Strafferettens Specielle del - RASMUSSEN / Data

rasmussendata.dk

Strafferettens Specielle del - RASMUSSEN / Data

Indhold

KAPITEL 1. FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME

3

1.1 Indledning.........................................................3

1.1.1 Strafferetlig beskyttelse .................................... 3

1.1.2 Inddeling............................................................. 3

1.2 Drabsforbrydelser............................................3

1.2.1 Indledning .......................................................... 3

1.2.2 Forsætligt drab, strfl. §237............................... 3

1.2.3 Barnedrab, strfl. §238....................................... 3

1.2.4 Drab efter begæring, strfl. §239 ...................... 3

1.2.5 Eutanasi, strfl. §239.......................................... 3

1.2.6 Hjælp til selvmord, strfl. §240 .......................... 3

1.2.7 Uagtsomt drab, strfl. §241................................ 3

1.3 Legemsangreb .................................................3

1.3.1 Oversigt .............................................................. 3

1.3.2 Ordinær vold, §244 ........................................... 4

1.3.3 Kvalificeret vold, strfl. §245.............................. 4

1.3.4 Særlig grov vold, strfl. §246.............................. 4

1.3.5 Slagsmål og gengældelse af slag, strfl. §248 . 4

1.3.6 Uagtsom legemsbeskadigelse, strfl. §249 ...... 4

1.4 Faredelikter......................................................4

1.4.1 Hensynsløs farefremkaldelse, strfl. §252........ 4

1.4.2 Hensættelse i hjælpeløs tilstand, strfl. §250 .. 4

1.4.3 Uforsvarligt forhold ved barnefødsel, strfl. §2514

1.4.4 Tilsidesættelse af hjælpepligter, strfl. §253.... 4

1.4.5 Farlig beruselse, strfl. §138.............................. 4

1.4.6 Spiritus- og promillekørsel................................. 4

1.5 ##Svangerskabsafbrydelse ## .....................4

1.5.1 Det retspolitiske system.................................... 4

1.5.2 Lovregler ............................................................ 4

KAPITEL 2. FORBRYDELSER MOD DEN

PERSONLIGE FRIHED.............................................. 5

2.1 Ulovlig tvang.....................................................5

2.1.1 Frihedsindgreb................................................... 5

2.1.2 Ulovlig tvang, strfl. §260 ................................... 5

2.1.3 Tvangsmidlerne ................................................. 5

2.2 Frihedsberøvelse .............................................5

2.2.1 Gerningsindholdet, strfl. §261.......................... 5

2.2.2 Tilregnelse.......................................................... 5

KAPITEL 3. SÆDELIGHEDSFORBRYDELSER....... 6

3.1 Indledning.........................................................6

3.1.1 Sædelighedsforbrydelse og sexualforbrydelse 6

3.1.2 Gerningstyper..................................................... 6

3.1.3 Kriminaliseringens grundlag............................. 6

3.1.4 Straf og særlige retsfølger................................. 6

3.2 Voldtægt og anden tvang ...............................6

3.2.1 Angreb på den seksuelle handlefrihed............. 6

3.2.2 Voldtægt, strfl. §216 ......................................... 6

3.2.3 Anden ulovlig tvang, strfl. §217........................ 6

3.2.4 Straffen...............................................................6

3.3 Forbrydelser mod børn og unge mennesker6

3.3.1 Beskyttelseshensyn og aldersgrænser.............6

3.3.2 Heteroseksuelt forhold, strfl. §222-224...........6

3.3.3 Homoseksuelt forhold, strfl. §225....................7

3.4 Forbrydelser mod særlige persongrupper ...7

3.4.1 Psykisk afvigende personer, strfl. §218 ...........7

3.4.2 Personer i afhængighedsforhold, strfl. §219-220

..........................................................................7

3.4.3 Svig, strfl. §221..................................................7

3.5 Blufærdighedskrænkelse...............................7

3.5.1 Beskyttelsesinteresse........................................7

3.5.2 De strafbare forhold, strfl. §232 .......................7

3.5.3 Alderstrin og samtykke ......................................7

3.6 Pornografi.........................................................7

3.6.1 Begreb og retsudvikling .....................................7

3.6.2 De gældende regler, strfl. §234-235................7

3.7 Prostitution, alfonseri, rufferi mv..................7

3.7.1 Prostitution .........................................................7

3.7.2 Alfonseri, rufferi mv., strfl. §228-229 ...............7

KAPITEL 4. ## FORBRYDELSER I

FAMILIEFORHOLD ## ............................................. 8

4.1 Bigami ...............................................................8

4.1.1 Kriminalisering ...................................................8

4.1.2 De strafbare forhold, strfl. §208 .......................8

4.2 Incest.................................................................8

4.2.1 Kriminalisering ...................................................8

4.2.2 De strafbare forhold, strfl. §210 .......................8

4.3 Andre delikter i familieforhold ......................8

4.3.1 Krænkelse af familieretlige pligter, strfl. §213 8

4.3.2 Urigtig fødselsanmeldelse, strfl. §214..............8

4.3.3 Unddragelse fra forældremyndighed, strfl. §215

..........................................................................8

KAPITEL 5. FORMUEFORBRYDELSER ................. 9

5.1 Indledning.........................................................9

5.1.1 Almindelige begreber.........................................9

5.1.2 Berigelsesforbrydelser .......................................9

5.1.3 Berigelsesforsæt ................................................9

5.1.4 Strafferammer....................................................9

5.2 Tyveri, strfl. §276 ............................................9

5.2.1 Fuldbyrdelse ved borttagelse ............................9

5.2.2 Rørlig ting mv. ....................................................9

5.2.3 Økonomisk værdi ...............................................9

5.2.4 Fremmed ejendom.............................................9

5.2.5 Varetægt.............................................................9

5.2.6 Tilegnelse og berigelse ......................................9

5.2.7 Brugstyveri, strfl. §293,1...................................9

5.3 Ulovlig omgang med hittegods, strfl. §277.9

5.3.1 Hittegods ............................................................9

5.3.2 Ting i gerningsmandens varetægt ................. 10


5.4 Underslæb, strfl. §279 ................................ 10

5.4.1 Indledning ........................................................10

5.4.2 Fremmed ting i egen varetægt........................10

5.4.3 Tilegnelse af tingen .........................................10

5.4.4 Betroede penge, strfl. §278 stk.1 nr. 3 .........10

5.4.5 Forbrug af penge .............................................10

5.4.6 Forudbetalt vederlag, strfl. §298 nr. 2...........10

5.4.7 Forsæt til tins- og pengeunderslæb................10

5.4.8 Underslæb ved fragåelse, strfl. § 278 nr. 2...10

5.5 Bedrageri, strfl. §279 .................................. 10

5.5.1 Indledning ........................................................10

5.5.2 Vildfarelse ........................................................10

5.5.3 Det svigagtige forhold......................................10

5.5.4 Fremkaldelse af en disposition.......................10

5.5.5 Retsstridigt forhold ..........................................11

5.5.6 Vinding og tab ..................................................11

5.5.7 Groft uagtsomt bedrageri, strfl. §300a ..........11

5.5.8 Databedrageri, strfl. §279a ............................11

5.5.9 Supplerende bestemmelser............................11

5.5.10 Skattesvig ......................................................11

5.6 Mandatsvig, strfl. §280 ............................... 11

5.6.1 Hovedtyper.......................................................11

5.6.2 Særligt om checkforhold .................................11

5.6.3 Beslægtede forhold, strfl. §299......................11

5.7 Skyldnersvig, strfl. §283 ............................. 11

5.7.1 Indledning ........................................................11

5.7.2 Krænkelse af begrænsende rettigheder ........12

5.7.3 Unddragelse under konkurs, §283 stk.1 nr.212

5.7.4 Andre krænkelser af fordringshavere, §283

stk.1 nr.3 .......................................................12

5.7.5 Supplerende bestemmelser, strfl. §300 ........12

5.8 Afpresning, strfl. §281 ................................ 12

5.8.1 Tvang ved trusler .............................................12

5.8.2 Vinding og tab ..................................................12

5.9 Røveri, strfl. §288 ........................................ 12

5.9.1 Vold og trusler..................................................12

5.9.2 Gerningstyper...................................................12

5.9.3 Straffen ............................................................12

5.10 Åger, strfl. §282 ........................................... 12

5.10.1 Historisk baggrund ........................................12

5.10.2 Åger................................................................12

5.10.3 Anden udnyttelse, strfl. §300b.....................12

5.10.4 Forsæt............................................................13

5.11 Hæleri, strfl. §284........................................ 13

5.11.1 Inledning ........................................................13

5.11.2 Hovedforbrydelse og hæleri..........................13

5.11.3 Typer af hæleri...............................................13

5.11.4 Forsæt............................................................13

5.11.5 Uagtsomhed, strfl. §303...............................13

5.11.6 Udnyttelse af ågerfordringer mv...................13

KAPITEL 6. ALMENFARLIGE FORBRYDELSER.. 14

6.1 Indledning...................................................... 14

6.1.1 Almenfare og andre fare .................................14

6.1.2 Oversigt ............................................................14

6.2 Brandstiftelse, strfl. §180-182 .................. 14

6.2.1 Gerningsbeskrivelsen......................................14

6.2.2 Forsætlig brandstiftelse, strfl. §181 .............. 14

6.2.3 Kvalificeret brandstiftelse, strfl. §180........... 14

6.2.4 Uagtsom brandstiftelse, strfl. §182............... 14

6.3 Fare for ulykker ............................................ 14

6.3.1 Sprængning, trafikulykke mv., strfl. §183..... 14

6.3.2 Angreb på trafiksikkerheden, strfl. §184 ...... 14

6.3.3 Flykapring, strfl. §183a .................................. 14

6.4 Narkotikaforbrydelser.................................. 14

6.4.1 Stofmisbrug i Danmark................................... 14

6.4.2 Lov om euforiserende stoffer ......................... 14

6.4.3 Straf ................................................................. 15

6.5 Andre sundhedsfarlige handlinger, strfl.

§186-189 ...................................................... 15

6.5.1 Forgiftning, forhandling .................................. 15

6.5.2 Fare for smitsom sygdom, strfl. §192 ........... 15

KAPITEL 9. FORBRYDELSER VEDRØRENDE

DOKUMENTER, MÆRKER OG PENGE..................18

9.1 Indledning...................................................... 18

9.1.1 Beskyttelsesinteresse..................................... 18

9.1.2 Dokument........................................................ 18

9.2 Dokumentfalsk, strfl. §171 ........................ 18

9.2.1 Falsk ved eftergørelse..................................... 18

9.2.2 Forfalskning..................................................... 18

9.2.3 Brug af dokumentet........................................ 18

9.2.4 Straffen for dokumentfalsk............................. 18

9.3 Andre dokumentforbrydelser ..................... 18

9.3.1 Dokumentsvig, strfl. §173.............................. 18

9.3.2 Dokumentmisbrug, strfl. §174....................... 18

9.3.3 Intellektuelt falsk, strfl. §175......................... 19

9.3.4 Indgreb i bevismidler, strfl. §178................... 19

9.4 Mærkeforbrydelser....................................... 19

9.4.1 Mærker mv. ..................................................... 19

9.5 Pengeforbrydelser, strfl. §166-170........... 19

9.5.1 Falske penge ................................................... 19

9.5.2 De strafbare forhold........................................ 19

9.5.3 Beslægtede delikter, strfl. §169 .................... 19

KAPITEL 10. FALSK FORKLARING, ERKLÆRING,

ANKLAGE MV. 20

10.1 Falsk forklaring for retten, strfl. §158-16020

10.1.1 Indledning ..................................................... 20

10.1.2 Processuel afgrænsning............................... 20

10.1.3 Falsk forklaring ............................................. 20

10.1.4 Forsæt og uagtsomhed ................................ 20

10.1.5 Sigtedes straffrihed ...................................... 20

10.1.6 Risiko for sigtelse.......................................... 20

10.1.7 Straffrihed i øvrigt: tavshedspligt................. 20

10.2 Falsk erklæring............................................. 20

10.2.1 Erklæring på tro og love, strfl. §161............ 20

10.2.2 Pligtmæssige erklæringer, strfl. §162......... 21

10.2.3 Skriftlige erklæringer, strfl. §163 ................ 21

10.3 Falsk anklage og anmeldelse..................... 21

10.3.1 Falsk anklage, strfl. §164 ............................ 21

10.3.2 Falsk anmeldelse og klagemål, strfl. §165. 21


Kapitel 1-Forbrydelser mod liv og legeme Strafferet

Kapitel 1. Forbrydelser mod liv og

legeme

1.1 Indledning

1.1.1 Strafferetlig beskyttelse

· Straffeloven beskyttet mod vold og drab, ved at gerningsmanden frygter for den straf han

vil få fra samfundet.

1.1.2 Inddeling

· Strfl. kap. 25 handler om ”Forbrydelser mod liv og legeme”, men der er desuden en lang

række særlovsbestemmelser.

· Strfl. kap. 20 kriminalisere en ret uensartet gruppe af almenefarlige forbrydelser.

1.2 Drabsforbrydelser

1.2.1 Indledning

· Manddrab eller drab er forbrydelser der forvolder en andens død.

· Reguleret i strfl. §237-239, 241.

· Vold med død til følge er ikke drab.

1.2.2 Forsætligt drab, strfl. §237

· ”Den, som dræber en anden, straffes for manddrab med fængsel fra 5 år indtil på livstid.”

· Drab er den groveste forbrydelse, årligt har vi ca. 20 domfældelser efter §237.

· Der er som regel sjældent tvivl om det skal være §237 eller uagtsomt manddrab §241.

· Sjældent får man mere en 12 år, og der kan ske strafnedsættelse efter:

(i) §85 Når gerningsmanden var under stærk sindsbevægelse, eller der var en anden

særlig omstændighed vedrørende gerningsmanden.

(ii) §69 Når gerningsmanden i gerningsøjebliket har svækkede psykiske funktioner, men

dog ikke åndssvag som efter §16.

· §70 om anbringelse i forvaring hvis gerningsmanden frembyder nærliggende fare for andres

liv, legeme, helbred eller frihed, sker sjældent.

1.2.3 Barnedrab, strfl. §238

· Moderens forsætlige drab af sit barn ”under eller straks efter fødselen”.

· De betingelser om sindsbevægelse skal være opfyldt for at det ikke skal høre under §237, og

kan derfor ikke få nedsættelse efter §85.

· En eventuel medvirken vil blive dømt efter §237, men kan opnå nedsættelse efter §85.

1.2.4 Drab efter begæring, strfl. §239

· §239, dræber en anden efter begæring.

· §240, hjælper en anden med selvmord.

· Anmodningen skal være utvetydig og bestemt.

1.2.5 Eutanasi, strfl. §239

· Er ikke straffrit, men det er ikke utænkeligt at der vil være mange strafnedsættende forhold.

1.2.6 Hjælp til selvmord, strfl. §240

· Straffes med bøde eller hæfte, derfor kan ikke straffes ved forsøg.

· Hvis handlingen er foretaget ”af egennyttige bevæggrunde”, er strafferammen fængsel indtil

3 år.

· §23,1 om ”tilskyndelse til råd og dåd”, bruges ikke da medvirken er underforstået.

· Anstiftelse er motivskabende og kan ligesom praktisk bistand fremme selvmord.

· ???? Dømmer man en person der har anstiftet efter §239, drab.

1.2.7 Uagtsomt drab, strfl. §241

· Anvendes især i færdselsforseelser begået med motorkøretøj, fx overhaling mod bakketop.

· Om personen dør af de efterfølgende komplikationer og ikke med det samme ændrer ikke ved

lovanvendelsen, §241.

· §249 om uagtsom legemsbeskadigelse supplerer §241 med henblik på tilfælde der kan ligge

det uagtsomme drab meget nær, hvor det var en tilfældighed at døden ikke trådte ind.

1.3 Legemsangreb

1.3.1 Oversigt

· Forsætligt legemsangreb eller vold beskrives i tre grader: ordinær, kvalificeret, særlig grov.

3


Kapitel 1-Forbrydelser mod liv og legeme Strafferet

1.3.2 Ordinær vold, §244

· Dette er ikke specificeret ”øver vold eller på anden måde angriber en andens legeme”.

· Anden form kunne fx være bevidstløshed, forgiftning, afklipning af hår.

· Hvis volden havde uforsætlige skadefølger, er det ikke skærpende medmindre

gerningsmanden indså følgen eller burde have set den (uagtsomt), §20.

1.3.3 Kvalificeret vold, strfl. §245

· Hovedbestemmelsen er ”af særlig rå, brutal eller farlig karakter” eller består i

”mishandling”. Den kvalificerede vold skal klart være præget af grovheds momenter der går

ud over voldsmænds sædvanlige midler.

· Mishandling er vold bestående i gentagen eller anden forlænget voldsudøvelse under

udnyttelse af en fysisk overlegenhed over for et værgeløst offer, fx et barn, en samleverske

eller en frihedsberøvet person.

1.3.4 Særlig grov vold, strfl. §246

· Den grove vold kunne fx være død.

· Forbrydelsen skal også være omfattet af §245, der dog kun har maksimalt 4 års fængsel

som strafferamme, men dommen kan godt lyde på under 4 år for §246 efter formildende

omstændigheder.

1.3.5 Slagsmål og gengældelse af slag, strfl. §248

· Hvis der er blevet slået fra begge sider kan straffen under særlige formildende

omstændigheder bortfalde.

1.3.6 Uagtsom legemsbeskadigelse, strfl. §249

· Her vil legemsbeskadigelsen ikke være indledt af et forsætligt angreb.

1.4 Faredelikter

1.4.1 Hensynsløs farefremkaldelse, strfl. §252

· Strfl. §252,1: den som ”for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende måde volder

nærliggende fare for nogens liv eller førlighed”.

· Stk. har særligt henblik på smitte af AIDS.

1.4.2 Hensættelse i hjælpeløs tilstand, strfl. §250

· Sigter især til en konkret fare som den pågældende ikke ved egne kræfter kan afvende, og

at dette ikke blot kan være en livsfare, men også en fare for at hans helbred vil tage skade

(fx alvorlige forfrysninger).

1.4.3 Uforsvarligt forhold ved barnefødsel, strfl. §251

· Dette er en lempelse af moderens forhold, i forhold til hvis man kun havde: hensættelse i

hjælpeløs tilstand og uagtsomt drab.

1.4.4 Tilsidesættelse af hjælpepligter, strfl. §253

· Tager sigte på tilfælde hvor passivitet er direkte kriminaliseret:

(i) ”Efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare”.

(ii) At træffe de foranstaltninger, som af omstændighederne kræves til redning af nogen

tilsyneladende livløs.

(iii) At træffe de foranstaltninger, … som er påbudt til omsorg for personer, der er ramt

af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke.

· Færdselsloven giver en hjælpepligt til trafikanter i tilfælde af uheld.

1.4.5 Farlig beruselse, strfl. §138

· Et særligt delikt består i at fremkalde fare i beruset tilstand.

· At man beruser sig er en forsætlig handling.

1.4.6 Spiritus- og promillekørsel

· Dette er især reguleret i færdselsloven, og de vil oftest benyttes de er i FL§53-54.

1.5 ##Svangerskabsafbrydelse ##

1.5.1 Det retspolitiske system

· Hvis man ikke tillader provokeret abort, så er det et spørgsmål om det ikke er uanstændigt

at have en tilstand af så åbenbar konflikt mellem normerne og de faktiske forhold.

1.5.2 Lovregler

· Enhver kvinde med bopæl i Danmark kan straffrit få afbrudt sit svangerskab indenfor de

første 12 uger, eller senere hvis der er fare for hendes helbred.

4


Kapitel 2-Forbrydelser mod den personlige frihed Strafferet

Kapitel 2. Forbrydelser mod den

personlige frihed

2.1 Ulovlig tvang

2.1.1 Frihedsindgreb

· Kap. 26 handler om forbrydelser mod ”den personlige frihed”.

2.1.2 Ulovlig tvang, strfl. §260

· Strfl. §260 rummer en begrænsning mht. tvangsmidlernes art, men ikke mht. arten af de

handlinger eller undladelser som fremtvinges. Strfl. indeholder en række bestemmelser om

specielle former for tvang, bl.a. §119 om tvang over for offentlig myndighed, §123 om

beskyttelse af vidner, §150 om tvang anvendt i offentlig tjeneste, §216-217 om voldtægt,

§281 om afpresning, §288 om røveri og §183a om flykapring.

· Ulovlig tvang består i at tvinge en anden til at ”gøre, tåle eller undlade noget”. Gøre og

undlade er ikke dækkende nok, tåle fx afklædning skal også med.

· Gerningsmanden skal have forstået at hans ord eller adfærd havde en truende karakter, og

han skal have tilsigtet eller på anden måde haft forsæt til at virke bestemmende.

· Han behøver dog ikke have forsæt til at realisere sin trussel.

· Hvis man føler sig skræmt af truslen kan strfl. §266 bruges.

2.1.3 Tvangsmidlerne

· Strfl. §260 er delt i to punkter:

(i) Hvis der er anvendt eller truet med en handling som normalt er strafbar. Fx vold,

trussel om vold, ødelægge gods, frihedsberøvelse.

(ii) Der er tuet med at foretage noget som i sig selv er lovligt, men som det er strafbart at

true med. Hvis offeret selv har begået en strafbar handling, må han ikke afpresses til

noget af en gerningsmand som kender til forholdt.

2.2 Frihedsberøvelse

2.2.1 Gerningsindholdet, strfl. §261

· Frihedsberøvelse i lovens forstand forudsætter en indespærring eller lignende tvungen

forbliven på et forholdsvis snævert afgrænset område, fx et hus, en båd, et værelse.

· Skærpende hvis: det var for vindings skyld, det er langvarigt, man placerer folk i fremmed

krigstjeneste, eller anden form som kan forventes at blive langvarigt.

2.2.2 Tilregnelse

· Det subjektive krav efter strfl. §261 er forsæt.

· Hvis der ikke er forsæt kan der efter strfl. §262,1 blive tale om straf for grov uagtsomhed

med fængsel indtil 1 år.

5


Kapitel 3-Sædelighedsforbrydelser Strafferet

Kapitel 3. Sædelighedsforbrydelser

3.1 Indledning

3.1.1 Sædelighedsforbrydelse og sexualforbrydelse

· Strfl. kap. 24 beskæftiger sig med ”forbrydelser mod kønssædeligheden”.

3.1.2 Gerningstyper

· De strafbare gerningsindhold afgrænses ved en række kriterier som handlingens art,

personernes køn, alder og andre egenskaber etc. Her er 5 grupper som dog ikke er helt

udtømmende:

(i) Fysiske angrebshandlinger (voldtægt mv.)

(ii) Kønsligt forhold til børn og unge mennesker

(iii) Kønsligt forhold til andre beskyttelsesværdige personer uden hensyntagen til deres

psykiske afvigende tilstand, afhængighedsforhold til andre.

(iv) Adfærd der kan krænke andres følelser

(v) Seksuelle forhold samt fremme og udnyttelse af disse i erhvervsmæssige former, mod

betaling etc.

3.1.3 Kriminaliseringens grundlag

· Nogle bestemmelser er for at beskytte individer andre for at beskytte samfundsmæssige

interesser, andre til bestemte køn.

3.1.4 Straf og særlige retsfølger

· Strengest er voldtægt (maks. 6 år, skærpet 10 år fængsel), mildest er pornografi samt

flertallet af blufærdighedskrænkelser.

3.2 Voldtægt og anden tvang

3.2.1 Angreb på den seksuelle handlefrihed

· Det sker ved tvang, fx trusler.

3.2.2 Voldtægt, strfl. §216

· Voldtægt er når en person ”tiltvinger sig samleve ved vold eller trussel om vold”.

· Ofte er det svært at definere grænsen, hvis kvinden senere indvilliger til samlejet.

3.2.3 Anden ulovlig tvang, strfl. §217

· Anden ulovlig tvang, er tvang beskrevet efter strfl. §260, men som ikke er vold eller trussel

om vold.

· Man skal være opmærksom på homoseksualitet, strfl. §225; og om forsættet til

forbrydelsen var noget mindre end voldtægt, hvor strfl. §260 kan komme i betragtning.

3.2.4 Straffen

· Strfl. §216, maks. 6 år, skærpet 10 år fængsel.

· Strfl. §217, maks. 4 år.

3.3 Forbrydelser mod børn og unge mennesker

3.3.1 Beskyttelseshensyn og aldersgrænser

· I dansk ret er aldersgrænsen normalt 15 år, og hvis der er et specielt forhold 18 år.

3.3.2 Heteroseksuelt forhold, strfl. §222-224

· Normalt 15 års lavalder, hvis barnet er under 12 er det skærpende.

(i) Samleje, når det mandlige lem er indført helt eller delvis i vagina.

(ii) Anden kønslig omgængelse, kan bestå i samleje lignende stillinger eller i det forhold

at gerningsmanden beføler eller slikker på kvindens kønsdele eller selv lader sig

berøre på tilsvarende måde.

· Anden kønslig omgængelse er kriminaliseret i strfl. §224

· Til domfældelse kræves forsæt, men uagtsomhed i relationen til den unges alder er strafbar

efter §226.

· En yderlige beskyttelse af børn er i §223:

(i) Omfatter forhold til en person under 18 år som er den skyldiges: ”adoptivbarn,

stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til undervisning eller

opdragelse”

(ii) Omhandler forførelse af en person under 18 år ”under groft misbrug af en på alder

og erfaring beroende overlegenhed”. Men forførelsen er svær at bevise, og strfl. §223

stk. 2 er derfor sjældent anvendt.

6


Kapitel 3-Sædelighedsforbrydelser Strafferet

3.3.3 Homoseksuelt forhold, strfl. §225

· Seksuelle forhold til personer af samme køn straffes analogt som det heteroseksuelle

forhold.

3.4 Forbrydelser mod særlige persongrupper

3.4.1 Psykisk afvigende personer, strfl. §218

· Det er strafbart at en person – uden at anvende tvang – udnytter en andens sindssygdom

eller åndssvaghed til at skaffe sig samleje uden for ægteskab.

· Ikke ethvert kønsligt forhold til en sindssyg eller åndssvag er strafbart. Der må anlægges

en bedømmelse af den pågældendes tilstand og evne til at træffe bestemmelse samt af

gerningsmandens handlemåde, der formentlig skal kunne betegnes som et misbrug, som

”skaffer sig” eller ”udnyttelse”.

· Normale personer som i et temporært øjeblik bliver psykisk svage er beskyttet efter strfl.

§218 stk.2, medmindre der kan føres sag om voldtægt i stedet.

3.4.2 Personer i afhængighedsforhold, strfl. §219-220

· Strfl. §218 Man må ikke ”ved groft misbrug af en persons tjenstlige eller økonomisk

afhængighed skaffer sig samleje udenfor ægteskab med den pågældende”.

· Strfl. §219 En person som er ”ansat eller tilsynsførende ved fængsel, forsorgshjem, børne-

eller ungdomshjem, hospital for sindslidende, åndssvageinstitution eller lignende

institution” have samleje med nogen person som er optaget i institutionen.

· Analogt anvendes:

(i) Anden kønslig omgang, strfl. §224

(ii) Kønslig omgang med en af samme køn, strfl. §225

3.4.3 Svig, strfl. §221

· Kriminalisering af kønsligt forhold i nogle tilfælde sit grundlag i det synspunkt, at der er

noget galt med den måde på hvilken en persons samtykke er opnået.

· Strafansvaret for svig gælder hvis en person ”tilsniger sig” samleje med en kvinde som

enten ”vildfarende anser samlejet som ægteskabeligt” eller ”forveksler gerningsmanden med

en anden”.

3.5 Blufærdighedskrænkelse

3.5.1 Beskyttelsesinteresse

· Dette er svært da det er krænkning af følelser

3.5.2 De strafbare forhold, strfl. §232

· Den der ”ved uterligt forhold krænker blufærdigheden eller giver offentlig forargelse”.

· Kan bl.a. inkludere beføling eller berøring af en andens legeme.

· Det subjektive krav er forsæt.

3.5.3 Alderstrin og samtykke

· Kan også begås mod børn der endnu ikke har udviklet seksualmoralske forestillinger og

blufærdighedsfølelse. Dog måske ikke ekshibitionisme over for 2 år gamle børn.

3.6 Pornografi

3.6.1 Begreb og retsudvikling

· Porno er skrifter, billeder o.l. der er strafbare på grund af deres seksuelle indhold eller den

form som dette indhold har fået.

3.6.2 De gældende regler, strfl. §234-235

· Porno må ikke sælges til børn under 16 år.

· §235, der må ikke laves eller sælges porno i erhvervsmæssigt øjemed.

3.7 Prostitution, alfonseri, rufferi mv.

3.7.1 Prostitution

· Det er ikke i sig selv strafbar efter dansk ret. Det er strafbart efter 3 betingelser:

(i) At den pågældende lever af utugt.

(ii) At politiet har givet pålæg om at søge lovligt erhverv.

(iii) At dette pålæg ikke efterkommes.

3.7.2 Alfonseri, rufferi mv., strfl. §228-229

· Det subjektive krav er forsæt.

· Alfonseri, er når man lever af prostitueredes indtægter.

· Holde bordel, hvis man har bestemte lokaliteter.

7


Kapitel 4-## Forbrydelser i familieforhold ## Strafferet

Kapitel 4. ## Forbrydelser i

familieforhold ##

4.1 Bigami

4.1.1 Kriminalisering

· Strfl. kap. 23 om forbrydelser i familieforhold består af fem paragraffer.

4.1.2 De strafbare forhold, strfl. §208

· Bigami foreligger når en person indgår ægteskab eller lader et partnerskab registrere på et

tidspunkt hvor han eller hun allerede er i et bestående ægteskab eller registreret

partnerskab.

4.2 Incest

4.2.1 Kriminalisering

· Incest (i vid forstand) er kønsligt forhold mellem beslægtede eller besvogrede. Forbud

herimod (incesttabu) har været kendt i næsten alle kulturkredse.

4.2.2 De strafbare forhold, strfl. §210

· Anden kønslig omgang er kriminaliseret efter strfl. §210 stk. 3.

· Det subjektive krav er forsæt i relation til det bestående slægtskabsforhold.

4.3 Andre delikter i familieforhold

4.3.1 Krænkelse af familieretlige pligter, strfl. §213

· Dette kan være at man unddrager sig forsørgelses- eller bidragspligt, vanrøgt eller

nedværdigende behandling, udsættes for nød.

4.3.2 Urigtig fødselsanmeldelse, strfl. §214

· Den der forsætligt ”ved urigtig eller ufuldstændig anmeldelse til den myndighed, der

modtager fødselsanmeldelser, forvansker beviset for en persons familiestilling”.

4.3.3 Unddragelse fra forældremyndighed, strfl. §215

· Hvis et barn under 18 år bliver ført væk så han ikke kan få forældrenes beskyttelse er det

det samme som frihedsberøvelse, strfl. §260.

8


Kapitel 5-Formueforbrydelser Strafferet

Kapitel 5. Formueforbrydelser

5.1 Indledning

5.1.1 Almindelige begreber

· Den strafferetlige normering i formueforhold tager helt overvejede sigte på at væren

ejendomsretten, navnlig mod skader forvoldt ved tilegnelse, ødelæggelse, svig, tillidsbrud,

tvang eller udnyttelse. Udenforringelse af en persons ejendom kan hans ejendomsret

krankes ved ulovlig brug.

· Meget brugt indenfor straffeloven. De vigtigste og de groveste er samlet indenfor kap 28 om

berigelsesforbrydelser.

· Økonomisk kriminalitet angår alle forbrydelser der har med økonomiske aktiviteter eller

værdier at gøre.

· Ofte har mange andre forbrydelser økonomiske motiver.

5.1.2 Berigelsesforbrydelser

· Berigelse med forsæt er samlet i kap. 28, andre formuekrænkelser er samlet i kap 29.

· Berigelse er en materiel formueforskydning i forholdet mellem to personer.

5.1.3 Berigelsesforsæt

· Der skal subjektivt tilregnes forsæt til berigelsen.

5.1.4 Strafferammer

· Vi har ikke en gradinddeling af deliktrammerne, men det kan ske for strafferammen. Der

sondres mellem en normal ramme, en skærpende ramme og en formildende ramme.

· Fx 285, normal; 286 skærpet; 287 mildere.

5.2 Tyveri, strfl. §276

5.2.1 Fuldbyrdelse ved borttagelse

· Tyveri er det forhold at en person ”uden besidderens samtykke borttager en fremmed rørlig

ting for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved dens tilegnelse”.

5.2.2 Rørlig ting mv.

· Det stjålne skal være en ting som kan flyttes.

5.2.3 Økonomisk værdi

· Genstanden skal have en økonomisk værdi, den skal kunne sælges for penge.

· Så fx eksamensbeviser selvom de bruges til opnåelse af lån er ikke omfattet, mens pas i

retspraksis er.

5.2.4 Fremmed ejendom

· Tyveri er en krænkelse af fremmed ejendomsret.

· Genstande der har en økonomisk værdi kan være tilgængelige til fri bemægtigelse, som fx

hvis man stiller en defekt cykel fra sig.

5.2.5 Varetægt

· Foruden en krænke fremmed ejendomsret udgør tyveriet også et indgreb i en andens

persons besiddelse (varetægt).

· Man skal flytte varetægten for tyveri, hvis gerningsmanden i noget tid har været i

besiddelse af bilen, men han tilegner den sig først efter nogen tids kørsel begår han

underslæb.

· Varetægts problemet kan føre til ret vilkårlige afgrænsninger mellem tyveri og underslæb.

5.2.6 Tilegnelse og berigelse

· Gerningsmanden skal på borttagelsens tid have forsæt til at tilegne sig tingen.

5.2.7 Brugstyveri, strfl. §293,1

· Tyveri efter strfl. §276 kan ikke bruges hvis forbrydelsen ikke var sket for berigelse, men

kun for at gøre brug af den, eller som der står i strfl. §293: ”uberettiget bruger en ting, der

tilhører en anden”.

5.3 Ulovlig omgang med hittegods, strfl. §277

5.3.1 Hittegods

· For ulovlig omgang med hittegods straffes efter §277 ”den, som for derigennem at skaffe sig

eller andre uberettiget vinding tilegner sig en fremmed rørlig ting, som ikke er i nogens

varetægt, eller som ved ejerens forglemmelse eller på lignende tilfældig måde er kommet

gerningsmandens varetægt.

9


Kapitel 5-Formueforbrydelser Strafferet

· Det er vigtigt at det var for egen berigelse at man ikke afleverede eller fremlyste objektet,

hvis man bare ikke havde tid til det uden på nogen måde at have haft til hensigt at beholde

den, er det ikke ulovlig omgang med hittegods.

5.3.2 Ting i gerningsmandens varetægt

· Man skal være lidt kritisk med hvordan gerningsmanden har fået tingen i sin varetægt,

han må ikke selv have været for aktiv.

5.4 Underslæb, strfl. §279

5.4.1 Indledning

· Underslæb består i en uretmæssig tilegnelse af ting eller penge som gerningsmanden har i

sin besiddelse for en anden, gjort for at skaffe sig uberettiget vinding. Fx penge han har

fået betroet.

5.4.2 Fremmed ting i egen varetægt

· Genstanden for underslæb skal ved tilegnelsen være i gerningsmandens varetægt.

· Ulovlige dispositioner over ting købt på afbetaling mod ejendomsforbehold blev indtil 1973

bedømt som underslæb. Nu fremgå det af strfl. §278 stk. 2 at underslæb ikke omfatter

dispositioner over genstande mht. Hvilke en sælger har forbeholdt sig ejendomsret indtil

købesummen er betalt, jfr. Herved kreditkøbslovens §2.

5.4.3 Tilegnelse af tingen

· Tingsunderslæb fuldbyrdes når objektet er tilegnet.

· Ikke enhver uhjemlet disposition over tingen kan anses som en tilegnelse. De almindeligt

forekommende former for tilegnelse er : forbrug, vedvarende brug, slag og bytte,

bortgivelse, ødelæggelse, pantsætning, anvisning som genstand for udlæg etc.

5.4.4 Betroede penge, strfl. §278 stk.1 nr. 3

· Når en person har berigelses forsæt og ”uretmæssigt forbruger ham betroede penge, selvom

han ikke var forpligtet til at holde disse afsondrede fra sin egen formue”

· Penge er specielt skilt ud, da det godt nok er en rørlig ting, men ofte ikke en fremmed, da

det ofte ikke giver mening at sige du skal gemme netop disse 3 hundrede kroners sedler for

mig.

· Det skal være ”betroede” penge.

¬ Underslæb er ikke når man bruger et lån som er ydet til at købe maskiner på noget andet.

5.4.5 Forbrug af penge

· Generelt kan siges at forbrug består i at undlade at beskytte de beløb som er betroede.

5.4.6 Forudbetalt vederlag, strfl. §298 nr. 2

¬ Det er strafbart at en person ”ved forbrug af forudbetalt vederlag sætter sig ude af stand til

at levere modydelse”.

5.4.7 Forsæt til tins- og pengeunderslæb

· Gerningsmanden skal tilegne sig den fremmed ting, at ting eller penge ikke var undergivet

hans frie rådighed.

5.4.8 Underslæb ved fragåelse, strfl. § 278 nr. 2

· Hvis man har fået en ting betroet, men nægter at man har. ”Jeg har aldrig modtaget den

check”.

· Kan også straffes som falsk partsforklaring.

5.5 Bedrageri, strfl. §279

5.5.1 Indledning

· Når man for vindings skyld fremkalder, bestyrker eller udnytter en vildfarelse som

bestemmer den andens handling eller undladelse.

5.5.2 Vildfarelse

· Bedrageriets centrale bestanddel er gerningsmandens forhold til den vildfarelse der skal

foreligge hos hans modpart (medkontrahent).

¬ Hvis medkontrahenten i en økonomisk transaktion var i vildfarelse, kan gerningsmanden

blive straffri hvis:

(iv) Gerningsmanden kan have overset vildfarelsens hos en person som han har anset

for udstyret med normal viden, omtanke og iagttagelsesevne.

(v) Medkontrahenten selv findes at burde ”bære risikoen” for at være kommet i en

vildfarelse.

5.5.3 Det svigagtige forhold

· Hvordan vildfarelsen er kommet frem.

5.5.4 Fremkaldelse af en disposition

· Gerningsmanden kan på mange måder fremkalde en handling hos medkontrahent.

10


Kapitel 5-Formueforbrydelser Strafferet

5.5.5 Retsstridigt forhold

· Jf. paragraffen skal gerningsmandens fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en

vildfarelse være retsstridigt.

· Men fx almindelige salgsgejl er ikke anset som at fremkalde vildfarelse, hvis sælgeren fx

siger at varen er uopslidelig.

· Det er altså retsstridigt efter i hvor høj grad man søger at føre den anden bag lyset.

5.5.6 Vinding og tab

· Gerningsmanden skal have haft en vinding og ofret et tab, fx udstedelse af dækningsløs

check.

5.5.7 Groft uagtsomt bedrageri, strfl. §300a

· Forbrydelsen består i ”forsætligt eller groft uagtsomt bevirker, at en person, der befinder sig

i en vildfarelse, af denne grund bestemmes til en handling eller undladelse, og derved

påfører ham eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et

betydeligt formuetab”.

· Fx ved salg af fast ejendom, omsætning af private pantebreve af tvivlsom værdi.

· Bruges hvis det er svært at bevise forsættet.

5.5.8 Databedrageri, strfl. §279a

· ”Den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt ændrer,

tilføjer eller sletter oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling eller i øvrigt

retsstridigt søger at påvirke resultatet af en sådan databehandling”.

· Fuldbyrdelsen sker efter 1.led når oplysninger eller programmer ændres, tilføjes eller

slettes, og tilsvarende efter 2.led når nogen i handlingen ”søger at” påvirke resultatet af

databehandlingen.

5.5.9 Supplerende bestemmelser

· Strfl. §298,1: om ved urigtige oplysninger at skaffe sig kredit.

· Strfl. §298,3: at løbe fra regningen ved logi, fortæring, befordring eller anden ydelse.

· Strfl. §298,4: ikke at betale indgang til en offentlig forevisning eller almentilgængelig

indretning.

5.5.10 Skattesvig

· Bedrageri kan sikkert anvendes hvis man giver falske oplysninger til skattevæsnet, men

det er uden praktisk betydning, da der er særlove.

5.6 Mandatsvig, strfl. §280

5.6.1 Hovedtyper

· En person der har adgang til at handle med retsvirkning for en anden handler til skade for

denne og til fordel for sig selv eller en tredjemand.

· §280 kan kun anvendes såfremt forbrydelsen ikke hører under §276-279a. For mandatsvig

udført af offentligt ansat er det skærpende med op til 50%, jf. §154.

· Mandatsvig består i at en person, der handler for at skaffe sig slev eller andre uberettiget

vinding, påfører en anden formuetab:

(i) ”ved misbrug af en for ham skabt adgang til at handle med retsvirkning for denne”

(ii) ”ved i et formueanliggende, som det påhviler ham at varetage for den anden, at

handle mod dennes tarv” hvor gerningsmanden har pligt.

· Mandatsvig ~ underslæb. Hvis man overfører pengene til privat forbrug, så er det

underslæb. Hvis pengeoverførsel virker legal i forhold til jobbet, men det at bagveje går til

privat vinding er det mandatsvig.

· Mandatsvig ~ bedrageri. Det er sværere ofte er det bedrageriske element mandatsvig.

5.6.2 Særligt om checkforhold

· Hvis man godt ved at man ikke har pengene, men bruger dem alligevel er det også

mandatsvig. Hvis man går ind i kreditforhold som man ved man aldrig vil kunne betale tale

tilbage er det mandatsvig.

5.6.3 Beslægtede forhold, strfl. §299

· Nr. 1 angår den som handler for en anden og ”ved tilsidesættelse af sin pligt påfører denne

et betydeligt formuetab, som ikke erstattes inden dom i første omgang”.

· Nr. 2 handler om det forhold at repræsentanten ”for sig selv eller andre af tredjemand

modtager, fordrer eller lader sig tilsige en formuefordel, hvis modtagelse skal holdes skjult

for den, hvis anliggende modtageren varetager”. Returkommission.

5.7 Skyldnersvig, strfl. §283

5.7.1 Indledning

· Strafferetten er tilbageholdene med fordringret mod en anden person.

11


Kapitel 5-Formueforbrydelser Strafferet

5.7.2 Krænkelse af begrænsende rettigheder

· Efter §283 stk. 1 nr. 1, kan skyldnersvig for det første bestå i at en person ”afhænder,

pantsætter eller på anden måde råder ovre ham tilhørende gods, hvorover tredjemand har

erhvervet en rettighed, med hvilken handlingen er uforenelig”.

· Der burde have været foretaget en sikringsakt, men hvis rettigheden krænkes på den i strfl.

§283 angivne måde anses det stadigt at være strafbart.

· Gerningsmanden skal have handlet forsætligt. Han skal have forstået at en anden havde

en ret over tingen der kan henføres til §283.

5.7.3 Unddragelse under konkurs, §283 stk.1 nr.2

· Som skyldnersvig straffes endvidere efter §283 stk.1 nr.2 unddragelse af aktier på et

tidspunkt hvor gerningsmandens bo er ”taget under konkursbehandling eller forhandling

om tvangsakkord uden for konkurs er åbnet”.

5.7.4 Andre krænkelser af fordringshavere, §283 stk.1 nr.3

· Hvor man ”unddrager sine ejendele eller fordringer fra at tjene sine fordringshavere eller

nogen enkelt af disse fyldestgørelse”

· Skyldneren kan begunstige enten sig selv, en kreditor eller andre end kreditorer.

5.7.5 Supplerende bestemmelser, strfl. §300

· Nr.1 man må ikke stifte ny gæld hvis man er ude af stand til at betale gammel gæld.

· Nr.2 man må ikke give sine fordringshave gæld ved leve ødselt.

5.8 Afpresning, strfl. §281

5.8.1 Tvang ved trusler

· Lyder meget ligesom ulovlig tvang, med den forskel at det er en berigelsesforbrydelse.

5.8.2 Vinding og tab

· Gerningsmanden skal fremsætte sin trussel for derefter at skaffe sig eller andre uberettiget

vinding. Der er ikke nævnt noget om tabet.

· Nr.2 om at røbe et faktisk strafbart forhold til afpresning er også analog §260 stk.2.

5.9 Røveri, strfl. §288

5.9.1 Vold og trusler

· Røveri er den grovest berigelsesforbrydelse. Den er ikke blot formuekrænkelse, men også

rettet mod en andens person. Røveri består i at øve vold eller fremsætte trussel om

øjeblikkelig anvendelse af vold med forsæt til på nærmer angiven måder at opnå uberettiget

vinding.

· Med øjeblikkelig vold menes vold, mens gerningsmanden er til stede.

5.9.2 Gerningstyper

(i) Gerningsmanden ”fratager eller aftvinger nogen en fremmed rørlig ting”.

(ii) Gerningsmanden ”bringer en stjålen ting i sikkerhed”.

(iii) Gerningsmanden ”tvinger nogen til en handling eller undladelse, der medfører

formuetab for den overfaldne eller nogen, for hvem denne handler”.

5.9.3 Straffen

· Normalt 6 år, skærpet 10 år. Vurderes efter om der har været brugt våben eller vold, om

flere har handlet sammen, §80; og om røveriet er fuldbyrdet, §21,2.

· Normalt 1-3 års fængsel, men 6-8 forlæger eller mere for bankrøveri.

5.10 Åger, strfl. §282

5.10.1 Historisk baggrund

· Åger består i udnyttelse af en andens økonomiske vanskeligheder mv. til opnåelse af

økonomisk fordel.

5.10.2 Åger

· ”For åger straffes den, som udnytter en andens betydelige økonomiske eller personlige

vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold til i et

aftaleforhold at opnå eller betinge en ydelse, der står i væsentligt misforhold til

modydelsen, eller som der ikke skal ydes vederlag for”.

· Der skal altså allerede foreligge en aftale mellem gerningsmanden og offer.

5.10.3 Anden udnyttelse, strfl. §300b

· ”straffes den, som, uden at betingelserne for at anvende §282 foreligger, ved indgåelse af en

aftale på utilbørlig måde benytter sig af modpartens økonomiske vanskeligheder eller i

øvrigt af dennes underlegne stilling.”.

12


Kapitel 5-Formueforbrydelser Strafferet

5.10.4 Forsæt

· Forsætskravet ved åger betyder at gerningsmanden skal have kendt modpartens situation

eller egenskaber og forstået at han kun af den grund har kunne opnå en for ham selv så

fordelagtig aftale.

· §282 benytter ikke ”for vindingens skyld”, men blot de to ydelser skal stå i væsentlig

forskel til hinanden.

5.11 Hæleri, strfl. §284

5.11.1 Inledning

· Særstilling fordi der ikke sker nogen krænkning af en persons ret.

· Begrundelsen for at kriminalisere køb af tyvekoster, er at muligheden herfor fremmer

berigelsesforbrydelser.

5.11.2 Hovedforbrydelse og hæleri

· Forud for hæleriet skal der være begået en af følgende berigelsesforbrydelse: tyveri, ulovlig

omgang med hittegods, underslæb, bedrageri, databedrageri, mandatsvig, afpresning,

skyldnersvig, røveri og grov toldsvig. Dog langt de fleste angår tyveri.

· Domfældelse for hæleri forudsætter at tiltale ikke (beviseligt) er ansvarlig for

hovedforbrydelsen – alene eller sammen med andre – og at hans forhold ligger efter dennes

fuldbyrdelse.

· Det udelukker ikke hæleriansvar at gerningsmanden til hovedforbrydelsen var utilregnelig

pga. ung alder eller psykisk abnormitet, når den pågældende forbrydelse er begået med

forsæt.

5.11.3 Typer af hæleri

(i) Hæleren ”modtager eller skaffer sig eller andre del i en ved (hovedforbrydelsen)

erhvervet vinding.”

(ii) At personen ”ved fordølgelse, hjælp til afhændelse eller på lignende måde virker til at

sikre en anden udbyttet”.

· Det fælles i disse bistandshandlinger er at hæleren – uden nødvendigvis at få nogen fordel

selv – handler for at forbedre en anden muligheder for at få noget ud af forbrydelsen.

· De praktisk vigtigste handlinger er opbevaring (hvadenten hæleren tager tingen til sig eller

blot stiller et lokale til rådighed), transport umiddelbart efter hovedforbrydelsen eller

senere, anvisning af forhandling med aftagere, omsmeltning eller anden bearbejdelse etc.

5.11.4 Forsæt

· Der er et subjektivt forsæts krav. Dvs. han vidste om berigelsesforbrydelsen, eller han må

han synes at det var sandsynligt.

· Hvis der foreligger bevis for tiltaltes forsæt, men ikke bevis for at en forudgående

forbrydelse er begået, kan der straffes fro forsøg.

· Man kan straffe for efterfølgende forsæt, hvis gerningsmanden ikke var klar over

forbrydelsen da han modtog dem.

· Det udelukker forsæt at modtageren af en ting ikke har villet beholde den men haft til

hensigt at tilbagegive den til ejeren eller i øvrigt skille sig af med den på en måde der

bringer forholdet uden for §284.

5.11.5 Uagtsomhed, strfl. §303

· Uagtsomt hæleri er i et vist omfang kriminaliseret.

· Personer som ”udviser grov uagtsomhed ved at tilforhandle sig eller på anden lignende

måde modtage ting, der er erhvervet ved en berigelsesforbrydelse”.

(i) Der skal være sket en modtagelse af ting.

(ii) Modtagelsen skal være sket ved tilforhandling eller på lignende måde.

5.11.6 Udnyttelse af ågerfordringer mv.

· Tager sigte på ”bagmændene”, personer der udøver en styrende og/eller profitgivende

virksomhed gennem andre, men ikke kan rammes efter de primære bestemmelser om

formuekrænkelser.

· Man angriber ham der intet har med hovedforbrydelsen at gøre, ved at sige at han driver

ågervirksomhed når han afhænder noget meget billigt.

13


Kapitel 6-Almenfarlige forbrydelser Strafferet

Kapitel 6. Almenfarlige forbrydelser

6.1 Indledning

6.1.1 Almenfare og andre fare

· Kap. 20 er samlet gerningstyper som er almenfarlige. Det drejer sig om handlinger der kan

rammer personer eller formueværdier i et betydeligt og uberegneligt omfang.

6.1.2 Oversigt

· Der er også mange bestemmelser i særlovgivning, navnlig inden for trafik- og

sundhedsfarlige handlinger.

6.2 Brandstiftelse, strfl. §180-182

6.2.1 Gerningsbeskrivelsen

· Der skal ikke blot være opstået ild, en fare af en vis art og grad skal også være opstået.

· Det er strafbart bare at forvolde en ildebrand, jf. §181.

· Den danske ordning medføre for det første at man undgår det vanskelige farekriterium og

det hertil svarende krav om fareforsæt. Endvidere bliver reglen om ildspåsættelse på

fremmed ejendom i vidt omfang en specialbestemmelse om tingsbeskadigelse der

fortrænger §291.

6.2.2 Forsætlig brandstiftelse, strfl. §181

· Der skal være forsætlig ildebrand på fremmed jord, og med ildebrand menes at branden

ikke kan slukkes med blot en spand vand.

· Det antændte objekt kan være fast ejendom eller løsøre, men ikke en enkelt genstand som

et stykke papir, det hører under tingsødelæggelse §291.

· Det er som HR straffrit at sætte ild på egen ejendom eller på fremmed ejendom med ejerens

samtykke.

· Passivitet i tilfælde af ildebrand straffes efter strfl. §185.

6.2.3 Kvalificeret brandstiftelse, strfl. §180

(i) Dette hvis der er fare for andre menneskers liv. Forsæt kan også straffes med forsøg

hvis brandstifteren troede at der var mennesker tilstede.

(ii) Hvis forsætlig brandstiftelse sker ” for at volde omfattende ødelæggelse af fremmed

ejendom” eller ”for at befordre oprør, plyndring eller anden sådan forstyrelse af

samfundsordenen”.

6.2.4 Uagtsom brandstiftelse, strfl. §182

· Den som ”af uagtsomhed forvolder ildsvåde på fremmed ejendom”.

· Uagtsom ildspåsættelse på egen ejendom kan være strafbar efter §182, hvis den ved

uagtsomhed bliver ”til skade for fremmed formueinteresse”.

6.3 Fare for ulykker

6.3.1 Sprængning, trafikulykke mv., strfl. §183

· ”Den, der med forsæt til skade på andres person eller formue forvolder sprængning,

spredning af skadevoldende luftarter, oversvømmelse, skibbrud, jernbane- eller anden

transportulykke, straffes med fængsel indtil 12 år.”

· Skærpende til livstid, uagtsomt bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

· §183a rammer fly- og skibskaprer.

6.3.2 Angreb på trafiksikkerheden, strfl. §184

· Sigter på større problemer og ikke på færdselsfejl, fx angreb på tog signaler.

6.3.3 Flykapring, strfl. §183a

· Der skal være karakter af ulovlig tvang efter strfl. §260.

6.4 Narkotikaforbrydelser

6.4.1 Stofmisbrug i Danmark

· Har været stigende efter II verdenskrig

6.4.2 Lov om euforiserende stoffer

· Straffebestemmelserne findes i lov af 1955 om euforiserende stoffer og strfl. §191 der

foreskriver skærpet straf for visse grove overtrædelser.

· Det er indenrigsministeren (sundhedsministeren) der bestemmer hvilke stoffer der skal

være forbudte.

14


Kapitel 6-Almenfarlige forbrydelser Strafferet

6.4.3 Straf

· Strafferammen i lov om euforiserende stoffer er bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

· For særligt skærpende omstændigheder (store mængder eller særligt farligt), bruges strfl.

§191, med fængsel hvis stort med maks. 6 års fængsel, og hvis det er betydelig mængde

farligt så op til 10 år. Folk der køber og handler er også inkluderede, jf. §191 stk. 2.

· I særdeles skærpende omstændigheder kan strammerammen øges med 50%, jf. strfl. §88,

altså maks. 15 år.

6.5 Andre sundhedsfarlige handlinger, strfl. §186-189

6.5.1 Forgiftning, forhandling

· §§186-189 indeholder nogle sjældent anvendte bestemmelser om handlinger der udsætter

menneskers sundhed for fare, det er angreb på den almene sundhed, som fx at forgifte

drikkevandet.

6.5.2 Fare for smitsom sygdom, strfl. §192

· Bestemmelser om forvoldelse af fare for smitsom sygdom blandt mennesker (stk. 1 og 2) og

blandt husdyr og nytte og kulturplanter (stk. 3). Der skal være forsæt.

· Der er en mildere straf hvis det skete uagtsomt, stk. 4.

15


Kapitel 7- Strafferet

16


Kapitel 8- Strafferet

17


Kapitel 9-Forbrydelser vedrørende dokumenter, mærker og penge Strafferet

Kapitel 9. Forbrydelser vedrørende

dokumenter, mærker og

penge

9.1 Indledning

9.1.1 Beskyttelsesinteresse

· I strfl. kap. 19 er samlet ”Forbrydelser vedrørende bevismidler”, og der tænkes her især på

skriftlige bevismidler.

· Beskyttelsesinteressen er især for mennesker der har med dokumentet at gøre, men også

samfundet som helhed.

9.1.2 Dokument

· §171 om dokument falsk har i stk. 2 en definition af dokument, og i stk. 3 en definition af

falsk.

(i) Hensigtsdokument, der på forhånd har været bestemt til at tjene som bevis og hvis

indhold viser dette.

(ii) Lejlighedsdokument foreligger når tilkendegivelsen ikke har været bestemt til at

bevidne noget, men faktisk ”bliver benyttet som bevis for en rettighed, en forpligtelse

eller en befrielse for en sådan”

· I gerningskravet er at dokumentet faktisk bliver benyttet.

¬ Udenfor dokumentbegrebet falder anmodninger om lån eller gave, forespørgsler o.l. med

urigtig navneangivelse. Det er først dokumentfalsk når man søger at bevise noget med et

bestemt dokument.

9.2 Dokumentfalsk, strfl. §171

9.2.1 Falsk ved eftergørelse

· Efter §171 stk. 3 er et dokument falsk når det ”ikke hidrører fra den angiven udsteder”

eller ”der er givet det et indhold, som ikke hidrører fra denne”.

· Dokumentfalsk er fx: hvis man udgiver sig for en anden; en direktør sig han har

bemyndigelse fra sin virksomhed men i den specifikke sag ikke har det.

9.2.2 Forfalskning

· Dokumentfalsk ved forfalskning består i at benytte et dokument hvis indhold oprindeligt

har hidrørt fra den angive udsteder, men senere er ændret.

9.2.3 Brug af dokumentet

· Dokumentfalsk fuldbyrdes af den der ”gør brug af et falsk dokument til at skuffe i

retsforhold”.

· Der skal være forsæt, så dokumentbrugeren skal have kendskab til falskheden.

· Hvis modtageren ved den er falsk, vil han blive medansvarlig hvis dokumentet bruges i

flere led.

· Brugen af dokumentet skal være sket for at skuffe ”i retsforhold”.

9.2.4 Straffen for dokumentfalsk

· Strafferammen er i §172 og vil derfor være jf. §171.

· Rammen spænder fra bøde til 8 års fængsel, i praksis er der forholdsvis få straffe på mere

end 1 år, og der er mange betingede domme og bøder.

9.3 Andre dokumentforbrydelser

9.3.1 Dokumentsvig, strfl. §173

· §173 omhandler tilfælde hvor det er strafbar at benytte et ægte dokument til at skuffe i

retsforhold, hvis personen som har underskrevet den i vildfarelse troede han skrev under

på et andet dokument, med efter hensigten rigtigt indhold.

· At opnå underskriften er ikke kriminaliseret i §173, men det vil kunne blive straffet som

forsøg på at begå forbrydelse efter §173.

9.3.2 Dokumentmisbrug, strfl. §174

· Hvor man gør brug af et ægte dokument, men hvor dokumentet er drejer sig om en anden

person end den man siger det drejer sig om.

18


Kapitel 9-Forbrydelser vedrørende dokumenter, mærker og penge Strafferet

9.3.3 Intellektuelt falsk, strfl. §175

· Hvor personer ”afgiver urigtig erklæring om noget forhold, angående hvilken erklæringen

skal tjene som bevis.” Til nærmere afgrænsning nævnere §175 at det skal dreje sig om en

erklæring:

(i) ”i offentligt dokument eller bog”

(ii) ”i privat dokument eller bog, som det ifølge lov eller særligt pligtforhold påhviler ham

at udfærdige eller føre”

(iii) ”i læge-, tandlæge-, jordemoder- eller dyrlægeattester”.

· Fuldbyrdelsesmomentet er ved erklæring i en ”bog”: den færdige tilførsel til bogen; derefter

kan den pågældende ikke træde tilbage ved at rette i bogen.

9.3.4 Indgreb i bevismidler, strfl. §178

· Efter §178 straffes ”den, som for at skille nogen ved hans ret tilintetgør, bortskaffer eller

helt eller delvis ubrugbargør et bevismiddel, der er tjenligt til at benyttes som sådant i et

retsforhold.”

9.4 Mærkeforbrydelser

9.4.1 Mærker mv.

· Nogle bestemmelser i kap.19 (§§176, 177 og 179) handler om såkaldte ”mærker”. De er

ikke nærmere definerede, og det vil også være vanskeligt og til ringe nytte at give en fælles

karakteristik af disse mærker, fx kødkontrolmærker (§176 stk. 1), frimærker (§177) og

grænsemærker i skellet mellem ejendomme (§179).

9.5 Pengeforbrydelser, strfl. §166-170

9.5.1 Falske penge

· Penge er falske hvis de ligner ægte, men ikke er udstedt af nationalbanken.

· Hvis de blot er metalstykker til at snyde en mønttelefon med er det ikke falskmønt, da den

ikke ligner, og derfor ikke kan bruges til at narre mennesker med.

9.5.2 De strafbare forhold

· Forsætligt pengefalsk er i §§166-167 beskrevet i fire forskellige former med det fælles

kendemærke at der er forsæt til at bringe falske penge i omsætning som ægte. Disse fire

gerningsmåder er at eftergøre eller forfalske penge, at forskaffe sig selv eller andre falske

penge, og at udgive falske penge.

· At udgive falske penge er strafbart efter §168.

9.5.3 Beslægtede delikter, strfl. §169

· ”Med bøde straffes den, som forfærdiger, indfører eller udspreder genstande, som ved form

og udstyr frembyder væsentlig ydre lighed penge eller med et til almindeligt omløb bestemt

værdipapir.”

· Det er dårlige efterligner af penge eller værdipapir, da det ellers hørte under de andre

paragraffer, fx pengesedler affotograferet i et blad.

· Udenlandske pengesedler falder udenfor.

19


Kapitel 10-Falsk forklaring, erklæring, anklage mv. Strafferet

Kapitel 10. Falsk forklaring, erklæring,

anklage mv.

10.1 Falsk forklaring for retten, strfl. §158-160

10.1.1 Indledning

· Beskyttelses interessen er for at beskytte offentlige myndigheder som er interesseret i at få

sandheden frem, men også folk på anklagebænken, da de skal sikres retfærdighed.

10.1.2 Processuel afgrænsning

· §158 gælder i alle domstole, men administrative organer (nævn, råd mv.) fadler uden for,

også fx landsskatteretten som kun er et nævn.

· Kun de personer som er part i sagen og afgiver forklaring er omfattet.

· Fogedsager er specielle, hvor der en mildere oplysningspligt.

10.1.3 Falsk forklaring

· En forklaring er falsk når den afgives mod den pågældendes overbevisning.

· En nægtelse af at svare på et spørgsmål kan ikke være falsk forklaring.

· Fuldbyrdelsen af falsk forklaring må nok anses for at være sket ved afhøringens afslutning,

da der skal være tid til uddybning i løbet af afhøringen.

· Efter §158 stk. 3, kan straf fakultativt nedsættes til hæfte eller bøde, hvis det falske

udsagn alene angår noget som er ”uden betydning for det forhold, der søges oplyst”.

10.1.4 Forsæt og uagtsomhed

· Der er forsæt hvis personen ved hvad han laver når han kender den subjektive

uoprigtighed.

· Der er ikke forsæt til fortielse hvis den afhørte går ud fra at det ikke udtrykkelig omtalte

fremgår af det som han har sagt.

· Der kan tænkes diskulperende faktiske vildfarelser, fx mht. den afhørtes opfattelse af

stillede spørgsmål eller af den måde på hvilken hans egne udtaler ville blive opfattet.

· En restriktiv anvendelse af forsætsbegrebet kan dog være velbegrundet, da forklaringer

jævnlig afgives under et psykologisk pres af uvante omgivelser og kommunikationsformer,

uvished om udsagnets betydning og vanskeligheden ved at give en opfattelse af dækkende

sprogligt udtryk.

10.1.5 Sigtedes straffrihed

· Den der er sigtet eller tiltalt i en offentlig straffesag kan efter §159, stk. 1, ikke straffes for

falsk forklaring.

· En tiltalt kan også tænkes at være straffri, hvis dommeren siger han skal afhøres med en

”sigtets retsstilling”, eller han i vildfarelse tror han er sigtet.

· Straffrihed er et personligt privilegium, og andre kan ikke tilskynde sigtede til at afgive

falsk forklaring.

10.1.6 Risiko for sigtelse

· Hvis man i en civil sag er til afhøring, kan man have sigtets interesse i at give falsk

forklaring, der er egentlig ikke straffrihed, men med rpl.§171stk2nr1+2 kombineret med

strfl. §159stk2, kan der ske strafnedsættelse eller bortfald.

10.1.7 Straffrihed i øvrigt: tavshedspligt

· Det fremgår af §159 stk. 1, at falsk forklaring er straffri hvor en person har afgivet

forklaring til trods for at ”forklaring ifølge loven ikke kræves”. Reglen handler om de

såkaldte vidneudelukkelseesgrunde der er beskrevet i rpl.§169-170. Vidneudelukkelsen

gælder for personer der er undergivet tavshedspligt i medfør af offentlig ansættelse eller

beskikkelse mv.

10.2 Falsk erklæring

10.2.1 Erklæring på tro og love, strfl. §161

· En højtidelig erklæring.

· ”Med bøde, hæfte eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 2 r straffes

den, som udenfor det i §158 nævnte tilfælde for eller til en offentlig myndighed afgiver en

falsk erklæring på tro og love eller på lignende højtidelig måde, hvor sådan form er påbudt

eller tilstedt.”

20


Kapitel 10-Falsk forklaring, erklæring, anklage mv. Strafferet

· Efter §161 straffes den som ”for eller til en offentlig myndighed afgiver en falsk erklæring

på tro og love eller på lignende højtidelig måde, hvor sådan form er påbudt eller tilstedt”.

10.2.2 Pligtmæssige erklæringer, strfl. §162

· ”Den, som ellers for eller til en offentlig myndighed afgiver urigtig erklæring om forhold,

angående hvilke han er pligtig at afgive forklaring, straffes med bøde eller hæfte eller med

fængsel indtil 4 måneder.

· Denne kræver altså ikke et krav om afgivelse på tro og love. Men tilgengæld skal han have

været pligtig til at afgive forklaring, kravet skal have lovhjemmel.

· I praksis anvendes dette ofte i fogedretten.

10.2.3 Skriftlige erklæringer, strfl. §163

· ”Med samme straf som i §162 anført straffes den, som i øvrigt til brug i retsforhold, der

vedkommer det offentlige, afgiver urigtig skriftlig erklæring eller skriftlig bevidner noget

hvorom han ingen kundskab har”

· Alle papirer som det offentlige skal bruge.

¬ Politirapporten er ikke inkluderet, da det er politiet som skriver rapporten, og personen

kun giver mundlig forklaring, gennemlæser og skriver under.

· Skriftlige erklæringer til brug i domstole er inkluderet.

· Gælder også hvis personen ved han ikke ved nok om sagen til at udtale sig.

10.3 Falsk anklage og anmeldelse

10.3.1 Falsk anklage, strfl. §164

· ”Den, der afgiver urigtige oplysninger til offentlig myndighed med forsæt til, at en uskyldig

herved bliver sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge for et strafbart forhold,

straffes med hæfte eller fængsel indtil 6 år”

· Erklæringen skal vær afgivet til offentlig myndighed, den anklagede skal være navngivet og

uskyldig.

· Forsættet skal omfatte de nævnte objektive forhold: at oplysninger afgives til offentlig

myndighed, at de er urigtige, og at den der omtales er uskyldig i det strafbare forhold.

Hertil kommer forsæt til at bevirke en sigtelse.

· Foruden forsæt til at bevirke sigtelse nævner stk. 1 særskilt forsæt til at en uskyldig bliver

”dømt”, hvilket omfatter handlinger rettet mod en allerede sigtet.

· Hvis anklagen går mod en selv eller en som har givet samtykke til en er det strafbart efter

stk. 3.

· Hvis man fjerner beviser for at det skal skade en anden, så han bliver sigtet er det strafbart

efter stk. 2.

10.3.2 Falsk anmeldelse og klagemål, strfl. §165

· ”Den, der til offentlig myndighed anmelder en strafbar handling, der ikke er begået, såvel

som den, der til sådan myndighed indgiver falske klagemål, straffes med bøde, hæfte eller

under skærpede omstændigheder med fængsel indtil 1 år.”

· Der er to gerningstyper: henholdsvis falsk anmeldelse og falsk klagemål.

(i) Falsk anmeldelse. En gerning som ikke er begået, men man anklager ikke bestemte

mennesker.

(ii) Falsk klagemål. I udtrykket klagemål må formentlig indlægges at klagen eller

besværingen skal angå noget som en offentlig myndighed ventes at undersøge og

tage stilling til.

· Der er ikke formkrav til anmeldelsen eller klagen, blot de har virkningen af at sætte det

offentlige i gang.

· Delikterne fuldbyrdes når den offentlige myndighed bliver bekendt med henvendelsen.

· Kræver forsæt.

21

More magazines by this user
Similar magazines