

børn fra højere og lavere kaster i Indiens landområder

ikke var orienteret om deres respektive

kaster, så var de langt bedre i stand til - i

fællesskab - at løse de opgaver som de blev stillet

overfor i forhold til de situationer, hvor de

modsat blev bevidstgjort om det hierarki, som

deres kaster underlagde dem.

Et andet bud på disse afledte effekter handler

om svækket tillid. I de mest ulige af de 50

stater i USA, føler 35-40 procent af befolkningen,

at de ikke kan stole på andre. Mens det til

sammenligning kun var 10 procent af amerikanerne,

der oplever samme mistillid i de mest

lige stater. Så også indenfor USA’s egne grænser

gør uligheden sig i den grad gældende.

Et sidste og måske mere overraskende og

mindre overbevisende bud på disse afledte

effekter kunne være bekæmpelsen af de globale

klimaforandringer, som statistiske set også har

bedre vilkår i lande med lige indkomstmuligheder.

Mere lige lande giver mere i udviklingsbistand,

de genbruger en større del af deres

affald, og de scorer højere på Global Peace

Index.

Der er således mange gode grunde til at sikre

at et samfunds uligheder ikke er alt for voldsomme.

den danske tillid og model er truet

Danmark bliver i både nationale og internationale

undersøgelser fremhævet, som det land i

verden med størst social tillid. Dette resultat er i

høj grad en konsekvens af vores universelle velfærdsmodel,

som minimerer indkomstforskelle

og fremmer social mobilitet. Men spørgsmålet

er om vi kan blive ved med at bevare denne

position fremover? Politiske initiativer som

lavere topskat, en lavere starthjælp og strammere

kontanthjælpsloft skærper det sociale hierarki

og øger uligheden i Danmark.

Gini-koefficienten som repræsentere det

matematiske mål for indkomstuligheden i et

samfund har peget den forkerte vej siden 1994,

hvor også den daværende SR-regering bekræftede,

at de heller ikke havde formået at reducere

den stigende ulighed. Hvis Danmark fortsætter

den nuværende udvikling, så kan den roste

danske tillid smuldre og tilstande i lande som

vi normalt ikke sammenligner os med, kan

opstå.

Konklusionen er derfor at uligheden rammer

os alle sammen, hvorfor det politiske

spørgsmål er hvad en kommende regering vil

stille op for at bryde den stigende ulighed, forøge

den enkeltes livsmuligheder og skabe den

fornødne tryghed til gavn for både rig og fattig.

samfundsfagsnyt september 2011

41


Politik er dramatisk –

også i virkeligheden

af steffen knudsen, gefion gymnasium

Til september ruller anden sæson af dramaserien

Borgen over tv-skærmene. Samtidig lancerer

DR Undervisning nye emner og opgaver på

dr.dk/borgenivirkeligheden, som kan bruges i

undervisningen i Gymnasiet alene eller sammen

med tv-serien.

Temaerne som er bygget op omkring «Borgen»,

er aktuelle sager, der er vinklet i forhold

en del af de teorier og sammenhænge, der er

kernestof i samfundsfag på henholdsvis A-, B-

og C-niveau, siger Steffen Knudsen, der er lærer

i Samfundsfag på Gefion Gymnasium i København

og har udarbejdet opgaver og lærevejledning

til undervisningssitet.

Dr.dk/borgenivirkeligheden består allerede

nu af 10 temaer, som hver er bygget op omkring

et politisk dilemma. Her bliver sat fokus på

emner som folketingsvalg, finansloven, medierne,

etik, ligestilling, og overvågning.

fem nye emner til september

Til efteråret bliver sitet udvidet med fem nye

emner, der tager udgangspunkt i anden sæson af

Borgen. De nye emner er EU, Krig, Velfærd, Kriminalitet

og Ulandsbistand. Til hvert emne

hører videoklip, artikler, fakta og opgaver til

samfundsfag i folkeskolen, hvor eleverne kan

lære mere om det danske politiske system og de

udfordringer, som danske politikere står overfor.

«Borgen» er tænkt som supplement til forløb

i samfundsfagsundervisning f.eks. om det politiske

system, økonomi, medier eller sociologi.

Materialet kan også bruges induktivt, således at

den konkrete problemstilling i materialet bliver

42 samfundsfagsnyt september 2011

et springbræt til de mere generelle faglige sammenhænge,

siger Steffen Knudsen.

folketingsvalg til efteråret

Der skal afholdes folketingsvalg inden den 12.

november 2011, hvilket også er med til at gøre

dr.dk/borgenivirkeligheden meget aktuel.

Mange af de emner, som sitet tager op, vil også

komme på dagsordenen i den kommende valgkamp.

Emnerne kan bruges uafhængigt at hinanden,

så det er muligt at udvælge et eller flere

emner, som lige passer ind i det forløb, man har

gang i. En del af emnerne hænger desuden

meget godt sammen og supplerer hinanden.

Målet med dr.dk/borgenivirkeligheden er at

øge unges interesse for politik, give konkret

viden om en række politiske forhold og lægge

op til debat om aktuelle politiske problemstillinger.

Samtidig er sitet også målrettet undervisningen

i Folkeskolens ældste klasser.


elever prøver kræfter

med rollen som politikere

af louise Hørslev, specialkonsulent, kommunikation, region sjælland

”Din region – så ka’ du lære det” er titlen på et

undervisningstilbud målrettet samfundsfagselever

på de gymnasiale uddannelser. Som en del

af konceptet åbner Region Sjælland dørene for

rådssalen, hvor normalt 41 politikere samles for

at debattere og beslutte. Deres pladser bliver for

en stund i stedet erstattet af elever, og så starter

livlige diskussioner og spændende debatter.

”Skal vi lukke tre fødeafdelinger eller fyre 1.000

medarbejdere bredt i hele regionen?”, ”Det

handler jo dybest set om ideologi” og ”Nu går det

ud over yderområderne igen, hvis vi vælger at…”

Sådan lød det, da 3vSAA fra Sorø Akademi for

nylig indtog rollen som politikere for en dag.

møde med en rigtig politiker

Arrangementet startede med et oplæg fra regionsrådsmedlem

Knud Munksgaard, der fortalte,

hvordan det er at arbejde som politiker og

gav opskriften på, hvordan man bliver politiker,

hvis det er den vej, man ønsker karrieren skal

gå. Det var første gang, at arrangementet blev

holdt og Knud Munksgaard, der deltog i hele

arrangementet, sagde bagefter ”Det var utrolig

spændende at overvære arrangementet og

imponerende så hurtigt eleverne trådte ind i

politiker-rollen. Ku´ ”spillet” lykkes, havde jeg

spurgt mig selv forinden – og det kunne det”.

det mener du ikke!

Efter oplægget fra Knud Munksgaard skulle eleverne

– der var inddelt i tre partier – vælge hver

deres partileder, inden de grupper diskuterede,

hvordan de mente, man bedst kunne spare på

budgettet. Opgaven var i hvert parti at blive

enige om 4 ud af 8 mulige besparelsesforslag.

Eleverne kunne blandt andet vælge imellem at

lukke et sygehus eller fjerne læger fra akutbiler.

Debatten i grupperummene var livlig og der

kom også følelser i spil ”Vi kan da ikke vælge at

lukke de steder, man kan få taget blodprøver.

Skal min farfar, der er 67 år og ikke har bil, så

transportere sig i op til 1,5 time bare for at få

taget en blodprøve. Det mener I ikke” var der

bl.a. et partimedlem, der mente, da hun skulle

overbevise sine partifæller om, at det var en

skidt idé.

et parti tabte i forhandlingerne

Efter de i partierne var blevet enige, var det tid

til, at partilederne skulle forhandle. Eleverne

vidste på forhånd, at det kun var, hvis der var

flertal for en aftale, at forslaget blev vedtaget. To

ud af tre partier blev enige og fik dermed deres 4

besparelsesforslag igennem, mens det sidste

parti kun fik ét ud af sine fire besparelsesforslag

igennem.

Arrangementet sluttede med debat og

afstemning i regionsrådssalen. Her argumenterede

ordførerne i partierne for deres forslag, og

debatten var præget af stor iver og diskussionslyst.

”Jeg er virkelig positivt overrasket. Det var

spændende at få lov at være politiker, og det var

vildt, så hurtigt vi kom hurtigt ind i rollen. Det

bedste var debatten i salen og det med at lave

samfundsfagsnyt september 2011

43


alliancer med andre partier”, siger Karoline

Lefevre fra 3vSAA

Konceptet er udviklet sammen med samfundsfagslærere

i regionen. Blandt andet har

Erik Kjeldsted Jensen, der underviser på Sorø

Akademi, været involveret. Han fortæller:

”De nye regioner har hidtil ikke fyldt meget i

min undervisning i samfundsfag. Region Sjælland

har lavet et undervisningsmateriale, der er

velegnet til at undersøge samfundet ud fra en

regional vinkel.

Klassen 3vSAA var på besøg i Regionshuset i

Sorø den 12. april, hvor de i et rollespil skulle

løse nogle tænkte økonomiske problemer inden

for sundhedsområdet i Region Sjælland. Besøget

varede i 3 timer.

Eleverne var meget begejstrede for besøget.

De blev stillet over for nogle interessante dilemmaer,

der gav nogle gode diskussioner samt

overvejelser om, hvordan de kunne skabe flertalsalliancer

med andre ”politikere”. Det mest

spændende for eleverne var den afsluttende forhandling

i selve regionsrådssalen, hvor det foregik

som om det var et rigtigt møde.

Jeg kan klart anbefale gymnasier i Region

Sjælland at besøge Regionshuset i Sorø. Har

man ikke mulighed for et besøg, er der et godt

digitalt materiale til et undervisningsforløb om

sundhed.”

Helt nyt gratis, digitalt

undervisningsmateriale

”Din region – så ka’ du lære det” består udover

arrangementet af et helt nyudviklet digitalt

undervisningsmateriale, som fagbogsforfatter

Peter Bejder har stået i spidsen for. Med

udgangspunkt i hvilke emner det er vigtigt at

have med ud fra pensum og hvad der savnes i

de almindelige undervisningsbøger, er der interviewet

politikere, unge på sociale institutioner,

og inddraget aktuelle avisartikler for at gøre

materialet så levende, nuanceret og debatska-

44 samfundsfagsnyt september 2011

bende som muligt. Alt materialet er samlet på

portalen www.regionsjaelland.dk/dinregion

Hvad er formålet?

Region Sjællands initiativ er blandt andet sat i

verden for at give eleverne større kendskab til

forudsætningerne for det politiske arbejde og

demokratiets vilkår. Og samtidig gør det jo heller

ikke noget, hvis lidt flere fandt ud af, hvad

det egentlig er regionerne beskæftiger sig med af

vigtige samfundsopgaver. Noget ikke særlig

mange kan svare på og noget som eleverne

fremhæver som et positivt udbytte af arrangementet.

faktaboks

”Politiker for en dag” er en del af Region Sjællands

nye tilbud til gymnasieklasser i regionen.

Alle samfundsfag/hold på de gymnasiale uddannelser

har mulighed for at komme forbi og være

politiker for en dag i rådssalen. Her lærer de

bl.a. hvilke dilemmaer, hensyn og roller der er i

demokratiet i praksis. Arrangementet er gratis.

Et omfattende undervisningsmateriale til

faget samfundsfag på de gymnasiale uddannelser

kan hentes på www.regionsjaelland.dk/dinregion.

Det behandler emner som demokrati,

politik og beslutningsprocesser med udgangspunkt

i regionale forhold. Det er krydret med

interviews, opgaver, dilemmaer og arbejdsspørgsmål,

som gør materialet nuanceret og

involverende. Materialet er relevant for både A-,

B- og C-niveau og udviklet og testet i samarbejde

med samfundsfagslærere.

Vil du vide mere, så klik ind på www.regionsjaelland.dk/dinregion

eller kontakt Region

Sjælland, Kommunikation på 57 87 50 60.


generalforsamlingskursus 2011

for samfundsfagslærere

FALS’s generalforsamlingskursus afholdes den 10-11.11-2011

på Middelfart Resort & KonferenceCenter, Oddenvej 8, 5500 Middelfart

Temaet i år er ”EU”. Det er hensigten med kurset, at det skal synliggøre nye muligheder

og vinkler i EU-undervisningen. De to sidste års modtagere af Columbusprisen,

marlene Wind og Christoffer guldbrandsen deltager med hver deres syn på EU. Derudover

del tager professor morten Broberg fra Københavns Universitet med et bidrag

om EUs forhold til U-landene og rasmus nørlem fra DEO giver et bud på, hvordan

man i praksis kan håndtere EU-undervisning i gymnasiet.

Program:

Torsdag d. 10.11.2011

10.00 Velkomst, program, tematikken,

problematiseret og forklaret.

10.30-12.00 Fagkonsulenten på slap line.

12.00-13.30 Frokost

13.30-15.00 Oplæg 1

15.30-17.00 Fagdidaktisk indslag. Workshop

17.30-19.00 Generalforsamling.

19.15-20.00 Columbusprisen

20.00-? Middag

Pris og tilmelding:

Prisen er 2600 kr. Tilmelding til jp@egaa-gym.dk.

Sidste frist for tilmelding d. 28 september 2011.

fredag d. 11.11.2011

7.30-9.00 Morgenmad

9.00-10.30 Oplæg 2

11.00-12.00 Udviklingsprojekter og

SamfundsCup:

13.00-15.00 Oplæg 3

15.00-15.30 Afrunding og evaluering af

kurset

Ved tilmelding bedes man angive skolens EAN-nummer. Hvis flere deltagere tilmeldes samtidigt

vil vi gerne have alle mailadresser, så vi kan lave en mailliste.


NU-serien består af alle de iBøger og bøger, du skal bruge til samfundsfag. iBøgerne

i NU-seriens bøger er altid aktuelle og indeholder videoer, øvelser, forløbsforslag og

interaktive opgaver, som gør undervisningen vedkommende, engagerende og aktuel.

Det særlige ved NU-serien er, at

forfatterne er eksperter på det område, de skriver om

stoffet er formidlet i et sprog, der er til at forstå

der er videointerview og interaktive opgaver integreret i bogen

SerieN beStår af

SamfNU 2011 er grundbøger til C- og B-niveau –

tilpasset til de forskellige ungdomsuddannelser |

Morten Bülow (red)

ØkonomiNU er en grundbog til økonomi – med

masser af opgaver og øvelser | Henrik Kureer

international PolitikNU er en grundbog til

inter national politik på A-niveau |Tonny Brems

Knudsen, Georg Sørensen, Jørgen Dige Pedersen,

Derek Beach, Clemens Stubbe Østergaard, Tina

Magaard, Knud Erik Jørgensen, Rasmus Brun

Pedersen, Mette Skak, Morten Valbjørn og

Morten Winter Bülow | Udkommer september 2011

NYHED! NU-serieN

MedierNU giver en levende og interaktiv tilgang

til medier, globalisering og meningsdannelse |

Rune Gregersen og Andreas Halskov | Udkommer

oktober 2011

Læs mere og se priser på systime.dk

MetodeNU viser hvordan kvalitative og kvantitative

metoder anvendes i samfundsfag. iBogen

indeholder mange animationer og praktiske

øvelser | Klaus Holleufer, Benjamin Kristensen,

Jens Langkjær og Kasper Vandborg Rasmussen |

Udkommer primo 2012

SociologiNU er et frisk tematisk bud på en

ny grundbog i sociologi til A-niveau | Rasmus

Antoft, Claus D. Hansen, Michael Hviid Jacobsen,

Anja Jørgensen, Trond Beldo Klausen, Lisbeth B.

Knudsen, Søren Kristiansen, Anders Petersen og

Sune Qvotrup-Jensen | Udkommer ultimo 2011

PolitikNU grundbog til politik på A-niveau med

masser af ekstramaterialer og cases | Jørgen Goul

Andersen, Peter Munk Christiansen, Aage Frandsen

og Rune Gregersen | Udkommer forår 2012

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk


Europa på vEj

EUropa på vej retter sig mod samfundsfagsundervisning

i EU på de gymnasiale uddan nelser.

Læring understøttes af videoklip, begrebsafklaringer,

historiske neddyk, supplerende cases

og interaktive opgaver.

Bog og iBogen er tematisk opbygget, hvilket

betyder, at den kan sammensættes på mange

måder og dermed anvendes på både A, B og

C niveau og inden for forskellige gymnasiale

uddannelser.

I iBogen får du: 89 opgaver | 47 figurer | 34 tabeller | 89

billeder | 175 ordforklaringer | 300 sider | 7 temaer | 27 cases

| 25 bokse | 30 videoklip | 14 interaktive opgaver

Lærer/Klasselicens pr. bruger:

½ år kr. 36,- | 1 år kr. 45,- | 2 år kr. 81,- | 3 år kr. 108,-

Bog 220 sider kr. 180,- | eBog 220 sider kr. 45,-

Mads Christian Dagnis Jensen & Julie Hassing Nielsen

Skriftlig EkSamEn i

SamfundSfag

Knæk koden

Bogen giver mulighed for at stilladsere elevernes

arbejde med både små og store spørgeord på

en mere systematisk og kvalificeret måde end

tidligere.

Den forventede fremgangsmåde i besvarelsen

for de forskellige spørgeord forklares, dvs. hvad

det vil sige at angive, dokumentere og diskutere

– netop det, der skal til for at knække koden i

samfundsfag.

Hæftet kan bruges i den daglige undervisning

og er direkte henvendt til eleverne. Sproget er

let, og eleverne kan bruge hæftet direkte som

et opslagsværk med konkrete forklaringer og

eksempler på besvarelser.

Lasse Ørum Wikman | Bog 44 sider kr. 48,- | v/køb af 100 stk.

på samme ordre: kr. 38,- | eBog 44 sider kr. 20,-

Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime.

europapaavej.systime.dk

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk


iBøger til samfundsfag

Billeder på integration

Du får bl.a.: Videoer, fotos og interaktive opgaver.

Lærer/Klasselicens pr. bruger:

½ år kr. 48,- | 1 år kr. 60,- | 2 år kr. 108,- | 3 år kr. 144,-

Margit Petersen og Stine Simonsen Puri | med bidrag fra: Andreas

Bandak, Jens Dahl, Esther Fihl, Lars Funch Hansen, Lars Højer,

Brian Arly Jacobsen, Helen L. Krag,, Dorte Hovids Possing, Laura

Marie Schutze, Lars Ove Trans, Margit Warburgog | Udkommer

september 2011

SociologiSk Set

Du får: 80 øvelser | 3 forløbsbeskrivelser | ca. 210 sider

Lærer/Klasselicens pr. bruger:

½ år kr. 33,- | 1 år kr. 42,- | 2 år kr. 75,- | 3 år kr. 100,-

Maria Bruun Bundgård, Evald Bundgård Iversen og Thomas

Secher Lund

Miljøpolitik

Du får: 31 videoer | 13 interaktive quizzer | 11 opgaver | 14 øvelser

| 1 spil | 65 illustrationer | 30 tabeller | 120 side | ordforklaringer

Lærer/Klasselicens pr. bruger:

½ år kr. 20,- | 1 år kr. 25,- | 2 år kr. 30,- | 3 år kr. 40,-

Rune Gregersen

gloBaliSering

Samfundsvidenskabelige perspektiver

Du får: 80 video | 12 interaktive opgaver | 16 opgaver | 15 tabeller

| 70 illustrationer | 6 PowerPoint | 100 sider | ordforklaringer

Lærer/Klasselicens pr. bruger:

½ år kr. 20,- | 1 år kr. 25,- | 2 år kr. 30,- | 3 år kr. 40,-

Georg Sørensen, Martin Marcussen, Thomas Malthe Christensen,

Lasse Ø. Wikman og Morten W. Bülow

bpi.systime.dk

sociologiskset.systime.dk

miljoepolitik.systime.dk

ibog.globalisering.systime.dk

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk


anmeldelser

gregers friisberg

Politik aBC

Forlaget Columbus xx

“Politics is the ability to foretell

what is going to happen tomorrow,

next week, next month and

next year. And to have the ability

afterwards to explain why it

didn’t happen”

”Politik er krig uden blodsudgydelser,

mens krig er politik med

blodsudgydelser”

“Politik er det muliges kunst”

“Politik er den autoritative fordeling

af værdier med gyldighed

for et samfund”

Politik er umiddelbart et svært

begreb at finde en entydig definition

på. Her var fire bud på,

hvad politik er for en størrelse,

fra henholdsvis Churchill, Mao,

Bismarck og David Easton. Og

hvis man vil have bedre styr på,

hvad politik er, kan man med

fordel læse Gregers Friisbergs

bog Politik ABC – Kernestof til

fra C til A-niveau. For bogen demonstrerer

på bedste vis, at politik

(og samfundsfag for den

sags skyld) på ingen måde er eksakt

videnskab, men tværtimod

er en dynamisk og flertydig

størrelse. Friisberg arbejder naturligvis

i øvrigt selv ud fra David

Eastons definition af politik.

Det er et af fagets mest produktive

forfattere, vi her har

med at gøre. Gregers Friisberg

har tidligere beskæftiget sig med

forskellige afarter af politik-disciplinen

med bøgerne Dansk

politik og økonomi, Politik -

dansk politik i internationalt

perspektiv, Velfærdsstaten i det

moderne samfund og Dit samfund.

Og bogen emmer da også

af, at det er en rutineret forfatter,

der fører pennen.

Bogen er politikdelen af de tre

ABC-bøger, som forlaget Columbus

udgiver. De to andre er

henholdsvis Økonomi ABC og

Sociologi ABC. I bogen behandles

en række centrale politologiske

begreber og temaer på de tre

niveauer: ideologier, demokrati,

globalisering og dansk politik.

Disse behandles under temaerne:

Det politiske system, Ideologier

og vælgere, Demokrati og

magt og Politisk kommunikation.

På den måde komme vi hele

kernestoffet inden for politikdelen

igennem. Dette gøres

godt, og bogen er rig på figurer

og tabeller til at anskueliggøre

det givne emne.

Bogen lægger fra land med en

forklaring på det danske politiske

system – herunder regering,

opposition, lovgivningsproces

osv. Det danske politiske system

sættes i relation til EU og EU’s

politiske system. Særligt afsnittet

om partiernes adfærd er vellykket.

Herfra går det videre til afsnittet

om Ideologier og vælgere,

hvor de forskellige teorier om

anmeldelser

vælgeradfærd præsenteres rigtigt

godt. Ligeledes er der en beskrivelse

af politikkens udvikling i

forhold til samfundsudviklingen.

Her kunne både Anthony

Giddens’ tredje vej og Ulrich

Becks Sub-politik være beskrevet,

men dette bliver undladt til

fordel for den noget ældre teori

om postmaterialisme fra Ronald

Inglehart. Videre til Demokrati

og Magt for til sidst at slutte med

et afsnit om politisk kommunikation

– vel nok det afsnit i bogen,

der står stærkest.

En anke er, at der flere steder i

bogen (f.eks. s. 10, 11, 45, 46,

109) er figurer og tabeller, som

der ikke eksplicit bliver henvist

til i teksten. Det kan give en vis

forvirring – særligt, når der optræder

flere figurer på siden.

Ellers er bogen generelt velskrevet,

ligesom der ikke findes

nogen dræbende dobbeltopslag.

Konstant bogen igennem gives

samfundsfagsnyt september 2011

49


anmeldelser

der konkrete eksempler på de

givne teoretiske begreber. Det er

på alle måder en rutineret forfatter

og underviser, der kan sit

stof, ligesom sproget holdes på et

niveau, så bogen fint ville kunne

bruges i en 1g klasse eller 1hf.

Efter hvert kapitel fremhæves

og defineres centrale begreber.

Det er en fin opsummering, som

dog er gængs i de fleste samfundsfagsbøger.

Men som en

ekstra god feature er der også en

boks, hvor det fremhæves, hvor i

bogen man kan læse videre om

nogle af de netop definerede begreber

og/eller behandlede temaer

i kapitlet. Dette er ikke

blot en hjælp for interesserede

elever, men gør det også en hel

del nemmere at planlægge et

eventuelt undervisningsforløb,

hvori bogen indgår.

Som nævnt demonstrerer bogen

på bedste vis, at politik er et

flertydigt og dynamisk begreb.

Dette kommer til udtryk ved, at

forskellige centrale teorier inden

for politologien fremhæves. Dermed

kommer flere af kapitlerne

til at virke som diskussionsoplæg,

hvor teoretikere, der når

frem til forskellige konklusioner,

forklares (f.eks. Inglehart over for

Bourdieu). Dette virker flere steder

rigtigt fint, og man vil kunne

anvende teorierne i en god diskussion

både på klassen og i forhold

til det skriftlige arbejde.

Så bogen i sig selv kan der næsten

ikke sættes en finger på –

hverken pædagogisk eller fagligt.

Det kan der derimod på bogens

hjemmeside.

Forlaget har for så vidt ret, når

der i omtalen af bogen står, at

(Bogen…) understøttes af en

50 samfundsfagsnyt september 2011

række elevaktiverende øvelser

og supplerende materiale, som

vil kunne findes på ColumbusWeb.

For jo, der er da nogle

spørgsmål til samtlige kapitler.

Ligesom der er eksempler på undervisningsforløb,

hvor bogen

kan anvendes, og et link til Columbus’

samfundsfaglige mini

lex. Det er alt sammen fint. Men

det virker også noget gammeldags,

at man ikke også har

tænkt denne platform ind i arbejdet

med bogen.

Således er det hjemmesidemateriale,

man kan finde, primært

HV-spørgsmål til de forskellige

temaer. Det kan undre, at man

ikke har tænkt lidt videre i forhold

til inddragelsen af it i undervisningen.

Det kunne have

været relevant at indtænke brugen

af smart phones, tablets eller

blot øvelser, hvor man skal anvende

internettet eller onlineværktøjer.

Dette ville hjælpe

både lærere og elever i større

grad end blot de sædvanlige ark

med HV-spørgsmål.

Disse indvendinger ændrer

dog ikke ved billedet af en anbefalelsesværdig

samfundsfagsbog.

Jesper Hjarsbæk Rasmussen,

Nyborg Gymnasium

erik Jørgen Hansen og

Bjarne Hjorth andersen

et sociologisk værktøj.

introduktion til den

kvantitative metode

Hans Reitzels Forlag 2009

Denne bog er mere end blot et

værktøj. Det er sociologisk dannelse,

der føres videre fra den afgående

generation til den nyeste

generation af sociologer. Erik

Jørgen Hansen (f. 1935) og Bjarne

Hjorth Andersen (f. 1941)

har skrevet en bog, hvor håndværkstraditioner

ud i de kvantitative

metoder serveres sammen

med overvejelser og praktiske

eksempler på, hvordan man som

forsker bør omgås og videreformidle

sine data og konklusioner.

Det er nok ikke urimeligt at

sige, at kvantitative metoder tillægges

stor betydning i dag,

både indenfor og udenfor forskningen.

Tænk blot på hvilken

vægt PISA undersøgelserne tillægges.

Set i det perspektiv er

det bemærkelsesværdigt, at netop

PISA undersøgelsernes gyldighed

anfægtes i denne bog,

der ønsker at opdrage sin læser

til at producere god forskning!

I ”Et sociologisk værktøj” bliver

læseren ført gennem de forskellige

processer, der udgør

et komplet stykke kvantitativt

arbejde. Vi bliver først underrettet

om, hvorledes man definerer

de tre begreber modeller, hypoteser

og teori. Selvom det understreges,

at en teori ikke er et eksakt

begreb, må jeg alligevel

konstatere, at selve begrebet teori

nu står væsentligt klarere for

mig, end det gjorde før. Således

får jeg i kapitlet et glimrende eksempel

på hvordan jeg kan illustrere

for mine elever, hvad forskellen

på hypotese og teori er

(en teori vil ofte bestå af en række

indbyrdes forbundne hypoteser,

se side 45).

Bogens eksempler er ikke

tænkte, men bygger på faktiske

undersøgelser. Det betyder at

man som gymnasielærer får serveret

på et sølvfad, en række eksempler

som man selv kan bruge


i den praktiske undervisning.

Med disse eksempler bliver det

nemmere at undervise i metode

som en integreret del af et tema,

frem for at gøre metode til et abstrakt

tema for sig selv, der ikke

er koblet sammen med den øvrige

undervisning. De fleste eksempler

kan rubriceres i kategorien

danskernes levevilkår.

Efter definitionerne følger en

række tekniske kapitler om klassifikationer,

stikprøver, spørgsmålsformuleringer

og dataanalyse.

De kan være nyttige, hvis

man vil have sin klasse til at

lave sin egen undersøgelse. Jeg

lærte noget om indholdet af de

ofte brugte kategorier, som man

bl.a. støder på i Samfundsstatistik.

Hen mod slutningen af bogen

diskuteres årsagssammenhænge

(til forskel fra matematiske sammenhænge),

og der følger to oplysende

kapitler om henholdsvis

ændringer over tid (illustreret

gennem Erik Jørgen Hansens

arbejde med social mobilitet) og

faldgruberne ved tværnationale

sammenligninger (det er her

kritikken af PISA undersøgelserne

udtrykkes).

Bogen – der er ment som en

lærebog for universitetsstuderende

– rummer selvsagt ikke

noget, der ikke er skrevet andre

steder. Men den har været en

fornøjelse at læse, fordi den på

forunderlig vis kombinerer genren

teknisk manual med dannelsesskrift

fyldt med autentiske

eksempler, der er interessante i

sig selv. Så sidder der ude i landet

en gymnasielærer, der har

fået de kvantitative metoder lidt

på afstand, eller som jeg selv er

kommet til det ad omveje, så an-

befaler jeg denne bog til at få lidt

samling på det hele.

Balder Asmussen,

Tornbjerg Gymnasium.

Christina Blach Hansen og

Per Henriksen

excel i samfundsfag

Forlaget Columbus 2011

Ifølge forlagets pressemeddelelse

er regnearket komme for at blive

– uanset om man elsker eller hader

det.

Og sådan er det. En eventuel

modsætning mellem relevans og

interesse er ophævet. Her er noget

der skal læres – eller repeteres.

Beherskelse af beregninger og

diagrammer, spørgeskemaer,

Chi-i-anden tests, gini-koefficenter

og modelkonstruktion er

alle vigtige samfundsfaglige

kompetencer. Det nye er måske

så værktøjet i samfundsfagsundervisningen:

excel-regneark. Og

her er en bog med dette i fokus.

Jeg antager, at rigtig mange

samfundsfagslærere allerede har

været på kursus i anvendelse af

regneark med medforfatter Per

Henriksen som underviser og

kapitel 1 fra ”Excel i samfundsfag”

som udleveret materiale til

hjemmeforberedelse før kurset.

Danskere er som bekendt

hverken interesserede i eller

gode til at læse manualer – men

i forhold til kurset, som jeg også

selv har deltaget i, var det nu en

god idé at forberede sig.

Og når kursusdagen var en

stor succes, var det efter min

mening først og fremmest Per

Henriksens fortjeneste - men

undervisningsmaterialet var en

god støtte både før og efter.

anmeldelser

Hæftet er opdelt i fem kapitler

indeholdende emner fra regnemaskinefunktioner

over spørgeskemaer

og statistik til modeller

og samspil med andre databaser

og programmer.

Den grafiske tilrettelægning

af bogen understøtter forståelsen.

Bogen er indbydende og instruktiv

og man kan kommer

langt ved at arbejde med den

selv og pc’en. Kombineres det

med samarbejde i faggruppen

(og med matematiklærerne) bliver

brugen af regneark i undervisningen

hurtigt dagligdag for

elever og lærere. Tilmed morsomt

og inspirerende. Det er

sjovt at kunne kigge andre i kortene

og selv at lave sine egne undersøgelser

- og hvis man så tilmed

kan hjælpe Grækenland til

at opfylde EU’s krav, er man

nået langt! (s.59)

I den offentlige debat er talopgørelser,

tabeller og beregninger

stort set fraværende, endda i en

sådan grad at DR P1 har introduceret

et særligt program til

dokumentation af tal fra specielt

det politiske liv.

samfundsfagsnyt september 2011

51


anmeldelser

Tydeliggørelsen og skærpelsen

af de metodiske krav i samfundsfag

er endnu mere nødvendige

end tidligere og brug af

regneark i undervisningen indlysende.

Derfor er ”Excel i samfundsfag”

er et glimrende værktøj

som anbefales varmt.

Jens Bencke

ove k. Pedersen

konkurrencestaten

Hans Reitzels Forlag 2011

For alle, der mener, at verden,

staten, skolen, samfundet som

en generel tendens er blevet

mere markedsorienteret, er der

ammunition til den tese i Ove

K. Pedersens skarpe analytiske

beskrivelse af konkurrencestaten

som fænomen og (måske)

ideal. Her måles statens ydelser

på effektivitet og efficiens.

Over ni kapitler fortælles historien

om den danske stats udvikling

fra retsstat over velfærdsstat

til konkurrencestat,

alle tre typer der ligger indlejret

i nutidens stat. Det er også historien

om konflikt og samarbejde

mellem politisk og admi-

52 samfundsfagsnyt september 2011

nistrativt niveau, som i Ove K.

Pedersens optik udvikler sig fra

den upersonlige meritokratiske

forvaltning mod en mere politokratisk

(sic) forvaltningsform,

som minder om den det angelsaksiske

system med professionel

ledelse på niveauerne under

det ministerielle.

Her tages principal/agent-teorien

i brug, fordi den ansigtsløse

bureaukrat afløses af en leder

(agenten) med egne interesser,

der ikke altid harmonerer med

politikernes (principalens). Ove

K. Pedersen anfører, at systemet

åbner for paternalisme, en pæn

om skrivning af korruption.

Konkurrencestaten indskyder

et ekstra led i den parlamentariske

styringskæde mellem forvaltning

og borger, hvor borger sidder

over for den offentlige repræsentant

i det såkaldte etiske øjeblik,

hvor beslutningen, den rette

handling over for denne individuelle

borger, foretages ud fra et

skøn, som den professionelle ledelse

står til ansvar for. For overskuelighedens

skyld indføres en

administrativ socialstruktur.

Offentlige ydelser gives altså i

konkurrencestatens efter skønsprincippet

– et tilbageskridt ville

nogle hævde i forhold til velfærdsstatens

rettighedsprincip.

Skønnene baserer sig på en administrativ

socialstruktur, hvor

man satser på lige muligheder

og dermed går bort fra/videre

end tidligere tiders lighedsprincipper.

Borgeren tager ansvar for

sit eget liv, men konkurrencestaten

fordrer alligevel en forpligtigelse

til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Konkurrencestaten fokuserer

på udbudspolitikken, så virk-

somhederne får de bedst mulige

vilkår til at konkurrere med udlandet;

Ove K. Pedersen skriver,

at staterne agerer som om, nationerne

konkurrerer og den danske

stat øver først og fremmest

indflydelse på sine omgivelser

gennem EU.

Indadtil fokuserer bogen på

institutionel konkurrenceevne

og her har kultur og social sammenhængskraft

betydning. Skolen

uddanner konkurrencestatens

soldater efter devisen, at enhver

står sig selv nærmest. Velfærdsstatens

eksistentielle og

demokratiske menneskesyn afløses

af konkurrencestatens syn på

personen som opportunistisk.

Kapitel 6 er interessant i den

anledning: Vil man lære vilkårene,

eller vil man lade sig

skræmme? Det er den rationelle

pædagogik, der viser eleven

hans egeninteresse i at uddanne

sig, så han kan stå til rådighed

(uden svinkeærinder) for efterspørgeren

af arbejdskraft.

Ove K. Pedersens fremstilling

er nøgtern og analysen er stringent.

Han peger på forskellige

systemfejl ved konkurrencestaten,

men undlader ikke at vise,

at også velfærdsstaten havde sine

mindre gode sider, f.eks. at den

blev for omkostningsfuld, fordi

ansvaret var svært at placere.

Konkurrencestaten indfører deres

økonomistyring og planlægning

på lang sigt. Desværre betyder

kravet om fleksibilitet, at

konkurrencestaten får flydende

styring (de professionelle ledelser)

og ender i en uendelig reform,

der ikke gavner langtidsplanlægningen.

Det betyder

også, at borgeren ikke oplever

ensartethed i forvaltningen, som


liver uoverskuelig på trods af

en vis centralisering af det politiske

ansvar. Samtidig af-demokratiseres

processen. Peter

Kemp nævner i kronikken,

Konkurrencevanviddet (Politiken,

d. 8. juli 2011) professionaliseringen

af universiteterne som

eksempel til skræk og advarsel.

Ove K. Pedersen er ikke blind

for alt dette, hvorfor han foreslår

en række idealer og moralske

læresætninger for den offentlige

administration, som har rødder

i både rets- og velfærdsstaten,

men også i de nye udfordringer

konkurrencestaten giver. På den

måde lader konkurrencestaten

sig måske legitimere, hvilket den

ikke gør for nuværende.

Konkurrencestaten handler

mestendels om forvaltningsteoretiske

spørgsmål og ikke, som

man let kan tro, om nationernes

konkurrence. Konkurrencen

udspiller sig snarere mellem

driftsinstitutionerne inden for

de statslige rammer og drives af

målsætninger, kvalitetskrav og

evalueringer. Personligt undrer

jeg mig over, at begrebet best

practice (så vidt jeg kan se) slet

ikke nævnes og at paradokset

mellem efficiens (at resultater

ikke kan produceres billigere)

og den betydelige indsats omkring

evaluering, bench-marking

og ranking øjensynlig forbigår

forfatterens skarpe øje.

Alle kapitler kan selvstændigt

anvendes: Kap.1 for det historiske

overblik, kap.2 om institutionel

konkurrence, kap.3 om EU

og det globale, kap.4 om flexicurity

og hvad Ove. K. Pedersen

kalder forhandlingsøkonomien,

kap.5 om det politiske spil og

politiske dagsordner, kap.6 om

den nye skoles mål, kap.7 og 8

om organiseringsidealer for hhv.

den effektive stat og den fleksible

organisation og endelig

kap.9 om en mulig legitimering

af helle molevitten… Jeg vil selv

læse kapitlet om EU på A-niveau,

men som noget af det sidste,

for teksten kan godt være

lidt vanskelig.

Konkurrencestaten bør indgå

i det samfundsfaglige skolebibliotek

eller stå hjemme på samfundslæreren

hylder ved siden af

Tim Knudsens Fra folkestyre til

markedsdemokrati, der langt

hen ad vejen anslår de samme

takter. Og mon ikke Ove K. Pedersen

har skævet til Philip Bobbits

begreb om the market state

fra Shield of Achilles, 2002?

Morten Sestoft,

JohannesGymnasiet

lasse Ørum Wikman

skriftlig eksamen i

samfundsfag – knæk koden

Systime 2011

Men denne lille fine bog har

Lasse Ørum Wikman skrevet en

god og brugbar håndbog for elever

på samfundsfag A. Bogen

præsenterer de relevante spørgeord,

som eleverne møder i

skriftligt samfundsfag. Endvidere

giver bogen gode råd til,

hvordan eleven forbereder sig til

eksamen, samt et afsluttende afsnit,

hvor bogen kort forklarer

nogle af de mest gængse beregningsmetoder

og statistiske mål,

som vi arbejder med indenfor

samfundsfag.

Bogens opbygning er logisk

og følger den skriftlige eksamens

to delopgaver. Desuden er

hver forklaring på de enkelte

anmeldelser

spørgeord fulgt op af et konkret

eksempel på, hvordan man besvarer

spørgeordet, hvilket understøtter

og gør den teoretiske

forklaring forståeligt for eleven.

Endvidere er forklaringerne på

de enkelte spørgeord korte og

præcise, hvilket gør bogen overskuelig

for eleven at læse og forholde

sig til – både ved hjemmearbejde

og til selve eksamenen,

hvor presset er større og overskuddet

til at læse lange forklaringer

ofte ikke vil være til stede.

Det eneste, som denne lille

håndbog mangler, er en tværfaglig

kobling til andre spørgeord.

Eksempelvis at forklare, at

ordet ”undersøgelse” i samfundsfag

minder om ”analyse” i

de humanistiske fag. Det er ofte

en kobling, eleverne kan have

svært ved at se og forstå. Og derfor

kunne denne bog med fordel

have lavet en oversigt over, hvad

samfundsfags spørgeord minder

om i henholdsvis den humanistiske

og naturvidenskabelige

tradition.

Alt i alt er det dog en bog, som

varmt kan anbefales til elever på

både A- og B-niveau i samfundsfag,

da den også er meget brugbar

i eksempelvis større skriftlige

opgaver, hvor samfundsfag

indgår.

Maiken Baltzer Løsmar

slavoj Zizek

ideologiens sublime objekt

Hans Reitzels Forlag 2010

”Ideologiens sublime objekt” er

en gammel og svær bog, men

den er samtidigt den slovenske

filosof Slavoj Zizeks hovedværk.

Bogen skriver sig ind i den ideologikritiske

tradition fra Marx

samfundsfagsnyt september 2011

53


anmeldelser

over Althusser til Laclau og

Mouffe uden jeg præcist kan

sige, at der skulle være en direkte

sammenhæng mellem dem.

Zizek har dog et lidt andet syn

på, hvordan vi skal forstå ideologikritikken

og det vil jeg komme

ind på nedenfor. Baggrunden

for Zizeks skriverier er primært

Hegel og Lacan. Eller nærmere

bestemt så læser han Hegel

med lacanske briller og Hegel

blev formidlet til Lacan via Kojeve

i 1930erne. Men han inddrager

meget mere end det.

Bogen er svært tilgængelig!

Muligvis er det sommervarmen,

der spiller mig et puds, men når

man googler andre anmeldelser

på bogen, dukker der ikke mange

op. De få der dukker op, hæfter

sig alle ved, at det er en vanskelig

bog og derfor ikke en bog,

der er oplagt at bruge i gymnasiesammenhæng.

Faktisk følger

den ikke det traditionelt akademiske

stringent argumenterende

mønster, men benytter i stedet

en zig zag argumentation, som

er ret krævende læsning. Lidt

her, lidt der og så lidt frem for så

at gå tilbage.

Kort fortalt leverer Zizek en

psykoanalytisk (eller lacaniansk)

forståelse af det moderne

samfund. Som vi skal se i eksemplet

med jøden nedenfor, så

bruger forskellige ideologiske

systemer et fixpunkt, et sammenknytningspunkt,

der har

som funktion at dække over, at

samfundet (det liberale, det totalitære

etc.) ikke hænger sammen.

Det drejer sig derfor om

ideologikritisk at afdække dette

punkt.

Bogen er bygget op i tre dele.

Første del hedder ”Symptomet”,

54 samfundsfagsnyt september 2011

anden del ”Den andens mangel”

og den sidste hedder ”Subjektet”.

Det synes som om Zizek

kommer frem til mange ting. Og

ja, man er velkommen til at give

sig i kast med at opsummere de

tre dele. Det er ikke let. Jeg vil

opholde mig ved det vigtigste,

hvilket er hans bidrag til ideologikritikken

og hvilket også er

hovedærindet i bogen.

Hvor man traditionelt ser ideologi

som noget uden for subjektet,

placerer Zizek på en måde

ideologien i subjektet. Ideologien

reproduceres i subjektet ved

at det handler efter det. Fx er vi

af den opfattelse, at det liberalt

demokratiske samfund er løsningen

på verdens problemer. Vi

begynder alle at handle efter

denne opfattelse og vupti, så bliver

dette ”sandheden” for os.

Ideologien leverer så at sige et

svar for os, et univers, der dækker

over de mangler eller, med

Laclaus og Mouffes begreb, antagonismer,

der gør et sammenhængende

samfund umuligt. Vi

kan ikke forestille os andet og

forestiller vi os andet, så kan vi

kun komme i tanke om totalitære

samfund. Vi overser til gengæld

alle de sprækker, der er i

samfundet, som viser at det liberale

samfund heller ikke hænger

sammen og er løsningen. Man

skal, vist nok med Zizeks ord fra

en artikel, forvente noget mere.

Zizek afdækker ideologi i bred

forstand (den marxistiske forståelse

tilsat Lacan) som ”ikke

blot falsk bevidsthed… Det er

snarere selve denne virkelighed i

sig selv, der allerede i udgangspunktet

er ’ideologisk’ – ’ideologi’

er en social virkelighed,

som i selve sin eksistens indebæ-

rer sine deltageres ikke-viden

om dens essens”. Ideologi er en

fantasikonstruktion, der er med

til at understøtte vores realitet.

Dvs. vi skal ikke kun se ideologi

som det politiske, men forstå

ideologi i bred forstand. Vi ved

godt det ikke er sandt, men vi

handler som om det er sandt. Vi

ved godt vi ikke er frie, men vi

handler som om vi er det, osv..

Som det beskrives, så er det underlige

ved ”Kejserens nye klæder”

ikke at drengen ser, at kejseren

ikke har tøj på, nej det er

at de andre mennesker ikke ser

det, eller at de ikke vil se det.

Zizeks ideologikritik kan eksemplificeres

gennem demokratiets

modsætning, nemlig totalitarismen.

Den holdes sammen

af nogle sammensyede punkter,

der skal dække eller skjule de

mangler den har. Fx bruger nazismen

jøden som symptom på

det usammenhængende nazistiske

ideologiske system. Zizek

skriver ”Den antisemitiske forestilling

om Jøden har intet med

jøder at gøre. Jøden som ideologisk

figur er blot en metode til

sammensyning af vores eget

usammenhængende ideologiske

system”. Jøden, eller forestillingen

om jøden, er det ideologiske

objekt, der får den nazistiske totalitarisme

til at hænge sammen.

Forklaringen på, hvorfor

samfundet ikke hænger sammen,

giver nazisterne således

vha. forestillingen om jøden. En

hurtig analogi. Muligvis kan vi

forklare staten som de liberales

ideologiske objekt, altså forklaringen

på hvorfor vi ikke er så

frie, som vi burde være.

Zizek var i 1980erne tilhænger

af det vestlige demokrati, en po-


sition han har bevæget sig delvist

væk fra. En sjov pointe fra

bogen omkring demokrati er

følgende: Demokrati uden korruption,

manipulation m.m. er

ikke-demokrati. At der er mulighed

for fx korruption gør det

til demokrati. Er der ikke mulighed

for korruption, vil vi

nødvendigvis være nødsaget til

at ”verificere” kandidaterne på

forhånd. Vi får dermed organiseret

demokrati, hvor valghandlingerne

har fundet sted på forhånd.

Organiseret demokrati ser

vi også rundt om i verden, men

de samfund kalder vi ”demokratier

på vej”.

Zizeks metode er mangesidig.

Han er ikke klar i mælet. I stedet

tager han os med en tur ud i

en tankestrøm, en række argumenter,

han pludselig vender

om og krydrer med vittigheder,

referencer til populærkultur, lacanske

begreber etc. Zizeks beviser

indledes ofte med ”Selvfølgelig

er det sådan…” eller ”Det

er klart at…”. Og pludselig ser

man tingene fra et andet per-

spektiv. Når han skriver, er det

som en række associationer efter

hinanden og det gør det ret

svært at følge ham. Det er ikke

en stringent argumenteret og

opbygget bog, vi har med at

gøre. Det er både en fascinerende

men også frustrerende tekst.

Det gode er, at man tvinges til at

genoverveje ens forståelse af verden.

Er denne verden nu den

bedst mulige, eller er der alternativer

til den liberale demokratiske

løsning, men som vi endnu

ikke har tænkt.

Hvis man er til youtubepædagogik

er Zizek et godt bekendtskab.

Der ligger masser af optagelser

med ham på youtube og

man vil her kunne hente inspiration

til at give sig i kast med

uventede emner og se tingene

fra et andet perspektiv. Hvem

ville fx have overvejet at tage eleverne

med på en losseplads? Kan

man overhovedet bruge det til

noget i samfundsfag? Ja, naturligvis

kan man det. En losseplads

siger vel mere om det moderne

samfund, end en zombie-

anmeldelser

institution som Folketinget gør.

Men Ideologiens sublime objekt

er nok ikke lige stedet at starte,

så den kan jeg ikke anbefale at

man anskaffer sig. Som en introduktion

til Zizek kan man

bruge en artikel fra den udmærkede

Klassisk og moderne samfundsteori.

Men brug gerne Zizeks

kommentarer til de ting,

der sker omkring os.

Benny Rene Bak Larsen,

Brønderslev Gymnasium

samfundsfagsnyt september 2011

55


Samfundsfag

Nyheder

Nye bøger i

serien Temabog

samfundsfag

Naturkatastrofer og samfund

af Olivier Rubin

Naturkatastrofer kan have samfundsmæssige konsekvenser,

der strækker sig videre end de tv-billeder, vi

ofte ser, lige efter en katastrofe er indtruffet. Naturkatastrofer

og samfund anlægger et samfundsvidenskabeligt

perspektiv og behandler naturkatastrofernes

mest centrale konsekvenser for samfundet.

Kriminalitet og straf

af Anne Okkels

De fleste af os har begået lovovertrædelser, men det

er de færreste, der regner sig selv for at være kriminel.

Hvordan hænger det sammen? Hvorfor begår vi

lovbrud – og hvorfor begår nogle mennesker meget

grov kriminalitet? Det er nogle af de spørgsmål, som

Kriminalitet og straf søger at besvare med inddragelse

af relevant samfundsvidenskabelig teori og metode.

Til

A-niveau

ca. 100 sider

ca. kr. 129,-

ex moms

Udkommer

september

2011

kr. 119,-

ex moms

- veje til viden

www.gyldendal-uddannelse.dk

Tlf. 33 75 55 60

13290


Bøger til anmeldelse

anmeldelser

nye digitale udgivelser

Samfundsfagsnyt introducerer fra og med dette nr. et nyt punkt under anmeldelser: Nye

udgivelser på nettet eller i digital form får sin egen sektion. Dette segment af nyudgivelser

er efterhånden ved at fylde en bestandig del af de samlede nyudgivelser og er derfor noget

som Samfundsfagsnyts læsere naturligvis ikke skal snydes for.

Har du lyst til

at anmelde en bog?

Samfundsfagsnyt søger nye såvel

som erfarne boganmeldere. Har

du lyst til at anmelde en af de anførte

bøger, kan du få tilsendt et

anmeldereksemplar. Samfundsfagsnyt

efterspørger alle anmeldere

og det er ingen hindring, hvis du

er ny i faget. Skriv eller ring til

Janne Bisgaard Wikman på akatjb@akat.dk

eller tlf. 2825 7025.

Helt nye bøger

”ØkonomiNU”, Henrik Kureer,

Systime, 1. udg. 1. opl. 2011, s 360,

kr. 200,00 excl. moms/ ebog kr.

50,00 excl. moms

”Robert A. Dahl” i serien ”Statskundskabens

klassikere”, Palle

Svensson, Jurist og Økonomforbundets

forlag 2011, s138

”Michel Foucault” i serien ”Statskundskabens

klassikere”, Henrik

Bang & Torben Bech Dyrberg, Jurist

og Økonomforbundets forlag

2011, s122

”Hanna Arendt”, i serien ”Statskundskabens

klassikere”, Christian

F. Rotsbøll, Jurist og Økonomforbundets

forlag 2011, s112

”Carl Smitt”, i serien ”Statskundskabens

klassikere”, Søren Hviid

Pedersen, Jurist og Økonomforbundets

forlag 2011, s128

”John Rawls” i serien ”Statskundskabens

klassikere”, Søren Flinch

Midtgaard, Jurist og Økonomforbundets

forlag 2011, s106

”Styringsparadigmer i den offentlige

sektor”, Lene Lerborg,, Jurist

og Økonomforbundets forlag, 2.

udg. 2011, s 311, kr. 570 inkl.

moms

”Kriser, politik og forvaltning. De

internationale udfordringer.”

Martin Marcussen & Karsten

Ronit, (red.), Hans Reitzels Forlag,

1. udg. 1. opl. 2011, s 300, kr.

298,00 inkl. moms

”Velfærdsstaten. Em introduktion”,

Carsten Jensen, Hans Reitzels

Forlag 1. udg. 1. opl. 2011, s

150, kr. 248,00 inkl. moms

”Pragmatisk sociologi. En tekstsamling”,

Luc Boltanski, Hans

Reitzels Forlag 1. udg. 1. opl. 2011,

s 300, kr. 298,00 inkl. moms

”Fra socialstat til kontrolstat”,

Tina Bømler, Hans Reitzels For-

lag, 1. udg. 1. opl. 2011, s 144, kr.

198,00 inkl. moms

”Retsfilosofi. Centrale tekster og

temaer”, Ole Hammerslev & Henrik

Palmer Olsen (red.), Hans

Reitzels Forlag 1. udg. 1. opl. 2011,

s 831, kr. 598,00 inkl. moms

”Kampen om evidens. Resultatmåling,

effektevaluering og evidens”,

Hanne Kathrine Kogstrup,

Hans Reitzels Forlag1. udg. 1. opl.

2011, s 170, kr. 198,00 inkl. moms

Øvrige bøger:

”Samfundsfag. Gyldendals små

opslagsbøder”, Dorthe Frost og

Malene Dietz, Gyldendal 2. udg.

1. opl. 2011, 280 s, kr. 153,00 excl.

moms

”Uddannelse og samfund”, Kurt

Johannesen og Jens Storm, Gyldendal,

1. udg. 1. opl. 2011, s 80,

kr. 119,00 excl. moms

”Den gode krig? Danmark i Afghanistan

2006-2010”, Mikkel

Vedby Rasmussen, Gyldendal

2011, s 149, kr. 249 inkl. moms.

”Skriftlig eksamen i samfundsfag

– knæk koden”, Lasse Ørum Wikman,

Systime, 1. udg. 1. opl. 2011,

samfundsfagsnyt september 2011

57


anmeldelser

s 44, kr. 48 excl. moms/ kr. 60

inkl. moms, eBog kr.20 excl.

moms/ 25 inkl. moms

”Kina – en grundbog i politik og

økonomi”, Peter Nedergaard , Systime,

1. udg. 1. opl. 2011, s 184,

kr. 220,00 excl. moms/ eBog kr.

55,00 excl. moms

”Kultur og samfund”, Sofie Reimick,

Lene Madsen, Christina

Blach Hansen og Pernille B.

Frank, Systime, 1. udg. 1. opl.

2011, s 272, kr. 190,00 excl. moms

”Konkurrencestaten”, Ove K. Pedersen,

Hans Reitzels Forlag 2011,

s 334, kr. 298,00 inkl. moms

”Frygt og fryd. Mennesker, politik

og religion”, Bjørn Meidell, Tiderne

skifter, 2010, s 282, kr. 250, 00

inkl. moms

”Grundbog i socialvidenskab – 4

perspektiver”, Bent Greve (red.),

Nyt fra Samfundsvidenskaberne,

1. udg. 2011, s 375

”Fold dig ud”, Per Henriksen og

Torben Stener Nielsen, Columbus,

2. udg. 2010, s 216, kr. 190,25

inkl. moms, 109 excl. moms.

”Excel i samfundsfag”, Christina

Black Hansen og Per Henriksen,

Columbus 1. udg. 2011, s 80, kr.

172,80 inkl. mons, 96 excl. moms

58 samfundsfagsnyt september 2011

”Det nye Latinamerika. Økonomi

– politik – kultur”, Niels Boel og

Finn Rasmussen, Columbus 2010,

s 192, kr. 230 inkl. moms, 129

excl. moms.

”Kultur og Samfund. En materialesamling

til kultur- og samfundsfagsgruppen

på HF”. Sofie

Remick, Lene Madsen, Christina

Black Hansen og Pernille Bødker

Frank, Systime 1. udg. 1. opl.

2011, s 266

”Små og store forandringer. Danskernes

værdier siden 1981”, Peter

Gundelach, Hans Reitzels Forlag

2011, s 318,kr. 298 inkl. moms

”Verdens 7 udfordringer – teorier

om international politik møder

virkeligheden”, Lars Søndergaard,

Columbus, 1. opl. 1. udg. 2010, s

176, kr. 190,25 inkl. moms/ kr.

109 excl. moms

”Afghanistan, Taleban og det internationale

samfund”, Hans

Branner, Peter Dahl Thruelsen,

Kaj Pintholt Jespersen og Finn

Rasmussen, Columbus, 1. udg. 1.

opl. 2010, s 192, kr. 230 inkl.

moms/ 129 excl. moms

”Luk samfundet op”, Peter Brøndum

og Thor Banke Hansen, Columbus,

1. udg. 1. opl. 2010, s 192,

kr. 180 inkl. moms/ kr. 100 excl.

moms

”Håndbog til samfundsfag C”,

Birgitte Prytz Clausen og Annemarie

Lerche Sloth, Columbus, 2.

udg. 1.opl. 2010, s 197, kr. 180

excl. moms, eBog kr. 45 excl.

moms

nye digitale udgivelser

”Luk samfundet op!” Website fra

Columbus, licens 1 år: normalpris:

kr. 12,50, skolepris: kr.10,00,

reduceret pris ved flere år

”Samfundsfag.dk” + ”Columbus

Web”, Website fra Columbus, licens

1 år: normalpris: kr. 50,00,

skolepris: kr. 40,00, reduceret pris

ved flere år

Til iPad/ som ebog til PC:

”Den digitale håndbog” til iPhone,

iPod touch og iPad, Columbus,

gratis med mulighed for tilkøb

af Samfundsstatistikken, kr.

12,00

Alle Columbusbøger kan købes.

Følgende er priseksempler på nyere

udgivelser:

”Økonomi ABC”, licens 1 år: normalpris:

kr. 43,75, skolepris: kr.

35,00, reduceret pris ved flere år

”Liv i Danmark”, normalpris: kr.

32,50, skolepris: kr. 26,00

Til iPad kan ABC-bøgerne desuden

købes i enkelte afsnit: Normalpris:

kr. 12,50, skolepris:

kr.10,00


Temadage om konspirationsteorier

Historielærerforeningen afholder i samarbejde med integrationsministeriet tre

regionale temadage om konspirationsteorier. målgruppen er gymnasielærere,

som underviser i Historie, samfundsfag og religion.

målet med temadagene er:

y Inspiration til undervisningsforløb i fagene Historie, Samfundsfag og Religion på gymnasier

og HF

y At sætte fokus på hvordan konspirationsteorier og usaglig historie- og samtidsgengivelse

påvirker unges opfattelse af sociale og politiske forhold, identitetsdannelse og kritiske,

demokratiske og faglige kompetencer. I den forbindelse skal temadagene belyse forskellige

narrativer, og hvordan de kan påvirke udviklingen af modkulturer, fjendebilleder m.v.

Onsdag d. 5. oktober 2011: Egaa Gymnasium, Mejlbyvej 4, 8250 Egå

Tirsdag d. 25. oktober 2011: Sct. Knuds Gymnasium, Læssøegade 154, 5230 Odense M

Tirsdag d. 1. november 2011: Kongsholm Gymnasium & HF, Løvens Kvarter 17, 2620

Albertslund

Tilmelding senest d. 5. september 2011 til Stine Strohbach, Integrationsministeriet, sis@inm.dk,

telefon 41 62 34 93. Kurset er gratis.

Program

09:30-10:00 Indskrivning og kaffe

10:00-10:15 Velkommen og introduktion v/ Integrationsministeriet og Historielærer foreningen

10:15-11:15 Konspirationsteoriens historie fra tempelridderne til 11. september v/ Dan H.

Andersen

11:15-12:15 Konspirationsteorier og polariserede narrativer. Hvordan kan de påvirke virkelig-

hedsopfattelser og verdensbilleder hos unge i dag? v/ Maria Brockhoff

12:15-13:00 Frokost

13:00-14:00 Hvem er bagmanden? Konspirationsteorien som journalistisk greb og som

handlingspræmis for de sociale medier v/Lars Qvortrup

14:00-15:00 Holocaustbenægtelse og antisemitisme – undervisning og konspirationsteorier

v/ DIIS, Holocaust og folkedrab

15:00-15:15 Kaffepause

15:15-16:15 Al-Qaeda’s propaganda: hvordan bruges politiske og faktuelle begivenheder,

både nutidige og historiske, til at vinkle og konstruere et forsimplet verdenssyn

v/ CTA (Center for terroranalyse), PET

16:15-16:25 Afrunding

dan H. andersen er ph.d. i historie og har i bøger og artikler skrevet om den historiske brug af konspirationsteorier, som

han også har debatteret i aviser, tv og radio. Dan H. Andresen vil starte dagen med at sætte rammen i forhold til det

konspiratoriske felt og belyse om konspirationsteorier er harmløs underholdning, et antiautoritært modspil til autoriteterne,

eller et problem for en rationel offentlig debat? Dan H. Andresen vil desuden føre deltagerne igennem den historiske

udvikling af konspirationsteorier.

maria Brockhoff er cand.mag. i litteratur og idéhistorie og har vundet en guldmedalje for prisopgavebesvarelse om det

narrative aspekt i brugen af konspirationsteorier. Maria Brockhoff vil i oplægget belyse, hvordan unge i dag bruger konspirationsteorier

og hvordan det påvirker unges virkelighedsopfattelse og verdensbillede og ligeledes se nærmere på,

hvordan brugen af konspirationsteorier kan bruges til at komme overens med de vilkår, tilværelsen byder en.

samfundsfagsnyt september 2011

>

59


lars Qvortrup er mag.art. i sprog- og medievidenskab og professor ved DPU, Århus Universitet. Lars Qvortrup har skrevet

om mediernes rolle i forhold til konspirationsteorier, og hvilken indflydelse dette har på unge og hvilke pædagogiske

virkemidler man kan bruge, for at få unge til at stille spørgsmålstegn ved disse teorier. Lars Qvortrup vil belyse hvordan

at moderne journalister ubevidst vil gribe til konspirationsnarrativet ud fra følgende to grundantagelser: 1. Der står nogen

bag og 2. Magthaverne har ikke ret. Konsekvensen er, at konspirationsnarrativet bliver et dominerende narrativ i en bredere

offentlighed.

dansk institut for internationale studier (diis), Holocaust og folkedrab vil se nærmere på ideologien bag Holocaustbenægtelse,

og hvordan Holocaustbenægtelse kan ses som en moderne form for antisemitisme. Antisemitisme bygger på

en ”klassisk” konspirationstankegang, og Zions Vises Protokoller er et oplagt eksempel på, hvordan det kan komme til

udtryk. Men også benægtelse af Holocaust er grundlæggende en konspirationsteori: Ifølge benægterne er Holocaust en

konstruktion, som er opfundet for at dække over en jødisk sammensværgelse, som går ud på, at jøderne (og Israel) vil

dominere verden kulturelt og økonomisk. DIIS vil i oplægget vise danske eksempler på Holocaust-benægtelse og give

forslag til, hvordan der kan undervises om antisemitisme og Holocaust-benægtelse på tværs af fagene.

Center for terroranalyse (CTa) ved PET vil se nærmere på Al-Qaeda’s propaganda og narrativer, og hvordan politiske og

faktuelle begivenheder, både nutidige og historiske, bruges til at vinkle og konstruere et forsimplet verdenssyn.

naturvidenskabelig indsigt og samfundsmæssigt ansvar

det internationale råd for havundersøgelser (iCes) tilbyder i samarbejde med fals

og matematiklærerforeningen et kursus med titlen ”naturvidenskabelig indsigt og

samfundsmæssigt ansvar – om eu’s forvaltning af det marine miljø og de fornybare

naturressourcer”

Det er formålet at tilbyde samfundsfagslærere mf et kursus om EU’s forvaltning af det marine

miljø og herunder arbejde med prognoser og beslutningsprocessen ud fra en kritisk tilgang.

Hovedfokus er mødet mellem det forskningsbaserede rådgivningssystem og det politiske beslutningssystem.

Kurset vil indeholde hands-on beregninger af trends af miljøforhold og af fiskekvoter

som baggrund for den videnskabelige rådgivning. Der ses på processen fra de videnskabeligt

funderede anbefalinger af regulering af den menneskelige påvirkning af havet til det politiske

(EU) system, der træffer reguleringsbeslutninger. Der stilles skarpt på interessekonflikter.

Arbejdsform vil være forelæsning/foredrag, hands-on workshops samt plenum diskussioner.

Kurset lægger op til at man kan komme sammen med sin matematik/biologi/kemi lærerkollega

og i fællesskab komme nærmere ind på et tværfagligt felt der rummer store samarbejdspotentialer

og perspektiver såvel inden for EU, miljø, magt- og indflydelse og udkantsdanmark.

undervisere: Mette Bertelsen, Poul Degnbol Claus Hagebro (alle fra ICES), (flere vil blive meddelt

senere).

Tid og sted: Mandag d. 21 november 2011 kl.10.00 til tirsdag d. 22.november kl.16.00.

ICES: H.C. Andersens Boulevard 44-46, 1553 København V.

Pris: 2500,00 kr (kusus incl. en overnatning på Cab Inn, frokost samt et aftensmåltid).

Tilmelding: Senest mandag den 1. november 2011 til Jørgen Lassen joergen.lassen1@skolekom.

dk. (Husk at skrive dit navn, din skole og ean nummeret på skolen).

kontakt: Jørgen Lassen joergen.lassen1@skolekom.dk, eller Olav Lyndrup olav.lyndrup@nykatgym.dk

60 samfundsfagsnyt september 2011


Bestyrelsen

formand, fondsrepræsentant,

netværkskoordinator

Michael Bang Sørensen

Det frie Gymnasium

mbs@detfri.dk

næstformand, kursusudvikler

Jørgen Lassen

Sct. Knuds Gymnasium

Joergen.Lassen1@skolekom.dk

kasserer, regionskoordinator

Jon Urskov Pedersen

Egå Gymnasium

jp@egaa-gym.dk

ansvarshavende redaktør af

samfundsfagsnyt, fagligt forum

(Hf), kursuskoordinator, netværks-

koordinator

Marie-Louise Bach

Nyborg Gymnasium

ml@nyborg-gym.dk

anmelderredaktør af

samfundsfagsnyt,

netværkskoordinator

Janne Bisgaard Wikman

Århus Katedral Skole

akatjb@akat.dk

Temaredaktør af samfundsfagsnyt

gfk-koordinator

Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen

Aarhus Katedralskole

akatditte.k.n.nielsen@akat.dk

Webredaktør, gfk-koordinator,

fagligt forum (stx)

Lisbeth Basballe

Mariager Fjord Gymnasium

lb@mf-gym.dk

kursusudvikler

Susan Pauli Petersen

Egedal Gymnasium

funny10sp@hotmail.com

regionskoordinator,

netværkskoordinator

Jens Folke Harrits

Aalborg Katedralskole

fh@aalkat-gym.dk

kursusudvikler

Anders Hassing

Ørestadens Gymnasium

aha@oerestadgym.dk

samfundsfagsnyt september 2011

61


Øvrige adresser

regionsrepræsentanter

nordjylland

Jens Folke Harrits

Ålborg Katedralskole

fh@aalkat-gym.dk

sønderjylland

Ole Østergaard

Alssundgymnasiet Sønderborg

Ole.oestergaard@skolekom.dk

Hederegionen

Thomas Heegaard Sunesen

Holstebro Gymnasium og HF

ts@hogym.dk

sydvestjylland

Helle Merete Grøn

Esbjerg Gymnasium og HF

hg@egonline.dk

Århus

Linda Petersen

Odder Gymnasium

lp@odder-gym.dk

fyn

Jannie Wilsted

Svendborg Gymnasium

jw@svendborg-gym.dk

Vestsjælland

Kasper Levring

Slagelse Gymnasium

kl@slagelse-gym.dk

roskilde

Erik Zinglersen

Roskilde Gymnasium

rgez@roskilde-gym.dk

storkøbenhavn

Jan Houmann

København VUC

jh@kvuc.dk

frederiksborg

Agnethe Dybro Pedersen

Frederikssund gymnasium

gap@frsgym.dk

62 samfundsfagsnyt september 2011

Bornholm

Claes Ludvigsen

Campus Bornholm

claes@tdcadsl.dk

fondsbestyrelsen

Lone Bentzen

Torvevej 20

2740 Skovlunde

Tlf. 44 84 48 69

lone.bentzen@skolekom.dk

Steffen Bruun Christensen

Mylius Erichsensvej 11

9900 Frederikshavn

Tlf. 98 42 60 14

sc@frhavn-gym.dk

Mikael Frydlund

MAQS

Gutenberghus

Pilestræde 58, 4.sal

1112 København K

Per Rasmussen

Tonysvej 25

2920 Charlottenlund

Tlf. 39 64 19 02

pr@forlagetcolumbus.dk

Michael Bang Sørensen

Stevnsgade 11, 4. th.

2200 København N

mbs@detfri.dk

Anna Amby Frejbæk

Sønderborg Statsskole

anna@ambyfrej.dk

Bente Sørensen

Holstebro Gymnasium

bs@hogym.dk

Fondsbestyrelsen afholder tre møder

årligt, januar, april og september. På

hvert møde behandles indkomne ansøgninger

til fonden. Se vores hjemmeside

om, hvad man kan få støtte

til, og hvordan man søger.

Øvrige

Forlaget Columbus

Østerbrogade 54 C

2100 København Ø

Tlf. 35 42 00 51

Fax. 35 42 05 21

info@forlagetcolumbus.dk

opgavekommission

Formand: Claus Just Andersen

Per Henriksen

Kirsten Krehan

Peter Lundberg Thomsen

Morten Hansen Thorndal

fagkonsulent

Bent Fischer-Nielsen

Sølystparken 2

2990 Nivå

Tlf. 25 57 41 52

Bent.Fischer-Nielsen@udst.dk

internetsider

Samfundsfag:

www.emu.dk/gym/fag/sa

Forlaget Columbus:

www.forlagetcolumbus.dk

www.fals.info


Når Gud bliver nationalist

- civilreligion i Danmark og USA

Lotte Møller Bøtcher

god bless

america?

gud bevare

danmark?

forlaget © columbus

– samfundsfagslærernes forlag

Bogen giver en religionssociologisk

introduktion til fænomenet civilreligion,

som er yderst relevant i forbindelse

med studiet af national identitet

og fællesskabsfølelse i det senmoderne

samfund.

Der gives en historisk redegørelse

for civilreligion i USA, samt en analyse

af den civilreligiøse diskurs i amerikansk

inden- og udenrigspolitik fra

1945 til i dag. Derudover perspektiveres

til civilreligion i Danmark.

Til bogen er knyttet en hjemmeside

med relevante links, elevopgaver

mm. Bogen er primært beregnet til

religion, men rummer mange

gode muligheder for tværfagligt

samarbejde med historie, samfundsfag

og engelsk

Udsendes i abonnement

Lotte Møller Bøtcher

Når Gud bliver nationalist –

civilreligion i Danmark og USA

128 sider

Skolepris kr. 98,-

ekskl. moms og forsendelse

Direkte salg


Afsender: Samfundsfagsnyt

Jon Urskov Pedersen

Hybenhaven 23

8520 Lystrup

I krig igen

Danmark og de nye krige 1990-2011

Hans Branner

Efter Den kolde Krig er Danmark for

første gang siden1864 igen blevet en

krigsførende nation.

I 6 kapitler gennemgår bogen

krigen som fænomen, hidtidige danske

hold ninger til krig, og Danmarks

deltagelse i de enkelte krige: Kuwaitkrigen,

krigene i ex-Jugoslavien, Irak-,

Afghanistan- og Libyen-krigene.

Kapitlerne belyser herigennem vigtige

sider af dansk udenrigs politiks historie

efter 1990 ligesom centrale begreber

forklares, som f.eks. ’nye krige’,

humanitær intervention, fredsskabelse,

beslutningsproces.

Bogen lægger op til diskussion af den

danske krigsdeltagelse, bl.a. ved at belyse

både ydre og indre forudsætninger for

beslutningerne om deltagelse og ved at

behandle kritikken af den nye aktivisme.

På bogens hjemmeside præsenteres i

tilknytning til hvert kapitel problemstillinger

og kilder, der gør det muligt for

eleverne at arbejde videre med stoffet.

Udsendes i abonnement

Returneres ved varig adresseændring

Kuwait

ex-Jugoslavien

Irak

Afghanistan

Libyen

Hans Branner

I krig igen

Danmark og de nye krige 1990-2011

96 sider

Skolepris kr. 89,ekskl.

moms og forsendelse

Direkte salg

forlaget © columbus

Tlf. 3542 0051 • Fax 3542 0521 • www.forlagetcolumbus.dk

More magazines by this user
Similar magazines