Konklusion
Konklusion
Konklusion
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Prostitution i gråzonen<br />
”Vi ønsker, at vores arbejde bliver legalt, så vi kan blive registreret, komme i a-kasse og betale<br />
skat. Der skal ikke sidde 179 mennesker på Christiansborg og bestemme, at vi ikke må sælge vores<br />
krop. Det er det eneste, vi ejer, og vi vil selv have lov til at bestemme, om vi vil sælge den eller ej. Vi<br />
vil behandles som mennesker og ikke være nødsaget til at gøre vores arbejde i det skjulte.”<br />
(Sandvej, 1999)<br />
Trods ovenstående protester fra danske prostituerede, er deres røster intet steds at finde i<br />
Folketingets debat – de glimrer rent ud sagt i kraft af deres fravær. Kun organisationer, der arbejder<br />
for og ikke med prostituerede, så som Reden og Pro-Centret har været inddraget i form af høringer.<br />
Reden arbejder imidlertid som bekendt primært med narkoprostituerede mens Pro-Centrets<br />
eksplicitte mål er at bekæmpe prostitution. Det forekommer mildest talt forundringsvækkende, at<br />
netop de mennesker, man eksplicit ønsker at hjælpe og beskytte, på intet tidspunkt inddrages i<br />
debatten. Prostituerede repræsenteres ikke med mindre de netop optræder i offerroller og dermed<br />
statuerer et afskrækkende eksempel for, hvordan det kan gå kvinder, hvis disse vover sig ind i<br />
prostitutionserhvervet.<br />
Järvinen pointerer i denne forbindelse, at der både mangler forskning og en ’seriøs debat’ om<br />
prostitution i Danmark (1991: 17). Når prostituerede og deres rettighedsorganisationer kun i så<br />
begrænset omfang inddrages i debatten, skyldes dette efter al sandsynlighed at dømme den politiske<br />
korrekthed og moraliserende bedrevidenhed, der præger snart sagt alle niveauer af<br />
prostitutionsdebatten. Som påpeget i analysen af den offentlige regulering af prostitution søges<br />
offerideologien og elendighedsretorikken hegemoniseret og ekspanderet til at gælde hele det<br />
offentlige rum. Dette bevirker, at al alternativ italesættelse af prostitution ekskluderes; hvis man<br />
vover at bryde med disse rigide tankefigurer og argumentationslogikker og omtale prostitution i<br />
mere positive termer, får man et sagsanlæg på nakken. Der er dog, som tidligere beskrevet, enkelte<br />
politikere, der anerkender et frivilligt aspekt i prostitutionserhvervet. Eksempelvis udtaler Elisabeth<br />
Arnold (RV):<br />
’Jeg synes, det må være på tide at sige, at formålet med denne lov først og fremmest er at komme af<br />
med dobbeltmoralen ved at sige, at vi vil acceptere, at der findes folk, der ernærer sig på denne<br />
måde. Det vil vi ikke kriminalisere, og vi vil heller ikke fordømme det’ (Arnold, 1998-1999: 1).